ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter
|
|
- Nora Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1
2 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget Dokument nr. : Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold... 3 Hvad er en grøfekant?... 3 Trafiksikkerhed... 3 Grøftekanternes betydning i det åbne land... 4 Praksis for slåningen af grøftekanterne i dag... 5 Privates regulering af grøftekanter... 8 side 2
3 Indledning Fokus på grøftekanter I Odder Kommunes Grønne Råd er vedligeholdet af kommunens grøftekanter blevet drøftet med speciel fokus på, hvordan man kunne opnå en højere biodiversitet i grøftekanterne. Som opfølgning på debatten blev det besluttet, at indstille til Miljø- og Teknikudvalget, at praksis for vedligehold af grøftekanter blev optaget som et projekt i Idé-kataloget. I arbejdet med en praksis for vedligehold af grøftekanter skulle det undersøges, hvad vedligeholdet af grøftekanten har af betydning for grøftekantens vegetation, samt hvilke konsekvenser det har, at private lodsejere slår eller anvender sprøjtemidler i grøftekanterne. Planens indhold Nærværende praksis for vedligehold af grøftekanter i Odder Kommune beskriver hvorledes plejen af grøftekanterne foregår i dag, og hvorledes fremadrettet slåningspraksis forsøgsvis ændres på de store kommuneveje. Målet er at øge grøftekanternes botaniske indhold og dermed forbedre grøftekanternes funktion som spredningskorridorer for planter og dyr i det åbne land, uden at give afkald på hverken trafiksikkerhed og eller vejvedligehold. Ydermere beskrives det omfang, hvorledes private lodsejere kan pleje grøftekantsarealerne ud for deres ejendomme, og den generelle praksis for brug af sprøjtemidler på kommunens arealer. Hvad er en grøftekant? Grøftekanterne er en del af det vejtekniske anlæg og grøftekanternes primære funktion er : Grøftekanterne skal sikre vejkassen mod at skride ud med afbrækkede asfaltkanter til følge. Grøftekanterne skal sikre afledning af vandet fra vejene og vejkanterne, således at der hverken står vand på eller langs vejen. Nedenstående figur viser en klassisk grøftekant med vejrabat, kronekant, grøft og skråningsanlæg og skel. Figur 1: Klassisk grøftekantsprofil med skel, skråning, grøft, kronekant, yderrabat og vejareal side 3
4 Trafiksikkerhed Kommunen er forpligtiget til at sikre vejenes tilstand, således der ikke opstår fare for trafikanterne. For at sikre vejkanterne, skal der laves løbende kontrol af, at der ikke i overgangen mellem asfalt og rabat bliver for store huller/render. I givet fald skal der tilføres materiale således, at vejkassen sikres mod afbræk eller udskridning Af samme årsag skal kommunen også sikre at vejvand kan komme væk fra vejen og videre ud i rabatten. Det kræver, at der føres kontrol løbende for at sikre, at rabatterne ikke er højere end vejbanen. Ved højere rabatter står vejvandet og samler sig enten på vejen eller i overgangen mellem vej og rabat. Dette afhjælpes ved at rabatterne afhøvles og at det afhøvlede materiale fjernes fra stedet. Kommunen skal sikre, at der ikke opstår farlige situationer på grund af, at høje græsser/planter vælter ud på veje og cykelstier. Ligeledes skal det til enhver tid sikres, at høje græsser og planter ikke forringer oversigten langs vejene i forbindelse med vejkryds, sving, rastepladser mv. Ydermere skal alle færdselstavler friholdes for græs og planter, således at de til enhver tid er synlige. Grøftekanternes ejerforhold En stor del af grøftekanterne langs de større veje i Odder Kommune er udmatrikulerede. Det betyder, at grøftekanten er Odder Kommunes ejendom og at grøftekanten indgår som en del af vejarealet. På en del af de mindre veje er vejen inklusiv grøftekanten ikke udmatrikuleret. Grøftekanten indgår dog stadig som en del af vejarealet. Da det ikke er alle veje og grøftekanter i Odder kommune, der er udmatrikulerede, kan der opstå behov for at få afklaret matrikelgrænsen ved, at enten Odder Kommune eller lodsejer iværksætter en udmatrikulering. Grøftekanternes betydning i det åbne land Grøftekanter fungerer ikke kun som stabilisator for vejkassen og til at sikre vandafledningen fra vejene. Grøftekanterne har også en vigtig sekundær funktion som det tørre agerlands vandløb. Grøftekanterne ligger langs vejene som udyrkede grønne bræmmer, og grøftekanterne fungerer dermed som spredningskorridorer for en del af det åbne lands planter og dyr. Førhen var grøftekanterne en upåvirket biotop, som ikke modtog gødning fra landbrugsproduktionen. Samtidig var det ikke usædvanligt, at folk slog grøftekanterne og anvendte grøftekantens planteopvækst til høproduktion. Derfor voksede der i grøftekanterne en lang række plantearter, som alle var kendetegnet ved at kunne klare sig uden stor tilførsel af næringsstoffer, og som var tilpasset store mængder sollys. Det gav gode levesteder for rigtig mange forskellige insekter. Mange af de planter vi førhen fandt i grøftekanterne, finder vi i dag kun på enge og overdrev. I dag er mange grøftekanter næringsstofbelastede pga. næringsstoftilførsel fra driften af de tilstødende landbrugsarealer. I kombination med, at man ikke længere anvender grøftekanternes planter til hø, akkumuleres næringen i grøftekanterne. Næringen giver de hurtigt voksende, næringstolerante plantearter rigtig gode vækstbetingelser, og de langsomt voksende planter udkonkurreres. I dag består grøftekanterne derfor af få, høje arter som vild kørvel, stor nælde, agertidsel, gråbynke og græsser som almindelig rajgræs, almindelig kvik og draphavre. side 4
5 Foto 1: Grøftekant i Odder Kommune primært bestående af høje græsser. Ændringen i grøftekanternes plantesammensætning fra plantearter tilpasset næringsfattige forhold til plantearter tilpasset næringsrige forhold betyder, at grøftekanternes ikke længere fungerer som effektive spredningskorridorer for de planter og insekter, som vi naturligt finder på naturtyperne enge og overdrev. Derfor er grøftekanterne ikke længere er med til at sikre spredningen mellem vores naturområder og dermed til sikringen af den biologiske mangfoldighed. Praksis for slåningen af grøftekanterne i dag I dag følges følgende praksis for klipning af grøftekanterne i Odder Kommune. - Om foråret klippes grøftekanterne i et skår på ca. 1 meter. De steder hvor der er en bræmme mellem vej og cykelsti klippes i fuld bredde. Denne praksis sikrer, at der ikke vælter højt græs langt ud på veje og cykelstier. - Oversigtsarealerne klippes helt og fuldt, hvilket sikrer et ordentligt udsyn for trafikanterne ved vejkryds, sving, rundkørsler mv. - Om efteråret klippes alle grøftekanter/rabatter i fuld bredde, hvilket skal sikre, at arealerne ikke springer i skov. side 5
6 Foto2: Grøftekant slås helt til bagkant Brug af sprøjtemidler Odder Kommune anvender som hovedregel ikke sprøjtemidler på grøftekantsarealerne. I de tilfælde hvor invasive arter som japansk pileurt og kæmpe-bjørneklo udgør et lokalt problem, kan sprøjtemidler anvendes til bekæmpelse. De to nævnte invasive arter udgør generelt ikke et problem i kommunens grøftekanter. Frøgræsspredning Odder kommune hjælper med til at minimere risikoen for frø spredning fra grøftekanterne til marker med produktion af frøgræs. Ved anmodning fra en frøavler klipper kommunen grøftekanten helt til bagkant inden frø spredningen af græsfrø fra grøftekanten til marken bliver et problem. Typisk bliver hele grøftekanten slået inden slutningen af maj måned. Dette arbejde foregår udelukkende efter henvendelse fra de berørte frøgræsavlere, idet der avles frøgræs på skiftende marker fra år til år. Henvendelse kan ske til Vej- og Park Ifølge landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 542 af 28. juni 1995 skal alle dyrkede og udyrkede arealer holdes fri for frøbærende flyvehavreplanter, og for at begrænse omfanget af krydsbestøvning bør arealer i nærheden af frømarker slås, såfremt de tilgrænsende ejere eller brugere fremsættes anmodning herom med henvisning til fare for krydsbestøvning. side 6
7 Mål for fremtidig forvaltning af de større grøftekanter i Odder Kommune Mål Odder Kommune ønsker med en ændret praksis af slåning på kommunens grøftekanter, at ændre sammensætningen af grøftekantens planter. Målet er, at grøftekanterne får et højere indhold af blomstrende plantearter, i stedet for, som i dag, af nogle få dominerende næringstolerante blomsterplanter og høje græsser. Når der kommer flere forskellige planter i grøftekanterne, vil grøftekanten tiltrække flere insekter, da mange smådyr i agerlandet, lever i specifikke samspil med enkelte plantearter. Kort sagt; jo flere forskellige planter, jo flere forskellige dyr, jo større artsdiversitet. Grøftekanternes funktion som spredningskorridor for planter og dyr mellem naturområder vil dermed forbedres. Fremadrettet slåningspraksis Odder Kommune ligger i et område af Danmark, som domineres af lerjord, med et naturligt højt indhold af næringsstoffer. Dette betyder, at jorden i grøftekanterne i Odder naturligt ligger i den næringsrige ende. Erfaringer fra en undersøgelse (kilde 1) foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, i Herlev Kommune over en periode på 12 år på næringsrige vejstrækninger har vist, at en bestemt slåningspraksis kan fremme en blomstrende grøftekantsvegetation med en høj artsdiversitet på bekostning af høje græsser og vild kørvel. I undersøgelsen viste det sig, at grøftekanter hvor man slog grøftekanten i forsommeren, før den vilde kørvel blomstrede og igen i september gav en høj frekvens af de blomstrende plantearter, hvorimod den vilde kørvel og kulturgræsserne klarede sig dårligt. Sideløbende lavede man forsøgsfelter i områder, hvor man kun slog om foråret og ikke om efteråret. Denne undersøgelse gav et resultat, som ikke var helt så højt med hensyn til antal af blomstrende plantearter, men det gav et signifikant resultat med hensyn til at nedbringe de hurtigt voksende arter som vild kørvel og draphavre. Med baggrund i ovennævnte undersøgelse ønsker Odder Kommune at indfører følgende praksis på de gamle amtsveje (kort 1) og på oversigtsarealer: Om foråret klippes alle grøftekanter/rabatter i fuld bredde, hvilket skal sikre, at arealerne ikke springer i skov. Klipningen starter tidligst 15. maj. Der klippes i en højde på minimum 10 cm. Om efteråret klippes alle grøftekanter/rabatter i et skår på ca. 1 meter. De steder hvor der er en bræmme mellem vej og cykelsti klippes i fuld bredde. Denne praksis sikrer, at der ikke vælter højt græs langt ud på veje og cykelstier. Minimum klippehøjde 10 cm. Oversigtsarealerne klippes helt og fuldt både forår og efterår, hvilket sikrer et ordentligt udsyn for trafikanterne ved vejkryds, sving, rundkørsler mv. Minimum klippehøjde 10 cm. Den ændrede praksis opstartes på de gamle amtsveje, fordi vejarealet på disse veje er udmatrikulerede, og grøftekanterne er brede. Odder kommune vil i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i løbet af 2015 og 2016 kortlægge grøftekantens botaniske indhold på de strækninger, hvor man af trafikale hensyn i mange år har slået helt til bagkant én gang om året og sammenligne disse strækninger med områder, hvor man om foråret kun har side 7
8 taget et skærbredde og har slået til bagkant om efteråret. Hvis denne undersøgelse vier, at der på de vejstrækninger, hvor der af trafikale årsager er blevet foretaget to fulde slet, vokser langt flere blomstrende plantearter sammenlignet med vejtstrækningerne, hvor man har foretaget et fuldt slet og et slet med et skær, vil praksis blive genovervejet og holdt op mod merudgiften på to årlige fulde slet Herudover vil Odder Kommune i samarbejde med DN opstarte en kort forsøgsstrækning, hvor der fremadrettet foretages to årlige høslet til bagkant og hvor det afslåede materiale opsamles. Denne stræknings botaniske indhold vil blive overvåget. Forsøgsstrækningen med to årlige slet, hvor det afslåede materiale borttages vil blive udvalgt senere i samarbejde med DN. Kort 1: Oversigt over kommunens amtsveje. Den fremadrettede praksis med klipning til bagkant om foråret og klipning i et skærs bredde om efteråret konflikter ikke med vejens øvrige vedligehold og trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Privates regulering af grøftekanter Enkelte lodsejere kan have stor interesse i, at grøftekanter/rabatter ud for deres egen ejendom er tæt afklippede. Da grøftekanten udover at støtte vejkassen og aflede vandet også fungerer som spredningskorridorer for planter og dyr i det åbne land, ønsker Odder Kommune ikke, at grøftekanterne plejes som kortklippede græsplæner. Dette forbud gælder ikke for ejendomme beliggende indenfor byskiltet i byer.. side 8
9 Ønsker en lodsejer at klippe kommunalt ejede grøftekanter og vejrabatter i det åbne land gælder følgende: - Ligger en ejendom med dertil tilknyttet haveanlæg umiddelbart op af vejen, må grøftekantsarealet klippes ud for hus/haveanlæg, hvis lodsejer ønsker det. - Ligger en ejendom med dertil knyttet haveanlæg ikke umiddelbart op af grøftekanten, må der ikke foretages privat klipning af grøftekanten. Dvs. hvis der ligger dyrket mark, afgræssede enge, udyrkede arealer, frugtplantager, skove mm., mellem ejendom og vejstrækning, må man som privat lodsejer ikke klippe grøftekantsarealet. Hvor man må klippe og hvor man ikke må klippe illustreres nedenunder af figur 2, samt billedeksempler. Figur 2: Diagram som viser, hvor man som privat ejer må slå grøftekanten og hvor man ikke må slå grøftekanten. Erhverv i det åbne land Odder kommune vil i særlige tilfælde kunne meddele dispensation til slåning af grøftekanter ved erhverv i det åbne land. Dispensation vil kunne meddeles i tilfælde af, at det sandsynliggøres at tiltaget vil kunne virke fremmende for virksomheden drift. side 9
10 Nedenstående fotoeksempler viser, hvor lodsejer gerne må klippe grøftekanten: Foto 3: Ejendom med tilknyttet haveanlæg, her må lodsejer gerne klippe grøftekanten Foto 4: Ejendom med tilknyttet haveanlæg, her må lodsejer gerne klippe grøftekanten side 10
11 Fotoeksempler på, hvor Odder Kommune ikke accepterer, at lodsejer klipper grøftekanten:. Foto 5: Her tillades privat klipning af grøftekantsarealet ikke, da der et markareal mellem ejendom/haveanlæg og vejarealet. Foto 6: Her tillades privat klipning af grøftekanten ikke, da der støder et åbent græsareal op til grøftekanten. side 11
12 Anvendelse af sprøjtemidler Odder Kommune accepterer ikke anvendelse af nogen form for sprøjtemidler i grøftekanterne. Hvis private oplever problemer med enten kæmpe-bjørneklo eller japansk pileurt på grøftekantsarealet, kan Odder Kommunes Vej- og Park kontaktes, som derefter vil foretage bekæmpelse. Fremadrettet praksis på kommunens grøftekantsarealer Privat klipning af grøftekantsarealet, undtaget ud for egen beboelse med haveanlæg, og anvendelse af sprøjtemidler på Odder Kommunes grøftekantsarealer vil medføre, at kommunen i første omgang orienterer den pågældende lodsejer om, at klipningen eller sprøjtningen er i strid med praksis for grøftekanterne i Odder Kommune. Fortsætter en borger med at klippe eller anvende sprøjtemidler på kommunens grøftekantsareal, vil det medføre, at kommunen indgiver en politianmeldelse. Kilde 1: Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Univeristet; Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botaninsk udvikling. side 12
Plan for forvaltning af grøftekanter I ODDER KOMMUNE
Plan for forvaltning af grøftekanter I ODDER KOMMUNE Gældende fra 14. august 2019 Grøftekanter 2019 langs Rude Havvej efter afskrælning i 2018 side 1 Godkendt af Miljø-, Teknik- og klimaudvalget 13-8-
Læs meretavler og vejinventar kan ses af trafikanterne, vegetation ikke hænger ud og er til gene for trafiksikkerheden,
TEKNISK FORVALTNING Drifts- og Anlægsafdelingen Standard for pleje af græsarealer langs veje i Thisted Kommune Standarden omhandler vedligehold af vejarealer, som ikke tjener som færdselsareal, det vil
Læs mereGrøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling
Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig
Læs mereHvordan øger vi naturindholdet i vejkanterne og på vejskråningerne? Et projektoplæg
Slået forkant med lav og blomsterrig vegetation. Uslået bagkant domineret af høje visne græsser og stor nælde Hvordan øger vi naturindholdet i vejkanterne og på vejskråningerne? Et projektoplæg Staten
Læs mereDN vil karakteriser hele strækningen som næringsfattig lav urte-vegation, tæt på biotopen klithede.
DN Jammerbugt Formand: Søren Rosenberg Perikumvej 18-9440 Aabybro Telefon: 30 24 18 34 e-mail: s.rosenberg@bbnpost.dk 26-08-2012 Til: Jammerbugt Kommune Plan Lundbakvej 5 - Pandrup Vedr.: Grøftekant slåning
Læs mereFuresø vejkanter fotos. Farum. Maj 2012
1 Furesø vejkanter fotos.. Maj 2012 Vejstrækning Vejside Vurdering *) Foto Kommentarer Høveltevej sydlig 4, vestvendt skrænt Begge sider af vejen fra Motorvejen og til Høveltevangsvej bør slås tidligt.
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereOdense Kommune, Drift og Anlæg Tlf Rabatslåning SAB Græsslåning på veje Side 1
SAB Græsslåning på veje Side 1 GRÆSSLÅNING PÅ VEJE 1. Alment Græsslåning på veje - SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Græsslåning på veje AAB, april 2011. 1.1 Alment Arbejdet omfatter rabatslåning
Læs mereIndsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune
Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 6. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-4378 Sags nr. 480-2016-549 Indhold Indledning... 2 Baggrund...
Læs mereBilag til: Vild Med Vilje i Kolding Kommune.
Bilag : Vild Med Vilje i Kolding Kommune. Projekter igangsat i 2016 Hidtidig drift Driftsændring Effekt (værdiskabelse) på hhv. biodiversitet og oplevelsespotentiale og eventuelle reaktioner fra interessenter
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal
TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning
Læs mereUndersøgelse af vejkanternes tilstand på Bornholm 2011-12.
Undersøgelse af vejkanternes tilstand på Bornholm 2011-12. Af Jens Christensen, DOF-Bornholm. Baggrunden for denne undersøgelse er, at det gennem de senere år gentagne gange har været diskuteret, om landmændene
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereBekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra 24. april 2019
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Gældende fra 24. april 2019 Indhold Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 3 Baggrund 3 Indsatsplanen 4 Indsatsområde 4 Bekæmpelsesfrist og håndhævelse 4
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at anlægge en sti igennem en beskyttet mose på matr. nr. 1a Mosbæk By, Giver.
Hans Christian Andersen Mosbækvej 75 9600 Aars Dato: 27. marts 2019 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-1-19 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa
Læs mereBekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplan Gældende fra xx.xx.2019
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Gældende fra xx.xx.2019 Indhold Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 3 Baggrund 3 Indsatsplanen 4 Indsatsområde 4 Bekæmpelsesfrist og håndhævelse 4 Kend
Læs mereGræsslåningselementer
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter
Læs mereGræsslåningselementer
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 14 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Rabatter: Langs kørebanen, gang- og Cykelsti samt skillerabat Midterrabat Helle Rundkørsel
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Holbæk Kommune 2008-2020 Indsatsplan Holbæk Byråd har på mødet den 18.06.2008 vedtaget nærværende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Indsatsområdet
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereTemadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.
Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen
Læs mere3 dispensation til rydning af pilekrat
Gunner Krogh Sørensen Bjørnstrupvej 50 Sondrup 9600 Aars Dato: 23. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-491-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99
Læs mereNaturplejeforeninger for alle
Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive
Læs mereFrederikshavn Kommune besigtigede en del af området sammen med 4 medlemmer af grundejerforeningen den 6. februar 2017.
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Grundejerforeningen Lodskovvadvej Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 10. februar 2017 Angående
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereIndsatsplan - forslag
Indsatsplan - forslag Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Revideret 2019 Forfatter: Sandra Arvidson Oprettet den 18. januar 2019 Dokument nr. 480-2018-281696 Sags nr. 480-2018-23586 Indhold
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereDispensation til træfældning og rykke pil op i 3 mose
TAMU Vitskøl Jørn Bloch Viborgvej 460 9681 Ranum Sendt til joern.bloch@tamu.dk Dato: 13. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-22-18 Per E.
Læs mereForslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved Kommune
Forslag til indsatsplan 2018 Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved Kommune FORSLAG TIL INDSATSPLAN 2018 Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved
Læs mereSupplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Læs mereAmders Holm Lilliensborgvej Odder Sags Id. S
Amders Holm Lilliensborgvej 40 8300 Odder Teknik & Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Dispensation til erstatningsdige Der meddeles hermed lovliggørende dispensation fra museumslovens 1 29a til at nedlægge
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mere1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg
Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.
Læs mereTil Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012
Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereOphængning af valgplakater
Ophængning af valgplakater Retningslinier for ophængning af valgplakater i forbindelse med afholdelse af offentlige valg, folkeafstemninger og lignende 1 Indholdtegnelse Retningslinier for ophængning af
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereMasnedøgade København Ø Telefon: Mail:
Dato: 22. juli 2014 Natur- og Miljøklagenævnet E-mail: nmkn@nmkn.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Yderligere bemærkninger til DN s klage over dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereBorgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen
Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereNatur- og Stipuljen 2017
Natur- og Stipuljen 2017 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2017 en pulje, hvor private, organisationer
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE
PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1
Læs mereUdkast - Beslutning om at Kanal 112 udgår fra regulativ for Digelaget
Digelaget for Marsken ved Tønder Slusevej 25 6230 Højer Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929246 Mail: setha@toender.dk Sags id.: 06.02.02-P24-3-19 Ks: KK Att. Fedder Feddersen xx-xx-2019 Udkast - Beslutning
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereBiodiversitet i vandløb
AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,
Læs mereGravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding
Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Kort notat om resultater 212 Naturkonsulent Anna Bodil Hald og lektor Hans Henrik Bruun. Der indgår i alt 7 lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021
Læs mereLovliggørende dispensation til opdyrkning af 3 eng
Kim Linnemann Christiansen Øster Ørbækvej 40 9670 Løgstør Dato: 15. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-K08-176-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99
Læs merePILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Entreprise VSD-01 Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg
PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 - vejdrift side 33 af 7 Indholdsfortegnelse: 1 Generelt... 34 2 Alment... 34 2.1 Omfang... 34 2.3 Entreprenørens
Læs mereDispensation til oprensning af 3 beskyttet sø
Benny Ellersgaard Madsen Helle Kastrup Sjørupvej 44 Sjørup 9640 Farsø Sendt til: kastrupellersgaard@msn.com Dato: 29. august 2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2018-26760
Læs mereDispensation til flytning af 3 sø
Michael Søgaard Sørensen Oustrupvej 73 Troelstrup 9600 Aars Sendes til: michael@aarsgrus.dk Dispensation til flytning af 3 sø Dato: 19. juni 2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640
Læs mereScreening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016
Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs merePlan for tilsyn med naturområder
Miljøudvalget 11.04.2011 Sag nr. 27, bilag 1 Plan for tilsyn med naturområder Sø i Høje Gladsaxe Parken 2011 J. nr. 01.05.00K07 Indholdsfortegnelse Indledning/Formål: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereUDKAST - Tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af 375 m vandløb samt sløjfning af mindre grøfter i Helstrup Enge
Tilladelse til regulering af vandløb Matrikel 9i, Helstrup By, Helstrup Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151746 ehk@randers.dk www.randers.dk
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereKæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø
Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereDispensation tilskudsfodring på 3 natur
Anders Hundahl Thorupvej 66 Aggersund 9670 Løgstør Sendes til: hundahl@aggersund.dk Dispensation tilskudsfodring på 3 natur Dato: 12. marts 2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640 Farsø
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereHøringsnotat Cykelsti Ugerløse - Nr. Vallenderød
Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 28. februar 2017 Sagsb.: Erik Knudsen Sagsnr.: 17/4400 Dir.tlf.: 72365616 E-mail: erknu@holb.dk Høringsnotat Cykelsti Ugerløse - Nr. Vallenderød I forbindelse med linjeføringen
Læs mereTilladelse til regulering af det private vandløb G2 i Gråsten Skovene
Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14 6300 Gråsten Tilladelse til regulering af det private vandløb G2 i Gråsten Skovene Sønderborg Kommune, Vand og Natur, meddeler hermed tilladelse i forbindelse
Læs mereVælg bloktypevælg blok nr.
Grønne områder - Badebroer nedlægge badebroen ved Aborg Strand -40-40 -40 Badebroen ved Aborg Strand kræver inden for en kort årrække en større renovering med udskiftning af pæle med mere, udgiften vil
Læs mereDispensation til oprensning af 3 beskyttet sø
AGC Ejendomsinvest ApS Cego ApS Lauritzens Plads 1 9000 Aalborg Att.: Anders Christensen: ac@cego.dk Dato: 23. februar 2018 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2018-6232
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Naturstyrelsen Østsjælland Fægyden 1 3500 Værløse Att: Karina Bank Arikan Dispensation til etablering af en grusvej gennem et overdrev på matr.nr. 8, Kirke Værløse
Læs mereDe vilde bier i den bornholmske natur
De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UBEFÆSTEDE AREALER BILAG Benedikte Piil
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 08. 05 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UBEFÆSTEDE AREALER BILAG 7.2 Niels Juels Ga 1022 Københa vd@vd.dk 5798000893
Læs mereLandzonetilladelse til etablering af vandhul
Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereReguleringsprojekt. Herningsholm Å syd for Silkeborgvej. F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1
Herningsholm Å syd for Silkeborgvej Reguleringsprojekt F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.0 Baggrund... 3 2.0 Eksisterende forhold... 3 2.1 Vandløbsforhold...
Læs mereHøringssvar og bemærkninger fra Administrationen
Høringssvar og bemærkninger fra Administrationen vedr. plejeplan for fredningen: Tunneldale ved Ganløse og Slagslunde Acadresag nr. 17/14241 Januar 2018 Partshøring af forslag til plejeplan for fredningen
Læs mereA) Brinkvegetation og beplantning langs vandløb
Den 22. maj 2013 Møde i dialogforum for vandløb d. 8. april 2013 om forslag til fællesregulativ for de offentlige vandløb. Mødet blev holdt for at afklare uenigheder mellem administrationen og kommunens
Læs mere