Udviklingen af kulturlandskabet i Thy igennem 300 år illustreret ved Sønderhå Sogn Peter Eigaard, Søren Præstholm og Morten Stenak

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen af kulturlandskabet i Thy igennem 300 år illustreret ved Sønderhå Sogn Peter Eigaard, Søren Præstholm og Morten Stenak"

Transkript

1 Udviklingen af kulturlandskabet i Thy igennem 300 år illustreret ved Sønderhå Sogn Peter Eigaard, Søren Præstholm og Morten Stenak I 1802 skrev den daværende sognepræst i Skjoldborg, Knud Aagaard, at,,skove mangler Thye ganske og aldeles og at,,i Mands Minde har ingen skov været; thi de ældste Folk have ikke seet Skov. Man kan altså med stor sandsynlighed konstatere, at Thy også var skovløst ca. 100 år forinden, altså o. 1700, hvor denne artikel tager sit afsæt. Omkring 1700 var Thys vestkyst et barskt, sandflugtsplaget og ganske tyndt befolket område, mens den frugtbare østlige Limfjordskyst bød på helt andre tiltrækkende forhold. Denne generelle forskel på de thylandske livsvilkår for både mennesker, dyr og planter beskrives nærmest poetisk af Viggo Hansen.,,Man kan sige, at Thy vender ryggen mod vest og ansigtet mod øst. Ude vestpå ligger det toppede, urolige land, hvor kun få mennesker færdes og som kun begejstrer dem, der hverken skal tjene deres brød i den magre jord eller hente deres gevinst fra havet. Hvor anderledes er det ikke mod øst. Her ligger landsby ved landsby, og her er velholdte garde og fine afgrøder, for jorden bliver, hvor den er. Denne forskel er stadig markant i dag, hvor landskabet i den østlige del domineres af landsbyer og stationsbyer omgivet af landbrug, mens gamle fiskerlejer omringet af sommerhuse spredt mellem klitplantager og klitheder, karakteriserer Thys vesterhavskyst. Denne store forskel på Øst- og Vestthy er i vidt omfang begrundet i jordenes forskellige dannelseshistorie. Ved isens hovedophold i sidste istid var Thy ligesom Nord- og Østjylland dækket af is. Da isen efterhånden trak sig tilbage, efterlod den et meget blandet morænemateriale af grus, ler og sand, som var blevet slæbt med under fremstødene fra nord og øst. Nogle steder i landet var blandingsforholdet bedre end andre, men isen var gavmild ved Thy. Befriet for isens vægt hævede de efterladte landmasser sig i takt med isens tilbagetrækning. Først omkring år 5000 f. kr. overhalede vandet fra afsmeltningen den fortsatte landhævning, og da dette såkaldte stenalderhav nåede højest, var Thy ikke landfast med Jylland. Store dele af Vestthy blev oversvømmet, og uanset hvor rundhåndet isen end havde været fik havet sorteret udgangsmaterialet godt og grundigt. Da havet igen måtte vige fra Vestthy, tog vinden over og formede de fascinerende klitlandskaber, hvor kun hårdføre skabninger siden søgte ud. Som de utallige gravhøje stadig viser, har mennesket altid fundet, at Østthy var et fantastisk sted at slå sig ned. Og det er der jo sådan set heller ikke noget at sige til. Omgivet af rige fiskevande og en naturlig frugtbar dyrkningsjord har vilkårene for sten- og bronzealderthyboen været ideelle, når man ser bort fra havgusen og de rå vestenvinde. Derfor ser man ganske tidligt i forhold til det meste af Danmark, at de thylandske skove må vige til fordel for mere lysåbne græsnings- og agerarealer. Dette er konstateret gennem pollenanalyser, men også en arkæologisk udgravning har vist, at man allerede i bronzealderen har brugt hedemosetørv som erstatning for træbrændsel. Det er f.eks. påvist ved Damsgård i Sønderhå Sogn, at man i mangel af træ har anvendt hedemosetørv i forbindelse med en ligbrænding. Det er altså ingen hemmelighed, at thyboerne ret tidligt har måtte finde alternativer til skovens ressourcer af bygningsog redskabstømmer, gærdselsmateriale, brændsel, husdyrfoder m.v. Det var således en meget alsidig ressourceudnyttelse der lå til grund for udformningen af det thylandske kulturlandskab. Det thylandske kulturlandskab omkring år 1700 I 1682 og 1683 fik selv de fjerneste egne af Jylland og øerne besøg af en landmålingskommission bestående af landmålere, konduktører, protokolister og skrivere, samt taksérbønder fra nabolaget. På rentekammerets foranledning skulle de opmåle, bonitere og skyldsætte alle agerjorder i den pågældende landsby. Enge og moser skulle have fastsat høproduktionens mængde og kvalitet, ligesom antallet af oldensvin, der kunne opfedes ved at æde skovens bog og agern, skulle opgøres. Denne matrikulering benævnes Christian V s matrikel eller matriklen med henvisning til hhv. den iværksættende enevældige konge og til det år, matriklen blev taget i brug. Trods intentioner om en mere omfattende opmåling og korttegning blev der af ressourcemæssige årsager kun foretaget opmåling af det dyrkede land. Alligevel indeholder denne matrikel righoldige oplysninger om datidens kulturlandskab og dets udnyttelse. Det er usikkert, om der overhovedet kunne opfedes nogle oldensvin i det skovfattige eller skovløse Thy. Derimod er der med lokale variationer blevet bjerget et stort antal hølæs i det dengang udrænede og betydeligt fugtigere Thy. Lad os dvæle et øjeblik ved det matrikulerede agerland. Beskatningsenheden var en tønde hartkorn (hårdt korn) svarende til en tønde rug eller byg. Gennem antallet af tønder land, der skulle til for at svare en tønde hartkorn kan man få et indtryk af jordenes ydeevne eller godhed. For Thy som helhed skulle der i gennemsnit 6,2 tdr. land til at svare en tønde hartkorn (htk.). Der var dog store regionale forskelle. Blandt sogne med højest skyldsætning pr. tønde land var Hunstrup med 3,8 tdr.-ld./tdr.htk., Skjoldborg 4.3, Kåstrup 4,5, Gettrup 4,5, Vestervig 4,5, Stagstrup 4,6, Snedsted 4,6, Visby 4,7 og Boddum med 4,7. For hovedparten af disse sogne gælder det, at de ligger på den lerede moræne i Østthy. Kun Hunstrup har i denne forbindelse en lidt afvigende beliggenhed og den høje skyldsætning kan have baggrund i adgangen til de vidtstrakte engområder ved Kløv Å og Storå, som via kvæget har givet en rigelig gødning til agerjorden. De lavest boniterede områder var derimod hovedsagligt at finde i Vestthy hvor sognene Tved 9,0, Vang 9,2, Ræhr 9,9, Torup 10,4, Vigsø 10,5, Hansted 10,8 er de lavest

2 skyldsatte sammen med sognene nordvest for Thisted, Nors 9,3, Thorsted 11,5, Skinnerup 13,8 og Øster Vandet med 13,6 tdr.ld./tdr. htk. Alle disse tal er på den ene side ganske illustrative, men fortæller ikke meget om den konkrete lokale landskabsudnyttelse. Thy (og Mors) adskilte sig for 300 år siden fra resten af Danmark ved sin særlige dyrkning af jorden, kaldet,,limfjordssystemet. Det specielle var, at man dyrkede jorden på tre intensitets-niveauer. Tættest på landsbyen lå den årligt dyrkede jord (alsædejorden), som fik gødning hvert 3. til 4. år og var meget ukrudtplaget og arbejdskrævende (I Vestthy var jorderne dog af så ringe kvalitet, at de ikke kun oppebære årlig omdrift, og man havde således ikke alsædejord). I et bælte uden om alsædejorden lå brødjorden. Brødjorden blev dyrket i 4-5 år og lå brak lige så længe. Længst væk fra landsbyen lå havrelandet, som p.g.a. den lange afstand ikke blev gødet og kun dyrket et par år, efterfulgt af måske 6 eller 10 års braklægning, se Testrup Indtil kornet var høstet stod kvæg og heste tøjret på brakjorderne således, at de kunne få glæde af de naturligt fremvoksende græsser og urter. Efter høsten blev alle dyr sluppet løs af tøjret, så de kunne afgræsse bymarkernes afhøstede stubbe og samtidigt gøde jorden. Spredt imellem markerne og langs vandløb og søer fandtes endvidere små som store områder, der var for fugtige til at dyrke, men som enten blev afgræssede eller bidrog med livsnødvendigt græs til vinterfoder - enghø. Ligeledes var landsbyernes periferi mange steder karakteriseret af vældige hede- og overdrevsstrækninger, hvor navnligt fårene gik. Hedearealerne tjente ikke blot som græsgang for fårene eller som foderresserve i vintermånederne, hvor lyng kunne hentes ind til staldene som et supplement til hø. På mange måder var der faktisk tale om en reel,,minedrift af hedearealerne. Foruden lyng- og mosetørv som brændsel fra heden, skrællede man det øverste lyngtørvelag af (træk), og brugte det som strøelse i stalden eller opblandede det med møget. Man fik herved en gødning rig på både næring og organisk materiale, som var essentiel for opretholdelse af frugtbarheden på både alsæde- og brødjorden, især i de områder af Thy, hvor jorden var af mere sandet beskaffenhed. På denne måde var der i Limfjordssystemet en vigtig og logisk,,gearing mellem udmarksarealerne og den dyrkede indmark tættest på landsbyen. Engens hø, hedens lyng og træk samt overdrevets græs var forudsætningen for indmarkens korndyrkning. Krumtappen i næringsoverførelsen fra udmark til indmark var husdyrene og en omhyggelig håndtering af den sparsomme gødning. I det hele taget var det thylandske landbrug dengang et husdyrbaseret landbrug, hvor dyrkningen af byg, rug og havre mest var til selvforsyning. Thy havde en omfattende studehandel med Tyskland og hertugdømmerne, mens man selv spiste fårekødet og forarbejdede ulden. Med et flot ord kan man betegne datidens thylandske kulturlandskab som et mosaiklandskab, hvor landskabets naturlige nicher blev alsidigt udnyttet, og hovedparten af næringsstofferne cirkulerede i et lukket system og blev genbrugt inden for lokalområdet, se kort over Jestrup Ejerlav, Udskifiningen i Thy I slutningen af 1700-tallet rullede de store landboreformer over landet. For landskabet havde navnlig udskiftningsforordningen fra 1781 stor betydning. Den medførte en fuldkommen omstrukturering af bymarkerne, mens selve landsbyens gårde og huse i flere tilfælde kunne blive liggende, hvor de hidtil havde ligget i mellem år. Men landsbyerne skulle udskiftes og det gamle dyrkningsfællesskab ophæves. Målet var, at bonden fik samlet sine spredte agerstrimler i så få enheder som muligt og samtidigt fik ret til selv at bestemme driften, i modsætning til før i tiden, hvor landsbyen i fællesskab aftalte den samlede drift af bymarkerne. Som nulevende kan det være svært at forestille sig, hvor gennemgribende udskiftningen ændrede landskabets struktur. Mange bønder var betænkelige, fordi udskiftningen kunne medføre, at deres gårde blev flyttet ud af landsbyen og placeret midt på den nytildelte jord. Det er muligt at denne betænkelighed eller tilbageholdenhed har været medvirkende til, at udskiftningerne i Thy generelt var dårlige. Man ville næsten for enhver pris undgå udflytning fra landsbyens trygge rammer, hvorfor mange udskiftninger blev gennemført med en uhensigtsmæssig spredning af den enkelte bondes jordlodder rundt i ejerlavet (eks. fra Sønderhå). Udskiftningen af Thy blev stort set tilendebragt i perioden For at foretage disse udskiftninger måtte der nødvendigvis opmåles og tegnes et kort over hver landsby. Disse såkaldte udskiftningskort er de første, der i stor målestok kan anvendes til at illustrere kulturlandskabet i Danmark på landsbyniveau o Det fantastiske ved disse kort er endvidere, at de tager udgangspunkt i situationen umiddelbart før udskiftningen, hvorfor de også kan bruges til at fortælle noget om det gamle landskab. Fascinerende er det desuden, at udskiftningens driftsstrukturer den dag i dag stadig kan erkendes i landskabet trods skelrydninger, marksammenlægninger og gårdnedlæggelser. Landboreformernes formål bestod også i en afvikling af det traditionelle godssystem. Hovedgårdene begyndte at sælge deres bøndergods, d.v.s. fæstegårde med tilhørende jord, så bonden kunne blive såkaldt selvejer og ikke kun langtidsforpagter som fæsteforholdet vel populært kan kaldes. Samtidig fik bønderne mulighed for, typisk mod en pengeafgift, at ophøre med at udføre hoveri (markarbejde, kørsel mv.) for godsejeren. Husmændene blev taberne. De fik ofte kun liden eller ingen erstatningsjord for den tabte græsningsret på de gamle fælles græsningsarealer, og måtte samtidigt, mod beskeden betaling, overtage bøndernes arbejde for herremanden. I Thy voksede

3 husmandsklassen endvidere, fordi mange gårdejere frasolgte mindre lodder (på de ringe jorde) for at kunne afdrage på lånene, der blev optaget i forbindelse med køb af ejendommen. I gennem det 19. årh. var husmændene en befolkningsgruppe i kraftig vækst, og de kom til at udgøre det nye landproletariat. I 1899 og i 1919 gennemførtes love, som skulle forbedre vilkårene for husmændene og støtte etableringen af nye husmandssteder. I Sønderhå Sogn medførte det som så mange andre steder at præstegårdens jorder blev udstykkede. Ligeledes opstod i 1930 erne en række husmandsbrug ved udstykning af jorder fra Koustrup Hovedgård og et par andre gårde i Jestrup by. Udskiftning, udflytning, nyopdyrkning og udparcellering var blandt årsagerne til, at de hartkornsfastsættelser, der fremgik af 1688-matriklen, ikke længere var brugbare for en retfærdig skatteudmåling. Den gamle 1688-matrikel fastslog i høj grad hartkornet ud fra, hvordan jorden rent faktisk blev benyttet. Dvs. at den jord, der lå langt fra landsbyen og derfor var meget ekstensivt anvendt, var lavt skyldsat. Det betød ikke nødvendigvis, at jorden var dårlig. Det skulle den nye matrikel altså rette op på med en mere naturvidenskabelig tilgang. Med en kongelig forordning fra 1802 blev en midlertidig revision af hartkornene og udarbejdelse af retningslinier for den nye matrikel dikteret. I 1805 lavede man en række prøveboniteringer af jorder i Roskilde Amt. Boniteringen bestod i en nærmere undersøgelse af jordbundens dyrkningspotentiale ud fra bl.a. muldlagets tykkelse og lerindhold. Ud fra det blev den bedste jord fastsat til takst 24 og dårligere jorde fik lavere takster således, at en td. ld. takst til 12 skulle svare halvt så megen skat som en td. ld. til takst 24 osv. Græsarealer blev dog stadig boniteret i forhold til deres græsningsværdi. Engens værdi i landbrugssystemet kan her aflæses, idet gode høenge kunne få op til takst 12. Derimod fik heder og overdrev oftest under takst 1 og gerne ned til 1/8. I blev Thisted Amt takseret, men matriklen trådte først i kraft i Amtet blev gennemsnitligt takseret til en værdi på 5,6. Igen må det dog fremhæves, at dette gennemsnitstal intet siger om de faktiske forhold i Thy. Selv inden for lokalområdet var der store forskelle, som det ses på kortet med 1844-matriklen for Sønderhå Sogn. Markerne tæt på bebyggelsen havde høje værdier, helt op til takst 20. Værdien falder gradvist væk fra gårdene, og de hvide områder på bonitetskortet fra 1844 viser heden, der er meget lavt takseret. Således kan man sige, at der var indbygget statsstøtte til de bønder, der forsøgte sig med opdyrkningen af heden, idet de nærmest ikke betalte skat. Denne situation var naturligvis uholdbar i længden, og i 1903 afløstes hartkornsbeskatningen af en økonomisk ejendomsvurdering. Mod et nyt landskab Udskiftningens ejendomsstrukturelle ændringer har været en stor mundfuld for Thybo-bønderne, for der skulle gå ca. 50 år, inden man for alvor begyndte at ændre ved de gamle driftsprincipper. Driftsomlægningerne på hovedgårdene foregik i et noget andet tempo, hvor flere allerede i tallets første halvdel begyndte at eksperimentere med nye afgrøder som vikker, kartofler, og kløver. Heriblandt hr. Lillelund på det nuværende Koustrup i Sønderhå Sogn. Efter udskiftningen udgik den meget ukrudtsplagede og arbejdskrævende alsædedrift på de fleste landbrug, og jordene overgik til brødjordsdrift. Man beholdt i vid udstrækning den traditionelle vekslen mellem byg, rug og sidst havre efterfulgt af græsbrak. Det er lidt uvist, om man begyndte at så græsfrø eller kløver som udlæg i sidste havreafgrøde. I en statistisk opgørelse fra 1861 ses dette traditionelle sædskifte stadig. Til thyboernes forsvar skal det siges, at den traditionelle brødjordsdrift på mange måder mindede om det, der kaldes kobbelbrug, og det var kobbelbrugets dyrkningsprincipper, der blev anbefalet af de fleste daværende landbrugskyndige. Men driften i Thy var ingenlunde optimal. Én af årsagerne til denne træghed i ændringen af driften kan begrundes med det store hegningsarbejde, der skulle til for at holde naboernes husdyr ude fra de nytilegnede marker. Ønskede en driftig thybobonde at forsøge sig med nye afgrøder, f.eks. kartofler eller roer, som skulle tages op om efteråret, var han (hvis han ikke havde hegn om markerne) afhængig af, at naboerne ikke bare slap deres husdyr løs, som de plejede efter sommerens kornhøst. Desuden var Thy jo en skovløs egn uden mulighed for gærdselshugst, så nye skel og hegn skulle enten plantes, opkastes (jorddiger), eller graves (grøfter). Men grøfterne var naturligvis vigtigere til afledning af jordens så skadelige vand end som hegning. De første tegldræn blev lokaltproduceret i Danmark i 1850 erne, så indtil da var grøfter eneste mulighed for at aflede fugten. Valg af levende hegn som hegningsmiddel spillede igennem hele det 1800-tallet en perifer rolle i Sønderhå. Hvad betød alle disse ændrede forhold for landskabets overordnede udvikling i forrige århundrede? I Sønderhå blev hedens udstrækning fra halveret fra 40% til 20%. Dette skyldes både bønders og husmænds opdyrkning. Men hedetørven har stadig været en vigtig brændselskilde, og brændsel var der behov for, eftersom mosehullerne rundt om i Sønderhå i perioden blev afgravede betydeligt, så der flere steder blev dannet vandhuller og småsøer. Ligeledes har anvendelse af

4 lyngtørv som strøelse og gødningsopblanding nok stadig været vigtige i landbrugssystemet, der først senere nød godt af importerede næringstoffer i form af foderkorn og kunstgødning. I perioden udviste engene også en svag tilbagegang fra 18% til 13%, som må begrundes i engens fortsatte funktion som vinterfoderleverandør. Tegldræningsindsatsen blev først og fremmest lagt på de mere dyrkningssikre højbundsjorder. I 1883 kunne man stadig se tegningen af et varieret kulturlandskab, hvor landbrugsbedriften ikke i nævneværdig grad er løsrevet fra sit naturgrundlag. Den traditionelle balance mellem husdyrhold og foderarealer var stadig nøglen til et veldrevet landbrug. I tabel 2 ses, hvordan beregninger for Sønderhå Sogn i 1861 viser, at man lokalt har produceret rigeligt til at dække foderbehovet for husdyrholdet. Udvikling mod et monotont landbrugslandskab Året inden, i 1882, fik Thy endelig sin jernbane. Dette skete samtidig med, at det danske landbrug sadlede om fra vegetabilsk til hovedsagelig animalsk produktion, og mejerier skød op hele vejen langs Struer-Thistedbanen. De større fodermængder, der behøvedes til den voksende animalske produktion, blev i første omgang tilført gennem roedyrkning samtidig med, at foderafgrøderne bælgsæd og kløvergræs o almindeligvis indgik i sædskiftet - vekseldriften. Men især roedyrkningen var arbejdskrævende og havde undertiden svært ved at konkurrere med den billige import af navnlig oliekager. Oveni dette udvikledes den kunstige kvælstofgødning (ca. 1905), som blev et billigt og pålideligt supplement til husdyrgødningen. I Tabel 2 ses konsekvenserne af denne nye udvikling på landbrugsproduktionen i Sønderhå Sogn, der i ligger på et niveau, der er ca. 3 gange så højt som i Afhængigheden af foderimport ses af, at foderbehovet for husdyrene faktisk overstiger foderværdien af afgrødeproduktionen, hvoraf langt fra alt må formodes at have været brugt som foder. Fra begyndelsen af dette århundrede og frem mod 2. verdenskrig skete der i det hele taget utroligt meget indenfor landbruget, idet bl.a. kornudbyttet pr. ha og mælkeydelsen blev fordoblet. I Sønderhå Sogn fik man en sparekasse der bl.a. ydede lån til,,a/s Tærskeværket Fremad (1898) og,,aktieselskabet for Tyren Mester Heap (1899), mens sognerådet etablerede Sønderhå Plantage på den gamle Tandrup Hede vest for Sønderhå by. Det er klart, at der i forbindelse med verdenskrigene var nogle voldsomme konjunktursvingninger og problemer med import af diverse varer. Men som helhed blev der i perioden , også kaldet,,andelstiden, hele tiden udviklet bedre racer og sorter, ligesom både produktionsog forarbejdningsledet så småt blev mekaniseret. Men stald- og markarbejde var stadig menneskets og hestens domæne. Landskabet blev drastisk ændret. Hovedparten af Vestthys store klitplantager af fyr og gran blev etableret i ti-årene omkring århundredskiftet. De sidste ekstensive græsningsarealer i Østthy forsvandt ligeledes. En mundtlig beretning fortæller, hvordan det var en sejr og festdag, da det sidste stykke hede ved Koustrup i Sønderhå blev oppløjet ved middagstid en dag i Det blev fejret med frokost, øl og snaps og resten af dagen fri for hele tyendet. Grundforbedringssagen (afvanding, dræning, opfyldning, mergling, kalkning, m.v.) havde sin storhedstid i samme periode. Jorder, der bare var svagt egnede og næsten for våde, blev inddragede i landbrugsdriften, og i 1938 toppede det danske landbrugsareals størrelse med næsten 3.3 mill. ha. Alle arealer var under pres, og allerede da var der behov for en regulering af brugen af det åbne land. De første naturfredningslove (1917 og 1921) var spæde, men nødvendige forsøg på frede de sidste rester af det gamle land, men først i 1969 kom den afgørende zonering af landskabet. Traktorens mangfoldiggørelse i det danske og thylandske landbosamfund blev symbolet på den revolution landbruget oplevede efter 2. Verdenskrig, hvor det meste af Danmarks marshallhjælp blev brugt på traktorer. Mekaniseringen påvirkede tidsånden og der herskede en følelse af, at maskinens kraft skulle udnyttes optimalt i bestræbelserne på at besejre de sidste rester af natur, som menneske og hest ikke havde kunne klare. Antallet af traktorer i Thy steg som antydet ovenfor kraftigt efter 2. Verdenskrig. I 1955 var der 1729 traktorer fordelt på 9000 ejendomme, mens der kun 12 år senere i 1967 var 6804 traktorer fordelt på 7093 ejendomme - altså næsten en traktor pr. ejendom. Omvendt proportionelt hermed oplevede hesten at blive reduceret fra at være et nyttedyr til kun at være et hobbydyr. For at de mekaniske investeringer kunne løbe rundt, var det nødvendigt med bedrifter af en vis størrelse. Og som ovenstående traktoreksempel også illustrerer, så faldt antallet af ejendomme med over 2000 fra 1955 til I takt med mekaniseringen og de nye ejendomsstrukturer blev grøfternes og digernes funktion i landskabet overflødiggjort. Modsat øgedes, stærkt støttet gennem tilskud via staten, antallet af læhegn. Dette forhold illustreres glimrende i Sønderhå Sogn, hvor det ses, at den samlede længde af diger og grøfter reduceres dramatisk fra 1883 til 1979, mens længden af læhegn derimod mangedobles, se tabel Diger (km) 38,834 30,726 28,672 12,560 Grøfter (km) 35,219 26,896 28,508 11,618 Levende hegn (km) 7,529 10,264 9,561 40,542 Tabel 1. Liniebiotopudviklingen i Sønderhå Sogn En anden meget væsentlig ændring efter den 2. Verdenskrig, var den eksplosive vækst i svineproduktionen. I Thisted Amt øgedes svineholdet fra godt stk. i 1952 til knap stk. i Gunstige eksportmuligheder til især England var en af de væsentligste forudsætninger for omstillingen. Omstillingen medførte også en ny arbejdsform for mange landmænd, idet det fysiske arbejde med svin generelt var lettere end arbejdet med malkekvæg. Også okse- og kalveproduktionen i Thy steg i efterkrigsårene, men ikke med nær de samme dimensioner som svineproduktionen. Malkekvægsholdet stagnerede i samme periode, for endda at falde en smule sidst i 1960 erne. Med til dette forhold hører dog at mælkeproduktionen pr. ko steg. Den hyppigste forekommende bedriftstype i 50 erne og 60 erne var dog fortsat det blandede brug, og først i 1970erne tog

5 specialiseringen med rene kvægbrug eller rene svinebrug for alvor fart. Denne specialisering blev fortrinsvis foretaget af unge,,,dristige landmænd, der turde være afhængige af markedets priskonjunkturer. Landbruget var dog ikke ene om at have interesser i udnyttelsen af det åbne landskab. Byvækst, etablering af nye vejanlæg og ikke mindst sommerhusområder for Thys vedkommende krævede deres del. Trods den øgede konkurrence om det åbne land faldt arealerne med kornafgrøder og under plov faktisk ikke. I takt med samfundets forbrug af arealer, endda ofte de gode jorder tæt på byerne, formåede landbruget i årtier at kompensere ved at inddrage våde arealer med vedvarende græs i omdriften eller helt tørlægge vådområder ved pumpning og afvanding. I 1970 trådte by- og landzoneloven således i kraft. Hermed skabtes der en zonering af landskabet, hvor man inddelte landet i byzoner, landzoner og sommerhusområder. Målet var at få bedre kontrol med bebyggelsen i det åbne land. I 1973 og 1975 blev planloven ændret for at skabe bedre muligheder for en egentlig fysisk planlægning. Herved ønskede man at udpege områder, hvor nye vejanlæg, skovområder, rekreative anlæg m.m. kunne anlægges. Landbrugsudnyttelse af landskabet havde naturligvis stadig første prioritet set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, men landskabets kulturelle og æstetiske værdier fik også øget bevågenhed i takt med den øgede intensivering. Naturfredningsloven blev revideret i 1969, hvor bl.a. bygge- og beskyttelsesregler omkring bl.a. skove og fortidsminder blev udbygget. Endvidere blev skove over 5 ha samt udyrkede arealer åbnet for almenheden. I 1978 indførtes yderligere erstatningsfrie reguleringer med generel beskyttelse af bl.a. moser, heder og strandenge. Denne,,kamp om arealerne betød, at landbrugsjord ifølge landbrugsloven i 1978 blev betragtet som en begrænset ressource - landbrug/jordbrug blev noget, man måtte tage hensyn til på lige fod med byudvikling og andre ikke-jordbrugsmæssige behov. Det moderne landbrug Op igennem 1980erne fortsatte specialiseringen og strukturudviklingen i både i Thy og i Danmark som helhed. Landbruget var nu blevet gennemgribende effektiviseret, og det blandede brug efterhånden et særsyn. Fodring af husdyrene blev automatiseret og kontrolleret via edb, og man begyndte at snakke om en industrialisering af landbruget. Det blev nærmere reglen end undtagelsen, at én mand kunne passe en middelstor bedrift, mens konen tog på arbejdsmarkedet. En del af markarbejdet blev udlagt til maskinstationer således, at de enkelte landbrugere ikke selv skulle investere og forrente en stor dyr maskinpark. Den nye strukturelle situation skabte også ny forventninger til,,livskvalitet. Ønsket om et 8-16 arbejde og 5 ugers ferie bredte sig også til landbrugskredse. Således forsøgte man at konsolidere sig på sin bedrift for herved at få råd til disse velfærdsgoder. En forudsætning herfor var, at bedrifterne skulle vokse sig større, så man igen kunne få råd til at ansætte karl, fodermester etc., der var blevet effektiviseret væk på de mindre bedrifter. For mange landbrug var det dog først og fremmest et spørgsmål om at blive større, hvis bedriften skulle overleve. Gårdnedlæggelser, tvangsauktioner og koncentration af jorden på få hænder blev konsekvensen. I slutningen af 90 erne er der kun godt 60 tusinde landbrug tilbage af de over landbrugsejendomme, der var omkring 2. verdenskrig. Behovet for selvforsyning indenfor de enkelte bedrifter var heller ikke så udpræget mere. Naturligvis blev der produceret foder på egne marker, men import af foder fra nye store foderstoffirmaer som f.eks. DLG udviskede gradvist selvforsyningsbehovet. Mange gårde havde imidlertid slet ikke noget foderbehov mere. Bedrifterne blev nemlig langt mere specialiserede som rene plante-, svinekøds- eller mælkeproducenter. Man kan sige, at,,jens Hansens bondegård med,,heste, grise, køer og får blev et sjældent syn i det danske landskab. Udviklingen i landbruget fra 2. verdenskrig kan således enkelt beskrives ved: - koncentration af produktionen på få hænder - specialisering af driftsformen og - intensivering af driften med udrydelse af alle,,ineffektive arealer som eng, heder, vandhuller og diger til følge. I Sønderhå Sogn ses den udvikling tydeligt på kortet fra Agerjorden dominerer totalt, mens engen er betydeligt reduceret. Størstedelen af de engarealer, som ses mod Ove Sø og Nørhå Sø, er nye og skabt ved en sænkning af vandstanden i hele Hvidbjerg Å-systemet i første halvdel af dette århundrede. Heden er helt væk og enkelte af disse arealer er blevet plantet til med skov. Hovedparten af skovparcellerne blev dog allerede etableret omkring århundredskiftet. En interviewundersøgelse af alle med landbrugsjord i sognet i 1997 viste også, at landbrugsproduktionen er blevet meget mere intensiv, se tabel 2. Niveauet er langt højere end i , og endvidere er foderbehovet for husdyrholdet langt større end foderværdien af det, der produceres lokalt. Nye tendenser Produktionslandskabet i 1970 erne og 1980erne udviskede en stor del af de kulturhistoriske spor som f.eks. de tidligere nævnte diger og grøfter, der viste noget om tidligere tiders driftsformer og ejendomsskel. Bl.a. derfor blev naturfredningsloven i 1992 erstattet af den nu gældende naturbeskyttelseslov. Naturbeskyttelseslovens 4 beskytter tilbageværende sten- og jorddiger. Endvidere betød naturbeskyttelsesloven en generel beskyttelse af søer over 100 m 2, udpegede vandløb og de såkaldte 3 områder. Disse omfatter naturtyper, som det mere

6 effektive landbrug efterhånden helt havde udryddet nemlig heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, såfremt de enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer udgør mere end 2500 m 2. Vandløbsloven blev i 1992 skærpet således, at der blev indført krav om 2 m dyrkningsfrie bræmmer omkring vandløb Foderværdi af planteproduktion (AE) Foderbehov (AE) Nettobalance (AE) Nettobalance % + 15 % - 8 % - 27 % Også by- og landzoneloven blev i 1992 ændret til planloven. I planloven blev indført at landbrugere, som udvider en husdyrbesætning til over 250 dyreenheder (DE) skal have foretaget en Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM). EF s landbrugspolitik udviklede sig også i løbet af 1980 erne fra at være rent pris- og markedsregulerende til også at omhandle strukturpolitik. Med strukturpolitikken fulgte/følger en række ledsageforanstaltninger, bl.a. de såkaldte Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). MVJ har til formål at fremme ekstensiveringen eller marginalisering indenfor landbrugssektoren. Ekstensivering via MVJ foregår gennem tilknytning til en række forskellige ordninger, hvoraf den vigtigste har drejet sig om at sikre miljøvenlig drift af arealer med vedvarende græs. Alle disse tendenser peger i retning af, at samfundet ønsker et mere alsidigt og miljøvenligt landbrugslandskab. Samtidig sker der også en slags urbanisering af landskabet i kraft af, at folk uden direkte tilknytning til landbrugsproduktionen udgør en stadig større del af den samlede landbefolkning. Produktionen er samlet på få hænder, men også blandt disse effektive landbrugere er der ved at ske et holdningsskift. Ovenpå 80 ernes miljøforskrækkelse ser man idag effektive heltidslandbrugere indgå aftaler om miljøvenlig drift, og samtidig genetablerer han/hun noget af det naturindhold som far eller bedstefar rationaliserede bort. Det omfatter bl.a. vandhuller, vildtremiser og levende hegn. Denne udvikling blev bekræftet i Sønderhå Sogn, hvor både landbrugere og fritids/bylandmænd ytrede ønsker om et større naturindhold af både æstetisk og rekreativ, men især jagtmæssig værdi. Nogle steder, også i Thy, kan man tale om, at rekreative værdier udgør en ny form for produktion, der afløser intensivt landbrug. I Sønderhå Sogn findes f.eks. en put and take sø med vandretursmulighed på bedriftsarealet og en knallertbane (privat). Sådanne alternative indtægter (herunder også jagt) må formodes at få en større udbredelse p.g.a. det store turistpotentiale langs den thylandske vestkyst i takt med, at flere og flere jordejere ikke har tilknytning til landbruget. Således kan man tale om, at den historiske opdeling af landskabet i nogle ekstensivt og nogle intensivt drevne arealer muligvis lader sig gentage. På de gamle dyrkningssikre jorde vil der fortsat blive drevet landbrug, mens der især på de gamle hede- og engarealer kan identificeres en større tendens til tilplantning, miljøvenlig drift eller andre mere rekreative tiltag. Selv om tendensen endnu er svag, kan den erkendes ved sammenligning af kortet for Sønderhå Sogn 1997 med kortet for sognet i KILDER - LITTERATUR Aagaard, Knud (1802): Physisk, oeconomisk og topographisk Beskrivelse over Thye. Viborg. Andersen, K. H. (1994): Sandflugt i Thy ca Limfjordsprojektet. Rapport nr. 7, 1994, p Århus. Andersen, S. T. (1992): Miljøhistorie og kulturhistorie i det vestlige Limfjordsområde. Limfjordsprojektet, rapport nr. 5, 1992, p Bech, J.-H. (1993): Thy-projektet. Et nyt geobotanisk/kulturhistorisk forskningsprojekt i det vestlige Limfjordsområde. Limfjordsprojektet. Rapport nr. 6, p Arhus. Begtrup, G. (1812): Agerdyrknings tilstand i Danmark. Nørrejylland (III). Rosenkilde og Bagger. København. Bjørn, C. (ed) (1988): Det danske landbrugs historie, bind 1-4. Landbohistorisk Selskab. Odense. Busck, Steen (1994): Kulturpåvirkninger i Limfjordsområdet i det århundrede. Limfjordsprojektet. Rappon nr. 7,1994, p Århus Universitet. Christiansen, S. (1995): Hedelandskab og hedebrug i Stavlund. In: Etting, V. (ed): På opdagelse i kulturlandskabet. Gyldendal. København. p Diørup, C. (1842): Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oeconomisk Henseende, Femtende Stykke, Thisted Amt. København. Eigaard, P., Præstholm, S. & Stenak. M. (1998): Fra produktionslandskab til miljølandskab? - ekstensive landbrugsarealer gennem 300 år. Kulturgeografisk Speciale. Geografisk Institut. Københavns Universitet. Frandsen, K.-E. (1983): Vang og tægt. BYGD. Esbjerg. Gormsen, G. (1991): Traditional Heathland Faruting in Western Denmark. Reconstruction of an Agricutural System from a Peasant Diary. Ethnologia Scandinavica, Vol. 21, p Hansen, V. (1952): Natur og landskab. In: Brøndsted, J. (ed): Danmark før og nu, Nordjylland. Alfred G. Hassings Forlag. København. p Hansen, V. (1957): Sandflugten i Thy og dens indflydelse på kulturlandskabet. Geografisk Tidsskrift 56, p København. Jensen, K. M. & Jensen, R. H. (1979): Kulturlandskabet i Borris Sdr. Felding. Geografisk Tidsskrift 78/79. p Jensen, K. M. & Reenberg, A. (1986): Landbrugsatlas Danmark. Det Kgl. Danske Geografiske Selskab. C.A. Reitzels Forlag. København. Jensen, S. P. (1987): Agroøkologi og landbrugsudvikling i det 18. og 19. århundrede. Bol og By 1987:2. Landbohistorisk Selskab. Odense. p Madsen, H. B., Nørr, A. H. & Holst. K. Aa. (1992): Den Danske Jordklassificering. Atlas over Danmark, serie I, bind 3. Det Kgl. Danske Geografiske Selskab. C. A. Reitzels Forlag. København. Pedersen, H. (1928): De Danske Landbrug. København. Skov- og Naturstyrelsen (1995): Naturen tur/retur. Miljø- og Energiministeriet. Skantryk A/S. Valby. Thisted kommune (1995): Landbrugets udvikling i Thisted kommune 1984 til Miljøsektionen. Trap, J. P. (I.-V. udgave): Kongeriget Danmark. Thisted Amt. 1859, 1875, 1901, 1924, København. KORTMATRIALE - Kort- og Matrikelstyrelsen (1979 & 1988): 11161V SØ HØRDUM. Danmark 1: (4CM) - Generalstabens Topografiske Kort (1918): M1303 NØRHAA, M1403 HØRDUM. Danmark 1: Geodætisk Institut (1942): M1303 NØRHAA, M1403 HØRDUM. Danmark 1: Generalstabens Topografiske Kort (1883): Y 24 HØRDUM, Z 24 BEDSTED, Y 25 JANNERUP, Z 25 VORUPØR. Danmark 1: Kort- og Malrikelstyrelsen, Original-1 kort over Jestrup By, Sønderhå By, Gyrup Gårde og Koustrup Hovedgård, Sønderhå Sogn, Thisted Amt. (Kilde: Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1998, side 55-67).

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kulturhistoriske værdier på overdrevene

Kulturhistoriske værdier på overdrevene Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet Formålet med dette oplæg Hvad er de kulturhistoriske

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem?

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Niels Kærgård, professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk Fødevareøkonomisk

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og

Læs mere

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Respekteres 3 beskyttelsen af søer og vandhuller Januar 2009 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Respekteres 3 beskyttelsen? Naturbeskyttelse har set

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Mols Bjerge Emne: Landskab Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Mols Bjerge Mols Bjerge er et stærkt

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Bilag - Bemærkninger og lovgivning

Bilag - Bemærkninger og lovgivning Bilag - Bemærkninger og lovgivning (Jf. Kulturstyrelsens vejledning om beskyttede sten og jorddiger og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser) Sten- og jorddiger er kulturarv og fortæller historie. Sten-

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Hvidebæk Fjernvarmeværk

Hvidebæk Fjernvarmeværk Hvidebæk Fjernvarmeværk Udgravningsberetning over arkæologiske undersøgelser forud for opførsel af solfangeranlæg KAM journal nr. 2011 014 Sagsnr. 11-435 Ubby Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednummer

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Afgørelse. i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24.

Afgørelse. i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 5. juli 2011 J.nr.: NMK-512-00004 (tidl. NKN-133-00127) Ref.: ltp Afgørelse i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

100 år med naturfredning skiftende mål og midler

100 år med naturfredning skiftende mål og midler 100 år med naturfredning skiftende mål og midler Dansk Landskabsøkologisk Forenings årsmøde 2017 Henrik Vejre, Professor, PhD. Københavns Universitet Fredningen af Aggershvile området i Trørød Jægersborg

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE BETTINA NYGAARD OG RASMUS EJRNÆS DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, BAGGRUND METODEN Vejledende registrering af beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering Ren Jord- på din jord Ansvar, tilladelser og placering Indledning Formålet med denne folder er at gøre opmærksom på det ansvar, du har, hvis du vælger at modtage ren jord. Desuden beskriver folderen, hvilke

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998

B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998 B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998 Landbrugsarealer Arealet af markblokkene kan anvendes som et udtryk for det potentielle landbrugsareal. I Figur B-1 er vist markblokareal i procent af landarealet.

Læs mere

Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning

Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning Naturkvalitet i økologisk jordbrug - er et forskningsprojekt knyttet til Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Formålet med projektet har

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 Sag 226/2014 (2. afdeling) Invidan ApS (advokat Ingrid Brix Jensen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) I

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Fly Enge Vådområdeprojekt 1 Fly Enge EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Viborg Kommune har anmodet Orbicon A/S, Vand- og Naturressourcer i Århus om at gennemføre

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere