Litteraturforsker: Ældre fylder mere i bøger

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet Maj 2014 nr. 4 Litteraturforsker: Ældre fylder mere i bøger Side 6 Læs også : SDU-forskere: Hjernerystelse fører ikke til parkinson Vi kan tjene mere på turisme Når træning bliver til misbrug Rødspættens bevægelser hjælper forskere Flydende forskning

2 SDU ERHVERVSDAG ODENSE 3. JUNI GLOBAL VIDEN REGIONAL VÆKST 2014 Få værktøjer til effektivisering af arbejdsgange, forretningsudvikling og ledelseskommunikation, hør om fordele ved automation og bliv klogere på branding og sociale medier. Oplev årets leder 2013 Niels Duedahl og innovationsekspert Thomas Wedell-Wedellsborg. Deltag i matchmaking og mød forskere, kandidater eller studerende 1:1, få et innovationstjek af din virksomhed eller kom med i en klynge. TILMELDING Det koster 750 kr. ekskl. moms at deltage i SDU Erhvervsdag Gratis for studerende og arbejdsledige alumner fra SDU. Læs mere og tilmeld dig på sdu.dk/erhvervsdag

3 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Indhold SDU-forskere: Hjernerystelse fører ikke til parkinson side 4 Ældre fylder mere i skønlitteraturen side 6 Når træning bliver til misbrug side 10 Rødspættens bevægelser hælper forskere side 14 Vi kan tjene mere på turisme side 16 Flydende forskning side 20 Parkinson skyldes ikke hjernerystelse Hjernerystelse fører ikke til Parkinson eller demens. Det er ellers en udbredt opfattelse i visse sportskredse. Men ny forskning fra SDU slår nu hul i den myte side 4 Afhængig af træning Motionister bliver misbrugere side 10 Robot lærer af fladfisk Den skal hjælpe forskere side 14 Turisme skæpper ikke nok Vi bør ændre politik side 16 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf , bda@sdu.dk, Trine Bergman (journalist), tlf , trb@sdu.dk, Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , biho@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , mav@sdu.dk Forsidefoto: Lars Skaaning. Tryk: Rosendahls. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 5, 2014: 13. maj kl. 12. Udkommer: 2. juni ISSN

4 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 SDU-forskere: Hjernerystelse fører ikke til Parkinson Frygten for at hjernerystelse fører til alvorlige og kroniske sygdomme som Parkinson eller demens, skydes ned af ny forskning fra Syddansk Universitet. De nye forskningsresultater forventes at give genlyd i den internationale sportsverden Det er bevist, at hjernerystelse kan være en slem lidelse, der kan give ubehagelige og nogle gange langvarige symptomer som voldsom hovedpine, nakkesmerter, koncentrationsbesvær og søvnløshed. Men at det på sigt også kan føre til alvorlige og kroniske sygdomme som Parkinson, demens og Alzheimers er der ingen dokumentation for. Det er ellers en udbredt opfattelse i nogle sportskredse. Den ny viden om hjernerystelse kommer fra Syddansk Universitet. Her står professor John David Cassidy i spidsen for en international forskningsgruppe, der har undersøgt mange forskellige aspekter af hjernerystelse; blandt andet hvordan hjernen over tid påvirkes af hjernerystelser og hårde stød. Gruppen har foretaget flere forskningsprojekter og har derudover nærstuderet alverdens undersøgelser og videnskabelige artikler om emnet. Der er intet belæg for at tro, at hjernerystelse eller gentagne hovedtraumer fører til Parkinsons sygdom. Og hvad angår Alzheimers og demens er evidensen for, at hjernerystelse udløser disse sygdomme, meget svag. Så hvis man eksempelvis får hjernerystelse og senere rammes af Parkinson eller demens, må det sandsynligvis tilskrives andre årsager, siger John David Cassidy, globaliseringsprofessor på Institut for Idræt og Biomekanik. Opsigtsvækkende forskning John David Cassidy bakkes op af sin kollega, SDU-professor Jan Hartvigsen, der er med i den internationale forskningsgruppe. Der er ikke bevis for sammenhæng mellem hjernerystelse og Parkinson. Og hvad angår demens, hvor der stadig er en lille tvivl, er vi nu i gang med nye undersøgelser, siger Jan Hartvigsen, også fra Institut for Idræt og Biomekanik. Han er godt klar over, at den ny viden kan afstedkomme indvendinger. Mange vil eksempelvis pege på den parkinsonramte bokser Muhammad Ali, der gennem sin lange karriere har fået gentagne, voldsomme slag i hovedet. Men vi må konkludere, at det er andre faktorer, der udløser Parkinson. Havde Muhammad Ali været kontormand, var han sandsynligvis også blevet syg, siger Jan Hartvigsen. Frygter hjernerystelse Det er som nævnt i sportsverdenen, at der er en udbredt opfattelse af, at gentagne hårde slag på hovedet, som i såkaldt kontaktsport, kan føre til hjerne- og nervesygdomme. Kontaktsport er eksempelvis boksning, ishockey, rugby og amerikansk fodbold, hvor spillerne ofte støder hovederne sammen. I USA og Canada er der i øjeblikket meget fokus på hjernerystelse. Hundredvis af ishockeyspillere og fodboldspillere fra nationalsporten amerikansk fodbold har sagsøgt deres tidligere klubber under stor mediedækning og nye sager kommer hele tiden til. Spillerne holder klubberne ansvarlige for de mange slag og arbejdsskader, som de har pådraget sig på banen, og som de mener har gjort dem glemsomme, langsomt opfattende og demente. I nogle tilfælde er der indgået forlig, hvor klubberne har betalt millionbeløb til spillere for at undgå en retssag. Derudover har den megen medieomtale ført til, at bekymrede amerikanske og canadiske forældre har hevet deres børn ud af de sportsklubber, hvor der dyrkes kontaktsport. Ifølge de to SDU-forskere er der nok tale om misforståelser og nok også lidt hysteri. Der er enkeltsager med spillere, der beviseligt har hjerneskader eller skrumpehjerne. Men om disse spillere har været særligt disponerede fra naturens side, eller om deres hjerneskader i virkeligheden skyldes et fysisk eller psykisk traume i deres fortid, er svært at vurdere, siger Jan Hartvigsen. 4

5 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Colourbox Han tilføjer, at man ikke kan generalisere ud fra enkeltsager. Og at mange af de retssager, der kører i USA og Canada i disse år, muligvis opstår af andre årsager end et dårligt helbred. Der er rigtig mange penge i for eksempel amerikansk fodbold. Og man kunne godt få en mistanke om, at mange spillere hopper med på vognen, når de ser, hvilke store forlig, der er indgået. Så kan de pludselig ikke længere huske den lille tabel, siger Jan Hartvigsen. Forskningsgruppen består af eksperter fra Danmark, Sverige, England, USA, Frankrig og Canada. Deres forskningsresultater er indtil videre udgivet i 16 videnskabelige artikler. Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk 5

6 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Ældre fylder mere i skønlitteraturen En ny form for litteratur har set dagens lys, og det kan vi især takke velfærdsstaten for Tusindvis af læsere har moret sig over den 100-årige Allan Karlsson, der i svenske Jonas Jonassens bestseller-roman fra 2010 kravler ud ad vinduet på plejehjemmet, forsvinder og får nye venner, alt imens han bliver jagtet af politi og gangstere i midtsvenske skove. Og Allan Karlsson er slet ikke den eneste med gråt hår og mange år på bagen, der har fundet vej til bøgernes verden. Mere og mere skønlitteratur har nemlig et ældre menneske som hovedperson eller vigtigt omdrejningspunkt. 6

7 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Det viser et forskningsprojekt fra SDU, som Peter Simonsen har lavet og samlet i bogen Livslange liv, der udkom i april. Peter Simonsen har døbt den nye genre Ældrelitteratur og ser særligt velfærdsstaten som en forklaring på, at den er opstået. Det gamle liv er ikke slut Velfærdstaten har givet os et liv efter arbejdslivet. Og ikke bare et liv, men også et længere og bedre liv. Før velfærdsstaten arbejdede de fleste sig halvt ihjel. I dag er livet efter de 65 år faktisk blevet den længste fase i livet, og en fase som langt flere end tidligere er frit stillet til at bruge, som man vil, siger Peter Simonsen, der er professor i europæisk litteratur ved universitetets Institut for Kulturvidenskaber. Det gamle liv er altså et liv, der ikke er slut, og derfor får det også plads i skønlitteraturen. I sit forskningsprojekt har Peter Simonsen taget udgangspunkt i en række nyere danske romaner og novellesamlinger af blandt andre Christian Jungersen, Dorthe de Neergaard, Bent Vinn Nielsen, Anders Bodelsen, Trisse Gejl og Kirsten Thorup. Alle med en ældre som jeg-fortæller eller anden form for hovedperson. Peter Simonsen fortæller, at der ikke er tale om komiske historier, om hopla-gamle, der opfører sig som den 100-årige Allan Karlsson: Historierne i de bøger, jeg har undersøgt, har især plejehjemmet som ramme, men der er eksempelvis også historier om tilværelsen på pension, siger Peter Simonsen. Han nævner her Jens Blendstrups roman Gud taler ud, hvor en søn fortæller om sin far, der får et nyt liv på førtidspension. Både-og Kendetegnende for ældrelitteraturen er vores ambivalente forhold til velfærdsstaten. Den 100-årige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt er et meget godt eksempel på vores både-og-forhold til velfærdsstaten: Vi er glade for den, men vi vil også gerne kunne stikke af fra den. Vi vil gerne kunne forestille os et ældreliv uden for plejehjemmet, siger Peter Simonsen. På samme måde skildrer de danske romaner også alderdommen i velfærdsstaten med splittelse og som noget, hvor der bliver givet med den ene hånd og taget med den anden. Som i Christian Jungersens roman Krat, hvor den gamle Poul Martin bliver indlagt med en hjertefejl, men falder og brækker hoften under indlæggelsen, hvilket forlænger hans ophold på hospitalet. Omvendt ville han have været død af hjertet, hvis ikke velfærdsstatens hospitalsvæsen havde indlagt ham. Eller den voksne singledatter i Bent Vinn Nielsens Et liv i almindelighed, hvis gamle far kommer på plejehjem, så hun frit kan arbejde som lærer for nogle lidt vanskelige børn og i øvrigt samle ind til Folkekirkens Nødhjælp. Plejehjemmet som ramme At mange historier har plejehjemmet som ramme, forklarer Peter Simonsen med, at de er en vigtig del af vores måde at gøre karriere på. Det kan vi nemlig kun, fordi vi ikke skal passe vores gamle forældre derhjemme. Samtidig med at plejehjemmet i den allernyeste litteratur ikke bliver beskrevet som noget ikke-hjemligt, er der heller ikke tale om naive fortællinger. Plejehjemmene bliver i nogle sammenhænge fremstillet overraskende positivt, men også som et sted, man ikke flytter fra. Det er både fortællingerne om en alder med angst, frustration og vrede og om at være bebyrdet af en krop, der ikke længere fungerer godt. Men ældrelitteraturen rummer også fortællinger om nye erkendelser og nye sanseoplevelser, forklarer Peter Simonsen og henviser til novellen Sommerfuglens Vinge af Anders Bodel sen. Peter Simonsen, der er professor i europæisk litteratur på Syddansk Universitet, har forsket i, hvordan ældre mennesker i højere grad har taget plads som hovedpersoner i nyere skønlitterære værker. Han har døbt genren Ældrelitteratur. Foto: Lars Skaaning. 7

8 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Her fortælles om en blodprop, der pludselig opstår, mens den ældre hovedperson nyder en cigar og et glas rødvin en tidlig morgen, mens solen står op. Ikke kun gamle forfattere Peter Simonsen understreger, at det ikke er nyt, at skønlitteraturen beskæftiger sig med gamle mennesker, men at betegnelsen ældrelitteratur dækker over en ny måde at fremstille alderdommen på: Der har altid været litteratur om det at være gammel, men det har været historier i negativ forstand. Typisk historier fra dødslejet eller historier om de gamle, der står i vejen for de yngre, forklarer han. Og skulle man have den tro, at det kun er gamle forfattere, der skriver om gamle, så kan Peter Simonsen godt punktere den myte: Krat af Christian Jungersen og Patrikarken af Trisse Gejl er rigtig gode eksempler på helt unge forfattere, der vælger at skrive store klassiske romaner med gamle mennesker som hovedpersoner mennesker, hvis livslange liv fascinerer os og åbner nye aspekter af tilværelsen for læserne, siger han. Af Trine Bergman, trb@sdu.dk fakta Med på konference Peter Simonsen og bogen Livslange liv er med, når den tværgående europæiske videnskabs- og videnskabspolitiske konference, ESOF, holdes i København i juni. Her deltager han blandt andet i en samtale med SDU s aldringsforsker Kaare Christensen og vil holde et kort oplæg til en aldringsdebat med Bertel Haarder og Jakob Holdt. ESOF afholdes hvert andet år i skiftende europæiske byer. Peter Simonsens forskning Peter Simonsens forskning er blevet til på baggrund af en bevilling fra Velux Fonden i Bevillingen omhandlede Velfærdsfortællinger: Studier i forfatterroller og velfærdstematik i dansk efterkrigslitteratur. VILLUM FONDENs Young Investigator Programme Der indkaldes hermed ansøgninger til anden runde af VILLUM FONDENs Young Investigator Programme. Programmet er målrettet til særligt talentfulde yngre forskere inden for naturvidenskab og teknisk videnskab og skal støtte dem i at skabe egne, selvstændige forskningsprofiler. Programmet omfatter ikke sundhedsvidenskabelig, medicinsk eller biomedicinsk forskning. Der kan søges inden for følgende to kategorier: LEKTORER Lektorer, der er blevet fastansat inden for de seneste 3 år, kan søge op til 7 mio. kr. i en periode på op til 5 år til finansiering af postdocs, ph.d.-studerende, apparatur og andre sædvanlige projektudgifter. Der kan ikke søges egen løn. POSTDOCS Forskere på postdoc- eller adjunktniveau kan søge op til 4 mio. kr. i en periode på op til 3 år til finansiering af egen løn, yngre postdocs, apparatur og andre sædvanlige projektudgifter. Der kan ikke søges finansiering af ph.d.-studerende. Ansøgere i denne kategori skal have minimum 1 års postdocerfaring. Projektet skal foregå ved en dansk forsknings institution. Udenlandske forskere kan ansøge, men skal allerede være tilknyttet en dansk forsknings institution ved ansøgningstidspunktet. Ansøgningsfrist den 29. juni Læs mere om Young Investigator Programme, proceduren for ansøgning og se tidligere bevillinger: VELUX Fondenes sekretariat Tobaksvejen Søborg VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige fonde stiftet af Villum Kann Rasmussen grundlægger af bl.a. VEL- UX og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. 8

9 Verden er nysgerrig på din viden! Dig her? Sådan hjælper vi 1. Find Kongressen Har du selv en international kongres i kikkerten? Eller skal vi holde øjne og ører åbne for dig? Vi researcher og udpeger relevante kongresser for dig. 2. Udvikling af præsentation Vi udvikler præsentationsmateriale og deltager gerne ved live præsentationer som officiel repræsentant for Region Syddanmark. 3. Relationsskabelse og salg Vi afholder site inspections, hvor de beslutningstagere, som skal se lyset i din kongres inviteres til Syddanmark og møder dig. Vi afholder alle udgifter. 4. Uvildig sparringspartner Når kongressen er vundet, følger Inspiring Denmark med fra sidelinjen, men er din uvildige og erfarne sparringspartner gennem hele planlægningsforløbet. Vi hjælper dig hele vejen Gratis Inspiring Denmark er et kompetencecenter, som styrker erhvervsturisme og vidensvækst i Syddanmark. Vi er gratis hjælp og sparring til videns- og erhvervspersoner, der ønsker at tiltrække og vinde en international kongres. Erfaringer fra tidligere kongresværter har vist, at gevinsten for dig, ved at stå i spidsen for en kongres, er eksponering af din forskning og afdeling, et styrket internationalt netværk samt bedre mulighed for at tiltrække kompetente internationale kolleger. Gennem hele forløbet hjælper Inspiring Denmark. Vi har afprøvet tingene i praksis og ved, hvad der skal til for, at du kan realisere dine mål. Læs mere på 5. Markedsføring af kongressen Inspiring Denmark udvikler markedsføringsstrategi og materiale til din kongres for at sikre maksimal opmærksomhed og højt deltagerantal. Vores værktøjskasse er alsidig og tilbyder dig udvikling af bl.a. announcements, posters, flyers, roll-ups mm. 6. Evaluering Når din kongres er afholdt, deltager Inspiring Denmark gerne i en evaluering af forløbet, så værdifuld viden og erfaring kan bringes i spil i fremtiden. Kontakt os og hør nærmere Senior Project Manager Lene Lysholt ll@inspiringdenmark.dk M Senior Project Manager Frank B. Lundsberg fbl@inspiringdenmark.dk M DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid

10 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Når træning bliver til misbrug Nogle motionister bliver afhængige af deres træning. Og er man først ramt, overhører man både advarslerne fra kroppen og familien. Det viser Danmarks første videnskabelige undersøgelse For Morten begyndte det med, at han ville forbrænde mindst 600 kalorier på en time, når han var i fitnesscentret. Siden blev det til tusind kalorier, og selv om hans krop var ved at kollapse af anstrengelse, besluttede han sig for at hæve målet til 1300 kalorier. Han vidste godt, at det var en dårlig spiral, men det blev en tvangstanke for ham, at han hele tiden skulle forbedre sig. Øjnene var konstant rettet mod pulsuret, når han var i centret, og han fik dårlig samvittighed, hvis han ikke nåede sine mål. Og det eneste, han tænkte på, var næste træningstime. Afhængig af træning Kirsten startede med at løbe distancer på 10 km. Så øgede hun til halvmaraton og maraton. Til sidst deltog hun i ekstremløb på 160 km. Hun trænede tre gange om dagen, og hendes krop kunne slet ikke nå at restituere. Den var tværtimod så stresset, at hun ofte vågnede midt om natten og så var hun nødt til at løbe en tur eller hoppe op på kondicyklen for at få ro. Hendes immunforsvar var dårligt, hun tabte sig, og menstruationen udeblev i flere år. Kun med nød og næppe passede hun sit job som optiker, men alligevel fortsatte hun sin træning. Udadtil var hun en succes og modtog mange komplimenter på Facebook fra familie og venner, der var imponerede over hendes resultater. Men i virkeligheden løb hun sig længere og længere ind i en afhængighed, hun ikke kunne overskue. Nyt forskningsområde Både Morten og Kirsten er en del af materialet i den ph.d.-afhandling, som Mia Beck Lichtenstein fra Syddansk Universitet netop har forsvaret. Det er den første ph.d.-afhandling, som fokuserer på danske motionister, der er blevet afhængige af at træne. Der er ikke andre i Danmark, som forsker specifikt i træningsnarkomani. Og det skyldes jo nok, at vi i stedet har fokus på det modsatte. Nemlig at mange motionerer for lidt og bliver for tykke. Men det viser sig altså, at der også er nogle, der træner alt for meget, og at det har nogle alvorlige konsekvenser, siger Mia Beck Lichtenstein. Hendes afhandling bygger blandt andet på spørgeskemaundersøgelser med cirka 600 sportsudøvere, der enten dyrker fitness eller spiller fodbold. Det er to udbredte idrætsgrene, og jeg ville gerne fokusere på en individuel sport samt en holdsport, fortæller forskeren, der er uddannet psykolog og som ved siden af sin karriere på Syddansk Universitet har en privat praksis, hvor hun har flere træningsafhængige i behandling. Og lidt overraskende for hende selv viser undersøgelserne, at træningsafhængighed er næsten lige så udbredt i fodbold som i fitness. Fodboldspillerne vælger typisk at selvtræne mere, og de går til ekstra fysisk træning, konstaterer Mia Beck Lichtenstein. > 10

11 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN 11

12 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Træningen betyder alt For begge sportsgrene viser svarene, at cirka seks procent er afhængige af deres træning, og fokuserer man udelukkende på mænd under 40 år, er tallene endda lidt højere. I praksis betyder det, at træningen bogstavelig talt er blevet det vigtigste i deres liv. Træning er det eneste, der kan regulere deres følelser, fortæller Mia Beck Lichtenstein. Hun tilføjer, at træningsafhængige ofte Psykologisk set kan træningen give en følelse af frirum, kontrol og identitet. Derfor magter de pågældende ikke selv at reducere deres træning. Det vil føles som et enormt afsavn og føre til tristhed, vrede, uro, nedsat koncentration og søvnproblemer. De samme reaktioner ses hos misbrugere, der har abstinenser, påpeger Mia Beck Lichtenstein. Af samme årsag understreger hun, at det ikke giver mening at starte en behandling, hvis hovedpersonen ikke selv synes, at der øger træningsmængden og bliver vold- De samme reaktioner ses hos et problem. somt irriterede, hvis de ikke kan komme til at træne. Tit giver det anledning til konflikter med familien, fordi sporten prioriteres højere end alt andet. De mister langsomt andre værdier. Derfor overhører de typisk kroppens protester, misbrugere, der har abstinenser. Mia Beck Lichtenstein, forsker Nogle gange er det kun familien, der ønsker forandring, og så kan jeg ikke gøre noget. Mia Beck Lichtenstein tilføjer, at hun fortsat vil forske i forskellige aspekter af træningsafhængighed, og at hun håber, at der og de vænner sig til at træne, selv om de har skader. En gennemførte et maraton med brud på en knogle i foden. Til receptionen Hun har allerede kontakt til flere fysioterapeuter og læger, der er vil komme større viden på området. efter forsvaret på min ph.d.-afhandling kom en mand hen til mig interesserede i at etablere et samarbejde. Målet er, at de kontakter hende, hvis de har mistanke om, at patientens skade skyldes og sagde, at han ikke havde været skadesfri i fem år. For ham hørte træning og smerte sammen, siger Mia Beck Lichtenstein. træningsafhængighed. Hun understreger, at man sagtens kan bruge motion til at blive Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk gladere, og at elitesportsfolk er nødt til at sætte sig mål for deres træning. Det er først, når træningen bliver tvangspræget, og venner og familie virker ligegyldige, at der måske er et problem, fastslår hun. Hvem bliver afhængige I sin afhandling interesserer hun sig også for, hvad det er for typer, der ender med at blive afhængige af træning. Og umiddelbart kan man tale om to kategorier. Nogle er konkurrencemennesker, hvor tingene kommer ud af kontrol. Andre bruger træningen som flugt fra personlige problemer som skilsmisse eller lavt selvværd. Men grundlæggende er det almindelige mennesker med job og familie, fortæller forskeren. Hun tilføjer, at der ikke findes nogen officiel diagnose for træningsnarkomaner, men at de skal behandles som andre, der har et afhængighedsproblem. fakta Seks symptomer på træningsafhængighed: Din træning er det vigtigste i livet Din træning medfører konflikter med familien Du øger konstant din træningsmængde men er ikke tilfreds Du får abstinenser, hvis du mister et træningspas Du er ude af stand til at reducere træningsmængden Du bruger træning som eneste løsning på problemer 12

13 E F t E ruddanne lse MASTER i Fokus på de gymnasiale uddannelser gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse Master i gymnasiepædagogik er den eneste masteruddannelse, som er målrettet direkte til lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser. Masteruddannelsen styrker dig fagligt og personligt og giver dig fx kompetence til at: Analysere forandringer i elevkultur, faglighed og skoleorganisation Diagnosticere problemer og formulere løsninger Iværksætte, gennemføre og evaluere udvikling Indgå i nye ledelsesfunktioner og teamsamarbejde Vi starter 18. august. Søg nu og senest 20. juni. Kontakt Sekretariatet på tlf , mig@sdu.dk sdu.dk/mig ForskningsbasE r E t EFt E ruddanne lse

14 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Rødspættens bevægelser hjælper forskere En fladfisk kan få stor betydning for, hvordan vi kommer til at indsamle viden fra havene fremover. I fremtiden vil særlige typer undervandsrobotter nemlig flytte sig selv rundt ved at kopiere rødspættens bevægelser i tidevandet En rødspætte lader sig føre med tidevandet, når den bevæger sig rundt i havet. På den måde kan fladfisken komme længere rundt, fordi den sparer energi, når den flyder med strømmen. Rødspættens specielle måde at manøvrere på har inspireret en forsker i marineteknologi. Når du står på stranden, kan du se tidevandet skifte ved højvande og lavvande. Sådan er det ikke i havet. Forestil dig, at du har et ur med en viser, der drejer langsomt rundt på skiven. Det tager tolv timer for viseren at nå rundt. Sådan fungerer det også med tidevandet i havet. Her vender strømmen i takt med viseren 14

15 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Her ses prototypen på den intelligente vertical profiler i et svømmebassin. Den er programmeret til at opføre sig som en fladfisk, og senere skal den sættes ud i Nordsøen. Privatfoto. på uret, og det tager 12 timer for den at nå hele vejen rundt. Rødspætten forstår at udnytte tidevandet, for når strømmen bevæger sig i retning af dens bestemmelsessted, lægger den sig i overfladen for at lade sig føre med. Hvis strømmen ikke flyder i den rigtige retning, vil fisken lægge sig ned på havbunden og vente på, at tidevandet vender, forklarer Jerome Jouffroy. Han er lektor og ph.d. i kontrolsystemer ved Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet og har forsket i, hvordan man kan overføre rødspættens effektive strategi til en bestemt type undervandsrobotter, som forskerne bruger til at måle blandt andet saltindholdet, temperaturen og iltindholdet i havet. Den viden bliver ofte brugt i forskning i forbindelse med global opvarmning eller for at undersøge havenes velbefindende. En af de mere populære undervandsrobotter blandt forskere er den såkaldte vertical profiler. Det er en cylinder-lignende genstand, der bevæger sig lodret op og ned i vandet for at samle data i forskellige havdybder. Den type robot bliver blandt andet brugt i Argo -projektet, hvor 3000 af slagsen opererer samtidig i havene rundt på kloden. Fremtidens robot kan spare penge Hvis en forsker skal bruge en vertical profiler i dag, er det nødvendigt, at han sejler ud med et skib for at sætte den i havet, fordi undervandsrobotten bevæger sig op og ned det samme sted eller driver passivt med strømmen. Hvis forskeren vil have sit udstyr igen, kommer han tilbage med skibet og samler sin vertical profiler op måske for at sejle videre, så han kan sætte den i vandet for at måle i et andet område. Men nogle gange er et skib for bekosteligt, og forskeren lader undervandsrobotten ligge i havet som skrald. Det kan koste op til flere hundrede tusinde euro om ugen at sejle ud med et skib. Det er dyrt og tidskrævende, siger Jerome Jouffroy. Problemet kan løses ved at bruge mere intelligente programmer i robotterne, så de selv kan bevæge sig rundt. Hvis forskeren kan få undervandsrobotten til at opføre sig som en rødspætte, er det ikke længere nødvendigt at sende et skib ud alene for at samle den op og sætte den ud et nyt sted, og man kan undgå, at robotten ender som affald i havet. Programmet kan kodes, så den gør som rødspætten og flyder med strømmen, når tidevandet bevæger sig i den rigtige retning. Skal testes i Nordsøen I løbet af det næste års tid vil Jerome Jouffroy sammen med sine studerende på Mads Clausen Instituttet søsætte og teste en intelligent prototype af en vertical profiler, som de har programmeret til at opføre sig som en fladfisk. Testen finder sted i Nordsøen, hvor miljøet er passende, fordi det er strømfyldt og højst omkring 200 meter dybt, så undervandsrobotten kan hvile på havbunden. De kan indkode, hvornår tidevandet og dermed strømmen skifter. De kan også give den instruktioner gennem satellitter, når den flyder på overfladen. Og når den er programmeret til det, burde prototypen være i stand til at flytte sig udelukkende ved hjælp af strømmen og selv vende tilbage til det ønskede sted. Hvis det virker, kan det blive en stor hjælp for forskere verden over. Det er afgørende, at vi kan samle information om miljøet, fordi der er så meget, som afhænger af den viden i forhold til planetens sundhed og hvilke forhold fremtidige generationer skal leve under. Derfor er det vigtigt at finde løsninger på, hvordan vi samler informationen lettere og mere effektivt, siger Jerome Jouffroy. Af Stine Charlotte Hansen 15

16 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Colourbox 16

17 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Vi kan tjene mere på turisme Lad udlændinge købe huse i bestemte områder og tænk turisme ind i erhvervspolitikken, foreslår forsker Turistsæsonen står for døren, men går det som forventet, vil en stor del af Danmark ikke tjene så meget på de ferierende gæster, som vi måske ellers kunne. Det er især landdistrikterne og kystområderne, der kunne tiltrække flere turister og forlænge sæsonen, hvis erhvervspolitikken blev indrettet efter det. Det vurderer lektor Nils Karl Sørensen fra Syddansk Universitet. Han forsker blandt andet i regional udvikling samt i turisme og sæsonsvingninger, og han peger på, at en af de helt store udfordringer er at tiltrække turister i en længere periode end nu. Problemet med vores nuværende turiststruktur er, at sæsonen kun eksisterer i nogle få måneder. For det første giver den en ustabil efterspørgsel på arbejdskraft. Og for det andet rejser det spørgsmålet om, hvordan de pågældende områder skaber indtægter resten af året, fortæller Nils Karl Sørensen. Lad udlændinge købe huse Han peger på flere parametre, som kan støtte turistsektoren. Enkelte af dem kræver ændringer i lovgivningen. For eksempel mener jeg, at tiden er moden til at tillade, at udlændinge kan købe huse på landet eller i mindre byer i Danmark, uden at vi kræver bopælspligt, siger Nils Karl Sørensen og tilføjer: Det vil medføre, at de nye husejere jævnligt besøger landet, og det gælder også uden for højsæsonen. Hvis naturen er tiltrækkende nok, er folk villige til at køre langt. Se bare, hvordan svenskerne har haft succes med at sælge ødegårde, lyder det fra Nils Karl Sørensen. Han erkender, at det vil være et opgør med en årelang politik, der netop er gået ud på at forhindre, at folk kan købe fast ejendom uden at bosætte sig i landet. Men vi er nødt til at udnytte vores muligheder optimalt. Og hvis vi ser på dele af det såkaldte Udkantsdanmark, kan det være en tiltrængt indsprøjtning, mener turismeforskeren. Han nævner Møn og Langeland som oplagte områder for udenlandske husejere, og derudover foreslår han, at vi vælger to-tre steder i Danmark, hvor planloven lempes, sådan at der kan bygges hoteller og resorts helt ned til strandkanten. Og at det kan lade sig gøre at tiltrække gæster langvejs fra, hvis man har det rigtige koncept, er Lalandia på Lolland et eksempel på. > 17

18 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Tænk i andre målgrupper om vinteren Lidt forenklet sagt er amerikanere og japanere indstillet på at Ifølge Nils Karl Sørensen ligger der desuden en udfordring i at forlænge turistsæsonen ud over de traditionelle sommermåneder. havfrue eller tager i Tivoli. bruge penge i forbindelse med, at de ser Kongehuset, Den lille Også her handler det om at tænke utraditionelt, påpeger han og Hvorimod de tyske, svenske og norske turister, som i nævnte rækkefølge udgør den største gruppe af udenlandske turister, fortrins- fremhæver et eksempel fra sin egen hverdag, hvor han i februar var til en konference på et hotel på Fanø: vis nøjes med at være her i sommerferien. Der var ikke nogen nævneværdige aktiviteter i området, men alligevel var der en merhuse og campingvogne i de Og det er især dem, der slår sig ned i som- danske gruppe hollandske gæster. Det viste sig, at de skulle forberede sig til en konkurrence i Kite Buggy, hvor man kører i en slags gokart med en stor drage eller sejl. Og her var den lange flade strand et oplagt sted at træne. Den er jo øde om vinteren, og det viser, at det handler om at tænke i nye målgrupper, siger Nils Karl Sørensen. Han henviser blandt andet til Tyskland og Østrig, der i vinterhalvåret omlægger flere hoteller til kur- og genoptræningssteder. Det vil være oplagt, hvis feriecentre i Danmark forsøger at indgå aftaler med hospitaler om, at de får deres patienter på rekreation og til genoptræning på bestemte tidspunkter af året, siger han. Men selv om Nils Karl Sørensen altså taler for, at turistbranchen forsøger at forlænge sæsonen, understreger han, at det udenfor København ikke kan lade sig gøre at skabe en turistsæson, der varer hele året. Derfor plæderer han for, at der kommer flere andre arbejdspladser til yderområderne. Via vores erhvervspolitik skal vi sikre, at der også er efterspørgsel på arbejdskraft uden for turistsæsonen, så folk ikke ender på understøttelse. Vi kan for eksempel gøre det ekstra attraktivt at lægge nogle produktionsjob i de pågældende områder. Det kan være i form at fjernlagre eller varelagre til netvirksomheder, foreslår Nils Karl Sørensen og påpeger, at det også vil være billigt for virksomhederne at slå sig ned dér. København tjener mest I alt tjener Danmark i omegnen af 85 milliarder kroner på turister. Set med regionale briller er problemet imidlertid, at 40 procent af det beløb bliver lagt i hovedstaden. Her er sæsonen betydeligt længere, og gæsterne bor typisk på hotel og bruger flere penge i døgnet. Problemet med vores nuværende turiststruktur er, at sæsonen kun eksisterer i nogle få måneder. Nils Karl Sørensen, turismeforsker land- og kystområder. Kritikere har blandt andet peget på, at Danmark bør satse mere på at tiltrække den hastigt voksende middelklasse i eksempelvis Asien, men Nils Karl Sørensen tvivler på, at det er vejen frem. Selvfølgelig skal vi ikke sige nej til velhavende kinesere eller russere. Men jeg tror, at vi fortsat skal satse på vores nærområder, fordi vi har et større kulturelt fællesskab med dem. Og hvis man ser på svenskerne og især nordmændene, så har de altså højere købekraft end os selv, siger han. SDU-forskeren er dog på det rene med, at konkurrencen om turisterne er blevet hårdere. Dels er flybilletterne blevet billigere, og dels har flere østeuropæiske lande for alvor taget deres andel af gæster, efter at jerntæppet nu har været væk i mere end tyve år. Derfor er vi nødt til at tænke turisme ind i vores erhvervspolitik. Markedsføring gør det ikke alene, fastslår Nils Karl Sørensen. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk fakta Om turisme I 2011 lagde turister 82,4 milliarder kroner i Danmark Danske turister stod for 48,6 milliarder Udenlandske turister tegnede sig for 34,1 milliarder Det svarer til 3,6 procent af landets samlede eksportindtægter Kilde: Visit Denmark 18

19 sagt & skrevet nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Overvindelsen af Første Verdenskrig Det er en kendsgerning, at hele det tyske borgerskab, også de intellektuelle, var enige om, at Tyskland havde ret til kolonial ekspansion. Adam Paulsen, postdoc på Institut for Kulturvidenskaber, til Kristeligt Dagblad Forbrødringen mellem PLO og Hamas Man kan godt sige, at det er meget dårligt timet af PLO, men det er ganske givet også et udtryk for, at man ønsker, at der skal ske interne fremskridt, og at man også godt ved, at der hos det palæstinensiske folk er udtalt skepsis over for fredsforhandlingerne med Israel. Så det er sandsynligvis et forsøg på at dele sol og vind lige fra PLO s side. Og det bliver for at sige det lige ud noget rod. Peter Seeberg, lektor på Center for Mellemøststudier, til Børsen Simple Living er in Finanskrisen har været med til at skabe en større skepsis over for forbrug og gæld. Det er oppe i tiden at leve bæredygtigt, og det gælder ikke kun for de veluddannede. Det er en tendens, der har været i gang længe. Jeppe Trolle Linnet, ph.d,. Institut for Marketing og Management, til Skagen Onsdag Proteiner og skizofreni Vi har afdækket flere hundrede proteiner i hjernen hos rotter, som ændres permanent, når vi udsætter dem for stoffet PCP, som er et hallucinerende stof, der i mennesker er kendt for at give en række symptomer, der minder meget om dem, der opstår ved skizofreni. Dermed kender vi nu nogle proteiner, som tilsyneladende er vigtige i forhold til skizofreni, og som ikke er kortlagt så omfattende før, hvilket kan få betydning for behandling af sygdommen. Ole Nørregaard Jensen, professor på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, til Politiken Hvad giver flest tømmermænd Rødvin og mørk sprut som cognac og whisky indeholder flere stoffer, som kroppen skal nedbryde ud over ethanol. Det sætter kroppen på overarbejde. Mere end den ville være, hvis man havde holdt sig til lyse alkoholer som øl og vodka. Janne Tolstrup, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed, til Søndagsavisen Gratis glæder lokker kunder i biksen I stedet for at tiltrække kunder ved at sætte prisen ned og dermed signalere discount og sløj kvalitet kan man sige: Vi har samme gode kvalitet og pris som konkurrenterne, men vi har mentalt og økonomisk overskud, vi er glade for vores kunder, og derfor giver vi dem lidt ekstra ganske gratis. Søren Askegaard, professor på Institut for Marketing og Management, til Politiken Offentligt ansatte holder mund Vi har nogle regler, der sikrer offentligt ansatte en vidtstrakt ytringsfrihed, og ræsonnementet bag reglerne er, at det er vigtigt at få de ansattes viden i spil. Når vi så samtidig kan se, at vi nok har beskyttelsen, men at den reelt ikke fungerer, fordi folk ikke i særlig udstrakt grad bruger den, så har vi et problem. Pernille Boye Koch, lektor på Juridisk Institut, til Magisterbladet Flere små byer vokser sig større Der er ofte tale om byer, hvor man er i pendlingsafstand til et stort arbejdsmarked. Det har stor betydning, at der er en god infrastruktur, og at der er en rimelig afstand til en hovedtrafikåre. Anne-Mette Hjalager, professor på Center for Landdistriktsforskning, til Sjællandske Hold dig fra mørk spiritus som rødvin, cognac og whisky, hvis du vil undgå tømmermænd af den ondeste slags. Arkivfoto Scanpix. Stor interesse for løbearrangementer Når man har meldt sig til et løb og har det i kalenderen, så skal man ud at træne for at forberede sig. Og det bliver nemmere at komme af sted, også de dage, hvor vejret er surt, når man har et projekt forude som en belønning for træningen. Jens Troelsen, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Kristeligt Dagblad Morgensmadspakker med smilende dyr Når en figur på forsiden af en morgenmadspakke kigger venligt på dig, skaber det opmærksomhed. Det får dig til at stoppe op. Du bliver jo også nysgerrig, hvis et helt almindeligt menneske pludselig står og smiler til dig. Lars Pynt Andersen, lektor på Institut for Marketing & Management, til Weekendavisen 19

20 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Artikelfotos: Ole Friis. 20