En beskrivelse af DR s styringsmodel og organisation (jf. DR s notat tilsendt Kulturministeriet

Transkript

1 DR 5. januar 2018 Bilag 1 DRs styringsmodel og organisation Kulturministeriet har anmodet DR om: En beskrivelse af DR s styringsmodel og organisation (jf. DR s notat tilsendt Kulturministeriet den 11. august 2017) Dette notat besvarer anmodningen. Notatet bygger på det i anmodningen nævnte notat af 11. august Notatets hovedkonklusioner er opsummeret i boks 1. BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER Public service som afsæt for DRs styringsmodel og organisation DRs styringsmodel og organisering understøtter, at DRs indhold bestilles, produceres og indkøbes med afsæt i befolkningen mhp. at tilbyde indhold med kvalitet, relevans og perspektivering for den enkelte bruger. Styringssløjfen i DR sikrer efterspørgselsdrevne programmer Med afsæt i DRs virksomhedsstrategi og årlige publiceringsplaner bestiller DR Medier programindhold til DRs kanaler hos enten eksterne producenter eller DRs egne indholdsområder (DR Nyheder, DR Kultur og DR Danmark). Indholdsområderne i DR har mulighed for at efterspørge medieproduktionsfaglig bistand hos både DR Medieproduktion og i det eksterne marked. Styringssløjfen i DR sikrer, at DRs programindhold er sammensat ud fra en samlet strategi med afsæt i brugerne samtidig med, at DRs interne styring er transparent, og indholdsproduktionen er konkurrenceudsat. 1. DRs organisation DR er organiseret i seks direktørområder, jf. figur 1. Generaldirektøren leder DR. Området DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation (RSK) understøtter generaldirektøren og resten af DR med blandt andet HR, jura, forretningsudvikling mv. Side 1 af 6

2 DR Medier har ansvaret for at koordinere, planlægge og bestille indhold og programmer i overensstemmelse med den overordnede mediestrategiske retning for DR. DR Nyheder, DR Kultur og DR Danmark er indholdsproducerende, redaktionelle områder, der er opdelt efter fagligheder og stofområder, og skal sikre kvalitet, kontinuitet og effektivitet i DRs produktion. DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion samler alle øvrige funktioner, der er forudsætningsskabende for indholdsproduktionen og virksomhedsdriften i DR, bl.a. budget- og økonomistyring, produktionsfaciliteter og medarbejdere, teknologiapparatet mv. FIGUR 1: DRS ORGANISATION Indholdsproducerende områder 2. DRs styringsmodel DRs organisering afspejler overordnet set, at DR tager afsæt i befolkningen og brugeren. Samtidig er DRs udgangspunkt altid at løse public serviceopgaven for samfundet med afsæt i at tilbyde indhold med kvalitet, relevans og perspektivering for den enkelte bruger. Dette er i fokus for både DR Medier og for indholdsområderne. For blandt andet at understøtte dette er DR organiseret og arbejder i dagligdagen efter en bestiller-udfører model (BUM), som i DR-sammenhæng benævnes styringssløjfen. Side 2 af 6

3 Modellen indebærer i praksis, at DR Medier med strategisk afsæt i DRs virksomhedsstrategi og årlige publiceringsplaner årligt efterspørger indhold og programmer enten hos de indholdsproducerende områder internt i DR eller i det eksterne marked. For hvert program (eller andre indholdsprodukter til fx digitale platforme) aftales en leveranceaftale, der kaldes et koncept. DR Medier efterspurgte i 2016 ca. 450 koncepter, der prissættes særskilt, og hvoraf det fremgår, hvad der skal produceres, hvornår og til hvilken pris. Dette sikrer, at programmer og indhold løbende fornyes og forbedres. Derudover sikrer modellen, at der i DR hele tiden er fokus på, at DR med udgangspunkt i brugerne og DRs opgave og strategi producerer det, DR ønsker at sende/publicere, i stedet for at sende det, der er produceret. Modellen sikrer dermed, at DRs programmer er baseret på en efterspørgsel, der tager afsæt i brugerne og DRs opgave som public service-virksomhed. DRs organisering og styringsmodel giver samtidig mulighed for at prioritere særlige, langvarige, dybdegående og ressourcekrævende indsatser, der er centrale for public service-opgaven. Det gælder eksempelvis på nyhedsområdet, drama og fiktion, ensemblerne, den undersøgende journalistik, dokumentarer mv., hvor der typisk aftales nogle mere frie og langvarige rammer og koncepter. Når der indgås en leveranceaftale (koncept) om et indholdsprodukt mellem DR Medier og et af DRs indholdsområder, kan indholdsområdet efterfølgende købe teknisk udstyr og personale (fx til lys, lyd, kameraer, studiedrift) hos enten DR Medieproduktion eller i det private marked. DR Medieproduktion udgør dermed en tværgående funktion, som sikrer stordriftsfordele og effektiv kapacitetsudnyttelse på tværs af DR, og som efter konkrete leveranceaftaler fungerer som produktionsfacilitet for størstedelen af DR. Indholdsområderne kan som nævnt imidlertid også vælge at købe produktionsydelser eksternt i det private marked, såfremt det kan afholdes inden for programmets budget, og vurderes at give det bedste resultat samt det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Dette kaldes producers choice og ligger i tråd med styringssløjfens intentioner om altid at kunne prioritere og fremme den bedste kreative/indholdsmæssige idé og den højeste kvalitet ved at skabe konkurrence i DRs produktion af indhold. DRs styringsmodel understøtter således en klar arbejdsdeling og en specialisering mellem de forskellige direktørområder samtidig med, at der er mulighed for at konkurrere om både de indholdsmæssige programideer og koncepter og om den tekniske produktion. Figur 2 illustrerer styringsmodellen. Side 3 af 6

4 FIGUR 2: DRS STYRINGSSLØJFE Styringsmodellen fastlægger den overordnede ramme for, hvordan midlerne i DR prioriteres. DR Medier er ansvarlig for et samlet årligt budget til at producere nyt indhold for i overensstemmelse med årets publiceringsplan, der fastlægger de overordnede rammer for det indhold, DR ønsker. DR Mediers budget til bestilling og indkøb af programindhold kaldes programrammen, jf. bilag 2. Det betyder også, at den endelige størrelse på de indholdsproducerende områders (DR Nyheder, DR Kultur, DR Danmark) årlige budgetter fastlægges på baggrund af, hvor mange leveranceaftaler, der indgås. Budgettet for de indholdsproducerede områder afhænger således i betydeligt omfang af, at der udarbejdes gode ideer med høj kvalitet til programmer og indhold til konkurrencedygtige priser. Hvad der skal produceres af hvem og til hvilken pris, afklares årligt i DR i en intern og ekstern proces (kaldet programhandelsprocessen ). Langt de fleste leveranceaftaler indgås i perioden maj-september, hvorefter programmerne produceres med henblik på publicering i det efterfølgende år. Samtidig med, at DRs organisering og styringsmodel som nævnt giver mulighed for at prioritere særlige, langvarige, dybdegående og ressourcekrævende indsatser, der er centrale for public serviceopgaven, understøtter DRs bestiller-udfører-model en række centrale styringshensyn i en kompleks driftsorganisation som DR: 1) Brugerne i fokus, kvalitet og forankring i en fælles strategi. Den tværgående og årlige prioritering af programmidlerne sikrer, at DRs kanaler og indhold samlet og hver for sig kan ændres årligt i takt med udviklingen i mediebilledet og brugernes vaner og forventninger. Derudover understøtter modellen, at programudbuddet afspejler DRs opgave som public service institution, herunder et fokus på tunge og ressourcekrævende opgaver inden for fx journalistik, kunst og kultur samt ledelsens prio- Side 4 af 6

5 riteringer, og at programmer har høj kvalitet og relevans (ellers fornys bestillinger ikke). Endelig understøtter modellen en tværgående koordinering, så de forskellige områder og redaktioner i DR ikke laver dobbeltarbejde og det sikres, at de forskellige kanaler differentieres, og appellerer til de relevante målgrupper, og at det samlet set er muligt at styre DRs indhold og flader i den indholdsmæssige og strategiske retning, ledelsen har valgt. 2) Transparens i økonomien og styrbarhed. Modellen indebærer, at al indholdsproduktion prissættes og budgetteres særskilt mellem to parter i en (simuleret) forhandlings-/markedssituation. Det giver et solidt grundlag for gennemsigtighed om omkostningerne, mulighed for budgetopfølgning på enkeltprogrammer, mulighed for hensigtsmæssig disponering af mindreforbrug på tværs af DR, mulighed for at forudse og undgå eventuelt merforbrug, mulighed for benchmarks mellem programmer over tid og til dels med det private marked og mulighed for gennemførsel af målrettede effektiviseringer. Transparensen om prissætningen af de enkelte programmer og den tværgående prioritering af den økonomiske ramme til nye programmer sikrer desuden høj styringsmæssig fleksibilitet til at foretage retningsskift og følge brugerne, bl.a. ved hurtigt at kunne lukke, ændre og åbne nye programmer og lave nyt indhold. 3) Konkurrence og effektivitet. DRs styringsmodel understøtter desuden en høj grad af konkurrence på pris og kvalitet. DR Medier kan således indkøbe programmer internt (efter konkret vurdering eventuelt i konkurrence mellem forskellige interne afdelinger i DR) eller eksternt i det private marked ud fra en vurdering af, hvem der leverer det bedste indhold til den bedste pris og i den bedste kvalitet. På tilsvarende vis kan indholdsområderne i vidt omfang som nævnt købe den konkrete, tekniske produktion enten i DR Medieproduktion eller i det private marked. Som konsekvens af DRs styringsmodel anvendes en væsentlig del af DRs programudgifter til køb af ydelser hos eksterne leverandører. Af programudgifter på mio. kr. anvendte DR i mio. kr. på køb af programmer og ydelser på det eksterne mediemarked, mens de resterende midler blev anvendt på interne omkostninger vedrørende programproduktionen. Indkøbet på det eksterne mediemarked består både af programmer produceret af uafhængige produktionsselskaber på vegne af DR samt støtte til dansk film (DFI). Herudover har DR udgifter til rettigheder til kunstnere, udgifter til leje af udstyr samt løn til freelancere og honoraransatte, der medvirker til DRs egne produktioner. Tabel 1 viser en fordeling af DRs udgifter på mio. kr. i 2016 anvendt på det eksterne mediemarked. Side 5 af 6

6 TABEL 1: DRS BRUG AF DET EKSTERNE MEDIEMARKED FOR INDHOLD, RETTIGHEDER OG UDSTYR Mio. kr. (2016-priser) 2016 Udlægning af produktion 344 Udlægning af produktionsfaciliteter og udstyr mv. 130 Filmstøtte mv. 52 Honorarer og løn til freelancere og medvirkende 370 Rettighedsbetaling 402 Indkøb af fremmedfilm mv. 162 I alt Med undtagelse af øvrigt programindkøb, som primært går til indkøb af udenlandsk indhold, går langt den overvejende del af omkostningerne til danske producenter, leverandører, kunstnere og medvirkende. DRs anvendelse af det eksterne marked for indholdsproduktion er uddybet i bilag 23. Side 6 af 6

7 DR 5. januar 2018 Bilag 2 DRs økonomimodel Kulturministeriet har anmodet DR om: En beskrivelse af DR s økonomimodel (jf. DR s notat tilsendt Kulturministeriet den 11. august 2017) Dette notat besvarer anmodningen. Notatet bygger på det i anmodningen nævnte notat af 11. august 2017, og er bygget op som følger: 1. DRs regnskab og årsregnskabsloven 2. DRs økonomimodel 3. Kategorisering af DRs omkostninger og metode for fordeling Notatets hovedkonklusioner er opsummeret i boks 1. BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER DRs økonomimodel er skabt til økonomistyring og regnskabsaflæggelse DRs økonomimodel er tilrettelagt med afsæt i årsregnskabsloven samt DRs organisering og stednumre, ikke omkring kanaler, medieformål, geografi, genrer eller intern/ekstern produktion. Udgangspunktet for økonomimodellen er, hvem der disponerer midlerne og til hvad. DRs interne styring tager udgangspunkt i intern handel af programmer finansieret primært via kanalrammerne. Ydelser prissættes internt og handles ud fra omkostningsfordelinger for at skabe transparens og konkurrence og for at sætte fokus på, at interne ressourcer og tid ikke er gratis, jf. bilag 1. Intern handel generer imidlertid ikke i sig selv omkostninger eksternt eller i regnskabet. Det gør de faktiske lønninger, indkøb mv. DR udarbejder som supplement til den grundlæggende økonomimodel opgørelser af DRs omkostninger på andre parametre, herunder på kanaler og medieformål til brug for blandt andet public service-redegørelsen. Dette sker som udgangspunkt via fordelingsnøgler. DR kan på tilsvarende vis opdele omkostningerne på andre parametre, jf. bilag 23 om DRs anvendelse af det eksterne marked. DRs omkostninger går fortrinsvist til programindhold Af DRs samlede omkostninger på mio. kr. i 2016 blev de mio. kr. brugt på programmer og indhold. De tilbageværende omkostninger på 964 mio. kr. dækker formål, som er en forudsætning for DRs virksomhed, herunder afskrivninger, renteomkostninger, udgifter til bygningsdrift, licensadministration og støttefunktioner mv. Side 1 af 13

8 1. DRs regnskab og årsregnskabsloven DR aflægger årsregnskab efter årsregnskabslovens principper for store virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og inden for rammerne af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, bekendtgørelse om vedtægt for DR og bekendtgørelse om regnskabsmæssig adskillelse af public servicevirksomhed og anden virksomhed. DRs regnskabspraksis er nærmere beskrevet i DRs årsrapport 2016, Afsnit 12 Noter til årsregnskabet. DRs årsregnskab indeholder jf. årsregnskabsloven både DRs resultatopgørelse samt balancen, herunder DRs forpligtelser mv. I tabel 1 fremgår DRs resultatopgørelse for 2016, jf. DRs årsrapport 2016 s. 29. TABEL 1: RESULTATOPGØRELSE, DRS ÅRSRAPPORT 2016 MIO. KR. NOTE Licensindtægter , ,8 Andre indtægter 3, 4 436,3 338,0 Indtægter i alt 4.133, ,8 Produktionsomkostninger, rettigheder mv , ,4 Andre eksterne omkostninger 6 523,5 564,9 Personaleomkostninger , ,1 Omkostninger i alt 3.750, ,4 Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 383,0 360,4 Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver 8 354,2 345,1 Resultat før finansielle poster (EBIT) 28,8 15,3 Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder 9 8,7 7,5 Andre finansielle indtægter 10, 4 165,7 180, ,6 226,2 Årets resultat 3,6-22,5 Som det fremgår af resultatopgørelsen, fordeles DR indtægter og omkostninger regnskabsmæssigt grundlæggende på de kategorier, der følger af årsregnskabslovens skemakrav. Regnskabsmæssigt opgør DR således eksempelvis omkostningerne på produktionsomkostninger, rettigheder, andre eksterne omkostninger, personaleomkostninger mv. og ikke på kanaler eller medieformål. DRs indtægter er regnskabsmæssigt opdelt på hhv. Licensindtægter og Andre indtægter. Side 2 af 13

9 Licensindtægterne omfatter DRs andel af den fakturerede licens for kalenderåret samt specialbevillinger fra Kulturministeriet. Andre indtægter indeholder øvrige indtægter, fx salg af medierelaterede varer og ydelser samt gevinst/tab ved salg af anlægsaktiver. Disse er i årsrapporten fordelt i henholdsvis note 2 og note 3, der er gengivet i tabel 2 og 3 nedenfor. TABEL 2: NOTE 2 LICENSINDTÆGTER, DRS ÅRSRAPPORT 2016 MIO. KR DRs andel af årets licensprovenu 3.674, ,9 Midler til digitalisering af DRs arkiver ( Kulturarvsprojektet ) 1,7 5,6 Midler til styrkelse af scenekunst 0,1 3,6 Midler til styrelse af rytmisk musik 0,3 3,7 Midler til styrkelse af programvirksomhed 20,0 2,0 I alt 3.696, ,8 TABEL 3: NOTE 3 ANDRE INDTÆGTER, DRS ÅRSRAPPORT 2016 MIO. KR Publikums- og orkesterindtægter 81,0 85,6 Salg af programmer og licenser 31,0 30,9 Indtægter til produktion 47,6 33,6 Indtægter fra links og sendenet 54,2 54,8 Salg af dvd er, bøger samt anden merchandise mv. 26,7 29,8 Rykkergebyr vedrørende licens inkl. hensættelse til forventet tab 48,7 9,5 Nordvisionsfonden 70,4 28,9 Royaltyindtægter 8,7 2,7 Facilitetsindtægter 9,3 9,5 Sponsorindtægter 0,1 0,1 Gevinst ved afhændelse af anlægsaktiver 0,4 10,0 Refusion af ejendomsskatter tidligere år 24,7 12,9 Øvrige indtægter 33,5 29,7 I alt 436,3 338,0 De væsentligste regnskabsmæssige omkostninger er specificeret i note 5, 6 og 7. Tabel 4 viser note 5 fra årsrapporten, der specificerer produktionsomkostninger, rettigheder mv. efter årsregnskabslovens principper. Side 3 af 13

10 TABEL 4: NOTE 5 PRODUKTIONSOMKOSTNINGER, RETTIGHEDER MV., DRS ÅRSRAPPORT 2016 MIO. KR Programomkostninger 522,4 712,8 Rettigheder 408,7 394,1 Produktionsudstyr og materialer 47,0 56,8 Leje af produktionsudstyr og faciliteter 31,5 30,1 Distributionsomkostninger til link og sendenet 111,7 107,7 Tekstning 19,6 22,4 Omkostninger ikke programproducerende 6,4 12,2 Diverse produktionsomkostninger 23,4 38,8 Programlager mv. primo 411,5 328,0 Programlager mv. ultimo -308,7-411,5 I alt 1.273, ,4 Tabel 5 specificerer andre eksterne omkostninger efter årsregnskabslovens principper. TABEL 5: NOTE 6 ANDRE EKSTERNE OMKOSTNINGER, ÅRSRAPPORT 2016 MIO. KR Bygningsomkostninger mv. 123,9 143,8 Rejser og transport 81,8 82,3 Offentlige skatter og afgifter 17,7 20,6 Personalerelaterede omkostninger 42,2 45,0 Konsulenter/rådgivning 56,0 63,7 Øvrige it-omkostninger 80,5 70,2 Porto 37,3 34,2 It-hardware og software 20,0 19,0 Reklame 15,8 22,4 Seminar, kursus og efteruddannelse 12,7 16,7 Kommunikationsomkostninger 12,0 10,9 Kontorhold mv. 22,1 20,5 Tab på debitorer ekskl. licensdebitorer -0,5-1,8 Leje og operationel leasing 1,7 1,5 Tab ved afhændelse af anlægsaktiver 0,0 6,7 Øvrige eksterne omkostninger 0,3 9,2 I alt 523,5 564,9 Tabel 6 specificerer personaleomkostninger. Side 4 af 13

11 TABEL 6: PERSONALEOMKOSTNINGER EFTER ÅRSREGNSKABSLOVENS PRINCIPPER MIO. KR Lønninger og gager 1.711, ,4 Honorarer 112,5 109,6 Pensioner 134,6 95,0 Andre omkostninger til social sikring 20,9 20,7 Regulering af hensættelser til feriepenge, fratrædelser mv. -25,9-76,6 I alt 1.953, ,1 Heraf vederlag til: Bestyrelse 1,5 1,5 Direktion 13,7 13,3 Antal årsværk opdelt i hovedgrupper Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede Heraf løst tilknyttede medarbejdere Heraf fratrædelser Årsværk DR Som det fremgår af ovenstående, fordeles DRs omkostninger regnskabsmæssigt ikke efter kanaler, medieformål, samlede programomkostninger eller på anden vis efter hvilket produkt eller program, omkostningerne medgår til at finansiere. Omkostningerne fordeles derimod som hovedregel efter, hvad omkostningen er afholdt til, eksempelvis løn, diverse indkøb, transport mv. Fordeling af DRs omkostninger på andre dimensioner og formål (kanaler, medieformål, geografi, genrer, intern/ekstern produktion mv.) er således ikke en del af den eksterne årsrapport, men er udarbejdet særskilt i forbindelse med besvarelsen af Kulturministeriets anmodning, jf. afsnit 3 nedenfor. 2. DRs økonomimodel Den løbende budgetlægning, økonomistyring og -opfølgning i DR sker med udgangspunkt i DRs organisation, hvor der løbende controlles på de enkelte direktørområder samt tilhørende enheder. Hvert direktørområde med tilhørende enheder har særskilte budgetter, som sammensættes ud fra (a) bevillinger og (b) intern programhandel af indhold, jf. bilag 1. Der følges op på de enkelte enheders omkostninger til diverse udgiftsarter, der anvendes til regnskabsaflæggelsen og årsrapporten. Denne økonomistyringsmodel er gængs i stort set alle større organisationer, herunder også offentlige organisationer. Økonomimodellen sikrer klart budgetansvar, herunder at det er entydigt, hvem der har disponeret, og hvad der er disponeret til. Side 5 af 13

12 Hvert af de seks direktørområder er opdelt i tre niveauer som eksemplificeret i tabel 7. TABEL 7: EKSEMPLER PÅ STEDNUMRE I DRS DIREKTØROMRÅDER I DRS STEDKONTOPLAN Niv 2 Niv 3 Niv 4 Niv 5 DR RSK DR Kommunikation og HR HR DR HR Journalistpraktikanter DR Økonomi, teknologi Koncerndrift Ejendomme & service ES drift og medie- produktion DR Medier DR Børn programramme DR Ramasjang programramme DR Ramasjang fremmedfilm DR Nyheder DR Nyheder output Web ND foto DR Kultur DR Kulturpro- DR Ung DR Ung produktion og grammer udvikling DR Danmark DR Danmark Aar- Livsstil og samfund Livsstil og samfund hus I årets løb foretages økonomiopfølgning på de underliggende stednumre, og en gang månedligt laves en samlet økonomiopfølgning, der sammenfattes i en månedsrapport til ledelsen i DR. Som udgangspunkt bogføres DRs omkostninger således ud fra, hvilken enhed i DR, der afholder udgiften, samt hvilken art, udgiften har. Eksempelvis fordeler en udlandskorrespondent ikke sine rejseomkostninger efter, hvor meget han/hun har sendt hjem til hhv. DR1, DR2, P1, P3, P4 eller dr.dk, men efter, om det er omkostninger til fly, forplejning osv. 3. Kategorisering af DRs omkostninger og metode for fordeling Efter public service-kontrakten er DR forpligtet til at opgøre, fordele og rapportere DRs programrelaterede omkostninger på kanal/platform samt på medieformål. Som nævnt ovenfor er dette ikke understøttet af DRs eksterne årsrapport eller af DRs interne økonomimodel. Med henblik på at opfylde kravet i public servicekontrakten udskiller DR derfor de omkostninger, der efter en teknisk model vurderes at være programrelaterede, og fordeler herefter disse omkostninger på kanaler/platforme samt på medieformål. Da regnskabsaflæggelse og økonomiopfølgning i DR almindeligvis sker på baggrund af DRs direktørområder, må der anvendes fordelingsnøgler for at tilvejebringe den ønskede opdeling på kanaler og medieformål. Side 6 af 13

13 Metoden for fordelingen på kanaler (figur 3 på side 57 i public service-redegørelsen 2016), samt fordelingen på programudgifter og støttefunktioner mv. (figur 1 på side 57 i public service redegørelsen 2016) beskrives nedenfor. Figur 1 herunder giver et overblik og en kategorisering af DRs samlede omkostninger, som i 2016 udgjorde mio. kr. FIGUR 1: ILLUSTRATION AF KATEGORISERING AF DRS SAMLEDE OMKOSTNINGER TIL KANALRAMMER 1 (MIO. KR. I 2016) Programudgifter (3.180 mio. kr.) Kanalrammeudgifter Tværgående programudgifter Driftsudgifter (3.584 mio. kr.) Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger Afskrivninger og finansielle omkostninger Tabel 8 nedenfor præsenterer mere detaljeret indholdet af de forskellige trin i kategoriseringen i figur 1, herunder en uddybning af hvilke elementer, der trækkes fra i hvert enkelt trin. 1 Driftsudgifter er driftsudgifter eksklusiv anden virksomhed. Det er denne fordeling på kanaler/platforme, der er anvendt i public service-redegørelsens figur 3. Side 7 af 13

14 TABEL 8: SAMMENFATNING OG KATEGORISERING AF DRS SAMLEDE OMKOSTNINGER (MIO. KR. I 2016) DRs samlede omkostninger Afskrivninger 354 Finansielle nettoomkostninger 34 Lagerreguleringer 103 Anden virksomhed 69 Driftsudgifter ekskl. lagerregulering og anden virksomhed Støttefunktioner 203 Licensadministration 40 Faste fællesomkostninger 161 Programudgifter (kanalrammer og øvrige programudgifter) Produktionssupport og drift 426 Teknisk udstyr og faciliteter 87 Links og sendenet tværgående 67 Kontorhold og IT 104 Tværgående udgifter vedr. centrale rettighedsaftaler 64 Tværgående udgifter, som alene vedrører tv 204 Tværgående udgifter, som alene vedrører radio 191 Indtægtsdækkede udgifter vedr. ensembler 35 Indtægtsdækkede udgifter til programmer 66 Kanalrammer DR1 813 DR2 225 DR3 132 DRK 59 DR Ramasjang 46 DR Ultra 96 dr.dk 99 P1 90 P P3 44 P4 164 Digital radio 29 Tabel 8 sammenfatter og kategoriserer DRs samlede omkostninger ud fra en fordelt opgørelse af DRs omkostninger på en række kategorier. Disse udgiftskategorier kan også genfindes i public service-redegørelsen. Det fremgår af tabel 8, at: 2 I DR Mediers kanalrammer indgår kor og orkestre i kanalrammen for P2, hvilket er afspejlet i ovenstående tabel. Side 8 af 13

15 DRs samlede omkostninger i 2016 var på mio. kr. Dette består af samtlige driftsudgifter, samt finansielle nettoomkostninger og af- og nedskrivninger på investeringer og anlæg. DRs driftsudgifter ekskl. lagerreguleringer og anden virksomhed udgjorde mio. kr. Denne udgift er opgjort ved at fratrække af- og nedskrivninger, finansielle nettoomkostninger, lagerreguleringer og udgifter til anden virksomhed fra de samlede udgifter. Herefter resterer således de samlede driftsudgifter til alle opgavetyper i DR. Herefter fratrækkes udgifterne til støttefunktioner 3, licensadministration og faste fællesomkostninger 4, som alle udgør tværgående udgifter, som understøtter alle funktioner i DR. Når disse udgiftstyper er fraregnet, resterer DRs programudgifter, som i 2016 er opgjort til mio. kr. Med denne metode frasorteres en række tværgående omkostninger med henblik på, at de programrelaterede omkostninger kan isoleres. Modellen er således udtryk for, at DR forsøger at isolere de driftsudgifter, der direkte eller indirekte afholdes som følge af, at DR er en medie- og kulturvirksomhed. De programrelaterede omkostninger på mio. kr. kan underopdeles i en række kategorier: Øvrige (teknisk fordelte) programudgifter, som udgjorde mio. kr. i Denne udgiftskategori består af en række programrettede og -understøttende udgifter, der imidlertid ikke kan henføres til et enkelt program eller en enkelt kanal. Det gælder fx den programrettede administration, udgifter til produktionsudstyr, sendenet, centrale rettighedsaftaler mv. o Udgifter, som alene vedrører tv dækker sportsrettigheder, filmstøtte, videostreaming samt udgifter vedr. tv-sendenet mv. Samtidig indgår tv s andel af DRs udgifter til musikrettigheder. Det bemærkes, at dr.dk teknisk ses behandles som en tv-kanal i denne sammenhæng. o Udgifter, som alene vedrører radio, er udgifter vedr. radiosendenet mv. Samtidig indgår radios andel af DRs udgifter til musikrettigheder. o Udgifter, som alene vedrører ensembler, er udgifter som ensemblerne afholder, der er dækket af ensemblernes indtægter udover kanalrammen (især billetindtægter). Det resterende beløb i programrammen udgør mio. kr., som betegnes kanalrammerne. Kanalrammerne er DR Mediers interne og fortrolige budget til direkte indkøb af programmer/indhold hvert år til de enkelte kanaler og platforme. Tabel 8 viser fordelingen af kanalrammerne på de enkelte kanaler. Det fremgår fx her, at kanalrammen til DR1 er 813 mio. kr. Når DR Medier hos fx DR 3 Støttefunktioner dækker administration, ledelse, administrative IT-systemer, kommunikation, bibliotek og arkiv samt interne serviceydelser mv. 4 Faste fællesomkostninger dækker ejendomsskatter, kontingenter og ejendomsudlejning mv. Side 9 af 13

16 Nyheder indkøber programmer til DR1, afregnes alene den del af produktionsomkostningerne, som ligger i DR Nyheder. Produktionsomkostninger vedr. studier mv. indgår ikke, da disse stilles til rådighed for DRs interne indholdsproduktion uden afregning. Det bemærkes, at DR typisk justerer kanalrammerne fra år til år for at tage højde for ændrede prioriteringer i programindholdet. En række øvrige tilknyttede udgifter fx sendenet og visse dele af det tekniske udstyr afregnes ikke her, men andre steder i DRs budget (DR Teknologi). Disse udgifter indgår således under de teknisk fordelte programudgifter, jf. ovenfor. Af de samlede mio. kr. til programudgifter kan mio. kr. således kobles direkte op på et forbrug på en kanal, mens det resterende beløb både inden for og udover den samlede programramme er tværgående udgifter, som fordeles via en nøgle for at få en opgørelse over omkostningerne til de enkelte kanaler, der omfatter alle programudgifterne. Tabel 9 nedenfor viser, hvordan denne fordeling foretages. TABEL 9: ESTIMERET FORDELING AF DRS UDGIFTER PÅ KANALER/PLATFORME (MIO. KR. I 2016) Kanalrammer Øvrige programudgifter Samlede Støttefunk, Samlede Kanal/platform Tværgående Kun tv Kun radio Kun ensembler programudgifter licens, fællesomkost. driftsudgifter DR DR DR DRK DR Ramasjang DR Ultra dr.dk P P P P Digital radio Samlet Metoden i tabel 9 er følgende: Fordelingen af kanalrammerne på mio. kr. mellem de enkelte kanaler genererer den centrale fordelingsnøgle. Modellen afspejler således, at jo større del af midlerne til nyt direkte programkøb inden for summen af kanalrammerne en given kanal lægger beslag på, jo større andel af de teknisk fordelte programudgifter fordeles til den pågældende kanal. DR1 udgør fx 42 pct. af de samlede kanalrammer. 5 I DR Mediers kanalrammer indgår kor og orkestre i kanalrammen for P2, hvilket er afspejlet i ovenstående tabel. Side 10 af 13

17 Når de øvrige programudgifter på mio. kr. skal fordeles på kanaler fastholdes den relative fordeling mellem kanalerne fra kanalrammen som udgangspunkt. Dog fordeles udgifter, der entydigt vedrører tv, kun på tv-kanaler. Tilsvarende gælder udgifter, der entydigt vedrører radio samt ensembler (som henføres til P2, hvor kor og orkestre indgår). Udgifterne fordeles mellem de enkelte kanaler ud fra størrelsen på kanalrammen, dog fordeles udgifter vedr. sendenet fladt mellem henholdsvis, tv-, FM-radio- og DAB-radiokanalerne. Tilsvarende anvendes kanalrammerne som nøgle til teknisk at fordele de resterende dele af DRs driftsudgifter (støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger). Her er det dog ikke muligt at identificere udgifter, der alene vedrører enten tv, radio eller kor og orkestre. Afslutningsvist skal det bemærkes, at udgifterne i de forskellige kategorier i tabel 8 i forskelligt omfang varierer med ændringer i programaktiviteten og opgavebortfald: Udgifter inden for kanalrammerne (altså de konkrete bestilte programmer og indhold) vil i høj grad variere med programaktiviteten. Omvendt vil en række andre omkostninger som fx afskrivninger, faste fællesomkostninger, udgifter til licensadministration mv. i meget begrænset omfang variere med programaktiviteten. For de øvrige (teknisk fordelte) programudgifter til fx rettigheder mv. vil udgifterne også være relativt uafhængige af programaktiviteten, med mindre der foretages større reduktioner af programaktiviteten. Det vil her i så fald være nødvendigt med konkrete analyser for at afdække de præcise konsekvenser. En reduktion i den økonomiske ramme i DR vil således i høj grad indebære en reduktion af konkret programindhold, som finansieres af kanalrammerne. Det er endvidere vurderingen, at i størrelsesorden ca. 1,2 mia. kr. af DRs samlede omkostninger ikke er variable og ikke meningsfuldt kan reduceres på kort sigt, jf. bilag 4. Det drejer sig om dele af DRs omkostninger til DR Byen (herunder afskrivninger, vedligehold og service, skatter mv.), omkostninger til gæld, kontraktuelle forpligtelser (herunder vedr. dele af sendenet, lejemål, allerede købte rettigheder mv.) og afskrivninger på indkøbt materiel (sendevogne, it-systemer, produktionsudstyr mv., der ikke vil kunne afhændes rentabelt), samt omkostninger, der er forudsætningsskabende for indtægter. Det er således centralt at understrege, at en betydelig del af DRs omkostninger er faste på kort og mellemlangt sigt, at den helt centrale udgiftsdriver i DR er indholdsproduktionen, og at besparelser således i høj grad må realiseres ved at lave Side 11 af 13

18 og publicere mindre dansk indhold, uanset om dette er produceret internt eller eksternt. Fordeling på medieformål Som det er redegjort for i dette notat er DRs økonomimodel bygget op efter at kunne aflægge regnskab i henhold til lovgivningen samt at kunne foretage den løbende økonomiopfølgning. Herudover har DR et internt indholdsmæssigt styringsredskab i form af kanalrammerne, som anvendes af DR Medier til bestilling, produktion og indkøb af programindhold. DR foretager ifm. public serviceredegørelsen en fordeling af DRs programudgifter på medieformål. Medieformål er dog ikke et styringsredskab i DRs økonomimodel og anvendes således ikke ifm. den interne sammensætning af programindholdet. Herudover bemærkes det, at placeringen af et program inden for ét specifikt medieformål er en vanskelig øvelse, bl.a. fordi de fleste programmer kan siges at opfylde flere end et medieformål, hvorfor der også kan være forskellige tilgange til, hvilket medieformål programmet primært opfylder. DRs medieformålsfordeling er baseret på en EBU-standard, og denne fordeling gør, at X-Factor eksempelvis kategoriseres under musik, mens Melodi Grand Prix er underholdning. Tabel 10 viser på den baggrund en beregningsteknisk estimering af DRs udgifter fordelt på medieformål i TABEL 10: ESTIMERET FORDELING AF DRS UDGIFTER PÅ MEDIEFORMÅL (MIO. KR. I 2016) Medieformål Kanalrammeudgifter Øvrige prg.udgifter Samlede prg.udgifter Støttefunkt., licensadm., og fællesomkost. Samlede driftsudgifter Nyheder Aktualitet og debat Oplysning og kultur Dramatik og fiktion Udenlandsk dramatik og fiktion Musik inkl. orkestre Underholdning Sport Undervisning Præsentation og services Samlet Følgende bemærkes til tabel 10: - Opgørelsen er foretaget efter samme principper som i tabel 9. For kanalrammeudgifterne er der således tale om udgifter, som direkte kan henføres til de enkelte formål. Fsva. udgifter til rettigheder og teknisk fordelte udgifter, er der tale om en fordeling, som er foretaget på baggrund af den andel, forbruget på et givent formål udgør af den samlede kanalramme. Side 12 af 13

19 - Det bemærkes, at der ikke er identificeret udgifter, som udelukkende vedrører programmer med ét specifikt medieformål i opgørelsen. Eksempelvis kan udgifter til sportsrettigheder anvendes til andre programmer end kun sport, fx nyheder. Musikrettigheder anvendes ligeledes i underholdnings- og oplysningsprogrammer osv. DRs omkostninger ud over driftsudgifterne primært omkostninger til afskrivninger og finansielle omkostninger fordeles ikke på hverken kanaler eller medieformål, da disse omkostninger ikke meningsfuldt kan knyttes til programindhold. I bilag 3 vedrørende DRs programudgifter foretages der en nærmere fordeling af programudgifterne på kanaler og medieformål. Side 13 af 13

20 DR 5. januar 2018 Bilag 3 DRs programudgifter fordelt på kanaler, platforme og medieformål Kulturministeriet har anmodet om: En kortlægning af de direkte (fx programudgifter) og indirekte (fx fællesomkostninger) udgifter og indtægter mv. forbundet med de enkelte tvog radiokanaler, platforme og medieformål, idet allokeringen af udgifter og indtægter for så vidt angår indirekte udgifter og indtægter kan ske på baggrund af fordelingsnøgler eller lignende. I det omfang der anvendes fordelingsnøgler eller lignende, forudsættes det, at der på et rimeligt detaljeringsniveau redegøres for anvendelsen heraf samt de anvendte principper og beregningsforudsætninger. Dette notat besvarer anmodningen. Notatet er bygget op som følger: 1. Opgørelser og fordelinger 2. Programudgifter 3. Fordeling af udgifter 4. Fordeling af indtægter 5. Udgifter fordelt på kanaler, platforme og medieformål 6. Programrelaterede indtægter Notatets hovedpointer er opsummeret i boks 1. BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER DRs programudgifter kan ikke krone for krone henføres til kanaler, platforme eller medieformål mv. DR har i dag seks tv-kanaler (DR1, DR2, DR3, DR K, DR Ultra og DR Ramasjang), otte radiokanaler (P1, P2, P3, P4, P5, P6 beat, P7 Mix og P8 Jazz) samt en række tilbud på web (dr.dk, DR TV og en række apps). Via kanalrammeudgifter kan en del af DRs programudgifter henføres til specifikke kanaler, platforme og medieformål. På den baggrund kan DR fordele DRs tværgående programudgifter. Af DRs programudgifter på 3,2 mia. kr. i 2016 kan ca. 2,1 mia. kr. (omkring to tredjedele) således henføres til tv, 0,9 mia. kr. til radio og ca. 0,2 mia. kr. til web. Side 1 af 7

21 1. Opgørelser og fordelinger Som det fremgår af bilag 2 om DRs økonomimodel, fordeler DR ikke udgifter regnskabsmæssigt ift. kanaler, medieformål eller programomkostninger mv. Den regnskabsmæssige fordeling sker som udgangspunkt ift. udgiftsarten, fx løn, diverse indkøb, transport osv. Samtidig foretager DR løbende økonomistyring og - opfølgning via de enkelte organisatoriske enheder i DR. Økonomimodellen sikrer klart budgetansvar, herunder at det entydigt kan defineres, hvem der har disponeret, og hvad der er disponeret til. Tilsvarende fordeler DR ikke indtægter ift. kanaler, medieformål etc., men indtægterne fordeles ift. indtægtsarten, fx produktionstilskud, billetindtægter, huslejeindtægter osv. samtidig med at økonomistyring og -opfølgning sker via de enkelte organisatoriske enheder i DR. 2. Programudgifter Efter public service-kontrakten er DR forpligtet til at redegøre for de samlede programudgifter samt fordele udgifterne på kanaler og platforme og på medieformål. Da en sådan fordeling ikke er understøttet af DRs eksterne årsrapporter eller interne økonomistyring, har DR udarbejdet en teknisk model til identificering og opgørelse af DRs programudgifter, så disse kan fordeles på medieformål og på kanaler og platforme. På baggrund af denne tekniske model har DR opgjort de samlede programudgifter i 2016 til mio. kr., hvilket fremgår af DRs public service-redegørelse for De opgjorte programudgifter indeholder både de direkte udgifter til bestilling, produktion og indkøb af programindhold samt udgifter til rettigheder og til digital udvikling, distribution og andre såkaldte tekniskfordelte programudgifter, som er fundamentale for programvirksomheden, men som ikke meningsfyldt kan henføres entydigt til en specifik kanal eller platform eller et medieformål. Udgangspunktet for opgørelserne af DRs programudgifter er de såkaldte kanalrammer, som er DRs interne budgetter og regnskaber for bestilling, produktion og indkøb af programindhold til de respektive kanaler og platforme. Kanalrammeudgifterne udtrykker en opgørelse af de direkte udgifter til programmer og indhold, som er produceret internt i DR, bestilt til ekstern produktion eller indkøbt. Kanalrammeudgifterne kan således henføres direkte til de enkelte kanaler og platforme, hvor indholdet er bestilt, produceret eller indkøbt til. Samtidig klassificeres dette programindhold ligeledes ift. medieformål, hvorfor kanalrammeudgifterne ligeledes kan fordeles på medieformål. 3 Fordeling af udgifter De øvrige programudgifter i det følgende defineret som hhv. rettighedsudgifter mv. og tekniskfordelte programudgifter er fordelt på tværs af kanaler, platforme og medieformål på baggrund af en fordelingsnøgle, da det ikke er muligt Side 2 af 7

22 entydigt at henføre disse udgifter til specifikt programindhold og dermed heller ikke til specifikke kanaler, platforme eller medieformål. Som eksempel kan nævnes rettigheder, hvor DR har indgået en række centrale rettighedsaftaler med bl.a. KODA, Gramex og Copydan m.fl., som giver DR mulighed for at spille fx musik på tværs af kanaler og platforme og bruge musik i programmer mv. Den centrale fordelingsnøgle, som anvendes til fordelingen af rettighedsudgifter og teknisk fordelte programudgifter, er de samlede kanalrammeudgifter på tværs af kanaler og platforme, hvor rettighedsudgifter og teknisk fordelte programudgifter fordeles ift. de enkelte kanaler og platformes andele af de samlede kanalrammeudgifter. Samme metode anvendes ift. medieformål, hvor fordelingsnøglen er de samlede kanalrammeudgifter opgjort på medieformål i stedet for kanaler og platforme. Modellen afspejler således, at jo større del af midlerne til bestilling, produktion og indkøb af programindhold inden for summen af kanalrammerne en given kanal eller platform (eller et givent medieformål) lægger beslag på, des større andel af udgifterne til rettigheder mv. og de teknisk fordelte programudgifter fordeles således til den pågældende kanal. Som det fremgår nedenfor i tabel 1, har DR1 fx en andel af kanalrammeudgifterne på 44,5 pct. hvilket udløser en tilsvarende andel af udgifterne til rettigheder mv. og teknisk fordelte udgifter. Metoden for fordeling er nærmere beskrevet i bilag 2 om DRs økonomimodel. 4. Fordeling af indtægter DR havde i 2016 samlet set indtægter for 4.133,2 mio. kr. Indtægterne fra licens udgjorde 3.696,7 mio. kr., og DR havde således øvrige indtægter for 436,3 mio. kr. DRs øvrige indtægter fordeles i DRs regnskab efter DRs formålskontoplan, og fordeles ikke efter kanaler eller medieformål mv. DR har foretaget en vurdering af hvilke øvrige indtægter, der knytter sig direkte til programvirksomheden i DR. I det følgende redegøres der kort for pengestrømmene vedr. de øvrige indtægter i DR. DR kan henføre ca. 25 pct. af de øvrige indtægter direkte til specifikke medieformål og derved programvirksomheden. Dette på grund af det forhold, at midlerne ofte er givet eller genereret direkte til eller af et specifikt formål eller indsats. Det kan eksempelvis være i form af fondstilskud, midler fra Nordvisionsfonden, billetindtægter fra koncerter o.l. De resterende øvrige indtægter stammer dels fra DRs anden virksomhed og derved ikke fra programvirksomheden. Anden virksomhed havde i 2016 et overskud på 18,9 mio. kr., mens DR som helhed havde et overskud på 3,6 mio. kr. Derudover har DR indtægter relateret til parkering, udlejning af bygninger o.l. som heller ikke relaterer sig til programvirksomheden. Side 3 af 7

23 Slutteligt har DR indtægter som følger af programvirksomheden, som ikke direkte kan henføres til kanaler, platforme eller medieformål, da disse generes af DR som virksomhed. For de ikke direkte henførbare indtægter, kan det ikke meningsfuldt opgøres, hvorledes disse anvendes i den samlede DR økonomi ud fra det forhold, at de indgår som en del af den samlede finansiering af DR og DRs aktiviteter. Derfor kan de heller ikke meningsfyldt opgøres på kanaler, platforme og medieformål. 5. Udgifter fordelt på kanaler, platforme og medieformål Tabel 1 viser en opgørelse af programudgifterne fordelt på kanaler og platforme. TABEL 1: PROGRAMUDGIFTER FORDELT PÅ KANALER OG PLATFORME (MIO. KR) Kanal/platform Kanalramme Øvrige (teknisk fordelte) programudgifter I alt Tværgående Kun TV Kun radio Kun ensembler DR DR DR DRK DR Ramasjang DR Ultra dr.dk P P P P Digital Radio Samlet Følgende bemærkes til tabel 1: - Kanalrammen udtrykker den direkte henførbare udgift til de enkelte kanaler og platforme. - De øvrige (teknisk fordelte) programudgifter består af en række udgifter til bl.a. sendenet, produktionsudstyr og programrettet administration, som fx økonomistyring. Udgifterne kan derfor ikke direkte henføres til de enkelte kanaler. o Udgifter, som alene vedrører TV dækker sportsrettigheder, filmstøtte, videostreaming samt udgifter vedr. TV-sendenet mv. Det bemærkes, at dr.dk teknisk set behandles som en tv-kanal i denne sammenhæng. o Udgifter, som alene vedrører radio er udgifter vedr. radiosendenet mv. Side 4 af 7

24 o Udgifter, som alene vedrører ensembler, er udgifter som ensemblerne afholder, der er dækket af ensemblernes indtægter udover kanalrammen (især billetindtægter). Tabel 2 viser en tilsvarende opgørelse, hvor udgifterne er opgjort på medieformål i stedet for kanaler og platforme. TABEL 2: PROGRAMUDGIFTER FORDELT PÅ MEDIEFORMÅL (MIO. KR) Medieformål Kanalramme Øvrige (teknisk fordelte) programudgifter Nyheder Aktualitet og debat Oplysning og kultur Dramatik og fiktion Udenlandsk dramatik og fiktion Musik inkl. orkestre Underholdning Sport Undervisning Præsentation og services Samlet I alt Følgende bemærkes til tabel 2: - Opgørelsen er foretaget efter samme principper som i tabel 1. Dvs. fsva. kanalrammeudgifterne er der tale om udgifter, som direkte kan henføres til de enkelte formål. Fsva. udgifter til rettigheder og teknisk fordelte udgifter er der tale om en fordeling, som er foretaget på baggrund af den andel forbruget på et givent formål udgør af den samlede kanalramme. - Det bemærkes, at der ikke er identificeret udgifter, som udelukkende vedrører programmer med ét specifikt medieformål i opgørelsen. Eksempelvis kan udgifter til sportsrettigheder anvendes til andre programmer end kun sport, fx nyheder. Musikrettigheder kan ligeledes anvendes i underholdnings- og oplysningsprogrammer osv. 6. Programrelaterede indtægter DR havde i 2016 øvrige indtægter for 436,0 mio. kr. DRs øvrige indtægter fordeles i DRs regnskab efter DRs formålskontoplan, og fordeles ikke efter kanaler eller medieformål mv. DR har foretaget en konkret opgørelse i tabel 3 af de øvrige indtægter, der kan henføres til programvirksomheden. Side 5 af 7

25 TABEL 3: PROGRAMINDTÆGTER FORDELT PÅ MEDIEFORMÅL (MIO. KR) Medieformål Direkte indtægter Nyheder 2,4 Aktualitet og debat 3,9 Oplysning og kultur 21,2 Dramatik og fiktion 16,9 Udenlandsk dramatik og fiktion 1,1 Musik inkl. orkestre 40,2 Underholdning 5,5 Sport 7,5 Undervisning 1,2 Præsentation og services 0,4 Samlet 100,4 De direkte fordelte indtægter vedrører billetindtægter fra bl.a. DRs kor og orkestre, indtægter fra fonde til projekter, events og produktioner, coproduktionsbidrag, produktionstilskud til programproduktion og royalties mv. De resterende øvrige indtægter kan ikke meningsfyldt fordeles på kanaler, platforme eller medieformål. De er i stedet opgjort nedenfor i tabel 4 ud fra, hvad indtægten vedrører: TABEL 4: ØVRIGE INDTÆGTER (MIO. KR) Direkte henførbare indtægter (jf. tabel 3) 100,4 Indtægter vedr. sendenet og distribution 131,1 Ejendom og parkering 41,2 Rykkergebyr vedr. licensbetaling 48,7 Gebyrindtægter 10,7 Anden virksomhed 103,9 Samlet 436,0 Følgende bemærkes til tabel 4: - Direkte indtægter dækker over indtægter som kan henføres direkte til specifikke medieformål. Indtægterne indeholder bl.a. produktionstilskud, indtægter i forbindelse med DRs kor og orkestre mv. Indtægter er fordelt på medieformål i tabel 3. Side 6 af 7

26 - Indtægter vedr. sendenet og distribution dækker over indtægter fra udlejning af kapacitet på sendenet og udstyr samt indtægter fra distribution. - Ejendom og parkering vedr. indtægter fra bl.a. ejendomsrefusion og parkeringsindtægter. Det bemærkes, at der er stor varians fra år til år. - Rykkergebyr dækker over indtægter vedr. manglende licensbetalinger. - Gebyrindtægter dækker over gebyrindtægter til DR i forbindelse med månedlig licensbetaling, gebyrindtægter i forbindelse med salg af billetter samt udenlandsk momsrefusion. - Anden virksomhed dækker over indtægter relateret til DRs kommercielle aktiviteter, herunder salg af programmer, billetindtægter, udlejning af Koncerthuset med tilhørende studier mv. Side 7 af 7

27 DR 5. januar 2018 Bilag 4 Variabiliteten i DRs omkostninger Kulturministeriet har anmodet DR om: En vurdering af variabiliteten i DR s udgifter, herunder en kortlægning af DR s udgifter som ikke kan reduceres på kort eller mellemlang sigt. I den forbindelse redegøres for baggrunden herfor samt hvilke tidsmæssige bindinger, der ligger på de pågældende omkostninger (dvs. hvornår de vil kunne bortfalde). Dette notat besvarer anmodningen. Boks 1 indeholder de væsentligste hovedkonklusioner i notatet BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER: VARIABILITETEN I DRS OMKOSTNINGER Størstedelen af DRs omkostninger vurderes at være forholdsvist variable. Dette skal ses i lyset af, at størstedelen af DRs omkostninger anvendes til indhold til DRs flader, og at DR har indrettet virksomhed og økonomistyring, så DR er i stand til at producere nyt og relevant public serviceindhold, som bliver anvendt af DRs brugere. Selvom størstedelen af DRs omkostninger vurderes at være forholdsvis variable, skønnes det samtidig at ca. 1,2 mia. kr. ud af DRs samlede omkostninger på ca. 4,2 mia. kr. (i 2016) ikke umiddelbart er variable på kort sigt. De faste omkostninger vedrører bl.a. DRs omkostninger til afskrivninger, rettigheder samt kontraktuelle bindinger ift. fx teknologi og facility management services mv. Det bemærkes, at skønnet for den generelle variabilitet i DRs omkostninger udelukkende har beregningsteknisk karakter. Der er således behov for at foretage konkrete og mere detaljerede beregninger, hvis variabiliteten af DRs omkostninger i forbindelse med et konkret bortfaldsscenarie skal opgøres. Notatet er bygget op som følger: 1. Generelle bemærkninger 2. Faste omkostninger 3. Variable omkostninger Side 1 af 9

28 1. Generelle bemærkninger DRs virksomhed og styringsmodel er helt overordnet organiseret med udgangspunkt i, at programindholdet er i centrum. Styringsmodellen sikrer, at midler kan prioriteres på det indhold, der giver mening for DRs brugere og løsningen af DRs public service-opgave. Det samme gælder DRs omkostninger, som i høj grad drives af bestilling, produktion og køb af indhold til DRs kanaler og platforme. DRs driftsudgifter er derfor overordnet relativt variable. Denne variabilitet i DRs omkostninger er sammen med DRs redaktionelle frihed afgørende for, at DR er i stand til med kort afsæt at tilbyde brugerne relevant og aktuelt public service-indhold. DR har foretaget en beregningsteknisk opgørelse og beskrivelse af DRs overordnede regnskabsmæssige udgiftsposter ud fra, hvor hurtigt DR isoleret set vil kunne reducere omkostningerne. Det understreges, at der er tale om en teknisk vurdering, hvor der ikke tages stilling til, hvilke opgaver DR vil kunne løse, hvis omkostningerne bortfalder. Den reelle variabilitet i forbindelse med et konkret bortfaldsscenarie vil kun kunne opgøres, hvis det konkrete scenarie er fuldt oplyst, og det dermed er muligt at foretage et konkret skøn for variabiliteten af DRs omkostninger i det givne scenarie. DR har udfærdiget en række analyser af konkrete scenarier for bortfald af en række udvalgte aktiviteter og kanaler 1. DR har samtidig udarbejdet nogle overordnede skøn for, hvordan ændringer i programrammen kan muliggøre afledte besparelser på DRs øvrige omkostninger, jf. bilag 22. Det bemærkes, at DR ikke har udarbejdet konkrete implementerbare planer ifm. bortfaldsanalyserne, hvorfor der også her fortsat er usikkerhed omkring den specifikke variabilitet af de berørte udgiftsposter. Tilgang til kategorisering Med henblik på at kunne lave en vurdering af variabiliteten af DRs samlede omkostninger er DRs samlede omkostninger blevet fordelt på en række overordnede poster og fordelt inden for følgende fire kategorier: 1. Faste omkostninger på lang sigt, hvilket er omkostninger, som skønnes til ikke at kunne falde bort inden for 4 år. 2. Faste omkostninger på mellemlang sigt, hvilket er omkostninger, som skønnes til at kunne reduceres og/eller falde bort inden for 2 til 4 år. 3. Faste omkostninger på kort sigt, hvilket er omkostninger, som skønnes til at kunne reduceres og/eller falde bort inden for 1 til 2 år. 4. Variable omkostninger, hvilket er omkostninger, der skønnes til at kunne reduceres og/eller falde bort inden for 1 år, (typisk 9 til 12 mdr.). 1 Se notater til delanalyse 2 (bilag 12-22) Side 2 af 9

29 Tabel 1 herunder viser med betydelige usikkerhed det samlede skøn for inddeling af DRs omkostninger i de fire kategorier. For flere af de foretagne opgørelser og placeringer gælder, at det er vanskeligt generelt at vurdere variabiliteten i den pågældende udgift, da dette i høj grad er afhængigt af et givent bortfaldsscenarie. Inddelingerne af udgiftsposterne er som udgangspunkt baseret på et skøn over, hvor hurtigt DR isoleret set kan frigøre sig fra den pågældende udgiftspost uden hensyn til, hvad dette betyder for DRs evne til at varetage forskellige opgaver. Dog har DR visse steder kort skitseret, hvordan forskellige udgiftsposter er koblet til DRs evne til fortsat at kunne fungere som en public service-virksomhed. Det skal understreges, at den konkrete variabilitet udelukkende er en vurdering af, om omkostningerne potentielt vil kunne bortfalde og ikke en vurdering af, hvilke forudsætninger der i givet fald vil skulle være opfyldt, samt hvilke konsekvenser det i givet fald vil have for DRs økonomi og DRs brugere. Nedenstående er således udelukkende et bidrag til at beskrive den overordnede fasthed af DRs omkostninger. Tabel 1 viser, at ca. 2,9 mia. kr. af DRs samlede omkostninger placeres i kategorien af variable omkostninger på kort sigt. Omvendt vurderes 1,2 mia. kr. af DRs omkostninger at være mere faste, og således ikke umiddelbart variable på kort sigt. Samtidig fremgår det, at over halvdelen af de omkostninger, som vurderes at være faste, først vil kunne reduceres efter en konkret forhandling. Dette har haft indflydelse på skønnet for, hvor fast den pågældende udgift er for DR. TABEL 1: DRS SAMLEDE OMKOSTNINGER I 2016 FORDELT PÅ VURDERET VARIABILITET mio. kr. Heraf forhandling (mio. kr.) 1. Faste omkostninger på lang sigt Faste omkostninger på mellemlang sigt Faste omkostninger på kort sigt Variable omkostninger på kort sigt Samlede omkostninger Det bemærkes, at variabiliteten af DRs omkostninger kan være påvirket af en lang række faktorer. Tidspunktet på året er en af disse, da DR foretager størstedelen af programplanlægning og -indkøb umiddelbart inden sommerferien (85 pct. af kanalrammerne for hele 2018 blev fastlagt op til sommerferien 2017). På dette tidspunkt låser DR en række omkostninger, idet eksterne produktioner ikke kan tilbagerulles, og fordi der som led i planlægningen af interne produktioner indgås en række kontrakter mv. Det er derfor vurderingen, at variabiliteten af DRs omkostninger kan være op til 6 måneder mere end beskrevet i dette notat. Den øgede 2 For de omkostninger, som er kategoriseret som variable på kort sigt, er der ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt der er behov for forhandling for at reducere disse. Side 3 af 9

30 fasthed gælder dog i højere grad for TV end for radio, hvor størstedelen af indholdet produceres internt, og hvor planlægningshorisonten er markant kortere end på TV. Det bemærkes, at de beskrevne tidsangivelser for variabilitet af DRs omkostninger er regnet fra det tidspunkt, hvor DR træffer beslutning om en konkret plan for ændringer i DRs økonomi. En sådan økonomiplan vil skulle forberedes og udfærdiges bl.a. på baggrund af eventuelle ændringer i DRs rammevilkår som følge af et medieforlig og en ny public service-kontrakt. I det følgende gennemgås de enkelte inddelinger mhp. at redegøre for de enkelte udgiftsposter. Det bemærkes, at særskilte bilag redegør mere detaljeret for vurderingen af variabiliteten i DRs afskrivninger (bilag 4a) samt DRs omkostninger vedr. rettigheder (bilag 4b). 2. Faste omkostninger Faste omkostninger på lang sigt Tabel 2 viser de omkostninger, som er placeret i kategorien faste på langt sigt, dvs. omkostninger der ikke skønnes at kunne reduceres og/eller falde bort inden for 4 år. TABEL 2: DRS FASTE OMKOSTNINGER PÅ LANG SIGT (PBA. 2016) FORDELT PÅ OVERORDNEDE UDGIFTSARTER mio. kr. Heraf forhandling (mio.kr) Afskrivninger Centrale rettighedsaftaler Finansielle nettoomkostninger 25 0 Samlede faste omkostninger på lang sigt De enkelte poster i tabel 2 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende pct. af DRs samlede omkostninger til afskrivninger er placeret i kategorien faste på lang sigt, jf. bilag 4a. Dette er udtryk for et overordnet skøn over, hvor stor en andel af DRs omkostninger til afskrivninger, der ikke vil kunne nedbringes inden for 4 år. Skønnet er dog helt overordnet og baserer sig ikke på konkrete beregninger, da dette vil forudsætte opstillingen af et konkret scenarie for nedbringelse af DRs afskrivninger pct. af DRs samlede omkostninger til centrale rettighedsaftaler er placeret i kategorien faste på lang sigt, jf. bilag 4b. Dette er udtryk for et overordnet skøn over, hvor stor en andel af DRs omkostninger til rettigheder, der ikke vil kunne nedbringes inden for 4 år. Skønnet er dog helt overordnet og baserer sig ikke på konkrete beregninger, da dette vil forudsætte opstilling af et konkret scenarie for nedbringelse af DRs rettighedsomkostninger. Side 4 af 9

31 - Finansielle nettoomkostninger vedrører nettoresultatet af DRs finansielle indtægter og omkostninger, herunder bl.a. renteomkostninger, som ikke vurderes at kunne påvirkes nævneværdigt. Disse omkostninger er især faste pga. DRs lån til finansiering af DR Byen. Det bemærkes, at en stor del af ovenstående omkostninger på intet tidspunkt vil kunne reduceres, hvis DR fortsat skal kunne fungere som Public Service-institution. Faste omkostninger på mellemlang sigt Tabel 3 herunder viser de omkostninger, som er placeret i kategorien faste på mellemlangt sigt, dvs. omkostninger der ikke skønnes at kunne reduceres og/eller falde bort inden for inden for 2 til 4 år. TABEL 3: DRS FASTE OMKOSTNINGER PÅ MELLEMLANG SIGT (PBA. 2016) FORDELT PÅ OVERORDNEDE UDGIFTS- ARTER mio. kr. Heraf forhandling (mio.kr) Sportsrettigheder Centrale rettighedsaftaler Afskrivninger 35 0 Løn mv. vedr. tjenestemænd Bundne produktionsomkostninger Kontraktuelle omkostninger vedr. bygningsdrift Kontraktuelle omkostninger vedr. teknologi Samlede faste omkostninger på mellemlang sigt De enkelte poster i tabel 3 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende. - Sportsrettigheder vedrører DRs omkostninger til visningsrettigheder til sportsbegivenheder, jf. bilag 4b. Sportsrettigheder har ofte en løbetid over flere år, og er påkrævet til en stor del af DRs sportsproduktioner, hvorfor omkostningerne hertil skønnes at være faste inden for 2 til 4 år. Skønnet er dog helt overordnet og baserer sig ikke på konkrete beregninger, da dette vil forudsætte opstillingen af et konkret scenarie for nedbringelse af DRs omkostninger til sportsrettigheder pct. af DRs omkostninger til centrale rettighedsaftaler er placeret i kategorien faste på mellemlang sigt, jf. bilag 4b. Dette er udtryk for et overordnet skøn over, hvor stor en andel af DRs omkostninger til rettigheder, der kan nedbringes inden for 2 til 4 år. Skønnet er dog helt overordnet og baserer sig ikke på konkrete beregninger, da dette vil forudsætte opstillingen af et konkret scenarie for nedbringelse af DRs omkostninger til centrale rettighedsaftaler. 3 DRs lønomkostninger er ikke opført således, at variabiliteten afhænger af en forhandling eftersom DR alene forhandler om antallet af medarbejdere men udelukkende aflønningen af medarbejderne. Side 5 af 9

32 - 10 pct. af DRs omkostninger til afskrivninger er placeret i kategorien faste på mellemlang sigt, jf. bilag 4a. Dette er udtryk for et overordnet skøn over, hvor stor en andel af DRs omkostninger til afskrivninger, der kan nedbringes inden for 2 til 4 år. Skønnet er dog helt overordnet og baserer sig ikke på konkrete beregninger, da dette vil forudsætte opstillingen af et konkret scenarie for nedbringelse af DRs afskrivninger. - Ca. 8 mio. kr. af DRs personalerelaterede omkostninger vedrører tjenestemænd, som har et opsigelsesvarsel på 3 år, hvorfor disse omkostninger vurderes at være faste på mellemlang sigt. - Bundne produktionsomkostninger vedrører produktionsomkostninger, som DR har bundet sig til ifm. indkøb af sportsrettigheder, jf. bilag 4b. Dermed er denne udgiftspost placeret i samme kategori for variabilitet som DRs omkostninger til sportsrettigheder. - Kontraktuelle omkostninger vedr. bygningsdrift dækker over DRs kontraktuelle forpligtelser ift. drift af DRs bygninger, herunder DRs kontrakter med Coor og ISS. DR er bundet af disse forpligtelser i kontraktperioden, hvorfor omkostningerne først kan reduceres og/eller falde bort efter kontraktens udløb. Det bemærkes, at et bortfald af disse omkostninger bl.a. vil medføre, at DRs bygningsmasse forfalder over tid. - Kontraktuelle omkostninger vedr. teknologi dækker over DRs kontraktuelle forpligtelser ift. teknologisk udstyr og distribution af DRs programindhold, herunder omkostninger vedr. streaming, som varierer med forbruget (og dermed forventes at stige i de kommende år). I DRs kontraktuelle forpligtelser indgår ligeledes forpligtelser til at foretage visse minimumsindkøb, fx i DRs kantine. Disse forpligtelser er ikke nødvendigvis omfattet af omkostningerne i tabel 3, da disse ikke i alle tilfælde kan henføres direkte til de pågældende kontrakter. Faste omkostninger på kort sigt Tabel 4 herunder viser de omkostninger, som kan karakteriseres som faste omkostninger på kort sigt, fordi de individuelt skønnes at kunne reduceres og/eller falde bort inden for 1 til 2 år. Side 6 af 9

33 TABEL 4: DRS FASTE OMKOSTNINGER PÅ KORT SIGT (PBA. 2016) FORDELT PÅ OVERORDNEDE UDGIFTSARTER mio. kr. Heraf forhandling (mio. kr.) Øvrige rettigheder vedr. programproduktion Centrale rettighedsaftaler Afskrivninger 35 0 Bygningsrelaterede omkostninger Tilsagn vedr. filmaftaler (udbetalt i 2016) 49 0 Samlede faste omkostninger på kort sigt De enkelte poster i tabel 4 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende. - Øvrige rettigheder vedr. programproduktion vedrører DRs omkostninger til rettigheder ifm. programproduktion, som ikke er omfattet af DRs faste, centrale rettighedsaftaler, jf. bilag 4b. Disse omkostninger vurderes at være mere variable end andre rettighedsomkostninger, da de er koblet mere direkte til programproduktionen. Skønnet er dog helt overordnet og baserer sig ikke på konkrete beregninger, da dette vil forudsætte opstillingen af et konkret scenarie for nedbringelse af DRs øvrige rettigheder vedrørende programproduktion pct. af DRs omkostninger til centrale rettighedsaftaler er placeret i kategorien faste på kort sigt, jf. bilag 4b. Dette er udtryk for et overordnet skøn over, hvor stor en andel af DRs omkostninger til rettigheder, der kan nedbringes inden for 1 til 2 år. Skønnet er dog helt overordnet og baserer sig ikke på konkrete beregninger, da dette vil forudsætte opstillingen af et konkret scenarie for nedbringelse af DRs omkostninger til centrale rettighedsaftaler pct. af DRs omkostninger til afskrivninger er placeret i kategorien faste på kort sigt, jf. bilag 4a. Dette er udtryk for et overordnet skøn over, hvor stor en andel af DRs omkostninger til afskrivninger, der kan nedbringes inden for 1 til 2 år. Skønnet er dog helt overordnet og baserer sig ikke på konkrete beregninger, da dette vil forudsætte opstillingen af et konkret scenarie for nedbringelse af DRs afskrivninger. - Bygningsrelaterede omkostninger vedrører DRs omkostninger til drift og vedligeholdelse af DRs bygningsmasse. Det bemærkes, at et bortfald af disse omkostninger bl.a. vil medføre, at DRs bygningsmasse forfalder over tid. - Tilsagn vedr. filmaftaler vedrører, at DR indgår aftaler om støtte til dansk film, jf. DRs forpligtelse til at støtte dansk film i public service-kontrakten, som løber til og med udgangen af Det angivne beløb er det udbetalte beløb i Side 7 af 9

34 3. Variable omkostninger Som tidligere beskrevet vurderes størstedelen af DRs omkostninger at være forholdsvist variable. Dette skal ses i lyset af en række centrale valg og prioriteringer, hvor DRs efterspørgsel og produktion af programindhold er i centrum for DRs samlede økonomi. Bl.a. understøtter DRs styring og organisering gennem en bestiller-udfører-model samt DRs redaktionelle frihed, at DR altid kan agere agilt og løse public serviceopgaven for samfundet med afsæt i at tilbyde indhold med kvalitet, relevans og perspektivering for den enkelte bruger, jf. bilag 1. Tabel 5 herunder viser de udgiftsposter, som er karakteriseret som variable, da de i udgangspunktet skønnes at kunne reduceres og/eller falde bort inden for et år, hvilket typisk vil være inden for 9 til 12 mdr. TABEL 5: DRS VARIABLE OMKOSTNINGER PÅ KORT SIGT (PBA. 2016) FORDELT PÅ OVERORDNEDE UDGIFTSARTER mio. kr. Heraf forhandling (mio. kr.) Løn, personalerelaterede omkostninger mv Programomkostninger IT mv Administration mv Transport 80 0 Øvrige 10 0 Samlede variable omkostninger De enkelte poster i tabel 5 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende. Det bemærkes, at der inden for de enkelte poster kan være konkrete omkostninger, som ikke er variable indenfor et år. Disse konkrete omkostninger kan imidlertid ikke umiddelbart udskilles, hvorfor alle omkostningerne under de forskellige poster er placeret i kategorien variable omkostninger. - Løn, personalerelaterede omkostninger mv. vedrører primært DRs omkostninger til lønninger af både fastansatte, tidsbegrænset ansatte, freelancere mv. Lønomkostningernes variabilitet afhænger primært af medarbejdernes opsigelsesvarsler. En række medarbejdere i DR har mere end et års opsigelsesvarsel. Dermed er visse dele af DRs omkostninger til løn mv. ikke variable inden for et år. - Programomkostninger vedrører især omkostninger til eksterne producenter ifm. bestilling af programmer til DR samt indkøb af allerede produceret indhold. Visse kontrakter med eksterne producenterne kan imidlertid binde omkostninger udover et år. 4 DRs lønomkostninger er ikke opført således, at variabiliteten afhænger af en forhandling eftersom DR alene forhandler om antallet af medarbejdere men udelukkende aflønningen af medarbejderne. Side 8 af 9

35 - IT mv. vedrører især DRs løbende omkostninger til indkøb, leje mv. af IT-udstyr, software mv. Der vurderes dog at være en vis fasthed i disse omkostninger, da fx omkostninger til licenser kan have en længere bindingsperiode end et år. - Administration mv. vedrører DRs administrative omkostninger, herunder omkostninger til konsulentrådgivning samt porto ifm. indkrævning af licens. DRs omkostninger til opkrævning af licens må antages at være mindre variable, hvis DR fortsat skal indkræve licens. - Transport vedrører DRs omkostninger til transport primært ifm. produktion af programindhold. - Øvrige vedrører bl.a. omkostninger vedr. forsikringer, lytter-/seerundersøgelser samt negative omkostninger vedr. hensættelser. Visse af disse omkostninger fx vedr. forsikringer er ikke variable inden for et år. Side 9 af 9

36 DR 5. januar 2018 Bilag 4a DRs afskrivninger Kulturministeriet har anmodet DR om: En detaljeret kortlægning af DR s af- og nedskrivninger med en gennemgang af hvilke konkrete elementer, der indgår i DR s af- og nedskrivninger. Store dele af DRs faste omkostninger udgøres af anlægsafskrivninger på materielle og immaterielle anlæg. DRs afskrivningsniveau ligger i gennemsnit på 354 mio. kr. i Størstedelen af DRs omkostninger vedr. afskrivninger for 2016 kan inddeles i fire overordnede kategorier, jf. tabel 1. TABEL 1: DRS AFSKRIVNINGER FORDELT PÅ KATEGORIER (MIO. KR. I 2016) Kategori mio. kr. Bygninger og grunde 161 Teknisk udstyr og biler 101 Software 67 Sendenet 25 Total 354 De enkelte poster i tabel 1 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende. - Bygninger og grunde vedrører afskrivninger på DRs bygningsmasse, hvor især DR Byen udgør en stor del af disse afskrivninger. - Teknisk udstyr og biler vedrører afskrivninger på flere projekter herunder bl.a. server- og storageudskiftning samt udstyr og teknik til DRs studier samt DRs bilflåde, herunder både personbiler samt OB-vogne mv. - Software vedrører primært afskrivninger ift. DRs udviklingsprojekter, herunder bl.a. DRs planlægningssystem samt udviklingsprojekter vedr. infrastrukturen omkring DRs hjemmeside mv. - Sendenet vedrører afskrivninger ift. DR-ejet udstyr, som anvendes til distribution af DRs kanaler mv., fx MUX. Side 1 af 3

37 For rent beregningsteknisk at illustrere fastheden i DRs omkostninger vedr. afskrivninger har DR foretaget et simuleret stop for investeringer, herunder reinvesteringer. På den baggrund illustrerer tabel 2 herunder, hvilken afviklingshastighed de enkelte afskrivningstyper indeholder. Hermed ses, at især afskrivninger vedr. bygninger (DR Byen) har en lang afskrivningstid, mens mindre anlæg som fx software og sendenet har kortere udfasningstid. Det skal dog understreges, at der er tale om et simuleret stop for investeringer, som vil medføre, at DRs anlæg vil forfalde, og DR ikke vil kunne løse sine centrale kerneopgaver herunder udsendelse, produktion, redigering mv., hvis disse ikke udskiftes efter behov. Anlæg med kortere afskrivningstider har alt andet lige behov for at blive skiftet ud efter kortere tid, hvilket afskrivningstiden er tilpasset til. TABEL 2: UDFASNING AF DRS AFSKRIVNINGER VED SIMULERET STOP FOR (RE)INVESTERINGER (MIO. KR.) Software Bygninger og grunde Sendenet Tekniskudstyr og biler Total Langt størstedelen af DRs omkostninger til afskrivninger vurderes i udgangspunktet at være faste på langt sigt. DRs omkostninger til afskrivninger vil dog alt andet lige kunne påvirkes af fremtidige prioriteringer vedr. DRs aktivitetsniveau, men DR vil også fremover have behov for at foretage investeringer for at udskifte og vedligeholde DRs anlæg, herunder bygninger, systemer og udstyr. Alternativt vil disse forfalde og ikke kunne anvendes. Det er dog særdeles vanskeligt generelt at beskrive variabiliteten i DRs omkostninger til afskrivninger, da den præcise variabilitet (behov for reinvesteringer) er afhængigt af DRs aktiviteter. På den baggrund er der foretaget en skønsmæssig fordeling af afskrivningsomkostningerne, hvor ca. 80 pct. af DRs omkostninger placeres i kategorien faste omkostninger på langt sigt, 10 pct. placeres som faste omkostninger på mellemlang sigt og de sidste 10 pct. placeres som faste omkostninger på kort sigt. Tabel 3 herunder viser en fordeling af DRs omkostninger til afskrivninger på baggrund af dette skøn. Skønnet er som ovenfor beskrevet behæftet med betydelig usikkerhed og ikke udtryk for konkrete beregninger. Side 2 af 3

38 TABEL 3: VURDERING AF VARIABILITET I DRS UDGIFTER TIL AFSKIRVNINGER Afskrivninger Andel (pct.) mio. kr. i 2016 Fast på lang sigt 80% 283 Fast på mellemlang sigt 10% 35 Fast på kort sigt 10% 35 Variabelt 0% 0 Samlet 100% 354 Side 3 af 3

39 DR 5. januar 2018 Bilag 4b DRs omkostninger vedr. rettigheder Kulturministeriet har anmodet DR om: En kortlægning af DRs udgifter til rettigheder, herunder en vurdering af variabiliteten i udgifterne. Dette notat er opbygget omkring følgende afsnit: 1. Generelt om rettigheder i DR 2. Kollektive aftaler på rettighedsområdet 3. Individuelle rettigheder vedr. programproduktion 4. Samlet skøn for variabilitet 1. Generelt om rettigheder i DR Rettigheder er et helt afgørende element i DRs varetagelse af public service-opgaven, da DR kun kan publicere indhold, som DR har rettigheder til. DR har som udgangspunkt rettigheder til det indhold, som produceres internt i DRs indholdsproducerende direktørområder. Rettighederne hertil er blandt andet sikret gennem DRs overenskomster gældende for ansatte og medvirkende. For så vidt angår DRs eksterne produktioner erhverves der som udgangspunkt rettigheder til disse i kontrakterne med de eksterne producenter. Disse rettigheder kan være tidsbegrænsede, geografisk begrænsede mv. Udover rettigheder til produktioner produceret af eller til DR, har DR behov for en række øvrige rettigheder, som er afgørende for DRs virksomhed. Disse rettigheder vedrører dels en række programspecifikke rettigheder, som DR har behov for i relation til enkeltprogrammer, og dels en række generelle rettigheder, som DR har behov for på tværs af udsendelser. De generelle rettigheder vedrører primært: Musikrettigheder til DRs radiokanaler og tv-produktioner Sportsrettigheder til sportsudsendelser i tv og radio Rettigheder til arkivmateriale Rettigheder til film og udsendelser, der ikke er produceret af eller til DR Side 1 af 5

40 Rettigheder til forskellige elementer af et konkret program DRs samlede omkostninger til rettigheder er opgjort til 402,0 mio. kr. i 2016, heraf 283,6 mio. kr. til generelle rettigheder og 118,4 mio. kr. til programspecifikke rettigheder. Det bemærkes, at DRs omkostninger til rettigheder fastlægges efter en forhandling mellem DR og rettighedshavere. Størstedelen af DRs omkostninger til generelle rettigheder er fastlagt i større, kollektive aftaler med rettighedsorganisationerne KODA, Gramex og Copydan samt i aftaler om rettigheder til sportsbegivenheder. Omkostningerne til de individuelle og programspecifikke rettigheder er koblet direkte til DRs programvirksomhed, og kan således variere betydeligt mellem år. 2. Kollektive aftaler på rettighedsområdet DRs omkostninger til centrale rettigheder udgjorde 283,6 mio. kr. i 2016, jf. tabel 1. TABEL 1: DRS OMKOSTNINGER TIL CENTRALE, KOLLEKTIVE RETTIGHEDER (2016) mio. kr. Større centrale aftaler 222,3 Sportsrettigheder 53,5 Mindre rettighedsaftaler 4,5 Videreudnyttelsesaftaler 3,2 Rettigheder i alt 283,6 Større centrale aftaler DRs omkostninger til større centrale aftaler på 222,3 mio. kr. i 2016 vedrører betalingerne til KODA, Gramex og Copydan. KODA arbejder for at sikre komponister og tekstforfatteres rettigheder og betaling, når deres værker spilles offentligt i Danmark. KODA fordeler dernæst beløbet videre til disse. DRs seneste aftale med KODA udløb ultimo 2014, og DR har siden da været i forhandlinger med KODA om en ny rettighedsaftale. KODA kræver en højere betaling af DR for det nuværende forbrug af musik, men forhandlingerne har ikke ledt til et resultat, og DR og KODA fører derfor en sag i Ophavsretslicensnævnet. Hvis DRs rettighedsbetaling til KODA justeres efter KODA s krav og DRs licensindtægter bliver reduceret med fx 25 pct., vil DRs rettighedsbetaling til KODA fortsat ligge højere end det aktuelle niveau. DR vil ikke kunne operere som public service-virksomhed uden at skulle deklarere rettigheder hos KODA. Gramex varetager interesserne for de udøvende kunstnere (fx sangere, musikere og pladeselskaber) og fordeler DRs betaling videre til disse, når deres værker spilles offentligt i Danmark. Aftalen med Gramex kan opsiges med et års varsel til udløb den 31. december 2018, men DR vil ikke kunne operere som public service-virksomhed uden at skulle deklarere rettigheder til Gramex. Hvis aftalen ikke opsiges ultimo 2018, er DR forpligtet til at betale vederlag til Gramex til og med Side 2 af 5

41 Copydan er en forening, der forvalter ophavsrettigheder for en række rettighedshavere, fx skribenter, film- og tv-producenter, forlag mv. DRs aftale med Copydan vedrører genanvendelse af DRs arkivproduktioner, så DR kan stille en række arkivproduktioner til rådighed for befolkningen. Copydan-aftalen er løbende, og kan opsiges med seks måneders varsel til udløbet af et kalenderår. DR vil dog ikke kunne operere som public service-virksomhed uden at klarere rettigheder hos Copydan. DRs gældende aftaler med KODA, Gramex og Copydan er rundsumsaftaler, og de tilknyttede omkostninger er ikke forbrugsafhængige. DR kan således både øge og reducere sine aktiviteter indenfor rammerne af disse aftaler, uden at dette, alt andet lige, indebærer hverken flere eller færre omkostninger. DR kan i udgangspunktet ikke publicere uden aftalerne med KODA, Gramex og Copydan, da aftalerne er en forudsætning for, at DR kan sende radio- og tv-programmer med færdiglavet dansk musik (KODA og Gramex) eller stille arkivproduktioner til rådighed (Copydan). Det vil fortsat være nødvendigt for DR at fastholde disse aftaler, hvis DR skal være i stand til at producere og distribuere indhold, som det er tilfældet i dag. Såfremt DR udvider eller indskrænker antallet af tv- og radiokanaler betydeligt, vil DR alt andet lige lægge op til, at rettighedsaftalerne genforhandles. DR vil imidlertid ikke ensidigt kunne reducere omkostningerne ifm. disse aftaler, og rettighedshaverne må forventes at ville gå meget langt for at fastholde indtjening fra DR. Det er således meget vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang omkostningerne til disse tre større rettighedsaftaler vil kunne variere og i givet fald inden for hvilken tidshorisont. Overordnet vurderes det imidlertid, at det er vanskeligt at forestille sig et scenarie, hvor DRs aktiviteter ændres så markant, at der kan indgås rettighedsaftaler, hvor de nuværende omkostninger reduceres med mere end maksimalt op til 20 pct. På denne baggrund vurderes 80 pct. (svarende til 177,9 mio. kr.) af DRs omkostninger til større centrale rettighedsaftaler i kategorien faste på lang sigt. De resterende 20 pct. fordeles skønsmæssigt med 10 pct. i hver af kategorierne faste på mellemlang sigt og faste på kort sigt. Sportsrettigheder En væsentlig del af DRs public service-opgave er at samle danskerne om væsentlige og store sportsbegivenheder. Dette ses bl.a. i den politiske beslutning om at etablere den såkaldte sportsliste over begivenheder, som skal vises på tv-kanaler, der lever op til en række krav, herunder at de kan modtages af 90 pct. af de danske husstande, der har tv. DR har ofte indgået et samarbejde med TV2 om at indkøbe rettigheder og sende fra større begivenheder, som optræder på sportslisten. Dette har givet parterne Side 3 af 5

42 mulighed for at rejse den nødvendige finansiering til at erhverve de nødvendige rettigheder for at kunne levere op til intentionerne omkring sportslisten. Sportsrettighederne købes typisk flere år i forvejen og dækker over aftaler for en række forskellige sportsbegivenheder (f.eks. sommer-ol, vinter-ol, VM i fodbold, EM i fodbold, VM i håndbold). Rettighederne købes op til år før en begivenhed finder sted. Omkostningerne varierer fra år til år og er bl.a. betinget af, hvilke større sportsbegivenheder, der finder sted det enkelte år, og hvordan betalingsraterne for en given sportsrettighed falder. Pr. 1. oktober 2017 er DR forpligtet til at betale i alt 156,6 mio. kr. for sportsrettigheder vedr. fremtidige sportsbegivenheder. Det bemærkes dog, at det kan være muligt at videresælge rettighedsforpligtelser til andre aktører. Prisen må dog antages at være væsentligt forringet, hvis DR bliver forpligtet til at videresælge rettighederne, hvilket således vil indebære et tab for DR. De aktuelle restforpligtelser til sportsrettigheder er dermed et øjebliksbillede, som løbende kan ændre sig. DR planlægger aktuelt at afgive bud på rettighederne til flere større fremtidige sportsbegivenheder. DRs restforpligtelser kan derfor i løbet af kort tid stige betragteligt. Sportsrettighederne (53,5 mio. kr. i 2016) vurderes at være faste på mellemlangt sigt, da de vil udløbe gradvist over tid, og samtidig vil DR muligvis kunne videresælge en del af sportsrettighederne (med risiko for tab). Samtidig bemærkes det, at DR i forbindelse med indkøbet af sportsrettigheder har forpligtet sig til at transmittere et vist antal timer fra konkrete sportsbegivenheder. Sælges sportsrettighederne ikke, er DR således forpligtet til at afholde de nødvendige produktionsomkostninger for at kunne leve op til denne transmissionsforpligtelse. Desuden skal det nævnes, at DR i nogle af rettighedsaftalerne forpligter sig til at vise et vist antal sendetimer fra en given sportsbegivenhed. Det indebærer, at DR er forpligtet til at dække produktionsomkostningerne ved disse sportsbegivenheder, også selvom DR skal ophøre med at sende sport. Inden for ovennævnte periode skønnes det, at DR er bundet til at have produktionsomkostninger for ca. 37 mio. kr. på baggrund af DRs visningsforpligtelser ifm. indkøb af rettigheder. Mindre kollektive aftaler samt videreudnyttelsesaftaler. Rettighedsaftalerne med IFPI (producenter og distributører), NCB (tværgående) samt billedkunst-aftalerne (med Copydan) er ikke aktivitetsstyrede og må betragtes som faste på langt sigt. Dog er omkostninger efter aftalen vedrørende forfatterrettigheder (0,2 mio. kr. i 2016) mere aktivitetsstyret, hvorfor denne vurderes at være fast på kort sigt. Herudover har DR indgået videreudnyttelsesaftaler med de fagforbund, som repræsenterer DRs fastansatte medarbejdere og visse freelancemedarbejdere. DR kan ligeledes ikke ensidigt beslutte at reducere disse omkostninger. Side 4 af 5

43 3. Individuelle rettigheder vedr. programproduktion Ud over DRs omkostninger til centrale rettighedsaftaler, som er beskrevet ovenfor, har DR en række individuelle rettighedsomkostninger. Disse individuelle rettighedsomkostninger supplerer de kollektive rettighedsaftaler. At DR har omkostninger til individuelle rettigheder ifm. programproduktion kan enten skyldes, at der er tale om særlige medvirkende (fx dramatikere, instruktører, skuespillere, musikere mv.) eller særligt indholdsmæssigt materiale, som ikke er dækket af de centrale rettighedsaftaler. Og endeligt kan det være den måde, hvorpå DR ønsker at anvende materialet eller de medvirkende, der ikke er dækket af de centrale aftaler. DRs samlede øvrige rettighedsomkostninger vedr. programproduktion udgjorde i ,4 mio. kr. Da disse rettighedsomkostninger i højere grad er knyttet til specifikke programproduktioner og ikke dækket af DRs centrale rettighedsaftaler, vurderes disse omkostninger at være mere variable end DRs omkostninger til centrale rettighedsaftaler. Dog er der fortsat tale om rettighedsomkostninger, som har en vis afviklingstid. Derfor vurderes DRs øvrige rettighedsomkostninger vedr. programproduktion at kunne falde bort inden for 1 til 2 år (faste på kort sigt). Det bemærkes dog, at individuelle rettighedsomkostninger ifm. programproduktionen er en central del af DRs public service-virksomhed. 4. Samlet skøn for variabilitet Som beskrevet ovenfor har DR placeret omkostninger til rettigheder i hver af de fire opstillede kategorier for variabilitet. Tabel 1 sammenfatter disse skøn. Det bemærkes, at placeringen i de forskellige kategorier er behæftet med betydelig usikkerhed. TABEL 2 ÅRLIGE OMKOSTNINGER FORDELT PÅ RETTIGHEDSOMRÅDE OG VARIABILITET (MIO. KR. I 2016) Variable Fast Fast Fast kort sigt mellemlang sigt lang sigt Samlet Relateret til programproduktion 118,4 118,4 Større centrale aftaler 22,2 22,2 177,9 222,4 Sportsrettigheder 53,5 53,5 Mindre rettighedsaftaler 0,2 4,3 4,5 Videreudnyttelsesaftaler 3,2 3,2 Rettigheder i alt 0,0 140,8 75,7 185,4 402,0 Anm.: Omkostningen til sportsrettigheder kan variere meget fra år til år. Side 5 af 5

44 DR 5. januar 2018 Bilag 5 DR Koncerthuset med tilhørende studier mv. Kulturministeriet har anmodet om: En kortlægning af direkte og indirekte udgifter samt indtægter mv. forbundet med DR Koncerthuset med tilhørende studier mv. idet kortlægningen af både direkte og indirekte udgifter samt indtægter baseres på en konkret opgørelse/vurdering. Dette notat besvarer anmodningen. Notatets hovedkonklusioner er sammenfattet i boks 1. BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER DR Koncerthuset er en stor del af DRs samlede musik- og kulturformidling. Omkostningerne til DRs koncerthus var 112,5 mio. kr. i 2016 og indtægterne var 44,2 mio. kr. DRs nettoomkostninger var således 68,3 mio. kr. i DR Koncerthuset fungerer i dag som en integreret del af DR og af DR Byen Koncerthuset anvendes af DRs kor og orkestre ifm. prøver og koncerter mv., af P2- og P8-redaktionerne m.fl., DR Musikariet, men bruges også ifm. optagelse af en række tv-programmer og shows, herunder P3 Guld, Demokratiets Aften, Ph.d. cup mv. Koncerthuset har årligt næsten besøgende til næsten 400 arrangementer. Der er en række gensidige synergier mellem Koncerthuset og resten af DR, som samlet set bidrager til at holde omkostningerne nede. Fx vedr. bygningsdrift og vedlighed, støttefunktioner, produktionsudstyr, sammenhæng til DRs kor og orkestre, eksponering på DRs flader. Notatet er bygget op som følger: 1. Generel beskrivelse af DR Koncerthuset 2. Omkostninger og indtægter for DR Koncerthuset Dette bilag indeholder udelukkende en kortlægning af indtægter og omkostninger for DR Koncerthuset i Kortlægningen omfatter hverken overvejelser om sy- Side 1 af 7

45 nergier, stordriftsfordele mv. eller skøn for omkostninger (varige og engangsudgifter) forbundet med, at opgaven eventuelt skal løses anderledes eller uden for DR. Sådanne overvejelser og skøn fremgår af bilag Generel beskrivelse af DR Koncerthuset DR Koncerthuset er dels en bygning i DR Byen og dels en organisatorisk enhed i direktørområdet DR Kultur. DR Koncerthuset som fysisk struktur huser bl.a. DRs kor og orkestre og dermed faciliteter til ensemblernes prøver, til ensemblernes koncerter og til transmission (tv- og radio) af ensemblernes aktiviteter 1. Ud over DRs kor og orkestre og Koncerthusets egen stab huser DR Koncerthuset også redaktionen for P2/P8 samt Diskoteket. Ekskl. publikumsområder (koncertsalen, studier, foyer mv.) bruger P2/P8, Diskoteket og DRs kor og orkestre rent arealmæssigt (m2) ca. 70 pct. af Koncerthusets lokaler. DR Koncerthuset huser ligeledes Musikariet. Det fremgår af den gældende public service-kontrakt, at: [ ] DR [skal] tilbyde en række aktiviteter på musikområdet, der henvender sig særligt til børn og unge. Dette skal bl.a. ske gennem DR Musikariet, som på tværs af genrer og musikpræferencer tilbyder børn og unge at møde musikken, lære om den og selv tage livtag med den. DR Musikariet, der er forankret i DR Koncerthuset, skal nå børn og unge i hele landet. (s. 9) DR Musikariet samarbejder med skoler, kommuner, regioner og kulturinstitutioner i hele landet og har i 2016 gennemført en lang række arrangementer både i og udenfor DR Koncerthuset. I den forbindelse gør DR Musikariet brug af DRs børneværter og -figurer, der hyppigt optræder ved DR Musikariets arrangementer, fx Rosa fra Rouladegade, Sigurd Barrett, Motormille, Hr. Skæg og Monster fra Ramasjang. Da DRs Kor og Orkestre er fundamentet i Musikariets aktiviteter vil en udskillelse af Musikariet skulle ses i sammenhæng med en udskillelse af DRs Kor og Orkestre. Derfor er Musikariets økonomi trukket ud af DR Koncerthusets økonomi og i stedet lagt til DRs Kor og Orkestres økonomi. DR Koncerthuset råder desuden over flere studier, der anvendes til produktion og udsendelse af både tv og radio. Koncerthuset anvendes også til optagelse af diverse tv-programmer, shows mv. I 2016 havde Koncerthuset 50 DR-arrangementer, der benyttede sig af studier og sale i gennemsnitligt to dage ad gangen. Samlet set er der således en række synergier mellem DR Koncerthuset og den generelle indholdsproduktion i DR. 1 DRs kor og orkestre er ligeledes tilknyttet direktørområdet DR Kultur, men er ikke en del af den organisatoriske enhed DR Koncerthuset i DR Kultur. Side 2 af 7

46 DR Koncerthuset arrangerer uafhængigt af DRs public service-virksomhed koncerter med gæstende og turnerende artister og varetager derudover kommerciel virksomhed med rundvisninger, møde- og konferencevirksomhed samt restaurant, barer, catering mv., der er tilknyttet til DR Koncerthusets øvrige aktiviteter. Dette sikrer blandt andet, at DR Koncerthuset er tilgængeligt og bredt appellerende for befolkningen, og at DR Koncerthusets kapacitet udnyttes bedst muligt og ikke står ubenyttet hen. DR Koncerthuset består organisatorisk af Ledelse og sekretariat, Produktion, Salg og Marketing, Konferencer, Events og Rundvisninger, Koncerter, Musikariet samt Food & Beverages og tæller i alt 45,3 årsværk (ekskl. freelancere) i Opgøres disse årsværk i ansættelsestyper er der pr. 1. september 2017 ansat/tilknyttet 4 chefer (i 2016 var det 6 chefer, hvorfor der indgår 6 chefer i omkostningsberegningerne) samt 115 medarbejdere, heraf 24 fastansatte, 3 TBA 2 -ansatte, 86 timelønnede (bar-, garderobe, billetpersonale mv.) og 2 kontorelever. Der er ingen tjenestemænd under den organisatoriske enhed DR Koncerthuset. Sammenhæng til DR Byen Kortlægningen af aktiviteter og økonomi i DR Koncerthuset tager udgangspunkt i DR Koncerthuset som bygning i DR Byen. Ifm. kortlægningen medtages dog ligeledes den organisatoriske enhed DR Koncerthuset, da aktiviteter i denne enhed er direkte knyttet til Koncerthuset som bygning. Aktiviteter vedr. DRs kor og orkestre er som udgangspunkt ikke taget med i kortlægningen vedr. DR Koncerthuset, da disse kortlægges særskilt. DR Koncerthuset fungerer i det daglige som en integreret del af DR Byen. Der er en række omkostninger til bygningsdrift, som ikke kan adskilles fra DR Byen generelt, fordi Koncerthuset deler en række funktioner med resten af DR Byen, som fx reception og omstilling mv. DR har således eksempelvis facility management kontrakter, som også omfatter DR Koncerthuset. Det gælder bl.a. en kontrakt på rengøring med ISS, på catering ligeledes med ISS og på intern service og sikkerhed med COOR. Der er ligeledes en fælles infrastruktur. Omkostningerne hertil afspejler de stordriftsfordele, som DR på nuværende tidspunkt opnår ved at servicere hele DR Byen inkl. Koncerthuset. Den fælles infrastruktur omfatter bl.a.: - Funktioner der er fuldt integrerede med DR Byen: Abonnementer til fx overfaldsalarmlinjer til politiet og nødradioer til vagterne, reception og omstilling mv. 2 Tidsbegrænset ansættelse. Side 3 af 7

47 - Funktioner der har maskinel afhængighed: Vedligehold af kølecentral, nødstrøm, kloakering, vandforsyning mv. Den maskinelle afhængighed består i, at fx nødstrømsanlægget er placeret i en anden del af DR Byen end koncerthuset ligger, og at nødstrømsanlægget leverer nødstrøm til DR Koncerthuset. Disse maskinelle forhold er dermed en forudsætning for at sikre driften af DR Koncerthuset. - Integrerede IT-systemer herunder ledningsføring, serveradgang og serverrum samt fælles adgangsforhold til bygningerne med adgangskort osv. Aktiviteter i DR Koncerthuset i 2016 I 2016 blev 389 arrangementer afviklet i DR Koncerthuset med et samlet publikumstal på personer. Heraf var 104 arrangementer med DRs kor og orkestre. En del publikummer er faste brugere, hvilket kommer til udtryk ved, at Koncerthuset solgte 2485 abonnementer til koncertserier med DRs kor og orkestre i Disse abonnementer dækker gennemsnitligt billetter og dertil kommer abonnenters merindkøb på billetter årligt. Det betyder, at ca. 1/3 af alle DR SymfoniOrkestrets billetter sælges gennem abonnementer. DR Musikariet er DR Koncerthusets tilbud til børn, unge og familier. I 2016 har DR Musikariet gennemført 103 arrangementer i og uden for DR Koncerthuset. Heraf var 65 arrangementer i DR Koncerthuset. Musikariet havde i 2016 et samlet publikumstal på personer. Heraf var ca publikummer i DR Koncerthuset, mens aktiviteter uden for huset havde ca publikummer. De af arrangementerne som foregik i DR Koncerthuset indgår i opgørelsen af arrangementer i DR Koncerthuset i afsnittet ovenfor. Det samme gør sig gældende for antallet af publikummer. 2. Omkostninger og indtægter for DR Koncerthuset Tabel 1 viser DRs omkostninger og indtægter relateret til DR Koncerthuset. TABEL 1: OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER VEDR DR KONCERTHUSET (MIO. KR) Direkte henførbare Øvrige I alt Omkostninger 40,8 71,7 112,5 Indtægter 44,2 44,2 Nettoomkostninger -3,3 71,7 68,3 Omkostninger Som tidligere beskrevet, huser DR Koncerthuset både aktiviteter, som er knyttet til DRs public service-virksomhed, og aktiviteter knyttet til anden (kommerciel) virksomhed. Side 4 af 7

48 Der medtages ligeledes omkostninger for drift og vedligeholdelse af udenomsarealer. Der er ikke taget konkret stilling til, hvilke udenomsarealer, herunder eksempelvis hvilken andel af parkeringsfaciliteterne, der primært henhører under Koncerthuset. Koncerthusets andel af arealet i DR Byen er anvendt til at estimere drift- og vedligeholdelsesomkostningerne ved udenomsarealerne. Udenomsarealerne ved DR Byen omfatter græsplæner, fortove, pladser og parkeringsfaciliteter til både biler, motorcykler og cykler. Fsva. parkeringspladsen i relation til DR Byen bemærkes det, at der i skrivende stund verserer en sag mellem DR og Københavns Kommune om, hvorvidt terrænparkeringen skal erstattes af parkeringsfaciliteter, der ikke er fritliggende, dvs. opførelse af eksempelvis et parkeringshus. Forlænges DRs nuværende dispensation fra Københavns Kommune til terrænparkering ikke, vil det formentlig være nødvendigt at investere i overdækkede parkeringsfaciliteter, eksempelvis et parkeringshus, hvilket ikke tjener et brugermæssigt formål, men indebærer en væsentlig meromkostning. Da Koncerthusets gæster anvender de nuværende parkeringsfaciliteter, vil der i tilfælde af en udskillelse af Koncerthuset potentielt skulle afholdes en andel af en sådan udgift til et parkeringshus eller lignende af en anden part end DR, da DR ellers vil bekoste anlæg for tredjepart. Af tabel 2 nedenfor fremgår de samlede omkostninger for DR Koncerthuset i En del af omkostningerne kan ifm. opgørelsen direkte henføres til Koncerthuset samt aktiviteterne heri. Herudover har DR foretaget en konkret vurdering af Koncerthusets andel af øvrige omkostninger, som ikke direkte kan henføres specifikt til Koncerthuset. Det bemærkes, at opgørelsen i flere tilfælde således baserer sig på beregningstekniske opgørelser, hvor der anvendes enten kvadratmeternøgler eller medarbejdernøgler for at tilvejebringe den ønskede opgørelse, der fordeler en andel af DRs samlede drift- og vedligeholdelsesomkostninger på DR Koncerthuset. TABEL 2: OMKOSTNINGER VEDR. DR KONCERTHUSET (MIO. KR.) Direkte henførbare Øvrige omkostninger I alt Mio. kr. Produktionsomkostninger 19,0 19,0 DR løn 14,6 14,6 Øvrig løn 9,2 9,2 Arbejdsgiverbidrag 0,4 0,4 Bygningsadministration, herunder vedligehold 2,0 18,8 20,8 Ejendomsskatter 2,7 2,7 Afskrivninger 48,9 48,9 Administrative støtte (økonomi, jura, HR) 1,2 1,2 Musikariet -4,2-4,2 I alt 40,8 71,7 112,5 Side 5 af 7

49 Anm.: Musikariet er trukket ud, da en udskillelse vil skulle ske i sammenhæng med DRs kor og orkestre. De enkelte poster i tabel 2 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende. - Produktionsomkostninger vedrører omkostninger til bl.a. rettigheder, produktionsudstyr, varekøb til restaurant og bar samt markedsføring. - DR løn vedrører lønninger til fastansatte og tidsbegrænsede ansatte i DR Koncerthuset, mens øvrig løn vedrører honorarer og løn til freelancere. Lønningerne vedrører personer, der administrerer aktiviteter i huset, herunder tjenere, foyer- og barpersonale. - Arbejdsgiverbidrag angiver DRs årlige betaling til hhv. barsel.dk, AUB, AFU og AES pr. årsværk i DR Koncerthuset 3. - Bygningsadministration herunder vedligehold vedrører en lang række omkostninger, der er forbundet med administration af bygningen. De største poster er kontorhold og IT, kantinedrift, energiomkostninger, renhold, vedligeholdelse samt løn til personale der vedrører bygningsdriften. Den eneste direkte henførbare omkostning af bygningsdriften er varmeforbruget i bygningen, som måles præcist. De resterende energiomkostninger er skønnet ud fra DRs samlede forbrug. - DR betaler samlede ejendomsskatter for hele DR Byen. Opgørelsen af niveauet for ejendomsskatter for DR Koncerthuset er anslået på baggrund af et skøn for bygningens ejendoms- og grundværdi. - DRs afskrivninger beror sig på udtræk fra DRs anlægskartotek, hvor bygningsafskrivningerne er opdelt pr. segment. De samlede afskrivninger for DR Byen var i mio. kr. Afskrivningerne på DR Koncerthuset bygger på afskrivningerne af det segment som DR Koncerthuset udgør af DR Byen. - DR Koncerthusets vurderede andel af DRs samlede omkostninger til administrative støttefunktioner er fastlagt ud fra DR Koncerthusets andel af de samlede driftsudgifter. Denne nøgle er herefter anvendt på udgifterne til administrative støttefunktioner. De vurderede andele af ikke-henførbare omkostninger er opdelt på bygningsdrift, ejendomsskatter og administrative støttefunktioner. Ejendomsskatterne er ikkevariable på kort sigt/mellemlang sigt. Bygningsadministration og administrative støttefunktioner overlapper med DRs generelle bygningsdrift og brug af administrative støttefunktioner. 3 AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), AFU (Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede) og AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) Side 6 af 7

50 Indtægter Af tabel 3 nedenfor fremgår de samlede indtægter for DR Koncerthuset. Indtægterne er alle direkte henførbare, dvs. der er ikke opgjort øvrige indtægter eller anvendt fordelingsnøgler. TABEL 3: INDTÆGTER VEDR. DR KONCERTHUSET 2016 (MIO. KR.) Direkte henførbare Øvrige indtægter I alt Mio. kr. Øvrige arrangementer (konferencer, events mv.) 16,8 16,8 Billetindtægter 13,2 13,2 Barsalg 8,0 8,0 Øvrige indtægter 6,4 6,4 Produktionstilskud og fonde 2,3 2,3 Musikariet -2,5-2,5 I alt 44,2 44,2 Anm.: Musikariet er trukket ud, da en udskillelse vil skulle ske i sammenhæng med DRs kor og orkestre. De enkelte poster i tabel 3 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende. - Øvrige arrangementer vedrører primært konferencer og events, men også garderobe, barsalg og restaurant tilhørende disse arrangementer. - Billetindtægter vedrører indtægter fra koncerter og arrangementer. Billetindtægter til ensemblernes koncerter indgår ikke i DR Koncerthusets indtægter, men i stedet i indtægterne for DR Kor og Orkestre, jf. bilag 6. - Barsalg vedrører indtægter fra salg af drikkevarer ved alle DR Koncerthusets arrangementer, herunder arrangementer som kor og orkestre deltager i. - Produktionstilskud og fonde vedrører indtægter fra diverse fonde mv. til aktiviteter, som DR Koncerthuset afholder. - Øvrige indtægter vedrører bl.a. indtægter fra gebyrer ved billetsalg og kontrollører fra turnekoncerter. Side 7 af 7

51 DR 5. januar 2018 Bilag 6 DRs kor og orkestre Kulturministeriet har anmodet om: En kortlægning af direkte og indirekte udgifter samt indtægter mv. forbundet med DRs kor og orkestre idet kortlægningen af både direkte og indirekte udgifter samt indtægter baseres på en konkret opgørelse/vurdering. Dette notat besvarer anmodningen. Notatets hovedkonklusioner er sammenfattet i boks 1. BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER DRs kor og orkestrer har en lang tradition for formidling af kor- og orkestermusik Omkostningerne til DRs kor og orkestre var 167,2 mio. kr. i 2016 De blev modsvaret af indtægter for 37,2 mio. kr. Integrationen af kor, orkestre og formidling i et samlet mediehus fremmer formidlingen af den klassiske musik fx i programmer som Den klassiske musikquiz DRs kor og orkestre når ud til en stor del af befolkningen. I 2016 medvirkede DRs kor og orkestre i 352 tv-udsendelser med ca. 2,1 mio. seere og 135 radioudsendelser med ca lyttere DRs kor og orkestre gennemførte mere end 300 koncerter og aktiviteter, heraf 154 uden for Koncerthuset i koncertsale, kirker mv. i hele landet. Notatet er bygget op som følger: 1. Generel beskrivelse af DRs kor og orkestre 2. Omkostninger og indtægter til DRs kor og orkestre Dette bilag indeholder udelukkende en kortlægning af indtægter og omkostninger for DRs kor og orkestre i Kortlægningen omfatter hverken overvejelser om synergier, stordriftsfordele mv. eller skøn for omkostninger (varige og engangsudgifter) forbundet med, at opgaven eventuelt skal løses anderledes eller uden for DR. Sådanne overvejelser og skøn fremgår af bilag 13. Side 1 af 8

52 1. Generel beskrivelse af DRs kor og orkestre Det fremgår af den gældende public service-kontrakt, at: DR [skal] drive følgende kor og ensembler: DR Symfoniorkestret, DR Big Bandet, DR Koncertkoret, DR Vokalensemblet og DR Pigekoret. (s. 8) [ ] DR skal tilstræbe, at så mange koncerter med DRs ensembler i Koncerthuset som muligt gøres tilgængelige på minimum ét af DRs medier. (s. 9) 1.1 Generelt om DRs kor og orkestre DRs kor og orkestre består af orkestrene DR SymfoniOrkestret og DR Big Band og korene DR VokalEnsemblet og DR KoncertKoret, DR PigeKoret samt DR Korskolen. DR ejer endvidere musikernes instrumenter samt et nodearkiv, som alene benyttes af DRs kor og orkestre. Nodearkivet er det største orkestrale og arrangementsmæssige arkiv i Danmark, og arkivets noder udlånes til øvrige nationale symfoniorkestre og big bands. DRs kor og orkestre optræder i en række sammenhænge og på forskellige kanaler og platforme i DR. DR1, P4 og P8, og i særdeleshed DRK og P2, sender nyproducerede programmer med DRs kor og orkestre. I 2016 blev der udsendt 138 timers tv 1 med programmer, hvor DRs kor og orkestre medvirkede. På P2 blev der sendt ca. 600 timers radioprogrammer 2, som var centreret omkring musik med DRs kor og orkestre. Af de på P2 årligt udsendte timers digital og FM-radio udgør musikken og formidlingen af DRs Kor og Orkestre en bærende og integreret del af det samlede indhold på kanalen. Nedenstående tabel 1 viser en skønnet fordeling af sendetiden på tværs af kor og orkestre i TABEL 1: DRS KOR OG ORKESTRES MEDVIRKEN PÅ RADIO OG TV Radio TV DR SymfoniOrkestret alene og sammen med DRs Kor 68 pct. 57 pct. DRs Kor 23 pct. 23 pct. DR Big Band 10 pct. 20 pct. I alt 100 pct. 100 pct. I tillæg til ovenstående medvirker DRs kor og orkestre ligeledes i andre sammenhænge i DR, herunder bl.a.: - I samarbejde med DR Sporten har DR PigeKoret sunget superligasange med et Facebook-reach på ca brugere. 1 Inkl. genudsendelser. 2 Inkl. genudsendelser. Side 2 af 8

53 - DR Big Band spiller i Cirkus Summarum på DR Ramasjang og live forskellige steder i hele landet. - DR SymfoniOrkestret spiller for 1,3 mio. seere i DRs Store Juleshow. - Den Klassiske Musikquiz formidler den klassiske musik på DR1 og DR K og er udviklet i samarbejde med DR SymfoniOrkestret. DRs kor og orkestre benytter en stor del af Koncerthusets kontorer, øverum og koncertsalene og studierne. Ser man bort fra publikumsområderne (koncertsalen, studier, foyer mv.) anvender DRs kor og orkestre arealmæssigt over 50 pct. af Koncerthusets kontorer, øverum, arkivrum, mødelokaler mv. Huslejeudgiften for anvendelsen af de lokaler som DRs Kor og Orkestre anvender i dag vurderes at have en værdi svarende til 10,5 mio. kr. årligt. Derudover er der en række synergier mellem Koncerthuset og DRs kor og orkestre. Bl.a. forestår DR Koncerthuset billetsalg og markedsføring af DRs kor og orkestres aktiviteter. DRs kor og orkestre bruger ligeledes Koncerthusets facilitetsplanlægning samt planlægningssystem. I DRs kor og orkestre var der i 2016 tilknyttet 154,5 årsværk (ekskl. freelancere). Musikerne og sangerne er ansat på meget forskellige vilkår. Tabel 2 nedenfor viser en oversigt over antal ansatte personer og vilkår fordelt på de forskellige kor og orkestre, herunder fastansatte og ansatte med tidsbegrænset ansættelse (tba). TABEL 2: ANSATTE I KOR OG ORKESTRE Chefer Fastansatte tba Særlige ansættelsesforhold DR SymfoniOrkestret 0 95 (45) 20 0 DR Big Band DR VokalEnsemblet DR KoncertKoret Produktion og ledelse 4 32 (1) 3 0 I alt (46) Anm.: Tjenestemænd fremgår i kolonnen med fastansatte i parentes. Alle tal er pr. september Gennemsnitslønningerne er således også pr. september 2017 og er beregnet ud fra det faktiske antal ansatte og ikke den givne normering i orkestret/koret. DRs kor og orkestre har en lang tradition for kor- og orkestermusik af højeste kvalitet, og dækker som nationalensembler hele landet. DR har siden sin grundlæggelse i 1925 formidlet koncerter og levende musik. DR SymfoniOrkestret blev oprettet samtidig med DR, og siden er DRs øvrige ensembler kommet til. DRs kor og orkestre består i dag af følgende ensembler: DR SymfoniOrkestret indtager en særlig rolle i DR og i dansk musikmiljø som fyrtårn for dansk klassisk musik. Orkesteret har de senere år opnået stærk international anerkendelse og med italienske Fabio Luisi som chefdirigent tiltrækker orkestret førende gæstekunstnere fra hele verden. Side 3 af 8

54 DR VokalEnsemblet er kernen i DRs professionelle kor med 18 sangere, som alle kan optræde som solister. Koret har vundet en række internationale priser for sine indspilninger af bl.a. ny dansk og nordisk musik, og koret turnerer flittigt i hele Danmark, hvor sangerne bl.a. deltager i workshops med lokale amatørkor. Sammen med DR KoncertKoret er sangerne en fast del af DRs store symfoniske kor- og orkesterværker. DR KoncertKoret er naturligt knyttet til DR SymfoniOrkestret, men optræder også på egen hånd, og flere danske komponister har skrevet musik specielt til DR KoncertKoret. Det store kor på 74. sangere gør det muligt at løfte de helt store kor- og orkesterværker inden for alle klassiske genrer og epoker. DR Big Band er toneangivende i det danske jazzmiljø og præsenterer i dag nogle af jazzverdenens store ikoner og frontløbere, introducerer nye talenter og inspirerer komponister og arrangører over hele landet. Siden starten i 1964 har bandet været internationalt anerkendt og har samarbejdet med jazz ens største internationale navne. DR PigeKoret holder nutidigt og med talent den danske sangskat levende. Etableret i 1938 består koret af 50 unge piger i alderen år. Sammen med chefdirigent Phillip Faber repræsenterer DR PigeKoret ofte Danmark ved officielle begivenheder i ind- og udland, og koret er bredt kendt i hele befolkningen for sine nyskabende fortolkninger af den danske sang, bl.a. i koncertrækken Din Danske Sang. DR Korskolen består af 300 børn og unge i DR SpireKoret (6-8 år), DR BørneKoret (9-11 år) og DR JuniorKoret (12-15 år). Siden 2001 har DR Korskolen dannet en musikalsk fødekæde af kor lige fra tidlig skolealder og op til de unge sangere i DR PigeKoret. Korskolen udgør dermed grundstammen i DRs talentudvikling og pædagogiske arbejde med børn og unge. Med DR Musikariet 3 og DR Korskolen bringer DR børn fra hele landet tættere på musikken med koncerter, workshops og pædagogiske tilbud på tværs af genrer. Med projektet Ind i musikken er skoleelever blevet introduceret til symfonisk musik i DR Koncerthuset eller andre store koncertsale. DR Musikariet understøttes af DRs kor og orkestre, og vil ikke kunne videreføres alene. I tilknytning hertil driver DR et omfattende nodearkiv, der betjener DRs kor, orkestre og redaktioner med opførelsesmaterialer, noder, partiturer mv. DRs kor og orkestre dækker genremæssigt bredt og sikrer, at DR når ud til flere brugere med et varieret tilbud af kor- og orkestermusik. Ensemblerne hører alle hjemme i DRs Koncerthus, understøtter hinanden og fungerer på denne måde som et samlet hele. Hvis fx DRs kor og orkestre udskilles, vil det ikke for DR være meningsfuldt at fortsætte med at drive korskolen og Musikariet. 3 DR Musikariet hører organisatorisk hjemme under DR Koncerthuset, men behandles her i udskilningsanalysen vedrørende DRs kor og orkestre, idet Musikariet hænger sammen med DRs kor- og orkestervirksomhed, og idet DR ikke vil drive Musikariet i en situation, hvor DR ikke længere har kor og orkestre. Side 4 af 8

55 Det forhold, at DR driver en række kor og orkestre giver en række fordele, herunder: - Med DRs historiske forpligtelse til at drive kor og orkestre er den klassiske musik og den danske sang blevet en integreret og markant del af DRs udsendelsesvirksomhed på alle platforme. - DR erhverver i kraft af ansættelsesforholdet, engagementet og overenskomster med musikerne og sangerne ret til at vise og afspille de værker og præstationer, der frembringes eller er frembragt som led i ansættelsesforholdet eller under engagementet på alle måder. Herved har DR mht. musikerne og sangerne meget frie visningsmuligheder til alle optagelser med DRs kor og orkestre. Der kendes ikke til lignende orkestre i Danmark, hvor dette er en mulighed. Ved sammenlignelige orkestre og kor aftales og betales udsendelsesrettigheder fra gang til gang. - DR kan opføre, udsende og udgive musik, spillet med nodearkivets egne noder uden at betale nodeleje eller udsendelsesrettigheder. Da DR råder over så omfattende et arkiv, er DRs kor og orkestres udgifter til nodeleje og udsendelsesrettigheder forholdsvis begrænsede. - DR har via EBU (European Broadcasting Union) adgang til at udveksle DR koncertoptagelser med andre europæiske broadcastere og deres radiofonier. Udvekslingen eksponerer såvel DRs kor og orkestre i udlandet såvel som danske seere og lyttere for musik fra andre radiofonier. DR sender årligt 130 koncerter fra EBU svarende til 260 timers sendetid. 1.2 DRs kor og orkestre i 2016 Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over aktiviteter, hvor DRs kor og orkestre medvirkede i TABEL 3: AKTIVITETER MED DRS KOR OG ORKESTRE Aktiviteter heraf uden for DR Koncerthuset 154 Live-publikummer heraf DR SymfoniOrkestret heraf DR VokalEnsemblet & DR KoncertKoret solo heraf DR Big Band heraf DR PigeKoret & DR Korskolen heraf musikere fra DR i mindre formationer/andre konstellationer TV-udsendelser 352 Radioudsendelser 4 Over 135 Seerere til TV-programmer 2,1 mio. Lyttere til radioprogrammer på P2 5 Over Anm.: Tal for publikum ved aktiviteter uden billetsalg er skønnet, hvorfor antallet af live-publikum fremgår i runde tal. 4 Kun en del af udsendelserne er pt. opgjort 5 Kun en del af udsendelserne er pt. opgjort Side 5 af 8

56 Som det fremgår havde DRs kor og orkestre i 2016 ca live-publikummer. Heraf havde ca personer købt billetter via DR Koncerthusets billetsalg. De resterende ca personer har enten overværet en koncert, som var gratis og ikke krævede billet, eller har deltaget i et arrangement, hvor en ekstern part forestod billetsalget. I disse tilfælde er publikumstallet skønnet af de arrangementsansvarlige. Samlet set så 2,1 mio. personer i 2016 programmer på tv, hvor DRs kor og orkestre medvirkede 6. Over personer har hørt en eller flere koncerter med DRs kor og orkestre på P2 i Øvrige kanaler er ikke opgjort. 2. Omkostninger og indtægter der kan henføres til DRs kor og orkestre Tabel 4 viser DRs omkostninger og indtægter relateret til DRs kor og orkestre i TABEL 4: OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER VEDR DRS KOR OG ORKESTRE i 2016 Mio. kr. Direkte henførbare Øvrige I alt Indtægter 37,2-37,2 Omkostninger 163,3 4,0 167,2 Nettoomkostninger 126,1 4,0 130,1 Anm.: Det bemærkes, at DRs kor og orkestre i 2016 modtog engangsmidler på i alt 5,68 mio. kr. til produktioner i Ovenstående omkostningsniveau afspejler dette og giver derfor ikke et billede, der en-til-en kan oversættes til andre år end DRs kor og orkestre beskæftiger sangere og musikere. Som tidligere beskrevet ejer DR ligeledes musikernes instrumenter samt et nodearkiv. Da det udelukkende er DRs kor og orkestre, der anvender instrumenter og nodearkiv, indgår disse ligeledes i kortlægningen. Omkostninger vedr. bygningen, som DRs kor og orkestre anvender til arrangementer mv. (DR Koncerthuset), er ikke medtaget. Dog er der medtaget billetindtægter fra public service-aktiviteterne med DRs kor og orkestre i DR Koncerthuset. Opgørelserne viser omkostninger og indtægter fordelt på de enkelte kor og orkestre. Der er dog ligeledes en række tværgående omkostninger og indtægter, som ikke kan henføres til de enkelte enheder, og som derfor er opgjort samlet. 2.1 Omkostninger Tabel 5 viser omkostningerne til DRs kor og orkestre. Størstedelen af omkostningerne kan henføres direkte til kor og orkestre. Herudover har DR foretaget et beregningsteknisk skøn af kor og orkestrenes samlede andel af omkostningerne til de administrative støttefunktioner, som ikke direkte kan henføres til DRs kor og orkestre. 6 Defineres som unikke personer der har set minimum 5 sammenhængende minutter af programmet. 7 10,7 % af den danske befolkning i aldersgruppen 12+ har hørt en eller flere af koncerterne i Side 6 af 8

57 Omkostningerne for Koncertkoret og VokalEnsemblet er opgjort samlet idet sangerne i VokalEnsemblet også indgår i Koncertkoret. Særlige satsninger dækker over en række tværgående projekter hvor sangere og musikere fra flere af DRs kor og orkestre deltager. TABEL 5: OMKOSTNINGER FORDELT PÅ DRS KOR OG ORKESTRE (MIO. KR.) Direkte henførbare Øvrige Symfoniorkestret Koncertkoret og VokalEnsemblet Big Bandet Pigekoret og Korskolen Særlige Tværgående satsninger omkostninger I alt Fællesomkostninger DR løn 58,1 13,6 6,3 0,0 0,2 16,1 94,3 Produktionsomkostninger 7,7 0,9 2,1 2,8 5,6 2,0 21,1 Øvrig løn 18,6 1,9 4,6 1,6 5,3 0,5 32,5 Arbejdsgiverbidrag 1,3 1,3 Afskrivninger på instrumenter 0,6 0,6 Forsikringer på instrumenter 0,3 0,3 Administrative funktioner 4,0 (økonomi, jura, HR) Markedsføring mv. 8,9 8,9 IT-system 0,0 0,0 Musikariet 4,2 4,2 I alt 84,4 16,4 13,1 4,4 11,0 34,0 163,3 4,0 Anm.: Det bemærkes, at DRs kor og orkestre i 2016 modtog engangsmidler på i alt 5,68 mio. kr. til produktioner i Ovenstående omkostningsniveau afspejler dette og giver derfor ikke et billede, der en-til-en kan oversættes til andre år end Omkostningerne til Musikariet er lagt til DR Kor og Orkestres økonomi, da Musikariet i et udskillelsesscenarie hører sammen med DRs kor og orkestre. De enkelte poster i tabel 5 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende. - DR løn vedrører lønninger til fastansatte og tidsbegrænsede ansatte i DRs kor og orkestre. - Produktionsomkostninger vedrører omkostninger til rettigheder, produktionsudstyr, noder, vedligeholdelse af instrumenter mv. - Øvrig løn vedrører bl.a. honorarer og løn til freelancere, solister, dirigenter mv. Dvs. løn til personer som ikke er fastansat i DR. - Arbejdsgiverbidrag angiver DRs årlige betaling til hhv. barsel.dk, AUB, AFU og AES pr. årsværk i DRs kor og orkestre 8. - Afskrivninger på instrumenter vedrører de årlige afskrivninger på instrumenterne, som ejes af DR. Nogle instrumenter afskrives der ikke på grundet en vurdering om stigende værdi. - Forsikringerne vedrører forsikringspræmien på instrumenterne. - Den vurderede andel af DRs samlede omkostninger til administrative støttefunktioner (økonomi, jura, HR), som kan henføres til DRs kor og orkestre er fastlagt ud fra områdets andel af de samlede driftsudgifter. Denne nøgle er herefter anvendt på omkostningerne til administrative støttefunktioner. - Omkostningerne til markedsføringen vedrører markedsføringen af arrangementer som kor og orkestre deltager i. Derudover vedrører markedsføringen selve 8 AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), AFU (Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede) og AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) Side 7 af 8

58 DR Koncerthuset og arrangementer med public service-indhold som ikke er med DRs kor og orkestre. Det er DR Koncerthuset der udfører markedsføringen. - DRs kor og orkestre anvender det digitale planlægningssystem OPAS til planlægning af korenes og orkestrene aktiviteter. Systemet koster kr. årligt og afregnes centralt. Derudover investerer DRs kor og orkestre løbende i udviklingen af OPAS. Omkostninger til udvikling indgår i produktionsomkostningerne i tabel 5 ovenfor. 2.2 Indtægter DRs kor og orkestre har indtægter fra billetsalg til koncerter, men er samtidig afhængig af finansiering fra DRs andel af licensmidlerne. Til koncerter, der foregår uden for DR Koncerthuset, er der i visse tilfælde billetsalg gennem Koncerthusets billetsystem, og indtægterne vil indgå i billetindtægterne nedenfor. Hvis ikke DR, men en anden part, står for billetsalget, vil koret eller orkestret i visse tilfælde få et honorar for at gennemføre koncerten. Dette honorar vil i så fald indgå under øvrige indtægter nedenfor. TABEL 6: INDTÆGTER FORDELT PÅ KOR OG ORKESTRE (MIO. KR) Af Tabel 6 fremgår indtægterne for DRs kor og orkestre. Indtægterne er alle direkte henførbare, og der er således ikke opgjort øvrige indtægter eller anvendt fordelingsnøgler. Symfoniorkestret Koncertkoret og Big Pigekoret og Særlige Tværgående I alt VokalEnsemblet Bandet Korskolen satsninger indtægter Billetindtægter 18,3 1,3 2,1 2,3 3,2 0,0 27,2 Produktionstilskud 0,3 0,0 0,1 1,8 0,0 0,5 2,7 og fonde Øvrige indtægter 0,6 0,4 3,1 0,4 0,3 0,0 4,8 Musikariet 2,5 2,5 I alt 19,2 1,7 5,3 4,5 3,5 3,0 37,2 Anm:. Indtægterne til Musikariet er lagt til DRs kor og orkestres økonomi, da Musikariet i et udskillelsesscenarie hører sammen med DRs kor og orkestre. De enkelte poster i tabel 6 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende. - Billetindtægter dækker over salg af billetter til DRs kor og orkestres arrangementer. Indtægter fra billetsalget tæller både billetter solgt til koncerter i DR Koncerthuset og koncerter afholdt på andre lokationer, hvor DR har billetindtægter. - Indtægter fra produktionstilskud og fonde dækker primært over indtægter fra fonde som fx A.P. Møller Fonden, der støtter konkrete indsatser. - Øvrige indtægter dækker bl.a. over royaltyindtægter og andre orkesterindtægter, fx koncerthonorarer. Side 8 af 8

59 DR 5. januar 2018 Bilag 7 DRs dramaproduktion på tværs af kanaler Kulturministeriet har anmodet DR om: En kortlægning af direkte og indirekte udgifter samt indtægter mv. forbundet med DRs dramaproduktion på tværs af kanaler, idet kortlægningen af både direkte og indirekte udgifter samt indtægter baseres på en konkret opgørelse/vurdering. Dette notat besvarer anmodningen. Notatets hovedkonklusioner er sammenfattet i boks 1. BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER DR havde i 2016 omkostninger til internt og eksternt produceret drama på tværs af kanaler for ca. 206 mio. kr. og eksterne indtægter for ca. 58 mio. kr. DRs omkostninger og indtægter til dramaproduktion svinger betydeligt mellem årene. Opgørelsen for 2016 er således et øjebliksbillede og ikke udtryk for et gennemsnitsniveau eller et normalt år. DR sendte i timers nyproduceret dansk drama på tv, produceret internt i DR bestående to sæsoner af "Bedrag", "Ditte og Louise", "Den anden verden" og "Kanonkongen Freja". DR sendte yderligere 26 timers nyproduceret dansk tv-drama produceret eksternt og 32,5 timers internt produceret ny dansk radiodrama. DRs dramaproduktioner bidrager væsentligt til DRs public service-opgave bl.a. ved at formidle relevante samfundsemner som politik (i Borgen) og tro (Herrens Veje) mv. Søndagsdramaserierne på DR1 har samtidigt over en lang årrække kunnet samle mere end en mio. seere på tværs af befolkningen. DRs dramaserier er danske i personskildringer og emnefelt, men er samtidigt internationalt anerkendt og et markant dansk brand udadtil i verden. Forbrydelsen fra 2008 er eksempelvis solgt til visning til ca. 150 lande samt til remake, og Borgen er ligeledes solgt til visning verden over. Notatet er bygget op som følger: 1. Generel beskrivelse af dramaproduktion i DR 2. Omkostninger og indtægter, der kan henføres til dramaproduktion på tværs af kanaler Dette bilag indeholder udelukkende en kortlægning af indtægter og omkostninger for DRs dramaproduktioner i Kortlægningen omfatter hverken overvejelser Side 1 af 9

60 om synergier, stordriftsfordele mv. eller skøn for omkostninger (varige og engangsudgifter) forbundet med, at opgaven eventuelt skal løses anderledes eller uden for DR. Sådanne overvejelser og skøn fremgår af bilag Dramaproduktion i DR Dramaproduktionen i DR skal leve op til DRs public service-forpligtelse i forhold til dansk dramatik. Det fremgår af den gældende public service-kontrakt, at: DR skal i kontraktperioden årligt i gennemsnit sende minimum 20 timers nyproduceret dansk dramatik i tv og 30 timers nyproduceret dansk dramatik, der primært stilles til rådighed i et digitalt lydunivers på nettet. DR skal desuden have fokus på børnedramatik. (s.8) [ ] Ved dansk dramatik skal forstås dansk produceret dramatik. Satireserier, skuespil samt film, herunder spillefilm samt kort- og dokumentarfilm som DR økonomisk har engageret sig i, er ikke omfattet af definitionen. (s.19) Størstedelen af det tv-drama, der sendes på hovedkanalen DR1, produceres internt i DR. Størstedelen af omkostningerne til DRs interne produktioner disponeres imidlertid i det eksterne marked. Derudover får DR også produceret tv-drama af eksterne producenter. For så vidt angår radio-drama har DR frem til og med 2016 produceret indhold internt. Med virkning fra 2017 har DR besluttet at udlægge radio-dramaproduktioner til eksterne producenter. Tabel 1 viser de direkte omkostninger til egenproduktion af drama i årene samt et foreløbigt estimat for Som det fremgår er der betydelig variation i omkostningerne fra år til år. DR har generelt færre omkostninger til drama end SVT og NRK, som begge delvist har udskilt dramaproduktion. TABEL 1: DIREKTE OMKOSTNINGER TIL EGENPRODUKTION AF DRAMA I (MIO. KR) År Interne produktioner Eksterne produktioner I alt ,9 120,6 217, ,5 51,5 218, ,6 44,1 161, ,1 16,9 190, (estimat) 167,9 48,6 216,5. Anm.: Tabellen indeholder direkte omkostninger, der direkte kan henføres til dramaproduktion skiller sig ud fra de øvrige år ved at have en større ekstern produktion end intern produktion. Det skydels serien 1864, som blev produceret eksternt og 2015 viser ligeledes en større ekstern produktion end Det skyldes produktionen af serien Broen (III), som blev co-produceret med SVT. Arbejdsgiverbidrag er ikke indregnet. Side 2 af 9

61 DR indgik i oktober 2017 en aftale med de øvrige nordiske lande om en strategi for mere nordisk kvalitetsdrama. Med aftalen er det besluttet, at øge antallet af coproduktioner i de kommende år med henblik på at stille mere og bedre drama til rådighed for brugerne. Generelt om DR Drama DRs interne dramaproduktion varetages hovedsageligt men ikke udelukkende af produktionsenheden DR Drama, som organisatorisk er placeret i direktørområdet DR Kultur. DR Dramas primære leverance er to årlige sæsoner søndagsdramaserier til DR1 (ca. ti episoder i hver sæson), en julekalender hvert andet år samt radiodrama. Derudover producerer DR Drama hverdagsdrama og satire mv. Børnedrama produceres hovedsageligt af B&U under direktørområdet DR Danmark (i Aarhus) eller eksternt. Produktion af drama i DR kan generelt både ske internt eller ved bestilling hos eksterne produktionsselskaber. Dette notat omhandler hele DRs dramaproduktion med fokus på DR Drama, der står for langt størstedelen af dramaproduktionen i DR. Mens programhandlen i DR i hovedreglen foregår løbende, hvor programmer aftales og afregnes for et år ad gangen, modtager DR Drama en mere fast rammebevilling fra programmidlerne. Baggrunden herfor er, at dramaproduktioner typisk løber over længere tid. Dette indebærer et behov budgetsikkerhed flere år frem i tiden. Niveauet for bevillingen aftales typisk internt i DR for en periode på fem år ad gangen. DR har en intern dramaproduktion med DR Drama som omdrejningspunkt. Dette understøtter og muliggør bl.a.: - planlægning i et langsigtet perspektiv både hvad angår public service-budskaber og temaer, og hvad angår økonomi. - planlægning af flere på hinanden følgende sæsoner, hvilket gør produktionerne billigere, da første sæson typisk kræver flest udviklingsressourcer ifm. udvikling og opstart. - synergieffekter, bl.a. muligheden for brug af faciliteter og støttefunktioner, som alt andet lige giver lavere omkostninger. - et stærk, fagligt miljø, der giver større råderum ift. at arbejde med uprøvede talenter og talentudvikling i et længere perspektiv inden for alle fagdiscipliner. Side 3 af 9

62 - fordelagtige visningsrettigheder i forhold til drama produceret eksternt eller indkøbt. Det har betydning for DRs mulighed for at sende, genudsende og stille drama til rådighed for streaming. - et stærkt fokus på public service-indhold i et marked, hvor der mange steder er fokus på mere kommercielt indhold. DR Drama er kontinuerligt i gang med flere sideløbende produktioner, som er på forskellige stadier (udarbejdelse af manuskript, optagelse, redigering mv.). Som følge heraf varierer DR Dramas produktionsomkostninger fra år til år. Omkostninger (og indtægter) i 2016, som er udgangspunktet i dette notat, er således ikke udtryk for et fast årligt niveau, jf. også tabel 1. Tabel 2 viser DR Dramas egenproducerede drama sendt i årene (førstegangsvisninger). TABEL 2: DR DRAMAS EGENPRODUCEREDE DRAMA VIST FØRSTE GANG I År Serie Afsnit Producent Kanal Seertal* (tusinder) 2013 Borgen III 10 DR Drama DR Broen II 10 Co-produktion DR1 934 Rytteriet II 8 DR Drama DR Arvingerne I 10 DR Drama DR Bankerot I 8 DR Drama DR1 397 Tidsrejsen 24 DR Drama DR Yallahrup Færgeby 5 DR Drama DR Arvingerne II 7 DR Drama DR Ditte & Louise I 8 DR Drama DR1 403 Broen III 10 Co-produktion DR1 857 Mord uden grænser 8 Co-produktion DR (The Team) Bankerot II 8 DR Drama DR2 116 Mens vi presser citronen 5 DR Drama DR2 152 Rytteriet III 4 DR Drama DR2 45 Fra kolonimagt til 8 DR Drama DRK 42 kolonihavemagt 2016 Bedrag I 10 DR Drama DR Bedrag II 10 DR Drama DR Ditte & Louise II 8 DR Drama DR1 296 Den anden verden 24 DR Drama DR1 707 Rytteriets jul 4 DR Drama DR2 283 Kanonkongen Freja 8 DR Drama Ramasjang 46 Side 4 af 9

63 Anm: Der er stor variation i seertallene, hvilket i vid udstrækning skyldes forskelle i production value (kvalitet) og sendetidspunkter. Serierne Borgen, Arvingerne, Bedrag og Broen (dansk/svensk-sproget) er søndagsdramaserier. De øvrige serier er sendt på andre tidspunkter. * Seertal opgøres pr. afsnit som det antal seere, der har set mindst fem minutter af det pågældende afsnit. Her fremgår gennemsnittet for samtlige afsnit i hver serie/sæson. DR Drama beskæftigede i ,9 fastansatte årsværk samt 28,4 årsværk, der enten var ansat tidsbegrænset (TBA) eller timelønnede, jf. tabel 3. De fastansatte medarbejdere udgør kernen i DR Drama, og arbejder typisk på tværs af produktioner eller mere langsigtet med planlægning mv. TBA- og timeansatte er typisk tilknyttet en specifik, igangværende produktion og hentes ind fra produktionsmiljøet. TABEL 3: ANSATTE I DR DRAMA I 2016 (ANTAL ÅRSVÆRK) Fastansatte 28,9 - heraf ledelse og ledelsesassistent 2,7 - heraf radiodrama 6,4 - heraf tv-drama 19,8 TBA-ansatte 13,7 Timelønnede 14,7 I alt 57,3 Drama i 2016 I 2016 sendte DR 40 timers nyproduceret dansk drama på tv, produceret internt i DR og yderligere 26,1 timers nyproduceret dansk drama produceret eksternt bl.a. Klassen, som bestod af 71 afsnit og blev sendt på DR Ultra. Derudover sendte DR 1.047,3 timers genudsendelser af dansk drama produceret internt i DR og yderligere 623,2 timers genudsendelser af dansk drama produceret eksternt. De 40 timers internt nyproduceret dansk drama bestod bl.a. af dramaserien Bedrag, som blev sendt på DR1 i to sæsoner af hver 10 afsnit, Ditte & Louise sæson 2, som bestod af otte afsnit og blev sendt på DR1 i efteråret, julekalenderen Den anden verden, som bestod af 24 afsnit og blev sendt på DR1 samt Kanonkongen Freja i otte afsnit, som blev sendt på DR Ramasjang. 1 DR sendte hertil 32,5 timers nyproduceret dansk dramatik i radio og på nettet, produceret internt i DR af DR Drama, som bestod af i alt 14 dramaserier af varierende længder og to situationskomedier. Det bemærkes, at de produktioner, som er publiceret i 2016, ikke nødvendigvis indgår i produktionsomkostningerne for 2016, da de kan være produceret i tidligere år, ligesom at andre produktioner, end dem der er publiceret i 2016, indgår i produktionsomkostningerne for Det bemærkes, at der i public service-redegørelsen 2016 er opgivet 32 timers tv-dramatik i 2016 og ikke 40,8 timer. Det skyldes forskelle i opgørelsesmetoder. Side 5 af 9

64 DRs dramaproduktioner leverer et væsentligt bidrag til DRs public service-opgave bl.a. ved at formidle relevante samfundsemner som politik (i Borgen), familieliv (i Arvingerne) og tro (Herrens Veje) mv. Søndagsdramaserierne på DR1 har samtidigt over en lang årrække kunnet samle mere end en mio. seere på tværs af befolkningen. DRs nyproducerede tv-dramatik når bredt ud til i alt 79 pct. af danskerne 2. DRs dramaserier er danske i personskildringer og emnefelt, men er samtidigt internationalt anerkendt og et markant dansk brand udadtil i verden. Forbrydelsen fra 2008 er eksempelvis solgt til visning til ca. 150 lande samt til remake i USA, og Borgen er ligeledes solgt til visning verden over. 2. Omkostninger og indtægter der kan henføres til dramaproduktion i DR Tabel 4 viser DRs omkostninger og indtægter relateret til DRs dramaproduktion. TABEL 4: INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER TIL INTERN OG EKSTERN DRAMAPRODUKTION, TV OG RADIO (MIO. KR.) Direkte henførbare Øvrige I alt Indtægter 57,5 57,5 Omkostninger 190,8 15,6 206,4 Nettoomkostninger 133,3 15,6 148,9 Kortlægningen beskriver DRs indtægter og omkostninger ifm. dramaproduktion i Kortlægningen omfatter således ikke eksempelvis beregninger af, i hvilket omfang niveauet for disse omkostninger og indtægter er påvirket af synergier, stordriftsfordele mv. På tilsvarende vis omfatter kortlægningen ikke en opgørelse af omkostninger (både varige og engangsudgifter) forbundet med, at opgaven eventuelt skal løses anderledes eller uden for DR. Omkostninger Det fremgår af public service-redegørelsen for 2016, at omkostningerne til formålet (dansk) dramatik og fiktion i 2016 udgjorde ca. 300 mio. kr. Kategoriseringen på formål er baseret på det fælles danske kategorisystem som igen er baseret på EBUs (European Broadcasting Union) standarder. Opgørelsen indeholder både direkte omkostninger og teknisk fordelte omkostninger (overhead, faciliteter mv.). Medieformålet omfatter både egne nyproduktioner, indkøb af dansk drama og fiktion til visning og den støtte til dansk film, som DR er forpligtet til, jf. den gældende public service-kontrakt (260 mio. fordelt over kontraktperioden, dvs. i gennemsnit 65 mio. kr. årligt). Opgørelsen rummer således mere og andet end DRs nyproduktion af dramaserier. 2 Opgørelsen er foretaget ud fra en standardmetode. 79 pct. af danskerne så således mindst fem minutter af en DR dramaserie i Side 6 af 9

65 Det lægges i det følgende til grund, at der med DRs dramaproduktion på tværs af kanaler menes både DRs interne og eksterne egenproduktion af dansk drama til tv, radio og net, men ikke indkøb af færdigproduceret drama til visning, filmstøtte mv. Omkostninger Tabel 5 viser omkostningerne til dramaproduktion i DR i TABEL 5 OMKOSTNINGER TIL INTERN OG EKSTERN DRAMAPRODUKTION I DR I 2016, TV OG RADIO (MIO. KR) Direkte henførbare Øvrige I alt Eksterne produktioner 16,9 16,9 Interne produktioner 173,9 15,6 189,5 DR Drama - tv 153,1 153,1 Løn til medarbejdere i DR* 31,8 31,8 Løn afholdt i markedet (aflønning af freelancere, skuespillere mv.) 85,9 85,9 Produktionsomkostninger i DR 0,6 0,6 Produktionsomkostninger afholdt i markedet 34,0 34,0 Arbejdsgiverbidrag** 0,8 0,8 Øvrige afdelinger i DR*** 9,1 9,1 DR Radiodrama 11,7 0,7 12,4 Afskrivninger af studier i DR 0,1 0,1 Drift studier 0,6 0,6 Afskrivninger kontorer i DR 0,2 0,2 Afskrivninger Drama udstyr 3,7 3,7 Afskrivninger andet udstyr 0,6 0,6 Afskrivning biler 1,3 1,3 Leje af studier uden for DR Byen 3,6 3,6 Administration og støttefunktioner 4,6 4,6 Markedsføring 0,3 0,3 DRs Dramaproduktion i alt 190,8 15,6 206,4 DR Drama i alt 164,7 15,6 180,4 Heraf tv-drama 153,1 14,9 168,0 Anm: Der er betydelig variation i omkostningsniveauet fra år til år herunder fsva. eksternt producerede dramaproduktioner. * Omkostningen dækker over årsværk i DR Drama samt omkostninger til medarbejdere lånt fra andre afdelinger i DR, engangsvederlag og overtidsbetaling mv. ** Arbejdsgiverbidrag angiver DRs betaling til hhv. barsel.dk, AUB, AFU og AES. *** I 2016 havde andre afdelinger end DR omkostninger til dramaproduktion for 9,1 mio. kr. Det vurderes, at disse omkostninger i 2016 finansierede ca. 7,5 årsværk. Som tidligere beskrevet, er der variation i omkostningerne til dramaproduktion fra år til år. Som det fremgår af tabel 5, havde DR en relativt stor andel af intern produktion i 2016, hvoraf en væsentlig del af omkostningerne imidlertid afholdes i det eksterne marked, jf. også tabel 7. Fsva. kolonnen øvrige omkostninger bemærkes følgende: - Afskrivninger er opgjort i en række underkategorier og dækker over skønnede omkostninger til de tv-studier i DR Byen, en række øvrige mindre studier, afskrivninger på udstyr, DR Dramas vognpark samt kontorområder. - Leje af studier uden for DR Byen og drift og vedligehold af studier i DR Byen dækker over omkostninger til leje af studier uden for DR Byen samt Side 7 af 9

66 energiomkostninger til de to studier i DR Byen, som primært anvendes af DR Drama. - Administration og støttefunktioner dækker over den vurderede andel af DRs samlede omkostninger til administrative funktioner, som kan henføres til dramaproduktion. Omkostningerne er fastlagt ud fra områdets andel af de samlede driftsudgifter. Denne nøgle er herefter anvendt på omkostningerne til administrative støttefunktioner. - Markedsføring dækker over omkostninger, der er brugt på fx trailers og radiospots. Disse omkostninger opgøres i DR ikke på konkrete programmer eller medieformål, hvorfor der her er tale om et skøn. Indtægter DRs dramaproduktion finansieres ikke udelukkende af licensmidlerne, men også af en række andre indtægter, jf. tabel 6. TABEL 6: INDTÆGTER TIL INTERN OG EKSTERN DRAMAPRODUKTION I DR I 2016 (MIO. KR.) Direkte henførbare Øvrige Nordvisionsfonden* 37,2 37,2 DR Drama 34,9 Øvrige DR-afdelinger 2,3 Co-produktionsmidler, fonde, royalties mv. 9,3 9,3 Salg** 11,0 11,0 I alt 57,5 57,5 I alt * Nordvision er et samarbejde mellem de nordiske public service-virksomheder (DR, NRK, SVT, Yle, RUV, KNR, KVF, UR og SR) med henblik på at styrke public service i Norden. Nordvision har tilknyttet en fond, Nordvisionsfonden, som modtager indtægter fra kabeldistribution af tv-programmer fra medlemmerne. Fondens midler er opdelt pr. land og fordeles af den nationale public service-virksomhed. Kun medlemmer af Nordvision kan ansøge om støtte, men gerne i samarbejde med en ekstern producent. DR har valgt at prioritere størstedelen af de samlede midler til dramaproduktion. ** Indtægten fra salg er opgjort som en nettoindtægt. Ligesom det er tilfældet med omkostningerne til dramaproduktion, er der variation i indtægterne fra år til år. DRs dramaproduktioner sælges til visning i andre lande, til remake og som DVD mv. Det bemærkes, at indtægterne fra salg fordeles dels til DR Drama, dels til rettighedshavere og dels dækning af omkostninger i DR Salg, som varetager salget og skal finansieres af salgsindtægterne. Derudover har DR Salg et årligt overskudskrav, der fungerer som et bidrag til nyproduktioner i DR. Overskuddet fra salget skal således gå ubeskåret til nye public serviceproduktioner. I tabel 6 er nettoindtægten opgjort, dvs. overskuddet fra salg af drama, når omkostninger og rettighedsbetalinger er fratrukket. Side 8 af 9

67 Som det fremgår af tabel 6, modtager DR en ekstern finansiering til dramaproduktion. Eksempelvis var ca. 42 pct. af omkostningerne til Bedrag I og Bedrag II finansieret af eksterne indtægter. Udgifter i det private marked DR udlagde i 2016 dramaproduktioner for ca. 16,9 mio. kr. Som tidligere beskrevet har niveauet for DRs udlægning været væsentligt højere i tidligere år, og niveauet forventes ligeledes at være højere i I DRs interne dramaproduktioner anvender DR også det eksterne marked i vid udstrækning. Som det fremgår af tabel 7, som viser DR Dramas omkostninger til tvdrama i 2016 gik i alt ca. 123,5 mio. kr., svarende til ca. 74 pct. af omkostningerne videre til markedet i form af honorar til skuespillere, instruktører, teknikere mv. Det er således kun en mindre andel af omkostningerne til intern dramaproduktion i DR Drama ca. en fjerdedel som går til lønninger og produktionsomkostninger mv. i DR. Disse omkostninger inden for DR muliggør en organisering af dramaproduktionen i DR med DR Drama som omdrejningspunkt, der som tidligere beskrevet har en række fordele, herunder både økonomisk og i forhold til DRs public serviceopgave. TABEL 7: FORDELING AF DR DRAMAS OMKOSTNINGER TIL TV-DRAMA INDEN FOR DR/UDEN FOR DR I 2016 (MIO. KR) Inden for DR Uden for DR Produktionsomkostninger 0,6 34,0 Rettigheder 6,7 Produktionsmaterialer og teknisk udstyr 9,7 Rejse- og transportomkostninger 5,9 Øvrige 11,7 Løn 31,8 85,9 Freelancere 38,1 Udsendelseshonorarer 6,8 Skuespillere 14,3 Instruktører 2,5 Rettighedshonorarer 4,6 Eksterne produktionsmedarbejdere 18,5 Øvrige 1,2 Arbejdsgiverbidrag 0,8 Øvrige omkostninger (jf. tabel 5) 11,3 3,6 I alt 44,5 123,5 Internt/eksternt samlet 168,0 Anm. Øvrige omkostninger vedrører udgifter til faste faciliteter i DR. Side 9 af 9

68 DR 5. januar 2018 Bilag 8 DRs ni distrikter Kulturministeriet har anmodet DR om: En kortlægning af direkte og indirekte udgifter samt indtægter mv. forbundet med DRs ni distrikter idet kortlægningen af både direkte og indirekte udgifter samt indtægter baseres på en konkret opgørelse/vurdering. Dette notat besvarer anmodningen. Notatet er bygget op som følger: 1. Generel beskrivelse af DRs ni distrikter 2. Direkte og øvrige omkostninger og indtægter forbundet med DRs ni distrikter 3. Sammenfatning BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER DRs ni distrikter sikrer journalistik fra og til hele Danmark DRs distrikter er vigtige for, at DR er forankret og tæt på borgerne i hele landet. Distrikterne leverer regional journalistik, der er henvendt til borgerne i forskellige dele af landet på P4, og bidrager til DRs landsdækkende nyheder på tv, radio og net. DRs omkostninger til DRs ni distrikter udgjorde ca. 201 mio. kr. i DRs distrikter producerer årligt timers regional radio, og er hver uge i kontakt med flere end 2,7 mio. danskere på P4. 34 pct. af P4s lyttere bruger ikke andre af DRs tilbud. 1. DRs ni distrikter Det fremgår af medieaftalen for (S, DF, V, EL, LA, SF og K) fra juni 2014, at: DR skal styrke den regionale dækning, så den afspejler mangfoldigheden i de forskellige dele af landet, herunder på kulturområdet (s. 3) [ ] Side 1 af 9

69 Da aftaleparterne ønkser en styrkelse af DR s regionale dækning, jf. ovenfor, forudsættes DR s regionale enheder friholdt ved udmøtningen af effektiviseringskravet (s. 4) Det fremgår endvidere af den gældende public service-kontrakt, at: DR skal tilbyde følgende radiokanaler: [ ] P4 en kanal med bredt programudbud, regional forankring og nyheder (s. 4) [ ] DR skal styrke den regionale dækning, så den afspejler mangfoldigheden i de forskellige dele af landet, herunder på kulturområdet. DR skal drive regional radioprogramvirksomhed. (s. 12) Med DRs distrikter er DR til stede i hele landet. Fra ti adresser fordelt over hele Danmark fra Aabenraa til Aalborg og fra Rønne til Esbjerg - er DRs distrikter hver uge i kontakt med flere end 2,7 mio. danskere på P4, der er hovedkanalen for DRs regionale journalistik. Distrikterne har en afgørende betydning for DRs evne til at spejle og samle befolkningen på tværs af landsdele såvel som sociale, kulturelle, økonomiske og politiske skel i samfundet. Distrikternes stærke regionale forankring giver DRs brugere unik adgang til historier, mennesker og kilder, der kan fortælle om både fællesmængder og forskelle på tværs af landet. Udover at spejle befolkningen og hverdagslivet i hele Danmark på de regionale radioflader, løfter DRs distrikter en afgørende opgave i forhold til at sikre, at nyhedsjournalistikken på DRs landsdækkende platforme bringer perspektiver fra hele landet. DRs distrikter spiller en central rolle for DRs landsdækkende nyhedsproduktion. Distrikterne producerer dagligt nyhedshistorier med regionalt udgangspunkt men med relevans for alle borgere uanset bopæl eller regionalt tilhørsforhold. Det sker i form af distrikternes nyhedsproduktion til landsdækkende nyhedsflader som fx tv-avisen, radioavisen og dr.dk. Distrikternes primære platform, P4, er Danmarks ubetinget største radiokanal med en lytterandel i 2016 på 35,9 pct. Til sammenligning er P3 landets næstsstørste radiokanal med en lytterandel på 15,7 pct., mens P1 indtager tredjepladsen med en lytterandel på 6,8 pct. Boks 1 beskriver lyttersammensætningen for P4 i Side 2 af 9

70 BOKS 1: HVEM LYTTER TIL P4? Flere end 2,7 mio. lyttede til P4 hver uge i 2016 og og i 2017 har lyttertallene været over 3 mio. I gennemsnit lytter en P4-lytter til radio 123 min. dagligt Lige mange kvinder og mænd lytter til P4 og lyttere i alle aldre lytter med P4 favner et bredt udsnit af den danske befolkning. De fleste P4-lyttere har en erhvervsuddannelse, men både de kortuddannede og personer med en mellemlang uddannelse er solidt repræsenteret i P4 s lytterfordeling De erhvervsaktive lyttere står for størstedelen af den samlede lytning på P4, mens pensionisterne udgør lidt mindre end hver fjerde P4-lytter P4 lyttes af borgere fra hele landet DRs distrikter og den regionale journalistik DRs distrikter er fordelt på ti adresser rundt om i landet, og beskæftiger samlet 280 årsværk, hvoraf langt størstedelen er journalister. 1 Hovedkanalen for DRs ni distrikter er P4. Hvert distrikt producerer en regional morgenflade (P4 Morgen) fra kl og en regional eftermiddagsflade (P4 Eftermiddag) fra kl , der tager afsæt i regionale nyheder og øvrige begivenheder målrettet brugerne i de ni forskellige områder af Danmark, som distrikterne deler landet i. P4 Morgen og P4 Eftermiddag er blandt de mest lyttede programmer på P4. På hverdage sender hvert distrikt 11 daglige, regionale nyhedsudsendelser og i weekenderne seks daglige, regionale nyhedsudsendelser. DRs distrikter sendte tilsammen flere end 650 regionale nyhedsudsendelser hver uge i Boks 2 beskriver distrikternes samlede radioproduktion i tal. BOKS 2: DISTRIKTERNES RADIOPRODUKTION I TAL (2016) DRs distrikter producerer årligt timers radio. Det svarer til knapt 80 timers nyproduktion hver dag. Hvert distrikt producerer årligt timers regional radio på P4, inkl. regionale nyheder DRs distrikter producerer 86 pct. af P4 s samlede nyproducerede sendetimer DRs distrikter producerer 88 pct. af P5 s samlede nyproducerede sendetimer På hverdage sender hvert distrikt 11 daglige, regionale nyhedsudsendelser på P4 I weekender sender hvert distrikt 6 daglige nyhedsudsendelser på P4 Den tværgående afdeling DR Landsproduktion er organisatorisk forankret i DRs distrikter og arbejder på tværs af disse. DR Landsproduktion indgår også i kortlægningen. 1 DR Syd har to adresser, hhv. i Aabenraa og i Esbjerg Side 3 af 9

71 DR Landsproduktion producerer dels radioprogrammer til P4s landsdækkende flade (bl.a. Formiddag på 4 eren og Den lille forskel ) og dels selvstændige nyhedshistorier med særligt fokus på de store velfærdsdagsordener, som de opleves uden for hovedstaden. DR landsproduktions databaseredaktion producerer desuden data og andet materiale, der understøtter den regionale journalistik i de enkelte distrikter. Distrikterne, herunder DR Landsproduktion producerer derudover en række af de signaturprogrammer, som kendetegner den landsdækkende del af P4s flade, herunder Mads & Monopolet, Uhørt og Formiddag på 4 eren. I alt producerer DRs distrikter 86 pct. af P4 s samlede nyproducerede sendetimer. BOKS 3: DE MEST LYTTEDE PROGRAMMER PÅ P4 I 2016 * 1. P4 Morgen ( lyttere pr. uge) 2. Mads og Monopolet ( lyttere pr. uge) 3. P4 Eftermiddag ( lyttere pr. uge) 4. Uhørt ( lyttere pr. uge) 5. Badabing Show ( lyttere pr. uge)** 6. Formiddag på 4'eren ( lyttere pr. uge) *Cafe Hack er udeladt af oversigten. Cafe Hack blev produceret af SK Productions for DR frem til 1. marts **Badabing Show produceres af eksternt produktionsselskab DRs distrikter producerer også dagligt indhold til nettet og sociale medier, herunder Facebook. Distrikterne er i 2015 tilført digitale ressourcer som led i en strategisk styrkelse af den digitale journalistik i DRs distrikter der afspejler, at DRs regionale indsats skal udvikle sig i takt med brugernes ændrede medievaner. Styrkelsen af den digitale regionale journalistik i DRs distrikter har skabt øget brugerinvolvering og givet brugerne flere indgange til det regionale indhold. DRs trafikorganisation er forankret i DRs distrikter for at sikre bedst mulig dækning af trafikken i hele landet. Trafikcentrene er placeret i hhv. København, Odense og Aarhus, hvorfra brugerne opdateres på trafikken i deres område. Trafikorganisationens primære kanal til brugerne er P4, men DRs trafikmeldinger kan via RDS høres i bilen uanset hvilken kanal, der lyttes til. DRs distrikter afholder hvert år events og andre arrangementer, som har til formål at styrke den opsøgende dialog med borgerne. Det sker bl.a. gennem initiativer som I Sandhedens Tjeneste, hvor skoleelever besøgte redaktionerne hos DR Fyn og DR Midt & Vest for at lære om kildekritik, digitale nyheder og fake news. Derudover er DR også regionalt i dialog med borgerne i regi af de ti regionale dialogfora som er forankret omkring DRs distrikter. 2 2 DR Syd har to dialogfora: Et i Aabenraa og et i Esbjerg. Side 4 af 9

72 DRs distrikter i Aarhus, Vejle, Næstved, København og Bornholm producerer ligeledes til P5, der er en landsdækkende radiokanal målrettet danskere over 60 år. De nævnte distrikter producerede i timers radio til P5, hvilket svarer til 88 pct. af P5s samlede nyproducerede sendetimer. Generelt om DRs distrikter DRs distrikter, inkl. P5 og DR Landsproduktion, ledes af en tværgående distriktschef, der har det overordnede ansvar for hele området. Hvert distrikt samt DR Landsproduktion ledes af en redaktionschef. I alt er der ansat ti redaktionshefer i DRs distrikter, med reference til den tværgående distriktschef. Distrikterne beskæftiger 280 medarbejdere ekskl. freelanceere, heraf 239 fastansatte, 7 TBA 3 -ansatte, 6 timelønnede, 28 journalistpraktikanter. Hertil beskæftiger DRs distrikter ca. 30 freelancere. Tabel 1 giver et overblik over DRs distriker samt årsværk fordelt på de forskellige lokationer. TABEL 1: DRS DISTRIKTER OG LOKATIONER I 2016 Distrikt Antal årsværk Lokation DR København 31,6 DR Byen, København DR Sjælland 23,0 Næstved DR Østjylland 32,0 DR Aarhus DR Fyn 33,1 Odense DR Bornholm 20,4 Rønne DR Syd 33,4 Aabenraa Esbjerg DR Midt og Vest 27,0 Holstebro DR Trekanten 20,8 Vejle DR Nordjylland 26,4 Aalborg P5 DR Byen, DR Aarhus, 6,7 Næstved og Vejle DR Landsproduktion 16,1 DR Aarhus, Aarhus Øvrige, herunder ledelse 10,1 I alt 280,5 Anm: Opgørelsen af eksklusiv freelancere. Readktionen i Esbjerg tæller 2 personer. Seks af DRs distrikter råder over egne bygninger (herunder DR Syd der har adresse i både Aabenraa og Esbjerg), mens tre distrikter deler adresse med øvrige DR-afdelinger. DR Nordjylland deler adresse med DRs videnskabsafdeling i Aalborg, DR Viden. DR København har adresse i DR Byen, og DR Københavns trafikredaktion har 3 Tidsbegrænset ansættelse. Side 5 af 9

73 lejet sig ind i Trafiktårnet i København, der huser bl.a. Vejdirektoratet og Banedanmark. Endelig har DR Østjylland adresse hos DR Aarhus. DR Aarhus er DRs næststørste mediehus. Foruden at huse distriktet, DR Østjylland, står DR Aarhus ligeledes for at producere en lang række programmer til DRs kanaler og platforme. Alle DRs distrikter (med undtagelse af DR Trekanten og DR København) stiller radiostudier og tv-gennemstillingsstudier til rådighed, når kilder fra alle dele af landet medvirker i fx tv-avisen eller andre programmer på landsdækkende flader. 2. Omkostninger og indtægter der kan henføres til DRs ni distrikter Tabel 2 viser DRs omkostninger og indtægter relateret til DRs distrikter TABEL 2: OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER TIL DRS NI DISTRIKTER (MIO. KR.) Direkte henførbare Øvrige I alt Indtægter Omkostninger 179,9 23,2 203,0 Nettoomkostninger 179,9 23,2 203,0 Kortlægningen beskriver DRs omkostninger og indtægter ifm. distrikterne i Kortlægningen omfatter således ikke eksempelvis beregninger af, i hvilket omfang niveauet for disse omkostninger og indtægter er påvirket af synergier, stordriftsfordele mv. På tilsvarende vis omfatter kortlægningen ikke en opgørelse af omkostninger (både varige og engangsomkostninger) forbundet med, at opgaven eventuelt skal løses anderledes eller uden for DR. Omkostninger Se samlede omkostninger for DRs distrikter i 2016 fremgår af tabel 3. Størstedelen af omkostningerne kan direkte henføres til DRs distrikter. Herudover har DR foretaget en konkret vurdering af distrikternes andel af øvrige omkostninger, som ikke direkte kan henføres specifikt til DRs distrikter. I den forbindelse baseres opgørelsen på skøn, hvor der anvendes enten kvadratmeternøgler eller personalenøgler for at tilvejebringe den ønskede opgørelse. Side 6 af 9

74 TABEL 3: OMKOSTNINGER VEDR. DRs NI DISTRIKTER OG DR LANDSPRODUKTION I 2016 (MIO. KR.) Direkte henførbare Øvrige I alt Produktionsomkostninger 9,9 9,9 DR løn 141,3 141,3 Øvrig løn 25,5 25,5 Arbejdsgiverbidrag 2,0 2,0 Afskrivninger på distriktsbygninger 0,7 0,7 Ejendomsskatter, inkl. andel i DR Byen og DR Aarhus 0,5 0,1 0,6 Bygningsadministration og vedligehold 18,2 18,2 Administrative funktioner (økonomi, jura, HR) 4,8 4,8 I alt 179,9 23,2 203,0 De enkelte poster i tabel 2 herover gennemgås og uddybes kort i det følgende. - Produktionsomkostninger vedrører omkostninger til bl.a. rettigheder, køb og leje af produktionsudstyr, IT, forplejning, transport, varekøb mv. Produktionsomkostningerne kan synes relativt lave, hvilket skyldes, at distrikterne som udgangspunkt ikke laver tv-programmer, og dermed heller ikke har omkostninger til scenografi, rekvisitter og lignende. Hvert distrikt har egne produktionsfaciliteter, hvilket beskrives nedenfor. - DR løn vedrører lønninger til fastansatte og tidsbegrænsede ansatte i DRs distrikter inkl. ulempebetaling, feriegodtgørelse og lignende. - Øvrig løn vedrører honorarer og løn til freelancere. - Arbejdsgiverbidrag angiver DRs årlige betaling til hhv. barsel.dk, AUB, AFU og AES pr. årsværk i distrikterne 4. - Afskrivninger vedrører distrikternes bygninger for så vidt angår de bygninger, hvor kostprisen ikke allerede er fuldt afskrevet. Ejendomsværdien af bygningerne ses nedenfor. - Ejendomsskatter er opgjort hhv. for de distrikter, der ligger uden for DR Byen og DR Aarhus, samt for distrikternes andel af ejendomsskatten i DR Byen og andel af ejendomsskatten i DR Aarhus. Der er således sondret mellem de direkte henførbare omkostninger og øvrige omkostninger. - Bygningsadministration og vedligehold vedrører en lang række omkostninger, der er forbundet med administration af DRs distrikters bygninger. De største poster er kontorhold og IT, husleje, energiomkostninger, renhold, 4 AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), AFU (Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede) og AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) Side 7 af 9

75 kantinedrift, vedligeholdelse samt løn til personale der vedrører bygningsdriften. Den direkte henførbare omkostning af bygningsdriften er varmeforbruget i bygningerne, som måles præcist. De resterende energiomkostninger er skønnet ud fra DRs samlede forbrug. - DRs distrikters vurderede andel af DRs samlede omkostninger til administrative funktioner er fastlagt ud fra DRs distrikters andel af de samlede driftsudgifter. Denne nøgle er herefter anvendt på omkostningerne til administrative funktioner. Det bemærkes, at musik indgår som en væsentlig del af indholdet på P4. DR betaler via DRs centrale rettighedsaftaler for, at DR kan afspille musik på DRs kanaler/platforme. Omkostningerne er dog ikke opgjort, da det ikke kan opgøres, hvor stor en del af DRs rettighedsudgifter, der specifikt kan henføres til P4. Det bemærkes, at værdien af de distriktslokationer, som DR ejer, ekskl. DR Byen og DR Aarhus, skønnes at udgøre ca. 51,5 mio. kr. Derudover lejer flere af DRs distrikter lokaler. I tabel 4 fremgår hvert distrikt, den geografiske placering samt hvorvidt ejendommen er ejet eller lejet af DR. TABEL 4: EJER/LEJER-FORHOLD FOR DRS NI DISTRIKTER OG DR LANDSPRODUKTION, 2016 DRs distrikter Lokation Ejer/lejer DR København DR Byen, København Ejer DR Sjælland Næstved Ejer DR Østjylland DR Aarhus, Aarhus Ejer DR Fyn Odense Ejer DR Bornholm Rønne Ejer DR Syd Aabenraa Ejer Esbjerg Lejer DR Midt og Vest Holstebro Lejer DR Trekanten Vejle Lejer DR Nordjylland Aalborg Lejer DR Landsproduktion DR Aarhus, Aarhus Ejer For så vidt angår produktionsfaciliteterne i distrikterne, er disse som nævnt ikke indregnet i ovenstående opgørelse over omkostningerne. Nogle af faciliteterne ligger i DRs anlægskartotek, mens andre er fuldt afskrevne eller driftsførte ved indkøb. Såfremt indkøbet har været under DRs minimumsgrænse for anlægsinvesteringer på kr. driftsføres investeringen i indkøbsåret, og registerers derfor ikke som et anlægsaktiv. Side 8 af 9

76 Da det ikke er muligt at medtage den eksakte restværdi af produktionsfacililiteterne er de i stedet oplistet nedenfor. Listen dækker alle ni distrikter. Produktionsfaciliteter: - To fuldt udstyrede radiostudier med plads til gæster - Nyhedsstudie Radioavisen - Gennemstillingsstudier (pånær DR København og DR Trekanten) - Nyhedsredigering tv (Adobe Premium) [Kan det skrives mere sigende?] - Indtalingsstudie (1-2 stk.) - Redaktionsbiler - FM-sendevogne - Rygsæksendere - Tv-sendevogne Indtægter DRs distrikter er fuldt ud finansierede af DRs andel af licensmidlerne. Der er derfor ikke opgjort indtægter, der direkte kan henføres til DRs distrikter eller øvrige indtægter, der kan knyttes hertil. Side 9 af 9

77 DR 5. januar 2018 Bilag 9 Udgifter til indkøb af film, serier, dokumentar, drama samt programkoncepter Kulturministeriet har anmodet om: En kortlægning af udgifter til indkøb af film, serier, dokumentar, drama samt programkoncepter mv. opdelt på oprindelseslande og medieformål (fx dokumentar, underholdning og fiktion) Dette notat besvarer anmodningen. Notatets hovedkonklusioner er opsummeret i boks 1. BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER DR bruger kun få midler på indkøb af udenlandsk indhold Kun ca. 136 mio. kr. af DRs samlede programudgifter på mio. kr. bruges på indkøb af udenlandsk indhold. Heraf bruges knap halvdelen af midlerne på indhold fra Norden og andre europæiske lande. DR har som ambition, at det udenlandske indhold skal fylde mindre på DRs flader i de kommende år. Generelle bemærkninger DR havde samlet set programudgifter for mio. kr. i 2016, jf. bilag 2. Heraf blev kun 136 mio. kr. anvendt på indkøb af udenlandskproduceret indhold (og 26 mio. kr. på tekstning mv. af dette indhold). De øvrige godt 3 mia. kr. af DRs programudgifter i 2016 blev således brugt på at finansiere nyt dansk indhold produceret internt i DR eller af private produktionsselskaber til DRs kanaler og platforme. Udover DRs egenproduktion af programmer og indhold produceret internt eller eksternt støtter DR i henhold til den gældende public service-kontrakt dansk film med i gennemsnit 65 mio. kr. årligt. Støtten vedrører spillefilm, kort- og dokumentarfilm udført hos uafhængige producenter samt Talentudviklingsordningen. DRs støtte til film mv. sker i form af ydelse af kulturstøtte til filmproduktionerne. Støtten er størst til spillefilm. Produktioner, der modtager filmstøtte fra DR, bliver efterfølgende vist på DRs kanaler. Side 1 af 4

78 DR indkøber indhold i form af film, serier, dokumentarer og øvrige programmer, som supplerer det egenproducerede danske indhold på DRs kanaler og platforme. DR er bl.a. en del af Nordvision, som har til formål at styrke public service-medier i den nordiske region. Partnerne er DR (Danmark), NRK (Norge), SVT (Sverige), Yle (Finland) og RUV (Island). Derudover er der fire associerede partnere. I kraft af Nordvisionssamarbejdet får DR bl.a. adgang til nordisk tv-indhold enten via co-produktionssamarbejdet, hvor DR co-producerer de andre partneres indhold, og derved opnår et antal visningsrettigheder af de pågældende programmer, eller via udvekslingssamarbejdet, hvor partnerne løbende og uden betaling til hinanden udveksler programmer, nyheder og arkivklip. Indkøb af fremmedfilm Ved indkøb forstås programmer, som ikke er produceret af DR, og som ikke er bestilt af og produceret til DR. Indkøb kan således både omfatte dansk og udenlandsk indhold. DR sender dog kun sjældent danske programmer, der ikke falder under kategorien egenproduceret indhold. DR er i public service-kontrakten forpligtet til at [ ] styrke danskernes viden om og forståelse for internationale forhold, herunder særligt europæiske forhold, samt andre kulturer og synspunkter. (s. 3) Formålet med indkøb af udenlandsk indhold er at give danskerne adgang til relevant internationalt indhold og formidle internationale forhold og kultur. Indkøbt udenlandsk indhold giver adgang til kilder og historier, som DR selv kan have vanskeligt ved at komme i kontakt med eller dække med samme indsigt. Der kan også være tale om udsendelser, som DR ikke selv ville kunne finansiere. Samtidig bidrager udsendelserne med udsyn, fx i form af udenlandske dokumentarer og bidrager til, at DR kan tilbyde en bredt programudbud på tværs af genrer. Endeligt bemærkes det, at indkøbt indhold er vigtigt for visse målgrupper. Det gælder særligt for unge målgrupper og for en kanal som fx DR3, hvor målgruppen efterspørger film og serier. Programindkøb bidrager derfor til, at DR kan sammensætte et relevant og attraktivt public service-udbud til danskerne. DR havde i 2016 udgifter til indkøb af udenlandsk indhold for 136 mio. kr. og anvendte i tillæg hertil 26 mio. kr. på tekstning mv. af dette indhold. DR sendte i 2016 i alt timer på DRs tv kanaler. Heraf var timer indkøbt indhold. Indkøbte udenlandske film og serier mv., som typisk kan sælges på et stort internationalt marked, er relativt set billigt indhold i sammenligning med egenproduceret og dansksproget public service-indhold, jf. også bilag 10 om minutpriser for udvalgte programmer. Derfor spiller indkøbt udenlandsk indhold en vigtig rolle i for- Side 2 af 4

79 hold til, at DR kan prioritere langt størstedelen af DRs ressourcer til nyt egenproduceret indhold og samtidig tilbyde relevant indhold på tværs af alle DRs kanaler og platforme. Tabel 1 viser de direkte udgifter i 2016 til indkøb af film, serier, dokumentar og drama mv. fordelt på oprindelseslande. TABEL 1: DIREKTE UDGIFTER TIL INDKØB AF INDHOLD OPDELT PÅ OPRINDELSE (MIO. KR.) Oprindelse Norden 11,4 Storbritannien 37,9 Øvrige lande i Europa 9,7 USA 69,9 Resten af verden 6,5 Fremmedfilm i alt 135,7 Tekstning, bearbejdning mv. 26,0 I alt (inkl. tekstning og bearbejdning mv.) 161,7 Anm.: Danske produktioner (0,6 mio. kr.) er opgjort under Norden. Amerikanske film og serier mv. udgjorde ca. halvdelen af DRs samlede indkøb i DR arbejder for at nedbringe andelen af amerikansk indhold på DRs kanaler og platforme, samtidig med at andelen af nordisk og europæisk indhold øges. Tabel 2 viser de samlede udgifter i 2016 til indkøb af film, serier, dokumentar og drama mv. fordelt på medieformål. TABEL 2: UDGIFTER TIL INDKØB AF FILM MV. OPDELT PÅ MEDIEFORMÅL (MIO. KR) Medieformål Aktualitet og debat 5,6 Oplysning og kultur 16,3 Dramatik og fiktion 0,6 Udenlandsk dramatik og fiktion 108,1 Musik 1,7 Underholdning 3,1 Sport 0,1 Fremmedfilm i alt 135,7 Tekstning, bearbejdning mv. 26,0 I alt (inkl. tekstning og bearbejdning mv.) 161,7 Side 3 af 4

80 DRs udgifter til programkoncepter også kaldet formatrettigheder omhandler køb af en rettighed til at producere et givent program (fx Den store bagedyst ) eller bestilling af et program eksternt, hvori der indgår en formatrettighed, som produktionsselskabet køber af en tredjepart (fx X Factor ). Tabel 3 viser en oversigt over DRs udgifter til formatrettigheder. Det bemærkes, at fsva. udgifter til formatrettigheder i forbindelse med eksterne produktioner er der tale om et skøn. TABEL 3: UDGIFTER TIL FORMATRETTIGHEDER (MIO. KR) Interne produktioner 0,9 Eksterne produktioner 3,2 I alt 4,2 Anm: Fsva. eksterne produktioner er der tale om et estimat pba. den samlede produktionspris, da DR ikke har kendskab til den specifikke pris for formatrettigheden for disse produktioner. Side 4 af 4

81 DR 5. januar 2018 Bilag 10 Minutprisintervaller og seertal for udvalgte programmer på tværs af medieformål Kulturministeriet har anmodet om: En opstilling af minutprisintervaller og seertal for udvalgte programmer på tværs af medieformål Dette notat besvarer anmodningen. Notatets hovedkonklusioner er opsummeret i boks 1. BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER Indkøbt udenlandsk indhold er væsentligt billigere end nyproduceret dansk indhold. Der er stor variation i minutpriserne på DRs indhold. Udenlandske spillefilm, serier og dokumentarer mv. er væsentligt billigere pr. minut sammenlignet med danske produktioner, som er enten bestilt eller produceret af DR. Det dyreste indhold, som DR bestiller og/eller producerer, er som oftest det indhold, som sendes på DR1, hvor det når ud til flest danskere. De dyre programmer har som oftest også flest seere. Generelle bemærkninger Til brug for opgørelsen har DR udvalgt en række programmer inden for hvert enkelt medieformål, som illustrerer spredningen i minutpriserne inden for de enkelte formål. DR anvender en kategorisering af medieindhold på formål, som er baseret på det fælles danske kategorisystem som igen er baseret på EBUs (European Broadcasting Union) standarder. Den fælles kategorisering muliggør sammenligninger af programvirksomhed på tværs af udbydere og EBU-lande. Opgørelsen af minutpriser er baseret på den direkte udgift forbundet med programmet. Udgifterne til rettigheder der særligt vil være til stede i forbindelse med visning af sport er derfor ikke medregnet. Dette følger af Side 1 af 5

82 den generelle metode til opgørelse af DRs direkte og øvrige programudgifter, som DR anvender på tværs af leverancer, jf. bilag 2 om DRs økonomimodel. I minutpriserne på DRs interne produktioner er der beregningsteknisk tillagt et overhead på 25 pct. Dette skaber bedre sammenligningsgrundlag mellem priserne på DRs interne produktioner og øvrige produktioner, der optræder i opgørelsen. Fastlæggelsen af de 25 pct. tager udgangspunkt i, at DR ved køb af en ekstern produktion typisk betaler for teknisk udstyr og dertil et overhead på 20 pct. I DRs interne produktionspriser indgår ikke omkostninger til teknisk udstyr og overhead. Et overhead på 25 pct. vurderes at dække de yderligere omkostninger til teknisk udstyr samt overhead. Gennemsnitlige minutpriser Tabel 1 viser den gennemsnitlige minutpris på de udvalgte programmer og spredningen i minutprisen fordelt på medieformål. Spredningen viser variationen i minutprisen mellem den dyreste og billigste minutpris på de udvalgte programmer inden for hvert medieformål. TABEL 1: GENNEMSNITLIG MINUTPRIS OG SPREDNING PÅ MEDIEFORMÅL (KR.) Medieformål Gennemsnitlig minutpris Spredning i minutpris Nyheder Aktualitet og Debat Oplysning og Kultur Dramatik og Fiktion Sport Musik Udenlandsk dramatik og fiktion Underholdning Anm.: Opgørelsen indeholder ikke udgifter til rettigheder. Tabel 2 viser minutpriser, seertal og minutforbrug på 54 udvalgte programmer, der er sendt i Minutpriserne er opgjort i og sorteret efter intervaller og herefter oplistet efter medieformål. Seertal-opgørelsen angiver, hvor mange seere programmet havde 1. I de tilfælde, hvor der er tale om flere afsnit i en serie fx Bonderøven 2016 eller X Factor 2016 udtrykker seertallet det gennemsnitlige seertal pr. afsnit 2. Minutforbrug per dansker angiver, hvor mange minutter hver dansker sammenlagt har brugt på at se det pågældende program eller programserie. Dette er væsentligt mht. vurderingen af seningen på store 1 Seertal opgøres som antal seere på flow-tv, og er således ikke inkl. seere på DR TV. Dette har en betydning for seertallet på visse programmer, især på de kanaler, hvor målgruppens medievaner viser en forskydning fra flow-tv sening til streaming. Dette er især tilfældet for kanaler der henvender sig til den yngre målgruppe (DR3 og DR Ultra) 2 Seertal opgøres som det antal seere, der har set mindst fem minutter af det pågældende program/afsnit. I de tilfælde hvor der er tale om en sæson fx Bonderøven 2016 fremgår gennemsnittet for samtlige afsnit i hver sæson. Side 2 af 5

83 sportsbegivenheder, fortløbende nyhedsudsendelser mv., hvor seertallet kan være lavere, men seerne typisk ser programmet i længere tid, end hvis der er tale om et enkeltstående program eller programserie. Som eksempel herpå kan nævnes OL, hvor seertallet er opgjort til beskedne ca seere. Her giver opgørelsen af minutforbruget per dansker (på 634 minutter) et mere nuanceret billede af det faktiske tidsforbrug. Minutpriserne for programmerne er beregnet på baggrund af førstegangsudsendelserne og ikke over programmets levetid. Flere af ovenstående programmer har genudsendelsespotentiale. Et program som fx Bonderøven vil således kunne genudsendes uden meromkostninger for DR. Dette gælder ligeledes for indkøb af fakta og serier, hvor DR som udgangspunkt erhverver sig ret til flere visninger. TABEL 2: MINUTPRISINTERVALLER, SEERTAL OG MINUTFORBRUG PR. DANSKER FOR UDVALGTE PROGRAMMER Medieformål Minutpris i intervaller Program Kanal Seertal (1.000) Minutforbrug pr. dansker Minutprisinterval: Aktualitet og Verdens bedste restauranter DR debat Musik DR K Klassisk DR K 23 6 Nyheder Deadline 2016 DR Oplysning og kultur Dokumania DR De forunderlige dyr DR Dokland DR K 34 9 Sport TTH Holstebro - HCMotor Zaporozhye DR (håndboldkamp) OL DR Udenlandsk drama og fiktion Aktualitet og debat Oplysning og kultur The Godfather DR The Day After Tomorrow DR Kærlighedens grænser DRK The Walking Dead VI DR Hotel Rwanda DR The Last King of Scotland DR Forlad mig ikke DR Hitchcock DR K 14 1 Minutprisinterval: Debatten 2016 DR Bonderøven 2016 DR Filmselskabet 2016 DR K Historiequizzen 2016 DR K Nørd 2016 DR Ultra 17 0 Sport Post Danmark Rundt DR Udenlandsk drama og fiktion Barnaby DR Side 3 af 5

84 Aktualitet og debat Disney Show DR Wallander DR Imperiets sensommer II DR Apollo 13 DR Minutprisinterval: Detektor 2016 DR Hammerslag 2016 DR Nyheder Ultra Nyt 2016 DR Ultra 15 4 Oplysning og kultur Aktualitet og debat Jeg er Nadia Nadim DR Minutprisinterval: Gintberg - en fremmed krydser mit DR spor Langt fra Borgen 2016 DR Gallataffel på Fredensborg DR So ein Ding 2016 DR Sundhedsmagasinet 2016 DR Det store skattelæk DR De raske syge DR Dramatik og Ramajetterne 2016 DR 30 1 fiktion Ramasjang Nyheder TV avisen 17:50 18:30 19:55 21:30 DR Oplysning og kultur Aktualitet og Debat Kender Du Typen DR Minutprisinterval: Året der gik 2016 DR Løgn eller chikane i Mariager DR Skoler i skudlinjen DR Medicinens pris DR Oplysning og Den store Bagedyst 2016 DR Kultur Underholdning DRs Store Juleshow 2016 DR Dramatik og fiktion Musik Underholdning Versus 2016 DR Minutprisinterval: Bedrag 1 DR Bedrag 2 DR Den anden verden (julekalender) DR MGP Show 2016 DR X Factor 2016 DR Alle mod 1 DR Melodi Grand Prix 2016 DR Anm.: Opgørelsen indeholder ikke udgifter til rettigheder. Som det fremgår af tabellen, er de udenlandske spillefilm og serier, dokumentarer mv., som DR indkøber, relativt billige per minut i sammenligning med danske produktioner, jf. bilag 9 om DRs udgifter til film, serier mv. Side 4 af 5

85 Det skyldes bl.a., at der her er tale om produktioner, som modsat de danske produktioner henvender sig til og sælges på et stort internationalt marked. Med ganske få undtagelser er samtlige programmer i spændet kr. udenlandske, indkøbte produktioner. Der er ikke stigende eller faldende marginalomkostninger ved at producere et program med mange eller få seere. Således kan der være indhold, der har relativt få seere, men som pga. fx emnets karakter, er forholdsvist dyrt at producere. Det kan fx være dokumentarer som Skoler i skudlinjen og Medicinens pris. På samme vis kan der også være indhold, der er forholdsvist billigt at producere, men som har mange seere. Som eksempler herpå kan nævnes programmer som Bonderøven, Hammerslag og Kender du typen. Der er dog en tendens til, at de relativ set dyreste programmer også har flest senere. Det afgørende for, om et program opnår mange eller få seere, er imidlertid ikke kun programmets pris, kvalitet eller det emne, der behandles, men også hvor og hvornår, programmet vises, hvilket flow og hvilken kontekst, programmet indgår i, hvilke programmer, der samtidig udsendes på andre kanaler, markedsføringen af programmet mv. Endvidere spiller årstiden også ind på seningen. Der er således generelt flere seere om vinteren, end der er i sommermånederne. Side 5 af 5

86 DR 5. januar 2018 Bilag 11 DRs årsværk fordelt på organisatoriske enheder Kulturministeriet har anmodet DR om: En kortlægning af DR s udgifter og årsværk fordelt på organisatoriske enheder, herunder også en kortlægning af udgifter til støttefunktioner og tværgående funktioner vedr. programproduktion Kulturministeriet har præciseret anmodningen til alene at omhandle årsværk i DR. Notatets hovedkonklusioner er sammenfattet i boks 1. BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER Public service som afsæt for DRs styringsmodel og organisation DRs organisering understøtter, at DRs indhold bestilles, produceres og indkøbes med afsæt i befolkningen med afsæt i at tilbyde indhold med kvalitet, relevans og perspektivering for den enkelte bruger. Med afsæt i DRs virksomhedsstrategi og årlige publiceringsplaner bestiller DR Medier programindhold til DRs kanaler hos enten eksterne producenter eller DRs egne indholdsområder (DR Nyheder, DR Kultur og DR Danmark). DR har samlet både administrative og tekniske støttefunktioner i større enheder, hvilket skaber stærke faglige miljøer omkring enhedernes kerneopgaver og sikrer stabilitet og kontinuitet i enhedernes arbejde. DRs organisering afspejler, at DR er et mediehus med fokus på at levere mest og bedst mulig public service, som samler, oplyser og udfordrer DRs brugere. Alle enheder i DRs organisering er tænkt og dannet med udgangspunkt i at, de skal medvirke til dette, så DR samlet set lykkes med denne opgave. DRs udgangspunkt er altid at løse public serviceopgaven for samfundet med afsæt i at tilbyde indhold med kvalitet, relevans og perspektivering for den enkelte bruger. Dette er i fokus for alle DRs direktørområder. For blandt andet at understøtte dette er DR organiseret og arbejder i dagligdagen efter en bestiller-udfører-model, som i DR-sammenhæng benævnes styringssløjfen. Modellen indebærer i praksis, at DR Medier med strategisk afsæt i DRs virksomhedsstrategi og årlige Side 1 af 3

87 publiceringsplaner årligt efterspørger indhold og programmer enten hos de indholdsproducerende direktørområder internt i DR eller i det eksterne marked. DR Medier har således ansvaret for at koordinere, planlægge og bestille indhold og programmer i overensstemmelse med den overordnede mediestrategiske retning for DR. DR Nyheder, DR Kultur og DR Danmark er indholdsproducerende, redaktionelle områder, der er opdelt efter fagligheder og stofområder, og skal sikre kvalitet, kontinuitet og effektivitet i DRs produktion. DR har samlet store dele af de såkaldte ledelses- og støttefunktioner i større enheder. Dette sikrer stabilitet og kontinuitet i enhedernes understøttende arbejde, samtidig med, at der også på disse områder skabes stærke faglige miljøer, som medvirker til, at DRs indholdsproducerende områder kan have fuldt fokus på at levere public service af høj kvalitet. DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation (RSK) omfatter jura, HR, strategi, politik, kommunikation og presse, medieforskning, sekretariat for direktion og bestyrelse, etik samt frikøbte organisationsformænd. DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion samler de alle øvrige funktioner, der er forudsætningsskabende for indholdsproduktionen og virksomhedsdriften i DR. DR Økonomi omfatter DRs økonomi og budgetstyring, finansiel controlling, ejendomme, drift og vedligehold, salg af DRs programmer mv., koncernindkøbsfunktion, licens- og programservice og regnskab. DR Teknologi omfatter DRs tekniske funktioner vedr. både udvikling, drift, it-sikkerhed og supportfunktioner. DR Medieproduktion omfatter DRs funktioner vedr. udsendelse samt understøttende medieproduktion, herunder bl.a. DRs arkiv. Der er redegjort mere uddybende for DRs organisering og styring i bilag 1. DR opgør ifm. aflæggelse af årsrapporten antallet af årsværk i organisationen. DR beskæftigede i alt årsværk i I tabel 1 er DRs årsværk i årsrapporten for 2016 fordelt på organisatoriske enheder også kaldet direktørområder. Det bemærkes, at DR i løbet af 2017 har foretaget organisatoriske omstruktureringer inden for og på tværs af direktørområderne. Disse er ikke afspejlet i tabellen, da fordelingerne bygger på regnskabsdata for Side 2 af 3

88 TABEL 1: DRS SAMLEDE ÅRSVÆRK I 2016 FORDELT PÅ DIREKTØROMRÅDER Direktørområde Antal årsværk Andel af årsværk DR Medier 141,2 5 % DR Nyheder 514,8 18 % DR Kultur 533,1 19 % DR Danmark 653,2 23 % DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation 104,6 4 % DR Økonomi, Teknologi og Medieproduktion 882,9 31 % - Heraf DR Økonomi 229,7 8 % - Heraf DR Teknologi 282,1 10 % - Heraf DR Medieproduktion 371,0 13 % Øvrige 1 22,2 1 % Samlet 2.852,0 100 % 1 Øvrige vedrører DR Fællesposter og DR Investeringer. Årsværk vedr. fratrædelsesaftaler er opgjort under øvrige. Side 3 af 3

89 DR 5. januar 2018 Bilag 12 Konsekvenser ved bortfald af DR Koncerthuset med tilhørende studier mv. Kulturministeriet har anmodet om: Der foretages med udgangspunkt i delanalyse 1 og i dialog med de eksterne rådgivere en analyse og vurdering af de økonomiske, juridiske, personalemæssige og brugermæssige konsekvenser for DR ved evt. bortfald af [ ] DR Koncerthuset med tilhørende studier mv. Dette notat besvarer anmodningen. Notatet er bygget op som følger: 1. Generelle bemærkninger 2. Økonomiske konsekvenser 3. Brugermæssige konsekvenser 4. Personalemæssige konsekvenser 5. Juridiske konsekvenser 6. Samlet udskillelse med DRs kor og orkestre Det lægges til grund, at der med et bortfald af DR Koncerthuset og tilhørende studier mv. er tale om, at såvel ejerskab som løbende drift af Koncerthuset overdrages til en anden part, dvs. at DR ikke længere er engageret heri. Notatets hovedpointer er opsummeret i boks 1. Side 1 af 16

90 BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER: DR KONCERTHUSET Om DR Koncerthuset: DR Koncerthuset er en integreret del af DRs samlede musik- og kulturformidling, der ikke blot anvendes af DRs kor og orkestre ifm. koncerter mv., men også bruges ifm. optagelse af en række tv-programmer og shows, herunder P3 Guld, Demokratiets aften, Ph.d. cup mv. Koncerthuset har årligt knap besøgende til knap 400 arrangementer. Økonomiske konsekvenser ved en udskillelse af DR Koncerthuset: Udskillelsen af Koncerthuset skønnes isoleret set at indebære en nettoreduktion i DRs omkostninger på ca. 68 mio. kr. Disse omkostninger vil efter en udskillelse blive pålagt den modtagende aktør. Hvis Koncerthuset udskilles, og DR fortsat skal drive kor og orkestre, vil det alt andet lige indebære en merudgift for DR på ca. 97 mio. kr. til leje af sale, studier og øvrige lokaler. Samlet set vil dette således indebære meromkostninger for DR på 29 mio. kr. Hvis både Koncerthuset og DRs Kor og orkestre udskilles, vil det samlet set indebære en nettoreduktion af DRs omkostninger på ca. 196 mio. kr. (68 mio. kr. fra Koncerthuset og 127 mio. kr. fra Kor og orkestre). DR vil imidlertid samtidig have meromkostninger på 14 mio. kr. til fortsat at kunne transmittere kor og orkestermusik på DRs flader. En udskillelse af Koncerthuset til en anden aktør vil indebære et behov for it- og bygningsmæssig adskillelse af Koncerthuset fra resten af DR. DR kan ikke skønne over disse eller øvrige implementeringsomkostninger, men de vurderes at være betydelige. Brugermæssige konsekvenser ved en udskillelse af DR Koncerthuset: Hvis Koncerthuset udskilles, vil DR ikke længere råde over koncertsale og studier i international topklasse. Der må alt andet lige forventes færre brugere af Koncerthuset ved en udskillelse, da et Koncerthus udenfor DR-regi ikke kan opnå den samme eksponering på DRs flader, som gør sig gældende i dag. Hvis DR fortsat skal drive kor og orkestre men ikke ejer og driver Koncerthuset vil det blive vanskeligere og dyrere at samme adgang til relevante koncertsale, studier, øvelokaler mv. Det vil dels kunne påvirke kvaliteten af DRs kor og orkestre, dels kunne reducere antallet af koncerter med kor og orkestre, herunder i Koncerthuset, og dels reducere tilstedeværelsen af kor og orkestres samt Koncerthusets i tv- og radioprogrammer. Hvis både Koncerthuset og DRs Kor og orkestre udskilles, vil det have betydelige brugermæssige konsekvenser på DRs flader. Fraværet af en dedikeret platform til formidling af den klassiske musik vil alt andet lige svække den levende musik på DRs flader. Det vil påhvile den modtagende aktør at fastholde omfang og kvalitet af koncerter med kor og orkestre i Koncertsalen Notatet er baseret på bilag 5 om DR Koncerthuset, som kortlægger DRs omkostninger og indtægter hertil. 1. Generelle bemærkninger Generelt om DR Koncerthuset DR Koncerthuset er dels en bygning i DR Byen, dels en organisatorisk enhed i direktørområdet, DR Kultur. DR Koncerthuset er etableret som en naturlig og integreret del af DR mhp. at sikre DRs kor og orkestre de bedst mulige betingelser og give danskerne et bredt udbud af levende, klassisk musik af højeste kvalitet. Side 2 af 16

91 Koncerthuset spiller både en rolle som platform for den klassiske musik og udgør rammen om en stor del af DRs øvrige public service-tilbud inden for musik, debat, vidensformidling og oplevelser. Som bygning huser Koncerthuset i dag en række af DRs tilbud: DRs kor og orkestre inkl. faciliteter og lokaler til korenes og orkestrenes prøver og koncerter, herunder også studier, der anvendes til produktion og udsendelse af både tv og radio af ensemblernes aktiviteter. 1 DR Musikariet har siden 2011 tilbudt skoleklasser fra hele landet musikalske aktiviteter med afsæt i den levende, klassiske musik. Da DRs kor og orkestre er fundamentet i Musikariets aktiviteter, vil en udskillelse af Musikariet skulle ses i sammenhæng med en udskillelse af DRs kor og orkestre. Derfor er Musikariets økonomi trukket ud af DR Koncerthusets økonomi og i stedet lagt til DRs kor og orkestres økonomi. Redaktionen for P2 og P8, herunder en række optagefaciliteter, der anvendes til udsendelse af radioprogrammer på de to kanaler, samt Diskoteket, der er DRs omfattende arkiv over musikudgivelser. Hvis der ses bort fra Koncerthusets publikumsområder (dvs. koncertsalen, studier, foyer mv.) bruger DRs kor og orkestre, Musikariet, P2 og P8, Diskoteket, rent arealmæssigt ca. 70 pct. af Koncerthusets kontorer, arkivrum og mødelokaler mv. De resterende 30 pct. udgøres af trapper, toiletter, førstehjælps-, affalds-, rengørings- og teknikerrum mv. Der er i dag ikke ledig kontorkapacitet i Koncerthuset. DR Koncerthuset når i dag ud til en stor del af befolkningen, jf. boks DRs kor og orkestre er ligeledes tilknyttet direktørområdet, DR Kultur, men er ikke en del af den organisatoriske enhed, DR Koncerthuset i DR Kultur. Side 3 af 16

92 BOKS 2: FAKTA OM BRUGEN AF DR KONCERTHUSET I 2016 blev der afviklet 389 arrangementer i DR Koncerthuset. Det samlede publikumstal var personer. Koncerthuset anvendes ikke blot til koncerter mv., men i høj grad også til optagelse af tv-programmer, shows mv. I 2016 husede Koncerthuset 50 DR-arrangementer, der benyttede sig af studier og sale i gennemsnitligt to dage ad gangen. Det omfatter bl.a. public service-aktiviteter som Demokratiets aften, P3 Guld og Ph.d. Cup mv. DR Musikariet er en integreret del af Koncerthuset. I 2016 gennemførte DR Musikariet 103 arrangementer i og uden for DR Koncerthuset med et samlet publikumstal på ca personer. Heraf var ca publikummer i DR Koncerthuset, mens aktiviteter uden for huset havde ca publikummer. Uafhængigt af DRs public service-virksomhed afholder Koncerthuset herudover koncerter med gæstende og turnerende artister og varetager kommerciel virksomhed med rundvisninger, møde- og konferencevirksomhed samt restaurant, barer, catering mv., der er tilknyttet DR Koncerthusets aktiviteter. Dette bidrager til, at DR Koncerthuset er tilgængeligt og bredt appellerende for befolkningen, og at DR Koncerthusets kapacitet udnyttes bedst muligt og ikke står ubenyttet hen. Omkostninger til DR Koncerthuset DRs omkostninger til drift af Koncerthuset udgjorde i 2016 i alt ca. 68 mio. kr., jf. tabel 1. Det dækker over omkostninger på i alt ca. 113 mio. kr., herunder omkostninger, der kan henføres direkte til DR Koncerthuset samt et beregningsteknisk skøn for Koncerthusets andel af DRs omkostninger til administrative støttefunktioner. Hertil kommer indtægter på ca. 44 mio. kr. For en nærmere opgørelse henvises til bilag 5. TABEL 1: OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER VEDR DR KONCERTHUSET (MIO. KR) Direkte henførbare Øvrige I alt Omkostninger 40,8 71,7 112,5 Indtægter 44,2 44,2 Nettoomkostninger -3,3 71,7 68,3 Det bemærkes, at der mellem DR Koncerthuset og resten af DR eksisterer en række synergier, der dels begrænser omkostningerne til drift af Koncerthuset og til produktion til DRs tv- og radioflader, dels bidrager til at give brugerne af DR og Koncerthuset et mangfoldigt og omfattende tilbud af levende musik af højeste kvalitet. Det forhold at DR Koncerthuset er en integreret del af DR og trækker på en række af de øvrige funktioner i DR, giver ikke blot en væsentlig fordel for Koncerthuset, men også for resten af DR (herunder programredaktioner, kor og orkestre og DR Musikariet). For DR Koncerthuset kan der peges på følgende synergier: Side 4 af 16

93 Synergi som følge af fælles støttefunktioner Koncerthuset får løbende bistand fra DRs centrale HR-, økonomi-, jura- og indkøbsafdelinger. Ved en udskillelse vil denne bistand falde væk. En eventuel ny ejer af Koncerthuset vil selv skulle etablere de pågældende funktioner. Synergi som følge af fælles teknologisk infrastruktur Koncerthuset er i dag fuldt ud integreret i DRs it-systemer og teknologiske infrastruktur. Det indebærer, at optagelser mv. fra Koncerthuset problemfrit kan transmitteres fra DR Byen og ud til de enkelte lyttere og seere. Ved en udskillelse vil der skulle foretages en fuldstændig it-mæssig og teknologisk adskillelse af DR og Koncerthuset, dvs. at alle netværksforbindelser mellem DR og Koncerthuset vil skulle afkobles. Det er således af hensyn til den it- og udsendelsesmæssige sikkerhed i DR fuldstændig afgørende for DR, at eksterne ikke har adgang til DRs teknologiske infrastruktur, og at eventuelle nedbrud eller udsendelsesmæssige problemer i Koncerthuset ikke influerer på DRs udsendelsesvirksomhed, herunder DRs mulighed for at udsende beredskabsmeddelelser. En ny ejer vil derfor skulle tilvejebringe en særskilt netværks- og it-infrastruktur (fx mail-, planlægnings-, økonomi- og billetsystemer) i Koncerthuset, ligesom der eventuelt vil skulle opstilles udstyr og systemer til tv- og radioproduktioner, da de nuværende produktions-, optagelses- og redigeringsfaciliteter er afhængig af centrale systemer i DR Byen. Synergi som følge af fælles bygningsdrift Koncerthuset er i dag en integreret del af og sammentænkes med den bygningsdrift og de løbende vedligeholdelsesprojekter, der finder sted for DR Byen samlet set. Ved en udskillelse vil modtageren af Koncerthuset selv skulle varetage disse opgaver. Herudover vil adgangsforholdene i DR Byen skulle ændres, så eksterne ikke får adgang til DRs redaktioner og indholdsproducerende områder, fx nyheds- eller dokumentarredaktioner, hvilket er en helt central forudsætning for at kunne bedrive undersøgende journalistik. Det indebærer, at der vil skulle indføres begrænsninger på adgangskort og/eller at dele af DR Byen vil skulle afspærres, så ansatte i Koncerthuset ikke kan bevæge sig frit rundt i DR. Synergi som følge af medbenyttelse af DRs produktionsapparat og -udstyr Koncerthuset er heller ikke i produktionsmæssig forstand isoleret fra resten af DR, men trækker på DRs produktionsapparat og -udstyr ifm. konkrete produktioner. Det giver en mere fleksibel og effektiv produktion, end hvis Koncerthuset på egen hånd skulle varetage alle produktionsopgaver, herunder etablere eget lyd- og lysudstyr mv. til varetagelse af såvel koncerter, som tv- og radiooptagelser, sådan som det vil være tilfældet ved en udskillelse. Side 5 af 16

94 Synergi med DR sikrer høj belægning DRs public service-aktiviteter tegner sig i dag for lidt over halvdelen af aktiviteterne i Koncerthuset. Alene koncerter mv. med DRs kor og orkestre udgør ca. en fjerdedel af Koncerthusets aktiviteter. Hertil kommer DR Musikariets arrangementer og optagelse af diverse radio- og tv-shows til DRs flader fra Koncerthuset. DR vil ved en udskillelse af Koncerthuset fortsat i et vist omfang være interesseret i at anvende Koncerthuset fx at korene og orkestrene kan fremføre deres musik i koncertsalen, der er designet til dem. Men ud fra et hensyn om at afspejle hele landet og et hensyn om ikke kun at tilgodese en enkelt udbyder, vil DR ikke kunne give Koncerthuset særstatus, men vil så vidt muligt også anvende andre venues. Det vil formentlig kræve markant flere ressourcer end i dag at drive Koncerthuset, hvis Koncerthuset på egen hånd skal tiltrække arrangementer, der kan erstatte hele eller store dele af den belægning, der i dag kan henføres til DRs arrangementer. Synergi sikrer betydelig eksponering og markedsføring via DRs flader Koncerthusets public service-aktiviteter bliver i dag i vidt omfang eksponeret på DRs flader og opnår herigennem en betydelig markedsføring, der bidrager til at tiltrække brugere til såvel public service-arrangementerne, men afledt heraf også til Koncerthusets kommercielle tilbud. Hvis Koncerthuset udskilles, kan DR selvsagt ikke give huset den samme eksponering og markedsføring som i dag. Etablering af en lignende markedsføringsplatform uden for DR vil givetvis være forbundet med betydelige omkostninger for en ny ejer. Med hensyn til DRs tv- og radioredaktioner, DRs kor og orkestre og DR Musikariet, indebærer placeringen i samme organisation og under samme tag som DR Koncerthuset også en række fordele: Koncerthuset huser DRs kor og orkestre og Musikariet DRs kor, orkestre og Musikariet anvender i vid udstrækning Koncerthusets faciliteter det gælder både koncertsal og studier, men som nævnt også øvelokaler og kontorområder mv. Herudover huser Koncerthuset også musikernes instrumenter (der er en særlig luftfugtighed på den etage, hvor instrumenterne opbevares) og DRs nodearkiv. DR vil ved en udskillelse derfor fremadrettet skulle leje sig ind i Koncerthuset og/eller finde alternative lokaliteter til korenes og orkestrenes aktiviteter. Koncerthuset sikrer nærhed mellem redaktioner og den klassiske musik Redaktionerne på P2 og P8 holder i dag til i Koncerthuset. Nærheden til musikerne giver anledning til en række synergier i den løbende formidling af Koncerthusets aktiviteter. Det indebærer ikke blot, at levende klassisk musik naturligt integreres på DRs flader, men giver også gode muligheder for at komme bagom musikken, fx i forbindelse med interviews med musikere mv. Side 6 af 16

95 Tv- og radioshows og -programmer er en integreret del af Koncerthuset DR anvender ikke blot Koncerthuset ifm. koncerter og klassisk musik, men også i forbindelse med større shows og public service-aktiviteter som fx Demokratiets aften, P3 Guld og Ph.d. Cup mv., der udover at trække publikum i sig selv også bidrager til at sætte Koncerthuset som venue på landkortet. Ved en udskillelse kan DR som nævnt ikke give Koncerthuset en særstatus, og en del af disse events vil derfor formentlig blive afholdt andetsteds. En udskillelse af Koncerthuset indebærer, at disse synergier falder væk, og vil ikke blot i flere henseender medføre meromkostninger for DR, men også for en nye ejer af Koncerthuset. De økonomiske konsekvenser for DR uddybes nærmere nedenfor. 2. Økonomiske konsekvenser for DR ved bortfald af DR Koncerthuset Udskillelsen af Koncerthuset skønnes isoleret set at indebære en nettoreduktion i DRs omkostninger på ca. 68 mio. kr., heraf en reduktion i DRs omkostninger på 112 mio. kr. og et bortfald af indtægter på 44 mio. kr. Hvis DR fortsat skal drive kor og orkestre efter udskillelse af Koncerthuset, vil det alt andet lige indebære en merudgift for DR på ca. 97 mio. kr. til øgede produktionsomkostninger samt omkostninger til husleje og leje af koncertsale og studier. De økonomiske konsekvenser for DR ved en udskillelse af DR Koncerthuset udgør således samlet set meromkostninger på ca. 29 mio. kr., jf. tabel 2. TABEL 2: KONSEKVENSER VED UDSKILNING AF DR KONCERTHUSET (MIO. KR.) Konsekvenser Isoleret reduktion i DRs omkostninger -112 Bortfald af indtægter + 44 Meromkostninger i DR til transmission og produktion af klassisk musik + 97 heraf omkostninger til husleje og leje af koncertsal og studier +88 heraf øgede produktionsomkostninger + 9 Skønnet nettopåvirkning af DRs økonomi +29 Kilde: DR De enkelte poster er uddybet i særskilte afsnit nedenfor. Hertil kommer, at en udskillelse medfører en række betydelige implementeringsomkostninger til særligt gennemførsel af den nødvendige it- og bygningsmæssige adskillelse af Koncerthuset fra DR Byen. De implementeringsmæssige opmærksomhedspunkter og omkostninger er uddybet i særskilt afsnit nedenfor. Side 7 af 16

96 Isoleret reduktion i DRs omkostninger En udskillelse af DR Koncerthuset indebærer, at en andel af DRs nuværende omkostninger til drift heraf falder bort. Beregningsteknisk skønnes i alt 111,9 mio. kr. af de opgjorte omkostninger til Koncerthuset på 112,5 mio. kr. isoleret set at falde bort, jf. tabel 3. TABEL 3: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR FRIGJORTE MIDLER I DR Mio. kr. Frigjort (pct.) Frigjort (mio. kr.) Produktionsomkostninger 19, ,0 DR løn 14, ,6 Øvrig løn 9, ,2 Arbejdsgiverbidrag 0, ,4 Bygningsadministration, herunder vedligehold 20,8 Direkte/indirekte henførbar 14, ,8 Integreret med DR Byen 2, ,0 Maskinel afhængighed 4, ,0 Ejendomsskatter 2, ,7 Afskrivninger 48, ,9 Administrative støttefunktioner (økonomi, jura, HR) 1,2 50 0,6 Musikariet -4, ,2 I alt 112,5 111,9 Anm.: Musikariet er trukket ud, da en udskillelse vil skulle ske i sammenhæng med DRs kor og orkestre, jf. bilag 13. Såfremt det fulde ejerskab, al løbende drift og vedligehold af Koncerthuset og alle opgaver der relaterer sig hertil varetages af en ekstern aktør, vil de fleste omkostninger for DR umiddelbart falde helt væk ved en udskillelse af Koncerthuset. Det gælder produktions- og lønomkostninger, bygningsomkostninger, ejendomsskatter og afskrivninger. Bortfaldet mht. Koncerthusets andel af omkostningerne til DRs administrative støttefunktioner (økonomi, jura, HR, generel ledelse mv.) skønnes at udgøre 50 pct., jf. bilag 4 om variabilitet i omkostninger. I relation til omkostningerne til bygningsadministration bemærkes det, at der for visse funktioner ikke umiddelbart kan ske en adskilles mellem DR Byen og Koncerthuset, herunder: Omkostninger til bygningsadministration, der er integreret med DR Byen: Denne post omfatter bl.a. abonnementer, herunder overfaldsalarmlinjer til politiet og nødradioer til vagterne i DR Byen, reception og omstilling mv. Heraf er omkostninger på 2 mio. kr. henført til Koncerthuset, da Koncerthuset benytter de pågældende funktioner. Funktionerne vil dog alt andet lige fortsat være en del af DR efter en udskillelse, da de hænger tæt sammen med driften af DR Byen samlet set, og DR vil dermed Side 8 af 16

97 fortsat skulle afholde de pågældende omkostninger. De frigjorte midler forudsætter derfor, at der indgås en aftale mellem DR og en ny ejer af Koncerthuset om medbenyttelse af de pågældende funktioner. Den nye ejers forholdsmæssige del af omkostningerne til de pågældende funktioner svarer til to mio. kr. Hvis der ikke indgås en sådan aftale vil DR ikke have en besparelse ved en udskillelse. Omkostninger med maskinel afhængighed til DR Dette omfatter bl.a. drift DR Byens kølecentral, nødstrømsanlæg, kloakering og vandforsyning mv. Koncerthusets andel heraf skønnes at udgøre ca. 4 mio. kr., Den maskinelle afhængighed består i, at fx nødstrømsanlægget, der leverer nødstrøm til hele DR Byen, herunder Koncerthuset, er placeret i en anden del af DR Byen, end den Koncerthuset ligger i. Da de pågældende funktioner servicerer hele DR Byen, og en opdeling ikke er teknisk mulig, vil DR fortsat varetage dem efter en udskillelse af Koncerthuset. En forudsætning for at der ved en udskillelse af Koncerthuset frigøres midler i denne forbindelse er således, at der indgås en aftale mellem DR og en eventuel ny ejer af Koncerthuset om benyttelse af de pågældende funktioner. Den nye ejers forholdsmæssige andel af omkostningerne svarer til 4 mio. kr. Hvis der ikke indgås en sådan aftale, vil DR ikke have en besparelse ved en udskillelse. Det bemærkes, at der er tale om et isoleret skøn for frigjorte midler ved en udskillelse, der ikke tager højde for indtægtsbortfald, DRs omkostninger til fortsat formidling af kor- og orkestermusik og implementeringsomkostninger mv., jf. nedenfor. Bortfald af indtægter En udskilning af DR Koncerthuset vil indebære, at de indtægter, DR i dag har i forbindelse med Koncerthuset, bortfalder. Det drejer sig primært om indtægter fra diverse arrangementer (konferencer og events mv.) samt billetindtægter. Bortfaldet udgør samlet set 44,2 mio. kr., jf. tabel 4. TABEL 4: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR TAB AF INDTÆGTER Mio. kr. Indtægtstab (pct.) Indtægtstab (mio. kr.) Øvrige arrangementer (konferencer, events mv.) 16, ,8 Billetindtægter 13, ,2 Barsalg 8, ,0 Øvrige indtægter 6, ,4 Produktionstilskud og fonde 2, ,3 Musikariet -2, ,5 I alt 44,2 44,2 Anm.: Eks. PS-indtægter. Musikariet er trukket ud, da en udskillelse vil skulle ske is ammenhlæng med DRs kor og orkestre, jf. bilag 13. Kilde: DR Side 9 af 16

98 Med hensyn til Koncerthusets billetindtægter bemærkes det, at det efter DRs vurdering er tvivlsomt, om de nuværende indtægter vil kunne opretholdes, hvis en ekstern aktør overtager Koncerthuset. Den eksponering og markedsføring, som Koncerthuset i dag opnår via DRs flader, kan DR selvsagt ikke foretage for en ekstern part. Det vil alt andet lige indebære, at antallet af brugere og billetindtægter hos en ekstern aktør, der eventuelt vil skulle drive Koncerthuset, vil blive reduceret. Herudover anvender DR i dag Koncerthuset til en række arrangementer og tv-programmer. Såfremt DR ikke skal drive Koncerthuset, vil DR som nævnt også søge at anvende andre venues. Det vil umiddelbart indebære et indtægtsbortfald for Koncerthuset, med mindre en ekstern aktør er i stand til at tiltrække alternative lejere. Meromkostninger i DR til produktion og transmission af klassisk musik DR opfatter det som en vigtig public service-opgave at formidle dansk kor- og orkestermusik af højeste kvalitet, herunder i koncertsale, der er dedikeret den klassiske musik. I en situation hvor Koncerthuset er udskilt fra DR, vil DR derfor fortsat have omkostninger til den løbende drift af samt produktion og transmission af koncerter mv. med DRs kor og orkestre, til gennemførsel af arrangementer i Musikariet og til produktion af øvrige tv- og radioprogrammer og shows fra Koncerthuset. Grundet de synergier, der i dag eksisterer mellem DR Koncerthuset og resten af DR, og som vil bortfalde ved en udskillelse af Koncerthuset, vil videreførelse af DRs nuværende brug af Koncerthuset og/eller andre koncertsale indebære meromkostninger sammenlignet med i dag. Samlet set skønnes DRs meromkostninger ved uændret brug af Koncerthuset og/eller andre koncertsale at udgøre 97 mio. kr., jf. tabel 4. Meromkostningerne kan henføres til, at DR ved en udskillelse af Koncerthuset vil skulle betale hus- og studieleje for brugen af Koncerthusets faciliteter, samt øgede produktionsomkostninger. TABEL 4 MEROMKOSTNINGER FOR DR SOM FØLGE AF UDSKILLELSE Mio. kr. Huslejeomkostninger til kor og orkestre mv. (kontorer og øvelokaler) 11 Leje af koncertsal og studier til koncerter (inkl. øvetid) 49 Leje af koncertsal og studier til shows og tv-programmer mv. 9 Studieleje til Musikariet 19 Meromkostninger til produktion mv. 9 Omkostninger i alt 97 Til de enkelte poster bemærkes følgende: Huslejeomkostninger til kor og orkestre samt redaktioner Side 10 af 16

99 Koncerthuset huser i dag bl.a. DRs kor og orkestre inkl. egen stab, nodearkiv og instrumenter, redaktionerne for P2 og P8 samt Diskoteket. De pågældende enheder belægger i dag ca. 70 pct. af DR Koncerthusets lokaler. Herudover rummer Koncerthuset flere studier (indtaling, selvkør og produktionskontrol), som DR anvender til produktion og udsendelse af radio. Udskilles DR Koncerthuset, vil DR skulle finde alternative faciliteter til disse med deraf afledte årlige omkostninger til husleje på skønsmæssigt ca. 11 mio. kr. Om de pågældende enheder ved en udskillelse fortsat vil skulle placeres i Koncerthuset vil skulle afklares. Det bemærkes, at det af hensyn til DRs udsendelsesvirksomhed er nødvendigt at fx P2- og P8-redaktionerne samt de forskellige radiostudier, der i dag er placeret i Koncerthuset, er en integreret del af den teknologiske infrastruktur i DR. En udskillelse af Koncerthuset og den deraf følgende it-mæssige adskillelse fra DR indebærer derfor, at de pågældende funktioner vil skulle flyttes ud af Koncerthuset. Leje af koncertsal og studier til koncerter og øvetid Ved en udskillelse af Koncerthuset vil DR også have en udgift til leje af selve Koncerthusets koncertsal (eller andre koncertsale). Det gælder både til selve koncerterne, men også til øvetid ensemblerne er således afhængige af at kunne øve sig i studierne og koncertsalen. Hvis DRs kor og orkestre skal have den samme øvetid og mængde af koncerter i koncertsal og studier som i dag, og hvis DR i øvrigt skal leje sig ind på markedsvilkår på samme måde som fx private virksomheder, der ønsker at anvende Koncerthusets faciliteter i dag skal det, svarer det til en lejeudgift på ca. 49 mio. kr. Leje af koncertsal og studier til gennemførsel af shows og tv-programmer mv. DR anvender som nævnt i dag Koncerthuset til optagelse af diverse shows, events, debatprogrammer mv., der sendes på tv og radio. Hvis Koncerthuset udskilles, vil DR skulle leje Koncerthuset og/eller tilsvarende lokationer til produktion af de pågældende programmer. I 2016 afholdte DR i Koncerthuset 50 public service-arrangementer, der i gennemsnit benyttede sig af studier og sale i to dage ad gangen. Udgiften for DR beløber sig til 9 mio. kr. for sal-/studieleje. Studieleje til Musikariet Tilsvarende vil en opretholdelse af DR Musikariets nuværende aktivitetsniveau (65 arrangementer i Koncerthuset i 2016) medføre meromkostninger for DR til sal-/studieleje på skønsmæssigt ca. 19 mio. kr. Meromkostninger til produktion mv. DR drager som nævnt i dag fordel af det fælles DR-produktionsapparat (såvel teknisk udstyr som personale) i DR Medieproduktion ved produktioner i Koncert- Side 11 af 16

100 huset, der supplerer det Koncerthus-specifikke udstyr, der befinder sig i Koncerthuset, og som forudsættes overdraget ved en udskillelse. Koncerthuset er derudover en integreret del af DRs it-og udsendelsesinfrastruktur, og optagelser fra Koncerthuset kan derfor nemt og fleksibelt udsendes på tv og radio. Hvis Koncerthuset udskilles, vil denne synergi og stordriftsfordel gå tabt. DR vil således ved hver transmission fra Koncerthuset skulle medbringe og opstille alt det tekniske udstyr, der er nødvendigt for at transmittere fx en torsdagskoncert i radioen på samme måde som DR i dag medbringer et fuldt produktionsapparat ved eksterne produktioner fra fx Det Kongelige Teater. Da Koncerthuset ved en udskillelse vil blive adskilt fra DR Byens teknologiske infrastruktur, indebærer det fx, at der modsat i dag vil være behov for at placere en OB-vogn ved Koncerthuset mhp. at transmittere signalet tilbage til DR Byen og herfra ud til lyttere og seere. Det vil samlet set øge produktionsprisen betydeligt sammenlignet med de produktioner, DR i dag foretager fra Koncerthuset. Hertil kommer, at DR ved en udskillelse fra gang til gang vil skulle indgå aftaler med Koncerthuset og eventuelt andre koncertsale om de nærmere produktionsvilkår, anvendelse af udstyr mv., hvilket vil øge koordinationsbehovet og administrationen sammenlignet med i dag. Endelig vil en udskillelse af Koncerthuset indebære, at det tilhørende billetcenter vil blive udskilt. Hvis DR fortsat skal sælge billetter til arrangementer med DRs kor og orkestre, vil det potentielt betyde meromkostninger for DR, at Koncerthusets billetcenter drives af en ekstern part. Samlet set skønnes DRs meromkostninger til produktion mv. at udgøre ca. 9 mio. kr. Det forhold at DRs produktionsapparat ikke længere står til rådighed for Koncerthuset, indebærer formentlig også, at en eventuel ny ejer af Koncerthuset vil skulle foretage en række investeringer i teknisk udstyr, så Koncerthuset uafhængigt af DR kan varetage produktionen af alle typer af koncerter mv. i Koncerthuset og eventuelt tv- og radiotransmissioner. Det vil i sig selv indebære meromkostninger for Koncerthuset og afledt heraf dets kunder, herunder DR. Implementeringsmæssige overvejelser En udskillelse af Koncerthuset fra DR rejser en række implementeringsmæssige opmærksomhedspunkter, der vil være forbundet med meromkostninger for såvel DR som for en ny ejer af Koncerthuset. Der kan i denne sammenhæng peges på følgende forhold: Teknologisk udskillelse af Koncerthuset Gennemførsel af den nødvendige teknologiske og it-mæssige adskillelse af Koncerthuset fra DR vil være forbundet med omkostninger for DR, men særligt en Side 12 af 16

101 ny ejer af Koncerthuset, der vil skulle etablere en helt ny teknologisk infrastruktur, købe hardware mv. Omkostningerne hertil vil afhænge af, hvorvidt Koncerthuset udskilles til et eksisterende selskab eller ej. Hvis udskillelsen sker til et nyt driftsselskab, vurderes omkostningerne at blive betydeligt højere, da der udover indkøb af hardware skal købes softwarelicencer mv. Herudover vil en ny ejer med stor sandsynlighed enten skulle nedlægge eller ombygge de radioredigeringsrum mv., som i dag er placeret i Koncerthuset og som anvendes til produktion af radioprogrammer. Det skal ses i lyset af, at DR ikke vil være interesseret i at leje radiostudierne af en ny ejer af bygningen, bl.a. fordi netværket mellem DR Byen og Koncerthuset i tilfælde af en udskillelse, vil skulle afkobles. Ændring af adgangsforhold i DR Byen Ændring af adgangsforholdene til Koncerthuset og mellem DR og Koncerthuset, så eksterne ikke får adgang til DRs redaktioner og indholdsproducerende områder vil ligeledes være forbundet med omkostninger, som en ny ejer af Koncerthuset forudsættes at skulle finansiere. Personaletilpasninger DR vil have en række personalemæssige omkostninger relateret til udskillelsen af Koncerthuset, herunder lønninger i opsigelsesperioden, omkostninger til eventuel virksomhedsoverdragelse, afhængig af den konkrete model for en eventuel udskillelse. Kontraktuelle bindinger Koncerthuset deler en række funktioner med resten af DR Byen, fx reception, omstilling, kantine mv. og dermed også en række kontraktuelle forpligtelser over for DRs eksterne leverandører, der ikke nødvendigvis kan udredes på kort sigt, og som derfor i en overgangsperiode kan indebære meromkostninger. Finansielle omkostninger I forbindelse med, at en anden aktør overtager Koncerthuset vil denne aktør ligeledes skulle overtage DRs afskrivninger hertil sammen med DRs gældsposter til bygningen. DR har ikke en særskilt gældspost til Koncerthuset, og det vil derfor være nødvendigt med en samlet omlægning af DRs låneportefølje for at overføre en gældspost svarende til Koncerthuset til en anden aktør. Sidst DR omlagde sin samlede låneportefølje (i 2013) havde DR finansielle engangsomkostninger på mere end 160 mio. kr. Generelt vil der i forbindelse med en eventuel udskillelse skulle tages stilling til en række konkrete og praktiske forhold forbundet med selve udskillelsen, med hensyn til Koncerthusets og DRs fremtidige relation, herunder håndtering af selve udskillelsen, overførsel af personale, eventuel overdragelse af teknisk udstyr, afklaring af i hvilket omfang, der kan indgås aftaler mellem Koncerthusets nye ejer og DR om medbenyttelse af fx DRs kantine, reception, nødgenerator mv. Side 13 af 16

102 De nærmere økonomiske konsekvenser for DR og en ny ejer af Koncerthuset afhænger af den konkrete model for en eventuel udskillelse, og er derfor ikke analyseret til bunds. Alt andet lige vurderes udskillelsen dog at være forbundet med væsentlige implementeringsomkostninger for såvel DR som en ny ejer, og for så vidt angår den nye ejer givetvis også en betydelig anlægsomkostning ifm. etablering af nye systemer, så Koncerthuset kan fungere afkoblet fra DR. 3. Brugermæssige konsekvenser ved bortfald af DR Koncerthuset En udskillelse af Koncerthuset indebærer, at DR ikke længere råder over koncertsale og studier i international topklasse. DR vil i et sådant scenarie fortsat søge at formidle den klassiske musik, herunder fra Koncerthuset, men vil som nævnt ikke kunne give Koncerthuset særstatus i forhold til andre venues og koncertsale. Fraværet af en dedikeret platform til formidling af den klassiske musik vil dermed alt andet lige svække den levende, klassiske musik på DRs flader. Dette skal også ses i sammenhæng med, at en udskillelse af Koncerthuset umiddelbart vurderes at medføre meromkostninger for DR såfremt DRs ensembler skal have samme mulighed for at øve sig og spille koncerter i Koncerthuset (eller andre koncertsale), såfremt DR Musikariets aktivitetsniveau skal være uændret, og såfremt DR skal producere og transmittere den samme mængde af klassisk musik på sine flader som i dag. Opretholdelse af den samme brug af Koncerthuset som i dag vil derfor alt andet lige påvirke DRs public service-tilbud på andre platforme. En udskillelse af Koncerthuset vil dog formentlig realistisk set indebære, at den klassiske musik kommer til at fylde mindre på DRs flader. Dette vil ikke blot påvirke brugernes adgang til koncerter mv. med DRs ensembler, men også omfanget af deres og Koncerthusets medvirken i tv- og radioprogrammer og dermed have betydelige brugermæssige konsekvenser. Uden koncerthus vil DR således ikke længere på samme niveau kunne videreføre den nuværende position som en formidlende kulturinstitution, der bringer den levende og klassiske musik ud til danskerne i hele landet både live og på DRs platforme. Selv hvis det antages, at DR anvender Koncerthuset i samme omfang som i dag, må der alt andet lige forventes færre brugere af Koncerthuset, både generelt og til arrangementer med DRs ensembler og i DR Musikariet. Det skal dels ses i sammenhæng med, at Koncerthuset, hvis ikke det drives i DR, ikke kan opnå den samme eksponering og markedsføring på DRs flader, som det opnår i dag. 4. Personalemæssige konsekvenser Antallet af årsværk i DR vil alt andet lige blive reduceret med ca. 45, hvis Koncerthuset udskilles fra DR, jf. bilag 7. Herudover vil konsekvenserne ved en eventuel virksomhedsoverdragelse skulle afklares. Side 14 af 16

103 5. Juridiske konsekvenser Ved en udskillelse af Koncerthuset vil en lang række juridiske forhold skulle afklares. Der vil overordnet være en række juridiske spørgsmål, der vil skulle afklares i forbindelse med en overdragelse af Koncerthusets ejerskab og økonomi til en ny ejer. DR har imidlertid ikke gennemført en nærmere kortlægning af disse. Som beskrevet skal det overvejes, om der kan indgås aftaler mellem Koncerthusets nye ejer og DR om medbenyttelse af fx DRs kantine, reception, nødgenerator mv. Det vil i givet fald skulle indgås kontrakter der fastlægger, præcis hvilke opgaver DR skal udføre, og hvilke opgaver en ny ejer/forpagter af bygningen vil skulle udføre. Udskilles Koncerthuset, men ikke DRs kor og orkestre, vil der potentielt skulle udfærdiges en huslejekontrakt samt en kontrakt for anvendelse af koncertsalen til koncerter. Ved udskillelse af Koncerthuset vil der ligeledes skulle foretages en juridisk vurdering af forhold omkring en eventuel opførelse af et p-hus på DRs grund, hvor en ny ejer/forpagter potentielt skal medfinansiere opførelsen af et sådan p-hus jf. bilag Samlet udskillelse med DRs kor og orkestre For DR vil en samlet udskillelse af DRs Kor og Orkestre og DR Koncerthuset indebære, at DR hverken har ensembler eller et Koncerthus dedikeret den levende musik. Koncerthuset, korene og orkestrene vil miste deres tætte tilknytning til DR som mediehus, dvs. at den integration af den klassiske musik i DRs tv- og radioprogrammer, som i dag finder sted alt andet lige vil blive svækket. Det indebærer samtidig, at ensemblerne og Koncerthuset vil miste den eksponering og markedsføring, de i dag opnår via DRs flader. Økonomisk set skønnes en samlet udskillelse af DRs kor og orkestre og DR Koncerthuset at indebære en besparelse på ca. 181,8 mio. kr. i DR, jf. tabel 5. TABEL 5: ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED EN SAMLET UDSKILLELSE Mio. kr. Reduktion af omkostninger ved udskillelse af kor og orkestre -165,2 Reduktion af omkostninger ved udskillelse af Koncerthuset -111,9 Bortfald af indtægter 81,4 Meromkostninger for DR 14,0 I alt -181,8 Anm.: Omkostningerne er skønnet på baggrund af de bindinger, der var i 2016, samt deres tidshorisont. Side 15 af 16

104 Hvis DR skal opretholde det samme antal transmissioner som i dag på sine tv- og radioflader (men produceret fra orkestre og koncertsale i hele landet) vil der være meromkostninger til produktion (herunder rettighedsklarering), ekstra planlægning og til husleje til P2 og P8-redaktionerne på i alt 14 mio. kr. I beløbet indgår en indtægt, da DR vil skulle drive ejendomsdrift i Koncerthuset af maskinel afhængighed som Anden Virksomhed. Side 16 af 16

105 DR 5. januar 2018 Bilag 13 Konsekvenser ved udskillelse af DRs kor og orkestre Kulturministeriet har anmodet DR om, at: Der foretages med udgangspunkt i delanalyse 1 og i dialog med de eksterne rådgivere en analyse og vurdering af de økonomiske, juridiske, personalemæssige og brugermæssige konsekvenser for DR ved evt. bortfald af [ ] DR s kor og orkestre. Dette notat besvarer anmodningen. Overordnet lægges det til grund, at en eventuel udskillelse omfatter samtlige af DRs kor og orkestre og Musikariet, idet DRs kor og orkestre udgør et samlet hele, som dækker genremæssigt bredt og dermed sikrer, at DR når ud til flere brugere. Det indebærer også, at DR i en situation, hvor kor og orkestre udskilles, ikke vil fortsætte med at drive Korskolen og Musikariet. Notatet er bygget op som følger: 1. Generelt om DRs kor og orkestre 2. Økonomiske konsekvenser 3. Brugermæssige konsekvenser 4. Juridiske konsekvenser 5. Personalemæssige konsekvenser 6. Samlet udskillelse med Koncerthuset Boks 1 indeholder analysens væsentligste konklusioner. Side 1 af 12

106 BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER: DRS KOR OG ORKESTRE Om DRs kor og orkestre: DRs kor og orkestre er en central og integreret del af DRs samlede musik- og kulturformidling. Der er en tæt sammenhæng mellem DRs kor og orkestre, DR Koncerthuset og mediehuset DR. Synergierne mellem den levende musik og den medie- og formidlingsmæssige faglighed indebærer, at DR kan tilbyde danskerne kor- og orkestermusik af høj kvalitet både ved koncerter, i tv og på radio. DRs kor og orkestre når ud til en meget stor del af befolkningen. I 2016 medvirkede DRs kor og orkestre i 352 tv-udsendelser med ca. 2,1 mio. seere og 135 radioudsendelser med ca lyttere. DR gør via DR Musikariet en særlig indsats for at inddrage børnene i den klassiske musik. Musikariet har i årene haft besøg af ca skolebørn. Økonomiske konsekvenser ved en udskillelse af DRs kor og orkestre: Udskillelsen af DRs kor og orkestre skønnes isoleret set at indebære en nettoreduktion i DRs omkostninger på ca. 130 mio. kr. Disse omkostninger vil efter en udskillelse påhvile den modtagende aktør. Hvis kor og orkestre udskilles, og DR fortsat skal drive Koncerthuset, vil det alt andet lige indebære en merudgift for DR på ca. 12 mio. kr. til øgede produktionsomkostninger og rettigheder. Hvis både Koncerthuset og DRs Kor og orkestre udskilles, vil det samlet set indebære en nettoreduktion af DRs omkostninger på ca. 196 mio. kr. (68 mio. kr. fra Koncerthuset og 127 mio. kr. fra Kor og orkestre). DR vil imidlertid samtidig have meromkostninger på 14 mio. kr. til fortsatte at kunne transmittere kor og orkestermusik på DRs flader. Brugermæssige konsekvenser ved en udskillelse af DR Koncerthuset: Hvis kor og orkestre udskilles, vil DR ikke længere råde over kor og orkestre i international topklasse. Der må alt andet lige forventes færre brugere af klassisk kor- og orkestermusik ved en udskillelse, da kor og orkestre uden for DR-regi ikke kan opnå den samme eksponering på DRs flader, som gør sig gældende i dag. Hvis både Koncerthuset og DRs kor og orkestre udskilles, vil det have betydelige brugermæssige konsekvenser. Fraværet af en dedikeret platform til formidling af den klassiske musik vil alt andet lige svække den levende musik på DRs flader. Det vil påhvile den modtagende aktør at fastholde omfang og kvalitet af koncerter med kor og orkestre i Koncerthuset. Hvis DR fortsat skal drive Koncerthuset, vil det blive vanskeligere og dyrere at skaffe kunstnere og eksterne arrangementer til at fylde salene. Notatet er baseret på bilag 6 om DRs kor og orkestre, som kortlægger DRs omkostninger og indtægter hertil. 1. Generelt om DRs kor og orkestre DRs kor og orkestre og deres samspil med resten af DR DRs kor og orkestre har en lang tradition for kor- og orkestermusik af højeste kvalitet, og dækker som nationalensembler hele landet. DR har siden sin grundlæggelse i 1925 formidlet koncerter og levende musik. DR SymfoniOrkesteret (tidligere Radiosymfoniorkesteret) blev oprettet samtidig med DR, og siden er DRs øvrige ensembler kommet til. Side 2 af 12

107 Desuden driver DR Koncerthuset Musikariet i samarbejde med DRs kor og orkestre. DR Musikariet hører organisatorisk hjemme under DR Koncerthuset, men behandles her i udskillelsesanalysen vedrørende DRs kor og orkestre, idet Musikariet hænger sammen med DRs kor- og orkestervirksomhed, og idet DR ikke vil drive Musikariet i en situation, hvor DR ikke længere har kor og orkestre. DRs kor og orkestre dækker genremæssigt bredt og sikrer, at DR når ud til mange brugere med et varieret tilbud af kor- og orkestermusik. Ensemblerne hører alle hjemme i DR Koncerthuset, understøtter hinanden og fungerer på denne måde som et samlet hele. DRs kor og orkestre når i dag ud til en stor del af befolkningen gennem en række forskellige arrangementer, transmission af koncerter mv. på DRs tv- og radioflader og medvirken i DRs tv- og radioprogrammer, jf. boks 2. BOKS 2: FAKTA OM BRUGEN AF DRS KOR OG ORKESTRE Danskernes brug af DRs kor og orkestre (live-arrangementer): DRs kor og orkestre gennemførte i 2016 ca. 296 musikalske aktiviteter (koncerter og arrangementer mv.) i hele Danmark. Heraf fandt 154 aktiviteter sted uden for Koncerthuset. Ca live-publikummer overværede i 2016 arrangementer og koncerter med DRs kor og orkestre. DR Musikariets samlede besøgstal var i 2016 ca Omkring børn har i perioden været en del af DR Musikariets aktiviteter alene med projektet Ind i Musikken er skoleelever eksempelvis blevet inviteret til symfonisk musik i Koncerthuset eller andre store koncertsale. Danskernes brug af DRs kor og orkestre på DRs radio- og tv-flader: DRs kor og orkestre spiller en fremtrædende rolle på DRs tv- og radiokanaler. DR1, P4 og P8 og i særdeleshed DR K og P2 sender nyproducerede programmer med DRs kor og orkestre. Eksempler er Torsdagskoncerten på P2, Den klassiske musikquiz på DR K, Cirkus Summarum på DR Ramasjang og DRs Store Juleshow på DR1 mv. Samlet medvirkede DRs kor og orkestre i 2016 i 352 tv-udsendelser med ca. 2,1 mio. seere og i 135 radioudsendelser med ca lyttere. DRs kor og orkestre i hele Danmark: DRs kor og orkestre besøgte i 2016 over 45 byer i Danmark, hvor musikere optrådte i større og mindre opstillinger. Særligt DR BigBand, DR VokalEnsemblet og DR Pigekoret turnerer i hele landet både alene og i samarbejde med landsdelsorkestre, lokale ensembler og kor. DR Musikariet gennemførte i arrangementer, hvoraf 38 arrangementer blev afviklet på skoler og spillesteder i hele landet. Boks 2 illustrerer, at DRs kor og orkestre i høj grad er en integreret del af DR som mediehus og tæt samhørende med Koncerthuset. Brugerne møder således DRs kor og orkestre som en naturlig og integreret del af DRs programmer og formater på såvel tv- som radioflader ud over ved live-arrangementer i DR Koncerthuset. Side 3 af 12

108 Musik på den ene side og formidling af tv og radio på den anden side er m.a.o. ikke adskilte størrelser i DR. Tværtimod bidrager det forhold, at kor, musikere og formidlere på DRs radio-, tv- og web-redaktioner færdes i det samme hus til, at programmer, formater og repertoirer udvikles i fællesskab, og at kor- og orkestermusikken dermed sammentænkes med DRs formidling af indhold via tv, radio og net ud fra en samlet public service-strategi. Det giver i dag DRs kor og orkestre en unik gennemslagskraft over for brugerne. Omkostninger til DRs kor og orkestre DRs omkostninger og indtægter til DRs kor og orkestre udgjorde i 2016 i alt 130 mio. kr., jf. tabel 1. Det dækker over omkostninger på i alt 167 mio. kr., primært omkostninger, der kan henføres direkte til DRs kor og orkestre samt et beregningsteknisk skøn for DRs kor og orkestres andel af DRs omkostninger til administrative støttefunktioner. Hertil kommer indtægter på godt 37 mio. kr., der primært udgøres af billetindtægter. For en nærmere opgørelse henvises til bilag 6. Omkostninger og indtægter forbundet med Musikariet er tillagt DR Kor og Orkestres økonomi, da Musikariet i et udskillelsesscenarie hører sammen med DR Kor og Orkestre. TABEL 1: INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER TIL DRS KOR OG ORKESTRE i 2016 (MIO. KR.) Direkte henførbare Øvrige I alt Indtægter 37,2-37,2 Omkostninger 163,3 4,0 167,2 Nettoomkostninger 126,1 4,0 130,1 Anm.: Det bemærkes, at DRs kor og orkestre i 2016 modtog engangsmidler på i alt 5,7 mio. kr. til produktioner, og at udgiftsniveauet i 2016 derfor er højere end i de øvrige år. Det bemærkes, at der mellem DRs kor og orkestre, Koncerthuset og resten af DR eksisterer en række synergier, der bidrager til at begrænse DRs samlede omkostninger forbundet med driften af de enkelte kor og orkestre samt konkrete produktioner til DRs tv- og radioflader. Der kan i denne sammenhæng peges på følgende forhold: DRs kor og orkestre er en integreret del af Koncerthuset Ses der bort Koncerthusets publikumsområder (koncertsalen, studier, foyer mv.) anvender DRs kor og orkestre arealmæssigt ca. 70 pct. af Koncerthusets kontorer, øvelokaler, arkivrum, mødelokaler mv. De resterende 30 pct. udgøres af trapper, toiletter, førstehjælps-, affalds-, rengørings- og teknikerrum mv. Der er i dag ikke ledig kontorkapacitet i Koncerthuset. Herudover forestår DR Koncerthuset markedsføring af og billetsalg ifm. korenes og orkestrenes aktiviteter, ligesom kor og orkestre anvender Koncerthusets facilitetsplanlægning samt digitale planlægningssystem. Side 4 af 12

109 DRs kor og orkestre er en integreret del af DRs tv- og radioproduktion Der er ligeledes en vigtig synergi mellem DRs kor og orkestre og resten af DR. Alene det forhold at sangere og musikere er ansat i DR, giver DR en stor fleksibilitet i anvendelsen af kunsternes arbejdstid, hvilket bidrager til en fleksibel og effektiv planlægning og gennemførelse af konkrete produktioner sammenlignet med en situation, hvor DR skulle indgå aftaler med eksterne parter det gælder ikke blot ifm. koncerter, men også når kor- og orkestermusikken skal integreres i DRs tv- og radioproduktioner. DRs kor og orkestre opnår betydelig markedsføring via DRs flader Korene og orkestrene opnår også en væsentlig markedsføringsmæssig fordel af at befinde sig i et mediehus med en stærk medie- og formidlingsmæssig faglighed og en omfattende tv- og radioproduktion. DR kan således i dag nemt og fleksibelt integrere den levende kor- og orkestermusik på alle DRs flader, hvilket sikrer korene og orkestrene en bred eksponering over for alle danskere. Samlet set skaber ovenstående betydelig synergi mellem DRs kor og orkestre, DR Koncerthuset og DRs tv- og programproducerende områder, som er et særligt kendetegn og en driftsmæssig fordel ved at korene og orkestrene er en del af DR. Drift af DRs nuværende kor og orkestre med samme indholdsmæssige profil, kunstneriske kvalitet, antal og type af arrangementer og tilstedeværelse på tv- og radioflader mv. uden for DR vil derfor formentlig være væsentlig dyrere end angivet i tabel 1, medmindre der uden for DR kan skabes de samme former for synergi, som gør sig gældende i DR. 2. Økonomiske konsekvenser for DR ved udskillelse af DRs kor og orkestre De økonomiske konsekvenser for DR ved en udskillelse af DRs kor og orkestre er samlet set skønnet til at udgøre ca. 117 mio. kr., jf. tabel 2. Det dækker over en række forskellige bevægelser, der er uddybet nærmere nedenfor. TABEL 2: KONSEKVENSER VED UDSKILLELSE AF DRS KOR OG ORKESTRE (MIO. KR.) Mio. kr. Isoleret reduktion i DRs omkostninger - 165,2 Bortfald af indtægter + 37,2 Meromkostninger til formidling af kor- og orkestermusik efter udskilning + 11,5 Skønnet nettopåvirkning af DRs økonomi - 116,6 En væsentlig del af de 165 mio. kr., der umiddelbart frigøres ved en udskilning af DRs kor og orkestre kan grundet kontraktuelle forpligtelser mv. først fuldt realiseres efter 3-4 år. Hertil kommer, at en udskillelse medfører en række implementeringsomkostninger ifm. fx overførsel af medarbejdere mv. til den modtagende Side 5 af 12

110 organisation. De implementeringsmæssige opmærksomhedspunkter og omkostninger er uddybet i særskilt afsnit nedenfor. Isoleret reduktion i DRs omkostninger En udskillelse af DRs kor og orkestre indebærer, at en andel af DRs nuværende omkostninger til drift heraf falder bort. Beregningsteknisk skønnes i alt 165,2 mio. kr. af de opgjorte omkostninger på 167,2 mio. kr. isoleret set at falde bort, jf. tabel 3. TABEL 3: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR FRIGJORTE MIDLER I DR Mio. kr. Frigjort (pct.) Frigjort (Mio. kr.) DR løn 94, ,4 Produktionsomkostninger 21, ,0 Øvrig løn 32, ,4 Arbejdsgiverbidrag 1, ,3 Afskrivninger på instrumenter 0, ,6 Forsikringer på instrumenter 0, ,3 Administrative støttefunktioner (økonomi, jura, HR) 4, Markedsføring mv. 8, ,9 IT-system 0, ,0 Musikariet 4, ,2 I alt 167,2 165,2 De direkte henførbare omkostninger til DRs kor og orkestre skønnes fuldt ud at falde væk. Bortfaldet mht. ensemblernes andel af omkostningerne til DRs administrative støttefunktioner (økonomi, jura, HR, generel ledelse mv.) skønnes at udgøre 50 pct., jf. bilag 4 om variabilitet i omkostninger. Disse mindreomkostninger vil alt andet lige flytte til en ny ejer af korene og orkestrene. Det bemærkes, at der er tale om et isoleret, beregningsteknisk skøn for frigjorte midler ved en udskillelse, der ikke tager højde for, at udgiftsniveauet i 2016 var særligt højt, meromkostninger til DRs fortsatte formidling af kor- og orkestermusik, indtægtsbortfald og implementeringsomkostninger mv. jf. nedenfor. Bortfald af indtægter En udskillelse af DRs kor og orkestre vil indebære, at de indtægter DR i dag har i forbindelse med ensemblerne, bortfalder. Det indebærer primært billetindtægter. Bortfaldet udgør samlet set 37,2 mio. kr., jf. tabel 4. TABEL 4: SKØN FOR TAB AF INDTÆGTER Mio. kr. Indtægtstab (pct.) Indtægtstab (Mio. kr.) Billetindtægter 27, ,2 Produktionstilskud og fonde 2, ,7 Øvrige indtægter 4, ,8 Musikariet 2, ,5 I alt 37,2 37,2 Side 6 af 12

111 Det bemærkes, at DRs kor og orkestre i dag som nævnt anvender Koncerthusets kontorer, øverum, koncertsale og studier. Hvis den institution, der fremadrettet skal huse korene og orkestrene, fortsat ønsker benytte de pågældende lokaler, vil der skulle betale husleje herfor til DR (såfremt DR fortsat ejer Koncerthuset). DRs potentielle indtægter forbundet med udlejning af Koncerthusets faciliteter afhænger af, i hvilket omfang en modtagende institution fortsat ønsker at benytte Koncerthuset og/eller i hvilket omfang, DR vil være i stand til på anden vis at erstatte den belægning, som korene og orkestrene i dag tegner sig for. Med hensyn til DRs billetindtægter bemærkes det, at det efter DRs vurdering er tvivlsomt, om de nuværende indtægter vil kunne opretholdes, hvis en anden operatør overtager korene og orkestrene. Det skal ses i sammenhæng med, at DRs kor og orkestre i dag opnår en væsentlig eksponering via DRs flader, og at mange brugere herigennem bliver opmærksomme på orkestrene. DR kan ikke foretage en sådan eksponering eller markedsføring for en ekstern part. Alt andet lige vil dette indebære, at antallet af brugere og dermed billetindtægterne hos en ekstern modtager af DRs kor og orkestre vil blive reduceret. Meromkostninger til formidling af kor- og orkestermusik efter udskillelse DR opfatter det som en central del af sin public service-forpligtelse at formidle dansk kor- og orkestermusik af højeste kvalitet. Såfremt DRs kor og orkestre udskilles fra DR, vil DR derfor skulle fastlægge en konkret strategi for, hvordan kor- og orkestermusikken mest hensigtsmæssigt og med størst gennemslagskraft kan formidles på DRs flader og platforme. De konkrete valg i denne forbindelse vil selvsagt påvirke DRs omkostninger. Ved en udskillelse vil det imidlertid ikke være muligt at opretholde den samme mængde og kvalitet af kor- og orkestermusik på DRs flader uden meromkostninger sammenlignet med i dag. Det skal ses i sammenhæng med, at de beskrevne synergier mellem DRs kor og orkestre, Koncerthuset og DR som mediehus vil falde væk ved en udskillelse. Mere konkret vil bortfaldet af disse synergier afspejle sig i følgende forhold: Øgede omkostninger til rettighedsdeklarering DR erhverver i dag i kraft af de gældende overenskomster og det forhold, at musikere og sangere mv. er ansat i DR, ret til at vise og afspille de værker, som kunstnerne frembringer som led i deres ansættelsesforhold i DR. DR har dermed meget frie visningsmuligheder til alle optagelser med DRs kor og orkestre det gælder både, når kor og orkestre optræder og transmitteres alene, og når de indgår i andre formidlingsmæssige sammenhænge, som fx i Den Side 7 af 12

112 klassiske musikquiz, DRs Store Juleshow, Dagens Sang og lignende programmer. DR ejer ligeledes i dag et omfattende nodearkiv med noder til en lang række klassiske værker. DR kan, uden at betale nodeleje, dvs. uden at foretage afregning med værkernes komponister, opføre og udsende musik, der spilles med nodearkivets egne noder. DR kender ikke til lignende orkestre i Danmark, der befinder sig i en lignende rettighedsmæssig situation i sammenlignelige orkestre og kor, fx i Det Kongelige Teaters orkester, afregnes udsendelsesrettigheder over for musikere, sangere og komponister således typisk fra gang til gang. En udskillelse af DRs kor og orkestre vil derfor ændre den rettighedsmæssige situation, som DR i dag står i, idet DR som udgangspunkt vil skulle klarere rettigheder til kunstnernes værker og frembringelser, hver gang de transmitteres, hvilket vil indebære meromkostninger for DR. Øgede produktions- og transaktionsomkostninger Musikere, sangere, medarbejdere i DR Koncerthuset og ansatte i DRs generelle produktionsapparat er i dag ansat det samme sted og befinder sig under samme tag. Det reducerer koordineringsbehovet betydeligt og giver en hurtig og smidig produktion, der i vidt omfang bidrager til, at den levende orkestermusik i dag spiller en så fremtrædende rolle på DRs tv- og radioflader. Dette vil ændre sig ved en udskillelse af DRs ensembler. Hver gang DR skal transmittere en koncert eller ønsker et kor eller et orkesters medvirken i et tveller radioprogram, vil der skulle koordineres og indgås aftale om de nærmere produktionsvilkår mv. med det pågældende ensemble eller den institution, der huser det. Produktion af klassiske koncerter vil ikke længere kunne ske som en naturlig og integreret del af DRs løbende produktion af tv og radio. Det bemærkes i denne sammenhæng, at DR ser det som en central del af public service-opgaven at afspejle hele landet. Hvis ikke DR selv driver kor og orkestre, der løbende besøger de forskellige landsdele, vil DR derfor ikke ønske eller opfatte det som værende i overensstemmelse med public service-forpligtelsen kun at sende fra én udbyder af kor- og orkestermusik, fx den udbyder til hvem DRs ensembler måtte blive udskilt. Med mindre DR pålægges noget andet, kan DR m.a.o. ikke give enkelte kor og orkestre særstatus, men vil søge at fordele sendetiden på flere af landets kor og orkestre, så den klassiske musik fortsat kommer rundt i og afspejler hele landet. Dette vil sikre opfyldelse af DRs public service-forpligtelse til at dække hele landet, men også bidrage til at øge transaktions- og produktionsomkostningerne. For hvert enkelt kor og orkester, som DR ønsker at samarbejde med, vil der således skulle aftales nærmere vilkår for, hvordan produktionen skal finde sted, Side 8 af 12

113 hvordan korenes og orkestrenes værker i de tilfælde, hvor der ikke blot er tale om en koncertransmission, kan integreres i programmerne, konkrete udsendelsesforhold mv. Herudover er produktion af koncerter uden for DR generelt dyrere end produktioner fra DR Koncerthuset, da DR ved hver ekstern produktion vil skulle medbringe og opstille teknisk udstyr til radio- og tv-produktion samt en OB-vogn, der kan transmittere signalet tilbage til DR Byen. De samlede meromkostninger til rettighedsdeklarering og produktionsomkostninger ved en udskillelse af DRs kor og orkestre er på denne baggrund opgjort til 11,5 mio. kr. Skønnet indeholder konkrete programomkostninger, tilhørende tværgående meromkostninger, samt afskrivninger til en nyerhvervet OB-vogn, da DRs nuværende kapacitet til OB-vogne er fuldt udnyttet. 1 Meromkostningerne afspejler som sagt, at DR vil gennemføre produktioner med flere forskellige kor og orkestre. Det er uklart for DR, om DR kan pålægges kun at transmittere og anvende kor og orkestermusik fra én institution eller ét orkester. Såfremt DR forpligtes herpå, vil det imidlertid dels bidrage til et smallere musikudbud på DRs flader, dels stille DR i en svær forhandlingsposition (der skal indgås aftale med en eneudbyder), hvilket må forventes at indebære meromkostninger for DR med mindre den pris, DR vil skulle betale, reguleres politisk. Implementeringsmæssige konsekvenser Den konkrete implementering af en eventuel udskillelse af DRs kor og orkestre, herunder realisering af det potentiale, der isoleret set frigøres herved, rejser en række opmærksomhedspunkter, der indebærer, at det ikke vil være muligt for DR at realisere skønnet for de umiddelbart frigjorte midler (jf. tabel 2) på kort sigt. Det drejer sig om: Kontraktuelle bindinger DRs kor og orkestre er omfattet af en række kontraktuelle og personalemæssige bindinger. Eksempelvis gennemføres stort set alle aktiviteter med DRs kor og orkestre under ledelse af en dirigent og ved mange koncerter, særligt med DR SymfoniOrkestret, deltager typisk også én eller flere solister. Rollen som dirigent og solist ved klassiske koncerter er stærkt specialiseret, da der er tale om unikke kunstneriske præstationer. Der er stor efterspørgsel efter de pågældende kunstnere, der typisk planlægger deres arrangementer ca. tre år i forvejen. DR er således forpligtet af en række aftaler med eftertragtede dirigenter og solister ca. tre år ud i fremtiden. 1 Anskaffelsesprisen på en OB-vogn til dette formål er ca. 30 mio. kr. Side 9 af 12

114 DR vurderer, at der på nuværende tidspunkt er en kontraktuel økonomisk binding på i størrelsesordenen ca mio. kr. over en treårig periode. Medmindre de kontraktuelle forpligtelser overtages af modtageren af DRs kor og orkestre, vil DR m.a.o. skulle afholde en ikke ubetydelig udgift til honorering af allerede indgåede aftaler. Personalemæssige bindinger Lidt under halvdelen (47 pct.) af de fastansatte medlemmer af DR Symfoniorkestret er tjenestemænd med en opsigelsesperiode på tre år. Øvrige omkostninger i en overgangsperiode Endelig vil DR have en række omkostninger relateret til selve udskillelsen af DRs kor og orkestre, herunder lønninger i opsigelsesperioden, omkostninger til virksomhedsoverdragelse. I det ovenstående er der udelukkende sat fokus på implementeringsomkostningerne i DR. Der vil ligeledes være en række implementeringsmæssige omkostninger for modtageren af DRs kor og orkestre. 3. Brugermæssige konsekvenser DRs kor og orkestre er som nævnt en fuldt ud integreret del af DR som mediehus, og drager i vidt omfang fordel af blive sammentænkt med DRs public service-indhold på tv, radio og web. En udskillelse af DRs kor og orkestre fra DR må således forventes at have en række brugermæssige konsekvenser. Omfanget heraf vil hænge sammen med de grundlæggende valg omkring strategien for udsendelse af kor- og orkestermusik, som DR vil skulle træffe ved en udskillelse. Bortfaldet af den synergi, der i dag eksisterer mellem ensemblerne, Koncerthuset og DR i det hele taget, vil dog indebære, at den eksponering og gennemslagskraft, som korene og orkestrene har på DRs flader vil blive svækket. Kor- og orkestermusik vil komme til at fylde mindre på DRs flader, og formentlig i højere grad virke som et påhæng frem for en integreret del af DRs public service-indhold og som konsekvens heraf indebære, at færre danskere får adgang til kor og orkestermusikken. Eksempelvis gør DR i dag en særlig indsats for at nå børnene med den klassiske musik via DR Musikariet. DR anvender i denne forbindelse en række af de DR-børneværter og -figurer, som børnene kender fra DRs tv-flade det gælder fx Rosa fra Rouladegade, Sigurd Barrett, Motormille, Hr. Skæg og Monster fra Ramasjang, der alle hyppigt optræder ved DR Musikariets arrangementer. Ved en udskillelse af Musikariet til en anden institution vil de pågældende figurer ikke længere kunne optræde i Musikariet-sammenhæng, hvilket alt andet lige vil indebære, at Musikariets gennemslagskraft blandt børnene vil blive mindsket. Side 10 af 12

115 Hvis DR skulle sikre den samme kvalitet og det samme omfang af kor og orkestermusik på sine flader som i dag, vil det af de årsager, der er redegjort ovenfor, indebære en markant fordyrelse af DRs tilbud på området midler der ville skulle tages fra public service-aktiviteter på fx nyheds-, drama-, aktualitets-, børne- og/eller kulturområdet med afledte brugermæssige konsekvenser. Herudover bemærkes det, at DR gennem The European Broadcasting Union (EBU) i dag udveksler en række koncertoptagelser med andre europæiske lande. DR tilbyder årligt koncerter med DRs ensembler til EBU, der gennemsnit udsendes i radiofonierne i syv lande. Til gengæld modtager DR omkostningsfrit (bortset fra medlemsskabsbetaling til EBU på 0,5 mio. kr. årligt) koncerter fra andre radiofonier i EBU til udsendelse via DRs radiokanaler. DR sender årligt 130 koncerter fra andre europæiske landes symfoniorkestre mv. svarende til 260 timers sendetid. Ordningen hviler på et gensidighedsprincip hvis DR ikke kan stille koncerter til rådighed, vil DR heller ikke kunne sende andre EBU-landes koncerter. 4. Juridiske konsekvenser De væsentligste juridiske konsekvenser vedrører de rettighedsmæssige implikationer af en udskillelse af kor og orkestre fra DR. Dette er beskrevet under afsnit 2 om økonomiske konsekvenser ovenfor. 5. Personalemæssige konsekvenser Antallet af årsværk i DR vil alt andet lige blive reduceret med ca. 155, jf. bilag 6, hvis kor og orkestre udskilles fra DR. Hvis udskillelsen af DRs kor og orkestre sker på en sådan vis, at de pågældende tjenestemandsansatte medarbejdere kan betragte sig selv som opsagte ifm. udskillelsen, vil DR fortsat have en forpligtelse til at betale rådighedsløn til de pågældende medarbejdere i 3 år fra dette tidspunkt, hvorefter de overgår til aktuel egenpension. Denne tjenestemandspension betales af staten, jf. aftale mellem DR og staten herom. DR har ikke på forhånd mulighed for at vurdere, hvorvidt dette vil være tilfældet, da dette vurderes at være yderst afhængigt af det specifikke bortfalds-/udskillelsesscenarie. 6. Samlet udskillelse med Koncerthuset For DR vil en samlet udskillelse af DRs Kor og Orkestre og DR Koncerthuset indebære, at DR hverken har ensembler eller et koncerthus dedikeret den levende musik. Side 11 af 12

116 En samlet udskillelse af DRs kor og orkestre og DR Koncerthuset vil få markante brugermæssige konsekvenser, da fraværet af DRs egne kor og orkestre alt andet lige vil svække adgangen til og formidlingen af den klassiske musik på DRs flader. Det kan bl.a. komme til udtryk ved, at den klassiske musik i mindre omfang integreres i DRs tv- og radioprogrammer (som i fx Den klassiske musikquiz ), at der vil være et mindre fokus på dansk, klassik musik og talentudvikling samt et mindre mangfoldigt musiktilbud til børn. Synergien mellem ensemblerne, Musikariet og Koncerthuset men ikke til DR i øvrigt - vil i givet fald dog kunne bevares ved en samlet udskillelse. Korene og orkestrene vil kunne opretholde deres tilhørsforhold til Koncerthuset, der omvendt vil drage fordel af den belægning og det image, som korene og orkestrene i dag medfører. Både ensemblerne og Koncerthuset vil dog miste den eksponering og markedsføring, de i dag opnår via DRs flader. Økonomisk set skønnes en samlet udskillelse af DRs kor og orkestre og DR Koncerthuset at indebære en besparelse på ca. 182 mio. kr. i DR, jf. tabel 5. TABEL 5: ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED EN SAMLET UDSKILLELSE mio. kr. Frigjorte midler ved en udskillelse af kor og orkestre -165,2 Frigjorte midler ved en udskillelse af Koncerthuset -111,9 Bortfald af indtægter 81,4 Meromkostninger for DR 14,0 I alt -181,8 Kilde: DR. Hvis DR skal opretholde det samme antal transmissioner som i dag på sine tv- og radioflader (men produceret fra orkestre og koncertsale i hele landet) vil der være meromkostninger til produktion (herunder rettighedsklarering), ekstra planlægning og til husleje til P2 og P8-redaktionerne anslået til 14 mio. kr. I beløbet indgår en indtægt, da DR vil skulle drive ejendomsdrift i Koncerthuset af maskinel afhængighed som Anden Virksomhed. Side 12 af 12

117 DR 5. januar 2018 Bilag 14 Konsekvenser ved bortfald af DR Dramas tv-dramaproduktion Kulturministeriet har anmodet DR om, at: Der foretages med udgangspunkt i delanalyse 1 og i dialog med de eksterne rådgivere en analyse og vurdering af de økonomiske, juridiske, personalemæssige og brugermæssige konsekvenser for DR ved evt. bortfald af [ ] DR s dramaproduktion på tværs af kanaler. Kulturministeriet har efterfølgende præciseret, at de eksterne konsulenter forestår vurderingen af de juridiske og personalemæssige konsekvenser, som således ikke skal foretages af DR. DR forestår derfor alene vurderingen af de økonomiske og brugermæssige konsekvenser. Dette notat besvarer anmodningen. Notatet er bygget op som følger: 1. Generelle bemærkninger 2. Økonomiske konsekvenser 3. Brugermæssige konsekvenser 4. Juridiske konsekvenser 5. Personalemæssige konsekvenser Boks 1 indeholder analysens væsentligste konklusioner. Side 1 af 11

118 BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER VEDR. KONSEKVENSER AF FULD UDLÆGNING AF DRS TV-DRAMAPRODUKTION Størstedelen af det tv-drama, der sendes på hovedkanalen DR1, produceres i dag internt i DR af DR-afdelingen, DR Drama. DR Drama havde i 2016 omkostninger til tv-dramaproduktion for 168,0 mio. kr. og indtægter for 55,6 mio. kr. (ekskl. licens). DR Drama producerer søndagsdramaserier, hverdagsdrama, satire samt julekalendere. 74 pct. DR Dramas omkostninger til interne tv-dramaproduktioner disponeres i markedet i forbindelse med betalinger til skuespillere, produktionsmedarbejdere, instruktører, forfattere etc., svarende til ca. 123,5 mio. kr. De resterende midler blev brugt internt i DR. DR købte eksternt produceret drama for 16,9 mio. kr. i DR købte i 2014 og 2015 (og forventer i 2017 at købe) eksternt produceret drama for mio. kr. årligt. Ekstern dramaproduktion bidrager således væsentligt til at opfylde public service-kontraktens krav til DR om udlægning. Såfremt DR udlægger samtlige DR Dramas tv-dramaproduktioner, vurderer DR, at der yderligere kan flyttes ca. 38 mio. kr. ud i markedet i forhold til i dag. Der vurderes ikke at være egentlige besparelser i forbindelse hermed. DR vurderer samtidig, at DR vil have meromkostninger til bestilling af drama samt uudnyttede faciliteter i DR for ca. 16 mio. kr., hvilket indikerer, at fuld udlægning af dramaproduktionen samlet set bliver dyrere. DR har over en lang årrække opbygget en specialiseret dramaproduktionsenhed med stærke faglige kompetencer. Som resultat heraf har DRs dramaproduktion høj kvalitet bl.a. udtrykt ved internationale priser og internationalt salg og anerkendelse, gennemgående gode vurderinger fra kritikere og anmeldere og mere end en mio. seere på tværs af befolkningen. Fuld udlægning indebærer en risiko for, at den nuværende kvalitet ikke kan videreføres og videreudvikles. Notatet er baseret på bilag 7 om DRs dramaproduktion på tværs af kanaler, som beskriver DRs dramaproduktion samt kortlægger DRs omkostninger og indtægter hertil. Det bemærkes, at hvor bilag 7 behandler al dramaproduktion i DR, fokuserer dette notat alene på DRs tv-dramaproduktion i regi af DR Drama. Det skyldes, at DR Drama står for langt størstedelen af DRs dramaproduktion i Generelle bemærkninger Størstedelen af det tv-drama, der sendes på hovedkanalen DR1, produceres internt i DR. DR får imidlertid også produceret drama og fiktion eksternt til bl.a. DR3, DR Ramasjang og DR Ultra. Størstedelen af omkostningerne til intern dramaproduktion disponeres i det eksterne marked i forbindelse med betalinger til skuespillere, produktionsmedarbejdere, instruktører, forfattere mv. samt produktionsmaterialer og -udstyr mv. i forbindelse med produktionerne. De interne produktioner er imidlertid fortsat forankret i DR Drama, da tilstedeværelsen af en intern dramafunktion indebærer en række fordele for DR, jf. bilag 7. DR sendte 40 timers nyproduceret dansk dramatik i 2016 produceret internt i DR. Derudover fik DR som nævnt også produceret tv-drama af eksterne producenter i Fsva. radio-drama har DR frem til og med 2016 produceret indhold internt. Med virkning fra 2017 har DR besluttet at udlægge en andel af radio-dramaproduktionerne til eksterne producenter. Side 2 af 11

119 DRs dramaproduktioner leverer et væsentligt bidrag til DRs public service-opgave bl.a. ved at formidle relevante samfundsemner som politik (i Borgen), familieliv (i Arvingerne) og tro (Herrens Veje). Søndagsdramaserierne på DR1 har samtidig over en lang årrække kunnet samle mere end en mio. seere på tværs af befolkningen hver søndag omkring dansk indhold. TABEL 1: DR DRAMAS EGENPRODUCEREDE DRAMA VIST FØRSTE GANG I År Serie Afsnit Producent Kanal Seertal* (tusinder) 2013 Borgen III 10 DR Drama DR Broen II 10 Co-produktion DR1 934 Rytteriet II 8 DR Drama DR Arvingerne I 10 DR Drama DR Bankerot I 8 DR Drama DR1 397 Tidsrejsen 24 DR Drama DR Yallahrup Færgeby 5 DR Drama DR Arvingerne II 7 DR Drama DR Ditte & Louise I 8 DR Drama DR1 403 Broen III 10 Co-produktion DR1 857 Mord uden grænser 8 Co-produktion DR (The Team) Bankerot II 8 DR Drama DR2 116 Mens vi presser citronen 5 DR Drama DR2 152 Rytteriet III 4 DR Drama DR2 45 Fra kolonimagt til 8 DR Drama DRK 42 kolonihavemagt 2016 Bedrag I 10 DR Drama DR Bedrag II 10 DR Drama DR Ditte & Louise II 8 DR Drama DR1 296 Den anden verden 24 DR Drama DR1 707 Rytteriets jul 4 DR Drama DR2 283 Kanonkongen Freja 8 DR Drama Ramasjang 46 Anm: Der er stor variation i seertallene, hvilket i vid udstrækning skyldes forskelle i production value (kvalitet) og sendetidspunkter. Serierne Borgen, Arvingerne, Bedrag og Broen (dansk/svensk-sproget) er søndagsdramaserier. De øvrige serier er sendt på andre tidspunkter. * Seertal opgøres af Gallup pr. afsnit som det antal seere, der har set mindst fem minutter af det pågældende afsnit. Her fremgår gennemsnittet for samtlige afsnit i hver serie/sæson. Fsva. dramaproduktionen i DR henvises der i øvrigt til bilag 7. Det bemærkes, at der ud over de produktioner, der varetages af DR Drama, også købes drama direkte i det private marked. I 2016 gjaldt det fx børnedramaserierne, Sprinter Galor og Klassen. Til brug for vurderingen af konsekvenserne for DR ved evt. bortfald af dramaproduktion i DR er det nødvendigt at opstille en række forudsætninger for analysen. Side 3 af 11

120 Formålet med forudsætningerne er at tegne et billede af, hvad der kan erstatte den nuværende organisering. Det er ikke muligt at analysere konsekvenserne uden overordnede forudsætninger om de alternative scenarier. Analysen fokuseres på DR Dramas tv-dramaproduktion. Dermed ses der ikke på radio-dramaproduktionen, som delvist er udlagt fra 2017 eller på den dramaproduktion, andre afdelinger af DR står for og indkøber i markedet. DR Drama stod i 2016 for ca. 95 pct. af tv-dramaproduktionen i DR. Det lægges ligeledes overordnet til grund som analytisk forudsætning, at omfanget, typen og kvaliteten (production value, public service-værdi og kunstnerisk kvalitet) skal fastholdes uændret i forhold til det, der kendes i dag, selvom dette vurderes at være en præmis, der reelt og i praksis er endog meget vanskelig at opfylde. Konkret lægges der op til nedenstående tre analyseforudsætninger i tabel 2. TABEL 2: FORUDSÆTNINGER FOR BORTFALDSANALYSEN AF DR DRAMAS TV-DRAMAPRODUKTION Omfang Type Kvalitet Der skal fortsat produceres samme mængde nyproduceret dansk tv-dramatik som hidtil. Den økonomiske ramme for dramaproduktionen skal være uændret. Der skal genremæssigt fortsat produceres mindst to årlige sæsoner søndagsdramaserier til DR1 (ca. ti episoder per sæson), en julekalender hvert andet år, hverdagsdrama og satire samt børnedrama mv. som hidtil. Dramaproduktionerne skal fortsat have samme kvalitet (production value), public service-værdi og kunstnerisk kvalitet som i dag. Givet ovenstående forudsætninger vil de økonomiske konsekvenser grundlæggende afhænge af den pris, som DR kan købe til i markedet. De brugermæssige konsekvenser vil afhænge af den kvalitet, som markedet kan levere til en given pris. 2. Økonomiske konsekvenser I bilag 7 om DRs dramaproduktion på tværs af kanaler er DRs omkostninger og indtægter til dramaproduktion (produceret internt såvel som eksternt) i 2016 opgjort. Tabel 3 herunder viser omkostninger og indtægter til tv-dramaproduktion i DR Drama i Det bemærkes, at der er relativt stor variation i DRs indtægter og omkostninger til dramaproduktion fra år til år. Omkostnings- og indtægtsniveauet i 2016 er derfor ikke udtryk for et gennemsnit eller et normalt år. Side 4 af 11

121 TABEL 3: DR DRAMA INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER DRAMAPRODUKTION (MIO. KR.) Direkte henførbare Øvrige I alt Indtægter 55,2-55,2 Omkostninger 153,1 14,9 168,0 Nettoomkostninger 97,9 14,9 112,8 Omkostninger Der er stor variation i omkostningsniveauet til drama fra år til år. Niveauet for eksternt udlæg i 2016 var relativt lavt, mens niveauet for interne produktioner, som er genstand for analysen her, var relativt højt. Nedenfor er foretaget skøn på baggrund af 2016-tal for dels meromkostninger efter fuld udlægning og dels for hvor mange midler, der yderligere kan flyttes ud i markedet ved fuld udlægning. Tabel 4 viser et skøn for DRs omkostninger til tv-dramaproduktion i dag og efter en eventuel udskillelse. TABEL 4: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR MEROMKOSTNINGER TIL DRAMA EFTER FULD UDLÆGNING Mio. kr. Nuværende omkostninger til dramaproduktion (jf. tabel 3) 168,0 Bestiller -funktion med særlig dramaekspertise (inkl. støttefunktioner) 9,0 Mindreudnyttelse af studier, udstyr mv. 6,8 I alt 183,8 Heraf meromkostninger 15,8 Fsva. tabel 4 bemærkes følgende: - Alt andet lige vil de nuværende omkostninger til dramaproduktion blive fastholdt efter fuld udlægning, da der ikke er fundet indikationer på, at eksterne produktioner skulle være billigere end interne. Dog vil DR få meromkostninger på samlet 15,8 mio. kr. til en ny bestillerfunktion med særlig dramaekspertise samt til mindreudnyttelse af studier, udstyr mv. jf. nedenfor. - Såfremt al tv-dramaproduktion fremover skal varetages af eksterne produktionsselskaber, vil det medføre en opgave for DR ifm. bestilling af dramaserier. Grundlæggende vil DR som i dag fortsat have behov for at følge produktionerne tæt fsva. kvalitet, jura og økonomi-controlling mv. Udlæg af store dramaproduktioner vil adskille sig markant fra de typer produktioner, DR normalvis udlægger, da dramaproduktioner er langt mere komplekse, mindre afgrænsede og opererer med langt større budgetter. Grundlæggende vil DR ved en fuld udskillelse af tv-dramaproduktion fortsat have en række opgaver relateret til de respektive faser og opfølgning på produktionen. Det gælder bl.a. udvikling og validering af dramakoncepter, manuskriptopfølgning, juridiske opgaver, økonomi-controlling, screening og Side 5 af 11

122 kreativ sparring i postproduktion samt håndtering af trailerproduktion, kommunikation og presse. Dertil vil det være nødvendigt at følge de enkelte produktioner tæt for bl.a. at sikre, at produktionerne lever op til kvalitet, public service og til DRs etiske retningslinjer. Det vurderes på den baggrund, at DR vil få meromkostninger på i størrelsesordenen 9 mio. kr. I skønnet er der bl.a. skelet til bemandingen på TV2 fiktion, men det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed om dette. - DR drama kan i dag trække på DRs eksisterende studiefaciliteter og anden kapacitet, som samlet set medvirker til at holde omkostningerne nede. Hvis alle DRs dramaproduktioner skal produceres eksternt, vil priserne på disse indeholde omkostninger til studier og kapacitet mv. Alt andet lige vil det indebære en mindreudnyttelse af DRs egne studier, som DR fortsat vil have omkostninger til med mindre studierne mv. kan udlejes eller udstyr kan frasælges. Sådanne udlejninger eller frasalg er dog erfaringsmæssigt vanskeligt, hvorfor det er lagt til grund, at DR fortsat skal bære den fulde interne omkostning. - Andre forhold vil ligeledes kunne påvirke den samlede økonomi ved en fuld udlægning af dramaproduktionen. Fx må markedsprisen for leje af studier, udstyr og andre faciliteter forventes at være højere end DRs nuværende omkostninger hertil. DR Drama benytter DRs eksisterende faciliteter, hvor eksterne producenter må forventes at skulle leje til markedspris. Det må ligeledes forventes, at eksterne producenter vil indhente en profit i forbindelse med produktionerne modsat DRs produktioner. Disse meromkostninger er imidlertid ikke indregnet i DRs skøn, da DR ikke har forudsætninger for at skønne over disse. - Skønnet for meromkostninger tager ikke højde for omkostninger relateret til selve nedlæggelsen af DR Drama uanset hvilken form denne måtte antage. Der kan fx være tale om omkostninger til juridisk bistand mv. i forbindelse med håndtering af personale, kontrakter og igangværende produktioner mv. Yderligere midler til markedet 74 pct. af omkostningerne til DRs tv-dramaproduktion i 2016 er disponeret i det eksterne marked jf. bilag 7 1. På den baggrund er der i nedenstående tabel 5 opstillet et beregningsteknisk skøn for, hvor mange midler, der yderligere kan flyttes ud i markedet, såfremt DR Drama ikke længere kan producere tv-drama internt. 1 Som det fremgår af bilag 7, er øvrige udgifter medtaget i opgørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at idet der her er tale om udgifter til faste faciliteter i DR, kan procenten efter denne opgørelsesmetode alt andet lige aldrig blive 100. Ses der alene på DR Dramas direkte omkostninger til tv-dramaproduktion er andelen 78 pct. Side 6 af 11

123 TABEL 5: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR YDERLIGERE MIDLER TIL MARKEDET Flyttes til markedet (pct.) Flyttes til markedet (mio. kr.) I dag DR Drama tv-drama 153,1 Afholdte omkostninger internt i DR 33, ,2 Afholdte omkostninger i markedet 119,9 0 Øvrige omkostninger 14,9 Afskrivninger af studier i DR 0,1 0 Drift studier 0,6 0 Afskrivninger kontorer i DR 0,2 0 Afskrivninger Drama udstyr 3,7 0 Afskrivninger andet udstyr 0,6 0 Afskrivning biler 1,3 0 Leje af studier uden for DR Byen 3,6 0 Administration og støttefunktioner 4, ,6 Markedsføring 0,3 0 I alt 168,0 37,8 Fsva. tabel 5 bemærkes følgende: - Som også bemærket til tabel 4 vil de nuværende omkostninger til dramaproduktion alt andet lige blive fastholdt efter fuld udlægning. De omkostninger til TV-drama som i 2016 blev afholdt internt DR flyttes til markedet - Af de øvrige omkostninger koblet til DRs dramaproduktion antages det kun at der skal flyttes midler til markedet svarende til DRs nuværende omkostninger til administration og støttefunktioner. Omkostningerne til studieleje uden for DR afholdes allerede i DR. De resterende øvrige omkostninger er bundet i faciliteter i DR, Som beskrevet vil de økonomiske konsekvenser afhænge af markedsprisen for eksternt produceret drama (med samme kvalitet som i dag). DR har som tidligere beskrevet ikke forudsætninger for at lave konkrete skøn for denne markedspris, men DR vil fremhæve en række forhold, som bør indgå i en sammenligning af prisen for DRs interne og eksterne produktioner: - Når DR i dag udlægger produktion af drama til eksterne producenter, er de eksterne producenter såfremt de er medlem af Producentforeningen underlagt den overenskomst, som DR har indgået med Skuespillerforbundet. Eksterne producenter vil således være underlagt samme minimumslønninger og betalinger ift. skuespilopgaver, som når de producerer til DR i dag. DR har endvidere overenskomster og aftaler med instruktører, dramatikere, komponister mv., og det må forventes, at eksterne producenter også vil være forpligtet til at leve op til disse aftaler, når de producerer for DR. - Der er en række synergieffekter ved at have en intern produktion, herunder muligheden for langtidsplanlægning og brug af eksisterende faciliteter og støttefunktioner. Fx kan planlægning af flere på hinanden følgende sæsoner medvirke til at sikre lavere omkostninger. Side 7 af 11

124 Hvis alt DRs drama skal produceres eksternt vil det have betydning for de visningsrettigheder, DR kan opnå, dvs. DRs muligheder for at sende, genudsende og stille et program til rådighed for streaming mv. Eksterne produktioner vil i udgangspunktet også involvere andre eksterne finansieringskilder end den finansiering, DR vil kunne bidrage med (ligesom det også er tilfældet med DRs interne dramaproduktion). I modsætning til intern dramaproduktion vil DR imidlertid have mindre kontrol over den eksterne finansierings betydning for de rettigheder, DR kan opnå. Alt andet lige vil DR derfor i et tilfælde hvor alt drama er produceret eksternt risikere at stå med mindre fordelagtige visningsrettigheder. Det vil potentielt både kunne medføre meromkostninger til andet indhold og få brugermæssige konsekvenser fx i forhold til mulighederne for genudsendelser og streamingadgang. Implementering I forhold til implementering af en evt. fuld udlægning af DRs dramaproduktioner til det eksterne marked bemærkes følgende: - Det vil ikke være muligt for DR at foretage en fuld udlægning på kort sigt. Dels er der personalemæssige og kontraktmæssige bindinger fsva. ansatte i DR. Dels vil der være økonomiske og juridiske forpligtigelser, der rækker frem i tid relateret til de konkrete produktioner. Per november 2017 har DR Drama fem igangværende dramaproduktioner (heraf tre søndagsdramaserier), som efter planen skal have præmiere i perioden februar 2018-september 2019, ligesom der udvikles på koncepter til perioden I forbindelse med disse fem produktioner, har DR indgået aftaler og kontrakter med skuespillere, instruktører, produktionsfolk, forfattere mv., som rækker frem til udgangen af Det økonomiske omfang af disse kontraktuelle bindinger er ca. 22 mio. kr. Dertil kommer, at DR har enkelte aftaler om aflønning på timebasis. Det bemærkes, at omkostningerne er vurderet på baggrund af de aktuelle bindinger pr. november Det er således tale om et øjebliksbillede. Det vurderes meget uhensigtsmæssigt at stoppe igangværende produktioner, da det vil have omfattende økonomiske konsekvenser. Det bemærkes i den forbindelse, at en dramaproduktion (søndags-dramaproduktion til DR1) typisk løber over op til 18 måneder. Indtægter Tabel 6 viser et beregningsteknisk skøn for DRs isolerede tab af indtægter ved en udskillelse af DRs dramaproduktion med udgangspunkt i aktivitetsniveauet i 2016 Side 8 af 11

125 TABEL 6: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR TAB AF INDTÆGTER Mio. kr. Indtægtstab (pct.) Indtægtstab (mio. kr.) Nordvisionsfonden 34,9 0 0 Co-produktionsmidler, fonde, royalties 9, ,3 mv. Salg 11, ,0-5,5 I alt 55,2 9,3-14,8 Anm. Fsva. salgsindtægten er der tale om en nettoindtægt. Såfremt DR udlægger al dramaproduktion vil DR i det omfang DR er hovedproducent fortsat kunne have en indtægt i forbindelse med salg af drama. Indtægter fra co-produktioner mv. vil falde bort, idet de i dag er knyttet til de konkrete produktioner. Det vil i stedet være de eksterne producenters opgave at indhente den nødvendige finansiering. Fsva. tabel 6 bemærkes følgende: - Indtægtsniveauet svinger fra år til år da der bl.a. er tale om co-produktionsstøtte til konkrete produktioner. - DR vil alt andet lige forsat vil have indtægterne fra Nordvisionsfonden. Nordvision er et samarbejde mellem de nordiske public service-virksomheder (DR, NRK, SVT, Yle, RUV, KNR, KVF, UR og SR) med henblik på at styrke public service i Norden. Nordvision har tilknyttet en fond, Nordvisionsfonden, som modtager indtægter fra kabeldistribution af tv-programmer fra medlemmerne. Fondens midler er opdelt pr. land og fordeles af den nationale public service-virksomhed. Kun medlemmer af Nordvision kan ansøge om støtte, men det er muligt at tilknytte en ekstern producent. DR har valgt at prioritere størstedelen af DRs andel af Nordvisionsmidlerne til dramaproduktion. Midlerne vil kunne tildeles andre formål end dramaproduktion eller indgå som finansiering i forbindelse med eksterne dramaproduktioner. 3. Brugermæssige konsekvenser ved bortfald af intern dramaproduktion DRs dramaproduktioner leverer et væsentligt bidrag til DRs public service-opgave bl.a. ved at formidle relevante samfundsemner som politik (i Borgen) og tro og religion (Herrens Veje) mv. Søndagsdramaserierne på DR1 har samtidigt over en lang årrække kunnet samle mere end en mio. seere på tværs af befolkningen hver søndag omkring dansk indhold. DRs nyproducerede tv-dramatik blev set af i alt 79 pct. af danskerne i løbet af De brugermæssige konsekvenser vil grundlæggende afhænge af, hvad og hvor meget markedet kan levere og til hvilken pris og af hvilken kvalitet. Kvantitativt kan det lægges til grund som det er gjort indledningsvis at mængden af drama og midlerne hertil skal være uændret i et scenarie, hvor DR udlægger al dramaproduktion. 2 Opgørelsen stammer fra Gallups tv-meter-måling og er således foretaget ud fra en standardmetode. 79 pct. af danskerne så således mindst fem minutter af en DR dramaserie i 2016 Side 9 af 11

126 Det efterlader et kvalitetskriterie, som i sagens natur er et vanskeligt begreb at definere og opgøre præcist. Et udtryk for kvalitet er det forhold, at DRs dramaserier på trods af at de er danske i personskildringer og emnefelt er internationalt anerkendt og et markant dansk brand udadtil i verden. Blandt de mest eftertragtede produktioner kan nævnes Rejseholdet, Forbrydelsen, Borgen og Arvingerne. Forbrydelsen fra 2007 er eksempelvis solgt til visning til ca. 150 lande samt til remake i USA. DRs dramaserier har vundet en række priser, herunder seks Emmy-priser, hvad ingen andre danskproducerede dramaserier har formået. Dertil kommer en række danske priser, som fx Bodil- og Robert-priser. Kritikere og anmeldere vurderer gennemgående DRs søndagsdramaserier højt ligesom serierne over en lang årrække kunnet samle mere end en mio. seere på tværs af befolkningen. Som det også fremgår af bilag 7 muliggør og understøtter DR en række forhold ved at have en intern dramaproduktion med DR Drama som omdrejningspunkt: - årelang historik og erfaring med dramaproduktion i DR. Modsat det eksterne produktionsmiljø producerer DR Drama udelukkende dramaserier, og der er således opbygget en særlig fokuseret kompetence. - planlægning i et langsigtet perspektiv både hvad angår public service-budskaber og temaer, og hvad angår økonomi. I DR Drama bruges der typisk mere tid på udviklingsfasen (udvikle koncepter, manuskripter mv.) end hvad der er tilfældet i andre produktionsmiljøer, hvor der typisk vil være fokus på hurtigt at påbegynde optagelser, fordi udvikling kræver ressourcer. Udviklingsfasen inkluderer typisk en eller få personer, hvorfor meromkostningen er begrænset. - planlægning af flere på hinanden følgende sæsoner, hvilket gør produktionerne billigere, da første sæson typisk kræver flest ressourcer ifm. udvikling. - synergieffekter, bl.a. muligheden for brug af faciliteter og støttefunktioner, som alt andet lige giver lavere omkostninger. - et stærk, fagligt miljø med ro omkring den kreative proces, som også giver større råderum ift. at arbejde med uprøvede talenter og talentudvikling i et længere perspektiv inden for alle fagdiscipliner. - fordelagtige visningsrettigheder i forhold til drama produceret eksternt. I forbindelse med eksterne produktioner vil DR ikke som i dag have fuld indflydelse på, hvordan en given produktion finansieres og af hvem. Produktionsbidrag er typisk forbundet med rettigheder, hvorfor fuld eksternt udlæg må forventes at påvirke DRs rettigheder negativt. Det har betydning Side 10 af 11

127 for DRs mulighed for at sende, genudsende og stille drama til rådighed for streaming. - et stærkt fokus på public service-indhold i et marked, hvor der mange steder er fokus på mere kommercielt indhold. Såfremt DRs dramaproduktion udlægges vil der som tidligere beskrevet være behov for at opbygge en egentlig kompetence og funktion i forbindelse med bestilling af drama. Som led i opbygningen af en sådan bestillerfunktion vil DR skulle forsøge at opbygge kompetencer, som kan videreføre de nuværende styrkepositioner ved DRs interne dramaafdeling. DR kan ikke for nærværende vurdere, i hvilket omfang dette vil være muligt. Afslutningsvis bemærkes det, at en fuld udlægning af dramaproduktionen i DR vil vanskeliggøre DRs netop indgåede samarbejde om styrket nordisk drama med de øvrige nordiske public service broadcastere. Når DRs drama produceres af eksterne producenter med kommercielle interesser i produktionerne, herunder mulighederne for at tjene penge på at sælge visningsrettigheder, remake mv. til andre lande, vil DR være nødsaget til at skulle forhandle sig frem til og betale for visningsrettigheder til de nordiske public service broadcastere. Det vil gøre det sværere for DR at indgå i det nordiske dramasamarbejde, hvilket er helt afgørende for at sikre udviklingskraften af nordisk drama i en tid, hvor konkurrence fra udlandet er stor. 4. Juridiske konsekvenser De juridiske konsekvenser omhandler forhold vedrørerene visningsrettigheder og kontraktuelle bindinger. Disse forhold er beskrevet nærmere under afsnittet om de økonomiske konsekvenser. 5. Personalemæssige konsekvenser Antallet af årsværk i DR Drama vil alt andet lige blive reduceret med ca. 20 fastansatte årsværk og ca. 28 TBA- og timelønnede årsværk. Herudover har DR skønnet, at der er behov for at etablere en enhed, som har til opgave at bestille og følge dramaproduktioner i størrelsesordenen ca. 12 årsværk. Skønnet er behæftet med en vis usikkerhed. De personalemæssige konsekvenser vil kunne omfatte tjenestemandsansatte medarbejdere i DR. Hvis den pågældende udskillelse sker på en sådan vis, at tjenestemandsansatte medarbejdere kan betragte sig selv som opsagte ifm. udskillelsen, vil DR fortsat have en forpligtelse til at betale rådighedsløn til de pågældende medarbejdere i tre år fra dette tidspunkt, hvorefter de overgår til aktuel egenpension. Tjenestemandspensionen betales af staten, jf. aftale mellem DR og staten herom. DR har ikke på forhånd mulighed for at vurdere, hvorvidt dette vil være tilfældet, da det vurderes at være yderst afhængigt af det specifikke udskillelsesscenarie. Side 11 af 11

128 DR 5. januar 2018 Bilag 15 Konsekvenser ved bortfald af DRs ni distrikter Kulturministeriet har anmodet DR om, at: Der foretages med udgangspunkt i delanalyse 1 og i dialog med de eksterne rådgivere en analyse og vurdering af de økonomiske, juridiske, personalemæssige og brugermæssige konsekvenser for DR ved evt. bortfald af [ ] DR s ni distrikter. Dette notat besvarer anmodningen. Notatet er bygget op som følger: 1. Generelle bemærkninger 2. Økonomiske konsekvenser 3. Juridiske konsekvenser 4. Personalemæssige konsekvenser 5. Brugermæssige konsekvenser Boks 1 indeholder analysens væsentligste konklusioner. Side 1 af 13

129 BOKS 1: HOVEDKONKLUSIONER: DRS NI DISTRIKTER Om DRs ni distrikter: - DRs distrikter sikrer, at DR leverer regionalt forankret public service-indhold til brugerne med fokus på temaer, som er tæt på brugernes dagligdag. - DRs distrikter sikrer, at DR er kildemæssigt forankret i hele landet og at dette kommer til udtryk i de landsdækkende nyhedstilbud på tv, radio og dr.dk. Når DR nyhedsdækker kommuner og regioner og ikke mindst ved store begivenheder som KV17 er det afgørende, at DR har et kontinuerligt kendskab til de enkelte kommuner, og hvad der opleves som relevant for borgere og politikere netop her. - Distrikterne sikrer, at der leveres regional journalistik, der er henvendt til borgerne i en afgrænset del af landet og dermed går tæt på de relevante regionale og lokale nyhedsdagsordener. Distrikterne udkommer hver dag med 7 timers regional radio til deres eget sendeområde og er dermed en vigtig bidragsyder til det samlede regionale nyhedsøkosystem, der ud over DRs distrikter udgøres af TV2 regionerne og regionale mediehuse. Brugermæssige konsekvenser ved bortfald af DRs distrikter - Uden DRs distrikter vil DR miste sin regionale forankring og blive koncentreret omkring hovedstaden, Aarhus og Aalborg og afstanden til danskerne, og de begivenheder, de oplever som mest nærværende, vil øges. - Hvis den fornødne økonomi er til rådighed vil DR tage en række initiativer for at fastholde en regional forankring af DRs indholdsproduktion. Den regionale forankring vil ikke kunne fastholdes på samme niveau som i dag, og det må forventes, at brugerne vil opleve større afstand til DR end i dag. Økonomiske konsekvenser ved bortfald af DRs distrikter - Hvis DRs distrikter bortfalder, vil der beregningsteknisk frigøres omkostninger for samlet ca. 197 mio. kr. DRs regionale forankring vil samtidig blive koncentreret om få større byer og miste sin regionale forankring. - DR vil derfor hvis økonomien er til rådighed tage en række initiativer til at fastholde en form for regional forankring. DR vil samtidig skulle finansiere ny indholdsproduktion til at udfylde den opgave, som distrikterne hidtil har udfyldt på P4, P5, i tv- og radionyheder samt på dr.dk og sociale medier. Herudover vil DR have merudgifter til etablering og drift af de nye mediehuse. Disse initiativer skønnes med betydelig usikkerhed at ville medføre merudgifter for ca. 133 mio. kr. Efter disse initiativer vil et bortfald af distrikterne således samlet frigøre ca. 64 mio. kr. Notatet er baseret på bilag 6 om DRs ni distrikter, som kortlægger DRs omkostninger og indtægter hertil. 1. Generelle bemærkninger Med DRs distrikter er DR til stede i hele landet. Fra ti adresser fordelt over hele Danmark fra Aabenraa til Aalborg og fra Rønne til Esbjerg - er DRs distrikter hver uge i kontakt med flere end 2,7 mio. danskere på P4, der er hovedkanalen for DRs regionale journalistik. 20 pct. af P4s lyttere bruger ikke andre af DRs radiotilbud. DRs regionale forankring tager afsæt i distrikterne Ud over at være hovedleverandør til P4 spiller distrikterne en afgørende rolle for DRs evne til at afspejle hele landet i den øvrige programvirksomhed, herunder DRs evne til at spejle og samle befolkningen på tværs af landsdele såvel som sociale, kulturelle, økonomiske og politiske skel i samfundet. Distrikterne sikrer at DR har medarbejdere, som er bosat rundt omkring i landets kommuner og dermed har et kildenetværk blandt lokale og regionale politikere, myndighedspersoner og eksperter. Det er med til at sikre, at formidlingen på DRs landsdækkende flader viser et Side 2 af 13

130 alsidigt og nuanceret billede af, hvad der er af væsentlige temaer og dagsordner i landet. Distrikternes stærke regionale forankring giver DRs brugere unik adgang til historier, mennesker og kilder, der kan fortælle om både fællesmængder og forskelle på tværs af landet. Distrikterne bidrager således hver dag til at sikre, at DR både på regionale og landsdækkende flader spejler hele befolkningen på tværs af geografi såvel som andre skel i samfundet. DRs distrikter producerer også til andre kanaler end P4 i form af daglige nyhedshistorier med regionalt udgangspunkt til DRs landsdækkende nyhedsflader; tvavisen, radioavisen og dr.dk. Den daglige regionale nyhedsproduktion sikrer, at brugerne på DRs landsdækkende flader møder nyheder og historier fra hele landet, samt at DR vedligeholder et kildenetværk i hele landet. Distrikterne sikrer, at DR har udstyr som eksempelvis sendevogne og medarbejdere, herunder journalister og fotografer, som er lokalt til stede og dermed i stand til at flytte sig hurtigt derhen, hvor det er nødvendigt for at kunne dække landet nyhedsmæssigt både i den regionale og landsdækkende journalistik. Dertil kommer, at der i DRs distrikter er etableret gennemstillingsstudier til tv og radio, der gør det muligt for politikere, eksperter og andre videnspersoner at deltage i DRs landsdækkende udsendelser uden at skulle rejse til Aarhus eller København. DRs distrikter er dermed med til at sikre, at DR i sine øvrige nyheds-, aktualitetsog kulturprogrammer kan lade kilder fra hele landet komme til orde. Organisering i distrikterne i dag Set fra et organisatorisk perspektiv er den nuværende organisering af DRs distrikter optimeret i forhold til dels at producere regionalt og landsdækkende indhold til Danmarks største radiokanal P4, dels til at sikre, at DR er kildemæssigt forankret i hele landet. Driften af DRs distrikter er gennem de senere år strømlinet og effektiviseret med fokus på at frigøre flest mulige ressourcer til produktion af indhold. Dette afspejles bl.a. i, at DRs distrikter årligt producerer timers radio, svarende til knapt 80 timers nyproduktion hver dag. Hvert distrikt producerer årligt timers regional radio på P4, inkl. regionale nyheder. Distrikterne har en chef/medarbejder ratio på ca. 1/25 og en strømlinet økonomistyring. Det illustreres af, at styringen af distrikternes direkte henførbare omkostninger på 179,9 mio. kr., der er fordelt på 10 afdelinger, på 10 adresser med samlet 280,5 årsværk i dag kan understøttes af 1,5 dedikerede økonomimedarbejder-årsværk. Public service for pengene Hvert distrikt producerer en regional morgenflade (P4 Morgen) fra kl og en regional eftermiddagsflade (P4 Eftermiddag) fra kl , der tager afsæt i regionale nyheder og øvrige begivenheder målrettet brugerne i de ni forskellige Side 3 af 13

131 områder af Danmark, som distrikterne deler landet i. P4 Morgen og P4 Eftermiddag er blandt de mest lyttede programmer på P4. Hvert distrikt sender dermed regionalt 7 timer dagligt. På hverdage sender hvert distrikt 11 daglige, regionale nyhedsudsendelser og i weekenderne seks daglige, regionale nyhedsudsendelser. DRs distrikter sendte tilsammen flere end 650 regionale nyhedsudsendelser hver uge i I alt producerer DRs distrikter 86 pct. af P4 s samlede nyproducerede sendetimer. Dertil kommer daglig regional nyhedsproduktion til dr.dk. Ud over den regionale produktion fra de ni distrikter er den tværgående afdeling DR Landsproduktion i dag organisatorisk placeret i DRs distrikter. DR Landsproduktion producerer dels radioprogrammer til P4s landsdækkende flade og dels selvstændige nyhedshistorier til tv, radio og dr.dk med særligt fokus på borgernære temaer som eksempelvis skoler, sundhed, ældrepleje og børnepasning, som de opleves uden for hovedstaden. DRs trafikorganisation er placeret i DRs distrikter for at sikre bedst mulig dækning af trafikken i hele landet. DRs redaktioner i distrikterne er DRs ansigt udadtil og åbne for borgerhenvendelser og inviterer inden for til lokale og regionale arrangementer for eksempelvis skolebørn. DRs distrikter afholder hvert år events og andre arrangementer, som har til formål at styrke den opsøgende dialog med borgerne. Derudover er DR også regionalt i dialog med borgerne i regi af regionale dialogfora, som drives af ledelsen i DRs distrikter. BOKS 2: LYTTERTALFOR P4 I 2016 * 1. P4 samlet ( lyttere pr. uge) 2. P4 Morgen ( lyttere pr. uge) 3. P4 Eftermiddag ( lyttere pr. uge) Kilde: DR Medieforskning, 2016 baseret på Gallup Kantar Radio-Meter DRs distrikter producerer desuden programmer til P5, der er en landsdækkende radiokanal målrettet danskere over 60 år. Fem af DRs distrikter producerer tilsammen årligt timers radio eller 88 pct. af P5s samlede nyproducerede sendetimer. 1 Public service-kontraktens krav til regionalt indhold DR er i den gældende medieaftale samt public service-kontrakt pålagt at drive radiokanalerne P4 og P5. Indhold til disse kanaler produceres i dag fra DRs distrikter. 1 Kilde: DR Medieforskning 2016, baseret på Gallup Kantar Radio-Meter. Side 4 af 13

132 Som nævnt ovenfor lægges det til grund for vurderingerne i dette notat, at DR fortsat driver kanalerne P4 og P5 samt, at DR tager initiativer til at kunne fastholde et minimumsniveau for regional forankring, som dog vil være med væsentlige færre medarbejdere og ressourcer end i dag, og dermed med mindre regional sendetid, journalistik og kvalitet end i dag. DRs nyhedsformidling er ligeledes, jf. gældende medieaftale, pålagt at have fokus på [ ] nyheder fra hele landet, lige som DR er pålagt en styrkelse af regionale dækning, jf. medieforliget og public servicekontrakten: DR skal styrke den regionale dækning, så den afspejler mangfoldigheden i de forskellige dele af landet, herunder på kulturområdet (s. 3) [ ] Da aftaleparterne ønsker en styrkelse af DR s regionale dækning, jf. ovenfor, forudsættes DR s regionale enheder friholdt ved udmøntningen af effektiviseringskravet (s. 4: Medieaftalen for (S, DF, V, EL, LA, SF og K) DRs distrikter løser i dag en væsentlig del af forpligtelsen til at afspejle mangfoldigheden i de forskellige dele af landet. DR har således placeret en del af nyhedsorganisationen i DRs distrikter, for at sikre at DR har et kildenetværk og journalistiske ressourcer, der er forankret i hele landet. Det lægges til grund, at DR i forbindelse med en evt. udskillelse af DRs distrikter fortsat vil være underlagt nyhedsforpligtelsen og mangfoldighedsforpligtelsen. Det vurderes, at DR efter et bortfald af DRs distrikter samt etableringen af nye regionale mediehuse i væsentlig ringere grad end i dag vil være i stand til at leve op til de beskrevne forpligtelser i medieaftalen og public service-kontrakten. Det fremgår ligeledes af den gældende medieaftale, at DR er forpligtet til at være i dialog med danskerne. I dag foregår den primære del af dialogen i regi af 10 regionale dialogfora, som drives af ledelsen i DRs distrikter. I forbindelse med en evt. udskillelse af DRs distrikter vil DR have behov for at gentænke organiseringen af de regionale dialogfora og reducere disse til et antal svarende til antallet af DRs fremtidige regionale mediehuse. Således vil DRs regionale dialogfora i væsentlig ringere grad end i dag være forankret i alle dele af landet. Mulige initiativer ved bortfald Hvis DRs distrikter bortfalder, vil DR ikke længere kunne fastholde en forankring i hele landet, og DR vil være koncentreret omkring hovedstaden, Aarhus og Aalborg. Afstanden til danskerne, og de begivenheder, de oplever som mest nærværende, vil blive større. DR vil derfor hvis den fornødne økonomi er til rådighed tage initiativer til at fastholde den regionale forankring. Disse initiativer skal sikre, at DR fortsat i et vist omfang er forankret i hele landet, og vil i et minimums-scenarie indebære, at DR fastholder tre regionale lokationer ud over DR Aarhus og DR Byen. Med denne Side 5 af 13

133 forudsatte regionale tilstedeværelse vil DR ikke kunne levere regional journalistik på samme nærhedsniveau som i dag. De forudsatte regionale lokationer vil dog skulle levere regionale nyheder om end for et større område end i dag på DRs flader og vil samtidig skulle bidrage til DRs landsdækkende programindhold, herunder nyhedsproduktionen og radioindhold til P4 og P5. Det samlede scenarie for bortfald af DRs distrikter fremgår af boks 3. Det bemærkes hertil, at scenariet i boks 3 alene er opstillet og beskrevet til brug for at kunne beskrive konsekvenser ved et bortfald af distrikterne i dette notat. DR ønsker ikke, at distrikterne bortfalder, og DR har ikke truffet beslutning om, hvilke konkrete initiativer, DR vil tage, hvis dette alligevel skulle ske. Men det opstillede scenarie er DRs overordnede foreløbige bud på de initiativer, DR vil finde nødvendige at tage ved at bortfald af distrikterne fra DR, hvis den nødvendige økonomi hertil er til rådighed. BOKS 3: FORUDSÆTNINGER FOR BORTFALDSANALYSEN AF DRS DISTRIKTER* Ejerskab til P4 Bortfald DR ejer og driver fortsat alle kanaler og platforme, som distrikterne i dag leverer indhold til. DRs ni distrikter bortfalder fra DR. Evt. i form af udskillelse, hvor distrikterne fortsætter i en anden ejerstruktur med egne platforme. Landsdækkende programindhold Nyhedsproduktion, regional og landsdækkende, vil fortsat blive produceret internt af DR. DR beholder P4 landsproduktion, trafikorganisationen og produktionen af landsdækkende nyheder. DR kan vælge at udlægge dele af P4s aktualitets- og underholdningsprogrammer til markedet, som det også sker i dag, herunder at købe regionale leverancer af de udskilte distrikter eller andre regionale medieaktører. Regionalt indhold Regional tilstedeværelse DR ophører med at lave regionalt fokuseret programindhold i morgen- og eftermiddagsfladerne, men producerer fortsat regionale nyheder til P4, dr.dk og sociale medier. De regionale nyheder vil dog skulle dække større geografiske områder end i dag, hvilket vil hæmme den regionale forankring af nyhedsproduktionen. DR beholder de nuværende bygninger i København, Aarhus og Aalborg, der i dag også huser andre redaktioner. DR etablerer to nye regionale mediehuse (evt. i egne bygninger i dag), der dækker hhv. Syddanmark og Sjælland. DRs forankring i hele landet reduceres således markant både i antal mediehuse og antal medarbejdere. DRs nye regionale lokationer vil samtidig skulle producere andet programindhold end regionale nyheder, herunder bidrag til DRs landsdækkende nyhedsproduktion. *) Det bemærkes, at det opstillede scenarie alene er opstillet og beskrevet til brug for analysen. Scenariet er forudsat, at DR fortsat har den nødvendige økonomi til rådighed. Side 6 af 13

134 På baggrund af det i boks 3 opstillede scenarie for bortfald af DRs distrikter vurderes de økonomiske, juridiske, personalemæssige samt brugermæssige konsekvenser af det opstillede scenarie herunder. 2. Økonomiske konsekvenser for DR ved bortfald af DRs ni distrikter I bilag 6 om DRs ni distrikter er DRs omkostninger hertil i 2016 opgjort. Tabel 1 herunder viser omkostninger og indtægter til DRs ni distrikter i TABEL 1: INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER VEDR. DRS DISTRIKTERS REGIONALE SENDING (MIO. KR.) Direkte henførbare Øvrige I alt Indtægter Omkostninger 179,9 23,2 203,0 Nettoomkostninger 179,9 23,2 203,0 Som det fremgår ovenfor i tabel 1 havde DR i 2016 omkostninger til DRs ni distrikter for ca. 203 mio. kr. Omkostninger Tabel 2 viser et beregningsteknisk skøn for frigjorte midler ved en udskillelse af DRs ni distrikter fsva. de regionale sendinger med udgangspunkt i aktivitetsniveauet i Det fremgår, at der rent beregningsteknisk og inden der er taget højde for DRs nødvendige initiativer som følge heraf kan frigøres ca. 197 mio. kr., hvis DRs distrikter bortfalder. Uden DRs distrikter vil DR blive koncentreret omkring hovedstaden, Aarhus og Aalborg og afstanden til danskerne, og de begivenheder, de oplever som mest nærværende, vil øges. DR vil derfor hvis den fornødne økonomi er til rådighed tage en de beskrevne initiativer, som vil give en række højere omkostninger ifm. de initiativer, som vil skulle sættes i værk ifm., at distrikterne bortfalder, for at sikre en fortsat regional (om end reduceret) forankring. Efter at der er taget højde for de højere omkostninger, vil der således være frigjort ca. 64 mio. kr., hvilket dog skal ses i sammenhæng med væsentlige forringelser ift. DRs regionale programindhold og forankring ift. i dag. Dette uddybes yderligere i afsnittet om brugerrettede konsekvenser. Side 7 af 13

135 TABEL 2: BEREGNINGSTEKNISK SKØN FOR FRIGJORTE MIDLER I DR (MIO. KR.) Isoleret skøn for frigjorte midler Baseline (mio. kr.) Frigjort (pct.) Frigjort (mio. kr.) Programudgifter 178, ,7 Støttefunktioner 4,8 50 2,4 Faste fællesomkostninger 19, ,6 Skøn for frigjorte midler før merudgifter 196,7 Isolerede merudgifter til DR ifm. bortfald af distrikter Merudigfter (mio. kr.) Programudgifter til landsdækkende programindhold på P4 og P5 30,9 - Heraf til at dække distrikternes tidligere landsdækkende indhold 23,5 - Heraf til at dække distrikternes tidligere regionale indhold på P4 7,4 Programudgifter til tv- og radionyheder (regionalt bidrag til landsnyheder) 23,3 Programudgifter til 5 regionale nyhedsflader på radio, SoMe og dr.dk 43,8 Bygningsdrifts omkostninger i Aalborg, Aarhus*, Syddanmark, Sjælland og DRbyen* 3,6 Tværgående programudgifter ift. ovenstående** 26,0 Støttefunktioner og faste fællesomkostninger ift. ovenstående** 4,5 Samlede merudgifter til DR ifm. bortfald af distrikter 132,5 Skønnet nettopåvirkning af DRs økonomi 64,2 *) Omkostninger til bygningsdrift mv. i DR Aarhus og DR Byen svarer til den beregnede frigjorte udgift herfra. **) Skønnet ud fra samme metode som ift. vurdering af bortfald af øvrige omkostninger. Anm: Scenariet er forudsat, at DR fortsat har den nødvendige økonomi til rådighed. Som det fremgår af tabel 2 forventes DRs fulde programudgifter ifm. distrikterne rent beregningsteknisk at kunne frigøres ifm. bortfald af distrikterne i første omgang. Disse omkostninger vedrører produktionsomkostninger, lønomkostninger og arbejdsgiverbidrag. Samtidig forventes en andel af de øvrige omkostninger beregningsteknisk at kunne frigøres. Disse omkostninger vedrører ejendoms- og vedligeholdelsesopgaver samt støttefunktioner mv., jf. tabel 2 i bilag 8 vedr. kortlægning af DRs distrikters økonomi. Dog skal der herefter tages højde for en række merudgifter, som DR vil få til de initiativer, som DR må tage i relation til bortfaldet. Disse merudgifter uddybes i det følgende: - Distrikterne både DR Landsproduktion og øvrige distriktsenheder leverer landsdækkende programindhold til P4 og P5. Hvis distrikterne bortfalder, vil DR skulle udfylde den tomme landsdækkende sendeflade med nyt programindhold, som forudsættes at være af samme type og kvalitet som det aktuelle programindhold. - Efter et bortfald af distrikterne vil DR skulle udfylde den del af sendefladen på P4, som i dag udfyldes af regionale programmer (dvs. morgen- og efter- Side 8 af 13

136 middagsfladen). Disse flader forudsættes udfyldt med landsdækkende programindhold af samme type og kvalitet som de regionale morgenflader i dag. Dog tages der højde for, at der kun skal laves én (og ikke ni parallelle) morgenflader og eftermiddagsflader. - Distrikterne bidrager i dag til DRs landsdækkende nyhedsproduktion på både tv og radio, hvilket understøtter en regional forankring i DRs nyhedsformidling. Ved et bortfald af distrikterne vil DR erstatte dette bidrag med bidrag fra de nyetablerede regionale mediehuse. Om end DRs samlede regionale tilstedeværelse forringes ved et bortfald af distrikterne vil udgiften til denne opgave vurderes at være den samme som i dag, da DR ikke vil nedprioritere den regionale forankring af DRs landsdækkende nyheder. - For så vidt muligt at fastholde en form for regional profil ift. lytterne vil DR hvis distrikterne falder bort fastholde en vis mængde regionale nyhedsudsendelser på P4, som vil skulle produceres fra DRs lokationer, herunder de nyetablerede regionale lokationer. Denne regionale nyhedsdækning vil ligeledes blive formidlet på dr.dk samt sociale medier på linje med DRs øvrige nyhedsformidling. Udgiften hertil skønnes at svare til den aktuelle regionale nyhedsformidling, når der tages der højde for, at DR har færre regionale mediehuse, mens at disse har større geografiske områder at dække, end distrikterne har i dag. - Ovenstående forventede merudgifter estimeres ud fra aktuelle programpriser i DRs interne kanalrammer, jf. bilag 2. Disse udgifter indeholder ikke merudgifter vedr. tværgående programudgifter samt støttefunktioner og faste fællesomkostninger. DR har i stedet estimeret disse udgifter ud fra den i bilag 22 beskrevne metode til skøn for bortfald af øvrige udgifter blot med omvendt fortegn i denne sammenhæng. Indtægter DRs distrikter er fuldt ud licensfinansierede, hvorfor indtægterne ikke nærmere behandles i denne analyse. Samlet påvirkning af DRs økonomi Samlet set vil et bortfald af DRs distrikter med ovenstående forudsætninger således frigive ca. 64 mio. kr., jf. tabel 2. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at brugerne vil opleve et væsentligt mindre regionalt forankret DR, som ikke vil have medarbejdere fordelt over hele landet i samme omfang som i dag. 3. Juridiske konsekvenser Derudover fremgår det af 88 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, at DR er forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning. Denne forpligtelse løftes bl.a. i regi af DRs trafikorganisation, der er organiseret i DRs distrikter i et tæt samarbejde til Vejdirektoratet og som udsender trafikmeldinger Side 9 af 13

137 og varsler på P4. Det lægges til grund at DR fortsat vil have beredskabsforpligtelsen i forbindelse med en udskilning af DRs distrikter, hvorfor DR fastholder trafikorganisationen i tilknytning til DRs tilbageværende lokationer samt DRs nyetablerede regionale mediehuse. DRs distrikter er i dag en del af landets samlede beredskab i forbindelse med situationer med farligt vejr som orkaner, stormflod og snestorm. DR fungerer i disse situationer som en del af politiets beredskab i alle distrikter og sender om nødvendigt live fra politigårde i de berørte områder, hvis myndighederne skønner, at der er behov for det. DR vil dermed fortsat kunne opfylde sin beredskabsforpligtelse og fortsætte samarbejdet med Vejdirektoratet. Det bemærkes dog, at DR med en væsentligt mindre spredning af sin geografiske tilstedeværelse alt andet lige må forventes at have en nedsat reaktionsevne ift. beredskabsforpligtelsen. 4. Personalemæssige konsekvenser DRs distrikter består af ni distrikter og den tværgående afdeling, DR Landsproduktion. Distrikterne, inkl. DR Landsproduktion, ledes af en tværgående distriktschef. Distrikterne beskæftiger 280 medarbejdere ekskl. freelancere, heraf 239 fastansatte, 7 TBA-ansatte, 6 timelønnede, 28 journalistpraktikanter. Hertil beskæftiger DRs distrikter ca. 30 freelancere.af disse udgør den regionale produktion (dvs. ekskl. enheden DR Landsproduktion) 258 medarbejdere. Tabel 3 giver et overblik over DRs distrikter samt årsværk fordelt på de forskellige lokationer. TABEL 3: DRS DISTRIKTER OG LOKATIONER I 2016 Distrikt Antal årsværk Lokation DR København 31,6 DR Byen, København DR Sjælland 23,0 Næstved DR Østjylland 32,0 DR Aarhus DR Fyn 33,1 Odense DR Bornholm 20,4 Rønne DR Syd 33,4 Aabenraa Esbjerg DR Midt og Vest 27,0 Holstebro DR Trekanten 20,8 Vejle DR Nordjylland 26,4 Aalborg P5 6,7 DR Landsproduktion 16,1 DR Aarhus, Aarhus Øvrige, herunder ledelse 10,1 I alt 280,5 Anm: Opgørelsen er eksklusive freelancere. Redaktionen i Esbjerg tæller to personer. Side 10 af 13

138 Ifm. et bortfald af DRs distrikter vil DR i udgangspunktet skulle tage initiativ til at skille sig af med/overdrage ovenstående medarbejderressourcer. Hvorvidt dette vil ske i form af en virksomhedsoverdragelse til en evt. anden ejer afhænger af det specifikke scenarie bortfald eller udskillelse til anden ejer. Dette har DR ikke mulighed for at beskrive nærmere på det foreliggende analysegrundlag. Ifm. DRs initiativer som følge af bortfaldet af DRs distrikter vil DR have et behov for en række medarbejderressourcer til at udfylde de nye opgaver. Det opstillede scenarie for initiativer er dog ikke et udtømmende forudsætningsgrundlag for at vurdere det præcise medarbejderbehov ifm. et bortfald af distrikterne. Rekrutteringsmæssige konsekvenser DRs distrikter har årligt journalistpraktikanter og bidrager dermed aktivt til at uddanne nye generationer af journalister fra landets etablerede journalistuddannelser. Uddannelsen af journalistpraktikanter i DRs distrikter er en vigtig del af fødekæden for nyhedsjournalistikken i Danmark, og er medvirkende til at sikre den geografiske mangfoldighed for journaliststanden. DRs rolle som en integreret del af journalistuddannelsen er blevet stadigt mere central i takt med at lokale regionale og landsdækkende aviser gradvist har konsolideret og centraliseret. Det har betydet et gradvist fald i antallet af journalistpraktikantpladser uden for DR. DR bliver af uddannelsesinstitutionerne opfordret til at udvide antallet af journalistpraktikpladser. Et bortfald af DRs distrikter vil betyde, at DR vil skulle reducere antallet af praktikpladser i distrikterne fra de nuværende 28 til ca. 8. DR har årligt ca. 90 journalistikpraktikanter. Et bortfald af DRs distrikter vil dermed reducere DRs samlede antal journalistikpraktikantpladser til ca. 70. Fordeling af medarbejdere DRs medarbejdere fordeler sig i 2017 med ca. 83 pct. i hovedstaden og ca. 17 pct. uden for hovedstaden. I 2018 flytter Sporten og Vejret fra København til Aarhus, og det er forventningen, at fordelingen af medarbejdere herefter vil være ca. 80 pct. i hovedstaden og ca. 20 pct. udenfor Hvis DRs distrikter udskilles, vil DR miste en stor del af sin journalistiske tilstedeværelse uden for København, herunder også fsva. fordelingen af årsværk, der alt andet lige vil ændres til ca. 90 pct. medarbejdere i hovedstaden og 10 pct. medarbejdere uden for hovedstaden. 5. Brugermæssige konsekvenser ved bortfald af DRs ni distrikter DRs distrikter leverer i dag et væsentligt bidrag til DRs public service-opgave. Distrikterne leverer størstedelen af indholdet til P4, der hver uge lyttes af mere end 2,7 mio. lyttere. P4 er sammen med DR1 et af DRs brede samlende fællesskaber. P4 lyttes af et bredt udsnit af befolkningen og har bl.a. en høj andel af erhvervsuddannede, jf. Boks 4. P4 har set i et public service-perspektiv en unik funktion, fordi kanalen med sin kombination af regionale nyheder, aktualitetsprogrammer og Side 11 af 13

139 landsdækkende radionyheder og -programmer formår at kombinere et nært fokus på lokale forhold med et nationalt fokus på de fælles historier af national betydning. Kanalen bidrager dermed i høj grad til at oplyse borgerne om samfundsforhold og er bl.a. en af DRs hovedkanaler i forbindelse med dækning af kommunal-, regionsog folketingsvalg. 20 pct. af DRs lyttere, lytter ikke til andre radiokanaler end P4. Hvis P4 ændres fra sin nuværende form er der en reel risiko for at kanalen vil miste lyttertilslutning og at dele af de nuværende lyttere vil ophøre med at bruge DR. BOKS 4: HVEM LYTTER TIL P4? Flere end 2,7 mio. lyttede til P4 hver uge i 2016 og i 2017 har lyttertallene været over 3 mio. I gennemsnit lytter en P4-lytter til radio 123 min. dagligt Lige mange kvinder og mænd lytter til P4 og lyttere i alle aldre lytter med P4 favner et bredt udsnit af den danske befolkning. De fleste P4-lyttere har en erhvervsuddannelse, men både de kortuddannede og personer med en mellemlang uddannelse er solidt repræsenteret i P4 s lytterfordeling De erhvervsaktive lyttere står for størstedelen af den samlede lytning på P4, mens pensionisterne udgør lidt mindre end hver fjerde P4-lytter P4 lyttes af borgere fra hele landet Kilde: Lyttersammensætning på P4 2016, baseret på Gallup Kantar Radio-Meter P4s regionale morgen og eftermiddagsflade er blandt kanalens mest lyttede. DR har gennem de seneste år arbejdet målrettet på at hæve den oplevede relevans af de regionale nyheder og de regionale sendeflader. Samtidigt er der arbejdet målrettet på at integrere nyhedsdækningen i de regionale morgen- og eftermiddagsflader, så lytterne i dag får regionale nyhedsopdateringer på halve timer og uddybning og perspektivering i de regionale sendeflader. Erfaringen er, at lytterne modtager en langt højere andel af nyhedsindholdet i sendefladen positivt, hvis uddybning og perspektiv på nyhedshistorierne sker i sendefladen uden for de regionale nyhedsudsendelser. Indsatsen har været med til at styrke den journalistiske kvalitet og oplevede relevans i P4s regionale udsendelser og er samtidigt en del af baggrunden for, at P4 har formået at fastholde og øge antallet af lyttere i en periode, hvor den samlede radiolytning er faldende. I et regionalt brugerperspektiv vil de brugermæssige konsekvenser afhænge af om de udskilte distrikter på egne platforme vil kunne producere et regionalt tilbud der svarer til tilbuddene fra DRs distrikter i dag og opnå tilsvarende lyttertilslutning. Tilsvarende vil konsekvenserne afhænge af, om DR vil kunne skabe et attraktivt alternativ til regionale nyheder i en kvalitet tæt på den nuværende. Hvis den oplevede kvalitet fra både de udskilte distrikter og DR falder, vil konsekvensen være at færre danskere vil orientere sig mod de regionale nyheds- og aktualitetstilbud, hvormed Side 12 af 13

140 vidensniveauet om regionale og landsdækkende samfundsforhold i dele af befolkningen risikerer at falde. I et brugerperspektiv vil en udskilning af DRs distrikter betyde en markant ændring af P4s format. P4 vil gå fra at være en regional aktualitetskanal til et være en landsdækkende aktualitetskanal, der lejlighedsvist afbrydes af regionale nyheder. Dertil kommer, at P4 ikke længere vil kunne integrere de regionale morgen- og eftermiddagsflader med de regionale nyheder. P4s regionale nyhedsudsendelser vil fremover skulle dække markant større geografiske områder. Der vil, i kraft af færre journalister i hele landet, der skal dække større geografiske områder og flere kommuner, være en risiko for, at lytterne oplever, at de regionale nyheder får faldende relevans. Erfaringerne fra dækningen af kommunal og regionsrådsvalgene er, at borgerne orienterer sig mod kommunerne, hvor der er høj oplevet relevans, mens regionerne i mindre grad opleves som relevante for den enkelte. DR vil dermed fortsat i videst muligt omfang skulle dække nyhedsdagsordenen i landets 98 kommuner. I dag er DRs regionale nyhedsdækning af landet opdelt i 10 områder. TABEL 3: DRS TILSTEDEVÆRELSE FØR OG EFTER BORTFALD AF DISTRIKTER Før bortfald København Næstved Aarhus Odense Rønne Aabenraa Esbjerg Holstebro Vejle Aalborg Efter bortfald København Lokation i Region Sjælland Aarhus Lokation i Region Syddanmark Aalborg Anm: Scenariet er forudsat, at den nødvendige økonoim fortsat er til rådihed. Ved et bortfald af DRs distrikter vil DR blive nødt til at reducere antallet af regionale nyhedsredaktioner og tilsvarende udvide redaktionernes geografiske dækningsområde. Konsekvensen vil være, at DRs regionale nyheder ud fra et relevanskriterie vil falde i kvalitet. Derudover vil den nye organisering have afsmittende effekt på den landsdækkende nyhedsproduktion i form af faldende synergi og reduceret mulighed for at opretholde et vidtforgrenet kildenetværk i hele landet. Det vil gøre det vanskeligere for DR at opretholde et kontinuerligt kendskab til de enkelte kommuner, og hvad der opleves som relevant for borgere og politikere netop her. Side 13 af 13

141 DR 5. januar 2018 Bilag 16 DRs kanalstruktur Dette notat giver en oversigt over DRs nuværende tv- og radiokanaler, befolkningens brug af DRs tv- og radioindhold samt hvilke overvejelser DR gør sig mht. at udvikle kanalporteføljen. De væsentligste konklusioner fremgår af boks 1. Boks 1 Notatets hovedkonklusioner DR har i dag seks tv-kanaler og otte radiokanaler, der hver især har fokus på forskellige styrkepositioner og opgaver, så kanalerne tilsammen indfrier DRs public service-forpligtelser på tværs af målgrupper og giver befolkningen et relevant, væsentligt og vedkommende tilbud. DR udvikler og justerer løbende sin kanalportefølje, så brugerne møder indholdet på de platforme, der er relevante for dem, mhp. at public serviceindholdet hele tiden er tilgængeligt og attraktivt, uanset hvilken platform brugerne anvender. På tv-området anvender DR en model med ni parametre, der belyser brugernes medievaner, så DR løbende kan vurdere, om indholdet på en given kanal skal udvikles i en mere digital retning. På DR3 og DR Ultra er målgruppen i stigende grad tilstede på de digitale platforme, og DR er derfor ved at omstille de to kanaler fra traditionelt flow-tv til et digitalt univers. Et tilsvarende billede ses ikke på DRs øvrige tv-kanaler. Radio er i høj grad noget, brugerne lytter til via de traditionelle platforme som FM og DAB, og kun i meget begrænset omfang via internettet. Dette fokus på traditionel flowradio afspejler sig også i de politiske rammebetingelser på radioområdet, idet det er politisk besluttet, at FM-båndet tidligst slukkes, når 50 pct. af radiolytningen er digital. Derfor befinder DRs radiokanaler sig alle i udpræget grad i et flow-univers. Kilde: DR Konklusionerne uddybes i nærværende notat under følgende overskrifter: 1. DRs nuværende tv- og radiokanaler 2. Befolkningens brug af DRs tv- og radioindhold 3. Overvejelser vedr. udvikling af DRs kanalstruktur over de kommende år. 1. DRs nuværende tv- og radiokanaler DRs kanalstruktur tager afsæt i en ambition om, at hele befolkningen skal have adgang til et relevant og attraktivt tilbud fra DR, der samler, udfordrer og oplyser. Det forudsætter, at DRs kanaler: Side 1 af 10

142 Klart kommunikerer, hvad man kan forvente af DRs enkelte tilbud/kanaler, så de hver især fremstår med et klart brand. Hver især har fokus på forskellige styrkepositioner og opgaver, så kanalerne tilsammen indfrier DRs public serviceforpligtelser på tværs af målgrupper. Tilsammen giver hele befolkningen et relevant, væsentligt og vedkommende tilbud. DRs kanalportefølje består i dag af seks tv-kanaler (DR1, DR2, DR3, DRK, DR Ultra og DR Ramasjang) samt otte radiokanaler (P1-P5, P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz) med hver deres indholdsmæssige profil. Til sammenligning driver TV2 ligeledes seks tv-kanaler samt TV2-Play, Discovery Networks driver 13 tv-kanaler og TV3 driver 4 tv-kanaler. Viasat driver herudover en lang række yderligere kanaler. På tv-området er den nuværende kanalstruktur resultatet af en kanalomlægning, der blev igangsat i Omlægningen skete bl.a. på baggrund af, at brugernes tvsening og efterspørgsel er blevet mere fragmenteret, så man ikke kan nå det samme antal danskere via en enkelt hovedkanal, som man kunne tidligere. På samme måde er antallet af kanaler for børn og unge et udtryk for, at det i dag er sværere at betjene børn og unge med kun ét tilbud. DRs kanalportefølje er derfor i dag sammensat således, at DR både kan samle hele befolkningen om store begivenheder på DR1 og imødekomme bestemte seersegmenter og målgruppers behov og forudsætninger for mere målrettede indholdstilbud: DR1 er DRs stærke hovedkanal, der samler hele befolkningen om væsentlige begivenheder og dagsordener. DR2 er en debatskabende kanal med fokus på nyheder, dokumentar, debat og satire, der skal overraske, udfordre og gøre seerne klogere på verden. DR3 er en innovativ og eksperimenterende tv-kanal, som går mod strømmen med programmer indenfor fiktion og fakta, satire, videnskab, reality og dokumentar målrettet den yngre del af befolkningen (de årige). DRK formidler kunsten, historien og livets store spørgsmål med indsigt, entusiasme og nysgerrighed i både et dansk og et internationalt perspektiv. DR Ultra leverer public service-indhold til de større børn i alderen 7-12 år og har fokus på det sjove, det legende, det videnskabelige og det alvorlige med udgangspunkt i børnenes eget liv og interesser. DR Ramasjang leverer et trygt, sjovt og legende børneunivers med klassikere og nye satsninger til børn i alderen 3-6 år, hvor forældre trygt kan lade børnene se danske og internationale programmer af høj kvalitet. Side 2 af 10

143 Udover de traditionelle flow-platforme kan kanalerne tilgås live via DR TV (simulcast/livestreaming). På DR TV kan størstedelen af indholdet fra DRs flowkanaler ligeledes tilgås on demand. På radioområdet er kanalstrukturen et resultat af den revitalisering af DRs radiotilbud, som DR igangsatte i 2014, og som indebærer, at DRs radiokanaler i dag omfatter store brede fællesskaber på P1, P3 og P4 og musikfællesskaber på P2, P5, P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz: P1 er aktualitetskanalen, der giver et kritisk og inspirerende perspektiv på verden og med afsæt i aktuelle begivenheder perspektiverer, udfordrer og oplyser lytterne inden for samfund, kultur og videnskab. P2 er fællesskabet for alle interesserede i klassisk musik her i landet. P3 er kanalen, hvor yngre lyttere (de årige) får nyheder, aktualitet, underholdning, sport og den nyeste danske musik. P4 er kanalen, der med det regionale som udgangspunkt, er tæt på voksne danskeres liv, og giver lytterne dagens væsentlige historier, nyheder, perspektiv, underholdning og et bredt udvalg af musik. P5 tilbyder et mangfoldigt udbud af musikgenrer målrettet modne danskere 60 års populærmusik tilsat god tid, gode historier og engagerede samtaler. P6 Beat formidler alternativ rytmisk musik fra Danmark, og er DRs fællesskab for danskere, der interesserer sig for alternativ rytmisk musik, der ikke spilles mange andre steder. P7 Mix formidler pop, r'n'b og soul fra Danmark og udlandet fra de sidste fire årtier, og leverer inspirerende og passioneret formidling og viden om den mest populære rytmiske musik. P8 Jazz formidler jazzmusik fra alle tidsperioder med inspiration og store oplevelser fra alle jazzens genrer og formidling af viden om musikken. DRs radiokanaler kan også tilgås via et dedikeret digitalt og on demand-univers, herunder DRs radio-app, der er blevet relanceret i Befolkningens brug af DRs tv- og radioindhold De løbende ændringer i DRs kanalstruktur understøtter, at DR i dag når langt størstedelen af den danske befolkning med sit public service-indhold. På tværs af DRs platforme (tv, radio, net) benyttede 95 procent af befolkningen sig således i 2016 af DRs tilbud i løbet af en uge. Ses der alene på DRs tv-kanaler var den ugentlige dækning i pct. af befolkningen, mens DRs radiokanaler i 2016 ugentligt nåede 82 pct. af befolkningen. 1 DRs tv-kanaler distribueres i dag som traditionelt flow-tv (dvs. via det jordbaserede antennenet, kabel og satellit) samt via internettet (simulcast og on demand 1 DRs Public service-redegørelse 2016, s. 13. Side 3 af 10

144 via DR TV). Selv om streaming via DR TV udgør en større og større del af den tid, danskerne bruger på at se tv, er de traditionelle flow-platforme fortsat brugernes foretrukne måde at se tv på. På tværs af befolkningen udgjorde såkaldte flow-only seere i 2016 således 56 pct., kombi-seere (dvs. seere der kombinerer traditionel flow-sening med streaming) 35 pct. og stream-only-seere 6 pct., jf. figur 1. Figur 1. Seersegmenter, 12+-årige, pct Flow-only Kombiseere Stream-only Kilde: Kantar Gallup, Index Danmark 12+, helår Streaming anvendes særligt af den yngre del af befolkningen (de årige). I denne aldersgruppe er det kun 19 pct., der er flow-only-seere, 61 pct. er kombiseere og 18 pct. er stream-only-seere. 2 Ses der på tidsforbrug på DRs tv-kanaler, så hver dansker i 2016 i gennemsnit dagligt ca. 58 minutters tv på DRs kanaler. Heraf skønnes ca. 92 pct. at finde sted via broadcast og 8 pct. at finde sted via streaming, jf. figur 2. 2 DR, 2017: Redegørelse vedr. befolkningens brug af on demand samt erfaringerne med DRs tilrådighedsstillelse af tv-programmer on demand, s. 9. Side 4 af 10

145 Figur 2. Skønnet fordeling af tv-sening på DRs kanaler, 2016, pct Broadcast 8 Streaming Kilde: DR Samlet set tegner der sig billede, hvor streaming er i vækst særligt blandt de unge men hvor de traditionelle flow-platforme fortsat tegner sig for hovedparten af befolkningens tv-sening. På DRs radiokanaler finder størstedelen af lytningen ligeledes sted via de traditionelle flow-platforme, dvs. FM, DAB og kabel, der samlet tegnede sig for 90 pct. af lytningen i FM udgjorde 63 pct., DAB 22 pct. og kabel 6 pct. Det er kun ca. 10 pct. af lytningen af flowradio på DRs kanaler, der i dag finder sted via internettet, jf. figur 3. Figur 3. Lytning på DRs kanaler, fordelt på platform, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anm.: Tal for lytning via internettet er eksklusiv tidsforskudt lytning (podcasts). Tidsforskudt lytning har dog et relativt lavt volumen det estimeres, at den tidsforskudte lytning udgør kun ca. 2 pct. af den samlede radiolytning. Kilde: DR. FM DAB Net Kabel Side 5 af 10

146 Modsat på tv-området er der ikke den store forskel på, hvordan unge og ældre lytter til DRs radioindhold. 3 Radiolytning via traditionelle flow-platforme er således fortsat den klart mest udbredte måde at høre DRs radioindhold på blandt unge såvel som ældre. 3. Overvejelser vedr. udvikling af DRs kanalstruktur over de kommende år DR udvikler og justerer løbende sin kanalportefølje, så den bedst muligt understøtter DRs målsætning om at samle, udfordre og oplyse danskerne, og så brugerne møder indholdet på de platforme, der er relevante for dem. Det ligger således i DRs public serviceforpligtelse, at DR skal være til stede, der hvor befolkningen er, dvs. at DR skal følge brugernes adfærd og sikre, at public service-indholdet hele tiden er tilgængeligt og attraktivt, uanset hvilken platform brugerne/licensbetalerne anvender. Det bemærkes dog, at det ikke er DRs opgave at drive den teknologiske udvikling og aktivt flytte befolkningen over på nye platforme og enheder. Denne udvikling sker erfaringsmæssigt primært i takt med, at større, globale aktører udvikler nye digitale infrastrukturer, platforme og produkter og dermed nye brugerbehov. Som det fremgår ovenfor, tilgår DRs brugere i dag fortsat det meste indhold via de traditionelle flowplatforme, men særligt blandt de unge og særligt på tv-området i stigende grad også via internettet. DR står dermed pt. i en overgangsfase, hvor der i en årrække må forventes at være både et betydeligt forbrug af flow-tv og -radio, men også et stigende forbrug af tv- og radioindhold, der tilgås via internettet, og som DR skal kunne følge. Traditionelle broadcast-kanaler på tv er således et middel for DR til at samle, udfordre og oplyse alle danskere ikke et mål i sig selv. Overvejelser vedrørende kanalomlægninger, herunder lukning af flowkanaler, sker bl.a. ud fra en vurdering af medieforbruget blandt de forskellige kanalers målgrupper, således at DR ikke pludselig udelukker store dele af befolkningen fra at kunne tilgå og få glæde af DRs indhold. DR følger derfor brugernes adfærd og medievaner tæt, så DR løbende kan vurdere, om indholdet på en given kanal skal udvikles i en mere digital retning, og i yderste konsekvens, om der evt. skal ske en fuld overgang fra traditionel flow til internetbaseret distribution. DRs TV-kanaler På TV-området anvender DR til dette formål en model, der ud fra i alt ni kriterier belyser seernes generelle brug af tv, specifikke brug af DRs kanaler og digitale vaner mv., jf. tabel 1. 3 Blandt de lyttere, der er over 40 år, fandt 62 pct. af lytningen til DRs kanaler sted på FM, 22 pct. på DAB og 9 pct. via internettet. Blandt de årige var de tilsvarende tal 67 pct. på FM, 21 pct. på DAB og ca. 9 på internettet. Side 6 af 10

147 Tabel 1 Model til vurdering af brugernes brug af DRs kanaler Tema Spørgsmål Måles i Målgruppens generelle forbrug af flow-tv Målgruppens specifikke forbrug af DRkanal på flow-tv Målgruppens digitale forbrug 1. Hvor meget flow-tv ser målgruppen? Dagligt minutforbrug 2. Hvor mange i målgruppen ser kun flow-tv? Dækning (flow-only) 3. Hvor meget af målgruppens sening sker på flow-tv? Seertidsfordeling flow/stream af tv-indhold 4. Hvor mange bruger flowkanalen i målgruppen? Ugentlig dækning 5. Hvordan klarer flowkanalen i målgruppen? Dagligt minutforbrug 6. Hvor meget af kanalens sening sker på flow-tv? Seertidsfordeling flow/stream 7. Hvor mange i målgruppen bruger DR TV og streaming fra DR? Ugentlig dækning 8. Hvor mange i målgruppen er digitale? Daglig dækning (net) Unik dækning 9. Hvor mange unikke brugere har kanalen på lineært tv? Unik dækning Kilde: DR Modellen tager udgangspunkt i målgrupper, ikke i kanaler, brands eller platforme. Modellen er på den måde et værktøj til at identificere, hvornår det ud fra et brugerperspektiv er meningsfuldt at ændre formidlingsstrategi i forhold til at nå en given målgruppe med relevant indhold. DR ser i denne sammenhæng på følgende forhold: Målgruppens generelle forbrug af flow-tv: Kortlægning af hvor meget tv der ses, hvor meget af seningen der sker på flow eller streames, og hvor mange i målgruppen, der slet ikke streamer. Personer, der slet ikke streamer, vil således blive mest påvirket af en internetbaseret omlægning, mens de som streamer noget, må formodes at blive påvirket i mindre omfang. Forbruget af den undersøgte kanal/medietilbuddet: Kortlægning af hvordan kanalen forbruges i målgruppen, og hvor forbruget primært finder sted. Med afsæt heri kan der foretages en vurdering af, i hvilken grad kanalen når målgruppen, samtidig med at der tages højde for, om kanalens styrke fortsat ligger på broadcast, eller om den har flyttet sig til streaming. Sammenholdt med målgruppens generelle forbrug af tv kan det indikere, hvordan målgruppen vil modtage en eventuel omlægning af den pågældende kanal. Målgruppens digitale forbrug: Her ses på målgruppens digitale omstillingsparathed, herunder hvor meget internettet benyttes, og hvor mange der anvender DRs streamingtilbud DR TV. Dette bidrager til at danne et billede af, om målgruppen er og har forudsætningerne for at være tilstede på digitale platforme, som er nødvendige i tilfælde af en overgang til ren internetbaseret distribution. Unik dækning: Endelig inddrager DR tal for kanalernes unikke dækning. Unik dækning er et udtryk for, hvor mange der kun anvender den pågældende kanal blandt DRs tv-tilbud og som DR derfor i en alt andet lige-betragtning risikerer at Side 7 af 10

148 miste kontakten til ved en omlægning fra broadcast til streaming. DR inddrager først dette kriterium, når medievanerne blandt brugerne af en kanal (ud fra ovennævnte kriterier) vurderes at gøre en omstilling til internetbaseret distribution og eventuel nedlæggelse af flow-kanalen relevant. Det bemærkes, at de enkelte målepunkter i modellen ikke nødvendigvis udvikler sig i samme takt eller rækkefølge fra kanal til kanal, ligesom bevægelsen ikke nødvendigvis kun går i retning af øget brug af internettet. DR anvender derfor heller ikke modellen mekanisk, forstået på den måde, at en kanal automatisk omlægges, når en kanal målt på de ni kriterier har nået et givent niveau. I beslutningen om omlægning eller lukning af en kanal indgår således også en række andre hensyn end de brugermæssige, herunder hensyn af redaktionel og økonomisk karakter mv. Herudover er det væsentligt at være opmærksom på, at omstillingen fra traditionelle flowplatforme til internetbaseret distribution ikke nødvendigvis er et enten eller, men typisk i hvert fald i en periode vil være et både og. Der vil som oftest være behov for opretholde en tilstedeværelse på flow-tv samtidig med, at kanalens fokus i øget omfang rettes mod internettet og mod programmer, der fungerer godt i en streamingsammenhæng. Det er eksempelvis denne bevægelse DR pt. er ved at gennemføre for tv-kanalerne DR3 og DR Ultra, jf. bilag 18 og 19. Målt på modellens første otte kriterier er de enkelte kanalers brugere og målgrupper i dag relativt forskellige, jf. tabel 2. Tabel 2 Status for DRs tv-kanaler på de ni kriterier, 3. kvartal 2017 Enhed DR1 DR2 DRK DR3 DR Ultra Ramasjang Hvor meget tv ser målgruppen? min. per dag Hvor mange i målgruppen ser kun flow-tv? pct Hvor meget af målgruppens sening sker på flow-tv? pct Hvor mange bruger flowkanalen i målgruppen? pct Hvordan performer flowkanalen i målgruppen? min pr. dag Hvor meget af kanalens sening sker på flowtv? pct Hvor mange i målgruppen bruger DR TV og streaming fra DR? pct Hvor mange i målgruppen er digitale? pct Kilde: DR Blandt DRs tv-kanaler befinder DR1, DR2, DRK og DR Ramasjang sig fortsat i udpræget grad i et traditionelt flow-univers, hvor størstedelen af seningen finder sted som lineært flow-tv. Fokus for DR er som følge heraf ikke på en grundlæggende digital omstilling af de pågældende kanaler, men på at skabe det bedst mulige samspil mellem flow-kanalerne og de digitale platforme. Side 8 af 10

149 På DR3 og DR Ultra er billedet anderledes. Her er målgruppen i stigende grad tilstede på de digitale platforme, og de to kanaler er dermed de af DRs tv-kanaler, der for alvor har påbegyndt transitionen fra flow til digital. Hvis den igangværende udvikling i de kommende år fortsætter i samme takt som hidtil, kan det indenfor de kommende år være hensigtsmæssigt, at kanalerne overgår til at være rent digitale, dvs., at flow-kanalerne kan lukkes, sådan som DR planlægger at gøre med DR Ultra i DR har på denne baggrund igennem de seneste år arbejdet på at styrke den digitale omstilling på DR3 og DR Ultra, så indholdet i stigende grad produceres med digital publicering for øje sammenlignet med flow-tv skal indholdet i en digital sammenhæng eksempelvis i højere grad aktivt vælges til hver gang, hvilket stiller andre krav til indhold og udformning. Senest har DR med planen Tydelig og Digital fra august 2017 besluttet, at DR3 og DR Ultra over de kommende år i endnu højere grad frigøres fra strukturen i en flowkanal, dvs. at antallet af sendetimer på flow-kanalerne reduceres for i øget omfang at fokusere på at levere et stærkere og mere attraktivt og vitalt digitalt indholdstilbud til de unge. For så vidt angår DR Ultra, planlægger DR på denne baggrund at lukke flow-kanalen i 2020, så kanalen herefter udelukkende er til stede i et digitalt univers. DRs radiokanaler DRs radiokanaler befinder sig alle i udpræget grad i et flow-univers, jf. figur 3. Radio er således i høj grad noget, brugerne (på tværs af aldersgrupper) lytter til via de traditionelle flowplatforme som FM og DAB, og kun i begrænset omfang via internettet. Kun 10 pct. af radiolytningen foregår i dag via internettet, og den tidsforskudte (on demand) radiolytning er meget marginal kun ca. 9 pct. af danskerne lytter til podcast ugentligt og den samlede lytning af tidsforskudt radio estimeres til at være lige under 2 pct. af det samlede radioforbrug. Dette fokus på traditionel flowradio afspejler sig også i de politiske rammebetingelser på radioområdet. I Tillægsaftalen til medieaftalen om digital radio mv. er den tidligere beslutning om at slukke for FM-båndet ved udgangen af 2019 således ændret, så der tidligst træffes beslutning om et FM-sluk, når 50 pct. af radiolytningen er digital (dvs. finder sted på DAB eller via nettet). Et FM-sluk kan dog tidligst finde sted to år efter dette tidspunkt. Samtidig fremgår det af aftalen, at DAB blok 2 skal udbygges, så FM-lyttere fra ultimo 2019 kan skifte fra FM til DAB uden at opleve forringelser for så vidt angår disse kanaler, med forbehold for de tekniske forskelle der er ved modtagelsen af FM- og DAB-signalerne. På radioområdet har DR indrettet sig på disse forhold, samt på at brugerne primært er til stede på de traditionelle flowkanaler. Det er således ikke for nuværende relevant for DR på samme måde som for DR3 og DR Ultra at gøre sig konkrete Side 9 af 10

150 overvejelser om, hvordan radioindhold mest hensigtsmæssigt kan distribueres, hvis det udelukkende skal ske via internettet og/eller i et rent on-demand-univers uden livesendinger. Det bemærkes dog, at DR fortsat prioriterer den digitale omstilling på radio. DR har i foråret 2017 relanceret sin radio-app, så DRs radioindhold, også i en digital sammenhæng, er tilgængeligt og attraktivt. Side 10 af 10

151 DR 5. januar 2018 Bilag 17 Konsekvenser ved en omlægning af DRs tv- og radiokanaler til internetdistribution Kulturministeriet har anmodet DR om: [ ] en vurdering af de tekniske muligheder for samt personalemæssige, økonomiske (herunder i forhold til rettighedsbetaling), brugermæssige og eventuelt andre konsekvenser for DR af en eventuel omlægning af distributionen af hver enkelt af DR s nuværende radio- og tv-kanaler fra traditionel flow-distribution (antenne, satellit og kabel) til internetdistribution. For både tv og radio beskrives muligheder og konsekvenser i såvel et scenarie, hvor (i) kanalerne fortsætter i deres nuværende form, men alene distribueres over nettet (live-streaming kombineret med tilrådighedsstillelse af enkeltprogrammerne on-demand) som et scenarie, hvor (ii) DR alene stiller enkeltprogrammer til rådighed on demand, og hvor der tages højde for et eventuelt bortfald af programmer, der under flow-distribution er nødvendige for at udfylde sendefladen. Dette notat besvarer denne anmodning, idet der dog foretages en samlet, ikke en kanalspecifik, vurdering af konsekvenserne ved en omlægning. Det skal ses i sammenhæng med, at traditionel flow-distribution fortsat spiller en betydelig rolle på de fleste af DRs kanaler, og at det for DR derfor ikke har været relevant at gøre sig konkrete overvejelser om, hvordan de pågældende kanaler ville skulle distribueres i et rent internetbaseret scenarie, jf. bilag 16. Et skøn for konsekvenserne ved en omlægning til internetdistribution ville på denne baggrund i mange tilfælde kun give begrænset mening og være forbundet med betydelig usikkerhed. DR har på denne baggrund valgt kun at lave kanalspecifikke vurderinger for kanalerne DR3, DR Ultra, P3 og P7, som fremgår af bilag Det skyldes, at der her er tale om de DR-kanaler, der mest eksplicit henvender sig til de større børn og unge dvs. de målgrupper, hvor den digitale omstilling i befolkningens medievaner er mest udpræget, og hvor der derfor kan foretages et nogenlunde kvalificeret Side 1 af 15

152 skøn for konsekvenserne ved en omlægning væk fra de traditionelle flowplatforme. Det gælder særligt tv-kanalerne DR3 og DR Ultra, der er langt i den digitale omstilling mht. DR Ultra har DR allerede besluttet at lukke flow-kanalen i 2020, hvorefter kanalen udelukkende vil være til stede som digitalt univers. Brugen af DRs øvrige tv-kanaler er til sammenligning fortsat primært forankret i et broadcast-univers, og en digital omstilling er for nuværende derfor heller ikke relevant for de pågældende kanaler. De væsentligste konklusioner i nærværende notat fremgår af boks 1. Boks 1 Notatets hovedkonklusioner Såfremt DRs kanaler ikke længere distribueres via antenne, kabel og satellit, men udelukkende via internettet, vil det indebære, at hovedparten af brugerne vil skulle omlægge deres medievaner i mange tilfælde radikalt. En fuld internetbaseret omlægning af DRs kanaler vurderes således ikke at kunne gennemføres uden markante brugermæssige konsekvenser. En fuld internetbaseret omlægning af DRs kanaler vil have negative konsekvenser for den fri og lige adgang og opbakning til public service, muligheden for at samle befolkningen om fællesskabsstyrkende begivenheder (valg, søndagsdrama, breaking-news-begivenheder), nyt public service-indhold, DRs mulighed for at udsende beredskabsmeddelelser mv. En omlægning til ren internetbaseret distribution vurderes at ville medføre merudgifter for DR, herunder til øget streamingvolumen, øgede krav til økonomisk kompensation fra rettighedshavere, tilpasninger af DRs programindhold, så det får et rent digitalt afsæt, udgifter til udvikling af DRs streamingtjeneste DR TV samt bortfald af retransmissionsindtægter. Disse merudgifter modsvares ikke af DRs mindreudgifter til distribution via de jordbaserede sendenet. Scenarierne vurderes at føre til et fald i seere og lytteres tidsforbrug på de kommercielle radio- og tvkanaler. Det skal ses i lyset af, at DRs kanaler ikke længere vil kunne tiltrække seere og lyttere til FM-, DAB-, DTT- og kabelplatformene. En internetbaseret omlægning vurderes dermed at føre til et mindre bæredygtigt kommercielt marked, dvs. svække de kommercielle tv- og radiokanalers samt kabel- og satellitoperatørers forretningsmodeller. En omlægning til internetbaseret distribution vil med stor sandsynlighed forstærke tendensen til, at en større og større del af medieforbruget i Danmark flytter over til store, globale mediekoncerner. Det vil ikke alene påvirke DR og de kommercielle, danske medieaktører, men også øvrige danske rettighedshavere, herunder musikere, skuespillere, forfattere, instruktører mv., der i dag via retransmissionssystemet opretholder vederlag for videreudsendelsen af DR-programmer, hvori deres værker indgår. Omlægningen risikerer dermed også at udhule finansieringen af dansk indholdsproduktion. Konklusionerne uddybes i notatet under følgende overskrifter: 1. Distribution af DRs tv- og radiokanaler 2. Brugermæssige konsekvenser 3. Juridiske og rettighedsmæssige konsekvenser 4. Økonomiske konsekvenser 5. Personalemæssige konsekvenser For så vidt angår de økonomiske konsekvenser fokuseres der i notatet på de distributionsøkonomiske konsekvenser. Det bemærkes, at de juridiske og rettighedsmæssige konsekvenser ved de to scenarier med stor sandsynlighed også vil have en afsmittende økonomisk betydning. Ligeledes rejser de to scenarier behov for en anden tilrettelæggelse af DRs indholdsproduktion, så programmer mv. produceres Side 2 af 15

153 til en ren digital kontekst, hvilket ligeledes vil have en række økonomiske konsekvenser. Grundet usikkerheden om den konkrete situation, som DR vil stå i i de enkelte scenarier, og de nærmere juridiske og programmæssige konsekvenser, der følger heraf, har DR ikke foretaget nærmere skøn herfor. 1. Distribution af DRs radio- og tv-kanaler DRs tv-kanaler distribueres i dag via de traditionelle flowplatforme, dvs. det jordbaserede antennenet (DTT), via kabel og satellit. Herudover distribueres DRs indhold via internettet (DR TV, dr.dk/tv) som livestreaming/simulcast samt on demand. DR er selv ansvarlig for distribution via DTT (som er DRs primære udsendelse) og internettet, men har ikke noget med retransmissionen via kabel og satellit at gøre. DR stiller her alene sit signal til rådighed for kabel- og satellitoperatørerne, der herefter retransmitterer/videreudsender DRs kanaler i deres eget net. DRs radiokanaler distribueres i dag via det analoge og digitale jordbaserede antennenet (hhv. FM og DAB, som er DRs primære udsendelseskanal) og via kabel (hvor kabeloperatørernes videreudsender DRs radioindhold som en del af deres tv-pakker). Herudover distribuerer DR radioindholdet via internettet (dr.dk/radio, DRs radio-app). Som for DRs tv-kanaler har DR ikke noget med retransmissionen via kabel at gøre. Nedenfor gennemgås kort organisering og økonomi for de distributionsformer, DR selv står for, dels de jordbaserede antennenet (DTT, FM og DAB), dels internettet. Antennebaseret distribution (DTT, FM og DAB) DTT-, FM- og DAB-sendenettene er alle opbygget omkring et antal sendestationer med tilhørende sendemaster og antenner placeret rundt omkring i landet, hvorved den nødvendige geografiske og befolkningsmæssige dækning opnås. De væsentligste karakteristika ved opbygningen af de tre sendenet er opsummeret i tabel 1. For en detaljeret gennemgang henvises til bilag 26 og 27. Side 3 af 15

154 Tabel 1 Opbygning og organisering af DTT-, FM- og DAB-sendenettene Antal landsdækkende sendemuligheder/mux Kanaler DTT FM DAB MUX1-2: DRs kanaler, TV2- regionerne, folketings- og tegnsprogs-tv (dvs. free to air-kanaler). MUX3-6: Kommercielle tvkanaler FM1: P1/P2 FM2: P3 FM3: P4 FM4: Radio 24Syv MUX1: Kommercielle radiokanaler MUX2: DRs radiokanaler og Radio 24/7 FM5: Nova FM FM6: Pop 100 FM Opbygning 48 sendestationer og master i landet 25 sendestationer og master i landet 65 sendestationer og master i landet Kilde: DR DRs engagement i de tre jordbårne sendenet er kendetegnet ved følgende forhold: DR og I/S DIGI-TV (for så vidt angår DTT) har af myndighederne tilladelse til at sende på frekvenser i de tre sendenet, men varetager ikke i det daglige den løbende drift og vedligehold af nettene. Alle opgaver relateret hertil er udliciteret til Teracom A/S. DR ejer kun i begrænset omfang udstyr i sendenettene. TV2 og DR solgte i 2010 alle master, grunde og bygninger samt samejede selskaber til Teracom, der dermed i dag ejer en betydelig del af infrastrukturen i de tre net. Internetbaseret distribution Streaming af DRs indhold sker via en såkaldt CDN-platform (CDN = Content Delivery Network), dvs. et servernetværk, der er tilkoblet internetudbydernes netværk, og som leverer den nødvendige kapacitet til, at DRs brugere smidigt, samtidigt og uden hakkende billede mv. kan tilgå DRs indhold via nettet. DR har netop indgået kontrakt omkring levering af en CDN-platform for de kommende år med selskabet Akamai, en af de førende udbydere på området. DR s udgifter til distribution DRs udgifter til distribution via DTT-, FM- og DAB-nettene udgøres i vidt omfang af betalinger til Teracom A/S for den løbende drift og vedligehold samt leje for brug af Teracoms master og sendestationer. Hertil kommer løbende afskrivninger på det sendeudstyr, DR fortsat selv ejer, samt udgifter til administration af området i DR (kontraktstyring og teknisk opfølgning, juridisk bistand, besvarelse af henvendelser mv.). Omkostningerne til distribution via DTT-, FM- og DAB-nettene er kendetegnet ved lav variabilitet, idet omkostningerne i vidt omfang er uafhængige af mængden af seere og lyttere eller antallet af tv- og radiokanaler, der udsendes. Omkostningerne Side 4 af 15

155 bestemmes i stedet af den ønskede geografiske og befolkningsmæssige dækning og det antal sendepositioner, der skal etableres og driftes for at opnå denne dækning. Modsat situationen i de jordbaserede sendenet er DRs udgifter til streaming variabel, idet den afhænger af den mængde trafik (antal bytes), brugerne generer i Akamais servernetværk. I 2016 udgjorde DRs samlede udgifter til distribution ca. 136 mio. kr., jf. tabel 2. Tabel 2 Årlige distributionsomkostninger (antenne- og internetbaseret) Mio. kr. DRs årlige omkostninger i alt, Kilde: DR I alt 2. Overordnede konsekvenser ved omlægning til internetbaseret distribution I det følgende vurderes de tekniske muligheder for samt konsekvenserne ved en omlægning fra traditionel flow-distribution (antenne, satellit, kabel) til internetdistribution i to scenarier. Scenarie 1 indebærer, at DRs nuværende radio- og tv-kanaler indholdsmæssigt fortsætter som i dag, men at de ikke længere distribueres via de jordbårne sendenet (det vil for tv sige DTT, og for radio DAB og FM) samt kabel og satellit, men udelukkende via internettet, dvs. livestreaming samt tilrådighedsstillelse af enkeltprogrammer on demand via DR TV. DR har i dag som nævnt ikke noget med kabelog satellitdistributionen af DRs kanaler at gøre, og scenarierne forudsætter derfor, at kabeloperatørerne (YouSee, Stofa mv.) ophører med at distribuere DRs kanaler via deres kabel-tv-pakker. Scenarie 2 indebærer, at DR ikke på samme måde som i dag opererer med flowkanaler med hver deres indholdsmæssige profil. DR stiller i stedet enkeltprogrammer til rådighed on demand via DR TV. Teknisk set vurderes begge scenarier umiddelbart at være mulige, idet det dog efter DRs vurdering er usikkert, om internettet i alle områder af Danmark er tilstrækkelig udbygget til, at tv- og radiodistribution af public service-indhold alene kan ske via internettet. Afhængig af hvor meget mertrafik, det vil generere, at DR alene er til stede på internettet, kan der herudover være behov for justering af den aftale, DR har indgået med Akamai. I de følgende afsnit gennemgås de potentielle brugermæssige, juridiske, rettighedsmæssige, økonomiske og personalemæssige konsekvenser ved en omlægning af DRs nuværende tv- og radiokanaler til internetbaseret distribution. Side 5 af 15

156 Der fokuseres ikke blot på konsekvenserne for DR, men også konsekvenser for brugerne af DRs tilbud og for andre aktører på det danske mediemarked, herunder andre rettighedshavere (kunstnere mv.) samt kommercielle medievirksomheder, kabel- og satellitoperatører mv. 3. Brugermæssige konsekvenser Såfremt DRs kanaler ikke længere distribueres via antenne, kabel og satellit, men udelukkende via internettet, vil det uanset om der er tale om et scenarie med internetbaserede flow-kanaler eller kun on-demand have betydelige brugermæssige konsekvenser. En omlægning vil således indebære, at DRs public service-indhold vil nå ud til væsentligt færre seere og lyttere, end det er tilfældet i dag. For DR og brugerne af DRs tilbud kan der peges på følgende brugermæssige konsekvenser: Hovedparten af danskerne vil skulle omlægge deres medieadfærd Selvom streaming er i vækst, er det fortsat et mindretal af danskerne, der udelukkende tilgår DRs indhold via internettet. Kun ca. 10 pct. af radiolytningen og tv-seningen på DRs kanaler finder således i dag sted på internettet, jf. bilag 16. En omlægning til internetbaseret distribution vil derfor indebære, at størstedelen af de danske seere og lyttere vil skulle ændre på den måde, de i dag ser og lytter til DRs indhold på, herunder investere i nyt modtageudstyr (smart-tv, pc, tablet, chromecast, mobil/smartphone etc.). For de danskere, der slet ikke tilgår DRs indhold via internettet på tv falder eksempelvis 56 pct. af danskerne i dag i kategorien flow only, og på radio er det væsentlig flere, jf. bilag 16 vil der være tale om en radikal omlægning af modtageforhold og vaner, hvis de fortsat skal kunne se DRs indhold. Det kan på denne baggrund kun forventes, at en omlægning til internetbaseret distribution vil indebære, at en række brugere, herunder særligt seere og lyttere, der ikke er vante med at bruge internettet (ældre borgere mv.), ikke længere vil tilgå DRs indhold. Det vil svække DR og dansk public serviceindhold markant. Dette understøttes af tidligere erfaringerne med teknologiskift. Senest har skiftet fra sendeteknologien DAB til DAB+ den 1. oktober 2017, der for mange lyttere nødvendiggjorde et skift af radio, medført en nedgang i antallet af lyttere på DRs kanaler på DAB-platformen på ca. 16 pct. i uge i 2017 i forhold til uge 1-39 i samme år. Her er der endda tale om en omlægning indenfor en distributionsplatform og ikke mellem platforme. Side 6 af 15

157 Også i udlandet ses lignende erfaringer. BBC slukkede eksempelvis i 2016 for deres tv-kanal BBC3 på de traditionelle flow-platforme, og kanalen eksisterer i dag kun som on demand-univers på nettet. Hvor BBC3, der henvender sig til de årige, som flowkanal havde en ugentlig dækning på ca. 20 procent, er den i dag kun ca. 10 procent. 1 Borgere i udkantsområder kan miste signal Særligt i udkants- og sommerhusområder mv. er internetdækningen fortsat til tider mangelfuld, og brugere i disse områder kan derfor opleve, at de efter en omlægning ikke vil kunne modtage DRs tv- og radiokanaler. Herudover foregår en væsentlig del af radiolytningen i dag under transport (fx i biler), og det er efter DRs vurdering usikkert, om internettet overalt er udbygget til at kunne håndtere mange samtidige lyttere uden udfald, fx. i myldretiden i tætbefolkede områder mv. Disse umiddelbare brugermæssige konsekvenser vil efter DRs vurdering rejse en række mere grundlæggende udfordringer mht. hele rationalet bag public service. Der kan her peges på følgende forhold: En omlægning til fuld internetbaseret distribution indebærer, at borgerne ikke længere er sikret en fri og lige adgang til public service-indholdet, men vil skulle gennem en internetudbyder, der mod betaling fungerer som gatekeeper for public service-tilbuddet. Hvis ikke DRs indhold er tilgængeligt på de platforme, borgerne anvender, vil borgerne givetvis stille spørgsmålstegn ved, hvad de får for licensen. Den generelle opbakning til public service må derfor forventes at falde. De store, fællesskabsstyrkende begivenheder vil blive markant svækket og eventuelt helt forsvinde ved en fuld omlægning til internetbaseret distribution (særligt i et scenarie hvor der ikke er internetbaserede flowkanaler). Det gælder fx. landskampe, store live breaking-news-indsatser, folketingsog kommunalvalg, nytårsklokker, drama- og fiktionsserier mv., der i dag bidrager til at samle befolkningen og skabe en fælles identitetsfølelse. Uden et flowprodukt (scenarie 2) eller med et kraftigt svækket flow-produkt (scenarie 1) mistes en unik mulighed for at give brugerne public service-indhold, som de ikke selv ville være tilbøjelige til at opsøge i fx et on demandunivers eksempelvis timenyhederne på radio. DR har i dag en beredskabsforpligtelse og udsender bl.a. beredskabsmeddelelser via de traditionelle flow-platforme, jf. nedenfor. Scenarierne gør 1 Se fx Side 7 af 15

158 det m.a.o. sværere at leve op til DRs beredskabsforpligtelse, ligesom internettet generelt er mere sårbart overfor nedbrud end fx FM- eller DTT-nettet og ikke dækker i alle udkants- og sommerhusområder mv. De ovenfor skitserede konsekvenser vil formentlig ikke blot påvirke DR og DRs brugere, men også føre til en generel svækkelse af danske tv- og radiomedier, herunder de kommercielle aktører. Det skal ses i sammenhæng med følgende forhold: DRs kanaler fungerer erfaringsmæssigt som et lokomotiv for DTT-, DABog FM-platformene, der trækker lyttere til de pågældende platforme. DR og de kommercielle kanaler understøtter hinandens tilbud og bidrager til, at DTT-, DAB- og FM-platformene generelt bakkes op af seere og lyttere. Hvis DR ikke længere er til stede på de traditionelle flow-platforme vil det således med stor sandsynlighed betyde, at befolkningen vil anvende disse platforme i mindre omfang, dvs. at også kommercielle tilbud på de pågældende platforme mister seere og lyttere. Det vurderes ikke sandsynligt, at et mindreforbrug af DR vil lede til et tilsvarende merforbrug hos de kommercielle stationer. Eksempelvis har P3 s lyttertalsudfordring ikke givet anledning til et tilsvarende løft for den kommercielle branche de unges radiolytning er tværtimod faldet markant i perioden, jf. bilag 20. Et lignende eksempel er TV2 s overgang til betalingskanal i Efter to år havde TV2 mistet 17 pct. af forbruget. Det samlede tv-marked blev i samme periode trukket ned med 14 pct. det øvrige tv-marked nød m.a.o. kun i ganske ringe omfang godt af svækkelsen af TV2. Det skal formentlig ses i sammenhæng med, at flere danskere anså TV2 for at være en vigtig og attraktiv del af det samlede broadcast-tilbud og derfor efter indførslen af abonnement på TV2 skruede ned for tv-forbruget snarere end at flytte det til konkurrerende kanaler. Eksemplerne fra P3 og TV2 vedrører nedgange på de eksisterende kanaler. Hvis DRs tilstedeværelse på en given platform helt fjernes, vil effekterne givetvis være væsentlig mere udtalte. En internetbaseret omlægning af DR medfører m.a.o. som minimum en risiko for, at de øvrige aktører i DTT-, DAB- og FM-nettet, herunder kommercielle kanaler, kabel- og satellitoperatører mv., oplever fald i antallet af seere/kunder, og dermed en generel svækkelse af deres forretning. Det skal også ses i sammenhæng med, at deres udgift til udsendelse via de pågældende platforme formentlig vil stige, idet udgifterne til drift af de antennebaserede sendenet som nævnt er forholdsvis fast, og DR, der i dag belægger en ikke ubetydelig del af kapaciteten i nettene, ikke længere vil bidrage til finansieringen heraf. Side 8 af 15

159 Mere generelt kan der på denne baggrund formentlig stilles spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang de pågældende platforme er kommercielt bæredygtige, hvis ikke DR er til stede på platformene og tiltrækker seere. I fx DTT-nettet har den kommercielle gatekeeper, Boxer TV, der sælger tv-pakker til danske tv-seere, eksempelvis allerede i dag svært ved at etablere en lønsom forretning. I den hidtidige licensperiode har Boxer TV A/S således genereret et samlet driftsunderskud på 900 mio. kr., der bl.a. kan henføres til, at selskabet har tiltrukket færre kunder end forudsat. 2 Tilsvarende vil kabel- og satellitdistributørernes forretningsmodel formentlig vil blive svækket, idet de ikke længere vil kunne tilbyde DRs kanaler som en del af deres tv-pakker og dermed forventeligt vil miste kunder. 4. Juridiske konsekvenser Rettighedsmæssige konsekvenser En ændring til et rent internetbaseret regime vil på rettighedsområdet potentielt have en række konsekvenser, der ikke blot berører DR, men en lang række aktører, herunder andre rettighedshavere (skuespillere, musikere, instruktører mv.), kabelog satellitdistributører mv. Nedenfor behandles først de potentielle konsekvenser mht. de aftaler, overenskomster mv., der regulerer DRs egen primære udsendelsesaktivitet, herunder udsendelse samt on demand tilrådighedsstillelse på internettet. Dernæst ses nærmere på forhold vedrørende tredjemands videreudsendelse eller retransmission af DRs primære udsendelser, herunder tredjemands tilrådighedsstillelse af on demand indhold fra DR. Denne retransmission har ikke noget med DRs aftaler med rettighedshaverne at gøre, men inddrages, idet en internetbaseret omlægning potentielt vil have vidtrækkende konsekvenser for det nuværende retransmissionssystem og den afregning, der sker til danske rettighedshavere, herunder DR, danske kunstnere, øvrige tv-stationer mv. DRs primære udsendelser Når DR indgår aftaler med rettighedshavere, er det til DRs egen brug på DRs forskellige flader (DRs primære udsendelse). Rettighedsbilledet vedrørende DRs primære udsendelser er meget kompliceret, og nærværende gennemgang fremhæver de overordnede forhold af relevans for besvarelsen af de stillede spørgsmål. I forbindelse med DRs egne primære udsendelser og udnyttelser på nettet kan DRs rettighedserhvervelse opdeles i tre overordnede grupper. DR erhverver rettigheder til: 2 Boxer TV A/S høringssvar ifm. høring om bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Tilgået på Side 9 af 15

160 o Færdige produktioner, fx visningsret til en film. o Egne produktioner, dvs. produktioner lavet af DR. o Eksterne produktioner produceret af eksterne producenter til DR. DRs rettighedserhvervelse består både i en erhvervelse af rettigheder i overenskomster fra fastansatte, freelancemedarbejdere og i erhvervelse af rettigheder fra ophavsmænd og udøvende kunstnere, der medvirker i DRs produktioner (fx fra skuespillere, instruktører, forfattere). Dertil kommer rettigheder fra forvaltningsorganisationer (KODA, Gramex, Copydan) og fra eksterne producenter. Rettighedsbilledet, dvs. hvad DR kan foretage sig med de erhvervede rettigheder, varierer afhængig af de forskellige områder, samt de indgåede overenskomster og aftaler på området. Således har DR samtlige rettigheder fra fastansatte og freelancemedarbejdere, mens billedet er mere broget, når det kommer til DRs erhvervede rettigheder fra forvaltningsorganisationer, skuespillere, instruktører, producenter osv. Overordnet kan det fremhæves, at DR i en vis udstrækning har gjort sin rettighedserhvervelse teknologineutral. Således kan DR allerede i dag livestreame indhold på internettet og stille indhold til rådighed on demand i form af både catch-up og et egentligt arkiv (i DR TV). En omlægning til fuld internetbaseret distribution vurderes dog at have konsekvenser for DRs rettighedserhvervelse. Når der ses bort fra de fastansatte og freelancemedarbejdere (hvor DR har samtlige rettigheder), må det lægges til grund, at det har været en væsentlig forudsætning for rettighedshavernes prisfastsættelse af rettighederne overdraget til DR, at DR udsender indhold på flow-tv og i radio, og at dette er en væsentlig del af DRs udnyttelse af rettighederne. Dette forhold kan have indflydelse på rettighedshavernes prisfastsættelse. Hertil kommer, at hvis DR ønsker længere liggetider ved on demand brug vil dette utvivlsomt føre til krav om yderligere betalinger fra rettighedshaverne. Tredjemands videreudnyttelse (retransmission og on demand) af DR indhold DR stiller sit indhold til rådighed for distributører, som ønsker at inkludere DR i sit tilbud til deres kunder. Dette sker i form af distribution i kabelanlæg, via satellit, samt on demand (DR TV-indhold, der tilbydes operatørernes kunder). Side 10 af 15

161 Det er operatøren, som afholder omkostninger til rettighedsklarering. DRs aftaler, overenskomster mv. klarerer ikke rettigheder til tredjemands brug af DR indhold. Kabeloperatører mv. betaler m.a.o. i dag kompensation til rettighedshaverne for tredjemandsudnyttelsen af DRs indhold. Rettighedshavere omfatter i denne forbindelse ikke kun DR, men også udøvende kunstnere, der medvirker i DRs produktioner (fx fra skuespillere, instruktører, forfattere). DRs årlige indtægt ifm. retransmission af DRs indhold udgør ca mio. kr., der bl.a. medfinansierer DRs dramaproduktioner. Kabel- og satellitoperatører afregner særskilt med de øvrige rettighedshavere. Medieudviklingen indebærer allerede i dag, at retransmissionssystemet potentielt er udfordret. Det forhold, at medieforbruget i stigende grad rykker fra de traditionelle platforme (kabel, DTT, DAB og FM) til internettet og det indhold, internationale aktører/medieudbydere her stiller til rådighed, indebærer på længere sigt en risiko for, at provenuet fra retransmissionsvederlaget vil falde. De internationale aktørers virksomhed er således ikke baseret på videreudsendelse af tv-programmer, og de betaler derfor alene rettighedshaverne for den primære udsendelse af det digitale indhold, men ikke retransmissionsvederlag. Sagt med andre ord medfører medieudviklingen en risiko for, at de midler, som danske tv-seere i dag betaler til kabel- og satellitoperatørerne, og hvoraf en del via retransmissionssystemet føres tilbage til de danske rettighedshavere og dansk indholdsproduktion, i stigende grad forsvinder ud af landet til større globale, medievirksomheder. Hvis DR udelukkende distribueres via internettet, sådan som det er forudsat i de to scenarier, vil det ikke blot forstærke denne tendens, men også specifikt indebære, at det retransmissionsvederlag, som danske rettighedshavere (herunder ikke blot DR, men også danske udøvende kunstnere) i dag modtager ifm. videreudsendelsen af DRs produktioner, vil falde helt væk. Samlet set vurderes en internetbaseret omlægning af DRs kanaler ikke blot at medføre konsekvenser mht. rettighedsafregning og indtægter fra retransmission for DR, men også for øvrige danske rettighedshavere. I forlængelse heraf vurderes det, at rettighedshaverne i deres aftaler med DR om DRs egen primære udnyttelse i overenskomster mv., vil søge sig kompenseret for nedgangen i de ophavsretlige vederlag, rettighedshaverne modtager i forlængelse af distributørernes retransmission af DRs indhold (samt vederlag fra andet indhold fra andre tv-stationer). Den samlede vurdering er, at de to modeller med stor sandsynlighed vil medføre øgede omkostninger for DR til erhvervelse af rettigheder, samt bortfald af indtægter fra kabel- og satellitoperatørers retransmission af DRs indhold, men grundet usikkerheden mht. hvilken situation, DR vil stå i i de to scenarier, og det forhold Side 11 af 15

162 at rettigheder skal forhandles med ophavsmænd og udøvende kunstnere, der besidder en eneret, kan der ikke angives konkrete estimater herfor. Konsekvenser mht. DRs beredskabsforpligtelse DR er i henhold til radio- og fjernsynslovens 88 forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen. DRs forpligtelse er konkret udmøntet i bekendtgørelse nr. 164 om DRs, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2- virksomheders forpligtelse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning af 16. marts 2005 samt Aftale om fremgangsmåden ved udsendelse af beredskabsmeddelelser indgået mellem DR, TV DANMARK A/S, de regionale TV2-virksomheder, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. DR udsender i dag bl.a. beredskabsmeddelelserne via de traditionelle broadcastkanaler (fx via DTT og FM). Hvis samtlige af DRs kanaler omlægges til internetbaseret distribution, vil dette ikke længere være muligt. Herudover bemærkes, at internettet generelt er mere sårbart overfor nedbrud end fx FM- eller DTT-nettet og ikke dækker i alle udkants- og sommerhusområder mv. En internetbaseret omlægning indebærer derfor, at DR ikke i samme omfang som i dag vil være i stand til at leve op til sin beredskabsforpligtelse, og at der derfor vil skulle findes en anden løsning på, hvordan der skal udsendes beredskabsmeddelelser til befolkningen. 5. Økonomiske konsekvenser En omlægning af distributionen af DRs nuværende radio- og tv-kanaler fra traditionel flow-distribution (antenne, satellit og kabel) til internetdistribution vil påvirke DRs nuværende distributionsomkostninger. De ovenfor beskrevne konsekvenser mht. rettigheder vil ligeledes have en række økonomiske konsekvenser. Tilsvarende vil en internetbaseret omlægning af DRs distribution påvirke DRs programindhold, der i langt højere grad vil skulle produceres med digital publicering for øje, hvilket stiller en række nye krav til indhold og udformning. I denne sammenhæng vil også DR TV skulle udvikles og styrkes, så platformen kan udfylde rollen som den eneste indgang til DRs indhold, så den går fra primært at være en catch-up-tjeneste, som det er tilfældet i dag, til at blive den eneste indgang for brugerne og leve op til brugernes stigende forventninger til en streamingtjeneste. Det indebærer bl.a. behov for længere liggetider og forbundet hermed udgifter til deklarering af rettigheder, tilkøb af kapacitet og nyudvikling af DRs streamingtjeneste. Grundet usikkerheden om de konkrete rettigheds- og programmæssige konsekvenser i de to scenarier er der i indeværende notat ikke foretaget konkrete skøn herfor. Der henvises til bilag for overvejelser med hensyn til de programøkonomiske konsekvenser ved en særskilt omlægning af hhv. DR3, DR Ultra, P3 og P7. Side 12 af 15

163 Nedenfor fokuseres der på denne baggrund alene på de potentielle distributionsøkonomiske konsekvenser. I begge scenarier vil DR isoleret set på lang sigt have en mindreudgift til distribution af indhold via de jordbaserede sendenet på skønsmæssigt 115 mio. kr., jf. tabel 4. Mindreudgifterne vil ikke fuldt ud kunne realiseres på kort sigt. Dele af I/S DIGI- TV s og DRs omkostninger er bundet i kontrakter vedrørende drift af sendenettet samt masteleje med Teracom, der tidligst kan opsiges i Et stop for distribution via de jordbaserede antennenet vil herudover forudsætte ændring i gældende medieaftale, sendetilladelser mv. Tabel 4 Skøn for årlige mindreudgifter til distribution via de jordbaserede sendenet Mio. kr. Mindreudgift Mindreudgift for DR 115 Kilde: DR Det bemærkes, at skønnet tager udgangspunkt i, at alle DRs kanaler ophører med at blive distribueret via de jordbårne sendenet, dvs. at DR ikke længere på nogen måde er engageret i de pågældende net. Omkostningerne i de jordbaserede sendenet er som nævnt forholdsvis faste, og såfremt der fx blot sker omlægning for en enkelt tv-kanal, vil det ikke umiddelbart indebære lavere omkostninger for DR. I det tilfælde vil det stadig være I/S DIGI-TV/DR, der vil skulle finde anvendelse for den frie kapacitet, og omkostningerne vil kun bortfalde, hvis DR ikke selv kan anvende kapaciteten (fx ved at øge billedkvaliteten på de resterende kanaler), og såfremt en anden part måtte være interesseret i at leje den frigivne kapacitet. Begge scenarier vil herudover indebære en meromkostning forbundet med øget streamingvolumen, idet en del af den tv-sening og radiolytning, der i dag finder sted på DTT, FM og DAB må formodes at følge med over på internettet. Som det fremgår af bilag 16, finder ca. 8 pct. af seningen af DRs tv-indhold i dag sted som streaming, mens de resterende ca. 92 pct. af tv-seningen skønnes at finde sted via traditionel broadcast (via DTT, kabel og satellit). Hvis det rent beregningsteknisk antages, at halvdelen af den nuværende tv-sening og radiolytning via de traditionelle flowplatforme fremover finder sted via internettet, svarer det til en merudgift på ca. 110 mio. kr., jf. tabel 5. Side 13 af 15

164 Tabel 5 Beregningsteknisk skøn for øgede udgifter til streaming ved omlægning til ren internetdistribution Mio. kr. Merudgift Merudgifter til øget streamingvolumen 110 Kilde: DR Det bemærkes, at der er tale om et beregningsteknisk alt-andet-lige estimat. Den reelle merudgift vil afhænge af en række forhold, der ikke på nuværende tidspunkt kan estimeres nærmere: En omlægning til internetdistribution vil påvirke folks forbrugsvaner. Hvis brugerne er mindre tilbøjelige til at tilgå DRs indhold via internettet end via de traditionelle flow-platforme, vil det indebære et tab af seere og lyttere. Forbrugervanerne vil også afhænge af, om det er scenarie 1 eller 2, der implementeres, idet et fald i den samlede tv-sening formentlig er størst, hvis DRs indhold kun er tilgængeligt on-demand. Skønnet i tabel 5 tager udgangspunkt i den nuværende billedkvalitet på DRs kanaler. I takt med den teknologiske udvikling og brugernes efterspørgsel må det påregnes, at billedkvaliteten på DRs streamingtilbud vil skulle forøges, hvilket isoleret set vil øge det nødvendige kapacitetsbehov (antallet af gigabyte, som DR sendes ud) og dermed streaming-omkostninger. De nærmere omkostninger er herudover afhængige af markedsprisen for en gigabyte, der erfaringsmæssigt kan variere over tid og mellem udbydere, ligesom ændringer af kodningsstandarder kan medføre ændringer i det nødvendige streamingvolumen. Samlet set vurderes scenarierne at indebære merudgifter for DR. Godt nok vil DR på længere sigt realisere en mindreudgift ifm. med den nuværende distribution via antenne. Men disse mindreudgifter vurderes imidlertid ikke at kunne kompensere for merudgifter til øget streaming-volumen, til rettighedsdeklarering, til udvikling af DR TV og til digitalt programindhold samt det indtægtsfald DR vil opleve, når der ikke i samme omfang som i dag finder retransmission af DRs indhold sted. 6. Personalemæssige konsekvenser Skøn for de personalemæssige konsekvenser i scenarier med en omlægning til fuld internetbaseret distribution skal tages med betydelige forbehold grundet usikkerheden om den konkrete udformning og konsekvens af scenarierne. Ses der på distributionen har DR, som nævnt ovenfor, i dag udliciteret den løbende drift og vedligehold af sendenettene til Teracom A/S. DR har dermed ikke længere Side 14 af 15

165 ansat personale til løbende drift og vedligehold af de jordbaserede sendenet. DR har i dag ansat medarbejdere, der døgnet rundt overvåger de forskellige livesignaler og DRs flow-tv-programmer. I et scenarie, hvor DR udelukkende udkommer ondemand, vil der givetvis ikke på samme måde være behov for denne overvågning. Omvendt indebærer begge scenarier for omlægning til internetbaseret distribution behov for yderligere udvikling og understøttelse af DRs tilbud på internettet, dvs. behov for rekruttering af nye kompetencer på it-området mv. Med hensyn til DRs programproduktion vil en omlægning til ren internetbaseret distribution ligeledes afføde behov for nye kompetencer. Hvis DRs indhold alene distribueres via internettet, skal indholdet således altid vælges aktivt til i konkurrence med en række andre medietilbud, herunder fra internationale mediekoncerner. Det gælder, uanset om der er mulighed for både at se DR via internetbaserede flowkanaler (scenarie 1) eller som kun som programmer stillet til rådighed on-demand (scenarie 2). Det stiller helt nye krav til tilgængeligheden og den indholdsmæssige tydelighed i DRs programmer. DRs indhold vil skulle stilles til rådighed på nye måder, have en skarpere indholdsmæssig profil og præsenteres indbydende, således at brugerne får lyst til at tilvælge programmerne. Ren internetbaseret distribution har dermed stor indflydelse på DRs måde at producere indhold på, og begge scenarier indebærer, at DR skal ændre produktionsflow og -metoder. DR vil derfor have behov for andre kompetencer, end dem DR har i dag. Samlet set er det på det foreliggende grundlag ikke DRs vurdering, at de to scenarier giver anledning til personalemæssige besparelser i DR. Scenarierne vil dog afføde behov for ændring i de kompetencer, DR i dag råder over. Side 15 af 15

166 DR 5. januar 2018 Bilag 18 Konsekvenser ved omlægning/bortfald af DR3 Kulturministeriet har anmodet DR om: En analyse og vurdering af de økonomiske, juridiske, personalemæssige og brugermæssige konsekvenser for DR ved evt. bortfald af tv-kanalerne DR3, DR Ultra samt radiokanalerne P3 og P7, herunder en vurdering af konsekvenserne for programindholdet på øvrige kanaler. Dette notat besvarer denne anmodning for så vidt angår DR3. Et bortfald af en tv-kanal kan ske på forskellige måder. I notatet opereres med følgende tre scenarier: 1. DR3 fortsætter i sin nuværende form, men distribueres alene over internettet som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af programmer on-demand (dvs. DR3 bortfalder som kanal på de traditionelle flowplatforme, herunder DTT, kabel og satellit). 2. DR3 lukkes som flow-kanal, men DR stiller fortsat programindholdet fra kanalen til rådighed on-demand (dvs. DR3 bortfalder helt som flow-kanal også på nettet og stilles udelukkende til rådighed som digital on-demand univers/brand). 3. DR3 lukker og programindholdet bortfalder, og DR vil ikke længere have et særskilt TV-tilbud til de årige. De væsentligste konklusioner i nærværende notat fremgår af boks 1. Side 1 af 15

167 Boks 1 Notatets hovedkonklusioner Om DR3 og de unges brug af kanalen: o o o DR3 er målrettet de årige. Kanalen eksperimenter med nye programformater og -koncepter og producerer i stigende grad programmer, der er målrettet publicering på internettet (DR TV). DR3s målgruppe, de årige, ser i dag mindre tv og vurderes at være mere digitalt omstillingsparate end DRs øvrige brugere. En væsentlig del af målgruppens tv-forbrug sker dog stadig som traditionel flow-sening. DR3 vurderes på denne baggrund pt. at befinde sig i en omstillingsfase, og DR har fokus på at omstille og udvikle kanalen fra en traditionel flowkanal til et attraktivt og vitalt digitalt indholdstilbud til de unge. Brugermæssige konsekvenser i de tre scenarier: o Hvis udviklingen i målgruppens medievaner fortsætter, er det vurderingen, at DR3 inden for de kommende 3-4 år kan omlægges til internetbaseret distribution (scenarie 1 og 2) uden alt for store negative brugermæssige konsekvenser. o Børn og unge er den målgruppe, som det pga. mangfoldigheden af tilbud i dagens mediebillede er sværest at fastholde. En lukning af DR3 (scenarie 3) vil indebære, at DR ikke længere vil have et særskilt tv-tilbud til netop denne målgruppe. Det vil have betydelige brugermæssige konsekvenser, da DR vil miste en vigtig kanal til at nå målgruppen. Økonomiske konsekvenser i de tre scenarier: o Scenarie 1 skønnes at medføre merudgifter på 3 mio. kr., der kan henføres til øgede streamingudgifter. Da scenariet udelukkende indebærer en omlægning af distributionen af kanalen, vil der ikke være besparelser mht. DR3s programproduktion. o o Scenarie 2 skønnes isoleret set at indebære en mindreudgift på 24 mio. kr., der kan henføres til dels en reduktion i programudgifterne (20 mio. kr.), da der ikke vil skulle drives en flowkanal og dels afledte mindreudgifter til støttefunktioner og faste fællesomkostninger (4 mio. kr.) * En lukning af DR3 og bortfald af programindholdet på både flow og internettet vil indebære mindreudgifter på ca. 174 mio. kr. Hvis DR fortsat skal lave indhold til de unge, vil der imidlertid være merudgifter til udsendelse af programmer og indhold til målgruppen på DRs andre kanaler og flader. * Det bemærkes, at DR i 2017 har truffet beslutning om at øge fokus på den digitale publicering, og at der i den forbindelse er omprioriteret midler, der allerede er disponeret. Konklusionerne uddybes i notatet under følgende overskrifter: 1. Overordnet beskrivelse af DR3 2. Brugermæssige konsekvenser 3. Juridiske konsekvenser 4. Økonomiske konsekvenser 5. Personalemæssige konsekvenser 1. Overordnet beskrivelse af DR3 DR3 er en innovativ og eksperimenterende tv-kanal, der er målrettet den yngre del af befolkningen (kanalens primære målgruppe er de årige). Kanalen giver plads til nye talenter og programformater og sender et bredt udvalg af aktuelle og samfundsrelevante programmer med afsæt i fem hovedområder: Videnskab, dokumentar, musik, sport og fiktion. På sportsområdet har kanalen bl.a. fokus på livesport, der endnu ikke har national udbredelse. Eksempelvis har DR igennem flere år dækket kvindefodbold på DR3. DR3 bidrog hermed til udbredelsen af kvindefodbolden, der efterfølgende er flyttet over på DR1 senest ved EM-slutrunden i Side 2 af 15

168 Målgruppens brug af DR3 Centrale kendetegn ved DR3-målgruppens (15-39-årige) medieforbrug er opsummeret i boks 2. Boks 2 DR3-målgruppens (15-39-årige) medieforbug Målgruppens generelle medieforbrug: o o o Målgruppen ser i gennemsnit 1 timer og 28 minutters tv om dagen. Lidt under halvdelen (42 pct.) af tv-forbruget sker på almindeligt flow-tv. I målgruppen er der 15 pct., der kun ser flow-tv og ikke streamer. Målgruppens brug af DR3: o DR3 har en seerandel på 3,8 pct. i målgruppen. 1 o 25 pct. af målgruppen var dog forbi DR3 på flow i løbet af en uge. o 86 pct. af den samlede DR3-sening finder sted på flow-tv (selv om kun 42 pct. af målgruppens samlede tv-forbrug fandt sted på flow). Målgruppens brug af internettet: o o 30 pct. af målgruppen anvender DR TV i løbet af en uge. Stort set hele målgruppen (98 pct.) er digitale, dvs. bruger internettet dagligt Anm.: Status per 3. kvartal ) Dvs. at 3,8 pct. af målgruppens samlede tv-forbrug fandt sted på DR3. Generelt viser tallene, at brugerne i DR3s målgruppe ser mindre tv og er mere digitalt omstillingsparate, end det er tilfældet for brugerne af fx DR1, DR2 og DRK, der stadig primært er orienteret mod et flow-univers, jf. bilag 16. Selvom målgruppens samlede tv-forbrug (1 time og 28 min.) er lavt i forhold til seergrupperne på DRs øvrige kanaler, jf. bilag 16, udgør det stadig en ikke uvæsentlig andel af målgruppens samlede medieforbrug. Det er samtidig stadig en forholdsmæssig stor andel af forbruget af DR3, der sker via traditionelt flow-tv (86 pct.), ligesom DR fortsat når ud til mange i målgruppen via DR3 (25 pct. er forbi DR3 i løbet af en uge). Fremtiden for DR3 DR3 vurderes på baggrund af ovenstående pt. at befinde sig i en omstillingsfase. Flere og flere i målgruppen anvender de digitale platforme og tilgår kanalen herigennem, samtidig med at traditionelt flow-tv dog fortsat tegner sig for en væsentlig del af tv-seningen. DR arbejder derfor med at udvikle DR3-tilbuddet på de digitale platforme, herunder DR TV, så forbruget løbende og naturligt kan forskyde sig fra den traditionelle flow-kanal mod internettet på en måde, hvor DR ikke undervejs mister grebet om målgruppen. Denne digitale omstilling indebærer, at DR3 løbende i mindre og mindre grad forankres i et traditionelt flow-univers, hvor indhold produceres og indkøbes for at sammensætte en sammenhængende sendeplan fra tidlig morgen til sen nat på alle årets dage. DRs fokus rettes i stedet i stigende grad mod at levere et stærkere, Side 3 af 15

169 attraktivt og vitalt digitalt indholdstilbud til den unge målgruppe, der fungerer i en on demand-kontekst, og som målgruppen aktivt vælger til. Omstillingen har været i gang i et stykke tid, og med DRs plan Tydelig og Digital, der blev meldt ud i august 2017, har DR sat yderligere skub på udviklingen vil være et overgangsår, hvor DR3 vil eksperimentere yderligere med digitale publiceringsformer, så indholdet udvikles med henblik på at blive klar til en ren digital kontekst fra 2019, hvor det er planen, at DR3 overgår til udelukkende at publicere indhold på digitale præmisser. Når DR3 i 2019 får et rent digitalt afsæt, vil den traditionelle flow-kanal blive en sekundær publiceringskanal, som i en transitionsperiode vil fungere som et tilbud til det stadig faldende antal seere, der foretrækker at tilgå indholdet fra flow-kanalen, og herigennem medvirke til løbende at flytte disse seere over til DR TV. Udgifter til DR3 DRs udgifter til DR3 kan opdeles i de direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til DR3 (DR3s kanalramme) samt teknisk fordelte udgifter. De direkte udgifter udgjorde i mio. kr., mens de teknisk fordelte udgifter er opgjort til 102 mio. kr. De samlede udgifter til DR3 i 2016 er således opgjort til 234 mio. kr., jf. tabel 1. Tabel 1 DRs udgifter til DR3, mio. kr., regnskab 2016, 2016-pl mio. kr. Udgifter til DR3 i alt 236 Direkte udgifter/kanalramme i alt 132 Intern programproduktion mv. 59 Ekstern programproduktion mv. 39 Køb af fremmedfilm og serier mv. 33 Teknisk fordelte udgifter i alt 102 Øvrige programudgifter 77 Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger 27 Det bemærkes, at tabel 1 vedrører udgifter til DR3 i Kanalrammerne varierer dog over årene afhængig af de konkrete redaktionelle prioriteringer mv. på tværs af DRs kanaler. I 2014 udgjorde DR3s kanalramme eksempelvis 122 mio. kr., i 2015 lå den på 140 mio. kr., og i 2017 er DR3-kanalrammen 127 mio. kr. DRs direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til DR3 vedrører tre overordnede områder: DR3s kanalramme udgør 132 mio. kr., hvilket dækker over udgif- Side 4 af 15

170 ter til intern programproduktion, dvs. programmer, som DR selv producerer, ekstern programproduktion, dvs. programmer, der er produceret af eksterne producenter for DR, samt køb af fremmedfilm og serier mv. Intern programproduktion, herunder programmer som Billet til kærlighed, Prinsesser fra blokken og VM i atletik. Ekstern programproduktion, herunder programmer som Drengene på kanten, Danmarks bedste maskot og Find Amdi. Køb af fremmedfilm og serier, herunder programmer som Fucking Åmål, BBCs Sherlock mv. DRs teknisk fordelte udgifter vedrører to overordnede områder: Øvrige programudgifter, herunder udgifter til lokale ledelses- og stabsfunktioner, fx HR- og økonomisupport, der knytter sig til produktionerne, kanalredaktioner, markedsføring af kanalen, produktionsudstyr, scenografi, udgifter til sendenet og distribution, teknologisk understøttelse, rettigheder mv. Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger, herunder kanalens estimerede andel af DRs centrale økonomi- og HR-funktion samt bygningsomkostninger. 2. Brugermæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR3 Scenarie 1 og 2 Som beskrevet ovenfor, befinder DR3 sig i en omstillingsfase, hvor stadigt flere i målgruppen (de årige) anvender de digitale platforme. Det er dermed vurderingen, at der på sigt er gode forudsætninger for, at en stor del af målgruppen potentielt vil tilgå DR3-indholdet via internettet (DR TV), hvis den traditionelle flow-kanal lukker. Det er dog afgørende, at en overgang til et rent internetbaseret scenarie sker gradvist, og når målgruppen er parat. Derved vil DR i en omstillingsfase kunne styrke de digitale tilbud, så målgruppens brug af kanalen naturligt kan forskyde sig, og så DR ikke mister sit greb om målgruppen, som det også er forudsat i DRs plan Tydelig og Digital fra august Såfremt omstillingen sker gradvist, herunder med den traditionelle flow-kanal som sekundær publiceringskanal i en overgangsperiode, og målgruppens tendens til at forskyde sig mod de digitale platforme fortsætter i samme takt som hidtil, er det umiddelbart forventningen, at DR3 kan overgå til et rent internetbaseret tilbud indenfor de kommende 3-4 år uden alt for store negative brugerkonsekvenser. Der må dog særligt i scenarie 2 forventes visse brugermæssige konsekvenser, idet fraværet af et flowsignal kan medføre, at DR3 mister en del af sit aktualitetsfokus ifm. fx sportsudsendelser mv., der i dag tiltrækker seere. Side 5 af 15

171 De potentielle brugermæssige konsekvenser ved et bortfald af DR3 på de traditionelle flow-platforme, før målgruppen er parat, kan også illustreres med de engelske erfaringer fra en lignende omlægning. BBC slukkede i 2016 for deres kanal BBC3 på de traditionelle flow-platforme, og kanalen eksisterer i dag kun som on demandunivers på nettet. Hvor BBC3, der henvender sig til de årige dvs. stort set samme målgruppe som DR3 som flowkanal havde en ugentlig dækning på ca. 20 procent, er den i dag kun ca. 10 procent. 1 Scenarie 3 Hvis DR3 lukkes og programindholdet bortfalder, vil DR ikke længere have et målrettet tv-tilbud til de årige. Det vil have betydelige brugermæssige konsekvenser, da DR vil miste en vigtig kanal til at nå målgruppen. Det bemærkes i den forbindelse, at det netop er de unges brug af public service-indhold, som det er sværest at fastholde. Det er bl.a. påpeget af Public service-udvalget, der på den baggrund peger på, at det er nødvendigt med en særlig indsats over for målgruppen, der bl.a. handler om at gentænke public service-indholdet til børn og unge og producere mere indhold til de platforme, som målgruppen anvender, herunder skabe muligheder for deltagelse og dialog. 2 Det er i høj grad den samme tankegang, der ligger bag DRs kanalomlægning i 2012 og specifikt børne- og ungekanalerne DR Ultra og DR3 samt den igangværende digitale omstilling af kanalerne. En klar målsætning med DR3 er eksempelvis at afprøve og eksperimentere med nye programkoncepter og formater, der ikke kun fungerer på flow, men også i en digital sammenhæng. Et eksempel er programmet Prinsesser på blokken, der følger unge kvinder på Vestegnen, og er et af de mest streamede programmer nogensinde på DR TV. Hvis DR3 helt lukkes også som univers/brand på internettet vil det dermed have betydelige brugermæssige konsekvenser for DRs mulighed for at nå og stille public service-indhold til rådighed for de unge, og dermed formentlig bidrage yderligere til tendensen til, at unge fravælger danskproduceret public service-indhold til fordel for fx udenlandske aktørers tilbud. Såfremt DR forsat skal lave tv-indhold til unge-målgruppen på andre kanaler og flader, vil DR have merudgifter hertil. Det bemærkes dog, at selv hvis programindholdet på DRs øvrige kanaler også rettes mod de unge, kan fraværet af en dedikeret tv-kanal for de unge ikke undgå at få betydelige negative konsekvenser for de unges brug af DR og public service. Såfremt de nuværende programmidler til DR3 helt bortfalder, vil DR ikke umiddelbart have midler til at producere og sende indhold til målgruppen. 3. Juridiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR3 En omlægning af DR3 kan påvirke DRs rettighedsbehov i forskellige henseender. Der henvises generelt til bilag 17 for en gennemgang af rettighedssituationen og 1 Se fx 2 Public Service-Udvalget, 2016, Public Service de næste 10 år Rapport fra Public Service-Udvalget, Side 6 af 15

172 de konsekvenser en internetbaseret omlægning potentielt vil indebære. Selvom bilag 17 omhandler en omlægning af alle DRs kanaler, gør mange af de samme forhold sig gældende ved en omlægning af en enkelt kanal. I forhold til DR3 kan der herudover peges på følgende opmærksomhedspunkter: Hvis DR3 fortsat eksisterer på nettet (scenarie 1 og 2), vil DR fortsat skulle klarere rettigheder ifm. sin egen udsendelsesaktivitet, herunder såvel til liveudsendelse (scenarie 1) samt on demand tilrådighedsstillelse på internettet (scenarie 1 og 2). Fraværet af et flow-signal kan isoleret set påvirke DRs behov for rettigheder til udsendelse af diverse sportsbegivenheder, der i dag fylder en del af DR3s sendeflade, idet det dog bemærkes, at DR vil have mulighed for at sende de pågældende udsendelser på DRs øvrige kanaler eller på DR TV. I et scenarie, hvor DR3-indholdet udelukkende er tilgængeligt via internettet, vil der være behov for udvikling af DR TV, så platformen kan udfylde rollen som den eneste indgang til DRs indhold for målgruppen. Det kan indebære behov for længere liggetider mv., der vil skulle klareres og forhandles hos rettighedshaverne og dermed indebære merudgifter for DR. Det forhold, at DR3 ikke udsendes på flow, og dermed ikke genererer indtægter til rettighedshaverne fra tredjemands videreudsendelse af DRs indhold, kan udover det direkte indtægtstab for DR, også have en afledt effekt på de øvrige rettighedshavernes krav over for DRs udsendelsesaktivitet, jf. bilag Økonomiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR3 De skønnede økonomiske konsekvenser for DR3 i de tre scenarier gennemgås nedenfor. Der kan skelnes mellem konsekvenser for DR3s kanalramme og konsekvenser, der vedrører de teknisk fordelte udgifter. Scenarie 1 I et scenarie, hvor DR3 fortsætter i sin nuværende form, men alene distribueres over internettet (som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af programmer on-demand) skønnes de økonomiske konsekvenser at være en merudgift på 3 mio. kr., jf. tabel 2. Side 7 af 15

173 Tabel 2 Skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 1 Nuværende udgift Konsekvenser Fremadrettet udgift (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Udgifter til DR3 i alt, 2016-pl Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt Intern programproduktion mv Ekstern programproduktion mv Køb af fremmedfilm og serier mv Heraf teknisk fordelte udgifter i alt Øvrige programudgifter Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger Anm. De økonomiske konsekvenser er opgjort med udgangspunkt i udgifterne i Skøn er baseret på en række forudsætninger, som i sagens natur er behæftet med usikkerhed. For så vidt angår de direkte programrelaterede udgifter bemærkes følgende: Scenarie 1 indebærer, at DR3 alene distribueres over internettet, men i øvrigt fortsætter i uændret form. Da det således kun er distributionen af kanalen, der ændres, vil scenariet ikke umiddelbart påvirke DRs direkte udgifter til kanalen (DR3s kanalramme). DR vil som i dag skulle drive en flowkanal og stille indholdet til rådighed på de digitale platforme, herunder på DR TV. For så vidt angår de teknisk fordelte udgifter bemærkes følgende: DRs omkostninger til distribution via det digitale antennenet (DTT) vurderes at være uændrede på trods af, at DR3 med scenariet ikke længere skal distribueres via denne platform. Det skal ses i sammenhæng med, at omkostningerne i DTT-nettet som nævnt i bilag 17 er forholdsvis faste, i den forstand, at de ikke er drevet af fx antallet af tv-kanaler. Herudover fordeles de faste udgifter i DTT-nettet i dag forholdsmæssigt på gatekeeperne i nettet, dvs. I/S DIGI-TV/DR og Boxer TV ud fra det antal MUX, de hver især driver. Opstår der ledig kapacitet i en MUX fx som følge af at DR3 ikke længere skal udsendes via DTT-nettet vil gatekeeperen, i dette tilfælde I/S DIGI-TV/DR, fortsat skulle betale for kapaciteten, og vil kun realisere en mindreudgift, hvis en anden part måtte være interesseret i at leje den pågældende kapacitet, og DR i øvrigt er interesseret i at afstå kapaciteten. I denne sammenhæng bemærkes, at billedkvaliteten løbende forbedres (fx indførsel af UHD og/eller HDR), hvilket kræver øget kapacitet per kanal. DR ville derfor med altovervejende sandsynlighed anvende eventuel ledig kapacitet som følge af et DTT-sluk for DR3 til at forbedre billedkvaliteten på de øvrige kanaler, Side 8 af 15

174 herunder for at følge med de forbedringer af billedkvaliteten, de kommercielle aktører løbende tilbyder. I et scenarie, hvor DR3 udelukkende sendes via nettet, vil DRs udgifter til streaming blive forøget. DRs streamingudgifter er variable, og en del af de seere, der i dag tilgår DR3 via de traditionelle flow-platforme vil flytte med over på internettet. DR3s målgruppe vurderes som nævnt at være forholdsvis omstillingsparat, men da der fortsat er en del brugere, der ser DR3 via flow, vil det givetvis ikke være alle brugere, der vil tilgå indholdet via internettet med mindre transitionen, som beskrevet ovenfor, sker gradvist og med en flow-kanal som sekundær indgang i en overgangsperiode. Hvis det antages, at halvdelen af den tv-sening på DR3, der i dag finder sted på flow, flytter til internettet, svarer det alt andet lige til en merudgift til streaming på ca. 3 mio. kr. årligt ift. udgiften i De øvrige teknisk fordelte omkostninger til DR3 vurderes alt andet lige at være uændrede, idet flow-kanalen fortsætter, og scenariet ikke i øvrigt indebærer indholdsmæssige ændringer på DR3. Scenarie 2 I et scenarie, hvor DR3 lukkes som flow-kanal (også på nettet), men DR fortsat stiller programindholdet fra kanalen til rådighed on-demand, og programmer, der i dag er nødvendige for at udfylde sendefladen, bortfalder, skønnes de økonomiske konsekvenser at være en mindreudgift på 24 mio. kr., jf. tabel 3. Tabel 3 Skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 2 Nuværende udgift Konsekvenser Fremadrettet udgift (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Udgifter til DR3 i alt, 2016-pl Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt Intern programproduktion mv Ekstern programproduktion mv Køb af fremmedfilm og serier mv Heraf teknisk fordelte udgifter i alt Øvrige programudgifter heraf distribution (streaming) heraf øvrige udgifter Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger Anm. De økonomiske konsekvenser er opgjort med udgangspunkt i udgifterne i Skøn er baseret på en række forudsætninger, som i sagens natur er behæftet med usikkerhed. For så vidt angår de direkte udgifter (DR3s kanalramme) bemærkes følgende: Side 9 af 15

175 I et scenarie, hvor DR3 ikke længere skal udkomme som flowkanal ændres både mængden af indhold og de typer af indhold, der er behov for. I en flowsendeplan er behov for indhold, som kan fylde planen fra tidlig morgen til sen aften/nat på alle årets dage, og lede fra ét program til et andet. I en streamingsammenhæng er det ikke nødvendigt med denne type programmer. Det indebærer, at det samlede antal sendetimer kan reduceres. On-demandstreaming stiller omvendt andre krav til indholdet af programmerne. I et streamingunivers er det muligt at tilbyde en stor bredde af forskellige nye programmer ved afslutningen af et program, som seerne kan vælge imellem. Indholdet skal dermed i langt højere grad end i en traditionel flow-sammenhæng vælges aktivt til hver gang. En omlægning væk fra flow skærper m.a.o. behovet for, at DR udvikler et vitalt og attraktivt indholdstilbud, som de unge aktivt opsøger. Det indebærer også, at der løbende er behov for at udkomme med nyt og aktuelt indhold, så brugerne ikke oplever, at det er de samme programmer, der er til rådighed, som sidst de besøgte DR TV, og derfor vælger tjenesten fra. Det er afgørende, at der løbende tilbydes nye programmer, der aktivt forholder sig til temaer, der er oppe i tiden, aktuelle begivenheder mv., dvs. at tjenesten ikke blot er et sted, hvor programmer passivt og ukurateret stilles til rådighed. Samlet set skønnes scenarie 2 at indebære mindreudgifter på 20 mio. kr., der kan henføres til, at DR ophører med at bestille og indkøbe de typer af programmer, der ikke er tilstrækkelig relevante til i en streamingvirkelighed at blive valgt aktivt til (også selvom de fungerer godt på flowkanalen i dag), og udelukkende fokuserer på, at indholdet skal kunne fungere på DR TV. Mindreudgiften tager udgangspunkt i et skøn for, hvordan og med hvilket indhold DR i løbet af et konkret årshjul kunne udkomme, såfremt DR3 skulle fungere i et rent on-demand-univers. Samlet set skønnes omlægningen dels at indebære en årlig nedgang i antallet af førstegangssendetimer, dels at medføre en anden sammensætning af programindholdet, hvor særligt andelen af indkøbte fremmedfilm vurderes at ville blive nedbragt, jf. figur 1 og 2. Side 10 af 15

176 Figur 1. Skønnede sendetimer på DR3 i hhv. en flow- og en on demand-sammenhæng Anm.: Ekskl. sport Flow-årshjul On-demand årshjul Figur 2. Sendeplan fordelt på genrer Flow On demand 10% 17% 26% 29% 11% 7% Film Fiktionsserier Dokumentar Faktaserier Underholdning Musik* 29% 2% 14% 15% 30% 10% Film Fiktionsserier Dokumentar Faktaserier Underholdning Musik* Anm.: *Musik omfatter både hele koncerter, musikdokumentarer og musikkonkurrencer. Ekskl. sport. DR er som nævnt allerede i gang med at omstille DR3 til at blive en kanal med et rent digitalt afsæt. De 20 mio. kr., der herved frigøres, er med DRs plan Tydelig og Digital fra august 2017 disponeret til udvikling af nyt public service-indhold og nye digitale initiativer. For så vidt angår de teknisk fordelte udgifter bemærkes følgende: En andel af de teknisk fordelte udgifter vil alt andet lige på sigt kunne nedskaleres i takt med et lavere aktivitetsniveau. Med afsæt i DRs beregningstekniske metode for bortfald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 5 mio. kr. for øvrige programudgifter og 1 mio. kr. for støttefunktioner og faste fællesomkostninger. Side 11 af 15

177 DR har med afsæt heri foretaget en konkret vurdering af, hvor mange af de teknisk fordelte udgifter til DR3, der vurderes at kunne falde bort. Samlet set vurderes metoden at give et retvisende skøn. Den type udgifter, der på DR3 i høj grad vurderes at kunne falde bort er: o Lokale ledelses- og stabsfunktioner i de indholdsområder i DR, der leverer indhold til DR3. o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af DR3s flow-sendeflade. Den type udgifter, der i mindre grad vurderes at falde bort er: o Teknologiudgifter, herunder drift af forbindelser ind og ud af DR Byen, overvågning af signaler, indkøb af it- og produktionsudstyr dvs. udgifter, der vedrører DRs produktion og kanaler samlet set. o DRs centrale HR- og økonomifunktioner. o DRs udgifter vedr. licensadministration o Udgifter til rettigheder. DRs store, kollektive aftaler, vurderes ikke at blive berørt af en lukning af DR3, og DR vil som nævnt formentlig fortsat sende de sportsudsendelser, som i dag fylder en del af sendefladen på DR3, på andre kanaler og/eller DR TV. I det omfang DR mhp. at et digital DR3-univers fremstår attraktivt vurderer at have behov for at klarere rettigheder til længere liggetider på DR TV vil udgifter til rettigheder med al sandsynlighed stige. o Bygningsomkostninger, dvs. løbende drift og vedligehold af DR Byen. o Udgifter vedr. sendenet relateret til udsendelse via DTT, jf. ovenfor. Dette modsvares delvist af øgede udgifter til streaming, der som nævnt er forbrugsafhængige. Idet der i scenarie 2 ikke er en flowkanal, er det formentlig en lidt mindre andel af den samlede tv-sening end i scenarie 1, der flytter med over i et rent on-demand-univers. Hvis det antages, at en tredjedel af den tv-sening på DR3, der i dag finder sted på flow, flytter til internettet, svarer det til en merudgift til streaming på ca. 2 mio. kr. Scenarie 3 I et scenarie, hvor DR3 lukkes, og DR ikke længere vil have et særskilt TV-tilbud til de årige, skønnes de økonomiske konsekvenser isoleret set at være mindreudgifter på 174 mio. kr., jf. tabel 4. Side 12 af 15

178 Tabel 4 Beregningsteknisk skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 3 Nuværende udgift Konsekvenser Fremadrettet udgift (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Udgifter til DR3 i alt, 2016-pl Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt Intern programproduktion mv Ekstern programproduktion mv Køb af fremmedfilm og serier mv Heraf teknisk fordelte udgifter i alt Øvrige programudgifter Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger Anm. De økonomiske konsekvenser er opgjort med udgangspunkt i udgifterne i Skøn er baseret på en række forudsætninger, som i sagens natur er behæftet med usikkerhed. For så vidt angår de direkte programrelaterede udgifter bemærkes følgende: Hvis DR3 lukkes, og DR stopper med at bestille, producere og indkøbe programindhold svarende til den mængde programindhold, der i dag vises på kanalen, vil hele den nuværende kanalramme blive frigjort. Der er tale om et beregningsteknisk skøn, som ikke tager højde for DRs merudgifter til at producere indhold til målgruppen årige på andre kanaler og flader. For så vidt angår de teknisk fordelte udgifter bemærkes følgende: En andel af de teknisk fordelte udgifter vil alt andet lige på sigt kunne nedskaleres, hvis DR3 helt lukkes. Med afsæt i DRs beregningstekniske metode for bortfald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 35 mio. kr. for øvrige programudgifter og 6 mio. kr. for støttefunktioner og faste fællesomkostninger. Med afsæt heri har DR foretaget en konkret vurdering af, hvor mange af de teknisk fordelte udgifter til DR3, der vurderes at kunne falde bort. Samlet set vurderes metoden at give et retvisende skøn. Den type udgifter, der vurderes i høj grad at kunne falde bort, er: o Lokale ledelses- og stabsfunktioner i de indholdsområder i DR, der leverer indhold til DR3. o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af DR3s flow-sendeflade og indhold på DR TV. Side 13 af 15

179 o Udgifter til rettigheder, idet der ikke vil skulle klareres rettigheder ifm. DR3. Den konkrete mindreudgift vil være afhængig af forhandlinger med rettighedshaverne og deres organisationer (der besidder en eneret). o Udgifter til DRs centrale HR- og økonomifunktioner. o Udgifter til brugernes streaming af DR3s indhold. Den type udgifter, der i mindre grad vurderes at falde bort er: o Teknologiudgifter, herunder drift af forbindelser ind og ud af DR Byen, overvågning af signaler, indkøb af it- og produktionsudstyr dvs. udgifter, der vedrører DRs produktion og kanaler samlet set, og som i vid udstrækning vil være uforandrede ved lukning af en enkelt kanal. o DRs udgifter vedr. licensadministration. o Bygningsomkostninger, dvs. løbende drift og vedligehold af DR Byen. o Udgifter vedr. sendenet relateret til udsendelse via DTT, jf. ovenfor. Hvis kvaliteten og omfanget af DRs tilbud til målgruppen skal opretholdes på omtrent samme niveau som i dag, hvilket altid vil være DRs ambition, vil størstedelen af de frigjorte midler imidlertid skulle anvendes til at producere indhold til målgruppen på DRs andre kanaler og flader. I et sådant scenarie vil der ikke være behov for det indhold, som i dag fylder flowsendeplanen på DR3 fra tidlig morgen til sen aften/nat på alle årets dage. Omvendt vurderes de resterende midler alt andet lige fortsat at skulle anvendes, hvis kvaliteten og omfanget af DRs tilbud til målgruppen årige skal opretholdes på andre kanaler og flader. DRs nyproducerede danske indhold vil således samlet set være omtrent uændret, men vil i sagens natur udgøre en større andel af sendefladen på DRs øvrige kanaler og flader. Det er på denne baggrund vurderingen, at de økonomiske konsekvenser omtrent vil svare til scenarie 2, idet der imidlertid ikke vil være merudgifter til streaming på 2 mio. kr. Mindreudgifterne ved lukning af DR3 og produktion af indhold til DR3-målgruppen på DRs øvrige kanaler og flader skønnes således at udgøre 26 mio. kr. Indfasning Den konkrete indfasningsprofil for ovennævnte scenarier er overordnet afhængig af variabiliteten af de berørte udgiftsposter. Herudover påvirkes indfasningen af, hvornår DR træffer beslutning om en konkret plan for ændringer i DRs økonomi. En sådan økonomiplan vil skulle forberedes og udfærdiges bl.a. på baggrund af eventuelle ændringer i DRs rammevilkår som følge af et medieforlig og en ny public service-kontrakt. Side 14 af 15

180 På den baggrund er der i tabel 5 herunder opstillet et beregningsteknisk skøn for den konkrete indfasning af ovennævnte scenarier. Tabel 5 Beregningsteknisk skøn for kumuleret indfasning af ovennævnte scenarier mio.kr og fremover Scenarie Scenarie Scenarie Anm. Skøn for indfasningsprofiler er baseret på en forudsætning om, at der indgåes ny medieaftale inden sommerferien 2018, og at DR påbegynder eksekvering i efteråret Mht. scenarie 2 bemærkes det, at DRs plan Tydelig og Digital bl.a. bygger på dette scenarie for DR3, hvorfor de frigjorte midler i dette scenarie allerede er prioriteret til nye formål. DRs omkostninger ud over driftsudgifterne primært omkostninger til afskrivninger og finansielle omkostninger fordeles ikke på kanaler, da disse omkostninger ikke meningsfuldt kan knyttes til programindhold. Disse omkostninger indgår ikke i ovennævnte scenarier, da de ikke vurderes at kunne reduceres i nævneværdigt omfang ifm. en lukning af DR3. 5. Personalemæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR3 De tre scenarier indebærer alle, at produktionen til DR3 i varierende omfang skal omlægges. I scenarie 1 og 2 vil produktionen til DR3 modsat i dag udelukkende skulle ske på digitale præmisser, mens scenarie 3 indebærer, at produktionen til de årige, alt andet lige helt ophører. Det vil i alle tilfælde medføre ændringer i den måde, direktørområdet DR Medier, der såvel eksternt som internt bestiller og indkøber færdige programmer og programindhold til DRs kanaler og flader, efterspørger programmer på, og afledt heraf potentielt have personalemæssige konsekvenser i DRs indholdsproducerende områder (DR Danmark, DR Kultur og DR Nyheder) og i DR Medieproduktion, hvor DRs tekniske produktionsfolk mv. er ansat. Eventuelle besparelser kan på denne baggrund ikke på det foreliggende grundlag relateres til en bestemt afdeling eller område i DR, og de personalemæssige konsekvenser kan derfor ikke for nuværende indkredses nærmere. Side 15 af 15

181 DR 5. januar 2018 Bilag 19 Konsekvenser ved omlægning/bortfald af DR Ultra Kulturministeriet har anmodet DR om: En analyse og vurdering af de økonomiske, juridiske, personalemæssige og brugermæssige konsekvenser for DR ved evt. bortfald af tv-kanalerne DR3, DR Ultra samt radiokanalerne P3 og P7, herunder en vurdering af konsekvenserne for programindholdet på øvrige kanaler. Dette notat besvarer denne anmodning for så vidt angår DR Ultra. Et bortfald af en tv-kanal kan ske på forskellige måder. I notatet opereres med følgende tre scenarier: 1. DR Ultra fortsætter i sin nuværende form, men distribueres alene over internettet som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af programmer on-demand (dvs. DR Ultra bortfalder som kanal på de traditionelle flowplatforme, herunder DTT, kabel og satellit). 2. DR Ultra lukkes som flow-kanal, men DR stiller fortsat programindholdet fra kanalen til rådighed on-demand (dvs. DR Ultra bortfalder helt som flow-kanal også på nettet og stilles udelukkende til rådighed som digital on-demand univers/brand). 3. DR Ultra lukkes og programindholdet bortfalder, og DR vil ikke længere have et særskilt tv-tilbud til de 7-12-årige. De væsentligste konklusioner i nærværende notat fremgår af boks 1. Side 1 af 13

182 Boks 1 Notatets hovedkonklusioner Om DR Ultra og de unges brug af kanalen: o o o DR Ultra er målrettet de 7-12-årige. Kanalen eksisterer i dag både som almindelig flow-kanal og som digitalt univers/brand på nettet. DR Ultras målgruppe ser i dag mindre tv og vurderes at være mere digitalt omstillingsparate end DRs øvrige brugere. En væsentlig del af målgruppens tv-forbrug sker dog stadig som traditionel flowsening. DR Ultra vurderes på denne baggrund pt. at befinde sig i en omstillingsfase. DR har derfor over de seneste år arbejdet målrettet på at omstille kanalen til attraktivt og vitalt digitalt indholdstilbud til de unge, herunder via et særskilt Ultra-website og en ny Ultra-app. Brugermæssige konsekvenser i de tre scenarier: o Hvis udviklingen i målgruppens medievaner fortsætter, er det vurderingen, at DR Ultra inden for få år kan omlægges til internetbaseret distribution (scenarie 1 og 2) uden alt for store negative brugermæssige konsekvenser. DR har således allerede lagt op til at slukke for DR Ultra på flow d. 1. januar o Børn og unge er den målgruppe, som det pga. mangfoldigheden af tilbud i dagens mediebillede er sværest at fastholde. En lukning af DR Ultra (scenarie 3) vil indebære, at DR ikke længere vil have et særskilt tv-tilbud til de store børn i netop denne målgruppe. Det vil have betydelige brugermæssige konsekvenser, da DR vil miste en vigtig kanal til at nå målgruppen. Økonomiske konsekvenser i de tre scenarier: o Scenarie 1 skønnes at medføre merudgifter på 1 mio. kr., der kan henføres til øgede streamingudgifter. Da scenariet udelukkende indebærer en omlægning af distributionen af kanalen, vil der ikke være besparelser mht. DR Ultras programproduktion. o o Scenarie 2 skønnes isoleret set at indebære en mindreudgift på 8 mio. kr., der kan henføres til dels en mindre kanalramme (7 mio. kr.), da der ikke vil skulle drives en flowkanal, og dels afledte mindreudgifter på 1 mio. kr.* En lukning af DR Ultra og bortfald af programindholdet på både flow og internettet vil beregningsteknisk indebære mindreudgifter på ca. 126 mio. kr. Hvis DR fortsat skal lave indhold til de unge, vil der være merudgifter til produktion af programmer og indhold til målgruppen på andre kanaler og flader. *Det bemærkes, at DR i 2017 har truffet beslutning om at øge fokus på den digitale publicering, og at der i den forbindelse er omprioriteret midler, der allerede er disponeret. Konklusionerne uddybes i notatet under følgende overskrifter: 1. Overordnet beskrivelse af DR Ultra 2. Brugermæssige konsekvenser 3. Juridiske konsekvenser 4. Økonomiske konsekvenser 5. Personalemæssige konsekvenser 1. Overordnet beskrivelse af DR Ultra DR Ultra er kanalen for de 7-12-årige. Kanalen samler det sjove, det legende, det videnskabelige og det alvorlige i ét udfordrende og appellerende børneunivers med udgangspunkt i børnenes eget liv og interesser. Kanalen er også nyhedsleverandør med udsendelser produceret specifikt til målgruppen. Fra 1. januar 2020 har DR lagt op til at lukke DR Ultra som flow-kanal for i stedet udelukkende at eksistere som digitalt univers på DR TV. Målgruppens brug af DR Ultra Centrale kendetegn ved DR Ultra-målgruppens (7-12-årige) medieforbrug er opsummeret i boks 2. Side 2 af 13

183 Boks 2 DR Ultra-målgruppens (7-12-årige) medieforbug Målgruppens generelle medieforbrug: o o o Målgruppen ser i gennemsnit 59 minutters tv om dagen. Lidt over halvdelen (61 pct.) af tv-forbruget sker på almindeligt flow-tv. I målgruppen er der 24 pct., der kun ser flow-tv og ikke streamer. Målgruppens brug af DR Ultra: o o o DR Ultra har en seerandel på 9 pct. i målgruppen*. 36 pct. af målgruppen var dog forbi DR Ultra på flow i løbet af en uge. 72 pct. af den samlede DR Ultra-sening finder sted på flow-tv. Målgruppens brug af internettet: o o 32 pct. af målgruppen anvender DR TV i løbet af en uge. Størstedelen af målgruppen (79 pct.) er digitale, dvs. bruger internettet dagligt Anm.: Status per 3. kvartal * Dvs. at 9 pct. af målgruppens samlede tv-sening fandt sted på DR Ultra. Generelt viser tallene det samme billede, som gør sig gældende for DR3s målgruppe: De store børn i DR Ultras målgruppe ser mindre tv og er mere digitalt omstillingsparate, end det er tilfældet for brugerne på DRs øvrige kanaler, der stadig primært orienterer sig mod et flow-univers, jf. bilag 16. Selvom målgruppens samlede tv-forbrug på knap en time (59 min.) om dagen ligger lavere end det, der gør sig gældende for seergrupperne på DRs øvrige kanaler, jf. bilag 16, udgør det dog stadig en ikke uvæsentlig andel af målgruppens samlede medieforbrug. Det er samtidig stadig en forholdsmæssig stor andel af forbruget af DR Ultra, der sker via traditionelt flow-tv (72 pct.), ligesom DR fortsat når ud til mange i målgruppen via DR Ultra (36 pct. er forbi kanalen i løbet af en uge). Fremtiden for DR Ultra DR Ultra vurderes på denne baggrund pt. at befinde sig i en omstillingsfase, hvor flere og flere i målgruppen anvender de digitale platforme og tilgår kanalen herigennem, samtidig med at traditionelt flow-tv fortsat tegner sig for en væsentlig del af tv-seningen. Som det er tilfældet for DR3, arbejder DR derfor med at udvikle Ultra-tilbuddet på de digitale platforme, herunder DR TV, så der på nettet udvikles et tydeligt Ultrabrand med bredt kendskab og relevans for målgruppen. DR har bl.a. udviklet en ny Ultra-app og relanceret Ultra-websitet. Målet er, at børnene løbende guides fra broadcast til streaming frem mod 2020, hvor DR bl.a. i lyset af de forandrede medievaner i målgruppen har lagt op til at lukke DR Ultra som flowkanal. Med DRs plan Tydelig og Digital, der blev meldt ud i august 2017, har DR sat yderligere skub på denne udvikling. Det indebærer bl.a. et øget fokus på markante indholdsfyrtårne inden for særligt egenproduceret fiktion, fakta, aktualitet og events, der leder brugerne ind i det digitale DR Ultra-univers og sætter strøm til samtalen. Side 3 af 13

184 Indkøb af udenlandsk fiktion, herunder film og Disney-indhold, samt egenproduktioner, der vurderes at fungere mindre godt i en streaming-sammenhæng, nedprioriteres derimod. Udgifter til DR Ultra DRs udgifter til DR Ultra kan opdeles i de direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til kanalen (DR Ultras kanalramme) samt teknisk fordelte udgifter. De direkte udgifter udgjorde i mio. kr., mens de teknisk fordelte udgifter er opgjort til 77 mio. kr. De samlede udgifter til DR Ultra i 2016 er således opgjort til 175 mio. kr., jf. tabel 1. Tabel 1 DRs udgifter til DR Ultra, mio. kr., regnskab 2016, 2016-pl mio. kr. Udgifter til DR Ultra i alt 175 Direkte udgifter/kanalramme i alt 96 Intern programproduktion mv. 45 Ekstern programproduktion mv. 30 Køb af fremmedfilm og serier mv. 21 Teknisk fordelte udgifter i alt 79 Øvrige programudgifter 59 Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger 20 Det bemærkes, at tabel 1 vedrører udgifter til DR Ultra i Kanalrammerne varierer dog over årene afhængig af de konkrete redaktionelle prioriteringer mv. på tværs af DRs kanaler. I 2014 udgjorde DR Ultras kanalramme eksempelvis 97 mio. kr., i 2015 lå den på 110 mio. kr., og i 2017 er DR Ultra-kanalrammen 96 mio. kr. DRs direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til DR Ultra vedrører tre overordnede områder: Intern programproduktion, dvs. programmer, som DR selv producerer, ekstern programproduktion, dvs. programmer, der er produceret af eksterne producenter for DR, samt køb af fremmedfilm og serier mv. Intern programproduktion, herunder programmer som Ultra Nyt (daglige nyhedsudsendelser til børn), Ultras sorte kageshow og Store Nørd. Ekstern programproduktion, herunder programmer som Klassen (fiktionsserie om børnelivets facetter), Troldspejlet og Hjalte vs. Tjelle. Køb af fremmedfilm og serier, herunder programmer som Prinsessen og frøen, Madagascar og Chihiro og heksene. Side 4 af 13

185 DRs teknisk fordelte udgifter vedrører to overordnede områder, herunder Øvrige programudgifter, herunder udgifter til lokale ledelses- og stabsfunktioner, fx HR- og økonomisupport, der knytter sig til produktionerne på DR Ultra, kanalredaktioner, markedsføring af kanalen, produktionsudstyr, scenografi, udgifter til sendenet og distribution, teknologisk understøttelse, rettigheder mv. Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger, herunder kanalens estimerede andel af DRs centrale økonomi- og HR-funktion samt bygningsomkostninger. 2. Brugermæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR Ultra Scenarie 1 og 2 Som beskrevet ovenfor befinder DR Ultra sig i en omstillingsfase, hvor stadigt flere i målgruppen (de 7-12-årige) anvender de digitale platforme. Det er således vurderingen, at der er gode forudsætninger for, at en stor del af målgruppen potentielt vil tilgå DR Ultra-indholdet via internettet (DR TV og DRs Ultra-app), hvis den traditionelle flow-kanal ophører. Det er dog afgørende, at en overgang til et rent internetbaseret scenarie sker gradvist og i takt med, at brugerne er parate. Derved vil DR i en omstillingsfase kunne styrke de digitale tilbud, så målgruppens brug af kanalen naturligt kan forskyde sig, og så DR ikke mister sit greb om målgruppen, som det også er forudsat i DRs plan Tydelig og Digital fra august Såfremt omstillingen sker gradvist, herunder med den traditionelle flow-kanal som sekundær publiceringskanal i en overgangsperiode, og målgruppens tendens til at forskyde sig mod de digitale platforme fortsætter i samme takt som hidtil, er det forventningen, at DR Ultra kan overgå til et rent internetbaseret tilbud indenfor de kommende år uden alt for store negative brugerkonsekvenser. DR har i lyset heraf lagt op til at lukke DR Ultra som flowkanal i Scenarie 3 Hvis DR Ultra helt lukkes og programindholdet bortfalder, vil DR ikke længere have et særskilt tv-tilbud til de 7-12-årige. Det vil have betydelige brugermæssige konsekvenser, da DR vil miste en vigtig kanal til at nå målgruppen. Det bemærkes i den forbindelse, at det netop er børn og unges brug af public service-indhold, som det er sværest at fastholde. Det er bl.a. påpeget af Public service-udvalget, der på den baggrund peger på, at det er nødvendigt med en særlig indsats over for målgruppen, der bl.a. handler om at gentænke public service-indholdet til børn og unge og producere mere indhold til de platforme, som målgruppen anvender, herunder skabe muligheder for deltagelse og dialog. 1 1 Public Service-Udvalget, 2016, Public Service de næste 10 år Rapport fra Public Service-Udvalget, Side 5 af 13

186 Det er i høj grad netop denne tankegang, der ligger bag DRs kanalomlægning i 2012 og specifikt børne- og ungekanalerne DR3 og DR Ultra samt den igangværende digitale omstilling af kanalerne. En klar målsætning med DR Ultra er således, at kanalen ikke blot skal fungere som flow-kanal, men også som digitalt børneunivers på DR TV, via Ultra-appen og på dr.dk/ultra. Hvis DR Ultra helt lukkes også som univers/brand på internettet vil det dermed have betydelige brugermæssige konsekvenser for DRs mulighed for at nå og stille public service-indhold til rådighed for de store børn, og dermed formentlig bidrage yderligere til tendensen til, at målgruppen fravælger danskproduceret public service-indhold til fordel for fx udenlandske aktørers tilbud. Såfremt DR forsat skal lave tv-indhold til målgruppen på andre kanaler og flader, vil DR have merudgifter hertil. Det bemærkes dog, at selv hvis programindholdet på DRs øvrige radiokanaler også rettes mod de unge, kan fraværet af en dedikeret kanal til målgruppe ikke undgå at få betydelige negative konsekvenser for de åriges brug af DR og public service. Såfremt de nuværende programmidler til DR Ultra helt bortfalder, vil DR ikke umiddelbart have midler til at producere og sende indhold til målgruppen. 3. Juridiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR Ultra En omlægning af DR Ultra kan påvirke DRs rettighedsbehov i forskellige henseender. Der henvises generelt til bilag 17 for en gennemgang af rettighedssituationen og de konsekvenser en internetbaseret omlægning potentielt vil indebære. Selvom bilag 17 omhandler en omlægning af alle DRs kanaler, gør mange af de samme forhold sig gældende ved en omlægning af en enkelt kanal. I forhold til DR Ultra kan der herudover peges på følgende opmærksomhedspunkter: Hvis DR Ultra fortsat eksisterer på nettet (scenarie 1 og 2), vil DR fortsat skulle klarere rettigheder ifm. sin udsendelsesaktivitet, herunder såvel til liveudsendelse (scenarie 1) samt on demand tilrådighedsstillelse på internettet (scenarie 1 og 2). I et scenarie, hvor Ultra-indholdet udelukkende er tilgængeligt via internettet, vil der være behov for udvikling af DR TV, så platformen kan udfylde rollen som den eneste indgang til DRs indhold for målgruppen. Det indebærer behov for længere liggetider mv., der vil skulle klareres og forhandles hos rettighedshaverne og dermed indebære merudgifter for DR. Det forhold, at DR Ultra ikke udsendes på flow, og dermed ikke genererer indtægter til rettighedshaverne fra tredjemands videreudsendelse af DRs indhold, kan udover det direkte indtægtstab for DR, også have en afledt effekt på de øvrige rettighedshavernes krav over for DRs udsendelsesaktivitet, jf. bilag 17. Side 6 af 13

187 4. Økonomiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR Ultra De skønnede økonomiske konsekvenser for DR Ultra i de tre scenarier gennemgås nedenfor. Der kan skelnes mellem konsekvenser for DR Ultras kanalramme og konsekvenser, der vedrører de teknisk fordelte udgifter. Scenarie 1 I et scenarie, hvor DR Ultra fortsætter i sin nuværende form, men alene distribueres over internettet (som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af programmer on-demand) skønnes de økonomiske konsekvenser at være en merudgift på 1 mio. kr., jf. tabel 2. Tabel 2 Skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 1 Nuværende udgift Konsekvenser Fremadrettet udgift (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Udgifter til DR Ultra i alt, 2016-pl Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt Intern programproduktion mv Ekstern programproduktion mv Køb af fremmedfilm og serier mv Heraf teknisk fordelte udgifter i alt Øvrige programudgifter Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger Anm. De økonomiske konsekvenser er opgjort med udgangspunkt i udgifterne i Skøn er baseret på en række forudsætninger, som i sagens natur er behæftet med usikkerhed. For så vidt angår de direkte programrelaterede udgifter bemærkes følgende: Scenarie 1 indebærer, at DR Ultra alene distribueres over internettet, men i øvrigt fortsætter i uændret form. Da det således kun er distributionen af kanalen, der ændres, vil scenariet ikke påvirke DRs direkte udgifter til kanalen (DR Ultras kanalramme). DR vil som i dag skulle drive en flowkanal og stille indholdet til rådighed på de digitale platforme, herunder DR TV. For så vidt angår de teknisk fordelte udgifter bemærkes følgende: DRs omkostninger til distribution via det digitale antennenet (DTT) vurderes at være uændrede på trods af, at DR Ultra med scenariet ikke længere skal distribueres via denne platform. Der henvises i denne forbindelse til argumentationen vedrørende DR3, jf. bilag 18. Situationen mht. DR Ultra vil være parallel hertil. Side 7 af 13

188 I et scenarie, hvor DR Ultra udelukkende sendes via nettet, vil DRs udgifter til streaming blive forøget, idet en del af de seere, der i dag tilgår kanalen via de traditionelle flow-platforme vil flytte med over på internettet. DR Ultras målgruppe vurderes som nævnt at være forholdsvis omstillingsparat, men da der fortsat er en del brugere, der ser DR Ultra via flow (72 pct. af tvseningen på DR Ultra sker i dag her), vil det givetvis ikke være alle brugere, der følger med over. Hvis det parallelt til det, der er lagt til grund for DR3 antages, at halvdelen af den tv-sening på DR Ultra, der i dag finder sted på flow, flytter til internettet, svarer det til en merudgift til streaming på ca. 1 mio. kr. De øvrige teknisk fordelte omkostninger til DR Ultra, vurderes alt andet lige at være uændrede, idet flow-kanalen fortsætter og scenariet ikke i øvrigt indebærer indholdsmæssige ændringer på kanalen. Scenarie 2 I et scenarie, hvor DR Ultra lukkes som flow-kanal (også på nettet), men hvor DR fortsat stiller programindholdet fra kanalen til rådighed on-demand, og programmer, der i dag er nødvendige for at udfylde sendefladen, bortfalder, skønnes de økonomiske konsekvenser at være en mindreudgift på 8 mio. kr., jf. tabel 3. Tabel 3 Skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 2 Nuværende udgift Konsekvenser Fremadrettet udgift (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Udgifter til DR Ultra i alt, 2016-pl Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt Intern programproduktion mv Ekstern programproduktion mv Køb af fremmedfilm og serier mv Heraf teknisk fordelte udgifter i alt Øvrige programudgifter heraf distribution (streaming) heraf øvrige udgifter Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger Anm. De økonomiske konsekvenser er opgjort med udgangspunkt i udgifterne i Skøn er baseret på en række forudsætninger, som i sagens natur er behæftet med usikkerhed. For så vidt angår de direkte udgifter (DR Ultras kanalramme) bemærkes følgende: DR er som beskrevet allerede i gang med en digital omstilling af DR Ultra, og de frigjorte midler er med DRs plan Tydelig og Digital allerede disponeret til nye public service initiativer og digitale initiativer. Side 8 af 13

189 I et scenarie, hvor DR Ultra ikke længere skal udkomme som flowkanal ændres både den volumen af indhold og de typer af indhold, der er behov for. I en flowsendeplan er behov for indhold, som kan fylde planen fra tidlig morgen til sen aften/nat på alle årets dage, og lede fra ét program til et andet. I en streamingsammenhæng er det ikke nødvendigt med denne type programmer. Det indebærer, at det samlede antal sendetimer kan reduceres. Samtidig målrettes de tilbageværende programmer digital publicering, dvs. at programformater og -koncepter, der er er særligt egnede i en digital kontekst, og som vurderes at have potentiale til aktivt at blive valgt til af målgruppen opprioriteres på bekostning af fx indkøbte fremmedfilm og -serier, der primært fungerer i en traditionel flow-sendeplan. På DR Ultra skønnes denne omlægning at indebære mindreudgifter på 7 mio. kr. Som på DR3 baserer dette sig på et konkret skøn for, hvordan programmaterialet ville kunne sammensættes mht. såvel mængde som form i et rent digitalt univers sammenlignet med en sendeplan i en flow-kontekst. Størrelsen af den potentielle besparelse skal bl.a. ses i sammenhæng med, at DR Ultra er en mindre kanal end fx DR3, og at det er vurderingen, at der behov for en vis kritisk masse af programindhold samt løbende publicering af nyt, egenproduceret indhold, såfremt et rent digitalt univers skal fremstå aktuelt og nyt for brugerne. Herudover er det en klar prioritet for DR at nå de store børn, og DR Ultra er sammenlignet med DRs øvrige kanaler derfor allerede er langt i den digitale omstilling. DR har gennem de seneste år gennemført en række indsatser mht. indhold, publicering og platforme, herunder udviklet en helt ny Ultra-app og relanceret Ultra-websitet på dr.dk/ultra, og herigennem udvidet og optimeret de digitale indgange til DR Ultra på de platforme, som børnene foretrækker. Flowkanalen vil allerede i 2018 blive en sekundær indgang for de brugere, som fortsat foretrækker at tilgå Ultras indhold på flow. DRs redaktionelle fokus på Ultramålgruppen og det forhold, at omstillingen af Ultra allerede er langt, indebærer m.a.o., at den potentielle besparelse i scenarie 2 er begrænset. Hertil kommer, at midlerne allerede er disponeret med planen Tydelig og Digital, jf. ovenfor. For så vidt angår de teknisk fordelte udgifter bemærkes følgende: En andel af de teknisk fordelte udgifter vil alt andet lige på sigt kunne nedskaleres i takt med et lavere aktivitetsniveau. Med afsæt i DRs beregningstekniske metode for bortfald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 2 mio. kr. for øvrige programudgifter, der dog delvist modsvares af en øget streamingudgift på 1 mio. kr. Side 9 af 13

190 DR har med afsæt heri foretaget en konkret vurdering af, hvor mange af de teknisk fordelte udgifter til DR Ultra, der vurderes at kunne falde bort. Samlet set vurderes metoden at give et retvisende skøn. Den type udgifter, der på DR Ultra i høj grad vurderes at kunne falde bort er: o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af DR Ultras flowsendeflade. Den type udgifter, der i mindre grad vurderes at falde bort er: o Lokale ledelses- og stabsfunktioner i de indholdsområderne, der leverer indhold til DR Ultra, da indholdsproduktion til Ultra i vidt omfang er omstillet til en digital sammenhæng. o Teknologiudgifter, herunder drift af forbindelser ind og ud af DR Byen, overvågning af signaler, indkøb af it- og produktionsudstyr dvs. udgifter, der vedrører DRs produktion og kanaler samlet set. o DRs centrale HR- og økonomifunktioner. o DRs udgifter vedr. licensadministration. o Udgifter til rettigheder. DRs store, kollektive aftaler, vurderes ikke at blive berørt af en lukning af DR Ultra. I det omfang DR mhp. at det digitale Ultraunivers fremstår endnu mere attraktivt vurderer at have behov for at klarere rettigheder til længere liggetider på DR TV for indkøbt programmateriale, vil udgifter til rettigheder med al sandsynlighed stige. o Bygningsomkostninger, dvs. løbende drift og vedligehold af DR Byen. o Udgifter vedr. sendenet relateret til udsendelse via DTT, jf. ovenfor. Dette modsvares som nævnt delvist af øgede udgifter til streaming, der er forbrugsafhængige. Idet der i scenarie 2 ikke er en flowkanal, er det formentlig en lidt mindre andel af den samlede tv-sening end i scenarie 1 at flytte med over i et rent on-demand-univers. Hvis det antages, at en tredjedel af den tv-sening på DR Ultra, der i dag finder sted på flow, flytter til internettet, svarer det til en merudgift til streaming på ca. 1 mio. kr. Scenarie 3 I et scenarie, hvor DR Ultra lukkes, og DR ikke længere vil have et særskilt tv-tilbud til de 7-12-årige, skønnes de økonomiske konsekvenser isoleret set at være mindreudgifter på 126 mio. kr. jf. tabel 4. Side 10 af 13

191 Tabel 4 Beregningsteknisk skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 3 Nuværende udgift Konsekvenser Fremadrettet udgift (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Udgifter til DR Ultra i alt, 2016-pl Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt Intern programproduktion mv Ekstern programproduktion mv Køb af fremmedfilm og serier mv Heraf teknisk fordelte udgifter i alt Øvrige programudgifter Støttefunktioner og faste fællesomkostninger Anm. De økonomiske konsekvenser er opgjort med udgangspunkt i udgifterne i Skøn er baseret på en række forudsætninger, som i sagens natur er behæftet med usikkerhed. For så vidt angår de direkte programrelaterede udgifter bemærkes følgende: Hvis DR Ultra lukkes, og DR stopper med at bestille, producere og indkøbe programindhold svarende til den mængde programindhold, der i dag vises på kanalen, vil hele den nuværende kanalramme blive frigjort. Der er tale om et beregningsteknisk skøn, som ikke tager højde for DRs merudgifter til at producere indhold til de 7-12-årige på andre kanaler og flader. For så vidt angår de teknisk fordelte udgifter bemærkes følgende: En andel af de teknisk fordelte udgifter vil alt andet lige på sigt kunne nedskaleres, hvis DR Ultra helt lukkes. Med afsæt i DRs beregningstekniske metode for bortfald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 26 mio. kr. for øvrige programudgifter og 5 mio. kr. for støttefunktioner og faste fællesomkostninger. Med afsæt heri har DR foretaget en konkret vurdering af, hvor mange af de teknisk fordelte udgifter til DR Ultra, der vurderes at kunne falde bort. Samlet set vurderes metoden at give et retvisende skøn. Den type udgifter, der vurderes i høj grad at kunne falde bort er: o Lokale ledelses- og stabsfunktioner i de indholdsområder i DR, der leverer indhold til DR Ultra. o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af DR Ultras flowsendeflade og indhold på DR TV. Side 11 af 13

192 o Udgifter til rettigheder, idet der ikke vil skulle klareres rettigheder ifm. DR Ultra. Den konkrete mindreudgift vil være afhængig af forhandlinger med rettighedshaverne og deres organisationer (der besidder en eneret). o Udgifter til DRs centrale HR- og økonomifunktioner. o Udgifter til brugernes streaming af DR Ultras indhold. Den type udgifter, der i mindre grad vurderes at falde bort er: o Teknologiudgifter, herunder drift af forbindelser ind og ud af DR Byen, overvågning af signaler, indkøb af it- og produktionsudstyr dvs. udgifter, der vedrører DRs produktion og kanaler samlet set, og som i vid udstrækning vil være uforandrede ved lukning af en enkelt kanal. o DRs udgifter vedr. licensadministration. o Bygningsomkostninger, dvs. løbende drift og vedligehold af DR Byen. o Udgifter vedr. sendenet relateret til udsendelse via DTT. Hvis kvaliteten og omfanget af DRs tilbud til målgruppen skal opretholdes på omtrent samme niveau som i dag, hvilket altid vil være DRs ambition, vil størstedelen af de frigjorte midler imidlertid skulle anvendes til at producere indhold til målgruppen på andre kanaler og flader. I et sådant scenarie, vil der ikke være behov for det indhold, som i dag fylder flowsendeplanen på kanalen fra tidlig morgen til sen aften/nat på alle årets dage. Omvendt vurderes de resterende midler alt andet lige fortsat at skulle anvendes, hvis kvaliteten og omfanget af DRs tilbud til målgruppen (de 7-12-årige) skal opretholdes på andre kanaler og flader. DRs nyproducerede danske indhold vil således være omtrent uændret, men vil i sagens natur udgøre en større andel af sendefladen på DRs øvrige kanaler og flader. Det er på denne baggrund vurderingen, at de økonomiske konsekvenser omtrent vil svare til scenarie 2, idet der imidlertid ikke vil være merudgifter til streaming på 1 mio. kr. Mindreudgifterne ved lukning af DR Ultra og produktion af indhold til målgruppen på DRs øvrige kanaler og flader kan dermed skønnes til ca. 9 mio. kr. Indfasning Den konkrete indfasningsprofil for ovennævnte scenarier er overordnet afhængig af variabiliteten af de berørte udgiftsposter. Herudover påvirkes indfasningen af, hvornår DR træffer beslutning om en konkret plan for ændringer i DRs økonomi. En sådan økonomiplan vil skulle forberedes og udfærdiges bl.a. på baggrund af eventuelle ændringer i DRs rammevilkår som følge af et medieforlig og en ny public service-kontrakt. På den baggrund er der i tabel 5 herunder opstillet beregningsteknisk skøn for den konkrete indfasning af ovennævnte scenarier. Side 12 af 13

193 Tabel 5 Beregningsteknisk skøn for kumuleret indfasning af ovennævnte scenarier mio.kr og fremover Scenarie Scenarie Scenarie Anm. Skøn for indfasningsprofiler er baseret på en forudsætning om, at der indgåes ny medieaftale inden sommerferien 2018, og at DR påbegynder eksekvering i efteråret Mht. scenarie 2 bemærkes det, at DRs plan Tydelig og Digital bl.a. bygger på dette scenarie for DR3, hvorfor de frigjorte midler i dette scenarie allerede er prioriteret til nye formål. DRs omkostninger ud over driftsudgifterne primært omkostninger til afskrivninger og finansielle omkostninger fordeles ikke på kanaler, da disse omkostninger ikke meningsfuldt kan knyttes til programindhold. Disse omkostninger indgår ikke i ovennævnte scenarier, da de ikke vurderes at kunne reduceres i nævneværdigt omfang ifm. en lukning af DR Ultra. 5. Personalemæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af DR Ultra De tre scenarier indebærer alle, at produktionen til DR Ultra i varierende omfang skal omlægges. I scenarie 1 og 2 vil produktionen til DR Ultra modsat i dag udelukkende skulle ske på digitale præmisser, mens scenarie 3 indebærer, at produktionen til de 7-12-årige alt andet lige helt ophører. Det vil i alle tilfælde medføre ændringer i den måde direktørområdet DR Medier, der såvel eksternt som internt bestiller og indkøber færdige programmer og programindhold til DRs kanaler og flader, efterspørger programmer mv., og afledt heraf potentielt have personalemæssige konsekvenser i DRs indholdsproducerende områder (DR Danmark og DR Kultur) og i DR Medieproduktion, hvor DRs tekniske produktionsfolk mv. er ansat. Eventuelle besparelser kan på denne baggrund ikke på det foreliggende grundlag relateres til en bestemt afdeling eller område i DR, og de personalemæssige konsekvenser kan derfor ikke for nuværende indkredses nærmere. Side 13 af 13

194 DR 5. januar 2018 Bilag 20 Konsekvenser ved omlægning/bortfald af P3 Kulturministeriet har anmodet DR om: En analyse og vurdering af de økonomiske, juridiske, personalemæssige og brugermæssige konsekvenser for DR ved evt. bortfald af tv-kanalerne DR3, DR Ultra samt radiokanalerne P3 og P7, herunder en vurdering af konsekvenserne for programindholdet på øvrige kanaler. Dette notat besvarer denne anmodning for så vidt angår P3. Et bortfald af P3 kan ske på forskellige måder. I notatet foretages en vurdering af konsekvenserne i følgende tre scenarier: 1. P3 lukkes på FM og udsendes kun på DAB og via internettet. 2. P3 fortsætter i sin nuværende form, men distribueres alene over internettet (som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af programmer on-demand), dvs. P3 lukkes på såvel DAB som FM. 3. P3 lukker og programindholdet bortfalder, og DR vil ikke længere have et særskilt radiotilbud til de årige. Der opereres ikke med et særskilt scenarie, hvor P3 udelukkende er tilgængeligt som et on demand/podcast-scenarie. P3 lyttere (og radiolyttere generelt) anvender i meget udpræget grad de traditionelle flow-platforme (FM og DAB), når de lytter til radio, og et rent on demand-univers på radio vurderes ikke at være aktuelt før eventuelt på meget lang sigt. Det har derfor heller ikke været relevant for DR at gøre sig overvejelser om den nærmere udformning af et digitalt radiounivers uden flowradio. De væsentligste konklusioner i notatet er sammenfattet i boks 1. Side 1 af 16

195 Boks 1 Notatets hovedkonklusioner Om P3 og de unges brug af kanalen: o o o P3 er målrettet de årige. Kanalen fokuserer på nyheder, aktualitetsstof, ny dansk musik, humor og satire, sport og underholdning. Kanalens profil er udviklet siden 1963 og P3 er i dag et centralt DR-brand, der ikke i sin nuværende form og med navnet P3 kan overdrages til eller drives af andre. Langt størstedelen af de unges lytning på P3 (77 pct.) finder sted på FM. DAB og internettet tegner sig hver især kun for ca. 11 pct. af lytningen, og streaming af P3-programmer som podcasts er meget begrænset i forhold til brug af flow-radio. Sammenlignet med andre radiokanaler målrettet de unge, har P3 en markant gennemslagskraft i målgruppen. Halvdelen af de årige kommer forbi kanalen i løbet af en uge, og P3 tegner sig for ca. 30 pct. af målgruppens samlede radiolytning. Brugermæssige konsekvenser i de tre scenarier: o o Et scenarie hvor P3 ikke længere udkommer på FM (scenarie 1) eller udelukkende på internettet (scenarie 2) vurderes at have betydelige negative brugermæssige konsekvenser for P3, for DRs opgave med at nå unge med nyheder og public service og for lytning til dansk radio generelt. Det skal ses i lyset af, at størstedelen af lytningen på P3 i dag finder sted på FM, og at en lytternedgang på P3 pga. kanalens gennemslagskraft ikke vurderes at blive fuldt samlet op af andre radiokanaler. Hele radiomediet vil således kunne opleve tilbagegang. De brugermæssige konsekvenser vil være endnu mere udtalte i et scenarie, hvor P3 lukkes helt (scenarie 3), idet DR i givet fald vil miste en vigtig kanal til at nå målgruppen med public service-indhold. Økonomiske konsekvenser i de tre scenarier: o o Et scenarie hvor P3 ikke længere udkommer på FM (scenarie 1) eller udelukkende på internettet (scenarie 2) skønnes begge at medføre en mindreudgift for DR på ca. 2 mio. kr., der kan henføres til en besparelse vedrørende FM-distribution. Da scenarierne udelukkende indebærer en distributionsomlægning, men indholdet fortsat skal produceres og distribueres via internettet, vurderes der ikke at være besparelser i P3 s indholdsproduktion. En lukning af P3 (scenarie 3) og bortfald af programindholdet på både FM, DAB og internet vil isoleret set indebære en besparelse på 58 mio. kr. Hvis DR fortsat skal lave indhold til målgruppen, vil der imidlertid være merudgifter til udsendelse af programmer og indhold til målgruppen på DRs andre kanaler og flader. Konklusionerne uddybes i notatet under følgende overskrifter: 1. Overordnet beskrivelse af P3 2. Brugermæssige konsekvenser 3. Juridiske konsekvenser 4. Økonomiske konsekvenser 5. Personalemæssige konsekvenser 1. Overordnet beskrivelse af P3 P3 er en radiokanal målrettet yngre lyttere (målgruppen er de årige). P3 fokuserer på nyheder og aktualitetsprogrammer, ny dansk musik, kulturstof, humor og satire, underholdning og sport og sætter løbende fokus på større begivenheder såsom senest kommunalvalget i november Side 2 af 16

196 P3 blev lanceret i 1963, og kanalens nuværende profil er m.a.o. udviklet over mere end 50 år. P3 er dermed i dag et af de længstlevende og tydeligste DR-brands. P3 har fra starten haft fokus på musik og den unge målgruppe en profil, der siden da er udviklet med bl.a. nyheder og aktualitet, ungdomsprogrammer, satire og sport mv., så kanalen i dag rammer den unge målgruppe fra en række forskellige vinkler. DR arbejder løbende med at udvikle indholdet på P3 senest har DR med planen Tydelig og Digital fra august 2017 sat fokus på en række indsatsområder, der skal sikre, at P3 også fremover er en relevant og markant leverandør af public serviceindhold målrettet den yngre målgruppe. DRs ambition er bl.a., at P3 i de kommende år i endnu højere grad end tidligere skal: Imødekomme målgruppens efterspørgsel efter journalistisk og indholdsmæssig substans om ind- og udland samt aktuelle emner og debatter. Behandle og inddrage unge ift. emner, som er særligt væsentlige for den unge målgruppe, fx sex, samliv, venskab, relationer, uddannelse osv. Levere et interessant musiktilbud, der både sikrer synlighed for ny dansk rytmisk musik og præsenterer lytteren for nye internationale kunstnere Sikre et endnu skarpere satiretilbud, der underholder, men også formidler vigtige emner og nyheder, der måske ikke umiddelbart har målgruppens interesse. Samlet set er P3 et centralt DR-brand, hvis profil og gennemslagskraft blandt de unge er opbygget over en årrække, og som det derfor vil være vanskeligt eller umuligt at genskabe, hvis det først mistes. Herudover er det DRs opfattelse, at P3 i sin nuværende form og med det nuværende navn ikke kan overdrages til eller drives af andre, da der er tale om et DRbrand, og da det vil forvirre brugerne, hvis P3 ikke er knyttet til DR. Der kan principielt godt indføres en ny, alternativ kanal målrettet unge på samme måde som der i 2010 blev indført en ny taleradiokanal i form af Radio24Syv men det kan ikke være i skikkelse af det nuværende P3. Målgruppens brug af P3 Centrale kendetegn ved P3-målgruppens medieforbrug er opsummeret i boks 2. Side 3 af 16

197 Pct. Boks 2 P3-målgruppens (de årige) medieforbrug Målgruppens brug af flowradio: o De årige lytter i gennemsnit til 72 minutters radio om dagen. o En væsentlig del (ca. 30 pct.) af målgruppens lytning sker på P3 o Halvdelen af de årige lytter ugentligt til P3. Målgruppens brug af podcasts: o P3s podcasts bruges kun i mindre omfang og er ikke blandt DRs mest downloadede podcasts. o I oktober måned 2017 blev det mest brugte P3-program som podcast downloadet eller streamet ca gange. Til sammenligning havde flowkanalen 1,9 mio. lyttere om ugen i gennemsnit. Målgruppens radioforbrug fordelt på platforme: o Over tre fjerdedele (77 pct.) af målgruppens lytning til P3 sker via FM. o 11 pct. af lytningen finder i dag sted via DAB. Internettet tegner sig ligeledes for 11 pct. af lytningen, o 9 pct. af brugerne i målgruppen kommer forbi P3 via internet-og DAB-radio i løbet af en uge. o 97 pct. af målgruppen er digitale, dvs. bruger internettet dagligt. Anm.: Status per 3. kvartal Selvom P3 s målgruppe, de årige, hører til blandt de mest digitale (97 pct. bruger internettet dagligt) og på tv-området i stigende grad bevæger sig væk fra de traditionelle flow-tilbud, er målgruppens radiolytning fortsat i udpræget grad forankret i et traditionelt broadcast-univers og særligt FM. Langt størstedelen (77 pct.) af målgruppens lytning til P3 sker således i dag på FM. DAB og internettet tegner sig hver i sær kun for ca. 11 pct. af lytningen på P3, jf. figur 1. Figur 1. Fordeling af lytning til P3 på platforme, 2017 uge FM DAB Net Kabel 12+-årige årige Side 4 af 16

198 Pct. P3 s fokus på såvel nyheder og aktualitet som ny dansk musik og kulturstof mv. bidrager herudover til at give P3 en unik gennemslagskraft, når der sammenlignes med andre radiokanaler. På fx nyhedsområdet har DR på P3 eksempelvis indtil videre i 2017 sendt 427 timers nyheder. P3 er samtidig en af de DR-kanaler hvorfra de allerfleste danskere i dag får deres nyheder nyhederne på P3 har dagligt ca lyttere, svarende til ca. 12 pct. af befolkningen, jf. boks 3. Boks 3 Nyheder på P3 o Der sendes P3 Nyheder hver time fra kl. 6 til 18 alle ugens dage. Om aftenen og om natten sendes Radioavisen. o I 2017 er der indtil videre sendt 427 timers nyheder på P3. o Nyhederne på P3 har dagligt ca lyttere. Det svarer til at nyhederne er i kontakt med ca. 12 pct. af den danske befolkning. Anm.: Opgjort for 2017 til og med 31. oktober P3 indholdsmæssige profil giver sig bl.a. udslag i, at kanalen tegner sig for en stor del af den unge målgruppes radiolytning sammenlignet med andre radiokanaler. Mens P3 har en lytterandel på ca. 30 pct. blandt de årige har f.eks. NOVA, der ligesom P3 er målrettet de unge og distribueres i såvel DAB som FM, en lytterandel på 10 pct. i målgruppen, jf. figur 2. Figur 2. Lytterandel i målgruppen årige, 2017 uge P3 P4 NOVA P7 Mix The Voice myrock Total Radio 100 Radio 24/7 Pop FM Radio Soft 1 P6 Beat Side 5 af 16

199 Udgifter til P3 DRs udgifter til P3 kan opdeles i direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til P3 (P3 s kanalramme) samt teknisk fordelte udgifter. De direkte udgifter udgjorde i mio. kr., mens de teknisk fordelte udgifter, herunder musikrettigheder mv., er opgjort til 52 mio. kr. De samlede udgifter til P3 i 2016 er således opgjort til 98 mio. kr., jf. tabel 1. Tabel 1 DRs udgifter til P3, mio. kr., regnskab 2016, 2016-pl mio. kr. Udgifter til P3 i alt 98 Direkte udgifter/kanalramme i alt 44 Intern programproduktion mv. 43 Ekstern programproduktion mv. 1 Teknisk fordelte udgifter i alt 53 Øvrige programudgifter 44 Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger 9 Det bemærkes generelt, at der mellem DRs forskellige kanaler, flader og indholdsproducerende områder eksisterer en række synergier. På fx nyhedsområdet trækker DRs tv-kanaler (primært DR1 og DR2) samt DRs radiokanaler alle på det journalistiske arbejde, der sker i DR Nyheder et arbejde, der efterfølgende på de enkelte kanaler vinkles, versioneres og præsenteres alt afhængig af den enkelte kanals målgruppe og udtryk. Generelt drager DRs forskellige kanaler i høj grad fordel af, at der i DR produceres indhold på en række forskellige indholdsområder og på en række forskellige måder (tv, radio, net). Det skaber således en vigtig synergi de enkelte kanaler og indholdsområder i mellem, som er et særligt kendetegn og en driftsmæssig fordel ved at kanalerne produceres af DR. Ses der på P3 spiller eksempelvis nyheder og transmission af vigtige sportsbegivenheder med dansk deltagelse en vigtig rolle. P3 trækker i denne forbindelse på de kompetencer og det generelle set-up, der i forvejen eksisterer i DR i hhv. DR Nyheder og DR Sporten. Drift af en radiokanal med samme indhold og profil som P3 udenfor DR regi vil derfor formentlig være væsentlig dyrere end angivet i tabel 1, med mindre der kan etableres synergi til andre indholdsområder i samme omfang, som det er tilfældet i DR. Herudover bemærkes det, at tabel 1 vedrører udgifter til P3 i P3 s kanalramme varierer dog over årene afhængig af de konkrete redaktionelle prioriteringer mv. på tværs af DRs kanaler. I 2014 udgjorde P3s kanalramme eksempelvis 44 Side 6 af 16

200 mio. kr. og i 2015 udgjorde den 43 mio. kr. I 2017 har DR prioriteret at hæve P3 s kanalramme til 48 mio. kr. for at skabe nyt indhold og give mere dybde i journalistikken på P3. DRs direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til P3 vedrører to overordnede områder: Intern programproduktion, herunder programmer som P3 Guld, LIGA på P3 og P3 Nyheder. Ekstern programproduktion, herunder programmer som fx Selskabet. DRs teknisk fordelte udgifter vedrører to overordnede områder, herunder Øvrige programudgifter, herunder udgifter til musikrettigheder, HR- og økonomisupport og anden stabsstøtte, der knytter sig til produktionerne, kanalredaktion, markedsføring af P3, produktionsudstyr, udgifter til sendenet og distribution, teknologisk understøttelse mv. Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger, herunder kanalens estimerede andel af DRs centrale økonomi- og HR-funktion samt bygningsomkostninger. 2. Brugermæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P3 Scenarie 1 (P3-sluk på FM) Som det fremgår ovenfor, finder hovedparten af lytningen på P3 i dag sted på FM. P3 s tilstedeværelse på FM er med andre ord helt central for kanalens gennemslagskraft blandt de unge (77 pct. af de unges radiolytning til P3 finder sted via FM). Hvis P3 ikke længere distribueres via FM-nettet, vil det det have markante og negative konsekvenser for P3-lytterne. Langt de fleste lyttere vil skulle begynde at anvende andre platforme, dvs. internettet eller DAB, hvilket vil kræve omlægning af vaner, køb af DAB+-radio mv. De potentielle konsekvenser kan illustreres med erfaringerne fra omlægningen af P2 på FM i P1 og P2 havde tidligere hver deres FM-frekvens. Fra den 1. november 2011 har P1 og P2 imidlertid delt FM-frekvens mhp. at frigøre plads i FMbåndet til Radio 24Syv. P1 sender indtil kl. 18, hvorefter P2 overtager pladsen. Omlægningen indebærer, at P1 og P2 i dag kun udsendes som selvstændig kanal i alle døgnets timer på DAB og internettet. Side 7 af 16

201 På P2 har omlægningen indebåret et markant fald i lytningen på lidt over 3 minutter per dansker svarende til et fald på ca. 40 pct., jf. figur 3 og 4. Lytningen til P2 er i dag fortsat ca. 35 pct. under niveauet før 1. november Figur 3. P2-lytning per dansker, min. per dag Figur 4. P2-lytning per dansker, min. per dag, indeks 6,0 5,0 4,0 3,0 5,6 3,6 3,1 3, ,0 40 1, før 1/ efter 1/ før 1/ efter 1/ På P1 har omlægningen ligeledes indebåret et fald i lytningen. Efter sammenlægningen med P2 på FM er den gennemsnitlige daglige lytning på P1 per dansker således faldet med ca. 1 min., svarende til et fald på ca. 11 pct., jf. figur 5 og 6. Lytningen til P1 er i dag fortsat ca. 10 pct. under niveauet før 1. november At faldet er mindre end på P2 skal formentlig ses i sammenhæng med, at P1 fortsat sendes i dagtimerne på FM. Figur 5. P1-lytning per dansker, min. per dag Figur 6. P1-lytning per dansker, min. per dag indeks 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0-8,3 7, før 1/ efter 1/11 7,2 7, før 1/ efter 1/ Erfaringerne fra P1 og P2 illustrerer de potentielle brugermæssige konsekvenser, når en kanal flytter fra FM til DAB. Konsekvenserne for P3 i scenarie 1 vil formentlig være endnu mere udtalte end det, der har kunnet iagttages på P1 og P2, da der med scenarie 1 vil være tale om et fuldstændigt sluk for P3 på FM, hvor P1 og P2 i dag fortsat sendes på FM, men på hver deres tidspunkt. Side 8 af 16

202 Endelig bemærkes det, at DAB kun understøttes i relativt få biler i den danske bilpark, og at det er tvivlsomt om mobilnettet i Danmark generelt er dimensioneret til fuld dækning i biler i hele Danmark og til at kunne håndtere mange samtidige lyttere uden udfald, fx i myldretiden i tæt befolkede områder. Scenariet indebærer derfor potentielt at mange lyttere afskæres fra at lytte til P3 under transport, hvilket vil indebære et stort fald i lytningen til P3. Scenarie 2 (P3 er alene på nettet) I dag er det som nævnt kun ca. 11 pct. af den samlede lytning på P3, der finder sted på internettet og kun 9 pct. af de årige lytter til P3 på internettet i løbet af en uge. Lytterne vil derfor i endnu videre grad end i scenarie 1 skulle omlægge deres vaner, og de lyttermæssige konsekvenser må derfor forventes at være særdeles udtalte. De krav, en internetbaseret omlægning af radiodistribution stiller til brugerne, understreges også af, at radiolytning er kendetegnet ved en stor grad af vane; radiobrugere zapper mindre end tv-brugere, de fleste lytter helt overvejende til én favoritstation og udskiftningen af lyttere mellem kanaler er generelt langsommere end på tv. At fjerne P3 eller en hvilken som helst anden flowkanal fra DRs portefølje helt fra broadcast vil stille kanalerne og lytterne i en situation, hvor lytningen givetvis i meget stort omfang vil blive reduceret. Scenarie 3 (P3 lukkes helt) Hvis P3 lukkes helt og DR ikke længere har et særskilt radiotilbud til de årige vil det ligeledes have betydelige negative konsekvenser for brugerne og DRs mulighed for at nå dem med public service-indhold generelt, da DR vil miste den måske vigtigste kanal til at nå målgruppen. En lukning af P3 vil også svække DRs nyheds- og sportsdækning markant. Rigtig mange danskere får i dag deres nyheder via P3, jf. boks 3 ovenfor, og sport spiller ligeledes en fremtrædende rolle på P3 det er i høj grad via P3, at DR i dag kommer rundt i hele Danmark med sporten, fx med reportager fra alle superligastadions, transmission af håndboldkampe fra hele landet og indslag om lang række andre sportsbegivenheder. Såfremt DR fortsat skal lave radio til de unge på andre kanaler og flader, vil DR have merudgifter hertil. Det bemærkes dog, at selv hvis programindholdet på DRs øvrige radiokanaler også rettes mod de unge, kan fraværet af en dedikeret radiokanal for de unge ikke undgå at få betydelige negative konsekvenser for de unges brug af DR og public service. Såfremt de nuværende programmidler til P3 helt bortfalder, vil DR ikke umiddelbart have midler til at producere og sende indhold til målgruppen. Side 9 af 16

203 Daglig lyttetid, min. Konsekvenser for det samlede, danske radiomarked Det gælder for alle tre scenarier, at lyttere, der forlader en kanal som fx P3, ikke nødvendigvis flytter 1:1 over på en alternativ radiokanal. Det kan lige så vel være, at brugerne sænker deres samlede medieforbrug eller erstatter det med forbrug af andre medietyper, som fx udenlandske streamingtjenester mv. (i P3 s tilfælde fx tjenester som Spotify, Apple Music mv.). Dette illustrerer en generel pointe omkring danske tv- og radiokanaler; kanalerne indgår i et økosystem, hvor kanalerne, ud over at konkurrere indbyrdes, også samlet set bidrager til at gøre hele platformen attraktiv for mediebrugerne. P3 s tilstedeværelse på FM og DAB kan således ikke kun ses som en konkurrent til de øvrige radiokanaler, men også som en kanal, der i generel forstand gør de to platforme attraktive og bidrager til at tiltrække unge lyttere, herunder også til de kommercielle tilbud. Dette understøttes af, at P3 s lyttertalsudfordring i de seneste år ikke har givet anledning til et tilsvarende løft for den kommercielle branche. De åriges radiolytning er tværtimod faldet markant i perioden fra gennemsnitligt 94 minutter i 2014 til gennemsnitligt 72 minutter i 2017, jf. figur 7. Faldet kan stort set udelukkende tilskrives P3, idet lytningen til de kommercielle kanaler har været nogenlunde uændret i perioden. Figur 7. Daglig lyttetid, årige, gennemsnit uge uge uge 1-46 Total Radio P3 Kommercielle Stationer P3 har derudover som nævnt ovenfor en unik gennemslagskraft i målgruppen sammenlignet med andre radiokanaler med fokus på de unge på trods af nedgangen i lytningen til P3 de seneste år, kommer halvdelen af de årige fortsat forbi P3 i løbet af en uge og ca. 30 pct. af målgruppens samlede radiolytning finder i dag sted på P3, hvilket er væsentligt mere end for de øvrige radiokanaler. Side 10 af 16

204 Det indikerer samlet set, at et bortfald af P3 om det så er på FM (scenarie 1), på FM og DAB (scenarie 2), eller i det hele taget (scenarie 3) vil indebære, at de unges samlede lytning til radio og dansk radioindhold vil falde betydeligt. 3. Juridiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P3 Der henvises generelt til bilag 17 for en gennemgang af DRs rettighedssituation og særligt de konsekvenser en internetbaseret omlægning (scenarie 2) potentielt vil indebære. Selvom bilaget omhandler en omlægning af alle DRs kanaler på radio såvel som tv, gør mange af de samme opmærksomhedspunkter sig gældende ved en omlægning af en enkelt kanal. Et sluk for P3 på FM (scenarie 1) eller en omlægning af P3 til internetbaseret distribution (scenarie 2) vurderes ikke umiddelbart at have rettighedsmæssige konsekvenser for DR, idet P3 i begge scenarier indholdsmæssigt vil fortsætte som hidtil, men blot blive distribueret fra en anden platform. Det skal også ses i sammenhæng med, at DRs nuværende aftale med rettighedshavernes organisationerne KODA, IFPI og Gramex er rundsums-/fastpris-aftaler, og at en eventuel lytternedgang på P3 derfor kun vil give sig udslag i lavere udgifter til rettigheder, såfremt DR måtte kunne indgå aftaler, hvor forbrug/aktivitet indgår som en væsentlig del af afregningsmodellen. En omlægning til en ren internetbaseret flowkanal vil dog forudsætte genforhandling af DRs aftale med KODA, idet den nuværende ikke tillader rene webradiokanaler. Ved en lukning af P3 (scenarie 3) vil DR fortsat have behov for at indgå aftaler med rettighedshavernes organisationer, idet DR fortsat har brug for rettigheder til brug af musik på de øvrige radio- og tv-kanaler. Da der er tale om rundsums/fastpris-aftaler, vil et bortfald af P3 derfor ikke umiddelbart indebære mindreudgifter for DR. Det kan dog ikke afvises, at DRs rettighedsbehov hvis P3 ikke længere eksisterer som kanal ændres så markant, at DR vil kunne genforhandle sine aftaler med rettighedshavernes organisationer. Der kan i sagens natur ikke skønnes over udfaldet af sådanne forhandlinger, men rettighedshaverne vil naturligvis forsøge at fastholde et så højt indtægtsniveau til medlemmerne som muligt. 4. Økonomiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P3 De skønnede økonomiske konsekvenser for P3 i de tre scenarier gennemgås nedenfor. Der kan skelnes mellem konsekvenser for P3 s kanalramme og konsekvenser, der vedrører de teknisk fordelte udgifter. Scenarie 1 I et scenarie, hvor P3 lukkes på FM og kun udsendes på DAB og internettet, skønnes de økonomiske konsekvenser at være en mindreudgift på 2 mio. kr., der vedrører de øvrige programudgifter, nærmere bestemt udgifter til distribution af P3 via FMnettet, jf. tabel 2. Side 11 af 16

205 Tabel 2 Skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 1 Nuværende udgift Konsekvenser Fremadrettet udgift (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Udgifter til P3 i alt, 16-pl Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt Intern programproduktion mv Ekstern programproduktion mv. 1-1 Heraf teknisk fordelte udgifter i alt Øvrige programudgifter Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger 9-9 Skønnet for mindreudgiften baserer sig på en konkret gennemgang af DRs omkostninger til distribution via FM, og en vurdering af i hvilket omfang de pågældende omkostninger kan forventes at falde væk, og afspejler bl.a. at DR fortsat vil skulle udsende P1/P2 og P4 fra samtlige sendepositioner i FM-nettet og derfor fortsat skal leje sig ind i Teracoms A/S sendestationer og master. Scenarie 2 I et scenarie, hvor P3 lukkes på både FM og DAB og kun udsendes via nettet, skønnes de økonomiske konsekvenser at være de samme som i scenarie 1, dvs. en mindreudgift på ca. 2 mio. kr., der kan henføres til den nuværende distribution af P3 via FM, jf. tabel 4. Tabel 4 Skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 2 Nuværende udgift Konsekvenser Fremadrettet udgift (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Udgifter til P3 i alt, 2016-pl Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt Intern programproduktion mv Ekstern programproduktion mv. 1-1 Heraf teknisk fordelte udgifter i alt Øvrige programudgifter Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger 9-9 Hertil bemærkes følgende: Side 12 af 16

206 Der vurderes ikke at være mindreudgifter forbundet med udsendelse af P3 på DAB, med mindre det politisk bestemmes, at der på P3 s nuværende plads i DABsendenettets blok 2 skal sendes en ikke-dr-kanal (og DRs licensindtægt i øvrigt ikke reguleres som følge heraf). Det skyldes, at DR har rollen som gatekeeper i DAB blok 2, hvorfra DRs radiokanaler samt Radio 24Syv i dag udsendes. DR vil derfor som udgangspunkt fortsat skulle betale for og finde anvendelse for kapaciteten, selvom en kanal slukkes. Herudover er kapaciteten i DAB blok 2 i dag udnyttet fuldt ud det har eksempelvis været nødvendigt for DR at lukke Nyhedshjulet og generelt justere bitraterne, dvs. lydkvaliteten, på DRs kanaler fra 1. oktober 2017 for at få plads til alle radiokanaler i DAB blok 2. DR vil derfor som udgangspunkt anvende eventuel frigiven kapacitet til at øge bitraten/lydkvaliteten på de tilbageværende kanaler. Såfremt der skal udsendes en ikke-dr-kanal på P3 s plads i DAB-båndet, vil den pågældende kanal skulle betale DR for udsendelse, ligesom Radio24Syv i dag gør det. Det vil i givet fald medføre en indtægt for DR på skønsmæssigt ca. 2 mio. kr., afhængig af den kapacitet, kanalen konkret belægger. Begge scenarier vil umiddelbart indebære øgede udgifter til streaming, afhængig af hvor stor en del af P3 s lyttere, der følger med over på internettet. Merudgiften vurderes dog at være meget begrænset. Radiostreaming tegner sig for en lille del af DRs streamingudgifter i dag, da udsendelse af lyd kræver væsentlig mindre kapacitet end udsendelse af levende billeder, og da størstedelen af P3-lytterne formentlig ikke vil flytte med over på internettet, jf. gennemgangen af de brugermæssige konsekvenser ovenfor. Scenarie 3 I et scenarie, hvor P3 lukkes, og DR ikke vil længere have et særskilt radiotilbud til de årige skønnes de økonomiske konsekvenser isoleret set at vore mindreudgifter på 58 mio. kr., jf. tabel 5. Tabel 5 Beregningsteknisk skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 3 Mio. kr. Nuværende udgift Konsekvenser Fremadrettet udgift Udgifter til P3 i alt, 16-pl Direkte udgifter/kanalramme i alt Intern programproduktion mv Ekstern programproduktion mv Teknisk fordelte udgifter i alt Øvrige programudgifter Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger Side 13 af 16

207 For så vidt angår de direkte programrelaterede udgifter bemærkes følgende: Hvis P3 lukkes, og DR stopper med at bestille, producere og indkøbe programindhold svarende til den mængde programindhold, der i dag sendes på kanalen, vil hele den nuværende kanalramme blive frigjort. Der er tale om et beregningsteknisk skøn, som ikke tager højde for, at DRs merudgifter til at producere indhold til målgruppen på andre kanaler og flader. For så vidt angår de teknisk fordelte udgifter bemærkes følgende: En andel af de teknisk fordelte udgifter vil alt andet lige på sigt kunne nedskaleres, hvis P3 helt lukkes. Med afsæt i DRs beregningstekniske metode for bortfald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 12 mio. kr. for øvrige programudgifter og 2 mio. kr. for støttefunktioner og faste fællesomkostninger. Med afsæt heri har DR foretaget en konkret vurdering af, hvor mange af de teknisk fordelte udgifter til P3, der vurderes at kunne falde bort. Samlet set vurderes metoden at give et retvisende skøn. Den type udgifter, der i høj grad vurderes at kunne falde bort er: o Lokale ledelses- og stabsfunktioner i de indholdsområder i DR, der leverer indhold til P3. o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af P3 s sendeflade. Den type udgifter, der i mindre grad vurderes at falde bort er: o Udgifter til musikrettigheder, idet evt. mindreudgifter vil være afhængig af forhandlinger med rettighedshaverne og deres organisationer (der besidder en eneret). o Teknologi (drift af forbindelse ind og ud af DR Byen, overvågning af udsendelse, indkøb af it- og produktionsudstyr), da en stor del af dette udstyr også bruges til andre kanaler og anden indholdsproduktion og derfor ikke vil kunne undværes. o Bygningsomkostninger og løbende vedligehold af DR Byen, da dette også er en forudsætning for DRs øvrige virksomhed og derfor ikke vil kunne undværes. o Udgifter vedr. sendenet relateret FM og DAB, jf. ovenfor. o DRs udgifter vedr. licensadministration. o Centrale ledelses-, stabs- og støttefunktioner (økonomi, jura, HR, generel radioledelse mv), der også servicerer andre funktioner og kanaler og derfor ikke kan undværes. Side 14 af 16

208 Hvis kvaliteten og omfanget af DRs tilbud til målgruppen skal opretholdes på omtrent samme niveau som i dag, hvilket altid vil være DRs ambition, vil størstedelen af de frigjorte midler imidlertid skulle anvendes til at producere indhold til målgruppen på DRs andre kanaler og flader. Tages der højde herfor, er det vurderingen, at de økonomiske konsekvenser omtrent vil svare til scenarie 2. Indfasning Den konkrete indfasningsprofil for ovennævnte scenarier er overordnet afhængig af variabiliteten af de berørte udgiftsposter. Herudover påvirkes indfasningen af, hvornår DR træffer beslutning om en konkret plan for ændringer i DRs økonomi. En sådan økonomiplan vil skulle forberedes og udfærdiges bl.a. på baggrund af eventuelle ændringer i DRs rammevilkår som følge af et medieforlig og en ny public service-kontrakt. På den baggrund er der opstillet et beregningsteknisk skøn for den konkrete indfasning af ovennævnte scenarier, jf. tabel 6. Tabel 6 Beregningsteknisk skøn for kumuleret indfasning af ovennævnte scenarier mio.kr og fremover Scenarie Scenarie Scenarie 3 (beregningsteknisk) Anm. Skøn for indfasningsprofiler er baseret på en forudsætning om, at der indgåes ny medieaftale inden sommerferien 2018, og at DR påbegynder eksekvering i efteråret DRs omkostninger ud over driftsudgifterne primært omkostninger til afskrivninger og finansielle omkostninger fordeles ikke på kanaler, da disse omkostninger ikke meningsfuldt kan knyttes til programindhold. Disse omkostninger indgår ikke i ovennævnte scenarier, da de ikke vurderes at kunne reduceres i nævneværdigt omfang ifm. en lukning af P3. 5. Personalemæssige konsekvenser for DR ved bortfald af P3 Scenarie 1 og 2 vurderes ikke at indebære personalemæssige ændringer i DR, idet der fortsat vil skulle produceres indhold til P3 svarende til det samme niveau som i dag. For så vidt angår distributionsopgaven har DR som nævnt udliciteret den løbende drift og vedligehold af FM- og DAB-sendenettene til Teracom A/S. DR har således i dag ikke ansat personale til at varetage de pågældende opgaver. Scenarie 3 indebærer, at produktionen til de unge radiobrugere alt andet lige helt ophører. Det vil medføre ændringer i den måde DR bestiller internt eller eksternt producerede programmer og indkøber færdige programmer og programindhold til DRs kanaler og flader. De personalemæssige konsekvenser vil således afhænge af, Side 15 af 16

209 hvordan DR vil tilgå opgaven med at servicere målgruppen på andre kanaler og flader. Det er en omfattende og kompliceret opgave, som DR ikke har lavet planer for. Det skal understreges, at en sådan indpasning af ungeindholdet på DRs øvrige kanaler og flader uanset tilgang og ressourcer ikke vil kunne løse opgaven mht. de unge ligeså godt, som hvis P3 fastholdes som i dag, og at dette derudover vil have konsekvenser for andre brugergrupper, fordi profilerne på DRs øvrige kanaler vil skulle ændres for at give plads til ungeindholdet. Eventuelle besparelser kan på denne baggrund ikke på det foreliggende grundlag relateres til en bestemt afdeling eller område i DR, og de personalemæssige konsekvenser kan derfor ikke for nuværende indkredses nærmere. Side 16 af 16

210 DR 5. januar 2018 Bilag 21 Konsekvenser ved omlægning/bortfald af P7 Mix Kulturministeriet har anmodet DR om: En analyse og vurdering af de økonomiske, juridiske, personalemæssige og brugermæssige konsekvenser for DR ved evt. bortfald af tv-kanalerne DR3, DR Ultra samt radiokanalerne P3 og P7, herunder en vurdering af konsekvenserne for programindholdet på øvrige kanaler. Dette notat besvarer denne anmodning for så vidt angår P7 Mix (i det følgende P7). Et bortfald af P7 kan ske på forskellige måder. I notatet foretages en vurdering af konsekvenserne i følgende to scenarier: 1. P7 fortsætter i sin nuværende form, men distribueres alene over internettet (som flow-kanal/live-streaming samt tilrådighedsstillelse af programmer on-demand), dvs. P7 lukkes på såvel DAB som FM. 2. P7 lukker og programindholdet bortfalder, og DR vil ikke længere have et særskilt radiotilbud, der formidler pop, r'n'b og soulmusik. Der opereres ikke med et særskilt scenarie, hvor P7 udelukkende er tilgængeligt som et on demand/podcast-scenarie. P7 s lyttere (og radiolyttere generelt) anvender i meget udpræget grad de traditionelle flow-platforme (DAB), når de lytter til radio, og et rent on demand-univers på radio vurderes ikke at være aktuelt før på meget lang sigt. Det har derfor heller ikke været relevant for DR at gøre sig overvejelser om den nærmere udformning af et digitalt radiounivers uden flowradio, som en nærmere vurdering af konsekvenser ville skulle tage udgangspunkt i. De væsentligste konklusioner i notatet fremgår af boks 1. Side 1 af 9

211 Boks 1 Notatets hovedkonklusioner Om P7 og danskernes brug af kanalen: o o o P7 formidler pop r n b og soul fra Danmark og udlandet fra de sidste fire årtier og formidler viden om den mest populære rytmiske musik. P7 distribueres ikke via FM, men kun via DAB, kabel og internet. P7-lytterne lytter primært til kanalen via traditionel broadcast (DAB). Lytning via internettet tegner sig for 29 pct. af lytningen på P7. Brug af P7 s programmer som podcasts er meget begrænset. Brugermæssige konsekvenser i de tre scenarier: o o Et scenarie hvor P7 Mix udelukkende udkommer på internettet (scenarie 1) indebærer at hovedparten af P7 s lyttere vil skulle omlægge deres vaner og vurderes at ville føre til en væsentlig lytternedgang på kanalen. I scenarie 2, hvor P7 lukker som selvstændig kanal, og DR helt ophører med at producere det indhold, der i dag udsendes på P7, vil de brugermæssige konsekvenser selvsagt være mere udprægede, da DR hermed mister en kanal til at formidle den rytmiske musik. En del af P7-indholdet vil dog kunne integreres på P3. Økonomiske konsekvenser i de tre scenarier: o o Et scenarie hvor P7 Mix udelukkende udkommer på internettet (scenarie 1) skønnes ikke at indebære mindreudgifter for DR, da programindholdet på P7 som udgangspunkt vil være uforandret. En lukning af P7 Mix og bortfald af programindholdet indebærer isoleret set mindreudgifter på 5 mio. kr. Hvis DR fortsat skal indhold, svarende til det der i dag sendes på P7, på andre kanaler og flader, vil der være merudgifter hertil. Konklusionerne uddybes i notatet under følgende overskrifter: 1. Overordnet beskrivelse af P7 2. Brugermæssige konsekvenser 3. Juridiske konsekvenser 4. Økonomiske konsekvenser 5. Personalemæssige konsekvenser 1. Overordnet beskrivelse af P7 P7 formidler pop, r'n'b og soul fra Danmark og udlandet fra de sidste fire årtier. Kanalen er indholdsformateret og har derfor ikke på samme måde som fx P3 en defineret aldersmålgruppe. P7 har fokus på at udvide musikoplevelsen for lytterne gennem inspirerende og passioneret formidling og viden om den mest populære rytmiske musik. Kanalen viser nye sider af specielt de danske artister ved at arbejde med nye formater, der søger at give indblik i de mere komplekse forhold i popmusikkens verden. P7 distribueres alene via DAB og internettet, ikke på FM-båndet. Målgruppens brug af P7 Centrale kendetegn ved P7-brugernes medieforbrug er opsummeret i boks 2. Side 2 af 9

212 Boks 2 Danskernes brug af P7 Danskernes generelle brug af P7: o o o o o Gennemsnitsdanskeren lytter i gennemsnit til 1 time og 45 minutters radio om dagen. 11 pct. lyttede til P7 i løbet af en uge. P7 står samlet for 2 pct. af danskernes radiolytning. Lytningen til P7 sker primært via DAB. På P7 sker 29 pct. af lytningen via internettet. 5 pct. af danskerne er forbi P7 på internettet i løbet af en uge. Danskernes brug af podcasts fra P7: o P7 s programmer er ikke blandt DRs mest downloadede podcasts. o I oktober måned 2017 var det mest brugte P7-program som podcast kun blevet downloadet eller streamet lidt mere end gange. Til sammenligning havde flowkanalen lyttere om ugen i gennemsnit. Anm.: Da P7 ikke har en defineret målgruppe baserer tallene sig på alle danskerne i radiomålingen, dvs. fra 12 år og op. Status per 3. kvartal Da P7 ikke distribueres på FM, udgør internettet en noget større andel af lytningen på P7, end det fx er tilfældet er med P3, idet det dog fortsat er en mindre andel af lytningen på P7, der finder sted på internettet (29 pct. på P7 mod 11 pct. på P3). Størstedelen af lytningen finder således sted via traditionel broadcast (primært DAB). Udgifter til P7 DRs udgifter til P7 kan opdeles i direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til P7 (P7 s kanalramme) samt teknisk fordelte udgifter. De direkte udgifter udgjorde i mio. kr., mens de teknisk fordelte udgifter er opgjort til 6 mio. kr. De samlede udgifter til P7 i 2016 er således opgjort til 10 mio. kr., jf. tabel 1. Tabel 1 DRs udgifter til P7, mio. kr., regnskab 2016, 2016-pl mio. kr. Udgifter til P7 i alt 10 Direkte udgifter/kanalramme i alt 4 Intern programproduktion mv. 4 Ekstern programproduktion mv. 1 Teknisk fordelte udgifter i alt 6 Øvrige programudgifter 5 Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger 1 Det bemærkes, at tabel 1 vedrører udgifter til P7 i P7 s kanalramme varierer dog over årene afhængig af de konkrete redaktionelle prioriteringer mv. på tværs Side 3 af 9

213 af DRs kanaler. I 2014 udgjorde P7 s kanalramme eksempelvis 2,5 mio. kr. og i 2015 lå den på 3,8 mio. kr. I 2017 er kanalrammen som i 2016 ca. 4 mio. kr. DRs direkte udgifter til produktion og indkøb af indhold til P7 vedrører to overordnede områder: Intern programproduktion, herunder programmer som Morgen på P7 Mix, P7 Mix præsenterer, P7 Mix møder. Ekstern programproduktion, herunder programmer som Fredagsmix (Milling og Molbech), Den store poptur, POPparlamentet og Sangskriver. DRs teknisk fordelte udgifter vedrører to overordnede områder, herunder Øvrige programudgifter, herunder udgifter til lokale ledelses- og stabsfunktioner, fx HR- og økonomisupport, der knytter sig til produktionerne, kanalredaktion, markedsføring af P7, produktionsudstyr, udgifter til sendenet og distribution, teknologisk understøttelse, rettigheder mv. Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger, herunder kanalens estimerede andel af DRs centrale økonomi- og HR-funktion samt bygningsomkostninger. 2. Brugermæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P7 Hovedparten af lytningen på P7 finder i dag sted som traditionel broadcast (DAB og kabel), og en internetbaseret omlægning af P7 må derfor forventes at medføre et væsentligt lytterfald på P7, idet de fleste brugere vil skulle omlægge deres vaner. Det skal også ses i sammenhæng med, at radiolytning har en stor grad af vane, hvor der i mindre grad zappes og skiftes kanal end på fx tv. Herudover fungerer radioen ofte som baggrundsmedie, hvor lytteren mentalt kan zappe ind og ud af et tilrettelagt flow, når først radioen er tændt. At omlægge P7 til ren internetbaseret distribution indebærer, at mange lyttere aktivt vil skulle tilvælge P7 via deres smartphone eller lignende, frem for som i dag blot at tænde for deres DAB-radio. Mange vil formentlig ikke foretage dette skifte, men i stedet tilvælge en anden radiokanal via DAB eller erstatte radiolytning med andet medieforbrug (fx musikstreaming-tjenester). De brugermæssige konsekvenser ved en lukning af P7 (scenarie 2) vil umiddelbart være mere udtalte og indebære, idet DR mister en af sine kanaler til formidling af den rytmiske musik. En del af det rytmiske musikindhold på P7 vil dog kunne integreres på P3 og formentlig tiltrække i hvert fald en del af de nuværende P7-lyttere. 3. Juridiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P7 Mix Side 4 af 9

214 Der henvises generelt til bilag 17 for en gennemgang af DRs rettighedssituation og særligt de konsekvenser, som en internetbaseret omlægning (scenarie 1) potentielt vil indebære. Selvom bilaget omhandler en omlægning af alle DRs kanaler på radio såvel som på tv, gør mange af de samme opmærksomhedspunkter sig gældende ved en omlægning af en enkelt kanal såsom P7. En omlægning af P7 til internetbaseret distribution (scenarie 1) vurderes ikke umiddelbart at have rettighedsmæssige konsekvenser for DR, idet P7 indholdsmæssigt vil fortsætte som hidtil, men blot blive distribueret fra en anden platform. En omlægning til en ren internetbaseret flowkanal vil dog forudsætte genforhandling af DRs aftale med KODA, idet den nuværende ikke tillader rene webradiokanaler. Ved en lukning af P7 (scenarie 2) vil DR fortsat have behov for at indgå aftaler med rettighedshavernes organisationer, idet DR fortsat har brug for rettigheder til brug af musik på de øvrige radio- og tv-kanaler. Da der er tale om rundsums-aftaler, vil et bortfald af P7 derfor ikke umiddelbart indebære mindreudgifter for DR. Det kan dog ikke afvises, at DRs rettighedsbehov hvis P7 ikke længere eksisterer som kanal ændres så markant, at DR vil forsøge at genforhandle aftaler med rettighedshavernes organisationer. Der kan i sagens natur ikke skønnes over udfaldet af sådanne forhandlinger. 4. Økonomiske konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P7 Mix De skønnede økonomiske konsekvenser for P7 i de tre scenarier gennemgås nedenfor. Der kan skelnes mellem konsekvenser for P7 s kanalramme og konsekvenser, der vedrører de teknisk fordelte udgifter. Scenarie 1 Et scenarie, hvor P7 omlægges til internetbaseret distribution (dvs. ikke udsendes via DAB), skønnes ikke at indebære mindreudgifter for DR, jf. tabel 2. P7s kanalramme vil alt andet lige være uændret, idet der ikke med scenariet sker indholdsmæssige ændringer af P7. Tilsvarende gælder dermed for de teknisk fordelte udgifter. Side 5 af 9

215 Tabel 2 Beregningsteknisk skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 1 Nuværende udgift Konsekvenser I alt (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Udgifter til P7 i alt, 2016-pl Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt 4-4 Intern programproduktion mv. 4-4 Ekstern programproduktion mv. 1-1 Heraf teknisk fordelte udgifter i alt 6-6 Øvrige programudgifter 5-5 Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger 1-1 Med hensyn til DRs udgifter til distribution af P7 bemærkes følgende: Scenariet vil potentielt indebære en merudgift forbundet med øget streaming af P7 s indhold, afhængig af hvor stor en del af P7 s lyttere, der følger med over på internettet. Da radiostreaming tegner sig for en meget begrænset del af DRs nuværende streamingudgifter (der skal anvendes væsentlig mindre data for at udsende et radiosignal sammenlignet med et tv-signal), og der formentlig er en del lyttere, der ikke flytter med over på nettet, skønnes merudgiften dog at være meget begrænset. Der vurderes ikke at være mindreudgifter forbundet med udsending af P7 på DAB, med mindre det politisk bestemmes, at der på P7 s nuværende plads i DAB blok 2 skal sendes en ikke-dr-kanal. Det skyldes, at DR har rollen som gatekeeper i DAB blok 2, hvorfra DRs radiokanaler samt Radio 24Syv i dag udsendes. DR vil derfor som udgangspunkt fortsat skulle betale for og finde anvendelse for kapaciteten, selvom en kanal slukkes. Herudover er kapaciteten i DAB blok 2 i dag udnyttet fuldt ud det har eksempelvis været nødvendigt for DR at lukke Nyhedshjulet og generelt justere bitraterne, dvs. lydkvaliteten, på DRs kanaler fra 1. oktober 2017 for at få plads til alle radiokanaler i DAB blok 2. DR vil derfor som udgangspunkt anvende eventuel frigiven kapacitet til at øge bitraten/lydkvaliteten på de tilbageværende kanaler. Såfremt der skal udsendes en ikke-dr-kanal på P7 s plads i DAB-båndet, vil den pågældende kanal skulle betale DR for udsendelse, ligesom Radio24Syv i dag gør det. Det vil i givet fald medføre en indtægt for DR på skønsmæssigt ca. 2 mio. kr., afhængig af den kapacitet, kanalen konkret belægger. Side 6 af 9

216 Scenarie 2 I et scenarie, hvor P7 lukkes, og DR ikke længere vil have et særskilt radiotilbud, der er dedikeret pop, r'n'b og soulmusik, skønnes de økonomiske konsekvenser isoleret set at være mindreudgifter på 5 mio. kr., jf. tabel 3. Tabel 3 Beregningsteknisk skøn for økonomiske konsekvenser i scenarie 2 Nuværende udgift (mio. kr.) Konsekvenser (mio. kr.) I alt (mio. kr.) Udgifter til P7 i alt, 2016-pl Heraf direkte udgifter/kanalramme i alt Intern programproduktion mv Ekstern programproduktion mv Heraf teknisk fordelte udgifter i alt Øvrige programudgifter Støttefunktioner, licensadministration og faste fællesomkostninger 1-1 For så vidt angår de direkte programrelaterede udgifter bemærkes følgende: Hvis P7 lukkes, og DR stopper med at bestille, producere og indkøbe programindhold svarende til den mængde programindhold, der i dag sendes på kanalen, vil hele den nuværende kanalramme blive frigjort. Der er tale om et beregningsteknisk skøn, som ikke tager højde for DRs merudgifter til at producere tilsvarende indhold på fx P3. For så vidt angår de teknisk fordelte udgifter bemærkes følgende: En andel af de teknisk fordelte udgifter vil alt andet lige på sigt kunne nedskaleres, hvis P7 helt lukkes. Med afsæt i DRs beregningstekniske metode for bortfald af øvrige udgifter, jf. bilag 22, er dette anslået til 1 mio. kr. for øvrige programudgifter. Med afsæt heri har DR foretaget en konkret vurdering af, hvor mange af de teknisk fordelte udgifter til P7, der vurderes at kunne falde bort. Samlet set vurderes metoden at give et retvisende skøn. Den type udgifter, der vurderes i høj grad at kunne falde bort er: o Lokale ledelses- og stabsfunktioner i de indholdsområder, der leverer indhold til P7. o Udgifter til redaktion, markedsføring og planlægning mv. af P7 s sendeflade. Den type udgifter, der i mindre grad vurderes at falde bort er: Side 7 af 9

217 o Teknologi (drift af forbindelser ind og ud af DR Byen, overvågning af udsendelse, indkøb af it- og produktionsudstyr). o Udgifter vedr. sendenet relateret til udsendelse via DAB, jf. ovenfor. o Udgifter til musikrettigheder, idet evt. mindreudgifter vil være afhængig af forhandlinger med rettighedshaverne og deres organisationer (der besidder en eneret). Følgende omkostninger skønnes grundet den begrænsede størrelse af P7 s kanalramme ikke at blive reduceret: o Centrale støttefunktioner (økonomi og HR). o DRs udgifter vedr. licensadministration. o Bygningsomkostninger og løbende vedligehold af DR Byen. Hvis kvaliteten og omfanget af DRs musikformidling skal opretholdes på omtrent samme niveau som i dag, hvilket som udgangspunkt vil være DRs ambition, vil størstedelen af de frigjorte midler imidlertid skulle anvendes til at producere tilsvarende indhold på DRs andre kanaler og flader. Tages der højde herfor, er det vurderingen, at de økonomiske konsekvenser omtrent vil svare til scenarie 1. Indfasning Den konkrete indfasningsprofil for ovennævnte scenarier er overordnet afhængig af variabiliteten af de berørte udgiftsposter. Herudover påvirkes indfasningen af, hvornår DR træffer beslutning om en konkret plan for ændringer i DRs økonomi. En sådan økonomiplan vil skulle forberedes og udfærdiges bl.a. på baggrund af eventuelle ændringer i DRs rammevilkår som følge af et medieforlig og en ny public service-kontrakt. På den baggrund er der i tabel 5 herunder opstillet et beregningsteknisk skøn for den konkrete indfasning af ovennævnte scenarier Tabel 5 Beregningsteknisk skøn for kumuleret indfasning af ovennævnte scenarier mio.kr og fremover Scenarie Scenarie Anm. Skøn for indfasningsprofiler er baseret på en forudsætning om, at der indgåes ny medieaftale inden sommerferien 2018, og at DR påbegynder eksekvering i efteråret DRs omkostninger ud over driftsudgifterne primært omkostninger til afskrivninger og finansielle omkostninger fordeles ikke på kanaler, da disse omkostninger ikke meningsfuldt kan knyttes til programindhold. Disse omkostninger indgår ikke i Side 8 af 9

218 ovennævnte scenarier, da de ikke vurderes at kunne reduceres i nævneværdigt omfang ifm. en lukning af P7 Mix. 5. Personalemæssige konsekvenser for DR ved en omlægning/bortfald af P7 Mix Scenarie 1 vurderes ikke at indebære personalemæssige ændringer i DR, idet der fortsat vil skulle produceres indhold til P7 svarende til det samme niveau som i dag. For så vidt angår distributionsopgaven har DR som nævnt udliciteret den løbende drift og vedligehold af DAB-sendenettet til Teracom A/S. DR har således i dag ikke ansat personale til at varetage de pågældende opgaver. Scenarie 2 indebærer, at produktionen af programindhold om den rytmiske musik mv. alt andet lige ophører. Det vil medføre ændringer i den måde DR bestiller internt eller eksternt producerede programmer og indkøber færdige programmer og programindhold til DRs kanaler og flader. De personalemæssige konsekvenser vil således afhænge af, hvordan DR vil tilgå opgaven med at servicere målgruppen på andre kanaler og flader. Eventuelle besparelser kan på denne baggrund ikke på det foreliggende grundlag relateres til en bestemt afdeling eller område i DR, og de personalemæssige konsekvenser kan derfor ikke for nuværende indkredses nærmere. Side 9 af 9

219 DR 5. januar 2018 Bilag 22 Skøn over reduktion i øvrige udgifter ved bortfald af aktiviteter i DR Kulturministeriet har anmodet DR om: En generel model for opgørelse af besparelser på direkte henførbare og teknisk fordelte udgifter (inkl. faste fællesomkostninger) ved bortfald af øvrige aktiviteter fordelt på tv- og radiokanaler, platforme og medieformål. Dette notat besvarer anmodningen. Den absolut væsentligste udgiftsdriver i DR er udgifter til bestilling, produktion og køb af nyt dansk programindhold. Som det er redegjort for i bilag 1, bestiller og køber DR Medier med strategisk afsæt i DRs virksomhedsstrategi og årlige publiceringsplaner årligt indhold og programmer enten hos de indholdsproducerende områder internt i DR eller i det eksterne marked. DRs udgifter til programindhold styres internt i DR gennem via de såkaldte kanalrammer. I 2016 udgjorde DRs samlede kanalrammer mio. kr., og finansierede mere end halvdelen af DRs samlede driftsudgifter, jf. tabel 1 og bilag 2. TABEL 1: DRS DRIFTSUDGIFTER (EKSKL. ANDEN VIRKSOMHED OG LAGER) I mio. kr. pct. Kanalrammeudgifter % Øvrige programudgifter % Støttefunktioner % Licensadministration 40 1 % Faste fællesomkostninger % Samlet Fremadrettede ændringer i DRs programindhold vil blive afspejlet i ændringer i DRs kanalrammeudgifter. En eventuel nedprioritering af programindhold til en specifik kanal vil således alt andet lige have en afledt effekt i form af en reduktion i kanalrammeudgifterne til kanalen. Side 1 af 3

220 DRs kanalrammeudgifter er forholdsvis variable og vil typisk kunne frigøres inden for et år (9 til 12 mdr.), da dette er den typiske planlægningstid på DRs programindhold. Reduktionen af kanalrammerne vil imidlertid medføre mindre programindhold, og at DR gradvist vil miste evnen til at løfte kerneopgaven. DRs øvrige driftsudgifter, som ikke direkte finansieres af kanalrammerne, er ikke på samme vis direkte variable med bestilling, produktion og køb af nyt dansk programindhold. Disse udgifter vedrører øvrige programudgifter (1.243 mio. kr.), udgifter til støttefunktioner (203 mio. kr.), licensadministration (40 mio. kr.) samt faste fællesomkostninger (161 mio. kr.), jf. tabel 1. DRs øvrige udgifter er sammenlignet med kanalrammeudgifterne i mindre grad variable. Visse af DRs øvrige udgifter vil dog alt andet ville kunne reduceres som følge af en reduktion i DRs kanalrammeudgifter. Dog gør følgende sig gældende: - Der er forskel på, i hvor høj grad den enkelte udgiftspost samlet kan reduceres som følge af en reduktion i DRs kanalrammeudgifter også på længere sigt. Nogle udgifter varierer i høj grad med produktionen af nyt indhold, fx udgifter til efteruddannelse af indholdsproducerende medarbejdere, mens andre udgifter varierer i mindre grad, fx DRs udgifter vedr. sendenet. Det bemærkes herudover, at DRs udgifter vedr. licensadministration slet ikke påvirkes af en ændring i kanalrammeudgifterne. - Der er stor forskel på, hvor hurtigt den enkelte udgiftspost kan reduceres. Visse udgifter kan ændres på kort sigt, mens andre er mere faste, jf. bilag 4 om den generelle variabilitet i DRs udgifter. Det er samtidig væsentligt at understrege, at de konkrete afledte effekter på DRs øvrige udgifter i høj grad vil afhænge af det specifikke scenarie for en reduktion i DRs kanalrammeudgifter. Derfor kan der ikke opstilles én generel metode til opgørelse af afledte effekter. I stedet er der opstillet et generisk, beregningsteknisk skøn over, hvilke afledte effekter en reduktion i DRs kanalrammeudgifter kan forventes at have på DRs øvrige udgifter, jf. tabel 2. Det skal understreges, at en eventuel anvendelse af de beregningstekniske skøn i tabel 2 vil være betinget af, at det konkret vurderes, hvorvidt skønnet er anvendeligt i det konkrete scenarie for, hvilke kanalrammeudgifter der forudsættes at bortfalde fra DR. Tabel 2 bygger på helt overordnede skøn over, i hvor høj grad de enkelte udgiftsposter, der indgår i beregningen, er variable i forhold til produktionen af nyt dansk programindhold. - Udgifter, der i høj grad drives af selve indholdsproduktionen, vurderes i højere grad at kunne falde bort i forbindelse med en reduktion af kanalrammeudgifterne. Side 2 af 3

221 - Udgifter, der i høj grad drives af at skulle være til rådighed (fx beredskab, støttefunktioner, teknik og distribution mv.), vurderes i mindre grad at kunne falde bort i forbindelse med en reduktion af kanalrammeudgifterne. Det antages, at der alt andet lige vil være større muligheder for at frigøre midler vedrørende disse udgifter, hvis kanalrammereduktionen er større. Dog vil DR have behov for en vis kritisk masse på disse områder, hvilket begrænser denne effekt. TABEL 2: SKØN FOR BORTFALD AF ØVRIGE UDGIFTER MV. VED REDUKTION AF KANALRAMMEUDGIFTER. Reduktion i kanalrammeudgifter (mio. kr.) Øvrige programudgifter Støttefunktioner og faste fællesomkostninger Samlet bortfald af øvrige udgifter Følgende bemærkes vedrørende tabel 2: - Tabel 2 bygget en række helt overordnede skøn, som medfører, at tabellen er behæftet med betydelig usikkerhed. De konkrete muligheder for afledte effekter på DRs øvrige udgifter vil i høj grad være afhængig af det specifikke scenarie for en reduktion i DRs kanalrammeudgifter. Derfor vil det være nødvendigt at overveje, hvorledes den generiske metodes skøn reelt er anvendelig i et konkret bortfaldsscenarie. Sådanne overvejelser har DR foretaget i forbindelse med de konkrete bortfaldsanalyser vedr. DR3, DR Ultra, P3 og P7 Mix (bilag 18-21), som DR har foretaget på anmodning fra Kulturministeriet. I denne forbindelse har DR peget på, hvilke tværgående udgifter, der kan forventes at kunne reduceres ifm. det konkrete bortfaldsscenarie. - En væsentlig del af DRs udgifter til støttefunktioner, faste fællesomkostninger og øvrige programudgifter udgøres af lønudgifter. For at realisere de mulige afledte effekter vil DR således bl.a. skulle skride til afskedigelser, reduktion i anvendelse af freelancere samt potentielt foretage organisatoriske ændringer mv. Dette vil ligeledes være gældende mht. reduktionen i DRs kanalrammeudgifter. Side 3 af 3

222 DR 5. januar 2018 Bilag 23 DRs anvendelse af det eksterne marked DRs programrelaterede omkostninger er ikke blot et udtryk for de midler, der anvendes internt i DR. En stor andel af de programrelaterede midler tilfalder aktører på det eksterne marked. DR køber således løbende en række programmer og ydelser på det eksterne mediemarked. Dette indkøb består både af færdige programmer produceret af uafhængige produktionsselskaber på vegne af DR samt støtte til dansk film (DFI). Herudover har DR omkostninger til rettigheder til kunstnere, omkostninger til leje af udstyr samt løn til freelancere og honoraransatte, der medvirker til DRs egne produktioner. Af DRs samlede programomkostninger på mio. kr. i 2016 er mio. kr. (svarende til ca. 46 pct.) anvendt på det eksterne mediemarked. Tabel 1 viser en fordeling af DRs eksterne udgifter i TABEL 1: DRS BRUG AF DET EKSTERNE MEDIEMARKED (2016) Mio. kr Udlægning af produktion 344 Udlægning af produktionsfaciliteter og udstyr mv. 130 Rettigheder 402 Fremmedfilm 162 Filmstøtte mv. 52 Freelancere og medvirkende 370 I alt Med undtagelse af øvrigt programindkøb, som primært går til indkøb af udenlandsk indhold går langt den overvejende del udgifterne til danske producenter, leverandører, kunstnere og medvirkende. Nedenfor er de forskellige poster for brug af det eksterne mediemarked beskrevet. Side 1 af 3

223 Udlægning af produktioner og produktionsfaciliteter I public service-kontrakten for er der fastlagt et minimumskrav for udlægning af produktion og produktionsfaciliteter på i gennemsnit 300 mio. kr. årligt. DRs generelle udlægningsniveau lå i 2016 væsentligt over det gennemsnitlige krav på 300 mio. kr. årligt i kontraktperioden, jf. tabel 2. TABEL 2: FORDELING AF PROGRAMMIDLER DER ER UDLAGT TIL MARKEDET Mio. Kr Produktioner 344,1 Produktionsfaciliteter 129,5 Udlægning i alt 473,6 Anm.: Det bemærkes, at udlæg af produktionsfaciliteter jf. Public service-kontrakten alene kan indgå i opfyldelsen af udlægningskravet med op til 60 mio. Kr. Det bemærkes, at DRs udlægning af produktioner og produktionsfaciliteter i 2015 var på 514 mio. kr., og at niveauet i 2017 forventes at blive på omkring 497 mio. kr. Der er således i disse år også tale om en anvendelse af markedet markant over det politisk fastsatte minimumsniveau. Rettigheder DR har indgået en række kollektive aftaler om anvendelse og betaling for rettigheder til musikere, komponister, forfattere og ophavsrettighedsejere i øvrigt. Disse kollektive aftaler håndteres af rettighedsorganisationer, der på vegne af ophavsrettighedsejerne sikrer videre udbetaling mv. Dette vedrører langt størstedelen af DRs omkostninger til rettigheder. Derudover indgår rettighedsaftaler om fx sportsudsendelser og udveksling af nyheder med internationale bureauer også i opgørelsen. Fremmedfilm DR køber programmer og andet indhold, som er produceret af andre broadcastere og fra filmselskaber, produktionsselskaber mv. Dette omfatter hovedsageligt indhold til tv, såsom dokumentarer, reportager, fiktion og børneudsendelser. I modsætning til udlægningen af produktion, så produceres dette indhold ikke efter bestilling fra DR. Indholdet er produceret på forhånd, og DR vælger herefter at indkøbe og sende det. Fremmedfilm er ofte produceret til større markeder end det danske, og kan derfor som oftest indkøbes til distribution i Danmark til en væsentligt lavere minutpris end nyproduceret dansk indhold, jf. bilag 9 og bilag 10. DR indkøbte i 2016 fremmedfilm og -serier mv. for ca. 136 mio. kr. og anvendte yderligere 26 mio. kr. på tekstning mv. af disse. Godt halvdelen af de indkøbte programmer er produceret i USA og den anden halvdel i Norden, Europa og resten af verden, jf. tabel 3. Side 2 af 3

224 TABEL 3: DIREKTE UDGIFTER TIL INDKØB AF INDHOLD OPDELT PÅ OPRINDELSE (MIO. KR.) Oprindelse Norden 11,4 Storbritannien 37,9 Øvrige lande i Europa 9,7 USA 69,9 Resten af verden 6,5 Fremmedfilm i alt 135,7 Tekstning, bearbejdning mv. 26,0 I alt (inkl. tekstning og bearbejdning mv.) 161,7 Filmstøtte DR skal jf. public service-kontrakten for , engagere sig i dansk film, der i denne forbindelse omfatter produktion af spillefilm og kort- og dokumentarfilm produceret af uafhængige producenter, samt støtte til talentudviklingsordningen New Danish Screen. Støtten skal i perioden gennemsnitligt udgøre 65 mio. kr. i 2015 priser. DR anvendte i mio. kr. Kravet er imidlertid et gennemsnitkrav, hvilket betyder, at DR har mulighed for at variere støtten fra år til år. Freelancere og medvirkende I tillæg til DRs fastansatte medarbejdere anvender DR andre dele af det eksterne produktionsmiljø, idet DR løbende anvender freelancere og honoraransatte indenfor en lang række fagområder, herunder skuespillere, musikere, forfattere, journalister, fotografer og øvrige produktionsmedarbejdere mv. DR anvendte i 2016 ca. 370 mio. kr. på løn, honorarer mv. til freelancere og honoraransatte medarbejdere. Side 3 af 3

225 DR 5. januar 2018 Bilag 24 Effektiviseringer i DR Dette notat redegør for, hvordan DR over en årrække har arbejdet målrettet på at optimere og effektivisere organisationen ud fra et mål om at kunne levere endnu mere public service for de samme midler. 1. Effektiviseringer giver brugerne mere for pengene DRs indtægter fra licensen i faste priser har over en årrække været stabile, hvilket fremgår af figur 1 nedenfor. FIGUR 1: DRS LICENSINDTÆGTER (2016-PL) DRs andel af årets licensprovenu Øvrige licensmidler DR har indenfor rammerne af de uændrede licensindtægter siden 2005 udvidet antallet af tv-kanaler og digitale tjenester, hvilket har skabt grundlag for en større variation og mere målrettet indhold. Dette fremgår af figur 2 nedenfor. Side 1 af 7

226 FIGUR 2: UDVIKLING I DRS KANALER OG PLATFORME DE SENESTE 20 ÅR. KILDE: DR For 20 år siden I dag Et mere differentieret kanaludbud er samtidig en forudsætning for, at DR har kunnet differentiere mellem og følge brugerne, der er stadig mere vant til at få tilbudt indhold, der appellerer direkte til dem. DR har endvidere over en længere årrække prioriteret stadig flere og flere midler til programproduktion og -indkøb (programrammen), hvilket fremgår af figur 3 herunder. FIGUR 3: DRS BUDGET TIL PROGRAMPRODUKTION OG -INDKØB (PROGRAMRAMMEN) (2016-PL) Siden 2010 har DR øget budgetterne til programproduktion og -indkøb med 30 pct. Det er sket på trods af, at den licens danskerne betaler har været stort set uændret i faste priser. DRs løft i ressourcerne til programmer har bl.a. betydet, at der sendes Side 2 af 7

227 markant flere programmer i et udvidet kanaludbud på en række af de områder, som er centrale for DRs brugere, herunder bl.a. børn og unge, nyheder og drama. I denne sammenhæng bemærkes det, at antallet af både sendetimer i alt og førstegangssendetimer er forøget betragteligt. Sendetimer er således steget fra ca i 2005 til ca i 2016, førstegangssendetimer er steget fra ca i 2005 til ca i DR har i de senere år særligt haft fokus på at udbygge og styrke det digitale indhold. DRs strategi for perioden Værd at dele. Stadig original. Mere digital. indeholder bl.a. ambitiøse mål for, hvordan DR skal omstille sig til en medieverden i hastig digital udvikling. Alt imens DR skal styrke den digitale tilstedeværelse, skal DR ligeledes være tilstede på traditionelle flow-kanaler. Tilstedeværelsen i begge verdener skaber et udgiftspres, som DR har måttet håndtere indenfor uændrede økonomiske rammer. På disse betingelser har DR været i stand til at finansiere den hidtidige digitale indsats, nye krav i medieaftaler mv. 2. DRs styring af lønomkostninger og målrettet reduktion i antallet af chefer DRs udgifter til løn udgjorde i 2016 ca. 1,7 mia. kr. Derfor er styringen af lønudgifterne en vigtig del af DRs virksomhedsstyring. DR har egne overenskomster for DRs forskellige medarbejdergrupper. Dette giver DR mulighed for direkte at forhandle med de faglige organisationer om, hvilke lønvilkår og øvrige vilkår medarbejderne skal have. Herved kan DR direkte være med til at påvirke f.eks. lønudviklingen blandt medarbejderne. Gennem overenskomstforhandlingerne har DR siden 2007 sikret sig en lav lønudvikling til medarbejderne. Senest har DR indgået overenskomstforlig i maj/juni 2017 med lave samlede økonomiske rammer på mellem 2,4 til 4,2 procentpoint mindre end sammenlignelige grupper på det private arbejdsmarked for hele perioden Udover de lave samlede økonomiske rammer indebærer de indgåede forlig, at der for ca. 60 pct. af DRs medarbejdere er lønstop i periodens første to år. De smalle overenskomstforlig og lønstop for et flertal af medarbejdere bidrager væsentligt til DRs plan Tydelig og Digital, som DR fremlagde i august Endvidere er antallet af chefer i DR siden 2009 blevet reduceret med ca. 25 pct. Antallet af chefer i DR (opgjort som svarende til lønramme 37 i staten (kontorchef) og derover) er aktuelt ca. 140, svarende til at ca. 5 pct. af de ansatte i DR er chefer. Det indebærer således, at hver chef i DR har ansvar for knap 20 medarbejdere. I tillæg til chefer er der i DR en række teamledere svarende i øvrigt til praksis i staten, hvor disse normalt ikke betragtes som egentlige chefer (statens lønramme 36). Side 3 af 7

228 3. Konkrete effektiviserings- og omprioriteringstiltag i DR DR har gennemført en lang række effektiviseringer og omprioriteringer, der dækker alle områder i DR både internt på løn og øvrig drift samt på eksterne udgiftsposter. Effektiviseringerne omfatter både indholdsproduktionen og de administrative områder samt DRs tværgående støttefunktioner. Dette er bl.a. sket ved at centralisere opgaver, udnytte stordriftsfordele, udlicitere opgaver, optimere administrative processer på tværs af hele organisationen, indkøbseffektiviseringer mv., ligesom effektiviseringerne i indholdsproduktionen bl.a. er muliggjort af digitalisering og automatisering af produktionsprocesser, der har bidraget til en markant øget produktivitet i DRs interne produktion. Nedenfor følger en række udvalgte eksempler på besluttede (og næsten fuldt ud gennemførte) tiltag, der har bidraget til at frigøre midler til nye initiativer. Hvor det er muligt at opgøre et konkret budgetmæssigt provenu, er dette fremhævet. Tværgående tiltag Reduktion af antal chefer med ca. 25 pct., jf. afsnit 2, hvilket frigjorde ca. 13 mio. kr. (2009). LEAN i DR. Implementering af LEAN- har eksempelvis bidraget til effektiviseringer ved at minimere spildtid og skabe klarere rammer og mål for chefer og medarbejdere. (2013). Bedre og billigere indkøb. Indkøbsprogram på tværs af 20 konkrete indkøbskategorier under det såkaldte generelle indkøb, herunder telefoni, medieforskning, håndværkere og lys-udstyr. Effektiviseringsprovenu på 22 mio. kr. fra bedre indkøbsaftaler og mere målrettet intern efterspørgselsstyring (2016). Optimeret arealanvendelse. Fx huslejebesparelser i TV-byen i Søborg ved opsigelse af lejemål (2016). Opsigelse af betalt spisepause med et provenu på 45 mio. kr. (2017). Senere omstødt af faglig voldgift i januar 2017 og derfor ikke gennemført. Overenskomster med smalle rammer. DR har generelt indgået overenskomstaftaler med afdæmpede lønstigninger, jf. ovenfor. I det senest indgåede forlig fra juni 2017 er der for ca. 60 pct. af DRs medarbejdere aftalt lønstop i periodens første to år. Derudover tæt central styring af midler til personlig løn aftalt ifm. overenskomstforhandlinger. Tiltag i indholdsproduktion Lukning og effektivisering af programmer mv. med et samlet provenu på 40 mio. kr. (2010). Lukning af DR Underholdningsorkesteret, hvilket frigjorde netto 20 mio. kr. (2015). Side 4 af 7

229 Listepriser og effektiviseringer på overordnede programformater i DRs interne programhandel og faste krav om besparelser på genbestilte formater. Provenu 20 mio. kr. (2016). Etablering af nye processer og greb for indkøb af eksternt producerede programmer med henblik på en generel styrkelse af DRs indkøbsprocesser på dette område (2016). Styrket indkøb af rettigheder gennem introduktion af en række forhandlingsgreb (2017). Koordinering og ensretning af procedurer for indkøb af eksterne freelancere med effektiviseringsprovenu på ca. 10 mio. kr. årligt (2017). Tiltag i støttefunktioner og administration Outsourcing af intern service og ejendomsdrift med effektiviseringsprovenu på 34 mio. kr. (2011). Centralisering af tværgående mediefunktioner (lys, lyd, studiedrift m.v.) med oprettelsen af DR Medieproduktion med henblik på realisering af stordriftsfordele og styrket kapacitetsudnyttelse. Provenu 30 mio. kr. (2012). Reduktion af DR Medieproduktions interne timepriser med 1,3 pct. ( ). Reduktion af teknologiområdets ramme med 20 pct. via øget produktivitet og opgavemålretning (2012). Centralisering af økonomiadministrative funktioner. Provenu på 7,5 mio. kr. (2013) Målretning af IT-teknikkontrakter med provenu på 11 mio. kr. (2014) Effektivisering af støttefunktioner i DR ØTM og DR RSK (2015) Effektivisering af processer og opgaveløsning i de administrative støttefunktioner, gennem bl.a. digitaliserings- og automatiseringstiltag, herunder indførsel af Robotics, der automatiserer processer, der i dag foretages manuelt (f.eks. flytning og/eller kobling af data mellem forskellige it-systemer), samt digitalisering af dele af licensopkrævningen (øget brug af eboks fremfor fysiske breve) (2017). 4. Initiativer og planer finansieret af effektiviseringer Gennem realiserede effektiviseringstiltag har DR over de seneste år formået at finansiere en række større tiltag til udvikling af virksomheden. Nedenfor følger et udsnit af de væsentligste initiativer, som er finansieret gennem effektiviseringer og opgavemålretninger: Side 5 af 7

230 Økonomiplan Økonomiplanen havde til hensigt at finansiere en række beslutninger i Medieforliget for , herunder afskaffelse af erhvervslicensen og en række nye krav i forliget. Derudover skulle økonomiplanen sikre finansiering af en række nye strategiske tiltag, bl.a. finansiering af digital omstilling. Økonomiplanen frigjorde i alt ca. 160 mio. kr. årligt i den nye forligsperiode. Værd at dele. Stadig original Mere digital. DR lancerede i 2015 en ny virksomhedsstrategi for perioden , med tiltag der krævede finansiering på gennemsnitligt 90 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Den nye strategi havde bl.a. til formål at styrke den digitale omstilling af DR. En del af strategien var finansieret af økonomiplanen DR i hele Danmark. DR besluttede i 2016 at øge DRs tilstedeværelse i hele Danmark bl.a. ved at flytte en række redaktioner til Aarhus og Aalborg og igangsætte nye indholdsmæssige satsninger. Projektet medførte varige merudgifter til bl.a. investeringer i nye produktionsfaciliteter mv. på ca. 45 mio. kr. årligt fuldt indfaset fra 2019, samt betydelige engangsudgifter. Strategirevision DR besluttede i 2016 at revidere DRs strategi for Værd at dele. Stadig original. Mere digital. Strategirevisionen indebar en styrkelse af en lang række af DRs digitale tilbud, herunder dr.dk. og DR TV. Udgifterne til strategirevision 2016 udgør ca. 50 mio. kr. årligt. 5. Et fortsat effektivt DR DR fremlagde i august 2017 planen Tydelig og Digital, der dels løste den finansieringsudfordring i DRs økonomi, de tabte voldgiftssager om den lønnede spisepause efterlod, dels frigjorde midler til fortsat digital omstilling og udvikling af nyt originalt dansk public service-indhold. Midlerne blev fundet via en række effektiviserings- og besparelsestiltag i hele DR: Effektiviseringer og besparelser i DRs administration og støttefunktioner, herunder nedlæggelse af stillinger, besparelser på it- og driftskontrakter og digitalisering af bl.a. dele af licensopkrævningen. Den lave lønudvikling, der er aftalt for DRs medarbejdere ved overenskomstforhandlinger i 2017, afspejles også i chefernes og direktionens lønudvikling de kommende år. X Factor lukkes, og den digitale omstilling af DR Ultra og DR3 styrkes, så kanalerne i endnu højere grad overgår til at bestille og publicere på digitale præmisser. Det indebærer en reduktion i antallet af nye sendetimer til flow-tv og en besparelse på indkøbet af produktioner, der primært er orienteret mod traditionel broadcast. Samlet set frigør planen ca. 100 mio. kr. i Side 6 af 7

231 DR vil også fremover arbejde målrettet for løbende at identificere nye måder at effektivisere og øge produktiviteten på. De kommende effektiviseringer skal imidlertid ses i lyset af den omfattende effektiviseringsindsats, som DR har gennemført i de foregående år. DR har således allerede høstet mange af de lavthængende frugter. Side 7 af 7

232 DR 5. januar 2018 Bilag 25 Notat vedr. DRs økonomiske selvstændighed Lovgivning DR er en selvstændig offentlig institution, hvilket følger af radio og fjernsynsloven 15. DRs status som selvstændig offentlig institution blev slået fast ved lov nr. 215 af 11. juni 1959 om radiospredning, og ordlyden har været uændret siden. Efter gennemførelse af loven herskede der tvivl om betydningen heraf, hvilket i 1969 førte til nedsættelse af et udvalg til undersøgelse af en række juridiske og administrative forhold vedrørende Danmarks Radio. Udvalget afgav i 1970 betænkning nr. 587, som slog fast, at Danmarks Radio ikke skulle betragtes som en statsinstitution, men som en selvstændig offentlig institution med en særlig bevillingsretlig status. Den sædvanlige budgetordning, herunder Finansudvalgets beføjelser, var således fraveget og erstattet af radiorådets ret til med kulturministerens tilslutning at disponere over licensindtægterne. De [udvalgets flertal] mener følgelig, at Danmarks Radio i hvert fald hvis forholdene i 1963 lægges til grund må antages at have en særlig bevillingsretlig status, idet den sædvanlige budgetordning, herunder finansudvalgets beføjelser, på dette område er fraveget og erstattet af radiorådets og ministerens kompetence; radiorådet kan derfor med kulturministerens tilslutning disponere over licensindtægterne, uden at godkendelse fra de sædvanlige bevillingsmyndigheder er påkrævet, og denne ordning kan ikke anses for at stride med grundlovens Til kontrol af, at Danmarks radio ikke foretager økonomiske dispositioner, som ville være uforsvarlige ud fra almindelige samfundsmæssige hensyn, blev det som garanti herfor ud over kulturministerens godkendelse af budgetterne fastslået, at finansudvalget med sin tilslutning til fastsættelse af licensen udstikker de økonomiske rammer inden for hvilke, Danmarks Radio kan råde: 1 Betænkning nr. 587/1970 s. 44 Side 1 af 8

233 Danmarks Radios monopolstilling og dens status som offentlig institution må selvsagt tilsige, at der ikke kan foretages økonomiske dispositioner, som ud fra almindelige samfundsmæssige hensyn er uforsvarlige, eller som er i afgjort uoverensstemmelse med landets økonomiske situation. De fornødne garantier herimod findes imidlertid foruden i kravet om kulturministeriets godkendelse af budgetterne at være tilvejebragt derved, at finansudvalget skal give sin tilslutning til licensernes fastsættelse, hvorved finansudvalget afstikker de økonomiske rammer, inden for hvilke, der kan rådes. Hertil kommer, at der, når henses til radiorådets sammensætning, må antages at være en nøje forbindelse mellem rådet og folketingets partier. 2. Udvalget udtalte endvidere: Hensynet til informations- og ytringsfriheden og den kunstneriske frihed tilsiger, at der gives en radiospredningsvirksomhed en fri og uafhængig stilling i forhold til statsmagten, når det gælder programlægningen og programudførelsen. Herom er der formentlig almindelig enighed. Vægtige grunde kan imidlertid anføres for at sikre institutionen en udstrakt selvstændighed og uafhængighed også i andre henseender, nemlig med hensyn til dispositioner på de økonomiske og administrative områder. For det første ville programfriheden kunne begrænses eller endda gøres illusorisk, hvis den ikke modsvares af en betydelig økonomisk og administrativ dispositionsfrihed for institutionens ledelse. Hvis institutionen skal have sine midler ved det offentliges mellemkomst, f.eks. ved at den bemyndiges til at opkræve licensafgifter hos seere og lyttere, følger det af sig selv, at den må respektere den økonomiske ramme, der lægges for virksomheden gennem regeringens eller den lovgivende forsamlings bestemmelse af afgifternes størrelse. Inden for denne ramme bør den imidlertid kunne disponere så frit som muligt, og der bør udvises varsomhed ved fastsættelsen af regler, der til skade for den programmæssige uafhængighed muliggør indgreb eller lægger bånd på dispositionsfriheden. 3 Ved lov nr. 451 af 25. juni 1987 blev styrelsen af Danmarks Radio ændret med henblik på bedre at kunne tilpasse Danmarks Radio til den nye konkurrencesituation som fulgte med oprettelsen af TV2. Radiorådet blev nedlagt, og DR skulle nu i stedet ledes af en bestyrelse bestående af 11 medlemmer 1 medlem udpeget af kulturministeren, 9 medlemmer udpeget af Folketinget og 1 medlem udpeget af DRs medarbejdere. 2 Betænkning nr. 587/1970 s Betænkning nr. 587/1970 s samt gengivet i bemærkningerne til lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio- og fjernsynsvirksomhed 6 Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution, der ledes af det i 8 nævnte radioråd, og hvis virksomhed finansieres gennem afgifter for benyttelse af radiofoni- og fjernsynsmodtagere, jfr. dog 15. Side 2 af 8

234 Der tilstræbtes en ordning med en bestyrelse af en begrænset størrelse, som i højere grad end med Radiorådet muliggjorde varetagelse af en egentlig ledelsesfunktion. Det ansås for hensigtsmæssigt, at der under hensyn til Danmarks Radios karakter af public service-institution blev etableret et repræsentativt ledelsesorgan, der kunne varetage kontrol med opfyldelsen af Danmarks Radios offentlige forpligtelser, og derfor blev de ni medlemmer udpeget af Folketinget. Bestyrelsesmedlemmer kunne ikke være medlem af Folketinget, og dermed overgik Folketingets indflydelse til alene at være en indirekte parlamentarisk indflydelse. Bestyrelsen fik med loven det overordnede ansvar for overholdelse af Danmarks Radios lovmæssige forpligtelser på både det programmæssige og økonomiske område. Loven fastslog også, at bestyrelsen skulle fastsætte de almindelige retningslinjer for Danmarks Radios virksomhed og ansætte generaldirektøren, som havde det daglige programansvar og skulle varetage den daglige administrative og økonomiske ledelse. Ordningen består fortsat. Det fremgår af lovbemærkningerne, at loven tilsigtede en styrkelse af Danmarks Radios selvstændighed ved henlæggelse af øget kompetence vedrørende budgetog personaleforhold til Danmarks Radios ledelse: Med hensyn til Danmarks Radios karakter af selvstændig offentlig institution tilsigter forslaget en styrkelse af institutionens selvstændighed ved henlæggelse af øget kompetence vedrørende budget- og personaleforhold til Danmarks Radios ledelse. Ud over at fastlægge en klar kompetence mellem bestyrelse og driftsledelsen, præciserede og udvidede loven Danmarks Radios selvstændighed i forhold til statsmagten, herunder også ved at afskære den administrative klageadgang til Kulturministeriet for Danmarks Radios afgørelser. Kulturministerens beføjelser blev indskrænket til at omfatte godkendelse af budgetramme og regnskab samt licensens størrelse (med Finansudvalgets tilslutning): Institutionens selvstændighed i forhold til statsmagten præciseredes, således at Kulturministeriets beføjelser i forhold til institutionen herefter omfatter godkendelse af budgetramme, regnskab samt med Finansudvalgets tilslutning licensafgifternes størrelse. Kulturministeriets beføjelser vil nærmere blive fastsat i en vedtægt for Danmarks Radio. Kompetencefordelingen for budgetrammen blev nærmere reguleret i vedtægten for Danmarks Radio (BEK nr. 148 af 6. marts ). Kulturministerens kompetence til at godkende budgetramme fremgik af 13. Af lovbemærkningerne fremgår: Side 3 af 8

235 Allerede den gældende ordning er baseret på det hovedsynspunkt, at en institution af Danmarks Radios karakter skal have en fri og uafhængig stilling i forhold til statsmagten, ikke blot med hensyn til programlægningen, men også med hensyn til dispositioner på det økonomiske og administrative område. Dette synspunkt er baggrunden for den bevillingsretlige særstilling, som Danmarks Radio har i dag, og som bl.a. kommer til udtryk derved, at Danmarks Radios budget ikke optages på finansloven. Den gældende ordning indebærer imidlertid, at kulturministeren tillægges en række kompetencer med hensyn til dels budgetforhold, dels personaleforhold. Endvidere er det antaget, at kulturministeren i kraft af beføjelsen til godkendelse af institutionens årlige budget kan gennemføre administrative begrænsninger af Danmarks Radios aktivitet. Omfanget af denne kompetence har dog været genstand for diskussion. Det er Kulturministeriets opfattelse, at den gældende ordning på en række områder har vist sig uhensigtsmæssig, og at den fornødne samordning med den offentlige sektors økonomiske forhold vil kunne tilgodeses ved en fastlæggelse af de økonomiske rammer for institutionens virksomhed. Forslaget tilsigter således at præcisere bestyrelsens dispositionsfrihed inden for de rammer, der fastsættes ved kulturministerens godkendelse af budgetramme og licensafgifternes størrelse. Med lovændringen blev det slået fast, at kulturministerens og dermed statsmagtens kompetence også administrativt skulle begrænses, sådan at DRs selvstændighed blev reel. DRs bestyrelse havde dispositionsfrihed inden for de godkendte budgetrammer. Budgetrammesystemet blev ophævet i 1996 ved lov nr af 27. december 1996, og det blev slået fast, at DR har fuld råderet over sin andel af licensmidlerne. Budgettet skulle fremover udarbejdes af bestyrelsen og alene sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering. Ændringen fulgte af den mediepolitiske aftale (Mediepolitikken ), hvoraf det fremgår, at dansk tv står over for store udfordringer pga. den teknologiske udvikling og den øgede internationale konkurrence. Danmarks Radio og TV 2 skulle sættes i stand til at tage denne udfordring op, hvorfor der blev indført øgede økonomiske frihedsgrader i form af afskaffelse af budgetrammesystemet. Aftalen har til formål at sikre de danske elektroniske medier så frie og brede rammer som muligt og gøre medierne i stand til at imødegå den øgede udenlandske konkurrence og de udfordringer, som den teknologiske udvikling stiller. Hovedpunkterne i aftalen er: - Danmarks Radio og TV 2 får øgede økonomiske frihedsgrader. Det nuværende budgetrammesystem ophæves, Danmarks Radio og TV 2 får fuld råderet over deres andele af licensindtægterne, og TV 2 kan frit disponere over reklameindtægterne. Side 4 af 8

236 Danmarks Radios bestyrelse skal herefter ikke længere foretage budgetlægning for det kommende år inden for rammer fastsat af kulturministeren og skal følgelig heller ikke fremkomme med forslag til sådanne rammer. 4 Systemet er uændret siden Public service forpligtelserne blev udbygget, og der blev i vedtægten for Danmarks Radio indført krav om aflæggelse af regnskab for opfyldelse af public servicevirksomheden (PS redegørelse). Vurderinger og udtalelser vedr. DR som selvstændig offentlig institution I forbindelse med en hasteforespørgsel til kulturminister Marianne Jelved vedrørende DRs beslutning om at nedlægge DR Underholdningsorkestret, udtalte ministeren på møde den 3. december 2014: Det er ledelsen i Danmarks Radio, som har ansvaret for at udmønte den økonomiske ramme, som de har fået via medieaftalen, og det er også Danmarks Radios ansvar at finde besparelser ved at prioritere midler og indsatsområder inden for den ramme. Jeg mener af princip ikke, at folketingspolitikere skal blande sig i måden, hvorpå Danmarks Radio løser sin opgave. Det er min opfattelse, at princippet om armslængde i forhold til Danmarks Radio skal fastholdes, og det betyder, at Danmarks Radios ledelse er ansat til henholdsvis beskikket som bestyrelse til at varetage den ledelsesopgave, som ligger her. 5 Dernæst er det vigtigt at gøre sig klart, at vi alle sammen bliver nødt til at kigge indad og se på os selv og det gælder os alle; det behøver vi ikke diskutere i dag og spørge os selv, hvad det egentlig er, der sker i de her dage. Hvor meget skal politikerne egentlig blande sig i Danmarks Radios virksomhed? På hvilket detaljeringsniveau skal de gøre det? Det bliver vi nødt til at have en afklaring af, for ellers bliver det her begyndelsen til en glidebane, som er uden ende. For det er sådan med en uafhængig særlig institution som Danmarks Radio, der er forpligtet i henhold til en radio-/tv-lovgivning og dermed af den definition af public service, der er der, at det er dem, der har ansvaret for at udmønte den opgave, som Danmarks Radio har som public service-institution, og det er for mig det, der er det afgørende. Det er virkelig meget afgørende, at vi som politikere kan blive enige om, hvor grænsen går for den indblanding, vi kan tillade os over for en selvstændig institution, der har ansvaret for at leve op til den lovgivning, som er vedtaget her i Folketinget. 6 4 Fra lovbemærkningerne til 14 om udarbejdelse af budget s. 3 6 Ibid. s. 4 Side 5 af 8

237 Debatten handlede om et forslag fra Dansk Folkeparti med opfordring til ministeren om at fortsætte forhandlinger for at sikre økonomi til, at orkestret bevares uden alternative besparelser på DRs budget og inden for medieforligets rammer. I den forbindelse blev det drøftet, om der var tale om et krav til public service kontrakten mellem DR og Kulturministeriet, eller om der blev lagt op til politisk indblanding i DRs ledelses beslutninger. Armslængdeprincippet og forståelsen heraf blev uddybet i et notat fra Kulturministeriet af 9. marts 2015 til Kulturudvalget som oplæg til drøftelse af armslængdeprincippet. I notatet gentages ovenstående om DRs selvstændighed, og det fremgår tydeligt, at DR skiller sig ud fra andre kulturinstitutioner derved, at DR er helt uden for det administrative hierarki, som kendetegner øvrige danske kulturinstitutioner under Kulturministeriet: I modsætning til sådanne institutioner under Kulturministeriet er DR en selvstændig offentlig institution, hvilket fremgår af radio- og fjernsynsloven. 7 DRs særlige stilling som selvstændig offentlig institution er også lagt til grund i publikationen Statens selskaber fra 2014, hvoraf fremgår: DR adskiller sig fra aktieselskaber, selvstændige offentlige virksomheder og selvstændige forvaltningsenheder ved, at virksomheden ikke er etableret som et selskab. DR er tildelt en særlig stilling og selvstændighed i forhold til staten ud fra et ønske om, at DR skal agere uafhængigt i forhold til programplanlægning, men også i forhold til administrative og økonomiske dispositioner. 8 Europarådets anbefaling af 1996 Europarådet har i 1996 afgivet en anbefaling om medlemsstaternes sikring af uafhængigheden for public service broadcastere, Council of Europe, Committee of Ministers, Recommendation No. R(96) 10 of the Committee of Ministers to member states on the guarantee of the independence of public service boradcasting. Anbefalingen blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 11. september I anbefalingens præambel understreges det, at mediernes uafhængighed er essentielle for funktionaliteten af et demokratisk samfund, og at det kræver stor respekt for mediernes uafhængighed, særligt fra statens side. Det er derfor anbefalingen til medlemsstaternes regeringer at sikre denne uafhængighed ved at: s s. 36 Metode Side 6 af 8

238 [ ] include in their domestic law or instruments governing public service broadcasting organisations provisions guaranteeing their independence in accordance with the guidelines set out in appendix to this recommendation. 9 Anbefalingen angiver i sine retningslinjer, at lovgivningen klart bør lovfæste public service broadcasteres redaktionelle og institutionelle uafhængighed på en række områder som programlægning, redigering og økonomiske dispositioner og fastslår, at der ikke kan udøves a priori kontrol med public service broadcasteres aktiviteter. Anbefalingens retningslinjer understreger de områder, hvor medlemsstaternes regeringer særligt skal sikre public service broadcasternes uafhængighed, og disse omfatter også rent økonomiske dispositioner: The legal framework governing public service broadcasting organisations should clearly stipulate their editorial independence and institutional autonomy, especially in areas such as: - the definition of programme schedules; - the conception and production of programmes; - the editing and presentation of news and current affairs programmes; - the organisation of the activities of the service; - recruitment, employment and staff management within the service; - the purchase, hire, sale and use of goods and services; - the management of financial resources; - the preparation and execution of the budget; - the negotiation, preparation and signature of legal acts relating to the operation of the service; - the representation of the service in legal proceedings as well as with respect to third parties. The provisions relating to the responsibility and supervision of public service broadcasting organisations and their statutory organs should be clearly defined in the governing legal framework. The programming activities of public service broadcasting organisations shall not be subject to any form of censorship. No a priori control of the activities of public service broadcasting organisations shall be exercised by external persons or bodies except in exceptional cases provided for by law. 10 I udkast til Europarådets anbefaling om mediepluralisme, som forventes vedtaget i december 2017, understreges vigtigheden af, at staten understøtter og sikrer særligt public service-mediers uafhængighed: s Ibid. s. 51, pkt. I. General Provisions Side 7 af 8

239 7: States should adopt appropriate specific measures to protect the editorial independence and operational autonomy of public service media by keeping the influence of the State at arm s length. The supervisory and management boards of public service media must be able to operate in a fully independent manner and the rules governing their composition and appointment procedures must contain adequate checks and balances to ensure that independence. 11 Vigtigheden af mediernes og særligt public service-mediers uafhængighed er også en grundlæggende forudsætning for UNESCO, der klart angiver at der ikke skal ske politisk indblanding i public service medier: Public Service Broadcasting (PSB)is broadcasting made, financed and controlled by the public, for the public. It is neither commercial nor state-owned, free from political interference and pressure from commercial forces. Through PSB, citizens are informed, educated and also entertained. When guaranteed with pluralism, programming diversity, editorial independence, appropriate funding, accountability and transparency, public service broadcasting can serve as a cornerstone of democracy s Side 8 af 8

240 DR 28. august 2017 Bilag 26 Konsekvenser for I/S DIGI-TV og DR såfremt alle DTTsendemuligheder udbydes til en kommerciel gatekeeper Kulturministeriet har i brev af d. 6. juli 2017 anmodet DR om følgende: Kulturministeriet skal hermed i forlængelse af drøftelsen på møde mellem ministeriet og DR den 26. juni 2017 samt med henblik på uddybning af DR s svar af 5. juli 2017 på høringen over udkast til bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder anmode DR om et notat om de forventede konsekvenser for I/S DigiTV og DR (økonomiske, personalemæssige, juridiske mv.) såfremt det måtte blive besluttet at udbyde alle DTT-sendemuligheder til en kommerciel gatekeeper. I notatet bedes ikke alene mulighederne for videresalg DigiTV s (og DR s) aktiver til andre distributører belyst, jf. bl.a. høringssvarets omtale s. 6-7 af økonomiske forhold, men også øvrige forventede konsekvenser for DigiTV hhv. DR (herunder regnskabsmæssige). Herudover anmoder Kulturministeriet om, at notatet indeholder: en beskrivelse af, i hvilket omfang public service-foretagender i Norge, Sverige, Finland og England og eventuelle andre relevante lande i Europa selv distribuerer deres tv-programmer via antennenet eller lader programmerne distribuere af kommercielle foretagender. DR besvarer med dette notat Kulturministeriets anmodning. Notatet er opbygget som følger: I afsnit 1 redegøres for det distributionsmæssige set-up i Danmark, dvs. opbygningen og ejerforholdene i det danske DTT-net, herunder I/S DIGI-TV s og DRs involvering heri. I afsnit 2 sammenlignes dernæst med forholdene i Norge, Sverige, Finland og England. Side 1 af 14

241 I afsnit 3 beskrives endelig de forventede og potentielle konsekvenser for I/S DIGI-TV og DR, hvis alle DTT-sendemuligheder udbydes til en kommerciel gatekeeper. Afsnit 3.1 omhandler de økonomiske konsekvenser, herunder mulighederne for videresalg af I/S DIGI-TV s og DRs aktiver og den mulige påvirkning af I/S DIGI-TV s og DRs regnskaber forbundet hermed. Afsnit 3.2. omhandler de personalemæssige konsekvenser. Afsnit 3.3. omhandler de mulige juridiske konsekvenser. I afsnit 3.4 ses nærmere på de mulige konsekvenser mht. sendestandard for DRs kanaler (dækning, kvalitet, robusthed mv.). 1. Opbygning og ejerforhold i det danske DTT-net Det nuværende danske DTT-net anvender frekvenser i UHF-båndet ( MHz) og består af i alt seks landsdækkende sendemuligheder eller MUX (samling af frekvenser), hvor der sendes såvel kommercielle kanaler som public service-kanaler. I/S DIGI-TV/DR råder i dag over MUX 1 og 2, mens den kommercielle gatekeeper Boxer TV råder over MUX 3-6. De tv-kanaler, der udsendes i de enkelte MUX, fremgår af figur 1. Figur 1. Oversigt over kanaler fordelt på de seks MUX Efter 1. april 2020 vil der som følge af afgivelsen af 700 MHz-båndet kun være plads til fem MUX. DR vurderer, at alle free-to-air public service-kanaler (dvs. de nuværende kanaler i MUX 1 og 2) kan være i én MUX ved overgang til DVB-T2, jf. DRs svar af 5. juli 2017 på høringen over udkast til bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Det indebærer, at den til rådighed værende kapacitet for en kommerciel gatekeeper vil være uændret sammenlignet med i dag. Overordnet set er følgende aktører involveret i distributionen af tv-indhold via DTT-nettet: Side 2 af 14

242 Gatekeepere/MUX-operatører, dvs. aktører, der er tildelt tilladelse til at sende på en given mængde frekvenser, og som indenfor gældende politisk regulering foretager kanaldisponeringen, dvs. fastlægger hvilke tv-kanaler, der skal udsendes på de pågældende frekvenser og med hvilken kapacitet (dækning/billedkvalitet). I det danske DTT-net varetages denne opgave i dag af I/S DIGI-TV/DR (MUX 1 og 2) og Boxer TV (MUX 3-6). Teknisk operatør, dvs. den aktør, der varetager den daglige drift og det løbende vedligehold af sendenettet. Opgaven kan varetages af MUX-operatøren selv eller efter nærmere aftale med MUX-operatøren være udliciteret til en ekstern part. I det danske DTT-net gør det sidste sig gældende. Opgaven varetages af Teracom A/S. Broadcastere, herunder kommercielle broadcastere, 1 der sælger deres tvkanaler til den kommercielle gatekeeper, og public service-broadcastere, hvis indhold udsendes free-to-air. Når tv-indholdet er produceret hos broadcasterne, skal det igennem en distributionskæde, der sikrer, at tv-signalet når fra broadcasteren til den enkelte seer. Opbygningen af denne distributionskæde fremgår af figur 2 nedenfor og er uddybet i den efterfølgende tabel 1, hvor ejerforholdene i kæden også er angivet. Figur 2. Distributionskæden i DTT-nettet (eksemplificeret ved MUX 1) Sendestation DR Byen Kombiner Head End MUX1 DR1 DR Ramasjang TV2 Regionerne Lokaltv/Tegnsprog Enkoder 1 Multiplekser Transmissionskredsløb Enkoder n 1 Herunder også kommercielle broadcastere med public service forpligtigelser såsom TV2. Side 3 af 14