EVE CURIE MADAME CURIE PAA DANSK VED AXEL BROE GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG - KØBENHAVN - MCMXXXIX

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVE CURIE MADAME CURIE PAA DANSK VED AXEL BROE GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG - KØBENHAVN - MCMXXXIX"

Transkript

1 EVE CURIE MADAME CURIE PAA DANSK VED AXEL BROE GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG - KØBENHAVN - MCMXXXIX

2 INDLEDNING I Marie Curies Liv er der saa mange store Træk, at man kunde faa Lyst til at fortælle hendes Historie som en Legende. * Hun er Kvinde, hun tilhører en undertrykt Nation, hun er fattig, hun er smuk. Et stærkt indre Kald faar hende til at forlade sit Fædreland, Polen, for at rejse til Paris og studere. Her lever hun i mange Aar, ensom og under vanskelige Kaar. Hun træffer en Mand, der som hun selv er en stor Begavelse. Hun gifter sig med ham. Deres Lykke er af en usædvanlig Beskaffenhed. Efter en Række overordentlig haardnakket gennemførte og ofte frugtesløse Bestræbelser opdager de et magisk Stof, Radium. Deres Opdagelse giver ikke blot Stødet til en ny Videnskab og et nyt Livssyn: den bringer tillige Menneskene et Middel til at bekæmpe en frygtelig Sygdom med. Paa det Tidspunkt, da de to Videnskabsmænds Berømmelse spredes ud over Verden, rammes Marie af en Sorg. I et Nu bliver hendes vidunderlige Livsledsager revet bort fra hende af Døden. Til Trods for Hjertets Sorg og fysiske Lidelser fortsætter hun alene det paabegyndte Værk og udvikler paa glimrende Maade den Videnskab, som Ægteparret tilsammen har skabt. Resten af hendes Liv er en uafbrudt Opofrelse. Hun ofrer sig selv og sit Helbred til Fordel for Krigens saarede. Senere vejleder hun sine Elever, Fremtidens Videnskabsmænd, der er kommet fra alle Verdens Kanter, og skænker dem sin Viden og hver Time, hun har til sin Raadighed. Da hun har fuldført sin Mission, dør hun, træt og udaset. Hun afslog at tage imod Rigdom og var ligegyldig over for Æresbevisninger.

3 6 Jeg vilde have følt mig meget skyldbetynget, hvis jeg havde udstyret denne Livshistorie, der minder om en Myte, med blot den ringeste Prydelse. Jeg har ikke fortalt en eneste Anekdote uden at være sikker paa, at den var sand. Jeg har ikke omformet et eneste væsentligt Udtryk eller opfundet Farven paa en Kjole. Kendsgerningerne har fundet Sted, og Ordene har været udtalt. Jeg er min udmærkede og kultiverede polske Familie, og navnlig min Moders ældste Søster, Fru Dluska, der var hendes gode og kærlige Kammerat, Tak skj r ldig for mange værdifulde Breve og for hvad de har meddelt mig om den lærde Kvindes Ungdom. Marie Curies private Papirer og adskillige biografiske Noter, hun har efterladt, har, tilligemed et Utal af officielle Dokumenter, private Meddelelser og Breve fra franske og polske Venner, som jeg ikke kan sige Tak nok, min Søsters, Irene Joliot-Curie, min Svogers, Frédéric Joliot, og mine egne Erindringer, dannet Grundlaget for Skildringen af de senere Aar. Det er mit Ønske, at Læseren af denne Bog, bag denne Livshistories flygtige Omvekslinger, hele Tiden vil søge at fastholde det, der hos Madame Curie er endnu mere usædvanligt end hendes Gerning eller hendes Livs brogede Oplevelser, nemlig: Karakterens Uforanderlighed, Intelligensens ubønhørlige og stædige Kraftanspændelse, Beherskelsen af et Sind, som kunde give alt og ikke havde Evnen til at tage, ikke engang til at modtage. Sjælen, kort sagt, hvis overordentlige Renhed hverken den store Sukces eller Modgangen kunde ændre. Det var, fordi Marie Curie havde en saadan Sjæl, at hun, uden at bringe noget Offer, skubbede alle de Fordele fra sig, som de virkelige Genier kan høste af en uendelig stor Berømmelse. Hun led paa Grund af det Billede af hende, som Verden ønskede, hun skulde forestille. Saa krævende og tilbagetrukket var hendes Natur, at hun lige til det sidste var ude af Stand til at indtage en eneste af de Attituder, som Berømmelsen plejer at leve paa: Familiariteten, den mekaniske Elskværdighed, den villede Strenghed, Paradebeskedenheden. Hun forstod ikke at være berømt.» Min Moder var syv og tredive Aar, da jeg blev født. Da jeg var blevet saa stor, at jeg rigtig lærte hende at kende, var hun en aldrende, berømt Kvinde. Og dog er det den berømte, lærde Kvinde", der forekommer mig mest fremmed hvad der utvivlsomt hænger sammen med, at Marie Curie ikke var Spor af optaget af, at hun var berømt. Til Gengæld synes jeg, at

4 7 jeg altid har levet sammen med den fattige, drømmende Studine, saadan som Marya Sklodowska var, længe før jeg kom til Verden. Det var denne unge Pige, som Marie endnu lignede, den Gang hun døde. Et strengt og straalende og meget langt Levnedsløb havde hverken kunnet gøre hende større eller mindre, helliggøre eller nedværdige hende. Hun var paa denne sin sidste Levedag blid, stædig, sky og interesseret i alt muligt akkurat som den Gang, ingen kendte hende. Naar en saadan Kvinde dør, kan man ikke uden Helligbrøde give hende en saa pompøs Begravelse, som den Regeringerne plejer at give deres store Mænd. Paa en Landsbykirkegaard mellem Sommerens Blomster blev hun begravet saa stilfærdigt og enkelt, som om det Liv, der da var blevet afsluttet, havde været ligesom tusinde andres. * Jeg vilde ønske, jeg havde en Skribents Evner til at fremstille denne evige Studine, om hvem Einstein sagde: Af alle berømte Mennesker er Madame Curie den eneste, som Berømmelsen ikke har ødelagt"; som en fremmed fulgte hun sit eget Levnedsløb, uberørt af det, naturlig, næsten ufølsom overfor sin forbavsende Skæbne. E.C.

5 FØRSTE DEL

6 I MAN1A Som hver Søndag hvilede der en dyb Stilhed over Statsskolen i Rue Nowolipki. Hovedindgangen under Stenfrontispicen, hvor der med russiske Bogstaver stod indgraveret denne Indskrift: DrengegjTnnasium", var aflaaset, og Søjleforhallen lignede et forladt Tempel. Livet havde trukket sig tilbage fra denne lange, lave en-etages Bygning med de lyse Klasseværelser, hvor mørke, overkradsede Træpulte, hvori der her og der var skaaret Navneinitialer, stod opstillet i lige Rækker. Den eneste Lyd var Klokkerne fra Den hellige Jomfru's Kirke, der ringede til Aftensang, og nu og da fra Gaden Lyden af en Vogn, der rullede forbi, eller en Droskehests slæbende Trav. Bag Gitteret omkring Forgaarden staar Gymnasiets fire støvede og tynde Syrenbuske i Blomst, og de søndagsklædte Forbipasserende vender sig om, naar den søde Duft pludselig slaar dem i Møde. Det er varmt, selv om det forst er sent hen i Maj. I Warszawa er Solen ligesaa despotisk og ligesaa voldsom som Frosten. Alligevel bliver denne Søndagsfred forstyrret. Fra Bygningens venstre Fløj, hvis Stueetage beboes af Gymnasiets Fysiklærer og Underinspektør, Hr. Wladyslaw Sklodowski, trænger en dump Lyd fra et eller andet mystisk Foretagende igennem. Det lyder som Hammerslag, men der er hverken Orden eller Rytme i Slagene. Saa følger et Bulder fra et Stillads, der styrter sammen, hilst med høje Skrig. Igen nogle Slag... Og nogle korte Kommandoer paa Polsk: Halløj, jeg har ikke mere Ammunition. Taarnet, Joseph... Sigt efter Taarnet. Mania, gaa til Side. Nej, jeg kommer jo med Klodserne! O Oh Oh! En Sammenstyrtning, det er Træklodserne, der med et Tordenbrag ruller hen over det bonede Gulv: Taarnet er der ikke mere. Raabene fordobles, Projektilerne suser af Sted og rammer...

7 12 Slagmarken er et stort, firkantet Værelse, hvis Vinduer vender ud til Gymnasiets Gaardsplads. I hvert af de fire Hjørner staar en Barneseng. Fire Børn fra fem til ni Aar gaar og leger Krig, idet de udstøder frygtelige Hyl. Den fredsommelige Onkel, der elsker at spille Whist og lægge Kabaler, og som til Jul har foræret de unge Sklodowskis' et Sæt Byggeklodser, har sikkert ikke kunnet forudse, hvad hans Gave vilde blive brugt til. I flere Dage har Joseph, Bronia, Hela og Mania stille og roligt siddet og bygget Slotte, Broer og Kirker efter Modellerne i den store Trææske, men de mange forskellige Slags Klodser er meget hurtigt blevet brugt til noget ganske andet. De korte Egesøjler udgør Artilleriet, de smaa Klodser bruges til Kugler, og Arkitekterne er blevet Marskaller. Joseph vinder Terræn. Han ligger fladt ned paa Gulvet og fører sine Kanoner metodisk frem i Retning af Modstanderen. Selv under den voldsomste Kamp bevarer hans friske, sunde Barneansigt med de faste Træk under det lyse Haar den Alvor, som passer sig for en Hærfører. Han er den ældste og den kyndigste af de fire. Han er ogsaa den eneste Mand. Han er omgivet af Piger, lutter Piger, der alle er ens klædt paa med Pibekraver paa deres Søndagskjoler og smaa mørke, broderede Forklæder. Man maa retfærdigvis indrømme, at disse Pigebørn slaas godt. Hela's Øjne flammer lidenskabeligt. Hun er Joseph's allierede. Hela er rasende over, at hun kun er seks et halvt Aar, hun vilde gerne kunne kaste Klodserne endnu længere og med større Kraft; hun misunder Bronia hendes otte Aar, Bronia, der er en straalende og buttet lille Skabning, hvis blonde Haar flagrer om hende, medens hun gestikulerer for at forsvare sine Tropper, der staar opstillet mellem de to Vinduer. Bronia har ved sin Side en lille bitte Adjudant med broderet Forklæde, der samler Ammunition op og galoperer fra den ene Bataillon til den anden, hun har forfærdelig travlt, hendes Ansigt gløder, hendes Læber er tørre af at have raabt for meget, let for meget... Mania!... Barnet standser pludselig i sit Løb og giver Slip paa Forklædet, som hun har holdt sammenfoldet som en Sæk ind imod sig. En Forsyning Klodser ruller ned paa Gulvet. i Hvad er der? Det er Zosia, den ældste af de fem Søskende Sklodowski, der nu er kommet ind i Stuen. Skønt hun endnu ikke er fyldt tolv Aar, betragter hendes yngre Søskende hende som voksen. Hendes lange, askefarvede Haar, der er strøget tilbage, hænger frit ned over hendes Skuldre. Hun har et smukt, passioneret Ansigt og drømmende Øjne af en fin, graa Farve. Mor siger, at du har leget altfor længe. Nu maa du holde op.

8 13 Jamen, Bronia har Brug for mig... det er mig, som bringer hende Klodserne. : Mor har sagt, at du skal komme. Efter et Øjebliks Tøven tager Mania sin Søsters Haand og gaar værdigt ud. Naar man kun er fem Aar, er det haardt at være i Krig, og den lille Pige, der nu har brugt alle sine Kræfter, er slet ikke saa ked af at forlade Kampen. Fra Værelset ved Siden af er der en blid Stemme, der kalder paa hende med en Masse Kælenavne: Mania... Maniusia... min Anciupecio... I Polen elsker man Formindskelsesord indtil Vanvid. Hos Sklodowskis har man altid sagt Zosia" for Sophie, den ældste Datters Fornavn. Bronia" har erstattet Bronislawa, Helena er blevet til Hela" og Joseph til Jozio". Men ingen har faaet saa mange Tilnavne som Marya, den sidst fødte, Hjemmets Kælebarn. To fine, altfor blege og altfor magre Hænder binder Forklædet, der er gaaet op, og glatter de korte Krøller paa den lille Pige, den kommende store lærde Kvindes Hoved. Lidt efter lidt falder Barnet til Ro under de velgørende Kærtegn. * * Mania elsker sin Moder med en uendelig Kærlighed. Hun har en uklar Følelse af, at intet andet Menneske paa hele Jorden er saa venlig, saa god, saa klog... Fru Sklodowska tilhørte en Landjunkerfamilie. Hun var den ældste Datter. Hendes Fader, Felix Boguski, tilhørte Lavadelen, en af disse smaa Godsejere, der er saa mange af i Polen. Da han var for fattig til at leve paa sit eget Gods, blev han Bestyrer for en Del store Godser, som ejedes af Familier, der var mægtigere end hans egen. Hans Ægteskab var romantisk. Han blev forelsket i en ung Adelsdame uden Formue, men af højere Byrd end han selv. Han bortførte hende og ægtede hende hemmeligt, trods Protest fra den skønnes Slægtninge. Aarene gik, og Forføreren blev en sky og kuldskær, gammel Mand, og hans Elskede en vranten Bedstemoder. Af deres seks Børn var Fru Sklodowska sikkert den mest ligevægtige og den bedst begavede. Hun fik en udmærket Skoleuddannelse i Warszawa. Hun kastede sig over Undervisning, blev Lærerinde ved den samme Skole og tilsidst Bestyrer af denne. Da Wladyslaw Sklodowski, der ogsaa var Lærer, i 1860 friede til hende, maa det siges, at han valgte en fuldendt Hustru. Ganske vist havde hun ingen Penge; men hun var af høj Byrd, from og virksom. Hun havde en sikker Karriere at se frem mod. Og hun

9 14 var musikalsk. Hun spillede Klaver og sang Tidsalderens Romancer med en henrivende, smægtende Stemme. Endelig var hun smuk. Der foreligger et udmærket Fotografi fra den Gang, hun blev gift, der viser os hendes fuldendt skønne Ansigt med det tunge, glatte Haar, der ganske enkelt blev holdt sammen i Fletninger, Øjenbrynenes vidunderlige Buer, de graa, ægyptisk-lange Øjne med det rolige og hemmelighedsfulde Blik. Folk sagde, at de passede godt" til hinanden. Sklodowski'erne tilhører den Lavadel, som er blevet ruineret af Polens Ulykker. Slægtens Vugge, Sklody, er en Samling Gaarde, der er beliggende en cirka hundrede Kilometer Nord for Warszawa. Der er flere Familier, der iøvrigt er indgiftede, der stammer fra Sklody, og som bærer Navnet Sklodowski. Efter en udbredt Skik havde Egnens Herremand før i Tiden givet sine Forpagtere Ret til at føre hans Vaabenskjold. Det var disse Familiers naturlige Bestilling at dyrke Jorden. Men under de urolige Tider blev Godserne forarmede og Jordene udpinte. Wladyslaw Sklodowski's Forfædre i lige Linie havde i det attende Aarhundrede utvivlsomt været Ejere af nogle Hundrede Hektarer Jord og kunde føre en behagelig Tilværelse, ogsaa Efterkommerne har levet paa gode Gaarde, men dette gjaldt ikke for Joseph, den unge Lærers Fader. Denne Sklodowski, der følte Trang til at forbedre sine daarlige Kaar og gøre det Navn Ære, som han var stolt af, kastede sig over Studeringerne. Efter en Løbebane, der paa Grund af Revolution og Krige havde været meget dramatisk, genfinder vi ham som Skolebestyrer for et Drengegymnasium i Lublin. Det er Familiens første Aandsmenneske. Fra Familierne Boguski og Sklodowski udgaar der en meget talrig Slægt. Paa den ene Side er der seks, paa den anden syv Børn. Det er Agerbrugere, Skolelærere, en Notar, en Nonne... men der er ogsaa flere Ekscentrikere imellem: En af Fru Sklodowska's Brødre, Henryk Boguski, var en uhelbredelig Dilettant, der bildte sig ind, at han havde Evner til at give sig i Lag med geniale og farlige Foretagender. Og den sorgløse Zdzislaw Sklodowski Lærerens Broder en Levemand og dumdristig Fyr, der snart var Student i Petersborg, snart Soldat under det polske Oprør, senere provencalsk Digter og juridisk Doktor under Eksilet i Toulouse; og da han vendte tilbage til sit Fædreland Notar i Provinsen, hele sit Liv igennem svinger han mellem Heldet og den rene Ruin. I de to Slægter findes romantiske Naturer jævnsides med ligevægtige Karakterer forstandige og besindige Folk og omvandrende Riddere. Marie Curies Forældre hørte til de forstandige. Efter sin Faders Forbillede drev Faderen videnskabelige Studier ved Universitetet i Petersborg,

10 '5 hvorpaa han vendte tilbage til Warszawa for at undervise i Matematik. Hun paa sin Side ledede med stort Held det Institut, hvor Døtrene fra Byens bedste Familier fik deres Undervisning. I otte Aar boede Familien her paa første Sal i Rue Freta. Men da Wladyslaw Sklodowski i 1868 forlod den Skole, hvor han havde undervist, for at blive Lærer og Underinspektør ved Gymnasiet i Rue Nowolipki, maatte hans Kone rette sig efter hans nye Stilling. Hun kunde umuligt bo i den Lejlighed, som hørte med til hendes Mands nye Stilling, samtidigt bevare Ledelsen af Instituttet og opdrage de fem Børn, som hun havde født til Verden, saadan som hun ønskede det. Det var ikke uden Sorg, at Fru Sklodowska opgav sin Døtreskole og forlod Rue Freta, hvor Marie Curie, lille Mania, var blevet født nogle Maaneder i Forvejen, den 7. November # * * Sover du, min egen Anciupecio? Mania, der sidder sammenkrøbet paa en lav Skammel ved Fødderne af sin Moder, ryster paa Hovedet. Nej, Mor... jeg har det godt. Endnu en Gang berører Fru Sklodowska let sin yngste Datters Pande med sine tynde Fingre. For Barnet er der intet i Verden saa blidt som denne fortrolige Bevægelse. Saa langt Mania kan huske tilbage, har hendes Moder aldrig kysset hende. Og der er ikke noget saa guddommelig lykkeligt for hende som at krybe sammen ved Siden af denne tænksomme og indtagende Kvinde og ved næsten umærkelige Tegn, et Ord, et Smil, et kærlighedsfuldt Blik at føle, at en uendelig stor Kærlighed vaager over hendes unge Liv. Hun har endnu ikke forstaaet, hvad det er for noget grusomt, der ligger til Grund for den Maade, Moderen er paa; den Isolerthed, hun har dømt sig selv til. Fru Sklodowska er alvorlig syg. De første Tegn paa en Tuberkulose fremkom ved Manias Fødsel, og til Trods for de Læger, hun har søgt, og de mange Behandlinger, hun har været underkastet, har Sygdommen gjort sikre Fremskridt. Men denne tapre, kristne Kvinde ønsker, at man faar saa lidt som muligt at vide om hendes Smerter der i Huset. Altid tapper og propert klædt lever hun en travlt optaget Husmoders Liv og indgiver den Illusion, at hun er sund og rask. Imidlertid paalægger hun sig selv strenge Regler: Hun har sit eget Bordservice, og hun kysser hverken sin Søn eller sine Døtre. De smaa Sklodowski'er ved ikke meget om denne frygtelige Sygdom... nogle smaa Anfald af tør Hoste, som de kan høre fra det ene Værelse til det andet, en fortvivlet Skygge, der glider hen over Adjunk-

11 16 tens Ansigt, og den korte Sætning: Giv vor Moder hendes Helbred tilbage", som i nogen Tid er blevet føjet til deres Aftenbøn. Den unge Kvinde har allerede rejst sig op og fjerner blidt Barnet, der klynger sig til hende. Lad mig nu i Fred, Maniusia... jeg har noget, jeg skal gøre. Jeg maa nok blive her?... Jeg... jeg maa nok læse? Jeg vil meget hellere have, at du gaar ned i Haven. Vejret er saa smukt. En mærkelig Frygtsomhed farver Mania's Kinder purpurrøde, naar hun tager fat paa Læsningen. Sidste Aar ude paa Landet, da Bronia syntes, det var altfor kedeligt at være alene om at lære Alfabetet, har hun fundet paa at tage sin lille Søster med som Forsøgskanin og at lege Lærer" sammen med hende. Nogle Uger igennem har de smaa Piger stillet udskaarne Bogstaver op i Rækker, ofte paa en noget vilkaarlig Maade. Og saa en Morgen, da Bronia skulde fremsige en meget enkel Tekst for sine Forældre, tog Mania utaalmodigt den aabne Bog ud af hendes Haand og læste, næsten flydende, den første Sætning paa Siden. Først blev hun smigret over den Tavshed, der opstod omkring hende og fortsatte denne lidenskabelige Leg. Men pludselig blev hun grebet af Panik. Hun saa først hen paa Hr. og Fru Sklodowski's forundrede Ansigter, derpaa saa hun paa Bronia's mutfortrukne Ansigt, fremstammede saa nogle uforstaaelige Ord og brød ud i en Hulken, hun ikke kunde holde tilbage. I Stedet for Vidunderbarnet var der nu kun en lille Pige paa fire Aar, der tudbrølede og blev ved med at gentage med en ynkelig Stemme: Om Forladelse... om Forladelse... jeg har ikke gjort det med Vilje... det er ikke min Skyld... det er ikke Bronia's Skyld... Det er, fordi det er saa let... Efter dette mindeværdige Optrin gjorde Mania sig fuldt fortrolig med de store og de smaa Bogstaver; naar hun dog ikke gjorde store Fremskridt, skyldtes det dette, at hendes Forældre stadig undgik at give hende Bøger. Som kloge Pædagoger var de bange for den lille Piges altfor tidlige Modenhed, og hver Gang, hun rakte Haanden ud for at laane en af de Bøger med store Bogstaver, der laa og flød overalt i Huset, var der en Stemme, der foreslog: Du kan jo lege med Klodserne... Hvor er din Dukke?... Syng en lille Sang for mig..." eller som nu i Dag: Jeg vil hellere have, at du gaar ned i Haven.." Mania kaster et Blik paa den Dør, hun lige er kommet ind ad. Lyden af Klodserne, der ruller hen ad Gulvet, Skrigene, som Væggen næsten ikke dæmper, indgiver hende en Følelse af, at der ikke er megen Mulighed for at finde en at spadsere med.

12 17 Jeg vil se, om jeg kan finde Zosia. Ja, gør du det. Zosia... Zozia... Med hinanden i Hænderne gaar de to Søstre gennem den snævre Skolegaard ud i en stor flad Have gennem en raadden Trælaage. En svag Duft af Muld og Land stiger op fra disse Plæner med det sparsomt voksende Græs og fra Træerne, der er Fanger mellem Murene... Zosia, skal vi snart til Zwola? Ikke nu ikke før til Juli. Men kan du da huske Zwola? Mania, der har en overordentlig god Hukommelse, kan huske alt: Hele den vaade Sommer, hvor hendes Søstre og hun pjaskede rundt i Timevis... de Mudderkager" de gik og æltede for sig selv, saa der sprøjtede sorte Pletter op paa deres Kjoler og Forklæder, og som de derpaa lagde ud at tørre i Solen paa et Bræt, som de alene kendte... Og den gamle Lind, hvor der nu og da var krøbet en syv-otte Sammensvorne op i, Fætre og Venner, og hvor man hejsede hende op, den lille" med de altfor spinkle og de altfor korte Ben; de store Grene var polstrede med Kaalblade, kolde, knitrende Blade, og i andre Kaalblade, der var anbragt oppe mellem Grenene, var der her i fri Luft anbragt Forsyninger af Stikkelsbær, nye Gulerødder, Kirsebær... Og i Marki, det hede Kornloft, hvor Joseph gik op og lærte sin Multiplikationstabel, og hvor man begravede Mania under det skridende Korn. Og Far Sfcrzypowski, der saa morsomt kunde faa sin Pisk til at knalde. Og Onkel Xaviers Heste! Disse Børn fra Byen har altid haft vidunderlige Ferier. Af deres meget store Familie er kun en Gren blevet Byboere. I næsten hver eneste Provins træffer man nogle Sklodowski'er eller nogle Boguski'er, der dyrker et Stykke polsk Jord; og selv om deres Gaarde ikke er overdaadige, saa rummer de dog saa mange Værelser, at de kan huse Gymnasielæreren og hans nærmeste i Sommertiden. Til Trods for beskedne Kaar kendte Mania dog ikke de smaa og halvdaarlige Opholdssteder paa Bedestederne", hvor Befolkningen i Warszawa plejede at komme. Om Sommeren blev denne intelligente lille Pige i Overensstemmelse med sin Races dybe Instinkt en kraftig lille Bondepige. Kom, lad os løbe... jeg tør vædde med, at jeg kommer før dig ned til Enden af Haven! udbryder Zosia muntert, Zosia, der opfatter sin Moderrolle" meget alvorligt. Jeg vil ikke løbe, jeg vil hellere have, at du fortæller mig en Historie... Madame Curie 2

13 i8 Ingen, ikke en Gang Adjunkten og hans Kone, kan fortælle en Historie som Zozia. Naar hun fortæller Anekdoter eller Feæventyr, tilføjer hun med sin Fantasi en Masse ejendommelige Træk, der virker ligesom en Virtuos' straalende Variationer. Hun laver ogsaa selv smaa Komedier, som hun spiller med Lidenskab for Øjnene af sine forundrede Søstre og sin Broder. Takket være sine artistiske Evner og sine Fortællegaver behersker hun Mania, som skiftevis ler af fuld Hals eller bæver, naar hun lytter til disse fantastiske Æventyr, hvis Traad det ikke altid er lige let at følge for en lille Pige paa fem Aar. De smaa Piger vender snart efter Næsen hjemad, og efterhaanden som de nærmer sig Skolen, modererer den ældste Pige sine Udtryk og dæmper sin Stemme. Den Historie, hun gik og lavede og fortalte løs paa, er endnu ikke færdig, men alligevel holder Zosia op med at fortælle. Det er i Tavshed, at Børnene gaar forbi Vinduerne i højre Fløj af Skolen. Disse Vinduer er allesammen tildækkede med de samme Slags Gardiner af stift Blondestof. Bag disse Vinduer boer det Menneske, som Familien Sklodowski foragter og frygter mest af alle: Herr Iwanow, Gymnasiets Rektor, den Mand, som indenfor Skolens Mure repræsenterer Czarens Regering. * * I A.aret 1872 er det en fn'gtelig Skæbne at være polsk russisk Undersaat" og at tilhøre den polske Intelligentzia, hvis Nerver er paa Bristepunktet, hos hvem Oprørstendenserne ulmer, og som lider mere under Trældommen end de øvrige Samfundsklasser. Det er nøjagtig et Aarhundrede siden, at det svækkede Polens graadige og frygtelige Naboer traf Bestemmelse om dets Undergang. Tre Delinger, der fulgte efter hinanden, har sønderdelt det ulykkelige Land i Stumper og Stykker, der officielt er blevet tyske, russiske og østrigske. Polakkerne rejste sig mod deres Undertrykkere, men forgæves. De Baand, der holdt dem fangne, blev blot strammet yderligere. Efter den heltemodige Opstand i 1831 paalagde Czar Nikolaj russisk" Polen en Række strenge Modforholdsregler. Patrioterne blev fængslede og sendt i Forvisning i Massevis, deres Ejendele blev konfiskerede... I 1863 blev der gjort et nyt Forsøg, som medførte en ny Katastrofe. Oprørerne var kun bevæbnet med Spyd, Leer og Knipler overfor Czaristernes Karabiner. I halvandet Aar førtes fortvivlede Kampe, hvorpaa der blev rejst fem Galger paa Warszawas Volde, hvor Oprørslederne hang og dinglede.

14 19 Efter dette Drama blev der sat et mægtigt Arbejde i Gang for at faa Polen, der nægtede at lade sig udslette, til at lystre. Medens Konvojer af lænkede Oprørere var paa Vej mod Sibiriens Snemarker, spredtes en Skare Russifikatører Politifolk, Lærere og Funktionærer over hele Landet. Hvad var deres Mission? At overvaage Polakkerne, at forfølge deres Religion, at forbyde mistænkelige Blade og Bøger, lidt efter lidt at ophæve det nationale Sprog... kort sagt at dræbe et Folks Sjæl. Men i den anden Lejr blev Modstanden omgaaende organiseret. Skæbnesvangre Erfaringer havde givet Polakkerne Beviser for, at de for Øjeblikket ikke havde megen Chance for at generobre deres Frihed med Magt. De maatte altsaa se Tiden an og modarbejde de Farer, som Ventetiden fremkalder, nemlig Modløshed og Slaphed. Kampen bliver nu lagt over paa et andet Omraade. Heltene er ikke længer de bevæbnede Krigere, der gik løs paa Kosakkerne, og som den navnkundige Louis Narbutt faldt under Raabet: Hvilken Lykke at dø for mit Land!..." Nu er det de intellektuelle, Kunstnerne, Præsterne, Skolelærerne, de Folk, som har Ansvaret for de nye Generationers Mentalitet. Deres Mod bestaar i, at de tvinger sig selv til at være Hyklere, til hellere at taale alle Ydmygelser end at miste de Stillinger, hvor Czaren endnu taaler dem, og hvorfra de hemmeligt kan danne Ungdommen og lede deres Landsmænd. Under paatagne høflige Former opstod der saaledes i hver eneste polsk Statsskole et dybt Modsætningsforhold: de besejrede stod overfor Sejrherrerne, de forpinte Lærere overfor Rektorerne, der var Spioner Sklodowski'erne overfor Iwanow'erne. Iwanow i Rue Nowolipki er i særlig Grad foragtelig. Uden Medfølelse med sine Underordnedes Skæbne, de der er tvunget til at undervise deres eget Lands Børn paa Russisk, opvarter han dem skiftevis med honningsøde Komplimenter og grove Bebrejdelser. Iwanow, der iøvrigt skal have været en meget uvidende Herre, gaar i sin Nidkærhed saa vidt, at han gennemser Skoledrengenes Stile paa Jagt efter polske Gloser", som de smaa Drenge nu og da kan komme til at skrive. Hans Forhold til Adjunkt Sklodowski er blevet særligt køligt, siden den Dag da denne for at forsvare en af sine Elever roligt gav ham følgende Svar: Hr. Iwanow, hvis Barnet har gjort sig skyldig i en Fejl, er det sikkert af Vanvare. Det sker ogsaa for Dem og endda temmelig ofte at De skriver Russisk ukorrekt. Jeg er overbevist om, at Barnet lige saa lidt som De, gør det med Overlæg..." * * *

15 20 Det er den samme Iwanow, som Adjunkten sidder og taler med sin Kone om, ganske dæmpet, da Zosia og Mania vender tilbage fra deres Udflugt og kommer ind i deres Faders Arbejdsværelse. Kan du huske den Messe, som Eleverne i anden Klasse lod' afholde sidste Uge i Kirken, for at deres mest glødende Ønske skulde blive bønhørt. De havde indbyrdes ordnet en Indsamling til Betaling af Udgifterne, og ingen af dem vilde fortælle Præsten, hvad det var for et usædvanligt Ønske, de havde. Men i Gaar tilstod den lille Barzynski alt overfor mig: Drengene havde faaet at vide, at Iwanows Datter havde Tyfus, og i deres Had til Rektoren har de ladet afholde en Messe, for at hun skulde dø!... Hvis den arme Præst vidste det, vilde han være fortvivlet over, at han uden sin gode Vilje havde taget et saadant Ansvar paa sig! Hr. Sklodowski morer sig over denne Begivenhed, men hans Hustru, der er en langt ivrigere Katolik end han, vil ikke le af det. Hun sidder bøjet over sit Arbejde, der i Virkeligheden er temmelig drøjt: hun bruger Skomagersyl og Kniv. Fru Sklodowska syr Sko. Et karakteristisk Træk hos hende er, at hun aldrig finder noget Arbejde uværdigt. Efter at Moderskabet og hendes Sygdom har tvunget hende til at blive i Hjemmet, har hun lært Skomagerhaandværket, og de Sko og Støvler, som hendes Børn nu slider saa hurtigt, har kun kostet Læderets Pris. Livet er ikke saa let... Dette Par er til dig, Maniusia. Du skal se, hvor dine smaa Fødder vil komme til at befinde sig godt i dem. Mania ser paa, hvordan de lange Hænder skærer en Saal til og fører den begede Traad. Tæt ved Siden af har hendes Fader nu indrettet sig behageligt i sin Yndlingslænestol. Det vilde være dejligt at krybe op paa hans Skød, lege med hans store Slips, der er bundet saa omhyggeligt, trække ham i det brune Skæg, der indrammer det lidt tunge Ansigt, hvori der spiller et rart Smil... Nej! De voksnes Samtale er altfor kedelig. Iwanow... Politiet... Czaren... Deportation... Sammensværgelse., Sibirien..." Lige siden Mania blev født, har hun hver Dag hørt de samme Sætninger, som hun dunkelt tillægger en frygtelig Betydning. Og af Instinkt fjerner hun sig, hun udskyder at komme til at forstaa dem. Barnet isolerer sig i sine dybe og barnlige Drømmerier og vender sig bort fra Forældrene. Med Næsen i Vejret gaar hun rundt i Stuen og standser maabende foran de Genstande, som hun særlig sætter Pris paa. Dette Arbejdsværelse er det smukkeste Værelse i hele Hjemmet i hvert Fald det, der interesserer Mania mest. Den store franske Mahognisekretær, Armstolen fra Restaurationsperioden med det uopslidelige røde Fløjl indgyder hende Respekt. Hvor disse Møbler er fint holdte og skinnende blanke. En

16 21 Gang, naar Mania bliver større og skal til at gaa i Skole, vil der blive gjort Plads til hende ved en af Enderne af det store Skrivebord med de mange Skuffer, Adjunkt Sklodowskis Skrivebord, om hvilket Børnene samles hver Eftermiddag for at læse deres Lektier. Det storladne, guldindrammede Portræt af en Biskop, der smykker Bagvæggen, og som man indenfor Familien og kun indenfor Familien tilskriver Tizian, interesserer ikke Mania stort. Hendes Beundring gælder det tykmavede Ur af grønt skinnende Malakit, der staar paa Skrivebordet, og det lille Bord, som en Fætter sidste Aar har taget med hjem fra Palermo: Overfladen er dannet som et Skakbræt, og hver af de smaa Firkanter er forarbejdet af forskellige Slags aaret Marmor. Den lille Pige gaar uden om Etageren, hvor der staar en blaa Sévreskop med en Medaillon, hvori ses den skikkelige Louis XVIII.s Hoved en Kop som man hundrede og atter Hundreder af Gange har henstillet til Mania om ikke at røre, og som hun har en sand Rædsel for. Endelig standser hun foran de Ting, som hun sætter allermest Pris paa. Den ene, der hænger paa Væggen, er et Præcisionsbarometer, hvis lange, forgyldte Visere lyser mod den hvide Skive, og som Adjunkten paa bestemte Dage regulerer og renser omhyggeligt, medens Børnene ser opmærksomt til. Den anden er et Glasskab med flere Hylder fyldt med mærkelige og nydelige Instrumenter, Glasrør, fine Vægte, Prøver af Mineraler og tilmed et Elektroskop med Guldblade... Før i Tiden tog Hr. Sklodowski disse Genstande med ind i Klasseværelset, naar han begyndte sin Undervisning; men efter at Regeringen har givet Ordre til at indskrænke Undervisningen i de eksakte Videnskaber, er Glasskabet forblevet aflukket. Mania kan ikke forestille sig, hvad disse interessante smaa Genstande skal bruges til. En Dag, da hun paa Taaspidserne stod og betragtede dem maabende, fortalte hendes Fader hende, hvad de hed: Fy-sik-ap-pa-ra-ter". Et mærkeligt Navn. Hun glemte det ikke hun glemmer aldrig noget og da hun er i godt Humør, gentager hun det nynnende.

17 II MØRKE DAGE Mary Sklodowska. Her. Fortæl os om Stanislaus Auguste. Stanislaus Auguste Poniatowski var blevet valgt til Konge af Polen i Han var intelligent, meget kultiveret og Kunstnernes og Skribenternes Ven. Han havde Forstaaelse af de Mangler, der svækkede Staten. Desværre var det en Mand uden Mod... Hun er ikke meget forskellig fra sine Kammerater, den Skolepige, der har rejst sig fra sin Bænk paa tredje Række i Nærheden af de høje Vinduer, som vender ud mod Havens snedækkede Plæner og som nu staar og fortæller sin Lektie med en smuk og fast Stemme. Instituttets marineblaa Sergesuniform med Staalknapperne og den hvide, meget stivede Krave generer den lille ti Aars Pige helt op i Halsen. Og hvad er der blevet af Anciupecio's korte, lyse Krøller, der altid var uordentlige? En altfor stramt flettet Fletning, bundet sammen med et tyndt Baand, har trukket det krøllede Haar om bag de meget smaa og fuldkomment skønne Ører og bevirket, at det viljestærke Ansigt næsten bliver trivielt. En mere tæt og mørkere Fletning har erstattet Hængekrøllerne hos Hela, Manias Søster, der sidder ved Pulten ved Siden af. En streng Klædedragt og nøgtern Frisure er foreskrevet i Frøken Sikorska's Privatskole". Den Lærerinde, som sidder oppe paa Katederet, er heller ikke særlig dristigt klædt paa. Hendes sorte Silkebluse med Fiskebenskraven har aldrig været paa Mode, og iøvrigt vil Frøken Antonine Tupalska ikke kunne gøre Fordring paa at kaldes smuk. Hendes Ansigt er tungt, brutalt, grimt og alligevel sympatisk. Matematik- og Historielærerinde Frøken Tupalska der almindeligt omtales som Tupcia" indtager tillige Stillingen som Tilsynsførende", i hvilken Egenskab hun adskillige Gange har maattet gaa strengt til Værks overfor den lille Sklodowska's Uafhængighedstrang og stædige Karakter.

18 23 Og dog er der megen Kærlighed i det Blik, hun sender Mania. Hvordan skulde hun bære sig ad med ikke at være stolt over en saa glimrende Elev, der er to Aar yngre end sine Klassekammerater, for hvem intet synes vanskeligt, og som uden at kunne rokkes er Nummer eet i Regning, i Historie, i Litteratur, i Tysk, i Fransk, i Katekismus... Der er Stilhed i Klassen og tilmed noget ud over Stilheden. Historietimen fremkalder en Atmosfære af glødende Lidenskab. Fem og tyve smaa, ophidsede Patrioters Øjne og Tupcia's" haarde Ansigt afspejler en alvorsfuld Begejstring. Det er med en mærkelig Fyrighed i sin syngende Stemme, at Mania, da hun taler om den Hersker, der er død for saa mange Aar siden, erklærer: Desværre var det en Mand uden Mod... Den lidet indtagende Lærerinde og de altfor artige Børn, som hun paa Polsk underviser i Polens Historie, ser paa en mystisk Maade ud, som om de var Sammensvorne, medskyldige. Og pludselig kommer de allesammen til at ryste, netop som Sammensvorne, da en elektrisk Klokke giver sig til at ringe dæmpet ude paa Trappen. To lange og to korte Ringninger. Dette Signal fremkalder pludselig et voldsomt, men tavst Røre. Tupcia, der brat har rejst sig op, samler i Hast sine spredte Bøger. Hurtige Hænder snapper i en Fart de Stilebøger og polske Haandbøger, som ligger paa Pultene, stabler dem sammen i Forklæderne paa fem raske Skolepiger, der forsvinder med dette Bytte ud gennem den Dør, der fører til Kostskoleelevernes Soverum. En Lyd af Stole, der flyttes, af Pulte, der aabnes og lukkes stille. De fem Skolepiger kommer hivende efter Vejret tilbage og sætter sig paa deres Pladser. Saa gaar Døren ud til Forhallen langsomt op. Paa Tærsklen kommer Hr. Hornberg, Inspektøren for Byen Warszawas private Skoleinstitutter, til Syne i sin stramt siddende, smukke Uniform: gule Bukser og blaa Jakke med skinnende Knapper. Det er en tyk Mand med tæt klippet Haar, som Tyskerne bruger det. Ansigtet er fyldigt, Øjnene gennemtrængende bag Guldbrillerne. Uden at sige et Ord ser Inspektøren paa Skolepigerne. Ved Siden af ham, tilsyneladende ganske uberørt af Situationen, staar Institutbestyrerinden, Frøken Sikorska, der ledsager ham. Ogsaa hun ser paa dem men med en hemmelig Angst. I Dag har der været givet altfor kort Tid til at forberede sig... næppe havde Portneren ringet det aftalte Signal, før Hornberg med sin Ledsager i Spidsen havde naaet Trappeafsatsen og var traadt ind i dette Klasseværelse. Du gode Gud, mon alt er bragt i Orden? Alt er i Orden. Fem og tyve smaa Piger sidder bøjet over deres Haandarbejder med Fingerbøl paa Fingren og syr uskyldige Knaphuller i noget

19 24 trævlet Stof, der er skaaret i Firkanter. Sakse og Traadruller ligger og flyder paa de ellers tomme Pulte. Og Tupcia", der er blevet lidt rød i Hovedet, og hvis Pandeaarer er noget opsvulmede, anbringer paa iøjnefaldende Maade en aaben Bog paa Katederet. Den er trykt med de paakrævede Bogstaver. Børnene her har to Timers Syning om Ugen, Hr. Inspektør, siger Institutbestyrerinden roligt og paa Russisk. Hornberg er gaaet hen til Lærerinden. Og De læser højt. Hvad er det for en Bog, Frøken? Krylows Fortællinger". Vi er begyndt i Dag. Tupcia har svaret med stor Ro. Lidt efter lidt faar hendes Kinder deres normale Kulør. Med en tilsyneladende tilfældig Bevægelse lukker Hornberg den nærmeste Pult op. Der er intet. Ikke en Stilebog. Ikke en Læsebog. Efter at Eleverne omhyggeligt har lagt deres Arbejde sammen og stukket Naalen i Lærredet, sidder de nu ubevægelige med Armene lagt over Kors, allesammen ens i deres mørke Kjoler med hvide Kraver. Og disse fem og tyve Barneansigter, der pludselig er blevet ældre at se paa, har et fast Udtryk, der skjuler Angsten, Listen, Hadet. Hr. Hornberg sætter sig lidt tungt paa den Stol, som Frøken Tupalska har budt ham. Vil De saa kalde en af disse unge Piger herop. Paa tredje Række vender Marya Sklodowska instinktivt sit lille forgræmmede Ansigt om i Retning mod Vinduet. En stum Bøn stiger op i hende: Aah Gud, hjælp mig, at det ikke bliver mig!... ikke mig!... ikke mig! Men hun ved godt, at det bliver hende. Hun ved godt, at naar Regeringens Inspektør kommer og stiller Spørgsmaal, saa er det næsten altid hende, der bliver udpeget, fordi hun er den kyndigste, og fordi hun kan Russisk til Fuldkommenhed. Da hun hører sit Navn nævne, rejser hun sig op. Hun har en Følelse af, ikke at hun bliver varm men at hun kommer til at fryse. Skamfølelsen snærer hendes Hals sammen. Lad os høre din Bøn, siger Hornberg, hvis Holdning udtrykker Ligegyldighed og Kedsomhed. Med en neutral Stemme fremsiger Mania korrekt Fadervor". En af de mest udspekulerede Ydmygelser, som Czaren havde hittet paa, var at tvinge de polske Børn til hver Dag at fremsige den katolske Religions Bønner paa Russisk. Paa samme Tid som Russerne paastod, at de respekterede deres Tro, tvang de dem til at vanhellige det, som de ærede. Paany Tavshed.

20 25 Hvilke Czarer har regeret siden Katharina II over vort hellige Rusland? Katharina II, Paul I, Alexander I, Nicolaj I, Alexander II... Inspektøren er tilfreds. Barnet har en god Hukommelse. Og hvilken udmærket Akcent. Hun kunde være født i Sankt Petersborg. Maa jeg høre Navnene og Titlerne paa Medlemmerne af Kejserfamilien. Hendes Majestæt Kejserinden, Hans kejserlige Højhed Tzarévitch Alexander, Hans Højhed, Storhertugen af... Da Opramsningen, der er lang, er overstaaet, smiler Hornberg. Det er skam udmærket! Manden kan ikke se eller vil ikke se Manias Sindsoprør. Hendes Træk er blevet haarde under Bestræbelserne for at skjule dette Oprør. Hvad er Czarens Titel paa Rangstigen? ' Wieliczestwo. Og min Titel. Hvordan lyder den? Wysckorodie. Inspektøren morer sig med en Mængde Detaljer indenfor Rangfølgen, der efter hans Opfattelse er vigtigere end Ortografi og Aritmetik. For Morskabs Skyld spørger han videre: Hvem regerer os? For at skjule Blikkenes Ild giver Institutbestyrerinden og den tilsynsførende Lærerinde sig til at kigge i de Protokoller, de har foran sig. Da Svaret ikke falder hurtigt nok, bliver Hornberg irriteret og gentager med en kraftigere Stemme: Hvem regerer os? Hans Majestæt Alexander II, Czar over alle Ruslande, udtaler Mania, hvis Ansigt er blevet blegt, med Besvær. Forestillingen er forbi. Embedsmanden forlader sin Stol, og efter en afmaalt Hilsen begiver han sig ind i Klasseværelset ved Siden af, fulgt af Frøken Sikorska. Saa løfter Tupcia" Hovedet igen. Kom herhen, min lille Sjæl... Mania forlader sin Plads og gaar hen til Lærerinden, der uden at sige noget kysser hende paa Panden. Der er atter kommet Liv i Klassen, men pludselig brister det polske Barn i Graad, hendes Nerver kan ikke holde længere. * -* s:

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 Kill Your Darling Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 1 Scene 1 INT. FORHAL På SGI (STATENS GENINSTITUT) - DAY Lægen (30) går gennem forhallen og hilser på

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere