Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde"

Transkript

1 Professor dr. Jur. Peter Pagh Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: / Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Nedenstående notat er udarbejdet efter anmodning fra medlem af Europa Parlamentet, Morten Messerschmidt, der har anmodet mig om en redegørelse for de juridiske muligheder for i forbindelse med aktiveringen af opt-in-modellen (også betegnet tilvalgsordningen) inden for det danske retsforbehold at begrænse overdragelsen af suverænitet til EU s politimæssige samarbejde, Europol, således at Danmark ikke på de øvrige områder af det retlige samarbejde overlader kompetence til EU efter grundlovens Den politiske aftale fra december 2014 Baggrunden for anmodningen er, at der i december 2014 blev indgået en politisk aftale mellem regeringspartierne, Venstre, det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om at gennemføre en folkeafstemning efter grundlovens 20 med henblik på at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning svarende til den ordning, som Storbritannien og Irland har. Meningen med den politiske aftale er at sikre fortsat dansk deltagelse i Europol og samtidigt fastholde, at udlændingepolitikken fastlægges i Danmark. Således anføres i den politiske aftales pkt. 1-4: 1. Regeringen udskriver en folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning efter det kommende folketingsvalg. Folkeafstemningen skal afholdes senest i første kvartal Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for lovforslaget om en folkeafstemning og støtte den dato for folkeafstemningen, som regeringen fastsætter. 2. Tilvalgsordningen skal sikre, at Danmark fortsat kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbejde (Europol). 3. Den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark. Det indebærer, at aftalepartierne ikke vil 1

2 støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark i dag står udenfor. På området for asyl og indvandring deltager Danmark i dag i enkelte retsakter på baggrund af parallelaftaler med EU. Det gælder Dublin III-forordningen, der indeholder bestemmelser om, at asylansøgninger skal behandles i første indrejseland, og Eurodac-forordningen, der danner grundlag for EU s database med asylansøgeres fingeraftryk. Aftalepartierne ønsker at tilvælge disse retsakter mhp fortsat deltagelse. 4. Schengen-samarbejdet er til stor gavn for Danmark og danskerne. Derfor lægger vi fortsat vægt på dansk deltagelse. Gennem de seneste 13 år har Danmark fuldt ud gennemført al Schengen-lovgivning. Det er forudsætningen for Danmarks fortsatte Schengen-medlemskab, og derfor vil aftalepartierne fortsætte den hidtidige praksis ved at også fremover at tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsakter. (mine understregninger) Det fremgår yderligere af aftalens pkt. 10, at partierne forpligter sig politisk til ikke at udvide dansk deltagelse i den kommende valgperiode, idet det anføres: 10. Aftalepartierne er enige om, at der ikke i den kommende valgperiode kan ske tilvalg af eksisterende forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke forud for folkeafstemningen har tilkendegivet at ville søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter, kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg. Den politiske aftale fra december 2014 må forstås på den måde, at der skal gennemføres en folkeafstemning, hvorefter Danmark i forhold til grundlovens 20 fuldt ud tiltræder TEUF tredje del afsnit V ved at overlade beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder omfattet af TEUF tredje del afsnit V til EU, men uden, at EU så at sige har modtaget kompetencen, da EU ikke overtager kompetencen, før der er truffet en selvstændig beslutning herom af regering og Folketing efter tilvalgsordningen i artikel 3 og 4 i bilag til Protokol nr. 22 til Lissabon Traktaten. Efter den politiske aftale forudsættes det således, at der i første omgang alene overlades suverænitet mht. det politimæssige samarbejde (Europol) [TEUF artikel 87-89]. Det er efter ordlyden af den politiske aftales pkt. 4 uklart, om dette også skal omfatter Schengen-aftalen, der blev gjort til en integreret del af EU-retten ved Amsterdam-Traktaten, jf. Lissabon Traktatens Protokol nr. 19, som i artikel 2 undtager Schengen-aftalen for Danmark, i det omfang Schengen-aftalen må anses omfattet af Danmarks undtagelse for deltagelse i det retlige samarbejde. Problemet er, at aftalens pkt. 4 anfører, at aftalepartierne [vil] fortsætte den hidtidige praksis ved at også fremover tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsakter. Efter ordlyden, fører udsagnet til, at Danmark ind til videre skal holde sig uden for Schengen aftalens overnationale del i samme omfang som hidtil, men efter konteksten gælder dette nok 2

3 ikke for den del af Schengen-aftalen, der kan henføres til TEUF artikel For de øvrige retsområder, der er omfattet af TEUF afsnit V, forudsætter den politiske aftale, at der vil blive taget stilling til indtræden i EU s overnationale samarbejde fra sag til sag, idet partierne med den politiske aftale politisk men ikke retligt har forpligtet sig til denne begrænsede overdragelse af suverænitet. Som det uddybes nedenfor, er der ingen tvivl om, at dette er muligt efter Lissabons Traktatens protokol nr. 22, mens den i aftalen forudsatte model kan rejse spørgsmål i forhold til grundlovens Den juridiske problemstilling Den juridiske ramme for gennemførelse af den politiske aftale fra december 2014 og for besvarelse af den af Morten Messerschmidt rejste problemstilling består af fire dele. Den ene er Grundlovens 20, der regulerer overgivelse af suverænitet. Den anden er det danske forbehold for suverænitetsafgivelse vedrørende retlige og indre anliggender i Edinburgh aftalen fra december 1992, der sammen med den gældende tiltrædelseslov indebærer, at Danmark ikke i relation til retlige og indre anliggende er omfattet af EU s overnationale samarbejde. Den tredje del er Lissabon-traktaten med tilhørende protokoller, hvor Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) tredje del afsnit V regulerer de forhold, der er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender og bl.a. omfatter politisamarbejdet. Den fjerde og centrale del af den retlige ramme er Lissabontraktatens protokol nr. 22 om Danmarks stilling, hvor der som bilag er indføjet en tilvalgsordning vedrørende dansk indtræden i TEUF tredje del afsnit V og Schengen samarbejdet, som med TEUF overføres til det overnationale samarbejde. Det følger af de ovennævnte retsakter, at Danmark ikke er med i EU s overnationale samarbejde på de retsområder, der er omfattet af TEUF tredje del afsnit V og Schengenaftalen, og at dette er accepteret af EU som en fravigelse af EU s normale ordning, hvorefter medlemsstaterne er berettiget og forpligtet af alle dele af EU-retten. Efter protokol nr. 22 til Lissabontraktaten har Danmark imidlertid mulighed for at tilslutte sig retsakter omfattet af TEUF tredje del afsnit V fra sag til sag på grundlag af tilvalgsmodellen i bilaget til protokol nr. 22, jf. uddybende nedenfor. Men samtidigt medfører Grundlovens 20, at hvis Danmark 3

4 skal omfattes af TEUF tredje del afsnit V eller dele heraf, kræver det enten en tiltrædelseslov som vedtages af 5/6 i Folketinget eller som tiltrædes af et flertal ved en folkeafstemning. Som det uddybes nedenfor, indebærer Protokol nr. 22 mulighed for, at Danmark kan tilslutte sig EU s overnationale samarbejde fra sag til sag, og muligheden består både for at deltage i vedtagelsen af retsakten og for efterfølgende at tilslutte sig retsakten. Grundlovens 20 giver imidlertid alene mulighed herfor, hvis en sådan yderligere overladelse af suverænitet, sker efter den fremgangsmåde, der er fastsat i Uddybende om 20 problematikken Grundlovens 20, stk. 2 bestemmer, at vedtagelse af lovforslag, hvori der overlades forfatningsmæssige beføjelser til mellemfolkelige myndigheder som EU kun kan ske, hvis loven enten vedtages med 5/6 flertal i Folketinget eller loven efter vedtagelse godkendes af et flertal ved folkeafstemning. Den nærmere afgrænsning af, hvornår 20, stk. 2 finder anvendelse, fremgår af 20, stk. 1, der lyder: Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. (min fremhævelse). Fortolkningen af udtrykket i nærmere bestemt omfang overlades til har givet anledning til en del diskussion i den statsretlige teori. Med Højesterets dom i UfR H vedrørende den danske tiltrædelseslov til Maastricht-Traktaten må de fleste af disse spørgsmål anses for autoritativt afgjort i relation til Danmarks forhold til EU. Forslaget om en dansk tilslutning til tilvalgsmodellen i bilaget til Lissabon Traktatens Protokol nr. 22, vedrører imidlertid et spørgsmål, som Højesteret ikke tog stilling til i UfR H, nemlig om det efter grundlovens 20 er muligt at opgive beføjelser, som først overtages af EU, når der er truffet en ny beslutning af Folketinget eller regeringen, således at kompetencen efter 20 til at overdrage beføjelser i en vis forstand delegeres til regering eller et almindeligt flertal i Folketinget. 4

5 Dette problem blev i en lidt anden version rejst i forbindelse med Folketingets behandling i 1992 af det første lovforslag om dansk tilslutning til Maastricht Traktaten. Uanset denne tiltrædelseslov blev forkastet ved folkeafstemningen i 1992, må lovgivers håndtering af spørgsmålet som grundlovsfortolker anses for et væsentligt fortolkningsbidrag. Det statsretlige problem i 1992 drejede sig om, at Maastricht-Traktaten indeholdt en særlig bestemmelse om overgang til ØMU ens 3. fase, hvorefter en dansk tilslutning til ØMU ens 3. fase krævede, at den danske regering traf selvstændig beslutning herom, hvormed beslutningen ikke blev truffet af Rådet med dansk deltagelse, men af den danske regering, hvilket efter grundlovens 19 ville kræve et samtykke fra Folketinget. Dette gav anledning til, at professor Henrik Zahle skrev en artikel i Juristen, som Zahle fremsendte til Folketinget, og som er medtaget i forarbejderne til tiltrædelsesloven fra 1992 (FT 1991/92, B, sp ). I artiklen lagde Zahle til grund, at Danmark kun deltager i 3. fase under forudsætning af, at der fra den danske regering til rådet kommer en positiv meddelelse herom, vedtaget i overensstemmelse med de forfatningsmæssige regler i Danmark [..] [så] det er denne meddelelse og de forud for denne gående nationale beslutningsprocesser, der repræsenterer den overladelse, som 20 angår. (FT 1991/92, B, sp. 2162) Zahle fandt, at en sådan ordning ikke var i overensstemmelse med grundlovens 20, hvilket Zahle begrundede med, at det ikke [er] muligt på nuværende tidspunkt at tale om en overladelse af beføjelser, efter det jo netop først er på et senere tidspunkt, at der (for Danmarks vedkommende) skal træffes beslutning om overladelse af beføjelser. (FT 1991/92, B, sp. 2160) Zahle lagde herved bl.a. vægt på, at Maastricht-traktatens bestemmelser om overgang til den 3. fase netop ikke indeholdt et forbehold for medlemsstaternes forfatningsmæssige procedurer, idet det sidste i sig selv ifølge Zahle - vil sikre, at en dansk tilslutning til ØMU ens 3. fase vil kræve en vedtagelse efter grundlovens 20. Zahles henvendelse gav anledning til et spørgsmål (96), hvilket regeringen besvarede med et notat fra Justitsministeriet, der ligeledes er medtaget som bilag til udvalgsbetænkningen (FT 1991/92, B, sp ). I svaret anføres, at Justitsministeriet ikke er enig i Zahles udlægning, idet det anføres, at grundlovens 20 5

6 kan lige så vel læses således, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder ved lov i nærmere bestemt omfang kan overlades til mellemfolkelige myndigheder med virkning nu eller senere. Heller ikke i forarbejderne til bestemmelsen eller i den statsretlige litteratur synes der at være holdepunkt for at kræve, at en 20 procedure først kan gennemføres, når regering og Folketing endeligt har besluttet folkeretligt at indgå en ordning, hvis interne gennemførelse i Danmark forudsætter anvendelse af grundlovens 20, og Henrik Zahle har da heller ikke henvist hertil. Såfremt 20-proceduren gennemføres nu, vil der internt statsretligt være taget stilling til hele traktatkomplekset, herunder den heri indeholdte udviklingsklausul i art. K.9 [ØMU ens 3. fase]. [..] Regeringen finder ikke, at en ordning, hvis iværksættelse til sin tid vil kunne accepteres uden dansk tilslutning, skulle kræve en selvstændig og samtidig anvendelse af proceduren i grundlovens 20, fordi Traktaten sikrer en særlig betryggelse ved at indrømme Danmark selvstændig beføjelse til at beslutte, om man vil anvende art. K.9. [..] Det afgørende er, at det på tidspunktet for 20-procedurens gennemførelse står klart for Folketinget henholdsvis vælgerbefolkningen, hvad den pågældende ordning i givet fald kommer til at gå ud på. Dette krav er opfyldt i det foreliggende tilfælde, hvor Unionstraktaten beskriver, hvilke områder der kan overføres til det supranationale samarbejde ved hjælp af art. K.9, og hvilke regler samarbejdet i givet fald vil blive undergivet. Det er således regeringens opfattelse, at der ikke er retlige hindringer for nu én gang for alle at gennemføre 20-proceduren også for så vidt angår K.9. (FT 1991/92, B, s ) Uanset Justitsministeriet således i notatet afviste Zahles statsretlige betænkeligheder, førte Zahles bemærkninger til, at lovforslaget til tiltrædelseslov blev ændret, således at det direkte af tiltrædelsesloven fremgik, at loven ikke omfattede tilslutning til ØMU s 3. fase. I Markedsudvalgets tillægsbetænkning til Folketinget begrundes ændringen således: Ændringsforslaget medfører for så vidt angår bestemmelserne om Den Økonomiske og Monetære Unions 3. fase, at den 20-procedure, der er nødvendig for at Danmark kan deltage i 3. fase, ikke bør gennemføres nu. Ændringsforslaget medfører for så vidt angår bestemmelserne om asylpolitikken, jf. traktatens artikel K.1, at der allerede i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union bør tages stilling til spørgsmålet om anvendelsen af 20 ved eventuel overførsel af dette samarbejdsområde fra søjle 3 til søjle 1 i medfør af bestemmelsen i artikel K.9. For så vidt angår samarbejdsområderne vedrørende grænsepassage, indvandringspolitik, bekæmpelse af narkotikamisbrug, bekæmpelse af svig på internationalt plan og civilretligt samarbejde, jf. artikel K.1, nr. 2-6, medfører ændringsforslaget, at spørgsmålet om afgivelse af suverænitet i medfør af grundlovens 20 bør afvente en nærmere afklaring af, hvilke delområder der kan blive tale om at overføre. (FT 1991/92, B, sp min understregning). Motivudtalelsen besvarer ikke, om ændringen af lovforslaget var begrundet med statsretlige betænkeligheder, eller om ændringen var politisk motiveret. Forløbet tyder på det første, mens tavsheden om begrundelsen i udvalgsbetænkningen gør det mere usikkert, om ændringen af lovforslaget alene var politisk motiveret. Problemstillingen ses kun i beskedent omfang omtalt i den statsretlige teori. Hjalte Rasmussen tilslutter sig i Grundloven med kommentarer fra 6

7 2006 regeringens udlægning, men forbigår, at lovforslaget blev ændret under behandlingen. 1 Problemstillingen omtales ikke nærmere i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk Statsret, 2012, mens Zahle med henvisning til indlægget fra 1992, anfører, at hvis beslutning om at overlade beføjelser er udsat til senere afgørelse fra regering og Folketing, bør gennemførelse af 20- loven udsættes til denne afgørelse træffes. 2 Zahles bør kan formentlig bedst forstås på den måde, at hvis man vil være på den sikre side i forhold til grundlovens 2, bør man følge Zahles anvisninger. Hverken forløbet i 1992 eller den juridiske teori giver således et klart svar på, om det er foreneligt med grundlovens 20 at beslutning om overladelse af beføjelser udsættes og er overladt til regering og Folketing. Den mest sikre konklusion er, at det er usikkert. Sammenholdes teorien og forløbet i 1992 ved behandling af forslag til tiltrædelseslov af Maastrict-Traktaten med Lissabon-Traktatens tilvalgsordning i bilag til protokol nr. 22, der indeholder forbehold for de forfatningsmæssige bestemmelser, er der ingen statsretlige betænkeligheder ved den danske tilslutning til Lissabon-Traktaten, hvilket ligeledes forudsat i Højesterets dom i UfR H, hvor fastslået, at den danske tiltrædelse til Lissabon Traktaten ikke krævede tilslutning efter grundlovens 20, fordi der ikke blev overgivet nye beføjelser. Sammenholdes forløbet i derimod med den politiske aftale fra december 2014, er det mest nærliggende at forstå den politiske aftale på den måde, at den er baseret på regeringens fortolkning af grundlovens 20 i svar på spørgsmål 96 ved behandling af tiltrædelsesloven i 1992, da aftalen forudsætter, at det efter 20 er muligt at overlade beføjelser, som EU dog ikke har overtaget, før dette særskilt er besluttet af regering og Folketing. Eftersom tiltrædelsesloven blev ændret, og dette kan forstås således, at lovgiver fulgte Zahles fortolkning af grundlovens 20, er den i aftalen forudsatte fortolkning af grundlovens 20 ikke utvivlsom. Det må dog nævnes, at der i relation til protokol nr. 22 til Lissabon-Traktaten er den formelle forskel, at protokollen indeholder et forbehold for de forfatningsmæssige bestemmelser, hvorfor der på dette punkt er en forskel. Forskellen har dog kun direkte 1 Hjalte Rasmussen i Grundloven med kommentarer (red. Zahle), 2006, s Henrik Zahle: Dansk forfatningsret 2, 1996, s

8 betydning i forhold til den danske tiltrædelse af Lissabon-Traktaten og besvarer ikke, hvilke statsretlige konsekvenser dette har for at anvende tilvalgsordningen i bilag til protokol nr Protokol nr. 22 om Danmarks stilling Protokol nr. 22 vedrører det retlige samarbejde, der i Lissabon-Traktaten er samlet i TEUF tredje del afsnit V, som har overskriften: Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette afsnit omfatter: kapitel 1 Almindelige bestemmelser (artikel 67-76), kapitel 2 Politikken for grænsekontrol, asyl og indvanding (artikel 77-80), kapitel 3 Samarbejde om civilretlige spørgsmål (artikel 81), kapitel 4 Retligt samarbejde i straffesager (artikel 82-86), og kapitel 5 Politisamarbejdet (artikel 87-89). Det fremgår af præamblen i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, at meningen med protokollen er at fastlægge en retlig ramme, som giver Danmark mulighed for at deltage i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås på grundlag af tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som med tilfredshed noterer sig, at Danmark agter at benytte sig af denne mulighed, når det er muligt, i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser Protokol nr. 22 omfatter (ud over præamblen) artikel 1-8 samt et bilag. Artikel 1-7 indeholder det oprindelige forbehold, som indebærer, at Danmark ikke er deltager eller forpligtet af det overnationale samarbejde under TEUF tredje del afsnit V eller det overnationale samarbejde under Schengen aftalen (artikel 1 til 4). Efter Protokollens artikel 5 er Danmark ikke omfattet af det forsvarspolitiske samarbejde efter EU-traktatens artikel 26 og Protokollens artikel 6 indeholder en regel om, at Danmark alligevel er bundet, hvis EU vedtager krav om visa fra bestemte tredjelande. Artikel 7 i protokollen regulerer Danmarks mulighed for efterfølgende at indtræde i det overnationale samarbejde under TEUF afsnit V eller i dele heraf. Artikel 8 regulerer fremgangsmåden, hvis Danmark vælger at benytte tilvalgsordningen, som er fastlagt i bilaget til protokollen. De to bestemmelser i artikel 7 og artikel 8 lyder således: Artikel 7. Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser underrette de 8

9 øvrige medlemsstater om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en del af bestemmelserne i denne protokol. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle de til den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Europæiske Union. Artikel 8 1. Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser meddele de andre medlemsstater, at denne protokols del I fra den første dag i den måned, der følger efter meddelelsen, vil bestå af bestemmelserne i bilaget, jf. dog artikel 7. I så fald om-nummereres artikel 5-8 i overensstemmelse hermed. 2. Seks måneder efter den dato, hvor den i stk. 1 nævnte meddelelse får virkning, vil alle Schengenregler og foranstaltninger vedtaget til udbygning af disse regler, der indtil da har været bindende for Danmark som folkeretlige forpligtelser, være bindende for Danmark som EU-ret. (mine understregninger). Efter Protokollens artikel 7 og 8 er der således to forskellige muligheder for, at Danmark helt eller delvist kan indtræde i det overnationale samarbejde under TEUF tredje del afsnit V. Den ene mulighed er den, som hele tiden har bestået, og som fremgår af protokollens artikel 7, hvorefter Danmark under iagttagelse af grundlovens 20 kan meddele de øvrige medlemsstater, at Danmark ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en del af bestemmelserne i denne protokol. Den anden mulighed er, at Danmark under iagttagelse af grundlovens 20 tilslutter sig tilvalgsordningen i protokollens bilag ved i henhold til protokollens artikel 8, at meddele dette til de andre medlemsstater. Såfremt Danmark benytter den sidste mulighed, har dette den selvstændige retsvirkning, at de generelle forbehold for dansk deltagelse i det retlige samarbejde i Protokollens artikel 1 til 4 bortfalder og erstattes af bilaget, der regulerer tilvalgsordningen, mens forsvarsforbeholdet i artikel 5 består uændret, således at Danmark alene kan tilslutte sig forsvarssamarbejdet efter artikel 7 i protokollen. Ophævelsen af artikel 1 til 4 har dog ingen selvstændig konsekvens for rækkevidden af det danske forbehold mht. retlige samarbejde, da bilagets artikel 1 og artikel 2 indeholder et forbehold, der indholdsmæssigt svarer til Protokollens artikel Tilvalgsordningen i protokollens bilag Bilaget til protokol nr. 22 om Danmarks stilling indeholder ni bestemmelser (artikel 1 9). Artikel 1 og 2 gentager det danske forbehold for deltagelse i det retlige samarbejde i afsnit V. Artikel 3 regulerer fremgangsmåden, hvis Danmark vil deltage i vedtagelsen af en retsakt omfattet af det retlige samarbejde. Artikel 4 regulerer fremgangsmåden, hvis Danmark vil 9

10 omfattes af en allerede vedtagen retsakt under det retlige samarbejde. En sådan tilslutning indebærer efter artikel 8, at Danmark indtræder og forpligtes af det overnationale samarbejde for den pågældende retsakt. Artikel 5, stk. 1 præciserer, at protokollen også omfatter ændringer af Danmarks forpligtelser, således at Danmark kan udtræde af det overnationale samarbejde for den pågældende retsakt, hvis denne ændres. Artikel 5, stk. 2 regulerer EU s reaktionsmuligheder, hvis Danmarks ikkedeltagelse i en ændring af en eksisterende foranstaltning, gør denne foranstaltning uanvendelig, hvor EU kan tilskynde Danmark til at give meddelelse i henhold til artikel 3 eller 4, som det anføres i artikel 5, stk. 2. Efter artikel 5, stk. 3 kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte, at Danmark skal bære finansielle konsekvenser af, at Danmark som følge af ændringen af reglen ikke længere er omfattet af den pågældende regel. Af artikel 6 fremgår, at tilvalgsordningen også omfatter udbygning af Schengen reglerne. Artikel 7 indeholder en specialregel om, at Danmark ikke er bundet af EU s beslutninger efter TEUF artikel 16 om behandling af personoplysninger, hvor dette er omfattet af afsnit V om det retlige samarbejde. Endelig angiver bilagets artikel 9, at hvis Danmark ikke er bundet af en foranstaltning vedtaget under TEUF tredje del afsnit V, har det ingen finansielle konsekvenser for Danmark, medmindre Rådet enstemmigt efter høring af Parlamentet beslutter noget andet. I forhold til den foreliggende problemstilling er de to centrale bestemmelser, bilagets artikel 3 og 4, der lyder. Artikel 3 1. Danmark kan, inden tre måneder efter at et forslag eller initiativ er blevet forelagt for Rådet i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skriftligt meddele Rådets formand, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foreslåede foranstaltninger, hvorefter det skal have ret hertil. 2. Hvis en foranstaltning som nævnt i stk. 1 ikke kan vedtages inden for en rimelig tid med deltagelse af Danmark, kan Rådet vedtage en sådan foranstaltning i henhold til artikel 1 uden deltagelse af Danmark. I så fald finder artikel 2 anvendelse. Artikel 4 Danmark kan når som helst efter vedtagelsen af en foranstaltning i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark ønsker at acceptere foranstaltningen. I så fald finder proceduren i nævnte traktats artikel 331, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Som det fremgår, har bilagets artikel 3 og 4 karakter af en tilvalgsordning. Adgangen til denne 10

11 ordning forudsætter i forhold til EU-retten, at Danmark i henhold til protokollens artikel 8 har meddelt de andre medlemsstater, at Danmark (fremover) vil benytte tilvalgsordningen. Men herefter indebærer tilvalgsordningen, at Danmark i forhold til EU fra sag til sag skal meddele EU, at Danmark tilslutter sig det overnationale samarbejde under TEUF tredje del afsnit V. 6. Kan dansk suverænitetsafgivelse efter EU-retten begrænses til politisamarbejdet? Det følger af det ovenfor anførte, at der efter EU-retten er to muligheder for at Danmark tilslutter sig EU s retlige samarbejde efter TEUF tredje del afsnit V. Den ene er, at Danmark benytter fremgangsmåden efter Protokol nr. 22 artikel 7, og den anden er, at Danmark benytter fremgangsmåden efter Protokollens artikel 8. Det overordnede spørgsmål er, om Danmark efter EU-retten kan begrænse en sådan tilslutning til alene at omfatte politisamarbejdet i TEUF artikel 87-89, således at Danmark fortsat står uden for de øvrige dele af TEUF tredje del afsnit V. I relation til Protokollens artikel 7 anfører reglen, at Danmark ikke længere vil benytte sig af alle eller en del af bestemmelserne i denne protokol. På grundlag af formuleringens baggrund og henset til den særlige regel i artikel 8, må den del af bestemmelserne i denne protokol i artikel 7 fortolkes, som ikke omfattende bilaget til Protokollen, da artikel 8 særskilt regulerer, hvordan bilagets bestemmelser kan aktiveres. Dette må mest nærliggende betyde, at en del af bestemmelserne i denne protokol alene refererer til artikel 1-6 i selve Protokollen, men ikke omfatter artikel 8 og bilaget. Spørgsmålet er herefter, om en del af bestemmelserne i denne protokol betyder, at det efter artikel 7 er muligt for Danmark alene at tilslutte sig det politimæssige samarbejde i TEUF artikel Studerer man Protokollens artikel 1-6 nærmere er dette formentlig næppe muligt, da der ikke i artikel 1-6 er særlige bestemmelser om de enkelte dele af TEUF tredje del afsnit V, når bortses fra artikel 2 om udveksling af personoplysninger, artikel 4 om Schengen-aftalen hvorved jeg ser bort fra artikel 5 om det forsvarspolitiske samarbejde, da 11

12 dette ikke er relevant for den foreliggende problemstilling. Efter protokollens artikel 7 er det således muligt, at begrænse en dansk tilslutning til det overnationale samarbejde under Schengen eller udveksling af personoplysninger, eller at holde disse to områder uden for en dansk tilslutning til EUF tredje del afsnit V. Derimod er det efter artikel 7 næppe muligt, at begrænse en dansk tilslutning til bestemte dele af TEUF tredje del afsnit V. Heraf følger samlet, at det ikke efter fremgangsmåden i Protokollens artikel 7 er muligt at begrænse en dansk tilslutning til alene at omfatte politisamarbejdet under TEUF artikel I forhold til Protokollens artikel 8 er problemstillingen noget anderledes. Artikel 8 har som nævnt alene karakter af en art kompetenceforskydningsregel om, hvordan tilvalgsordningen i bilaget til protokollen aktiveres. Når tilvalgsordningen er aktiveret, betyder det alene, at det er bilagets procesordning, der skal anvendes, hvis Danmark ønsker at tilslutte sig det overnationale samarbejde under dele af TEUF tredje del afsnit V. Som denne procesordning er udformet, retter den sig mod de enkelte retsakter (eller forslag hertil) under TEUF tredje del afsnit V, mens den ikke indeholder regler om en dansk tilslutning til bestemte dele af TEUF tredje del afsnit V som fx det politimæssige samarbejde. Heraf følger samlet, at hvis Danmark beslutter at benytte Protokollens artikel 8, så den i bilaget fastsatte tilvalgsordning fremover er gældende, kan Danmark ikke i forhold til EUretten begrænse dette til alene at omfatte det politimæssige samarbejde efter TEUF artikel Konsekvenserne af dette er dog ikke nødvendigvis, at Danmark i forhold til grundlovens 20 skal overlade alle beføjelser, der er omfattet af TEUF tredje del afsnit V. En dansk beslutning om fremover at anvende tilvalgsordningen i protokollens bilag har således alene den retsvirkning, at fremtidig udvidelse af dansk deltagelse i det overnationale samarbejde på det retlige område skal ske efter bilaget. I forhold til EU-retten, er der således intet principielt i vejen for, at Danmark i henhold til de forfatningsmæssige bestemmelser beslutter fremover at anvende tilvalgsmodellen i bilaget, uden at Danmark i den forbindelse overlader beføjelser til EU på noget bestemt område. I så fald er retsvirkningen af en dansk beslutning efter 12

13 Protokollens artikel om fremover at anvende bilagets tilvalgsordning, at der forud for en dansk beslutning om at tilslutte sig en vedtaget retsakt efter bilagets artikel 4 skal træffes beslutning efter grundlovens 20 om at overlade de beføjelser, der er indeholdt i den pågældende retsakt. Det samme gælder, hvis Danmark vil indtræde i behandling af et forslag til retsakt efter bilagets artikel 3. Heraf følger samlet, at en dansk tilslutning til tilvalgsordningen i bilaget til Protokol nr. 22 i forhold til grundlovens 20 indeholder to beslutningsspørgsmål. Det ene er, om Danmark fremover skal benytte tilvalgsordningen. Det andet er, hvilke beføjelser der overlades. Såfremt Danmark efter grundlovens 20 på grundlag af Protokollens artikel 8 vedtager tilvalgsordningen i bilaget, er der således ikke i forhold til EU-retten noget til hinder for, at en sådan beslutning ledsages af en beslutning om, at Danmark fremover fuldt ud deltager i det overnationale politisamarbejde under TEUF artikel 87-89, men ikke på andre områder af det retlige samarbejde overlader beføjelser til EU. I forhold til EU-retten er konsekvensen af en sådan dansk afgørelse om at benytte tilvalgsordningen, at Danmark ved en sådan beslutning har tilsluttet sig alle retsakter vedrørende det politimæssige samarbejde under TEUF artikel 87-89, hvilket så skal meddeles efter fremgangsmåden i bilagets artikel 4. Beslutningen bevirker endvidere, at den danske regering i forhold til bilagets artikel 3 er forpligtet til at meddele EU, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen af alle de forslag til retsakter, der fremsættes under TEUF artikel I forhold til retsakter under andre dele af TEUF tredje del afsnit V end det politimæssige samarbejde, vil en dansk tilslutning efter bilagets artikel 3 og 4 først kræve en beslutning om at overlade beføjelser efter grundlovens 20. Dette vil betyde, at Danmark alene vil kunne tilslutte sig efter artikel 4, da det i praksis næppe er muligt at gennemføre en 20 procedure om at overlade beføjelser vedrørende den konkrete retsakt inden for de tre måneder, som er forudsat i artikel 4. 13

14 7. Sammenfatning og konklusion Protokol nr. 22 om Danmarks stilling indeholder to forskellige muligheder for at Danmark kan indtræde i yderligere dele af EU s retlige samarbejde efter TEUF tredje del afsnit V. Den ene er, at Danmark efter protokollens artikel 7 samlet tilslutter sig TEUF tredje del afsnit V. Efter protokollens artikel 7 er det dermed næppe muligt at begrænse en dansk tilslutning til det politimæssige samarbejde i TEUF artikel Den anden mulighed er, at Danmark i henhold til protokollens artikel 8 beslutter sig for tilvalgsmodellen, der er reguleret i bilag til protokol nr. 22. Vælger Danmark den sidste mulighed medfører det ikke i sig selv, at der overlades beføjelser til EU på nye områder, da dette fortsat skal ske i overensstemmelse med de forfatningsmæssige bestemmelser, som det anføres i protokollens artikel 8. I forhold til EU-retten er der herefter to muligheder for, hvordan den danske tilslutning til tilvalgsordningen sker. Den ene mulighed er, at Danmark vælger en ordning, hvor det er regering og Folketing, der bestemmer, hvilke dele af det overnationale samarbejde under TEUF tredje del afsnit V, som Danmark vil tilslutte sig. Den anden mulighed er, at en dansk tilslutning til tilvalgsordningen ikke ændrer ved, at dansk tilslutning til retsakter i de enkelte tilfælde kræver beslutning efter grundlovens 20. I forhold til EU-retten er der dermed intet til hinder for, at en dansk beslutning om fremover at anvende tilvalgsordningen i protokollens bilag ledsages af en samtidig beslutning efter grundlovens 20 om, at der på det politimæssige samarbejde efter TEUF artikel er sket en sådan overdragelse af kompetence, da det sidste må anses for et internt dansk anliggende, der ikke er reguleret ved protokollens tilvalgsordning. I forhold til grundlovens 20 gjorde professor Henrik Zahle under behandling af lovforslag om tiltrædelse af Maastricht Traktaten i 1992 gældende, at der var statsretlige betænkeligheder ved, at lade ØMU s 3. fase være omfattet af tiltrædelsesloven, da det var overladt til regering og Folketing, om Danmark skulle tiltræde ordningen, hvormed kompetencen efter grundlovens 20 så at sige var delegeret til regering og Folketing. Justitsministeriet afviste indsigelsen, da ministeriet mente, at det var tilstrækkeligt, at denne mulighed for senere overladelse af kompetence var klar for Folketing og vælgerbefolkning. 14

15 Folketinget ændrede imidlertid lovforslaget, så en tiltrædelse til ØMU s 3 fase vil kræve en ny beslutning efter grundlovens 20, uden ændringen af lovforslaget blev ledsaget af en direkte tilslutning til Zahles synspunkter. Det er derfor ikke muligt at konkludere, at en delegation til regering og Folketing af beslutning om at overlade beføjelser vedrørende det retlige samarbejde er uforenelig med grundlovens 20, men forløbet peger på, at det ikke er utvivlsomt, at en sådan delegationsmodel er forenelig med grundlovens 20. Derimod er der ikke statsretlige betænkeligheder, hvis der sammen med tilslutning til tilvalgsordningen efter grundlovens 20 alene overlades beføjelser vedrørende det politimæssige samarbejde, da dette entydigt regulerer, hvilke beføjelser den danske regering har i forhold til tilvalgsordningen i bilagets artikel 3 og 4. Peter Pagh den 19. januar

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Spørgsmål om Grønland/Færøerne

Spørgsmål om Grønland/Færøerne Spørgsmål om Grønland/Færøerne Færøudvalget 2014-15 (2. samling) FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 7. oktober

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF LISSABON-TRAKTATEN

R E D E G Ø R E L S E VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF LISSABON-TRAKTATEN Lovafdelingen Dato: 4. december 2007 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2006-750-0155 Dok.: LVM40361 R E D E G Ø R E L S E FOR VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Lissabon-traktaten og Grundloven

Lissabon-traktaten og Grundloven Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget 2011-12 UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt NOTAT Til: Folketingets Europaudvalg J.nr.: 400.A.Jur.10-5; 400.A.jur.10; 400.A.1. CC: Bilag:

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2014 COM(2014) 382 final 2014/0202 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 604/2013 for så vidt angår fastlæggelse

Læs mere

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning 1. Danmark deltager i Den Europæiske Unions samarbejde om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. tredje del, afsnit

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Dato: 16. november 2012 Kontor: Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde Sagsbeh: Lisbeth Sandbjerg Hansen Dok: 608892 6046182012-3080-0006

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Færøudvalget FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt

Færøudvalget FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt Færøudvalget 2016-17 FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt Lovafdelingen Dato: 9. august 2017 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Nina Juel Ellinghaus Sagsnr.: 2016-750-0403 Dok.: 2387759 N O T A

Læs mere

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner

1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken

Læs mere

S U P P L E R E N D E N O T A T

S U P P L E R E N D E N O T A T Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Bilag 43 Offentligt Lovafdelingen S U P P L E R E N D E N O T A T om forslag til en færøsk forfatning (visse ændringsforslag i betænkning i lagtingssagen nr. 11/2010 om

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over vedtagne RIA-retsakter på Justitsministeriets område Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Statsrets- og

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen R E D E G Ø R E L S E FOR VISSE FORFATNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED DANMARKS RATIFIKATION AF NICE-TRAKTATEN I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Side 1. Baggrunden for redegørelsen... 4 2.

Læs mere

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT.

OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør. Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT. OLE KRARUP Telefon 49217280 Mobil 40419054 Advokat Olekrarup@stofanet.dk Gl. Hellebækvej 9 3000 Helsingør Sag 14. Afdeling B-1889-08 Sagsøgernes PÅSTANDSDOKUMENT til Deldomsforhandling 15.juni 2009 Niels

Læs mere

P7_TA(2010)0380 Finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan ***I

P7_TA(2010)0380 Finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan ***I P7_TA(2010)0380 Finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. oktober 2010 om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Svar: Ministeren bedes i forlængelse af Europaudvalgets møde den

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 185 Offentligt Notat 4. juni 2015 J.nr. 14-5111896 Moms, Afgifter og Told Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Forslag til Rådets afgørelse om

Læs mere

Lissabon-sagen og grundlovens 20

Lissabon-sagen og grundlovens 20 Lissabon-sagen og grundlovens 20 den 10. april 2013 RETSSAGENS FORLØB I HOVEDTRÆK v/ Partner Peter Biering/Kammeradvokaten og Advokat Susanne Lehrer/Kammeradvokaten Retssagens forløb i hovedtræk Side 2

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS) 7118/17 LIMITE PUBLIC FISC 61 ECOFIN 187 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for

Læs mere

PROTOKOL NR. 22 OM DANMARKS RETSFORBEHOLD

PROTOKOL NR. 22 OM DANMARKS RETSFORBEHOLD PROTOKOL NR. 22 OM DANMARKS RETSFORBEHOLD - Kan Danmark undlade at overlade de nødvendige beføjelser på retsområdet til EU ved overgangen til en tilvalgsordning? Kontakt: Seniorrådgiver, Per Lachmann +45

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 23.10.2013 2013/0192(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. september 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3060-0062 Dok.: CHA41406 G R U N D N O T A T

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten

Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten 1 sur 28 08/07/2013 09:40 Justitsministeriets redegørelse af 6. oktober 1997 om visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten Redegørelse for visse forfatningsretlige

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013.

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013. Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret asyl.visumkontoret@jm.dk 19.09.2013 Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af Dublin IIIforordningen) Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter

Læs mere

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.9.2016 2016/0808(CNS) * UDKAST TIL BETÆNKNING om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke Den indledende sagsbehandling i sager om udsættelse af straf mv. Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke En advokat klagede for en borger over at Direktoratet

Læs mere

Europaudvalget Uddannelse, ungdom og kultur Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget Uddannelse, ungdom og kultur Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 4. november 2005 Med

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget, Kommunaludvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 124 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0063 Dok.: ULP40062 Besvarelse af

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp Skjal 4, undirskjal a Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal, Postboks 53, 1002 København K Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Att.: Hans B. Thomsen Dato DF J.nr.

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.4.2012 COM(2012) 155 final 2012/0077 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0030 Offentligt

Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0030 Offentligt Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0030 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.1.2018 COM(2018) 30 final 2018/0010 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 246 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 246 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 246 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Lovafdelingen Dato: 28. november 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian Andersen- Mølgaard Sagsnr.: 2016-3051/01-0043 Dok.: 2145187 Supplerende

Læs mere

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.8.2011 KOM(2011) 516 endelig 2011/0223 (COD) C7-0226/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard, Helge Rørtoft-Madsen, Hanne

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner 5.7.2014 L 198/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5)

Læs mere

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Dette bilag indeholder en liste over de retsgrundlag, på hvilke den almindelige lovgivningsprocedure som

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over retsforbeholdsramte vedtagne EU-retsakter Dato: 1. maj 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0258 (NLE) 11888/16 TRANS 331 FORSLAG fra: modtaget: 29. august 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 1. Finanspagtens indhold og form I kølvandet på den økonomiske krise blev Finanspagten underskrevet af 25 stater 30. januar 2012. I den forbindelse har borgere

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. november 2017 (OR. fr) 11323/01 DCL 1 AFKLASSIFICERING af dokument: af: 27. november 2001 ny status: Vedr.: JUR 258 INST 69 INF 106 PESC 318 COSDP 215

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en) 8364/1/16 REV 1 ENFOPOL 121 JAIEX 36 COASI 67 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0397 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0397 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0397 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.1.2008 KOM(2007) 871 endelig 2006/0129 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere