Ung i Aarhus - Fritidscenter Silkeborgvej

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ung i Aarhus - Fritidscenter Silkeborgvej"

Transkript

1 Ung i Aarhus - Fritidscenter Silkeborgvej

2 INDHOLD YDELSER 3 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET KOMMUNALE FRITIDSJOB 4 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN 5 TILBUD I UNGDOMSSKOLEN 8 BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET 11 NETVÆRKSMØDET 12 INKLUSION 12 ORGANISERING 13 UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING 13 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE 13 SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE 15 BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT 16 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET 17 RESPEKT FOR GRÆNSER 17 KOMMUNIKATION 18 RESSOURCER 20 OMRÅDETS UNGEDEMOGRAFI 20 DE UNGE I UNG I AARHUS TILBUDDET 20 ELEVER OG HOLD I UNGDOMSSKOLEN 21 SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HANDICAP 21 SÆRLIGE FORHOLD - SOCIALE FORANSTALTNINGER 21 SÆRLIGE FORHOLD - UNGDOMSKRIMINALITET 22 MEDARBEJDERGRUPPEN OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER 23 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 25 ØKONOMI 26 2 KVALITETSRAPPORT 2013

3 YDELSER 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET Aarhus Kommune arbejder målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Alle medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge fra 0-18 år, har et skærpet fokus på 95 % målsætningen. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. I indeværende afsnit udfoldes de forstærkede indsatser i området til understøttelse af arbejdet med 95 % målsætningen. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder på at understøtte 95% målsætningen gør vi det med særligt fokus på følgende områder (beskriv kun den/de ekstraordinære indsatser): 1. Skolesamarbejdet. 2. Glidende overgange (fra SFO til FU fra Fritidsklub til Ungdomsklub/Ungdomsskole fra Grundskole til ungdomsuddannelserne). 3. Samarbejde på tværs af geografi, fag og institutioner. 4. Helhedsorienteret fokus i alt hvad vi foretager os. 5. En fælles lokal Udviklingsplan. 6. Ungemiljøer der tager højde for differentierede behov. 7. Vand som fælles tema. I forhold til de centrale fokusområder har vi helt konkret iværksat følgende: Adgang til Årgange, der er temadage i alle 4. klasser og 8. klasser i området. Valgfag, ungdomsskolefag på ungdomsuddannelserne, prøveboosters, eksamensboosters, målrettet ungdomsskoleundervisning for 7. kl., overgangsarrangementer og uddannelsessnusere på ungdomsuddannelserne, Byg en Klub, og lektiehjælp. Lærersamarbejde på tværs Ungdomsskolen som bindeled mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Oplæg og workshops ved fælles personalemøder hver 6. Uge. Det sejlende være-/værksted. I Ung i Aarhus Silkeborgvej har vi udviklet en værktøjskasse, hvor vi har samlet materiale til brug i arbejdet med de unge. Det være sig kvalificeret selvbestemmelse, PTSD, robusthed m.m. Med hver værktøjskasse følger en mini ipad, med programmer målrettet de unge. I Klub3 i Brabrand har vi iværksat et prøveprojekt, hvor klubben er på Sødalskolen i det store frikvarter. Dette gjort for at fremme samarbejdet mellem klubben og skolen og forstærke skolens og børnenes kendskab til klubben, og den arbejdsformer og skabe en platform for at udvikle et samarbejde mellem skole og klub3. 3 KVALITETSRAPPORT 2013

4 I forhold til de centrale fokusområder har vi helt konkret iværksat følgende: Adgang til Årgange, der er temadage i alle 4. klasser og 8. klasser i området. Valgfag, prøveboosters og lektiehjælp. Lærersamarbejde på tværs - ungdomsskolen som bindeled mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Den lokale udviklingsplan som et aktivts arbejdsværktøj for alle medarbejdere. Den pædagogiske værktøjskasse, med indhold af dynamiske værktøjer til at arbejde med pædagogiske udfordringstemaer. Arbejdet med sløjfemodellen til at opnå kvalificeret selvbestemmelse Vand som fælles tema Ungemiljøer der tager højde for differentierede behov 500 KOMMUNALE FRITIDSJOB Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. At få alle unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører. Der er brug for en fokuseret indsats og at der afprøves nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. I forhold til målgruppen for de 500 fritidsjob har vi i Området... på nuværende tidspunkt ansat følgende antal unge tilhørende målgruppen 0... etableret følgende antal fritidsjob siden oktober konkret hjulpet følgende antal unge med at få et fritidsjob siden oktober KVALITETSRAPPORT 2013

5 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskoleloven 1 Ungdomsskolen har en helt særlig rolle i forhold til at understøtte 95%-målsætningen, idet ungdomsskolens målgruppe favner både grundskolens afgangsklasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. Ungdomsskolen anvendes derfor i høj til at målrette specifikke forløb til de unge, som vurderes i risiko for enten ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse eller at droppe ud af en ungdomsuddannelse. I det følgende beskrives områdets indsats for at understøtte 95% målsætningen via aktiviteter i ungdomsskolen. Hvordan bruges ungdomsskolen som redskab til at understøtte 95 % målsætningen? Hvis dette sker i samspil med klubberne, så beskriv gerne hvordan samt ungdomsskolens rolle i dette samarbejde. Vi udbyder vores ungdomsskolefag i samarbejde med de lokale folkeskoler og i flere tilfælde også ungdomsuddannelser. Vores ungdomsskoleafdelinger har en stærk faglig profil, hvor undervisningen er med til at give de unge et fagligt rygstød i forhold til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I Lærersamarbejde på tværs har vi udviklet en række fag og initiativer, der har til hensigt at hjælpe de unge i overgangen mellemgrundskole og ungdomsuddannelse. Vi samarbejder med UU og folkeskolerne omkring de unges deltagelse i uddannelsesarrangementer. Omkring vores ungemiljøer samarbejder skole, klub og ungdomsskole i alle relevante sammenhænge i forhold til 95% målsætningen 5 KVALITETSRAPPORT 2013

6 Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. I Aarhus Kommune har man valgt at bruge nedenstående sløjfe-model som systematik til at arbejde med de fire overordnede perspektiver, som erfaringer fra praksis og aktuel ungdoms- og uddannelsesforskning peger på. Modellen skal ses som en forståelsesramme, der tegner en helhed omkring den unge (og familien). Den er opbygget således, at den beskriver forholdet mellem de udfordringer, den unge kan opleve i forhold til uddannelsesparathed/gennemførelse af uddannelse. Modellens fire indre cirkler angiver positioner, hvorfra den unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse kan anskues. Hvad påvirker den unges uddannelsesparat?: Ydre/synlige faktorer: faglige og/eller sociale kompetencer Indre/bagvedliggende faktorer: afklaring og/eller motivation 6 KVALITETSRAPPORT 2013

7 Modellens ydre cirkel markerer indsatser/indsatstyper og den konkrete indsats overfor det enkelte barn/den enkelte unge: Hvordan støtter de iværksatte indsatser og metoder unges uddannelsesparathed, og hvilke indsatser støtter barnet/den unge i forhold til: Faglige kompetencer Sociale kompetencer Motivation og kendskab til egne læringsstrategier Afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse I det følgende afsnit forholder FU-området sig til hvordan de udbudte fag i ungdomsskolen relaterer sig til og understøtter 95 % målsætningen. Konkret ved at FU-lederen relaterer de udbudte fag til sløjfemodellens fire perspektiver, holdt op imod den målgruppetænkning der beskrives i FU-planen, med særligt fokus på de udsatte unge. Dermed bliver det anskueliggjort, hvilket pædagogiske og faglige begrundelser der er bag de udbudte fag og i forlængelse heraf, om det er i overensstemmelse med de unges behov i området. Heri skal der ikke være nogen værdiladning af, hvorvidt hold med henholdsvis faglig, social eller kreativ karakter er mere eller mindre vigtige, det afhænger helt af ungdomsgruppens behov. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges faglige kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: Tysk, Spansk, Engelsk, Fysik, 12 er tur, Adgang til Årgange, Lektiecafe, Matematik, Dansk, Sjov og spændende mad, Musik, Kor, Band, Geografi på havet, Robolab, Mediefag, Foto, Motorlære, Tekstilt Design, Vildmark, Dykning, N-spire, Matematik på gymnasialt niveau, Transport til uddannelsesarrangementer, Overgangshold til gymnasiet, Forebyggelse af eksamsangst, og prøveboosters i samtlige af folkeskolens afgangsprøvefag mfl. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at styrke de unges sociale kompetencer, gør vi det med afsæt i følgende fag: Vi arbejder med de unges sociale kompetencer i alle ovennævnte fag. Eksempelvis på vores 12er tur og på Adgang til Årgange, hvor unge fra hele området er igennem et målrettet forløb med aktiviteter og undervisning, arbejder vi bevidst med de unges sociale kompetencer. 7 KVALITETSRAPPORT 2013

8 Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at hjælpe de unge til at skabe mening og motivation ift. deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: Vi arbejder med at skabe mening og motivation i forhold til de unges videre uddannelsesforløb i alle ovennævnte fag. Eksempelvis forsøger vi gennem vores fagfaglige fag både på grundskole- og ungdomsuddannelses-niveau at støtte op om de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Gennem vores uddannelsessnusere forsøger vi at give de unge et mere meningsfuldt udgangspunkt at træffe deres valg af ungdomsuddannelse ud fra. Når vi i vores ungdomsskole arbejder med at sikre de unge af klaring i forhold til deres videre uddannelsesforløb, gør vi det med afsæt i følgende fag: Det gør vi også i alle ovennævnte fag. Helt specifikt bliver der arbejdet målrettet med ovenstående på uddannelsessnuserne og på holdet Transport til uddannelsesarrangementer, hvor vi sammen med grundskolerne og UU, sørger for at stille transport og medarbejder til rådighed for de unge, når de skal besøge diverse uddannelsesarrangementer. Det samme gør sig gældende på vores Overgangshold til ungdomsuddannelse. TILBUD I UNGDOMSSKOLEN Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Ungdomsskoleloven 3 I Aarhus Kommunes FU-plan beskrives ungdomsskoleundervisningen som kendetegnet ved en mangfoldighed i tilbud, fleksibilitet og mulighed for at blande eksperimenterende og traditionelle fag og opdyrke nye fag, nye metoder og nye aktiviteter. Deltagelse i undervisningen er, som alle øvrige tilbud i fritidscentret frivillig, og i tilrettelæggelsen af tilbuddene tages der udgangspunkt i de unges ønsker og interesser. 8 KVALITETSRAPPORT 2013

9 Top 10 liste over mest benyttede fag i ungdomsskolen Fag/hold FU-området Antal deltagere i sæson 2012/13 Kommune gennemsnit sæson 2012/13 1. Prøveboosters Adgang til årgange Matematik Overgangshold er tur Fysik/kemi Uddannelsessnusere Kokkeskole Dykning og vandaktiviteter Medie og it 50 Indholdet og organiseringen af aktiviteterne skal bidrage til at realisere målene for udviklingen af de unges personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer, jf. Børn og Unges overordnede mål. I vores område er ungdomsskolen og klubberne integreret i et fritidscenter på følgende måde: Vi har valgt at udvikle organisationen, så vi er én fælles arbejdsplads, hvor ungdomsskole og klubber er en del af hinandens hverdag. Der er fælles personalemøder hver 6. uge, - og stort set alle med primær ansættelse i UngiAarhus, Silkeborgvej har tværgående arbejdsopgaver. Når vi organiserer, planlægger og afvikler fag, aktiviteter og ture foregår det altid i et integreret samarbejde mellem USK og klub. I vores ungemiljøer sætter de vi de unge i centrum og klub og ungdomsskole byder så ind med relevante aktiviteter og undervisning i et tæt samarbejde, som skolerne efterhånden også bliver en del af. I afdeling Motor på Engdalsskolen, som er en del af Ungdomsskolen (Åben Ungdomsskoleklub), har de unge lavet en selvorganiseret lektiecafé. På Sødalskolen samarbejder ungdomsskolen og klub3 i etablering af et ungemiljø på Sødalskolen. Her bidrager både klubbens og ungdomskolens ansatte og medlemmer både i planlægningensfase og udførelsen af konkrete arbejdsprocesser. I afdeling Midtpunkt i Harlev er ungemiljøet en del af Ungdomsskolen. Dette fungerer som en overbygning af fritidsklubben. 9 KVALITETSRAPPORT 2013

10 Ungdomsskolen bidrager væsentligt i forhold til drift af ungemiljø 12 rn på Gammelgårdskolen. Ligeledes bidrager de væsentligt i forhold til etablering og drift af det nye forsøgsprojekt ungemiljø ½12 rn på Åby Skole. Vi oplever, at vores ungdomsskoleaktiviteter tilfører vores fritidscenter merværdi ved at...:...bidrage til den nødvendige fleksibilitet. Den faglige dimension bliver mere underbygget, og der er mulighed for at koble undervisning og fritidspædagogik i både korte og lange forløb alt efter behov. Vi kan gennemføre intense og målrettede forløb, og stille mange kompetencer til de unges rådighed, gennem forløb med timelønnede eksperter. En klubmedarbejder har hold i lektielæsningen i ungdomsskolen, hvilket bidrager til at de unge tager deres lektier med i ungdomsklubben, hvor klubmedarbejderen også arbejder. Når vi samarbejder om ungdomsskoleaktiviteter på tværs af byen, gør vi det på følgende måde: I forbindelse med ungdomsskoleaktiviteter på tværs af byen indgår vi et samarbejde omkring uddannelsessnusere, overgangsarrangementer, foto, OMG, Gelleraps, Gokart, Knallertbevis, Jagttegn, Traktorkørekort, Ungeråd, Ungebyråd. Samarbejdet omkring disse initiativer forgår både på leder og medarbejderniveau. De tværgående initiativer, som vi har sat i værk med udgangspunkt i Lærersamarbejde på tværs er udsprunget af et samarbejde mellem medarbejdere fra FU, skoler, ungdomsuddannelser og UU. Sådan samarbejder ungdomsskolen med skolerne i området: Ja Nej Er der formuleret samarbejdsaftaler mellem ungdomsskolen og skolerne i området? Er der indgået samarbejdsaftaler med alle skoler i området? Beskriv kort hvad der konkret samarbejdes om: Vi samarbejder med alle skolerne omkring stort set alle vores aktiviteter især omkring vores fælles udbud af fritidsundervisning. Vi har således fælles valgfags/ungdomsskolefagsfolder, og de fleste af vores undervisere har deres primære arbejdsplads på en af områdets skoler. Alle vores aktiviteter som udspringer af lærersamarbejde på tværs er også en del af vores velfungerende samarbejde med skolerne. 10 KVALITETSRAPPORT 2013

11 BRUG AF LEKTIECAFÉ I OMRÅDET Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal i samarbejde med skolerne iværksætte selvstændige, supplerende og komplementerende fritids- og ungdomsskoleaktiviteter og undervisning, herunder utraditionelle tilbud og forløb. Fritids- og ungdomsskoletilbuddet skal som eksempel sikre, at alle børn der ønsker lektiehjælp, kan få det i de fritids- og ungdomsskoletilbud, de benytter. Det er afgørende for samarbejdet skal være, at der skabes de mest optimale resultater i forhold til børn og unges læring, udvikling og trivsel. I vores Ung i Aarhus område afholder vi lektiecaféer i...: Ja Nej...klubben...ungdomsskolen...i samarbejde med skolen Evt. uddybende kommentarer: Ud over de traditionelle lektiecafeer i vores klubber og ungdomsskoleafdelinger har vi haft stor succes med i samarbejde med folkeskolerne og ungdomsuddannelserne at udbyde supplerende undervisning og prøveboosters i folkeskolens og i nogen også ungdomsuddannelsernes fag. Vi vil anslå, at der på årsbasis er 300 unge, der benytter sig af vores lektiecaféer. Lektiecaféer er et tilbud der I høj benyttes af de udsatte unge i vores område. Evt. uddybende kommentar: Vi er placeret i meget forskellige lokalområder, hvilket også afspejler vores udbud af lektiehjælp både i form og i hyppighed. I klubberne er medlemmerne klar over, at de altid kan modtage hjælp til lektierne, - og de er i mange tilfælde rigtigt gode til at hjælpe hinanden også. I forhold til ungdomsskolen, er det også en målrettet hjælp i de fleste af folkeskolens fag både i løbet af skoleåret og op til afgangsprøver og eksamener. I klubben i Harlev laver de lektiecafédage efter behov. Ungdomsskolen afholder lektiecafé på Sødalskolen for Klub 3 s medlemmer. I Klub 3 har medlemmerne mulighed for at lave lektier i dagligdagen. I Brabrand støttes medlemmerne i at lave lektier, ligeledes opfordres medlemmerne til at benytte skolens lektiecafé. Klubberne i Åbyhøj afvikler ikke selv deciderede lektiecaféer. På Gammelgårdskolen og på Åby Skole afvikles lektiecaféer i undervisningsregi, klubberne påskynder børnene til at deltage. 11 KVALITETSRAPPORT 2013

12 NETVÆRKSMØDET Netværksmødet er det møde hvor man inviterer forældre og andre relevante samarbejdsparter, når man har bekymringer for et barn/ungt menneskes trivsels og udvikling. Et sådan møde foregår inden man eventuelt laver en underretning til de sociale myndigheder. Netværksmøder Ung i Aarhus 2013 Kommunen 2013 Antal netværksmøder afholdt. 30 Anslået antal problemer der er løst via de lokale netværksmøder. 17 Andel af problemer behandlet på netværksmøder, der har krævet inddragelse af de sociale myndigheder. 6 INKLUSION Hvordan sikres det, at alle børn og unge bliver set og hørt hver dag og at alle børn og unge er med i et fællesskab? Hvordan er der arbejdet med inkluderende praksis? Nævn eksempler. Alle aktiviteter i klubberne skal gerne være relationsskabende. De skal give mulighed for nye, og styrke eksisterende relationer. Både børn - børn imellem, og børn - voksne imellem. I klubberne udbyder vi mange forskellige aktiviteter for at tilgodese de unges interesser og fællesskaber. I planlægningen af aktiviteter tages der udgangspunkt i det enkelte barn eller en gruppe af børn. I dagligdagen organiserer personalet sig, så de er fordelt i forskellige rum, hvor der foregår forskellige aktiviteter, for derved at sikre at alle børn har en mulighed for at være i et socialt fællesskab. Der arbejdes bevidst pædagogisk med at hilse på børnene, når de kommer i klubben. På den måde får man en fornemmelse af, hvordan barnet har det, og barnet føler sig set. På personalemøder har vi regelmæssigt børnenes trivsel og socialkompetencer oppe at vende, for at sikre alle trives og er i nogle sociale fællesskaber. Vores fysiske indretning af rum (ude og inde) er kendetegnet ved, at vi arbejder med deltagebaner eller arenaer, hvor børnene kan være med helt inde i centrum af aktiviteten, i periferien eller som tilskuer. På den måde inviteres barnet vist ind i aktiviteten eller fællesskabet. 12 KVALITETSRAPPORT 2013

13 ORGANISERING UNG I AARHUS OMRÅDETS SAMMENSÆTNING Ung i Aarhus området Ung i Aarhus - Fritidscenter Silkeborgvej består af: Fritids- og ungdomsklubber 6 Pædagogisk ledede legepladser 0 Ungdomsskole 1 Antal skoledistrikter omfatter området? 5 FO-tilbud i området? 1 SAMARBEJDSRELATIONER MED FOKUS PÅ OVERGANGE En af Ung i Aarhus områdets vigtige opgaver er at fokusere på de relevante samarbejdsrelationer i forhold til de vitale overgange. Eksempelvis kan SFO en eller skolen have konkret viden om et barn, som klubben skal kende til for at kunne løse sin opgave. Det kan være et barn, der har særlige behov for støtte for at kunne indgå i fællesskaber, behov for lektiehjælp m.v. At Ung i Aarhus området har den rette viden kan lette den unges overgang fra SFO og skole til klub. På tilsvarende vis er det vigtigt, at Ung i Aarhus samarbejder med det frivillige foreningsliv for at give de unge en kultur for at bruge eksempelvis idrætsforeningerne til at dyrke motion. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde...: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...med SFO...med folkeskoler i området...med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)...med det opsøgende team*...omkring 115-møder** 13 KVALITETSRAPPORT 2013

14 ...med det frivillige foreningsliv...med ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Evt. uddybende kommentar: Det mest udviklede samarbejde har vi med folkeskolerne i området, - både i forhold til medlemmer, elever og potentielle brugere. I forhold til 14+ aldersgruppen er det et samarbejde, der også er af økonomisk art (eks.fælles valgfag/ungdomsskolefag og ungemiljø 12 rn i skoletiden) * De opsøgende medarbejdere er klubmedarbejdere, der arbejder på gaden og der hvor de unge færdes. De er tilstede ved div. events som Kulturnat, Festuge, sidste skoledag m.v. Deres opgave er at have føling med og kontakt til de unge i deres ungdomsmiljøer m.h.p. at kunne guide og vejlede der, hvor det skønnes at den unge har brug for støtte. ** Retsplejelovens 115 møder er et møde mellem Politiet og andre lokale fagpersoner. På mødet kan udveksles personfølsomme oplysninger med et kriminalpræventivt sigte. Hvis vi skal nævne helt konkrete områder, som vi lægger særlig vægt på i vores samarbejde, er det ift......sfo Vi har gennem hele året samarbejde med den lokale SFO 4.klasser, men selvfølgelig forskellig alt afhængig af hvilken skole og hvilke faciliteter der er det enkelte sted. Eksempler kan være: -fælles aktiviteter i idrætshallen eller svømmehallen -besøg af SFO i klubben på almindelige eftermiddage, og til arrangementer -samarbejde på lederniveau -samarbejde på pædagogniveau -overlevering sammen med skolens 4.klasses team omkring de nye grupper af klubmedlemmer. - Vi laver temadag: Adgang til Årgange hvert år for 4. klasserne i løbet af foråret og afslutter dagen med Åbent hus i klubben klasserne får (nogen steder) i løbet af Maj/Juni lov til at komme i Fritidsklubben en dag ugentligt sammen med SFO personalet....folkeskoler i området - Vi har et tæt samarbejde med lærere og ledelse på skolerne omkring udbud af ungdomsskoleundervisning. - Vi samarbejder tæt omkring udbud af de såkaldte prøveboosters. - Vi har et tæt samarbejde omkring de aktiviteter, som vi sætter i gang med undgangspunkt i lærersamarbejde på tværs. - Vi har gode samarbejdsrelationer i forbindelse med Adgang til årgange for 8. årgang. Klub3 har et forsøg igang med at være på skolen i skolens store frikvarter og yderligere 1 dag om måneden i hele klubbens åbnningstid. Dette er etableret for at udvikle samarbejdet og skabe et forum for ideudvikling af brugen af hinandens ressourcer. 14 KVALITETSRAPPORT 2013

15 Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) - Vi har ansat en fælles UngiAarhus projektleder til at varetage koordineringen af vores aktiviteter i det kommunale fastholdelsesberedskab, hvor der arbejdes tæt sammen med UU. - Vi har ligeledes én af områdets UUvejledere med i Lærersamarbejdet på tværs - Vi har en lokal UU-vejleder ansat som ungdomsskoleunderviser. - Vi samarbejder med UU i forhold til at sikre udsatte unges deltagelse i uddannelsesarrangementer. - I Lærersamarbejde på tværs deltager den lokale UU-vejleder som Ungdomsskolelærer i arbejdet med at udvikle initiativer, der kan hjælpe de unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse....det opsøgende team Det opsøgende team samarbejder vi med, når der skal kortlægges i lokalområder med uhensigtsmæssig adfærd. Eksempelvis i Harlev, har vi haft et samarbejde med de opsøgende medarbejdere fra UngiAarhus, Viborgvej

16 møder Vi har ikke deltaget i nogen de sidste to år...det frivillige foreningsliv Klubberne Åbyhøj har et tæt samarbejde med isæt brydeklubben Trott, som vi låner lokaler af flere gange om ugen. Ligeledes er Klubberne Åbyhøj medlem af Åbyhøj Fællesråd, hvor samarbejde med det frifillige foreningsliv er centralt. Klub3 har lokalefællesskab med Vatanspor - således at fodboldklubben låner vores klublokaler på tidspunkter hvor vi ikke selv har åbent. I klub 3 samarbejder vi med fodboldklubben Vatanspor, som er en tyrkisk fodboldklub. Vatanspor bruger klubbens lokaler, når vi ikke selv har klubvirksomhed. Vi samarbejder til store fodboldkampe, hvor vi griller og har musik og laver en markedsdag ud af det. Det giver et forum hvor mange kulturer mødes og hvor, sporten er i højsædet. Fodboldspillerne er gode rollemodeller for vores unge i klubben. Derudover er et af vores bestyrelsesmedlemmer fra Vatanspor I Harlev er vi ved, at etablere et egentligt samarbejde med idrætsklubben. Vi har allerede aftalt et samarbejde med Tennis, og næste skridt er vores fodboldturnering KAJ-cup. Vi har også tanker om samarbejde med motionsafdelingen, som vi vil gerne lave en triatlon sammen med....ungdomsuddannelserne (ift. uddannelsesparathed) Vi har indgået et tæt samarbejde med UU, blandt andet i forhold til vores kommunedækkende fastholdelsesindsats, hvor vi har valgt at have afdelingsleder fra UU som formand for vores styregruppe - derudover deltager både en uddannelseschef fra ungdomsuddannelserne og en skoleleder i styregruppen omkring vores projektleders udviklingsindsats. - I Lærersamarbejde på tværs samarbejder vi med undervisere fra ungdomsuddannelserne om at udvikle initiativer, der kan hjælpe de unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. - Vi har overgangshold som letter overgangen mellem grundskolen og gymnasiet. - Vi har uddannelsessnusere på 10 forskellige ungdomsuddannelser - Vi har flere undervisere på ungdomsuddannelserne ansat til at undervise de unge i ungdomsskolen. - Vi har en repræsentant med i styregruppen for Lærersamarbejde på tværs, hvor ungdomsuddannelserne er repræsenteret på ledelsesniveau. SAMARBEJDET MED FO-KLUBBERNE En FO-klub er en privat klub oprettet i henhold til lov om folkeoplysning. FO-klubberne får hele deres tilskud fra Aarhus Kommune. 15 KVALITETSRAPPORT 2013 I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at vi har et velfungerende samarbejde... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj

17 samarbejde... ikke mindre nogen høj BRUG AF DIFFERENTIERET KONTINGENT...med de lokale FO-klubber. I juni 2010 vedtog byrådet en indstilling angående et fleksibelt kontingent på hele Ung i Aarhus området samt nedsat kontingent i særligt udsatte områder. 5 klubber fik således nedsat deres kontingent. De klubber der ikke fik nedsat kontingentet, fik mulighed for at lave forskellige aktiviteter, og differentiere kontingentet i henhold til aktiviteten. For at fremme samarbejdet med FO-klubberne har vi i vores Ung i Aarhus område helt konkret gjort følgende: Vi har i Harlev tilbudt et lokalefællesskab, for at FOklubben og UngiAarhus sammen kan skabe et bredere I helhedsorienteret vores Ung i Aarhus tilbud område for lokalområdets har vi organiseret unge. Derudover brugen af har den der differentierede været afholdt møde kontingent i fællesrådet på følgende i Harlev måde: i vores lokaler, med henblik på at skabe et dynamisk samarbejde i hele Harlev for børn, unge og voksne. Vi har valgt at opbygge vores ungemiljø 12 rn i Åbyhøj omkring en gennemført differentieret kontingentmodel: VIP Guld, VIP Sølv og VIP Bronze. Guldmedlemsskab giver adgang til hele 12 rn-pakken. Sølvmedlemsskab giver adgang til at komme 4 eftermiddage om uge, mad er ikke inkluderet, man skal også betale for at deltage i Fed fredag. Broncemedlemsskab giver adgang til at komme 2 aftener om uge, måltider er ikke inkluderet, man skal også betale for at deltage i Fed fredag. Dette har haft den effekt, at der kommer utroligt mange unge i tilbuddet, - unge med forskellige behov, og unge med forskellige kompetencer både socialt og fagligt. Ved at bruge denne model, i sin yderste konsekvens, opnår vi bl.a. den effekt, at velfungerende unge, er med til at skabe rammer, som unge med flere udfordringer kan indgå i. Hvis vi skal pege på nogle særlige kendetegn ved de unge, som benytter sig af tilbuddet om den differentierede kontingent i vores Ung i Aarhus område, er det: Alle slags unge bruger dette tilbud. De unge giver gennem interview selv udtryk for, at ALLE unge fra lokaleområdet kommer her. Mellem kl. 11:15-14:00 er ALLE 8. og 9. klasserne velkomne, som en del af deres skolegang på Gammelgårdsskolen (elever fra Åby skole er også velkomne, men det er i praksis i fungerende) P.t. har vi et forsøgsprojekt på Åby Skole, hvor alle klasser må benytte i Fritidsklubben onsdage kl KVALITETSRAPPORT 2013

18 UNGE MED HANDICAP I OMRÅDET Når vi i Ung i Aarhus tilbuddet organiserer vores arbejde med unge med......generelle handicap, gør vi det primært ved at... de mest vidtgående handicap, gør vi det primært ved at Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Integrere den enkelte unge i øvrige ungegruppe Evt. uddybende kommentar: Vi har i klubberne et tværgående handicap team. Denne personalegruppe arbejder bl.a. med at udvikle den pædagogiske praksis i forhold til vores unge med handicap, udveksle viden og erfaring inden for dette område, arrangere fælles ture for denne gruppe unge m.m. I det daglige arbejde med unge med handicap, har vi et tæt samarbejde med forældrene. Vi arbejder med inklusion ved bl.a. at skabe de mulige rammer og aktiviteter for denne gruppe unge, og vi arbejder på at gøre vores normale unge rummelige, så alle kan føle sig værdsat og en del af klubben. Ung i Aarhus Silkeborgvejs H-team deltager i fælles kompetenceudvikling, eksempelvis var hele H-teamet på kursus i Nyborg, hvor emnerne omhandlede: ADHD i forhold til medicinering, at være voksen med ADHD, kriminalitet, kost etc. RESPEKT FOR GRÆNSER I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for Grænser. Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn eller ung bliver krænket seksuelt, eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj I vores område er medarbejderne klædt på til at håndtere sager vedr. mistanke om overgreb For at sikre dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således at medarbejdere og forældre føler sig 17 trygge, har vi helt konkret gjort følgende i vores Ung i Aarhus område: KVALITETSRAPPORT 2013

19 Vi sørger for, at hver enkelt medarbejder er tryg ved, at fortælle om situationer, som ville kunne misforstås eller KOMMUNIKATION mistolkes. Vi forventer af hinanden, at medarbejderne fortæller til leder og kolleger, hvis man har været i en sådan situation. Ligeledes er vi altid to voksne, hvis vi skal i i svømmehallen eller til f.eks. vinterbadning I Børn og Unge er vi meget opmærksomme på, at det er vigtigt med en god og nærværende kommunikation ikke bare med børn og unge i vores institutioner, men ligeledes med forældre og nærmiljø. Når vi vil sikre god kommunikation med forældre og unge i vores Ung i Aarhus område, gør vi det blandt andet via: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Nyhedsbreve Vores hjemmeside Facebook Opslagstavle Møder Bestyrelsen Hjemmebesøg Andet: Facebook er et interaktivt kommunikationsredskab i flere af områdets klubber. Her ligges billeder og tekst på aktuelle og kommende aktiviteter. Vi oplever at mange af vores medlemmer bruger det i dialogen med klubben. Derudover er hjemmesiden en kilde, dels til kommunikation imellem enheder og forældre og unge, samt til at tegne FU-områdets ansigt udadtil i forhold til den øvrige offentlighed. Samtidig er der en række krav til informationer, der skal være tilgængelige på hjemmesiderne. Derfor er det vigtigt for os at hjemmesiden er opdatateret og let at finde rund på. Her vil der løbende ligges billedet af aktiviteter i de enkelte klubber og fællesarrangementer. I forhold til hjemmebesøg har Klub3 forsøgsvis været på hjemmebesøg på det tidspunkt, hvor medlemmerne går fra at være medlem i fritidsklubben til at blive medlemmer i ungomsklubben. Dette er valgt for at skærpe samarbejdet med forældrene og synliggøre overfor både forældre og medlemmer at Klub3 vægter et tæt samarbejde med forældrene, også i ungdomsklubbens afdeling. 18 KVALITETSRAPPORT 2013

20 Hjemmesider er blevet en meget vigtig kilde dels til kommunikation imellem enheder og forældre og unge, samt til at tegne Ung i Aarhus områdets ansigt udadtil i forhold til den øvrige offentlighed. Samtidig er der en række krav til informationer, der skal være tilgængelige på hjemmesiderne. Derfor er det afgørende, at hjemmesiderne indeholder den rigtige information, tegner billedet af området og er løbende opdateret. Overordnet vurdering af Ung i Aarhus områdets hjemmeside God og gennemarbejdet hjemmeside med få mangler Supplerende kommentarer: Der er arbejdet rigtig godt med kommunikationsstrategi i denne nye hjemmeside. Der mangler lidt lovpligtigt indhold (f.eks. bestyrelsesreferater), og kommunalt ( kvalitetsrapport, forældreråd mm.), samt enkelte punkter i den fælles aftalte menustruktur. Hjemmesiden i området er opdateret i forhold til... Ja Delvist Nej FU-områdets stamoplysninger Forsidelayout På hjemmesiden anvendes Børn og Unges aftalte menu-struktur 19 KVALITETSRAPPORT 2013

Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst

Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Øst INDHOLD YDELSER 3 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET 3 500 KOMMUNALE FRITIDSJOB 4 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN 5 TILBUD I UNGDOMSSKOLEN 8 BRUG AF LEKTIECAFÉ

Læs mere

Ung i Aarhus - Fritidscenter Toveshøj-Gellerup

Ung i Aarhus - Fritidscenter Toveshøj-Gellerup Ung i Aarhus - Fritidscenter Toveshøj-Gellerup INDHOLD YDELSER 3 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET 3 500 KOMMUNALE FRITIDSJOB 4 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN 5 TILBUD I UNGDOMSSKOLEN 8 BRUG AF

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Ung i Aarhus - Fritidscenter Oddervej 2011 INDHOLD YDELSER 3 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET 3 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN 4 TILBUD I UNGDOMSSKOLEN 7 BRUG AF LEKTIECAFÉ I

Læs mere

Ung i Aarhus - Fritidscenter Skanderborgvej

Ung i Aarhus - Fritidscenter Skanderborgvej Ung i Aarhus - Fritidscenter Skanderborgvej INDHOLD YDELSER 3 95% MÅLSÆTNINGEN PÅ FU-OMRÅDET 3 500 KOMMUNALE FRITIDSJOB 4 UNGDOMSSKOLENS BIDRAG TIL 95% MÅLSÆTNINGEN 5 TILBUD I UNGDOMSSKOLEN 8 BRUG AF LEKTIECAFÉ

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE FRITIDSCENTER 1 JOB OG Ung i Aarhus SYD LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN TIL FRITIDSCENTER Er du en visionær og engageret leder? Har du lyst til at være med til at skabe et unikt ungdomsliv

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Fritids- og ungdomsklub under ungdomsskoleloven

Fritids- og ungdomsklub under ungdomsskoleloven Fritids- og ungdomsklub under ungdomsskoleloven Indledning...2 Hvorfor ungdomsskoleloven...2 Ungdomsskoleloven giver større fleksibilitet:...2 Åbningstider...2 Normering: 3,2 mio. kr. pr. år...3 Børn og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

Den almene ungdomsskole

Den almene ungdomsskole Den almene ungdomsskole 1 Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE STILLINGSPROFILBESKRIVELSE FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER () Byrådet har den 27. august 2014 vedtaget en ny organisering af fritids- og ungdomsskoleområdet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv.

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. i henhold til Ungdomsskoleloven Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Ungdomsskoleplanen

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Fremtidens ungdomscenter

Fremtidens ungdomscenter NOTAT Center for Dagtilbud og Skole Fremtidens ungdomscenter Baggrund I foråret 2015 besluttede administrationen at indhente nye perspektiver på fremtidens 10. klasse, ungdomsskole og ungdomsklub 1. Baggrunden

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Sammen om uddannelse til alle unge. Aarhus Kommunes Handlingsplan for 95% målsætningen

Sammen om uddannelse til alle unge. Aarhus Kommunes Handlingsplan for 95% målsætningen Sammen om uddannelse til alle unge Aarhus Kommunes 1 Læs mere om handlingsplanen på www.aarhus.dk/95 1. Indledning: 95% i ungdomsuddannelse i 2013 en målsætning i Aarhus Alle hænder og hoveder skal bruges

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Politiske mål og delmål

Politiske mål og delmål UNGEPOLITIK 2013 Politiske mål og delmål Indhold FORORD... 3 POLITISKE MÅL... 4 1. UDDANNELSE... 5 2. TRANSPORT... 5 3. FRITID... 6 4. ARBEJDE... 6 5. SOCIALT... 7 6. DEMOKRATI... 7 SAMMENHÆNG... 8 Ungepolitik

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35 Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Indstilling. Indstilling om lektiehjælp i Børn og Unges fritidstilbud. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007.

Indstilling. Indstilling om lektiehjælp i Børn og Unges fritidstilbud. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 3. maj 2007 Århus Kommune Pædagogisk Afdeling 1. Resume Lektielæsning har en afgørende betydning for, at får optimalt udbytte af deres skolegang. Det indstilles

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen.

Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen. GRUNDLAG: Lovgrundlaget: Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

De 7 Netværk 2014-15

De 7 Netværk 2014-15 Skole Samspil skole & fritid SSP Koordinering Ungdomsskole Samle fagligheder UU Understøtte uddannelsesparathed Ungdomsklub Trivsel, personlig og social udvikling Børn og unge Læring og trivsel Netværksklubber

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere