Litteraturforsker: Ældre fylder mere i bøger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Litteraturforsker: Ældre fylder mere i bøger"

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet Maj 2014 nr. 4 Litteraturforsker: Ældre fylder mere i bøger Side 6 Læs også : SDU-forskere: Hjernerystelse fører ikke til parkinson Vi kan tjene mere på turisme Når træning bliver til misbrug Rødspættens bevægelser hjælper forskere Flydende forskning

2 SDU ERHVERVSDAG ODENSE 3. JUNI GLOBAL VIDEN REGIONAL VÆKST 2014 Få værktøjer til effektivisering af arbejdsgange, forretningsudvikling og ledelseskommunikation, hør om fordele ved automation og bliv klogere på branding og sociale medier. Oplev årets leder 2013 Niels Duedahl og innovationsekspert Thomas Wedell-Wedellsborg. Deltag i matchmaking og mød forskere, kandidater eller studerende 1:1, få et innovationstjek af din virksomhed eller kom med i en klynge. TILMELDING Det koster 750 kr. ekskl. moms at deltage i SDU Erhvervsdag Gratis for studerende og arbejdsledige alumner fra SDU. Læs mere og tilmeld dig på sdu.dk/erhvervsdag

3 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Indhold SDU-forskere: Hjernerystelse fører ikke til parkinson side 4 Ældre fylder mere i skønlitteraturen side 6 Når træning bliver til misbrug side 10 Rødspættens bevægelser hælper forskere side 14 Vi kan tjene mere på turisme side 16 Flydende forskning side 20 Parkinson skyldes ikke hjernerystelse Hjernerystelse fører ikke til Parkinson eller demens. Det er ellers en udbredt opfattelse i visse sportskredse. Men ny forskning fra SDU slår nu hul i den myte side 4 Afhængig af træning Motionister bliver misbrugere side 10 Robot lærer af fladfisk Den skal hjælpe forskere side 14 Turisme skæpper ikke nok Vi bør ændre politik side 16 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , Bente Dalgaard (journalist), tlf , Trine Bergman (journalist), tlf , Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , Forsidefoto: Lars Skaaning. Tryk: Rosendahls. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , Ny deadline: Nr. 5, 2014: 13. maj kl. 12. Udkommer: 2. juni ISSN

4 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 SDU-forskere: Hjernerystelse fører ikke til Parkinson Frygten for at hjernerystelse fører til alvorlige og kroniske sygdomme som Parkinson eller demens, skydes ned af ny forskning fra Syddansk Universitet. De nye forskningsresultater forventes at give genlyd i den internationale sportsverden Det er bevist, at hjernerystelse kan være en slem lidelse, der kan give ubehagelige og nogle gange langvarige symptomer som voldsom hovedpine, nakkesmerter, koncentrationsbesvær og søvnløshed. Men at det på sigt også kan føre til alvorlige og kroniske sygdomme som Parkinson, demens og Alzheimers er der ingen dokumentation for. Det er ellers en udbredt opfattelse i nogle sportskredse. Den ny viden om hjernerystelse kommer fra Syddansk Universitet. Her står professor John David Cassidy i spidsen for en international forskningsgruppe, der har undersøgt mange forskellige aspekter af hjernerystelse; blandt andet hvordan hjernen over tid påvirkes af hjernerystelser og hårde stød. Gruppen har foretaget flere forskningsprojekter og har derudover nærstuderet alverdens undersøgelser og videnskabelige artikler om emnet. Der er intet belæg for at tro, at hjernerystelse eller gentagne hovedtraumer fører til Parkinsons sygdom. Og hvad angår Alzheimers og demens er evidensen for, at hjernerystelse udløser disse sygdomme, meget svag. Så hvis man eksempelvis får hjernerystelse og senere rammes af Parkinson eller demens, må det sandsynligvis tilskrives andre årsager, siger John David Cassidy, globaliseringsprofessor på Institut for Idræt og Biomekanik. Opsigtsvækkende forskning John David Cassidy bakkes op af sin kollega, SDU-professor Jan Hartvigsen, der er med i den internationale forskningsgruppe. Der er ikke bevis for sammenhæng mellem hjernerystelse og Parkinson. Og hvad angår demens, hvor der stadig er en lille tvivl, er vi nu i gang med nye undersøgelser, siger Jan Hartvigsen, også fra Institut for Idræt og Biomekanik. Han er godt klar over, at den ny viden kan afstedkomme indvendinger. Mange vil eksempelvis pege på den parkinsonramte bokser Muhammad Ali, der gennem sin lange karriere har fået gentagne, voldsomme slag i hovedet. Men vi må konkludere, at det er andre faktorer, der udløser Parkinson. Havde Muhammad Ali været kontormand, var han sandsynligvis også blevet syg, siger Jan Hartvigsen. Frygter hjernerystelse Det er som nævnt i sportsverdenen, at der er en udbredt opfattelse af, at gentagne hårde slag på hovedet, som i såkaldt kontaktsport, kan føre til hjerne- og nervesygdomme. Kontaktsport er eksempelvis boksning, ishockey, rugby og amerikansk fodbold, hvor spillerne ofte støder hovederne sammen. I USA og Canada er der i øjeblikket meget fokus på hjernerystelse. Hundredvis af ishockeyspillere og fodboldspillere fra nationalsporten amerikansk fodbold har sagsøgt deres tidligere klubber under stor mediedækning og nye sager kommer hele tiden til. Spillerne holder klubberne ansvarlige for de mange slag og arbejdsskader, som de har pådraget sig på banen, og som de mener har gjort dem glemsomme, langsomt opfattende og demente. I nogle tilfælde er der indgået forlig, hvor klubberne har betalt millionbeløb til spillere for at undgå en retssag. Derudover har den megen medieomtale ført til, at bekymrede amerikanske og canadiske forældre har hevet deres børn ud af de sportsklubber, hvor der dyrkes kontaktsport. Ifølge de to SDU-forskere er der nok tale om misforståelser og nok også lidt hysteri. Der er enkeltsager med spillere, der beviseligt har hjerneskader eller skrumpehjerne. Men om disse spillere har været særligt disponerede fra naturens side, eller om deres hjerneskader i virkeligheden skyldes et fysisk eller psykisk traume i deres fortid, er svært at vurdere, siger Jan Hartvigsen. 4

5 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Colourbox Han tilføjer, at man ikke kan generalisere ud fra enkeltsager. Og at mange af de retssager, der kører i USA og Canada i disse år, muligvis opstår af andre årsager end et dårligt helbred. Der er rigtig mange penge i for eksempel amerikansk fodbold. Og man kunne godt få en mistanke om, at mange spillere hopper med på vognen, når de ser, hvilke store forlig, der er indgået. Så kan de pludselig ikke længere huske den lille tabel, siger Jan Hartvigsen. Forskningsgruppen består af eksperter fra Danmark, Sverige, England, USA, Frankrig og Canada. Deres forskningsresultater er indtil videre udgivet i 16 videnskabelige artikler. Af Birgitte Hornhaver, 5

6 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Ældre fylder mere i skønlitteraturen En ny form for litteratur har set dagens lys, og det kan vi især takke velfærdsstaten for Tusindvis af læsere har moret sig over den 100-årige Allan Karlsson, der i svenske Jonas Jonassens bestseller-roman fra 2010 kravler ud ad vinduet på plejehjemmet, forsvinder og får nye venner, alt imens han bliver jagtet af politi og gangstere i midtsvenske skove. Og Allan Karlsson er slet ikke den eneste med gråt hår og mange år på bagen, der har fundet vej til bøgernes verden. Mere og mere skønlitteratur har nemlig et ældre menneske som hovedperson eller vigtigt omdrejningspunkt. 6

7 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Det viser et forskningsprojekt fra SDU, som Peter Simonsen har lavet og samlet i bogen Livslange liv, der udkom i april. Peter Simonsen har døbt den nye genre Ældrelitteratur og ser særligt velfærdsstaten som en forklaring på, at den er opstået. Det gamle liv er ikke slut Velfærdstaten har givet os et liv efter arbejdslivet. Og ikke bare et liv, men også et længere og bedre liv. Før velfærdsstaten arbejdede de fleste sig halvt ihjel. I dag er livet efter de 65 år faktisk blevet den længste fase i livet, og en fase som langt flere end tidligere er frit stillet til at bruge, som man vil, siger Peter Simonsen, der er professor i europæisk litteratur ved universitetets Institut for Kulturvidenskaber. Det gamle liv er altså et liv, der ikke er slut, og derfor får det også plads i skønlitteraturen. I sit forskningsprojekt har Peter Simonsen taget udgangspunkt i en række nyere danske romaner og novellesamlinger af blandt andre Christian Jungersen, Dorthe de Neergaard, Bent Vinn Nielsen, Anders Bodelsen, Trisse Gejl og Kirsten Thorup. Alle med en ældre som jeg-fortæller eller anden form for hovedperson. Peter Simonsen fortæller, at der ikke er tale om komiske historier, om hopla-gamle, der opfører sig som den 100-årige Allan Karlsson: Historierne i de bøger, jeg har undersøgt, har især plejehjemmet som ramme, men der er eksempelvis også historier om tilværelsen på pension, siger Peter Simonsen. Han nævner her Jens Blendstrups roman Gud taler ud, hvor en søn fortæller om sin far, der får et nyt liv på førtidspension. Både-og Kendetegnende for ældrelitteraturen er vores ambivalente forhold til velfærdsstaten. Den 100-årige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt er et meget godt eksempel på vores både-og-forhold til velfærdsstaten: Vi er glade for den, men vi vil også gerne kunne stikke af fra den. Vi vil gerne kunne forestille os et ældreliv uden for plejehjemmet, siger Peter Simonsen. På samme måde skildrer de danske romaner også alderdommen i velfærdsstaten med splittelse og som noget, hvor der bliver givet med den ene hånd og taget med den anden. Som i Christian Jungersens roman Krat, hvor den gamle Poul Martin bliver indlagt med en hjertefejl, men falder og brækker hoften under indlæggelsen, hvilket forlænger hans ophold på hospitalet. Omvendt ville han have været død af hjertet, hvis ikke velfærdsstatens hospitalsvæsen havde indlagt ham. Eller den voksne singledatter i Bent Vinn Nielsens Et liv i almindelighed, hvis gamle far kommer på plejehjem, så hun frit kan arbejde som lærer for nogle lidt vanskelige børn og i øvrigt samle ind til Folkekirkens Nødhjælp. Plejehjemmet som ramme At mange historier har plejehjemmet som ramme, forklarer Peter Simonsen med, at de er en vigtig del af vores måde at gøre karriere på. Det kan vi nemlig kun, fordi vi ikke skal passe vores gamle forældre derhjemme. Samtidig med at plejehjemmet i den allernyeste litteratur ikke bliver beskrevet som noget ikke-hjemligt, er der heller ikke tale om naive fortællinger. Plejehjemmene bliver i nogle sammenhænge fremstillet overraskende positivt, men også som et sted, man ikke flytter fra. Det er både fortællingerne om en alder med angst, frustration og vrede og om at være bebyrdet af en krop, der ikke længere fungerer godt. Men ældrelitteraturen rummer også fortællinger om nye erkendelser og nye sanseoplevelser, forklarer Peter Simonsen og henviser til novellen Sommerfuglens Vinge af Anders Bodel sen. Peter Simonsen, der er professor i europæisk litteratur på Syddansk Universitet, har forsket i, hvordan ældre mennesker i højere grad har taget plads som hovedpersoner i nyere skønlitterære værker. Han har døbt genren Ældrelitteratur. Foto: Lars Skaaning. 7

8 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Her fortælles om en blodprop, der pludselig opstår, mens den ældre hovedperson nyder en cigar og et glas rødvin en tidlig morgen, mens solen står op. Ikke kun gamle forfattere Peter Simonsen understreger, at det ikke er nyt, at skønlitteraturen beskæftiger sig med gamle mennesker, men at betegnelsen ældrelitteratur dækker over en ny måde at fremstille alderdommen på: Der har altid været litteratur om det at være gammel, men det har været historier i negativ forstand. Typisk historier fra dødslejet eller historier om de gamle, der står i vejen for de yngre, forklarer han. Og skulle man have den tro, at det kun er gamle forfattere, der skriver om gamle, så kan Peter Simonsen godt punktere den myte: Krat af Christian Jungersen og Patrikarken af Trisse Gejl er rigtig gode eksempler på helt unge forfattere, der vælger at skrive store klassiske romaner med gamle mennesker som hovedpersoner mennesker, hvis livslange liv fascinerer os og åbner nye aspekter af tilværelsen for læserne, siger han. Af Trine Bergman, fakta Med på konference Peter Simonsen og bogen Livslange liv er med, når den tværgående europæiske videnskabs- og videnskabspolitiske konference, ESOF, holdes i København i juni. Her deltager han blandt andet i en samtale med SDU s aldringsforsker Kaare Christensen og vil holde et kort oplæg til en aldringsdebat med Bertel Haarder og Jakob Holdt. ESOF afholdes hvert andet år i skiftende europæiske byer. Peter Simonsens forskning Peter Simonsens forskning er blevet til på baggrund af en bevilling fra Velux Fonden i Bevillingen omhandlede Velfærdsfortællinger: Studier i forfatterroller og velfærdstematik i dansk efterkrigslitteratur. VILLUM FONDENs Young Investigator Programme Der indkaldes hermed ansøgninger til anden runde af VILLUM FONDENs Young Investigator Programme. Programmet er målrettet til særligt talentfulde yngre forskere inden for naturvidenskab og teknisk videnskab og skal støtte dem i at skabe egne, selvstændige forskningsprofiler. Programmet omfatter ikke sundhedsvidenskabelig, medicinsk eller biomedicinsk forskning. Der kan søges inden for følgende to kategorier: LEKTORER Lektorer, der er blevet fastansat inden for de seneste 3 år, kan søge op til 7 mio. kr. i en periode på op til 5 år til finansiering af postdocs, ph.d.-studerende, apparatur og andre sædvanlige projektudgifter. Der kan ikke søges egen løn. POSTDOCS Forskere på postdoc- eller adjunktniveau kan søge op til 4 mio. kr. i en periode på op til 3 år til finansiering af egen løn, yngre postdocs, apparatur og andre sædvanlige projektudgifter. Der kan ikke søges finansiering af ph.d.-studerende. Ansøgere i denne kategori skal have minimum 1 års postdocerfaring. Projektet skal foregå ved en dansk forsknings institution. Udenlandske forskere kan ansøge, men skal allerede være tilknyttet en dansk forsknings institution ved ansøgningstidspunktet. Ansøgningsfrist den 29. juni Læs mere om Young Investigator Programme, proceduren for ansøgning og se tidligere bevillinger: VELUX Fondenes sekretariat Tobaksvejen Søborg VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige fonde stiftet af Villum Kann Rasmussen grundlægger af bl.a. VEL- UX og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. 8

9 Verden er nysgerrig på din viden! Dig her? Sådan hjælper vi 1. Find Kongressen Har du selv en international kongres i kikkerten? Eller skal vi holde øjne og ører åbne for dig? Vi researcher og udpeger relevante kongresser for dig. 2. Udvikling af præsentation Vi udvikler præsentationsmateriale og deltager gerne ved live præsentationer som officiel repræsentant for Region Syddanmark. 3. Relationsskabelse og salg Vi afholder site inspections, hvor de beslutningstagere, som skal se lyset i din kongres inviteres til Syddanmark og møder dig. Vi afholder alle udgifter. 4. Uvildig sparringspartner Når kongressen er vundet, følger Inspiring Denmark med fra sidelinjen, men er din uvildige og erfarne sparringspartner gennem hele planlægningsforløbet. Vi hjælper dig hele vejen Gratis Inspiring Denmark er et kompetencecenter, som styrker erhvervsturisme og vidensvækst i Syddanmark. Vi er gratis hjælp og sparring til videns- og erhvervspersoner, der ønsker at tiltrække og vinde en international kongres. Erfaringer fra tidligere kongresværter har vist, at gevinsten for dig, ved at stå i spidsen for en kongres, er eksponering af din forskning og afdeling, et styrket internationalt netværk samt bedre mulighed for at tiltrække kompetente internationale kolleger. Gennem hele forløbet hjælper Inspiring Denmark. Vi har afprøvet tingene i praksis og ved, hvad der skal til for, at du kan realisere dine mål. Læs mere på 5. Markedsføring af kongressen Inspiring Denmark udvikler markedsføringsstrategi og materiale til din kongres for at sikre maksimal opmærksomhed og højt deltagerantal. Vores værktøjskasse er alsidig og tilbyder dig udvikling af bl.a. announcements, posters, flyers, roll-ups mm. 6. Evaluering Når din kongres er afholdt, deltager Inspiring Denmark gerne i en evaluering af forløbet, så værdifuld viden og erfaring kan bringes i spil i fremtiden. Kontakt os og hør nærmere Senior Project Manager Lene Lysholt M Senior Project Manager Frank B. Lundsberg M DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid

10 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Når træning bliver til misbrug Nogle motionister bliver afhængige af deres træning. Og er man først ramt, overhører man både advarslerne fra kroppen og familien. Det viser Danmarks første videnskabelige undersøgelse For Morten begyndte det med, at han ville forbrænde mindst 600 kalorier på en time, når han var i fitnesscentret. Siden blev det til tusind kalorier, og selv om hans krop var ved at kollapse af anstrengelse, besluttede han sig for at hæve målet til 1300 kalorier. Han vidste godt, at det var en dårlig spiral, men det blev en tvangstanke for ham, at han hele tiden skulle forbedre sig. Øjnene var konstant rettet mod pulsuret, når han var i centret, og han fik dårlig samvittighed, hvis han ikke nåede sine mål. Og det eneste, han tænkte på, var næste træningstime. Afhængig af træning Kirsten startede med at løbe distancer på 10 km. Så øgede hun til halvmaraton og maraton. Til sidst deltog hun i ekstremløb på 160 km. Hun trænede tre gange om dagen, og hendes krop kunne slet ikke nå at restituere. Den var tværtimod så stresset, at hun ofte vågnede midt om natten og så var hun nødt til at løbe en tur eller hoppe op på kondicyklen for at få ro. Hendes immunforsvar var dårligt, hun tabte sig, og menstruationen udeblev i flere år. Kun med nød og næppe passede hun sit job som optiker, men alligevel fortsatte hun sin træning. Udadtil var hun en succes og modtog mange komplimenter på Facebook fra familie og venner, der var imponerede over hendes resultater. Men i virkeligheden løb hun sig længere og længere ind i en afhængighed, hun ikke kunne overskue. Nyt forskningsområde Både Morten og Kirsten er en del af materialet i den ph.d.-afhandling, som Mia Beck Lichtenstein fra Syddansk Universitet netop har forsvaret. Det er den første ph.d.-afhandling, som fokuserer på danske motionister, der er blevet afhængige af at træne. Der er ikke andre i Danmark, som forsker specifikt i træningsnarkomani. Og det skyldes jo nok, at vi i stedet har fokus på det modsatte. Nemlig at mange motionerer for lidt og bliver for tykke. Men det viser sig altså, at der også er nogle, der træner alt for meget, og at det har nogle alvorlige konsekvenser, siger Mia Beck Lichtenstein. Hendes afhandling bygger blandt andet på spørgeskemaundersøgelser med cirka 600 sportsudøvere, der enten dyrker fitness eller spiller fodbold. Det er to udbredte idrætsgrene, og jeg ville gerne fokusere på en individuel sport samt en holdsport, fortæller forskeren, der er uddannet psykolog og som ved siden af sin karriere på Syddansk Universitet har en privat praksis, hvor hun har flere træningsafhængige i behandling. Og lidt overraskende for hende selv viser undersøgelserne, at træningsafhængighed er næsten lige så udbredt i fodbold som i fitness. Fodboldspillerne vælger typisk at selvtræne mere, og de går til ekstra fysisk træning, konstaterer Mia Beck Lichtenstein. > 10

11 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN 11

12 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Træningen betyder alt For begge sportsgrene viser svarene, at cirka seks procent er afhængige af deres træning, og fokuserer man udelukkende på mænd under 40 år, er tallene endda lidt højere. I praksis betyder det, at træningen bogstavelig talt er blevet det vigtigste i deres liv. Træning er det eneste, der kan regulere deres følelser, fortæller Mia Beck Lichtenstein. Hun tilføjer, at træningsafhængige ofte Psykologisk set kan træningen give en følelse af frirum, kontrol og identitet. Derfor magter de pågældende ikke selv at reducere deres træning. Det vil føles som et enormt afsavn og føre til tristhed, vrede, uro, nedsat koncentration og søvnproblemer. De samme reaktioner ses hos misbrugere, der har abstinenser, påpeger Mia Beck Lichtenstein. Af samme årsag understreger hun, at det ikke giver mening at starte en behandling, hvis hovedpersonen ikke selv synes, at der øger træningsmængden og bliver vold- De samme reaktioner ses hos et problem. somt irriterede, hvis de ikke kan komme til at træne. Tit giver det anledning til konflikter med familien, fordi sporten prioriteres højere end alt andet. De mister langsomt andre værdier. Derfor overhører de typisk kroppens protester, misbrugere, der har abstinenser. Mia Beck Lichtenstein, forsker Nogle gange er det kun familien, der ønsker forandring, og så kan jeg ikke gøre noget. Mia Beck Lichtenstein tilføjer, at hun fortsat vil forske i forskellige aspekter af træningsafhængighed, og at hun håber, at der og de vænner sig til at træne, selv om de har skader. En gennemførte et maraton med brud på en knogle i foden. Til receptionen Hun har allerede kontakt til flere fysioterapeuter og læger, der er vil komme større viden på området. efter forsvaret på min ph.d.-afhandling kom en mand hen til mig interesserede i at etablere et samarbejde. Målet er, at de kontakter hende, hvis de har mistanke om, at patientens skade skyldes og sagde, at han ikke havde været skadesfri i fem år. For ham hørte træning og smerte sammen, siger Mia Beck Lichtenstein. træningsafhængighed. Hun understreger, at man sagtens kan bruge motion til at blive Af Kent Kristensen, gladere, og at elitesportsfolk er nødt til at sætte sig mål for deres træning. Det er først, når træningen bliver tvangspræget, og venner og familie virker ligegyldige, at der måske er et problem, fastslår hun. Hvem bliver afhængige I sin afhandling interesserer hun sig også for, hvad det er for typer, der ender med at blive afhængige af træning. Og umiddelbart kan man tale om to kategorier. Nogle er konkurrencemennesker, hvor tingene kommer ud af kontrol. Andre bruger træningen som flugt fra personlige problemer som skilsmisse eller lavt selvværd. Men grundlæggende er det almindelige mennesker med job og familie, fortæller forskeren. Hun tilføjer, at der ikke findes nogen officiel diagnose for træningsnarkomaner, men at de skal behandles som andre, der har et afhængighedsproblem. fakta Seks symptomer på træningsafhængighed: Din træning er det vigtigste i livet Din træning medfører konflikter med familien Du øger konstant din træningsmængde men er ikke tilfreds Du får abstinenser, hvis du mister et træningspas Du er ude af stand til at reducere træningsmængden Du bruger træning som eneste løsning på problemer 12

13 E F t E ruddanne lse MASTER i Fokus på de gymnasiale uddannelser gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse Master i gymnasiepædagogik er den eneste masteruddannelse, som er målrettet direkte til lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser. Masteruddannelsen styrker dig fagligt og personligt og giver dig fx kompetence til at: Analysere forandringer i elevkultur, faglighed og skoleorganisation Diagnosticere problemer og formulere løsninger Iværksætte, gennemføre og evaluere udvikling Indgå i nye ledelsesfunktioner og teamsamarbejde Vi starter 18. august. Søg nu og senest 20. juni. Kontakt Sekretariatet på tlf , sdu.dk/mig ForskningsbasE r E t EFt E ruddanne lse

14 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Rødspættens bevægelser hjælper forskere En fladfisk kan få stor betydning for, hvordan vi kommer til at indsamle viden fra havene fremover. I fremtiden vil særlige typer undervandsrobotter nemlig flytte sig selv rundt ved at kopiere rødspættens bevægelser i tidevandet En rødspætte lader sig føre med tidevandet, når den bevæger sig rundt i havet. På den måde kan fladfisken komme længere rundt, fordi den sparer energi, når den flyder med strømmen. Rødspættens specielle måde at manøvrere på har inspireret en forsker i marineteknologi. Når du står på stranden, kan du se tidevandet skifte ved højvande og lavvande. Sådan er det ikke i havet. Forestil dig, at du har et ur med en viser, der drejer langsomt rundt på skiven. Det tager tolv timer for viseren at nå rundt. Sådan fungerer det også med tidevandet i havet. Her vender strømmen i takt med viseren 14

15 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Her ses prototypen på den intelligente vertical profiler i et svømmebassin. Den er programmeret til at opføre sig som en fladfisk, og senere skal den sættes ud i Nordsøen. Privatfoto. på uret, og det tager 12 timer for den at nå hele vejen rundt. Rødspætten forstår at udnytte tidevandet, for når strømmen bevæger sig i retning af dens bestemmelsessted, lægger den sig i overfladen for at lade sig føre med. Hvis strømmen ikke flyder i den rigtige retning, vil fisken lægge sig ned på havbunden og vente på, at tidevandet vender, forklarer Jerome Jouffroy. Han er lektor og ph.d. i kontrolsystemer ved Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet og har forsket i, hvordan man kan overføre rødspættens effektive strategi til en bestemt type undervandsrobotter, som forskerne bruger til at måle blandt andet saltindholdet, temperaturen og iltindholdet i havet. Den viden bliver ofte brugt i forskning i forbindelse med global opvarmning eller for at undersøge havenes velbefindende. En af de mere populære undervandsrobotter blandt forskere er den såkaldte vertical profiler. Det er en cylinder-lignende genstand, der bevæger sig lodret op og ned i vandet for at samle data i forskellige havdybder. Den type robot bliver blandt andet brugt i Argo -projektet, hvor 3000 af slagsen opererer samtidig i havene rundt på kloden. Fremtidens robot kan spare penge Hvis en forsker skal bruge en vertical profiler i dag, er det nødvendigt, at han sejler ud med et skib for at sætte den i havet, fordi undervandsrobotten bevæger sig op og ned det samme sted eller driver passivt med strømmen. Hvis forskeren vil have sit udstyr igen, kommer han tilbage med skibet og samler sin vertical profiler op måske for at sejle videre, så han kan sætte den i vandet for at måle i et andet område. Men nogle gange er et skib for bekosteligt, og forskeren lader undervandsrobotten ligge i havet som skrald. Det kan koste op til flere hundrede tusinde euro om ugen at sejle ud med et skib. Det er dyrt og tidskrævende, siger Jerome Jouffroy. Problemet kan løses ved at bruge mere intelligente programmer i robotterne, så de selv kan bevæge sig rundt. Hvis forskeren kan få undervandsrobotten til at opføre sig som en rødspætte, er det ikke længere nødvendigt at sende et skib ud alene for at samle den op og sætte den ud et nyt sted, og man kan undgå, at robotten ender som affald i havet. Programmet kan kodes, så den gør som rødspætten og flyder med strømmen, når tidevandet bevæger sig i den rigtige retning. Skal testes i Nordsøen I løbet af det næste års tid vil Jerome Jouffroy sammen med sine studerende på Mads Clausen Instituttet søsætte og teste en intelligent prototype af en vertical profiler, som de har programmeret til at opføre sig som en fladfisk. Testen finder sted i Nordsøen, hvor miljøet er passende, fordi det er strømfyldt og højst omkring 200 meter dybt, så undervandsrobotten kan hvile på havbunden. De kan indkode, hvornår tidevandet og dermed strømmen skifter. De kan også give den instruktioner gennem satellitter, når den flyder på overfladen. Og når den er programmeret til det, burde prototypen være i stand til at flytte sig udelukkende ved hjælp af strømmen og selv vende tilbage til det ønskede sted. Hvis det virker, kan det blive en stor hjælp for forskere verden over. Det er afgørende, at vi kan samle information om miljøet, fordi der er så meget, som afhænger af den viden i forhold til planetens sundhed og hvilke forhold fremtidige generationer skal leve under. Derfor er det vigtigt at finde løsninger på, hvordan vi samler informationen lettere og mere effektivt, siger Jerome Jouffroy. Af Stine Charlotte Hansen 15

16 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Colourbox 16

17 nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Vi kan tjene mere på turisme Lad udlændinge købe huse i bestemte områder og tænk turisme ind i erhvervspolitikken, foreslår forsker Turistsæsonen står for døren, men går det som forventet, vil en stor del af Danmark ikke tjene så meget på de ferierende gæster, som vi måske ellers kunne. Det er især landdistrikterne og kystområderne, der kunne tiltrække flere turister og forlænge sæsonen, hvis erhvervspolitikken blev indrettet efter det. Det vurderer lektor Nils Karl Sørensen fra Syddansk Universitet. Han forsker blandt andet i regional udvikling samt i turisme og sæsonsvingninger, og han peger på, at en af de helt store udfordringer er at tiltrække turister i en længere periode end nu. Problemet med vores nuværende turiststruktur er, at sæsonen kun eksisterer i nogle få måneder. For det første giver den en ustabil efterspørgsel på arbejdskraft. Og for det andet rejser det spørgsmålet om, hvordan de pågældende områder skaber indtægter resten af året, fortæller Nils Karl Sørensen. Lad udlændinge købe huse Han peger på flere parametre, som kan støtte turistsektoren. Enkelte af dem kræver ændringer i lovgivningen. For eksempel mener jeg, at tiden er moden til at tillade, at udlændinge kan købe huse på landet eller i mindre byer i Danmark, uden at vi kræver bopælspligt, siger Nils Karl Sørensen og tilføjer: Det vil medføre, at de nye husejere jævnligt besøger landet, og det gælder også uden for højsæsonen. Hvis naturen er tiltrækkende nok, er folk villige til at køre langt. Se bare, hvordan svenskerne har haft succes med at sælge ødegårde, lyder det fra Nils Karl Sørensen. Han erkender, at det vil være et opgør med en årelang politik, der netop er gået ud på at forhindre, at folk kan købe fast ejendom uden at bosætte sig i landet. Men vi er nødt til at udnytte vores muligheder optimalt. Og hvis vi ser på dele af det såkaldte Udkantsdanmark, kan det være en tiltrængt indsprøjtning, mener turismeforskeren. Han nævner Møn og Langeland som oplagte områder for udenlandske husejere, og derudover foreslår han, at vi vælger to-tre steder i Danmark, hvor planloven lempes, sådan at der kan bygges hoteller og resorts helt ned til strandkanten. Og at det kan lade sig gøre at tiltrække gæster langvejs fra, hvis man har det rigtige koncept, er Lalandia på Lolland et eksempel på. > 17

18 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Tænk i andre målgrupper om vinteren Lidt forenklet sagt er amerikanere og japanere indstillet på at Ifølge Nils Karl Sørensen ligger der desuden en udfordring i at forlænge turistsæsonen ud over de traditionelle sommermåneder. havfrue eller tager i Tivoli. bruge penge i forbindelse med, at de ser Kongehuset, Den lille Også her handler det om at tænke utraditionelt, påpeger han og Hvorimod de tyske, svenske og norske turister, som i nævnte rækkefølge udgør den største gruppe af udenlandske turister, fortrins- fremhæver et eksempel fra sin egen hverdag, hvor han i februar var til en konference på et hotel på Fanø: vis nøjes med at være her i sommerferien. Der var ikke nogen nævneværdige aktiviteter i området, men alligevel var der en merhuse og campingvogne i de Og det er især dem, der slår sig ned i som- danske gruppe hollandske gæster. Det viste sig, at de skulle forberede sig til en konkurrence i Kite Buggy, hvor man kører i en slags gokart med en stor drage eller sejl. Og her var den lange flade strand et oplagt sted at træne. Den er jo øde om vinteren, og det viser, at det handler om at tænke i nye målgrupper, siger Nils Karl Sørensen. Han henviser blandt andet til Tyskland og Østrig, der i vinterhalvåret omlægger flere hoteller til kur- og genoptræningssteder. Det vil være oplagt, hvis feriecentre i Danmark forsøger at indgå aftaler med hospitaler om, at de får deres patienter på rekreation og til genoptræning på bestemte tidspunkter af året, siger han. Men selv om Nils Karl Sørensen altså taler for, at turistbranchen forsøger at forlænge sæsonen, understreger han, at det udenfor København ikke kan lade sig gøre at skabe en turistsæson, der varer hele året. Derfor plæderer han for, at der kommer flere andre arbejdspladser til yderområderne. Via vores erhvervspolitik skal vi sikre, at der også er efterspørgsel på arbejdskraft uden for turistsæsonen, så folk ikke ender på understøttelse. Vi kan for eksempel gøre det ekstra attraktivt at lægge nogle produktionsjob i de pågældende områder. Det kan være i form at fjernlagre eller varelagre til netvirksomheder, foreslår Nils Karl Sørensen og påpeger, at det også vil være billigt for virksomhederne at slå sig ned dér. København tjener mest I alt tjener Danmark i omegnen af 85 milliarder kroner på turister. Set med regionale briller er problemet imidlertid, at 40 procent af det beløb bliver lagt i hovedstaden. Her er sæsonen betydeligt længere, og gæsterne bor typisk på hotel og bruger flere penge i døgnet. Problemet med vores nuværende turiststruktur er, at sæsonen kun eksisterer i nogle få måneder. Nils Karl Sørensen, turismeforsker land- og kystområder. Kritikere har blandt andet peget på, at Danmark bør satse mere på at tiltrække den hastigt voksende middelklasse i eksempelvis Asien, men Nils Karl Sørensen tvivler på, at det er vejen frem. Selvfølgelig skal vi ikke sige nej til velhavende kinesere eller russere. Men jeg tror, at vi fortsat skal satse på vores nærområder, fordi vi har et større kulturelt fællesskab med dem. Og hvis man ser på svenskerne og især nordmændene, så har de altså højere købekraft end os selv, siger han. SDU-forskeren er dog på det rene med, at konkurrencen om turisterne er blevet hårdere. Dels er flybilletterne blevet billigere, og dels har flere østeuropæiske lande for alvor taget deres andel af gæster, efter at jerntæppet nu har været væk i mere end tyve år. Derfor er vi nødt til at tænke turisme ind i vores erhvervspolitik. Markedsføring gør det ikke alene, fastslår Nils Karl Sørensen. Af Kent Kristensen, fakta Om turisme I 2011 lagde turister 82,4 milliarder kroner i Danmark Danske turister stod for 48,6 milliarder Udenlandske turister tegnede sig for 34,1 milliarder Det svarer til 3,6 procent af landets samlede eksportindtægter Kilde: Visit Denmark 18

19 sagt & skrevet nr. 4 Maj 2014 NYVIDEN Overvindelsen af Første Verdenskrig Det er en kendsgerning, at hele det tyske borgerskab, også de intellektuelle, var enige om, at Tyskland havde ret til kolonial ekspansion. Adam Paulsen, postdoc på Institut for Kulturvidenskaber, til Kristeligt Dagblad Forbrødringen mellem PLO og Hamas Man kan godt sige, at det er meget dårligt timet af PLO, men det er ganske givet også et udtryk for, at man ønsker, at der skal ske interne fremskridt, og at man også godt ved, at der hos det palæstinensiske folk er udtalt skepsis over for fredsforhandlingerne med Israel. Så det er sandsynligvis et forsøg på at dele sol og vind lige fra PLO s side. Og det bliver for at sige det lige ud noget rod. Peter Seeberg, lektor på Center for Mellemøststudier, til Børsen Simple Living er in Finanskrisen har været med til at skabe en større skepsis over for forbrug og gæld. Det er oppe i tiden at leve bæredygtigt, og det gælder ikke kun for de veluddannede. Det er en tendens, der har været i gang længe. Jeppe Trolle Linnet, ph.d,. Institut for Marketing og Management, til Skagen Onsdag Proteiner og skizofreni Vi har afdækket flere hundrede proteiner i hjernen hos rotter, som ændres permanent, når vi udsætter dem for stoffet PCP, som er et hallucinerende stof, der i mennesker er kendt for at give en række symptomer, der minder meget om dem, der opstår ved skizofreni. Dermed kender vi nu nogle proteiner, som tilsyneladende er vigtige i forhold til skizofreni, og som ikke er kortlagt så omfattende før, hvilket kan få betydning for behandling af sygdommen. Ole Nørregaard Jensen, professor på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, til Politiken Hvad giver flest tømmermænd Rødvin og mørk sprut som cognac og whisky indeholder flere stoffer, som kroppen skal nedbryde ud over ethanol. Det sætter kroppen på overarbejde. Mere end den ville være, hvis man havde holdt sig til lyse alkoholer som øl og vodka. Janne Tolstrup, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed, til Søndagsavisen Gratis glæder lokker kunder i biksen I stedet for at tiltrække kunder ved at sætte prisen ned og dermed signalere discount og sløj kvalitet kan man sige: Vi har samme gode kvalitet og pris som konkurrenterne, men vi har mentalt og økonomisk overskud, vi er glade for vores kunder, og derfor giver vi dem lidt ekstra ganske gratis. Søren Askegaard, professor på Institut for Marketing og Management, til Politiken Offentligt ansatte holder mund Vi har nogle regler, der sikrer offentligt ansatte en vidtstrakt ytringsfrihed, og ræsonnementet bag reglerne er, at det er vigtigt at få de ansattes viden i spil. Når vi så samtidig kan se, at vi nok har beskyttelsen, men at den reelt ikke fungerer, fordi folk ikke i særlig udstrakt grad bruger den, så har vi et problem. Pernille Boye Koch, lektor på Juridisk Institut, til Magisterbladet Flere små byer vokser sig større Der er ofte tale om byer, hvor man er i pendlingsafstand til et stort arbejdsmarked. Det har stor betydning, at der er en god infrastruktur, og at der er en rimelig afstand til en hovedtrafikåre. Anne-Mette Hjalager, professor på Center for Landdistriktsforskning, til Sjællandske Hold dig fra mørk spiritus som rødvin, cognac og whisky, hvis du vil undgå tømmermænd af den ondeste slags. Arkivfoto Scanpix. Stor interesse for løbearrangementer Når man har meldt sig til et løb og har det i kalenderen, så skal man ud at træne for at forberede sig. Og det bliver nemmere at komme af sted, også de dage, hvor vejret er surt, når man har et projekt forude som en belønning for træningen. Jens Troelsen, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Kristeligt Dagblad Morgensmadspakker med smilende dyr Når en figur på forsiden af en morgenmadspakke kigger venligt på dig, skaber det opmærksomhed. Det får dig til at stoppe op. Du bliver jo også nysgerrig, hvis et helt almindeligt menneske pludselig står og smiler til dig. Lars Pynt Andersen, lektor på Institut for Marketing & Management, til Weekendavisen 19

20 NYVIDEN Maj 2014 nr. 4 Artikelfotos: Ole Friis. 20

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

NYVIDEN FEBRUAR 2015 NR. 1

NYVIDEN FEBRUAR 2015 NR. 1 8 NR. 1 FEBRUAR 2015 NYVIDEN Snak bøger i arbejdstiden Ansatte er begyndt at danne læseklubber i arbejdstiden. Det giver et mentalt fællesskab, som kan komme virksomheden til gode De seneste år er læseklubber

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge!

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge! Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge! Foråret 2013 består af 4 obligatoriske og 1 frivilligt seminar. Tilmelding sker på hjemmesiden.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Delprøve 2A: Ekstremsport. Teksthæfte. Delprøve 2B: Dagligvarer på nettet

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Delprøve 2A: Ekstremsport. Teksthæfte. Delprøve 2B: Dagligvarer på nettet Prøve i Dansk 3 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Ekstremsport Delprøve 2B: Dagligvarer på nettet Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Forskningens Døgn - Vil du være med? Forskningens Døgn bringer viden videre

Forskningens Døgn - Vil du være med? Forskningens Døgn bringer viden videre Forskningens Døgn - Vil du være med? Forskningens Døgn bringer viden videre Hvad er Forskningens Døgn? Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende videnskabsfestival, der har til formål at: Hylde forskningens

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Hvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med?

Hvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med? Hvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med? Fremtidens idræt i Grønland, fredag d. 19. august 2016 Trine Hammershøy, Det Sociale Netværk / headspace Danmark Foreningen Det Sociale Netværk

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tag et hvil - og 8 sider BLIV STÆRK Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Træningsprogram: Hele kroppen på 35 min. Restitution INDHOLD

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE elever 8. årgang - udskolingslinjerne Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 8. årgang. 79 elever ud af årgangens

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

ApS. På de følgende sider gengives borgmester ApS Åbning af Øfeldt Centrets Rødovre-afdeling For at nedbringe Øfeldt Centrets venteliste blev det i forbindelse med overenskomst 2000 med Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalt at forøge behandlingskapaciteten

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Cortex Park 5230 Odense

Cortex Park 5230 Odense Cortex Park Cortex Park salgsprospekt 2016 SALGSPROSPEKT Cortex Park 5230 Odense Skarpe hjerner, innovative samarbejder og succesfulde iværksættere. Odenses nye eventyr begynder i Cortex Park. Cortex Park

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 Side 1 af 7 KØB ABONNEMENT Lån penge, 5.000-400.000 Unde Nem udbe Lån u BILLUND André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, ABJ@JV.DK Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 ME 1 2 André

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus)

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) Underviser Niels Bilenberg Karen Nørby Kom til en højaktuel konference om, hvordan man kan lette dagen for børn med ADHD - til fordel for barnet og omgivelserne.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin FODBOLD IN T RO DU KT ION r e d n i v for k SUNDT, SJOVT OG SOCIALT der for kvin KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation red. Marianne L.

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

guide SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 14 sider SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 Vær konkret, når du går i gang med en livsstilsændring. Læg dig fast på,

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Opslag Region Syddanmarks ph.d.-pulje 2017

Opslag Region Syddanmarks ph.d.-pulje 2017 Opslag Region Syddanmarks ph.d.-pulje 2017 22. oktober 2016. Ansøgningsfrister: 1. runde: 15. marts 2017 kl. 24. Ansøgninger kan indsendes fra 15. januar 2017. 2. runde: 14. september 2017 kl. 24. Ansøgninger

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy Underviser Niels Bilenberg Karen Nørby Kom til en højaktuel konference om, hvordan man kan lette dagen for børn med ADHD - til fordel for barnet og

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere