SPEJDER NYT. nr. 2 marts/april 2006 BLAD FOR SPEJDERE, FORÆLDRE OG FØRERE I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS

Transkript

1 SPEJDER NYT Er målet nået? nr. 2 marts/april 2006 BLAD FOR SPEJDERE, FORÆLDRE OG FØRERE I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS

2 Foto: Maria Christensen Spot på Spejdernyt Side 11: Imellem jul og nytår var Sanne fra Tølløse og Jeppe fra Sæby på førertræningslejr på Island. Læs om deres oplevelser her. Side 12 13: Som du måske ved, så har spejderbevægelsen 100 års jubilæum i 2007 og derfor skal der selvfølgelig ske en masse spændende. Side 14-15: Specialførertræningen er stadig i fuldt sving, og her er en beretning fra en fantastisk tur ude i vintervejret. Er målet nået? Det spørger vi om her i dette nummer af Spejdernyt. På sidste års førerstævne blev der nemlig vedtaget en række målsætninger og derfor er det vel passende at se på dem her hvor der er gået et år. Ellers så ligner dette nummer af Spejdernyt sig selv. Der er dog en stor ændring, idet Dobo opgaverne fra dette nummer af laves af Rikke Bredahl. Fra redaktionen vil vi derfor gerne sige tak til Sara Andersen. Tak for alle de opgaver, du har lavet for Spejdernyt igennem rigtig lang tid. Fra næste nummer vil der ske en hel del ændringer med Spejdernyt. I takt med at korpsets hjemmeside skal opdateres og Spejdernyt trænger til et nyt frisk udseende, så vil der komme et nyt layout. Så glæd dig også til næste nummer, hvor det nye layout vil blive afsløret. God fornøjelse med dit Spejdernyt! Annette Juel Jensen og Mikkel Nilsson redaktører Korpskontor: Kontortid: Gl. Gugvej 21 Mandag: Aalborg Tirsdag og onsdag: Tlf: Torsdag: Lukket Fax: Fredag: dbs@dbs.dk Web-site: Ansvarshavende redaktører: Mikkel Nilsson og Annette Juel Jensen, Louis Pios Gade 21 st. th., 2450 Kbh. SV. Tlf , spejdernyt@dbs.dk Redaktionens medlemmer: Maria Christensen, Sæby (mc@dbs.dk) Jeanette Andersen, Aalborg 1. (jeanette@dbs.dk) Anne Bundgaard Nielsen, Tølløse (annebundgaard@dbs.dk) 2 SPEJDERNYT Udgives af DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS Deadline: 23. april 2006 for SN0306 og 13. august for SN0406 Artikler fra Spejdernyt må gerne citeres, når blot kildeangivelse er påført. Illustrationer og fotos må kun benyttes efter forudgående aftale med redaktørerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale. Indlæg og artikler i Spejdernyt afspejler ikke nødvendigvis korpsets holdninger. Forsidefoto: Vinterfriluftstur ISSN-nummer: X Layout, repro og tryk: TrykBureauet A/S, Herlev INDHOLD: Det sker Sjov med Dobo Trop amok Holbæk Jubilæum Mettes piger i radio Rolandweekend Træningstur til Island år med mod på mere Vinterfriluftstur Søspejder i Fredericia Spejderandagt Kredsførertræning Tro&Spejder Tema: Er målet nået? Chefklummen Opslagstavlen Rygsækken

3 DetSker -for dig og din patrulje Hvis du eller din kreds skal holde et spejdermøde eller weekend, hvor I gerne vil invitere spejdere fra andre kredse med, så skriv til DetSker på adressen spejdernyt@dbs.dk SPEJDERJOURNALISTER SØGES Er du god til at fortælle historier? Kan du li at snakke med andre om alt muligt? Synes du, at fristil er det bedste i skolen? Så kan det være, at du er en af Spejdernyts nye spejderjournalister. Vi vil meget gerne have nogle spejderjournalister i alderen 8 til 15 år. Det er ikke meningen, at du skal skrive noget til alle numrene af Spejdernyt, men det er planen, at du kan sende lidt til os, når du finder en rigtig god historie, der bare må skrives. Det eneste du skal gøre, er at skrive til Spejdernyts (spejdernyt@dbs.dk), og sige, at du har lyst til at skrive til os en gang i mellem. Så er du blevet en af vores nye spejderjournalister. Det kan godt være, at vi så også en gang i mellem skriver til dig for at høre, om du har lyst til at skrive noget til et bestemt nummer, men det er helt op til dig selv, hvor meget du vil skrive til os og du kan altid melde fra igen, hvis du ikke længere har lyst. Skriv til os, vi glæder os til at høre fra dig! Spejderhilsen Spejdernyts redaktion DU SKAL DA PÅ SOMMERLEJR Det kan være, at du var så heldig at være med på Festivallejren sidste sommer. Måske synes du endda, at det var en kanon oplevelse. Og så kan det være, at du tænker, at det er lidt kedeligt, at der ikke er en stor lejr i år. Men sommerlejren er altid årets fedeste spejderoplevelse, uanset om du kun skal af sted med din patrulje, din flok eller måske hele din kreds. Så skynd dig at hive din fører i ærmet og spørg om, hvor din sommerlejr går hen i år. Og så kan du jo altid glæde dig til den næste store klynge /flok sommerlejr til næste forår eller til Nordisk lejr på Øksedal i Foto: Mai-Britt Vestergaard 3

4 Illustrationer: Jakob Kramer og Rikke Bredahl 4

5 Se løsninger i næste nummer af Spejdernyt. 5

6 Trop Amok Trop Amoks Spejdernytskribent har i dette nummer fundet lidt sjove opgaver, små finurlige sjove informationer og hygge ting, som man kan bruge lidt tid på at tænke over. Eller man kan jo prøve at udfordre venner eller familie til at prøve opgaverne. Opgave 1 Hvilket tal skal stå på spørgsmålstegnets plads? HINT: Måske skal der plusses, minusses eller ganges. Hvem ved? (se svaret nederst på modsatte siden) 9 7 6? Illustrationer: Mikkel Nilsson En rigtig sjov og svær leg er, at konkurrere med en god ven eller spejderkammerat om hvem der kan lave det længste ord. Eller måske endda en sætning som staves på samme måde forfra og bagfra.. F.eks. Regninger, radar, mellem osv. Eller sætninger som: Den laks skal ned Åge lod Ole gå Sikkert mange flere... Find selv på dem! 6

7 Vidste du: at en ganske almindelig elefant vejer mindre end tungen på en fuldvoksen blåhval - Den længste blåhval, som er blevet målt, var en hun på 33,5 meter. Og den tungeste blåhval, der er blevet fanget, vejede 190 tons. Vidste du: at et menneske har ca hår på hovedet og hvis resten af kroppen voksede ligeså hurtigt som håret, ville et menneske kunne blive op til 85 meter høj. Den Lette 11 10?? Den lidt svære 8 7 4? 4 1 4? 0 Hvilke tal skal der sættes ind på spørgsmålstegnenes pladser? (se svar nederst på siden) Svar på opgave 1: svar: 5. Tag tallet i det øverste felt plusset med tallet i venstre felt og divider det med 3 så får man tallet i højre felt. Svar til den lette: I det øverste spørgsmålstegn skal der stå 8 og i det i anden række skal der stå 9, da man lodret først trækker 2 fra og så trækker 1 fra og i den vandrette først trækker 1 fra og så 2 fra. Svar til den lidt svære: I det øverst e spørgsmålstegn skal der stå 5 og i det andet skal der stå 3, da man i lodret først 3 fra og så 1, og vandret først 1 fra og så 3. (mc@dbs.dk) 7

8 Holbæk kreds fylder - og det fejres i løbet af året på mange måder. Onsdag d. 1. februar var der som vanligt fællesspisning i Kløvermarkskirken. Efter spisningen blev der indkaldt til lejrbål i krypten, her blev der sunget nye og gamle spejdersange og imellem sangene var der personer fra dengang, da kredsen var nystartet og lidt senere samt nogle af dem, der er meget aktive nu. De fortalte historier om, hvordan det var at være spejder dengang og nu samt hvad det havde givet dem. Bl.a. fik vi fortalt, at der efter krigen var mangel på alt også blå spejderuniformer. Der var derfor nogen, der havde fået fat i en damaskdug, som blev farvet blå. Den smittede af, når det regnede og det var stadigvæk muligt at se mønsteret. Denne aften var en god indledning til søndag d. 5. februar, hvor der som vanligt var gudstjeneste i Kløvemarkskirken. Det eneste, der var anderledes end andre søndage, var, at der var flere forskellige spejderuniformer repræsenteret. Kredsen havde nemlig inviteret til åbent hus/ reception i forbindelse med deres 60 års jubilæum. Efter en rigtig god gudstjeneste, hvor spejderne deltog, gik alle ned i krypten, hvor kredsrådsformand Jan Kjøller og kredsfører Henrik Dam bød velkommen til alle gæsterne. Derefter var der det store tag selvbord flot arrangeret af kredsrådet med flere, efter spisningen var der mulighed for at gå på scenen og bringe en hilsen. Der blev sagt mange pæne ting om kredsen og den har at godt ry ude omkring, samtidig blev der givet flotte gaver. Foto: Holbæk Kreds Holbæk kommune har igennem flere år haft sommerferier aktiviteter, hvor børn kan melde sig til forskellige aktiviteter. Her vil vi i år byde ind med en sommerlejr for både kredsen og de børn, der vælger at opleve, hvad spejder og sommerlejr er. 8

9 60 år Den september har vi mønstringsweekend, hvor der blandt meget andet vil være konkurrence mellem nogle af de gamle patruljer, der har været gennem tiden og dem vi har nu. Så har du været med i en patrulje i Holbæk kreds, så sæt kryds i kalenderen og kom til mønstringsweekend og vær med til at sætte dit præg på en god weekend. Med fast venstre Henrik Dam, Holbæk Mettes Piger i Radio! Vi Mettes Piger fra Østervrå var d. 7/ i Sindal for at se, hvordan man laver radio. Radio Sindal er en lille lokal radiostation, der sender meget tysk musik til deres trofaste lyttere. Det første, der mødte os i døren, var lugten af cigaretrøg, og op til flere hylder med masser af cd`er, bånd og plader. Vi sad inde ved siden af studiet og fik en sodavand. Samtidig kunne vi se og høre, hvordan det hele foregår, når man laver Radio, og måske var det ikke lige vores musiksmag, som de spillede. Men det var imponerende at se, hvordan man laver radio og kunne se ansigter på de stemmer, man normalt bare hører i radioen. Det var en rigtig god tur. Foto: Mettes piger Mettes piger, Østervrå 9

10 Rolandweekend 1 - Sjælland Den første rolandweekend 2006 på Sjælland startede med en navnelegsrunde, hvor man skulle sige sit navn og en ting, resten af rundkredsen så skulle gentage. Da vi var omkring 20 personer, tog det sin tid, men vi fik da lært hinandens navne. Man blev som altid delt op i nogle herlige patruljer, hvor vi lærte hinanden at kende i løbet af weekenden. Peter Krogh og Maria Skovgård instruerede os i ting som knob og kompas, der blev afprøvet ved et løb og nogle lege. Der var også et par besøg, hvor vi for eksempel blev instrueret i førstehjælp, for bagefter at blive afprøvet i det, bl.a. ved en cd-rom med forskellige ulykker, der skulle klares. Så nu er vi bare super klar, hvis vi bliver bedt om at lave et tyrkisk sækkebåndsknob, finde vej med kompas eller sætte plaster på et sår. også lige en håndboldkamp, der blev proppet ind i det ellers tætte program. Vi er sikre på, at det nok skal blive en super weekend nummer to og lejr til sommer, selvom de andre kommer til at mangle os, da vi har spredt de forskellige dele godt ud ved allerede at have været på lejr i sommer og så tage den sidste del i form af sidste weekend i Foto: Peter Krogh Jacobsen Under det første måltid blev der ikke snakket særlig meget, men det ændrede sig dog hurtigt. I løbet af weekenden blev der både tid til en fodboldkamp, sneboldkamp og en del kortspil. Og så var der Rikke og Christine, Rønne 10

11 Sanne og Jeppe på den fantastiske ø, Island Her er en beretning fra Sanne Lund Sørensen og Jeppe Berg, der var sendt på førertræningslejr på Island mellem jul og nytår. Resten af ugen gik med alt muligt sjovt spejderhalløj, blandt andet en hel masse om hvordan man holder et super lejrbål. Vejret under hele opholdet på Ùlfjótsvatn var ikke noget at skrive hjem om, men det var naturen til gengæld. Den 30. december var det så min og Sannes tur til at komme ud og se lidt mere at Island. Det var nemlig tid til at gå en lille Hike. Hvis man ikke var fanget af Island før, var man det bestemt efter Hiken. Da hiken var veloverstået, var det tid til at sige farvel til Sanne, der hellere ville hjem og holde nytår med hendes venner i Danmark. Jeg blev nytår over, og fik en bid mere af Island, med blandt andet Den blå lagune og et helt utroligt flot nytår, hvor Efter en god lang togtur, på godt og vel 6 timer, stod jeg i Kastrup lufthavn, hvor jeg efter en times venten mødtes med Sanne, og vi gik sammen ombord på flyet mod Island. Efter 3 timers flyvetur, var vi på Island klokken Der tog vi en bus fra Keflavik til Reykjavik, hvor vi overnattede den første nat. Vi stod tidligt op om morgenen den 27. december, og hoppede på en bus, der skulle bringe os hele vejen frem til Ùlfjótsvatn spejdercenter, der ligger cirka 70 km. fra Reykjavik. Der var cirka 70 andre spejder sammen med os, fra hele norden. Vejret var helt forfærdeligt. Det var stadigvæk mørkt da vi ankom klokken og det regnede og blæste en halv pelikan. Vi blev delt og en gruppe af 20 unge og derefter ud i partjuler af 4. Efter vi var kommet over med vores bagage, var det tid til middagsmad. Maden på Island generelt er meget speciel, f.eks. spiser de masser af fisk og får. man virkelig kunne sige at islænderne fyrede den af med krudt og kugler. Jeg boede hos en utrolig sød islandsk familie, og tidligt om morgen den 2. januar, var det tid til at tage den lange tur hjem, med en oplevelse mere i bagagen end da jeg drog hjemmefra. Jeg kan varmt anbefale en tur til Island, men tag der op og sommeren, når der er der sol døgnet rundt. Med fast venstre Sanne, Tølløse og Jeppe, Sæby. 11 Foto: Jeppe Berg

12 100 år med - mod på mere Du opdager det senest i 2007: danske spejdere som sørger for, at det ikke går stille af i Danmark. - Vi har Mod på mere. Tager du på rejse rundt i verdenen i 2007, så finder du på verdensplan 38 millioner spejdere, som fejrer jubilæet. Spejderbevægelsen fylder 100 år i Det er de danske spejderkorps i Danmark og Sydslesvig gået sammen om at fejre. Med jubilæet vil vi også vise, at vi har Mod på mere. Spejderbevægelsen er ikke fortid. Den er fremtiden. Foto: DDS og Helle Gammelmark 12

13 - mod på mere spejderne.dk En pige med mod på mere Unge med Mod på mere Du oplever det selv. Dine spejderoplevelser og udvikling giver dig Mod på mere. Spejdere ligner ganske almindelige unge mennesker. Forskellen er, at spejdere Mod på mere. - De vil have udfordringer. Hvad sker der? Sunrise vil foregå i hele verdenen. Når solen står op den 1. august 2007, samles spejdere lokalt for i fællesskab at fejre jubilæet. Sunrise arrangeres både lokalt og nationalt. Reload 07 er en dansk begivenhed. Danske spejdere fra alle korps samles et sted i Danmark den 25. august 2007 til spejderaktiviteter og fest. Og så får du aktivitetsideer, vi skal lave en fredsgave og meget mere. Følg med på spejderne.dk Af Lars Maarup, spejderleder i DDS På en stor spejderlejr så jeg en spinkel pige i en t-shirt og et par slidte afklippede cowboybukser. Hun stod ved et bjerg af granrafter, og havde udset sig én der var meget større end hende selv og var nu i færd med at trække den fri af bunken. Det havde kostet hende et par rifter: hun småblødte på hænder og arme. Det øsregnede, og pigen var gennemblødt. Raften var tung og beskidt. Omsider lykkedes det hende at få den vristet fri, og stolt slæbte hun den tilbage til sin lejr -storgrinende. En sådan begivenhed kan kun gøre én glad og stolt over, at der findes en spejderbevægelse. At børn og unge kan få sådan en oplevelse i en tid, hvor fokus er på elektronik og skolegang, det er værd at fejre til hver en tid. Fortsættes på spejderne.dk 13

14 Jakob Henckel, Tølløse Specialførertræningen Vinterfriluftstur IS PÅ LAVUEN Vand har vi normalt i rigelige mængder, når vi er på tur i Danmark, og vi kan lægge vores liggeunderlag i granskovens bløde bund. I vinterfriluftslivet ændres det. Vandet fryser, utrolige energimængder bruges på at holde dig varm og over granskovens bund ligger en effektiv kølemaskine i form af sne. Det var den forvandling i naturen som 6 specialførertræningsspejdere skulle få kendskab til og lære at håndtere under en weekendtur til Hallandsåsen, Sverige, i starten af februar. Simon Skårhøj, Roskilde Det var en tur, hvor vi prøvede mange ting af. For eksempel havde vi både sprit-brænder, multifuelbrænder og gasbrændere med og så hvordan de brænder ved minusgræder. Det var fedt at se tingene i en sammenhæng. De uvante elementer i naturen var spændende: sove på sneen, smelte vand så vi havde noget at drikke. Søren Grube, Roskilde Jeg var noget skeptisk før vi tog af sted. Jeg tænkte: åhhhh nej, vil jeg komme til at fryse? Ville jeg kunne følge med alle drengene? Men det gik. Det var ikke så slemt og ret fedt at vandre i sne! Christina Lunding, Skee Det er altid fedt at komme på tur. Det var rigtig fedt, at det var vinter og at jeg fik prøver at være turleder og skulle tænke over, hvilken vej vi skulle gå, gøre mig tanker om vejret, tiden og hvordan patruljen havde det. Foto: SFT Det var rigtig hyggeligt at være samlet hele patruljen i lavuen lørdag aften. Vi lavede mad og spiste sammen og dampen fra madlavningen frøs til is på indersiden af lavuen. Det var et helt islandskab. Ellers hyggede vi os og hørte godnat historie, men på det tidspunkt var flere af os i drømmeland... Søren Grube, Roskilde Jeg kan selvfølgelig ikke tage mine spejdere med på en sådan tur, men det kunne være sjovt selv at lave tørmad eller bage loganbrød for at få noget andet end bare spagetti og kødsovs, når vi er på tur. Christina Lunding, Skee 14

15 15

16 Søspejder i Fredericia Foto: Gert Rostrøm Enkelte af jer har sikkert hørt, at vi i Fredericia går og tumler med planer om at starte en søspejderkreds op. Grunden til at vi kom på den ide er dels, at vi i menigheden har fået kontakt til Heino, som tidligere har været aktiv søspejder og oven i købet også har været beskæftiget som bådbygger i en periode, så det er jo et stort plus. Dels at der i Fredericia ikke er andre søspejderkredse, på trods af, at byen ligger ved kysten. Men hvad er søspejder egentlig for en størrelse? De fleste har sikkert en forestilling om, at det er noget med at sejle ud med en flok spejdere i en træbåd, som man selv har sat i stand og givet sit eget særpræg eller måske ligefrem selv har bygget, og det er heller ikke helt ved siden af. Dette indebærer naturligvis, at der skal undervises i sømandsskab og søfartsregler, så vi undgår at kæntre og komme på kollisionskurs med andre skibe. Det er klart at sikkerheden skal være i højsædet ude på det våde element, og derfor skal der være en om bord, der har tilstrækkeligt med sejlkendskab og en, der har bestået livredderprøven. Heino og jeg er derfor gået i gang med et navigationskursus til det, der hedder "duelighedsbevis for lystsejlere". Heino har allerede livredderprøven. Det danske klima indebærer, at aktiviteterne på havet er mest attraktiv i sommerhalvåret. Resten af året kan ikke kun udfyldes med bådvedligeholdelse og sejlteori, så almindelige spejderfærdigheder er også en væsentlig del af det at være søspejder. Vi forventer at holde en agitationsdag til foråret. Den præcise dato er endnu lidt usikker, og så håber vi, at det maritime islæt kan være med til at vække interessen hos nogle børn og unge i byen. Klaus Sørensen, Fredericia Fra kirke til genbrugsbutik - Fakta om Fredericia baptistmenighed: Menigheden dannes d. 9. september 1950 og fik sin egen kirke d. 7. april I 2004 bliver man i menigheden enig om at sælge kirkebygningen for at kunne få penge til at missionere i området. I stedet for en kirkebygning, har man valgt at leje lokaler i det centrale Fredericia, hvor der er etableret genbrugscenter i forbutikken. På første sal er der indrettet café, og på en indskudt etage imellem caféen og butikken, er der indrettet en kirkesal. Pengene fra butikken går til socialt arbejde. Præst: Gert Rostrøm (siden 2000) 16

17 Hvorfor samles vi i kirken? Kender du din kirke? Er en helt ny række af andagter, der forklarer, hvorfor vi er kirke som vi er. Her vil du få svar på dine spørgsmål om, hvorfor vi går i kirke om søndagen, hvorfor vi fejrer nadver, hvorfor vi døber voksne mennesker og meget mere. Så følg med i de næste numre af Spejdernyt. ikke mere. Men I skal være vidner om det jeg har gjort, først i Jerusalem, senere i hele verden. Døb andre og lær dem om mig. I Pinsen, kort tid efter, at Jesus steg til himmels, oplevede Apostlene noget højst mærkværdigt. De havde en oplevelse af, at et vældigt vindstød gik igennem deres hus, og at de derefter fik en ustyrlig trang til at sætte ord på alle de oplevelser, som de havde haft med Jesus. De samlede folk omkring sig, holdt nadver, bad til Gud og prædikede om Jesus. Som menneskeflokken voksede og voksede med tiden, byggede man huse der kunne være samlingssted for disse gudstjenester. Hvorfor samles vi i kirken? Da Jesus var blandt menneskene, udvalgte han 12 af sine mange disciple til at følge sig igennem sit liv. Disse 12 kaldte han sine apostle, som betyder budbringere. De lovede ham, at hjælpe med at fortælle andre om det glædelige budskab Guds rige på jorden også når Jesus ikke længere levede som menneske. I Bibelen kan vi læse om, at de 12 apostle; Simon (kaldes også Peter), Jakob, Johannes, Andreas, Filip, Bartolomæus, Mattæus, Tomas, Jakob (der var 2), Taddæus, Simon og Judas, fulgte Jesus i tykt og tyndt, og om hvorledes han lærte dem om tilgivelse, næstekærlighed og om Guds rige i himmelen og på jorden. Da Jesus i Påsken døde på korset, blev de 12 apostle så kede af det, at de helt glemte det, de havde lovet Jesus. Men Jesus, som genopstod, mindede dem en måneds tid efter sin død om deres løfte og sagde: Jeg skal tilbage til min far i himlen, og så ser I mig Kirken, som vi kalder Guds hus, er denne bygning. I Danmark er de som regel hvidkalkede og med et klokketårn, men ikke alle ser således ud. Nyere kirker, som f.eks. Baptistkirker, ligner ikke nødvendigvis de traditionelle kirkebygninger, men kan blot være et stort hus med et enkelt stort rum. Hvordan ser kirken, du kommer i, ud? I kirken samles vi kristne for at fejre gudstjeneste. Desuden lærer vi om, hvorledes vi bruger det, som Jesus lærte sine apostle, i vores hverdag. Det er det præsten prædiker om. Men et vigtigt formål med kirken er også, at de der ikke kender til Jesus kan komme og høre evangeliet. Evangelium betyder glædeligt budskab. (therese@dbs.dk) Når der tales om Guds rige på jorden, menes der den ånd og den kærlighed som Gud har til os mennesker. Ved at tro på Jesus Kristus, som Guds søn, bliver vi tilgivet for alle vore synder. En synd er alt det dårlige, vi mennesker kan komme til at foretage os, som at tale ondt om andre, hade og lyve. Gudstjenester ligger søndag morgen, fordi det var en søndag morgen Jesus genopstod fra de døde. Kunne han ikke godt ha stået op lidt senere på dagen?? Foto: Mikkel Nilsson og illustrationer: Therese Søegaard 17

18 Kredsførertur for kredsførere eller korpsråd? Foto: Michael Søttrup I weekenden den februar samledes korpsrådet med ca. 15 kredsførere i Sandbjerghytten i nærheden af Horsens. Overskriften for en del af aktiviteterne lørdag var Hvordan er jeg som kredsfører og hvordan får jeg mit førerråd til at fungere? Vi startede ud lørdag formiddag med en natur-tur med indlagte samarbejdsøvelser. Her så man hurtigt, hvor forskelligt vi reagerer overfor de opgaver, vi bliver stillet. Over middag forsatte Jan Christensen med et oplæg om Adizez personlighedstyper. Her blev vi alle testet og vi fandt ud af, hvilken personlighedstype vi hver især var. De fleste af os kunne godt genkende os selv i forskellige typer, og vi havde heller ingen problemer med at placere spejderchef, vicespejderschef og korpsrådsformanden. Sidst på eftermiddagen havde Line Jul Hylleberg et oplæg om årets gang i spejderkredsen. Her gennemgik vi alle de praktiske opgaver, som en kredsfører har i løbet af et år. Vi fik snakket mange af opgaverne igennem og fandt ud af, at mange af dem kunne udføres af andre end kredsføreren. Vi fandt også ud af, at det er svært at være både praktisk gris og være den visionære, der komme med alle ideerne. Så vi fik inddelt året i nogle perioder, hvor man mest er praktisk gris og nogle perioder, hvor der forhåbentligt er tid til at være visionær. På kredsførerturen er det ved at være en tradition, at der lørdag aften skal gøres lidt ekstra ud af maden. Så vi havde allieret os med en pandekagebager. Og så skal jeg love for, at vi fik pandekager. Pandekager til forret, pandekager til hovedret og pandekager til dessert. Efter maden havde vi besøg af Anders Michael fra Salt, som fortalte om åndeligt lederskab. Søndag formiddag sluttede vi af med et kredsførermøde, hvor vi fik snakket en masse praktisk igennem, men hvor der også var tid til at høre lidt om, hvordan det gik i de enkelte kredse. Jeg startede med at spørge i overskriften om kredsførerturen er for kredsførere eller for korpsrådet. Det er mit indtryk, at både kredsførere og korpsråd får utroligt meget ud af sådan en weekend. Måske har man ikke en masse med fra de enkelte oplæg, som man kan bruge hjemme i kredsen. Men de erfaringer, man får udvekslet i løbet af en kaffepause, er måske guld værd hjemme i den enkelte kreds. Kredsførerne får forhåbentligt nogle ideer og også nogle kontakter med hjem fra weekenden og korpsrådet får i hvert fald et meget større kendskab til hver enkelt kreds. Så forhåbentligt ses vi til kredsførertur næste år og så skal vi gerne være dobbelt så mange. Lars Emmering, Kredsfokusgruppen og korpsrådet 18

19 Tro & Spejder At nå sit mål! Først vil jeg starte med at fortælle en historie om en mand og hans forhold til Gud! Der var engang en mand. Manden havde en nat en drøm om at han gik på stranden sammen med Herren. Hen over himlen kunne han i glimt se scener fra sit liv, og hver gang bemærkede han to sæt fodspor i sandet; det ene var hans eget og det andet Herrens. Da den sidste scene af hans liv viste sig i et glimt på himlen, da så han tilbage på fodsporene i sandet. Der lagde han mærke til, at der mange gange gennem hans livsvej var der kun var ét sæt fodspor. Manden bemærkede, at det netop var tilfældet på de tidspunkter i hans liv, hvor han var mest nedtrykt og havde det mest dårligt. Det bekymrede manden meget og derfor spurgte han også Herren: Herre du sagde at når jeg først havde besluttet, at følge dig så ville du følge mig hele vejen. Men jeg har lagt mærke til at der i de vanskeligste tider af mit liv kun er ét sæt fodspor, og jeg forstår ikke hvorfor du forlod mig når jeg havde mest brug for dig. Herren svarede: Mit elskede, elskede barn, jeg elsker dig og jeg ville aldrig forlade dig. I dine sværeste tider med prøvelser og lidelser, hvor du kun ser et sæt fodspor, det var netop der jeg bar dig! Med denne lille historie vil jeg gerne sige, at det er vigtigt at vi sætter os nogle mål, både i vores liv såvel som i spejderarbejdet. Sæt dig nogle mål for dit liv og sig til dig selv: Jeg kan, jeg vil, og jeg gør det! for hvis du tror på det, så skal det nok lykkes og Herren skal nok bære dig, så der bliver et sæt fodspor i sandet, når dine mål virker håbløse eller når du bare er ved at give op! (Jeanette@dbs.dk) SALMERNES BOG, KAP. 23 v1 Salme af David. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, v2 han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. v3 Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. v4 Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. v5 Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. v6 Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage. Illustration: Mikkel Nilsson 19

20 ER MÅLET Foråret er så småt på vej - dagene tiltager, bliver lysere og længere, blomsterbutikkerne sælger flittigt ud af deres smukke gule påskeliljer og Fætter BR af fastelavnskostumer i alverdens afskygninger. Vi er snart nået den tid på året, hvor vi atter skal samles i vores blå uniformer med fanen stolt i sky og skoene kridtede til en dag med forhandlinger og fest-aften det er tid til førerstævne. Tid til, at gøre status, diskutere og referere og tid til at stille os selv det store og særdeles spændende spørgsmål, her året efter vedtagelsen af målsætningen: Er målet nået..?! - hvordan, hvorfor eller hvorfor ikke og hvad gør vi så nu, for at komme endnu længere eller måske bare for at komme i gang? Hvor står DBS i dag? Står vi stærkere, stille eller er vi ligefrem gået tilbage med medlemstallene, visionerne og viljen til at kæmpe for en kommende storhedstid for spejderbe-vægelsen og den stolte spejderånd, siden sidste forår?! Efter en del søgen lykkedes det os, at finde den endelige målsætning for vedtaget af førerstævnet Det kan undre noget, at vi bruger enormt meget krudt på at vedtage en målsætning for efterfølgende, at gemme den så langt væk... bare en strøtanke! Foto: Leon Jensen og Mai-Britt Vestergaard Læs den igennem. Giv jer selv et velfortjent skulderklap og kryds eventuelt af ved de mål, I har nået og benyt derudover lejligheden til alene eller i fællesskab at tænke over, hvad der, her året efter vedtagelsen, er godt og skidt ved nedenstående flotte og visionære målsætning. Har du forslag til ændringer eller tilføjelser. Kort sagt, hvad er dit generelle indtryk er den brugbar, bliver den brugt, er den en hjælp i spejderarbejdet eller har den bare ligget bagerst i skabet, skrivebordsskuffen og for den sags skyld baghovedet og samlet støv siden vedtagelsen?! - hvad er din vurdering?! 20

21 NÅET?! Vores kristne livssyn Mål: 1. Alle kredse afholder minimum én spejdergudstjeneste hvert år. 2. Kredsen og menigheden styrker samarbejdet fx gennem fælles møder og arrangementer. 3. Alle kredse sætter fokus på væremåden i spejderfællesskabet ud fra spejderlovens principper. 4. Til alle spejderarrangementer både i kreds-, divisions- og korpsregi sættes fokus på forkyndelse. 5. Missionsstævnet er et tilbud til kredsene på lige fod med øvrige tilbud i DBS. 6. Hver patrulje deltager årligt i mindst én indsamling til velgørenhedsformål. Spejder Mål: 1. Erfaringsudveksling mellem kredsene omkring nye initiativer og mødeformer skal styrkes. 2. Vi sætter fokus på patruljekulturen i kredsene, divisionernes og til korpsets arrangementer. 3. Alle patruljer tager på patruljetur minimum 2 gange årligt. 4. Korpset starter to nye kredse i perioden. 5. Vi får flere nye Diamantspejdere i perioden I perioden afholder Korpset en klynge-floklejr. 7. Hver kreds deltager aktivt i fejringen af spejderbevægelsens 100 års jubilæum. 8. Alle patruljer tager Verden omkring mærket. 9. Hver kreds laver mindst ét arrangement årlig med fokus på vores arrangement i Afrika. 10. Korpset udbyder mindst en internationalt tur i perioden til spejdere fra 14 år og opefter. Førere m m Mål: 1. Alle kredsførere deltager i det årlige kredsførerarrangement. 2. Kredsens Rolandspejdere integreres i det daglige arbejde i kredsen. 3. Både korps og kreds sætter fokus på vejlederrollen. 4. Korpset arrangerer lokale grundkurser for nye spejderførere efter behov. 5. Alle kredse har deltagere på førerstævnet. 6. Alle kredsens førere deltager på mindst én årlig træning. 7. I perioden vil vi have minimum 10 nye Gilwell-spejdere. 8. Førertræning skal give kompetence og dokumentation, den enkelte i kredsen kan bruge i civil sammenhæng. 9. Kendskabet til internationale oplevelser øges, samtidig med at førerne tilbydes mindst én oplevelse af denne art i perioden. (annebundgaard@dbs.dk) m 21

22 Hvornår er vi der? Måske genkender du det fra køreture, når familien skal på tur. Hvornår er vi fremme? Når noget er uklart eller vanskeligt at forstå, er det vigtigt for os, at vi finder noget, vi kan forholde os til og i dette tilfælde er det tiden. Hvornår er vi der? Jeg kørte på arbejde forleden morgen og det var meget tåget. Jeg kunne lige se bilen foran mig og håbede at han kunne se en anden foran ham. Jeg søgte noget at pejle efter, fordi alt andet var uklart. Sidste år var jeg med nogle venner på fjeldet i Norge. På 2. dagen var der meget tåget, eller rettere sagt, så var vi så højt oppe, at vi gik i skyerne. Her hjælper ingen pejlemærker, kort eller kompas. Der er intet at genkende. Der er kun en tæt tåge. Heldigvis havde vi en GPS med, der kunne være vores øjne i tågen. Den hjalp os og kunne fortælle, hvornår vi var fremme hvornår vi var i mål. Undervejs bliver vi nødt til at justere lidt på vores enkelte mål. Enten fordi vi må tage en omvej til næste mål på grund af forhindringer eller fordi vi må sætte hastigheden ned på grund af tåge. Men vi må aldrig miste troen på, at det hele fører os til vores endelige mål. Hold derfor altid målet for øje, uanset om du kan se det eller ej. Så følg de planer, du har lagt og tro på, at det fører dig den rigtige vej i livet. Med fast venstre Jan Christensen, Spejderchef I Spejderkorpset har vi sat os nogle mål. Både mål på lang sigt og mål på kort sigt. Det er vigtigt, at vi ikke kun har mål så langt fremme, at vi næsten ikke kan se dem, men at vi har mål undervejs, sådan at vi ved, at vi er på rette vej. Foto: Michael Løgtholt Thomsen, Leon Jensen og Peter Krogh Jacobsen Vi er godt på vej, men målet er stadig langt foran os. Når vi ved, at vi er på rette vej, så kan vi se det bl.a. på den gode deltagelse vi har på lejre og på træninger. Vi skaber os en god ballast for fremtiden. Vi kan se det på vores kredse. Vi har fået 3 nye kredse i 2005, hvoraf 2 er godt i gang og den 3. er under opstart. Når gamle kredse stopper, så er det dejligt at nye opstår. Jeg har nogle dejlige billeder på min computer af fyrtårn, der lyser ud over havet. Lyser, for at vejlede sejlende på deres vej mod målet. Både for spejderkorpset og for vores liv har vi også et fyrtårn, vi kan pejle mod. Fyrtårnet er Jesus Kristus, som lyser op, selvom vores liv nogle gange er i tåge. Det vigtigste, vi kan gøre, er, at pejle med de redskaber, vi har og følge de mål, vi har sat os undervejs. Kun på den måde når vi målet til sidst. 22

23 Opslagstavlen Skriv til opslagstavlen: Du kan skive til opslagstavlen på adressen: Spejdernyt - opslagstavlen Annette Juel Jensen og Mikkel Nilsson Louis Pios Gade 21 st. th København SV. spejdernyt@dbs.dk Hvis du gerne vil have dit materiale tilbage, så husk at skrive din adresse bag på billeder mv. Den 21. verdensjamboree i England 2007 Hvis du har lyst til at deltage i nok den største fejring af spejderbevægelsens 100 års jubilæum, så husk at tilmelde dig til verdensjamboreen der holdes d. 20/7 til d. 9/ i England. Kig ind på vores egen hjemmeside under verdensjamboree 2007 eller på hjemmesiden for mere information. Løsninger til bagsiden: begynder let øvet Svær Løsninger til Doboopgaverne i sidste nummer: Hvilke dyr fandt ind til det lækre æble: Sommerfuglen og bien Rebus løsning: Tommelise F R I L U F T S P R O D U K T E R 20% Rabat til alle baptistspejdere på alle Wolf Campers friluftsprodukter. Se hele sortimentet på og bestil gennem din kredsfører. 23

24 Rygsækken KAKURO I sidste nummer havde vi Suduko og denne gang ser vi så nærmere på Kakuro. Vi har valgt 3 opgaver en let, en øvet og en expert. Løsningerne finder du på side 23 i dette nummer af Spejdernyt. For at løse opgaverne skal du udfylde de hvide felter med et tal mellem 1-9. Summen af tallene i en række skal være lig med det fortrykte tal, som står ovenover eller ud for en række. Husk, at et tal kun må benyttes én gang i en række og at der kan være flere løsninger til opgaven (vi bringer dog kun en løsningsmulighed). God fornøjelse! (annebundgaard@dbs.dk) Begynder Let øvet Svær 24