Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne"

Transkript

1 Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0

2 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser. Men de kan og skal blive endnu bedre. Det er regeringens mål, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien. Samtidig skal de voksne have gode muligheder for at opkvalificere og omskole sig, så de har de kvalifikationer, der er brug for. Det gælder især de voksne, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for, at Danmark kan begå sig i den globale konkurrence og sikre gode job til den enkelte. Det kræver blandt andet et højt vidensniveau og en evne til at tænke nyt. Styrker i ungdomsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne Vores ungdomsuddannelser samt voksen- og efteruddannelser har en række styrker, som vi skal bygge videre på. De er tilgængelige for alle elever og kursister uanset social og økonomisk baggrund. Erhvervsuddannelserne for de unge skaber grundlag for beskæftigelse og kan være et skridt på vejen til en videregående uddannelse. De gymnasiale uddannelser giver grundlaget for videre uddannelse. Og voksen- og efteruddannelserne giver muligheder til dem, som ikke kom med på uddannelsesvognen i første omgang. Samtidig er uddannelserne i høj grad karakteriseret ved engagerede lærere og skoleledere. Lærerne og lederne er nøglen til, at der kan gennemføres reelle forandringer på skolerne og i undervisningen. Der er gennem de seneste år gennemført en række initiativer og brugt mange ressourcer på at forbedre ungdomsuddannelserne. Der er blandt andet lavet en stor gymnasiereform, og regeringen har med et bredt flertal i Folketinget med aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (november 2012) taget første skridt mod at sikre de unge en praktikuddannelse og mod øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Men vi er ikke i mål endnu. At sikre den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien kræver blandt andet et vedvarende og konstant fokus på at øge kvaliteten på både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Og den teknologiske udvikling og den globale konkurrence kræver fokus på voksen- og efteruddannelsesområdet især for dem, der har fået mindst uddannelse. Flere skal have en uddannelse af høj kvalitet Regeringens målsætning er, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, så de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Kvaliteten af uddannelserne skal være høj, uanset hvilken ungdomsuddannelse, de unge vælger. Og alle unge skal udfordres og løftes mest muligt i forhold til deres forudsætninger og potentiale. Endelig skal flere unge gennemføre en erhvervsuddannelse gerne som et skridt til en videregående uddannelse. Boks 1 Uddannelser omfattet af kvalitetsløft af ungdomsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne Stx HF Hhx Htx EUD EUX SOSU AMU Avu FVU OBU Almen studentereksamen Højere forberedelseseksamen 2-årig og enkeltfag Højere handelseksamen Højere teknisk eksamen Erhvervsuddannelserne Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse Social- og Sundhedsuddannelsen Arbejdsmarkedsuddannelserne Almen voksenuddannelse Forberedende voksenuddannelse Ordblindeundervisning for voksne 1

3 Samtidig skal særligt de voksne ufaglærte have gode muligheder for at opkvalificere og omskole sig, så de har de kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Det gælder især de voksne, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Regeringen vil derfor styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne yderligere og sikre et kvalitetsløft af de gymnasiale uddannelser og voksen- og efteruddannelsesindsatsen, til dem der har fået mindst uddannelse blandt andet ved at anvende de eksisterende ressourcer mere hensigtsmæssigt. Figur 1 Udvikling i tilgang til ungdomsuddannelser direkte efter grundskole, % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Udfordringer Det er regeringens mål, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. De nyeste tal viser, at 92 pct. af en ungdomsårgang forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Nu skal vi have de sidste med. Vi står imidlertid over for markante udfordringer, jf. boks 2. Boks 2 Udfordringer på ungdomsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne For mange falder fra For få unge vælger en erhvervsuddannelse Social baggrund har fortsat stor betydning for faglige resultater Mere sammensat elevgruppe stiller øgede krav til kvaliteten af undervisningen Mindre studieforberedende fokus For få voksne ufaglærte opkvalificeres til faglært niveau pga. manglende basale kompetencer For mange falder fra Mange unge, der begynder på en ungdomsuddannelse, trives ikke og falder fra. Frafaldet er især et problem på erhvervsuddannelserne, hvor 47 pct. af alle elever falder fra i løbet af deres uddannelse. Men også på gymnasierne er der i gennemsnit ca. 13 pct. af eleverne, som ikke fuldfører uddannelsesforløbet. For få unge vælger en erhvervsuddannelse For mange unge betragter ikke erhvervsuddannelserne som en tilstrækkelig attraktiv og udfordrende ungdomsuddannelse. Det er desuden en udfordring at få oprettet et tilstrækkeligt antal uddannelsesaftaler med virksomheder. Resultatet er, at et stigende antal unge søger mod de gymnasiale uddannelser, og samtidig er søgningen til erhvervsuddannelserne vigende. På 11 år er andelen af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse umiddelbart efter grundskolen faldet fra 32 pct. i 2001 til 20 pct. i 2012, jf. figur 1. Den faldende søgning til erhvervsuddannelserne er en udfordring, da vækst og øget velstand også forudsætter dygtige og veluddannede faglærte. 10% 0% Erhvervsuddannelser 10% Social baggrund har fortsat stor betydning for faglige resultater Elevernes sociale baggrund afspejler sig i frafaldsmønstret og de faglige præstationer. Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har således fortsat stor betydning for unges uddannelsesadfærd. Unge, hvis forældre udelukkende har grundskolen som uddannelsesbaggrund har således størst risiko for ikke at få en uddannelse. Mere sammensat elevgruppe stiller øgede krav til kvaliteten af undervisningen Jo tættere vi kommer på at nå målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse, jo større forskel er der på elevernes og kursisternes faglige, sociale og personlige forudsætninger. Det stiller stigende krav til lærerne og til brug af forskellige undervisningsformer i forhold til at udfordre eleverne og sikre trivslen i uddannelserne. Mindre studieforberedende fokus Stadig flere unge vælger en gymnasial uddannelse, men for mange benytter ikke deres eksamen til at påbegynde en videregående uddannelse. Dermed opnår de ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller de vælger at starte på en ny ungdomsuddannelse fx en erhvervsuddannelse, som de kunne have gennemført direkte efter grundskolen. Mange må desuden gennemføre gymnasiale suppleringskurser for at kunne blive optaget på en videregående uddannelse. Kravene til kvaliteten i undervisningen og til de gymnasiale uddannelser som forberedende til videre uddannelse skærpes, når flere elever med mere forskelligartet baggrund og mål med gennemførelsen af uddannelsen søger ind på uddannelserne. 0% Gymnasiale uddannelser Anm.: Andelen af en ungdomsårgang, som søger direkte ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er faldet fra 32 pct. i 2001 til 20 pct. i Samtidig er andelen, som søger direkte ind på en gymnasial uddannelse, steget fra 58 pct. til 72 pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. 2

4 For få voksne ufaglærte opkvalificeres til faglært niveau pga. manglende basale kompetencer Der er alt for mange voksne ufaglærte beskæftigede, der ikke kan læse, skrive eller regne tilstrækkeligt. Samtidig er der for få ufaglærte, der opkvalificeres til faglært niveau med udgangspunkt i en anerkendelse af deres faktiske kompetencer. Det betyder, at de må tage et unødigt langt uddannelsesforløb for at opkvalificere sig. De grundlæggende kvalifikationer blandt voksne ufaglærte skal forbedres, så de bliver i stand til at efterkomme de skiftende behov på arbejdsmarkedet og få de grundlæggende almene og erhvervsrettede kompetencer, der muliggør, at de kan tage en kompetencegivende uddannelse. Samlet set er der brug for et markant kvalitetsløft af ungdomsuddannelserne og voksen- og efteruddannelsesindsatsen, hvis Danmark også i fremtiden skal klare sig i den globale konkurrence. Kvalitetsløft Regeringen vil give uddannelserne et kvalitetsløft. Målet er at sikre, at alle unge og voksne får de centrale faglige kompetencer, der er nødvendige på arbejdsmarkedet og i de videregående uddannelser, og at alle får udfoldet deres potentiale i endnu højere grad. Regeringens vision om kvalitetsløft for erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser samt voksen- og efteruddannelserne bygger på tre mål, jf. boks 3. Boks 3 Tre klare mål for udvikling af ungdomsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne Alle elever og kursister skal blive så dygtige, de kan Uddannelserne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Elever og kursisters trivsel skal styrkes elev eller elevgruppe undervises efter sit faglige niveau. Når eleverne møder op på uddannelserne, skal de møde fagligt engagerede lærere, der kan hjælpe hver enkelt elev med at blive dygtigere, uanset hvilket niveau, eleven er på. Det kan i nogle tilfælde bedre lade sig gøre ved, at to eller flere lærere underviser elever, som fx er inddelt i grupper omkring løsningen af en problemorienteret opgave. Uddannelserne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Mere tid mellem lærere og elever er helt nødvendigt for at skabe et godt læringsmiljø, hvor læreren bedre kan komme i dialog med den enkelte elev og give passende instruktion og forklaringer samt feedback, der tilgodeser elevernes forskellige faglige niveau samt sociale og personlige forudsætninger. Det kan styrke fastholdelse og gennemførelse i uddannelserne, ligesom det kan mindske effekten af social baggrund. Lærernes undervisning og tid med elever og kursister skal opprioriteres. Det kan ske i form af både flere undervisningstimer og et fornyet syn på undervisningsformer og læringsaktiviteter. Det kan også ske gennem en ny tilrettelæggelse af det skriftlige arbejde på skolerne. Elever og kursisters trivsel skal øges Gode uddannelser er lig med uddannelser, hvor elever og kursister trives. Trivsel handler blandt andet om, at eleverne mødes med faglige udfordringer, der passer til netop deres niveau. Samtidig skal eleverne opleve, at deres kompetencer styrkes i et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø. Hvis vi kan øge trivslen i uddannelserne, kan det bidrage til, at alle uddannelser er attraktive, og at flere vælger og gennemfører den rette uddannelse. Eksempler på initiativer, der kan bidrage til at understøtte regeringens mål for ungdomsuddannelserne samt voksenog efteruddannelse for dem, der har fået mindst uddannelse, fremgår af boks 3. Regeringen vil følge opfyldelsen af de tre mål tæt. Alle elever og kursister skal blive så dygtige, de kan Hver enkelt elev og kursist skal udfordres og løftes mest muligt i forhold til sine forudsætninger og sit potentiale. Det gælder både de gode elever, de fagligt svage og de særligt dygtige elever. Og klassefællesskabet skal give en god social ramme for læringsaktiviteterne. Et højt fagligt niveau på alle uddannelser kan gøre, alle uddannelser attraktive for de unge, og sikre at flere opnår kompetencer, der fører til relevant beskæftigelse eller videre uddannelse. En god lærer og et velfungerende lærerteam skal være i stand til at differentiere undervisningen, dvs. at den enkelte Boks 4 Idé-katalog: Mulige initiativer på ungdomsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne Flere og bedre undervisningstimer Lærere og elever og voksne kursister skal have mere tid sammen til undervisning og læring Mere differentieret, målrettet og elevtilpasset undervisning Mere lektiehjælp og skriftligt arbejde med tilstedeværelse af en lærer Styrket og professionel strategisk skoleledelse Styrket og målrettet kompetenceudvikling af ledere og lærere 3

5 Vejen til et samlet kvalitetsløft en fælles opgave Regeringen vil i 2013 fremlægge udspil til kvalitetsløft på erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser samt voksen- og efteruddannelsesindsatsen for dem, der har fået mindst uddannelse. Et samlet kvalitetsløft forudsætter, at alle bidrager og inddrages: Elever og kursister, lærere, skoleledere og rektorer, bestyrelser, arbejdsmarkedets parter og Folketinget. Alle skal tage ejerskab, så vi i fællesskab kan skabe den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien. Regeringen vil invitere de relevante partier til forhandlinger om vores udspil. Og vi vil videreføre det gode og konstruktive samarbejde, der er på erhvervsuddannelsesområdet med arbejdsmarkedets parter, ligesom dialogen med de centrale aktører på det gymnasiale område vil danne grundlag for det endelige udspil. Samlet udspil om erhvervsuddannelserne På baggrund af blandt andet anbefalingerne fra fase II i Erhvervsuddannelsesudvalget, hvor arbejdsmarkedets parter deltager, vil regeringen i midten af 2013 komme med et samlet udspil til et løft af erhvervsuddannelserne. Udspillet skal drøftes med partierne bag Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, som regeringen indgik i november 2012 med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Sigtet er at gennemføre forbedringerne med virkning fra skoleåret 2014/2015. Målrettet kvalitetsløft i voksen- og efteruddannelse til de, der har fået mindst uddannelse Regeringen vil fremlægge initiativer, der skal understøtte, at flere ufaglærte tilegner sig de grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder, så de bliver bedre i stand til efterfølgende at opkvalificere sig til faglært niveau. Samtidig skal der ske en større anerkendelse af realkompetencer og sikres attraktive uddannelsestilbud til voksne i voksenog efteruddannelsessystemet, som skal understøtte, at flere ufaglærte voksne med erfaring på arbejdsmarkedet får en hurtig vej til en erhvervsuddannelse, hvilket blandt andet skal ske med baggrund i Erhvervsuddannelsesudvalgets anbefalinger. Forslagene skal ses i sammenhæng med det samlede udspil om erhvervsuddannelserne og drøftes med partierne bag Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, som regeringen indgik i november 2012 med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Udspil til udvikling af de gymnasiale uddannelser Regeringen har nedsat et ministerudvalg for ungdomsuddannelser. Regeringen vil blandt andet på baggrund af pejlemærker fra ministerudvalget for ungdomsuddannelser komme med et samlet udspil om styrket kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Gymnasieforligskredsen (regeringen samt Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) inviteres til drøftelser om udspillet. Udspillet fuldender regeringens serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser og skal blandt andet øge undervisningens kvalitet, styrke den studieforberedende faglighed, mindske brugen af gymnasiale suppleringskurser samt begrænse frafaldet og effekten af elevernes sociale baggrund. Sigtet er at gennemføre forbedringerne med virkning fra skoleåret 2014/2015. Mere tid til undervisning og læring En forbedring af kvaliteten på alle de tre områder erhvervsuddannelser, voksen- og efteruddannelse og de gymnasiale uddannelser forudsætter, at lærerne og elever og voksne kursister skal have mere tid sammen til undervisning og læring. Forskningen viser, at læreren er en afgørende faktor for elevernes faglige resultater. Lærere og ledere er således fundamentet i gode uddannelser og sikringen af elevers og kursisters trivsel. Lærerne i det almene gymnasium underviser i gennemsnit kun ca. 9 timer om ugen. På erhvervsgymnasierne underviser lærerne i gennemsnit ca. 11 timer om ugen, på erhvervsuddannelserne ca. 14 timer, og på de almene voksenuddannelser (AVU) ca. 11 timer om ugen i de 40 uger et skoleår typisk varer 1. Lærerne skal ikke arbejde mere, men de skal tilbringe mere tid sammen med eleverne. Samtidig skal skoleledelserne have et større ansvar for og mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen og prioriteringen af lærernes arbejdstid. 1 Opgørelsen af antal undervisningstimer er i klokketimer og omfatter den ordinære undervisning. Alle tallene er opgjort ud fra den antagelse, at lærerne underviser 40 uger årligt (svarende til et typisk skoleår). Det svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 42 timer. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Pluss Leadership og Ministeriet for Børn og Undervisning, Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder, 2010 og, Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og hf,

6 Boks 5 Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om gymnasielærernes arbejdstid Rigsrevisionen konkluderede i sin beretning til Statsrevisorerne om gymnasielærernes arbejdstid (11/2011, april 2012), at hverken de almene gymnasier eller erhvervsgymnasierne bruger lærerresurserne tilstrækkelig effektivt. Det skyldes, at lærerne får tildelt den samme tid til arbejdsopgaverne uanset fagenes indhold, lærernes forudsætninger for at løse disse opgaver eller om lærerne underviser flere hold sideløbende. Forberedelse er den arbejdsopgave, som lærerne bruger mest tid på. Reglerne i lærernes overenskomst og gymnasiets lokale aftale giver lærerne ret til et fastlagt antal minutter pr. undervisningstime. Der ligger ikke nogen pædagogiske begrundelser til grund for omfanget af forberedelsestiden, ligesom tiden ikke er begrundet i forhold til undervisningens mål og indhold. Konsekvensen er, at alle lærere får lige meget tid til at forberede undervisningen uanset fx fag, lærernes erfaring, og om lærerne underviser flere hold i samme fag på samme niveau. Det samme gør sig gældende for den tid, lærerne får til at rette elevernes skriftlige opgaver og til at forberede og afhold eksamen. Kilde: Rigsrevisionen, Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid, Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 har finansministeren derfor som arbejdsgiver på de statslige uddannelsesområder stillet krav om, at der sker en normalisering af lærernes særlige arbejdstidsregler, så lærerne får arbejdstidsregler, der svarer til dem, andre medarbejdere på arbejdsmarkedet har. Regler, som sætter ydre rammer for arbejdstiden og ikke binder selve anvendelsen af arbejdstiden. Kompetenceløft til lærere og ledere Et kvalitetsløft på de tre uddannelsesområder forudsætter også, at den enkelte lærer skal være rustet og have støtte til at udvikle undervisningen og håndtere udfordringerne. Et kvalitetsløft kræver blandt andet målrettet og strategisk skoleledelse, ligesom det kræver, at lærere og ledere har de bedste forudsætninger for at undervise og for at lede. Der anvendes i dag betydelige ressourcer på efteruddannelse, men regeringen ønsker at opprioritere denne opkvalificeringsindsats. Et markant kvalitetsløft og en ændret anvendelse af arbejdstiden stiller samtidigt store krav til den enkelte skoleledelse i forhold til at gennemføre forandringer lokalt på institutionerne. Også de nye undervisnings- og læringsformer vil stille krav til lærernes kompetencer. Kvalitetsløftet skal derfor understøttes af et målrettet kompetenceløft. Lærerne og lederne skal være fagligt og pædagogisk kvalificerede og opdaterede. Det vil indgå i de videre overvejelser, hvordan vi kan understøtte, at lederne bliver endnu bedre til at lede, og lærerne endnu bedre til at undervise. 5

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet VUC Årsmøde 2014 i Nyborg Afdelingschef Lars Mortensen Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Side 1 Disposition 1) Udviklingen

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen

Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen Indhold Hovedpointer fra aftalen om erhvervsuddannelsesreformen... 1 Indhold... 1 Mål og implementering... 2 Hovedindgange og udbudsrunde... 2 Adgangskrav...

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning Almen Voksenuddannelse Flex- og fjernundervisning Forberedende Voksenundervisning Hf-enkeltfag GSK Spændende studiemiljø Undervisning for ordblinde 2-årigt hf Læs mere på www.vuctm.dk Fleksibel uddannelse

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring

Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring Læring til tiden Forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Vi forbedrer livsgrundlaget ved livslang læring Læring til tiden forretningsgrundlag for VUC Storstrøm Forretningsgrundslaget for VUC Storstrøm Læring

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Danmarks strategi for livslang læring -

Danmarks strategi for livslang læring - Udkast Danmarks strategi for livslang læring - Uddannelse og livslang opkvalificering for alle Regeringens redegørelse til EU-kommissionen Januar 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Undervisningsministeriet

Læs mere

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Præsentation Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav E - Vejledningen Ansøgning og optagelse

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 1 Nye arbejdstidsregler for lærerne på erhvervsskoler et paradigmeskifte På hhx og htx nye regler fra den

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for avu, gymnasiale enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelser

Ændringer i deltagerbetaling for avu, gymnasiale enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelser Til institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse og professionshøjskoler samt private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser Institutionsafdelingen

Læs mere

DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE

DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE DI ANALYSE DI's plan for FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Danske virksomheder samarbejder med nogle af verdens bedste erhvervsskoler. Sådan skal det også være fremover. Virksomhederne presses generelt af faldende

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

VUC kursustilbud 2014

VUC kursustilbud 2014 VUC kursustilbud 2014 Uddannelse skaber ny fremtid Herning HF & VUC 1 velkommen til Herning HF & VUC Vi er en stor uddannelsesinstitution med mange forskellige uddannelsesområder, som giver dig mulighed

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere