BØRNEKULTUR I KOMMUNEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNEKULTUR I KOMMUNEN"

Transkript

1 BØRNEKULTUR I KOMMUNEN Idéer og inspiration til kommunalreformen Børnekulturens Netværk Børne- og Kulturchefforeningen 2006

2

3 BØRNEKULTUR I KOMMUNEN Idéer og inspiration til kommunalreformen Børnekulturens Netværk Børne- og Kulturchefforeningen 2006

4 Børnekultur i kommunen Udgivet af Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard København K Tlf E-post: Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturforvaltningen Rådmandshaven Næstved Tlf E-post: Redaktion Børnekulturens Netværk: Konsulent Benedicte Helvad Redaktør Trine Møller Madsen Planlægningsgruppe Carsten Anderskov, Børne- og Kulturdirektør (BKF) Jan Helmer Petersen, Sekretariatsleder (BKN) Benedicte Helvad, Konsulent (BKN) Lars Høbye, Akademisk medarbejder, Kulturministeriet Stig V. Hansen, Børne- og Kulturdirektør (BKF) Grafisk tilrettelæggelse og produktion Adman Kommunikation Aps Foto Henning Hjorth Tryk Kailow Graphics ISBN-nr.: Elektronisk ISBN-nr.: Forfatterne og Børnekulturens Netværk, København Der kan frit citeres fra publikationen med kildehenvisning. Illustrationer Atkins Danmark, Ørestaden (2004) Forside og side 7, 57 Billedskolen i Tvillingehallen, København (2005) Side 13, 46, 48 Dansescenen, København (2003/2005) Side 14/15, 23, 38/39 Fasangårdens Børnehave, Frederiksberg (2006) Side 52 Filmhuset, København (2006) Side 11, 35 Frederiksberg Bibliotek (2005) Side 43 Heibergskolen, København (2005) Side 17 Kunsthallen Nikolaj, København (2005) Side 29, 33, 34 Københavns Lærerforening, Sankt Annæ Gymnasium, København (2005) Side 37 Langelinieskolen, København (2005) Side 21 Louisiana Museum for Moderne Kunst (2006) Side 45, 47 Louis Petersens Børnegård, Frederiksberg (2006) Side 20 Musikskolen, København (2006) Side 19, 25, 41, 49, 51, Nationalmuseet, København (2005) Side 27 Private fotos Side 31, 42 4 b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

5 Indhold Forord Af Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen En vision om Børnekultur i hele landet Af kulturminister Brian Mikkelsen Når 1 plus 1 giver mere end 2 Om samarbejde mellem Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen Af Benedicte Helvad og Carsten Anderskov Børnekulturen som kit i det nye kommunale landskab Af Per B. Christensen Kulturformidling, der vil noget! Af Beth Juncker Børnekulturen som kommunalt satsningsområde Af Johannes Stensgaard Børnekulturens nødvendighed og oplevelsens betydning Af Dorte Skot-Hansen Når små børn møder kultur Af Pernille Hviid Skole, børn og kreative kompetencer Af Lars Liebst Biblioteket skal tilbage i børns hverdag Af Jørgen Bartholdy Med åbne øjne Børn og kunst på ARoS Af Jens Erik Sørensen Samarbejde og dialog om børnekultur Mødet mellem Børnekulturens Netværk og kommunerne Af Børnekulturens Netværk Børnekulturens Netværk sparringspartner og inspirator b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n 5

6 Forord Kommunalreformen betyder, at de danske kommuner lige nu står midt i den store udfordring at ændre og tilpasse sine politikker og rutiner til den nye struktur. Både de kommuner, der skal sammenlægges og de kommuner, der fortsætter i den nuværende form, har sat deres værdier og strategier under lup. Herunder også børnekulturen. I den forbindelse er det oplagt at udvide og styrke samarbejdet mellem staten og kommunerne. Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen har derfor sat sig sammen for at forsyne kommunerne med inspiration og bane vejen for rådgivning og vejledning i forhold til at skabe de bedst mulige rammer for børnekulturen i de nye kommuner. Første skridt på vejen var en landsdækkende inspirationskonference i Århus i maj 2006, hvor kommunernes politikere og forvaltningschefer for kultur-, børne- og fritidsområdet var inviteret til en hel dag med inspiration og ideer til, hvordan rammerne for den lokale børnekultur kan udfolde sig lokalt. Andet skridt på vejen er denne publikation. Formålet er også her at give inspiration og ideer til den lokale børnekulturpolitik. Publikationen skal samtidig lægge op til det tredje skridt, som er fem dialogseminarer, der afvikles i perioden september-december 2006 i hver af de fem nye regioner. Publikationen indeholder udvalgte bidrag fra oplægsholdere på inspirationskonferencen, artikler skrevet af nogle af landets fremmeste forskere på området samt en lang række konkrete eksempler på børnekultur i landets kommuner. Vi håber, Børnekultur i kommunen vil kunne bidrage til inspiration i kommunernes tilrettelæggelse af børnekulturen i lokalområdet. God læselyst! Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen August b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

7 f o r o r d 7

8 De nye større kommuner, som kommunalreformen har skabt, både kan og vil gøre en indsats på kulturområdet. Dermed bliver det også muligt at give børn i hele Danmark flere og bedre kulturelle tilbud. En vision om Børnekultur i hele landet Af kulturminister Brian Mikkelsen Børnekultur i hele landet, det er titlen på Børnekulturens Netværks aktuelle handlingsplan. Børnekultur i hele landet er også en smuk vision, som jeg håber og tror, at mange vil samles om at realisere i de kommende år. Det vil nemlig kræve konstruktivt samspil mellem kulturpolitikkens lokale og nationale aktører at nå så langt. Det er selvfølgelig først og fremmest vigtigt for børnenes egen skyld, at de får kulturelle og kunstneriske oplevelser med kvalitet. Det bidrager til at give dem et liv præget af udfordring og glæde. Det bidrager også til, at de kan få perspektiver på deres liv og på verden, som peger ud over den snævre andegård, som H.C. Andersen beskrev i eventyret om Den grimme Ælling. Dermed bliver børnekulturen tillige vigtig for samfundet, hvis Danmark skal klare de udfordringer, globaliseringen skaber. I den sammenhæng er læring i bl.a. kreativitet og samarbejde af stor betydning. Også derfor har kultur for, med og af børn en vigtig rolle at spille i disse år. Børnekulturens Netværk Børnekulturens Netværk blev sat i verden kort efter, at den borgerlige regering tiltrådte i Netværket har gennem nogle år vist sin berettigelse ved at skabe samarbejde, metodeudvikling og gode resultater inden for Kulturministeriet og dets institutioner. I efteråret 2005 blev Undervisningsministeriet samt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender medlemmer af Netværket. Dermed blev det sektoroverskridende samspil, der hele tiden har fundet sted, formaliseret. Jeg har store forventninger til de tværgående initiativer, det nye og bredere Netværk kan tage i samarbejde med landets kommuner. Jeg ser Børnekulturens Netværks handlingsplan for som en god ramme for Netværkets bidrag til disse processer. Visionen er en fremtid, hvor alle børn skal møde kunsten og kulturen, hvor alle kulturinstitutioner skal bidrage, og alle kunstarter skal inddrages. Handlingsplanen sætter fokus på temaerne: Kultur i dagtilbud Kultur i skolen Kultur i familien Dermed åbner planen muligheder for at kvalificere arbejdet med kunst og kultur i børns hverdag, at styrke organiseringen af arbejdet og at skabe forankring, som sikrer, at aktiviteterne bliver levedygtige på længere sigt. Kultur i hele landet Jeg ser Børnekultur i hele landet i sammenhæng med den strategi for Kultur i hele landet, som jeg offentliggjorde i april Udgangspunkt for begge strategier er, at den lokale kulturpolitik bedst varetages lokalt, mens staten kan 8 b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

9 bakke op om lokale indsatser, medvirke til at skabe sammenhæng mellem statslige og lokale initiativer og til at formidle lokale erfaringer og eksemplariske tiltag. Staten kan med andre ord medvirke til at sikre et helhedsperspektiv for kulturelle initiativer rundt omkring i Danmark. Strategien for Kultur i hele landet har tre overordnede mål: Kvaliteten skal sættes i centrum. Kommunalreformen og udviklingen af lokale kulturpolitiske prioriteter i og imellem de nye kommuner skal støttes. Endelig skal der sikres en effektiv udnyttelse af ressourcerne på kulturområdet. Netværket har ikke en stor pose penge at tilbyde, men det kan bidrage med rådgivning, inddragelse af internationale erfaringer, vidensdeling, dokumentation, erfaringsformidling osv. Jeg håber, at der bliver god opbakning til efterårets fem regionale dialogkonferencer om børnekultur i de nye kommuner og til de modelprojekter, som Netværket vil sætte i gang sammen med udvalgte kommuner i Lad os i de kommende år samarbejde om at nå den smukke vision, som titlen Børnekultur i hele landet rummer Strategien skal blandt andet realiseres i sammenhæng med, at der indgås nye, frivillige kulturaftaler mellem Kulturministeriet og landets kommuner, som svarer til de tidligere regionale kulturaftaler. Provins puljen har i de forløbne år støttet mange spændende kulturelle initiativer i alle egne af Danmark, og den videreføres i en lidt ændret form. Puljen skal i højere grad målrettes kulturaftalerne, og den skifter også navn, så den fremover hedder Kulturpulje til hele landet. Kultur i hele landet skal tillige sætte fokus på partnerskaber mellem kulturliv og erhvervsliv. Strategien skal bidrage til, at de statslige kulturinstitutioner i højere grad breder deres virke ud over landet, så flest muligt får adgang til kulturoplevelser med stor kvalitet. Endelig er det hensigten at etablere en forsøgsordning, så lokale kulturinstitutioner kan tildeles udviklingsopgaver med national betydning. Børnekultur kan være et vigtigt tema, når strategien skal føres ud i livet f.eks. som en del af de nye kulturaftaler. Børnekultur i hele landet og de nye kommuner De nye større kommuner, som kommunalreformen har skabt, både kan og vil gøre en indsats på kulturområdet. Dermed bliver det også muligt at give børn i hele Danmark flere og bedre kulturelle tilbud. Samtidig er jeg sikker på, at arbejdet med at give børn gode kulturtilbud kan bidrage til at udvikle samarbejde og sammenhæng i de nye kommuner og deres forvaltninger. Foto: Klaus Holsting. e n v i s i o n o m b ø r n e k u l t u r i h e l e l a n d e t 9

10 Hvad skal der til for, at kunst og kultur kan blive en naturlig del af børns hverdag? Det er et spørgsmål, som optager både Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen. Derfor lå det lige for at sætte sig sammen for at undersøge mulighederne for et samarbejde om dette mål. Kommunalreformen blev den direkte anledning til det formelle samarbejde. Når 1 plus 1 giver mere end 2 Om samarbejdet mellem Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen Af Benedicte Helvad, Børnekulturens Netværk og Carsten Anderskov, Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen ser børnekulturpolitikken som et middel til at synliggøre de nye kommuners muligheder i kommunalreformen, og ser samtidig de nye kommunestørrelser som velegnede til en udvikling og forbedring af børns adgang til kunst og kultur. Børnekulturens Netværk har mange års erfaring med samarbejde om børn, kunst og kultur i kommunerne. Her har det været tydeligt, at kommunernes størrelse har betydning for mulighederne for udvikling og fastholdelse af kvaliteten i de børnekulturelle tilbud. Kommunalreformen sikrer, at langt de fleste kommuner fremover har en størrelse, der kan skabe disse rammer. Kulturministeren ønskede at skabe et forum for kommunernes politikere og chefer om børnekulturens muligheder i de nye kommuner, og ministeren havde et ønske om at holde denne konference i samarbejde med Børne- og Kulturchefforeningen. Konferencen blev holdt i Århus den 29. maj 2006, og mere end 200 repræsentanter fra 73 kommuner deltog. Indholdet på konferencen var, ud over oplæg fra kulturministeren og formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, en række oplæg om forskning, formidling og erfaringer på børnekulturens felt. Her bidrog f.eks. en forsker, en museumsdirektør, en kunstner, en borgmester og en lærer, og dagen blev krydret med kunstneriske indslag. Tilsammen var indlæg og indslag illustrative eksempler på eksempler på kultur af børn, med børn og for børn. Målet med dagen var at give beslutningstagerne i kommunerne ideer og inspiration til børnekulturpolitikker eller rammer for kunst og kultur i børns hverdag i lokalområdet. Samtidig opfordrede både Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen til, at de deltagende politikere og forvaltningschefer tog inspirationen med hjem i egne kommuner for her at igangsætte eller fortsætte debatten om og udviklingen af den lokale børnekultur. I forlængelse af konferencen er der planlagt i alt fem dialogseminarer, som afvikles i sidste halvdel af Her er der lagt op til, at nøglepersoner og medarbejdere, som arbejder med børn og kultur i kommunerne deltager. Ideelt set er deltagerne allerede godt i gang med debat og planlægning i egen kommune evt. på baggrund af den inspiration, som blev hentet på konferencen i maj Med nøglepersoner og medarbejdere menes f.eks. børnekulturkonsulenter, koordinatorer, museumsformidlere, børnebibliotekarer, pædagogiske konsulenter samt skoleledere og ledere af daginstitutioner, ligesom politikere og forvaltningsledere naturligvis også er velkomne. Det væsentligste element på seminarerne vil være dialogen, som dels skabes deltagerne imellem, dels mellem deltagerne og arrangørerne; men deltagerne vil også blive præsenteret for en række inspirerende og orienterende oplæg. 10 b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

11 Kommunernes størrelse har betydning for mulighederne for udvikling og fastholdelse af kvaliteten i de børnekulturelle tilbud. Kommunalreformen sikrer, at langt de fleste kommuner fremover har en størrelse, der kan skabe disse rammer. Selvom kommunerne bliver større, vil der stadig være behov for at gå ud over kommunegrænserne på nogle områder. Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen håber, at seminarerne giver mulighed for at etablere samarbejder på tværs af kommunerne. Vi håber samtidig at få tydeliggjort behov og muligheder for samarbejde mellem staten og kommunerne. Det er planen, at erfaringerne og vidensopsamlingen fra dialogseminarerne skal danne baggrund for Netværkets videre arbejde. Et tredje element i aftalen mellem Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen er denne publikation, som dels er tænkt som en optakt til dialogseminarerne, dels som et inspirations- og debatværktøj i kommunernes arbejde med børnepolitik. Samarbejdet mellem Børnekulturens Netværk og Børneog Kulturchefforeningen vil også fortsætte, når de tre beskrevne aktiviteter er afviklede. Vi er glade for samarbejdet og har givet hinanden håndslag på at bruge hinanden og supplere hinanden også i det fremtidige arbejde, som planlægges endeligt efter afviklingen af det femte og sidste dialogseminar i december 2006 n å r 1 p l u s 1 g i v e r m e r e e n d 2 11

12 Udviklingen af børnekulturen i Danmark igennem de seneste 10 år er en succeshistorie. Den er et godt eksempel på, at Børnekulturrådet og siden Børnekulturens Netværk er gået foran og har udviklet børnekulturen sammen med kommunerne. Denne udvikling skal fortsættes. Børnekulturen som kit i det nye kommunale landskab Af Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen Vi flytter os i disse måneder fra et kulturelt landskab til et andet. Det er i den sammenhæng vigtigt at få videreført de aktiviteter, der fungerer på børnekulturens område samtidig med, at der igangsættes nye aktiviteter i de nye, større og mere ambitiøse kommuner. Det er værd at hæfte sig ved, at næsten alle kommuner prioriterer kulturen højt i deres vision for den nye kommune. Nu skal visionerne blot følges op af praksis. Kulturområdet i de nye kommuner vil være præget af: at vi får større, mere ambitiøse, mere bæredygtige og ressourcestærke kommuner at kommunerne får mulighed for at prioritere og sætte større tiltag i gang at den nye struktur giver en forenklet støttestruktur og et øget incitament til at samarbejde på tværs af kommuner at større kommuner bør give mulighed for bedre ressourceudnyttelse også på det kulturelle område at der i de fleste kommuner oprettes kulturudvalg, der alene har politisk ansvar for fritids- og kulturområdet eventuelt i sammenhæng med borgerservice, turisme og planlægning at børnekulturen kan medvirke til at skabe sammenhængskraft på det kommunale børneområde Børnekulturen binder de nye kommuner sammen Jeg har tidligere gjort mig til talsmand for, at kulturen det være sig børnekultur, kulturcentre, biblioteker, musikskoler, folkeoplysning har en enestående chance for at blive lige præcis det, der binder de nye kommuner sammen. Sammenhæng mellem de forskellige institutioner, skoler og foreninger kan skabe røde tråde i børnenes og de unges liv og hverdag. Sådanne røde tråde kan også med et lidt gammeldags ord kaldes dannelse. Hvilke værdier og hvilket samfunds- og kultursyn skal børnene møde, når de bevæger sig gennem de mange tilbud? Her kan og bør kulturen være det, der giver børnenes hverdag en ekstra dimension en fælles ånd så at sige. Derfor skal kulturlivet have en tæt tilknytning til børn og ungeområdet. Musikskoler, dramaskoler, museer og andre børnekulturelle tiltag vil kunne være med til at kvalificere indlæringen og give børn og unge mulighed for selv at skabe og bidrage til kultur. På den måde bliver dannelsesbegrebet ikke noget fjernt og finkulturelt. Det bliver nærværende, fordi det indgår som en aktiv del af hverdagen. Aldersgruppen mellem 12 og 18 år har vi haft for lidt fokus på. Der er mindre tiltag omkring for eksempel talentundervisning, men vi skal fastholde og udvikle kulturtilbud også for denne gruppe. Det er en opgave for den kommunale ungdomsskole, for musikskolen og for de statslige ungdomsuddannelser, for kunstmuseerne, egnsteatrene og for de musikalske grundkurser i et samarbejde med vores folkebiblioteker, kulturkonsulenter og ikke mindst de mere uorganiserede grupper blandt de unge, f.eks. unge kunstnere, musikere og musikgrupper. Det er vigtigt, at der for talentmassen 12 b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

13 Børnekulturen skal tænkes bredt i forhold til alle aktører på det børnekulturelle område. For at sikre en helhedsorientering og en tværfaglighed er det vigtigt, at der skabes grundlag for at oprette netværk på tværs i kommunen, mellem skoler, daginstitutioner, foreninger o. lign. b ø r n e k u l t u r e n s o m k i t i d e t n y e k o m m u n a l e l a n d s k a b 13

14 blandt de udøvende unge i kommunerne iværksættes aktiviteter mellem amatørniveauet og det semiprofessionelle og professionelle miljø. Et andet område, der fortsat trænger til et løft, er den kulturelle dimension i skolen. Det tværfaglige samarbejde mellem skolens dansklærere, musiklærere, historielærere, billedkunstlærere og de udøvende kunstnere skal have en saltvandsindsprøjtning. I en tid, hvor der er fokus på folkeskolens faglighed, er der også behov for at sætte spot på skolens almendannende, kreative og skabende dimension. Et forslag kunne være at sikre en organisationsmodel, som understøtter samarbejdsmiljøet mellem de forskellige kulturinstitutioner, institutioner og foreninger, som har til opgave at sikre den røde tråd samt overgangene mellem barn, ung og voksen. Vi skal skabe tilbud også på børnekulturområdet der sikrer sammenhængskraften, og hvor alle børn møder den gode fortælling, det enestående billede, får lov til at synge og være sammen om kulturen og det, den giver til os som mennesker og det fællesskab, som vi alle indgår i. Og så skal vi dokumentere, at vores indsats på det børnekulturelle område flytter noget i praksis. Det er ikke nok, at vi synes, noget er godt. Vi skal kunne dokumentere det således, at vi får belyst, hvori det gode består samt hvilke processer, der virker understøttende for udviklingen af det børnekulturelle område. Derfor skal de børnekulturelle aktiviteter og de tværgående ditto udsættes for løbende evalueringer, og vi skal generelt arbejde med brugerundersøgelser på området. Dette skal sikre, at der sker en udvikling af det børnekulturelle område og at der følges op på strømninger og tendenser således, at det bliver et supplement til samfundets øvrige udvikling. Netværkets opgaver Børnekulturens Netværk skal være opmærksom på, at der er meget stor varians i satsningen på det børnekulturelle arbejde forskellige steder i landet. Netværket har således en stor opgave med at få de bedste aktiviteter fra amterne overført til det nye kulturelle landskab. På det kommunale område bør det være en ambition, at alle 98 kommuner får en ansvarlig for det børnekulturelle arbejde. Enten i form af en konsulent eller en anden ordning. I de kommende år skal Børnekulturens Netværk derfor være meget synlige i det kommunale landskab, som fødselshjælper, igangsætter og forslagsstiller med de konkrete aktiviteter i fokus. Til inspiration listes herunder en række pejlemærker for børnekulturen i de nye kommuner. 14 Børnenes kommune Fremtidens kommuner skal være borgernes indgang til den offentlige sektor. Det skal også præge arbejdet på børneområdet, og de børnekulturelle aktiviteter skal bib ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

15 drage hertil. Der stilles i disse år store krav til den enkelte kommune om at skabe de bedst mulige betingelser for børn og unges opvækst. Der lægges mærke til kommunernes indsats på området, når nye borgere flytter til heriblandt også hvilken aktivitet, politisk indsats og prioritering, der er på det børnekulturelle område. Demokratisk bæredygtighed Jo, flere muligheder, børn får for at træffe valg samt afprøve sig selv i mange forskellige sammenhænge, des bedre er de klædt på til at klare morgendagens udfordringer samt se hvilke muligheder, fremtiden byder på i et demokratisk samfund. I mødet med kulturen skal de præsenteres for nye arbejdsmetoder og værktøjer, som igen kan føre til løsningsmodeller samt bidrage til innovation. Børn bliver klædt på til tolerance, respekt og rummelighed i mødet med kunst og kultur, når den bliver formidlet med udgangspunkt i en demokratisk tænkning. Fokus på kultur for borgere i alle aldre Børnekulturen må aldrig stå alene som et afgrænset felt i børn og unges opvækst, men skal ses i den sammenhæng, som falder naturligt for børn og unge at indgå i. Derfor må og skal der satses på kultur for alle aldre. Det vil sige, at vi også skal tænke i aktiviteter, der tilgodeser børnefamilier, og hvor der er udfordringer til hele familien også bedsteforældregenerationen. Der er vigtige værdier i spil, når vi skaber muligheder for den gode oplevelse, den gode fortælling og underfundige aktivitet på tværs af generationer. Kultur er også kulturarv, og der er ingen tvivl om, at generationerne her har meget at tilbyde hinanden. Mangfoldighed og sammenhængskraft Mangfoldighed er også rummelighed der skal være plads til både bredde og elite. Men det er vigtigt at skabe plads og muligheder for at spille sammen og inspirere hinanden. Sammenhængskraft skaber vi, når de enkelte politikområder også beskriver indsatsen i forhold til det børnekulturelle område både når vi taler skolepolitik, børn/ungepolitik, kulturpolitik, byfornyelsespolitik etc. Helhedsorientering, tværfaglighed og udvikling Børnekulturen skal tænkes bredt i forhold til alle aktører på det børnekulturelle område. For at sikre en helhedsorientering og en tværfaglighed er det vigtigt, at der skabes grundlag for at oprette netværk på tværs i kommunen, mellem skoler, daginstitutioner, foreninger o. lign. En børnekulturpolitik må derfor målrettes dagpasningsområdet, skoleområdet og ungdomsområdet. Dette vil sikre, at vi skaber overgange mellem de forskellige aldersgrupper og at vi ikke taber nogen undervejs. Kultur er mødet mellem mennesker, og i dette møde skabes der ideer til udvikling af området, som både kan og skal tage et nationalt, regionalt og lokalt afsæt. Faglig bæredygtighed Der skal skabes en fagligt udviklende aktivitet på børnekulturområdet. Der skal være respekt for faglig komb ø r n e k u l t u r e n s o m k i t i d e t n y e k o m m u n a l e l a n d s k a b 15

16 petence og for armslængdeprincippet. Alle kommuner kan ikke lancere alle tilbud på kulturområdet. Derfor skal kommunerne samarbejde herom. Børnekulturens Netværk kan måske spille en rolle, som netværksskaber i denne sammenhæng. Udvikling De nye kommuner skal prioritere ressourcer således, at der kan udvikles nye aktiviteter på børnekulturområdet. For at udvikle disse aktiviteter skal der samarbejdes om udvikling på tværs i organisationen og i forhold til omverdenen. F.eks. mellem byplanafdelingen og børnekulturkonsulenten omkring kunst i det offentlige rum eller mellem uddannelsesinstitutioner, kunstnere og børneinstitutioner. Udvikling må ikke ses isoleret. Der skal være sammenhæng mellem udvikling og drift således, at udviklingsaktiviteterne også bliver bæredygtige på sigt. Dette gælder både for de pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne, folkeskolens mål og rammer, uddannelsesinstitutioner samt det lokale forenings- og kulturliv. Kulturaftaler med mere dynamik Alle kommuner vil ikke kunne alt på kulturens område efter 1. januar Derfor skal der arbejdes med kulturaftaler på tværs af kommunerne. Men aftalerne skal have mere dynamik end de aftaler, vi har set i det kulturelle landskab i de senere år. De første generationer af kulturaftaler gav en masse, ikke mindst til kulturen i mindre kommuner og i de amter, hvor man hidtil ikke havde investeret i kultur. Men de senere generationer af aftaler er efter min opfattelse blevet for meget skrivebordsarbejde med for lidt konkret indhold. De nye aftaler bør give mulighed for, at de kommuner, der har ambitioner på kulturområdet kan samarbejde også selvom disse kommuner ikke er tætte på hinanden geografisk set. Herudover skal der kunne indgås aftaler med nogle kommuner f.eks. på museumsområdet og med andre på billedkunstområdet. På den måde vil vi se en mangfoldighed af aftaler. Jeg håber, at Kulturministeriet vil være åbent over for sådanne modeller. Ambitionsniveauet for næste fase i det børnekulturelle arbejde Jeg vil som afslutning sammenfatte mine forventninger til det børnekulturelle arbejde i følgende punkter: Vi skal have alle 98 kommuner med i næste fase det er en ambitiøs, men også realistisk dagsorden. Der er behov for netværk og arbejdsdeling på tværs af kommuner. Vi skal styrke samspillet mellem børnekulturen og kulturinstitutionerne lokalt og centralt. Vi skal have fokus på det politiske ejerskab til børnekulturen der skal udarbejdes en børnekulturpolitik, der skal formuleres handlingsplaner, og børnekulturen skal skrives ind i kulturaftalerne. Vi skal sikre et samspil mellem børnekulturen og børneområdet i de enkelte kommuner. Der er fortsat et forbedringspotentiale på området i forhold til den kulturorienterede skole, de store børn og målgrupper som tosprogede og handicappede børn. Der er fortsat behov for at have frontløbere på området. Der skal stilles præcise krav til konsulenter og koordinatorer på området om at netværke, formidle, være fornyende, følge trends og tendenser og gå imod dem. Sidst, men ikke mindst: vi skal iværksætte børnekulturelle aktiviteter på tværs af kunstarter og kommuner. De første generationer af kulturaftaler gav en masse, ikke mindst til kulturen i mindre kommuner og i de amter, hvor man hidtil ikke havde investeret i kultur. Men de senere generationer af aftaler er efter min opfattelse blevet for meget skrivebordsarbejde med for lidt konkret indhold. 16 b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

17 Kulturkontor skaber netværk Børnekulturen i Sønderjylland Siden 1990 erne har Amtscentret for Undervisning i Sønderjylland satset hårdt på børnekulturområdet bl.a. med etableringen af et kulturkontor med to ansatte. Kulturkontoret har ført til en lang række projekter gennem årene og har skabt et stort netværk både i og uden for Sønderjylland. En af styrkesiderne i vores daglige arbejde er, at vi er en institution med kontakt til alle kommuner, biblioteker, skoler og andre institutioner i Sønderjylland. Mange kender os efterhånden, hvilket betyder at vi ofte kontaktes af folk, som ønsker hjælp til et kulturprojekt eller lignende. Kulturkontoret fungerer på den måde som en form for paraplyorganisation. Grundtanken i det daglige arbejde er at spotte kultursammenhænge, hvor der kan tilføres en børnekulturel dimension. Et eksempel er Tønder Festivalen, der i samarbejde med Kulturkontoret har kunnet tilbyde 2500 elever fra 9. klasse og opefter en skolekoncert i forbindelse med festivalen. Andre samarbejdspartnere er f.eks. Teatret Møllen og Sønderjyllands Symfoniorkester. I begge tilfælde gør vi brug af institutionernes professionelle kunstnere, som vi sender ud til skoler og institutioner gennem Kunstrådets Huskunstnerordning. Kulturkontoret har i forbindelse med ordningen etableret en styregruppe, der er sammensat af repræsentanter fra kommuner, skoler og kunstnere. Denne gruppe er værdifuld som sparringspartner i Kulturkontorets arbejde som formidlere af Huskunstnerordningen. Gennem Huskunstnerordningen har vi fået kontakt til mange kunstnere, og vi udvikler ideer og nye tiltag i fællesskab. Således har vi på foranledning af et forslag fra en kunstner gennemført en børnekunstfestival i samarbejde med bl.a. Ferieregion Sønderborg, Sønderborg Slot samt lokale billedkunstnere. Vi håber at kunne fortsætte samarbejdet med Sønderborg Kommune med henblik på at gentage og videreudvikle børnekunstfestivalen fremover. Samtidig er der skabt netværk og samarbejde på landsplan med bl.a. Station Next, Teatercentrum og LMS Levende Musik i Skolen. Et eksempel på en opgave, som Kulturkontoret har påtaget sig, er at agere områdekonsulent for skolekoncertordningen Musik i Tide i samarbejde med LMS. Vi har samarbejdet med en kommunekontaktperson fra hver af de deltagende kommuner og en kontaktperson fra samtlige deltagende skoler. Det at have ansvarlige kontaktpersoner på både det kommunale plan og det praktiske plan (skolerne) er en stor del af forklaringen på ordningens succes. Kulturkontoret er regionale led, der udgør bindeleddet til LMS, der arbejder på landsplan. Kulturkontoret ser en lang række nye udfordringer og muligheder i forhold til kommunalreformen. Flere kommuner har oprettet nye stillinger og ansat kulturmedarbejdere. For os er det en oplagt chance for at danne et fælles netværk på tværs af kommuner med henblik på et fremtidigt samarbejde her i landsdelen. Kulturkontoret arbejder desuden med en vision om at få skabt en kulturlæseplan for samtlige skoler i landsdelen samt en børnekulturportal. Af Birgitte Boelt, kulturformidler, Amtscentret for Undervisning i Sønderjylland Læs mere om Kulturkontorets arbejde og tilbud på eller kontakt Birgitte Boelt på tlf / k u l t u r k o n t o r s k a b e r n e t v æ r k 17

18 I det 20. århundrede har der hverken hersket tvivl om, hvem børn var, eller hvad kulturformidling skulle. Børn var skolebørn og de kulturelle institutioner biblioteker og kunst- og kulturhistoriske museer skulle støtte og supplere folkeskolens undervisningsmæssige og dannelsesmæssige målsætninger. I det 21. århundrede er billedet knap så klart. Kulturformidling, der vil noget! Af Beth Juncker, professor i børnekultur, Danmarks Biblioteksskole I Ordbog over Det danske Sprog fra 1923 optræder ordet formidling i to grundbetydninger. At formidle er enten at optræde eller tjene som forbindende mellemled og derved opnaa et vist resultat eller at mægle mellem stridende parter. En formidler defineres derfor logisk nok enten som en person, der virker som mellemled eller mellemmand eller som mægler. Oversat til kulturformidling for børn placerer denne definition formidlere eller kulturinstitutioner mellem kunst og kultur i alle afskygninger og børn i alle aldre med det mål at opnaa et vist resultat eller mægle mellem stridende parter. Kulturformidling forbindes med andre ord med en hensigt. Den vil noget! Børns kultur som omdrejningspunkt At kulturformidling skal ville noget er ikke så dumt at lægge sig på sinde i disse tider, hvor kulturpolitik og kulturformidling langt om længe er blevet et selvstændigt felt, som hverken er underlagt daginstitutionernes pædagogiske læreplaner eller folkeskolens undervisningsmæssige målsætninger. Det er heller ikke ganske let. For hvad indebærer selvstændiggørelsen, og hvilke konsekvenser har den for formidlingen? Hvis børnekulturpolitik ikke handler om at bidrage til daginstitutionernes pædagogiske og folkeskolernes didaktiske målsætninger, og hvis kulturformidling hverken styres af daginstitutioners eller folkeskolers kulturelle behov, hvad handler det så om? Svaret er enkelt: om børns kultur! Kulturpolitik udspringer af børns kultur, kulturformidling bidrager til at berige og kvalificere den. Kulturelle udtryksformer Når børn fødes, omfattes de af sensitive erkendelsesveje. De oplever og kommunikerer med krop og med sanser. Fra første sekund tolker de egne følelser og giver dem udtryk i gestik, mimik, bevægelse og lyd gråd, fægten og mishag, smil, pludren og fredfyldthed. Arbejdet med kulturelle udtryks- og kommunikationsformer er begyndt for dem og for os. De tolker og udtrykker sig, vi tolker deres udtryk og griber spontant til det lager af grundlæggende kulturelle udtryksformer kropslig nærhed, vuggen, gyngen og syngen, som kan tilfredsstille behovet, få gråden til at stilne og kvalificere nu et. Det handler om at give nu et mening og betydning og gøre det sjovt, givende, spændende og selvforglemmende. At være til og være sammen er den centrale drivkraft i børns kultur. Det sker ikke af sig selv. Det kræver et stadig udbygget lager af kulturelle formler, mønstre og udtryksformer, der kan omsættes til gåder og vittigheder, til fortællinger og lege. Fra børn er helt små, arbejder de konstant og konsekvent på at udbygge og udvikle dette lager fra det enkle til det komplicerede og kunstfærdige. De samler rim, remser, rytmer, bevægelser, fortælle- og legemønstre, medier og legeredskaber. De øver sig, henter viden, tager dem i brug sammen og hver for sig, improviserer, sætter dem i spil, prøver dem af hver dag. De gør det, fordi det er livsnødvendigt det skaber muligheder for socialt samvær, der giver mening og betydning. 18 b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

19 Det handler om at give nu et mening og betydning og gøre det sjovt, givende, spændende og selvforglemmende. At være til og være sammen er den centrale drivkraft i børns kultur. K u l t u r f o r m i d l i n g, d e r v i l n o g e t! 19

20 Til gengæld står vi i dag med en langt lettere adgang til andre kulturelle udtrykslagre, som brugt med omtanke kan bidrage til at råde bod på de problemer, de moderne livsvilkår har skabt. Det være sig kunst, medier, biblioteker, kunstneriske og kulturhistoriske institutioner. At bidrage til udvikling og kvalificering af et moderne lager af kulturelle videns- og udtryksformer, der kan inspirere børn og som de selv kan omsætte i praksis i den aldersopdelte hverdag, kan ses som kulturpolitikkens og kulturformidlingens centrale felt. Og det er en udfordring. Ikke en leg I formidlingssammenhænge er det lige nu god latin, at børn skal aktiveres. De skal kunne røre ved genstande, billeder, instrumenter. De skal være en aktiv del af forestillingen, fortællingen, omvisningen og koncerten selv fortælle, selv male billeder, selv spille med. De skal kunne bevæge sig danse, hoppe, synge og gynge, mens det sker. Det skal være sjovt at være på museer, bibliotek, i teatret, til film, til dans og koncert. Der er imidlertid to hovedmisforståelser involveret. Den ene er, at det er børn selv, der skal skabe indholdet i formidlingen give deres besyv med om billeder, bidrage til og måske endda selv skabe fortællingerne. Det er sympatisk, men det befordrer ikke muligheden for at møde de andre typer af udtryksformer og fortællinger, formidlingen skulle bidrage med. Den anden er, at børn ikke er i stand til at blive engageret, optaget og inspireret, med mindre de selv tager fysisk del i aktiviteterne. Det er også sympatisk. Men det holder ikke. Konsekvensen vil nemlig være, at en række professionelle kunstarter, der netop kan bidrage med moderne udtryksformer og tolkningsmønstre, bliver umuliggjort f.eks. teater- og danseforestillinger, film og koncerter. Nye formidlingsveje I det 20. århundrede var det lettere at samle sig et lager. Der var ældre generationer, der fortalte, og der var flokke af børn i forskellige aldre, der kunne læres og hugges tricks fra. Til gengæld var adgangen både til medier, til kunst og andre former for kultur vanskeligere. I dag er det omvendt. Omgangen med bedsteforældregenerationer sker mest i festlige sammenhænge. Hverdagene præges af institutioner, der samler børn på samme alder i daginstitutionernes stuer, skolernes klasser og fritidsinstitutionernes aktiviteter. Den kulturelle arv, der tidligere blev formidlet i hverdagen fra ældre generationer til yngre og fra større børn til mindre, har fået vanskelige vilkår. Netop her kan den gamle definition af formidling fra 1923 hjælpe. Kulturformidling er ikke leg. Når formidlingen træder ind som mellemled mellem kunstneriske og kulturhistoriske oplevelser og børn med aldersbestemte kulturelle udtryksregistre, så er det ikke for at udnytte det register, børnene allerede har, men for at berige det og tilføre de muligheder, som børn i dag har svært ved at skaffe sig selv. Det stiller krav til institutioner og til formidlere. Det er dem, der skal gøre sig klart, hvornår formidling er helt unødvendig (Harry Potter er et godt eksempel). Det er dem, der skal gøre sig klart, hvad de og deres institutioner i netop denne kommune kan, og hvad de vil satse på at bidrage med 20 b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

21 Musikken ind i børns hverdag Fra musikalske byggesten til stort orkesterværk Alle børn har brug for musik og brug for at synge. Og alle børn kan synge og spille i mange forskellige tonearter. Derfor skal musikken ind i børns hverdag. Det var udgangspunktet for projektet Skabelsen på Borup Skole. Her arbejdede børn og voksne sammen i en uge om at komponere et orkesterværk sammen med musikeren Jakob Høgsbro, der var engageret via Huskunstnerordningen. Fra Borup Skole deltog fem klasser fra 3. og 4. årgang, klasselærere samt en enkelt musiklærer. Målet var, at børnene skulle være med til at skabe et orkesterværk og derigennem få en kreativ og kunstnerisk fælles oplevelse. På fire dage lykkedes det at fremstille nogle musikalske byggesten, som blev samlet til et orkesterværk. En melodi, som alle kunne spille på blokfløjte, og som hver klasse skrev en tekst til. Et ostinatsammenspil med fuldt orkester, oplæsning, to-stemmig sang, et 10 mands trommehold, et New Orleans band bestående af de ca. 20 elever, som i forvejen spillede i musikskolen, en professionel sopransax-solo samt en energifyldt diskodans. i hænderne og havde mulighed for at lære fra en tone helt op til fire-fem toner! Børnene koblede ikke fra, men til. De glemte tiden og blev opslugt af fællesskabet og musikken. Det var uden rationale, uden sproglige og kulturelle begrænsninger. Alle var med også dem, der til hverdag sidder yderst på bænken. Børnene viste, at alle kan noget, blot noget forskelligt. De fik hjælp til at finde deres styrker og kompetencer i respekt for deres eget personlige potentiale. Netop i de kunstneriske fag kan skabes der nye og andre muligheder. Projektet Skabelsen var ikke blot en event på Borup Skole, men et nødvendigt energitilskud til musikundervisningen og det musiske og det kreative. Af Lisbeth Frostholm, musiklærer, Borup Skole For yderligere information, kontakt Lisbeth Frostholm på Sammenspil mellem 110 børn kræver stor koncentration og timing. Der blev stillet store krav til eleverne, og der var store forventninger til, at de selvfølgelig kunne indfri kravene. Børnene blev hurtigt meget tændte. Det var rigtige instrumenter, som mange af børnene kun kendte fra billeder eller TV. Nu stod de selv med dem M u s i k k e n i n d i b ø r n s h v e r d a g 21

22 I Viborg Kommune har børnekulturarbejdet lange traditioner med kulmination i 2002 i videns- og udviklingscenteret KulturPrinsen. Det nye byråd i den kommende storkommune vil fortsat satse på udvikling af børnekultur og det gode børneliv. Børnekulturen som kommunalt satsningsområde Af Johannes Stensgaard, borgmester i Viborg Kommune I Viborg Kommune, som i sin nye udgave får godt indbyggere, har det nye byråd valgt børnekulturen som et af seks særlige satsningsområder. Der er enighed om, at en af vore vigtigste politiske opgaver er at forholde os til vore børn: Hvordan vi opdrager og uddanner dem og hvilke kulturelle ressourcer, vi giver dem. Vi har et medansvar for at sikre det gode børneliv, og det skal vi bl.a. gøre ved at skabe helhed og sammenhæng i det arbejde, der foregår med børn på tværs af forvaltninger, institutioner og foreninger. Og her er børnekulturen et både vigtigt og velegnet tværgående element. Identitet og selvværd Som tidligere kulturudvalgsformand har jeg bevæget mig i kulturens og børnekulturens verden, og her har jeg med både hjernen og hjertet erfaret, hvor meget en rig og stærk børnekultur betyder for det gode børneliv og dermed for det gode menneskeliv. Jeg ser det som en vigtig politisk opgave, at vi sammen med forældrene giver børnene gode muligheder for at udvikle sig til kreative, socialt velfungerende og selvstændige mennesker. I et stadigt mere teoretisk uddannelsessystem er det også værd at notere sig, at der ofte gemmer sig særlige musiske og kreative evner hos børn, som ikke er bogligt stærke. Andre tider, nye måder Børn i dag har en anden hverdag end den, vi havde for 50 år siden, hvor børn mødtes spontant efter skole og organiserede deres egne lege uden for de voksnes rækkevidde. Børnene vidste at mor var derhjemme, og den fysiske bevægelsesfrihed var stor. I dag har trafikken, intensiv arealanvendelse og ingen-voksne-hjemme - familierne betydet, at børns selvstændige udfoldelsesmuligheder er blevet begrænset. Børnenes hverdag er blevet tilpasset voksensamfundets effektive, travle hverdag. Det har ført til et næsten 100% voksenorganiseret børneliv, hvor vi passer så godt på dem, at vi har indskrænket deres bevægelses- og initiativfrihed. Min tese og vores tese i Viborg er, at vi må tage konsekvensen af det, der er sket, og kompensere børns tab af de tidligere automatiske fysiske og de tidsmæssige frirum med en meget mere bevidst og organiseret indsats for at bevare og udvikle børns fantasi og kreative evner. Børnekultur en god gammel traver Børnekulturarbejdet i Viborg Kommune har lange traditioner, og vi kan se tilbage på mange års tæt samarbejde med staten, de omliggende købstadskommuner og ikke mindst Viborg Amt. Det hele startede midt i 1980 erne med oprettelsen af et ungdomsråd, et børnekultursamråd og ansættelsen af en (børne-)fritidskonsulent. I 1990 styrkede vi den politiske bevågenhed omkring kommunens kulturelle aktiviteter ikke mindst børnekulturen ved at oprette et særligt udvalg for kultur og fritid. Børnebiblioteket blev omdrejningspunkt for de børnekulturelle aktiviteter, og senere kom børnenes billedskole og en dramaskole til. Interessen for børnekul- 22 b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

23 Jeg ser det som en vigtig politisk opgave, at vi sammen med forældrene giver børnene gode muligheder for at udvikle sig til kreative, socialt velfungerende og selvstændige mennesker. b ø r n e k u l t u r e n s o m k o m m u n a l t s a t s n i n g s o m r å d e 23

24 tur bredte sig som ringe i vandet i hele det midtjyske område. Det blev første gang manifesteret i stor skala, da de midt- og vestjyske købstæder under overskriften Børn og Kultur 96 gjorde det københavnske kulturbyår til børnekulturens år i Midt- og Vestjylland. Model på børnekulturområdet I 1998 blev vores lille lokale kulturhaletudse til en Kulturfrø det første modelkommuneprojekt for børnekultur på landsplan. Projektet løb over tre år, og det satte for alvor børn og unge på dagsordenen overalt i kommunen. Det var nemlig en afgørende del af projektet, at alle, som arbejder med børn og unge, skulle være aktive i projektet på tværs af de skel, der er mellem forvaltninger og institutioner i et traditionelt kasseopdelt kommunalt system. Ikke mindst den del af Kulturfrøprojektet har sat varige spor og lever videre som en ny bevidsthed blandt politikere og medarbejdere i kommunen og forhåbentlig også rundt omkring i landet. Børnekultur og erhvervsliv Børn er Danmarks ubetinget vigtigste råstof. Ved mere bevidst at dyrke og styrke børns initiativlyst, fantasi og kreative evner får vi ikke alene tilført livslang livskvalitet til den enkelte, vi får også udviklet de menneskelige egenskaber og færdigheder, som Danmark skal leve af i fremtiden. Denne erkendelse gav i 2002 Viborg Kommune og Viborg Amt mod til at kysse Kulturfrøen og som i alle gode eventyr: Ud sprang en KulturPrins! KulturPrinsen, vores center for viden om og udvikling af børnekultur, blev etableret som selvejende institution med et fast tilskud på 2 mio. kr. årligt, ligeligt delt mellem amtet (staten fra 2007) og kommunen. Det har været af uvurderlig betydning, at vi har fået over 3 mio. kr. fra Kulturministeriets Provinspulje til en lang række forsøg på børnekulturområdet. I bestyrelsen sidder bl.a. amtets og kommunens kulturudvalgsformænd, borgmesteren er formand, og erhvervslivet er repræsenteret ved direktøren fra en af byens store virksomheder. En række virksomhedsledere er tilknyttet som kulturpartnere, som interesserer sig mindst lige så meget for børns kreative evner som for antallet af motorveje. Center for kreative kompetencer KulturPrinsen har hjemme på den nedlagte Viborg Kaserne, og i det 22 ha store område udvikler der sig i disse år et center for kreative kompetencer, som allerede rummer følgende kulturaktiviteter ud over KulturPrinsen: Billedskolen for Børn, en kunstskole for unge, en tegneskole, Dramaskolen for Børn, Egnsteatret Carte Blanche, et Computer Clubhouse og et amatørteatercenter. Som inspirerende naboer og samarbejdspartnere har KulturPrinsen bl.a. en kreativt baseret friskole, en børnehave med fokus på børns motorik, den nye MVU-tegnefilmuddannelse og rektoratet for CVU Midt/Vest. På vej er også en kollegieby, et uddannelsescampus for bl.a. pædagoger og tekstilhåndværkere og kommunens nye rådhus. Fremtid Viborg-egnen har gennem de sidste 10 år været et af Danmarks stærkeste vækstområder. Jeg tror, at en af årsagerne er vores satsning på kvalitet og kreativitet. Så når mere end seks kommuner nu bliver til én, skal børnekulturen fortsat være et satsområde og med formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per Christensens ord være en vigtig ingrediens i den lim, som binder den nye storkommune sammen. Vores mål er at gøre KulturPrinsen til et nationalt og internationalt videns-, udviklings- og formidlingscenter for børnekultur med hele Viborg-egnen som et innovations- og testområde for udvikling af børnekultur og gode børneliv. Personligt drømmer jeg om, at Viborgegnen bliver så spændende som eksperimentarium for børnekultur, at interesserede fra hele verden om nogle år valfarter til Viborg, ligesom vi i dag i pædagogisk sammenhæng valfarter til Reggio Emilia i Norditalien. Jeg håber, at vi kan bidrage til, at endnu flere vil tilslutte sig det nødvendige og glade råb: FANTASIEN LÆNGE LEVE! Børn er Danmarks ubetinget vigtigste råstof. Ved mere bevidst at dyrke og styrke børns initiativlyst, fantasi og kreative evner får vi ikke alene tilført livslang livskvalitet til den enkelte, vi får også udviklet de menneskelige egenskaber og færdigheder, som Danmark skal leve af i fremtiden. 24 b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

25 Events eller politik? Børnekulturen i Nordjylland Hvad kom først og hvad er vigtigst: hønen eller ægget? Dette klassiske dilemma kan overføres til børnekulturen, hvor spørgsmålet lyder: hvad er væsentligst de store professionelle events for tusindvis af børn eller den langsigtede børnekultur-politik? Svaret er helt klart: begge dele! Når stat, kommune eller institution vil arbejde med børnekulturen skal events og politik prioriteres lige højt. I Nordjylland har vi i mange år satset stort på udvikling af børnekulturen i alle dens facetter, det vil sige både kultur for, med og af børn. Den professionelle kultur præsenteres f.eks. gennem en række veludviklede regionale ordninger som f.eks. En hel kunstner til kvart pris, der både rummer kunstner-katalog og økonomisk støtte. Kultur for og med børn er senest gennemført i sommeren 2006 med Ali Baba s Karavane, hvor nordjyske børn har deltaget i et eventyrligt totalteater med musik, fortælling, dans og skuespil, udført af professionelle kunstnere og engagerede børn samt et par rigtige levende kameler. Men denne mega-event til ca. 2,5 mio. kr. må ikke stå alene, men følges op af lokalpolitiske debatter om børnekulturens betydning i både mikro- og makro-perspektiv. Det vil sige for barnet selv og for det omkringværende samfund, såvel i det offentlige rum som inden for erhvervslivet, hvor der er stigende behov for selvstændige og kreative medarbejdere. Den store event skaber opmærksomhed og her-og-nu-glæde, men den langsigtede forankring og det løbende kvalitetsløft sker gennem politisk modning og udformning af børnekulturpolitikker. Derfor skal events og politikker nogle steder kaldet projekter og virksomhedsplaner gå hånd i hånd. Af Lars Stentoft, kulturchef i Aalborg For yderligere information, kontakt Lars Stentoft på / e v e n t s e l l e r p o l i t i k? 25

26 Kulturpolitik tager alt for ofte afsæt i ting, der kan måles og vejes ikke i den æstetiske oplevelse og erfaring, som er vigtige råstoffer for leg, udforskning, personlig inspiration og socialt samvær. Børnekulturens nødvendighed og oplevelsens betydning Af Dorte Skot-Hansen, leder, Center for Kulturpolitiske Studier Børnekulturens nødvendighed er blevet påvist i utallige sammenhænge, og med Beth Junckers disputats om Det æstetiskes betydning i børns kultur får vi nu en dybtgående argumentation for, at børn selv har kultur, men samtidig har brug for professionel kultur og kunst som et råstof for styrkelse af kreativitet og fantasi. Når man taler om børnekulturens nødvendighed i denne forstand, bliver børnekultur set som en livsnødvendighed, der udspringer af et helt alment menneskeligt behov. Det vil jeg vende tilbage til. Men børnekulturpolitik og kulturpolitik i det hele taget ses samtidig i dag som en nødvendighed på en helt anden måde. Kultur er blevet et nyt mantra for udviklingen af byer og kommuner. Hvor kulturpolitikken før kun drejede sig om en lille, relativt lukket sektor, ses der nu tendenser til, at kultur og kunst inddrages i andre sektorer samtidig med, at grænserne mellem kultur og byplanlægning, erhvervsliv og det sociale område nedbrydes. Kulturen har i dag fået en vigtigere rolle i byer og kommuners positionering. En tendens, der sandsynligvis vil tage til i de nye storkommuner. De fire rationaler i modellen på side 28 lever i princippet ved siden af hinanden med mere eller mindre vægt i den lokale kulturpolitik i dag. Oplysning Hele den offentlige kulturpolitik har rødder tilbage til oplysningstiden. Oplysning og dannelse skulle styrke den demokratiske proces, og det kunne kendskabet til kunst, kultur og kulturarv eller med andre ord den nationale enhedskultur hjælpe os med. Kom den gode kultur ud til hele befolkningen, ville den langsomt fortrænge den dårlige kultur (den kommercielle eller lave kultur ), og vi ville alle blive oplyste, dannede borgere. Kunsten og dannelseskulturens budskab blev betragtet som et almengyldigt budskab til hele befolkningen. Her ligger også hovedrationalet for formidlingen af kultur til børn: Kunst og kultur er godt for børn! De skal kende deres kulturelle rødder og have kulturel kapital, dvs. have del i den kulturelle kanon i mere eller mindre formel forstand. Derfor har vi børnebiblioteker, musik- og billedskoler, skoletjenester på museer, børnehavekoncerter, Dans i skolen, Læselyst-kampagner og meget mere, som tilrettelægger og formidler kultur for børn. Denne tænkning ser børn som becomings dvs. som væsner, der skal dannes og uddannes og kunst og kultur bliver på denne måde set som en nødvendighed, hvis vi skal få fornuftige og dannede væsner ud af de ubefæstede sjæle. Kulturfeltet bliver kort sagt et opdragelsesfelt frem for et oplevelsesfelt. Social forandring Tendensen til at kæde kultur og socialpolitik sammen ses i Danmark såvel som i det øvrige Europa. Det handler om at bruge kulturen til at myndiggøre borgere, især dem, som af den ene eller anden grund er lukket ude af fællesskabet. Det være sig unge på daghøjskole à la Kys din indre tiger, men også projekter, der forsøger at styrke den sociale kapital omkring oprettelse af lokale 26 b ø r n e k u l t u r i k o m m u n e n

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Kultur på tværs børnekulturen i det nye kommunale landsskab - hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Af Per B. Christensen,

Læs mere

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17. Børnekultur i hele landet Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.00 Filmby Århus Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen arrangerer

Læs mere

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen

Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om børnekulturens rolle i kommunalreformen BØRNEKULTURENS NETVÆRK NYHAVN 31 E DK-1051 KØBENHAVN K TELEFON +45 33 73 42 03 FAX +45 33 73 42 13 E-POST bkn@boernekultur.dk 7. august 2006 Børnekultur i hele landet Invitation til dialogseminarer om

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD: Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Kulturen i børnelivet?

Kulturen i børnelivet? Kulturen i børnelivet? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet 18/11/2016 2 18/11/2016 3 Holdningsnotat - dagtilbud Dagtilbud er børns første møde med fællesskaber. Her danner

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Børnekulturen i kommuner og region - en nøgle til velfærd og udvikling i Nordjylland Fortsat udvikling af børnekulturen i Region Nordjylland

Børnekulturen i kommuner og region - en nøgle til velfærd og udvikling i Nordjylland Fortsat udvikling af børnekulturen i Region Nordjylland Børnekulturen i kommuner og region - en nøgle til velfærd og udvikling i Nordjylland Fortsat udvikling af børnekulturen i Region Nordjylland Kursus for de 11 kommuner i Kulturaftale Nordjylland Program:

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V

Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Svendborg d. 12-0-07 Modelforsøg: Børnekultur i kommunen Svendborg kommune ansøger hermed om at blive udpeget til som modelkommune i Børnekulturens

Læs mere

Kultur som kreativ motor, for det, vi vil

Kultur som kreativ motor, for det, vi vil Kultur som kreativ motor, for det, vi vil Kultur- og fritidslivet skaber glæde, energi og gejst. Vi mærker det mest, når vi jubler over en vunden fodboldkamp, når vi spændt følger handlingen i en film,

Læs mere

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen Kulturstrategi for Næstved Kommune 2012-2016 Mærk Kulturen 2 Foto: Lasse Bartholin / Næstved Ungdomsskole Mærk Kulturen I Næstved tror vi på kultur. Vi tror på, at den gør noget særligt ved mennesker.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017 Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume I forbindelse med budgetforliget for 2010-2013

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Deltag i modelforsøg. Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge

Deltag i modelforsøg. Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge Deltag i modelforsøg Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge 2 Det nye modelforsøg er Børnekulturens Netværks konkrete strategi for at styrke

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Læs mere om Kulturrygsækken på. www.copenhagenkids.dk. Tak for samarbejde til. Tak for tilskud til 2013/14. Daginstitutioner

Læs mere om Kulturrygsækken på. www.copenhagenkids.dk. Tak for samarbejde til. Tak for tilskud til 2013/14. Daginstitutioner Læs mere om Kulturrygsækken på www.copenhagenkids.dk Tak for samarbejde til Tak for tilskud til 2013/14 Daginstitutioner KULTURRYGSÆKKEN Tilbud om kunst og kultur til daginstitutionerne i København Kulturrygsækken

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020 Kulturpolitisk Handleplan 2017 Frem mod 2020 Kulturpolitisk Handleplan 2017 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik med titlen Frem mod 2020 med det mål, at der i 2020 er opnået en tydelig

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

Silkeborg Kommunes Kulturpolitik Handleplan 2013

Silkeborg Kommunes Kulturpolitik Handleplan 2013 Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-2016 Handleplan 2013 Kultur- og Fritidsafdelingen Silkeborg Kommune 1 Indhold En attraktiv kommune... 3 Idékatalog med handlemuligheder... 3 Årlige handleplaner for

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget

Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik Forord Kultur- og Idrætsudvalget Indledning Allerød kommunes kulturhistorie går langt tilbage. Allerød er første gang nævnt i kilderne i år 1260 som Alryth. Al er

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Vandringer på fortællingens hovedvej

Vandringer på fortællingens hovedvej Vandringer på fortællingens hovedvej To skoler M C Holms Skole, Nykøbing og Hem Børne have og Skole, Skive har gennem det sidste halvandet år samarbejdet om udvikling af et fælles kulturprojekt. Pædagoger,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes. Børnekulturpolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes. Børnekulturpolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Børnekulturpolitik December 2006 Indholdsfortegnelse A Indledning... 3 B. Udviklingsarbejdet... 4 1. Missionen og visionen... 4 2. Politik og strategi... 5

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

i<**1*?*x MINISTERIET

i<**1*?*x MINISTERIET Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 139 Offentligt i

Læs mere