SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

Transkript

1 SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

2

3 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

4 Titel Energikrav til nybyggeriet 2020 Undertitel Økonomisk analyse Serietitel SBi 2011:18 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter Søren Aggerholm Sprog Dansk Sidetal 65 Emneord Energikrav, nybyggeri, energibesparelser ISBN Omslag Udgiver Foto: Saint-Gobain Isover Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Der gøres opmærk på, at den publikation er omfattet af ophavsretsloven.

5 Forord Analyserne i denne rapport er udført for Erhvervs- og Byggestyrelsen og indgår i arbejdet med at udarbejde energikrav til nybyggeriet i Rapporten er baseret på EBST's oplæg til energikrav til 2020 byggeri. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energi og miljø Juni 2011 Søren Aggerholm Forskningschef 3

6 Indhold 4 Forord... 3 Indhold Formål Forudsætninger og antagelser Prisscenarier Primærenergifaktorer Nybyggeriet Energikrav Eksempel bygningerne Energibehov og -mål Energiudgift Miljøbelastning Energitiltag Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Byggeomkostninger Parcelhus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi med 2010 betingelser Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi med 2015 betingelser Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi med 2020 betingelser Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Højrenteøkonomi i Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi for delmål 2010 og Bygningsreglement Byggeri Følsomhedsanalyse for 2020 byggeri Samlet økonomi Økonomiske prioriteringskriterier Økonomi for Byggeri Optimeret 2010 byggepris Konklusion Bilag 1. Basis parcelhus... 58

7 Bilag 2. Basis rækkehus Bilag 3. Basis etagehus Bilag 4. Basis kontorhus

8 1 Formål En række eksempler har allerede vist, at det i praksis er muligt at opføre byggerier, som opfylder kravene til lavenergibyggeri i bygningsreglementet. De fleste af eksemplerne er enfamiliehuse opført som lavenergibyggeri klasse 2 og 1, her iblandt også større samlede bebyggelser samt passivhuse. Der er også enkelte eksempler på større bygninger opført som lavenergibyggeri. Eksemplerne viser, at det er muligt med allerede kendte og anvendte bygge- og installationsløsninger at opføre lavenergibyggeri i Danmark. Formålet med analyserne beskrevet i denne rapport er derfor alene at vurdere den privatøkonomiske rentabilitet for bygningsejerne og de samfundsøkonomiske konsekvenser ved stramning af Bygningsreglementets energirammekrav til nyt byggeri i Rapporten bygger videre på erfaringer og systematik fra SBi 2009:04 Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover. Økonomisk analyse. 6

9 2 Forudsætninger og antagelser Ved beregning af den privatøkonomiske rentabilitet og de samfundsøkonomiske konsekvenser er der anvendt forudsætninger og antagelser som angivet i det følgende. Den primære forskel på privatøkonomi og samfundsøkonomi er, at reduktion i skatter og afgifter ikke indgår i de samfundsøkonomiske konsekvenser, mens den kan have stor betydning for privatøkonomien ved energibesparende tiltag. Samfundsøkonomien er opgjort efter metoden, som er beskrevet i Energistyrelsens vejledning "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet" fra april Samfundsøkonomien udtrykkes som en CO 2 -skyggepris i kr/ton-co 2, der er den pris, det koster samfundet, at reducere udledningen af CO 2 fra energiforbruget med 1 ton CO 2. Alle priser er 2010 priser ekskl. moms. Energipriserne i de privatøkonomiske opgørelser er inkl. afgifter, svarende til den energipris, som private forbrugere, erhverv og offentlige institutioner mv. betaler for energiforbrug til rumopvarmning. Priserne for især fjernvarme varierer en del mellem de enkelte fjernvarmeværker. Der er derfor anvendt en "middel"-priser for Danmark som udgangspunkt. De anvendte energipriser fremgår af Tabel 2.1 til Tabel 2.3. De samfundsøkonomiske energipriser og energiprisstigninger er fra Energistyrelsens vejledning. De privatøkonomiske energipriser og energiprisstigninger er bestemt ud fra de samfundsøkonomiske med forudsætning om uændrede skatter og afgifter. Tabel 2.1 Samfundsøkonomiske energipriser 2010, 2015 og 2020 i kr./kwh. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,275 0,152 0,531 0,312 0,212 0,554 0,309 0,242 0,670 Tabel 2.1. Samfundsøkonomiske energiprisstigninger fra hhv. 2010, 2015 og 2020 i pct./år. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 1,0 3,7 1,8 0,2 2,1 2,3 0,6 1,6 0,9 Tabel Privatøkonomiske energipriser 2010, 2015 og 2020 i kr./kwh. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,50 0,65 1,60 0,54 0,71 1,62 0,53 0,74 1,74 Tabel 2.3. Privatøkonomiske energiprisstigninger fra hhv. 2010, 2015 og 2020 i pct./år. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,6 0,9 0,6 0,1 0,6 0,8 0,3 0,5 0,3 7

10 I Tabel 2.4 er der vist CO 2 -udledning for brændslerne. For fjernvarme og el er CO 2 -udledningen gennemsnitstal for den samlede danske fjernvarme- og elproduktion i henhold til Energistyrelsens vejledning. Tabel 2.4. CO2-udledning for brændsler og energiforbrug i kg-co2/kwh. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,177 0,204 0,862 0,153 0,204 0,867 0,143 0,204 0,843 Byggepriserne er bruttopriser fra V&S prishåndbøger. For enkelte nye typer løsninger fx en ny type energiruder, nye karm- og rammeløsninger samt solceller, har det været nødvendigt at basere priserne på oplysninger fra leverandørerne. Ved opgørelse af investering og omkostninger er det alene meromkostningerne ved tiltagene til den energimæssige forbedring, som er afgørende, og der er derfor anvendt marginalbetragtninger. Det betyder, at det ikke er den samlede pris for fx en ydervæg, som indgår i opgørelsen, men kun den ekstra omkostning, som er forbundet med at isolere ydervægge bedre. Eventuelle følgeomkostninger fx i form af bredere fundamenter til tunge ydervægge med øget isolering er også indregnet i marginalomkostningerne. Ved bestemmelse af privatøkonomien er der som udgangspunkt anvendt en rente på 5,0 pct. p.a. og en inflation på 2,3 pct. p.a. samt en skat på 25,5 pct. Det giver samlet en realrente på 1,4 pct. p.a. Der er også lavet følsomhedsanalyse med en højere rente på 7,0 pct. p.a. som giver en realrente på 2,9 pct. p.a. Ved bestemmelse af samfundsøkonomien er der som udgangspunkt anvendt en diskonteringsrente på 3,0 pct. p.a. Ved følsomhedsanalyserne er der for højrentesituationen anvendt en diskonteringsrente på 5,0 pct. p.a. 2.1 Prisscenarier Ved vurderingen af investeringerne er der anvendt to prisscenarier. Traditionelle byggeløsninger og -priser I scenariet med traditionelle byggeløsninger og -priser er V&S byggepriser anvendt direkte. Traditionelle byggeløsninger svarer til den måde yderligere energitiltag i nybyggeriet udføres på i dag hvad angår løsninger i klimaskærm og installationer, valg af materialer og komponenter, samt den pris det koster at lave dem inklusive materiale- og komponentomkostninger. De traditionelle byggeløsninger anvendes som forudsætning i Optimerede byggeløsninger og forbedret kosteffektivitet I scenariet med optimerede byggeløsninger er der set på, hvordan omkostningen ved de enkelte tiltag må forventes at udvikle sig over de næste par år. For de fleste tiltag må det forventes, at den øgede fokus på energieffektive løsninger vil øge konkurrence og produktudvikling, således at det vil blive billigere at gennemføre tiltagene. En sådan prisudvikling er tidligere set i forbindelse med fx energiruder og kondenserende kedler og er på vej indenfor andre produkter samt bygge- og installationsløsninger. Optimerede byggeløsninger anvendes som forudsætning i 2015 og 2020.

11 2.2 Primærenergifaktorer I Bygningsreglementets energirammebestemmelser anvendes der til og med 2010 en primærenergifaktor på al varme på 1,0 og på el på 2,5. For fjernvarme er primærenergifaktoren i lavenergibyggeri 2015 reduceret til 0,8 som svarer til den gennemsnitlige primærenergifaktor for fjernvarme leveret hos forbrugeren og opgjort inklusive varmetab fra fjernvarmenettet. For lavenergibyggeri 2020 er det oplægget at gå over til en brændselsfaktor, som for alle brændsler svarer helt til primærenergifaktoren. Forskellen er alene sol, vind og geotermisk energi, hvor energifaktoren sættes til nul også i energisystemet, lige som den i dag allerede er ved udnyttelse af sol og vind på matriklen eller i nærområdet i tilknytning til bygningen. På baggrund af fremskrivning af brændselsfaktorerne til 2020 er det oplægget at anvende en brændselsfaktor på 1,8 for el og på 0,6 for fjernvarme i forbindelse med lavenergibyggeri 2020 samt at fastholde brændselsfaktoren på 1,0 for al anden varme end fjernvarme. 2.3 Nybyggeriet Opgørelsen af nybyggeriets sammensætning og varmeforsyning er baseret på Bygge- og Boligregisteret, BBR for årene Opgøres det samlede opvarmede eller delvis opvarmede nybyggeriet eksklusive sommerhuse efter etageareal er 61 % boliger. Af boligerne er 52 % fritliggende enfamiliehuse, mens 19 % er række- og kædehuse, og 23 % er etageboliger. De sidste få procent er stuehuse, døgninstitutioner og tilsvarende. For de andre bygninger end boliger er kategorien kontor, handel, lager og offentlig administration helt dominerende. Denne er desværre svar at få underopdelt nærmere. Af det samlede opvarmede etageareal i nybyggeriet er det 63 % som er opvarmet med fjernvarme, 21 % som er opvarmet med naturgas og 3 % er opvarmet med olie. 12 % er opvarmet med andet herunder el og varmepumper. Varmeforsyningen afhænger noget af bygningstypen. Af de fritliggende enfamiliehuse er det 62 % som er fjernvarmeopvarmede, mens 22 % er opvarmet med naturgas og 4 % er opvarmet med olie. Opgøres boliger under et er det 69 %, som opvarmes med fjernvarme, og 18 %, som opvarmes med naturgas. 9

12 3 Energikrav Bygningsreglementets primære energikrav til nybyggeri fremgår af energirammerne suppleret med en begrænsning af det dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre. I Bygningsreglement 2008 var energirammen: Boliger: /A kwh/m² år Andre bygninger: /A kwh/m² år hvor A er det opvarmede etageareal i m². I Bygningsreglement 2010 er energirammen: Boliger: 52, /A kwh/m² år Andre bygninger: 71, /A kwh/m² år For lavenergibyggeri 2015 er energirammen: Boliger: /A kwh/m² år Andre bygninger: /A kwh/m² år For byggeri 2020 er forslaget til energiramme: Boliger: 20 kwh/m² år Andre bygninger: 25 kwh/m² år Da primærenergifaktorerne ikke er de samme for alle energirammerne kan de forskellige energirammer over årene ikke umiddelbart sammenlignes. Kravet til maksimalt tilladeligt dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre fremgår af Tabel 3.1. Tabel 3.1. Maksimalt tilladt dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Antal etager * Én etage To etager Tre eller flere * Forslag 6,0 7,0 8,0 5,0 6,0 7,0 4,0 5,0 6,0 3,7 4,7 5,7 10

13 4 Eksempel bygningerne Vurderingen af investeringsbehov, privatøkonomisk rentabilitet og samfundsøkonomiske konsekvenser er baseret på energimæssig og økonomisk beregning for fire eksempler på typiske bygninger. Bygninger er hentet fra eksempelsamlingen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside samt fra SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov. Bygningerne opfylder i udgangspunktet netop energikravene i BR 10. Parcelhus Parcelhuset er et længehus i 1-plan på 150 m². Vinduer og døre har et areal på 22 % i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet er mod syd. Parcelhuset er nærmere beskrevet i bilag 1. Rækkehus Rækkehuset består af 10 ens huse i én rækken, hver med et etageareal på 132 m². Husene er i 1½-plan. Der er 18,3 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Vinduesarealet er næsten ligeligt fordelt mod nord og syd, dog med mest mod syd. Rækkehuset er nærmere beskrevet i bilag 2. Etagehus Etagehuset er en ejendom i 3 etager med et opvarmet etageareal på1081 m², hvor hver etage er på 360 m². Der er 6 små lejligheder på 66 m² og 6 store lejligheder på hver 91 m². Der er 22,5 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet i lejlighederne er mod syd. Etagehuset er nærmere beskrevet i bilag 3. Kontorhus Kontorhuset er i 4 etager med et opvarmet etageareal på 3283 m². Facaderne har store vinduesbånd med udluftningsvindue, et fast glasparti og en isoleret brystning. Ud for trapperummet er der glas i alle felter. Facaderne mod nord og syd er ens. Der er 27,2 pct. vinduesareal i forhold til etagearealet. Kontorhuset er nærmere beskrevet i bilag Energibehov og -mål Energiramme i BR08 for de fire eksempel bygninger og energibehov i basisbygningerne opvarmet med henholdsvis fjernvarme, varmepumpe og naturgas er vist i Tabel 4.1 i kwh/år pr. m²-etageareal. Da det er hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i samme klimaskærm og installationer uafhængigt af varmeforsyningen, ses det, at energibehovet ikke nødvendigvis passer helt med energirammen i BR08. Specielt ved varmepumpeopvarmning bliver energibehovet på den måde noget lavere end energirammen tillader. Tilsvarende gælder, at energibehovet i rækkehuset bliver lavere end energirammen, fordi det er det dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre, som er udslagsgivende for løsningerne. I Tabel 4.2 er vist energirammen for de fire eksempel bygninger i BR 10 samt energiramme for lavenergibyggeri 2015 og forslag til energiramme for byggeri

14 Tabel 4.1. Energiramme i BR08 og energibehov i basisbygning med henholdsvis fjernvarme, varmepumpe og naturgas i kwh/m² pr. år. Bygning Energiramme BR 08 Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Enfamiliehus Rækkehus Etagehus* Kontorhus 84,7 86,7 88,1 95,7 85,3 66,9 89,8 89,4 * Inklusive tillæg for mekanisk udsugning på 16,1 kwh/m² pr. år. 68,4 50,4 77,3 84,5 85,4 69,7 90,2 89,3 Tabel 4.2. Energiramme i BR 10 samt energiramme for lavenergibyggeri 2015 og forslag til energiramme for byggeri 2020 for de fire eksempel bygninger i kwh/m² pr. år. Bygning BR 10 Lavenergibyggeri 2015 Byggeri 2020 Enfamiliehus Rækkehus Etagehus* Kontorhus 63,5 65,0 54,0 71,8 36,7 37,6 30,9 41,3 * Eksklusive tillæg for mekanisk udsugning og forudsat behovsstyret balanceret ventilation med varmegenvinding, som er indført med BR ,0 20,0 20,0 25,0 4.2 Energiudgift I Tabel 4.3 er vist energiudgiften til bygningsdrift for de fire basisbygninger med henholdsvis fjernvarme og naturgas. Energiudgiften til bygningsdrift svarer til det energiforbrug, som skal indeholdes under bygningens energiramme og omfatter fx ikke elforbrug til apparatur og kontorudstyr samt belysning i boliger. For fjernvarme er kun medtaget den variabel udgift, som normalt afregnes efter energiforbrug. Til sammenligning er elforbruget til apparater i boliger typisk 30 kwh/m² år svarende til en udgift på 48 kr/m²-etageareal. Tabel 4.3. Energiudgift for basisbygningerne i kr/m²-etageareal. Bygning Fjv. El Gas Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus 43,30 34,10 46,40 51,40 43,80 32,30 49,50 54,10 55,40 45,20 58,60 57, Miljøbelastning I Tabel 4.4 er vist miljøbelastning for basisbygningerne i kg-co 2 /m²etageareal, svarende til energiforbruget til bygningsdrift angivet i Tabel 4.1. Tabel 4.4. Miljøbelastning for basisbygningerne i kg-co2/m²-etageareal. Bygning Fjv. El Gas Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus 15,8 12,7 17,7 23,9 23,6 17,4 26,6 29,1 18,2 15,2 20,1 25,0 12

15 5 Energitiltag I forhold til basisbygningerne tænkes der gennemført en række energitiltag for at reducere energiforbruget og gøre bygningerne til Lavenergibyggeri 2015 og til Lavenergibyggeri Der er ikke én entydig metode til at udvælge og fastlægge eller optimere rækkefølgen af energitiltagene. De her angivne energitiltag må på ingen måde opfattes som en begrænsning af, hvad der kunne anvendes i praksis. Fx vil der i passivhuse blive anvendt større isoleringstykkelser, end der er inkluderet i energitiltagene her. Tiltagene er nummereret i rækkefølge. Nummereringen er så vidt muligt anvendt på tværs af bygningseksemplerne. Der indgår de samme energitiltag i samme rækkefølge i fjernvarme-, varmepumpe- og naturgasopvarmede bygningerne, da det gør det nemmere at lave sammenligninger mellem opvarmningsformerne. I praksis vil der nok være nogle af energitiltagene fx solvarme som ikke umiddelbart er hensigtsmæssige i fjernvarmeområder, med mindre solvarmen etableres i samarbejde med fjernvarmesystemet. De fleste af tiltagene kan gennemføres uafhængigt af hinanden. I enkelte tilfælde forudsætter et efterfølgende tiltag dog, at et tidligere tiltag er udført. Som det kan ses af tallene i de efterfølgende kapitler om investering, totaløkonomi og samfundsøkonomi, vil den optimale rækkefølge i stor udstrækning afhænge af hvilken parameter, der optimeres efter. I stedet for at fastlægge rækkefølgen af energitiltagene optimeret efter én bestemt parameter, er rækkefølgen i stedet fastlagt ud fra et samlet skøn, hvor der både er taget hensyn til investering, økonomi og miljø samt byggetekniske og æstetiske forhold blandet med erfaringer fra praksis. Omfanget af et givet tiltag er tilrettet efter erfaring fra typiske løsninger i praksis. Fx er isoleringen i hulmur øget fra 150 mm til 190 mm og efterfølgende til 2x125 mm, som alle er standardtykkelser for murbatts. Det sidste fælles energitiltag for fjernvarme-, varmepumpe- og naturgasopvarmede bygninger er solceller. Solcellearealet er bestemt således, at bygningen lige netop - eller lige godt og vel - kan opfylde lavenergiklasse I nogle af de naturgasopvarmede eksempelbygningerne indgår der også ekstra effektiv gaskedel, som et af energitiltagene i kombination med mere energieffektive pumper. De understregede tal i tabellerne angiver, hvad der netop skal til af energitiltag for at opfylde energirammen. Hvor der er understregede tal i fed er det tilfælde, hvor det i stedet er kravet til dimensionerende varmetab, som er afgørende for, hvad der skal med af energitiltag. Med hensyn til solceller og de nødvendige solcellearealer for at få energirammen til at hænge sammen kan den producerede solcellestrøm umiddelbart holdes indenfor bygningens egetforbrug inklusive forbruget til apparater mv. også selv om der ses på kortere perioder fx en måned eller kortere. Der kan dog være problemer i praksis i bygninger med flere lejere eller ejere med individuelle målere fx etageboliger. Solcelleanlæg subsidieres i dag ved, at måleren kan løbe tilbage indenfor årsforbruget, og at leverance til nettet betales med samme takst som forbruget. Denne ordning vil dog for- 13

16 modentlig ikke kunne fortsætte, når der i fremtiden kommer flere solcelleanlæg. 5.1 Enfamiliehus Tabel 5.1. Energibehov i enfamiliehus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til 2020: 3,8 m² 85,3 79,7 74,7 71,8 68,2 59,7 57,9 43,7 40,9 33,4 69,1 64,7 60,6 58,3 55,4 48,5 46,8 36,2 33,9 26,4 51,7 48,4 45,3 43,6 41,4 36,3 35,0 26,9 25,2 19,8 Tabel 5.2. Energibehov i enfamiliehus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til 2020: 3,8 m² 68,4 64,2 60,5 58,3 55,6 49,2 47,5 37,5 35,3 27,8 68,4 64,2 60,5 58,3 55,6 49,2 47,5 37,5 35,3 27,8 49,2 46,2 43,6 42,0 40,1 35,4 34,2 27,0 25,4 20,0 Tabel 5.3. Energibehov i enfamiliehus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe + Kedel 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 13 Solvarme VBV 35 Solceller til 2020: 8,5 m² 85,4 80,0 75,2 72,4 68,9 60,7 58,6 45,1 42,4 34,5 17,6 85,4 80,0 75,2 72,4 68,9 60,7 58,6 45,1 42,4 34,5 17,6 83,8 78,4 73,7 70,9 67,5 59,3 57,8 43,2 40,5 32,0 19,9 14

17 Tabel 5.4. Enfamiliehus i én etage. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe+Kedel 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm Dimensionerende varmetab i W/m². 5, ,5 5,0 3, ,5 5.2 Rækkehus Tabel 5.5. Energibehov i rækkehus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm : 1,7 m² 66,9 64,5 63,0 62,3 60,4 58,6 51,3 37,9 36,9 32,6 54,5 52,6 51,4 50,8 49,3 47,8 41,9 31,7 30,9 26,6 40,7 39,3 38,4 37,9 36,8 35,7 31,3 23,6 23,0 19,9 Tabel 5.6. Energibehov i rækkehus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm : 0,7 m² 50,4 48,7 47,6 47,0 45,7 44,4 39,1 30,2 29,5 27,8 50,4 48,7 47,6 47,0 45,7 44,4 39,1 30,2 29,5 27,8 36,3 35,1 34,3 33,9 32,9 32,0 28,2 21,8 21,2 20,0 15

18 Tabel 5.7. Energibehov i rækkehus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 24 Sol VBV : 4,2 m² 69,7 67,5 66,1 65,1 63,4 61,7 54,5 41,7 40,6 29,5 19,5 69,7 67,5 66,1 65,1 63,4 61,7 54,5 41,7 40,6 29,5 19,5 67,8 65,6 64,2 63,3 61,6 59,9 52,8 39,3 38,2 27,1 19,9 Tabel 5.8. Rækkehus i to etager. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm Dimensionerende varmetab i W/m². 6,9 6,5 6,1 5,9 5,5 5, ,7 5.3 Etagehus Tabel 5.9. Energibehov i etagehus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent.* 00-2 Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til 2015: 21 m² : + 16 m² 89,8 80,2 70,4 58,8 57,6 56,6 52,3 43,0 37,3 32,9 * Kravet i bygningsreglementet om balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding i etageboliger er indført for at sikre et godt indeklima, men vil også medvirke til energibesparelser. 73,9 67,6 58,6 49,3 48,4 47,6 44,2 36,4 30,7 26,3 55,1 50,2 43,6 36,7 36,0 35,4 32,8 27,0 22,9 19,7 16

19 Tabel Energibehov i etagehus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent.* 00-2 Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til 2015: 26 m² : + 11 m² 77,3 70,4 63,1 51,6 50,6 49,8 46,0 37,9 30,8 27,8 * Kravet i bygningsreglementet om balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding i etageboliger er indført for at sikre et godt indeklima, men vil også medvirke til energibesparelser. 77,3 70,4 63,1 51,6 50,6 49,8 46,0 37,9 30,8 27,8 55,6 50,7 45,4 37,2 36,5 35,9 33,1 27,3 22,2 20,0 Tabel Energibehov i etagehus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent.* 00-2 Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 13 Solvarme VBV 46 Solceller til 2015: 11 m² : + 43 m² 90,4 82,3 71,2 59,6 58,4 57,5 53,3 44,3 33,7 30,7 18,9 * Kravet i bygningsreglementet om balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding i etageboliger er indført for at sikre et godt indeklima, men vil også medvirke til energibesparelser. 90,4 82,3 71,2 59,6 58,4 57,5 53,3 44,3 33,7 30,7 18,9 87,0 76,7 67,7 56,1 54,9 54,0 49,8 41,4 30,6 28,5 20,0 Tabel Etagehus i tre etager. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm Dimensionerende varmetab i W/m². 7, ,8 6,4 4,9 17

20 5.4 Kontorhus Tabel Energibehov i kontorhus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til 2015: 62 m² : + 76 m² 89,4 76,9 76,1 75,4 74,2 73,4 71,0 69,6 60,3 56,2 50,4 44,5 37,2 81,1 71,1 70,5 69,9 69,0 68,3 65,9 64,8 56,4 53,2 47,2 41,3 34,1 59,4 51,9 51,4 51,0 50,3 49,8 48,1 47,2 41,1 38,6 34,4 30,1 24,9 Tabel Energibehov i kontorhus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til 2015: 81 m² : + 70 m² 84,5 73,6 72,8 72,3 71,2 70,5 68,1 66,8 58,1 54,4 49,0 41,3 34,6 84,5 73,6 72,8 72,3 71,2 70,5 68,1 66,8 58,1 54,4 49,0 41,3 34,6 60,9 53,0 52,4 52,0 51,2 50,7 49,0 48,1 41,8 39,2 35,3 29,7 24,9 18

21 Tabel Energibehov i kontorhus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til 2015: 112 m² : m² 89,3 77,6 76,8 76,1 74,9 74,2 71,9 70,5 61,8 57,5 51,7 41,0 28,0 89,3 77,6 76,8 76,1 74,9 74,2 71,9 70,5 61,8 57,5 51,7 41,0 28,0 75,7 64,0 63,2 62,5 61,3 60,6 59,0 57,6 50,3 46,0 42,0 34,3 24,9 Tabel Kontorhus i fire etager. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm Dimensionerende varmetab i W/m². 8,0-7,6 7,3 6,6 6,2-5,4 19

22 6 Byggeomkostninger Byggeomkostningerne er i dette kapitel for de fleste tiltag opgjort pr. m² tiltag. For vinduerne er både tiltag ved karm og ramme samt ved ruden opgjort pr. m² vindue. For enkelte tiltag fx mekanisk ventilation og kedler er opgørelse pr. m² tiltag ikke relevant og derfor i stedet angivet den samlede investering for tiltaget. Investeringen er angivet for henholdsvis traditionelle løsninger, som svarer til situationen i 2010, og optimerede løsninger, der svarer til situationen fra I 2020 forventes det alene, at prisen på solceller vil være reduceret i forhold til 2015, mens prisen på øvrige tiltag vil være som i Parcelhus I Tabel 6.1 er for parcelhuset vist de energitiltag, som indgår i beregningen af energibehovsreduktion, investering, økonomi og miljø. Rækkefølgen af energitiltagene er som angivet ved nummereringen af tiltagene. Tabel 6.1. Energitiltag og investering for parcelhuset. Energitiltag Traditionel 2010 Optimeret 2015 og lagsruder kr. pr. m² kr. pr. m² Terrændæk +150 mm kr. pr. m² kr. pr. m² Ydervægge +40 mm kr. pr. m² Pumpe kr. i alt Pumpe + Kedel kr. i alt Bal. mek. vent og tæt bygn. kr. pr. m² Ydervæg +60 mm kr. pr. m² Solvarme VBV kr. i alt Solceller kr. pr. m² * * Forventes reduceret til kr. pr. m² i

23 6.2 Rækkehus I Tabel 6.2 er for rækkehuset vist de energitiltag, som indgår i beregningen af energibehovsreduktion, investering, økonomi og miljø. Tabel 6.2. Energitiltag og investering for rækkehuset. Energitiltag Traditionel 2010 Optimeret 2015 og Terrændæk +150 mm kr. pr. m² kr. pr. m² Ydervægge +25 mm kr. pr. m² Ydervægge +40 mm kr. pr. m² Tag +50 mm kr. pr. m² Kompositvinduer kr. pr. m² Bal. mek. vent og tæt bygn. kr. pr. m² Ydervæg +110 mm kr. pr. m² Sol VBV kr. i alt Solceller kr. pr. m² * * Forventes reduceret til kr. pr. m² i Etagehus I Tabel 6.3 er for etagehuset vist de energitiltag, som indgår i beregningen af energibehovsreduktion, investering, økonomi og miljø. Da basishuset er fjernvarmeforsynet, inkluderer energitiltagene ikke ekstra effektiv gaskedel. Tabel 6.3. Energitiltag og investering for etagehuset. Energitiltag Traditionel 2010 Optimeret 2015 og Bal. mek. vent. kr. pr. lejl Behovsstyret BMV kr. pr. lejl kr. pr. m² Kælderdæk + 50 mm kr. pr. m² kr. pr. m² Ydervægge +40 mm kr. pr. m² Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) kr. pr. lejl Solvarme VBV kr. i alt Solceller kr. pr. m² * * Forventes reduceret til kr. pr. m² i