Kirken i Søllerød. Kunsten at tilgive. Nr. 2 Juni - september årg.

Transkript

1 Kirken i Søllerød Nr. 2 Juni - september årg. Kunsten at tilgive Lad os først slå fast, at tilgivelse er absolut livsnødvendig. Der er kort og godt ingen fremtid uden tilgivelse, for uden denne, så kom vi ikke fra det ene øjeblik til det andet, livet ville gå i stykker. For det vil uvægerligt være sådan, at hvor menneskers liv er viklede ind i hinandens, der kommer vi undertiden til at stå i situationer, hvor vi har brug for at kunne tilgive. Mange kan have en opfattelse af, at ordene skyld og synd er et par af de dystre kristne ord, som forsøger at hive mennesket ned. Man får måske associationer i retning af en mørk og livsfornægtende kristendom, hvor livet ikke må blive alt for muntert, for skylden hviler over os. Det er måske en af de mest indgroede fordomme, at kristendommen skulle være livs- og glædesfornægtende med sin tale om skyld og synd.

2 Artikel Rent faktisk er ordet skyld et ord, vi bruger meget ofte i hverdagen. Hvor tit har vi ikke i den forgangne uge brugt sætningerne undskyld mig eller det var ikke min skyld eller det var ikke med vilje. Fælles for alle udsagnene er, at vi erkender, at vi undertiden er travle, ufuldkomne, glemmer noget, stresser, eller gør noget egoistisk. Så når vi siger undskyld, så siger vi dermed: Det var mig, der gjorde noget forkert imod dig, kan vi alligevel fortsætte som før? Ordet undskyld glider relativt let over læberne, når der er tale om bagateller, som når vi kommer til at køre op i hælene på nogen med indkøbsvognen. Men hvis vi har gjort os skyldige i noget mere alvorligt, så føles det ikke tilstrækkeligt med et undskyld. Så bruger vi det langt mere højtidelige: Kan du tilgive mig? Ved meget grove overtrædelser erfarer vi, at det ikke er nok blot at sige undskyld, eller det var ikke med vilje. Ved for eksempel utroskab, overfald eller mord, kan man sjældent dække sig ind under, at det ikke var med vilje. Overvejelser i forhold til, om det er muligt at tilgive i visse situationer, indeholder mange aspekter. Særlige omstændigheder kan gøre sig gældende, anger og erkendelse af ugerningen synes at være en almindelig forudsætning. Nogen vil sige, at de overhovedet ikke kan tilgive, uden at personen angrer, mens andre føler, at det er nødvendigt at tilgive uanset hvad, for at kunne gøre sig fri af ugerningen, der er overgået dem. Jeg vælger at fokusere på, hvor tilgivelse sker - i et forsøg på at indkredse, hvad tilgivelsen gør mulig. Konfirmandbillede 2 Konfirmandbillede I fadervor beder vi til Gud: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Vi beder altså til Gud om, at vores skyld må forlades, eller tilgives. Inden for kristen sprogbrug hedder det syndernes forladelse. Vi beder altså om, at vores skyld og synd ikke må stå imellem mig og min Gud, og i andet led af bønnen at vores skyld og synd ikke må stå imellem mig og mit medmenneske. For det er sådan, at i enhver relation mel-

3 lem mennesker kommer vi undertiden til at gå over grænserne. Og tilgivelse er dette fuldstændigt vidunderlige, at jeg må se min fremtid foran mig som et åbent landskab. Som mulighed og ikke som fastlåst skæbne. I en kristen sammenhæng begynder alt hos Gud. Som barn forstod jeg ikke ordet miskundhed, og jeg er nok ikke den eneste, som har studset over dette ord, som for længst er gået ud af hverdagssproget. Jeg fornemmede, at det var et vigtigt ord, et ord, som viste, at Gud rummede noget særligt. Ordet betyder jo, at Gud mis-kender noget. Og det er jo netop ret fantastisk, at hvor vi i verden kender til at holde på vores ret, få løn som fortjent, så mødes vi af en Gud, som ikke stirrer sig blind på mine svigt og mangler, men ser mulighed, og at dette Konfirmandbillede guddommelige blik på mig åbner op for, at jeg selv kan have et lignende blik på mig selv og mit liv. Det, at jeg trods svigt bliver miskendt, så jeg har lov til at håbe det bedste og tro på nye muligheder. Ved at jeg som menneske er omsluttet 3 Konfirmandbillede af Guds miskundhed, så udspringer min mulighed for selv at formidle tilgivelse og forsoning. Det handler i virkeligheden om at ændre sit syn på medmennesket ved at se ved siden af hans eller hendes åbenlyse fejl. Vi skal insistere på at se med et andet syn. Jeg hørte fængselspræst Carl Lumholdt tale i sognegården for et par år siden. I de noter, jeg skrev, genlæste jeg noget, han havde sagt: Tænk, hvis vi alle, også vi uden for murene, ligesom fangen i fængslet hver især skulle huskes for det værste, vi har gjort. Det var ord, som gjorde indtryk på mig. For tænk, hvis det kun var vores svigt og de værste ting, som blev husket. Det ville de færreste nok bryde sig om, end ikke de pæneste mennesker. Derfor er det jo så godt at møde miskundhed. Så vi ikke får, som vi har fortjent, men at vi bliver klar over, at vi alle lever af tilgivelse, af kærlighedsgaver gennem hele vores liv. Det kan være svært at tilgive, og det går begge veje. Man kan være fanget Artikel

4 Konfirmandbillede Artikel i sin bitterhed, og hvis man skal bede andre om tilgivelse, så kan vi være bange for at blive afvist, når vi endelig rækker hænderne frem og beder om tilgivelse, så der skal mod til. Mod til at tro på, at nye begyndelser kan blive gode, også selvom det kommer til at tage tid. Undertiden bremses vi også af højtideligheden i ordene. Personligt synes jeg ikke, at man skal være bange for at sige undskyld til hinanden, eller det mere højtidelige kan du tilgive mig, måske kan det i virkeligheden ikke siges ofte nok. I vores liv med hinanden kommer vi jo til at træde ind over hinandens grænser. Vi er måske optaget af egne projekter og behov og ser derfor ikke vores nærmestes behov. Vi lytter kun til hinanden med et halvt øre, mens vi bladrer gennem dagens avis. Fælles er, at vi 4 går fejl af målet. Det er i virkeligheden det, synd betyder. At vi går fejl af det, vi egentlig gerne vil være som mennesker, nemlig nærværende, kærlige, rummelige og overbærende. Prøv bare at sætte et ikke eller et u foran ordene, og det bliver så tydeligt, at det aldrig kan være vores menneskelige mål. Men jeg vil også fremhæve, at tilgivelse også kan forekomme ordløst. Som når vi kan se det i den andens blik, i et kærtegn eller i en handling, som giver styrke til endnu engang at tage fat, hvor man slap. Tilgivelse og forsoning finder udtryk gennem mange former. Fælles for dem alle er, at det er den guddommelige livskraft, som gør det muligt at leve et helet liv trods livsødelæggelse. Et helet liv forstået sådan, at jeg trods afstand og brud kan leve i en ny sammenhæng med mit medmenneske. Så hjertets hårdhed og kulde kan smelte som isflager, når forårssolen varmer. Xenia Dalgaard Knutzen

5 Kor Der er plads til flere sangglade piger og drenge i Søllerød Kirkes Børnekor. Aldersgruppe: fra 2./3. klasse til 5. klasse. Vi øver hver tirsdag i Sognegården kl og synger både en- og flerstemmige sange. Koret medvirker til korstævner og familiegudstjenester og der kræves ingen forudsætninger, kun lyst til at synge. Henvendelse til korleder Lisbet Dünnwald på tlf eller mail: LDkirke@hotmail.com 5

6 Sogneeftermiddage Sogneeftermiddage Lystvandring i Guldalderen Tirsdag den 11. september kl. 14 vil Sigurd Gudiksen tage os med på en Lystvandring i Guldalderen, epoken i første halvdel af 1800 tallet, hvor digtning, malerkunst og musikliv, paradoksalt nok, blomstrede som aldrig før, trods Englandskrige og statsbankerot. Foredraget ledsages af lysbilleder. Sangeftermiddag Tirsdag den 9. oktober kl. 17 (NB: Bemærk tidspunktet) Vi vil denne eftermiddag tale om og synge nogle af efterårets dejlige salmer og sange under musikalsk ledelse og med sangvejledning af organist Klaus Lyngbye. Undervejs vil der være en pause, hvor vi får lidt at spise. Alle er velkomne, uanset om man er bas eller sopran eller noget midt imellem! 6 Familiehøstgudstjeneste Søndag den 16. september kl. 10 Kom til en festlig familiegudstjeneste, der denne dag vil stå i høstens tegn. Spirekoret og Børnekoret synger, og alle er velkomne til tage frugt eller andet med, som har med høst at gøre. Det vil ved gudstjenestens begyndelse blive båret ind i kirken af alle de børn, der har lyst. Efter gudstjenesten afholder vi i Sognegården den store årlige auktion, hvor agurker og æbler når vilde priser! Der er er kaffe, kager og sodavand til alle. De penge, som kommer ind ved auktionen, går til det kirkelige arbejde, som sognet laver for børn og unge. Thomas Reventlow Bruun Husk Grundlovsfesten i præstegårdshaven tirsdag den 5. juni kl. 14. Taler: Erik Norman Svendsen, tidligere biskop over Københavns stift.

7 Levende billeder Konfirmandundervisningens begyndelse: Den 6. og 7. juni kl. 16 til 18 kan næste års konfirmander tilmelde sig undervisningen. Tilmeldingen sker i Sognegården, Søllerødvej 13. Film og kristendom i Sognegården Torsdag den 20. september kl. 19 Vi fortsætter rækken af aftener, hvor vi ser en særligt udvalgt film af høj kvalitet. Inden forevisningen vil der blive givet en kort introduktion, og bagefter drøfter vi det, vi har set. Der er fri adgang til filmaftenerne. Vi mødes i mørket Thomas Reventlow Bruun Præsterne vil dele konfirmanderne på hold hhv. om tirsdagen for Skovlyskolens konfirmander og om torsdagen for Vangeboskolens konfirmander. Elever som bor i sognet, men går på andre skoler, vil blive sat på de morgenhold som passer bedst i deres skema og på et hold, hvor der er bedst plads. I august måned vil alle konfirmander modtage et brev, hvori der står hvilken præst, der skal undervise dem. Heri vil det også fremgå, hvornår vi inviterer til en introduktionsaften for konfirmanderne og deres forældre. Undervisningen begynder den 4. og 6. september fra kl På gensyn sognepræsterne Xenia Dalgaard Knutzen og Thomas Reventlow Bruun Levende billeder 7

8 Koncerter Koncerter Søndag d. 29. april kl. 15 Sognegården Hørsholm Fløjteensemble Dir. Nina Udsen Scarlatti, Mozart, Mendelssohn, Debussy, Ravel, Joachim Andersen Onsdag d. 9. maj kl. 17 Korkoncert Kirkens Spire-, Børne- og Juniorkor synger forårssange og andre glade sange. Dirigenter: Kirsten Thorup og Lisbet Dünnwald Søndag d. 20. maj kl. 16 Sognegården Prædebut cello Gunilla Odsbøl m.fl Søndag d. 5. august kl. 16 Rudersdal Sommerkoncerter Åbningskoncert i kirken Jens E. Christensen, orgel Klaudia Kidon, sang Buxtehude, Bach, Mozart, Per Nørgård, Pelle Gudmundsen- Holmgreen m.fl Entré Søndag d. 5. august kl Åbningskoncert i Sognegården Ensemble Nordlys Schumann, Tchaikovsky, Waggoner Entré 8 Menighedsrådsvalg Til efteråret skal der afholdes valg til menighedsrådet for perioden Menighedsrådet har både administrative og kirkelige opgaver: Ledelse af kirkens kirkefunktionærer, økonomistyring og muligheden for at forme det liv, der er i kirken med aktiviteter for børn, unge, familier og ældre. Som medlem af menighedsrådet kan man være med til at skabe fællesskaber gennem nye initiativer og sætte rammen for de store begivenheder i livet. For at stille op kræves: man skal være medlem af folkekirken, være over 18 år og have dansk indfødsret eller bopæl i Danmark et år forud for valgdagen. For at blive valgt skal ens navn stå på en kandidatliste. Den 18. september kl afholdes et orienteringsmøde inden valget. Her orienterer menighedsrådet om rådets opgaver, kompetencer og regler for opstilling til menighedsrådsvalget. I tilslutning til dette møde afholdes et opstillingsmøde. På dette møde diskuterer man, hvordan en eller flere kandidatlister kan sættes sammen. Vi skal i år besætte 11 pladser til menighedsrådet og et antal stedfortræderpladser. Hvis det viser sig, at der kun er indkommet én liste til valget den 2. oktober, bortfalder valget den 13. november. Hvis du vil vide mere eller er interesseret i at stille op som kandidat eller stedfortræder, er du velkommen til at kontakte valgudvalgets formand Verner Hylby på eller verner@hylby.dk

9 Riv ud og gem! Kirkehøjskole for Søllerød Sogn Efterår 2012 Litteratur - Kunst - Kristendom - Musik Foredrag med diskussion under ledelse af sognepræsterne Thomas Reventlow Bruun og Xenia Dalgaard Knutzen Kirkehøjskole Kirkehøjskole Lørdage fra 9.30 til september - 6. oktober - 3. november november 9

10 Preben Kok Lørdag den 15. september Kirkehøjskole Skæld ud på Gud Alting kan blive bedre, siger man med største selvfølgelighed. Men det er ikke rigtigt. Meget kan blive bedre - men det er ikke alting, der kan blive bedre. Når sætningen så ikke blot afvises, er det fordi den indeholder en tankegang, som er blevet moderne. Vi vil gerne lade som om, vi har magten over tingene og kan kontrollere dem. Preben Kok vil imidlertid pege på, at når vi fastholder, at vi er Guds børn, der har barneret i forhold til vores far i himlen, så sættes den naturlige grænse for, hvor meget, der kan forlanges af os. I gamle dage blev denne grænse f.eks. tydeliggjort med ordene: Og når min sjæl blev af sin grublen træt, den hviled sig ved Fader vor at bede. Når vi kan lægge det i Guds hånd, som vi ikke selv kan magte, har vi den bedste medicin mod stress og udbrændthed. Tankegangen er beskrevet med mange eksempler i Preben Koks bog: Skæld ud på Gud. Preben Kok er hospitalspræst i Vejle. Nils Ohrt Lørdag den 6. oktober Caravaggio Michelangelo Merisi - bedre kendt under sit tilnavn CARAVAGGIO - er en af kunsthistoriens store skikkelser. I sit korte liv ( ) indførte han en ny realisme og en dramatisk lyssætning i maleriet. Det fik afgørende betydning for barokkunsten, hvor Rembrandt og Velázquez tælles blandt de vigtigste efterfølgere. 10

11 At Caravaggio også levede et omtumlet liv med dueller, slagsmål, damer - og mord - har i vore dage ikke gjort hans popularitet mindre. Den revolutionære og utilpassede kunstner har givet stof til en myte, der gør van Goghs rangen stridig. Det er dog værd at bemærke sig, at Caravaggio også er en af de største religiøse kunstnere, verden har kendt. Foredraget præsenterer Caravaggios kunst med vægten på årene i Rom, men belyser også hans videre dramatiske skæbne på flugt rundt i Syditalien. Nils Ohrt er museumsinspektør ved kunstmuseet i Thorshavn. Jørgen Gammelgaard Lørdag den 3. november Grundtvig og Poulsen Grundtvigs indflydelse på vores forståelse af kristendommen, vores opfattelse af skolen, salmesangen, teologien og synet på samfundet er der skrevet biblioteker af bøger og holdt årevis af foredrag om. Foredraget her vil fokusere på Grundtvig som digter og skjald og på den mindre kendte men ledende inspiration, han var for en gruppe forfattere og poeter, som trådte frem i efterkrigstiden og de følgende årtier. Med hovedvægten på kritikeren og litteraten Bjørn Poulsen, som foredragsholderen har skrevet en bog om, vil der blive trukket en linje fra Martin. A. Hansen, Thorkild Bjørnvig, Ole Wivel, Tage Schou-Hansen over Ebbe Reich til Søren Ulrich Thomsen og Simon Grotrian. Foredraget vil også omfatte oplæsning af digte og prosa med henblik på at illustrere en overbevisning om, at Grundtvig rækker videre og bredere, end man ofte tror. Kirkehøjskole Jørgen Gammelgaard har været højskoleforstander på U-landshøjskolen i Holte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, rådgiver for FN s Narkotikafond og konsulent for EU, Danida og UNDP. 11

12 Svend Rastrup Andersen Lørdag den 24. november Kirkehøjskole Johann Sebastian Bach: H-mol Messe Bachs H-mol messe er et af de stærkeste kirkelige værker, der er skabt. En del af æren går selvfølgelig til Johann Sebastian Bach, som tog messeteksterne alvorligt og malede ordene ud i musikken: En stille, indtrængende bøn bliver til en snørklet fuga, der viser menneskenes bekymrede sind. Hyldestmusikken til Gud bliver skåret ud i elfenben og belagt med guld, og Bach får sågar tidens moderne, italienske operastil med. H-mol messen er musik uden filter, og den går direkte i følelserne - og i mit foredrag vil jeg vise, hvordan Bach bærer sig ad! Svend Rastrup Andersen er programmedarbejder / redaktør ved Danmarks Radios Musikafdeling. Kirkehøjskolen er oprettet af Søllerød Menighedsråd Det koster 450 kr. at deltage i kirkehøjskolen inkl. frokost. Tilmelding sker til kirkekontoret senest den 3. september på tlf Tilmelding er gældende, når kirkekontoret har modtaget betaling kontant eller Danske Bank reg kt.nr Menighedsrådets undervisningsudvalg består af: Elisabeth Riis, Kirsten Thyme, Anette Rechendorff, Asta Smith-Hansen, Anna Poulsen, Henrik Haar, Xenia Dalgaard Knutzen og Thomas Reventlow Bruun. 12

13 Historisk rollespilsdag med Svend, Knud og Valdemar og Rollespilsakademiet søndag den 3. juni kl i og omkring Søllerød Sognegård Danmark Riget er delt imellem tre mænd, der alle kalder sig konge af Danmark - Svend, Knud og Valdemar. I virkelighedens verden blev Knud myrdet af Svend under et møde på Kongsgården i Roskilde, og i den borgerkrig, der fulgte, kom Valdemar ud som sejrherre Men tænk, om det var gået anderledes? Hvad kunne der så være sket? Vil du være med til at opleve en bid blodig Danmarkshistorie med både krig, forræderi og heltemodige konger? Kunne du tænke dig at lave dit eget krigssværd og deltage i de mange slag? Svend, Knud og Valdemar består af en serie af kampe, som er kædet sammen af en historie fra historiebøgerne, som giver børnene en særdeles levende og anderledes forståelse og oplevelse af borgerkrigen i Danmark i slutningen af 1100-tallet. Du behøver ikke medbringe andet end madpakke og kamplyst. Rollespilsakademiet har alt udstyret med, både materialer til våbenfremstilling og en masse våben og kostumer, som du er velkommen til at låne. Du må gerne tage dine egne våben med - blot skal de godkendes af de rollespilsansvarlige før brug. Våbenworkshoppen og de mange krigsslag mellem Svend, Knud og Valdemar udspiller sig i og omkring Søllerød Sognegård, hvor alle børn og barnlige sjæle er særdeles velkomne. 13 Tid: Søndag den 3. juni kl Kl Våbenværksted - vi arbejder ude i godt vejr og inde i Munkegangen hvis det regner. Kl Madpakkepause Kl Det store slag mellem Svend, Knud og Valdemar i og omkring Sognegården. For børn og barnlige sjæle fra ca. 9 år. Antal: max 50 børn Pris: 20 kr. pr. deltager Vi serverer kaffe eller saft til de tørstige helte og deres hjælpere. Tilmelding til denne fantastiske rollespilsdag skal ske via Kulturgalaksens hjemmeside under tilbud for børn i fritiden Denne historiske rollespilsdag er lavet i samarbejde med Historisk Topografisk Selskab, Rudersdal Museer, Søllerød Sognegård, og Rollespilsakademiet. Nu glæder vi os til at se dig til alle tiders rollespilsdag med kæmpende konger, krigere og andet godtfolk fra Rollespilsakademiet. Historisk rollespil

14 Interview med konfirmander Forårsinterview med konfirmander Nu har konfirmanderne næsten gennemført den 9 måneder lange konfirmandundervisning. De har kæmpet sig gennem efterårsstorme og regn og slud, for at følge undervisningen én gang om ugen i to lektioner. Det er nok ikke for meget at sige, at det er en ret så lang forberedelsesperiode frem til den fest, som selve konfirmationen er i maj måned, for der er ikke mange fester i livet, som kræver så lang forberedelse. Ved kirken har vi i år haft 85 konfirmander fordelt på sognets to skoler Skovlyskolen og Vangeboskolen, og så er der naturligvis også altid et par konfirmander, som bor i sognet, men går på andre skoler. Nogle af dem vælger at følge undervisningen tæt på den skole, de går på, og så lade selve 14 konfirmationen foregå i Søllerød, mens andre vælger at følge undervisningen her i Søllerød og så blive konfirmeret sammen med deres klasse i den kirke, de nu er knyttet til. Vi præster har naturligvis hver vore hold, men store dele af undervisningen laver vi sammen. Vi ser og diskuterer film sammen på tværs af holdene, og vi har lavet fælles projekter, først med temaet Jesus og hans liv og dernæst over de syv dødssynder. Emner, hvor vi i høj grad bestræber os på at lave en levende og varieret undervisning, som inddrager alle elever bl.a. ud fra undervisningsmetoden, Cooporative learning. Endvidere er vores store gospel-workshop et fælles projekt, endda sammen med konfirmander og præster fra Holte Kirke.

15 Xenia har stillet sine konfirmander et par spørgsmål, som de har svaret på efter bedste evne: Hvorfor ville I gerne begynde til konfirmandundervisningen? Altså Xenia, det er fordi, vi gerne vil konfirmeres! svarer de lettere overbærende, og derfor spørger jeg så, hvorfor de vil konfirmeres? Og her svarer en pige fra Skovlyskolen, at det skyldes, hun gerne vil have et større indblik i den kristne tro. Hun er interesseret i historie, og derfor følger også interesse for kristen historie. En anden pige svarer, at hun gerne vil bekræfte sin dåb. Flere tilslutter sig dette, og de tilføjer, at der er mange gode traditioner knyttet til konfirmationen. Er der noget, som har overrasket jer undervejs? En konfirmand fremhæver, at det overraskede dem, da jeg afslørede, at jeg selv huskede min konfirmandundervisning som temmelig kedelig. De troede, at når man var præst, så havde alt, der har med kristendom at gøre, været fantastisk og inspirerende, lige fra jeg var barn. 15 Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har en ambition om, at undervisningen skal være levende og nærværende og i øjenhøjde med konfirmanderne. Kristendommen skal tale ind i deres liv. Sådan oplevede jeg nok ikke helt den undervisning, jeg selv modtog dengang. En anden ting, som overraskede dem, var, at vi så så gode film, bl.a. Døde poeters Klub og Sorte Kugler. Flere havde også været bange for, at undervisningen ville være støvet, og sådan havde de slet ikke oplevet det. Er jeres syn på kristendommen blevet ændret? En pige svarede, at hun ikke tror bogstaveligt på Adam og Eva, og at det derfor er vigtigt, at man skræller nogle af mytelagene af fortællingerne og når ind til kernen. Hvad vil historien sige ind i vores liv. Konfirmanderne siger samstemmigt, at de tror på Gud. Følelsen af, at der er mere mellem himmel og jord, har de. De føler, at det er en god tanke, at der er én, som passer på os. De har forstået vigtigheden af, at Jesus af kærlighed ofrede sig for menneskenes skyld. En anden pige tilføjer, at tilgivelsen også er rigtig vigtig. At tilgivelse giver mulighed for en ny fremtid og nye muligheder. Vi skal leve op til kravet om næstekærlighed, og når det ikke altid lykkes, så er det godt at vide, at man kan blive tilgivet. Flere af de unge fra Vangeboskolen svarede, at de er begyndt at tro mere på Gud. Hvad synes I om, at I har skullet gå i kirke 10 gange? Det har været sjovt at gå i kirke, det var godt at prøve. Og det har været rart at prøve at gå til nadver. Et par stykker, Interview med konfirmander

16 Interview med konfirmander både drenge og piger, svarede også, at gudstjenesterne kunne blive lidt langtrukne, når der var barnedåb. Kan I bedre forstå, hvorfor folk går i kirke? Ja, svarede flere. Vi forstår godt, at mennesker har brug for noget at tro på, måske brug for trøst og tanker over livets store spørgsmål. Hvad glæder I jer til på selve konfirmationsdagen? Vi glæder os til at fejre dagen med familie og venner. En pige tilføjer, at hun glæder sig til kjolen. Og drengene, som jo ikke glæder sig til kjolen, siger: Vi glæder os til tøjet og skoene og gaverne! På det ene hold betonede konfirmanderne også, at de oven i alt det andet glædede sig til Blå Mandag. Flere af konfirmanderne ser lidt ud som om, 16 det er forkert at svare gaverne, måske tror de, det ikke er i orden at sige, når det er mig som præst, der interviewer dem. Men dertil svarer jeg, at det er helt i orden at glæde sig til gaver. Gaver, store som små, er jo en måde at vise kærlighed på. De er ikke i sig selv kærlighed, men de peger hen mod det, som er det vigtige at fejre, nemlig forældres og familiens og venners kærlighed til den unge, som skal konfirmeres. Det er jo også det samme med festen. Den er forældres måde at sige til vores unge på, at vi elsker dem, at de betyder uendelig meget i vores liv. En af konfirmanderne svarede også: Jeg glæder mig til at være centrum for en dag. Det kan jeg da godt forstå, det har vi alle brug for at være en gang imellem. Så får jeg lyst til at spørge, om kirkedelen af dagen kan undværes?

17 Til det svarer konfirmanderne samstemmigt: Nej, kirken kan absolut ikke undværes. Kirken er en del af dagen, så der skal både være fest, gaver og kirke. Flere tilføjer, at det er akkurat som til jul, hvor gudstjenesten i kirken også hører med. Vi præster vil gerne ønske alle vore dejlige konfirmander alt godt! Og til jer forældre: Tak for lån af jeres kloge, belevne, skønne og nysgerrige børn. Det har været en stor fornøjelse at lære dem at kende. Xenia og Thomas Konfirmandbillede Interview med konfirmander 17

18 Kirken Sognepræster: Thomas Reventlow Bruun (Kirkebogsfører/begravelsesmyndighed) Præstegården, Søllerødvej 31, 2840 Holte Tlf mail: Kontor- og telefontid: Tir.-fre. kl Torsdag tillige samt efter aftale. Xenia Dalgaard Knutzen Søllerødgårdsvej 19 A, 2840 Holte Tlf mail: Kontor- og telefontid: Man.- tor. kl Torsdag tillige samt efter aftale. Signe Ahlburg Kamstrup Nørredamsvej 144, 3480 Fredensborg Tlf mail: Kontor- og telefontid: Tir.-fre. kl samt efter aftale. Organist: Klaus Lyngbye Tlf mail: Organist: Lisbet Dünnwald Tlf mail: KIRKEKONTOR Sognegården, Søllerødvej 13, 2840 Holte Tlf Fax Kontor- og telefontid: Man. - fre. 9-13, Torsdag tillige Kordegn: Anette Bie mail: anbi@km.dk Kirketjenere: Mogens T. Nielsen og Birte Thuen Tlf mail: soelleroed.kirketjener@gmail.com FØDSEL Er man ikke gift, skal faderskab anmeldes på kirkekontoret senest 14 dage efter fødselen. Blanketten Omsorgs- og ansvarserklæring findes på DÅB Henvendelse sker til kirkekontoret. NAVNGIVNING Henvendelse til kirkekontoret senest 6 måneder efter fødselen. KONFIRMATION Konfirmation afholdes i 2013 den 26. og 27. april. VIELSE Henvendelse sker til kirkekontoret. Angående prøvelsesattest henvender man sig på rådhuset i den kommune, hvor en af parterne bor. DØDSFALD Anmeldes senest 2 dage efter dødsfaldet til kirkekontoret i bopælssognet. BEGRAVELSE / BISÆTTELSE Henvendelse til den præst, der skal foretage begravelsen/bisættelsen. SOGNEBÅNDSLØSERE bedes melde adresseforandring til kirkekontoret. RUDERSDAL KOMMUNES KIRKEGÅRDSKONTOR Kirkegårdsinspektør Keld Øder Sognegården, Søllerødvej 13, 2840 Holte Tlf

19 GUDSTJENESTER JUNI Trinitatissøndag TRB Højmesse* - kirkekaffe s.e. trinitatis SAK Højmesse s.e. trinitatis XDK Højmesse s.e. trinitatis TRB Højmesse JULI s.e. trinitatis XDK Højmesse* - kirkekaffe s.e. trinitatis SAK Højmesse s.e. trinitatis XDK Højmesse s.e. trinitatis TRB Højmesse s.e. trinitatis TRB Højmesse AUGUST s.e. trinitatis TRB Højmesse* - kirkekaffe s.e. trinitatis TRB Højmesse s.e. trinitatis XDK Højmesse s.e. trinitatis SAK Højmesse SEPTEMBER s.e. trinitais MJ-BL** Højmesse* - kirkekaffe s.e. trinitatis XDK Højmesse s.e. trinitatis TRB Familiehøstgudstjeneste s.e. trinitatis XDK Højmesse s.e. trinitatis SAK Højmesse * Der er alkoholfri vin ved nadverbordet den første søndag i hver måned. ** Gæstepræst Marianne Jensen-Broby Lausten Gudstjenesteliste Ord til eftertanke Kristendommen betyder for mig et fællesskab, som kan skabe tryghed for mig og alle andre troende. Når jeg tænker på ordet, tænker jeg på håb og lys, og at nogen kan række mig hånden, når alt ser sort ud. Jeg forbinder det med kirken, hvor den er til for at udtrykke Guds tilgivelse til mennesket, og hvor du kan mærke, at han står dig bi. (Konfirmand i Søllerød) 19

20 SPIREKOR Spirekoret er Søllerød kirkes tilbud til børn fra kl. Selvom vi kalder det kor, laver vi en masse andre ting end direkte korsang. Vi klapper, hopper og danser og laver sange med fagter og bevægelser. Vi får juice og boller i pausen, hvor der ofte bliver læst historie, eller hvor vi taler om forskellige emner. Det vigtigste er, at børnene får en dejlig oplevelse af at synge i kirkekor, så de får lyst til at fortsætte i børnekoret. MENIGHEDSRÅDET har fastlagt afholdelse af offentlige menighedsrådsmøder kl i Sognegården den 24. maj, 20. juni og 6. september. Formand Georg Lund Agnetevej 3, 2840 Holte Tlf / georg.lund@privat.dk JUNIORKORET Juniorkoret består af piger fra klasse. Sammen med Børnekoret medvirker de til familiegudstjenester, koncerter, korstævner og slutter sæsonen af ved at synge til Grundlovsmødet. Ca. en gang om året holder vi en forlænget korprøve med overnatning, hvor der bliver sunget, grinet og lavet sjove sangquizzer. Koret synger 3-stemmigt, og for at være med, skal man inden da til en vejledende prøve hos Lisbet Dünnwald: LDkirke@ hotmail.com eller tlf.: Generelt: Alle 3 kor synger både rytmiske og klassiske sange, og vi lægger vægt på, at alle er en del af fællesskabet og har det sjovt.»kirken i Søllerød«udgivet af Søllerød Sogns Menighedsråd Dette nummer er redigeret af: Xenia Dalgaard Knutzen (ansvarshavende) Deadline for næste nr. 30. juli. Forsidebillede: Malet af konfirmand i Søllerød PoBe sats & repro