Den Islamiske Psyke (Bog 2)

Transkript

1 Den Islamiske Psyke (Bog 2) Naim bin Ahmad Version: 2.0 Sidst opdateret: Forord Forskellen på den sproglige betydning og den shariamæssige betydning Begrebet الا یمان (al-iman) Ahad ahadith som kilder Indledning Allah) - La ilaha ill Allah (Ingen anden Gud end لا إله إلا االله Menneskeskabt lovgivning Shirk (afgudsdyrkelse) At følge sine egne lyster er shirk (afgudsdyrkelse) Ash-Shirk ul-akbar (Den store shirk) Ash-Shirk ul-asghar (Den lille shirk) Ash-Shirk ul-khafie (Den skjulte shirk) Al-Ikhlas الا خلاص Den sproglige betydning af الا خلاص al-ikhlas Den shariamæssige betydning af الا خلاص al-ikhlas Dårlige gerninger kan ikke gøres gode via hensigten (Fromheden) - At-Taqwa التقوى Den sproglige betydning af التقوى at-taqwa Den shariamæssige betydning af التقوى at-taqwa Man er ikke fejlfri fordi man har التقوى at-taqwa Allah giver et løfte om en udvej fra alle problemer via التقوى at-taqwa Waswas om Allahs løfte وسوس At-taqwa baseret på kærlighed التقوى At-taqwa baseret på frygt التقوى Begreber i Koranen relateret til frygt Den rette balance imellem frygt for straf og håb om tilgivelse Forskellige former for fysisk frygt Retskaffenhed, synd og de tvivlsomme emner Ijtihad og at forlade det tilladte Synder Tvivl om fatwa Den rigtige ijtihad og den forkerte ijtihad Et minimum af godt Den åndelige værdi (Fortrydelsen) - At-Taubah التوبة Den sproglige betydning af التوبة at-taubah Den shariamæssige betydning af التوبة at-taubah At-taubah er en pligt التوبة Hvad skal der bedes om tilgivelse for, og hvad skal angres? Synd åbner døren for Satan, og synd er årsagen til mange problemer i livet Problemer er ikke altid forårsaget af synd Allah straffer ikke dem, der ikke har modtaget Hans budskab Onde gerninger er altid onde også selvom et budskab ikke er modtaget Det der ikke tæller som synd Hvordan bliver synder skrevet op af englene? Side 1 af 123

2 Hvem bliver tilgivet? Muslimer der ikke angrer De uretfærdige, dem midt imellem, og de stræbende At-taubah sletter alle synder التوبة Det er ikke meningen at vi skal være fejlfri Forskellen på en god og en ond person ligger i hvorvidt man angrer De utaknemmelige der bliver straffet Når man synder, er man uretfærdig imod sig selv Fortvivlelse om Allahs Tilgivelse er en af de største synder Hvad når vi konstant fejler, og ikke kan forlade synd? Tilgivelsens betingelser Hvad nu hvis man kommer til at gentage synden alligevel? Synd imod andre mennesker Mord Kan mord imod en muslim tilgives? Drab der sker ved et uheld Synder der tæller som gode gerninger Er fortidens synder automatisk tilgivet, når en person konverterer til Islam? Man må ikke forbande muslimen der begår synd Beretninger der bringer håb og glæde Kaos eller Gud imellem årsag og resultat? forudbestemte) - Al-Qadar (Det القدر Den sproglige betydning af القدر Al-Qadar Den shariamæssige betydning af القدر Al-Qadar Ahadith om Al-Qadar Al-Qadar i en nøddeskal القدر Intet indtræffer undtagen efter Allahs tilladelse Vi tager vores forholdsregler Håb i Allah kontra håb i midlerne At søge hjælp hos andre end Allah er shirk Hvorfor lader Allah onde ting ske? Ulykke som konsekvens af synder Det er Allahs Al-Ghaib og vi må ikke spørge Når Al-Qadar indtræffer, rammer den alle Vi skal yde vores bedste og ikke bedømme al-ghaib Et markant eksempel på Allahs Al-Qadar i naturen Ting der påvirker Allahs forudbestemmelser Forventninger og tanker Men hvorfra og hvordan? Om at tænke godt om sig selv Dua (bøn) (Levebrødet) - Ar-Rizq الرزق Den sproglige betydning af الرزق - Ar-Rizq (Levebrødet) Den shariamæssige betydning af الرزق - Ar-Rizq (Levebrødet) Rizq kommer udelukkende fra Allah (swt) Rizq hører til al-ghaib (det usanselige) Vores indsats og stræben er aldrig årsagen til rizq Spørgsmål relateret til rizq Ting der påvirker rizq Synder At stole på Allah Pleje af familierelationerne Vær gavmild og giv ud for Allahs skyld Side 2 af 123

3 At hellige sit liv til tilbedelse (Levetiden) - Al-Ajal الاجل Den sproglige betydning af الاجل - Al-Ajal (Levetiden) Den shariamæssige betydning af الاجل - Al-Ajal (Levetiden) Døden og dødstidspunktet er forudbestemt og fastlagt af Allah (swt) Årsagen til at døden hører til al-ghaib (det usanselige) Naturlovene (Tilliden) - At-Tawakkul التوكل Den sproglige betydning af التوكل at-tawakkul Den shariamæssige betydning af التوكل at-tawakkul At kende Allah (swt) Man skal handle for at opnå et mål At stå fast At stole på Allah (swt) frivilligt Hjælp fra Allah afhænger af hvor meget vi stoler på Ham Hvordan bevarer vi optimismen? Tålmodigheden) - Al-Balaa wa As-Sabr (Prøvelserne og البلو والصبر Den sproglige betydning af البلو al-balaa Den shariamæssige betydning af البلو al-balaa Den sproglige betydning af الصبر as-sabr Den shariamæssige betydning af الصبر as-sabr (At beklage) sig går imod As-Sabr شكوى As-Sabr i relation til prøvelser, lidelser og deres belønning As-Sabr på godt og ondt Tilfredshed med Allahs fastbestemmelser Taknemmelighed Sorg er ikke i modstrid til as-sabr Hjertet skal udtømmes på Allah (swt) alene Allahs hjælp er nær dem der har as-sabr Vejen til Paradis og vejen til Helvede Når Allah sender englene som hjælp Om at hade denne verden og være træt af livet Svære prøvelser fra familie, venner og andre mennesker Livet i denne verden Mennesker skal dømmes på deres fromhed Copyright Copyright har ingen eksistensberettigelse i Islam. Denne bog kan frit citeres, kopieres, oversættes og trykkes uden tilladelse. I overensstemmelse med god islamisk skik vil en henvisning til forfatteren værdsættes såfremt materialet bruges. Brugte forkortelser (AH): Anno Hegirae, er latin og det bruges til tidsregning og det betyder I emigrationens år. AH skrives efter årstallet i den islamiske kalender. (E.V.T): Efter vor tid. (swt): سبحانه وتعالى (Subhannahu wa ta ala). Det betyder priset og ophøjet er Han og det bruges til at prise Allah, når Han nævnes. (saaws): صلى االله علیه وسلم (Sala Allahu alay-hi wa-sallam). Det betyder må Allah vise ham ære og skænke ham freden. Det bruges når man nævner Profeten Muhammad eller andre profeter. (raa): رضي االله عنه (Radhi Allahu anhu). Det betyder må Allah være tilfreds med ham. Det bruges når man nævner en af Profetens Sahabah. Side 3 af 123

4 (rha): رحمه االله (Rahimahullah). Det betyder må Allah være barmhjertig imod ham. Det bruges når man nævner en muslim, der er gået bort. (Bukhari): Henviser til hadithsamlingen Sahih al-bukhari, samlet af Imam Bukhari (d. 256 AH., 870 E.V.T.) (Muslim): Henviser til hadithsamlingen Sahih Muslim, samlet af Muslim bin al-hajjaj (d. 261 AH., 875 E.V.T.) (Abu Dawud): Henviser til hadithsamlingen Sunan Abi Dawood, samlet af Abu Dawood (d. 275 AH., 888 E.V.T.) (Tirmidhi): Henviser til hadithsamlingen Jami al-tirmidhi, samlet af Ibn Isa as-sulami ad-darir al-tirmidhi (d. 279 AH., 892 E.V.T.) (Nasai): Henviser til hadithsamlingen Sunan al-sughra, samlet af Ahmad bin Shuaib bin Ali bin Sinan Abu Abdur-Rahman al-nasai (d. 303 AH., 915 E.V.T.) (Ibn Majah): Henviser til hadithsamlingen Sunan bin Majah, samlet af Ibn Majah (d. 273 AH., 887 E.V.T.) (Imam Malik): Henviser til hadithsamlingen Muwatta Imam Malik, samlet af Imam Malik (d. 179 AH., 795 E.V.T.) Teksformattering Tekst der står med fed, er Koranvers. Tekst der står med kursiv, er hadith. Sol- og månebogstaver På arabisk opdeles konsonanter i to grupper. Den ene gruppe kaldes solbogstaver og den anden gruppe kaldes månebogstaver. Forskellen på de to grupper ligger i hvorvidt de gør bogstavet l stumt, når l kommer før et bogstav i bestemt artikel. Hvis bogstavet er et solbogstav, så bliver l stumt. På arabisk hedder solen al-shams, og det skrives med bogstaves l, men fordi bogstavet shiin, der her skrives som s, er et solbogstav, så udtales l ikke, men i stedet siger man asshams. I denne bog har jeg valgt at hjælpe læseren til den korrekte udtale af ordene, hvorfor jeg har skrevet bogstaverne som de udtales. F.eks. begrebet Al-Taqwa har jeg derfor skrevet som At-Taqwa selvom der burde stå Al- Taqwa, og begrebet Al-Taubah har jeg skrevet som At-Taubah selvom der burde stå Al- Taubah. Forord بسم االله الرحمن الرحیم Barmhjertige) (I Allahs navn, den Nådige, den Al pris og taknemmelighed tilkommer alene Allah, vi priser Ham, og søger Hans hjælp og tilgivelse. Vi søger tilflugt hos Allah imod vores egen ondskab, og imod det onde fra vore handlinger. Den som Allah retleder, kan ingen vildlede, og den som Allah vildleder, kan ingen retlede. Jeg bærer vidnesbyrd om at ingen har ret til tilbedelse eller underkastelse foruden Allah, alene, og jeg bærer vidnesbyrd om at Muhammad (saaws) er Hans Tjener og sidste Sendebud. Den Islamiske Psyke var oprindeligt en samling håndskrevne notater som jeg havde skrevet over en periode på godt 8 år. Efterhånden som tiden gik blev notaterne udvidet med egne kommentarer, og jeg har nu besluttet at udgive dem som en bog. Denne bog er blevet til den ene af bøgerne i en serie af tre bøger idet jeg håber, at Allah (swt) vil tillade at andre kan gavne fra Side 4 af 123

5 dem. De to andre bøger, som endnu er under udvikling, er bøgerne Den Islamiske Mentalitet og Den Islamiske Væremåde. Tilsammen udgør de tre bøger det der former den perfekte islamiske personlighed. Da jeg oprindeligt skrev notaterne til denne bog, gjorde jeg ikke meget ud af at nedskrive referencer til ahadith og beretninger, og der forekommer derfor ahadith og beretninger hvor referencen stadig mangler, men samtlige ahadith og beretninger der er brugt i bogen, er fra de kendte værker. På de ahadith og beretninger hvor jeg har nedskrevet referencen, er nogle referencer fra de arabiske kilder, mens andre kan være fra engelske oversættelser. Jeg har med vilje undladt fodnoter. Jeg synes at fodnoter er forstyrrende, når man læser, da man er nødt til at bryde læsningen og se ned. Jeg finder parenteser mindre forstyrrende, og har derfor valgt at bruge dem. Enhver form for oversættelse af Koranvers kan kun være meningsmæssig og tilnærmelsesvis. Koranen kan ikke oversættes til et andet sprog. Jeg har forsøgt at undgå overlapning i de forskellige afsnit, men det har været hensigtsmæssigt, nogle steder, at fremhæve det samme Koranvers eller den samme hadith - dette er med vilje. Hvis der er fejl i bogen så skyldes det udelukkende mine begrænsede egenskaber, og hvis der er sandhed og retledning i bogen, så skyldes det udelukkende Allahs (swt) Velsignelse og Nåde. Jeg vil meget gerne modtage forslag til forbedringer, fejlrettelser og andet der kan forbedre indholdet i bogen - stort såvel som småt. Forskellen på den sproglige betydning og den shariamæssige betydning I Islam skelnes der imellem ords sproglige betydning og den betydning som Islam senere har tillagt ordet. Den sproglige betydning af et begreb er den betydning som begrebet havde på det arabiske sprog før Islams tid. Det er den grundlæggende betydning af begrebet. Den shariamæssige (eller den åbenbaringsmæssige eller guddommelige betydning) er den betydning som Islam efterfølgende har tildelt begrebet, og som er blevet den anerkendte betydning overordnet set. F.eks. har begrebet salah den sproglige betydning at spørge, at bede eller at tigge om noget, men efter Islams tid er begrebet blevet udvidet til specifikt at betyde den islamiske bøn som er obligatorisk at udføre - med alle dens tilhørende bevægelser og udtalelser. Den shariamæssige betydning blev den dominerende betydning i de fleste begreber, mens den sproglige betydning blev forladt, men det gælder ikke alle tekster. Når vi derfor skal forstå en tekst korrekt er det vigtigt at vi undersøger i hvilken sammenhæng et begreb er blevet brugt. Her er det ofte konteksten der afslører den tilsigtede brug af begrebet. I denne tekst skelner jeg, hvor det er relevant, imellem ords sproglige og shariamæssige betydning. Begrebet الا یمان (al-iman) Side 5 af 123

6 Begrebet الا یمان al-iman bliver oversat til tro i samtlige Koranoversættelser, men det er direkte forkert. Begrebet iman - i henhold til sharia - er den absolutte overbevisning der stemmer overens med realiteten, og som er baseret på bevis. Det er derfor direkte forkert at oversætte iman til tro idet tro indbefatter tvivl og formodning. I denne tekst har jeg derfor valgt at bruge ordet overbevist, når jeg har oversat ordet iman, idet jeg mener, at det bedre dækker over betydningen af iman end ordet tro gør. Ahad ahadith som kilder Jeg har valgt at gøre brug af ahad ahadith, også kaldet enmandsberetninger, selvom det ikke er muligt at bekræfte indholdet af sådanne ahadith med absoluthed. I enhver ahad hadith er der altid mulighed for fejl og misforståelser i selve indholdet. Dette skyldes at mennesket er tilbøjelig til fejl af natur. Først når en hadith kan klassificeres som værende mutawatir, kan vi med sikkerhed sige at indholdet er sikker viden. Sådanne ahad ahadith kan imidlertid godt bruges som supplement til Koranvers, hvorfor de er med i denne bog. Disse ahadith udgør altså ikke beviser når det kommer til aqidahmæssige emner, men udgør udelukkende supplementer. Indledning Muslimer har siden islams begyndelse været mødt af et utal af udfordringer der har gjort det svært at holde fast i Islam. De første muslimer blev udsat for boykot, forfølgelse, tortur og død hvis de nægtede at følge den hedenske religion som Quraish praktiserede, og Profetens (saaws) bortgang resulterede i at et mindre antal muslimer vendte ryggen til Islam og frafaldt, hvilket igen skabte tvivl i sindet hos andre. I takt med at Den Islamiske Stat (Al-Khalifah) blev udbredt til andre lande blev muslimerne mødt med udfordringen om at holde Islam ren fra fremmede ideer og tanker. I dag står vi som muslimer overfor en lignende udfordring eftersom mange mennesker arbejder ihærdigt på at få muslimer assimileret i det vestlige livssyn, og regeringerne i de vestlige lande har lagt pres på deres tænketanke for at få udviklet specifikke strategier der skal sikre disse mål. Nogle af disse strategier kan kort opsummeres i følgende metoder: At man igennem medierne konstant fremhæver demokratiets frihedsidealer som endegyldige og fremstiller alt andet som menneskefjendsk. At man roser de organisationer der betragter Islam som forenelig med sekularistiske værdier og tanker. At man stempler de muslimer der kalder til politisk Islam som værende radikale muslimer. At man opdeler muslimerne i to gruppe: de moderate og de radikale. At man taler om Sharia som tilbagestående. At man stempler muslimske kvinder, der forholder sig til Islam, som værende undertrykte. Ovenstående strategier er blot en lille mængde af de mange forskellige strategier der bevidst Side 6 af 123

7 bruges for at få muslimer væk fra Islam. Vi er som muslimer derfor nødt til at stille os selv nogle vigtige spørgsmål: Hvad er en islamisk personlighed? Hvordan tilegner vi os en islamisk personlighed? Hvordan vedligeholder vi en islamisk personlighed og forhindrer at den bliver ødelagt? Hvordan styrker vi en islamisk personlighed og kommer tættere på Allah (swt)? Det islamiske livssyn (aqidah) er det vi som muslimer skal basere vores måde at tænke på (mentalitet) og vores måde at føle på (psyke), mens Allahs lovgivning (sharia) er det som vi skal basere vores handlinger på. Her er det utrolig vigtig at vi adskiller korrekt. Vi må således ikke basere vores tænkning eller følelser på Koranvers der er relaterede til handlinger eller omvendt - sådan som det er sket op igennem historien. Når Allah (swt) derfor påbyder at vi skal have at-tawakkul (stole) på Ham, så må dette ikke medføre manglende handlinger. Ejheller må søgen efter ar-rizq (levebrød) medføre en overdreven søgning, hvor vi arbejder 12 eller 18 timer om dagen, og dermed forsømmer andre vigtige forpligtelser som f.eks. dawah (kaldet til Islam). Vi er forpligtede til at adskille imellem det islamiske livssyn (aqidah) og den islamiske lovgivning (sharia). Det berettes at Umar bin Al-Khattab (raa) en dag gik forbi en gruppe mennesker der sad og tiggede, og han spurgte hvem de var. Han fik at vide: Det er al-mutawwakilun (dem der stoler) på Allah. Umar sagde: Nej! Det er dem der spiser, de spiser andre menneskers ejendom! Skal jeg ikke beskrive dem der virkeligt er al-mutawwakilun (stoler) på Allah? Det er den person der sår et frø i jorden, og derefter stoler på sin Herre Den Almægtige. Det islamiske livssyn (aqidah) er sammensat af entydige Koranvers og entydige og absolutte bekræftede ahadith og disse skal udgøre fundamentet i vores overbevisning og i vores følelser. Vi kan bedst forestille os det islamiske livssyn (aqidah) som en slags grundlæggende tanker, tanker der kommer før alle andre tanker, og hvorpå alle andre tanker, følelser og ideer skal bygges. Som eksempel kan nævnes tanken om Allahs eksistens. Denne tanke er en grundlæggende tanke der har betydning for alle andre tanker i vores liv. Vi baserer enhver tanke, enhver følelse og enhver handling i vores liv på denne grundlæggende tanke. Det er det der menes med at tanken er grundlæggende. Her skal man ikke blive forvirret og begynde at diskutere om man kan kalde Koranvers for tanker. Det er ikke det der menes med ovenstående eksempel. Fakta er at Koranen indeholder nogle fundamentale koncepter, koncepter som vi kan kalde for tanker, tanker som vi kan forstå og tænke. Det islamiske livssyn (aqidah) må kun sammensættes af entydige Koranvers og entydige og absolutte bekræftede ahadith, og det må ikke sammensættes af flertydige Koranvers eller tvivlsomme ahadith (hadith ahad). De flertydige Koranvers og de tvivlsomme ahadith kan benyttes som forstærkende eller forklarende elementer, men de kan ikke udgøre beviser for den islamiske aqidah. En sand islamisk personlighed er bygget på det islamiske livssyn og personens tanker, følelser og handlinger stemmer grundlæggende overens med Islam, men ikke kun det. Personen er tæt på Allah (swt), og forsøger at leve hver eneste dag i dyb kontakt til Allah (swt). Denne kontakt kommer ofte til syne i form af en sanselig følelse af dyb nærhed til Allah (swt), og nogle islamiske personligheder modtager, som resultat af deres nærhed til Allah (swt), forskellige velsignelser som f.eks. al-farisah (ophøjet indsigt) og as-sakinat (velsignet fred). Side 7 af 123

8 Få muslimer har i dag forstået vigtigheden af al-farisah og as-sakinat, men det er noget alle Sahabah (raa) var dybt optaget af, og det var noget Profeten (saaws) ofte talte om og lavede dua (bøn) om. Allah (swt) siger: Og hav as-sabr, og din as-sabr kommer udelukkende fra Allah. (16:127). Ibn al-qayyim al-jawziyyah (rha) skriver følgende til ovenstående vers: Dette vers fortæller os at as-sabr ikke kan opnås uden hjælp fra Allah, hvilket betyder, at ud over Allahs hjælp så har vi brug for maiyyah (Hans følgeskab), sådan som det fremgår i hadithen. Abu Hurairah (raa) beretter at Profeten (saaws) sagde: Allah sagde: Den som viser fjendskab imod en hengiven tilbeder af Mig, vil Jeg være i krig med. Min tjener kommer ikke nærmere Mig med noget som Jeg elsker mere end de forpligtelser, som Jeg har lagt på ham. Og Min tjener fortsætter med at nærme sig Mig med mustahab (frivillige gerninger), indtil Jeg elsker Ham. Når Jeg elsker ham, er Jeg hans hørelse med hvilket han hører, hans syn med hvilket han ser, hans hænder med hvilke han griber, og hans fødder med hvilke han går. Hvis han skulle bede Mig om noget, ville Jeg sandelig give det til ham, og skulle han bede om tilflugt, ville jeg skænke ham det. Jeg tøver ikke med noget så meget som med at tage Min trofaste tjeners sjæl, han hader døden, og Jeg hader at gøre ham ondt, men han skal dø. (At-Tabarani. Bukhari har den også dog uden men han skal dø ). Allahs hjælp gives til både den der har iman, og til den der er en forbryder, begge modtager nåde og forsyning. Denne hadith beskriver noget mere, nemlig Allahs følgeskab, som den der har iman modtager, når han udfører ekstra frivillige handlinger af tilbedelse indtil Allah elsker ham. Når han opnår den tilstand, og Allah er hans hørelse med hvilken han hører, og hans syn med hvilket han ser, så bevæger han sig ikke, og udfører ingen handling undtagen Allah er med ham. Den der opnår denne status kan have as-sabr for Allahs skyld, og han kan udholde store besværligheder for at gøre Allah tilfreds. Den person der ikke når dette niveau, kan ikke have det samme niveau i as-sabr, hans niveau i as-sabr afhænger af hvor meget han har Allahs følgeskab. Den mumin der nyder Allahs følgeskab, vil opnå niveauer i as-sabr der er umulige for andre at nå. Og dem der har as-sabr, er vinderne i denne verden og i den næste verden fordi Allah er med dem: For Allah er med dem der har as-sabr. (2:153). Det er et specielt følgeskab der betyder, at Han beskytter og hjælper dem. Al-Farisah (ophøjet indsigt) og as-sakinat (velsignet fred) er blot nogle af de ting som vi som muslimer skal ønske at få fra Allah (swt), men en islamisk personlighed har endnu større indhold, og Allahs (swt) tilfredshed er det største. - La ilaha ill Allah (Ingen anden لا إله إلا االله Gud end Allah) Når vi som mennesker bekender os til Islam, sker det igennem at vi udtaler den islamiske trosbekendelse. Den første del af trosbekendelsen indeholder en bevidnelse på Guds eksistens, og på at Han alene er den der fortjener tilbedelse, tjeneste og underkastelse. Den anden del af trosbekendelse indeholder bevidnelse på at Profeten Muhammad (saaws) er Hans sidste Profet og Sendebud. Allah (swt) siger: Så vid, at لا ل إ ه لا إ الل ه (la ilaha ill Allah) (47:19). Side 8 af 123

9 Ordet ل إ ه (ilaha) betyder tilbedelse, at beskytte, at befri, den man er en slave for, gud og den man tjener. Ordet لا (la) antager i denne sætning betydningen ikke. Og ordet لا إ (ill) betyder i denne sætning end. Og ordet الل ه (Allah) er Guds egenavn. Man kan derfor oversætte trosbekendelsens første led til at betyde: Der eksisterer ikke nogen anden gud end Allah. Du må ikke tilbede andre end Allah. Du må ikke være en slave for nogen anden end Allah, og du må ikke tjene nogen anden end Allah. Som muslim er det ikke nok at man bevidner, at der ikke eksisterer nogen anden gud end Allah, man skal også bevidne at man kun må tjene og tilbede Allah (swt). At tilbede Allah har en større betydning i det arabiske sprog end det kan forklares med det enkelte ord tilbedelse på dansk. Tilbedelse på dansk omfatter bøn, faste og tjeneste i en religiøs henseende, men på arabisk dækker det over meget mere. Allah (swt) siger i surah at-taubah vers 31: De tog deres præster og munke som herrer foruden Allah, og også Messias Marias søn, til trods for at de udelukkende blev befalet at tilbede én Herre. Der er ingen anden herre foruden Ham. (9:31). Adi bin Hatim (raa), der var kristen før han konverterede til Islam, kom ind til Allahs Sendebud (saaws) da han (saaws) fremsagde det ovenstående Koranvers. Adi sagde: Vi har ikke tilbedt vores munke og præster. Profeten (saaws) sagde: Gjorde de (munkene og præsterne) ikke det forbudt som Allah havde gjort tilladt, sådan at I tog det som forbudt, og gjorde de ikke det tilladt som Allah havde gjort forbudt, sådan at I tog det som tilladt? Adi svarede: Jo. Profeten (saaws) sagde: Dette er at tilbede dem! (Tirmidhi og Ahmad bin Hanbal). Dette betyder at tilbedelse, i dens essens, også omhandler underkastelse til love og regler. Enhver underkastelse til en lov er en tilbedelse af den der har formuleret loven. Det er altså med andre ord haram (forbudt) at man underkaster sig love og regler formuleret af andre end Allah. Allah (swt) siger: At lovgive tilkommer visselig udelukkende Allah. Han har befalet jer kun at tilbede Ham. (12:40). Og Allah (swt) siger: Mon de har partnere, der har vedtaget et livssystem for dem i deres levemåde? Og havde det ikke været for et fastlagt ord så ville sagen imellem dem være blevet afgjort. Og sandelig for dhalimun (de uretskafne) er der en streng straf. (42:21). Lovgivning er altså en ret forbeholdt Den Almægtige Allah og ingen anden, hverken andre mennesker eller os selv. Allah (swt) siger: Vil I acceptere en del af skriften og fornægte resten? Der er da ikke nogen anden belønning for den der handler sådan end skændsel i dette liv. Og på opstandelsens dag skal de overgives til den strengeste straf. Og Allah er ikke uvidende om hvad I gør. (2:85). Dette betyder at det at acceptere en del af Allahs love og regler, mens man fornægter en anden del, er haram (forbudt). Et samfund kan ikke fungere uden love og regler, men hvis man ikke anerkender at lovgivning Side 9 af 123

10 udelukkende tilkommer Allah (swt), så er man nødt til at erstatte Allahs love og regler med menneskeskabte love og regler og dette er ligeledes haram (forbudt). Allah (swt) siger: Den der søger et andet livssystem end Islam, skal vide at det aldrig vil blive accepteret af ham, og han vil på Dommedagen være en af taberne. (3:85). Menneskeskabt lovgivning Den der kalder til en anden lovgivning end Allahs (swt), anerkender en anden suverænitet end Hans, og konsekvensen er i værste fald at personen frafalder Islam. Allah (swt) siger: De der ikke dømmer med det, som Allah har nedsendt, er visselig kuffar (benægtere). (5:44). Og Allah (swt) siger: De der ikke dømmer med den lov, som Allah har nedsendt, er visselig dhalimun (uretskafne). (5:45). Og Allah (swt) siger: De der ikke dømmer med den lov, som Allah har nedsendt, er fasiqun (oprørske). (5:46-47). Sayyid Abul Ala Maududi (rha) skriver i sin tafsir til ovenstående tre vers: I denne passage (vers 44-47) har Allah vist at de der ikke dømmer med den lov, som Han har nedsendt er: 1. Kuffar (benægtere). 2. Dhalimun (uretskafne). 3. Fasiqun (oprørske). Som en naturlig følge til dette er den person der forkaster Allahs lovgivning, og som dømmer med en lov der er formuleret af ham selv, eller af andre, skyldig i tre forbrydelser. For det første praktiserer han kufr (benægtelse) af Allahs lov. For det andet bliver han skyldig i uretskaffenhed fordi han overtræder Allahs lov, som er perfekt i retfærdighed og rimelighed. For det tredje bliver han fasiq (oprørsk) imod Allah fordi han på trods af at han er Allahs tjener, overtrådte sin Herres lovgivning, og adopterede sin egen lov eller en andens lov. Således har han rent praktisk afbrudt troskaben og underkastelsen til sin Herre, og han har benægtet Hans autoritet. Dette er fisq (oprør). Denne kufr (benægtelse) og dhulm (uretskaffenhed) og fisq (oprør) er i følge dens natur en del af det at overtræde Den Åbenbarede Lov. Det er derfor ikke muligt at undgå disse tre forbrydelser når denne overtrædelse finder sted. De varierer dog i graden af skyldighed afhængig af deres natur og hvor omfattende denne benægtelse er. Hvis en person dømmer imod Den Åbenbarede Lov fordi han betragter den som værende forkert, og hans egen, eller en andens lov, som værende rigtig, så vil en sådan person være en kafir (benægter). Det vil sige én der frafalder Islam, såfremt han før var muslim. Men hvis en person mener, at Allahs lov er rigtig, men han i praktiske handlinger dømmer imod den, så vil han ikke frafalde Islam og blive en kafir (benægter), men vil være at betragte som en der blander sin iman (overbevisning) sammen med kufr (benægtelse), dhulm (uretskaffenhed) og fisq (oprør). Nogle er af den mening at de ovenstående vers kun henvender sig til Bogens Folk (jøder og kristne), men Koranens egne ord støtter ikke dette overhovedet. Og Hudhaifah (raa) modsagde også dette. Allah (swt) siger: Men nej, ved din Herre, de kan ikke have iman førend de gør dig (Muhammad) til dommer i alt hvad de end strides om, og derefter i deres indre ikke finder modvilje imod din dom, men accepterer den og underkaster sig Side 10 af 123

11 fuldstændigt. (4:65). At gøre Profeten (saaws) til dommer betyder at man underkaster sig Koranen og Sunnah, det var nemlig udelukkende på basis af Koranen og Sunnah at Profeten dømte. Og Allah (swt) siger: Jeres ven (Muhammad) er ikke faret vild, og han har ikke fejlet. Han taler ikke af eget begær. Det er kun Åbenbaring der åbenbares. (53:2-4). Altså var alle Profetens (saaws) domme udelukkende åbenbaring. Og Allah (swt) siger: I dag har Jeg fuldkommengjort jeres livssystem for jer, og har fuldkommengjort Min gunst mod jer, og har valgt Islam som jeres livssystem. (5:3). Man kunne spørge: Hvordan kan en 1400 gammel lov gøre sig gældende i moderne tid? Svaret er at den islamiske lov, Sharia, er henvendt til mennesket og til organisering af menneskets behov. Mennesket og menneskets behov har ikke ændret sig siden tidernes morgen. Det der har ændret sig er midler. Midler som transportmidler, kommunikationsmidler, og andre midler. Men de behov vi som mennesker har brug for at få opfyldt, via disse midler, er de samme behov - de samme behov der eksisterede for 1400 år siden, ja, selv for år siden, og de vil være identiske med de behov som mennesket vil have helt frem til jordens undergang. I Islam finder vi regler og love der kan behandle forhold omkring kloning, genmanipulation, organtransplantation, abort, reagensglas-børn, kunstig befrugtning, og alle andre af den moderne verdens problemstillinger. Dette skyldes at Sharia indeholder et juridisk princip kaldet Ijtihad, der er beregnet til at håndtere nye realiteter. Ijtihad er et for omfattende emne til at behandle i denne bog, men bogen Studies in Usul-ul-Fiqh (kan i skrivende stund downloades i PDF format) kan varmt anbefales for den der ønsker en uddybende opklaring af hvordan Sharia fungerer, og hvordan Ijtihadprocessen virker. Shirk (afgudsdyrkelse) Shirk er at give Allah (swt) partnere, og en person kan give Allah (swt) partnere på mange forskellige måder. Ulama (de retslærde) deler shirk op i tre slags. Ash-Shirk ul-akbar (Den store shirk). Ash-Shirk ul-asghar (Den lille shirk). Ash-Shirk ul-khafie (Den skjulte shirk). Forskellen imellem den store shirk og den lille shirk er at den store shirk bringer en person ud af Islam, det gør den lille shirk ikke. Den store shirk aflyser også gode gerninger, og den forårsager at alle gode gerninger bliver slettet. Allah (swt) siger: Hvis du giver Allah partnere i tilbedelse af Ham, sandelig så vil alle dine gerninger være spildt, og du vil uden tvivl høre til blandt taberne. (39:65). Det berettes fra Jabir (raa) at Profeten (saaws) sagde: Den der møder Allah uden at have lavet shirk imod Ham, kommer i Paradis, men den der møder Ham, og som har lavet shirk, uanset hvilken form, vil komme ind i Helvede. (Muslim). Det er kendt at Sahabah (raa) var mere bekymrede for at komme til at begå shirk, end de var for at komme til at begå synd. I dag er vi mere bekymrede for at begå synd, men tænker sjældent Side 11 af 123

12 over shirk. Alligevel er vi omringet af shirk hver eneste dag og samfundet som vi lever i, er voldsomt præget af shirk - det gælder også i det muslimske miljø. At følge sine egne lyster er shirk (afgudsdyrkelse) Hvis en person følger sine egne lyster, og gør det som han eller hun har lyst til, i stedet for at adlyde Allahs (swt) befalinger, så begår personen shirk. Personen gør med andre ord sine lyster til en gud ved siden af Allah (swt). Allah (swt) siger: Har du ikke set den som gør sine egne lyster til sin gud? Allah har genkendt ham, og har ladet ham fare vild, og har forseglet hans hørelse og hans hjerte, og har placeret et slør over hans syn. Hvem skal da retlede ham efter Allah? Vil I da ikke modtage advarsel? (45:23). Og Allah (swt) siger: Har du nogensinde overvejet den persons situation der gør sine egne lyster til sin gud? Kan du tage ansvar for at retlede en sådan rigtigt? Mener du at de fleste af dem hører eller forstår? De er kun som kvæg! Nej, de er endnu værre end kvæg. (25:43-44). Det berettes fra Abu Hurairah (raa) at Profeten (saaws) sagde: Af alle de falske guder der tilbedes og tjenes i stedet for Allah, da er den værste i Allahs øjne en persons egne lyster. (At- Tabarani). Sayyid Abul Ala Maududi (rha) skriver i sin tafsir til verset: Da han tjener sine egne lyster, som den der tilbeder en afgud, så bliver han ligeså skyldig i shirk som den der tilbeder en afgud (i form af en statue). Ash-Shirk ul-akbar (Den store shirk) Denne type af shirk kan være udvendig som f.eks. når mennesker tilbeder statuer eller gravpladser eller døde mennesker. Eller den kan være indvendig som f.eks. når mennesker sætter sin lid til andre ikke-eksisterende guder, eller når mennesket udviser hykleri overfor Allah (swt), eller mener at Hans lov er ugyldig. Den kan også være baseret på tro. Hvis en person f.eks. tror at nogen anden end Allah (swt) kan skænke liv eller give død, eller at nogen anden har magt over universet. Den kan også være baseret på kærlighed. F.eks. hvis en person elsker noget eller nogen anden, sådan som kun Allah (swt) skal elskes. Nogle eksempler på stor ash-shirk ul-akbar (den store shirk): Shirk ud-dua (bønnens shirk). Hvis man beder til nogen anden end Allah (swt). Det kan være en statue, en død person ved en grav, eller andre. Shirk ut-taa ah (adlydelsens shirk). Hvis en person underkaster sig en anden lovgivning end Allahs (swt) lovgivning med den overbevisning at Allahs lov ikke duer, er forældet, ikke er egnet, osv. Shirk ul-mahabbad (kærlighedens shirk). Ved denne type shirk elsker en person dem som Allah (swt) hader, eller hader dem som Allah (swt) elsker. Ash-Shirk ul-asghar (Den lille shirk) Det berettes at Profeten (saaws) sagde: Af de ting som jeg frygter for min Ummah (nation), da er den ting som jeg frygter mest en lille shirk. Han blev spurgt hvad en lille shirk er, og han Side 12 af 123

13 (saaws) svarede: Det er ar-riyaa. (Ahmad). Ar-Riyaa betyder stolthed eller at man gør noget for at folk skal tænke godt om én, se op til en eller beundre én. Så det at udføre en handling udelukkende for at andre mennesker skal synes godt om én, og ikke fordi at Allah (swt) skal synes godt om én, det er ar-riyaa og det er shirk (afgudsdyrkelse) i en mindre form. Denne form for handlinger ser vi meget i dag hvor folk praler med deres rigdom, ejendom (som en bil eller et hus) eller med deres handlinger. Hvis en person gør brug af amuletter, krystaller, sten eller andre ting i den tro at det beskytter imod forskellige former for ondskab er også shirk. Det berettes fra Imran bin Husain (raa) at Profeten (saaws) en dag så en mand med en ring af messing på sin hånd. Profeten (saaws) spurgte ham: Hvad er dette? Manden svarede: Det er en beskyttelse imod alderdommens svaghed. Profeten (saaws) sagde: Tag den af! Den kan kun forøge din svaghed. Skulle døden ramme dig imens du har den på, ville du aldrig få succes. (Ahmad). Det berettes fra Uqbah bin Amir (raa) at Profeten (saaws) sagde: Den der bærer en talisman eller en amulet vil aldrig få sine ønsker opfyldt af Allah. Og den der hænger en muslingeskal op vil aldrig finde fred og hvile. Og i en anden version sagde Profeten (saaws): Den der bærer en talisman har begået shirk. Det berettes fra Ibn Abi Hatim (rha) at Hudhaifah (raa) en gang så en mand med noget sejlgarn om hånden til beskyttelse imod feber. Hudhaifah skar sejlgarnet i stykker og reciterede Koranverset: De fleste af dem har iman på Allah, men de praktiserer stadig shirk. (12:106). Magi, spådom og astrologi hører også under shirk. Det berettes fra Ibn Masud (raa) at Profeten (saaws) sagde: Troen på spådom er shirk, troen på spådom er shirk! (Abu Dawud). Og det berettes fra Imran bin Husain (raa) at Profeten (saaws) sagde: Den der søger spådom, eller får varsler fortolket, eller praktiserer spådomskunst, eller får sin fremtid spået, eller praktiserer troldom eller magi, eller får troldom eller magi udført for sig, og den der går til en spåkone, og tror på det, der bliver sagt, har begået kufr i det der er åbenbaret til Muhammad (saaws). (Al-Bazzar). Og det berettes fra Zayd bin Khalid al-juhani (raa) at han sagde: Allahs Sendebud ledte morgenbønnen for os ved al-hudaybiyah mens det havde regnet om natten. Da Profeten (saaws) var færdig, vendte han sit ansigt imod folket og sagde: Ved I hvad jeres Herre har sagt? De svarede: Allah og Hans Sendebud ved bedst! Profeten sagde at Allah sagde: Denne morgen har en af Mine slaver lavet iman (overbevisning) på Mig, og en er blevet kafir (benægter). Hvad angår den der sagde: Vi har fået regn på grund af Allah og Hans Nåde, så har han lavet iman på Mig, og har benægtet stjernerne. Hvad angår den der sagde: Vi har fået regn på grund af den og den stjerne, så er han en kafir på Mig, og han har iman på stjernerne. (Bukhari og Muslim). Og Allah (swt) siger: De anerkender Allahs Barmhjertighed, og dog alligevel benægter de den, og de fleste af dem er kuffar (benægtere). (16:83). Mujahid (rha) sagde i sin tafsir til verset: Side 13 af 123

14 At sige: Rigdommen er min, jeg har arvet den fra mine ældre, er kufr! Ash-Shirk ul-khafie (Den skjulte shirk) Det berettes at Profeten (saaws) forklarede den skjulte shirk som: Det er når en mand rejser sig for at udføre bønnen, men så gør han sin bøn smuk fordi en anden mand ser på ham. (Ibn Majah og Al-Bayhaqi). Den skjulte shirk kan både være en stor shirk og en lille shirk, men fælles for dem begge er at folk ikke ved når de begår denne type af shirk. Denne type af shirk slettes ved at lave nedenstående dua (bøn). Det berettes at Profeten (saaws) sagde: O mennesker! Frygt den shirk der er mere skjult end en kravlende myre. En person sagde: O Allahs Sendebud, hvordan skal vi frelse os selv fra det når det er mere skjult end en kravlende myre? Profeten (saaws) svarede: Sig: O Allah! Jeg søger tilflugt hos Dig imod at jeg bevidst giver Dig partnere, og jeg søger Din Tilgivelse for det som jeg ikke ved. Al-Ikhlas الا خلاص Den sproglige betydning af الا خلاص al-ikhlas Ordet الا خلاص al-ikhlas kommer fra roden خلص khalasa der betyder at være ren, oprigtig, tydelig, at rengøre en ting, o.a. Den shariamæssige betydning af الا خلاص al-ikhlas Al-ikhlas handler om at vi sikrer, at enhver handling vi udfører, bliver udført i oprigtighed overfor Allah (swt) i både implementering, udtalelse og hensigt. Det berettes at Profeten (saaws) sagde: Handlinger er kun ifølge hensigten, og en mand får kun ifølge hvad hans hensigt var. Den hvis emigration var for Allah og Hans Sendebud, har i sandhed emigreret for Allah og Hans Sendebud. Og den hvis emigration var for noget verdsligt, eller for at ægte sig med en kvinde, han får det han emigrerede for. (Bukhari og Muslim). Det vil sige at vi udelukkende modtager belønning for det, vi gør for Allahs skyld i al oprigtighed mod Ham (swt). Allah (swt) siger: Og de blev ikke befalet andet end at tilbede Ham, værende oprigtige mod Ham i deres levemåde. (98:5). Og Allah (swt) siger: Så tilbed Allah mukhlisan (i al oprigtighed). (39:2). Abdul Qasim Qushayri (rha) sagde: Oprigtighed er at gøre Allah til det eneste formål i handlinger af lydighed hvilket betyder, at have hensigten om at komme nærmere til Allah Den Højeste og intet andet. Man kan sige at oprigtighed er at tømme sindet fra at lægge mærke til ens medmennesker. Abu Uthman (rha) sagde: Oprigtighed er at glemme at lægge mærke til mennesker ved konstant at være Side 14 af 123

15 opmærksom på Allah deres Skaber. Al-Makfuf (rha) sagde: En person med al-ikhlas er en person der skjuler sine gode gerninger såvel som sine dårlige gerninger. Man skjuler sine gode gerninger for at man ikke skal blive påvirket af at andre mennesker eventuelt roser dem. Hvis andre mennesker roser dine gode gerninger, og det får dig til at føle dig godt tilpas, ødelægger det din ikhlas, dvs. din oprigtighed. Ibn al-qayyim (rha) sagde: Det mest gavnlige en person kan have er al-ikhlas i sit forhold til sin Herre i alle sine affærer. (Al-Fawaid). Det berettes at Umar bin al-khattab (raa) sagde: De bedste handlinger er at gøre det Allah har befalet, mens man holder sig langt væk fra det Allah har forbudt, og at man har en ren hensigt relateret til hvad end Allah kræver af os. (Tahdhib al-asma li-nawawi). Ibn Umar (raa) hørte engang en mand sige højt: O Allah! Jeg har til hensigt at udføre Hajj og Umrah. Til det sagde Ibn Umar (raa): Er det i virkeligheden ikke folket du fortæller om din hensigt til? Kender Allah ikke allerede det der er i dit hjerte? Nogle muslimer opdeler deres gerninger i religiøse gerninger og i verdslige gerninger. Denne opdeling eksisterer ikke i Islam og enhver handling en muslim udfører, mand såvel som kvinde, er enten en islamisk handling, dvs. en handling der udføres i overenstemmelse med Islam, eller en uislamisk handling, dvs. en handling der udføres på trods af at den går imod Islam. Som muslimer skal vi undersøge sharia inden vi handler for at kende den relevante hukm (lov) til handlingen. Dette gælder alle handlinger uden undtagelse. I islamisk jura inddeles handlinger i forskellige kategorier. De forskellige skoleretninger bruger forskellige termer, men dækker principielt over det samme. Disse termer kan groft sagt opdeles i følgende: 1. Fard og wajib = Handlinger der er obligatoriske, og man er syndig hvis man ikke udfører dem. 2. Mandub og Mustahab = Handlinger der er opfordrede. Man får belønning ved udførelse, men ingen synd ved at undlade dem. 3. Mubah = Frivillige handlinger. Disse giver hverken belønning eller synd. 4. Makruh = Handlinger der er uopfordrede. Man får belønning hvis man lader være med at udføre dem, men ingen synd hvis man gør det. 5. Haram og Mahthur = Handlinger der er forbudte. Hvis man udfører dem er man syndig. Når vi kender den rette regel til en given handling, skal vi sikre at handlingen udelukkende udføres med den rette hensigt. Dårlige gerninger kan ikke gøres gode via hensigten Nogle mennesker misforstår hadithen hvor Profeten (saaws) siger: Handlinger er kun ifølge hensigten, og en mand får kun ifølge hvad hans hensigt var. Side 15 af 123

16 Misforståelsen ligger i at man tror, at man kan handle imod Allahs (swt) lov med en hensigt om at handle godt. F.eks. hvis en person spiller lotto, hvilket er haram (forbudt), med hensigten om at hjælpe de fattige, hvis han vinder. En god hensigt gør ikke en forbudt handling tilladt! (Fromheden) - At-Taqwa التقوى De fleste oversættelser af Koranen oversætter at-taqwa til at betyde frygt. At oversætte at-taqwa til at betyde frygt er meget misvisende, og det giver et forkert billede af hvad Allah (swt) mener, når Han (swt) kræver, at vi skal have at-taqwa for Ham. Den sproglige betydning af التقوى at-taqwa Ordet المتقون (al-muttaqun), dvs. dem der har at-taqwa, står i Koranen i surah 39 Az-Zumar vers 33 i formen VIII, maskulin flertal, aktiv kort tillægsform, grundled, og det kommer fra roden ؤقى (waqaa). I følge F. Steingass Arabic English Dictionary, Al-Maurid Arabic English Dictionary og Arabic- English Lexicon (Lane) betyder ؤقى (waqaa) at beskytte, at vogte, at være på vagt, beskytte imod ondt, tage som skjold. Al-Firuzabadi (rha) sagde at den tre-bogstavs rod ؤقى (waqaa) betyder: At beskytte og bevare. Ibn Kathir (rha) sagde: At man undgår det, som man ikke kan lide. Den shariamæssige betydning af التقوى at-taqwa Termen at-taqwa findes i rigtig mange vers i Koranen, men når Allah (swt) befaler at vi skal have at-taqwa for Ham, så betyder det ikke at vi skal frygte Ham. At-taqwa kan ikke direkte oversættes, men når man skal finde de bedste ord, er ordene fromhed på dansk og pious på engelsk nogle af de bedste og mest præcise efter min mening. Fromhed er nemlig en inderlig og dydig godhed der kommer til udtryk igennem en hengiven underkastelse til Allah (swt). Denne hengivelse finder sted dels ud af kærlighed til Allah (swt) og dels ud af frygt for Hans straf. Sagt med andre ord så er befalingen ittaqu llah ikke en ordre om at frygte Allah, det er derimod en ordre om at adlyde Allah (swt). Den person der adlyder Allah (swt), uanset om drivkraften er frygt for Hans straf eller kærlighed til Ham, så hører personen til blandt al-muttaqun, dvs. dem der har at-taqwa. Ibn al-qayyim (rha) sagde: Hvad angår Allahs straf og dens konsekvenser så er disse blandt Allahs skabelser, og derfor bliver Allah ikke kaldt for den der straffer" eller den vrede. Dette er en Side 16 af 123

17 vigtig forskel. Det første tilskrives til Allah direkte (dvs. Barmhjertighed og Tilgivende), mens det andet (dvs. straffen) kun bruges til at beskrive Hans handlinger. Denne adskillelse kan endog findes i Koranen i en enkelt passage, for eksempel: Meddel Mine tjenere at Jeg sandelig er den Tilgivende, den Barmhjertige, og at Min straf er smertefuld. (15:49-50)." Det berettes at Allahs Sendebud (saaws) sagde at, At-taqwa er her, og så pegede han på sit bryst. (Muslim). At-taqwa er en forpligtelse. Allah (swt) siger: Og at-taqul-allah, sandelig, Allahs straf er shadidu (voldsom, streng). (59:7). Om at-taqwas shariamæssige betydning sagde Umar bin Abdul Aziz (raa): At-Taqwa er ikke at faste hele dagen og stå i bøn om natten. Derimod er at-taqwa at afholde sig fra det Allah har forbudt, og handle efter det, som Han har tilladt. Umar bin al-khattab (raa) spurgte Ubay bin Kab (raa) om betydningen af at-taqwa. Ubay svarede: Har du nogensinde gået på en sti der havde torne på den? Umar svarede: Ja. Ubay spurgte: Hvad gjorde du da? Umar svarede: Jeg rullede mine ærmer op og masede på. Ubay sagde: Dette er at-taqwa! At beskytte sig selv imod synd på livets farlige rejse, sådan at man succesfuldt kan fuldende rejsen uskadt af synd. Ibn Abbas (raa) sagde om betydningen af al-muttaqun, dvs. dem der har at-taqwa: Det er dem der har iman, og der undgår shirk, og som arbejder i lydighed til Ham. Han sagde også at al-muttaqun betyder: Dem der frygter Allahs (swt) straf, som ville indtræde, hvis de forlod den sande retledning som de bekræfter og kender. De håber også på Allahs (swt) Barmhjertighed ved at være overbeviste om det Han åbenbarede. Det berettes at Muaadh bin Jabal (raa) sagde: På Dommedagen vil der blive udråbt: Hvor er de der havde at-taqwa? Så vil de der havde at-taqwa rejse sig op under Skyggen af Den Barmhjertige. Det er dem der afholder sig fra shirk, og som renser deres levemåde for Allah. Ibn Kathir (rha) og Qurtubi (rha) sagde at Ibn Mutaz (rha) sagde: Forlad synder, store såvel som små, det er at-taqwa. Talq bin Habib (rha) sagde: At-taqwa er at adlyde Allah med viden om at Han vil belønne det, og at afholde sig fra ulydighed med viden og frygten om at Han vil straffe. Ibn Rajab (rha) sagde: Essensen af at-taqwa er at man former et skjold imod Allahs vrede og straf. Skjoldet består i at man adlyder Hans påbud og afholder sig fra Hans forbud. Sahal bin Abdullah sagde: Side 17 af 123

18 Enhver der ønsker at forny sin taqwa skal afholde sig fra alle synder. Ibn Masud (raa) sagde: Angående verset: At-taqul-Allah som det er meningen, man skal have attaqwa for Ham." (3:102), så betyder det, at adlyde Ham og ikke være ulydig imod Ham, at ihukomme Ham og ikke glemme Ham, og at takke Ham og ikke være utaknemmelig." Man er ikke fejlfri fordi man har التقوى at-taqwa Allah (swt) siger: Wa man yattaqi Allaha (den der har at-taqwa for Allah), Allah vil fjerne hans sayyiatihi (onde gerninger, synder) fra ham og vil forøge hans belønning. (65:5). Og Allah (swt) siger: O I som har iman! Hvis I adlyder og taqqu Allaha, vil Han skænke jer Furqan, og vil fjerne jeres synder, og vil tilgive jer, og Allah er Ejeren af den Største Gavmildhed. (8:29). Disse vers viser at al-muttaqun, dvs. dem der har at-taqwa, ikke er personer uden synd. Sagt med andre ord vil selv den person der har at-taqwa stadig komme til at begå synder, og det at have at-taqwa betyder ikke, at man er fejlfri. Alle mennesker fejler, og Allah (swt) har skabt os sådan at vi fejler, så vi kan angre. Abu Ayub Ansari (raa) berettede at Profeten (saaws) sagde: Hvis I ikke begik synder, ville Allah have fejet jer ud af eksistens, og ville have erstattet jer med et andet folk der ville begå synder og derefter bede Allah om tilgivelse, og Han ville have skænket dem tilgivelse. (Muslim). Her må det ikke misforstås så man tror, at vi skal synde eller at det er i orden at vi synder, det er ikke det hadithen betyder. Det hadithen betyder er at det er meningen, at vi skal have en tilbøjelighed til at synde, at vi ikke skal være fejlfri. Det berettes at Profeten (saaws) sagde: Alle Adams børn synder hele tiden, men de bedste af dem der hele tiden synder, er dem der hele tiden angrer. (Tirmidhi). Og det er en forpligtelse for dem der har at-taqwa at angre. Allah (swt) siger: Og søg tilgivelse fra jeres Herre, og vend jer angrende til Ham så Han må give jer god nydelse for en fastlagt tid. (11:3). Og Allah (swt) siger: Og den der handler ondt eller er uretfærdig imod sig selv, men derefter søger Allahs tilgivelse, han vil finde Allah Alttilgivende, Mest Barmhjertig. (4:110). Og det berettes at Profeten (saaws) sagde: Den der angrer, er som den der slet ikke udførte synden fra starten af. (Ibn Majah). Allah giver et løfte om en udvej fra alle problemer via at-taqwa التقوى Allah (swt) giver et højtideligt løfte i Koranen og siger: Og den der yat-taqi Allaha (er from overfor Allah), Allah vil åbne en vej for ham, og vil forsyne ham fra et sted han end ikke kunne forestille sig, og den der ya-tawakkul ala Allah (stoler på Allah), Han Side 18 af 123

19 vil være nok for ham. Allah bringer Sine bestemmelser til udførelse. Allah har visselig for alle ting skabt qadran (en forudbestemmelse). (65:2-3). Dette betyder at når Allah (swt) siger: Og den der yat-taqi Allaha, så er det det samme som at sige: Og den der adlyder Allah, eller som at sige: Og den der undersøger sharia og forholder sig til den. Dette vers er både generelt og specifikt på samme tid idet det dels henvender sig generelt til alle de muslimer, der har at-taqwa, men også specifikt til de muslimer der får problemer på grund af deres adlydelse til Allah (swt). Allah (swt) giver et løfte om at hjælpe og om at skænke levebrød. Det berettes at Profeten (saaws) sagde: Allah vil hjælpe en person der søger Hans tilgivelse meget, imod al sorg, finde en vej ud for ham fra alle besværligheder, og vil forsyne ham via midler som han aldrig kunne have forventet. (Ahmad og Abu Dawud). Og Allah (swt) siger: Og taqqu Allaha så meget som I kan. (64:16). Og det er berettet at Allahs Sendebud (saaws) sagde: Hvis jeg befaler jer noget, så gør det så meget som I kan. (Enighed om den). Og Allah (swt) siger: Wa-ittaqu l-laha (vær fromme overfor Allah) og vid at Allah er med al-mutaqina (de fromme). (2:194). Og Allah (swt) siger: Nej! Den der opfylder sin forpligtelse wa-ittaqa (og er from), sandelig Allah elsker al-mutaqina (de fromme). (3:76). Waswas om Allahs løfte وسوس Satan ved at jo mere vi stoler på Allah (swt), desto mere vil Allah (swt) hjælpe os. Derfor prøver Satan at skabe tvivl om hvorvidt Allah (swt) vil hjælpe. Nogle gange kan situationen forekomme så håbløs at vi ikke kan se, hvordan Allah (swt) skal hjælpe os. Men det er ikke vores opgave at forstå hvordan, det er vores opgave at stole på Allah (swt), og at huske at Han er Almægtig, og at Han opererer på måder, vi ikke kan sanse. Dette bliver beskrevet i detaljer i kapitlet om årsag og resultat. Samtidig skal vi også forstå, at hvis vi vælger at gå på kompromis med Allah (swt), så mister vi Hans hjælp og så gælder løftet om hjælp ikke længere. Vi kender alle tanken hvad nu hvis? om en given problemstilling som vi ikke kan se en løsning på. Hvad nu hvis jeg ikke får nogen penge?, Hvad nu hvis der ikke kommer nogen og hjælper?, Hvad nu hvis det ikke kan lade sig gøre?, Hvad nu hvis det hele bliver værre, osv. Sådanne tanker er en ukorrekt måde at bruge forstanden på. Vi kan i nogle tilfælde bedømme risiko, og efterfølgende foretage nødvendige forholdsregler, men vi kan ikke forudse fremtiden, og vi skal ikke lade os bremse af sådanne tanker. Løsningen ligger i at erstatte sådanne tanker med Allahs (swt) løfte, Og den der yat-taqi Allaha, Allah vil åbne en vej for ham, og vil forsyne ham fra et sted han end ikke kunne forestille sig. Derefter skal vi sættes vores fulde lid til Allahs (swt) løfte, og stole på Ham (swt), og ignorere tanken hvad nu hvis. Og mens vi venter på at Allah (swt) hjælper os, så stræber vi efter bedste evne, og vi forsøger at afværge problemet så meget som vi kan. Det berettes at Abu Hurairah (raa) sagde, at Profeten (saaws) sagde: Den stærke mumin er Side 19 af 123

20 bedre og mere elsket af Allah end den svage mumin, selvom de begge er gode. Stræb efter det der vil gavne jer og søg Allahs hjælp og vær ikke håbløse. Hvis noget træffer jer så sig ikke: Hvis bare jeg havde gjort sådan og sådan, så ville det ikke være sket, men sig i stedet: Allah fastlægger, og hvad Han vil, det gør Han, for ordene hvis bare åbner døren for Satan. (Muslim). I denne hadith taler Profeten (saaws) ikke om fysisk styrke da fysisk styrke er noget individuelt, og noget Allah (swt) har fastlagt forskelligt fra person til person. Derimod taler Profeten (saaws) om styrke i beslutninger, om mod, om ikke at give op, osv. Tanken hvad nu hvis?, om noget i fremtiden, åbner døren for Satan på samme måde som hvis man tænker hvis bare, om noget i fortiden. At døren bliver åbnet for Satan betyder, at det bliver muligt for ham at hviske dårlige tanker ind i os. Om fremtiden hvisker han ting der skal gøre at vi mister modet og håbet. Og om fortiden hvisker han ting der skal gøre, at vi fortryder og ærgrer os. At-taqwa baseret på kærlighed التقوى At-taqwa er som nævnt en tilstand af fromhed, en tilstand af lydighed overfor Allah (swt). Denne tilstand af lydighed kan eksistere ud af kærlighed til Allah (swt), og uden det mindste spor af frygt. Man kan sige at den der virkelig elsker Allah (swt), har ikke brug for at frygte Hans straf da en sådan kærlighed vil medføre komplet og hengiven lydighed, men hvis en sådan kærlighed ikke opnås, bliver frygt nødvendig og obligatorisk. Fudayl bin Iyad (rha) sagde: Kærlighed er bedre end frygt! Ser du ikke at hvis du har to slaver, og den ene elsker dig, mens den anden frygter dig, at den der elsker dig, vil være oprigtig mod dig uanset om du er tilstede eller fraværende, grundet hans kærlighed til dig, men den der frygter dig, kan være oprigtig mod dig mens du er tilstede, men han vil forråde dig og ikke være oprigtig mod dig når du er fraværende. Han sagde også: Kærligheden er bedre end frygten! Frygten beskytter os imod at handle syndigt, men kærligheden får os til at gøre hvad der er befalet med et åbent hjerte. Det berettes også at Jafar as-sadiq (raa) sagde: Kærlighed er bedre end frygt. Den person der angrer til Allah (swt) ud af frygt for Hans straf, angrer for sin egen skyld, for at undgå straf, men den person der angrer til Allah (swt) ud af kærlighed til Ham, angrer på grund af Allah (swt), ikke for sin egen skyld, men fordi han er ked af, at han er gået imod Den, som han elsker. Der er en stor forskel på disse to situationer. Ibn al-qayyim (rha) sagde: Frygt er ikke et mål i sig selv, det er derimod et middel til at opnå et mål. Når dette mål, Allahs ultimative tilfredshed, opnås, så er der ikke behov for frygt. Ligesom Allahs tale til folket i Paradis: de føler ikke frygt, ej heller føler de sorg." Frygt er forbundet til handlinger, mens kærlighed er forbundet med eksistens og attributter Side 20 af 123