Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst

Transkript

1 Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst

2 INDHOLD YDELSER 3 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET KOMMUNALE FRITIDSJOB 4 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN 5 TILBUD I UNGDOMSSKOLEN 8 BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET 11 NETVÆRKSMØDET 12 INKLUSION 12 ORGANISERING 13 UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING 13 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE 13 SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE 15 BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT 16 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET 17 RESPEKT FOR GRÆNSER 17 KOMMUNIKATION 18 RESSOURCER 20 OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI 20 DE UNGE I UNG I AARHUS TILBUDDET 20 ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN 21 SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP 21 SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER 21 SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET 22 MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER 23 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 25 ØKONOMI 26 2 KVALITETSRAPPORT 2013

3 YDELSER 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET Aarhus Kommune arbejder målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Alle medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge fra 0-18 år, har et skærpet fokus på 95 % målsætningen. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. I indeværende afsnit udfoldes de forstærkede indsatser i området til understøttelse af arbejdet med 95 % målsætningen. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder på at understøtte 95% målsætningen gør vi det med særligt fokus på følgende områder (beskriv kun den/de ekstraordinære indsatser): Sammen med UU og alle skolerne i vores område har vi iværksat klassekonfrencer på klassetrin, hvor vi afdækker, opfanger og iværksætter konkrete handleplander ifht enkelte unge. Herudover har vil følgende særlige projekter i gang: Alberts X og Klar Snak - og så øver vi os fortsat i at praksisgøre og bruge kvalificeret selvbestemmelse som et nyttigt og fælles arbejdesredskab. Bydækkende og i samarbejde med de andere UngiAarhus-områder har vi iværksat et fastholdelses-projekt, der både skal være med til at indsamle, videndele og udvikle de mangfoldige indsatser og metoder vi arbejder med for at nå 95% målsætningen. 3 KVALITETSRAPPORT 2013

4 I forhold til de centrale fokusområder har vi helt konkret iværksat følgende: Se besvarelsen ovenfor. 500 KOMMUNALE FRITIDSJOB Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. I forhold til målgruppen for de 500 fritidsjob har vi i Området... på nuværende tidspunkt ansat følgende antal unge tilhørende målgruppen etableret følgende antal fritidsjob siden oktober konkret hjulpet følgende antal unge med at få et fritidsjob siden oktober KVALITETSRAPPORT 2013

5 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskoleloven 1 Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. Hvordan bruges ungdomsskolen som redskab til at understøtte 95 % målsætningen? Hvis dette sker i samspil med klubberne, så beskriv gerne hvordan samt ungdomsskolens rolle i dette samarbejde. Der er i Ungdomsskolen etableret et fastholdelsestiltag, som vi kalder Alberts X, hvor skolerne i området i samarbejde med UU og, Grenåvej Øst har mulighed for at tilbyde børn og unge, som er særligt udfordret fagligt, socialt eller personligt et håndholdt forløb i ungdomsskoleregi som et alternativ til ordinær skolegang i en periode. Det kan være alt fra et individuelt fagboosterforløb to timer om ugen til et intensivt forløb, hvor eksempelvis en ung to dage om ugen over 3 måneder indgår i et særligt forløb i ungdomsskoleregi tilpasset den enkelte unge. Alle forløb, der etableres i Alberts X, er med henblik på at få den unge tilbage i skolen eller videre på en ungdomsuddannelse. De individuelle forløb planlægges i samarbejde med klubben, når dette giver mening for den enkelte unge. Alberts X samarbejder naturligt tæt sammen med UU. Transport til uddannelser, erhvervssnuserfag, netværksmøder og klassekonferencer. 5 KVALITETSRAPPORT 2013

6 Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. I Aarhus Kommune har man valgt at bruge nedenstående sløjfe-model som systematik til at arbejde med de fire overordnede perspektiver, som erfaringer fra praksis og aktuel ungdoms- og uddannelsesforskning peger på. Modellen skal ses som en forståelsesramme, der tegner en helhed omkring den unge (og familien). Den er opbygget således, at den beskriver forholdet mellem de udfordringer, den unge kan opleve i forhold til uddannelsesparathed/gennemførelse af uddannelse. Modellens fire indre cirkler angiver positioner, hvorfra den unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse kan anskues. Hvad påvirker den unges uddannelsesparat?: Ydre/synlige faktorer: faglige og/eller sociale kompetencer Indre/bagvedliggende faktorer: afklaring og/eller motivation 6 KVALITETSRAPPORT 2013

7 Modellens ydre cirkel markerer indsatser/indsatstyper og den konkrete indsats overfor det enkelte barn/den enkelte unge: Hvordan støtter de iværksatte indsatser og metoder unges uddannelsesparathed, og hvilke indsatser støtter barnet/den unge i forhold til: Faglige kompetencer Sociale kompetencer Motivation og kendskab til egne læringsstrategier Afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse I det følgende afsnit forholder FU-området sig til hvordan de udbudte fag i ungdomsskolen relaterer sig til og understøtter 95 % målsætningen. Konkret ved at FU-lederen relaterer de udbudte fag til sløjfemodellens fire perspektiver, holdt op imod den målgruppetænkning der beskrives i FU-planen, med særligt fokus på de udsatte unge. Dermed bliver det anskueliggjort, hvilket pædagogiske og faglige begrundelser der er bag de udbudte fag og i forlængelse heraf, om det er i overensstemmelse med de unges behov i området. Heri skal der ikke være nogen værdiladning af, hvorvidt hold med henholdsvis faglig, social eller kreativ karakter er mere eller mindre vigtige, det afhænger helt af ungdomsgruppens behov. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges faglige kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: Der udbydes følgende fag, som understøtter unges faglige kompetenceudvikling: tyskbooster, franskbooster, fysikbooster, matematiktalenter, lektiehjælp, prøvebooster op til afgangsprøverne, kinesisk, spansk for begyndere, ungeråd med fokus på ungeinddragelse og nærdemokrati, drama, musik, rugby, eksamensangstforløb, individuelle faglige boosts, fordybelsesforløb i alle afgangsfag med afsæt i enkelte fagområder inden for et fag. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges sociale kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: Der udbydes følgende fag, som understøtter unges sociale kompetenceudvikling: Overlevelsesture, ungeinddragende events og projekter, skitur, københavnertur, berlinertur, rugby, ungemiljø, graffiti, ung til ungmentor, ambassadørgrupper, projektmagerfag, lektiecafé. 7 KVALITETSRAPPORT 2013

8 Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at hjælpe de unge til at skabe mening og motivation ift. deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: Da alle fag i ungdomsskolen er frivillige fag, ligger det i fagenens grundforudsætning, at de unge vælger det til, hvis de er motiverede, og det giver mening for dem. Derfor spiller alle vores fag og vores ungemiljøer en betydningsfuld rolle i et afklaringsforløb for en ung, som har brug for at blive skarp på, hvad han/hun skal i sit videre uddannelsesforløb, da fagene,forløb og projekter i ungdomsskolen kan bruges som afklarende forløb og som en art øvebane. Desuden arbejder vi med særlige mentorforløb jf. Vores fastholdelsestilag Alberts X, hvor de unges fremadrettede muligheder er i fokus. Dernæst er vi i gang med at etablere et erhvervs/uddannelsessnuserfag i området. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at sikre de unge af klaring i forhold til deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: Vi samarbejder med UU om afklaringsforløb for særligt udsatte (Albets X), og vi har desuden fokus på at ruste de unge til at tage kvalificerede og oplyste til og fravalg gennem forebyggelsesprojektet KLAR SNAK. Dernæst arbejder i dette forår på at etablere et erhvervs/uddannelsessnuserfag i området i samarbejde med skolerne og ungdomsuddannelserne. Vi tror desuden på, at vores brede udbud af fag i ungdomsskoleregi fungerer som en afklarende platform jf. teksten oven for omkring mening og motivation. TILBUD I UNGDOMSSKOLEN Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Ungdomsskoleloven 3 I Aarhus Kommunes FU-plan beskrives ungdomsskoleundervisningen som kendetegnet ved en mangfoldighed i tilbud, fleksibilitet og mulighed for at blande eksperimenterende og traditionelle fag og opdyrke nye fag, nye metoder og nye aktiviteter. Deltagelse i undervisningen er, som alle øvrige tilbud i fritidscentret frivillig, og i tilrettelæggelsen af tilbuddene tages der udgangspunkt i de unges ønsker og interesser. 8 KVALITETSRAPPORT 2013

9 Top 10 liste over mest benyttede fag i ungdomsskolen Fag/hold FU-området Antal deltagere i sæson 2012/13 Kommune gennemsnit sæson 2012/13 1. Knallert og Førstehjælp SummerClub Lektiecafe i Skødstrup Promille kl.strandskolen Prom Night for 8. kl. på Sølystskolen Klub Værestedet på Risskov skole Lektiecafe på Strandskolen Skitur Ungdomsklub Skødstrup Matekatik-booster 50 Indholdet og organiseringen af aktiviteterne skal bidrage til at realisere målene for udviklingen af de unges personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer, jf. Børn og Unges overordnede mål. I vores område er ungdomsskolen og klubberne integreret i et fritidscenter på følgende måde: Vores ungdomsklubber og ungdomsskole arbejder sammen om fag, projekter og aktiviteter, hvor klubbens faciliteter bruges af ungdomsskolen. Desuden støtter klubberne op om ungdomsskolen ved at bidrage til formidlingen af ungdomsskolens tilbud. Omvendt tænker ungdomsskolen klubberne og klubbernes personale ind i de aktiviteter og hold, hvor det giver mening. 9 KVALITETSRAPPORT 2013

10 Vi oplever, at vores ungdomsskoleaktiviteter tilfører vores fritidscenter merværdi ved at...: Ungdomsskolen bidrager til at give de unge et rum for faglig, personlig og social udvikling, hvor de unge kan konsolidere deres faglighed, udvikle dem og afprøve sig selv inden for fagområder, som skolen ikke giver mulighed for. Desuden er ungdomsskolen en vigtigt spiller i samarbejdet med skolerne, da ungdomsskolen bl.a. etablerer håndholdte forløb for unge, som har særlige behov. Desuden fungerer ungdomsskolen som en øvebane for unge, som er nysgerrige på ungeinddragelse, medbestemmelse og projektmageri. Ungdomsskolen er desuden et tilbud, der appellerer til unge, som ikke benytter vores klubtilbud. Når vi samarbejder om ungdomsskoleaktiviteter på tværs af byen, gør vi det på følgende måde: Vi samarbejder både med andre FU-områder om lokale projekter som f.eks. vores forebyggelsesprojekt KLAR SNAK, som både Grenåvej Øst, Vest og Randersvej er involveret i. Dernæst samarbejder vi om OMG, knallertkørekort, Gelleraps, Klub Godsbanen, Projektmageruddannelsen, U-film, Classic Race, Vårsalong og fastholdelsesstrategi. Typpisk nedsættes en arbejdsgruppe, som planlægger eller faciliterer det enkelte projekt, hvor resten af FU gennem ledelserne forpligter sig til et samarbejde minimum på deltagerniveau. Sammen med Grenåvej Vest har UNGE COOLTOUR. Et tre åriget ungekulturprojekt støtte med midler fra kulturministeriet og som afsluttet til sommer Sådan samarbejder ungdomsskolen med skolerne i området: Ja Nej Er der formuleret samarbejdsaftaler mellem ungdomsskolen og skolerne i området? Er der indgået samarbejdsaftaler med alle skoler i området? Beskriv kort hvad der konkret samarbejdes om: Klassekonference, Klar Snak, Lektiecafé, Alberts X, projektmagerfag 10 KVALITETSRAPPORT 2013

11 BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal i samarbejde med skolerne iværksætte selvstændige, supplerende og komplementerende fritids- og ungdomsskoleaktiviteter og undervisning, herunder utraditionelle tilbud og forløb. Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal som eksempel sikre, at alle børn der ønsker lektiehjælp, kan få det i de fritids- og ungdomsskoletilbud, de benytter. Det er afgørende for samarbejdet skal være, at der skabes de mest optimale resultater i forhold til børn og unges læring, udvikling og trivsel. I vores Ung i Aarhus område afholder vi lektiecaféer i...: Ja Nej...klubben...ungdomsskolen...i samarbejde med skolen Evt. uddybende kommentarer: Der tilbydes lektie-støtte og/eller lektiecafe i alle vores klubenheder - og ungdomsskolen tilbyder lektiecafe, fagboosterfag og eksamensforberedelsetilbud på alle 5 skoler. Vi vil anslå, at der på årsbasis er 500 unge, der benytter sig af vores lektiecaféer. Lektiecaféer er et tilbud der I nogen benyttes af de udsatte unge i vores område. Evt. uddybende kommentar: Lektiecafeerne i vores område udbydes både af pædagoger, lærere og gymnasieelever. Desuden tilbydes der særlige understøttende forløb for enkelte børn eller unge. Der er stor forskel på hvordan og hvornår de unge benytter lektietilbudet. Det kan være i forbindelse med en tilfældig snak med en pædagog i klubben, hvor der laves en aftale i nuet, om hjælp til at lave morgendagens lektier. I lektiecafferne tilbydes der hjælp på bestemte ugedag, nogen unge kommer hver uge, mens andre kommer i forbindelse med større afleveringsopgaver, som de gerne vil have hjælp til. 11 KVALITETSRAPPORT 2013

12 NETVÆRKSMØDET Netværksmødet er det møde hvor man inviterer forældre og andre relevante samarbejdsparter, når man har bekymringer for et barn/ungt menneskes trivsels og udvikling. Et sådan møde foregår inden man eventuelt laver en underretning til de sociale myndigheder. Netværksmøder Ung i Aarhus 2013 Kommunen 2013 Antal netværksmøder afholdt. 25 Anslået antal problemer der er løst via de lokale netværksmøder. 100 Andel af problemer behandlet på netværksmøder, der har krævet inddragelse af de sociale myndigheder. $ INKLUSION Hvordan sikres det, at alle børn og unge bliver set og hørt hver dag og at alle børn og unge er med i et fællesskab? Hvordan er der arbejdet med inkluderende praksis? Nævn eksempler. Se rummelighed 12 KVALITETSRAPPORT 2013

13 ORGANISERING UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING Ung i Aarhus området Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst består af: Fritids- og ungdomsklubber 5 Pædagogisk ledede legepladser 1 Ungdomsskole 1 Antal skoledistrikter omfatter området? 5 FO-tilbud i området? 0 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE En af Ung i Aarhus områdets vigtige opgaver er at fokusere på de relevante samarbejdsrelationer i forhold til de vitale overgange. Eksempelvis kan SFO en eller skolen have konkret viden om et barn, som klubben skal kende til for at kunne løse sin opgave. Det kan være et barn, der har særlige behov for støtte for at kunne indgå i fællesskaber, behov for lektiehjælp m.v. At Ung i Aarhus området har den rette viden kan lette den unges overgang fra SFO og skole til klub. På tilsvarende vis er det vigtigt, at Ung i Aarhus samarbejder med det frivillige foreningsliv for at give de unge en kultur for at bruge eksempelvis idrætsforeningerne til at dyrke motion. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde...: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med SFO...med folkeskoler i området...med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)...med det opsøgende team*...omkring 115-møder** 13 KVALITETSRAPPORT 2013

14 ...med det frivillige foreningsliv...med ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Evt. uddybende kommentar: Det er meget forskelligt fra lokaldistrikt til lokaldistrikt * De opsøgende medarbejdere er klubmedarbejdere, der arbejder på gaden og der hvor de unge færdes. De er tilstede ved div. events som Kulturnat, Festuge, sidste skoledag m.v. Deres opgave er at have føling med og kontakt til de unge i deres ungdomsmiljøer m.h.p. at kunne guide og vejlede der, hvor det skønnes at den unge har brug for støtte. ** Retsplejelovens 115 møder er et møde mellem Politiet og andre lokale fagpersoner. På mødet kan udveksles personfølsomme oplysninger med et kriminalpræventivt sigte. Hvis vi skal nævne helt konkrete områder, som vi lægger særlig vægt på i vores samarbejde, er det ift......sfo Overleveringsprocedurer fra SFO til Klub, synergieffekt og stordriftsfordele i forhold til indkøb...folkeskoler i området Samarbejder om enkelte unge og gruppe i forhold til trivsel og 95 % målsætningen. Pædagoger med i undervisningen som understøttende funktion. Alberts X, Klar Snak, projektmageri Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Fælles fokus på 95 % målsætning, fastholdelse og udsatte unge...det opsøgende team Projekt Klar Snak, hvor en opsøgende medarbejder arbejder med forbyggelse på udvalgte skoler i området gennem projekt Klar Snak, som afvikles over Herudover er samarbejdet mere ad hoc i forbindelse med konkrete probelmstillinger. 14 KVALITETSRAPPORT 2013

15 møder Månnedligt nformation - og videndelingsforum, hvor FU-lederen deltager....det frivillige foreningsliv Ung Fredag i Skødstrup og fælles brug af lokaler, synergieffekt i forhold til brug af resurser i Skæring....ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Lektie Task Force, Opfølgende indsatser på enkelte unge og grupper (uddannelsessnuserfag med opstart til sommer) SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE En FO-klub er en privat klub oprettet i henhold til lov om folkeoplysning. FO-klubberne får hele deres tilskud fra Aarhus Kommune. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med de lokale FO-klubber. For at fremme samarbejdet med FO-klubberne har vi i vores Ung i Aarhus område helt konkret gjort følgende: Vi har ingen FO-klubber - Men vi har 2 åbne Ungsdomsskoleklubber, der er lagt ind under FU-organiseringen og som modtager midler fra folkeoplysningsudvalget. 15 KVALITETSRAPPORT 2013

16 BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT I juni 2010 vedtog byrådet en indstilling angående et fleksibelt kontingent på hele Ung i Aarhus området samt nedsat kontingent i særligt udsatte områder. 5 klubber fik således nedsat deres kontingent. De klubber der ikke fik nedsat kontingentet, fik mulighed for at lave forskellige aktiviteter, og differentiere kontingentet i henhold til aktiviteten. I vores Ung i Aarhus område har vi organiseret brugen af den differentierede kontingent på følgende måde: Vi har indførte muligheden for kvart kontingent i vores ungdomklub. Hvis vi skal pege på nogle særlige kendetegn ved de unge, som benytter sig af tilbuddet om den differentierede kontingent i vores Ung i Aarhus område, er det: Det kvarte kontingent har øget tilgangen og klubberne ser et mere mangfoldigt udsnit af målgruppen, unge år. 16 KVALITETSRAPPORT 2013

17 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET Når vi i Ung i Aarhus tilbuddet organiserer vores arbejde med unge med......generelle handicap, gør vi det primært ved at... de mest vidtgående handicap, gør vi det primært ved at Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Evt. uddybende kommentar: RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn eller ung bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj I vores område er medarbejderne klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb For at sikre dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig trygge, har vi helt konkret gjort følgende i vores Ung i Aarhus område: Emnet tages op på p-møder ved bekymringer. Vi har et hængparti af mere forebyggende karakter og i forhold til, at få sammenskrevet og lavet en tydelige procedurer for respekt for grænser - og herefter videreformidlet til alle vores medarbejdere, så de føler sig trygge og kan handle på emnet. 17 KVALITETSRAPPORT 2013

18 KOMMUNIKATION I Børn og Unge er vi meget opmærksomme på, at det er vigtigt med en god og nærværende kommunikation ikke bare med børn og unge i vores institutioner, men ligeledes med forældre og nærmiljø. Når vi vil sikre god kommunikation med forældre og unge i vores Ung i Aarhus område, gør vi det blandt andet via: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Nyhedsbreve Vores hjemmeside Facebook Opslagstavle Møder Bestyrelsen Hjemmebesøg Andet: Kontinuerlig kommunikation og opfølgende dialog mellem pædagoger, unge og forældre Opstartsmøder vedr. overgang fra SFO til Klub Informerende punkt på forældremøder 18 KVALITETSRAPPORT 2013

19 Hjemmesider er blevet en meget vigtig kilde dels til kommunikation imellem enheder og forældre og unge, samt til at tegne Ung i Aarhus områdets ansigt udadtil i forhold til den øvrige offentlighed. Samtidig er der en række krav til informationer, der skal være tilgængelige på hjemmesiderne. Derfor er det afgørende, at hjemmesiderne indeholder den rigtige information, tegner billedet af området og er løbende opdateret. Overordnet vurdering af Ung i Aarhus områdets hjemmeside Godt i gang, men med en del mangler Supplerende kommentarer: Der er tydeligvis arbejdet med kommunikationsstrategi i denne nye hjemmeside. Men der mangler såvel lovpligtigt indhold (f.eks. bestyrelse, referater), som kommunalt (LUP, kvalitetsrapport, præsentationer, forældreråd mm.), samt flere vigtig punkter i den fælles aftalte menustruktur. Der mangler hele forsider for flere enheder. Hjemmesiden i området er opdateret i forhold til... Ja Delvist Nej FU-områdets stamoplysninger Forsidelayout På hjemmesiden anvendes Børn og Unges aftalte menu-struktur 19 KVALITETSRAPPORT 2013

20 RESSOURCER OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI Unge bosat i Ung i Aarhus området Dreng Pige år 786 / 48,5% 835 / 51,5% år 685 / 52,0% 632 / 48,0% år 1471 / 50,1% 1467 / 49,9% Unge i området, med anden etnisk herkomst Dreng Pige år 29 / 3,7% 40 / 4,8% år 26 / 3,8% 29 / 4,6% år 55 / 3,7% 69 / 4,7% DE UNGE I UNG I AARHUS TILBUDDET Unge i området, som benytter sig af Ung i Aarhus tilbuddet Dreng Pige år 379 / 48,2% 359 / 43,0% år 71 / 10,4% 28 / 4,4% år 450 / 30,6% 387 / 26,4% Unge med bopæl udenfor området, som benytter Ung i Aarhus tilbuddet 63 / 7,5% 20 KVALITETSRAPPORT 2013

21 ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN Aktive elever* 1709 Aktive enkeltpersoner 858 Aktive hold 99 Andel aktive unge i området 29 % * Note: Den samme person kan godt tælle som elev flere gange, hvis han/hun er tilmeldt flere hold. SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP Hvor mange skriftlige handleplaner udarbejdes i Ung i Aarhus området i forhold til arbejdet med... Udsatte unge Unge med de mest vidtgående handicap (centralt visiterede) 20 Øvrige unge med handicap 9 SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Antal Andel årige med en social foranstaltning 31 1,9% Hvor mange af disse har FU-området aktiv kontakt til? 21 KVALITETSRAPPORT 2013

22 Antal Andel Hvor mange årige har en social foranstaltning? 28 2,1% Hvor mange af disse har Ung i Aarhus området aktiv kontakt til? SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i området. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er registreret hos politiet. Andel sigtede årige 2,0 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 I pct. 1,6 1,2 0,8 0,4 Andel sigtede årige 7,0 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 I pct. 5,5 4,0 2,5 1,0 Ung i Aarhus området 2013 Kommunen 2013 Antal sigtelser for årige Antal sigtelser for årige KVALITETSRAPPORT 2013

23 Hvor mange unge har de opsøgende medarbejdere i området kontakt til? (sondre gerne mellem projekter og unge på gaden) I forbindelse med Klar Snak har en af vores opsøgende medarbejdere tæt kontakt til hele 7. årgang på to skoler i vores område over det næste år. Gerningstyper De tre mest hyppige gerningstyper for de årige Ung i Aarhus området 2013 Butikstyveri Hærværk Indbrud Kommunen 2013 Butik Tyveri Øvrige MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER Nedenstående angiver antal medarbejdere og hvilke faglige kvalifikationer, man råder over i området. Ung i Aarhus området Ung i Aarhus (i alt) Antal fuldtidsansatte medarbejdere KVALITETSRAPPORT 2013

24 Antal månedslønnede medarbejdere i Ung i Aarhus området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Fritids-, Klub- og afdelingsledere 2,5 7,0 9,4 Fritids- og ungdomsskoleleder inkl. vice-fu leder 0,5 1,3 1,8 Klubassistenter 10,5 13,9 24,4 Klubmedarbejdere 1,1 0,4 1,5 Pædagogstuderende 0,7 3,4 4,1 Teknisk administrativt personale 1,7 1,1 2,9 Undervisningspersonale 0,0 0,0 0,0 Øvrige 0,0 0,0 0,0 I alt 17,0 27,2 44,1 Antal timelønnede medarbejdere Ung i Aarhus området fordelt på faggrupper: Kvinde Mand Alle Fritids-, Klub- og afdelingsledere Klubassistenter 0,7 1,8 2,4 Klubmedarbejdere 0,3 1,6 1,9 Teknisk administrativt personale 0,1 0,0 0,1 Undervisningspersonale 0,8 0,3 1,1 Øvrige 0,0 0,0 0,0 Timelønnede i alt 1,9 3,8 5,6 24 KVALITETSRAPPORT 2013

25 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en lang række undersøgelser, hvorfor det er vigtigt, at netop dette emne berøres i kvalitetsrapporten. Medarbejdernes sygefravær Ung i Aarhus Området Kommunen Gennemsnitligt antal syge/fraværsdage pr. fastansat medarbejder i alt? 13,8 14,3 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 15 dage (korttidssygefravær) Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder over 14 dage (langtidssygefravær) 5,0 6,0 8,8 8,3 Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes vurdering af...:... egen tilfredshed med jobbet som helhed... deres arbejdsplads som attraktiv... arbejdspladsens sociale kapital I pct. 64 I pct. 66 I pct Kilde: Trivselsundersøgelsen 2013 Ung i Aarhus området 2013 Alle Ung i Aarhus områder 2013 Kommunen KVALITETSRAPPORT 2013

26 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Ung i Aarhus Området 2013 Kommunen 2013 Ung i Aarhus områdets samlede budget for Ung i Aarhus områdets regnskab for Ung i Aarhus områdets akkumulerede over- eller underskud Antal pladser (faktisk afholdte) årige Antal pladser (faktisk afholdte) årige Gennemsnitlige ressourcer (samlet budget) pr årig i området Særligt tildelte ressourcer Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til unge med handicap. De tildelte beløb indgår også i det samlede budget ovenfor. Ung i Aarhus Området 2013 Kommunen 2013 Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap Grundet ny ressourcetildelingsmodel, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere år. 26 KVALITETSRAPPORT 2013