ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter"

Transkript

1 ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1

2 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget Dokument nr. : Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold... 3 Hvad er en grøfekant?... 3 Trafiksikkerhed... 3 Grøftekanternes betydning i det åbne land... 4 Praksis for slåningen af grøftekanterne i dag... 5 Privates regulering af grøftekanter... 8 side 2

3 Indledning Fokus på grøftekanter I Odder Kommunes Grønne Råd er vedligeholdet af kommunens grøftekanter blevet drøftet med speciel fokus på, hvordan man kunne opnå en højere biodiversitet i grøftekanterne. Som opfølgning på debatten blev det besluttet, at indstille til Miljø- og Teknikudvalget, at praksis for vedligehold af grøftekanter blev optaget som et projekt i Idé-kataloget. I arbejdet med en praksis for vedligehold af grøftekanter skulle det undersøges, hvad vedligeholdet af grøftekanten har af betydning for grøftekantens vegetation, samt hvilke konsekvenser det har, at private lodsejere slår eller anvender sprøjtemidler i grøftekanterne. Planens indhold Nærværende praksis for vedligehold af grøftekanter i Odder Kommune beskriver hvorledes plejen af grøftekanterne foregår i dag, og hvorledes fremadrettet slåningspraksis forsøgsvis ændres på de store kommuneveje. Målet er at øge grøftekanternes botaniske indhold og dermed forbedre grøftekanternes funktion som spredningskorridorer for planter og dyr i det åbne land, uden at give afkald på hverken trafiksikkerhed og eller vejvedligehold. Ydermere beskrives det omfang, hvorledes private lodsejere kan pleje grøftekantsarealerne ud for deres ejendomme, og den generelle praksis for brug af sprøjtemidler på kommunens arealer. Hvad er en grøftekant? Grøftekanterne er en del af det vejtekniske anlæg og grøftekanternes primære funktion er : Grøftekanterne skal sikre vejkassen mod at skride ud med afbrækkede asfaltkanter til følge. Grøftekanterne skal sikre afledning af vandet fra vejene og vejkanterne, således at der hverken står vand på eller langs vejen. Nedenstående figur viser en klassisk grøftekant med vejrabat, kronekant, grøft og skråningsanlæg og skel. Figur 1: Klassisk grøftekantsprofil med skel, skråning, grøft, kronekant, yderrabat og vejareal side 3

4 Trafiksikkerhed Kommunen er forpligtiget til at sikre vejenes tilstand, således der ikke opstår fare for trafikanterne. For at sikre vejkanterne, skal der laves løbende kontrol af, at der ikke i overgangen mellem asfalt og rabat bliver for store huller/render. I givet fald skal der tilføres materiale således, at vejkassen sikres mod afbræk eller udskridning Af samme årsag skal kommunen også sikre at vejvand kan komme væk fra vejen og videre ud i rabatten. Det kræver, at der føres kontrol løbende for at sikre, at rabatterne ikke er højere end vejbanen. Ved højere rabatter står vejvandet og samler sig enten på vejen eller i overgangen mellem vej og rabat. Dette afhjælpes ved at rabatterne afhøvles og at det afhøvlede materiale fjernes fra stedet. Kommunen skal sikre, at der ikke opstår farlige situationer på grund af, at høje græsser/planter vælter ud på veje og cykelstier. Ligeledes skal det til enhver tid sikres, at høje græsser og planter ikke forringer oversigten langs vejene i forbindelse med vejkryds, sving, rastepladser mv. Ydermere skal alle færdselstavler friholdes for græs og planter, således at de til enhver tid er synlige. Grøftekanternes ejerforhold En stor del af grøftekanterne langs de større veje i Odder Kommune er udmatrikulerede. Det betyder, at grøftekanten er Odder Kommunes ejendom og at grøftekanten indgår som en del af vejarealet. På en del af de mindre veje er vejen inklusiv grøftekanten ikke udmatrikuleret. Grøftekanten indgår dog stadig som en del af vejarealet. Da det ikke er alle veje og grøftekanter i Odder kommune, der er udmatrikulerede, kan der opstå behov for at få afklaret matrikelgrænsen ved, at enten Odder Kommune eller lodsejer iværksætter en udmatrikulering. Grøftekanternes betydning i det åbne land Grøftekanter fungerer ikke kun som stabilisator for vejkassen og til at sikre vandafledningen fra vejene. Grøftekanterne har også en vigtig sekundær funktion som det tørre agerlands vandløb. Grøftekanterne ligger langs vejene som udyrkede grønne bræmmer, og grøftekanterne fungerer dermed som spredningskorridorer for en del af det åbne lands planter og dyr. Førhen var grøftekanterne en upåvirket biotop, som ikke modtog gødning fra landbrugsproduktionen. Samtidig var det ikke usædvanligt, at folk slog grøftekanterne og anvendte grøftekantens planteopvækst til høproduktion. Derfor voksede der i grøftekanterne en lang række plantearter, som alle var kendetegnet ved at kunne klare sig uden stor tilførsel af næringsstoffer, og som var tilpasset store mængder sollys. Det gav gode levesteder for rigtig mange forskellige insekter. Mange af de planter vi førhen fandt i grøftekanterne, finder vi i dag kun på enge og overdrev. I dag er mange grøftekanter næringsstofbelastede pga. næringsstoftilførsel fra driften af de tilstødende landbrugsarealer. I kombination med, at man ikke længere anvender grøftekanternes planter til hø, akkumuleres næringen i grøftekanterne. Næringen giver de hurtigt voksende, næringstolerante plantearter rigtig gode vækstbetingelser, og de langsomt voksende planter udkonkurreres. I dag består grøftekanterne derfor af få, høje arter som vild kørvel, stor nælde, agertidsel, gråbynke og græsser som almindelig rajgræs, almindelig kvik og draphavre. side 4

5 Foto 1: Grøftekant i Odder Kommune primært bestående af høje græsser. Ændringen i grøftekanternes plantesammensætning fra plantearter tilpasset næringsfattige forhold til plantearter tilpasset næringsrige forhold betyder, at grøftekanternes ikke længere fungerer som effektive spredningskorridorer for de planter og insekter, som vi naturligt finder på naturtyperne enge og overdrev. Derfor er grøftekanterne ikke længere er med til at sikre spredningen mellem vores naturområder og dermed til sikringen af den biologiske mangfoldighed. Praksis for slåningen af grøftekanterne i dag I dag følges følgende praksis for klipning af grøftekanterne i Odder Kommune. - Om foråret klippes grøftekanterne i et skår på ca. 1 meter. De steder hvor der er en bræmme mellem vej og cykelsti klippes i fuld bredde. Denne praksis sikrer, at der ikke vælter højt græs langt ud på veje og cykelstier. - Oversigtsarealerne klippes helt og fuldt, hvilket sikrer et ordentligt udsyn for trafikanterne ved vejkryds, sving, rundkørsler mv. - Om efteråret klippes alle grøftekanter/rabatter i fuld bredde, hvilket skal sikre, at arealerne ikke springer i skov. side 5

6 Foto2: Grøftekant slås helt til bagkant Brug af sprøjtemidler Odder Kommune anvender som hovedregel ikke sprøjtemidler på grøftekantsarealerne. I de tilfælde hvor invasive arter som japansk pileurt og kæmpe-bjørneklo udgør et lokalt problem, kan sprøjtemidler anvendes til bekæmpelse. De to nævnte invasive arter udgør generelt ikke et problem i kommunens grøftekanter. Frøgræsspredning Odder kommune hjælper med til at minimere risikoen for frø spredning fra grøftekanterne til marker med produktion af frøgræs. Ved anmodning fra en frøavler klipper kommunen grøftekanten helt til bagkant inden frø spredningen af græsfrø fra grøftekanten til marken bliver et problem. Typisk bliver hele grøftekanten slået inden slutningen af maj måned. Dette arbejde foregår udelukkende efter henvendelse fra de berørte frøgræsavlere, idet der avles frøgræs på skiftende marker fra år til år. Henvendelse kan ske til Vej- og Park Ifølge landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 542 af 28. juni 1995 skal alle dyrkede og udyrkede arealer holdes fri for frøbærende flyvehavreplanter, og for at begrænse omfanget af krydsbestøvning bør arealer i nærheden af frømarker slås, såfremt de tilgrænsende ejere eller brugere fremsættes anmodning herom med henvisning til fare for krydsbestøvning. side 6

7 Mål for fremtidig forvaltning af de større grøftekanter i Odder Kommune Mål Odder Kommune ønsker med en ændret praksis af slåning på kommunens grøftekanter, at ændre sammensætningen af grøftekantens planter. Målet er, at grøftekanterne får et højere indhold af blomstrende plantearter, i stedet for, som i dag, af nogle få dominerende næringstolerante blomsterplanter og høje græsser. Når der kommer flere forskellige planter i grøftekanterne, vil grøftekanten tiltrække flere insekter, da mange smådyr i agerlandet, lever i specifikke samspil med enkelte plantearter. Kort sagt; jo flere forskellige planter, jo flere forskellige dyr, jo større artsdiversitet. Grøftekanternes funktion som spredningskorridor for planter og dyr mellem naturområder vil dermed forbedres. Fremadrettet slåningspraksis Odder Kommune ligger i et område af Danmark, som domineres af lerjord, med et naturligt højt indhold af næringsstoffer. Dette betyder, at jorden i grøftekanterne i Odder naturligt ligger i den næringsrige ende. Erfaringer fra en undersøgelse (kilde 1) foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, i Herlev Kommune over en periode på 12 år på næringsrige vejstrækninger har vist, at en bestemt slåningspraksis kan fremme en blomstrende grøftekantsvegetation med en høj artsdiversitet på bekostning af høje græsser og vild kørvel. I undersøgelsen viste det sig, at grøftekanter hvor man slog grøftekanten i forsommeren, før den vilde kørvel blomstrede og igen i september gav en høj frekvens af de blomstrende plantearter, hvorimod den vilde kørvel og kulturgræsserne klarede sig dårligt. Sideløbende lavede man forsøgsfelter i områder, hvor man kun slog om foråret og ikke om efteråret. Denne undersøgelse gav et resultat, som ikke var helt så højt med hensyn til antal af blomstrende plantearter, men det gav et signifikant resultat med hensyn til at nedbringe de hurtigt voksende arter som vild kørvel og draphavre. Med baggrund i ovennævnte undersøgelse ønsker Odder Kommune at indfører følgende praksis på de gamle amtsveje (kort 1) og på oversigtsarealer: Om foråret klippes alle grøftekanter/rabatter i fuld bredde, hvilket skal sikre, at arealerne ikke springer i skov. Klipningen starter tidligst 15. maj. Der klippes i en højde på minimum 10 cm. Om efteråret klippes alle grøftekanter/rabatter i et skår på ca. 1 meter. De steder hvor der er en bræmme mellem vej og cykelsti klippes i fuld bredde. Denne praksis sikrer, at der ikke vælter højt græs langt ud på veje og cykelstier. Minimum klippehøjde 10 cm. Oversigtsarealerne klippes helt og fuldt både forår og efterår, hvilket sikrer et ordentligt udsyn for trafikanterne ved vejkryds, sving, rundkørsler mv. Minimum klippehøjde 10 cm. Den ændrede praksis opstartes på de gamle amtsveje, fordi vejarealet på disse veje er udmatrikulerede, og grøftekanterne er brede. Odder kommune vil i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i løbet af 2015 og 2016 kortlægge grøftekantens botaniske indhold på de strækninger, hvor man af trafikale hensyn i mange år har slået helt til bagkant én gang om året og sammenligne disse strækninger med områder, hvor man om foråret kun har side 7

8 taget et skærbredde og har slået til bagkant om efteråret. Hvis denne undersøgelse vier, at der på de vejstrækninger, hvor der af trafikale årsager er blevet foretaget to fulde slet, vokser langt flere blomstrende plantearter sammenlignet med vejtstrækningerne, hvor man har foretaget et fuldt slet og et slet med et skær, vil praksis blive genovervejet og holdt op mod merudgiften på to årlige fulde slet Herudover vil Odder Kommune i samarbejde med DN opstarte en kort forsøgsstrækning, hvor der fremadrettet foretages to årlige høslet til bagkant og hvor det afslåede materiale opsamles. Denne stræknings botaniske indhold vil blive overvåget. Forsøgsstrækningen med to årlige slet, hvor det afslåede materiale borttages vil blive udvalgt senere i samarbejde med DN. Kort 1: Oversigt over kommunens amtsveje. Den fremadrettede praksis med klipning til bagkant om foråret og klipning i et skærs bredde om efteråret konflikter ikke med vejens øvrige vedligehold og trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Privates regulering af grøftekanter Enkelte lodsejere kan have stor interesse i, at grøftekanter/rabatter ud for deres egen ejendom er tæt afklippede. Da grøftekanten udover at støtte vejkassen og aflede vandet også fungerer som spredningskorridorer for planter og dyr i det åbne land, ønsker Odder Kommune ikke, at grøftekanterne plejes som kortklippede græsplæner. Dette forbud gælder ikke for ejendomme beliggende indenfor byskiltet i byer.. side 8

9 Ønsker en lodsejer at klippe kommunalt ejede grøftekanter og vejrabatter i det åbne land gælder følgende: - Ligger en ejendom med dertil tilknyttet haveanlæg umiddelbart op af vejen, må grøftekantsarealet klippes ud for hus/haveanlæg, hvis lodsejer ønsker det. - Ligger en ejendom med dertil knyttet haveanlæg ikke umiddelbart op af grøftekanten, må der ikke foretages privat klipning af grøftekanten. Dvs. hvis der ligger dyrket mark, afgræssede enge, udyrkede arealer, frugtplantager, skove mm., mellem ejendom og vejstrækning, må man som privat lodsejer ikke klippe grøftekantsarealet. Hvor man må klippe og hvor man ikke må klippe illustreres nedenunder af figur 2, samt billedeksempler. Figur 2: Diagram som viser, hvor man som privat ejer må slå grøftekanten og hvor man ikke må slå grøftekanten. Erhverv i det åbne land Odder kommune vil i særlige tilfælde kunne meddele dispensation til slåning af grøftekanter ved erhverv i det åbne land. Dispensation vil kunne meddeles i tilfælde af, at det sandsynliggøres at tiltaget vil kunne virke fremmende for virksomheden drift. side 9

10 Nedenstående fotoeksempler viser, hvor lodsejer gerne må klippe grøftekanten: Foto 3: Ejendom med tilknyttet haveanlæg, her må lodsejer gerne klippe grøftekanten Foto 4: Ejendom med tilknyttet haveanlæg, her må lodsejer gerne klippe grøftekanten side 10

11 Fotoeksempler på, hvor Odder Kommune ikke accepterer, at lodsejer klipper grøftekanten:. Foto 5: Her tillades privat klipning af grøftekantsarealet ikke, da der et markareal mellem ejendom/haveanlæg og vejarealet. Foto 6: Her tillades privat klipning af grøftekanten ikke, da der støder et åbent græsareal op til grøftekanten. side 11

12 Anvendelse af sprøjtemidler Odder Kommune accepterer ikke anvendelse af nogen form for sprøjtemidler i grøftekanterne. Hvis private oplever problemer med enten kæmpe-bjørneklo eller japansk pileurt på grøftekantsarealet, kan Odder Kommunes Vej- og Park kontaktes, som derefter vil foretage bekæmpelse. Fremadrettet praksis på kommunens grøftekantsarealer Privat klipning af grøftekantsarealet, undtaget ud for egen beboelse med haveanlæg, og anvendelse af sprøjtemidler på Odder Kommunes grøftekantsarealer vil medføre, at kommunen i første omgang orienterer den pågældende lodsejer om, at klipningen eller sprøjtningen er i strid med praksis for grøftekanterne i Odder Kommune. Fortsætter en borger med at klippe eller anvende sprøjtemidler på kommunens grøftekantsareal, vil det medføre, at kommunen indgiver en politianmeldelse. Kilde 1: Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Univeristet; Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botaninsk udvikling. side 12

Plan for forvaltning af grøftekanter I ODDER KOMMUNE

Plan for forvaltning af grøftekanter I ODDER KOMMUNE Plan for forvaltning af grøftekanter I ODDER KOMMUNE Gældende fra 14. august 2019 Grøftekanter 2019 langs Rude Havvej efter afskrælning i 2018 side 1 Godkendt af Miljø-, Teknik- og klimaudvalget 13-8-

Læs mere

tavler og vejinventar kan ses af trafikanterne, vegetation ikke hænger ud og er til gene for trafiksikkerheden,

tavler og vejinventar kan ses af trafikanterne, vegetation ikke hænger ud og er til gene for trafiksikkerheden, TEKNISK FORVALTNING Drifts- og Anlægsafdelingen Standard for pleje af græsarealer langs veje i Thisted Kommune Standarden omhandler vedligehold af vejarealer, som ikke tjener som færdselsareal, det vil

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Hvordan øger vi naturindholdet i vejkanterne og på vejskråningerne? Et projektoplæg

Hvordan øger vi naturindholdet i vejkanterne og på vejskråningerne? Et projektoplæg Slået forkant med lav og blomsterrig vegetation. Uslået bagkant domineret af høje visne græsser og stor nælde Hvordan øger vi naturindholdet i vejkanterne og på vejskråningerne? Et projektoplæg Staten

Læs mere

DN vil karakteriser hele strækningen som næringsfattig lav urte-vegation, tæt på biotopen klithede.

DN vil karakteriser hele strækningen som næringsfattig lav urte-vegation, tæt på biotopen klithede. DN Jammerbugt Formand: Søren Rosenberg Perikumvej 18-9440 Aabybro Telefon: 30 24 18 34 e-mail: s.rosenberg@bbnpost.dk 26-08-2012 Til: Jammerbugt Kommune Plan Lundbakvej 5 - Pandrup Vedr.: Grøftekant slåning

Læs mere

Furesø vejkanter fotos. Farum. Maj 2012

Furesø vejkanter fotos. Farum. Maj 2012 1 Furesø vejkanter fotos.. Maj 2012 Vejstrækning Vejside Vurdering *) Foto Kommentarer Høveltevej sydlig 4, vestvendt skrænt Begge sider af vejen fra Motorvejen og til Høveltevangsvej bør slås tidligt.

Læs mere

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi

Læs mere

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Odense Kommune, Drift og Anlæg Tlf Rabatslåning SAB Græsslåning på veje Side 1

Odense Kommune, Drift og Anlæg Tlf Rabatslåning SAB Græsslåning på veje Side 1 SAB Græsslåning på veje Side 1 GRÆSSLÅNING PÅ VEJE 1. Alment Græsslåning på veje - SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Græsslåning på veje AAB, april 2011. 1.1 Alment Arbejdet omfatter rabatslåning

Læs mere

Indsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune

Indsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 6. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-4378 Sags nr. 480-2016-549 Indhold Indledning... 2 Baggrund...

Læs mere

Bilag til: Vild Med Vilje i Kolding Kommune.

Bilag til: Vild Med Vilje i Kolding Kommune. Bilag : Vild Med Vilje i Kolding Kommune. Projekter igangsat i 2016 Hidtidig drift Driftsændring Effekt (værdiskabelse) på hhv. biodiversitet og oplevelsespotentiale og eventuelle reaktioner fra interessenter

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Undersøgelse af vejkanternes tilstand på Bornholm 2011-12.

Undersøgelse af vejkanternes tilstand på Bornholm 2011-12. Undersøgelse af vejkanternes tilstand på Bornholm 2011-12. Af Jens Christensen, DOF-Bornholm. Baggrunden for denne undersøgelse er, at det gennem de senere år gentagne gange har været diskuteret, om landmændene

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra 24. april 2019

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra 24. april 2019 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Gældende fra 24. april 2019 Indhold Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 3 Baggrund 3 Indsatsplanen 4 Indsatsområde 4 Bekæmpelsesfrist og håndhævelse 4

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at anlægge en sti igennem en beskyttet mose på matr. nr. 1a Mosbæk By, Giver.

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at anlægge en sti igennem en beskyttet mose på matr. nr. 1a Mosbæk By, Giver. Hans Christian Andersen Mosbækvej 75 9600 Aars Dato: 27. marts 2019 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-1-19 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra xx.xx.2019

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra xx.xx.2019 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Gældende fra xx.xx.2019 Indhold Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 3 Baggrund 3 Indsatsplanen 4 Indsatsområde 4 Bekæmpelsesfrist og håndhævelse 4 Kend

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 14 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Rabatter: Langs kørebanen, gang- og Cykelsti samt skillerabat Midterrabat Helle Rundkørsel

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet

Læs mere

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

3 dispensation til rydning af pilekrat

3 dispensation til rydning af pilekrat Gunner Krogh Sørensen Bjørnstrupvej 50 Sondrup 9600 Aars Dato: 23. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-491-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Frederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.

Frederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Grundejerforeningen Lodskovvadvej Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 10. februar 2017 Angående

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Indsatsplan - forslag

Indsatsplan - forslag Indsatsplan - forslag Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Revideret 2019 Forfatter: Sandra Arvidson Oprettet den 18. januar 2019 Dokument nr. 480-2018-281696 Sags nr. 480-2018-23586 Indhold

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Dispensation til træfældning og rykke pil op i 3 mose

Dispensation til træfældning og rykke pil op i 3 mose TAMU Vitskøl Jørn Bloch Viborgvej 460 9681 Ranum Sendt til joern.bloch@tamu.dk Dato: 13. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-22-18 Per E.

Læs mere

Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved Kommune

Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved Kommune Forslag til indsatsplan 2018 Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved Kommune FORSLAG TIL INDSATSPLAN 2018 Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Amders Holm Lilliensborgvej Odder Sags Id. S

Amders Holm Lilliensborgvej Odder Sags Id. S Amders Holm Lilliensborgvej 40 8300 Odder Teknik & Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Dispensation til erstatningsdige Der meddeles hermed lovliggørende dispensation fra museumslovens 1 29a til at nedlægge

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet

Læs mere

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Ophængning af valgplakater

Ophængning af valgplakater Ophængning af valgplakater Retningslinier for ophængning af valgplakater i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende 1 Indholdtegnelse Retningslinier for ophængning af

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Masnedøgade København Ø Telefon: Mail:

Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Dato: 22. juli 2014 Natur- og Miljøklagenævnet E-mail: nmkn@nmkn.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Yderligere bemærkninger til DN s klage over dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Natur- og Stipuljen 2017

Natur- og Stipuljen 2017 Natur- og Stipuljen 2017 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2017 en pulje, hvor private, organisationer

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

DN og Naturprojekter

DN og Naturprojekter DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Udkast - Beslutning om at Kanal 112 udgår fra regulativ for Digelaget

Udkast - Beslutning om at Kanal 112 udgår fra regulativ for Digelaget Digelaget for Marsken ved Tønder Slusevej 25 6230 Højer Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929246 Mail: setha@toender.dk Sags id.: 06.02.02-P24-3-19 Ks: KK Att. Fedder Feddersen xx-xx-2019 Udkast - Beslutning

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Biodiversitet i vandløb

Biodiversitet i vandløb AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,

Læs mere

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Kort notat om resultater 212 Naturkonsulent Anna Bodil Hald og lektor Hans Henrik Bruun. Der indgår i alt 7 lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene

Læs mere

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen

Læs mere

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021

Læs mere

Lovliggørende dispensation til opdyrkning af 3 eng

Lovliggørende dispensation til opdyrkning af 3 eng Kim Linnemann Christiansen Øster Ørbækvej 40 9670 Løgstør Dato: 15. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-K08-176-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99

Læs mere

PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Entreprise VSD-01 Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg

PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Entreprise VSD-01 Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 - vejdrift side 33 af 7 Indholdsfortegnelse: 1 Generelt... 34 2 Alment... 34 2.1 Omfang... 34 2.3 Entreprenørens

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 beskyttet sø

Dispensation til oprensning af 3 beskyttet sø Benny Ellersgaard Madsen Helle Kastrup Sjørupvej 44 Sjørup 9640 Farsø Sendt til: kastrupellersgaard@msn.com Dato: 29. august 2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2018-26760

Læs mere

Dispensation til flytning af 3 sø

Dispensation til flytning af 3 sø Michael Søgaard Sørensen Oustrupvej 73 Troelstrup 9600 Aars Sendes til: michael@aarsgrus.dk Dispensation til flytning af 3 sø Dato: 19. juni 2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i

Læs mere

7 trin til den perfekte græsplæne

7 trin til den perfekte græsplæne 7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge

Læs mere

Plan for tilsyn med naturområder

Plan for tilsyn med naturområder Miljøudvalget 11.04.2011 Sag nr. 27, bilag 1 Plan for tilsyn med naturområder Sø i Høje Gladsaxe Parken 2011 J. nr. 01.05.00K07 Indholdsfortegnelse Indledning/Formål: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

UDKAST - Tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af 375 m vandløb samt sløjfning af mindre grøfter i Helstrup Enge

UDKAST - Tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af 375 m vandløb samt sløjfning af mindre grøfter i Helstrup Enge Tilladelse til regulering af vandløb Matrikel 9i, Helstrup By, Helstrup Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151746 ehk@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Dispensation tilskudsfodring på 3 natur

Dispensation tilskudsfodring på 3 natur Anders Hundahl Thorupvej 66 Aggersund 9670 Løgstør Sendes til: hundahl@aggersund.dk Dispensation tilskudsfodring på 3 natur Dato: 12. marts 2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640 Farsø

Læs mere

Sådan bekæmpes de store pileurter

Sådan bekæmpes de store pileurter Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de

Læs mere

Høringsnotat Cykelsti Ugerløse - Nr. Vallenderød

Høringsnotat Cykelsti Ugerløse - Nr. Vallenderød Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 28. februar 2017 Sagsb.: Erik Knudsen Sagsnr.: 17/4400 Dir.tlf.: 72365616 E-mail: erknu@holb.dk Høringsnotat Cykelsti Ugerløse - Nr. Vallenderød I forbindelse med linjeføringen

Læs mere

Tilladelse til regulering af det private vandløb G2 i Gråsten Skovene

Tilladelse til regulering af det private vandløb G2 i Gråsten Skovene Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14 6300 Gråsten Tilladelse til regulering af det private vandløb G2 i Gråsten Skovene Sønderborg Kommune, Vand og Natur, meddeler hermed tilladelse i forbindelse

Læs mere

Vælg bloktypevælg blok nr.

Vælg bloktypevælg blok nr. Grønne områder - Badebroer nedlægge badebroen ved Aborg Strand -40-40 -40 Badebroen ved Aborg Strand kræver inden for en kort årrække en større renovering med udskiftning af pæle med mere, udgiften vil

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 beskyttet sø

Dispensation til oprensning af 3 beskyttet sø AGC Ejendomsinvest ApS Cego ApS Lauritzens Plads 1 9000 Aalborg Att.: Anders Christensen: ac@cego.dk Dato: 23. februar 2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2018-6232

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Naturstyrelsen Østsjælland Fægyden 1 3500 Værløse Att: Karina Bank Arikan Dispensation til etablering af en grusvej gennem et overdrev på matr.nr. 8, Kirke Værløse

Læs mere

De vilde bier i den bornholmske natur

De vilde bier i den bornholmske natur De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne

Læs mere

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv

Læs mere

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UBEFÆSTEDE AREALER BILAG Benedikte Piil

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UBEFÆSTEDE AREALER BILAG Benedikte Piil DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 08. 05 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UBEFÆSTEDE AREALER BILAG 7.2 Niels Juels Ga 1022 Københa vd@vd.dk 5798000893

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Reguleringsprojekt. Herningsholm Å syd for Silkeborgvej. F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1

Reguleringsprojekt. Herningsholm Å syd for Silkeborgvej. F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1 Herningsholm Å syd for Silkeborgvej Reguleringsprojekt F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.0 Baggrund... 3 2.0 Eksisterende forhold... 3 2.1 Vandløbsforhold...

Læs mere

Høringssvar og bemærkninger fra Administrationen

Høringssvar og bemærkninger fra Administrationen Høringssvar og bemærkninger fra Administrationen vedr. plejeplan for fredningen: Tunneldale ved Ganløse og Slagslunde Acadresag nr. 17/14241 Januar 2018 Partshøring af forslag til plejeplan for fredningen

Læs mere

A) Brinkvegetation og beplantning langs vandløb

A) Brinkvegetation og beplantning langs vandløb Den 22. maj 2013 Møde i dialogforum for vandløb d. 8. april 2013 om forslag til fællesregulativ for de offentlige vandløb. Mødet blev holdt for at afklare uenigheder mellem administrationen og kommunens

Læs mere