Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
|
|
- Emma Ipsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner. I den forbindelse er det vurderet, hvordan det økologiske kvæg i forskellige aldre kan deltage i naturplejen. Da mejeriets naturplejeaktiviteter også skal være synlige for mejeriets kunder, er dette dokument skrevet for både landmænd og forbrugere. For at give mælk, skal koen kælve med mellemrum. En produktionsko får ca. 1 kalv om året. I gennemsnit er halvdelen af disse kalve kviekalve, og den anden halvdel er tyrekalve. Kviekalvene vokser op på gården, hvor de selv engang får kalve. Tyrekalvene sælges i mange tilfælde til en økologisk studeopdrætter og slagtes efter et par år. Hvis de ikke studes, opfedes de som tyrekalve og slagtes, når de er ca. et år. Da ko, kalv, kvie, og stud har forskellig levetid og skal præstere noget forskelligt i bedriften, har de også forskellige muligheder vedrørende naturplejen. Koen En af de økologiske landmænd har en ekstensiv malkebesætning. Det betyder, at køerne får mindre kraftig foder og derfor giver mindre mælk. Hos de øvrige producenter skal den økologiske ko - ligesom den konventionelle ko - have grovfoder med mange foderenheder og desuden kraftfoder for at levere de nødvendige liter mælk. De mælkeproducerende køer afgræsser produktive kløvergræsmarker i omdrift. De kommer rundt på mange arealer og kan i den sammenhæng pleje kantbiotoper og samtidig få et tilskud af vilde planter i deres foder. Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte fra Direktoratet For FødevarerErhverv Side 1 af 5
2 Økologiske køer skal være på græs mindst 6 lyse timer i 150 af sommerens dage. De skal gå på græsmarker, hvor de afgræsser frisk græs. De skal ifølge økologi-reglerne have 0,1 til 0,2 ha græsareal til rådighed per mælkeproducerende ko. Med 100 malkekøer giver det ha med græs til afgræsning for køerne. De fleste producenter har dog meget mere end det. De græsmarker, de mælkeproducerende køer går på, er græsmarker i omdrift. Det betyder, at marken gødes og at der udsås kulturgræsser oftest alm. rajgræs - og hvidkløver. De udlægges i en kornmark og holder til afgræsning i ca. 3 år, hvorefter de igen pløjes op. Græsmarkerne pudses også af, hvis der er en tendens til at græsset går i blomst, da det stopper græsvæksten. Køerne afgræsser enkelte steder den samme storfold hele sommeren, men hos de fleste producenter er græsarealerne opdelt i folde, så flokken af køer kun går i en fold fra én til nogle dage ad gangen. Herefter skifter de til den næste fold. Afhængigt af hvor mange folde, der er på gården, betyder det græsningspause i en periode, hvor græs og hvidkløver vokser frem igen efter at være blevet græsset ned. Græsningspauserne varierer, men er som regel ikke lange nok til at de vilde planter kan komme i blomst. Da køerne kommer rundt til mange arealer på gården, kan de afgræsse og pleje en del af kantbiotoperne på ejendommen. Det kan foregå ved at praktisere det, vi kalder fleksibel markkantforvaltning i kanterne af græsmarken i omdrift (link her). Det er ideelt på steder, hvor kantbiotopen har en alsidig flora af græsmarksarter, og levestederne for sådanne arter kan forbedres og udvides væsentligt (se figur nedenfor). Køerne spiser gerne mange af græsmarksarterne, da de indeholder forskellige smagsstoffer. Nogle af de vilde plantearter virker desuden hæmmende på indvoldsorme. Koen nipper til arterne og vælger derved selv mængden, tidspunktet og arterne, jf. valg af krydderier. Nogle plantearter indeholder stoffer, de ikke bryder sig om, og dem går de udenom. Mark i omdrift Fleksibel markkantforvaltning. For at se animation klik her. Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte fra Direktoratet For FødevarerErhverv Side 2 af 5
3 Den mælkeproducerende ko er højt forædlet og får et godt foder i marken. De vrager arter, som mindre forædlede køer ville tage. Arter som stor nælde, agertidsel og burre vrages således af køerne. Her skal der en slåning til for at hæmme disse arter og komme ind i en god drift, hvor køerne kan overtage plejearbejdet. De nævnte arter fremmes i næringsrige markkanter. Derfor vil praktisering af fleksibel markkantforvaltning, hvori indgår at der også holdes afstand med gødning, medvirke til at kantbiotopens natur kommer ind i en god gænge. Ved princippet i fleksibel markkantforvaltning med køer bliver kanterne afgræsset, når der er køer i marken (øverst). Græsmarksplanterne kan blomstre i år med korn i den tilstødende mark (nederst). På billedet er der endnu ikke lagt en permanent græsmarksstribe ud langs vejkanten. Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte fra Direktoratet For FødevarerErhverv Side 3 af 5
4 Goldkøer er betegnelse for malkekoen de sidste 7-9 uger inden de kælver, og hvor de ikke giver mælk. Goldkøer kan afgræsse naturområder ligesom kvierne og studene. Da de skal have særligt tilsyn vil det oftest være arealer i nærheden af gården. Goldkøer kan eventuelt gå på mindre indhegning langs kantbiotoperne, hvor der udlægges vedvarende græs og dermed pleje kantbiotoperne. Det kræver så en ekstra tråd. Kalven Det første halve år af deres levetid får kalvene foder til erstatning for den mælk, de ellers ville have fået fra koen. Kalvene kommer i bokse med halm og tilhørende lille friareal de første 4 måneder. Nogle producenter har boksene stående ude, så kalvene har adgang til fri luft fra dag et. De økologiske kalve kommer på græs, når de er ca. 4 måneder, men da stadigvæk med tilskudsfodring. Derfor går kalvene i folde hjemme på gården, hvor de fodres. Det gælder også tyrekalve. Deres bidrag til naturplejen er minimal, men de bidrager til den rekreative oplevelse af dyr på gården. Når de er ca. 6 måneder kan de komme på græs sammen med kvierne. Kalvene går i en fold ved gården, hvor de har læ og får tilskudsfoder. Kvien Alle økologiske kvier skal være på græs i minimum 150 dage i perioden 15. april til 1. november. Kvierne kommer normalt på græsarealer, der ligger længere væk fra gåden, da de ikke har behov for at komme på stald om natten. Kvierne skal vokse op og til sidst udvikle en kalv. De har ikke så stort et behov for græs med høj foderkvalitet som malkekøer. Derfor kan de afgræsse naturområder. Mange naturområder trænger til pleje med afgræsning, så her er et stort potentiale for økologiske mælkeproducenter til at gøre en ekstra indsats for naturen. Det kan også være er en fordel for landmandens økonomi, hvis kvierne alternativt vil konkurrere med de mælkeproducerende køer om det gode græs ved gården. For at få mest natur ud af kviernes afgræsning, er det en god ide at tage høslæt på nogle af deres græsningsarealer, da vækstpotentialet er større i forårsperioden end det dyrene kan følge med til at afgræsse. Efter slæt kommer der nyvækst, og senere på året, når græsvæksten falder igen, har de behov for et større areal og kan afgræsse arealet, der har været slået til hø. Hvis kvierne har så store arealer, at de ikke kan følge med, vil en del af græsset blomstre, hvorefter dyrene undgår dette græs. Efterhånden vil sådanne Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte fra Direktoratet For FødevarerErhverv Side 4 af 5
5 områder udvikle sig til områder med grove græsser og en masse dødt løv. Det har en selvforstærkende effekt og betyder, at andre arter også forsvinder, fordi de kvæles i det visne græs. Den høje og tætte vegetation gør det svært eller umuligt for fuglene at færdes i området. Resultatet er at naturen forarmes. Kvierne kan også bruges til at afgræsse, der hvor de mælkeproducerende køer har været. De kan give markkanterne en ekstra omgang pleje sidst på året (se ovenfor). Kvier og stude kan afgræsse naturarealer. Her strandeng og overdrev. Studen Ligesom kvien kan studen afgræsse naturområder i sommerhalvåret. Studene vil normalt være på græs to somre inden de slagtes. Studene kan endda afgræsse de naturområder, hvor der periodisk er risiko for fluestik. Hvis kvierne går på disse arealer og bliver stukket i yveret, kan de blive ubrugelige som malkekøer. Når kvier og stude afgræsser naturområder som eng og overdrev, kan blomstring og afgræsning gå hånd i hånd uden frahegning til græsningspauser. Betingelsen er en god balance mellem afgræsning og arterne på arealet efter mange års afgræsning. Her blomstrer alm. brunelle og dunet vejbred. Mange tidligere arter er afblomstret og senere arter har ikke påbegyndt blomstringen på denne dag i august Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte fra Direktoratet For FødevarerErhverv Side 5 af 5
NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION
NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Naturplan for Øllingegaard Producentforening Fælles del Naturplan: Anbefalinger til hvordan man kan tage flere hensyn til naturen
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner
Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange
HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs
Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.
Modul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk
Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det kan lade sig
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.
Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen
Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:
Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD
Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Naturplejeforeninger for alle
Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive
Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark
Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske
Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Ammekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...
Baggrunden for etablering af græsningsselskabet
2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det
Landmænds erfaringer med omlægningstjek
Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand
Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg
Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren
Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt
Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,
Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med
Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle
Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
DE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering
DE EVIGE GRÆSMARKER Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering FORORD En græsmark, der i princippet ligger evigt hen og aldrig pløjes op, kan med den rigtige afgræsningsmetode
FAGBOG til klas MAD FRA LANDET
FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:
Tabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Ammekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005
Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?
Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Tabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer
Bilag 1 Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Vejledende vurdering af en række overtrædelsers alvor og omfang bedømt i forhold til formålet med tilskudsordningen. Inddelingen
Fodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Hvor kommer mælken fra?
LÆRERVEJLEDNING 0. 4. KLASSE dansk natur/teknik temaarbejde Hvor kommer mælken fra? Landbrug & Fødevarer Hvor kommer mælken fra? Filmen Hvor kommer mælken fra? har til hensigt at give eleverne i 0. 4.
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Afgræsning og slæt. Hundevæng Overdrev. Side 1 af Naturstyrelsen Storstrøm
Afgræsning og slæt Hundevæng Overdrev 21-04-2015 Naturstyrelsen Storstrøm Side 1 af 8 Aftale 1 AFTALENS PARTER Mellem Miljøministeriet, Naturstyrelsen Storstrøm, Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing F. (herefter
Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet
Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade 30 1780 København K koordination@naturerhverv.dk Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011 Vedr. Høringsudtalelse
Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,
Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000
Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn
Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/
Økologisk Engkalv. Manual for produktion af kalvekød med ammetanter af malkerace, i kombination med naturpleje af engarealer
Økologisk Engkalv Manual for produktion af kalvekød med ammetanter af malkerace, i kombination med naturpleje af engarealer INDHOLD Økologisk Engkalv kvalitetskød, naturpleje og dyrevelfærd...3 Før dyrene
Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005
Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen
Velfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening
Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings
VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET
KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET SMAG PÅ LANDSKABET 2013-2015 MÅLET MED PROJEKTET Styrke naturplejen gennem samarbejde Fremme biodiversiteten Gøre naturpleje rentabel Øge
I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon
Havmølle Å Natur- og miljøprojekt 13. september Anne Schelde Damgaard, Orbicon asda@orbicon.dk Havmølle Å Natur- og Miljøprojekt Projekttyper Tilskudsmuligheder Økonomisk eksempel Næste skridt Anne Schelde
Ammekoholder gør IKKE som du plejer!
Ammekoholder gør IKKE som du plejer! Dansk Kødkvæg aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Kvægbrugskonsulent Kjell Elkjær Klemmensen, Sydvestjysk Landboforening Situationen
FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD
FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby
Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering
Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.
Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...
Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening
Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Indledning Græsplanlægning er et værktøj til planlægning af slæt og afgræsning. Det er udviklet som en hjælp til
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og
PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes
Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST
Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk
ØKODAG. Den 23. April 2017 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge
ØKODAG Den. April 017 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 #stenbølgård www.stensbolgaard.dk
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.
Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger
2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:
11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:
AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011
AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:
Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Vejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN
FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden
Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej
Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er
AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger
Økologi AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger AMS og afgræsning i økologiske besætninger Erfaringer og anbefalinger Forfattere Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret Økologi og Kirstine Lauridsen,
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Fodring af geder Jens Chr. Skov
Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned
Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning
Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863
SEGES 3. marts 2016 Heidi Buur Holbeck og Winnie Brøndum Planter og miljø ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER
SEGES 3. marts 2016 Heidi Buur Holbeck og Winnie Brøndum Planter og miljø ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER EMNER Natura 2000-planer Anmeldelsesordningen Kategori 1 - natur Vedtagelse af L 82? 2... NATURA
1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse