Om den vanskelige og vidunderlige rejse fra billede til virkelighed. i samarbejde med Credo Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om den vanskelige og vidunderlige rejse fra billede til virkelighed. i samarbejde med Credo Forlag"

Transkript

1 Om den vanskelige og vidunderlige rejse fra billede til virkelighed i samarbejde med Credo Forlag

2 Magnus Malm 2003 Udgivet i Sverige på Artos bokförlag, 2003 Originaltitel: Bildfaktorn i Danmark: Boedal 2004 Udgivet i samarbejde med Credo Forlag ISBN Foto: Peder Hildor Omslag: Gunnar Dagnå Illustrationer: Carsten Hestbech Oversættelse: Leif E. Kristensen Tryk: P.J. Schmidt, Vojens Forlaget Boedal Falkevej 12, 3200 Helsinge

3 INDHOLD Forord 7 Scener fra et galleri 11 Kunsten at gå ved siden af sig selv 17 Thomas og Camilla kender hinanden ret godt nu 40 Om at bo i to huse 64 Hvordan kan man drikke, når der ligger et låg over brønden 89 Spejlet som revnede 118 Aldrig har nogen set på mig som han 143 Sprogets langsomme rejse fra jeg til du 168 Lad os gå ned til havet 196 To bønner 218 Noter 220

4

5 FORORD FOR 12 ÅR SIDEN begyndte jeg at arbejde med åndelig vejledning. Retræter og personlige samtaler var det værksted, hvor jeg fik plads som lærling. Jeg fik hjælp af gode sjælesørgere, kloge (og ældre) kollegaer samt velprøvede bøger fra kirkens lange erfaring. Ikke mindst blev Ignatius af Loyola en slags åndelig far for mig, både i mit personlige liv og i mit arbejde. Jeg opdagede snart, at samtalen med mennesker ofte kom til at kredse om to hovedspørgsmål: gudsbillede og selvbillede. Den ydre historie har naturligvis vekslet i utallige varianter, de konkrete problemer har været ret så forskellige, for hvert enkelt menneske er unikt. Men nedenunder disse forskellige mønstre fandt vi gang på gang to spørgsmål, som syntes at påvirke alt andet: Hvilket billede har jeg af Gud? Hvilket billede har jeg af mig selv? Jeg opdagede også, at åndelig vejledning oftere handler om at hjælpe mennesker ud af en form for åndelighed end ind i det åndelige. Vi har ofte forbløffende sejlivede forestillinger om, hvad åndelighed er, og disse viser sig normalt at være mere en hindring end en hjælp, når vi skal udvikle et personligt forhold til Gud. I vores vejledningsteam har vi fundet frem til denne hovedregel: I jo højere grad et menne- 7

6 ske lægger sin egen målestok for åndelighed til side og ganske enkelt er sig selv, desto lettere får dette menneske et åbent forhold til Gud. Det er det samme i menneskets andre relationer. Også dét er en erfaring, der har vokset sig stadig stærkere gennem årene: Virkeligheden er vævet i ét stykke. Det, som hindrer eller åbner vores relation til Gud, er ofte det samme, der påvirker vore relationer til andre mennesker. Det, som psykologien beskriver, er i grunden ikke noget andet end de sammenhænge, Bibelen taler om, og i den åndelige vejledning viser de sig at være uadskillelige sider af den samme virkelighed. En ægteskabskrise følger de samme spilleregler som vore personlige kriser: samme flugtveje og samme muligheder for udvikling. En politisk analyse adskiller sig ikke nævneværdigt fra grundtemaerne i den åndelige vejledning: identitet, frygt, tryghed, forsvar. Hvis vi forsøger at skære virkeligheden ud i åndelige og politiske eller værdineutrale bidder, gør vi den blot endnu sværere at forstå og håndtere. Først når vi har afsløret disse revirmarkeringer som falske, kan vi begynde at opdage, hvordan tingene hænger sammen. Nu har jeg så forsøgt at skrive en bog om dette emne. Muligvis kan det prætentiøse ved at give sig i kast med et så uudgrundeligt mysterium dæmpes af det faktum, at bogen først og fremmest bygger på min egen historie. Hvad jeg her skriver om krampagtigt fastholdte billeder og sprukne facader, handler i bund og grund om min egen længsel efter at finde vej jeg har personligt stiftet bekendtskab med adskillige af de processer, der er beskrevet i bogen. Hvis tonen ind imellem skulle slå over i det teoretiske, skyldes det sikkert mit eget behov for at holde smerten på afstand. Jeg ved alt for godt, at disse erfaringer kun kan forstås indefra. Det stiller både forfatteren og læseren over for et andet problem, nemlig at en stor del af de mønstre, der beskrives, 8

7 ligger i vores underbevidsthed. Og det ubevidste kan man som bekendt ikke tale til, da det netop er ubevidst. Hvis du påpeger et sådant mønster hos mig, vil jeg benægte det med samme selvfølgelighed, som jeg ville afvise det, hvis du påstod, at der står en cykel i min dagligstue. Og der er risiko for, at jeg oven i købet bliver vred, fordi jeg føler mig anklaget: Skulle jeg? Når jeg alligevel vover at skrive dette, skyldes det fire løfterige muligheder: Den første er, at læseren allerede er begyndt at få øje på en del ubevidste mønstre, og bogen kan være en hjælp til at arbejde med dem. Den anden er, at bogens beskrivelser vækker en fornemmelse, en første anelse om, hvad der befinder sig under overfladen. Forsøg da ikke at presse eller stresse en udtømmende indsigt frem, men vent og se. Læg bogen til side en tid, foretag dig noget andet, eller læs noget andet. Sådanne ting må tage deres tid. Det er langt vigtigere, at vi lytter til vores indre, end til hvad der står i en bog. Den, der har en sjælesørger, kan med fordel tage tankerne op der. Den, der ikke har en sjælesørger, kunne måske begynde at overveje, om det var tiden at finde én Den tredje mulighed er, at læseren bliver så provokeret af det, jeg skriver, at bogen ryger i skraldespanden, og blodtrykket helt til vejrs. Blæse være med bogen, men det er bekymrende med blodtrykket Det løfterige er muligheden for, at denne læser begynder at lytte til sin vrede, mere end til mine ræsonnementer. Så kan den voldsomme reaktion føre ind på spor i læserens egne erfaringer, spor, der åbner uanede perspektiver. Den fjerde er, at mennesker, der selv arbejder med sjælesorg og åndelig vejledning, kan finde nøgler og værktøj i denne lille kasse. Eller med et lidt blødere billede: stemmer at tale med, ansigter at spejle sig i. 9

8 Og hermed giver jeg disse ufærdige skitser fra mig. Til læseren med ønsket om en god rejse. Til Gud, som har en barmhjertig evne til at rette op på vore fejltagelser. Asklanda, en regnfuld sommerdag i det nådens år 2002.

9 HVORDAN KAN MAN DRIKKE, NÅR DER LIGGER ET LÅG OVER BRØNDEN? N NONNE VAR MIDT i en dyb troskrise. Hun havde en åndelig vejleder, men samtalerne førte hende ikke til nogen klarhed. Hun følte sig stadig mere pres- Eset mellem sin ydre, radikalt åndelige livsførelse og sin indre tørke og tomhed. De velkendte ord om Gud sagde hende ikke noget, og bønnen var en plagsom blanding af tvangsmæssige gentagelser og rungende tomhed. Så en dag gik hun ind og satte sig alene i et kapel. Da hun havde siddet en stund, mærkede hun, hvordan hun langsomt blev fyldt af en dyb indre ro. Hun følte en sådan stille glæde, at hun til sidst rejste sig og begyndte at danse rundt i kirken. Hun fortalte senere sin åndelige vejleder om denne erfaring, og da han spurgte, hvad der udløste denne glæde, svarede hun: Jeg indså pludselig, at Gud ikke findes. Hendes vejleder havde stor erfaring og blev ikke nævneværdig forskrækket over svaret. De fortsatte deres samtaler gennem nogle måneder. Efter den dybe forløsning i kirken fulgte en proces, der hjalp kvinden til at se, hvor bundet og tynget hun havde været af sit gudsbillede. Hun indså efter nogen tids dybere bearbejdning, at det ikke var Gud, der havde drænet hendes livsfølelse, men hendes egne umenneskelige forestillinger om ham. Det var billedet, der gik i stykker, ikke Gud. 89

10 Hendes vejleder hjalp hende til at se forskellen mellem hendes forestillinger om Gud og den levende Gud, han, som er den, han er, uanset hvilke billeder vi har af ham. Nonnen sagde nej til sit gudsbillede, men dét var ikke det samme som at sige nej til Gud. Det var derimod en forudsætning for at kunne sige ja til ham. Men tag jer godt i agt! I så ikke nogen skikkelse, den dag Herren talte til jer på Horeb inde fra ilden. Gør derfor ikke noget så ødelæggende som at lave jer gudestatuer i nogen som helst form, i skikkelse af mand eller kvinde 45 Hvorfor slår Bibelen dette fast igen og igen? Er det en kulturelt betinget frygt for religionsblanderi? I så fald har disse advarsler ikke meget at sige os, som lever i en pluralistisk kultur. Er det et udtryk for en autoritær gudsforestilling, hvor mennesker forbydes at tænke selv? I så fald hører det hjemme i den religiøse affaldsbunke, vi må fjerne for at finde Gud. Eller er det en nøjagtig beskrivelse af menneskers tidløse tilbøjelighed til at anskaffe sig kulturelt og psykologisk betingede gudsbilleder, som før eller senere viser sig at skygge for virkeligheden? Michael har ikke været i kirke i mange år. Under et besøg hos hans kusine, Eva, spørger hun, om han ikke vil tage med hende til bibelstudium, og for ikke at skuffe hende svarer han ja. Præsten gennemgår et kapitel i Romerbrevet og taler om, hvordan synden driver os væk fra Gud, og hvordan Kristus har stillet sig i vejen for denne destruktive drivkraft, så vi frit kan vende tilbage til Gud. Der går ikke mange minutter, før Michael begynder at føle sig utilpas, og han fortryder, at han sagde ja. Han mærker, at hans hjerte begynder at slå hurtigere, og han ser ned, for at ingen skal opdage, at han sikkert har fået en anden farve i ansigtet. Han undgår at møde Evas blik. På vej hjem fra kirke vil Eva gerne vide, hvad han syntes om det. 90

11 Det kan godt være, at jeg sårer dig nu, men jeg havde det faktisk ret dårligt hele aftenen. Jeg burde have vidst det: Så snart man sætter sine ben i kirken, får man at vide, hvilke fæle kræfter man har inden i sig, og at man absolut ikke kan klare sig selv. Jeg oplever det som en umyndiggørelse, som en krænkelse. Eva bliver først helt målløs. Michaels reaktion er så langt fra hendes egen oplevelse hun kan ikke begribe, at præstens udlægning kunne opfattes på den måde. Hvordan kunne han Men det hele gik jo ud på, at Kristus kan sætte os fri til at være os selv, forsøger hun til sidst. Han gav sit liv, for at vi skulle blive frie. Hvad krænkende er der i dét? Dét at jeg bliver underkendt. Alt det der med, at jeg kun gør forkert, at jeg er en uduelig skid, som en eller anden rar Gud må forbarme sig over, hvis der skal blive noget ud af mig. Det er da meget krænkende. Hvordan Evas og Michaels samtale slutter, melder historien ingenting om. Derimod fortæller den nogle vigtige ting om, hvordan vore gudsbilleder fungerer: Vores gudsbillede formes ikke først og fremmest af bøger, vi læser, eller prædikener, vi hører. Menneskers forhold til Gud er ikke et sæt af meninger, men en relation hvad enten den så er afbrudt eller genoprettet. Vores evne til at forholde os til Gud ligger dermed på samme plan som vore andre relationer det vil sige, at det ikke er noget, vi kan studere os til, men noget vi erfarer. Havde vores gudsbillede ligget på det rationelle plan, kunne Michael have ført en rationel samtale om præstens bibeludlægning. Omtrent som når vi forsøger at forstå brugsanvisningen til en støvsuger, uden at det berører dybere lag i vores sjæleliv. Vore følelser og vores krop giver hurtigere og sikrere signaler end intellektuelle ræsonnementer. Michael forsøger at styre sin adfærd med sin fornuft, først ved at sige ja til noget, 91

12 han egentlig ikke vil, siden ved at forsøge at skjule, hvordan han virkelig reagerer. Men fordi det hele udspiller sig på et dybere plan, preller tankerne af mod følelserne. Tilsvarende vil Eva sikkert snart mærke, at hun ikke kommer nogen vegne ved at forsøge at overbevise Michael om, at det egentlig var gode nyheder, han havde hørt. Hans følelser havde opfattet noget andet, og da kan han ikke frit og rationelt vurdere argumenterne. Gudsbilledet har dybe rødder, som går tilbage til erfaringer, der er fjernt fra det, der sker her og nu. Hverken Eva eller Michael kommer til bibelstudiet som åbne mennesker. De er ikke ubeskrevne ark, der åbent kan tage alt til sig uden at lade det farve af deres egne erfaringer. Eva er åben i den forstand, at hun erfaringsmæssigt har lært, at der findes vand at drikke i denne brønd. Men når hun drikker, er hun samtidig påvirket af det, der tidligere er sket i hendes liv. Michael har måske en lille sprække af åbenhed, men hans tidligere erfaringer har givet ham en så negativ forventning, at der skal yderst lidt til, for at sprækken lukkes til igen. Gudsbilledet er ikke et færdigt billede, men mere en måde at se på. Nærmest som briller: Vi ser ikke på vores briller, vi ser gennem dem. Normalt tænker vi ikke på, at vi har briller, ikke før der sker noget vi taber dem, de går i stykker, synet ændrer sig og så videre. På samme måde er vores inderste gudsbillede ubevidst og fungerer som et filter for alt, hvad vi ser og hører. Dette gudsbillede kan til og med se helt eller delvist anderledes ud end vores officielle gudsbillede, den forestilling om Gud, som vi fremfører, når nogen spørger, hvordan vi tænker os Gud. Evas forundring over Michaels reaktion kan være et signal om, at hun selv har en del tilbage at opdage i sit eget indre, når hun ikke engang kan forestille sig sådanne følelser. Der er en vigtig sammenhæng mellem vores selvbillede og vores gudsbillede. Selvbilledet ligger til grund for alle vo- 92

13 re relationer, også gudsforholdet. Vi tager os selv med ind i alle møder, og vores selvbillede er en hovednøgle i vores måde at forholde os til andre på, både Gud og mennesker. Det aggressive forsvar mod den underkendelse, som Michael føler, fortæller måske nok så meget om hans syn på sig selv end om hans syn på Gud. Ingen af os synes om at blive underkendt, men den, der har sår på dette område, har lavere tærskler mod at opleve det igen. Det er måske ikke kun sit gudsbillede, Michael får bekræftet i kirken, men også hans selvbillede. Og så er hans vrede egentlig et sundt signal, en protest mod billeder, der skygger for virkeligheden. Som det var tilfældet med vores selvbillede, har vore forældre også en afgørende indflydelse på vores gudsbillede. I virkeligheden handler alle relationer om evnen til at vise tillid, og her er mor og far de første til at påvirke os. Den måde vi bliver behandlet på i vore første leveår, har afgørende betydning for, hvordan vi senere møder livet. Den måde, vi bliver taget imod på som små, har indflydelse på, hvordan vi tager imod andre, når vi bliver voksne. For at vende tilbage til billedet af huset: Det hus, der blev indrettet i et komplekst samspil mellem arv og miljø, da vi var børn, er det hus, som vore relationer kommer til at udspille sig i både til andre mennesker og til Gud. Dermed ikke være sagt, at huset altid må se ud på den måde, at vi for altid vil være låst af vore tidligere begrænsninger. Da gudslængslen driver farisæeren Nikodemus til at opsøge Jesus ved nattetide, stiller han det samme spørgsmål som vi, når vi fortvivles over, hvordan vore gudsbilleder og selvbilleder er blevet: Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes? Og Jesus svarer, at vi må fødes på ny: Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden

14 Kan et menneske med stivnede billeder af sig selv og af Gud virkelig komme ud i en sådan frigørende vind? Guds Ånd fornyer jorden hvert eneste år og lader frosne, sorte grene skyde knopper og bære svulmende frugter. Skulle han ikke kunne gøre det samme med et menneske, der vender sig til Kristus, retfærdighedens sol? Hvordan går det til? Jesus giver forbavsende lidt konkret vejledning. Måske er hans henvisning til vinden netop en antydning af, at denne proces ikke kan styres efter et skema. Gud er uforudsigelig. Som mor eller far Hvis vi begynder med mor og far, for det gør livet jo på hvilken måde bliver vores gudsbillede påvirket af dem? Ét svar er, at det sker på lige så mange måder, som der er mødre og fædre i verden. Et andet svar er, at der er genkendelige mønstre, der går igen. Nogle af dem kan måske tegnes sådan: Den autoritære far. Det synes at være her, vi finder det klassiske onde gudsbillede på vore breddegrader. Ingmar Bergmans styrkeprøve med præstefaderen og Gud i en mildest talt sammenblandet person kan stå som et typisk eksempel på dette gudsbillede. Faderens strenghed tvinger barnet til at krybe sammen, til at gemme sine virkelige følelser og tanker. Når et barn på den måde blander Gud og far sammen, skyldes det sandsynligvis, at far også har gjort det! Så bliver Gud en sort, kvælende skygge: en, man må beskytte sig imod, formilde eller rive sig løs fra. Den overbærende mor. Terapeuten og teologen Margareta Kiefer taler om to gudsbilleder en dømmende overjegsgud og en overbærende modergud, og hun mener ikke, at vor tids stressede forældre har tid eller kræfter til at stille krav til deres børn: For mennesker med denne baggrund vil gudsbilledet blive domineret af godmodighed. Gud elsker mennesker, uanset hvordan vi opfører os, og stiller ingen 94

15 krav, en ganske harmløs figur, som det er godt at søge tilflugt til, når livet gør ondt, men som aldrig kalder mennesker til omvendelse. 47 Den fraværende. Dette er på mange måder det vanskeligste af alle gudsbilleder. De negative ting, som mor eller far har gjort, kan jeg forholde mig til ved at blive vred, gøre oprør, bearbejde og til sidst tilgive. Men hvordan forholder man sig til noget, som aldrig har været der, eller som forsvandt alt for tidligt? Et sort hul af savn kan diffust brede sig ud i følelseslivet, og længslen famler uden noget holdepunkt i erfaringer og minder. Alligevel har mange smagt erfaringen bag ordene i Salmernes Bog: Min far og mor har forladt mig, men Herren tager mig til sig. 48 Den altid arbejdende. Far var kun hjemme i weekenden. Han var altid på rejse. Mor havde aldrig tid til mig, for hun arbejdede hele tiden. Hun var altid stresset, for hus og hjem skulle være så perfekt. Billedet af mor og far er billedet af nogen i stadig bevægelse, konstant arbejdende. Måske var den eneste chance for at få kontakt med dem som lille at tage med dem på arbejde, og som større selv at gøre sig synlig for dem på deres måde: ved virkelig at præstere noget. Så bliver Gud også en, der hele tiden er på vej et andet sted hen, som hele tiden har sit ansigt vendt mod arbejdet ikke mod mig. Den eneste måde at blive synlig over for ham på er ved at udrette noget, den eneste måde at omgås ham på er at arbejde for ham. Den kontrollerede. Følelser var ikke noget, man viste, og endnu mindre talte om. Far var altid tavs og forsvandt, når han var utilfreds med noget eller havde det dårligt. Mors følelsesliv var lige så velordnet som hendes dagligstue, i hvert fald på overfladen. Det blev aldrig sagt lige ud, men det blev kommunikeret desto mere effektivt: følelser er som støv, og det skal holdes væk. Sår og konflikter blev fejet ind under gulvtæppet: Rod ikke op i dét, der allerede er sket, nu skal vi 95

16 videre. Når mennesker med en sådan baggrund skal begynde at forholde sig til Gud, har de en dybt rodfæstet modstand mod at vise deres sande ansigt over for ham. Det bliver de fromme ord, de rigtige formuleringer så Gud bliver tilfreds. Den uberegnelige. Børn udvikler hurtigt en sikker intuition, når det gælder forældrenes sindstilstand. Hvis mor eller far uden nogen synlig grund svinger i pludselige skift mellem vrede og venlighed, skaber det en dyb utryghed hos børnene, som aldrig rigtig kan vide, om de er velkomne. I stedet vokser følehornene: Hvilket humør er mor i i dag? Er der alkohol med i billedet, bliver forældrenes omslag ekstra dramatiske, og en stor del af barnets energi bruges på at navigere sådan, at svingningerne ikke bliver endnu værre. Uberegnelige forældre kan påvirke relationen til Gud med en utryghed, som hindrer virkelig tillid: Man ved aldrig, hvad han kan finde på. Den grænseløse. Grænserne er identitetens konturer. Når de er blevet trampet ned af omgivelserne, bliver vi utydelige og svage i vores selvopfattelse. Og når vi ikke er i kontakt med vore egne grænser, kan vi heller ikke respektere andres. En sådan mor eller far kommer ubevidst til at trampe omkring i barnets liv uden at kunne aflæse, hvor grænsen går mellem jeg og du. Dermed udviskes også barnets egne signaler og egen vilje og bliver utydelige. Er det mig, som vil det her, eller er det far? Så får jeg også problemer, når jeg skal begynde at forholde mig til Gud. Er det her min vilje, eller er det Guds? Er det i det hele taget i orden at have en egen vilje over for Gud? Den skrøbelige. Børn, der er vokset op med fysisk eller psykisk svage eller syge forældre, har ofte tidligt lært at tage mere hensyn til forældrenes behov end deres egne. Hvordan har du det i dag, Mor? Har du ondt nu, Far? Måske var man tvunget til at hjælpe til og tage ansvar for søskende og andet derhjemme. Der var ikke nogen hjælp eller trøst til 96

17 én selv, det måtte man selv sørge for. På den måde lærer barnet at blive mor for sin mor, og må måske som teenager opleve at blive betroet noget, som egentlig skulle være sagt til faderen. Og måske endnu dybere: at blive mor/far for sig selv. Har jeg på den måde båret både forældre, søskende og mig selv, sidder det dybt i mig, når jeg møder Gud: Jeg har ikke megen tro på, at han faktisk fuldt ud er i stand til at bære mig, men føler i stedet, at jeg må bære ham. Den overbeskyttende. Mor og far kunne aldrig sige nej, måske for at kompensere for alle de nej er, de selv var blevet mødt med som børn. Mit barn skal i hvert fald ikke behøve at Med til rollen hører også, at man hele tiden går en meter foran barnet for at anbringe velegnede stødpuder mod livets hårde slag. Forældreopgaven tolkes som kunsten at gøre livet så let som muligt for barnet. At udfordringer og modstand lige så vel som ømhed kunne være udtryk for omsorg, er ikke en del af verdensbilledet. Mennesker med den baggrund kan let føle sig forladt af Gud, når prøvelserne kommer. Fordi de så savner de erfaringer, der kan hjælpe dem til at se, at der kan ligge en dybere omsorg i et nej. Vi kunne fortsætte listen, men dette må være nok som en antydning af, hvordan mønstre der bliver grundlagt i barndommen siden ubevidst overføres på Gud. Men ligesom når det gælder selvbilledet, er forældrene langt fra alene om at danne gudsbilledet. Det religiøse miljø af kirkelige traditioner og teologi, åndelige ledere og forbilleder, venner og litteratur kan naturligvis også have stor betydning. Og ligesom på alle andre områder er det også her den ubevidste påvirkning, der går dybest og er vanskeligst at værge sig imod. Det uudsagte bliver ofte det uimodsagte. Udtalte overbevisninger kan man lettere drage i tvivl og gøre modstand imod. 97

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 1 18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er i kirke til

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 9. september 2012 kl Salmer: 448/434/371/508//157/439/319/427 Uddelingssalme: se ovenfor: 319

14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 9. september 2012 kl Salmer: 448/434/371/508//157/439/319/427 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 9. september 2012 kl. 10.00. Salmer: 448/434/371/508//157/439/319/427 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Denne 14. søndag efter trinitatis

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

11. seftrin. Luk 18,9-14.

11. seftrin. Luk 18,9-14. 11. seftrin. Luk 18,9-14. Det er en vidunderlig tekst vi her har for os. Og når vi arbejder med denne tekst om tolderen og farisæeren, der var gået op i templet for at bede, så opdager vi, at vi automatisk

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

19. søndag efter Trinitatis

19. søndag efter Trinitatis 19. søndag efter Trinitatis Salmevalg Vågn op og slå på dine strenge, 745 Til himlene rækker dis miskundhed, Gud, 31 Jeg har en angst som aldrig før, 502 På Guds nåde i al våde, 518 Nu står der skum fra

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13 Prædiken 23. s.e trinitatis Mk. 12 38-44; Jer.7 1-11; Fil. 3 17-21 Salmer: 745, 301, 68--750, 448, 321 (alterg.), 13 Lad os alle bede! Kære Herre. Vi beder om at du vil gå i hjertet på os, og gøre os til

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere