Lokal. Historie. fra Sydøstjylland 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal. Historie. fra Sydøstjylland 2012"

Transkript

1 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2012

2 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2012

3 Lokalhistorie fra Sydøstjylland 2012 udgivet 4. oktober Historisk Samfund for Sydøstjylland og bidragyderne. Tryk: PrinfoVejle, Jelling. ISBN: Redaktion: Leif Baun, Kollegievej 9F, 1., 7300 Jelling, tlf Søren Brunbech, Humlevangen 15, 7120 Vejle Ø, tlf Peter Bjørn Larsen, Søndre Dybbølvej 35, 7000 Fredericia, tlf Vigand Rasmussen, Svanholmsgade 5, 7100 Vejle, tlf Kirsten Øbro, Thurøvænget 9, Skærbæk, 7000 Fredericia, tlf Besøg foreningens hjemmeside, hvor der er aktuelle meddelelser og forskellige tilbud, bl.a. om arrangementer og køb af bøger. Omslagets billeder: Forsiden: Illustrationen på årbogens forside er et udsnit af fotoet side 36. Bagsiden: Andreas Edsen Johansen var førstelærer ved Jelling By- og Seminarieskole i perioden Han holdt mange tegnekurser og var bl.a. bogillustrator. Her har han malet udsigten fra Sydhøjen i Jelling i Billedet var i mange år scenetæppe i den lokale forsamlingsbygning, Jelling Haandværkerforening. Skyggerne på billedet er spor af mange års sammenrulning. Foto: Leif Baun. Se side 129.

4 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2012 (fortsættelse af Vejle Amts Årbog) (108. årgang) Årbogen bringer historiske artikler fra samfundets dækningsområde, som er Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle kommuner samt den tidligere Nørre Snede Kommune. FORLAGET JELLING

5 Sponsormedlemmer: Lokalhistorie fra Sydøstjylland er udgivet med støtte fra Vejle, Fredericia og Horsens kommuner. Interesserede firmaer og enkeltpersoner kan tegne et sponsormedlemskab af Historisk Samfund for Sydøstjylland. Se foreningens hjemmeside 4

6 Indhold 6 Hvad er en sepedejesten? - af Arne Rosenkvist 8 Legenden om hvordan Gudenåen og Skjernåen fik sine udspring - af Arne Rosenkvist 12 Da krydsforbandtet kom til Vejleegnen - af Arne Rosenkvist 17 Jernbanealderen med et østjysk islæt - af Vigand Rasmussen 38 Træfningen ved Vejle - af Leif Baun 49 Konsulen på kirkegården - af Søren Mulvad 55 Fra hvilehjem til ældrecenter - af Metha Lange 64 Frederikshaab Statsungdomslejr - af Frank Laursen 82 Petersen & Sørensen Cigar- og Tobaksfabrik i Horsens anno af John Juhler Hansen 104 Nyt fra den lokalhistoriske arbejdsmark i Sydøstjylland - kontaktoplysninger og beretninger 156 Historisk Samfund for Sydøstjylland - årsmøde, regnskab og bestyrelse 5

7 Hvad er en Sebedejesten? Årbogens første, og dermed ældste emne, inddrager bl.a. et dyr, hvis historie rækker mindst 70 millioner år tilbage i tiden. Alligevel kan dets spor findes frit fremme på jordoverfladen den dag i dag. Af Arne Rosenkvist, ingeniør I 1971 blev jeg ansat som geotekniker ved vejvæsenet ved det nu hedengangne Vejle Amt. Som altmuligmand og hjælp på det geotekniske laboratorium havde vi en gammel vejmand ved navn Hans Frederiksen. En dag spurgte han mig: Hvad er en sebedejesten? Han var født i 1906 i Torsted ved Horsens, og hans lærer i Torsted skole snakkede om sebedejesten. Om Frederiksen aldrig havde fået fat i, hvad det var, eller om han bare havde glemt det, husker jeg ikke. Men jeg, der er en årgang 1940, blev ham svar skyldig. Jeg kendte ikke begrebet sebedejesten. Der gik mange år, inden jeg kom på sporet af sebedejestenen. I mellemtiden var jeg blevet ansat som lektor på ingeniørskolen og underviste i vejbygning og geologi. Nu stødte jeg ad flere omgange igen på begrebet. Først var der folketroen om tordensten eller tordenkiler. Man troede, at de forsteninger af søpindsvin, man fandt, var spidsen af lyn efterladt, hvor lynet slog ned. Da man mente, at lynet ikke slog ned det samme sted to gange, kunne man ifølge overtroen beskytte sit hus ved at placere en tordensten i vindueskarmen. Nu har vi så fået det forstenede søpindsvin gjort til tordensten. Men hvorfor blev tordenstenen i Østjylland kaldt sebedejesten? Dér skal vi så have fat i to af apostlene. Nemlig Jakob den ældre og Johannes. Apostelen Jacob, det er ham, pilgrimmene valfarter til i Nordspanien, i Santiago de Compostela. På dansk kaldes han St. Ib, og hans tegn muslingeskallen kaldes Ibsskal. Han lillebror er evangelisten Johannes. 6

8 Vejmand Hans Frederiksen, Hedensted, stillede et spørgsmål, der først fandt sit svar mange år senere. De var sønner af Zebedæus, der for øvrigt var gift med Jomfru Marias halv-søster, der hed Marie Salome. I virkeligheden har vi her fat i fætre til Jesus. Naturligt nok hed de derfor Zebedæus-sønnerne, og når man læser i Markusevangeliet, hvordan Jesus udvælger de tolv apostle, kan vi læse, at han kaldte dem for Torden-sønnerne. Så efter de to apostle-brødre, der både blev kaldt torden-sønnerne og zebedæus-sønnerne, bliver Tordenstenen til Zebedæus-sten, og på østjysk bliver det til: Sebedejesten. Forstenet søpindsvin 7

9 Legenden om hvordan Gudenåen og Skjernåen fik sine udspring Oldtidsvejen gennem Jylland, nu kendt som Hærvejen, kan noget, som ingen anden vej siden har overgået: Den bringer sine brugere jævnt og tørskoet gennem landet. Af Arne Rosenkvist, ingeniør Hærvejen har ikke sit forløb ved en tilfældighed. Den ligger på Jyllands højderyg på vandskellet mellem Kattegat og Vesterhav. I fastlæggelsen af Hærvejens forløb spiller istiden en rolle. Det er den sidste istid, det handler om, den kalder vi Weichseltiden, efter floden der løber igennem Warszawa. Polakkerne kalder godt nok floden for Wistula. De mener vist også, vi skal kalde istiden ved det polske navn, men mon ikke den bevarer det fastslåede tyske navn Weichsel? Den isbræ, der rykkede frem fra Skandinavien, stoppede her og skubbede randmorænen op til det, der blev den jyske højderyg. Øst herfor findes den gode frodige morænejord, og smeltevandet dannede den jyske hede på højderyggens vestside. Her på overgangen mellem den fede lerjord og det sandede Vestjylland finder vi ikke kun Hærvejen, men også Jyllands vandskel. Det er ikke kun jordens beskaffenhed og beplantningen, der viser, på hvad side af vandskellet vi er. Også de mange kæmpehøje ligger her og markerer, hvor vejen går. Kæmpehøjene Det er en gammel tradition at blive begravet langs med alfarvej, en skik vi også kender fra de gamle romerveje. Hærvejsforfatteren Mads Lidegaard har den teori, at kæmpehøjene ikke kun er gravmonumenter, men at de også er skelsten. Veje bringer ofte ufred, derfor skal vejen gå ude i skellet. 8

10 De oprindelige hærvejsspor fulgte kæmpehøjene. Her er de to høje, der er nærmest å-udspringene, så legenden om de to mus må have udspillede sig her. Fotos: Arne Rosenkvist. Den teori passer godt sammen med, at der ofte ligger flere høje overfor hinanden og kan danne skel imellem to stammer. Vores lille historie om, hvordan Jyllands hovedvandskel blev til, udspiller sig netop på disse kæmpehøje. Vandskellet Der er en gammel historie eller et eventyr om, hvordan det gik til, at de to store jyske vandløb netop startede her i højlandet, hvor der i dag både er kommunegrænse og regionsgrænse, så længe en sådan får lov at eksistere. Her er legenden, som forfatteren har fået den fortalt af en naturvejleder: Der var en lille landsby nord for Nr. Snede, hvor de ikke havde vand. Derfor sender byens ældste en af indbyggerne af sted til den kloge mand i Vonge. 9

11 Der findes en legende om, hvordan Jyllands markante vandskel er opstået. De få hundrede meter er det eneste sted, hvor man kan gå tørskoet nord-syd gennem hovedlandet. I virkelighedens verden har de to vandløb sjovt nok hver deres rekord : Skjernåløbet er landets vandrigeste, mens Gudenåen er landets længste vandløb. Han kunne mere end sit fadervor, og han skulle vel så også kunne skaffe vand til landsbyen. I Vonge fik manden en lille kasse af den kloge mand, med besked om ikke at åbne kassen, inden han er vel hjemme i landsbyen. Manden vandrede i varmen ad det gamle spor, vi nu kender som Hærvejen. Midt på heden efter Øster Nykirke puster han ud på en af kæmpehøjene, der ligger her. Selv om vor mand havde fået at vide, at han ikke måtte åbne kassen, før han kom hjem til landsbyen, så overvandt den menneskelige nysgerrighed ham. Han lindede lidt på kassen for at se, hvad der var i den. Og vips sprang der to mus ud af kassen og løb hver sin vej. Den ene mod sydøst, her gravede den sig ned, og frem sprang en kilde, 10

12 der blev til Gudenåen. Tilsvarende pilede den anden mus i en mere vestlig retning, som trak Skjernåen frem. Naturpark Allerede i 1967 udsendtes en betænkning, der anbefalede, at der blev oprettet naturparker i Danmark. I 1986 blev der fremsat et forslag til folketingsbeslutning om etablering af danske naturparker. Man iværksatte et naturparkpilotprojekt for Det midtjyske Søhøjland. Projektgruppens rapport fik stor opbakning lokalt, men fik ikke opbakning hos myndighederne. Tingene kværner langsomt, når det er naturbevarelse, man taler om. Den daværende Skov- og Naturstyrelse har gjort meget. Den har opkøbt og fredet store arealer og genskaber her det gamle egekrat, overdrev og hedearealer. Men her må naturfolk og historisk interesserede stå sammen og arbejde for, at området ved Skjernåen og Gudenåens udspring bliver den næste danske nationale naturpark. 11

13 Da krydsforbandtet kom til Vejleegnen Med mursten mures i mønstre. Disse mønstre, skiftegange, veksler med tiderne. Her indkredser forfatteren tidspunktet for ankomsten til årbogens område af det såkaldte krydsforbandt. Tidens førende folk var godsejerne, og det var også dem, der først tog den nye mode til sig. Arne Rosenkvist, murer og ingeniør I 2007 havde Vejle Amts Historiske Samfund (nu Historisk Samfund for Sydøstjylland) sommer-udflugt til Rosenvold, der er bygget i Her opdagede forfatteren, at slottet, der er bygget af munkesten, er bygget med krydsforbandt. Den første tanke er, at her må vi have det ældste eksempel på krydsforbandt i det området, der dækkes af Historisk Samfund. Munkesten lægges normalt i munkeforbandt, så en mur af munkesten i krydsforbandt er ualmindelig. Rosenvold bygget i 1585 i munkesten, men med krydsforbandt. Billederne er taget af artiklens forfatter. 12

14 Denne iagttagelse har ført til dette lille indlæg om mursten og murforbandt i vores område. Mursten Mursten kommer til Danmark 1100-tallet. Den mest kendte bekræftelse af brugen af mursten, har vi på kong Valdemar den Stores gravskrift i St. Bendts Kirke i Ringsted, hvor kongens bedrifter er indridset på en blyplade. Her står bl.a.: Også en mur til hele rigets værn, hvilken almindelig kaldes Danewerch, opførte han af backte sten. Kong Valdemar døde i 1182, og med oplysningen om de bagte sten ved vi nu med bestemthed, at mursten af tegl er i brug i Danmark. Kunsten at brænde mursten kommer med de store kirkebyggerier, der tager fart i disse år og kræver masser af byggematerialer. De første mursten kaldes da også for munkesten. De svinger meget i størrelse og er noget større end nutidens mursten. Forbandt Forbandt er fagudtrykket for de mønstre, murstenene lægges i. Det kaldes forbandt, fordi det binder muren sammen. De hele sten kaldes løbere, og de halve sten i muren kaldes bindere, da de binder ind i muren og forbinder på Munkesten lagt i munkeforbandt. Billedet er fra Klosterkirken i Horsens. 13

15 den måde facademuren med bagmuren. Herved gives muren styrke og stabilitet. Et lag sten kaldes et skifte, derfor omtales forbandt også som skiftegang. Det første mønster, mursten blev lagt i, kaldtes for munkeforbandt, på tysk Klosterverbandt. Som med alt andet er der også mode i forbandt, og på et tidspunkt får vi det nymodens krydsforbandt ind i arkitekturen. Så lad os starte lidt undersøgelse af, hvornår det sker. Rosenvold Hovedindgangen på Rosenvold er en meget fornem sandstensportal. På pladen over døren er der en inskription, der kan tydes som følger: ANNO LOD. JEG. KAREN. GYILENSTIERN. SAILIG. HOLGER. ROSSENKRANTSIS. THIL. BOLLER. DETTE. HUSS. OPBYGGE. I. MIT. ENCKE. SEEDE. Rosenvolds indgangsportal med inskriptionen fra

16 Nu ved vi, at Karen Gyldenstjerne, enke efter salig [dvs. afdøde, red.] Holger Rosenkrans, lader Rosenvold opfører som enkesæde i Vi har her et årstal, der beviser, at nu er det nymodens krydsforbandt kommet til egnen. Men på et møde med ejeren af Tirsbæk bliver forfatteren gjort opmærksom på, at Tirsbæk Slot da også er bygget med krydsforbandt. Og Tirsbæk er ældre end Rosenvold. Tirsbæk Et opslag i Danske Slotte og Herregårde om Tirsbæk giver følgende forklaring på byggeriet af Tirsbæk: Glidende overgange i murstensskifterne viser, hvorledes håndværkerne til en begyndelse har vaklet mellem gammeldags Polsk skiftegang og moderne krydsforbandt og først efter megen vaklen har nået frem til at gennemføre det sidste. Arbejdet er udført omkring Nu nævnes der et tredje forbandt nemlig Polsk. Det polske forbandt, med skiftevis en løber og en kop, er også kendt som Flamsk Forbandt. Det har aldrig rigtigt vundet indpas i Danmark. Årstallet for det moderne krydsforbandt er nu rykket til omkring 1550, men det er nok først rigtigt slået igennem ved bygningen af den vestlige fløj på Tirsbæk, der stod færdig i Tirsbæk Slot set fra syd. 15

17 Her ses de forbandter, der omtales i teksten, vist skematisk. Det er altså engang mellem 1550 og 1577, at dette nymodens arkitektoniske påfund, der hedder krydsforbandt, er kommet til vores område. Kilde: Danske Slotte og Herregårde; bind 15 (Fra Århus til Kolding). Tårnbygningen i det nordvestre hjørne af Tirsbæks borggård er det yngste bygværk på slottet, med fine udkravede buer. Over døren ses den sandstensfrise, som ejeren Ivar Lunge sætter op til at markere afslutningen på arbejdet. Det er her, vi finder årstallet

18 Et tryk udsendt i anledning af åbningen af Altona-Kiel banen i Jernbanealderen - med et østjysk islæt Jernbanealderen strakte sig fra midten af 1800-tallet til tiden omkring 1. verdenskrig. I den periode stod jernbanen for fremdrift, fremskridt og forbedringer inden for transportsektoren. Det har dog på det seneste været fremført, at jernbanen var en afsporing af transportens udvikling. Det udsagn vil blive genstand for nogle overvejelser i det følgende. Af Vigand Rasmussen På Transportens Dag 2011 udtalte transportminister Hans Christian Schmidt, at infrastrukturen skaber vækst. Det viser historien. Det er nok tvivlsomt, om ministeren tænkte på privatbanerne i 1900-tallet. Det har snarere været de seneste årtiers investeringer i motorveje, der lå Hans Chr. Schmidt på sinde. 17

19 Allerede i 1850 ernes jernbanedebat fremførte oberst A. F. Tscherning fra Bondevennerne, at jernbaner aldrig ville kunne betale sig, og derfor burde de fortrinsvis anlægges gennem egne, hvor banen kunne skabe udvikling. På det tidspunkt stod den gode oberst ret alene med det synspunkt, men han ville nok med interesse have læst det værk, som den amerikanske økonomiprofessor, Robert V. Fogel, udgav i Her lavede Fogel en teoretisk sammenligning mellem økonomien i USA i 1890 erne med jernbane og uden jernbane. I sidstnævnte tilfælde skulle infrastrukturen baseres på hestevogn, kanaler og floder. Ved hjælp af sine beregninger nåede Fogel frem til, at jernbanens betydning i økonomien kun var på ca. en procent i forhold til alternativet. Professorens beregninger var dog meget firkantede og teoretiske. Det vil være vanskeligt at omplante Fogels beregninger til dansk jord, al den stund, at der i USA i 1890 erne fandtes et betydeligt net af vandveje, mens der i Danmark stort set kun var to sejlbare sådanne, nemlig Gudenåen og Susåen. Fogels arbejde er nok værdifuldt, idet han også var med til at indføre den kontrafaktiske historieskrivning, men det har også en snert af bagklogskabs-historieskrivning, thi hvordan skulle den jernbaneforkæmper, der i 1860 erne var med til at gennemføre den første transkontinentale jernbane i USA dog vide, at hans indsats godt 30 år senere kun ville rykke den amerikanske økonomi med en procent? Jernbanefeberen Feberen brød først ud i England, hvor den første egentlige jernbane med sigte på persontransport åbnede i Den gik mellem Manchester og Liverpool, og fem år efter anlagdes den første bane i det tyske område. Samme år nedsatte man i Danmark en kongelig jernbanekommission, der især skulle interessere sig for projekter mellem Nordsøen og Østersøen. Det officielle Danmark anerkendte derved jernbanens betydning for handelen med udlandet, mens man frakendte jernbanen enhver relevans for den indenrigske transport og erhvervsudvikling. Det minder næsten om vore dages syn på jernbanernes godstransport. Men i 1841 dukkede der en fortaler op for en indenrigsk jernbanetrafik. Det var underbogholder i Den almindelige Enkekasse, Gustav Schram, der forklarede Rentekammeret, hvorfor jernbaner var en nødvendighed. Den nye hurtige befordring ville lære mennesket at benytte sin tid, og når det blev gjort rigtigt, kommer der Velstand og Velvære i ideel som i materiel 18

20 J. C. G. Schram var en af jernbanepionererne i Danmark. Henseende. Ja, den hurtige befordring ville bevirke, at hver mands blod løb hurtigere gennem hans årer, hvorved hans virksomhed blev fordoblet, og han kunne udrette ting, som før var umulige at overkomme. Schrams kampfælle, Søren Hjorth, var mere jordnær og fremhævede, at jernbanen ville få betydning for handel og industri, ligesom uopdyrkede landområder ville komme under plov. Her er udviklingsaspektet i centrum, og tilmed Tschernings egnsudvikling kom med. Jernbanetilhængerne erobrede hurtigt opinionen i den forstand, at hvis man gik ind for jernbaner eller Kommunikationens Lethed, som juristen og politikeren A. S. Ørsted kaldte det i 1851, var man en fremskridtets mand. Man var i pagt med tiden, og det ville det liberale borgerskab gerne være. Dermed var byerne hoppet på toget, hvor de mødte den øvre del af landbruget, der så toget som det rette transportmiddel til stude og kvæg. Tilbage på perronen efterlod man så størsteparten af landets befolkning, nemlig bøn- 19

21 derne, som var dybt skeptiske overfor det nye transportmiddel. Denne første generation af jernbanefeber resulterede først i en meget langvarig kamp om placeringen af hovedbanerne. Det var en kamp med nationale, regionale, militære og økonomiske aspekter, men for Jyllands vedkommende endte det med et hovedbanenet i form af et H med en østlig og vestlig længdebane samt en tværbane mellem Lunderskov og Esbjerg. Det hele stod færdigt i midten af 1870 erne, men forud var gået en mere lokal kamp, hvor menigmand tog del. Det drejede sig om den mere præcise placering af banelinjen, samt om hvor stationerne skulle anbringes. Et af våbnene i den kamp, som fandt sted i Vestjylland allerede i slutningen af 1860 erne, var underskriftindsamlinger. Det var først og fremmest ejendomsbesidderne og -brugerne, der skrev under, men stikprøver har vist, at det ofte var halvdelen af denne gruppe i sognet, som herved blev politisk og samfundsmæssigt aktiveret, hvilket sammen med den gryende andelsbevægelse kan ses om tegn på landområdernes stigende lyst til at tage aktivt del i udviklingen. Denne tendens simrede ud i de egne, der ikke kom med i første omgang, da hovedbanerne skulle placeres. Nu gjaldt det om at få del i lokalbanerne, der dominerede jernbanesagen resten af århundredet. Alternativet For at forstå begejstringen for det nye transportmiddel er det nødvendigt at se på, hvilke rejsemuligheder man havde omkring Datidens veje havde tre dimensioner: Længde, bredde og dybde, og det var især galt i Jylland, hvor de forbedrede hovedlandevej var meget længe om at komme på plads. Den 11. april 1844 kørte den nordre pakkepost, som var en åben vogn, fast ved Hedensted kl. 6 om morgenen. Det krævede en indsats fra de omkringboende bønder og en tilkaldt styrke fra Vejle for at få vognen fri igen, og det fik den vejlensiske presse til at klage over, at chausseen endnu ikke var gjort færdig. I egnene vest for de østjyske købstæder var vejnettet endnu ringere. Eksempelvis var Kærbølling Bakke vest for Vejle direkte berygtet, dels på grund af stigningen, dels fordi den ofte var et bundløst ælte som følge af de talrige kildevæld på bakkesiderne. Forholdene var så slemme, at mange bønder foretrak at køre til Horsens. Om vinteren var bakken en ren skøjtebane, hvor kuskene måtte binde vognens hjul sammen, så hestene bedre kunne holde køretøjet på ret kurs. Grundet Hulvej, som var Uldumvejens sidste del ind til Vejle, blev flere gange i samtiden omtalt som en særlig ond vej. 20

22 Man kunne komme ud for spændende oplevelser som passager i et hestekøretøj i tiden før vejforbedringerne kom på plads. Det var postvæsenet, der stod for det meste af den kollektive trafik omkring Der var et vist rutenet, men i begyndelsen var det kun pakkepostens åbne vogne, der medtog rejsende, og det krævede en solid personlig indpakning især i vinterhalvåret. I 1800-tallets første halvdel var det småt med rejsende. I maj 1818 havde ruten mellem København og Altona, som postalt var en hovedrute, over to uger kun 13 passagerer til København og 21 ud af hovedstaden. Marie Ørstedholm fra Post & Tele Museet har beskrevet forholdene således: En skrumletur ad stenede, hullede veje på pakkepostens stive og ofte åbne lad har sjældent været værd at skrive hjem om, og kunne være direkte sundhedsfarlig, når vejrguderne rasede. Til gengæld fik man noget for pengene i form af lang rejsetid. Den normerede hastighed var 7 ½ km/t, og for hver 45 km var der en times ophold til ekspedition af pakkerne samt til hesteskift. En del rejsende valgte derfor at skifte over til apostelens heste fremfor postvæsenets trækdyr. En normal gangart skulle kunne give ca. 5 km/t, og så bestemte man selv, hvornår der skulle holdes pause. Andre tomlede den med en bondevogn et stykke vej 21

23 Pakkeposten, der også medtog passagerer. frem. Også dengang var der standsforskel, idet de velstående kunne hyre en ekstrapost, der var en noget mere bekvem hestevogn, som kørte den rejsende helt frem til bestemmelsesstedet for en fast pris pr. mil. I 1832 begyndte postvæsenet at indsætte lukkede vogne på ruterne, og så kom passagererne i store mængder. I 1846 havde postvæsenet således rejsende. Dertil kom de private dagvogne, som fra 1829 kørte på Sjælland i fast rutefart efter aftale med postvæsenet og medtagende post. Samme væsen krævede, at dagvognene skulle have fjedre under sæderne, hvorfor de var noget mere bekvemme end pakkeposten. I 1833 havde dagvognene på Sjælland rejsende, og succesen bredte sig nu til Fyn og Jylland. I slutningen af 1830 erne var der dagvogne over hele landet. Kombinationen af efterhånden bedre veje og mere komfort i vognene betød et boom i antallet af rejsende, som kulminerede i , hvor postvæsenet havde passagerer. Dermed havde post- og dagvogne afgørende brudt med især bondebefolkningens hang til at rejse så lidt og helst så kort som muligt. Nu begyndte dansken at udforske verden uden for sognegrænsen, ja, nogle begyndte endda at rejse for fornøjelsens skyld. Havde man hang til frisk luft, var søstærk og havde god tid, kunne man også bruge søvejen. I 1819 indledtes den indenrigske sejlads med passagerdampere, idet Caledonia sejlede mellem København og Kiel, men kun i sommerhalvåret, da hjuldamperen ikke kunne klare vinterens storme og is- 22

24 Annonce i Vejle Amts Avis 21. juli Her fik vejlenserne et overblik over, hvilke søværts rejsemuligheder, der bød sig. masser. Alligevel kom der flere og flere dampskibsruter, som sammen med sejlpaketterne udviklede sig til et indenrigsk rutenet. I Vejle kunne man bruge Flora, der dog kun sejlede til Korsør, hvor man fra 1856 kunne tage toget til København. Man kunne også sejle helt ind i hovedstadens havn, men så måtte man indlede rejsen med dagvognen til Kolding kl. 3 onsdag morgen. Her skiftede man til rutebåden, der via Assens og Fåborg sejlede til Svendborg, hvor der skiftedes til et nyt skib, som klarede det sidste stykke til København, hvor man ankom ved aftenstide torsdag. Lokalbanerne Langs de anlagte hovedbaner begyndte stationsbyerne at vokse op fra næsten bar mark, til der lå en lille by omkring stationen. I hele Jylland er der eksempler på den nye bytype lige fra Vrå i Vendsyssel over Hurup og Børkop til Holsted i Sydvestjylland. I disse nye byer herskede en iværksætterånd og et gå på mod, som fik erhvervs- og foreningsliv til at blomstre op. 23

25 Privatbane- eller lokalbaneæraen i det østjyske område indledes med Juelsmindebanen i 1884, hvis tog her er kørt frem til fotografering. Den udvikling bemærkede man i de egne, der ikke var blevet velsignet med det nye transportmiddel, og det gjaldt også i oplandet til de tre østjyske købstæder Horsens, Vejle og Kolding. Samtidig så købstæderne med en vis bekymring på de nye byers vækst, idet man frygtede, at stationsbyerne kunne suge handel og opland til sig. Desuden var de tre købstæder meget opmærksomme på, at nabobyen ikke tilranede sig opland, der retteligen tilhørte ens egen by. Dette interessefællesskab mellem land og by, og dermed mellem højre- og venstrefolk gik fuldstændig på tværs af den forfatningskamp, der rasede på nationalt plan de sidste årtier af 1800-tallet. Mens folketingspolitikere fra Venstre og Højre svinede hinanden til fra Rigsdagens talerstol, trak man lokalt på samme hammel frem mod det fælles mål: At få så gode oplandsforbindelser som muligt i form af jernbaner. I området fra Horsens i nord til Kolding i syd indledtes lokalbanernes æra med åbningen af Juelsmindebanen i Da den østjyske længdebane åbnede i 1868, fik Daugård en station, og derved fik Vejle et sugerør ind i Bjerre Herred, som Horsens i dén grad betragtede som sit opland. Denne nye uorden i oplandsforholdene fik ledende kredse i Horsens og herredet til 24

26 at udtænke et modtræk i form af en jernbane fra Horsens ud gennem Bjerre Herred med endestation i det, der skulle blive til Juelsminde. Vejle Amtsråd var positiv, idet man så banen som et pilotprojekt. Faldt det heldigt ud, kunne det udløse amtslig støtte til andre baneprojekter, og samtidig ville man så spare udgifter til ellers helt nødvendige vejforbedringer. I Rigsdagen gik det også hurtigt og let. Det var en bane, der ville være tilbringerforbindelse til statsbanen til gavn for dennes økonomi. Desuden skulle staten kun betale halvdelen af ekspropriationsudgifterne, hvilket var beskedent i forhold til senere statslige tilskud til baners anlæggelse. Bjerre-kredsens folketingsmand talte godt for sin bane, og kollegerne fra Give-, Vejle- og Koldingkredsene stemte ikke imod. De har nok regnet med, at så ville der heller ikke være modstand, når de senere kom med baneprojekter til deres kredse. Det kom ikke helt til at holde stik. Tværtimod udviklede modsætningerne sig, så en træt indenrigsminister, der også havde trafikken under sig, engang udbrød: Der er jo ligefrem Krig paa Jernbaner paa dette Sted.. Krigen brød ud samme år, som Juelsmindebanen blev vedtaget i Landstinget, nemlig i 1882, thi det år kom en delegation på tre mænd og bankede Satirisk tegning i Punch 1893 om indenrigsminister Ingerslevs kamp med alle jernbaneprojekterne, der endte med den store jernbanelov i

27 på døren hos højskoleforstander N. P. Stensballe i Uldum. De havde et jernbaneprojekt under armen, og det gik ud på en bane fra Horsens til Tørring. Ideen var opstået, fordi Vejle via grundforbedrede veje over Tørring og Nørre Snede til Viborg og med en sidevej fra Sindbjerg til Uldum var ved at møve sig ind på Horsens opland vestfra. De gode folk fra Hvirring-Hornborg Kommune ville svare igen med tungere våben i form af en jernbane. De ledende lag i Vejle var bemærkelsesværdigt passive, indtil en meget hektisk redaktør på Vejle Amts Avis fik dem vækket af deres slummer. Vilh. Hertz fandt det dybt forunderligt, at man ikke seer vor By eller dettes ærede Byraad røre sig det Ringeste, ikke i dets Forhandlinger seer et Ord fremkomme, om Veile, hvis Opland hidindtil er blevet beklippet og fremtidig vil blive det endnu mere. Og da så Tørringbanen viste sig, nærmest skreg Hertz i avisen med meget store bogstaver: VIL VEILE SLET IKKE RØRE SIG? Dét hjalp, men først blev man noget fortørnet i Horsens, for projektet om en Tørringbane skulle have været holdt hemmeligt, indtil hele Sagen var ordnet. Det forpurrede Hertz opsøgende journalistik. Så vågnede Vejle. Der blev nedsat en komite, som skulle arbejde for en bane til Give, måske helt til Herning. De krigsførende parter tørnede sammen ved flere lejligheder, bl.a. på et møde i Give den 11. september 1882, hvor der blev uddelt drøje hug til de to købstæder, men bataljen endte nærmest uafgjort, og de kloge folk i Give udtalte, at de ville støtte det projekt, der hurtigst fremmedes og var til Egnens største Gavn. De næste 10 år rullede kampen videre, og på Vejlefronten havde man det problem, at der var intern uenighed. Skulle banen til Give gå gennem Grejsdalen eller gennem Vejledalen? I begyndelsen havde Vejledals tilhængerne medvind, da det forlød, at Grejsdalen var komplet uegnet til jernbaneanlæg. I sommeren 1882 knoklede landinspektør H. E. Ohrt i Grejsdalen for at finde en mulig rute til banen, og det lykkedes efter otte forsøg. Efterhånden som Tørringbaneprojektet nåede Rigsdagen, åbnede Vejle Byråd for kommunekassen og støttede forslaget om en bane til Give gennem Grejsdalen, selv om det ville kræve så store beløb, at det fik det til at svimle for byrødderne i Vejle. Så blev tilhængerne af Vejledalslinjen sure, men samtidig blev de mere lydhøre overfor lokketoner fra Kolding, der gerne ville have en bane ud i det nordvestlige opland til Randbøl eller Vandel. Dermed var der åbnet for en sydlig front i jernbanekrigen, hvor Vejle nærmest følte at være offer for en knibtangsmanøvre. Nordfronten blev klaret i 1889, hvor Rigsdagen vedtog en Tørringbane og en Givebane. Mens førstnævnte blev vedtaget (og anlagt) 26

28 Et af den smalsporede Tørringbanes små lokomotiver fotograferet i Horsens i begyndelsen af 1920 erne. som smalsporet, dvs. metersporet, så lykkedes det i sidste øjeblik at få gjort Givebanen normalsporet. Så måtte Vejle vende sig mod syd og bekæmpe planerne om en rovbane fra Kolding. I Vejle hed det sig, at hvis Koldings planer lykkedes, havde Vejle to muligheder: At leve af sin smukke beliggenhed eller dø i skønhed. Det var ikke første gang, at Vejle trak dødskortet. I , da den østjyske længdebane skulle placeres, og der var planer om at føre den over Jelling og Randbøl, mente man i Vejle, at Det er saaledes et Livsspørgsmaal for vor By.... Den reaktion er åbenbart ret indgroet i byen, thi da der for et par år siden fremkom planer om at føre længdebanen på en bro hen over Vejle Fjord, lød politikerne i Vejle nærmest som i Kampen mod syd bølgede frem til 1894, hvor der blev vedtaget en stor jernbanelov i Rigsdagen, og heri var både en bane fra Kolding til Egtved og en bane fra Vejle til Vandel. Igen lykkedes det Vejle at få en normalsporet strækning i modsætning til Egtvedbanen, der blev metersporet. På en måde vandt Vejle således jernbanekrigen på point i kraft af, at byens lokalbaner fik samme sporvidde som statsbanerne, hvilket er ret praktisk, og f.eks. var skyld i, at det blev Vandelbanen, der i 1921 fik æren af at transpor- 27

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela. Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela. Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende 1 2 Padron 3 En smuk promenade langs med floden Sar. 4 Men vand var det småt med. 5

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 November 2010 Kulturhuset, Bredgade 4 Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870 Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt:

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009 Onsdag den 28.oktober kl. 16 er der reception og pressemøde på Vejle Kunstmuseum, Flegborg 18, 7100 Vejle, for vores

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde! PRÆDIKEN TRINITATISSØNDAG 15.JUNI 2014 VESTER AABY KL. 9 (DÅB) AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,1-6; Ef.1,3-14; Matth. 28,16-20 Salmer: 749,285, 674,364,355 Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde;

Læs mere

Danske. Af Bjørn Bæk Nielsen og Gunnar Nørager DPIF fodboldudvalg Fotos: Gunnar Andersen og Robert Hansen, DPIF

Danske. Af Bjørn Bæk Nielsen og Gunnar Nørager DPIF fodboldudvalg Fotos: Gunnar Andersen og Robert Hansen, DPIF Danske politimesterskaber Fredericia Forenede Fodboldklubbers baner ved Madsbyparken var atter skueplads for et dansk politimesterskab i fodbold. Sidste år blev 11-mands afholdt på de selvsamme baner.

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere