Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009"

Transkript

1 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov for naturpleje, ligesom mange andre arealer under naturbeskyttelseslovens 3. For at vurdere arealernes foderværdi og betydningen af græsmarksarter, græsningshøjde og tidspunkt på græsningssæson, er der udført en række målinger i 2008 og Dels prøver af forskellige vegetationstyper, dels prøver af udvalgte plantearter, hvis foderkvalitet er dårligt belyst. Tre karakteristiske delområder blev udvalgt til prøveudtagning: Område domineret af urter (tokimbladede) Område domineret af eng-rævehale (naturgræsart) Område domineret af fløjlsgræs (naturgræsart) Desuden blev der udtaget prøver af tre enkeltarter: Høj sødgræs (naturgræsart) Dynd-padderok (karsporeplante) Top-star (halvgræs) Højdemålinger og planteklip Der blev udtaget planteklip i juni, juli og september i begge år. Prøverne blev udtaget indenfor et felt på ca. 100 m 2, og samme område blev benyttet ved hver prøvetagning. Inden udtagning af prøven, blev der taget højdemålinger med en pladeløfter, som vist på foto. Pladen sænkes ned over vegetationen til den bæres oppe af plantebiomassen. Højden giver således et udtryk for hvor stort planteudbud, der er til de græssende dyr. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata , Lisbeth Nielsen, Side 1 af 9

2 Planteprøver blev udtaget ved et antal klip (15-20 klip), således at der både blev taget en repræsentativ prøve, og der var tilstrækkeligt materiale til analyse. De små klip blev udtaget der, hvor det forventes at kreaturerne vil tage næste bid. Der blev derfor ikke taget klip tæt på gødningsklatter. Efterfølgende er prøverne homogeniseret, således at der blev benyttet ensartede prøver til både foderanalyse og botanisk analyse. Græslaugets medlemmer har indsamlet plantemateriale Botanisk analyse på tørstofbasis og foderværdi Ved botanisk analyse sorteres prøven i forskellige plantearter, de tørres og procentandel beregnes. Planterne er grupperet i: Kulturgræsser, naturgræsser, siv og star, urter, dødt materiale. Kulturgræsser er de arter, der benyttes i udsæds blandinger, det drejer sig om alm. rajgræs, eng-rapgræs, alm. rapgræs, engsvingel, eng-rottehale, rød svingel og hundegræs. Naturgræsser er øvrige græsarter. Fordelingen af arts-grupper gennem sæsonen som gennemsnit af alle tre arealtyper, viste at kulturgræsser var på lavest niveau i juli. Naturgræsser og urter udgjorde relativt større andele i juni end senere på året. Andelen af dødt materiale var lavest i juni, men helt oppe på ca. 30 procent i juli og september. Disse forhold kan påvirke foderkvaliteten, idet en høj andel af dødt materiale giver en ringere foderkvalitet. - Nogle naturgræsser har en foderværdi som kulturgræsser. Urter holder generelt en høj fordøjelighed, f.eks. fra juni til juli, sammenlignet med græsserne. Siv og star har generelt lav fordøjelighed. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata , Lisbeth Nielsen, Side 2 af 9

3 Område domineret af urter Område domineret af eng-rævehale Område domineret af fløjlsgræs 38 plantearter 27 arter 22 arter Antal plantearter er udelukkende de arter, der er observeret i klippeprøver over de to år. Der kan findes flere arter ved analyse i marken. Figurerne med de forskellige plantegrupper er gennemsnit af tre tidspunkter i to år. I arealet rigt på arter er der ikke nogen enkelt art, der dominerer. I arealet rigt på rævehale var denne art specielt dominerende i starten, men der er efterhånden kommet mere af andre arter, som alm. rapgræs og fløjlsgræs. I arealet rigt på fløjlsgræs har denne art Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata , Lisbeth Nielsen, Side 3 af 9

4 været dominerende ved alle prøvetagninger. Den botaniske sammensætning er vist per år for de tre arealer i de to øverste figurer. Højder i 2008 og 2009 viste at alle felter blev græsset godt ned sidst på sæsonen. I 2008 kom dyrene sent på græs (Bluetongue smitteomr. problematikken), og der er ikke målt højder i juni. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata , Lisbeth Nielsen, Side 4 af 9

5 Kg ts per foderenhed 2008 Kg ts per foderenhed ,5 2,5 2,0 2,0 kg ts per fe 1,5 1,0 urterig engræveh. kg ts per fe 1,5 1,0 urterig engræveh. fløjlsgr 0,5 fløjlsgr. 0,5 0,0 Juni Juli September 0,0 Juni Juli September I 2009 var foderkvaliteten ved de to sidste prøvetagninger, i juli og september, bedre end i Resultaterne afspejler at arealerne er græsset mere i bund i 2009 end i 2008, som det ses af højdemålingerne i foregående figur. Foderkvaliteten er påvirket af forskellige forhold. Generelt er kvaliteten bedst om foråret. Desuden er kvaliteten på et givet tidspunkt bedre i en frisk og lav vegetation end i end ældre og høj vegetation. Samtidig har forskellige arter forskellig foderkvalitet. Vegetationshøjde var forskellig ved de fleste prøvetagninger, men i september 2008 er vegetationshøjden stort set ens. Her ses at kvaliteten var bedst i vegetationen domineret af eng-rævehale og lavest i vegetationen domineret af fløjlsgræs. Netop i efterårsprøven var der i området domineret af eng-rævehale en høj andel af alm. rapgræs, der har fine skud på dette tidspunkt. Arealet med fløjlsgræs havde generelt en særlig høj andel af dødt materiale, hvilket trækker ned i kvalitet. Med hensyn til foderværdi var kvaliteten sidst på året ikke så god i 2008, som man kunne ønske sig, men bedre i Når der er mere end 1,60 kg tørstof til en foderenhed kan det være vanskeligt for store kvier at æde tilstrækkeligt foder til at dække deres energibehov, idet foderet fylder så meget. Det har imidlertid vist sig, at kreaturer er gode til at selektere mere fordøjeligt foder, end det udbud der er, og det forventes at det foder, som dyrene selekterer, er lidt bedre end kvaliteten vist på figuren. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata , Lisbeth Nielsen, Side 5 af 9

6 2009 Område domineret af urter Område domin. af engrævehale Område domineret af fløjlsgræs J u n i J u l i S e p t e m b e r Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata , Lisbeth Nielsen, Side 6 af 9

7 Foderkvalitet af enkeltarter Høj sødgræs Dynd-padderok (mellem dueurter) Top-star Der er generelt for lidt viden om foderkvalitet for mange vilde arter. Nogle arter, der forekommer i større omfang på de nye græsarealer indhegnet i Lilleådalen, er arterne høj sødgræs, topstar og dynd-padderok. Disse arter er indsamlet for sig og undersøgt for foderkvalitet. Som det ses af figuren er foderkvalitet af top-star betydeligt ringere end kvaliteten af høj sødgræs og dynd-padderok, der begge har en rimelig god foderkvalitet. Høj sødgræs er en stor og kraftig græs og kvaliteten var højere end forventet, især i september. Denne art spises ofte sidst på sommeren. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata , Lisbeth Nielsen, Side 7 af 9

8 Med hensyn til padderok-arter anbefales at man undgår at fodre heste med disse planter, specielt anses kær-padderok for giftig for heste men det anbefales også at ager-padderok undgås i hestefolde eller i hø til heste (Mogens Andersen m.fl. HorseConsult). Der er ikke fundet beskrivelser af dynd-padderok og effekt i kvægfoder. Fordøjelighed af en række enkeltarter, der er indsamlet i tidligere undersøgelser i juni måned på ekstensivt drevne græsarealer uden gødningstilførsel. Arterne er grupperet angivet med forskellig farve: Kulturgræsser, naturgræsser, siv, kultururter og natururter. I figuren her er vist fordøjelighed af en række almindelige engplanter indsamlet i juni måned i et tidligere projekt. Fordøjeligheden ligger generelt fint for urterne, men specielt lyse-siv ligger lavt i forhold til de øvrige arter. I Lilleådalen var laveste fordøjelighed i juni top-star (54 %), og den højeste fordøjelighed var dynd-padderok (80 %). Høj sødgræs lå i Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata , Lisbeth Nielsen, Side 8 af 9

9 midten (73 %). Det blev ikke vurderet hvilke arter dyrene foretrak. Foderværdierne viser, at de ikke kan ernære sig af top-star alene og stadig have en god tilvækst. Dyrene spiser imidlertid gerne top-star og andre star-arter, f.eks. kær-star sidst på sommeren. Selv om det primære formål i græsningsselskabet er naturpleje og ikke intensiv landbrugsproduktion, er det en god ide, hvor det er muligt, at forbedre foderkvaliteten af den vegetation, der er til rådighed til dyrene midtsommer. Især hvor det samtidig har en positiv indvirkning på naturkvaliteten. Det kan gøres ved at dyrene kommer tidligere på græs og ved at delområder med meget vraget vegetation af f.eks. mose-bunke og lyse-siv afpudses, f.eks. i juli eller sidst på sommeren. Tidspunkt for afpudsning skal tilpasses eventuelle betingelser ved tilskud til arealets drift, og desuden hvornår arealet er tilgængeligt med slåningsudstyr. Arter, der spises senere på sæsonen, som høj sødgræs, er der ingen grund til at bekymre sig om. Støtte til projektet: Projektet er et partnerskabsprojekt støttet af Skov- og Naturstyrelsen, Tips- og Lotto samt Favrskov Kommune. Lilleådalens græsningsselskab græsmarksdata , Lisbeth Nielsen, Side 9 af 9

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Partnerskabsprojekt i Lilleådalen:

Partnerskabsprojekt i Lilleådalen: Partnerskabsprojekt i Lilleådalen: Naturgenopretning af vældengene langs Lilleåen, mellem Hårvadsbro og Hinnerup. Formidling og dokumentation. Naturkonsulent Anna Bodil Hald. August 29. www.natlan.dk Projektetresumé

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug BAGGRUNDSNOTAT: er ved forskellig drift af lavbundsjord Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug 2012 er ved forskellig drift af lavbundsjord Det er begrænset hvor mange danske undersøgelser, der er udført med

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...

Læs mere

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, Krydsoverensstemmelse & naturbeskyttelse Kombination af EB og miljøstøtte til

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Oversigt over projektet

Oversigt over projektet Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

Vil du gerne pleje natur?

Vil du gerne pleje natur? Vil du gerne pleje natur? Og samtidig sikre at dine bøffer har haft et godt liv i naturen? - Ja, så er det måske noget for dig at blive medlem af en naturplejeforening! Græsningsselskaber - naturplejenetværk

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og planlovens 35 til etablering af vandhul på matr. nr. 16d Gjerrild By, Gjerrild

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og planlovens 35 til etablering af vandhul på matr. nr. 16d Gjerrild By, Gjerrild Jens Mark Arnung Annavej 19 8500 Grenå TEKNIK OG MILJØ Dato: 7. november 2013 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pec@norddjurs.dk Journalnr.: 13/18758 Dispensation fra

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 og landzonetilladelse til etablering 4 vandhuller på matr. nr. 12c Felstedskov, Felsted

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 og landzonetilladelse til etablering 4 vandhuller på matr. nr. 12c Felstedskov, Felsted Jens Kristian Christensen Varnæsvej 535 Felstedskov 6200 Aabenraa Kultur, Miljø & Erhverv Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 29-06-2015 Sagsnr.: 14/35199 Dok.løbenr.: 171492/15 Kontakt:

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er

Læs mere

Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017

Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Indhold Formål...... 2 Forsøgsopstilling...... 2 Feltbeskrivelser...... 3 Analyse og vurdering... 9 Fremtidsudsigter......

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE

Læs mere

HOLISTISK AFGRÆSNING. Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, Økologisk VKST Økologisk Inspirationsdag, 15. November Økologisk

HOLISTISK AFGRÆSNING. Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, Økologisk VKST Økologisk Inspirationsdag, 15. November Økologisk HOLISTISK AFGRÆSNING Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, VKST Inspirationsdag, 15. November 2017 Dagsorden Oprindelse Hvad er holistisk afgræsning? Fodringspotentiale i højt græs Danske erfaringer og

Læs mere

Det er markeret med rødt på kortet nedenfor, hvor midlertidigt oplag af slam/sediment placeres.

Det er markeret med rødt på kortet nedenfor, hvor midlertidigt oplag af slam/sediment placeres. POSTBOKS 10 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Torben Nielsen AquaSearch ova ApS Siljeager 1 7300 Jelling Midlertidigt oplag af slam og sediment

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis Oplæg økologisk kongres 30/11 2017 v. Michael Kjerkegaard Præsentation af ERFA gruppen omhandlende holistisk afgræsning:

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Arealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune.

Arealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Søren Østergaard Ørtoftvej 29 9300 Sæby Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 23. januar 2017 Vedr.

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af

Læs mere

Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper

Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper I dette bilag vises de grundlæggende resultater fra en undersøgelse

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi www.natlan.dk Status for aktiviteter 215 i projektet NaNuDrive: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS (produktion,

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S

Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Indhold af fremmed frø % Udviklingen af indholdet af fremmedfrø i frøanalyser, gennemsnit af alle prøver 1 0,9 0,8 0,7 0,6

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Pleje af tørre naturtyper

Pleje af tørre naturtyper Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis

Læs mere

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Assens Kommune har hermed behandlet ansøgning om tilladelse til etablering af et vandhul på ca m² på matrikel nr. 4a, Saltofte By, Kærum.

Assens Kommune har hermed behandlet ansøgning om tilladelse til etablering af et vandhul på ca m² på matrikel nr. 4a, Saltofte By, Kærum. Poul Bertelsen Præstevænget 21, 5610 Assens 04. januar 2018 Sags id: 18/409 3-dispensation og landzonetilladelse til etablering af vandhul Assens Kommune har hermed behandlet ansøgning om tilladelse til

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35. TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14

Læs mere

Adgang til naturen. Folderen. Dette er en generel DVL-introduktion til adgangsområdet. (Udarbejdet af DVLs adgangsgruppe revideret 2018)

Adgang til naturen. Folderen. Dette er en generel DVL-introduktion til adgangsområdet. (Udarbejdet af DVLs adgangsgruppe revideret 2018) Adgang til naturen Folderen Naturen må gerne betrædes men træd varsomt indeholder alle bestemmelser. Find den på www.mst.dk eller på www.dvl.dk under medlemmer/adgangsregler Dette er en generel DVL-introduktion

Læs mere

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.

Læs mere

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere