BETALINGSUDDANNELSER FOR INTERNATIONALE STUDERENDE

Transkript

1 Oxford Research A/S, december 2012 BETALINGSUDDANNELSER FOR INTERNATIONALE STUDERENDE NORDISKE LANDES PRAKSIS MED BETALINGUDDANNELSER FOR INTERNATIONALE STUDERENDE Rapport udarbejdet for Nordisk Ministerråd Forfatter: m Sidst gemt: :45:00 Sidst udskrevet: :45:00 C:\Users\mar\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\HNJ8810W\Rapport_Oxford Research_ FINAL (3).docx Revision: 6 Antal sider: 56

2 Indhold Forord... 3 Executive summary... 4 Kapitel 1. Betalingsuddannelser i Norden Betalingsuddannelser i Finland Betalingsuddannelser i Norge Betalingsuddannelser i Island Betalingsuddannelser i Danmark Betalingsuddannelser i Sverige Kapitel 2. Effekten af betalingsuddannelser Effekten af betalingsuddannelser i Norden Antal betalende non-eu/eøs-studerende Økonomiske konsekvenser Hvilke typer af studerende falder fra ved indførelsen? Hvorfor falder antallet af studerende ved indførelsen? Hvorfor stiger antallet af studerende igen? Konsekvenser for det nordiske samarbejde Generelle grænsehindringer som følge af forskellige regler om studieafgifter Erfaringerne fra NMP Kapitel 3. Perspektiver Økonomisk kontekst Argumenter for/imod betalingsuddannelser Perspektiver for fremtiden Kapitel 4. Metode Dataindsamling Desk research Field research

3 Forord Gennem de seneste år er der sket en internationalisering af uddannelsesmarkedet, der har medført en generel stigende studentermobilitet. På globalt plan øges konkurrencen mellem verdens uddannelsesinstitutioner om at tiltrække de dygtigste studerende. Af OECD s årlige komparative uddannelsesstudie fremgår det, at 3,7 mio. studerende på globalt plan læser en videregående uddannelse uden for deres hjemland, og at halvdelen af disse opholder sig i Europa 1. De nordiske lande er blandt de lande i verden med den største andel af offentlig finansiering af videregående uddannelser og har længe adskilt sig fra de øvrige vestlige lande ved ikke at have studieafgifter for udenlandske studerende. I flere af de nordiske lande er der i de senere år sket et skifte i den uddannelsespolitiske dagsorden, og uddannelsessystemerne er i stigende grad blevet harmoniseret med de øvrige vestlige lande. I 2006 indførte Danmark som det første nordiske land studieafgifter for non-eu/eøsstuderende 2. I 2010 besluttede den finske Rigsdag at indføre studieafgifter på forsøgsbasis, og i 2011 fulgte Sverige efter med en model, der ligner den danske. I Oxford Researchs studie af betalingsuddannelser i Norden er de nordiske landes praksis med betalingsuddannelser for internationale studerende 3 det primære genstandsfelt. I studiet sættes fokus på tre dele af betalingsuddannelser i Norden. I den første del kortlægges de nordiske landes nuværende praksis med betalingsuddannelser på det videregående uddannelsesområde. Det være sig i forhold til status for indførelse, udvikling i antallet af internationale studerende samt praksis i forhold til stipendier. I anden del af studiet fokuseres der på konsekvenserne af indførelsen af betalingsuddannelser i Norden. Dette gøres ved at afdække udviklingen i antallet af internationale studerende, forklare disse udviklinger samt fremdrage de nordiske konsekvenser af udviklingen. Den tredje del af studiet fokuserer på mulige fremadrettede perspektiver for udviklingen af området. Her præsenteres argumenter for og imod indførelsen af betalingsuddannelser under hensyntagen til andre relevante perspektiver i den nordiske kontekst. I løbet af studiet har Oxford Research mødt og talt med en række inspirerende personer med relevans for området. Det være sig fx repræsentanter fra ministerier, styrelser, universiteter, højskoler mv. Vi takker jer alle for jeres tid og viden. Det er vores håb, at studiet kan medvirke til at udvikle området fremadrettet på et yderligere oplyst grundlag. God læsning. Oxford Research A/S, december OECD (2011): Education at a Glance, p EU/EØS lande dækker over EU s medlemslande samt Norge, Liechtenstein, Island og Schweiz. 3 Internationale studerende er i denne henseende udelukkende studerende fra lande uden for EU/EØS (Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein undtaget) 3

4 Executive summary This study concerns the different practices in Nordic countries regards to the implementation of tuition fees for international students 4. The study of tuition fees in Nordic countries is based on three complementary approaches. The first part of the study consists of a mapping of the current status of tuition fees across Nordic countries which is done by identifying students who pay tuition, the number of international students in each Nordic country, and the process of distributing scholarships. The second part of the study is focused on the impact of tuition fees in Nordic countries,, and in this section the patterns of enrollment of international students are outlined in countries where tuition fees have been implemented. Explanations for the patterns of development are provided, and potential consequences for the Nordic region are outlined. The final part of the study assesses potential future developments in a Nordic context. The mapping of tuition fees across Nordic countries shows that three of the five Nordic countries have implemented tuition fees in higher education, however it is important to state that tuition fees are limited to students from outside the EU/EEA countries 5. Moreover, there is variation in the application of tuition fees across these Nordic countries. Denmark introduced tuition fees in 2006 and is therefore the Nordic country with most experience in this area. Tuition fees have since been applied for all higher education in Denmark. This is also the case in Sweden; however as tuition fees were only introduced in 2011, experience in Sweden at present time is fairly limited. The third country that has introduced tuition is Finland. In Finland, a trial period for tuition has been initiated for the period 2010 through 2014, and consists of 24 programmes at 9 different institutions of higher education. Norway and Iceland currently have not introduced tuition fees and generally all international students can pursue a degree in these countries without being subject to tuition fees. The consequences of the implementing tuition fees across Nordic countries are very different. For countries that have implemented tuition fees on a large scale, Denmark and Sweden, there has been a severe drop in the number of international students from countries outside the EU/EEA. In Denmark, the drop was followed by a significant rise in the number of non EU/EEA students two to three years after tuition fees were introduced. This is due mainly to large-scale scholarships that have been ear-marked for these students as well as marketing initiatives. In Sweden, the study indicates that the number of enrolled non EU/EEA students at Swedish higher educational institutions has been reduced from approximately 8,000 in 2010 to approximately 2,000 in In both Denmark and Sweden, the decline in the number of international students was primarily driven by fewer students from Asia. To alter this pattern of development, Sweden has introduced several initiatives which includes, most significantly, increased funding for scholarships as well as broad marketing initiatives. 4 International students are in this context limited to non EU/EEA countries, except Norway, Liechtenstein, Iceland and Switzerland. 5 The EU/EEA countries consist of the EU member states as well as Norway, Liechtenstein, Iceland, and Switzerland. 4

5 In Finland, the consequences of the trial period are on too small of a scale to generate a clear understanding of the impact. The two universities with the most programmes collecting tuition fees will continue to apply tuition fees to more programmes until 2014, allowing them to gain experience within this area before making a permanent change. For Norway and Iceland, the number of international students has increased within the last 5-7 years. This increase has been significant for international students from countries outside the EU/EEA, suggesting that students from outside the EU/EEA pursue education in these countries due to the tuition fees in the other Nordic countries. The assessment of potential developments in the future of tuition fees across the Nordic countries shows that the differences in policies across the Nordic countries within this field are a deliberate choice. Policy choice and the discussion between pros and cons of tuition is a fundamental issue among the Nordic countries. This discussion of tuition fees is inherently linked to the debate over the future scope of the welfare state, the financial resources of the Nordic countries, as well as the role of international students in economic development. 5

6 Kapitel 1. Betalingsuddannelser i Norden Dette studie omhandler betalingsuddannelser i Norden. Mere specifikt har studiet studerende fra non-eu/eøs-lande som omdrejningspunkt, idet det er disse studerende, der skal betale for at studere i de nordiske lande, der har indført betalingsuddannelser 6. Kortlægningen af betalingsuddannelser i Norden viser indledende, at der er markante forskelle i praksis på området i Norden. Således er der et enkelt land (Danmark), der har indført betalingsuddannelser for op til seks år siden, mens andre lande først for nylig har indført betalingsuddannelser i fuld skala (Sverige) eller som en trial period (Finland). Derudover er der lande, der ikke har betalingsuddannelser (Norge), eller som kun har indført en mindre administrativ afgift årligt (Island). Tabel 1 viser en oversigt over status for betalingsuddannelser i Norden. Tabel 1: Oversigt over status for betalingsuddannelser i Norden Danmark Sverige Norge Finland Island Studieafgift indført 1. august juli 2011 Ikke indført (femårig trial period ) Ikke indført (anmeldelsesgebyr) Studieafgift EUR/år EUR/år Ingen studieafgift ved offentlige universiteter EUR/år. Universiteterne vælger selv, om de vil opkræve studieafgift, og beløbet varierer derfor. Ingen studieafgift ved offentlige universiteter, men et anmeldelsesgebyr på ca. 350 årligt Uddannelser omfattet Universitets-, og professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademier samt Andre højere læreranstalter Universiteter og högskolor Universiteter, videnskapelige høyskoler samt høyskoler Universiteter samt polytechnics Universiteter (háskóli) Hvordan denne praksis er udmøntet på et mere detaljeret niveau i de enkelte lande fremgår af dette kapitel, hvor status for betalingsuddannelser i de nordiske kortlægges. Dette sker via en generel præsentation af status for betalingsuddannelser i landet, en oversigt over udmøntningen af lovgivningen på området, en præsentation af bestanden af internationale studerende i landet samt en oversigt over stipendiesystemet i landet. Til at kortlægge status for betalingsuddannelser anvendes der i denne del af studiet data, der inkluderer alle registrerede studerende ved de nordiske videregående uddannelsesin- 6 Der er dog en række undtagelser, der gør sig gældende i henholdsvis Danmark, Sverige og Finland. Undtagelserne er for de studerende, der kommer til landene på en udvekslingsaftale, tredjelandsmedborgere som er bosat i landet med permanent opholdstilladelse og tredjelandsmedborgere som af andre årsager end uddannelse har tidsbegrænset opholdstilladelse i landet. 7 Kun for studerende fra lande uden for EU/EØS (Schweiz undtaget) det er gældende for alle de nordiske lande, der har indført studieafgifter 6

7 stitutioner; med fokus på udviklingen i antallet af internationale studerende. Det gøres med den begrundelse, at det er centralt bredt at afdække antallet af studerende, der på det pågældende tidspunkt er tilknyttet ved de videregående uddannelsesinstitutioner i Norden 8. I den efterfølgende effektanalyse (kapitel 2) er der udelukkende anvendt tal for tilgående studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner i Norden. Det er således med til at isolere effekten af en eventuel ændring i lovgivningen i de respektive nordiske lande. 8 Dertil har det også en væsentlig betydning for kortlægningen, at flere nordiske lande ikke systematisk har noteret det land, som internationale studerende kommer fra. Det besværliggør en præsentation af udviklingen af internationale studerende i de nordiske lande. Dette uddybes yderligere i kapitel 2. 7

8 1.1 Betalingsuddannelser i Finland Finland besluttede med reformen af universitetsloven pr. juni 2009 at indføre en trial period med betalingsuddannelser i landet fra Reformen gik derudover ud på at uddelegere mere autonomi til universiteterne 9. Før denne beslutning var praksis i landet, at ingen studerende skulle betale for at tage en videregående uddannelse ved et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution. På nuværende tidspunkt er der tale om en praksis i Finland, hvor det er op til universiteterne og polytechnics 10 at vurdere, hvorvidt de er interesseret i at deltage i trial perioden. Derfor findes der pt. både betalingsuddannelser i landet og uddannelser, hvor alle studerende kan tage en uddannelse uden betaling. Undervejs i trial perioden tages der en beslutning om, hvorvidt betalingsuddannelser i landet skal gøres permanent for non- EU/EØS-studerende. I Finland var der 399 uddannelsesprogrammer, der potentielt kunne deltage i trial perioden fra I alt er der 24 programmer, hvor der er etableret betalingsuddannelser for non-eu/eøs-studerende, fordelt på 9 universiteter i Finland og 10 polytechnichs 12. Det er en betingelse i lovgivningen, at de videregående uddannelsesinstitutioner, der er med i trial perioden, også udbyder en stipendieordning, hvis de tager betaling for deres uddannelse 13. Derudover er det et krav, at programmerne er på engelsk og på masterniveau 14. Studiet peger på, at de programmer, der er inkluderet i betalingsuddannelser i Finland, er de programmer, der også vurderes at have den bedste kvalitet, jf.: At the Aalto University it was decided that the best quality programmes should be used for tuition fees (Forsker i Finland) Det indikerer, at det i udgangspunktet er de programmer, som uddannelsesinstitutionerne har vurderet mest attraktive for internationale studerende, der er inkluderet i trial perioden. Trial perioden har været i gang i et begrænset tidsrum, hvorfor erfaringerne med betalingsuddannelser i Finland pt. er begrænset. Studiet peger dog på, at der på nuværende tidspunkt 15 både er positive og mindre positive erfaringer med projektet. På den positive side vurderer flere finske interessenter (fx embedsmænd og repræsentanter fra universiteterne), at det er godt, at betalingsuddannelser afprøves i landet, idet det nuværende økonomiske setup på området ikke er bæredygtigt. På den negative side er andre interessenter (fx repræsentanter for de studerende og universiteterne) bange for, at indførelsen af trial perioden er første skridt mod en generel indførelse af betalingsuddannelser i landet. Dertil hæfter andre interessenter sig ved, at trial perioden ikke fungerer optimalt. Ifølge disse interessenter er omfanget af programmer, der er inkluderet i forsøget, 9 http// 10 Polytechnics dækker over uddannelsesinstitutioner, der på finlandssvensk hedder Yrkeshögskola. 11 En betingelse for deltagelse var, at uddannelsen blev udbudt på engelsk 12 Interview med ph.d. L. Wiemer og Birgitta Vuorinen, Överinspektör i Undervisningsministeriet. 13 http// 14 Det gælder både for universiteter og polytechnics, jf _Tuition_fees_UAS_Master_Programmes.pdf 15 Efterår

9 for få til at vurdere, hvorvidt betalingsuddannelser generelt er en god ide i Finland. Derudover peger disse interessenter på, at der mangler incitamenter for universiteterne til at investere i området, idet de ikke ved, hvad der kommer til at ske på længere sigt. I efteråret 2012 undersøges trial perioden i Finland med henblik på at vurdere, hvorvidt og hvordan den skal fortsætte. Den officielle holdning fra sammenslutningen af universiteter er, at det anbefales, at trial perioden forsættes 16. I august 2012 meldte de to universiteter 17 med flest programmer i trial perioden ud, at de fortsætter og udvider forsøget med betalingsuddannelser i hele trial perioden. Det betyder således, at de viderefører forsøget indtil 2014 og i de sidste par år indfører betalingsuddannelser for flere af deres programmer 18. Udmøntning af lovgivningen Loven i trial perioden er udformet således, at det er universiteterne, der fastsætter prisen på uddannelsen. Det kan enten ske på universitetsniveau eller på fakultetsniveau. Universiteterne i Finland har lagt sig op ad de samme priser, som er gældende for Erasmus Mundus-programmerne i EU-regi. Begrundelsen for dette er, at det er det mest enkle, og at det også er et udtryk for markedsprisen, jf.: The three programs are a part of the Erasmus Mondus because this was easiest. They pay 8000 euro a year, which is fixed by the Erasmus Mondus program (Repræsentant, finsk universitet) Generelt ligger de fleste betalingsuddannelser i Finland på nuværende tidspunkt på et prisleje på ca pr. år. Fx har Aalto Universitet en fast pris på tværs af deres uddannelser til internationale non-eu/eøs-studerende på pr. år. Det er en pris, der er valgt ud fra deres erfaringer fra Erasmus Mundus, men derudover også for bevidst at sætte prisniveauet højt, så effekten af at indføre betalingsuddannelser ved universitetet reelt kunne afdækkes, jf.: The Erasmus Mundus consortia in which Aalto University is a partner also carry the same tuition of per academic year. It was a conscious decision to set one coherent fee for all programmes. The level of the tuition was also set high enough to view the possible effects of the tuition fees. (Officiel udtalelse fra Aalto Universitet) Antal studerende på universiteter og polytechnics Samlet set viser kortlægningen af det videregående uddannelsesområde i Finland, at der findes 16 universiteter og 25 polytechnichs. Universiteterne udbyder både uddannelser på ph.d.-, master- og bachelorniveau, mens polytechnics primært udbyder uddannelser på bachelorniveau. Det totale antal af studerende på det videregående uddannelsesområde Finland ligger i 2010 på studerende. Antallet af studerende på området har siden 2005 været meget stabilt. Således er der i perioden sket et marginalt fald i det totale antal af studerende i Finland på 588 studerende (svarende til 0,2 %). Fordelingen mellem de respektive uddannelsesinstitutioner var i 2010 således, at 55 % af de studerende er tilknyttet et universitet, mens de resterende 45 % er tilknyttet et polytechnics. For de in- 16 Interview med Kaija Holli, Formand Finsk Rektorkollegium 17 Henholdsvis Aalto og Jyväskylä

10 ternationale studerende er fordelingen i 2010 ca. 50/50 mellem de to typer af uddannelsesinstitutioner. Generelt viser udviklingen af internationale studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner i Finland, at der er sket en stigning i antallet af internationale studerende. Således er antallet af internationale studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner i Finland steget med 75 % i perioden Tabel 2 viser udviklingen inden for internationale studerende i Finland, fordelt på henholdsvis EU/EØS-studerende og non-eu/eøs-studerende. Tabel 2: Udvikling i antallet af internationale studerende i Finland Studerende 2005 (antal stud.) 2010 (antal stud.) Udvikling i % EU/EØS i alt - Universiteter - Polytechnichs Non-EU/EØS i alt - Universiteter - Polytechnics (2.559) (1.550) (2.390) (2.456) (3.148) (1.975) (4.667) (5.917) + 25 % (+ 23 %) (+ 27 %) % (+ 102 %) (+ 137 %) I alt % Kilde: Statistics Finland, Educational Statistics Tabel 2 viser, at udviklingen inden for området primært drevet af to forhold. For det første er der generelt sket en markant stigning i antallet af studerende fra lande uden for EU/EØS. Her er der sket en gennemsnitlig stigning på de videregående uddannelsesinstitutioner i Finland fra 2005 til 2010 på 118 %. Derudover viser tabel 2 også, at polytechnichs generelt har større tilgange i antallet af internationale studerende både studerende inden for EU/EØS og non-eu/eøs-studerende. Stipendiesystemet Det er en betingelse for de universiteter og polytechnics, der er inkluderet i trial perioden, at de også udbyder stipendier til de studerende. Det er således ikke et stipendiesystem, der er faciliteret af den finske stat, men af universiteterne selv. Studiet peger i den henseende på, at der er stor forskel på, hvordan universiteterne finansierer disse stipendier. Da enkelte universiteter har bundet deres programmer op på Erasmus Mundusprogrammer, sker finansieringen af stipendierne ved disse universiteter også gennem dette. Andre universiteter finansierer deres stipendier fra eksterne kilder, som fx virksomhedslegater eller via egne økonomiske ressourcer på fakultetsniveau, jf. Money [to scholarships] is mainly from companies. But faculties can also use their own money to pay scholarships (not the budget money from the Ministry of Education) (Repræsentant, finsk universitet) I Finland peger studiet dermed på uensartede finansieringskilder af stipendierne afhængig af, om universiteterne har bundet programmet op på et internationalt program samt deres muligheder for at opdrive andre finansieringskilder. Derudover viser studiet, at stipendierne typisk er bundet op på de studerendes akademiske resultater, jf.: 10

11 We don t have a nationwide grant system - the universities have their own. There are huge differences between the universities, how much they support the students. And this depends on their academic performance. (Repræsentant, finsk universitet) Eksempler på universiteternes praksis i tildeling af stipendier fremgår af nedenstående citater. Disse eksemplificerer, hvorledes stipendierne konkret omsættes på universiteterne, jf.: We have 50 students that are enrolled in one of the three programs where we collect tuition fees. 20 of these students receive scholarships from us. 6 of the scholarships are tuition fees and living expenses while the other 14 scholarships are only tuition fees. The scholarships are given from academic criteria while the scholarships that include living expenses also take the students economic situation into account (Repræsentant, finsk universitet) There are currently 34 students [that are subject to pay tuition fee]. Out of these students 8 receive the highest Aalto University scholarship. The scholarship covers the tuition fee for two years and includes a scholarship for living and studying costs of per year. 15 students receive a scholarship which covers the tuition fee and 8 students scholarships cover half of the tuition fee. One student pays the tuition fee in its entirety (Officiel udtalelse fra Aalto Universitet) Det finske system omkring betalingsuddannelser er udmøntet således, at universiteterne selv kan fastlægge, hvordan et eventuelt økonomisk overskud af dette anvendes. De er ikke forpligtet til at reinvestere andele af dette i fripladser eller stipendier. Idet praksis i Finland på dette område er i opstartsfasen, har det kun været muligt at fremskaffe begrænset viden omkring, hvordan universiteterne anvender et eventuelt overskud af betalingsuddannelser. Eksemplet viser, at enkle universiteter aktivt reinvesterer overskuddet fra uddannelsen i stipendier og udvikling af uddannelsen, jf.: We will use a tuition fee surplus for the new scholarships and program development. At this point, the degree programs can decide by themselves if they want to use a surplus for scholarships and/or program development. (Repræsentant, finsk universitet) Generelt peger studiet på, at reglerne i trial perioden i kombination med universiteternes udmøntning af stipendier er medvirkende til at sikre, at en markant andel af de internationale studerende fra non-eu/eøs-lande kan studere i Finland uden at betale tuition fees. Konkret viser eksemplet fra Aalto Universitet, at der reelt kun er én studerende fra et non-eu/eøs-land, der betaler hele uddannelsen. De resterende studerende modtager en form for stipendium, der er med til at dække deres uddannelse samt andre leveomkostninger. 11

12 1.2 Betalingsuddannelser i Norge I Norge skal studerende generelt ikke betale for at tage en videregående uddannelse. Det gælder både for norske studerende og internationale studerende både inden for og uden for EU/EØS. Med andre ord er reglerne i Norge udformet således, at alle har lige muligheder for at tage en videregående uddannelse i Norge, såfremt de lever op til de akademiske krav 19. Begrundelsen for det norske setup, hvor der er gratis videregående uddannelse til alle, ligger i en politisk konsensus på området. Således eksisterer der i Norge en bred politisk enighed om, at det videregående uddannelsesområde skaber værdi til landet, og fra politisk hold er der ikke på kort sigt noget ønske om at foretage justeringer inden for dette område. Det handler både om en bevidsthed om, at videregående uddannelse skal være en mulighed for alle, men også fordi Norges økonomiske situation muliggør dette 20. Interessenter inden for det videregående uddannelsesområde i Norge peger dog på, at det norske setup med gratis uddannelse til alle inden for de næste fem-ti år kan komme under pres. Begrundelsen for dette er udviklingen inden for det videregående uddannelsesområde i Norden. Her peger disse aktører på, at fordi den nordiske model på det videregående uddannelsesområde er forskelligartet fra andre nordiske lande, så kan dette fremadrettet få negative konsekvenser for Norge. Disse konsekvenser kan være en markant stigning i antallet af internationale studerende og heraf mindre muligheder for, at norske studerende kan få en plads på en videregående uddannelse, jf.: Hvis vi bliver ved med at få flere og flere internationale studerende, så kan det være, at der kommer til at ske noget. Det er ikke til at sige. Men det er klart, at hvis vi står i en situation, hvor de norske studerende ikke finder plads på de norske uddannelser på grund af internationale studerende, så vil incitamentet til at indføre betalingsuddannelser i Norge helt sikkert være skærpet. (Repræsentant for norsk universitet) Faktum er per 2012, at Norge fortsat har og er glade for, deres setup af det videregående uddannelsessystem, hvor det er de akademiske kompetencer, der afgør adgangen til uddannelserne og ikke de studerendes økonomiske formåen. Antal studerende på universiteter og høyskoler I Norge er det videregående uddannelsessystem struktureret således, at der findes universiteter, videnskabelige højskoler 21 samt højskoler 22. Samtidig er der i Norge et relativt veludviklet marked for private uddannelsesinstitutioner, der tilbyder private uddannelser til norske og internationale studerende. Disse institutioner har mulighed for at få statsstøtte til driften 23. Samlet set viser kortlægning af det videregående uddannelsesområde i Norge, at der er otte universiteter, ni videnskabelige højskoler (heraf tre private) samt 51 højskoler (heraf 24 private). Det totale antal af studerende på det videregående uddannelsesområde Norge ligger i 2012 på studerende. Fordelingen mellem de respektive uddannelsesinstitutioner er således, at universiteterne tegner sig for ca. 45 %, de videnskabelige højskoler har Lov om universiteter og høyskoler (universitets- og høyskoleloven), Interview med norsk repræsentant 21 Fx Norges handelshøyskole 22 Institutioner der udbyder min. BA-kompetencegivende uddannelser. 23 Lov om universiteter og høyskoler (universitets- og høyskoleloven),

13 % af de studerende, mens højskolerne tegner sig for de resterende 42 % af de studerende. Samlet set tegner de private videregående uddannelsesinstitutioner sig for 14 % af alle videregående studerende i Norge i 2012, hvoraf handelshøjskolen BI i Oslo tegner sig for den markant største andel (60 %) af alle private studerende i Norge. Alle studerende ved BI betaler en studieafgift, der ligger på ca pr. semester. Generelt viser udviklingen af studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner i Norge, at der er sket en stigning i antallet af studerende. Således er antallet af studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner i Norge i alt steget med 11 % i perioden Tabel 3 viser udviklingen inden for de internationale studerende i Norge i perioden Tabel 3: Udvikling i antallet af internationale studerende i Norge Studerende 2005 (antal stud.) (antal stud.) EU/EØS i alt - Universiteter - Videnskabelige højskoler - Højskoler Non EU/EØS i alt - Universiteter - Videnskabelige højskoler - Højskoler (3.089) (299) (1.216) (3.672) (170) (1.779) (4.930) (1.244) (2.536) (4.687) (924) (1.647) Udvikling i % + 89 % (+ 60 %) (+ 316 %) (+ 109 %) + 29 % (+ 28 %) (+ 444 %) (- 7 %) I alt % Kilde: Bemærk: EU-studerende er her opgjort som alle studerende fra Europa. Tabel 3 viser, at udviklingen er præget af en stigning i andelen af internationale studerende til de højere uddannelsesinstitutioner (universiteter og videnskabelige højskoler) i Norge fra 2005 til 2012 både EU/EØS-studerende og non-eu/eøs-studerende. Der er i 2012 således 56 % flere internationale studerende indskrevet ved en norsk videregående uddannelsesinstitution, end det var tilfældet i På universitetsniveau er stigningen primært drevet af studerende inden for EU/EØS (stigning på 60 % vs. 28 % uden for EU/EØS), hvilket også er gældende for højskolerne. De videnskabelige højskoler er i perioden udsat for en markant stigning i antallet af internationale studerende. Det gælder både for internationale studerende inden for og uden for EU/EØS. Derudover skal det bemærkes, at antallet af internationale studerende ved de private uddannelsesinstitutioner er steget markant. Her er det primært de videnskabelige højskoler, der står for denne stigning, og udviklingen gælder både studerende inden for samt uden for EU/EØS. Stipendiesystemet I Norge er der generelt ikke behov for stipendier til støtte for gennemførelsen af offentlig videregående uddannelse, idet uddannelsen er gratis. 24 Data rapporteres i Norge pr. semester, hvorfor forårssemesteret 2012 er inkluderet i opgørelsen. Kilde: Dbh 13

14 For studerende på private videregående uddannelsesinstitutioner er det institutionen selv, der definerer stipendier til internationale studerende og kriterierne for tildeling af disse. På BI i Oslo er reglerne fx udformet således, at 20 studerende hvert år modtager et stipendium, der indeholder fri skolegang. Halvdelen af disse studerende er norske, men den anden halvdel er internationale studerende (både Europa og resten af verden). Kriterierne for tildeling af stipendierne er akademisk funderet, således at det er de studerende med de bedste akademiske kompetencer, der modtager stipendierne. 14

15 1.3 Betalingsuddannelser i Island I Island skal studerende generelt ikke betale studieafgifter for at tage en videregående uddannelse. Ifølge lovgivningen for videregående uddannelse i Island er adgangen til de offentlige universiteter - bortset fra et mindre anmeldelsesgebyr - gratis for nationale såvel som internationale studerende 25. Alle studerende skal betale et mindre årligt anmeldelsesgebyr på ca for at gå på en videregående uddannelse. Anmeldelsesgebyret er et fast beløb på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner, men kan varierer over tid. Således steg anmeldelsesgebyret fra 270 i 2011 til 350 i 2012 på grund af stigende omkostninger pr. student. Indførelsen af anmeldelsesgebyret var primært initieret af de islandske universiteter. For universiteterne handlede det om at binde de studerende i tilstrækkelig grad til deres uddannelse. Rationalet er, at et højere anmeldelsesgebyr vil binde de studerende økonomisk og dermed kunne styrke deres engagement i deres uddannelse 27. Generelt er det vurderingen fra de islandske universiteter, at de har kunnet mærke konsekvenserne af, at andre nordiske lande som Danmark og Sverige har valgt at indføre studieafgifter. Det handler både om flere internationale studerende og en anden type af internationale studerende, jf.: Da Danmark og Sverige indførte studieafgifter, mærkede vi en signifikant stigning i antallet af internationale studerende. Samtidig har vi kunnet mærke et skifte i typen af internationale studerende, der ansøger om at læse på vores universitet. Der er kommet flere fra udviklingslandene, som ikke har råd til at studere i lande med studieafgifter. (Repræsentant fra islandsk universitet) Således har universiteterne i Island inden for de seneste par år indført en administrativ afgift, der er med til at mindske universiteternes administrative omkostninger ved at have internationale studerende. Samtidig er både antallet af internationale studerende i landet og typen af internationale studerende i Island ændret inden for de seneste par år. Antal studerende på universiteter (háskóli) I Island benævnes de videregående uddannelsesinstitutioner háskóli. Disse institutioner kaldes generelt universiteter, men dækker både over uddannelser på ph.d.- og masterniveau, men også uddannelser på bachelorniveau, der i de andre nordiske lande er selvstændigt organiseret ved fx højskoler eller Universities of Applied Sciences. Det videregående uddannelsessystem er i Island organiseret inden for den offentlige sektor, mens de private universiteter modtager offentlig støtte. Der er i alt syv universiteter, hvoraf fire er statsdrevne, og tre er private. De private universiteter opkræver studieafgifter, hvor størrelsen afhænger af, om det er EU/EØS-studerende eller non- EU/EØS-studerende. Disse studerende skal henholdsvis betale eller pr. år 28. Generelt viser udviklingen af studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner i Island, at der er sket en stigning i antallet af studerende. Således er antallet af studeren Se fx 27 Interview med islandsk repræsentant 28 De private universiteter kan i princippet selv bestemme størrelsen af studieafgiften. Praksis viser dog, at de ligger på dette niveau afhængig af om der er tale EU/EØS studerende eller ikke 15

16 de ved de videregående uddannelsesinstitutioner i Island generelt steget med 17 % i perioden I 2010 var der i alt studerende, hvoraf de var internationale studerende (6 %). For de internationale studerende er antallet af studerende generelt steget med 54 % i perioden , jf. tabel 4. Tabel 4: Udvikling i antallet af internationale studerende i Island Studerende 2005 (antal stud.) 2010 (antal stud.) Udvikling i % EU/EØS i alt % Non EU/EØS i alt % I alt % Kilde: Statistics Iceland. Som tabel 4 viser, er antallet af internationale studerende på Island generelt stigende fra Stigningen gælder internationale studerende fra lande inden for EU/EØS, der både i 2005 og 2010 nominelt er størst. Studerende fra lande uden for EU/EØS er dog den gruppe af studerende, der procentuelt er steget mest fra 2005 til 2010 (86 %). Udviklingen vidner således om, at der generelt er vækst i antallet af internationale studerende på Island og at væksten ligger markant over den generelle tilvækst i antallet af studerende på Island på 17 % i perioden Som udviklingen i antallet af internationale studerende peger på, så lader det ikke til, at anmeldelsesgebyret har haft en negativ indvirkning på antallet af internationale studerende. Dette er også vurderingen blandt de islandske universiteter, der peger på, at anmeldelsesgebyret har skåret det administrative arbejde ned for universiteterne, uden det har haft negativ betydning for antallet af internationale studerende, jf.: Det er godt at se, at vi stadig har mange internationale studerende selvom vi har sat anmeldelsesgebyret op. Det vidner om, at de internationale studerende ikke anser anmeldelsesgebyret som en hindring for at læse i Island. (Repræsentant fra islandsk universitet) Stipendiesystemet Stipendier bliver statsligt administreret i Island. Ministeriet for Uddannelse, Forskning og Kultur uddeler hvert år et antal stipendier til internationale studerende. I perioden fra 1. september 2012 til 30. april 2013 er der ca. 18 stipendier, som uddeles til internationale studerende. Det er både studerende inden for EU/EØS og uden for EU/EØS, der modtager disse stipendier. 16

17 1.4 Betalingsuddannelser i Danmark I 2005 vedtog det danske Folketing, at internationale studerende fra lande uden for EU/EØS 29 fra 1. august 2006 skal betale fuld studieafgift for at studere på en videregående uddannelse i Danmark 30. Dermed blev Danmark det første nordiske land med studieafgifter for non-eu/eøs-studerende. Argumenterne bag indførelsen af betalingsuddannelser i Danmark gik bl.a. på, at undgå at tredjelande sender uddannelsessøgende til danske universiteter med henblik på, at den danske stat helt eller delvis betaler uddannelsen 31. Herudover fokuserede loven også på at tiltrække de bedst kvalificerede studerende fra tredjelande til danske kandidatuddannelser via indførelsen af en friplads- og stipendieordning 32. I Danmark er det videregående uddannelsessystem etableret således, at der findes universiteter, andre højere læreranstalter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Universiteterne udbyder uddannelser på ph.d.-, kandidat- og bachelorniveau, mens professionshøjskolerne tilbyder uddannelser op til bachelorniveau 33. Andre højere læreranstalter i Danmark tilbyder uddannelser op til kandidatniveau, men er ikke etableret som et universitet. Det drejer sig fx om Arkitektskolen samt Musikkonservatoriet. I de senere år har globaliseringsdagsordenen trængt sig på og fået en øget betydning for den danske universitetspolitik. For at ruste universiteterne til at levere forskning, uddannelse og viden på et højt internationalt niveau har den danske universitets- og forskningssektor gennem de sidste ti år været et mål for omfattende politiske reformer: Universiteternes handle- og beslutningskraft er blevet øget gennem indførelsen af bestyrelser med et flertal af udefrakommende medlemmer og ansat ledelse 34, sektoren er blevet konsolideret på færre og stærkere institutioner 35, og der har været en markant vækst i de offentlige investeringer på området 36. Den danske universitetspolitik har gennem det seneste årti været under udvikling og er nu karakteriseret ved at stå på to ben. På den ene side har universiteterne en samfundsmæssig forpligtelse til at bidrage til, at flere unge får en uddannelse. På den anden side skal de danske universiteter være internationalt konkurrencedygtige bl.a. gennem tiltrækningen af dygtige og kvalificerede studerende. Det er i det lys, at indførelsen af studieafgifter for non-eu/eøs-studerende skal ses. Udmøntning af lovgivningen I den danske studieafgiftsmodel er ansvaret for administration og prissætning lagt decentralt ud til de enkelte universiteter. Universiteternes beføjelse til at prissætte deres ud- 29 Studerende fra Schweiz blev desuden undtaget reglen fra studieåret 2009/ For uddannelses under Kulturministeriets område skete dette først pr. 1. januar Lovforslag L114, bemærkning Dog undtaget de kunstneriske og kulturelle uddannelser under Kulturministeriet ind til 2011, der ikke var omfattet friplads- eller stipendieordningen. 33 Ækvivalent på engelsk med Universities of Applied Sciences 34 Universitetsreformen i I 2007 blev flere universiteter og sektorforskningsinstitutioner sammenlagt. 25 forskningsinstitutioner blev sammenlangt til 8 universiteter, der nu varetager langt størstedelen af de offentlige forskningsaktiviteter, samt 3 sektorforskningsinstitutioner 36 Vækstforum (2011): Internationale konkurrencedygtige universiteter 17

18 dannelser er underlagt det overordnede princip, at prisfastsættelsen af en uddannelse skal svare til omkostningerne for en uddannelse. Således skal universiteterne, ifølge universitetslovgivningen, udarbejde et beregningsgrundlag for fastsættelsen af betalingen for de enkelte uddannelser. I praksis betyder det, at prisen for en uddannelse som minimum svarer til det tilskud, universiteterne modtager fra den danske stat 37. Universiteterne kan vælge at fastsætte en studieafgift, der er højere end omkostningerne. I så fald kan universiteterne tjene ekstra penge og bruge det optjente overskud til at finansiere fripladser, stipendier mv. 38. Universiteterne i Danmark har valgt at administrere studieafgifterne forskelligt, og der er forskelle på, hvor centralt/decentralt beslutningskompetencen på universitetet ligger. Derudover bruges forskellige prisstrategier. Tabel 5 viser en oversigt over praksis for betalingsuddannelser på universitetsniveau i Danmark. Her varierer henholdsvis prisen for uddannelserne, hvor beslutningskompetencen til at prisfastsætte uddannelsen ligger, og om der opkræves et ansøgningsgebyr. Prisen varierer mellem en-to gange af taxametertaksten, hvilket fremgår af tabellen. Derudover betyder decentralt, at universiteterne har udlagt beslutningskompetencer mv. til deres respektive fakulteter, mens centralt betyder, at universiteterne tager beslutningen på rektorniveau, og fakulteterne udmønter denne beslutning. Tabel 5: Oversigt over status på danske universiteter 39 Variable AAU AU SDU KU DTU RUC CBS ITU Pris Min. 1 x taxameter Min. 1 x taxameter 1 x taxameter 1-2 x taxameter Min. 1 x taxameter Min 1 x taxameter Min 1 x taxameter 1 x taxameter Beslutningsniveau Decentralt Centralt Centralt Decentralt Centralt Centralt Centralt Centralt Ansøgningsgebyr Ja (105 ) Nej Nej Nej Nej Ja, (150 ) Ja, (150 ) Nej Kilde: Oxford Researchs dataindsamling 2012 På Københavns Universitet fastlægges priserne decentralt på fakultetsniveau, og her er det endvidere fakulteterne selv, som står for markedsføringen af deres uddannelser. Priserne på uddannelserne på Københavns Universitet varierer i spektret mellem minimum taxametertakst og dobbelt taxametertakst, og begrundelsen herfor ligeså, jf.: Det forskelligt, hvordan fakulteterne fastsætter deres pris og hvilke strategier og rationaler, der ligger bag. (Repræsentant, Københavns Universitet) På DTU er det blevet besluttet, at prisen fastlægges centralt, således at prisen er fast på taxameterniveau for alle uddannelserne, mens prisfastsættelsen på Aarhus Universitet besluttes hos universitetets bestyrelse efter indstilling fra de enkelte fakulteter. Anderledes er det på CBS, hvor prisen på uddannelserne for internationale studerende uden for EU/EØS ligger på et niveau, der er over taxametertaksten. Denne strategi er helt bevidst; jf.: Vi lægger prisen for uddannelserne hos os over taxameterprisen. Og det gør vi bevidst, fordi vi ikke er interesseret i at vores uddannelser prisfastsættes for billigt i en international kontekst (Repræsentant, Copenhagen Business School) 37 Også kendt som taxametertaksten til den pågældende uddannelse. 38 Det samme er gældende for professionshøjskolerne og anden højere læreruddannelse 39 AAU (Aalborg Universitet), AU (Århus Universitet), SDU (Syddansk Universitet), KU (Københavns Universitet), DTU (Danmarks Tekniske Universitet), RUC (Roskilde Universitetscenter), CBS (Copenhagen Business School), ITU (IT-universitet) 18

19 Eftersom fastsættelsen af prisen på de enkelte uddannelser er et udtryk for taxametertaksten, betyder det, at de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelsesretninger (typisk taxametertakst ) er de billigste, mens de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser generelt er dyrere (typisk taxametertakst ) 40. På andre videregående uddannelser i Danmark - det vil sige professionshøjskolerne, erhvervsakademierne samt andre højere læreranstalter - er uddannelserne generelt prissat således, at uddannelsesinstitutioner som minimum kræver taxametertaksten 41. Det er generelt op til uddannelsesinstitutionerne selv at beslutte prisniveauet for deres uddannelse. For visse uddannelser under andre højere læreranstalter kræves der gebyr ved optagelsesprøver, mens dette generelt ikke er tilfældet for professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademier. Antal studerende på universiteter mv. Samlet set viser kortlægning af det videregående uddannelsesområde i Danmark, at der er otte universiteter, 14 andre højere læreranstalter, 11 professionshøjskoler samt 11 erhvervsakademier. Antallet af studerende på det videregående uddannelsesområde i Danmark ligger i 2010 på studerende 42. Fordelingen mellem de respektive uddannelsesinstitutioner er således, at universiteterne tegner sig for ca. 66 %, andre højere læreranstalter for 1 % af de studerende, mens professionshøjskolerne og erhvervsakademierne tegner sig for de resterende 33 % af de studerende. Generelt viser udviklingen af studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark, at der er sket en stigning i antallet af studerende. Således er antallet af alle studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark steget med 11 % i perioden Tabel 6 viser udviklingen inden for de internationale studerende i Danmark i perioden Finansloven Jf. 4 i bekendtgørelse nr. 407 af 5. maj 2009 samt 42 Baseret på tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering via UNI-C s database

20 Tabel 6: Udvikling i antallet af internationale studerende i Danmark Studerende EU/EØS i alt - Universiteter - Anden højere læreranstalt - Professionshøjskoler 2005(antal stud.) (3.626) (367) (1.000) 2010(antal stud.) (8.454) (614) (2.603) Udvikling i % % % + 67 % % - Erhvervsakademier (374) (1.950) % Non EU/EØS i alt - Universiteter - Anden højere læreranstalt - Professionshøjskoler (2.189) (20) (439) (1.510) (33) (406) + 5 % - 31 % 65 % - 8 % - Erhvervsakademier (593) (913) 54 % I alt % I alt (inkl. ukendte) % OBS: Tabellen indeholder kun studerende på hele uddannelser i Danmark, dvs. uden kortere udveksling. Kilde: Styrelsen for universiteter og internationalisering i Danmark & Kulturministeriets uddannelsesstatistik. Tabel 6 peger overordnet på, at der generelt studerer flere og flere internationale studerende i Danmark. Fra 2005 til 2010 er antallet af internationale studerende i Danmark således steget med 103 %. Derudover peger tabellen på to tendenser. For det første viser tabellen, at antallet af internationale studerende fra EU/EØS-lande er steget markant fra (+ 154 %). Dette er på tværs af alle uddannelsestyper, men især båret af professionshøjskoler og erhvervsakademier, der er steget mest procentuelt, og universiteter, der er steget mest nominelt. For det andet er antallet af internationale studerende fra lande uden for EU/EØS relativt ensartet fra 2005 til Det er en udvikling, der primært er båret af et markant fald i antallet af denne type studerende på universiteter, der således er faldet med 31 % i perioden. Omvendt har erhvervsakademierne oplevet en markant fremgang fra denne type af studerende i perioden (stigning på 54 %) 43. Stipendiesystemet For de internationale studerende uden for EU/EØS findes der fra statsligt hold i Danmark friplads- og stipendiemidler på universiteternes, professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes områder 44 samt udviklingsstipendierne under DANIDA. Fra statsligt hold er stipendiesystemet udmøntet således, at universiteterne modtager en pulje statslige midler, som de selv omfordeler til stipendier 45. Det være sig stipendier der dækker fulde uddannelser, eller stipendier der dækker dele af de internationale stude- 43 Bemærk her, at betalingsuddannelser på disse typer af uddannelser først blev indført pr. 1. januar FL 19.2 og (tidl ) 45 Det samme gør sig gældende på området for professionshøjskoler og erhvervsakademier, hvor disse uddannelsesinstitutioner pr. 1/2/2010 har fået selvstændig beslutningskompetence over de uddelte stipendie- og fripladsmidler. 20