Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne"

Transkript

1 Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

2 Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives dette års tema. Temaet om elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne udgør et supplement til opgørelsen af de ti faste uddannelsesresultater. De ti aktuelle uddannelsesresulater er beskrevet i publikationen Nordjysk Uddannelsesindblik Den offentliggøres i marts Udarbejdet for Region, Regional Udvikling af: Tilde Moos-Bjerre Tlf Thomas Lange Tlf Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik

3 Indhold 1. INDLEDNING 4 2. UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER 6 Store forskelle i ungdomsuddannelsernes elevsammensætning 6 Analysens resultater opdelt på de 5 ungdomsuddannelsesretninger 7 3. FORSKELLE I FORÆLDRES UDDANNELSESNIVEAU 10 Udvikling i forældres uddannelsesbaggrund FORSKELLE PÅ AFGANGSKARAKTERER FRA GRUNDSKOLEN 16 Udvikling i forholdet mellem ungdomsuddannelse og karakterer fra grundskole ALDERSFORDELING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE 20 Udvikling i aldersfordeling på ungdomsuddannelserne KØNSFORDELING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE AFSLUTNING 26 Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 2

4 3 Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik

5 1. Indledning Kan man tale om de unge på ungdomsuddannelserne som en samlet gruppe? Har de unge på de forskellige ungdomsuddannelser i Region ens forudsætninger for at vælge og gennemføre et uddannelsesforløb? Har alle unge uanset baggrund reelt et frit valg i forhold til ungdomsuddannelse, eller spiller den sociale arv stadig en stor rolle? Undersøgelsen er udført af Moos-Bjerre og Lange for Regional Udvikling, Region. Undersøgelsen fokuserer på fire centrale parametre: Det er kendt fra tidligere undersøgelser at de tre første parametre har stor betydning for hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet og at væsentligt færre drenge end piger får en uddannelse. Vi ved fra dialogen med de forskellige ungdomsuddannelser at de oplever væsentlige forskelle mellem deres egen elevgruppe og elevgrupperne på andre typer af ungdomsuddannelser. Forældres uddannelsesniveau Vi ved at elevernes baggrund og forudsætninger har stor betydning for hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet. Forskelle i elevernes forudsætninger har derfor stor betydning for de udfordringer de enkelte ungdomsuddannelser skal løfte. Forskellene siger også meget om hvor præget eleverne er af sociale og kulturelle faktorer i deres uddannelsesvalg. Karaktergennemsnit efter 9. klasse Men vi mangler en præcis og samlet opgørelse af, hvordan elevsammensætningen ser ud på hver type af ungdomsuddannelse i Region og hvor store forskellene er. Det har vi nu undersøgt som en del af 2015 opdateringen af Nordjysk Uddannelsesindblik. Aldersfordeling Denne publikation præsenterer resultaterne af undersøgelsen. Undersøgelsen giver for første gang en samlet og præcis opgørelse af elevsammensætningen på ungdomsuddannelserne i Region. Kønsfordeling Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 4

6 5 Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik

7 Undersøgelsens hovedresultater STORE FORSKELLE I UNGDOMSUDDANNELSERNES ELEVSAMMENSÆTNING Kort fortalt bekræfter undersøgelsen opfattelsen af at der er stor forskel på elevgrupperne på de forskellige ungdomsuddannelser. Ungdomsuddannelserne repræsenterer vidt forskellige udsnit af de uddannelsesaktive i. De har derfor vidt forskellige udfordringer i forhold til at få eleverne gennem uddannelsen og forberedt til eventuel videreuddannelse. Oversigt over betegnelser af ungdomsuddannelser i publikationen: Almen gymnasial ungdomsuddannelse: STX Det tekniske gymnasium: HTX Handelsgymnasiet: HHX Erhvervsuddannelser: EUD Højere forberedelseseksamen: HF Der bruges samlebetegnelsen de gymnasiale uddannelser om STX, HTX, HHX og HF Forskellene kommer tydeligst til udtryk mellem det almene gymnasium og erhvervsuddannelserne: En elev i det almene gymnasium (STX) kommer typisk fra hjem med højt uddannelsesniveau, har høje grundskolekarakterer, går direkte til ungdomsuddannelse efter grundskolen og er typisk en pige. En elev på erhvervsuddannelserne (EUD) har typisk faglærte eller ufaglærte forældre, har typisk et karaktergennemsnit fra grundskolen under 7 (hver tredje har under 4), er i en tredjedel af tilfældene over 20 år ved påbegyndt uddannelse og er lige så ofte en dreng som en pige. De markant forskellige fordelinger i forhold til undersøgelsens fire parametre viser altså at STX-eleverne generelt har et bedre udgangspunkt for et succesfyldt uddannelsesforløb end EUD-eleverne og eleverne på højere forberedelseseksamen (HF). STX-elever: kommer typisk fra hjem med højt uddannelsesniveau har høje grundskolekarakterer går direkte til ungdomsuddannelse efter grundskolen er typisk en pige Det betyder således også at HF og EUD i udgangspunktet har en større udfordring i forhold til at hjælpe deres elever med at gennemføre ungdomsuddannelsen og eventuelt hjælpe dem videre på en videregående uddannelse. Udfordringen forstærkes af at de endvidere har en betydelig større andel elever der ikke er startet direkte efter grundskolen end STX, det tekniske gymnasium (HTX) og handelsgymnasiet (HHX). Det betyder på den anden side også at netop EUD og HF har det største potentiale i forhold til at bryde den sociale arv og sikre større social mobilitet. En stor del af deres elever har nemlig ved overhovedet at søge ind på en ungdomsuddannelse taget det der kan blive første skridt til et højere uddannelsesniveau end deres forældre. EUD-elever: har typisk faglærte eller ufaglærte forældre har typisk et karaktergennemsnit fra grundskolen under 7 (hver tredje har under 4) 32 % er over 20 år når de påbegynder uddannelsen er lige så ofte en dreng som en pige Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 6

8 ANALYSENS RESULTATER OPDELT PÅ DE 5 UNGDOMSUDDANNELSESRETNINGER Sådan fordeler eleverne sig på de enkelte ungdomsuddannelser i forhold til analysens fire parametre. Karakteristika for elevsammensætningen på EUD: Karakteristika for elevsammensætningen på HF: 76 % kommer fra hjem uden videregående uddannelse. Heraf kommer 19 % fra hjem hvor begge forældre er ufaglærte. Det er den største andel på ungdomsuddannelserne. 14 % har fået et karaktergennemsnit over 7 efter 9. klasse. 34 % har fået et gennemsnit under 4. Det er den største andel på ungdomsuddannelserne. I forhold til elevernes alder er EUD den mest differentierede ungdomsuddannelse. De har således den største gruppe der er over 20 år (32 %), men har samtidig en stor gruppe på 42 % der er mellem 17 og 19 år og en mindre gruppe på 26 % der er under 17 år. 57 % af eleverne er drenge 65 % kommer fra hjem hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse. Heraf har 13 % ufaglærte forældre. 11 % fik et karaktergennemsnit over 7 efter 9. klasse. Det er den mindste andel på ungdomsuddannelserne. 25 % fik under 4. Kun 15 % er under 17 år. Det er den mindste andel på ungdomsuddannelserne. Samtidig er hele 20 % over 20 år. De fleste elever på Hf (65 %) er dog mellem 17 og 19 år. 42 % af eleverne er drenge 7 Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik

9 Karakteristika for elevsammensætningen på STX: Karakteristika for elevsammensætningen på HHX: Karakteristika for elevsammensætningen på HTX: 62 % af eleverne har mindst én forælder med videregående uddannelse. Det er den største andel på ungdomsuddannelserne. Kun 4 % af eleverne kommer fra hjem hvor begge forældre er ufaglærte. 66 % havde over 7 i gennemsnit efter 9. klasse. Kun 2 % fik under 4. Det er henholdsvis den største og mindste andel på ungdomsuddannelserne. 67 % af eleverne på første årgang er under 17 år. Det er den største andel på ungdomsuddannelserne. 30 % er mellem 17 og 19 år. 37 % er drenge. Det er den mindste andel på ungdomsuddannelserne. 39 % af eleverne har mindst en forælder med videregående uddannelse. Det er en markant lavere andel end på STX. Kun 6 % af eleverne kommer fra hjem hvor forældrene er ufaglærte. 47 % havde over 7 i gennemsnit efter 9. klasse. 8 % fik under % af eleverne på første årgang er under 17 år. Det er den mindste andel på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det er dog væsentlig højere end på EUD og HF. 43 % er mellem 17 og 19 år. 56 % er drenge. Hermed har HHX den mest ligelige kønsfordeling. 49 % af eleverne har mindst en forælder med videregående uddannelse. Kun 4 % af eleverne kommer fra hjem hvor forældrene er ufaglærte. 54 % havde over 7 i gennemsnit efter 9. klasse. Det er den andenstørste andel på ungdomsuddannelserne. Kun 3 % fik under % af eleverne på første årgang er under 17 år. Det er den andenstørste andel på ungdomsuddannelserne. 34 % er mellem 17 og 19 år. Hele 72 % er drenge. Det er den klart største andel drenge. Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 8

10

11 KAPITEL 3: Forskelle i forældres uddannelsesniveau Forældres uddannelsesniveau har stadig stor betydning for unges første uddannelsesvalg, nemlig valget af ungdomsuddannelse. Det gælder for Region såvel som for hele Danmark. Samtidig er det også tydeligt hvor forskellige ungdomsuddannelserne er i forhold til at tiltrække elever fra hjem med forskellige uddannelsestraditioner. EUD tiltrækker i langt højere grad end de gymnasiale uddannelser elever hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse. Der er særligt forskel mellem EUD og STX: Andelen af elever hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse er dobbelt så stor på EUD (76 %) som på STX (38 %). Andelen af elever med forældre uden en videregående uddannelse er dobbelt så stor på EUD som på STX. Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 10

12 Figur 1 viser: at EUD er det foretrukne valg for både børn af forældre uden uddannelse og forældre der er faglærte. EUD har i dag, såvel som tidligere, den klart største andel elever hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse. at HF og HHX ligeledes har en overvejende andel elever med forældre uden videregående uddannelse. Over halvdelen har dog en faglært uddannelse. HF skiller sig ud ved at hele 13% af eleverne er fra hjem hvor begge forældre er ufaglærte. at STX derimod er det foretrukne valg for både børn af forældre med en mellemlang og en lang uddannelse. at HTX har den andenstørste andel elever fra hjem hvor en af forældrene har en lang eller en mellemlang uddannelse. UNGDOMSUDDANNELSE SOM FØRSTE SKRIDT TIL AT BRYDE SOCIAL ARV Positivt udlagt viser resultaterne at EUD er god til at tiltrække unge fra hjem hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse. Samtidig er en femtedel fra hjem med ufaglærte forældre hvilket også indikerer en øget social mobilitet. Herudover er der på alle ungdomsuddannelserne en væsentlig andel elever fra sådanne hjem selvom andelen er markant lavere på de gymnasiale ungdomsuddannelser og særligt på STX. Der er altså en stor del af eleverne der ved at starte på en ungdomsuddannelse har taget det der kan blive første skridt til et højere uddannelsesniveau end deres forældre. Figur 1 Fordeling af forældres højst opnåede uddannelse, 2013 Hf Hhx Htx Stx Eud 4% 5% 5% 4% 6% 6% 17% 19% 12% 13% 34% 38% 43% 48% 52% 55% 50% 52% 55% 57% 8% 9% 11% 12% 32% 34% 10% 10% 8% 8% 7% 6% 28% 27% 24% 23% 24% 23% 17% 15% 22% 15% 14% 10% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ufaglært Faglært Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Kilde: Moos -Bjerre og Lange. Data fra Undervisningsministeriets Databank (EAK), % 3% 8% 6% 7% 5% Der er en stor del af eleverne der ved at starte på en ungdomsuddannelse har taget det der kan blive første skridt til et højere uddannelsesniveau end deres forældre 11 Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik

13 DEN SOCIALE ARV SLÅR IGENNEM En mere kritisk udlægning af resultaterne er dog at det lader til at den sociale mobilitet er begrænset: Forældrenes uddannelsesniveau har stor betydning for hvilken ungdomsuddannelse de unge vælger. Fra Nordjysk Uddannelsesindblik 2013 ved vi at langt færre elever på EUD får en videregående uddannelse sammenlignet med elever på STX. Ovenstående forskelle mellem ungdomsuddannelserne indikerer derfor at der også i årene fremover vil være en væsentlig større del, der får en videregående uddannelse, blandt børn af forældre med videregående uddannelse end blandt børn af forældre uden videregående uddannelse. De beskrevne forskelle mellem ungdomsuddannelserne gælder også for Danmark samlet set. Der er dog en lidt højere andel af elever med forældre uden videregående uddannelse på ungdomsuddannelserne i Region. Denne forskel skyldes sandsynligvis at andelen der har en videregående uddannelse i Region ligger lidt under landsgennemsnittet (jf. Nordjysk Uddannelsesindblik). Den sociale arv vises tydeligt ved at forældrenes uddannelsesniveau stadig har stor betydning for elevers valg af ungdomsuddannelse Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 12

14 UDVIKLING I FORÆLDRES UDDANNELSESBAGGRUND De sidste ti år har der for alle ungdomsuddannelserne været et fald i andelen af elever hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse. Denne tendens følger udviklingen på landsplan hvor uddannelsesniveauet generelt er steget. Forskellene mellem de enkelte ungdomsuddannelser har været relativt stabile i forhold til elevandel fra hjem uden videregående uddannelse. Der har dog været interessante ændringer for HF, HHX og HTX. Figur 2: Udvikling i andel elever, hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse. Figur 2 viser: at HHX sammenlignet med HF frem til 2008 havde en større andel elever med forældre uden videregående uddannelse. Siden er andelen steget på HF så den nu ligger lidt over HHX. at HTX har haft et væsentligt fald i andelen af elever hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse. I midten af 90 erne lå forældrenes uddannelsesprofil tættest på HF, men i de senere år er den kommet tættere på STX. 100% 90% 80% 70% at STX i dag såvel som tidligere klart er den ungdomsuddannelse med den mindste andel elever fra hjem uden videregående uddannelse. 60% 50% 40% 30% Eud Hf Hhx Htx Stx Kilde: Moos-Bjerre og Lange. Data fra Undervisningsministeriets Databank (EAK), Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik

15 Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 14

16

17 KAPITEL 4: Forskelle på afgangskarakterer fra grundskolen Der har i de seneste år været fokus på at flere unge skal vælge en EUD og at niveauet på EUD skal hæves. Det er således vigtigt at EUD ikke bare er noget man vælger, hvis man ikke kan komme ind på en gymnasial uddannelse, men at det er et aktivt tilvalg, der efterfølgende fører til faglært beskæftigelige eller videreuddannelse. Resultaterne i dette afsnit viser at der stadig er et stykke vej for indfrielsen af denne målsætning. Der er stadig en væsentlig skævhed når man ser på hvilke ungdomsuddannelser der vælges af elever med høje karakterer fra grundskolen og hvilke der vælges af elever med lavere karakterer. Figur 3 viser, således at der er en væsentlig større andel elever med høje karakterer fra grundskolen på de gymnasiale ungdomsuddannelser end der er på EUD og HF. Den tydeligste forskel ses mellem eleverne på STX, hvor langt størstedelen har et højt karaktergennemsnit fra grundskolen, og EUD, hvor de færreste har et karaktergennemsnit over middel. Denne tendens gælder både for Region og hele Danmark, og den er stort set uændret når man ser udviklingen over de sidste 5 år. Der er stor forskel på hvilke ungdomsuddannelser, der vælges af elever med høje karakterer fra grundskolen og hvilke der vælges af elever med lavere karakterer. Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 16

18 Figur 3 viser: at EUD sjældent vælges af elever der har fået høje karakterer i grundskolen. Kun 14% af eleverne på erhvervsuddannelserne har fået et gennemsnit over 7 ved 9. klasses afgangsprøve. Heraf har kun 2 % fået top karakter (over 9). Samtidig har 34 % af eleverne på EUD fået 4 eller herunder. Det er den klart største andel på ungdomsuddannelserne. at HF er præget af samme tendens. HF har dog en endnu mindre andel på 11 % med et karaktergennemsnit over middel (karakteren 7). Til gengæld har HF en meget stor andel på 64 % med et karaktergennemsnit mellem 4 og 7. at STX er den ungdomsuddannelse hvor eleverne har det markant højeste karaktergennemsnit fra grundskolen. 68 % af eleverne på STX har et gennemsnit over 7. Heraf har hele 29 % et gennemsnit over 9. at HTX har den andenhøjeste andel elever (54 %) med et gennemsnit på mindst 7. Herefter følger HHX med en andel på 45 %. Figur 3 Fordeling af karakterer ved 9. klasses afgangsprøve, 2013 Eud Hf Hhx Htx Stx Hele landet 2% 2% Hele landet Hele landet Hele landet Hele landet 3% 3% 6% 8% 22% 25% 30% 32% 37% 34% 40% 42% 49% 47% 37% 37% 64% 64% 36% 35% 50% 52% 31% 32% 31% 29% 22% 19% 14% 13% 12% 10% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Til og med 4 Fra 4 Dl og med 7 Fra 7 Dl og med 9 Mere end 9 Kilde: Moos-Bjerre og Lange. Data fra Undervisningsministeriets Databank (EAK), % 12% 2% 1% 2% 2% *Figuren opgør elevernes samlede gennemsnit ved udgangen af 9. klasse 17 Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik

19 UDVIKLING I FORHOLDET MELLEM UNGDOMSUDDANNELSE OG KARAKTERER FRA GRUNDSKOLE Figur 4 viser: at der i de seneste 5 år kun har været en meget lille udvikling i forholdet mellem elevers karakterer fra grundskolen og hvilken ungdomsuddannelse de går på. De gymnasiale ungdomsuddannelser har i hele perioden haft en væsentligt højere andel elever der har et gennemsnit over 7 fra 9 klasse. STX ligger alle årene i top efterfulgt af HHX og HTX. at elever på EUD med et karaktergennemsnit over 7 fra 9. klasse er steget fra 8 % i 2008 til 13 % i Det tyder på en positiv udvikling hvor lidt flere af de elever, der har klaret sig godt i grundskolen vil vælge en erhvervsuddannelse. at der i samme periode har været et næsten tilsvarende fald på 4 procentpoint i andelen af elever på HF der har fået over 7 i 9. klasse. Figur 4 Udviklingen i andelen, der har karaktergennemsnit over 7 efter 9. klasse 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Eud Hf Hhx Htx Stx Kilde: Moos -Bjerre og Lange. Data fra Undervisningsministeriets Databank (EAK), * Tallene er opgjort fra 2008, der er året efter det blev obligatorisk for alle at gennemføre 9. klasses afgangsprøver. ANDEL ELEVER PÅ EUD MED ET KARAK- TERGENNEMSNIT OVER 7 FRA 9. KLASSE: 8 % I % I 2013 Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 18

20

21 KAPITEL 5: Aldersfordeling på ungdomsuddannelserne STX, HTX og HHX har en markant yngre elevsammen sætning end HF og EUD. Andelen af elever under 17 år kan ses som indikation på hvor mange der er gået direkte fra grundskole til ungdomsuddannelse. Langt de fleste under 17 år vil være gået direkte fra grundskolen til ungdomsuddannelsen. Det skal dog ikke forstås sådan at andelen under 17 år svarer præcist til andelen der er startet direkte. Der vil også være nogle i kategorien år der er gået i gang direkte efter grundskolen. Figur 5 viser: at på STX er 67 % af førsteårs eleverne under 17 at på HTX er den tilsvarende andel 64 % at på HHX er andelen 55 % at på EUD er andelen 26 % at på HF er andelen 15 % at HF og i endnu højere grad EUD har en betydelig større andel elever over 20 år end de øvrige ungdomsuddannelser. Figur 5 Aldersfordeling på ungdomsuddannelserne, 2013 Hf Hhx Htx Stx Eud 11% 15% 22% 26% 57% 55% 69% 67% 64% 64% 44% 42% 65% 66% 40% 43% 34% 32% 30% 30% 34% 34% 24% 20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 17 år år Mindst 20 år Kilde: Moos -Bjerre og Lange. Data fra Undervisningsministeriets Databank (EAK), 1% 2% 2% 2% 3% 3% Andelen af elever under 17 år er mere end fire gange så stor på STX og HTX som på HF. Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 20

22 Det er måske ikke så overraskende at EUD og HF har en væsentlig mindre andel der er startet direkte efter grundskolen. Særligt HF er netop indrettet som tilbud til mennesker der ønsker en gymnasial uddannelse senere i livet. Ikke desto mindre er det værd at være opmærksom på. For i Nordjysk Uddannelsesindblik 2013 blev det dokumenteret at tidsspændet mellem afsluttet grundskole og påbegyndt ungdomsuddannelse har betydning for om eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse og om de efterfølgende vælger en videregående uddannelse. Jo længere tid der går fra afsluttet grundskole, jo lavere er sandsynligheden for at de gennemfører en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Den høje gennemsnitsalder giver HF og EUD en større udfordring i forhold til at hjælpe deres elever med at gennemføre ungdomsuddannelsen og eventuelt hjælpe dem videre på en videregående uddannelse. Det betyder at HF og EUD i udgangspunktet har en større udfordring i forhold til at hjælpe deres elever med at gennemføre ungdomsuddannelsen og eventuelt hjælpe dem videre på en videregående uddannelse. Udfordringen forstærkes af at de endvidere har en betydelig større andel elever over 20 år end de gymnasiale uddannelser. Sammenlignet med landsgennemsnittet har dog en større andel elever, der er under 17 år, på første år af både EUD og HF. Til gengæld har de øvrigegymnasiale uddannelser i en lidt mindre andel end landsgennemsnittet. 21 Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik

23 UDVIKLING I ALDERSFORDELING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Figur 6 viser: at fordelingen af førsteårselever under 17 år har ligget ret stabilt mellem ungdomsuddannelserne de sidste 20 år. at HTX bryder den generelle tendens: Fra at have den mindste andel elever under 17 år (12 %) i 1993 har HTX i 2013 den andenstørste andel (64 %). Altså en femdobling på 20 år. at EUD havde en betydelig stigning i andelen under 17 år fra 1993 (24 %) til 2001 (39 %). De sidste 5 år er andelen dog faldet en del igen fra 40 % i 2008 til 26 % i at HHX har haft en forholdsvis jævn stigning fra 44 % i 1993 til 55 % i Figur 6 Udvikling i andelen af elever under 17 år på ungdomsuddannelserne i Region 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Eud Hf Hhx Htx Stx Kilde: Moos-Bjerre og Lange. Data fra Undervisningsministeriets Databank (EAK), Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 22

24 Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik

25 KAPITEL 6: Kønsfordeling på ungdomsuddannelserne Der er stor forskel i kønsfordelingen på de forskellige ungdomsuddannelser i såvel Region som i hele Danmark. Figur 7 viser: at HTX har en markant overvægt af drenge på hele 72 %. at STX har en overvægt af piger. Hele 63 % af eleverne på de almene gymnasier er således piger. Hermed er STX den ungdomsuddannelse der har den største andel af piger. at HF ligeledes har en overvægt af piger på 58 % at HHX og EUD er de ungdomsuddannelser med de mest ligelige fordelinger mellem drenge og piger. De har dog begge en overvægt af drenge der udgør henholdsvis 56 % og 57 %. Det skal her påpeges at der er stor forskel på kønsfordelingen på de forskellige retninger på EUD. Figur 7 Fordeling af køn, 2013 Andelen af drenge er næsten dobbelt så stor på HTX (72 %) som på STX (37 %). Hf Hhx Htx Stx Eud 25% 28% 43% 43% 42% 44% 60% 63% 56% 58% 75% 72% 57% 57% 58% 56% 40% 37% 44% 42% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kvinder Mænd Kilde: Moos-Bjerre og Lange. Data fra Undervisningsministeriets Databank (EAK), Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 24

26 UDVIKLING I KØNSFORDELINGEN PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Der har de sidste 20 år været en væsentlig udvikling i kønsfordelingen på ungdomsuddannelserne i. Køn har i dag ikke lige så stor betydning for valget af ungdomsuddannelse som det havde i Det er dog stadig en væsentlig faktor og der ses stadig væsentlige forskelle mellem ungdomsuddannelsernes kønsfordeling selvom de har nærmet sig hinanden. Figur 8 viser: at HTX har haft en væsentlig stigning i andelen af piger fra 10 % i 1993 til 28 % i Den faldende andel drenge er dog ikke udtryk for at et mindre antal drenge i dag tager en teknisk gymnasial uddannelse. Ændringen over tid skyldes at der i dag er et større antal piger og dermed også større antal elever samlet set der går på HTX. at STX har haft en forholdsvis stabil overvægt af piger de sidste 20 år. Figur 8: Udvikling i andel mænd på ungdomsuddannelserne 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% at HF har haft en væsentlig stigning i andelen af drenge fra 27 % til 42 %. Ændringen er udtryk for at der har været en væsentlig stigning i antallet af drenge der starter på HF og et (omend mindre) fald i antallet af piger. at kønsfordelingen på EUD samlet set har været meget stabil de sidste 20 år. at HHX har haft en væsentlig stigning i andelen af drenge fra 43 % i 1993 til 56 % i Eud Hf Hhx Htx Stx Kilde: Moos-Bjerre og Lange. Data fra Undervisningsministeriets Databank (EAK), Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik

27 KAPITEL 8: Afslutning Undersøgelsen viser samlet set at der stadig er væsentlige forskelle i elevsammensætningen på de forskellige ungdomsuddannelsesretninger. Det gælder for ungdomsuddannelserne i såvel som i Danmark samlet set. Der er sket en udvikling på flere områder, men det samlede billede er stadig at den sociale arv sammen med andre væsentlige karakteristika fortsat har stor betydning: Forældres uddannelsesniveau, fagligt niveau fra grundskolen, alder og køn spiller stadig en væsentlig rolle for valget af ungdomsuddannelse. Samtidig viser undersøgelsen at de forskellige ungdomsuddannelsesretninger har et meget forskelligt udgangspunkt for at sikre at deres elever gennemfører uddannelsen samt at de bliver kvalificeret til efterfølgende at gennemføre en videregående uddannelse og/ eller opnå varig beskæftigelse. Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik 26

28 Regional Udvikling - Uddannelse, Kultur & Oplevelsesøkonomi Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Tlf.: Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2016

Det almene gymnasium i tal 2016 Det almene gymnasium i tal 2016 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne - før, under og efter 7 Det

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Bilag 12 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland Udarbejdet af UNI C

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere