Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne"

Transkript

1 Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0

2 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser. Men de kan og skal blive endnu bedre. Det er regeringens mål, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien. Samtidig skal de voksne have gode muligheder for at opkvalificere og omskole sig, så de har de kvalifikationer, der er brug for. Det gælder især de voksne, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for, at Danmark kan begå sig i den globale konkurrence og sikre gode job til den enkelte. Det kræver blandt andet et højt vidensniveau og en evne til at tænke nyt. Styrker i ungdomsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne Vores ungdomsuddannelser samt voksen- og efteruddannelser har en række styrker, som vi skal bygge videre på. De er tilgængelige for alle elever og kursister uanset social og økonomisk baggrund. Erhvervsuddannelserne for de unge skaber grundlag for beskæftigelse og kan være et skridt på vejen til en videregående uddannelse. De gymnasiale uddannelser giver grundlaget for videre uddannelse. Og voksen- og efteruddannelserne giver muligheder til dem, som ikke kom med på uddannelsesvognen i første omgang. Samtidig er uddannelserne i høj grad karakteriseret ved engagerede lærere og skoleledere. Lærerne og lederne er nøglen til, at der kan gennemføres reelle forandringer på skolerne og i undervisningen. Der er gennem de seneste år gennemført en række initiativer og brugt mange ressourcer på at forbedre ungdomsuddannelserne. Der er blandt andet lavet en stor gymnasiereform, og regeringen har med et bredt flertal i Folketinget med aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (november 2012) taget første skridt mod at sikre de unge en praktikuddannelse og mod øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Men vi er ikke i mål endnu. At sikre den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien kræver blandt andet et vedvarende og konstant fokus på at øge kvaliteten på både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Og den teknologiske udvikling og den globale konkurrence kræver fokus på voksen- og efteruddannelsesområdet især for dem, der har fået mindst uddannelse. Flere skal have en uddannelse af høj kvalitet Regeringens målsætning er, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, så de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Kvaliteten af uddannelserne skal være høj, uanset hvilken ungdomsuddannelse, de unge vælger. Og alle unge skal udfordres og løftes mest muligt i forhold til deres forudsætninger og potentiale. Endelig skal flere unge gennemføre en erhvervsuddannelse gerne som et skridt til en videregående uddannelse. Boks 1 Uddannelser omfattet af kvalitetsløft af ungdomsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne Stx HF Hhx Htx EUD EUX SOSU AMU Avu FVU OBU Almen studentereksamen Højere forberedelseseksamen 2-årig og enkeltfag Højere handelseksamen Højere teknisk eksamen Erhvervsuddannelserne Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse Social- og Sundhedsuddannelsen Arbejdsmarkedsuddannelserne Almen voksenuddannelse Forberedende voksenuddannelse Ordblindeundervisning for voksne 1

3 Samtidig skal særligt de voksne ufaglærte have gode muligheder for at opkvalificere og omskole sig, så de har de kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Det gælder især de voksne, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Regeringen vil derfor styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne yderligere og sikre et kvalitetsløft af de gymnasiale uddannelser og voksen- og efteruddannelsesindsatsen, til dem der har fået mindst uddannelse blandt andet ved at anvende de eksisterende ressourcer mere hensigtsmæssigt. Figur 1 Udvikling i tilgang til ungdomsuddannelser direkte efter grundskole, % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Udfordringer Det er regeringens mål, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. De nyeste tal viser, at 92 pct. af en ungdomsårgang forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Nu skal vi have de sidste med. Vi står imidlertid over for markante udfordringer, jf. boks 2. Boks 2 Udfordringer på ungdomsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne For mange falder fra For få unge vælger en erhvervsuddannelse Social baggrund har fortsat stor betydning for faglige resultater Mere sammensat elevgruppe stiller øgede krav til kvaliteten af undervisningen Mindre studieforberedende fokus For få voksne ufaglærte opkvalificeres til faglært niveau pga. manglende basale kompetencer For mange falder fra Mange unge, der begynder på en ungdomsuddannelse, trives ikke og falder fra. Frafaldet er især et problem på erhvervsuddannelserne, hvor 47 pct. af alle elever falder fra i løbet af deres uddannelse. Men også på gymnasierne er der i gennemsnit ca. 13 pct. af eleverne, som ikke fuldfører uddannelsesforløbet. For få unge vælger en erhvervsuddannelse For mange unge betragter ikke erhvervsuddannelserne som en tilstrækkelig attraktiv og udfordrende ungdomsuddannelse. Det er desuden en udfordring at få oprettet et tilstrækkeligt antal uddannelsesaftaler med virksomheder. Resultatet er, at et stigende antal unge søger mod de gymnasiale uddannelser, og samtidig er søgningen til erhvervsuddannelserne vigende. På 11 år er andelen af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse umiddelbart efter grundskolen faldet fra 32 pct. i 2001 til 20 pct. i 2012, jf. figur 1. Den faldende søgning til erhvervsuddannelserne er en udfordring, da vækst og øget velstand også forudsætter dygtige og veluddannede faglærte. 10% 0% Erhvervsuddannelser 10% Social baggrund har fortsat stor betydning for faglige resultater Elevernes sociale baggrund afspejler sig i frafaldsmønstret og de faglige præstationer. Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har således fortsat stor betydning for unges uddannelsesadfærd. Unge, hvis forældre udelukkende har grundskolen som uddannelsesbaggrund har således størst risiko for ikke at få en uddannelse. Mere sammensat elevgruppe stiller øgede krav til kvaliteten af undervisningen Jo tættere vi kommer på at nå målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse, jo større forskel er der på elevernes og kursisternes faglige, sociale og personlige forudsætninger. Det stiller stigende krav til lærerne og til brug af forskellige undervisningsformer i forhold til at udfordre eleverne og sikre trivslen i uddannelserne. Mindre studieforberedende fokus Stadig flere unge vælger en gymnasial uddannelse, men for mange benytter ikke deres eksamen til at påbegynde en videregående uddannelse. Dermed opnår de ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller de vælger at starte på en ny ungdomsuddannelse fx en erhvervsuddannelse, som de kunne have gennemført direkte efter grundskolen. Mange må desuden gennemføre gymnasiale suppleringskurser for at kunne blive optaget på en videregående uddannelse. Kravene til kvaliteten i undervisningen og til de gymnasiale uddannelser som forberedende til videre uddannelse skærpes, når flere elever med mere forskelligartet baggrund og mål med gennemførelsen af uddannelsen søger ind på uddannelserne. 0% Gymnasiale uddannelser Anm.: Andelen af en ungdomsårgang, som søger direkte ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er faldet fra 32 pct. i 2001 til 20 pct. i Samtidig er andelen, som søger direkte ind på en gymnasial uddannelse, steget fra 58 pct. til 72 pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. 2

4 For få voksne ufaglærte opkvalificeres til faglært niveau pga. manglende basale kompetencer Der er alt for mange voksne ufaglærte beskæftigede, der ikke kan læse, skrive eller regne tilstrækkeligt. Samtidig er der for få ufaglærte, der opkvalificeres til faglært niveau med udgangspunkt i en anerkendelse af deres faktiske kompetencer. Det betyder, at de må tage et unødigt langt uddannelsesforløb for at opkvalificere sig. De grundlæggende kvalifikationer blandt voksne ufaglærte skal forbedres, så de bliver i stand til at efterkomme de skiftende behov på arbejdsmarkedet og få de grundlæggende almene og erhvervsrettede kompetencer, der muliggør, at de kan tage en kompetencegivende uddannelse. Samlet set er der brug for et markant kvalitetsløft af ungdomsuddannelserne og voksen- og efteruddannelsesindsatsen, hvis Danmark også i fremtiden skal klare sig i den globale konkurrence. Kvalitetsløft Regeringen vil give uddannelserne et kvalitetsløft. Målet er at sikre, at alle unge og voksne får de centrale faglige kompetencer, der er nødvendige på arbejdsmarkedet og i de videregående uddannelser, og at alle får udfoldet deres potentiale i endnu højere grad. Regeringens vision om kvalitetsløft for erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser samt voksen- og efteruddannelserne bygger på tre mål, jf. boks 3. Boks 3 Tre klare mål for udvikling af ungdomsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne Alle elever og kursister skal blive så dygtige, de kan Uddannelserne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Elever og kursisters trivsel skal styrkes elev eller elevgruppe undervises efter sit faglige niveau. Når eleverne møder op på uddannelserne, skal de møde fagligt engagerede lærere, der kan hjælpe hver enkelt elev med at blive dygtigere, uanset hvilket niveau, eleven er på. Det kan i nogle tilfælde bedre lade sig gøre ved, at to eller flere lærere underviser elever, som fx er inddelt i grupper omkring løsningen af en problemorienteret opgave. Uddannelserne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Mere tid mellem lærere og elever er helt nødvendigt for at skabe et godt læringsmiljø, hvor læreren bedre kan komme i dialog med den enkelte elev og give passende instruktion og forklaringer samt feedback, der tilgodeser elevernes forskellige faglige niveau samt sociale og personlige forudsætninger. Det kan styrke fastholdelse og gennemførelse i uddannelserne, ligesom det kan mindske effekten af social baggrund. Lærernes undervisning og tid med elever og kursister skal opprioriteres. Det kan ske i form af både flere undervisningstimer og et fornyet syn på undervisningsformer og læringsaktiviteter. Det kan også ske gennem en ny tilrettelæggelse af det skriftlige arbejde på skolerne. Elever og kursisters trivsel skal øges Gode uddannelser er lig med uddannelser, hvor elever og kursister trives. Trivsel handler blandt andet om, at eleverne mødes med faglige udfordringer, der passer til netop deres niveau. Samtidig skal eleverne opleve, at deres kompetencer styrkes i et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø. Hvis vi kan øge trivslen i uddannelserne, kan det bidrage til, at alle uddannelser er attraktive, og at flere vælger og gennemfører den rette uddannelse. Eksempler på initiativer, der kan bidrage til at understøtte regeringens mål for ungdomsuddannelserne samt voksenog efteruddannelse for dem, der har fået mindst uddannelse, fremgår af boks 3. Regeringen vil følge opfyldelsen af de tre mål tæt. Alle elever og kursister skal blive så dygtige, de kan Hver enkelt elev og kursist skal udfordres og løftes mest muligt i forhold til sine forudsætninger og sit potentiale. Det gælder både de gode elever, de fagligt svage og de særligt dygtige elever. Og klassefællesskabet skal give en god social ramme for læringsaktiviteterne. Et højt fagligt niveau på alle uddannelser kan gøre, alle uddannelser attraktive for de unge, og sikre at flere opnår kompetencer, der fører til relevant beskæftigelse eller videre uddannelse. En god lærer og et velfungerende lærerteam skal være i stand til at differentiere undervisningen, dvs. at den enkelte Boks 4 Idé-katalog: Mulige initiativer på ungdomsuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne Flere og bedre undervisningstimer Lærere og elever og voksne kursister skal have mere tid sammen til undervisning og læring Mere differentieret, målrettet og elevtilpasset undervisning Mere lektiehjælp og skriftligt arbejde med tilstedeværelse af en lærer Styrket og professionel strategisk skoleledelse Styrket og målrettet kompetenceudvikling af ledere og lærere 3

5 Vejen til et samlet kvalitetsløft en fælles opgave Regeringen vil i 2013 fremlægge udspil til kvalitetsløft på erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser samt voksen- og efteruddannelsesindsatsen for dem, der har fået mindst uddannelse. Et samlet kvalitetsløft forudsætter, at alle bidrager og inddrages: Elever og kursister, lærere, skoleledere og rektorer, bestyrelser, arbejdsmarkedets parter og Folketinget. Alle skal tage ejerskab, så vi i fællesskab kan skabe den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien. Regeringen vil invitere de relevante partier til forhandlinger om vores udspil. Og vi vil videreføre det gode og konstruktive samarbejde, der er på erhvervsuddannelsesområdet med arbejdsmarkedets parter, ligesom dialogen med de centrale aktører på det gymnasiale område vil danne grundlag for det endelige udspil. Samlet udspil om erhvervsuddannelserne På baggrund af blandt andet anbefalingerne fra fase II i Erhvervsuddannelsesudvalget, hvor arbejdsmarkedets parter deltager, vil regeringen i midten af 2013 komme med et samlet udspil til et løft af erhvervsuddannelserne. Udspillet skal drøftes med partierne bag Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, som regeringen indgik i november 2012 med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Sigtet er at gennemføre forbedringerne med virkning fra skoleåret 2014/2015. Målrettet kvalitetsløft i voksen- og efteruddannelse til de, der har fået mindst uddannelse Regeringen vil fremlægge initiativer, der skal understøtte, at flere ufaglærte tilegner sig de grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder, så de bliver bedre i stand til efterfølgende at opkvalificere sig til faglært niveau. Samtidig skal der ske en større anerkendelse af realkompetencer og sikres attraktive uddannelsestilbud til voksne i voksenog efteruddannelsessystemet, som skal understøtte, at flere ufaglærte voksne med erfaring på arbejdsmarkedet får en hurtig vej til en erhvervsuddannelse, hvilket blandt andet skal ske med baggrund i Erhvervsuddannelsesudvalgets anbefalinger. Forslagene skal ses i sammenhæng med det samlede udspil om erhvervsuddannelserne og drøftes med partierne bag Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, som regeringen indgik i november 2012 med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Udspil til udvikling af de gymnasiale uddannelser Regeringen har nedsat et ministerudvalg for ungdomsuddannelser. Regeringen vil blandt andet på baggrund af pejlemærker fra ministerudvalget for ungdomsuddannelser komme med et samlet udspil om styrket kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Gymnasieforligskredsen (regeringen samt Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) inviteres til drøftelser om udspillet. Udspillet fuldender regeringens serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser og skal blandt andet øge undervisningens kvalitet, styrke den studieforberedende faglighed, mindske brugen af gymnasiale suppleringskurser samt begrænse frafaldet og effekten af elevernes sociale baggrund. Sigtet er at gennemføre forbedringerne med virkning fra skoleåret 2014/2015. Mere tid til undervisning og læring En forbedring af kvaliteten på alle de tre områder erhvervsuddannelser, voksen- og efteruddannelse og de gymnasiale uddannelser forudsætter, at lærerne og elever og voksne kursister skal have mere tid sammen til undervisning og læring. Forskningen viser, at læreren er en afgørende faktor for elevernes faglige resultater. Lærere og ledere er således fundamentet i gode uddannelser og sikringen af elevers og kursisters trivsel. Lærerne i det almene gymnasium underviser i gennemsnit kun ca. 9 timer om ugen. På erhvervsgymnasierne underviser lærerne i gennemsnit ca. 11 timer om ugen, på erhvervsuddannelserne ca. 14 timer, og på de almene voksenuddannelser (AVU) ca. 11 timer om ugen i de 40 uger et skoleår typisk varer 1. Lærerne skal ikke arbejde mere, men de skal tilbringe mere tid sammen med eleverne. Samtidig skal skoleledelserne have et større ansvar for og mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen og prioriteringen af lærernes arbejdstid. 1 Opgørelsen af antal undervisningstimer er i klokketimer og omfatter den ordinære undervisning. Alle tallene er opgjort ud fra den antagelse, at lærerne underviser 40 uger årligt (svarende til et typisk skoleår). Det svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 42 timer. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Pluss Leadership og Ministeriet for Børn og Undervisning, Kortlægning af arbejdstid for lærere på forskellige uddannelsesområder, 2010 og, Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og hf,

6 Boks 5 Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om gymnasielærernes arbejdstid Rigsrevisionen konkluderede i sin beretning til Statsrevisorerne om gymnasielærernes arbejdstid (11/2011, april 2012), at hverken de almene gymnasier eller erhvervsgymnasierne bruger lærerresurserne tilstrækkelig effektivt. Det skyldes, at lærerne får tildelt den samme tid til arbejdsopgaverne uanset fagenes indhold, lærernes forudsætninger for at løse disse opgaver eller om lærerne underviser flere hold sideløbende. Forberedelse er den arbejdsopgave, som lærerne bruger mest tid på. Reglerne i lærernes overenskomst og gymnasiets lokale aftale giver lærerne ret til et fastlagt antal minutter pr. undervisningstime. Der ligger ikke nogen pædagogiske begrundelser til grund for omfanget af forberedelsestiden, ligesom tiden ikke er begrundet i forhold til undervisningens mål og indhold. Konsekvensen er, at alle lærere får lige meget tid til at forberede undervisningen uanset fx fag, lærernes erfaring, og om lærerne underviser flere hold i samme fag på samme niveau. Det samme gør sig gældende for den tid, lærerne får til at rette elevernes skriftlige opgaver og til at forberede og afhold eksamen. Kilde: Rigsrevisionen, Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid, Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 har finansministeren derfor som arbejdsgiver på de statslige uddannelsesområder stillet krav om, at der sker en normalisering af lærernes særlige arbejdstidsregler, så lærerne får arbejdstidsregler, der svarer til dem, andre medarbejdere på arbejdsmarkedet har. Regler, som sætter ydre rammer for arbejdstiden og ikke binder selve anvendelsen af arbejdstiden. Kompetenceløft til lærere og ledere Et kvalitetsløft på de tre uddannelsesområder forudsætter også, at den enkelte lærer skal være rustet og have støtte til at udvikle undervisningen og håndtere udfordringerne. Et kvalitetsløft kræver blandt andet målrettet og strategisk skoleledelse, ligesom det kræver, at lærere og ledere har de bedste forudsætninger for at undervise og for at lede. Der anvendes i dag betydelige ressourcer på efteruddannelse, men regeringen ønsker at opprioritere denne opkvalificeringsindsats. Et markant kvalitetsløft og en ændret anvendelse af arbejdstiden stiller samtidigt store krav til den enkelte skoleledelse i forhold til at gennemføre forandringer lokalt på institutionerne. Også de nye undervisnings- og læringsformer vil stille krav til lærernes kompetencer. Kvalitetsløftet skal derfor understøttes af et målrettet kompetenceløft. Lærerne og lederne skal være fagligt og pædagogisk kvalificerede og opdaterede. Det vil indgå i de videre overvejelser, hvordan vi kan understøtte, at lederne bliver endnu bedre til at lede, og lærerne endnu bedre til at undervise. 5

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Kvalitetsløft som led i OK 13

Kvalitetsløft som led i OK 13 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet

Læs mere

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede

Læs mere

Fremtidsperspektiver - ungdomsuddannelserne

Fremtidsperspektiver - ungdomsuddannelserne Fremtidsperspektiver - ungdomsuddannelserne (før EUD-reform ) Thomas Felland, Undervisningsministeriet Side 1 Hvorfor Erhvervsuddannelsesudvalg Regeringsgrundlag Overenskomst 2013 Ministerudvalg for ungdomsuddannelser

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Formandsmøde om OK13 og kompetencer i bestyrelserne. Kosmopol, København 29. Maj 2013

Formandsmøde om OK13 og kompetencer i bestyrelserne. Kosmopol, København 29. Maj 2013 Formandsmøde om OK13 og kompetencer i bestyrelserne Kosmopol, København 29. Maj 2013 Formiddagens program Kl. 10:00-10:15 Kl. 10:15-10:45 Kl. 10:45-11:15 Kl. 11:15-11:25 Kl. 11:25-12:00 Kl. 12:00-13:00

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Faktaark. Lærernes særlige arbejdstidsregler

Faktaark. Lærernes særlige arbejdstidsregler Lærernes særlige arbejdstidsregler Anvendelsen af lærernes arbejdstid er bundet i ufleksible aftaler Lærerne på gymnasierne, erhvervsskolerne, voksenuddannelsescentrene, SO- SU-skolerne, de frie grundskoler

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Uddannelsesordningen

Uddannelsesordningen er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge er opbrugt i perioden mellem den 30. december 2012 og den 30. juni 2013 Uddannelsesordningen styrker dine jobmuligheder Bliv gearet

Læs mere

UDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER. Er dine dagpenge snart opbrugt? Bliv gearet til arbejdsmarkedet

UDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER. Er dine dagpenge snart opbrugt? Bliv gearet til arbejdsmarkedet Er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge eller ret til uddannelsesydelse er opbrugt i 2. halvår 2013 UDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER Bliv gearet til arbejdsmarkedet

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011 NOTAT 21. januar 2011 J.nr. 2009-0008415 Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv

Læs mere

VUC ROSKILDE UDDANNELSER, FACTS OG TAL

VUC ROSKILDE UDDANNELSER, FACTS OG TAL VUC ROSKILDE UDDANNELSER, FACTS OG TAL FAKTA OM VUC ROSKILDE Center for voksen- og efteruddannelse 3 adresser: Roskilde, Greve og Køge 4 uddannelser: HF, AVU, FVU, OBU 1250 årskursister (3800 sjæle) 185

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

UDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER. Er dine dagpenge snart opbrugt? Bliv gearet til arbejdsmarkedet

UDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER. Er dine dagpenge snart opbrugt? Bliv gearet til arbejdsmarkedet Er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge eller ret til uddannelsesydelse er opbrugt i 2. halvår 2013 UDDANNELSESORDNINGEN STYRKER DINE JOBMULIGHEDER Bliv gearet til arbejdsmarkedet

Læs mere

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen

KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen KUU hverdag og praksis: Aktuelle uddannelsespolitiske initiativer Aarhus den 19. april 2016, ved chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen 21-04-2016 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelseslederne 21. september på Hindsgavl Ekspertgruppen Marianne Simonsen Noemi Katznelson Stefan Hermann Jesper H. Arkil Else Sommer Gert Møller

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Ud af komfort-zonen kompetenceløft på alle niveauer Kompetenceudvikling

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Vejledning som kollektivt arrangement

Vejledning som kollektivt arrangement Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet

Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Muligheder og udfordringer på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet VUC Årsmøde 2014 i Nyborg Afdelingschef Lars Mortensen Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Side 1 Disposition 1) Udviklingen

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk

Læs mere

Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen

Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen 1. november 2006 Resuméer 1. Aftale om globaliseringspuljen - gennemgribende investering i Danmarks fremtid 2. Betydelige investeringer i

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole - En spændende skole og udfordrende ide at vælge som elev og vej i livet, at være medarbejder og leder på, at være bestyrelse for og at være samarbejdspartner

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Faktaark o vokse -, efter- og videreudda elsessyste et

Faktaark o vokse -, efter- og videreudda elsessyste et Faktaark o vokse-, efter- og videreuddaelsessysteet Disruptionrådets sekretariat Juni 217 Executive summary Danmark har et godt udgangspunkt for også i fremtiden at tilpasse sig til et arbejdsmarked i

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Dato: 5. oktober 2015 Brevid: 2687205 Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september

Læs mere