SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse"

Transkript

1 SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

2

3 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

4 Titel Energikrav til nybyggeriet 2020 Undertitel Økonomisk analyse Serietitel SBi 2011:18 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter Søren Aggerholm Sprog Dansk Sidetal 65 Emneord Energikrav, nybyggeri, energibesparelser ISBN Omslag Udgiver Foto: Saint-Gobain Isover Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Der gøres opmærk på, at den publikation er omfattet af ophavsretsloven.

5 Forord Analyserne i denne rapport er udført for Erhvervs- og Byggestyrelsen og indgår i arbejdet med at udarbejde energikrav til nybyggeriet i Rapporten er baseret på EBST's oplæg til energikrav til 2020 byggeri. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energi og miljø Juni 2011 Søren Aggerholm Forskningschef 3

6 Indhold 4 Forord... 3 Indhold Formål Forudsætninger og antagelser Prisscenarier Primærenergifaktorer Nybyggeriet Energikrav Eksempel bygningerne Energibehov og -mål Energiudgift Miljøbelastning Energitiltag Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Byggeomkostninger Parcelhus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi med 2010 betingelser Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi med 2015 betingelser Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi med 2020 betingelser Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Højrenteøkonomi i Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus Økonomi for delmål 2010 og Bygningsreglement Byggeri Følsomhedsanalyse for 2020 byggeri Samlet økonomi Økonomiske prioriteringskriterier Økonomi for Byggeri Optimeret 2010 byggepris Konklusion Bilag 1. Basis parcelhus... 58

7 Bilag 2. Basis rækkehus Bilag 3. Basis etagehus Bilag 4. Basis kontorhus

8 1 Formål En række eksempler har allerede vist, at det i praksis er muligt at opføre byggerier, som opfylder kravene til lavenergibyggeri i bygningsreglementet. De fleste af eksemplerne er enfamiliehuse opført som lavenergibyggeri klasse 2 og 1, her iblandt også større samlede bebyggelser samt passivhuse. Der er også enkelte eksempler på større bygninger opført som lavenergibyggeri. Eksemplerne viser, at det er muligt med allerede kendte og anvendte bygge- og installationsløsninger at opføre lavenergibyggeri i Danmark. Formålet med analyserne beskrevet i denne rapport er derfor alene at vurdere den privatøkonomiske rentabilitet for bygningsejerne og de samfundsøkonomiske konsekvenser ved stramning af Bygningsreglementets energirammekrav til nyt byggeri i Rapporten bygger videre på erfaringer og systematik fra SBi 2009:04 Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover. Økonomisk analyse. 6

9 2 Forudsætninger og antagelser Ved beregning af den privatøkonomiske rentabilitet og de samfundsøkonomiske konsekvenser er der anvendt forudsætninger og antagelser som angivet i det følgende. Den primære forskel på privatøkonomi og samfundsøkonomi er, at reduktion i skatter og afgifter ikke indgår i de samfundsøkonomiske konsekvenser, mens den kan have stor betydning for privatøkonomien ved energibesparende tiltag. Samfundsøkonomien er opgjort efter metoden, som er beskrevet i Energistyrelsens vejledning "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet" fra april Samfundsøkonomien udtrykkes som en CO 2 -skyggepris i kr/ton-co 2, der er den pris, det koster samfundet, at reducere udledningen af CO 2 fra energiforbruget med 1 ton CO 2. Alle priser er 2010 priser ekskl. moms. Energipriserne i de privatøkonomiske opgørelser er inkl. afgifter, svarende til den energipris, som private forbrugere, erhverv og offentlige institutioner mv. betaler for energiforbrug til rumopvarmning. Priserne for især fjernvarme varierer en del mellem de enkelte fjernvarmeværker. Der er derfor anvendt en "middel"-priser for Danmark som udgangspunkt. De anvendte energipriser fremgår af Tabel 2.1 til Tabel 2.3. De samfundsøkonomiske energipriser og energiprisstigninger er fra Energistyrelsens vejledning. De privatøkonomiske energipriser og energiprisstigninger er bestemt ud fra de samfundsøkonomiske med forudsætning om uændrede skatter og afgifter. Tabel 2.1 Samfundsøkonomiske energipriser 2010, 2015 og 2020 i kr./kwh. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,275 0,152 0,531 0,312 0,212 0,554 0,309 0,242 0,670 Tabel 2.1. Samfundsøkonomiske energiprisstigninger fra hhv. 2010, 2015 og 2020 i pct./år. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 1,0 3,7 1,8 0,2 2,1 2,3 0,6 1,6 0,9 Tabel Privatøkonomiske energipriser 2010, 2015 og 2020 i kr./kwh. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,50 0,65 1,60 0,54 0,71 1,62 0,53 0,74 1,74 Tabel 2.3. Privatøkonomiske energiprisstigninger fra hhv. 2010, 2015 og 2020 i pct./år. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,6 0,9 0,6 0,1 0,6 0,8 0,3 0,5 0,3 7

10 I Tabel 2.4 er der vist CO 2 -udledning for brændslerne. For fjernvarme og el er CO 2 -udledningen gennemsnitstal for den samlede danske fjernvarme- og elproduktion i henhold til Energistyrelsens vejledning. Tabel 2.4. CO2-udledning for brændsler og energiforbrug i kg-co2/kwh. Brændsel Fjernvarme Naturgas El 0,177 0,204 0,862 0,153 0,204 0,867 0,143 0,204 0,843 Byggepriserne er bruttopriser fra V&S prishåndbøger. For enkelte nye typer løsninger fx en ny type energiruder, nye karm- og rammeløsninger samt solceller, har det været nødvendigt at basere priserne på oplysninger fra leverandørerne. Ved opgørelse af investering og omkostninger er det alene meromkostningerne ved tiltagene til den energimæssige forbedring, som er afgørende, og der er derfor anvendt marginalbetragtninger. Det betyder, at det ikke er den samlede pris for fx en ydervæg, som indgår i opgørelsen, men kun den ekstra omkostning, som er forbundet med at isolere ydervægge bedre. Eventuelle følgeomkostninger fx i form af bredere fundamenter til tunge ydervægge med øget isolering er også indregnet i marginalomkostningerne. Ved bestemmelse af privatøkonomien er der som udgangspunkt anvendt en rente på 5,0 pct. p.a. og en inflation på 2,3 pct. p.a. samt en skat på 25,5 pct. Det giver samlet en realrente på 1,4 pct. p.a. Der er også lavet følsomhedsanalyse med en højere rente på 7,0 pct. p.a. som giver en realrente på 2,9 pct. p.a. Ved bestemmelse af samfundsøkonomien er der som udgangspunkt anvendt en diskonteringsrente på 3,0 pct. p.a. Ved følsomhedsanalyserne er der for højrentesituationen anvendt en diskonteringsrente på 5,0 pct. p.a. 2.1 Prisscenarier Ved vurderingen af investeringerne er der anvendt to prisscenarier. Traditionelle byggeløsninger og -priser I scenariet med traditionelle byggeløsninger og -priser er V&S byggepriser anvendt direkte. Traditionelle byggeløsninger svarer til den måde yderligere energitiltag i nybyggeriet udføres på i dag hvad angår løsninger i klimaskærm og installationer, valg af materialer og komponenter, samt den pris det koster at lave dem inklusive materiale- og komponentomkostninger. De traditionelle byggeløsninger anvendes som forudsætning i Optimerede byggeløsninger og forbedret kosteffektivitet I scenariet med optimerede byggeløsninger er der set på, hvordan omkostningen ved de enkelte tiltag må forventes at udvikle sig over de næste par år. For de fleste tiltag må det forventes, at den øgede fokus på energieffektive løsninger vil øge konkurrence og produktudvikling, således at det vil blive billigere at gennemføre tiltagene. En sådan prisudvikling er tidligere set i forbindelse med fx energiruder og kondenserende kedler og er på vej indenfor andre produkter samt bygge- og installationsløsninger. Optimerede byggeløsninger anvendes som forudsætning i 2015 og 2020.

11 2.2 Primærenergifaktorer I Bygningsreglementets energirammebestemmelser anvendes der til og med 2010 en primærenergifaktor på al varme på 1,0 og på el på 2,5. For fjernvarme er primærenergifaktoren i lavenergibyggeri 2015 reduceret til 0,8 som svarer til den gennemsnitlige primærenergifaktor for fjernvarme leveret hos forbrugeren og opgjort inklusive varmetab fra fjernvarmenettet. For lavenergibyggeri 2020 er det oplægget at gå over til en brændselsfaktor, som for alle brændsler svarer helt til primærenergifaktoren. Forskellen er alene sol, vind og geotermisk energi, hvor energifaktoren sættes til nul også i energisystemet, lige som den i dag allerede er ved udnyttelse af sol og vind på matriklen eller i nærområdet i tilknytning til bygningen. På baggrund af fremskrivning af brændselsfaktorerne til 2020 er det oplægget at anvende en brændselsfaktor på 1,8 for el og på 0,6 for fjernvarme i forbindelse med lavenergibyggeri 2020 samt at fastholde brændselsfaktoren på 1,0 for al anden varme end fjernvarme. 2.3 Nybyggeriet Opgørelsen af nybyggeriets sammensætning og varmeforsyning er baseret på Bygge- og Boligregisteret, BBR for årene Opgøres det samlede opvarmede eller delvis opvarmede nybyggeriet eksklusive sommerhuse efter etageareal er 61 % boliger. Af boligerne er 52 % fritliggende enfamiliehuse, mens 19 % er række- og kædehuse, og 23 % er etageboliger. De sidste få procent er stuehuse, døgninstitutioner og tilsvarende. For de andre bygninger end boliger er kategorien kontor, handel, lager og offentlig administration helt dominerende. Denne er desværre svar at få underopdelt nærmere. Af det samlede opvarmede etageareal i nybyggeriet er det 63 % som er opvarmet med fjernvarme, 21 % som er opvarmet med naturgas og 3 % er opvarmet med olie. 12 % er opvarmet med andet herunder el og varmepumper. Varmeforsyningen afhænger noget af bygningstypen. Af de fritliggende enfamiliehuse er det 62 % som er fjernvarmeopvarmede, mens 22 % er opvarmet med naturgas og 4 % er opvarmet med olie. Opgøres boliger under et er det 69 %, som opvarmes med fjernvarme, og 18 %, som opvarmes med naturgas. 9

12 3 Energikrav Bygningsreglementets primære energikrav til nybyggeri fremgår af energirammerne suppleret med en begrænsning af det dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre. I Bygningsreglement 2008 var energirammen: Boliger: /A kwh/m² år Andre bygninger: /A kwh/m² år hvor A er det opvarmede etageareal i m². I Bygningsreglement 2010 er energirammen: Boliger: 52, /A kwh/m² år Andre bygninger: 71, /A kwh/m² år For lavenergibyggeri 2015 er energirammen: Boliger: /A kwh/m² år Andre bygninger: /A kwh/m² år For byggeri 2020 er forslaget til energiramme: Boliger: 20 kwh/m² år Andre bygninger: 25 kwh/m² år Da primærenergifaktorerne ikke er de samme for alle energirammerne kan de forskellige energirammer over årene ikke umiddelbart sammenlignes. Kravet til maksimalt tilladeligt dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre fremgår af Tabel 3.1. Tabel 3.1. Maksimalt tilladt dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Antal etager * Én etage To etager Tre eller flere * Forslag 6,0 7,0 8,0 5,0 6,0 7,0 4,0 5,0 6,0 3,7 4,7 5,7 10

13 4 Eksempel bygningerne Vurderingen af investeringsbehov, privatøkonomisk rentabilitet og samfundsøkonomiske konsekvenser er baseret på energimæssig og økonomisk beregning for fire eksempler på typiske bygninger. Bygninger er hentet fra eksempelsamlingen på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside samt fra SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov. Bygningerne opfylder i udgangspunktet netop energikravene i BR 10. Parcelhus Parcelhuset er et længehus i 1-plan på 150 m². Vinduer og døre har et areal på 22 % i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet er mod syd. Parcelhuset er nærmere beskrevet i bilag 1. Rækkehus Rækkehuset består af 10 ens huse i én rækken, hver med et etageareal på 132 m². Husene er i 1½-plan. Der er 18,3 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Vinduesarealet er næsten ligeligt fordelt mod nord og syd, dog med mest mod syd. Rækkehuset er nærmere beskrevet i bilag 2. Etagehus Etagehuset er en ejendom i 3 etager med et opvarmet etageareal på1081 m², hvor hver etage er på 360 m². Der er 6 små lejligheder på 66 m² og 6 store lejligheder på hver 91 m². Der er 22,5 % vinduesareal i forhold til etagearealet. Hovedparten af vinduesarealet i lejlighederne er mod syd. Etagehuset er nærmere beskrevet i bilag 3. Kontorhus Kontorhuset er i 4 etager med et opvarmet etageareal på 3283 m². Facaderne har store vinduesbånd med udluftningsvindue, et fast glasparti og en isoleret brystning. Ud for trapperummet er der glas i alle felter. Facaderne mod nord og syd er ens. Der er 27,2 pct. vinduesareal i forhold til etagearealet. Kontorhuset er nærmere beskrevet i bilag Energibehov og -mål Energiramme i BR08 for de fire eksempel bygninger og energibehov i basisbygningerne opvarmet med henholdsvis fjernvarme, varmepumpe og naturgas er vist i Tabel 4.1 i kwh/år pr. m²-etageareal. Da det er hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i samme klimaskærm og installationer uafhængigt af varmeforsyningen, ses det, at energibehovet ikke nødvendigvis passer helt med energirammen i BR08. Specielt ved varmepumpeopvarmning bliver energibehovet på den måde noget lavere end energirammen tillader. Tilsvarende gælder, at energibehovet i rækkehuset bliver lavere end energirammen, fordi det er det dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre, som er udslagsgivende for løsningerne. I Tabel 4.2 er vist energirammen for de fire eksempel bygninger i BR 10 samt energiramme for lavenergibyggeri 2015 og forslag til energiramme for byggeri

14 Tabel 4.1. Energiramme i BR08 og energibehov i basisbygning med henholdsvis fjernvarme, varmepumpe og naturgas i kwh/m² pr. år. Bygning Energiramme BR 08 Fjernvarme Varmepumpe Naturgas Enfamiliehus Rækkehus Etagehus* Kontorhus 84,7 86,7 88,1 95,7 85,3 66,9 89,8 89,4 * Inklusive tillæg for mekanisk udsugning på 16,1 kwh/m² pr. år. 68,4 50,4 77,3 84,5 85,4 69,7 90,2 89,3 Tabel 4.2. Energiramme i BR 10 samt energiramme for lavenergibyggeri 2015 og forslag til energiramme for byggeri 2020 for de fire eksempel bygninger i kwh/m² pr. år. Bygning BR 10 Lavenergibyggeri 2015 Byggeri 2020 Enfamiliehus Rækkehus Etagehus* Kontorhus 63,5 65,0 54,0 71,8 36,7 37,6 30,9 41,3 * Eksklusive tillæg for mekanisk udsugning og forudsat behovsstyret balanceret ventilation med varmegenvinding, som er indført med BR ,0 20,0 20,0 25,0 4.2 Energiudgift I Tabel 4.3 er vist energiudgiften til bygningsdrift for de fire basisbygninger med henholdsvis fjernvarme og naturgas. Energiudgiften til bygningsdrift svarer til det energiforbrug, som skal indeholdes under bygningens energiramme og omfatter fx ikke elforbrug til apparatur og kontorudstyr samt belysning i boliger. For fjernvarme er kun medtaget den variabel udgift, som normalt afregnes efter energiforbrug. Til sammenligning er elforbruget til apparater i boliger typisk 30 kwh/m² år svarende til en udgift på 48 kr/m²-etageareal. Tabel 4.3. Energiudgift for basisbygningerne i kr/m²-etageareal. Bygning Fjv. El Gas Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus 43,30 34,10 46,40 51,40 43,80 32,30 49,50 54,10 55,40 45,20 58,60 57, Miljøbelastning I Tabel 4.4 er vist miljøbelastning for basisbygningerne i kg-co 2 /m²etageareal, svarende til energiforbruget til bygningsdrift angivet i Tabel 4.1. Tabel 4.4. Miljøbelastning for basisbygningerne i kg-co2/m²-etageareal. Bygning Fjv. El Gas Enfamiliehus Rækkehus Etagehus Kontorhus 15,8 12,7 17,7 23,9 23,6 17,4 26,6 29,1 18,2 15,2 20,1 25,0 12

15 5 Energitiltag I forhold til basisbygningerne tænkes der gennemført en række energitiltag for at reducere energiforbruget og gøre bygningerne til Lavenergibyggeri 2015 og til Lavenergibyggeri Der er ikke én entydig metode til at udvælge og fastlægge eller optimere rækkefølgen af energitiltagene. De her angivne energitiltag må på ingen måde opfattes som en begrænsning af, hvad der kunne anvendes i praksis. Fx vil der i passivhuse blive anvendt større isoleringstykkelser, end der er inkluderet i energitiltagene her. Tiltagene er nummereret i rækkefølge. Nummereringen er så vidt muligt anvendt på tværs af bygningseksemplerne. Der indgår de samme energitiltag i samme rækkefølge i fjernvarme-, varmepumpe- og naturgasopvarmede bygningerne, da det gør det nemmere at lave sammenligninger mellem opvarmningsformerne. I praksis vil der nok være nogle af energitiltagene fx solvarme som ikke umiddelbart er hensigtsmæssige i fjernvarmeområder, med mindre solvarmen etableres i samarbejde med fjernvarmesystemet. De fleste af tiltagene kan gennemføres uafhængigt af hinanden. I enkelte tilfælde forudsætter et efterfølgende tiltag dog, at et tidligere tiltag er udført. Som det kan ses af tallene i de efterfølgende kapitler om investering, totaløkonomi og samfundsøkonomi, vil den optimale rækkefølge i stor udstrækning afhænge af hvilken parameter, der optimeres efter. I stedet for at fastlægge rækkefølgen af energitiltagene optimeret efter én bestemt parameter, er rækkefølgen i stedet fastlagt ud fra et samlet skøn, hvor der både er taget hensyn til investering, økonomi og miljø samt byggetekniske og æstetiske forhold blandet med erfaringer fra praksis. Omfanget af et givet tiltag er tilrettet efter erfaring fra typiske løsninger i praksis. Fx er isoleringen i hulmur øget fra 150 mm til 190 mm og efterfølgende til 2x125 mm, som alle er standardtykkelser for murbatts. Det sidste fælles energitiltag for fjernvarme-, varmepumpe- og naturgasopvarmede bygninger er solceller. Solcellearealet er bestemt således, at bygningen lige netop - eller lige godt og vel - kan opfylde lavenergiklasse I nogle af de naturgasopvarmede eksempelbygningerne indgår der også ekstra effektiv gaskedel, som et af energitiltagene i kombination med mere energieffektive pumper. De understregede tal i tabellerne angiver, hvad der netop skal til af energitiltag for at opfylde energirammen. Hvor der er understregede tal i fed er det tilfælde, hvor det i stedet er kravet til dimensionerende varmetab, som er afgørende for, hvad der skal med af energitiltag. Med hensyn til solceller og de nødvendige solcellearealer for at få energirammen til at hænge sammen kan den producerede solcellestrøm umiddelbart holdes indenfor bygningens egetforbrug inklusive forbruget til apparater mv. også selv om der ses på kortere perioder fx en måned eller kortere. Der kan dog være problemer i praksis i bygninger med flere lejere eller ejere med individuelle målere fx etageboliger. Solcelleanlæg subsidieres i dag ved, at måleren kan løbe tilbage indenfor årsforbruget, og at leverance til nettet betales med samme takst som forbruget. Denne ordning vil dog for- 13

16 modentlig ikke kunne fortsætte, når der i fremtiden kommer flere solcelleanlæg. 5.1 Enfamiliehus Tabel 5.1. Energibehov i enfamiliehus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til 2020: 3,8 m² 85,3 79,7 74,7 71,8 68,2 59,7 57,9 43,7 40,9 33,4 69,1 64,7 60,6 58,3 55,4 48,5 46,8 36,2 33,9 26,4 51,7 48,4 45,3 43,6 41,4 36,3 35,0 26,9 25,2 19,8 Tabel 5.2. Energibehov i enfamiliehus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 35 Solceller til 2020: 3,8 m² 68,4 64,2 60,5 58,3 55,6 49,2 47,5 37,5 35,3 27,8 68,4 64,2 60,5 58,3 55,6 49,2 47,5 37,5 35,3 27,8 49,2 46,2 43,6 42,0 40,1 35,4 34,2 27,0 25,4 20,0 Tabel 5.3. Energibehov i enfamiliehus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe + Kedel 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm 13 Solvarme VBV 35 Solceller til 2020: 8,5 m² 85,4 80,0 75,2 72,4 68,9 60,7 58,6 45,1 42,4 34,5 17,6 85,4 80,0 75,2 72,4 68,9 60,7 58,6 45,1 42,4 34,5 17,6 83,8 78,4 73,7 70,9 67,5 59,3 57,8 43,2 40,5 32,0 19,9 14

17 Tabel 5.4. Enfamiliehus i én etage. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 01 3-lagsruder 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +40 mm 06 Pumpe+Kedel 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. 12 Ydervæg +60 mm Dimensionerende varmetab i W/m². 5, ,5 5,0 3, ,5 5.2 Rækkehus Tabel 5.5. Energibehov i rækkehus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm : 1,7 m² 66,9 64,5 63,0 62,3 60,4 58,6 51,3 37,9 36,9 32,6 54,5 52,6 51,4 50,8 49,3 47,8 41,9 31,7 30,9 26,6 40,7 39,3 38,4 37,9 36,8 35,7 31,3 23,6 23,0 19,9 Tabel 5.6. Energibehov i rækkehus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm : 0,7 m² 50,4 48,7 47,6 47,0 45,7 44,4 39,1 30,2 29,5 27,8 50,4 48,7 47,6 47,0 45,7 44,4 39,1 30,2 29,5 27,8 36,3 35,1 34,3 33,9 32,9 32,0 28,2 21,8 21,2 20,0 15

18 Tabel 5.7. Energibehov i rækkehus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm 24 Sol VBV : 4,2 m² 69,7 67,5 66,1 65,1 63,4 61,7 54,5 41,7 40,6 29,5 19,5 69,7 67,5 66,1 65,1 63,4 61,7 54,5 41,7 40,6 29,5 19,5 67,8 65,6 64,2 63,3 61,6 59,9 52,8 39,3 38,2 27,1 19,9 Tabel 5.8. Rækkehus i to etager. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 03 Terrændæk +150 mm 05 Ydervægge +25 mm 11 Ydervægge +40 mm 12 Tag +50 mm 13 Kompositvinduer 14 Bal. mek. vent og tæt bygn. 21 Ydervæg +110 mm Dimensionerende varmetab i W/m². 6,9 6,5 6,1 5,9 5,5 5, ,7 5.3 Etagehus Tabel 5.9. Energibehov i etagehus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent.* 00-2 Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til 2015: 21 m² : + 16 m² 89,8 80,2 70,4 58,8 57,6 56,6 52,3 43,0 37,3 32,9 * Kravet i bygningsreglementet om balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding i etageboliger er indført for at sikre et godt indeklima, men vil også medvirke til energibesparelser. 73,9 67,6 58,6 49,3 48,4 47,6 44,2 36,4 30,7 26,3 55,1 50,2 43,6 36,7 36,0 35,4 32,8 27,0 22,9 19,7 16

19 Tabel Energibehov i etagehus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent.* 00-2 Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 46 Solceller til 2015: 26 m² : + 11 m² 77,3 70,4 63,1 51,6 50,6 49,8 46,0 37,9 30,8 27,8 * Kravet i bygningsreglementet om balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding i etageboliger er indført for at sikre et godt indeklima, men vil også medvirke til energibesparelser. 77,3 70,4 63,1 51,6 50,6 49,8 46,0 37,9 30,8 27,8 55,6 50,7 45,4 37,2 36,5 35,9 33,1 27,3 22,2 20,0 Tabel Energibehov i etagehus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent.* 00-2 Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm 11 Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) 13 Solvarme VBV 46 Solceller til 2015: 11 m² : + 43 m² 90,4 82,3 71,2 59,6 58,4 57,5 53,3 44,3 33,7 30,7 18,9 * Kravet i bygningsreglementet om balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding i etageboliger er indført for at sikre et godt indeklima, men vil også medvirke til energibesparelser. 90,4 82,3 71,2 59,6 58,4 57,5 53,3 44,3 33,7 30,7 18,9 87,0 76,7 67,7 56,1 54,9 54,0 49,8 41,4 30,6 28,5 20,0 Tabel Etagehus i tre etager. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 00-1 Bal. mek. vent Behovsstyret BMV 03 Kælderdæk + 50 mm 05 Ydervægge +40 mm Dimensionerende varmetab i W/m². 7, ,8 6,4 4,9 17

20 5.4 Kontorhus Tabel Energibehov i kontorhus med fjernvarme i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til 2015: 62 m² : + 76 m² 89,4 76,9 76,1 75,4 74,2 73,4 71,0 69,6 60,3 56,2 50,4 44,5 37,2 81,1 71,1 70,5 69,9 69,0 68,3 65,9 64,8 56,4 53,2 47,2 41,3 34,1 59,4 51,9 51,4 51,0 50,3 49,8 48,1 47,2 41,1 38,6 34,4 30,1 24,9 Tabel Energibehov i kontorhus med varmepumpe i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til 2015: 81 m² : + 70 m² 84,5 73,6 72,8 72,3 71,2 70,5 68,1 66,8 58,1 54,4 49,0 41,3 34,6 84,5 73,6 72,8 72,3 71,2 70,5 68,1 66,8 58,1 54,4 49,0 41,3 34,6 60,9 53,0 52,4 52,0 51,2 50,7 49,0 48,1 41,8 39,2 35,3 29,7 24,9 18

21 Tabel Energibehov i kontorhus med naturgas i kwh/m² pr. år afhængigt af energitiltag og opgørelsesmetode med hensyn til primærenergifaktorer. Energitiltag Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm 12 Behovsstyret BMV 13 Tæt bygning 14 Laveffekt belysning 46 Solceller til 2015: 112 m² : m² 89,3 77,6 76,8 76,1 74,9 74,2 71,9 70,5 61,8 57,5 51,7 41,0 28,0 89,3 77,6 76,8 76,1 74,9 74,2 71,9 70,5 61,8 57,5 51,7 41,0 28,0 75,7 64,0 63,2 62,5 61,3 60,6 59,0 57,6 50,3 46,0 42,0 34,3 24,9 Tabel Kontorhus i fire etager. Dimensionerende varmetab gennem klimaskærmen eksklusive vinduer og døre i W/m². Energitiltag 00 Basisbygning 03 Kælderdæk + 25 mm 04 Tag +100 mm 05 Gavle + 65 mm 06 Brystninger + 25 mm 07 Eff. bal. mek. vent 10 Brystninger mm Dimensionerende varmetab i W/m². 8,0-7,6 7,3 6,6 6,2-5,4 19

22 6 Byggeomkostninger Byggeomkostningerne er i dette kapitel for de fleste tiltag opgjort pr. m² tiltag. For vinduerne er både tiltag ved karm og ramme samt ved ruden opgjort pr. m² vindue. For enkelte tiltag fx mekanisk ventilation og kedler er opgørelse pr. m² tiltag ikke relevant og derfor i stedet angivet den samlede investering for tiltaget. Investeringen er angivet for henholdsvis traditionelle løsninger, som svarer til situationen i 2010, og optimerede løsninger, der svarer til situationen fra I 2020 forventes det alene, at prisen på solceller vil være reduceret i forhold til 2015, mens prisen på øvrige tiltag vil være som i Parcelhus I Tabel 6.1 er for parcelhuset vist de energitiltag, som indgår i beregningen af energibehovsreduktion, investering, økonomi og miljø. Rækkefølgen af energitiltagene er som angivet ved nummereringen af tiltagene. Tabel 6.1. Energitiltag og investering for parcelhuset. Energitiltag Traditionel 2010 Optimeret 2015 og lagsruder kr. pr. m² kr. pr. m² Terrændæk +150 mm kr. pr. m² kr. pr. m² Ydervægge +40 mm kr. pr. m² Pumpe kr. i alt Pumpe + Kedel kr. i alt Bal. mek. vent og tæt bygn. kr. pr. m² Ydervæg +60 mm kr. pr. m² Solvarme VBV kr. i alt Solceller kr. pr. m² * * Forventes reduceret til kr. pr. m² i

23 6.2 Rækkehus I Tabel 6.2 er for rækkehuset vist de energitiltag, som indgår i beregningen af energibehovsreduktion, investering, økonomi og miljø. Tabel 6.2. Energitiltag og investering for rækkehuset. Energitiltag Traditionel 2010 Optimeret 2015 og Terrændæk +150 mm kr. pr. m² kr. pr. m² Ydervægge +25 mm kr. pr. m² Ydervægge +40 mm kr. pr. m² Tag +50 mm kr. pr. m² Kompositvinduer kr. pr. m² Bal. mek. vent og tæt bygn. kr. pr. m² Ydervæg +110 mm kr. pr. m² Sol VBV kr. i alt Solceller kr. pr. m² * * Forventes reduceret til kr. pr. m² i Etagehus I Tabel 6.3 er for etagehuset vist de energitiltag, som indgår i beregningen af energibehovsreduktion, investering, økonomi og miljø. Da basishuset er fjernvarmeforsynet, inkluderer energitiltagene ikke ekstra effektiv gaskedel. Tabel 6.3. Energitiltag og investering for etagehuset. Energitiltag Traditionel 2010 Optimeret 2015 og Bal. mek. vent. kr. pr. lejl Behovsstyret BMV kr. pr. lejl kr. pr. m² Kælderdæk + 50 mm kr. pr. m² kr. pr. m² Ydervægge +40 mm kr. pr. m² Bal. mek. vent og tæt bygn. (Ekstra) kr. pr. lejl Solvarme VBV kr. i alt Solceller kr. pr. m² * * Forventes reduceret til kr. pr. m² i

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

SBi 2009:04. Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover Økonomisk analyse

SBi 2009:04. Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover Økonomisk analyse SBi 29:4 Skærpede krav til nybyggeriet 21 og fremover Økonomisk analyse Skærpede krav til nybyggeriet 21 og fremover Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 29:4 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Energirammer for fremtidens bygninger

Energirammer for fremtidens bygninger Energirammer for fremtidens bygninger Temadag om reduktion af energiforbruget i bygninger Tirsdag 11. november 2008 Eigtveds Pakhus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Energikrav i bygningsreglement. Besparelsesmuligheder og økonomi

Energikrav i bygningsreglement. Besparelsesmuligheder og økonomi Energikrav i bygningsreglement for Færøerne Besparelsesmuligheder og økonomi SBI 2013:23 Energikrav i bygningsreglement for Færøerne Besparelsesmuligheder og økonomi Søren Aggerholm SBi 2013:23 Statens

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet

Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, Energi og Miljø Aalborg Universitet Indhold To undersøgelser af potentialet for energibesparelser i eksisterende

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energiseminar Torsdag 27. marts 2008 i Aalborg Energitjenesten Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

By og Byg Dokumentation 006 Energibesparelser i nybyggeriet. Status år 2000

By og Byg Dokumentation 006 Energibesparelser i nybyggeriet. Status år 2000 By og Byg Dokumentation 00 Energibesparelser i nybyggeriet Status år 00 Energibesparelser i nybyggeriet Status år 00 Søren Aggerholm By og Byg Dokumentation 00 Statens Byggeforskningsinstitut 01 Titel

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åløkken 35 Postnr./by: 5792 Årslev BBR-nr.: 430-023734 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

VEJLEDNING Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger

VEJLEDNING Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger VEJLEDNING 2016 Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v. Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jacob Hansens Vej 51 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-293271 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Hele bygningen 21.06.2007 1 Lavenergikoncepter Udvikling af lavenergikoncepter: Konkretisering af strategi Identificering

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Borgergade 105A-105E Borgergade 103 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. november 2015 Til den 4. november 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

BBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solsikkemarken 1 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-658881 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Syrenvej 17 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. september 2015 Til den 4. september 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Tuevej 5 4160 Herlufmagle Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. juni 2015 Til den 22. juni 2025. Energimærkningsnummer 311120600

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Skovbrynet 1 6534 Agerskov Bygningernes energimærke: Gyldig fra 26. februar 2016 Til den 26. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -3538 m³ Naturgas 5680 liter Fyringsgasolie, 120 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -3538 m³ Naturgas 5680 liter Fyringsgasolie, 120 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørrebro 196 Postnr./by: 7900 Nykøbing M BBR-nr.: 773-127395 Energikonsulent: Willy Guldbæk Karlsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Prissætning og rentabilitet af besparelsesforslag

Prissætning og rentabilitet af besparelsesforslag og rentabilitet af besparelsesforslag Indhold: INTRODUKTION GENNEMGANG AF VÆRKTØJ ENERGIRAMMEN PRISSÆTNING RENTABILITET ØVELSER. Ole Balslev-Olesen Cenergia obo@cenergia.dk Introduktion En energirenovering

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Stormosevej 4A 8400 Ebeltoft Bygningens energimærke: Gyldig fra 17. oktober 2016 Til den 17. oktober 2026. Energimærkningsnummer 311207025

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 200 kwh Fjernvarme 90 kr. 110 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 200 kwh Fjernvarme 90 kr. 110 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114447 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Birkevænget 23A 6541 Bevtoft Bygningernes energimærke: Gyldig fra 26. februar 2016 Til den 26. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Primulavej 9 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. marts 2016 Til den 11. marts 2026. Energimærkningsnummer 311164053

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere