Lokal. Historie. fra Sydøstjylland 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal. Historie. fra Sydøstjylland 2012"

Transkript

1 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2012

2 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2012

3 Lokalhistorie fra Sydøstjylland 2012 udgivet 4. oktober Historisk Samfund for Sydøstjylland og bidragyderne. Tryk: PrinfoVejle, Jelling. ISBN: Redaktion: Leif Baun, Kollegievej 9F, 1., 7300 Jelling, tlf Søren Brunbech, Humlevangen 15, 7120 Vejle Ø, tlf Peter Bjørn Larsen, Søndre Dybbølvej 35, 7000 Fredericia, tlf Vigand Rasmussen, Svanholmsgade 5, 7100 Vejle, tlf Kirsten Øbro, Thurøvænget 9, Skærbæk, 7000 Fredericia, tlf Besøg foreningens hjemmeside, hvor der er aktuelle meddelelser og forskellige tilbud, bl.a. om arrangementer og køb af bøger. Omslagets billeder: Forsiden: Illustrationen på årbogens forside er et udsnit af fotoet side 36. Bagsiden: Andreas Edsen Johansen var førstelærer ved Jelling By- og Seminarieskole i perioden Han holdt mange tegnekurser og var bl.a. bogillustrator. Her har han malet udsigten fra Sydhøjen i Jelling i Billedet var i mange år scenetæppe i den lokale forsamlingsbygning, Jelling Haandværkerforening. Skyggerne på billedet er spor af mange års sammenrulning. Foto: Leif Baun. Se side 129.

4 Lokal Historie fra Sydøstjylland 2012 (fortsættelse af Vejle Amts Årbog) (108. årgang) Årbogen bringer historiske artikler fra samfundets dækningsområde, som er Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle kommuner samt den tidligere Nørre Snede Kommune. FORLAGET JELLING

5 Sponsormedlemmer: Lokalhistorie fra Sydøstjylland er udgivet med støtte fra Vejle, Fredericia og Horsens kommuner. Interesserede firmaer og enkeltpersoner kan tegne et sponsormedlemskab af Historisk Samfund for Sydøstjylland. Se foreningens hjemmeside 4

6 Indhold 6 Hvad er en sepedejesten? - af Arne Rosenkvist 8 Legenden om hvordan Gudenåen og Skjernåen fik sine udspring - af Arne Rosenkvist 12 Da krydsforbandtet kom til Vejleegnen - af Arne Rosenkvist 17 Jernbanealderen med et østjysk islæt - af Vigand Rasmussen 38 Træfningen ved Vejle - af Leif Baun 49 Konsulen på kirkegården - af Søren Mulvad 55 Fra hvilehjem til ældrecenter - af Metha Lange 64 Frederikshaab Statsungdomslejr - af Frank Laursen 82 Petersen & Sørensen Cigar- og Tobaksfabrik i Horsens anno af John Juhler Hansen 104 Nyt fra den lokalhistoriske arbejdsmark i Sydøstjylland - kontaktoplysninger og beretninger 156 Historisk Samfund for Sydøstjylland - årsmøde, regnskab og bestyrelse 5

7 Hvad er en Sebedejesten? Årbogens første, og dermed ældste emne, inddrager bl.a. et dyr, hvis historie rækker mindst 70 millioner år tilbage i tiden. Alligevel kan dets spor findes frit fremme på jordoverfladen den dag i dag. Af Arne Rosenkvist, ingeniør I 1971 blev jeg ansat som geotekniker ved vejvæsenet ved det nu hedengangne Vejle Amt. Som altmuligmand og hjælp på det geotekniske laboratorium havde vi en gammel vejmand ved navn Hans Frederiksen. En dag spurgte han mig: Hvad er en sebedejesten? Han var født i 1906 i Torsted ved Horsens, og hans lærer i Torsted skole snakkede om sebedejesten. Om Frederiksen aldrig havde fået fat i, hvad det var, eller om han bare havde glemt det, husker jeg ikke. Men jeg, der er en årgang 1940, blev ham svar skyldig. Jeg kendte ikke begrebet sebedejesten. Der gik mange år, inden jeg kom på sporet af sebedejestenen. I mellemtiden var jeg blevet ansat som lektor på ingeniørskolen og underviste i vejbygning og geologi. Nu stødte jeg ad flere omgange igen på begrebet. Først var der folketroen om tordensten eller tordenkiler. Man troede, at de forsteninger af søpindsvin, man fandt, var spidsen af lyn efterladt, hvor lynet slog ned. Da man mente, at lynet ikke slog ned det samme sted to gange, kunne man ifølge overtroen beskytte sit hus ved at placere en tordensten i vindueskarmen. Nu har vi så fået det forstenede søpindsvin gjort til tordensten. Men hvorfor blev tordenstenen i Østjylland kaldt sebedejesten? Dér skal vi så have fat i to af apostlene. Nemlig Jakob den ældre og Johannes. Apostelen Jacob, det er ham, pilgrimmene valfarter til i Nordspanien, i Santiago de Compostela. På dansk kaldes han St. Ib, og hans tegn muslingeskallen kaldes Ibsskal. Han lillebror er evangelisten Johannes. 6

8 Vejmand Hans Frederiksen, Hedensted, stillede et spørgsmål, der først fandt sit svar mange år senere. De var sønner af Zebedæus, der for øvrigt var gift med Jomfru Marias halv-søster, der hed Marie Salome. I virkeligheden har vi her fat i fætre til Jesus. Naturligt nok hed de derfor Zebedæus-sønnerne, og når man læser i Markusevangeliet, hvordan Jesus udvælger de tolv apostle, kan vi læse, at han kaldte dem for Torden-sønnerne. Så efter de to apostle-brødre, der både blev kaldt torden-sønnerne og zebedæus-sønnerne, bliver Tordenstenen til Zebedæus-sten, og på østjysk bliver det til: Sebedejesten. Forstenet søpindsvin 7

9 Legenden om hvordan Gudenåen og Skjernåen fik sine udspring Oldtidsvejen gennem Jylland, nu kendt som Hærvejen, kan noget, som ingen anden vej siden har overgået: Den bringer sine brugere jævnt og tørskoet gennem landet. Af Arne Rosenkvist, ingeniør Hærvejen har ikke sit forløb ved en tilfældighed. Den ligger på Jyllands højderyg på vandskellet mellem Kattegat og Vesterhav. I fastlæggelsen af Hærvejens forløb spiller istiden en rolle. Det er den sidste istid, det handler om, den kalder vi Weichseltiden, efter floden der løber igennem Warszawa. Polakkerne kalder godt nok floden for Wistula. De mener vist også, vi skal kalde istiden ved det polske navn, men mon ikke den bevarer det fastslåede tyske navn Weichsel? Den isbræ, der rykkede frem fra Skandinavien, stoppede her og skubbede randmorænen op til det, der blev den jyske højderyg. Øst herfor findes den gode frodige morænejord, og smeltevandet dannede den jyske hede på højderyggens vestside. Her på overgangen mellem den fede lerjord og det sandede Vestjylland finder vi ikke kun Hærvejen, men også Jyllands vandskel. Det er ikke kun jordens beskaffenhed og beplantningen, der viser, på hvad side af vandskellet vi er. Også de mange kæmpehøje ligger her og markerer, hvor vejen går. Kæmpehøjene Det er en gammel tradition at blive begravet langs med alfarvej, en skik vi også kender fra de gamle romerveje. Hærvejsforfatteren Mads Lidegaard har den teori, at kæmpehøjene ikke kun er gravmonumenter, men at de også er skelsten. Veje bringer ofte ufred, derfor skal vejen gå ude i skellet. 8

10 De oprindelige hærvejsspor fulgte kæmpehøjene. Her er de to høje, der er nærmest å-udspringene, så legenden om de to mus må have udspillede sig her. Fotos: Arne Rosenkvist. Den teori passer godt sammen med, at der ofte ligger flere høje overfor hinanden og kan danne skel imellem to stammer. Vores lille historie om, hvordan Jyllands hovedvandskel blev til, udspiller sig netop på disse kæmpehøje. Vandskellet Der er en gammel historie eller et eventyr om, hvordan det gik til, at de to store jyske vandløb netop startede her i højlandet, hvor der i dag både er kommunegrænse og regionsgrænse, så længe en sådan får lov at eksistere. Her er legenden, som forfatteren har fået den fortalt af en naturvejleder: Der var en lille landsby nord for Nr. Snede, hvor de ikke havde vand. Derfor sender byens ældste en af indbyggerne af sted til den kloge mand i Vonge. 9

11 Der findes en legende om, hvordan Jyllands markante vandskel er opstået. De få hundrede meter er det eneste sted, hvor man kan gå tørskoet nord-syd gennem hovedlandet. I virkelighedens verden har de to vandløb sjovt nok hver deres rekord : Skjernåløbet er landets vandrigeste, mens Gudenåen er landets længste vandløb. Han kunne mere end sit fadervor, og han skulle vel så også kunne skaffe vand til landsbyen. I Vonge fik manden en lille kasse af den kloge mand, med besked om ikke at åbne kassen, inden han er vel hjemme i landsbyen. Manden vandrede i varmen ad det gamle spor, vi nu kender som Hærvejen. Midt på heden efter Øster Nykirke puster han ud på en af kæmpehøjene, der ligger her. Selv om vor mand havde fået at vide, at han ikke måtte åbne kassen, før han kom hjem til landsbyen, så overvandt den menneskelige nysgerrighed ham. Han lindede lidt på kassen for at se, hvad der var i den. Og vips sprang der to mus ud af kassen og løb hver sin vej. Den ene mod sydøst, her gravede den sig ned, og frem sprang en kilde, 10

12 der blev til Gudenåen. Tilsvarende pilede den anden mus i en mere vestlig retning, som trak Skjernåen frem. Naturpark Allerede i 1967 udsendtes en betænkning, der anbefalede, at der blev oprettet naturparker i Danmark. I 1986 blev der fremsat et forslag til folketingsbeslutning om etablering af danske naturparker. Man iværksatte et naturparkpilotprojekt for Det midtjyske Søhøjland. Projektgruppens rapport fik stor opbakning lokalt, men fik ikke opbakning hos myndighederne. Tingene kværner langsomt, når det er naturbevarelse, man taler om. Den daværende Skov- og Naturstyrelse har gjort meget. Den har opkøbt og fredet store arealer og genskaber her det gamle egekrat, overdrev og hedearealer. Men her må naturfolk og historisk interesserede stå sammen og arbejde for, at området ved Skjernåen og Gudenåens udspring bliver den næste danske nationale naturpark. 11

13 Da krydsforbandtet kom til Vejleegnen Med mursten mures i mønstre. Disse mønstre, skiftegange, veksler med tiderne. Her indkredser forfatteren tidspunktet for ankomsten til årbogens område af det såkaldte krydsforbandt. Tidens førende folk var godsejerne, og det var også dem, der først tog den nye mode til sig. Arne Rosenkvist, murer og ingeniør I 2007 havde Vejle Amts Historiske Samfund (nu Historisk Samfund for Sydøstjylland) sommer-udflugt til Rosenvold, der er bygget i Her opdagede forfatteren, at slottet, der er bygget af munkesten, er bygget med krydsforbandt. Den første tanke er, at her må vi have det ældste eksempel på krydsforbandt i det området, der dækkes af Historisk Samfund. Munkesten lægges normalt i munkeforbandt, så en mur af munkesten i krydsforbandt er ualmindelig. Rosenvold bygget i 1585 i munkesten, men med krydsforbandt. Billederne er taget af artiklens forfatter. 12

14 Denne iagttagelse har ført til dette lille indlæg om mursten og murforbandt i vores område. Mursten Mursten kommer til Danmark 1100-tallet. Den mest kendte bekræftelse af brugen af mursten, har vi på kong Valdemar den Stores gravskrift i St. Bendts Kirke i Ringsted, hvor kongens bedrifter er indridset på en blyplade. Her står bl.a.: Også en mur til hele rigets værn, hvilken almindelig kaldes Danewerch, opførte han af backte sten. Kong Valdemar døde i 1182, og med oplysningen om de bagte sten ved vi nu med bestemthed, at mursten af tegl er i brug i Danmark. Kunsten at brænde mursten kommer med de store kirkebyggerier, der tager fart i disse år og kræver masser af byggematerialer. De første mursten kaldes da også for munkesten. De svinger meget i størrelse og er noget større end nutidens mursten. Forbandt Forbandt er fagudtrykket for de mønstre, murstenene lægges i. Det kaldes forbandt, fordi det binder muren sammen. De hele sten kaldes løbere, og de halve sten i muren kaldes bindere, da de binder ind i muren og forbinder på Munkesten lagt i munkeforbandt. Billedet er fra Klosterkirken i Horsens. 13

15 den måde facademuren med bagmuren. Herved gives muren styrke og stabilitet. Et lag sten kaldes et skifte, derfor omtales forbandt også som skiftegang. Det første mønster, mursten blev lagt i, kaldtes for munkeforbandt, på tysk Klosterverbandt. Som med alt andet er der også mode i forbandt, og på et tidspunkt får vi det nymodens krydsforbandt ind i arkitekturen. Så lad os starte lidt undersøgelse af, hvornår det sker. Rosenvold Hovedindgangen på Rosenvold er en meget fornem sandstensportal. På pladen over døren er der en inskription, der kan tydes som følger: ANNO LOD. JEG. KAREN. GYILENSTIERN. SAILIG. HOLGER. ROSSENKRANTSIS. THIL. BOLLER. DETTE. HUSS. OPBYGGE. I. MIT. ENCKE. SEEDE. Rosenvolds indgangsportal med inskriptionen fra

16 Nu ved vi, at Karen Gyldenstjerne, enke efter salig [dvs. afdøde, red.] Holger Rosenkrans, lader Rosenvold opfører som enkesæde i Vi har her et årstal, der beviser, at nu er det nymodens krydsforbandt kommet til egnen. Men på et møde med ejeren af Tirsbæk bliver forfatteren gjort opmærksom på, at Tirsbæk Slot da også er bygget med krydsforbandt. Og Tirsbæk er ældre end Rosenvold. Tirsbæk Et opslag i Danske Slotte og Herregårde om Tirsbæk giver følgende forklaring på byggeriet af Tirsbæk: Glidende overgange i murstensskifterne viser, hvorledes håndværkerne til en begyndelse har vaklet mellem gammeldags Polsk skiftegang og moderne krydsforbandt og først efter megen vaklen har nået frem til at gennemføre det sidste. Arbejdet er udført omkring Nu nævnes der et tredje forbandt nemlig Polsk. Det polske forbandt, med skiftevis en løber og en kop, er også kendt som Flamsk Forbandt. Det har aldrig rigtigt vundet indpas i Danmark. Årstallet for det moderne krydsforbandt er nu rykket til omkring 1550, men det er nok først rigtigt slået igennem ved bygningen af den vestlige fløj på Tirsbæk, der stod færdig i Tirsbæk Slot set fra syd. 15

17 Her ses de forbandter, der omtales i teksten, vist skematisk. Det er altså engang mellem 1550 og 1577, at dette nymodens arkitektoniske påfund, der hedder krydsforbandt, er kommet til vores område. Kilde: Danske Slotte og Herregårde; bind 15 (Fra Århus til Kolding). Tårnbygningen i det nordvestre hjørne af Tirsbæks borggård er det yngste bygværk på slottet, med fine udkravede buer. Over døren ses den sandstensfrise, som ejeren Ivar Lunge sætter op til at markere afslutningen på arbejdet. Det er her, vi finder årstallet

18 Et tryk udsendt i anledning af åbningen af Altona-Kiel banen i Jernbanealderen - med et østjysk islæt Jernbanealderen strakte sig fra midten af 1800-tallet til tiden omkring 1. verdenskrig. I den periode stod jernbanen for fremdrift, fremskridt og forbedringer inden for transportsektoren. Det har dog på det seneste været fremført, at jernbanen var en afsporing af transportens udvikling. Det udsagn vil blive genstand for nogle overvejelser i det følgende. Af Vigand Rasmussen På Transportens Dag 2011 udtalte transportminister Hans Christian Schmidt, at infrastrukturen skaber vækst. Det viser historien. Det er nok tvivlsomt, om ministeren tænkte på privatbanerne i 1900-tallet. Det har snarere været de seneste årtiers investeringer i motorveje, der lå Hans Chr. Schmidt på sinde. 17

19 Allerede i 1850 ernes jernbanedebat fremførte oberst A. F. Tscherning fra Bondevennerne, at jernbaner aldrig ville kunne betale sig, og derfor burde de fortrinsvis anlægges gennem egne, hvor banen kunne skabe udvikling. På det tidspunkt stod den gode oberst ret alene med det synspunkt, men han ville nok med interesse have læst det værk, som den amerikanske økonomiprofessor, Robert V. Fogel, udgav i Her lavede Fogel en teoretisk sammenligning mellem økonomien i USA i 1890 erne med jernbane og uden jernbane. I sidstnævnte tilfælde skulle infrastrukturen baseres på hestevogn, kanaler og floder. Ved hjælp af sine beregninger nåede Fogel frem til, at jernbanens betydning i økonomien kun var på ca. en procent i forhold til alternativet. Professorens beregninger var dog meget firkantede og teoretiske. Det vil være vanskeligt at omplante Fogels beregninger til dansk jord, al den stund, at der i USA i 1890 erne fandtes et betydeligt net af vandveje, mens der i Danmark stort set kun var to sejlbare sådanne, nemlig Gudenåen og Susåen. Fogels arbejde er nok værdifuldt, idet han også var med til at indføre den kontrafaktiske historieskrivning, men det har også en snert af bagklogskabs-historieskrivning, thi hvordan skulle den jernbaneforkæmper, der i 1860 erne var med til at gennemføre den første transkontinentale jernbane i USA dog vide, at hans indsats godt 30 år senere kun ville rykke den amerikanske økonomi med en procent? Jernbanefeberen Feberen brød først ud i England, hvor den første egentlige jernbane med sigte på persontransport åbnede i Den gik mellem Manchester og Liverpool, og fem år efter anlagdes den første bane i det tyske område. Samme år nedsatte man i Danmark en kongelig jernbanekommission, der især skulle interessere sig for projekter mellem Nordsøen og Østersøen. Det officielle Danmark anerkendte derved jernbanens betydning for handelen med udlandet, mens man frakendte jernbanen enhver relevans for den indenrigske transport og erhvervsudvikling. Det minder næsten om vore dages syn på jernbanernes godstransport. Men i 1841 dukkede der en fortaler op for en indenrigsk jernbanetrafik. Det var underbogholder i Den almindelige Enkekasse, Gustav Schram, der forklarede Rentekammeret, hvorfor jernbaner var en nødvendighed. Den nye hurtige befordring ville lære mennesket at benytte sin tid, og når det blev gjort rigtigt, kommer der Velstand og Velvære i ideel som i materiel 18

20 J. C. G. Schram var en af jernbanepionererne i Danmark. Henseende. Ja, den hurtige befordring ville bevirke, at hver mands blod løb hurtigere gennem hans årer, hvorved hans virksomhed blev fordoblet, og han kunne udrette ting, som før var umulige at overkomme. Schrams kampfælle, Søren Hjorth, var mere jordnær og fremhævede, at jernbanen ville få betydning for handel og industri, ligesom uopdyrkede landområder ville komme under plov. Her er udviklingsaspektet i centrum, og tilmed Tschernings egnsudvikling kom med. Jernbanetilhængerne erobrede hurtigt opinionen i den forstand, at hvis man gik ind for jernbaner eller Kommunikationens Lethed, som juristen og politikeren A. S. Ørsted kaldte det i 1851, var man en fremskridtets mand. Man var i pagt med tiden, og det ville det liberale borgerskab gerne være. Dermed var byerne hoppet på toget, hvor de mødte den øvre del af landbruget, der så toget som det rette transportmiddel til stude og kvæg. Tilbage på perronen efterlod man så størsteparten af landets befolkning, nemlig bøn- 19

21 derne, som var dybt skeptiske overfor det nye transportmiddel. Denne første generation af jernbanefeber resulterede først i en meget langvarig kamp om placeringen af hovedbanerne. Det var en kamp med nationale, regionale, militære og økonomiske aspekter, men for Jyllands vedkommende endte det med et hovedbanenet i form af et H med en østlig og vestlig længdebane samt en tværbane mellem Lunderskov og Esbjerg. Det hele stod færdigt i midten af 1870 erne, men forud var gået en mere lokal kamp, hvor menigmand tog del. Det drejede sig om den mere præcise placering af banelinjen, samt om hvor stationerne skulle anbringes. Et af våbnene i den kamp, som fandt sted i Vestjylland allerede i slutningen af 1860 erne, var underskriftindsamlinger. Det var først og fremmest ejendomsbesidderne og -brugerne, der skrev under, men stikprøver har vist, at det ofte var halvdelen af denne gruppe i sognet, som herved blev politisk og samfundsmæssigt aktiveret, hvilket sammen med den gryende andelsbevægelse kan ses om tegn på landområdernes stigende lyst til at tage aktivt del i udviklingen. Denne tendens simrede ud i de egne, der ikke kom med i første omgang, da hovedbanerne skulle placeres. Nu gjaldt det om at få del i lokalbanerne, der dominerede jernbanesagen resten af århundredet. Alternativet For at forstå begejstringen for det nye transportmiddel er det nødvendigt at se på, hvilke rejsemuligheder man havde omkring Datidens veje havde tre dimensioner: Længde, bredde og dybde, og det var især galt i Jylland, hvor de forbedrede hovedlandevej var meget længe om at komme på plads. Den 11. april 1844 kørte den nordre pakkepost, som var en åben vogn, fast ved Hedensted kl. 6 om morgenen. Det krævede en indsats fra de omkringboende bønder og en tilkaldt styrke fra Vejle for at få vognen fri igen, og det fik den vejlensiske presse til at klage over, at chausseen endnu ikke var gjort færdig. I egnene vest for de østjyske købstæder var vejnettet endnu ringere. Eksempelvis var Kærbølling Bakke vest for Vejle direkte berygtet, dels på grund af stigningen, dels fordi den ofte var et bundløst ælte som følge af de talrige kildevæld på bakkesiderne. Forholdene var så slemme, at mange bønder foretrak at køre til Horsens. Om vinteren var bakken en ren skøjtebane, hvor kuskene måtte binde vognens hjul sammen, så hestene bedre kunne holde køretøjet på ret kurs. Grundet Hulvej, som var Uldumvejens sidste del ind til Vejle, blev flere gange i samtiden omtalt som en særlig ond vej. 20

22 Man kunne komme ud for spændende oplevelser som passager i et hestekøretøj i tiden før vejforbedringerne kom på plads. Det var postvæsenet, der stod for det meste af den kollektive trafik omkring Der var et vist rutenet, men i begyndelsen var det kun pakkepostens åbne vogne, der medtog rejsende, og det krævede en solid personlig indpakning især i vinterhalvåret. I 1800-tallets første halvdel var det småt med rejsende. I maj 1818 havde ruten mellem København og Altona, som postalt var en hovedrute, over to uger kun 13 passagerer til København og 21 ud af hovedstaden. Marie Ørstedholm fra Post & Tele Museet har beskrevet forholdene således: En skrumletur ad stenede, hullede veje på pakkepostens stive og ofte åbne lad har sjældent været værd at skrive hjem om, og kunne være direkte sundhedsfarlig, når vejrguderne rasede. Til gengæld fik man noget for pengene i form af lang rejsetid. Den normerede hastighed var 7 ½ km/t, og for hver 45 km var der en times ophold til ekspedition af pakkerne samt til hesteskift. En del rejsende valgte derfor at skifte over til apostelens heste fremfor postvæsenets trækdyr. En normal gangart skulle kunne give ca. 5 km/t, og så bestemte man selv, hvornår der skulle holdes pause. Andre tomlede den med en bondevogn et stykke vej 21

23 Pakkeposten, der også medtog passagerer. frem. Også dengang var der standsforskel, idet de velstående kunne hyre en ekstrapost, der var en noget mere bekvem hestevogn, som kørte den rejsende helt frem til bestemmelsesstedet for en fast pris pr. mil. I 1832 begyndte postvæsenet at indsætte lukkede vogne på ruterne, og så kom passagererne i store mængder. I 1846 havde postvæsenet således rejsende. Dertil kom de private dagvogne, som fra 1829 kørte på Sjælland i fast rutefart efter aftale med postvæsenet og medtagende post. Samme væsen krævede, at dagvognene skulle have fjedre under sæderne, hvorfor de var noget mere bekvemme end pakkeposten. I 1833 havde dagvognene på Sjælland rejsende, og succesen bredte sig nu til Fyn og Jylland. I slutningen af 1830 erne var der dagvogne over hele landet. Kombinationen af efterhånden bedre veje og mere komfort i vognene betød et boom i antallet af rejsende, som kulminerede i , hvor postvæsenet havde passagerer. Dermed havde post- og dagvogne afgørende brudt med især bondebefolkningens hang til at rejse så lidt og helst så kort som muligt. Nu begyndte dansken at udforske verden uden for sognegrænsen, ja, nogle begyndte endda at rejse for fornøjelsens skyld. Havde man hang til frisk luft, var søstærk og havde god tid, kunne man også bruge søvejen. I 1819 indledtes den indenrigske sejlads med passagerdampere, idet Caledonia sejlede mellem København og Kiel, men kun i sommerhalvåret, da hjuldamperen ikke kunne klare vinterens storme og is- 22

24 Annonce i Vejle Amts Avis 21. juli Her fik vejlenserne et overblik over, hvilke søværts rejsemuligheder, der bød sig. masser. Alligevel kom der flere og flere dampskibsruter, som sammen med sejlpaketterne udviklede sig til et indenrigsk rutenet. I Vejle kunne man bruge Flora, der dog kun sejlede til Korsør, hvor man fra 1856 kunne tage toget til København. Man kunne også sejle helt ind i hovedstadens havn, men så måtte man indlede rejsen med dagvognen til Kolding kl. 3 onsdag morgen. Her skiftede man til rutebåden, der via Assens og Fåborg sejlede til Svendborg, hvor der skiftedes til et nyt skib, som klarede det sidste stykke til København, hvor man ankom ved aftenstide torsdag. Lokalbanerne Langs de anlagte hovedbaner begyndte stationsbyerne at vokse op fra næsten bar mark, til der lå en lille by omkring stationen. I hele Jylland er der eksempler på den nye bytype lige fra Vrå i Vendsyssel over Hurup og Børkop til Holsted i Sydvestjylland. I disse nye byer herskede en iværksætterånd og et gå på mod, som fik erhvervs- og foreningsliv til at blomstre op. 23

25 Privatbane- eller lokalbaneæraen i det østjyske område indledes med Juelsmindebanen i 1884, hvis tog her er kørt frem til fotografering. Den udvikling bemærkede man i de egne, der ikke var blevet velsignet med det nye transportmiddel, og det gjaldt også i oplandet til de tre østjyske købstæder Horsens, Vejle og Kolding. Samtidig så købstæderne med en vis bekymring på de nye byers vækst, idet man frygtede, at stationsbyerne kunne suge handel og opland til sig. Desuden var de tre købstæder meget opmærksomme på, at nabobyen ikke tilranede sig opland, der retteligen tilhørte ens egen by. Dette interessefællesskab mellem land og by, og dermed mellem højre- og venstrefolk gik fuldstændig på tværs af den forfatningskamp, der rasede på nationalt plan de sidste årtier af 1800-tallet. Mens folketingspolitikere fra Venstre og Højre svinede hinanden til fra Rigsdagens talerstol, trak man lokalt på samme hammel frem mod det fælles mål: At få så gode oplandsforbindelser som muligt i form af jernbaner. I området fra Horsens i nord til Kolding i syd indledtes lokalbanernes æra med åbningen af Juelsmindebanen i Da den østjyske længdebane åbnede i 1868, fik Daugård en station, og derved fik Vejle et sugerør ind i Bjerre Herred, som Horsens i dén grad betragtede som sit opland. Denne nye uorden i oplandsforholdene fik ledende kredse i Horsens og herredet til 24

26 at udtænke et modtræk i form af en jernbane fra Horsens ud gennem Bjerre Herred med endestation i det, der skulle blive til Juelsminde. Vejle Amtsråd var positiv, idet man så banen som et pilotprojekt. Faldt det heldigt ud, kunne det udløse amtslig støtte til andre baneprojekter, og samtidig ville man så spare udgifter til ellers helt nødvendige vejforbedringer. I Rigsdagen gik det også hurtigt og let. Det var en bane, der ville være tilbringerforbindelse til statsbanen til gavn for dennes økonomi. Desuden skulle staten kun betale halvdelen af ekspropriationsudgifterne, hvilket var beskedent i forhold til senere statslige tilskud til baners anlæggelse. Bjerre-kredsens folketingsmand talte godt for sin bane, og kollegerne fra Give-, Vejle- og Koldingkredsene stemte ikke imod. De har nok regnet med, at så ville der heller ikke være modstand, når de senere kom med baneprojekter til deres kredse. Det kom ikke helt til at holde stik. Tværtimod udviklede modsætningerne sig, så en træt indenrigsminister, der også havde trafikken under sig, engang udbrød: Der er jo ligefrem Krig paa Jernbaner paa dette Sted.. Krigen brød ud samme år, som Juelsmindebanen blev vedtaget i Landstinget, nemlig i 1882, thi det år kom en delegation på tre mænd og bankede Satirisk tegning i Punch 1893 om indenrigsminister Ingerslevs kamp med alle jernbaneprojekterne, der endte med den store jernbanelov i

27 på døren hos højskoleforstander N. P. Stensballe i Uldum. De havde et jernbaneprojekt under armen, og det gik ud på en bane fra Horsens til Tørring. Ideen var opstået, fordi Vejle via grundforbedrede veje over Tørring og Nørre Snede til Viborg og med en sidevej fra Sindbjerg til Uldum var ved at møve sig ind på Horsens opland vestfra. De gode folk fra Hvirring-Hornborg Kommune ville svare igen med tungere våben i form af en jernbane. De ledende lag i Vejle var bemærkelsesværdigt passive, indtil en meget hektisk redaktør på Vejle Amts Avis fik dem vækket af deres slummer. Vilh. Hertz fandt det dybt forunderligt, at man ikke seer vor By eller dettes ærede Byraad røre sig det Ringeste, ikke i dets Forhandlinger seer et Ord fremkomme, om Veile, hvis Opland hidindtil er blevet beklippet og fremtidig vil blive det endnu mere. Og da så Tørringbanen viste sig, nærmest skreg Hertz i avisen med meget store bogstaver: VIL VEILE SLET IKKE RØRE SIG? Dét hjalp, men først blev man noget fortørnet i Horsens, for projektet om en Tørringbane skulle have været holdt hemmeligt, indtil hele Sagen var ordnet. Det forpurrede Hertz opsøgende journalistik. Så vågnede Vejle. Der blev nedsat en komite, som skulle arbejde for en bane til Give, måske helt til Herning. De krigsførende parter tørnede sammen ved flere lejligheder, bl.a. på et møde i Give den 11. september 1882, hvor der blev uddelt drøje hug til de to købstæder, men bataljen endte nærmest uafgjort, og de kloge folk i Give udtalte, at de ville støtte det projekt, der hurtigst fremmedes og var til Egnens største Gavn. De næste 10 år rullede kampen videre, og på Vejlefronten havde man det problem, at der var intern uenighed. Skulle banen til Give gå gennem Grejsdalen eller gennem Vejledalen? I begyndelsen havde Vejledals tilhængerne medvind, da det forlød, at Grejsdalen var komplet uegnet til jernbaneanlæg. I sommeren 1882 knoklede landinspektør H. E. Ohrt i Grejsdalen for at finde en mulig rute til banen, og det lykkedes efter otte forsøg. Efterhånden som Tørringbaneprojektet nåede Rigsdagen, åbnede Vejle Byråd for kommunekassen og støttede forslaget om en bane til Give gennem Grejsdalen, selv om det ville kræve så store beløb, at det fik det til at svimle for byrødderne i Vejle. Så blev tilhængerne af Vejledalslinjen sure, men samtidig blev de mere lydhøre overfor lokketoner fra Kolding, der gerne ville have en bane ud i det nordvestlige opland til Randbøl eller Vandel. Dermed var der åbnet for en sydlig front i jernbanekrigen, hvor Vejle nærmest følte at være offer for en knibtangsmanøvre. Nordfronten blev klaret i 1889, hvor Rigsdagen vedtog en Tørringbane og en Givebane. Mens førstnævnte blev vedtaget (og anlagt) 26

28 Et af den smalsporede Tørringbanes små lokomotiver fotograferet i Horsens i begyndelsen af 1920 erne. som smalsporet, dvs. metersporet, så lykkedes det i sidste øjeblik at få gjort Givebanen normalsporet. Så måtte Vejle vende sig mod syd og bekæmpe planerne om en rovbane fra Kolding. I Vejle hed det sig, at hvis Koldings planer lykkedes, havde Vejle to muligheder: At leve af sin smukke beliggenhed eller dø i skønhed. Det var ikke første gang, at Vejle trak dødskortet. I , da den østjyske længdebane skulle placeres, og der var planer om at føre den over Jelling og Randbøl, mente man i Vejle, at Det er saaledes et Livsspørgsmaal for vor By.... Den reaktion er åbenbart ret indgroet i byen, thi da der for et par år siden fremkom planer om at føre længdebanen på en bro hen over Vejle Fjord, lød politikerne i Vejle nærmest som i Kampen mod syd bølgede frem til 1894, hvor der blev vedtaget en stor jernbanelov i Rigsdagen, og heri var både en bane fra Kolding til Egtved og en bane fra Vejle til Vandel. Igen lykkedes det Vejle at få en normalsporet strækning i modsætning til Egtvedbanen, der blev metersporet. På en måde vandt Vejle således jernbanekrigen på point i kraft af, at byens lokalbaner fik samme sporvidde som statsbanerne, hvilket er ret praktisk, og f.eks. var skyld i, at det blev Vandelbanen, der i 1921 fik æren af at transpor- 27

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland

Historisk Samfund for Sydøstjylland Historisk Samfund for Sydøstjylland Fra den nye udstilling i Kongernes Jelling: Byen der forsvandt- om Jelling bys samliv med de kongelige monumenter gennem100 år: Det sidste hus i Gormsgades østside forsvinder.

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

NR. 32 NYHEDSBREV April 2008 SÆRUDGAVE

NR. 32 NYHEDSBREV April 2008 SÆRUDGAVE NR. 32 NYHEDSBREV April 2008 SÆRUDGAVE FARVEL - - og TAK I mange år havde Esbjerg Atletikforening et godt klubblad, hvor Esbjerg Motion måtte benytte de bagerste sider. Men sidst i 90-erne gik bladet ind,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke Studietur med E Kleinbahn søndag den 27. juli, 2014 Turen startede ud fra Kvickly i Nordborg kl. 8:30. Der var tilmeldt 32 personer så der var plads nok i luksusbussen fra Alssund Busser der havde plads

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 15, efterår 2004 Rockerne på DMJU s udstilling. Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde,

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Tilpasset dansk mesterskab i 11- Tiderne skifter og som ofte nævnt gennem det sidste halvandet år, er der sket mange store forandringer i den danske politisport. Det traditionsrige politifodboldmesterskab blev desværre, pga af et sent

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.

Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Udvikling i Auning ved jernbanens komme i 1876

Udvikling i Auning ved jernbanens komme i 1876 Udvikling i Auning ved jernbanens komme i 1876 Af fhv. borgmester Hans Chr. Baltzer, Pindstrup Optakten til Randers Grenåbanen Auning som Stationsby Udviklingen på baneområdet tog rigtig fart efter krigen

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere