Fremtidens ungdomsuddannelser UNGDOMS UDDANNELSES KOMMISSIONEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens ungdomsuddannelser UNGDOMS UDDANNELSES KOMMISSIONEN"

Transkript

1 Fremtidens ungdomsuddannelser UNGDOMS UDDANNELSES KOMMISSIONEN

2 Rapporten præsenterer Ungdomsuddannelseskommissionens arbejde. Kommissionen er delvist finansieret af Industriens Fond og DSEB Redaktion: DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: Maj 2014 Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: Tryk: Best-Buy-Broker A/S

3 Indholdsfortegnelse På vej mod fremtidens ungdomsuddannelser Et udfordret ungdomsuddannelsessystem kræver nye løsninger Udfordringer i overblik Reformer af uddannelsessystemet Tidligere ideer om et nyt ungdomsuddannelsessystem Fremtidens ungdomsuddannelser Visioner for fremtidens ungdomsuddannelser Modeller for et nyt ungdomsuddannelsessystem Anbefalinger på kort sigt Bilag Litteraturliste

4 På vej mod fremtidens ungdomsuddannelser Siden 1995 har skiftende regeringer haft et mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. På trods af det stærke politiske fokus på ungdomsuddannelserne har ungdomsuddannelserne udviklet sig i en skæv retning. De seneste ti år er søgningen til erhvervsuddannelserne faldet med 10 pct. point. I 2004 valgte 30 pct. af folkeskolens afgangselever en erhvervsuddannelse, i 2014 var det tal 20 pct. Til gengæld har de gymnasiale uddannelser, særligt det almene gymnasium, oplevet en voldsom stigning i søgningen fra de unge. De unges valg af ungdomsuddannelse har store konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked og for muligheden for at skabe fundamentet for et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der skaber de værdier, som velfærdssamfundet baserer sig på. Den nuværende udvikling er bekymrende i forhold til at sikre tilstrækkeligt med faglærte fremadrettet. Samtidig er der også grund til at se kritisk på, hvordan de gymnasiale uddannelser forbereder de unge til videre uddannelse med det mål at sikre højt kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Der bør ikke være nogen hellige uddannelsespolitiske køer. Gymnasierne er bindeleddet i et sammenhængende uddannelsessystem. Og selv om gymnasierne på papiret er en succes i hvert fald i sig selv, så er det afgørende, at de også er garanter for kvalitet og relevans af de studenter, de leverer videre i uddannelsessystemet. Målet med kommissionens arbejde For at sikre et højt samfundsmæssigt afkast af Danmarks betydelige investering i ungdomsuddannelserne har DEA nedsat Ungdomsuddannel- seskommissionen. Kommissionen skal bidrage med ny inspiration til, hvordan vi får et ungdomsuddannelsessystem, der både er i øjenhøjde med de unge, og som er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Målet med kommissionens arbejde har været at: undersøge de strukturelle, økonomiske og kvalitetsmæssige udfordringer for de danske ungdomsuddannelser komme med forslag til en New Deal for ungdomsuddannelserne, der sikrer, at flere unge tager en uddannelse, som matcher egne evner og motivation såvel som arbejdsmarkedets behov komme med forslag til et sammenhængende og mere samarbejdende uddannelsessystem, der i 2020 vil være et kvalitetsmæssigt forbillede for resten af verden Formålet med kommissionens arbejde har ikke været at opnå absolut enighed omkring én løsning for fremtidens ungdomsuddannelser, men i højere grad at udvikle nye, mangfoldige veje til at adressere det nuværende systems udfordringer og derigennem inspirere de politiske beslutningstagere. Med få undtagelser afgives anbefalingerne derfor i fællesskab af en enig kommission. Nytænkningen er sket på baggrund af en studietur til Holland og Tyskland, eksisterende viden på området og en række analyser gennemført for kommissionen bl.a. om karakterkrav, gennemførsel og frafald, praktikpladser, campus mv. Kommissionen har i nytænkningen af fremtidens ungdomsuddannelsessystem haft fokus på at udvikle et system for flertallet af unge. 4

5 Et fremtidigt ungdomsuddannelsessystem skal også imødekomme unge med særlige behov, men disse unge udgør ikke udgangspunktet for kommissionens anbefalinger. Kommissionen har arbejdet uafhængigt af DEAs virke og haft frie hænder til at udarbejde forslag til analyser og politiske anbefalinger. Inspiration på både langt og kort sigt Kommissionens anbefalinger retter sig både mod langt og kort sigt. Det lange sigte adresseres via en række visioner for fremtidens ungdomsuddannelsessystem anno 2025 samt to modeller, der kan inspirere til, hvordan et fremtidigt system kan opbygges for at imødekomme visionerne. At det kræver omfattende forandringer at ændre den nuværende skævvridning i ungdomsuddannelsessystemet betyder imidlertid ikke, at der ikke er noget at forandre her og nu. For at bane vejen for fremtidens ungdomsuddannelsessystem har kommissionen derfor også udviklet en række anbefalinger, som bør implementeres på kort sigt som supplement til den politiske aftale om reform af erhvervsuddannelserne. Reformtræthed nej tak Med denne rapport opfordrer Ungdomsuddannelseskommissionen regering og Folketing til at fortsætte reformarbejdet på uddannelsesområdet. Der er de seneste år taget livtag med store udfordringer i folkeskolen, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser samt inden for voksen- og efteruddannelse. Det hilser kommissionen særdeles velkommen. Men vi er langt fra i mål. Kommissionen håber, at den rettidige omhu lever videre også efter næste folketingsvalg så vi kan få gennemført en ambitiøs reform af ungdomsuddannelserne. En reform, som resulterer i et fleksibelt, sammenhængende og samfundsmæssigt responsivt uddannelsesystem med stærk faglighed for alle. Målet er, at endnu flere unge får et stærkt fundament for at skabe sig det gode liv, hvad enten vejen går igennem videre uddannelse eller direkte til en karriere på et omskifteligt og konkurrenceudsat arbejdsmarked. Andet kan vi ikke være bekendt overfor vores unge. Kommissionens medlemmer Kommissionen er bredt sammensat, så erfaringer og viden fra både uddannelsesinstitutioner, aftagere og eksperter er repræsenteret i arbejdet. Kommissionens medlemmer er: Niels Egelund, professor, Aarhus Universitet (formand) Allan Kjær Andersen, rektor, Ørestad Gymnasium Anders Vind, konsulent, LO Finn Lund Andersen, direktør, AS3 Gitte Nørgaard Nielsen, direktør, Århus Købmandsskole Keld Skovsgaard, uddannelsesdirektør, Tech College Aalborg Kim Simonsen, formand, HK Lars Goldschmidt, partner, Goldschmidt Rise and Shine I/S, og tidligere direktør i Dansk Industri Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv Mette With Hagensen, formand, Skole og forældre 5

6 Et udfordret ungdomsuddannelsessystem kræver nye løsninger Uddannelse er en samfundsinvestering en investering i den enkelte, der på sigt skal give et afkast tilbage til samfundet. Derfor skal uddannelse føre til beskæftigelse. Men uddannelse er også dannelse. Derfor skal ungdomsuddannelserne give ungdommen kompetencer til at begå sig i et komplekst samfund, og uddannelse skal bidrage til at gøre de unge til aktive borgere, der kan indgå i en global verden og et demokratisk samfund. Flest unge vil på de gymnasiale uddannelser I dag starter flere unge end nogensinde før på en ungdomsuddannelse. I foråret 2014 søgte 92 pct. af folkeskolens afgangselever en erhvervsuddannelse eller en af de fire gymnasiale retninger (UNI C, 2014). Tilbage i 1980 fortsatte to ud af tre folkeskoleelever videre på en ungdomsuddannelse 1 (egne beregninger, DEA). Det er overordnet set en meget positiv udvikling, da arbejdsmarkedets kompetencebehov bliver stadigt mere komplekse. Der er i dag behov for både flere faglærte og personer med videregående uddannelse. Den positive udvikling dækker over et fald i andelen af unge, som starter på en erhvervsuddannelse, men en endnu større stigning i dem, som vælger de gymnasiale uddannelser. For stadigt flere unge er det oplagte valg efter folkeskolen det almene gymnasium. I 2001 søgte 36 pct. af folkeskolens afgangselever om optagelse på det almene gymnasium i 2014 gjorde 47 pct. det (UNI C, 2014). Imens er folkeskoleelevernes søgning til erhvervsuddannelserne faldet fra 32 pct. i 2001 til 20 pct. i Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er steget i den periode, hvor UU-vejledningen og gymnasiereformen 2005 blev indført, og hvor gymnasierne blev selvejende. Det kan være nærliggende at drage konklusioner om sammenhængen, men årsagerne kan være langt mere nuancerede. Bl.a. et stærkt politisk fokus på uddannelse jo mere uddannelse, jo bedre. For rigtigt mange unge er det almene gymnasium et naturligt og rationelt valg. Det er ikke så underligt, for her kan de unge fortsætte i en velkendt uddannelsesverden, hvor boglige kompetencer vægtes højere end praktiske, og hvor de unge fortsat kan være sammen med deres venner eller finde nye jævnaldrende. De unge skal heller ikke forholde sig til et fremtidigt karrierevalg før studentereksamen tre år senere. I folkeskolen bliver de akademiske dyder hyldet, og selv om de praktiske-musiske fag fortsat er på skoleskemaet, så står de i skyggen af de boglige kernefag som dansk, matematik og engelsk (Rambøll, 2011). De unge opfatter valget af ungdomsuddannelse som et prestigehierarki med de tekniske erhvervsuddannelser nederst (Pless & Katznelson, 2005). Og adspurgt om erhvervsuddannelsernes prestige, mente 33 pct. af de årige, at det er forbundet med lav status at gå på en erhvervsuddannelse (Dansk Industri, 2008). Folkeskoleelevernes valg af uddannelse tegner dog et skævt billede af styrkeforholdet mellem 1. HTX blev oprettet på forsøgsbasis i I 1990 blev både HTX og HHX anerkendt som adgangsgivende til videregående uddannelser. 6

7 Figur 1. Andel af folkeskolens afgangselever, der søger en given ungdomsuddannelse 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % EUD STX HF HHX HTX Kilde: Folkeskoleelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne, UNI C ungdomsuddannelserne. For mange starter på og gennemfører en erhvervsuddannelse senere i livet. 30 pct. af dem, som startede på en erhvervsuddannelse i 2011, var over 25 år. Når så mange begynder på en erhvervsuddannelse senere i livet, betyder det, at erhvervsuddannelserne tegner sig som den ungdomsuddannelse med flest elever. Behovet for uddannet arbejdskraft Som samfundsinvestering skal uddannelse give afkast på arbejdsmarkedet. Derfor er der grund til at interessere sig for, hvilken type uddannet arbejdskraft, der vil være behov for fremadrettet. Danmark er ikke i en økonomisk overflodssituation, og derfor er det væsentligt, at uddannelse kan omsættes til job. Fremskrivninger af behovet for uddannet arbejdskraft viser, at der i 2020 er risiko for, at vi vil mangle op mod faglærte, og at det særligt vil være inden for brancherne Handel og kontor samt Jern og metal (AE, 2013). Det er fremskrivninger baseret på de jobfunktioner og udfordringer, vi kender i dag. Men der er også grund til at forvente, at fremtidens arbejdsmarked vil kræve nye kompetencer og ikke mindst kræve kompetencer, hvor flere fagligheder kombineres på nye måder. Derfor er det ikke alene vigtigt at sikre, at tilstrækkeligt mange får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er også vigtigt, at vi fortsat gøder jorden for livslang læring, så både faglærte og personer med videregående uddannelser løbende kan udvikle deres kompetencer i takt med arbejdsmarkedets efterspørgsel. Fremskrivningerne viser ikke bare en mangel på faglært arbejdskraft, men også en ubalance imellem befolkningens uddannelser og arbejdsmarkedets behov generelt. I 2020 risikerer vi også at mangle op mod med en erhversakademiuddannelse, med en professionsbachelor og med en universitetsuddannelse (AE, 2013). 7

8 Til gengæld vil vi have alt for mange uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Enten fordi de er ufaglærte dem vil der være et overskud på af, eller fordi de har taget en gymnasial uddannelse, men aldrig er kommet videre i uddannelsessystemet dem vil der være af (AE, 2013). Studenterne, der mangler en erhvervskompetence er de facto også ufaglærte. Der er fortsat brug for, at mange tager en gymnasial uddannelse. Men det er nødvendigt, at de bruger den til at læse videre. Et nyt ungdomsuddannelsessystem skal rette op på den ubalance, Danmark risikerer at møde inden for den nærmeste fremtid. Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse og gerne i en yngre alder, og færre skal ende som ufaglærte. Dem, som gennemfører en studieforberedende uddannelse, må ikke stoppe her: De skal fortsætte videre i uddannelsessystemet på enten en erhvervsakademi-, professionsbachelor- eller universitetsuddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Udfordringer i overblik De unges søgning mod det almene gymnasium og væk fra erhvervsuddannelserne er forbundet med en række udfordringer: Nogle er skabt af det ændrede søgemønster de seneste år, andre er blevet forstærket heraf. Figur 2 skitserer de udfordringer for ungdomsuddannelserne, som arbejdet i Ungdomsuddannelseskommissionen har drejet sig omkring. Der introduceres kort til de enkelte udfordringer nedenfor. Figur 2. Ungdomsuddannelsernes centrale udfordringer Fra ungdomsuddannelse til erhvervskompetence Gymnasierne: Det foretrukne valg for de fleste En god finansieringsmodel? Erhvervsuddannelserne: Efterladt med resten Skal alle gennemføre en ungdomsuddannelse? Praktikpladser til fremtidens faglærte? Vejledning: Fra folkeskole til ungdomsuddannelse 8

9 Gymnasierne: Det foretrukne valg for de fleste De gymnasiale uddannelser skal i dag rumme næsten tre fjerdedele af folkeskolens afgangselever. Når det er tilfældet, kan der ikke længere være tale om studieforberedende ungdomsuddannelser for de bogligt stærkeste unge. Og spørgsmålet er, om gymnasierne med en så stor og fagligt differentieret elevgruppe fortsat kan forberede alle elever til alle videregående uddannelser. Det kalder på debat om gymnasiernes rolle i fremtiden. Erhvervsuddannelserne: Efterladt med resten Også erhvervsuddannelserne må gentænkes: I dag skal erhvervsuddannelserne både uddanne de unge, som er motiverede for at blive dygtige faglærte, dem som ikke er tilstrækkeligt kvalificerede til andre ungdomsuddannelser, og med kontanthjælpsreformen også de unge voksne, som har svært ved at komme i uddannelse eller arbejde. Praktikpladser til fremtidens faglærte? For erhvervsuddannelserne og det faglærte arbejdsmarked er praktikpladser en uomtvistelig udfordring: Hvis vi skal uddanne flere faglærte, kræver det flere praktikpladser. Praktikpladsudfordringen synes at være mere nuanceret end det antal praktikpladssøgende elever, der hver måned offentliggøres fra Undervisningsministeriet. Virksomhederne mangler også elever. Men det kniber med at få enderne til at mødes og få matchet de unge og virksomhederne. Vejledning: Fra folkeskole til ungdomsuddannelse Overgangen til ungdomsuddannelserne er en anden central udfordring. Hvordan sikrer vi, at de unge udfordres og kvalificeres i deres uddannelsesvalg? Og hvad kan man i vejledningsindsatsen gøre for at de unge bliver bevidste om fremtidige muligheder på både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser? Skal alle gennemføre en ungdomsuddannelse? I Danmark har vi en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Men ikke alle er parate til at gennemføre sådan en umiddelbart efter folkeskolen. Det giver ungdomsuddannelsessystemet endnu en udfordring: Hvilke tilbud retter man til dem, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse? Og er det overhovedet muligt at nå 95-pct. målsætningen? En god finansieringsmodel? Ressourcefordelingen mellem ungdomsuddannelserne skaber også udfordringer. Dels skaber ressourcefordelingen udfordringer for samarbejdet på tværs af ungdomsuddannelserne og deres lærergrupper, dels giver en skæv ressourcefordeling mellem uddannelserne uens muligheder for at tilbyde unge uddannelse. Taxametersystemet har visse styrker i forhold til gennemsigtighed og til at knytte finansiering af uddannelse tæt til aktiviteter herved, men det rummer risikoen for et uhensigtsmæssigt fokus på kvantitet frem for kvalitet. Fra ungdomsuddannelse til erhvervskompetence Gymnasierne er studieforberedende ungdomsuddannelser. Men langt fra alle unge fortsætter efter studentereksamen videre i uddannelsessystemet: Flere og flere har behov for at supplere deres studentereksamen gennem GSK, en del tager en erhvervsuddannelse i stedet for en videregående uddannelse, og andre kommer aldrig i gang med en videregående uddannelse. De udfordringer, som er skitseret her, gennemgås mere nuanceret i baggrundsrapporten: Ungdomsuddannelsernes udfordringer. 9

10 Reformer af uddannelsessystemet Inden for de seneste år er der gennemført en række reformer af eller med konsekvenser for ungdomsuddannelserne. De spænder fra en reform af folkeskolen, over nye karakterer og nye arbejdstidsregler for underviserne, til reformer af ungdomsuddannelserne og uddannelsespålæg til kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Og så er der med blandt andet Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser et forestående reformarbejde på vej på de videregående uddannelser. En del af disse reformer er af så ny dato, at de er vedtaget for at adressere nogle af de udfordringer, som skitseres ovenfor. Det må derfor forventes, at nogle af udfordringerne vil blive imødekommet af reformerne. Men reformerne er langt fra nok til at ændre de unges søgemønstre, og derfor kalder udfordringerne på en sammenhængende reform af hele ungdomsuddannelsessystemet. Figur 3 viser den kronologiske fremkomst af reformerne. Figur 3. Reformer med konsekvenser for ungdomsuddannelserne 2014: Kontanthjælpsreform 2007: Ny karakterskala 2014: Folkeskolereform 2005: Gymnasiereform 2013: OK13- arbejdstidsregler 2001: Reform2000 (EUD) 2004: UU-vejledning 2007: HF og STX bliver selvejende 2015: Erhvervsuddannelsesreform Blandt de reformer, som adresserer nogle af ungdomsuddannelsernes udfordringer, er folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen. Folkeskolereformen skal forbedre det faglige niveau i folkeskolen gennem flere timer til eleverne og en mere varieret skoledag. Eleverne skal udfordres bedre, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Eleverne skal i fremtiden kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Med den åbne skole skal folkeskolen inddrage omverdenen i undervisningen og bl.a. på denne måde i højere grad koble teori og praksis (UVM, 2013). I februar 2014 blev erhvervsuddannelsesreformen vedtaget. Når reformen træder i kraft 1. januar 2015 bliver det med færre indgange, et længere grundforløb til de unge og et adgangskrav på karakteren 2 i dansk og matematik, så kvaliteten på erhvervsuddannelserne løftes. 10

11 Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, udfordrer til gengæld erhvervsuddannelserne yderligere. Et centralt element i reformen er at sikre, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse får en. De unge får et uddannelsespålæg og skal så hurtigt som muligt starte i uddannelse eller i en indsats, der er rettet mod uddannelse. De fleste kontanthjælpsmodtagere vil vælge erhvervsuddannelserne, selv om mange af dem ikke vil kunne leve op til det karakterkrav, som indføres med erhvervsuddannelsesreformen, og selv om mange af kontanthjælpsmodtagerne tidligere har forsøgt og afbrudt en erhvervsuddannelse (DEA, 2014). 11

12 Tidligere ideer om et nyt ungdomsuddannelsessystem De danske ungdomsuddannelser er aldrig blevet grundlæggende reformeret de har altid været styret gennem justeringer, som har fastholdt opdelingen af ungdomsuddannelserne i et praktisk og et bogligt spor. De sidste fyrre år har der ad flere omgange været større reformforslag på tegnebrættet, som aldrig er blevet gennemført i deres helhed. Oftest byggede reformforslagene på ideer om ligeværdighed mellem ungdomsuddannelserne og fleksibilitet i uddannelsessystemet. Højby-udvalgets skitse Første gang, et forslag til en grundlæggende reform af hele ungdomsuddannelsessystemet blev fremført, var i begyndelsen af 1970 erne. Den socialdemokratiske undervisningsminister Knud Heinesen nedsatte en ministeriel arbejdsgruppe med den tidligere direktør for Undervisningsministeriets gymnasieafdeling Sigurd Højby i spidsen. Arbejdsgruppen foreslog at oprette et treårigt gymnasium, der skulle indledes med et fælles basisår efterfulgt af en bred vifte af både akademiske og praktiske valgmuligheder i de resterende to år. Dette basisår kunne gøres fælles for alle ungdomsuddannelser og på den måde samordne erhvervsuddannelserne, gymnasierne og HF (Juul, 2006). U-90 Samlet uddannelsesplanlægning frem til 90 erne I 1978 nedsatte den socialdemokratiske undervisningsminister Ritt Bjerregaard Det Centrale Uddannelsesråd, som præsenterede en grundlæggende reform af ungdomsuddannelserne. Målet var at give alle unge mindst 12 års skolegang. Mesterlæren skulle afskaffes og gradvis erstattes af EFG. Desuden skulle der være en bedre samordning af de mange uddannelsestilbud, så systemet kunne blive mere overskueligt, og så eleverne ikke straks efter folkeskolen skulle tvinges til specialisering og et erhvervsvalg (UVM, 1978). 12

13 Fem forslag til nye ungdomsuddannelser I 1997 fremlagde den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen en redegørelse med fem forslag til nye ungdomsuddannelser. Det første forslag mindede om de to tidligere fremsatte forslag om 12 års skolegang for alle. Det skulle være en tilnærmelse til ungdomsuddannelserne i Sverige og Norge, hvor alle får en gymnasial uddannelse, og en eventuel erhvervsfaglig kompetence erhverves efter de 12 års skolegang. Enhedsgymnasiet skulle give både studiekompetence og begyndende erhvervskompetence. Det andet forslag skulle styrke den faglige specialisering og fordybelse på gymnasiet gøre gymnasiet mere akademisk. Det tredje skulle give færre, bredere indgange og mere overskuelige erhvervsuddannelser. Det fjerde skulle skabe en mere fleksibel overgang mellem de forskellige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Ud over afstigningsmuligheder fra gymnasiet til erhvervsuddannelserne skulle der være mulighed for et afstigningstrin fra 2.g til en række korte videregående uddannelser. Dette kunne kombineres med forslag nummer to. Det femte og sidste forslag skulle opbløde forskelle mellem erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser og gøre skift herimellem lettere (UVM, 1997). 13

14 Fremtidens ungdomsuddannelser Der er behov for at adressere skævvridningen i det nuværende ungdomsuddannelsessystem og de udfordringer, som følger heraf for at sikre, at Danmark i fremtiden har et system, som både er i øjenhøjde med de unge, og som er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets fremtidige behov for arbejdskraft. Der er grund til at forvente, at fremtidens arbejdsmarked vil kræve nye kompetencer og kompetencer, hvor flere fagligheder kombineres. Derfor er det ikke alene vigtigt at sikre, at tilstrækkeligt mange får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er også vigtigt, at vi fortsat gøder jorden for livslang læring, så kompetencer hos såvel faglærte som personer med videregående uddannelse løbende udvikles i takt med arbejdsmarkedets efterspørgsel. Men det er ingen let opgave at gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt og naturligt valg for flere unge, at sikre at færre ender som ufaglærte, og ikke mindst at sikre at dem, som gennemfører en studieforberedende uddannelse, ikke stopper der. Det slags forandringer tager tid og kræver radikale forandringer. Derfor fokuserer vi i dette afsnit på scenarier for fremtidens ungdomsuddannelser i Det sker via en række overordnede visioner for fremtidens ungdomsuddannelser og via to konkrete modeller, der skal give inspiration til, hvordan man kan udvikle ungdomsuddannelserne, så de imødekommer visionerne. Til hver model er der knyttet en kort beskrivelse samt en vurdering af modellens muligheder og udfordringer i forhold til at realisere de overordnede visioner Alle kommissionens medlemmer er ikke enige i enkelte af visionerne. 14

15 Visioner for fremtidens ungdomsuddannelser Et moderne dannelsesbegreb på tværs af ungdomsuddannelser Arbejdsopgaverne på fremtidens arbejdsmarked kalder med deres kompleksitet på både praktisk forståelse og et vist teoretisk niveau uanset om man skal arbejde som mekaniker, pædagog eller økonom. Derfor er der behov for at udvikle et moderne dannelsesbegreb, som går på tværs af alle ungdomsuddannelser. Målet skal være at udvikle de unge til aktive samfundsborgere, der kan agere i en global verden og i et demokratisk samfund. Det moderne dannelsesbegreb kan med fordel fokusere på at udvikle elevernes evne til at skabe værdi for andre. Det betyder for det første, at man skal kunne forstå andre, men også skal kunne stille sig i en værdiskabende og socialt givende relation til andre. Og endelig handler det om, at man skal kunne udføre en konkret aktivitet, som andre tillægger værdi. På den måde fokuserer begrebet på en bred vifte af kompetencer hos eleverne fx sociale kompetencer, interaktion med andre, evnen til at løse udfordringer og tænke kreativt mv. Dannelsesbegrebet på tværs af ungdomsuddannelser kan være med til at udfordre nogle af de prestigeforskelle, som opleves mellem ungdomsuddannelserne. Et samlet dannelsesbegreb signalerer med tydelighed, at man har mangfoldige ambitioner for, hvad de unge skal lære uanset hvilken ungdomsuddannelse, de tager. Én indgang, men klare forgreninger Et mere bredt favnende dannelsesbegreb kan strukturelt understøttes af mere sammentænkte og sammenhængende ungdomsuddannelser. Det kan ske ved at udvikle én samlet indgang til ungdomsuddannelserne, hvor alle unge går i skole sammen og dyrker både teoretiske, praktiske og sociale kompetencer sammen. Den fælles indgang skal følges af klare faglige forgreninger, hvor de unge kan forfølge de grene, som stemmer bedst overens med deres evner, motivation og interesser. Én samlet indgang vil adressere den udfordring, som mange unge oplever med at vælge erhvervsuddannelserne, idet valget føles for forpligtende i forhold til fremtidige karrieremuligheder og derfor afskrækker. Med en fælles indgang vil alle unge stifte bekendtskab med både teoretiske og praktiske fremtidsmuligheder, som kan vælges til eller fra lidt længere fremme i uddannelsen. Samlede ungdomsuddannelser i campusmiljøer Samspillet mellem ungdomsuddannelserne er i dag begrænset, selv om om man flere og flere steder ser ungdomsuddannelser flytte sammen i campusmiljøer. Der er dog stadig langt igen, når det handler om at skabe campusmiljøer, hvor de forskellige faglige retninger for alvor interagerer uanset institutionstype. Det bevirker bl.a., at fleksibiliteten og samarbejdet på tværs af ungdomsuddannelserne er begrænset. For at understøtte øget samspil på tværs skal fremtidens ungdomsuddannelser så vidt muligt organiseres i campusmiljøer, hvor man kan dyrke de faglige synergier bl.a. i forhold til at skabe grundlaget for at arbejde både teoretisk og praktisk med undervisningens problemstillinger. Campusmiljøerne kan også give bedre faglige muligheder for at dyrke den enkelte elevs potentiale ved, at eleverne kan tage fag på tværs af uddannelserne på campus på forskellige faglige niveauer. Samtidig kan det faglige udbud udvikles ved, at man bringer elever fra forskellige uddannelser sammen, idet det giver andre mulig- 15

16 heder for specialisering, når man kan trække på de enkelte uddannelsers styrkepositioner. I udviklingen af et mere samlet ungdomsuddannelsesmiljø er det væsentligt at tydeliggøre forskellige faglige profiler og toninger, så de unge kan identificere sig med tydelige veje i uddannelseslandskabet. Det kan fx gøres via den arkitektoniske udformning og bygningsmæssige løsning eller gennem profillærere, som varetager udviklingen af og tilknytningen til de enkelte uddannelsesretninger. Styrkede overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse En forudsætning for at sikre et velfungerende fremtidigt ungdomsuddannelsessystem er en styrket sammenhæng på tværs af uddannelsesniveauer fra folkeskole over ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Det kræver styrkede overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Det bør således være en ambition, at eleverne i overgangsfaserne stifter bekendtskab med og danner sig et tydeligt billede af, hvad der venter og forventes på næste uddannelsesniveau. Det vil bl.a. kræve lærere, som underviser på tværs af folkeskole og gymnasial uddannelse/erhvervsuddannelser eller på tværs af ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Et fleksibelt system uden uddannelsesmæssige blindgyder, hvor der altid er mulighed for progression Et fremtidigt ungdomsuddannelsessystem præget af fleksibilitet skal udvikles uden uddannelsesmæssige blindgyder, men i stedet med gode vilkår for at bygge videre på det allerede lærte. Øget fleksibilitet betyder ikke nødvendigvis, at alle omveje i ungdomsuddannelsessystemet skal være tidsneutrale via fuld merit. Men det betyder, at man på de forskellige uddannelser skal anerkende de kompetencer, en tidligere uddannelse har givet, og at der skal være gode muligheder for at skifte uddannelse. Det kan fx understøttes ved, at man udarbejder kompetencedokumenter til de unge for både helt og delvist gennemførte moduler, som man har erfaringer med i Norge. På den måde muliggør man skift sideværts i systemet. Samtidig er det væsentligt at sikre, at alle ungdomsuddannelser på gennemskuelig og relativt simpel vis giver adgang til videre uddannelse. Det handler bl.a. om at sikre, at der er klare overgangsmuligheder fra alle erhvervsuddannelser til videregående spor på erhvervsakademierne, hvilket ikke er tilfældet i dag. Og det handler om at sikre, at der ikke er for mange studieretninger på det almene gymnasium, som stiller store krav til efterfølgende opkvalificering forud for påbegyndelsen af en videregående uddannelse. Det kan imødekomme den massive stigning i gymnasiale suppleringskurser, som de seneste år har budt på. Bedre muligheder for at dyrke de dygtigste De dygtigste skal have mulighed for at dyrke deres evner og potentialer fuldt ud. Det skal sikres gennem et fleksibelt system, hvor de dygtigste hele tiden udfordres. Det skal derfor både være muligt at arbejde på tværs af niveauer inden for den enkelte uddannelsesinstitution, men også på tværs af uddannelsesniveauerne: udskoling/ ungdomsuddannelse og ungdomsuddannelse/ videregående uddannelse. Ved at arbejde med mere glidende overgange skal der skabes et bedre grundlag for undervisningsdifferentiering tilpasset den enkelte unges evner og motivation. 16

17 En anden vej til at dyrke de dygtigste går via udvikling af elitespor på eksisterende institutioner, der er specialiseret inden for udvalgte faglige områder fx et særligt håndværk eller en bestemt studieretning. Disse specialiserede elitespor kan med fordel udvikles med udgangspunkt i erhvervs- og institutionsstrukturen i lokalområdet. Mangel på praktikpladser må ikke være hindring for gennemførsel Udbuddet og efterspørgslen efter såvel praktikpladser som elever afhænger af fire forhold: De samfundsøkonomiske konjunkturer, elevernes faglige kompetencer og personlige forudsætninger, erhvervsuddannelsernes kvalitet og struktur samt virksomhedernes engagement. Hvis udbud og efterspørgsel skal balancere, er det afgørende, at de unge er klædt godt fagligt på fra grundskolen og er motiverede for at gøre en forskel på deres uddannelse, for det andet at erhvervsskolerne leverer undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet og endelig, at virksomhederne tager et større ansvar for at imødekomme praktikpladsudfordringer. For at imødekomme praktikpladsudfordringer i fremtiden bør arbejdsmarkedets parter sammen med elevorganisationer, skoleforeninger og offentlige myndigheder forpligte sig på en løbende dialog om, hvordan praktikpladsproblemet kan reduceres til et minimum. Indholdet i en sådan dialog skal naturligvis defineres af parterne, men kan med fordel indeholde en fordomsfri debat om perspektiverne i: at give skolerne et økonomisk incitament til at være mere opsøgende over for virksomhederne med henblik på at skaffe flere praktikpladser De svageste unge skal have individualiserede tilbud Det er tydeligt, at 95-pct.målsætningen har sat det nuværende ungdomsuddannelsessystem under pres, når det skal rumme grupper af unge, som savner faglige kompetencer og/eller motivation. Denne gruppe af unge har det svært i det formelle system samtidig med, at det formelle system skal afsætte mange ressourcer til at hjælpe disse unge i løbet af uddannelsen. I fremtidens ungdomsuddannelsessystem skal disse unge i langt højere grad forberedes til uddannelse både fagligt, socialt og motivationsmæssigt i det ikke-formelle system. Her har man mulighed for at udvikle langt mere fleksible og individualiserede tilbud, end det er tilfældet i det formelle system, hvilket ofte er nødvendigt for at hjælpe den unge videre. Samtidig bør man også overveje, om uddannelse nødvendigvis er det magiske løsen for alle unge, idet en gruppe af de svageste unge formentlig er bedre stillet med en mulighed for fodfæste på arbejdsmarkedet i løntilskud, skånejob mv. med henblik på efterfølgende opkvalificering og kompetenceudvikling. at ændre på elevlønnen at kombinere skolepraktik og praktikophold at videreudvikle vekseluddannelsesprincippet, så skole- og praktikophold kan ske mere parallelt 17

18 Modeller for et nyt ungdomsuddannelsessystem Kommissionen er kommet frem til to modeller til inspiration for et nyt ungdomsuddannelsessystem. 3 Modellerne lader sig ikke implementere fra den ene dag til den anden, men er bud på, hvordan fremtidens ungdomsuddannelser kan forme sig. I den første model er et treårigt forløb fortsat rammen om ungdomsuddannelserne, men erhvervsuddannelsernes hovedforløb praktikken i virksomhederne er løftet ud af ungdomsuddannelserne og på niveau med de videregående uddannelser. Der i er alt fire spor i ungdomsuddannelserne spor, som er uafhængige af, om de unge vælger en erhvervsfaglig eller studieforberedende ungdomsuddannelse. Den anden model deler ungdomsuddannelserne i to forløb af to års varighed. Det første forløb skal give alle unge færdigheder i både praktiske og teoretiske fag og muligheden for at dyrke det ene mere end det andet. Efter de første to år vælges mellem tre forskellige retninger: En erhvervsfaglig, en professionsfaglig og en fagteoretisk. Retningerne leder henholdsvis til det faglærte arbejdsmarked, til erhvervsakademier og professionshøjskoler og til universiteter. En forudsætning for begge modeller er en succesfuld implementering af folkeskolereformen, så eleverne forlader folkeskolen med basale færdigheder i dansk og matematik. Desuden er det fælles for begge modeller, at de unge i højere grad end i dag stifter bekendtskab med både teoretiske og praktiske fagligheder, at der er bedre muligheder for at tage fag på højere niveauer, og at fleksibiliteten mellem de forskellige ungdomsuddannelser eller linjer er større. Begge modeller lader sig bedst implementere i et campusmiljø. Model 1: Fire spor til en ungdomsuddannelse Hovedtanken i model 1 er at give alle unge mulighed for en treårig ungdomsuddannelse reelt svarende til, at alle unge får tolv års obligatorisk skolegang. De erhvervsfaglige uddannelser sidestilles strukturelt med de studieforberedende uddannelsesforløb, så grundforløbet udgør ungdomsuddannelsen, mens hovedforløbet hører under de videregående uddannelser. Alle ungdomsuddannelser både de erhvervsfaglige og de studieforberedende er SU-berettigede. Elever på den erhvervsfaglige ungdomsuddannelse vil således ikke modtage lønnen under den virksomhedspratik, der ligger på grundforløbet. Undervisningen vil foregå i campusmiljøer. Efter en erhvervsfaglig eller studieforberedende ungdomsuddannelse vil eleverne skulle fortsætte på en erhvervskompetencegivende uddannelse i form af enten et erhvervsfagligt hovedforløb, en erhvervsakademi-, professionshøjskole- eller universitetsuddannelse. De nuværende gymnasieformer STX, HHX, HTX, HF og de forskellige studieretninger nedlægges til fordel for fire brede indgange. I forhold til den erhvervsfaglige ungdomsuddannelse svarer de fire hovedspor i store træk til de fire hovedområder, der etableres inden for erhvervsuddannelserne efter implementering af erhvervsuddannelsesreformen i De fire spor kunne være: Science & Technology Business & Social sciences Health Arts, Education & Communication 3. Kommissionen er blevet enig om at fremlægge to modeller. Men ikke alle kommissionsmedlemmer bakker op om begge modeller eller alle elementer i de enkelte modeller. 18

19 Figur 4. Fire spor til en ungdomsuddannelse FAGLÆRT HOVEDFORLØB ERHVERVS- AKADEMIER PROFESSIONS- HØJSKOLER UNIVERSITETER A B C D E F ERHVERVSFAGLIG UNGDOMSUDDANNELSE STUDIEFORBEREDENDE UNGDOMSUDDANNELSE A B C 3. ÅR 2. ÅR 1. ÅR KLASSE 19

20 Teori og praksis I erkendelse af, at unge lærer forskelligt nogle via ånden, andre via hånden kombineres teori og praksis i højere grad end i dag i ungdomsuddannelserne. Det giver mulighed for, at den enkelte elev med udgangspunkt i egne evner og motivation kan kombinere den læringsform praktisk eller teoretisk der muliggør størst læringstilvækst. En stærkere kobling mellem teori og praksis og de fire spor i henholdsvis de erhvervsfaglige og de studieforberedende ungdomsuddannelser vil udligne prestigeforskellene mellem den erhvervsfaglige og den studieforberedende ungdomsuddannelse. Eleverne vil således gå på eksempelvis Science & Technology, uanset om det er på den erhvervsfaglige eller studieforberedende ungdomsuddannelse. I de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser kombineres teori og praksis fra første færd i et vertikalt vekseluddannelsessystem med mulighed for hver uge at kombinere skole- og praktiktid. Nogle elever vil således gå i skole en dag om ugen og være i praktik de resterende fire, en 1-4 model, andre elever vil vælge en 2-3 model med to dages skolegang og tre dage i virksomhed og så fremdeles. Udgangspunktet for modelvalget er den enkelte unges motivation og evner og aftale med praktikstedet. Styrket faglighed Generelt bygger modellen på et ønske om dybere generelle kompetencer og tværgående fagfaglige kompetencer i ungdomsuddannelserne. De dybere generelle kompetencer ruster eleverne bedre til den livslange læring, der er nødvendig på et arbejdsmarked i hastig forandring. De tværgående fag-faglige kompetencer udskyder dels elevernes endelige uddannelses- og erhvervsvalg, dels giver de et bedre fundament for den fag-faglige specialisering i videreuddannelsessystemet. Dybere generelle kompetencer og tværgående fag-faglige kompetencer kræver endvidere en reduktion af fagpakken på den studieforberedende ungdomsuddannelse i forhold til nutidens gymnasiale krav. En studenterhue fra STX kræver således 7 C-niveau fag, 3 B-niveau fag og 4 A-niveau fag. Det bør ændres til 5-6 A-niveau fag kombineret med et antal B- og C-niveau fag, heri obligatorisk inkluderet engelsk på A- niveau og matematik på B-niveau inden for alle fire hovedspor. Der etableres i en række obligatoriske kernefag klare fag- og niveaubeskrivelser, så eksempelvis dansk niveau C er sammenligneligt på begge ungdomsuddannelser. Kernefagene kunne være dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. Kernefagene skal være så veldefinerede, at der åbnes mulighed dels for skift mellem uddannelserne, dvs. sideværts i modellen, dels gives mulighed for påbygning af fag og niveauer livslangt. I den erhvervsfaglige ungdomsuddannelse starter undervisningen på niveau D-F, men eleverne har mulighed for at følge undervisning i kernefag på den studieforberedende ungdomsuddannelse og opnå højere faglige niveuar. Undervisningen i den studieforberedende ungdomsuddannelse tager udgangspunkt i niveau C og fortsætter til niveau A. Afhængig af modelvalg i den erhvervsfaglige ungdomsuddannelser vil eleverne kunne opnå generel studiekompetence ved en bestemt kombination af fag og niveauer svarende eksempelvis til den nuværende EUX. Skift mellem ungdomsuddannelser Denne organisering af kernefagene muliggør skift mellem ungdomsuddannelser med et minimalt 20

21 tab af tid pga. de prædefinerede kernefag. Og den giver mulighed for progression også efter afsluttet ungdomsuddannelse, idet den enkelte vil kunne tage yderligere niveauer i kernefagene. Eksempelvis vil en faglært senere i livet kunne bygge på de fagniveauer, der er opnået i den erhvervsfaglige ungdomsuddannelse for at opnå studiekompetence til en videregående uddannelse. Modellens udfordringer Implementering af modellen vil fordre et væsentligt større engagement fra såvel private som offentlige virksomheder. Det vil således være en stor opgave at sikre alle elever på den erhvervsfaglige ungdomsuddannelse mulighed for ulønnet virksomhedspraktik. De finansøkonomiske konsekvenser af modellen skal naturligvis beregnes. Umiddelbart ser modellen ud til at blive meget dyrere end de nuværende ungdomsuddannelser, men det bør bemærkes, at 10. klasse afskaffes og omkostningerne til gymnasiale suppleringskurser samt elevernes frafald og omvalg reduceres kraftigt. Organisering og implementering af et ungdomsuddannelsessystem baseret på to ungdomsuddannelser med hver fire indgange er for så vidt en simpel opgave. Men kombineret med de fem mulige modeller på den erhvervsfaglige ungdomsuddannelse giver det udfordringer, når det er et underliggende krav, at eleverne skal have en fast gruppe/stamklasse gennem hele ungdomsuddannelsen. 21

22 Figur 5. Model 2+2 ERHVERVS- AKADEMIER UNIVERSITETER FAGLÆRT PROFESSIONS- HØJSKOLER ERHVERVSFAGLIGT HOVEDFORLØB PROFESSIONS- ORIENTERET HOVEDFORLØB FAGTEORETISK HOVEDFORLØB 4. ÅR 3. ÅR PRAKTIKPLADS KARAKTER: 04 KARAKTER: 07 OPKVALIFICERING ALMENT DANNENDE TEORETISK/PRAKTISK/SOCIALT 2. ÅR 1. ÅR KARAKTER: KLASSE 22

23 Model 2+2 Udgangspunktet for Model 2+2 er, at folkeskolereformen er implementeret og virker således, at 95 pct. af eleverne efter de første 9 års skolegang (0.-8. klasse) kan opnå 2 i dansk og matematik og socialt kan begå sig i en klassesammenhæng og modtage læring. De unge, der ikke opfylder disse betingelser, skal visiteres til institutioner, der er specielt velegnede til at håndtere de specielle udfordringer, som den enkelte unge har, med henblik på senere at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå en funktion på arbejdsmarkedet. Ungdomsuddannelsen er opbygget af to toårige forløb. De første to år De første to år foregår i et samlet campusmiljø på en anden institution end grundskolen. Eleven er tilknyttet en stamklasse i halvdelen af deres undervisningstid. Målet for arbejdet i stamklassen er, at der skal opnås C-niveau i en række fælles alment dannende grundfag i løbet af de to år. Samtidig er stamklassen en social basis, hvor eleverne møder alle typer af unge, men nu i et læringsmiljø, der opleves som en klar progression efter folkeskolen. Den anden del af undervisningen er valgfag. Der skal vælges mindst et håndværksfag og et teoretisk fag på B-niveau, medmindre der foreligger særlig begrundelse for, at disse niveauer ikke kan opnås. Derudover kan den unge vælge fagkombination efter interesse. Fagkombinationen vil skulle rettes mod det forløb, de ønsker at tage i de næste to år. En del af de håndværksmæssige tilvalgsfag skal kunne foregå som praktik i en virksomhed som optakt til en egentlig praktikpladsaftale i anden del af ungdomsuddannelsen. Afgangsniveauet fra de første to år skal afhængig af, hvilket forløb man ønsker at følge i de næste to år være på niveau med eller højere end det, der er niveauet efter erhvervsuddannelsens grundforløb og dele af hovedforløbet eller niveauet efter 1.g. For dem, der har lyst, energi og evner, skal det være muligt at nå en smal HF på disse to år. Det fælles toårige forløb er således ikke en fortsættelse af folkeskolen, men derimod et skift i institution, pædagogisk og didaktisk miljø, lærerstab og ambitionsniveau. Lærerstaben skal være en kombination af erhvervsskolelærere, gymnasielærere og folkeskolelærere. Det fælles forløb omfatter det sidste år af skolepligten, så den unge skal foretage skridtet ind i et ungdomsuddannelsesmiljø medmindre de er visiteret til noget andet. Eleverne opnår et miljøskift efter 8. klasse, hvad mange har brug for. Men eleverne kan selv bestemme, om de vil til en institution, hvor mange af deres tidligere skolekammerater går hen eller til en, hvor de socialt får en helt frisk start. Det er ambitiøst at ville lægge dette forløb umiddelbart efter 8. klasse. Men som samfund er der brug for at være ambitiøse på så vel folkeskolens som på de unges vegne. Det er en forudsætning for at udfordre alle til grænsen af deres potentiale, at progressionen øges i både folkeskole og ungdomsuddannelse. Samtidig vil dette forløb give en egentlig erfaring med såvel det håndværksmæssige som det teoretiske arbejde på et niveau, hvor man kan opleve at være god til det og dermed give et egentligt grundlag for erfaringsbaserede valg. Eleverne skal i løbet af de to år vælge, hvor de vil lægge hovedvægten de næste to år. Men dette valg kan foregå, uden at de på forhånd skal vælge klassefællesskabet fra. 23

24 De næste to år De efterfølgende to år består af tre hovedforløb, hvor eleven skal vælge imellem: Et erhvervsfagligt hovedforløb Et professionsorienteret hovedforløb Et fagteoretisk hovedforløb Det erhvervsfaglige hovedforløb Det erhvervsfaglige hovedforløb skal føre frem til faglært kompetence. Hovedelementet er en praktikaftale med en virksomhed eller en kombination af virksomheder og enkelte værkstedsforløb på skolen, der tilsammen sikrer den praktiske håndværksmæssige kompetence. Denne praktiske del skal have et omfang af mindst 18 måneder og kan forlænges efter behov med op til 6 måneder. Derudover er der skolefag i et omfang af 6 måneder, der med henblik på at opnå teoretisk studiekompetence kan forlænges med op til 6 måneder. Skoleperioderne skal indeholde de faglige elementer, der er nødvendige for at opnå faglært niveau. Det er de fag fra de nuværende hovedforløb, der ikke er gennemført i de første to år samt teorifag efter elevens eget valg. Fag, der kan være en del af de to andre hovedforløb. Adgangen til det erhvervsfaglige hovedforløb forudsætter en aftale med en eller flere virksomheder om praktikplads. For virksomhederne vil det være mere attraktivt at oprette praktikpladser, end det er i dag, fordi de kan henvende sig til og rekruttere fra hele ungdomsårgangen og dermed hvis de er attraktive nok få bedre lærlinge, end de har adgang til i dag. For den unge kan der være en særlig prestige i at være udvalgt af en virksomhed samtidig med, at de selv kan vælge i hvilket omfang, de ønsker skolefag og dermed at opnå studiekompetence og tilhøre et klassefællesskab. Det professionsorienterede hovedforløb Det professionsorienterede hovedforløb tager sit udgangspunkt i teori og praksis fra de store professioner. Eleven skal have en ide om, hvilken profession hun interesserer sig for, og fagenes begrundelse ses ud fra professionen. Det er professioner som pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ingeniør, læge, jurist mv. Det faglige afgangsniveau skal afstemmes efter den profession, man sigter mod. Afgangsniveauet skal give adgang til den pågældende uddannelse og samtidig mindst svare til niveauet, som vi kender fra HF i dag. Hvis eleven viser sig at udvikle sig fagligt og dermed være i stand til at nå længere fagligt, skal der være adgang til dette. Det professionsorienterede hovedforløb skal indeholde praktikforløb i den profession, der sigtes mod, af mindst 3 måneders varighed. Den del af fag og praktik, der er begrundet i professionen, skal udgøre mindst 18 måneder og kan indeholde såvel alment dannende som fag med udgangspunkt i professionens discipliner. De øvrige 6 måneder kan indeholde fag fra de to øvrige hovedforløb. Det fagteoretiske hovedforløb Det fagteoretiske hovedforløb tager udgangspunkt i elevens interesse for og evne til teoretisk faglig fordybelse. Det indeholder retninger med obligatoriske fagkombinationer, der er rettet mod universiteternes fakulteter. Disse fagkombinationer skal omfatte mindst 18 måneder. De sidste 6 måneder kan vælges mellem de tre hovedretningers øvrige fag. Adgangsniveauet skal være mindst 7 i de fag, der er relevante for den ønskede fagkombination. Afgangsniveauet skal med stor sandsynlighed give adgang til den ønskede universitetsuddannelse. Der skal være samarbejdsforløb, underviserudveksling eller lignende med de uddannelsesområder, der sigtes 24

25 imod, således at oplevelsen af suset ved en egentlig krævende og forskningsbaseret faglighed kan blive en del af undervisningen. Skift mellem hovedforløb Elementerne fra de tre hovedforløb kan som der fremgår ovenfor blandes med udgangspunkt i den valgfrihed, der ligger i det enkelte forløb. Egentlige skift mellem hovedforløb skal kunne ske. De vil forudsætte, at eleven på det tidspunkt, hvor skiftet skal ske, har de forudsætninger, der kræves for at få adgang til det ønskede forløb. Skift kan i nogle tilfælde betyde en forlængelse af den samlede studietid. Institutionerne De første to år skal foregå på campusinstitutioner, der kan tilbyde alle dele af uddannelsen. I de første år efter en reform kan det af praktiske årsager foregå ved samarbejde mellem institutioner, men på sigt er det vigtigt, at alle de faglige miljøer er til stede på samme fysiske campus, for at de kan inspirere hinanden. De næste to år kan foregå på specialiserede institutioner. Men det er vigtigt, at de har et fast samarbejde med andre institutioner, så de tilsammen kan tilbyde hele bredden af kombinationsmuligheder for de forskellige hovedretninger. Modellens udfordringer Da der i modellen arbejdes med klare adgangskrav både mellem folkeskole og det fælles toårige forløb og mellem det fælles toårige forløb og hovedforløbene kræver en implementering af modellen velfungerende alternativer til de unge, som ikke er i stand til at opfylde adgangskravene. Denne opgave kan med fordel løftes i det ikke-formelle system, men kalder formentlig på en del mere samspil og samarbejde mellem det formelle og det ikke-formelle uddannelsessystem, end vi kender i dag. I forhold til adgangskravet til det erhvervsfaglige hovedforløb stiller det endvidere store krav til at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser. Herudover er modellen også ensbetydende med en ny virkelighed for de undervisere, der skal undervise på det toårige fælles forløb. Her skal der tænkes nyt i forhold til at samarbejde mellem faggrupper fra folkeskolens udskoling, fra erhvervsskolerne og fra de gymnasiale uddannelser, men der skal også udvikles nytænkende undervisningsforløb med fokus på både bred almen dannelse samt såvel håndværksmæssige som teoretiske elementer. Herudover er det er væsentligt at sikre, at faglighed og læring vil være i højsædet i det toårige fælles forløb formålet er ikke blot, at de unge skal blive ældre. Derfor skal der inden for forløbet være mulighed for undervisningsdifferentiering, så den enkelte kan dyrke faglige styrker samt opdage nye interesser. På den måde skal forløbet ruste de unge til at tage det rigtige uddannelsesmæssige valg. Endelig er det i udviklingen af det fælles forløb afgørende at sørge for, at nogle veje kan have en så praktisk betoning, at den tiltaler de mindre bogligt orienterede og måske endda skoletrætte unge. 25

UNGDOMS UDDANNELSES KOMMISSIONEN

UNGDOMS UDDANNELSES KOMMISSIONEN UNGDOMSUDDANNELSERNES UDFORDRINGER UNGDOMS UDDANNELSES KOMMISSIONEN BAGGRUNDSRAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 4 Et udfordret ungdomsuddannelsessystem kræver nye løsninger 6 Udfordringer i overblik 8 Reformer

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

ESH bød velkommen til mødet efter sommerferien. ESH gennemgik dagens program, og de få tilføjelser/ændringer, der er kommet til.

ESH bød velkommen til mødet efter sommerferien. ESH gennemgik dagens program, og de få tilføjelser/ændringer, der er kommet til. Deltagere: ESB-styregruppen ESB-sekretariatet August 2014 Opsamling fra ESB-styregruppens strategi- og visionsdag den 19. august 2014 kl. 10.00 14.00/15.00 på Syddansk Erhvervsskoles skolehjem og kursuscenter,

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens

Læs mere

[Bygge og anlæg] Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse

[Bygge og anlæg] Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse [Bygge og anlæg] Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse Eux kort fortalt Eux er en ny ungdomsuddannelse, hvor du både bliver håndværker og student i én og samme uddannelse. Den tager fire

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN Jeg har valgt EUX, fordi jeg vil have mulighed for at læse videre og det får jeg med den gymnasiale eksamen. På sigt drømmer jeg om at blive selvstændig indretningsarkitekt. På grundforløbet kommer vi

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne?

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne? Forsker-praktikernetværkets konference d. 19.november 2009 Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet Workshop 2 - et værksted for bedre skolepraktik Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for

Læs mere

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse Eux kort fortalt Eux er en helt ny ungdomsuddannelse, hvor du både bliver håndværker og student i én og samme uddannelse. Den tager fire år og en måned.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse Eux kort fortalt Eux er en helt ny ungdomsuddannelse, hvor du både bliver håndværker og student i én og samme uddannelse. Den tager 4,5 år, hvis du vælger

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i København. Forslag til Handleplan

Ungdomsuddannelse til alle i København. Forslag til Handleplan Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT 17. januar 2008 Ungdomsuddannelse til alle i København Forslag til Handleplan Indledning Københavns Kommune er en af de

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fra 30 til 19% Baggrund for reformen

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

Vejledning som kollektivt arrangement

Vejledning som kollektivt arrangement Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser

10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser 10. klasse på NEXT NEXT 2020 Juni 2017 Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser - 10. klasse på NEXT Uddannelse Den teknologiske udvikling betyder,

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence

Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence Forsker-praktikernetværksmøde Onsdag d. 9. oktober 2013 EUD før og nu erhvervsuddannelsesreform i historisk lys Christian Helms Jørgensen, RUC Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence Problemet: det

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Vi kan blive alt det, vi drømmer om

Vi kan blive alt det, vi drømmer om Vi kan blive alt det, vi drømmer om AALBORG HANDELSSKOLE EUX BUSINESS - DEN ERHVERVSFAGLIGE STUDENTEREKSAMEN Det, du drømmer om i dag, behøver ikke være det samme senere. EUX Business er en erhvervsfaglig

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux.

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Regeringen har indgået aftale med: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

EUX BUSINESS EUD BUSINESS

EUX BUSINESS EUD BUSINESS FAQ OM EUX BUSINESS EUD BUSINESS Indhold 1. Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 2. Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 3. Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 4. Prøvebestemmelser

Læs mere

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Elektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling

Elektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling Elektrikeruddannelsen Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling Elektrikeruddannelsen en teknisk uddannelse i en branche i rivende udvikling Derfor skal

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse

Læs mere

"Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne

Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne Skoleudvalgsmøde tirsdag d. 16. maj 2017 "Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne Centerleder UU Ole Ervolder Samarbejde erhvervsuddannelser I 2020 skal 25% vælge EUD/EUX direkte fra 9./10. klasse

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Styrkede gymnasiale uddannelser

Styrkede gymnasiale uddannelser Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1

Læs mere

FAQ om EUX og EUD Business

FAQ om EUX og EUD Business FAQ om EUX og EUD Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 Prøvebestemmelser for

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

- den erhvervsfaglige studentereksamen. På uddannelse

- den erhvervsfaglige studentereksamen. På uddannelse - den erhvervsfaglige studentereksamen På uddannelse INTRO FÅ DET HELE MED HVAD ER EUX BUSINESS? HVAD ER EUX BUSINESS? EUX Business er den erhvervsfaglige studentereksamen, der giver dig dobbelt op på

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere