Immanuels KIRKEN. Januar - Februar LÆS OM: Kirken - forening og fællesskab!? små & STORE fællesskaber Fællesskaber i Immanuelskirken

Transkript

1 Immanuels KIRKEN Din Kirke Januar - Februar 2010 LÆS OM: Kirken - forening og fællesskab!? små & STORE fællesskaber Fællesskaber i Immanuelskirken

2 Velkommen til FÆLLESSKABET AF TRINE TOUSGAARD & KRISTIAN MINCK, REDAKTØRER Fællesskaber findes til alle tider og til alle sider. Nogle opstår og genopstår med jævne mellemrum, og andre nedbrydes langsomt. Nogle udvikler sig til egentlige venskaber, hvorimod andre mere er bygget på fællesskabet omkring et fælles behov eller mål. Andre igen er alene virtuelle fællesskaber, der opstår i et af internettets tilfældige chatrum eller i en gruppe på facebook. Men fælles er at: Fællesskaber er vigtige for os som mennesker. Dette gælder ikke mindst i vore kristne fællesskaber og menigheder. Fællesskaber kan måske godt opstå af sig selv, men de kræver arbejde og pleje, hvis de skal bestå. I Immanuelskirken er fællesskab et nøgleord, men det er et åbent ord, der indeholder flere betydninger. Vi har flere typer af fællesskaber, der hver især samler sig om bøn, sang, kaffe, arbejde eller andet, men vigtigst er det store fællesskab, som inkluderer alle os, der har lyst til at være en del af det liv, der foregår i og omkring kirken. I dette nummer af Din Kirke kigger vi på fællesskabet. Vi ser på det fællesskab, der foregår i foreninger og kirker, og på vores egen og på andres opfattelse af fællesskab. Derudover kigger vi på de forskellige fællesskaber, der er i vores egen kirke. Brug fællesskabet, deltag i fællesskabet, men frem for alt: Vær velkommen i fællesskabet. Kirken - forening og fællesskab!? AF STEEN RUDOLPH Det sociale samvær er det vigtigste siger en undersøgelse blandt frivillige, derefter kommer ting som det velgørende formål og ros og anerkendelse! Måske og forhåbentlig er kirken ved at få øje på vigtigheden af det sociale samvær/fællesskabet. I mine ganske mange år som kirkeengageret har jeg imidlertid fået det indtryk og ganske givet også selv bidraget dertil: at kirke er noget andet (og bedre) end blot en forening. Kirken har jo et højere og bedre mål nemlig at frelse mennesker. Dermed lægges med en vis arrogance en afstand til foreningslivet. Igennem mit arbejde (det lønnede) har jeg et godt samarbejde med 2 Din Kirke Frivilligcenter Århus, et bekendtskab som fylder mig med respekt og anerkendelse. Besøgsvenner, lektiehjælpere, natteravne, bisiddere. Fantastisk mange mennesker hjælper fantastisk mange andre mennesker og alle parter får en oplevelse af fællesskab og glæde. Når jeg jævnligt kommer i Frivilligcentrets hus i Mejlgade mærker jeg straks en glad, positiv dynamik strømme mig i møde. Du får ved at give I disse utallige foreninger med høje og fine formål frigøres uendelig megen glæde og energi, såvel fra de glade givere, som fra de glade modtager. Her er en lektie at lære for de fleste inklusive kirken! I vores egen lille kirke på Frederiksbjerg torv findes et pænt antal af foreninger. Man kan spørge sig selv hvad der ville være tilbage af kirke, hvis ikke disse foreninger var der. Spejderne, gospelkorene, seniorklubben m.fl. - forestil dig,

3 Er du Opinion Fighter, Heart Helper, Kids Coach eller..? at disse fællesskaber en dag var væk (!) Man kan vel også påstå at foreningslivet er Immanuelskirkens fundament. Søren Kirkegaard udtrykke det ganske godt: Hvis du vil hjælpe et menneske, må du dog først bevæge dig derhen hvor det menneske befinder sig! Et af de få danske kirkelige ungdomsarbejder med succes udtaler: Vi tror på det sociale fællesskab som en af de vigtigste nøgler til at nå ind til de unge. Man kan jo spørge sig selv hvor der er lettest at møde Gud: I kirkens hellige haller? Eller i mødet mellem den glade giver og den glade modtager? Jeg tror på, at Gud findes i relationen mellem mennesker. Jeg tror på, at Gud findes i glæden hos giveren, og at det er i den glade modtagers hjerte, at døren åbnes i troen på noget godt. Ikke at der nødvendigvis gives noget fysisk. Fællesskab er formodentlig en af de største gaver vi kan tilbyde fællesskabets pris kan ikke gøres Totem Loppemarked "Jeg tror på, at Gud findes i relationen mellem mennesker." op i kroner og måles fysisk. Dermed tror jeg også, at kirkens mål og mission mere skal ses i foreningen/fællesskabet/relationen end i nogen anden form for gudstjeneste. FAKTA om foreninger: Foreninger betegnes som den tredje sektor foreninger er registreret i Danmark 35% af Danmarks befolkning udfører frivilligt arbejde personer i Århus kommune udfører frivilligt socialt arbejde igennem 300 foreninger. Kilder og links: Spejderne har fået tildelt det nye loppehus på hjørnet af Lokesvej og Huginsvej til afholdelse af loppemarked fra d. 30. maj til 19. juni. Reserver dagene til hjælp med afviklingen, således at overskuddet til kirkens ungdomsarbejde bliver så stort som muligt. Der vil komme nærmere oplysninger senere. S P E J D E R N E S P R O G R A M : PROGRAMMET FOR MØDERNE LIGGER IKKE FAST I FORÅRET, DA VI STARTER FEJDE, HVOR VI D Y S T E R MOD ANDRE PATRULJER I KORPSET. Program for både Klynge/Flok og Gruppen: (Hvert spejdermøde starter kl mulighed for fællesspisning kl ) 11/1 Opstart med fælles spejdermøde 18/1: Spejdermøde 25/1: Spejdermøde 1/2: Spejdermøde Lørdag d. 6/2 holder vi kredsdag/fastelavnsdag Søndag 7/2: Spejdergudstjeneste 8/2: Førermøde (ikke spejdermøde) 15/2: Vinterferie 22/2: Spejdermøde - tænkedag Din Kirke 3

4 FÆLLESSKABER i Immanuelskirken I Immanuelskirken har vi i løbet af en uge rigtig mange forskellige aktiviteter, der er mere eller mindre synlige. Vi har i dette nummer af Din kirke valgt at sætte fokus på de forskellige fællesskaber. Nogle mennesker er af den opfattelse, at det er søndag formiddag, der er rigtig kirke, hvor andre mener, at dér hvor der er fællesskab blandt kristne, er der kirke. Her er i hvert fald et udpluk af, hvad der foregår i Immanuelskirken i løbet af en uge. Spisning inden aftenbøn Gudstjeneste v. Gildet InJoy øver Småkagebagning 4 Din Kirke

5 Arne & Birk - hver onsdag! Planlægning af nyt teenagearbejde Arbejdsfællesskab Menighedens årsmøde Spisning m. spejderne Hygge m. Goose Din Kirke 5

6 LETH & CHRISTENSEN AF JENS CHRISTENSEN Om der findes nogen specifik definition af, hvad et fællesskab er, ved jeg ikke. Men fællesskab er i hvert fald ikke noget, man kan have kun med sig selv. Der skal mindst to til. Så parforholdet og forholdet mellem barn og forælder er eksempler på minifællesskaber og absolut vigtige fællesskaber. Lidt bredere kunne man så sige, at et fællesskab er en gruppe/samling af mennesker, der bindes sammen af noget, de er fælles om, f.eks. synspunkter eller interesser. Nogle fællesskaber er vi født ind i, andre vælger vi selv. Hvorvidt kirkens / menighedens fællesskab er et valgt fællesskab eller et påtvunget / medfødt fællesskab, kan diskuteres. Men efter min mening kan det ikke diskuteres, at det kun bliver fællesskab i ordets egentlige betydning, når det er et tilvalgt fællesskab når det er noget, du og jeg vil sammen. Og det kan være svært at vinde gehør for i disse tider, hvor jeg, mig og mit synes at have retten til at sætte dagsordenen. Et fællesskab vil naturligt udfylde nogle af mine behov, men det bæres dybest set af, at fællesskabet er åbent og tilbyder at mætte nogle af de behov materielle og åndelige som andre, der søger fællesskab, har. Mennesket Jesus viser de bedste eksempler på, hvordan vi hele tiden udfordres til at gøre op med vore lukkede fællesskaber religiøst, kulturelt, etnisk og materielt. Et ægte fællesskab vil altid lukke op aldrig i! AF MADS LETH Kristne og muslimer har svært ved fælleskabet. Det ses med al tydelighed verden over. I skrivende stund har man ved en folkeafstemning i Schweiz vedtaget at forbyde minareter på alle landets moskéer. Det støjer var kritikernes væsentligste argument. I Schweiz er 5% af befolkningen muslimer præcis som i Danmark, hvor man også aner en tiltagende frygt for de fremmede og en manglende vilje til at have fællesskab. Mange danskere har frygteligt meget imod, at nogle muslimske kvinder bærer burka eller tørklæde. Det er kvindenedgørende, Det går ud over trafiksikkerheden eller Det vanskeliggør integrationsprocessen er nogle af de argumenter, jeg har hørt folk udtale. Nej fællesskab med muslimske nydanskere eller nyschweizere er besværligt. De er simpelthen for anderledes. Det er noget andet os kristne imellem. Her er der fællesskab! Netop i Schweiz i Lausanne samledes i 1974 mere end 4000 kirkeledere fra evangeliske kirker verden over for at definere, hvad man havde til fælles dvs. sætte rammer for det evangeliske, kirkelige fællesskab. Man skrev oven i købet en kontrakt Lausanne Pagten for i ord at nedfælde, hvad der var af betydning for fællesskabet. I praksis er der dog mange evangeliske kirker for hvem Lausanne Pagten er vanskelig at leve op til. Konservativ, liberal, karismatisk, for/imod barnedåb, pinsevækket, baptist, lutheraner fællesskab er svært! Selv i Immanuelskirken er fællesskabet en vanskelig kunst. Er du til Grundtvig, gospel eller Taizé kl. 19? Røde eller sorte tal på regnskabets bundlinje? Ung eller gammel? Døbt eller overført? SF er eller DF er? Fællesskab er en enorm stor udfordring, men vi er kaldet til det i fastholdelse af Åndens enhed (Ef. 4: 3-6). Så længe leve mangfoldigheden, siger jeg! 6 Din Kirke

7 små & STORE fællesskaber AF BENT BOJER HARREGAARD, SOGNEMEDHJÆLPER VED SØBORGMAGLE KIRKE Det er mandag aften, og der er travlhed i køkkenet og en lille antydning af forvirring. Nå ja, det med forvirringen er det måske ikke alle, som lige opdager. Men jeg er altså helt sikker på, at jeg for et øjeblik siden stillede kopper og tallerkener til min ungdomsklub frem på et rullebord og nu er både rullebord og tallerkener væk! Ingen af de tilstedeværende damer kender noget til mit rullebord, til gengæld gør de mig opmærksom på, at mit tevand koger. De har tilmed fundet kander frem til mig, ser jeg og mens jeg hælder vand på kanderne, dukker rullebordet op igen i selskab med Elisabeth på 80, som grinende konstaterer, at det er et forstyrret hus. Da hun nåede op på første sal, så hun, at der allerede var sat kopper på bordet og så måtte det jo være mit rullebord, hun var kommet til at snuppe. Men det trøster hende at se, at jeg i mellemtiden har taget hendes vand og tekander for så er det vel ikke bare hende, der er en forvirret gammel kone! Det var mandag aften men det kunne snildt ha været mange andre tidspunkter i ugens løb. For et af kendetegnene ved Søborgmagle Kirke er en vifte af vidt forskellige aktiviteter og grupper, som har til huse i kirken. Nogen kender hinanden ganske godt på tværs af grupperne, måske fordi de hver især deltager i mere end én aktivitet. Andre deltager trofast i deres egen aktivitet, men møder stort set kun de andre i køkkenet eller på gangen, når rulleborde og tekander cirkulerer rundt i mandagsforvirringen! Nogle føler sig hjemme ved søndagens mere traditionelle gudstjeneste, andre kender hinanden fra børne-/familie gudstjenesterne. Nogle kommer ofte til gudstjeneste, andre sjældnere eller slet og ret sjældent. Nogen kender mange, andre kender kun få. Nogen lyser op i glade smil, når kirken summer af liv og mange mennesker og de forskellige grupper hver især bidrager med deres til f.eks. julestue og forårsfest, hvor lokalerne er fyldt af mennesker. Andre trives bedst i de nære og mere overskuelige sammenhænge, hvor de føler sig trygge ved dem, de kender i forvejen. Nogle grupper er aktive og larmende, andre stille og indadvendte. Nogle er for børn eller unge, nogle er for voksne eller ældre og nogle er for dem, som ellers ville sidde alene hjemme i stuen overladt til minderne om det, som var engang. Men hver for sig og tilsammen udgør de det fællesskab eller de fællesskaber som danner folkekirkemenighed i vores lille hjørne af 2860 Søborg. Når arbejdet lykkes, har de forskellige grupper det tilfælles, at de alle opfatter og omtaler kirken som vores kirke. Fordi de føler sig hjemme. Fordi de forskellige fællesskaber og det, de henter dér, har betydning i deres hverdag. Som små dryp eller som en underliggende strøm. Med ord, der giver dybde eller med den varme, som ord alene ikke kan formidle. Med evangeliet som ramme og fortegn er det kirke hvad enten det er søndagens gudstjeneste, tirsdagstræfs måltidsfællesskab, minikonfirmandernes skøre og fantasifulde genfortællinger af bibelhistorier eller fredagshjørnets stilfærdige samvær og gymnastik for lemmer og led, som har båret vægten af et langt liv. Når vi taler om forkyndelse af evangeliet fokuserer vi ofte på ordene måske fordi de er nemmest at måle og vurdere? Men der ligger en sandhed gemt i formuleringen, at evangeliet skal forkyndes, om nødvendigt med ord. For ord kan sjældent stå alene. Såvel fællesskabernes små dryp som den underliggende strøm bidrager til havet. Din Kirke 7

8 Kalender Januar Februar Januar - Februar 2010 Søndag 3/ Gudstjeneste m. Saralystkirken Tirsdag 5/ Glæden ved fællesskab Søndag 10/ Gudstjeneste m. nadver (Jens Christensen) Aftenbøn Tirsdag 12/ Menighedsrådsmøde Evangelisk bedemøde Torsdag 14/ Living Gospel Fredag 15/ Fredags Kick-in Vinterhike (spejderne) Søndag 17/ Gudstjeneste Onsdag 20/ InJoy Torsdag 21/ Seniorklub Living Gospel Fredag 22/ Fredags Kick-in Lørdag 23/ Småkagebagning Søndag 24/ Gudstjeneste m. nadver (Jens Christensen) Mandag 25/ Gildeting Onsdag 27/ InJoy Torsdag 28/ Living Gospel Fredag 29/ Fredags Kick-in Lørdag 30/ Kirkens arbejdsdag Søndag 31/ Gospelgudstjeneste m. InJoy GLÆDE I foråret inviterer Rune Funch og Immanuelskirken til seks aftener med fokus på glæde. Aftenerne Mandag 1/2 Deadline til Din kirke Tirsdag 2/ Glæden ved fællesskab Menighedsrådsmøde Onsdag 3/ InJoy Torsdag 4/ Living Gospel Fredag 5/ Fredags Kick-in Spejderweekend Søndag 7/ Spejdergudstjeneste Fællesspisning Aftenbøn Tirsdag 9/ Budgetgennemgang - infoaften Onsdag 10/ InJoy Torsdag 11/ Living Gospel Fredag 12/ Fredags Kick-in Søndag 14/ Gudstjeneste m. nadver (Jens Christensen) - café efter gudstjenesten Gospelcelebration Torsdag 18/ Seniorklub Fredag 19/ Fredags Kick-in Søndag 21/ Gudstjeneste m. nadver (Jens Christensen) Mandag 22/ Gildemøde Onsdag 24/ InJoy Torsdag 25/ Living Gospel Fredag 26/ Fredags Kick-in Søndag 28/ Gospelgudstjeneste (Rune & Marlene) vil bl.a. byde på undervisning, sang og musik. Det vil foregå den første tirsdag i hver måned, og første gang er 5. januar, kl Temaet for denne aften er Glæden ved fællesskab med Ta en folder i kirken eller find mere info på kirkens hjemmeside For fuldt opdateret kalender www. immanuelaros.dk Immanuels KIRKEN Hedemannsgade 1, 8000 Århus C. Tlf: mail@immanuelaros.dk Giro: Bank: Menighedsrådets formand: Lars Møller Jørgensen, Miltonsvej 39, 8270 Højbjerg. Tlf: lars.moller.jorgensen@gmail.dk Præst: Jens Christensen, tlf: jens@immanuelaros.dk Musikmedarbejder & pedel: Rune Funch, tlf: rune@immanuelaros.dk Din Kirke immanuelaros.dk Din Kirke udgives af Århus Baptistmenighed. Bladet udkommer 6 gange årligt og kan modtages gratis pr. post eller mail. Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller menighedens holdning.