Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Transkript

1 Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner. I den forbindelse er det vurderet, hvordan det økologiske kvæg i forskellige aldre kan deltage i naturplejen. Da mejeriets naturplejeaktiviteter også skal være synlige for mejeriets kunder, er dette dokument skrevet for både landmænd og forbrugere. For at give mælk, skal koen kælve med mellemrum. En produktionsko får ca. 1 kalv om året. I gennemsnit er halvdelen af disse kalve kviekalve, og den anden halvdel er tyrekalve. Kviekalvene vokser op på gården, hvor de selv engang får kalve. Tyrekalvene sælges i mange tilfælde til en økologisk studeopdrætter og slagtes efter et par år. Hvis de ikke studes, opfedes de som tyrekalve og slagtes, når de er ca. et år. Da ko, kalv, kvie, og stud har forskellig levetid og skal præstere noget forskelligt i bedriften, har de også forskellige muligheder vedrørende naturplejen. Koen En af de økologiske landmænd har en ekstensiv malkebesætning. Det betyder, at køerne får mindre kraftig foder og derfor giver mindre mælk. Hos de øvrige producenter skal den økologiske ko - ligesom den konventionelle ko - have grovfoder med mange foderenheder og desuden kraftfoder for at levere de nødvendige liter mælk. De mælkeproducerende køer afgræsser produktive kløvergræsmarker i omdrift. De kommer rundt på mange arealer og kan i den sammenhæng pleje kantbiotoper og samtidig få et tilskud af vilde planter i deres foder. Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte fra Direktoratet For FødevarerErhverv Side 1 af 5

2 Økologiske køer skal være på græs mindst 6 lyse timer i 150 af sommerens dage. De skal gå på græsmarker, hvor de afgræsser frisk græs. De skal ifølge økologi-reglerne have 0,1 til 0,2 ha græsareal til rådighed per mælkeproducerende ko. Med 100 malkekøer giver det ha med græs til afgræsning for køerne. De fleste producenter har dog meget mere end det. De græsmarker, de mælkeproducerende køer går på, er græsmarker i omdrift. Det betyder, at marken gødes og at der udsås kulturgræsser oftest alm. rajgræs - og hvidkløver. De udlægges i en kornmark og holder til afgræsning i ca. 3 år, hvorefter de igen pløjes op. Græsmarkerne pudses også af, hvis der er en tendens til at græsset går i blomst, da det stopper græsvæksten. Køerne afgræsser enkelte steder den samme storfold hele sommeren, men hos de fleste producenter er græsarealerne opdelt i folde, så flokken af køer kun går i en fold fra én til nogle dage ad gangen. Herefter skifter de til den næste fold. Afhængigt af hvor mange folde, der er på gården, betyder det græsningspause i en periode, hvor græs og hvidkløver vokser frem igen efter at være blevet græsset ned. Græsningspauserne varierer, men er som regel ikke lange nok til at de vilde planter kan komme i blomst. Da køerne kommer rundt til mange arealer på gården, kan de afgræsse og pleje en del af kantbiotoperne på ejendommen. Det kan foregå ved at praktisere det, vi kalder fleksibel markkantforvaltning i kanterne af græsmarken i omdrift (link her). Det er ideelt på steder, hvor kantbiotopen har en alsidig flora af græsmarksarter, og levestederne for sådanne arter kan forbedres og udvides væsentligt (se figur nedenfor). Køerne spiser gerne mange af græsmarksarterne, da de indeholder forskellige smagsstoffer. Nogle af de vilde plantearter virker desuden hæmmende på indvoldsorme. Koen nipper til arterne og vælger derved selv mængden, tidspunktet og arterne, jf. valg af krydderier. Nogle plantearter indeholder stoffer, de ikke bryder sig om, og dem går de udenom. Mark i omdrift Fleksibel markkantforvaltning. For at se animation klik her. Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte fra Direktoratet For FødevarerErhverv Side 2 af 5

3 Den mælkeproducerende ko er højt forædlet og får et godt foder i marken. De vrager arter, som mindre forædlede køer ville tage. Arter som stor nælde, agertidsel og burre vrages således af køerne. Her skal der en slåning til for at hæmme disse arter og komme ind i en god drift, hvor køerne kan overtage plejearbejdet. De nævnte arter fremmes i næringsrige markkanter. Derfor vil praktisering af fleksibel markkantforvaltning, hvori indgår at der også holdes afstand med gødning, medvirke til at kantbiotopens natur kommer ind i en god gænge. Ved princippet i fleksibel markkantforvaltning med køer bliver kanterne afgræsset, når der er køer i marken (øverst). Græsmarksplanterne kan blomstre i år med korn i den tilstødende mark (nederst). På billedet er der endnu ikke lagt en permanent græsmarksstribe ud langs vejkanten. Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte fra Direktoratet For FødevarerErhverv Side 3 af 5

4 Goldkøer er betegnelse for malkekoen de sidste 7-9 uger inden de kælver, og hvor de ikke giver mælk. Goldkøer kan afgræsse naturområder ligesom kvierne og studene. Da de skal have særligt tilsyn vil det oftest være arealer i nærheden af gården. Goldkøer kan eventuelt gå på mindre indhegning langs kantbiotoperne, hvor der udlægges vedvarende græs og dermed pleje kantbiotoperne. Det kræver så en ekstra tråd. Kalven Det første halve år af deres levetid får kalvene foder til erstatning for den mælk, de ellers ville have fået fra koen. Kalvene kommer i bokse med halm og tilhørende lille friareal de første 4 måneder. Nogle producenter har boksene stående ude, så kalvene har adgang til fri luft fra dag et. De økologiske kalve kommer på græs, når de er ca. 4 måneder, men da stadigvæk med tilskudsfodring. Derfor går kalvene i folde hjemme på gården, hvor de fodres. Det gælder også tyrekalve. Deres bidrag til naturplejen er minimal, men de bidrager til den rekreative oplevelse af dyr på gården. Når de er ca. 6 måneder kan de komme på græs sammen med kvierne. Kalvene går i en fold ved gården, hvor de har læ og får tilskudsfoder. Kvien Alle økologiske kvier skal være på græs i minimum 150 dage i perioden 15. april til 1. november. Kvierne kommer normalt på græsarealer, der ligger længere væk fra gåden, da de ikke har behov for at komme på stald om natten. Kvierne skal vokse op og til sidst udvikle en kalv. De har ikke så stort et behov for græs med høj foderkvalitet som malkekøer. Derfor kan de afgræsse naturområder. Mange naturområder trænger til pleje med afgræsning, så her er et stort potentiale for økologiske mælkeproducenter til at gøre en ekstra indsats for naturen. Det kan også være er en fordel for landmandens økonomi, hvis kvierne alternativt vil konkurrere med de mælkeproducerende køer om det gode græs ved gården. For at få mest natur ud af kviernes afgræsning, er det en god ide at tage høslæt på nogle af deres græsningsarealer, da vækstpotentialet er større i forårsperioden end det dyrene kan følge med til at afgræsse. Efter slæt kommer der nyvækst, og senere på året, når græsvæksten falder igen, har de behov for et større areal og kan afgræsse arealet, der har været slået til hø. Hvis kvierne har så store arealer, at de ikke kan følge med, vil en del af græsset blomstre, hvorefter dyrene undgår dette græs. Efterhånden vil sådanne Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte fra Direktoratet For FødevarerErhverv Side 4 af 5

5 områder udvikle sig til områder med grove græsser og en masse dødt løv. Det har en selvforstærkende effekt og betyder, at andre arter også forsvinder, fordi de kvæles i det visne græs. Den høje og tætte vegetation gør det svært eller umuligt for fuglene at færdes i området. Resultatet er at naturen forarmes. Kvierne kan også bruges til at afgræsse, der hvor de mælkeproducerende køer har været. De kan give markkanterne en ekstra omgang pleje sidst på året (se ovenfor). Kvier og stude kan afgræsse naturarealer. Her strandeng og overdrev. Studen Ligesom kvien kan studen afgræsse naturområder i sommerhalvåret. Studene vil normalt være på græs to somre inden de slagtes. Studene kan endda afgræsse de naturområder, hvor der periodisk er risiko for fluestik. Hvis kvierne går på disse arealer og bliver stukket i yveret, kan de blive ubrugelige som malkekøer. Når kvier og stude afgræsser naturområder som eng og overdrev, kan blomstring og afgræsning gå hånd i hånd uden frahegning til græsningspauser. Betingelsen er en god balance mellem afgræsning og arterne på arealet efter mange års afgræsning. Her blomstrer alm. brunelle og dunet vejbred. Mange tidligere arter er afblomstret og senere arter har ikke påbegyndt blomstringen på denne dag i august Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte fra Direktoratet For FødevarerErhverv Side 5 af 5