Vores børn lever i en pluralistisk verden hvori består udfordringen?
|
|
- Margrethe Lindholm
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt Børn i pluralisme // side 1 Vores børn lever i en pluralistisk verden hvori består udfordringen? Pluralisme er ikke et synspunkt, børnene kan være enige eller uenige i. Det er det vand, de svømmer i. // AF TEOLOGISK KONSULENT, ANDREAS ØSTERLUND NIELSEN, ÅRHUS Som forældre vil vi gerne give vores børn en god start i livet og give dem noget godt med hjemmefra, som de kan bidrage med i deres hverdag og fremtid. Vi er som forældre børnenes primære referenceramme og forbilleder; men vi er ikke alene om at forme og påvirke vores børn. Heldigvis kan man sige, for så får de mere end det, som vi kan give dem. Det er ikke desto mindre vigtigt, at vi forstår og forholder os til forholdet mellem de forskellige sammenhænge, som børnene indgår i og formes af: Hjemmet sammen med vi forældre, det kristne fællesskab sammen med andre børn og voksne, skolen og fritiden sammen med pædagoger, lærere og kammerater og den digitale verden sammen med alle og enhver. Et sekulært-pluralistisk samfund Vi lever i dagens Danmark i et pluralistisk samfund, hvor en række forskellige religiøse og ikke-religiøse livssyn og virkelighedsopfattelser eksisterer side om side. Den kristne kulturarv sætter fortsat et tydeligt præg på samfundet; men samtidig er der en udbredt, sekulær opfattelse af, at Gud og religion bør være uvedkommende for offentlige anliggender. Vi kan derfor betegne vores samfund og kultur som sekulært-pluralistisk. Børn fra hjem, hvor den kristne tro bliver tillagt en afgørende betydning og sandhedsværdi (herefter kaldet praktiserende kristne), indgår derfor i sammenhænge i og uden for hjemmet med forskellige og til dels modsigende værdier, livssyn og virkelighedsopfattelser. Udfordringen for praktiserende kristne forældre er derfor: Hvordan kan vi som forældre hjælpe vores børn med at leve i tro i deres sekulært-pluralistiske hverdag? Det er en udfordring, som vi skal tage op som vores tids særlige vanskelighed og mulighed. Der kan være behov for at beskytte børnene, særligt når de er mindre, for at bevare dem i troen; men først og fremmest skal vi hjælpe børnene ved at skabe rammer for, at de dannes til at kunne indgå aktivt og konstruktivt med deres tro i hverdagen. Fire spørgsmål Udfordringen rejser mindst fire spørgsmål: 1. Hvad ønsker og håber vi for vores børn? 2. Hvordan skal vi forstå den tid og virkelighed, børnene lever i? 3. Hvordan er forholdet mellem de forskellige sammenhænge, som børnene indgår og dannes i? 4. Hvordan kan vi som forældre hjælpe vores børn med at leve i tro i deres hverdag?
2 Andreas Østerlund Nielsen Vores børn lever i en pluralistisk verden hvori består udfordringen? // side 2 I denne artikel vil jeg komme med en række betragtninger og overvejelser over hvert af disse fire spørgsmål. Artiklen afspejler de grundantagelser, som ligger bag projektet Børn i pluralisme, men synspunkterne står for min egen regning. Målet for artiklen er at give dig som læser en fornemmelse af en måde at opfatte og forstå de udfordringer, vi står med som praktiserende kristne forældre til børn, der vokser op i et sekulært-pluralistisk samfund. Hvad ønsker og håber vi for vores børn? Som praktiserende kristne forældre ønsker og håber vi som de fleste, at vores børn må være sunde og raske, have gode relationer, trives og klare sig godt. Vigtigere er det dog for os, at de må forblive Guds børn altid og leve deres liv i tro på Gud. Nogle af os vil gerne distancere os fra vores egen opvækst. Så kan det fx være et afgørende anliggende, at børnenes kristne tro på Gud skal være selvvalgt og ikke være bestemt af, at de tilhører en særlig gruppe eller tradition, eller at de har en bestemt moral. Mange af os ønsker givetvis, at børnenes tro skal være personlig og vigtig for dem, og at den ikke skal være defineret ved et modsætningsforhold til de andre. Håbet handler også om, at børnene, når de vokser op, ikke skal være drevet af fornøjelse og forbrug, men basere deres liv på kristne værdier og sætte sig meningsfulde mål. Det er vigtigt, at vi får talt med hinanden som forældre, og også gerne med andre, om, hvad det er, vi håber og ønsker for vores børn. Den samtale må naturligvis foregå i lyset af evangeliet, af Bibelen, og af, hvad Gud vil og gør med verden og med os. Det som med ét udtryk bliver kaldt Guds mission. Måske kan disse synspunkter være til inspiration for jeres samtale: Kristentro kan og skal ikke bevares i isolation fra samfund og omverden. Kristentro er nemlig i sin kerne at blive rettet udad af Guds kærlighed og tilgivelse. Gud er kærlighed og vil, at vi skal ligne ham. Det er noget, Gud gør, når vi møder og er sammen med andre troende og ikke-troende. Guds mission er altomfattende, derfor er det også vores opgave som kristne at bidrage til vores samfund og kulturer. Det gælder også børn fra kristne hjem. De kan være med til at gøre deres skole eller sportsklub etc. til et bedre sted for alle ved frimodigt at leve i tro disse steder. De kan også, svarende til deres alder, modenhed og situationen, sætte ord på deres tro på og erfaringer med Gud. Hvad ønsker og håber I for jeres børn? Hvordan hænger det sammen med det, som Gud vil og gør i verden? Hvordan skal vi forstå den tid og virkelighed, børnene lever i? Det synes hævet over enhver diskussion, at vores danske samfund er kendetegnet af en voksende pluralisme. For de fleste børn er andre livstydninger, værdier og livsstile end de kristne ikke bare overbevisninger eller holdninger, man kan drøfte og være enige eller uenige i. De er mennesker af kød og blod, som de holder af og forholder sig til: Venner og deres familier, voksne autoriteter i skole og SFO, forbilleder fra sport, musik og medier. Pluralisme er ikke et synspunkt, børnene kan være enige eller uenige i. Det er det vand, de svømmer i. Pluraliteten kan opleves som fundamental med rodløshed og svækkelse af identitet og retningssans til følge. En pluralistisk kultur med vægt på mangfoldighed og tolerance kan imidlertid også få os til at lytte mere til hinanden og respektere hinandens standpunkter, også en kristen tro og overbevisning. Vores tid skaber altså nye muligheder for at være synligt til stede med sin kristne tro. Det er imidlertid også vigtigt at anerkende, at Danmark fortsat er kendetegnet ved og mange steder gennemsyret af sin kristne kulturarv. Kristendommen har historisk sat sit præg på vores samfund, vores kultur, vores fælles værdier og identitet, og gør det fortsat. Det danske samfund er ikke desto mindre præget af en
3 Andreas Østerlund Nielsen Vores børn lever i en pluralistisk verden hvori består udfordringen? // side 3 offentlig sekularisme; altså den opfattelse, at Gud og religion bør være sagen uvedkommende. Der er en generel opfattelse af, at det offentlige rum både politisk, videnskabeligt og kulturelt ideelt set bør være sekulært. Mange mener tilsyneladende, at samfundet på den måde kan være neutralt over for religion, som de opfatter som et privat anliggende. Det udelukker dog ikke, at der inden for rimelighedens grænser kan tages hensyn til denne private tro fx med hensyn til påklædning og spisevaner. Danmark er altså ikke sekulært forstået på den måde, at religion ikke findes eller er tilladt her, men sekulært i den forstand, at der råder et ideal om, at de fælles, offentlige forhold skal ordnes og håndteres på et sekulært fundament. Det gør sig også gældende i børnehaver og skoler. En betragtelig del af børnenes liv udspiller sig i den digitale verden: På de sociale medier i stadig selviscenesættelse, på nettet med adgang til alverdens informationer, i konstant kommunikation med venner og uvenner. Det indebærer en selvpromovering med tilhørende ofte ubarmhjertig bedømmelse fra andre og efterfølgende kritisk selvrefleksion. Den digitale verden er hyperkompleks med flydende grænser mellem godt og skidt, tilladt og forbudt, sandt og falskt. Det stiller store krav til børnene og til, hvordan vi som voksne skal hjælpe dem. Vi kan beskrive den virkelighed, vi lever i, med udtrykkene Guds Rige og verden. Verden skal her forstås, som det bliver brugt særligt i Johannesevangeliet: Skabt god og elsket af Gud, men i oprør mod Gud. Det er det, som er fortegnet for og kendetegner vi menneskers liv med hinanden uden for kirkens og det kristne fællesskabs sammenhæng. I kirken og det kristne samliv er Gudsrigets virkelighed derimod fortegn og kendetegn. Det betyder ikke, at uden for det kristne fællesliv er alt ondt, eller at inden for er alt godt. Men det er forskellige samfund med forskelligt udgangspunkt og forskellige mål. Samtidig har vi et solidt bibelsk grundlag for at holde fast i alt det, som er fælles for alle mennesker. Gud har skabt alle mennesker med en fornuft, hvormed vi kan udforske og anvende skaberværket. Gud har vist os noget af sin herlighed gennem skaberværket og vores iboende fornemmelse for dets skønhed. Gud har lagt en længsel efter ham og en fornemmelse for det gode i ethvert menneske. Alt dette er beskadiget som følge af syndefaldet og derfor begrænset og utilstrækkeligt, men dog stadig til stede hos både kristne og ikke-kristne. Det danner udgangspunkt for vores fælles liv med hinanden i samfundet, på arbejdspladsen og i skolen. Hvordan er jeres barns/børns hverdags-virkelighed? Kan I genkende beskrivelsen ovenfor af pluralisme og sekularisme? Hvordan er jeres barns/børns liv i den digitale verden? Hvordan er forholdet mellem hjemmet og barnets øvrige dannelsesrum? Indtil børnene når en vis alder, er de uden sammenligning mere præget af deres forældre end af noget andet. Hjemmet er barnets vigtigste dannelsesrum, hvor forældrene definerer virkeligheden for barnet. Barnets virkelighed er altså (forhåbentlig) defineret i en tryg sammenhæng af mennesker, som elsker det. Praktiserende kristne forældres fornemste opgave er at være de redskaber, Gud bruger til at gøre Guds Rige til barnets virkelighed og livsmulighed. Samtidig formes og dannes børnene af de øvrige sammenhænge, som barnet indgår i uden for hjemmet. Kristne fællesskaber, som for eksempel i kirke og børneklub, er vigtige dannelsesrum, som støtter den kristne dannelse i hjemmet. Skole, venneflok og sociale medier er også sekundære, men betydningsfulde dannelsesrum. Her kan børnene få meget godt med sig; men de møder også meget, som ikke blot er anderledes end, men som strider mod, forældrenes og hjemmets tro og værdier. Nogle børn oplever dette som ret uproblematisk, fordi
4 Andreas Østerlund Nielsen Vores børn lever i en pluralistisk verden hvori består udfordringen? // side 4 de med et sundt selvværd forholder sig selvstændigt på grundlag af det, de har med sig hjemmefra. For andre kan det være svært og konfliktfyldt. For nogle medfører det en tiltagende formning efter andre værdier og overbevisninger end forældrenes. Spørgsmålet er, for hvor mange og i hvilken udstrækning samtidens tolerance-regime og relativistiske dyrkelse af mangfoldighed gør forældrenes og hjemmets overbevisninger mindre givne og betydningsbærende. Troskristne forældres bekymring er traditionelt gået på, hvad børnene påvirkes af. Påvirkning forstås her negativt, og bekymringen afføder let et ønske om at kunne begrænse den negative påvirkning. Mulighederne for at hindre negativ påvirkning er dog begrænsede, ikke mindst i vores informationssamfund. Udtrykket påvirkning kan dog også bruges positivt om dette at øve indflydelse på andre. Udtrykket giver associationer til konkrete ting, som barnet oplever, hører, ser eller læser, som øver indflydelse på barnets adfærd, holdninger og opfattelser. Udfodringen for børn fra praktiserende kristne hjem er imidlertid ikke primært, at de skal forholde sig til holdninger, der bliver sat ord på. Udfordringen er i langt højere grad, hvordan de kan indgå med integritet som sig selv med deres tro i en sekulær-pluralistisk kultur med alt det, der uudtalt tages for givet dér. Det stiller i højere grad krav til barnets identitet og karakter end til dets viden og velopdragenhed. Derfor må vi tænke og tale om barnets dannelse og om hjemmet som et dannelsesrum. På den måde retter vi fokus mod den varige formning eller dannelse af barnets hele identitet og karakter. Denne dannelse sker ikke primært gennem belæring og instrukser, men i højere grad som en følgevirkning af hjemmets kultur med de kristne sandheder og værdier og normer, som uudtalt tages for givet her. Hjemmet er imidlertid ikke en isoleret ø. Hjemmet befinder sig i samme sekulært-pluralistiske samfund, som barnet gør i sin hverdag uden for hjemmet. Derfor er hjemmet også i sig selv en ramme for mødet mellem Guds rige og verden, og mellem den kristne tro og andre livstydninger. I det praktiserende kristne hjem sker dette møde imidlertid ikke på pluralitetens eller sekularitetens præmisser, men på Gudsrigets og den kristne tros præmisser. Hvordan fungerer jeres hjem som et dannelsesrum for barnet/børnene? Svarer det til det, som I ønsker og håber for jeres børn? Hvordan oplever I, at jeres børn formes og dannes positivt og negativt af de øvrige dannelsesrum, som de indgår i? Hvordan kan vi som forældre hjælpe vores børn med at leve i tro? Vi kan ikke beskytte børnene til at opnå det, vi håber for dem. Men vi kan stræbe efter at give dem en tæt tilknytning til kirken og det kristne fællesskab og en stærk identitet og et sundt selvværd, der er funderet i, at de er Guds børn og elskede af Gud uafhængigt af, hvor dygtige eller smukke de er, eller hvad de kan præstere, og hvor mange likes de får. Den offentlige folkeskoles dannelsesmål er at danne børnene til demokratisk sindede medborgere i Danmark. Den praktiserende kristne familie og det kristne fællesskabs (herunder kristne friskolers) dannelsesmål er, at børnene dannes til tros-sindede borgere i Guds rige. Disse to borgerskaber harmonerer stadig på mange punkter; men de står også på flere og flere områder i et spændingsforhold til hinanden. Derfor er det vigtigt, at vi bruger kræfter på at gøre os bevidste om, hvordan vi gør vores hjem og kristne fællesskaber til trygge dannelsesrum. Tryg betyder ikke isoleret eller upåvirket. Det betyder derimod, at her kan evangelium og samtid, kristen tro og sekulær pluralisme møde hinanden på Gudsrigets og troens præmisser og under nådens og kærlighedens fortegn. I familien kan vi opbygge en kultur for sammen at
5 Andreas Østerlund Nielsen Vores børn lever i en pluralistisk verden hvori består udfordringen? // side 5 tage livtag med, hvad Gud gør og vil, og med de muligheder og udfordringer, som familiens medlemmer står med i deres øvrige dannelsesrum, i børnehaven, skolen og på arbejdet. Det skal være en tryg ramme, som er båret af kærlighed, hvor der er plads til at give udtryk for tvivl og uenighed. En sådan kultur i hjemmet vil forme børnene til og opøve dem i at indgå aktivt med deres kristne tro i deres hverdag. Noget af det mest bekræftende for et barns oplevelse af sin gudgivne identitet er givetvis at få lov at bidrage som den, barnet er, og med det, som barnet kan. Vi kan opmuntre vores børn til at bidrage med det, de er, og med den tro, som de bærer med sig hjemmefra, i deres sekulært-pluralistiske hverdag. Vi kan hjælpe dem til at få øje på, hvordan de faktisk allerede gør det. Det gør vi ikke mindst ved selv at gå foran som gode forbilleder. Hvordan indgår jeres børn med deres kristne tro i deres forskellige hverdagssammenhænge? Hvad føler I jer udfordret til at gøre eller at gøre anderledes for at hjælpe jeres børn? Denne artikel er en ud af syv, som er skrevet for projektet Børn i pluralisme. De øvrige seks er: Marianne Holst Nielsen: Hvordan formes barnet som et menneske med tro af de fællesskaber, det indgår i? Niels Jørn Fogh: Samspil mellem kirke, kristent fællesskab og familie Merete Holm Dalsgaard: Forankring og dialog Kurt Christensen: Apologetik i børnehøjde Carsten Hjorth Pedersen: Hvad og hvordan svare på børns spørgsmål til den kristne tro? Carsten Hjorth Pedersen: Vi savner medvandrere, der vil tale om the Word and the World Alle syv artikler findes på
Vi savner medvandrere, der vil tale om the Word and the World
Projekt Børn i pluralisme // side 1 Vi savner medvandrere, der vil tale om the Word and the World Konklusion på spørgeskemaundersøgelse blandt 118 deltagere på KFS Discipeltræf i oktober 2017 // AF DAGLIG
Læs mereForankring og dialog. Hvordan bygger vi som kristne forældre et sundt fundament for vores børn, som de kan møde verden ud fra?
Projekt Børn i pluralisme // side 1 Forankring og dialog Hvordan bygger vi som kristne forældre et sundt fundament for vores børn, som de kan møde verden ud fra? // AF KONSULENT MERETE HOLM DALSGAARD,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereHvad og hvordan svare på børns spørgsmål til den kristne tro?
Projekt Børn i pluralisme // side 1 Hvad og hvordan svare på børns spørgsmål til den kristne tro? Giv dit barn både rødder og vinger! Rødder, der er forankrede i en kristen tro og et kristent livssyn.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs merei skole Dit barn skal snart
Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereHvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A
Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A v. Maja Frahm Oue Socialrådgiver/Psykoterapeut Jeg elsker den brogede verden Jeg elsker den brogede Verden, trods al dens Nød og Strid;
Læs merePrædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Læs mereHVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender
HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereUng, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.
Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,
Læs mereSamspil mellem kirke, kristent fællesskab og familie
Projekt Børn i pluralisme // side 1 Samspil mellem kirke, kristent fællesskab og familie Kirken og familien må arbejde sammen på at gøre den kristne tro troværdig for børn og unge. Glæden og sandheden
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereReligionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag
Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereCellegruppe oplæg Efteråret 2004
Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereFold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet
Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereKerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed
Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereAf Merete Holm Dalsgaard. Kapitel 4. Kropsidealer
Af Merete Holm Dalsgaard Kapitel 4 Kropsidealer 2. klasse 5. klasse SEKSUALUNDERVISNING I 0.-6. KLASSE Kropsidealer - 5. klasse SIDE 1 BESKRIVELSE Dette læringsforløb på fire lektioner handler om kropsglæde,
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereVisions- og Værdigrundlag
Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereVision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK
Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Metodistkirken er... Kirke med hjerte, hoved og hænder Kirkens opgave er At lede og udruste menighederne til at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple Værdier
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereHvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?
Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,
Læs mereVelkommen på Skjern Kristne Friskole
Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereEvaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler
Hvad er dit køn? Pige 22 64,7 Dreng 12 35,3 34 100 Hvor voksede du op? BY størrelse Under 500 6 18,2 500 5.000 8 24,2 5.000 10.000 3 9,1 10.000 100.000 16 48,5 Har din opvækst været præget af aktiv tilknytning
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Edel Liisbergs Børnehave - En selvejende daginstitution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Medlem af paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner. Adresse: Hjortholms
Læs mereInden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.
Kære forældre. Vi ser frem til samarbejdet med jer. Et samarbejde med det mål, at jeres børn kan udvikle deres kompetencer og blive så dygtige som muligt. I samarbejde med daginstitutionerne omkring Kirkeskolen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereKristen eller hvad? Linea
Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne
Læs mereudgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. august 2014 Kirkedag: 8.s.e.Trin/B Tekst: Matt 7,22-29 Salmer: SK: 408 *447 * 449 * 300 * 672 * 474 * 429 LL: 408 *447 * 300 * 672 * 427 Der er opmærksomhed
Læs mereVELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO
VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereGuide til konfirmandprojekt
Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereSammenhængende overgang
Sammenhængende overgang - fra børnehave til skole GENTOFTE KOMMUNE Indhold 3 Forord 4 Trivsel og tryghed 5 Sociale kompetencer 6 Integritet og selvstændighed 7 Læring 8 Sundhed og motorik 9 Øvesiden -
Læs mereMission og dialog vejledning
Lektion 14 Mission og dialog vejledning Formål Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne
Læs mereForældretilfredshed 2014
Antal svar: 22, svarprocent: 81% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede de gode erfaringer
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereDemokratisk dannelse - visioner og praksis
Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens
Læs mereBland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune
Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereDet kristne fællesskab en gave til os
Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereKulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve
Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Voksne der opsøger kultur og udtrykker sig kulturelt. Traditioner. Alternative normer og traditioner. Kulturelle oplevelser i det omgivende
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereLæreplan for faget kristendomskundskab
Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mere