Ergoterapi. - får din hverdag til at fungere. etf.dk /hverdag

Transkript

1 Ergoterapi - får din hverdag til at fungere etf.dk /hverdag

2 Ergoterapi handler om at: Kunne være aktiv frem for passiv Udnytte alle ressourcer hos og omkring borgeren Ergoterapeuten har fået mig til at tænke anderledes over, hvordan jeg bruger og beskytter min krop, og hvordan jeg bruger hjælpemidler korrekt. Det er vigtigt, for i dagligdagen kommer der ikke andre og fortæller mig, hvordan jeg gør det bedste for min krop, og hvordan jeg med fordel kan ændre de rutiner og vaner, jeg har. Anette, der er opereret anden gang for diskusprolaps. Modelfoto

3 Ergoterapeuter er specialister i aktivitet og deltagelse Ergoterapeuter har gennem professionens historie i Danmark haft til opgave at sikre, at bestemte grupper af borgere kan forblive aktive i deres hverdagsliv, arbejdsliv og som deltagere i samfundet. Vilkår for aktivitet og deltagelse er en kombination af borgerens egne ressourcer, helbredsforhold, livsstil og omgivelsernes krav og indretning. Ergoterapiens mål er at sikre en ønsket og nuanceret hverdag, som tager hensyn til både fysiske, psykiske og sociale forhold. Det sker dels gennem træning i de daglige aktivi teter, som borgeren selv prioriterer højest, og dels gennem indretning af understøttende omgivelser i borgerens hjem, på arbejdspladsen og i det øvrige nærmiljø. Hvad gør ergoterapeuter? Ergoterapeuter bidrager med: Undersøgelse/aktivitetsanalyse/udredning Rehabilitering/behandling/genoptræning Forebyggelse Kompensation (hjælpemidler, velfærdsteknologi, personlig støtte, boligændringer) Rådgivning/vejledning til borgere, pårørende, andre faggrupper og beslutningstagere TRIV TRIV er fire faktorer, der er vigtige ressourcer for, at mennesker med f.eks. sygdom, funktionsbegrænsninger eller handicap kan have en aktiv hverdag og for at motivere mennesker til aktivitet og deltagelse. TRIV er faktorer for Tilgængelighed, Relationer og Roller, Interesser, Vaner og Vilje. Læs mere på etf.dk/triv Ergoterapi Længst muligt i hinandens liv

4 Det arbejder ergoterapeuter med: 17 udvalgte arbejdsområder Grundlaget for ergoterapi er den betydning, som menneskets aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet har for sundhed og livskvalitet. Det er i sin aktive hverdag, at den enkelte person lever. De ergoterapeutiske ydelser favner bredt, ligesom der er stor variation i ansættelsessteder. Ergoterapeuter arbejder f.eks. på sygehuse, i kommunale forvaltninger, hos private virksomheder, på institutioner, på uddannelsessteder, i jobcentre, eller i egen privat virksomhed. 1. Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering iværksættes, når en borger får problemer med at klare sine daglige gøremål, og målet er aktivt at støtte borgerne til at være længst og bedst muligt i eget liv. Ergoterapeuter bidrager i hverdagsrehabilitering igennem bl.a.: Undersøgelse, analyse og beskrivelse af hverdagen ud fra borgerens egne prioriteringer, livshistorie og ressourcer Omsætning af konkrete mål til praktiske hverdagshandlinger og dermed udvikling af borgerens fortsatte motivation for aktivitet Vejledning af andre faggrupper i at understøtte borgerens aktive håb og mål 2. Ældre på plejecentre Borgere på plejecentre har fortsat brug for aktivitet og deltagelse samt genoptræning og rehabilitering. Den ergo terapeutiske indsats har især fokus på ældres mulighed for meningsfuld og tilfredsstillende aktivitet i egen dagligdag og at deltage i samfundslivet. Midlerne til dette er rehabilitering, træning og vedligeholdelse af fysiske, psykiske og sociale faktorer. 3. Hjælpemiddelformidling Ergoterapeuter arbejder i hjælpemiddelformidlingen med produkter eller foranstaltninger, som er særligt tilpasset den enkelte borger med aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger for at afhjælpe de praktiske problemer, som borgeren har. Den ergoterapeutiske indsats har bl.a. følgende formål: Kompensation for nedsat evne, funktion eller tilgængelighed, sådan at personen bliver i stand til at føre et hverdagsliv, socialt liv og arbejdsliv sammen med andre borgere Forebygge arbejdsskader hos plejepersonale, ofte i forbindelse med plejeopgaver Forebygge forværring af helbredstilstand eller livssituation

5 Modelfoto Det er pudsigt. Når jeg tænker tilbage på det i dag, oplevede jeg det ikke som træning. Det var bare en tur, og så var det irriterende, at jeg ikke kunne klare det hele selv. Line på 19 år, der efter en ulykke lever med en hjerneskade i lillehjernen.

6 Jeg vil gerne takke ergoterapeuten for, at jeg har det, som jeg har det i dag. Det har været strengt ind i mellem, men det har været det hele værd. De små hverdagsting betyder så meget, og for mig er det en frihed at kunne lave frikadeller, komme ind i bilen og deltage aktivt i mine børnebørns liv. Else, der har været gennem et rehabiliteringsforløb efter gentagne fald. Modelfoto

7 4. Neurorehabilitering Ergoterapi i neurorehabilitering er rettet mod undersøgelse og behandling af personer, der har pådraget sig en hjerneskade f.eks. som følge af en blodprop, en hjerneblødning eller en ulykke. Den ergoterapeutiske indsats er tilrettelagt efter faglige visitationsretningslinjer: genoptræning og rehabilitering til børn, unge og voksne: Akutstadiet på sygehusenes akutmodtageafsnit Rehabilitering på sygehusenes apopleksiafsnit Den fortsatte rehabilitering efter udskrivelse fra sygehus gennem længerevarende indsats, der har fokus på støtte til genetablering af aktiviteter og deltagelse i hjemmeliv, fritidsliv og arbejdsliv 5. Psykiatri Ergoterapeuter er ansat i hospitalspsykiatrien, distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien. Den ergoterapeutiske indsats sker i samarbejde med patienten og består af særligt tilrettelagte forløb, hvor formålet kan være at stabilisere patienten i en struktureret og varieret hverdag. Ergoterapeuter tager udgangspunkt i de forandringer og aktivitetsproblemer i dagligdagen, som den psykiske lidelse har medført, eller som ønskes forebygget for den enkelte. 6. Arbejdsrehabilitering Ergoterapeuter er samarbejdspartnere bl.a. på jobcentrene ift. rehabiliteringsplaner og ressourceforløb med henblik på jobskabelse eller fastholdelse. Ergoterapeuter indgår også i rehabiliteringsteams. Indsatserne består bl.a. af: Udgående funktioner, som særlig rettes mod arbejdspladsen Vejledning af/sparring med kommunens virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere Vurdering af arbejdsmiljøkrav Vejledning i forhold til arbejdsgiver vedrørende omkostninger i forbindelse med eventuelle arbejdspladsændringer Vejledning og afprøvning af hjælpemidler Beskrivelse af den jobsøgende borgers funktionsevner Vejledning i forbindelse med pensionsansøgninger 7. Børn og unge Den ergoterapeutiske indsats, der retter sig imod børn og deres nære voksne, kan f.eks. bestå af: Forebyggende tiltag i hjem, institution, skole og nærmiljø Tidlig opsporing af børn med særlige behov Kortlægning af børns ressourcer gennem observation, undersøgelse og vurdering af børnene og deres hver dagsliv Rådgivning og vejledning af forældre og professionelle omkring børn Planlægning af aktiviteter, så barnet via egen leg får mulighed for at udvikle sig 8. Velfærdsteknologi Ergoterapeuter samarbejder med borgerne om velfærdsteknologiske løsninger igennem bl.a.: Rådgivning om teknologi og boligindretning, der f.eks. kompenserer for praktisk hjælp, funktionsnedsættelser og ensomhed Tilbud om online netværk og online aktivitet for personer med nedsat mobilitet Digitale møder, hvor borgerne træner online på aftalte tidspunkter f.eks. ved brug af Wii Udvikling af velfærdsteknologi, der

8 Jeg var slet ikke klar over, at den hjælp som jeg fik af ergoterapeuten, fandtes i kommunen. Det var fantastisk at opleve. Marianne, der har sclerose. Modelfoto

9 stimulerer, underholder, aktiverer og strukturerer hverdagen Teknologisk rådgivning til arbejdspladser om tilgængelighed og indretning for personer med funktionsnedsættelser 9. Visitation Mange ergoterapeuter arbejder med visitationsopgaver i kommunerne. Denne myndighedsfunktion kan bl.a. omfatte visitation til træning, bolig, hjælpemidler samt praktisk og personlig hjælp. I de fleste kommuner sker visitationen til træning samtidig med visitation til kompenserende foranstaltninger. På den måde sikres en sammenhængende indsats for borgere, der skal rehabiliteres efter sygdom eller ulykke 10. Arbejdsmiljø/ergonomi Ergoterapeuter indenfor arbejdsmiljø arbejder med sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, arbejdsfastholdelse og det rummelige arbejdsmarked, og har særlig viden indenfor ergonomi, belastninger på bevægeapparatet og bevægeapparatets sygdomme. Opgaverne er rådgivende, vejledende og undervisende og kan f.eks. være: Undersøgelse af ergonomiske påvirkninger i arbejdsmiljøet med henblik på risikovurdering og anbefaling af forbedringer eller myndighedsindgriben Ergonomisk rådgivning ved produktudvikling, indkøb og nyindretning Individuel rådgivning af medarbejdere, der er i risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet 11. Akutmodtageafdelinger På akutte modtagelser (FAM og AMA) findes store opgaver for ergoterapeuter. Den ergoterapeutiske indsats retter sig bl.a. imod: At sikre, at patienter allerede ved modtagelsen får vurderet, hvilken trænende og kompenserende indsats, der skal til under indlæggelsen og efter, at patienten er udskrevet At vurdere patientens funktionsevne for at kunne bestemme, hvilken træning og hvilke hjælpemidler, der er brug for. Der kan eksempelvis være behov for, at patienten træner almindelige daglige gøremål under indlæggelse og får udleveret stokke og hjælpemidler til f.eks selv at kunne gå i bad At screne patientens situation med henblik på at kunne vurdere om ved kommende skal indlægges eller hen vises til kommunale tilbud 12. Håndterapi Ergoterapeuter arbejder med rehabilitering af patienter med akutte håndskader, samt patienter der har fået foretaget operationer for lidelser i hånd og underarm. Ergoterapeuten undersøger og analyserer patientens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau og indgår i: Funktionstræning Skinnebehandling Arvævsbehandling Støtte til krisebearbejdning Formidling af hjælpemidler 13. Forskning og udvikling Den almindelige samfundsudvikling herunder demografi, økonomi og teknologi medfører øgede krav om beskrivelse og dokumentation af ydelser samt effekten af disse. Ergoterapeuter arbejder med forskning, kvalitetsudvikling og evidensbasering for at sikre et højere kvalitetsniveau og større effekt af den ergoterapeutiske indsats. Forskning i ergoterapi er en nødvendig drivkraft i udviklingen. Stadig flere ergoterapeuter arbejder med forskning. Udviklingsterapeuter sikrer f.eks. den faglige supervision og udvikling af med-

10 arbejdergruppen. Samtidig er de garanter for den faglige udvikling og kvalitetssikring indenfor ergoterapi. På den måde skabes mulighed på ergoterapifagets udviklings potentialer til gavn for såvel brugere som medarbejdere. 14. Kræft og palliation Palliation er den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelser for mennesker ramt af livstruende sygdom (f.eks. lungesygdom eller kræft). I den palliative fase kan menneskers behov forandre sig meget hurtigt, og derfor tilpasses den ergoterapeutiske indsats løbende efter borgerens og eventuelt pårørendes behov og ønsker. Ergoterapi i den palliative fase er f.eks.: Fremme af egenomsorg gennem aktivitetstræning, vejledning og eventuelle hjælpemidler Styrke mulighed for engagement og udfoldelse med henblik på at skabe indhold og glæde i den resterende del af livet Fremme muligheder for hensigtsmæssige hvilestillinger, liggestillinger og siddestillinger, Rådgive om indretning, der kan fremme funktion og trivsel 15. Undervisning Ergoterapeuter underviser på ergoterapeutuddannelserne i Danmark, som ligger syv steder i landet. Herudover underviser ergoterapeuter på uddannelserne til såvel social- og sundhedshjælper som social- og sundhedsassistent. Endelig er mange ergoterapeuter fra praksis ansat som kliniske undervisere, dvs. de underviser ergoterapeutstuderende, som er ude i kortere eller længerevarende praktikker. 16. Dysfagi Undersøgelse og behandling af personer, der har synke-spise problemer (dysfagi), er et ergoterapeutisk specialistfelt. Dysfagi kan ses hos personer i alle aldersgrupper f.eks. ved hoved-hals kræft, hjerneskade, sclerose eller hos ældre personer. Ergoterapeuten vurderer graden af dysfagi ud fra en undersøgelse af ansigt, mund og svælg og planlægger genoptræningen herudfra. Der vurderes behov for f.eks. specifik oral motorisk træning, modificeret konsistens af mad og drikke, hjælp under måltidet, speciel hoved-/kropsstilling under måltidet for at undgå at personen får noget i den gale hals eller instrumentelle undersøgelser af synkefunktionen. En sikker synke- og spisefunktion er vigtig i forhold til både frie luftveje, tilstrækkelig ernæring, deltagelse i socialt samvær og livskvalitet. Ergoterapeuten er central i det tværfaglige team omkring personer med dysfagi, da terapeuten har fokus på helhedsperspektivet på personens synke-spiseproblem. Ergoterapeuten ser ikke kun spisning som en fysisk færdighed. Måltidet er også et vigtigt middel til at etablere, fastholde og udvikle social kontakt. 17. Lungerehabilitering Mennesker med KOL oplever begrænsninger i deres daglige aktiviteter i hverdagen på grund af åndenød og nedsat energi. For at opretholde det aktivitetsniveau, som den enkelte ønsker, er ergoterapi vigtig såvel i tidlig fase for at forebygge begrænsninger i hverdagen som i senere faser, hvor særligt energibesparende principper og kompensering ved hjælp af hjælpemidler er relevante og nyttige metoder.

11 Ergoterapeuters fordeling på arbejdsmarkedets ansættelsesområder pr. 1. januar 2013 var der i alt ergoterapeuter i beskæftigelse. Regioner Kommuner 18% Staten Øvrige 5,1% 2% 64% Privatpraktiserende 11% Kilde: Danmarks Statistik

12 Ergoterapeutforeningen organiserer ca ergoterapeuter og studerende. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller og vilkår på arbejdsmarkedet, samt styrker den faglige profil og værdi for borgerne og samfundet. Ergoterapeuter analyserer og identificerer det enkelte menneskes ressourcer, og bidrager på den måde til et samfund, hvor alle kan være inkluderede, aktive borgere i deres hverdag, uanset hvor og hvordan den foregår. Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade København K Denmark [email protected] etf.dk Læs mere på etf.dk/publikationer 2. udgave 2015 Design og grafisk produktion: Datagraf. Foto: Heidi Lundsgaard og Colourbox