MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune"

Transkript

1 MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

2 Indhold 1. INDLEDNING RESUME AF MILJØRAPPORT PLANENS FORMÅL OG INDHOLD FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER ALTERNATIV MILJØVURDERING AF VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER Energi... 7 Bestående forhold... 8 Hvad gælder her?... 8 Miljøpåvirkning... 8 Afbødende foranstaltninger... 8 Beskrivelse af kumulative effekter... 8 Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden... 8 Forslag til overvågning Klima... 8 Bestående forhold... 8 Hvad gælder her?... 9 Miljøpåvirkning... 9 Afbødende foranstaltninger... 9 Beskrivelse af kumulative effekter... 9 Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden... 9 Forslag til overvågning Befolkning og materielle goder... 9 Bestående forhold... 9 Hvad gælder her?... 9 Miljøpåvirkning... 9 Afbødende foranstaltninger Beskrivelse af kumulative effekter Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Forslag til overvågning Jordforureningsforhold Bestående forhold Hvad gælder her? Miljøpåvirkning Afbødende foranstaltninger Beskrivelse af kumulative effekter Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Forslag til overvågning... 10

3 1. INDLEDNING Hvad er en miljørapport Formålet med en Miljøvurdring (MV) er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping/ screening af Varmeplanen for Skive Kommune er vedlagt som bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår planmyndigheden de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. Indhold og afgrænsning Skive Kommune har gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at Varmeplanen kan medføre væsentlige (positive) påvirkninger af miljøet. Følgende emner er derfor behandlet i miljørapporten: Energi Klima Befolkning og materielle goder Jordforureningsforhold Varmeplanens formål er at sandsynliggøre, at Skive Kommune kan blive CO2-neutral i 2029 samt at der i 2050 ikke længere bruges fossile brændsler i varmeforsyningen i Skive Kommune. Varmeplanen er derfor vurderet at have en væsentlig, positiv påvirkning i forhold til temaerne energi, klima og befolkning og materielle goder. Derudover kan planen have en effekt på jordforureningsforhold. Emnerne behandles på baggrund af det vidensniveau, der ved planens udarbejdelse er tilgængelig. Emnerne behandles således på et overordnet niveau idet Varmeplanens anbefalinger på nuværende tidspunkt ikke er konkretiseret. En mere detaljeret miljøvurdering vil blive foretaget i den nærmere planlægning og myndighedsbehandling, som er nødvendig for at realisere.

4 2. RESUME AF MILJØRAPPORT I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at Varmeplanen er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger anvendelsesbestemmelser for anlæg opført i lovens bilag 4. Denne miljørapport er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til Varmeplanen. Energi (Energiforbrug og Kollektiv energiforsyning/ vedvarende energi) Gennemførelse af planen vil medføre lavere brændselsforbrug til opvarmning ved etablering af geotermi. Udskiftning af individuelle fyr med fjernvarme vil medføre en højere brændselseffektivitet og et lavere forbrug af fossile brændsler. Klima (Drivhuseffekt og ændret vandstand, som følge af global opvarmning) Ved gennemførelse af Varmeplanens scenarier, eller dele heraf, vil der ske en væsentlig forbedring af det globale klima og det lokale miljø, og er dermed et væsentligt bidrag til Kommunens samlede mål for varmeforsyningen om at blive CO2-neutral i Den årlige CO2-reduktion ved gennemførsel af projekt om geotermisk varme og varmetransmission er ca tons CO 2 -ækvivalenter pr. år. Ca tons CO 2 -ækv. pr. år ved konvertering af fire naturgasområder og ca tons CO 2 -ækv. ved etablering af et nyt fjernvarmeværk. Befolkning og materielle goder Varmeplanen for Skive Kommune forholder sig til varmeforsyningen i kommunen med den nuværende status og i et langsigtet perspektiv. Dette skal være med til at sikre, at investeringer i Skive Kommune sker bedst muligt set fra både et privatøkonomisk, selskabsøkonomisk, samfundsøkonomisk og miljømæssigt synspunkt. Jordforureningsforhold Gennemførelse af varmeplanen medfører, at der skal graves transmissionsledninger ned i mange vejstrækninger. Skal der fortrænges jord i den forbindelse skal det sikres, at der ikke flyttes forurenet jord til forureningsfølsomme områder.

5 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD Varmeplanen er en sektorplan, som beskriver kommunens planlægning inden for varmeforsyningssektoren. Planen er underlagt Kommuneplan for Skive Kommune. Planen er det administrative grundlag for Skive Kommunes forvaltning af varmeforsyningsområdet, og den beskriver tiltag, der skal arbejdes med i de forskellige forsyningsområder i kommunen. Varmeplan 2013 er således byrådets bud på, hvordan varmeforsyningen i Skive Kommune skal udvikle sig frem til Det overordnede mål med varmeplanen for Skive Kommune er at sikre kommunens borgere forsyningssikkerhed og økonomisk sikkerhed for deres energiforbrug fremover. Dette skal sikres gennem planlægning samtidig med, at Skive Kommune er med til at opfylde kommunens målsætning og de nationale målsætninger for energi og klima. Energiplanlægning har hidtil spillet en stor rolle for det danske energisystem. I starten af 1980 erne blev varmeplanlægningen implementeret i det danske plansystem, og der skete en omstilling til naturgas som brændsel samt en samproduktion af el og varme såkaldt kraftvarme. Omstillingen forsatte i 1990 erne, hvor også miljøvenlige brændsler blev indfaset. Denne udvikling var aldrig lykkedes uden energiplanlægningen. Fremtidens udfordringer betyder, at der er behov for strategisk energiplanlægning, herunder varmeplanlægning. Varmeplanen for Skive Kommune forholder sig til varmeforsyningen i kommunen med den nuværende status og i et langsigtet perspektiv. Dette skal være med til at sikre, at investeringer i Skive Kommune sker bedst muligt set fra både et privatøkonomisk, selskabsøkonomisk, samfundsøkonomisk og miljømæssigt synspunkt. Denne varmeplan er således blevet udarbejdet, da der er et behov for at tage stilling til både den kollektive og individuelle varmeforsyning fremadrettet. Hvor skal afgrænsningen mellem disse gå, og hvilke vedvarende alternativer bør benyttes hvilke steder i kommunen? En samlet varmeplanlægning i den nye Skive Kommune efter sammenlægningen af de tidligere Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre Kommuner skal også sikres ved hjælp af den nye varme-plan. De tidligere kommuner har haft hver deres varmeplanlægning, og denne bør fortsættes og ajourføres i den nuværende kommune, da planlægningen løbende skal revideres så den stemmer overens med det fremtidige dynamiske energisystem. Varmeplanen skal også ses i forhold til Klima og Energi Strategi 2029, som beskriver den langsigtede strategi for Skive Kommune, samt mål og rammerne for de enkelte indsatsområder. Det overordnede mål er at Skive Kommune bliver CO2-neutral i 2029, ved at være nettoeksporterende af CO2-neutral energi på årsbasis. En række af indsatsområderne omhandler varmeforsyning, herunder mål for energibesparelser i bygninger, omlægning til individuelle varmepumper, konvertering af individuel naturgas, solvarme, geotermi og biogas. I Skive Kommune skal biogassen dog hovedsagligt opgraderes til naturgaskvalitet og sendes det ud på gasnettet, som beskrevet i Kommuneplantillæg nr Temaplan for Biogas Skive Kommune. Biogassen vil herved kunne benyttes, hvor der er behov, herunder på sigt til spids- og reservelast i transmissionssystemet i forhold til det nævnte projektforslag. I Temaplan for Biogas beskrives Skive Kommunes målsætning nærmere, herunder at der skal skabes rammerne for en væsentlig udvidelse af biogasproduktionen i Skive Kommune af hensyn til klima, energiforsyning, natur, miljø og beskæftigelse. Desuden er målsætningen at 50 % af husdyrgødningen i Skive kommune udnyttes til grøn energi i 2020, og at biogassen udover at kunne opgraderes skal benyttes til varme- og kraftvarmeanlæg hvis biogasanlæggene er placeret tæt på større byer med fjernvarme.

6 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER Kommuneplan og Planstrategi Energi er et af de tværgående fokusområder i Kommuneplan for Skive Kommune og er som en udløber af det, en del af grundlaget for Rent Liv, som er en del af planstrategien. RENT LIV! er overskriften for Byrådets brand for Skiveegnens udvikling. Brandet blev vedtaget af Byrådet i Overskriften beskriver kort og præcist egnens kendetegn og er et fantastisk fundament, som vi er blevet enige om at gå efter: Skive - det er RENT LIV. Fra RENT LIV kan følgende citeres: Vi har noget særligt her på Skiveegnen. Vi har det aktive liv, fjorden, de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. De fire elementer som hver for sig udgør en styrke, og som tilsammen danner grundlaget for RENT LIV. Brandet udpeger 4 elementer, som åbner mange fortolkningsmuligheder for den enkelte: Livet Fjorden Maden Energien Klima & Energi Strategi 2029 Skive Kommune har de seneste år opgraderet indsatsen for at skabe endnu mere energieffektivitet og optimering af energibesparende foranstaltninger, og dette arbejde udmøntede sig i, at Skive blev udpeget som landets første Energiby i oktober Dermed har Skive Kommune sat nye standarder for arbejdet med Klima og Energi, og vi fortsætter bestræbelserne både lokalt og strategisk med at involvere alle borgere og virksomheder for at skabe et mere uafhængigt, selvforsynende og bæredygtigt samfund til gavn for alle i Skive Kommune. Strategiplanen sætter mål og rammer for, hvordan Skive Kommune bliver et CO 2 -neutralt samfund, og hvilke foranstaltninger, der på nuværende tidspunkt er kendte virkemidler for at bringe kommunen derhen. Klima og Energi Strategien er opbygget med en indledning om Strategiens indhold, formål og organisering. Derefter følger en overordnet konklusion med anbefalinger til gennemførelse af nødvendige indsatsområder. Den strategiske og tekniske del omhandler de enkelte tiltag og teknologier, som kommunen efterhånden bringer i spil for at nå visionen inden for den fastsatte tidsramme. Her forsøger vi at anskueliggøre, hvordan vi implementerer de enkelte tiltag, og hvilke konsekvenser det har. Denne del afrundes med en mere detaljeret konklusion og beskrivelse af, hvorledes vi evaluerer og fortsat udvikler Strategien. Klima og Energi Strategien afsluttes med en fremtidsfortælling om, hvordan Skive Kommune kan tænkes at tage sig ud i 2029, når vi har opfyldt visionen om at være CO 2 -neutral på det tidspunkt ALTERNATIV Miljøvurderingen foretages ud fra et 0-alternativ. 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af Varmeplanen. 0-alternativet indeholder således en betragtning af, hvordan varmeforsyningen kan se ud uden en vedtaget varmeplan. 0-alternativet er en videreførelse af situationen i dag, og vurderet på baggrund af den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Beskrivelser af den nuværende situation i forhold til Energi og Klima kan ses under Bestående forhold i afsnit 6.1 og 6.2.

7 Energi Uden en overordnet plan for varmeforsyningen i Skive Kommune forventes det, at en del nye fjernvarmeområder og en del naturgaskonverteringer i de mindre byer ikke vil blive ført ud i livet. Skive Kommune og dets indbyggere vil uden en overordnet plan ikke have overblik over varmeforsyningen, ligesom borgerne og virksomheder ikke vil have indsigt i hvilken retning Skive Kommune ønsker for varmeforsyningen. 0-alternativet til varmeplanen vil således være business as usual, og andelen af vedvarende energi i Skive Kommune, vil således ikke kunne øges i samme tempo, og sandsynligvis ikke indenfor målsætningen i Klima og Energi Strategi Gennemføres projektet med geotermi vil der blive sparet mere energi i varmeforsyningen, samtidig med at andelen af vedvarende energi stiger. I fremtiden må det påregnes at naturgas og olie bliver mindre attraktivt til varmeproduktion pga. stigende priser som resultat af færre ressourcer. Dette vil under alle omstændigheder føre til valg af andre brændsler, men uden en varmeplan kan det ske uden at tage hensyn til helheden i kommunen. Klima Uden en Varmeplan kan der ikke forventes at blive opnået de brændselsbesparelser, som varmeplanen lægger op til. Med et større forbrug af brændsler, vil udledningerne af drivhusgasser være større. Herudover vil der være en større andel af fossile brændsler i varmeforsyningen, som også vil resultere i en større udledning af drivhusgasser. 6. MILJØVURDERING AF VÆSENTLIGE MILJØPÅ- VIRKNINGER I det følgende behandles emnerne Energi, Klima, Befolkning og materielle goder, samt jordforureningsforhold. Behandlingen udføres systematisk i forhold til at beskrive: Bestående forhold Hvad gælder her? Miljøpåvirkning Afbødende foranstaltninger Beskrivelse af kumulative effekter Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Forslag til overvågning 6.1 Energi Det overordnede mål med varmeplanen for Skive Kommune er at sikre kommunens borgere forsyningssikkerhed og økonomisk sikkerhed for deres energiforbrug fremover. Dette skal sikres gennem planlægning samtidig med, at Skive Kommune er med til at opfylde kommunens målsætning og de nationale målsætninger for energi og klima. Varmeplanen skal også ses i forhold til Klima og Energi Strategi 2029, som beskriver den langsigtede strategi for Skive Kommune, samt mål og rammerne for de enkelte indsatsområder. Det overordnede mål er at Skive Kommune bliver CO 2 -neutral i 2029, ved at være nettoeksporterende af CO 2 -neutral energi på årsbasis. En række af indsatsområderne omhandler varmeforsyning, herunder mål for energibesparelser i bygninger, omlægning til individuelle varmepumper, konvertering af individuel naturgas, solvarme, geotermi og biogas. Vurderingerne tager udgangspunkt i Varmeforsyningsloven (Bekendtgørelse af lov nr af 14/12/2011 om varmeforsyning samt senere ændringer), som har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning. Sammen med Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet er der lavet samfundsøkonomiske beregninger til at udpege de rentable løsninger.

8 Bestående forhold I Skive Kommune bruges der ca MWh varme pr. år, hvilket svarer til en udledning på tons CO 2 årligt. Hvad gælder her? Skive Kommune har en række mål for energibesparelser i bygninger, omlægning til individuelle varmepumper, konvertering af individuel naturgas, solvarme, geotermi og biogas. Miljøpåvirkning Varmeplanens miljøpåvirkning indenfor Energi er væsentlig positiv. Varmeplanens scenarier for fremtidens varmeforsyning i Skive Kommune vil alle bidrage til en forbedring af energiforbruget. Med Varmeplanen sikres således en sammenhæng og helhed i varmeforsyningen i Skive Kommune. Afbødende foranstaltninger Ingen. Beskrivelse af kumulative effekter Der er en positiv kumulativ effekt hvis flere tiltag gennemføres. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Beregninger og vurderinger er foretaget på baggrund af den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Ændringer i udvikling, politiske beslutninger og brændselssituationen generelt, kan således ændre forudsætningerne for denne Varmeplan. I Skive Kommune benyttes især fjernvarme til opvarmning. Denne fjernvarme produceres på decentrale kraftvarmeværker samt fjernvarmeværker. Ifølge Varmeplan Danmark 2010 fra Dansk Fjernvarme forventes en reduktion af nettovarmebehovet på ca. 20 % i 2020 i forhold til 2010-niveau. I 2050 forventes varmebehovet reduceret yderligere med op til 60 %. Forslag til overvågning De kollektive varmeforsyningsanlæg vil være reguleret af miljøgodkendelser samt være underlagt myndighedernes miljøtilsyn. Herigennem udføres en overvågning af virksomhedernes miljøpåvirkning, bl.a. af emissioner. 6.2 Klima Reduktion af CO 2 er et vigtigt indsatsområde i Skive Kommunes klimaplan, og Varmeplanen spiller her en væsentlig rolle. Formålet og baggrunden for planen er at kunne bidrage til kommunens samlede mål om at blive CO 2 -neutral i 2029, og CO 2 -reduktionen er derfor en central parameter i udvælgelse af Varmeplanens scenarier. Vurderingerne tager udgangspunkt i Varmeforsyningsloven(Bekendtgørelse af lov nr af 14/12/2011 om varmeforsyning samt senere ændringer), som har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til opvarmning. Sammen med Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, er der lavet samfundsøkonomiske beregninger til at udpege de rentable løsninger. Bestående forhold I Skive Kommune bruges der ca MWh varme pr. år, hvilket beskriver en udledning på tons CO 2 årligt. Udledningen af drivhusgas svarer til 1,65 tons CO 2 pr. år pr. borger i Skive Kommune. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på ca. 8,3 tons CO 2 pr. år/borger (2011).

9 At CO2-udledningen per borger i Skive Kommune er så meget lavere end landsgennemsnittet skyldes primært at de mange biomassefyrede varme- og kraftvarmeværker. Hvad gælder her? Kommunen har et mål om at have CO 2 -neutral varme i Miljøpåvirkning Varmeplanens miljøpåvirkning indenfor Klima er ligesom Energi væsentlig positiv. Varmeplanens scenarier for fremtidens varmeforsyning i Skive Kommune vil alle påvirke det globale klima og det lokale miljø positivt. Afbødende foranstaltninger Ingen. Beskrivelse af kumulative effekter Reduktionen af CO2 skal ses i sammenhæng med Varmeplanens øvrige tiltag. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Beregninger og vurderinger er foretaget på baggrund af den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Ændringer i eksempelvis udvikling, politiske beslutninger og brændselssituationen generelt, kan således ændre forudsætningerne i denne Varmeplan. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget med udgangspunkt i Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Dette er valgt for at skabe et gennemskueligt grundlag for de der måtte være interesserede i at kigge beregningerne efter. Forslag til overvågning De kollektive varmeforsyningsanlæg være reguleret af miljøgodkendelser samt være underlagt myndighedernes miljøtilsyn. Herigennem udføres en overvågning af virksomhedernes miljøpåvirkning, bl.a. af emissioner. 6.3 Befolkning og materielle goder Varmeplanen for Skive Kommune forholder sig til varmeforsyningen i kommunen med den nuværende status og i et langsigtet perspektiv. Dette skal være med til at sikre, at investeringer i Skive Kommune sker bedst muligt set fra både et privatøkonomisk, selskabsøkonomisk, samfundsøkonomisk og miljømæssigt synspunkt. Bestående forhold I Skive Kommune er forskellen på opvarmningsprisen for et gennemsnitshus meget stor. Varmeprisen for fjernvarme i Skive Kommune varierer i dag mellem kr./år inkl. moms for det billigste værk til kr./år inkl. moms for det dyreste. Omkostningerne til et standard hus på naturgas er kr./år inkl. moms og kr. for olie, alle 2011-priser. Hvad gælder her? Kommunen har et mål om at have CO 2 -neutral varme i Miljøpåvirkning Varmeplanen giver mulighed for at etablere en varmekilde, som er mere privatøkonomisk fordelagtig, samtidig med at den er CO 2 -neutral.

10 Afbødende foranstaltninger Ingen. Beskrivelse af kumulative effekter Reduktionen af CO2 skal ses i sammenhæng med Varmeplanens øvrige tiltag. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Beregninger og vurderinger er foretaget på baggrund af den viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Ændringer i eksempelvis udvikling, politiske beslutninger og brændselssituationen generelt, kan således ændre forudsætningerne i denne Varmeplan. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget med udgangspunkt i Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Dette er valgt for at skabe et gennemskueligt grundlag for de der måtte være interesserede i at kigge beregningerne efter. Forslag til overvågning Ingen 6.4 Jordforureningsforhold En gennemførelse af varmeplanen vil medføre, at der skal graves transmissionsledninger ned i mange vejstrækninger. Skal der fortrænges jord i den forbindelse skal det sikres, at der ikke flyttes forurenet jord til forureningsfølsomme områder. Bestående forhold Jord fra alle vejarealer er som udgangspunkt lettere forurenet. Hvad gælder her? Jorden skal håndteres i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen Miljøpåvirkning Ved korrekt håndtering af jorden, sker der minimal miljøpåvirkning. Dog vil transporten medføre CO 2 udledning, med mindre transporten sker med CO 2 -neutrale køretøjer. Afbødende foranstaltninger Ingen. Beskrivelse af kumulative effekter Udledningen af CO2 skal ses i sammenhæng med Varmeplanens øvrige tiltag, så den samlede effekt vil være en reduktion. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen Forslag til overvågning Jordflytning registreres i JordWeb.

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE

MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE Dato 2011/01/27 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1. Indledning 1 2. Resume af miljørapport 2 3. Planens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm. Tirsdag den 1. december 2015 kl Velkommen!

Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm. Tirsdag den 1. december 2015 kl Velkommen! Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm Tirsdag den 1. december 2015 kl.17.00 Velkommen! Program Kl. 17.00 Kl. 17.05 Kl. 17.15 Kl. 17.25 Kl. 17.55 Velkomst v/ fmd.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 936 af 24. september 2009 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse Punkt 21. Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse 2015-032404 Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at

Læs mere

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV) Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr.

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr. Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007 (Sag. nr. 727-2009-72461 Dok. nr. 727-2009-687873, senest revideret 28.06.2010 af AMA) Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: Anonymiseret Sendes pr. e-mail til [XXX] og ikke også pr. brevpost Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Randers Kommune 2016 vurdering af planer prrammer. Lov om miljøvurdering af planer prrammer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Projektets navn: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Nyt Kraftvarmeværk Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning Debatoplæg Debat: 17.11-15.12 2016 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. klage over Ringkøbing Kommunes afgørelse af 2. oktober 2002 om afslag på ansøgning om ophævelse af tilslutningspligt til fjernvarme for ejendommen [...]

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer. Strategimøde Øst-gruppen 6. Februar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer. Strategimøde Øst-gruppen 6. Februar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer 1 Vision 100 % vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen med gradvist reduceret brændselsforbrug. Er vi enige? 2 Mål 1. Nuværende og kommende

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 1 Afsluttende myndighedsbehandling efter forlængede høringsperiode

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk 19-09-2017 Sagsnr. 01.02.05-P16-116-17 Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.. Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.14

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarmeforsyning af lokalplanområde 3-694 Seden Nord 31. august 2012 1/30 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Retsgrundlag...

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Notat. Svendborg projektforslag Vurdering af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. : Nina Lindbjerg, Svendborg Kommune

Notat. Svendborg projektforslag Vurdering af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. : Nina Lindbjerg, Svendborg Kommune Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Svendborg projektforslag Vurdering af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Teknisk risikovurdering

Teknisk risikovurdering Fax +45 9839 2498 Tønder Kommune Morten Hofmeister Nordjylland Att.: Lene Heissel og Henrik Hansen Tlf. +45 9682 0400 Skørping 11. maj 2015 Mobil +45 2234 4703 mh@planenergi.dk Teknisk risikovurdering

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Miljøvurdering af Vejudbygningsplan for Aalborg 2009-16, tillæg - februar 2009

Miljøvurdering af Vejudbygningsplan for Aalborg 2009-16, tillæg - februar 2009 Til Kopi til Fra Trafik og Veje, att. Malene Kofoed Nielsen Sagen Pia Mathiasen 22-04-2009 Sagsnr.: 2008-10049 Dok.nr.: 2009-123969 Init.: pim Miljøvurdering af Vejudbygningsplan for Aalborg 2009-16, tillæg

Læs mere