Werner Knudsen. Melodibogen. 87 nye melodier til salmer og sange

Transkript

1 Werner Knudsen Melodibogen 87 nye melodier til salmer og sange arrangeret for sangstemme og akkompagnement firestemmigt kor SATB trestemmigt kor SSA tekster af Niels Johansen Thøger Larsen Werner Knudsen Stine Borbye Edelvang Kevin Borbye Edelvang Hans KraghJacobsen Hanne Winther Knudsen

2 2

3 Emneindeks Salmer Morgen Guds nåde er en solopgang...12 Guds nåde er en solopgang (SATB) Guds nåde er en solopgang (SSA) Aften På vågeblus er natten lang...13 Solen daler stille mod sin seng...95 Solen daler stille mod sin seng (SATB) Solen daler stille mod sin seng (SSA) Gud Af jord er vi kommet...55 Af jord er vi kommet (SATB) Af jord er vi kommet (SSA) Kald på de guder som verden kan rumme...20 Tro og bøn Håbet...74 Milde engel, du min glæde...50 Milde engel, du min glæde (SATB) Når sorgen vil lukke mig inde...46 Når sorgen vil lukke mig inde (SATB) Bibelske fortællinger Bjernene rokkes...70 Gud, væk din drøm i mit hjerte...53 Hvem kan tælle nattens stjerner...71 Jeg vender mig op imod bjerget...72 Lille og grå, blandt de navnløse glemte...26 Mester, Mester, skreg en mor...56 Nikodemus...75 Og det var Simon...57 Og det var Simon (7/8)...58 Ordenes gade...77 Trætte disciple...78 Dengang alt var tomt og øde...79 Har du set Vorherre græde...80 Vorherre bar sin tunge spand...27 Vorherre bar sin tunge spand (SATB) Ødsle Maria...25 Advent og jul Det var engang, og det var nat...96 Gudslyset lyser...39 Se vore lamper...68 På vej mod påske Du gik, hvor kun dødsenglen går...29 Du gik, hvor kun dødsenglen går (SATB) Herre, du vandrer i grænsernes land...21 Vorherres liv er livets pris...30 Påske Du som går gennem selv lukkede døre...16 Gule lilje. Påskesol

4 Gule lilje. Påskesol (SSA) Hvem elsker en Kain og en Judas...61 Hvor ond og lang. Hvor hul en klang...14 Pinse Kan himlen blomstre pinsehvid...24 Nu ånder jorden pinsen ind...17 Nu ånder jorden pinsen ind (SATB) Dåb og konfirmation Dage går og dage kommer sang til konfirmanden...41 Her er dit Gudbarn...18 Her er dit Gudbarn (SATB) Her er dit Gudbarn (SSA) Når jord og himmel mødes...52 Så lille og ukendt med verden...62 Vidunderlige adventslys dåbssalme Vidunderlige adventslys dåbssalme (SATB) Sange Sommersange Du danske sommer, jeg elsker dig...83 Du danske sommer, jeg elsker dig (SSA) Sommermorgen...84 Sommermorgen (SSA) Sommer...85 Sommer (SSA) Aften...86 Aften (SSA) Danmark, nu blunder den lyse nat...88 Danmark, nu blunder den lyse nat (SSA) Bryllupssange Over bjerge og hav...89 Der er en evig lov...90 Vore skæbner er skum...91 Når livet en dag bliver større...48 Blå som september...19 Blå som september (SATB) Vuggeviser Se, solen går ned med sin pude...32 Se, solen går ned på sin pude...33 Se, solen går ned på sin pude (SATB) Se, solen går ned på sin pude /SSA) Solen er gået ned Sov barn, sov nu...35 Sov sødt, lille pige...31 Børnesange Abekattestreger...98 Det er jo bare en påskehare Det store tog, det lille tog Det var engang, og det var nat...96 Dromedaren og kamelen Flodhesten Flemming...99 Fredriks solskinssang

5 Jeg er Superman i dag fastelavnssang...22 Pingvinen i køleskabet Se derovre Andre sange Det grønne Foraar...92 Det grønne Foraar (SATB) Det land der rummer alle jordens farver Det land der rummer alle jordens farver (SATB) Det land der rummer alle jordens farver (SSA) Jeg sætter min drage i vinden...65 Jeg sætter min drage i vinden (SATB) KlodsHans...64 KlodsHans (SATB) Kom sæt dig i den skæve krog...28 Mon nogen kan trække det korteste strå...76 Opvask Månedens sang Januar: Januarmørke...36 Januarmørke (SATB) Vintersultne solsort...59 Vintersultne solsort (SATB) Februar: Februarsalme...54 Februarsalme (SATB) Februarsalme (SSA) Hvem kaldte på erantis...37 Hvem kaldte på erantis (SATB) I vinterlys blir dagen lang...11 I vinterlys blir dagen lang (SATB) I vinterlys blir dagen lang (SSA) Marts: Nu er tågen lettet...60 Nu er tågen lettet (SATB) Smilehul i gammel sne...23 Smilehul i gammel sne (SATB) Smilehul i gammel sne (SSA) Sol i marts...38 Sol i marts (SATB) Sol i marts (SSA) April: Du skal unde dig et hvil...40 Du skal unde dig et hvil (SATB) Maj: Der er sang i bøgens blade...42 Der er sang i bøgens blade (SATB) Juni: Hen imod Sankt Hans...43 Hen imod Sankt Hans (SATB) Juli: Lille land i korte bukser...73 Lille land i korte bukser (SATB) Vi plukkede jordbær i barndommens land...45 Vi plukkede jordbær i barndommens land (SATB) Midt i vores danske sommer...97 August: Og nu lukker dagen sit vindue op...47 September: Blå som september...19 Blå som september (SATB)

6 Jeg drikker mig glad i september...44 Jeg drikker mig glad i september (SATB) Oktober: Jeg elsker de nedfaldne æblers tid Jeg elsker de nedfaldne æblers tid (SATB) Jeg elsker de nedfaldne æblers tid (SSA) Når himlen har tændt sit oktoberbål...51 Når himlen har tændt sit oktoberbål (SATB) November: Nu sænkes byens vinterpuls...66 Nu sænkes byens vinterpuls (SATB) Snuetung novemberhimmel...34 Snuetung novemberhimmel (SATB) Snuetung novemberhimmel (SSA) December: Gudslyset lyser...39 Gudslyset lyser (SATB)...39 Gudslyset lyser (SSA)

7 Forord Salmer, sange og viser i denne samling må frit kopieres i indeværende version med tilladelse fra komponist og forfattere. Alle melodier og tekster er Kodaregistreret. Opførelse må ske efter Kodas regler. Henvendelse angående køb eller opførelse: Werner Knudsen [email protected] Hjemmeside: Werner Knudsen er komponist, forfatter og ITarkitekt. Werner komponerer især sange samt kor og orgelmusik. Hans korcyklus Sommersange til fire tekster af Thøger Larsen er udkommet på Edition Samfundet. Han er aktiv i korlivet i Akademisk Kor og gennem mange år som formand og musikarrangør for Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor. Ud over sangtekster er han forfatter til adskillige populære bøger om Internet. Thøger Larsen er kendt og elsket af alle danskere for sine to smukke sommerdigte Danmark, nu blunder den lyse nat og Du danske sommer, jeg elsker dig; men ikke mange kender andre af hans tekster. Det er en stor skam, for Thøger Larsens digte rammer ofte en enestående kombination af poesi, sanselighed, skønhed og noget umiskendeligt dansk. Sommersange er mit forsøg på at genopdage Thøger Larsen. Jeg har udvalgt fire af hans digte, der tilsammen beskriver et sommerdøgn i Danmark morgengryet, den hede dag, aftenens fred og den lyse nat og givet dem melodier, der forsøger at ramme begrebet dansk sang. De tre første satser blev komponeret til Akademisk Kor og uropført den 21. maj 2006, dirigeret af Nenia Zenana. Umiddelbart derefter afsluttede jeg sommerdøgnet med en ny melodi til Danmark, nu blunder den lyse nat trods min ærefrygt for Oluf Rings elskede toner. Den blev første gang sunget Sankt Hans aften Niels Johansen er præst og forfatter. Roman og noveller for voksne. Salmer. Kirkespil. Børnebøger. Filmene: Med Mette i kirke ; Klokken ; Hej Peter. Seneste udgivelser: Digtsamlingen Hjerte i fremkalder og fortællingerne Og englen sang, begge på (Poul Kristensens forlag). Det har været en stor inspiration at få lov til at komponere melodier til Niels Johansens smukke og indholdsrige tekster. Melodierne til hans salmer og sange er specielt komponeret, men både disse og de fleste af mine andre melodier vil kunne anvendes til mange andre tekster. Werner Knudsen

8 8

9 Tekster af Niels Johansen 9

10 10

11 I vinterlys blir dagen lang 5 vin Tekst: Niels Johansen 2005 Melodi: Werner Knudsen I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og ter gæk kens spin kle sang for tæl ler det er rig tigt. 1. I vinterlys blir dagen lang og strækker sig forsigtigt. Og vintergækkens spinkle sang fortæller det er rigtigt. 2. Erantis! Gule ildtrompet. Igen! Du imponerer. Så glad som tusind børn har leet du står og trompeterer. 3. Her foldes ud Guds overskud, hvert forårstegn fornøjet. Snart løber mørkets timer ud. En dag, så er de fløjet. 4. I vinterlys blir dagen lang. Hvert år den samme gåde. Mit hjerte fandt sin forårssang. Min vintergæk, Guds nåde. Tekst: Niels Johansen 2005 Melodi: Werner Knudsen

12 Er nåden som et barn der ler Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen hjer 1.Er nå den som et barn, der ler og lø ber mig i mø de, en te tyv, der ik ke ser, at hjer tets tal er rø de 1. Er nåden som et barn, der ler og løber mig i møde, en hjertetyv, der ikke ser, at hjertets tal er røde 2. og sikker som en trofast hånd, der åbner tunge døre, som løsner angstens snævre bånd, og gør mig tryg og større 3. som morgenlys og fugletræk, et kys af evigheden, hvor smålighedens højdeskræk går tabt i kærligheden? 4. Guds nåde er, med sjæl og krop at tro på, Gud kan bære, og mærke, hvor jeg løftes op, Guds barn, hvor jeg skal være. Tekst: Niels Johansen 2005,2007,2010 Melodi: Werner Knudsen

13 På vågeblus er natten lang Tekst: Niels Johansen 2005,2007 q=120 På vå ge blus er nat ten lang. Hold ud, se mør ket ven der til Melodi: Werner Knudsen lys og eng les mor gen sang. Du er i stær ke hæn der. 1. På vågeblus er natten lang. Hold ud, se mørket vender til lys og engles morgensang. Du er i stærke hænder. 2. I dine stærke hænder Gud, dér kan jeg natten bære. Du breder lysets kåbe ud, tar hånd om mine kære. 3. Tar hånd om mig endnu engang, om nattens tunge tanker. Dit ansigts lys gør dagen lang, velsignet hjertet banker. Tekst: Niels Johansen 2005, 2007 Melodi: Werner Knudsen

14 Niels Johansen 2005 q = 80 Hvor ond og lang. Hvor ond og lang. Hvor hul en klang Werner Knudsen 2007 Hvor hul en klang har den ne u ges sal me sang: Ho 4 bre de sian na, Ja. Ho sian na, Nej. De vis ne gre nes vej Hvor ond og lang. Hvor hul en klang har denne uges salmesang: Hosianna, Ja. Hosianna, Nej. De visne grenes brede vej. Hosianna, Ja. Guds søn forladt af os der vælger Kain i nat, så skammen farver vinen rød og bages ind i livets brød. Hosianna, Ja. Hosianna, Nej. Med hanegal vi priser dig. Men her hvor mørket lyset bandt, indløser du den sidste pant. De gode græd. Den onde lo. På Golgata kan intet gro. Her visner alt. Som golde strå vi svajer med. Og ser derpå. Men hvem har ret at dømme her? Den konge som med hjertet ser. Som lover plads i Paradis til røvere med livsforlis. Og ved hans kors dér dømmes vi. Men dommen er: Vi sættes fri. Hosianna Ja. Hosianna Nej. Med visne grene frelses jeg. Hosianna Ja. I Satans hånd vi hvirvles rundt. Den ondes ånd i alle sprækker siver ind. Med judaskys på mund og kind. 14

15 Gule lilje. Påskesol. Tekst: Niels Johansen 2005 Melodi: Werner Knudsen Gu 2.Kris le tus lil le je. ver. På For ske års sol. Bry sol. Hjer der dø te find dens din mo lig no ge pol. stol. 5 Ste Vi nen væl har grædt, ter. men Eng hørt le og ler. set Kris eng tus len le med ver. sin Han guld er her. trom pet. 1. Gule lilje. Påskesol. Bryder dødens monopol. Stenen vælter. Engle ler. Kristus lever. Han er her. 2. Kristus lever. Forårssol. Hjerte find din liggestol. Vi har grædt, men hørt og set englen med sin guldtrompet. Tekst: Niels Johansen 2005 Melodi: Werner Knudsen

16 Du som går gennem selv lukkede døre Tekst: Niels Johansen q=80 Du som går gen nem selv luk ke de dø re, selv bar du so len af grav mørket ud. Eng Melodi: Werner Knudsen 2010 le ne sang, så hver stjer ne ku hø re: Han er opstan den! Kom, glæd jer med Gud! 1. Du som går gennem selv lukkede døre, selv bar du solen af gravmørket ud. Englene sang, så hver stjerne ku høre: Han er opstanden! Kom, glæd jer med Gud! 2. Du som går gennem selv lukkede døre, møder Maria i sort. Som en nat. Se op, Maria. Lad solen nu tørre tårerne bort. Du er ikke forladt. 3. Du som går gennem, selv lukkede døre. Finder en Thomas, hvor Thomas han er. Tungt bæres mørket bag lukkede døre. Lys finder sprækker, hvor sprækkerne er. 4. Du som går gennem selv lukkede døre. Giv os dit ord: Det er ikke forbi. Ord til en sprække, som hjertet kan røre. Ord, der kan åbne, hvor vi lukker i. 5. Du som går gennem selv lukkede døre. Her i dit modlys blir skyggerne små. Angsten den kryber og modet blir større. Tvivlen den blændes og tror, hvad den så. 6. Du som går gennem selv lukkede døre. Luften var tung som af dage i går. Åbnet er skodder og lukkede døre. Fred som en flamme i solstriben står. Tekst: Niels Johansen 2005 Melodi: Werner Knudsen

17 Nu ånder jorden pinsen ind Tekst: Niels Johansen 2005 q=120 Melodi: Werner Knudsen 2006 Nu ånder jorden pinsen ind og ånder ud sin smerte. Gud, giv os ane monens sind, dens forårs lyse 8 hjer te. De er som børn, der ser og ler: Et træ der sner, et æb le træ der ly ser. 1. Nu ånder jorden pinsen ind og ånder ud sin smerte. Gud, giv os anemonens sind, dens forårslyse hjerte. De er som børn, der ser og ler: Et træ der sner, et æbletræ der lyser. 2. Nu kysser Gud med ånd og vind de alt for slidte gader, og pinsens sol står op, går ind selv bag betonfacader. Hvor intet under sker, jeg ser: Et træ der sner, et æbletræ der lyser 3. Med sol og vind fornys mit sind, Gud stryger mig på kinden. Så ånder jeg da frit og ind dit kærtegn her i vinden. I pinselys! Hvad vil du mer? Jeg ser, og ler, mit æbletræ der lyser. 4. Så brænd kun Gud med hellig ild, ja, brænd nu helt til grunden alt ukrudt fra, hvor jeg gik vild, og plant på ny fra bunden. Så lever jeg, min Gud, jeg ser din nåde her som æbletræet lyser. Tekst: Niels Johansen 2005 Melodi: Werner Knudsen

18 Her er dit Gudbarn q=90 Tekst: Niels Johansen 2006 Melodi: Werner Knudsen Her er dit Gudbarn, Mi rak let på ar men. Hø rer du hjertets dy na mo i var men? Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på tryghed og Je su hi sto rie. 1. Her er dit Gudbarn Miraklet på armen. Hører du hjertets dynamo i varmen? Kinder og øjne med morgensolsglorie kalder på tryghed og Jesu historie. 2. Her er dit Gudbarn og det skal du give Brødet, hvis korn holder Livet i live. Barn af det Rige, hvor små er de største. Før det til Kilden, hvor ingen skal tørste. 3. Her er vort Gudbarn så tryg i Guds hænder. Lille Mirakel! din kirke bekender: Her har du hjemme som perlen i kæden, knyttet af Kristus, og bundet af Glæden. Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen

19 Blå som september Tekst: Niels Johansen 2006 q= Melodi: Werner Knudsen Blå som septem ber, så højt som dens him mel stemmes en to ne: For el skedes ja Let som en sva le, så fug le fri svim mel sva res fra hjer ter: Et ja, og et ja. 1. Blå som september, så højt som dens himmel stemmes en tone: Forelskedes ja. Let som en svale, så fuglefri svimmel svares fra hjerter: Et ja, og et ja. 2. Blå som september, hvad mer skal han sige? Du er min glæde, så smuk som i dag. Lysfyldt som fjorden en morgen, min pige. Her er mit hjerte med flagstang og flag. 3. Blå som september, hvad mer skal hun svare? Du er min tone, min sang har jeg mødt. Nu er den vores, som vi skal bevare. Her er mit hjerte med noder i rødt. 4. Blå som september, med ild som en fakkel bager nu solen på sensommerbær. Se på hinanden, og se så: Mirakel! Tak Gud af hjertet for den, du har kær. 5. Blå som september, med tusinde stjerner lyser Guds ansigt imod os sin fred. Gavmildt som høstens utallige kerner lyder velsignelsens ord: Jeg går med. 6. Blå som september. Tag vare på livet. Kærlighed er som den blårosa lyng, vindblæst måske, ja men stædig og givet tonen fra himlen: Lyt, hjerte, og syng. 19

20 Kald på de guder, som verden kan rumme q.= Tekst: Niels Johansen 2005, 2007, 2009 Melodi: Werner Knudsen 2006 Kald på de gu der, som verden kan rum me, væk dem af gul det og vent på et svar Råb blot i gen og i gen, de er stum me! Bed til den Gud, vi må kal de vor Far. 1. Kald på de guder, som verden kan rumme, væk dem af guldet og vent på et svar. Råb blot igen og igen, de er stumme! Bed til den Gud, vi må kalde vor Far. 2. Gud, du som taler, så døve kan høre, maler med farver, så blinde kan se, rører den smitsomme, ingen vil røre, spiller, så lamme kan danse og le 3. kalder på os med din frelsende stemme, vækker i hjertet et paradisskud, Kristus vor frelser, hos dig har vi hjemme. Du er blandt guder den levende Gud. Salme 115,19 og Markus 7,

21 Niels Johansen 2005 Herre, du vandrer i grænsernes land Werner Knudsen 2006 Her re, du vandrer i grænsernes land, dér hvor en svindler er tol der. Dér hvor et løfte er 6 luf tigt som sand, dér hvor kun små lig hed hol der. Dér hvor det go de er 10 mer end slidt. Hør! si ger Her ren: Det land er mit Herre, du vandrer i grænsernes land, dér hvor en svindler er tolder. Dér hvor et løfte er luftigt som sand, dér hvor kun smålighed holder. Dér hvor det gode er mer end slidt. Hør! siger Herren: Det land er mit. 2. Herre, du kalder: Kom trætte til mig. Tynget af mismodets byrder. Tynget af gang på den bredeste vej. Tynget af drømme, der styrter. Tynget af hårde, vildfarne mil. Hør! siger Herren: Kom her og hvil! 3. Herre, du vandrer i grænsernes land, venner med synder og tolder. Flytter de grænser, som vi ikke kan, bryder de fastlåste roller. Håbløses Håb, de udstødtes Vej. Hør! siger Herren: Kom hid til mig. Mat. 11,28. 21

22 Niels Johansen 2006 Jeg er Let rockrytme E B7 Super man i dag, Jeg er Superman i dag Fastelavnssang Emaj7 F#m7 men når jeg tar masken a' B G#7 Werner Knudsen 2008 C#m7 ste, er jeg mindre end de stør næsten 7 F#7 aldrig blandt de før B ste. A6 C#7 Gummi Tar zan, ingen bør F#m ste. Jeg er E/B B7 Super man i dag. E B7sus Men B7 når jeg 14 E E7/G# ser mig i spej let, og ser hvem der ler, A F#7/B E/B er jeg glad, Gud, B jeg er her. Og er B7 E som jeg er. B7sus B7 Jeg er Jeg er Superman i dag, men når jeg tar masken a er jeg mindre end de største, næsten aldrig blandt de første, Gummi Tarzan, ingen børste. Jeg er Superman i dag. Men når jeg ser mig i spejlet, og ser hvem der ler, er jeg glad, Gud jeg er her. Og er som jeg er. 2. Jeg er Stjerne her i dag, men når jeg tar masken a er der ingen mikrofoner, ingen band og saxofoner, ingen bil til millioner. Jeg er Stjerne her i dag. Men (omkvæd) 3. Jeg er Løve her i dag, men når jeg tar masken a er der ingen, der blir bange. Jeg har brølet et par gange, og de råbte: Stop de sange. Jeg er Løve her i dag. Men (omkvæd) 4. Vi er Fe og Blomst i dag, men når vi tar masken a er vi alle børn, der er her. Er I glade, at vi er der? Vi har alle røde hjerter. Vi er Fe og Blomst i dag. Ja når jeg ser mig i spejlet, og ser hvem der ler, er jeg glad, Gud jeg er her. Og er som jeg er. 22

23 Smilehul i gammel sne q=85 Tekst: Niels Johansen 2006 Melodi: Werner Knudsen Smi le hul i gammel sne. Én e ran tis. Tre må ske, tænder sol i brune bla de, 4 så vor vinter grå fa ca de dårligt skju ler, vi blir gla de ved at se tre blomster le. 1. Smilehul i gammel sne. Én erantis. Tre måske, tænder sol i brune blade, så vor vintergrå facade dårligt skjuler, vi blir glade ved at se tre blomster le. 2. Derfor når du går forbi, så stop op og tæl til ti. Lad dit indre frostvejr smelte. Se de små og tapre helte opmarcheret i et bælte. Kampberedte kompagni. 3. Sat på vagt med spinkel krop, råber de et myndigt Stop! De er små, men ingen stakler. Alle er de små mirakler, som de står med tændte fakler. Forårsgarden trukket op. 4. Gammel sne, en mørnet si. Vinterven, det er forbi. Kan I høre, hvor det syder nede dybt i jordens gryder? Forårssuppe. Tak som byder. Med et stænk erantis i. 23

24 Kan himlen blomstre pinsehvid q=90 Tekst: Niels Johansen 2006,2007 Melodi: Werner Knudsen Kan him len blom stre pin se hvid trods hjer tefrost og as ke tid? Har 4 so len glød af pin se ild, når skyg ge da ge fø rer vild? 1. Kan himlen blomstre pinsehvid trods hjertefrost og asketid? Har solen glød af pinseild, når skyggedage fører vild? 2. Ja, selv hvor liv er mørkelagt, står solen op i pinsedragt, når Gud tar hjertet i sin hånd og kysser ind sin skaberånd. 3. Så lægger jeg mit hjerte dér. Se! himlen blomstrer også her. Som Kanavinen, ud af vand, forvandler Gud mit øde land. Tekst: Niels Johansen 2006, 2007 Melodi: Werner Knudsen

25 Ødsle Maria Tekst: Niels Johansen 2006 Melodi: Werner Knudsen Øds le Ma ri a med pa ra disduf ten kom med sin kruk ke som for år i luf ten 5 Sprængt blev den af ten for ar gelsens ra dius Sprængt af den ød sle ste gav mil de nar dus 1. Ødsle Maria med paradisduften kom med sin krukke som forår i luften Sprængt blev den aften forargelsens radius Sprængt af den ødsleste gavmilde nardus 2. Pigen fra gaden lod smerten få stemme: Mester, du fandt mig, så nu kan jeg glemme Glemme mit liv som en glædesløs smerte Her er mit misbrugte bankende hjerte 3. Frække Maria, en allemandspige Fjern hende, Mester, tag hånd om Guds rige Men hvor Han kommer er Himlen til stede ødselt og gavmildt som krukken med glæde 4. Pigen fra gaden fik tilgivet meget Hjertet løb over med alt hvad hun ejed Ødsle Maria, en pige med glæde viser os andre hvor Gud er til stede Lukas 7, 3650 Tekst: Niels Johansen 2006 Melodi: Werner Knudsen

26 Niels Johansen Lil Lille og grå, blandt de navnløse glemte le og grå, blandt de navn lø vet Werner Knudsen 2006 se glem te ba gest i ræk ken, som li bestem te, 5 en ken, der e jed så lidt af det he le, e jed et hjer te pa rat til at de le Lille og grå, blandt de navnløse glemte, bagest i rækken, som livet bestemte, enken, der ejed så lidt af det hele, ejed et hjerte parat til at dele. 2. Hvem har så lidt, at de intet kan give, sang hendes hjerte, og det var i live. Hun kunne glædes ved mindre end meget. Vidste at livet var mer end ens eget. 3. Udslidt men stærk, i de navnløses række var hun i mørket en lysende sprække, var hun en åbning, en sang fra Guds rige, dér hvor vi alle af nåde er lige. 4. Lille og grå, men i helgeners antal dér blir hun nævnt, når Gud selv holder mandtal. Enken helt bagest, og langt fra de første, kalder Vorherre nu frem blandt de største. Markus 12,

27 Niels Johansen Vorherre bar sin tunge spand Werner Knudsen Gm Cm Vor her re bar Cm D7 sin D tun ge spand Cm Gm Cm/E Cm F7 Bb i gennem verdens ø de land, D7 Gm hvor mør ket flød i o ver flod og ly set trådtes un der fod Vorherre bar sin tunge spand igennem verdens ødeland, hvor mørket flød i overflod, og lyset trådtes under fod. 2. Han slæbte livets tunge sten, og bar de trætte en for en. Han klinked sjælens skarpe skår hos dem, som ingen andre når. 3. Og midt på verdens losseplads dér holdt han hof i sit palads, med fedekalv, med sang og bøn, for Kain og den fortabte søn. 4. Ja, hjertets klunser, det er sandt, du samler dem med skåret kant. Du ser en bror, som Gud har skabt, i den, som verden kalder tabt. 5. Selv hjertet, tungt af stor kredit det letter du og kalder dit, for Nåden er en gavmild si, hvis huller aldrig lukkes i. 6. Du samler os af kærlighed, derfor er vi din menighed. Som tiggere med overskud går vi nu ud med post fra Gud. Lukas 15. Matt. 5,

28 Niels Johansen 2006 q=110 1.Kom sæt dig Kom sæt dig i den skæve krog Werner Knudsen 2006 i den skæ ve krog, så åb ner vi Vor her res bog. For 5 tæl le ly set tæn Luk hjer der vi. tet op og tæl til ti Kom sæt dig i den skæve krog, så åbner vi Vorherres bog. Fortællelyset tænder vi. Luk hjertet op og tæl til ti. Så mærker vi, at Gud er nær. Så nær som du og jeg er her. Så nær som i et kærligt knus. Så nær som farmors gule hus. Fortællelyset slukker vi, men glæden bliver inden i. Med glæden siger vi farvel, men husk, du kan fortælle selv. Fortælle om hvad hjertet så. Fortælle om Guds himmel blå. Fortælle så hver stjerne ler. Fortælle Gud er ganske nær. 28

29 Du gik, hvor kun dødsenglen går Tekst: Niels Johansen 2006 q=87 1.Du Melodi: Werner Knudsen 2006 gik, hvor kun Dødsenglen går. Du gik til de ud stødtes mør ke. Du 5 rør te ved smit somme sår. Du stand se de fe berens tør ke. Du 9 kald te: Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg ly ser for dig i dit mør ke. 1. Du gik, hvor kun Dødsenglen går. Du gik til de udstødtes mørke. Du rørte ved smitsomme sår. Du standsede feberens tørke. Du kaldte: Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg lyser for dig i dit mørke. 2. Du gik til de gudløses sted, og kaldtes en frådser og dranker. Hvad var det, du ødslede med? Dit hjerte fra Gud. Dine tanker. Men den, der er ren, kan kaste med sten mod Gud! med så gudløse tanker. 3. Du går, hvor kun Dødsenglen går, igennem de lukkede døre. Du rører ved smittende sår, og rejser den, ingen vil røre. Et suk og en bøn vil stopper Guds søn. Du hører, hvad ingen vil høre. Markus 1,4045 Tekst: Niels Johansen 2006 Melodi: Werner Knudsen

30 Niels Johansen 2007 q=80 Vor her res liv Vorherres liv er livets pris Werner Knudsen 2007 er li vets pris for ver den fjernt fra Pa ra dis, hvor 5 jor den drik ker A bels blod og bæ rer tjørn af E vas rod Vorherres liv er livets pris for verden fjernt fra Paradis, hvor jorden drikker Abels blod og bærer tjørn af Evas rod. 2. Hvor babelstårne skyder op, missiler mellem sjæl og krop. Hvor mure blomstrer i beton, som stærkes værn med jernhård hånd. 3. Hvor barnemord i Betlehem får folk på flugt fra hus og hjem. I Rama høres mødres skrig. Endnu en dag, en dag i krig. 4. Hvor præster tjener deres gud, med kolde krav og hårde bud, dér rives templers forhæng ned af Gud, der går i Adams sted. 5. Dér skyder korset grønne skud, og Kristus går af graven ud til tusind engles fløjtespil. Hvordan, hvorfor? Fordi Gud vil. 6. Derfor er dagen endnu god trods barnemord og Abels blod. Derfor er livet livet værd, og kræver alt dit nærvær her. 7. Så riv da babelstårne ned, klæd sørgende i kærlighed. Giv rum til dem der er på flugt, din dag, din tro skal bære frugt. 8. Vorherres liv er livets pris, en solopgang fra Paradis, en sang, når verdens larm gør stum, en åben dør til himmelrum. 30

31 Niels Johansen 2007 q.=45 Sov sødt, lille pige Werner Knudsen 2007 du så smukt som din mor. 1.Sov sødt, lil le pi ge, min dat ter. Nu ler Jeg 5 el sker din smit ten de lat len ter, en dra ge med so i snor Sov sødt, lille pige, min datter. Nu ler du så smukt som din mor. Jeg elsker din smittende latter, en drage med solen i snor. 2. Sov sødt, lille perlemors pige. Her er vi, din mor og din far. Vi kysser godnat. Skal vi sige miraklet i nattøj er klar? 4. Vi synger. Du lukker et øje, men holder det andet på klem. Vor Far, du som er i det høje, send engle forbi vores hjem. 5. Ja, hør os, vor Gud og beskytter, som kalder os alle ved navn. Du våger i mørket og lytter, og du har hvert barn i din favn. 3. Vi kan ikke love dig lykke, og verden går skævt i sin gang. Men her ved din seng er vi trygge, vi kender jo Gudsbarnets sang. 31

32 Niels Johansen 2007 q.=45 Se, solen går ned med sin pude Werner Knudsen 2007 som en ært, 1. Se, so len går ned med sin pu de og øj ne så små og 5 stjer ner ne tæn des der u de, så langt fra, så tæt ved og nært Se, solen går ned med sin pude og øjne så små som en ært, og stjernerne tændes derude, så langt fra, så tæt ved og nært. 2. Ja, solen løb ind i sin natdragt og lagde sig ned i din seng. Dér ligger den søvnig og udstrakt og ligner utroligt en dreng. 3. To øjne slår gnister med varme, et hav af det dybeste blå. Et kraftværk af hjerte og charme, der lidt efter lidt går i stå. 4. Nu trænger din verden til hvile, og himlen er trukket i blåt. Du kæmper og kæmper, vil smile, men søvnen har lukket dit slot. 5. Så sov lille skipper, vor glæde, kald skibene ind i din havn. Nu synger vi: Gud vær til stede, så hviler vi trygt i din favn. 6. Ja, vogt os mod ondskab og fare, sæt engle på vagt ved vor seng. Se, stjernerne lyser så klare for os og vor sovende dreng. 32

33 Se, solen går ned på sin pude q.=45 F C7 1. Se, so len går ned på sin pu F F7 de med B F øj ne så små som en Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen 2007 Csus4 C D7/A ært, og 5 Gm Dm F/A stjer ner ne tæn des der B Bdim7 F/C u de, så langt væk, så Gm tæt på C7 og F nært. 1. Se, solen går ned på sin pude med øjne så små som en ært, og stjernerne tændes derude, så langt væk, så tæt på og nært. 2. Nu trænger din verden til hvile, og himlen er trukket i blåt. Du kæmper og kæmper, vil smile, men søvnen har lukket dit slot. 3. Vi synger. Du lukker et øje, men holder det andet på klem. Vor Far, i det dybe og høje, send engle forbi vores hjem. 4. Ja, hør os, vor Gud og beskytter, der altid er blandt dine små. Du våger i mørket og lytter, så hjertet i tryghed kan slå. Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen

34 Snuetung novemberhimmel 7 q=55 Snu etung no vemberhim mel, fattigt krage klædt i sort. Mon du gør en dig ter svim mel? Nej, det har du aldrig gjort. da Tekst: Niels Johansen 2007 Melodi: Werner Knudsen 2007 Du blev far ve sat en man dag, palet ten den var tom. Al le tænkte: pyt,man kan da ma le regnvejrs himlen om. 1. Snuetung novemberhimmel, fattigt krageklædt i sort. Mon du gør en digter svimmel? Nej, det har du aldrig gjort. Du blev farvesat en mandag, da paletten den var tom. Alle tænkte: pyt, man kan da male regnvejrshimlen om. 2. Men Vorherre lo fornøjet, rørte stadig farver op, så med smil i malertøjet solen gavmildt stige op. Gemt bag store tykke kraver, ser vi småt og ikke stort. Røde, grønne, havblå farver, blanded Gud novembersort. 3. Se med hjertet: Kom november med din mørke harmoni, hvor vi selv og skoven dæmper os, og går i tænksomt hi, rig af forårslyse blade, pinsesolens ild i maj. Børn og børnebørn der glade leged skjul og gemte sig. 4. Jeg vil gå en tur langs fjorden, lukke vejret modigt ind. Gule blade dækker jorden, rynket som en kærlig kind. Og så mindes jeg de gamle, der har trådt den sti, jeg går. Nu skal børnebørn selv samle, hvad vi samled gennem år. 5. Tågen letter, gennem disen ser jeg byens tunge krop. Ved hvert fodtrin brister isen, ingen vandpyt giver op. Træerne er nodestreger, jeg vil sætte toner på. Rig er den, hvis hjerte ejer vers, der farver himlen blå. 6. Nøgne marker ligger tomme, venter på, hvornår det sner. Hvad har himlen i sin lomme? Første snefnug? Her og der. Hjertet vokser i november, og i mørket skimtes snart stjernesolen i december. Fuglebrættet er parat. 7. Se, dér kommer mine fugle i den første sne og slud. I må nøjes med den smule brød, vi dagligt lægger ud. Skoven krymper, bliver mindre, mark og haver går i hi. Modigt vil I overvintre! Kom hver dag et smut forbi. Tekst: Niels Johansen 2007 Melodi: Werner Knudsen

35 Niels Johansen 2008 q.=58 E Sov F#m/A barn, sov Bsus4 nu. B Sov barn, sov nu E F#m Hjer tebarn er Bsus4 du, B E F#m let som en sol til at Werner Knudsen 2008 B smi le, B7 7 G#m7 G#m nu skal min sol gå til C#m hvi C#m7 le. F#m7 Luk di ne øj ne, sov trygt, B B7 u E den frygt A E Sov barn, sov nu. Hjertebarn er du, let som en sol til at smile, nu skal min sol gå til hvile. Luk dine øjne, sov trygt, uden frygt. Sov barn, sov godt i dit drømmeslot. Englene danser i kæde, synger nu for dig med glæde, holder, som Jesus har sagt, englevagt. Sov barn, sov nu. Endnu smiler du. Sluk dine øjnes lanterner, Gud har nu tændt sine stjerner, kysser sit gudbarn godnat. Sov, min skat. Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

36 Januarmørke 1.Ven ter i mør Sluk al le blå ket, lys, ja, vort ven ter hovmod på skal sne, se, ven ter stoppe på den u små brug li Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 te ge da kla ge. ge! 3 Stjerner ly ser, tæl hvis I kan, nå den er tal løs som stjerner og sand, Le ve vil vi, hjerterne slår, Kristus er med os i dag, som i går. eng le a le ne kan tæl Kristus er hjer ternes hel le. le. 1. Venter i mørket, ja, venter på sne, venter på ubrugte dage. Sluk alle blålys, vort hovmod skal se, stoppe den smålige klage! Stjerner lyser, tæl hvis I kan, nåden er talløs som stjerner og sand, engle alene kan tælle. Leve vil vi, hjerterne slår, Kristus er med os i dag, som i går. Kristus er hjerternes helle. 2. Venter i mørket, ja Gud lad os se: jorden blir svøbt i din kåbe, grædende børn vil begynde at le, trætte få kraft til at håbe. Bede vil vi, verden er kold. Stop vores vanvid af krige og vold! Intet kan døde fortælle. Leve vil vi, hjerterne slår. Kristus er med os i dag, som i går. Kristus er hjerternes helle. 3. Venter i mørket, ja, venter på sne, venter på ubrugte dage. Venter miraklet, mirakler kan ske: Frygten gir glæden tilbage, stumme synger, sangen får magt, børnene danser og freden slår takt, håbet går ud af sin celle. Leve vil vi, hjerterne slår. Kristus er med os i dag, som i går. Kristus er hjerternes helle. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

37 Hvem kaldte på erantis 4 q=70 Hvem kald te på e ran tis, hvem hjalp min vin ter gæk? Et vin tergemt At lan tis har kastet sne en Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen 2008 væk. Hvem gav dem mod og tro, for tal te dem i mørket: Hold ud!bliv ved at gro. 1. Hvem kaldte på erantis, hvem hjalp min vintergæk? Et vintergemt Atlantis har kastet sneen væk. Hvem gav dem mod og tro, fortalte dem i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro. 2. Nu står de dér fornøjet, som mørkets dementi, har smidt alt vintertøjet, skønt haven er i hi. Hvem gav dem mod og tro, fortalte dem i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro. 3. Jeg tror, de ikke ænser de kolde hjerners syn, men sprænger snævre grænser med frydegule lyn. Gud gav dem mod og tro, fortalte dem i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro. 4. Er troens frø den smule, vi mætte kaster væk? Så se til himlens fugle, til havens vintergæk! Gud, giv os mod og tro, fortæl os her i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro. 5. Vær stærk! Din tro skal lyse erantisglad og gul. Skønt hjertet nemt kan fryse, forlad de banges skjul! Gud gir dig mod og tro, fortæller dig i mørket: Hold ud! bliv ved at gro. Tekst: Niels Johansen 2008,2009 Melodi: Werner Knudsen

38 Sol i marts q.=60 C Sol i C/E marts så Dm7 lys og G glad Em Am D7 spej les i kro kus og fug Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 G le bad. 5 C C7 F E7 Le en de føl ger du, hvor jeg Am går. F For C/G Dm7/G års mi rak let lys G7 C fyldt står. 1. Sol i marts så lys og glad spejles i krokus og fuglebad. Leende følger du, hvor jeg går. Forårsmiraklet lysfyldt står. 2. Sol i marts et kærligt kram. Vinteren smider de sidste gram. Solsorten synger endnu lidt småt. Himlen er blå, og græsset vådt. 3. Sol i marts som livets brød gir du et livstegn fra jordens skød: Liljetrompeter, parate når Kristus fra død til livet går. 4. Sol i marts så liljegul kalder de tvivlende ud af skjul. Kalder på håbet. Stop op og lyt. Ingen skal sørge. Alt er nyt. 5. Sol i marts som børn i leg finder du glæderne. Viser vej. Søger i dybet mit spirelag. Nåden er ny. Som sol i dag. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

39 Gudslyset lyser Tekst: Niels Johansen q.=45 G D9 Gudsly set ly ser, når ly se ne sluk kes, selv in gen Djævel kan B Em Gudsdø ren åb nes, hvor dø D G G re ne luk C C kes, åb G D/C Em G/B nes til stal den. Og Melodi: Werner Knudsen 2008 A7 D pu ste det ud. A 7 dér ser D7 du G Gud. 1. Gudslyset lyser, når lysene slukkes, selv ingen Djævel kan puste det ud. Gudsdøren åbnes, hvor dørene lukkes, åbnes til stalden. Og dér ser du Gud. 2. Stjernen vil lyse, når stjernerne slukkes. Ingen kanoner kan skyde den ned. Sandhed som løgne kan bøjes og bukkes. Kristus er sandhed. I sandhed Guds fred. 3. Englene synger, når sangen forstummer, synger, når festen har mistet sin pynt. Hvor vi må nøjes med mandtal og nummer, høres en tone: Guds sang er begyndt. 4. Håbet vil leve, hvor håb synes borte, når du har mistet, og dag blir til nat. Græd ikke mere, hvis hjertet formår det: Julen er Guds! Du er ikke forladt. 5. Kom blot, december, med sorg og med glæde. Kom nu med barnets forventning til fest. Kom lad os danse med engle i kæde. Kom Herre Kristus og vær vores gæst. Tekst: Niels Johansen 2007 Melodi: Werner Knudsen

40 Du skal unde dig et hvil q=90 Cm6 Bb Gm7 F Dm Gm7 C7 F C9 Du skal Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 F Gm/B Fine un de dig et C hvil A/C# i en 7 Dm Dm7 for årstravl a Bb G pril, gå og C fal F de lidt i C/E sta C7 ver, se Dm Bb Vor her res go de 12 F ga Cm6 Bb ver myldre op i Gm7 park og F ha Dm ver. A Gm/B Gm7 ne moners mil C7 F de smil. 1. Du skal unde dig et hvil i en forårstravl april, gå og falde lidt i staver, se Vorherres gode gaver myldre op i park og haver. Anemoners milde smil. 2. Trække fra og lægge til. Solen skinner, når den vil. Tusindvis af flotte faner foldes ud som tulipaner, metervis af silkebaner til Vorherres forårsspil. 3. Vi kan grave, vi kan så, men må stille vente på at en bøg får åbnet øjet med det første blad fornøjet, så jeg slentrer ned ad Strøget, hører Rådhusuret slå. 4. Lytter lidt til stille jazz på en bænk på Højbro Plads. Går en tur på Langelinie. Her er ingen sydlandsk pinje, men i blå og lige linje byens tårne sat på plads. 5. Se! I gylden, skarp profil Frelsertårnets varme smil. Når en dag april er omme, så vil maj til tiden komme med lidt sommer i sin lomme. Men i dag er det april. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

41 Dage går og dage kommer en sang til konfirmander q=80 Melodi: Werner Knudsen Da ge går og dage kom An dre lysersom en som mer, mer, nog hvor le man Tekst: Niels Johansen af dem hverdags grå. ramt af li vet som det un der, står og går i stå, 4 in gen af os helt forstår, i hvis dybde in gen bun der. Himlen syn ger, lærken slår. 1. Dage går og dage kommer, nogle af dem hverdagsgrå. Andre lyser som en sommer, hvor man står og går i stå, ramt af livet som det under, ingen af os helt forstår, i hvis dybde ingen bunder. Himlen synger, lærken slår. 2. Værn om dine mærkedage. Grib din glæde, væk dit mod. Smyk dit hjerte, lad det flage. Luk det op og find din rod. Sig nu det, du gerne ville, men du alt for sjældent gør. I et knus bliv ganske stille, sådan har du stået før. 3. Her er dagen. Du skal mærke, at du elsker, hører til. Se, hvor svage bliver stærke i det fællesskab, vi vil. Lad os sammen konfirmere, sige ja til glædens Gud. Pluk en stedmor, der blir flere. Rig er den, der deler ud. 4. Gamle, unge! dans i kæde. Det er tid til sammenhold, til at sprede lys og glæde, ikke bøje sig for vold. Sige nej i dag til Fanden, det er mærkedagens bud. Tage vare på hinanden, dertil blev vi skabt af Gud. Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen

42 Der er sang i bøgens blade q=170 C A7 Dm G7 C D7 Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 G Der er sang i bø gens bla de, ly se maj vers sprin ger ud. I de 8 Dm go A7 de min Dm ders ga de E7 Am skyder sta D7 dig fris G ke skud. Gm Sange ban ker 17 C7 F D D7 G G7 på mit hjer te, barndoms fa ner rej ser sig. Hus ker 24 C du din C7 F ung doms smer te D7 G i de ly G7 se aft C ners maj? 1. Der er sang i bøgens blade, lyse majvers springer ud. I de gode minders gade skyder stadig friske skud. Sange banker på mit hjerte, barndoms faner rejser sig. Husker du din ungdoms smerte i de lyse aftners maj? 2. Der er pusterum til leje i den alt for grønne maj. Der er stille villaveje, hvor syrener viser sig fra den allerbedste side og forførisk fanger mig. Kys de lilla, kys de hvide. Skal jeg plukke en til dig? 3. Der er luft i byens parker, hvor man slår sig ned i maj, hviler sig, mens andre sparker til en bold og råber hej. Mød mig her i Kongens Have, del en pizza eller to. Solen danser på min mave, indtil solen går til ro. 4. Der er dem, som uden nytte sprøjter byen ukrudtsfri, men Vorherres mælkebøtte har sin egen energi. Bryder gennem fortovskanten, det kan ikke være nemt, står som gademusikanten med sin banjo forårsstemt Der er sang i bøgens blade, jeg vil synge mine vers. Der er triste, der er glade, og de blå, der går på tværs. Står du stille under kronen på en blomstrende syren, kan du høre saxofonen fra Ben Webster på sin gren. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008

43 Hen imod Sankt Hans q=90 Hen i mod Sankt Hans bin der vi en krans. Dyp per ly se bø ge bla de Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen dybt i havens farve la de. Sætter net og let koket al lersidst en pur pur plet. 1. Hen imod Sankt Hans binder vi en krans. Dypper lyse bøgeblade dybt i havens farvelade. Sætter net og let koket allersidst en purpur plet. 2. Hvem kan stå imod? Junis overflod åbner alle hjertets døre. Jeg vil se, og jeg vil høre. Lærken synger som i går. Tiden stille, stille står. 3. Som en marguerit skal vi blomstre frit. Vi vil åbne vore hænder selv for dem, vi ikke kender. Send til Bloksbjerg mørkemænd, så vi tænker stort igen. 4. Markens blomster gror farverigt i flor. Og som dem vil vi nu møde hvide, mørke, gyldne, røde. Vi er skabt af samme Gud til at bringe freden ud. 5. Hen imod Sankt Hans binder vi en krans. Tænder bål når mørket kommer, rykker sammen, det er sommer. Håbets fløjte spiller til, sætter liv og tro i spil. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

44 Jeg drikker mig glad i september Tekst: Niels Johansen 2007 Jeg D drik B ker mig glad A i sep tem ber, A/C dens E /B A7 svim lende him mel og sol, Melodi: Werner Knudsen 2007 D D/F og 5 G sid Em/G der så her D/F ligt be ru set B Em på en skæv A be net ha D ve stol. 1. Jeg drikker mig glad i september, dens svimlende himmel og sol og sidder så herligt beruset på en skævbenet havestol. 2. Her skænkes mit bæger til randen med asters så blæsende blå. Ved duften af sensommerroser går dagen og jeg i stå. 4. Og lidt efter lidt er det aften, og himlens dukat er af guld. Se, stjernerne danser med månen, så månen blir rund og fuld. 5. Så er vi da to, kære måne, der skinner beruset og blødt. Vi drak af den blålige himmel så dybt som mit hjerte er rødt. 3. Hvor langt falder æblet fra stammen? Fra træerne drysser de blødt, så græsset får lov til at vokse, når plænen er klædt i rødt. Tekst: Niels Johansen 2007 Melodi: Werner Knudsen

45 Vi plukkede jordbær i barndommens land Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 q=150 F Am7 B C7 F Dm7 Gm7 C F Vi plukke de jordbær i barndommens land og spis te fra morgen til af ten. Og in de i F/A B F/A Fm6/A C/G dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saf G7 gang, da jord bær var rø de som hjer G7 C C F7/C ten. Ja, C7 B ter, og aft husker du smagen af jordbær den F F7 ner ne ly F se som 27 B sol G7 sor tens sang, og F/C let Gmsus4/C te at bæl C7 ge som F ær B /F F ter. 1. Vi plukkede jordbær i barndommens land og spiste fra morgen til aften. Og inde i dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saften. Ja, husker du smagen af jordbær dengang, da jordbær var røde som hjerter, og aftnerne lyse som solsortens sang, og lette at bælge som ærter. 2. Og juli var ferie med solbrændte knæ og marker så danske som Aakjær. Og kom der en byge, så krøb vi i læ til regnen drev over i gråvejr. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Og vi tog til stranden med tæpper og mad, smed tøjet så hurtigt vi kunne, og svømmed og svømmed til bukserne sad og krymped på frysende hunde. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Og så var der udsalg og ferien snart slut, og nu var det nu, det var billigt. Og vi gik i byen med morfar et smut, og prøvede mere end villigt. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Og aftnen blev søvnig præcis klokken ti, hvor biblen kom ned fra reolen. Vi takked for dagen, som nu var forbi. Og mormor sad stille i stolen. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Vi står på perronen, og morfar er med. Ser toget. Farvel, kære sommer. Og øjnene svider, da vi tar af sted med glæden i bundløse lommer. For hvem glemmer smagen af jordbær dengang, da jordbær var røde som hjerter, og aftnerne lyse som solsortens sang og lette at bælge som ærter. 4. Og cirkusset rejste sit spraglede telt på pladsen og spredte magien. Og jeg gik til hånde, en tiårig helt, som hjalp tre artister med stigen. Ja, husker du smagen af jordbær dengang... 45

46 Når sorgen vil lukke mig inde Tekst: Niels Johansen q.=45 Når sorgen vil luk ke mig in de og lå ser Melodi: Werner Knudsen 2007 min in der ste dør, og 5 angsten slår fra sig i blin de, be kender Guds fjen de ku lør. 1. Når sorgen vil lukke mig inde og låser min inderste dør, og angsten slår fra sig i blinde, bekender Guds fjende kulør. 2. Så er jeg for træt til at bede, og lyset blir mørke i mig. Jeg ved, jeg skal søge og lede, men hvor er de vejløses vej? 3. Et sted i det inderste mørke dér hviskes et trøstende ord. Som kilden, udtørret af tørke, blir vakt i sin skorpede jord. 4. Jeg kender den fremmedes stemme, en stemme, der lukker sig ind: Mit barn, du er fundet og hjemme, skønt sorgen har magt i dit sind. 5. Jeg beder, når du ikke beder. Jeg lader din tavshed få ord. Jeg finder, hvor du ikke leder. Jeg tror, når du selv ikke tror. 1. Mos. 32, 25 32; Rom Tekst: Niels Johansen 2008,2009 Melodi: Werner Knudsen

47 Og nu lukker dagen sit vindue op Samba q=130 E A Og nulukker dagen sit vin E due op, B 7 Cm Fm mens natten har hentet sin dy Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 E /G C7 ne, og 5 Fm B so len vil kysse din var Gm7 Cm me krop, så Fm B 7 øj nene kommer til sy E ne. A E 1. Og nu lukker dagen sit vindue op, mens natten har hentet sin dyne, og solen vil kysse din varme krop, så øjnene kommer til syne. 2. Ja, øjnene åbnes i mange hjem, og hverdagen slår på sin tromme. Gud, giv vore mindste et kærligt klem, fortæl dem, at natten er omme. 3. Og send dine engle i arbejdstøj, når børnene løber i skole. For byen er farlig, og farten høj for Jonatan, Sara og Ole. 4. De fylder så lidt i den store by med Stog og busser og biler. En ny i trafikken! Ja, alt for ny, der går lidt forsigtigt og smiler. 5. Nu ber vi: Guds engle! Pas godt på dem, på byens små sole, der skinner på vejen til skole, på vejen hjem, med taske og solbrændte kinder. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

48 Niels Johansen 2008 Bossa Nova Fmaj7 Når livet en dag bliver større A dim Gm7 F#9#11 Werner Knudsen 2008 Når 5 Fmaj7 livet en dag Gm7 bliver stør re, C C7 Fmaj7 så stort at jeg skubbes om kuld, og 9 D7 tvinges til ær ligt at spør Gm7 ge: E7 hvor dyrt vil du kø be dit guld, Am7 C7 så 13 F F7 lyt ter jeg glad fra par ter B maj7 re til G G7 solsortens sen sommer sang. Cmaj7 Her 48

49 2 17 Fmaj7 syn ger vi to F7 for Vor her B re, G7 og F/C so len går stil C7 le sin gang. Fmaj F#9#11 Fmaj Når livet en dag bliver større, så stort at jeg skubbes omkuld, og tvinges til ærligt at spørge: hvor dyrt vil du købe dit guld, så lytter jeg glad fra parterre til solsortens sensommersang. Her synger vi to for Vorherre, og solen går stille sin gang. 2. Hvad koster den plads i min have med duft af det dugvåde græs? At føle ens liv er en gave og sidde og være tilfreds. Hvad koster den luksus at bælle i sødmefuld sensommer luft? At stå, så man ikke kan tælle, beruset af rosernes duft? 3. Hvad koster de tabte sekunder du glemmer at trække sit vejr, fordi du i stilhed beundrer en pige så lattermild nær. Hvad kosted sekundet, den aften din elskede krydsed din vej? Din solfanger fyldtes af kraften fra solen, der kyssede dig. 4. Hvad koster det, kærligt at sige de store fortryllende ord? Forelsket at lytte og tie, forelsket at tie i kor? Hvad koster det, ikke at kræve og stædigt forlange sin ret? Hvad koster de kærlige breve? At trøste, når nogen har grædt? 5. Hvad koster, hvad koster, hvad koster? Hvad koster mit hus og min kat? Hvad koster de fornemme poster? Hvad koster en stjerneklar nat. Hvad koster den vals, I skal danse? At kysse og hviske: Min skat! Hvad koster det ikke at standse, når månen er gavmild med Watt? 6. Jeg ved, der er byrder at bære, at dage er tunge og grå, men de, der kan bære det svære, de bærer den byrde, de må. Jeg ved, at I gratis kan finde det smukkeste inde i jer. At hjerter kan danse og skinne i lyset fra den, man har kær Lad livet hver dag blive større, så stort, I forundret må stå og se på hinanden og spørge, hvor glad kan et hjerte mon slå? Husk, solsorten sang i min have, så smukt som den aften var lang. Så kostbar og gratis en gave er livet som solsortens sang. Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen Til Camilla og Lasses bryllup den 16. august 2008

50 Milde engel, du min glæde Mil de en gel, du min glæ de, hjælp mig nat tens skygger bort, svøb mig ind i takkens klæ de, dér er rum, skønt det er hårdt. Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen 2008 Nattens tavshed gør mig ban ge, 7 jeg kan hø re hjertet slå. Sorgens ti mer er så lan ge, u den en de, går i stå. 1. Milde engel, du min glæde, hjælp mig nattens skygger bort, svøb mig ind i takkens klæde, dér er rum, skønt det er hårdt. Nattens tavshed gør mig bange, jeg kan høre hjertet slå. Sorgens timer er så lange, uden ende, går i stå. 2. Stille, stille, alt for stille. Dødens engel går forbi. Jeg vil leve, jeg vil spille, spille håbets melodi. Synge med, trods hjertesorgen, om den kærlighed, vi fandt, finde kræfter til i morgen. Sorg er kærlighedens pant. 3. Vi har ikke lagt de døde i den tavse intethed. Gennem døden skal de møde Gud i lys og kærlighed. Jeg skal stadig bære sorgen, men nu ved jeg inden i, dybt i hjertet, det blir morgen. Livets engel går forbi. Tekst: Niels Johansen 2005,2008 Melodi: Werner Knudsen

51 Når himlen har tændt sit oktoberbål Tekst:Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 q=85 A7 Dm Gm7 Dm A7 Dm Gm Dm D7 Gm F#º Gm Når him len har tændt sit ok to ber bål, sin brænden de sol i en hav blå skål, så 5 D D7 G D G6 Em7 D G Gsus2 D er det, jeg ta ber mit vejr og går og ind ånder gæst frit mit ef ter år 1. Når himlen har tændt sit oktoberbål, sin brændende sol i en havblå skål, så er det, jeg taber mit vejr og går og indånder gæstfrit mit efterår. 2. Som bladene falmer er ælde smukt. Lidt rynket i kanten, men ærligt brugt. Så sommerfyldt grønne de sad i går, nu farver de gyldent et efterår. 3. Hvor herligt at ældes med godt humør, som bladene glade med smuk kulør, og vide, som stammen, ens rodnet når de dybeste kilder hvert efterår. 4. Som lyngen, der synger mit hjertes sang. Dens vindblæste blues trækker dagen lang. Den er så bekræftende stærk, og står og bærer de modløses efterår. 5. Tilfreds ligger marken som nybagt brød og nyder at kysses af solens glød. Den husker på høsten, når kulden slår, og lærkerne flygter fra efterår. 6. Så kom nu, fordybelsens gode tid, den blålige time, hvor indre splid skal tie og lytte, så jeg forstår, Guds godhed vil række det hele år. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

52 Når jord og himmel mødes q=120 Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 Når jord og himmel mø des i dø be fontens vand, vil læng slen i os fø des om 7 me re, end vi kan. Vi vil så ger ne gi ve det bed ste, som vi 12 ved til dig, at du må bli ve et barn med kær lig hed. 1. Når jord og himmel mødes i døbefontens vand, vil længslen i os fødes om mere, end vi kan. Vi vil så gerne give det bedste, som vi ved til dig, at du må blive et barn med kærlighed. 2. Vi bærer dig til dåben, fra dåben går din vej. Her ser vi himlen åben, og Gud velsigner dig. Nu står vi ganske stille, fortæller Gud dit navn. Det var jo, hvad vi ville. Og Gud tog dig i favn. 3. Så beder vi da sammen med dig dit Fadervor, og i vort hjertes amen er alt, hvad vi forstår. Men lyset i din stage er tændt af glædens Gud. Det lyser alle dage. Nu er du lysets bud. Tekst: Niels Johansen 2008 Meldi: Werner Knudsen

53 Niels Johansen 2009 q.=60 1.Jo sef, en drøm Gud, væk din drøm i mit hjerte Josefs sidste drøm Werner Knudsen 2009 mer, en drømmer for Gud, svøbtes i drømmenes kå be. Den,som er ud valgt, må bære Guds drøm. 7 Let rimes håbe på tå be. Gud, i din drømvendes ondt til det go de. Gud,væk din drøm i vort hjer te. 1. Josef, en drømmer, en drømmer for Gud, svøbtes i drømmenes kåbe. Den, som er udvalgt, må bære Guds drøm. Let rimes håbe på tåbe. Gud, i din drøm vendes ondt til det gode. Gud, væk din drøm i vort hjerte. 2. Josef, du drømte, men drømmen blev dyr, skilte dig fra din familie. Blind jalousi kan slå brødre ihjel. Glad fik den Onde sin vilje. Gud, i din drøm vendes ondt til det gode. Gud, væk din drøm i vort hjerte. 3. Brødre kan flænse en kappe itu. Håne den sære med drømmen. Drive ham bort fra sit hjem og sit land. Smålighed flyder med strømmen. Gud, i din drøm vendes ondt til det gode. Gud, væk din drøm i vort hjerte. 4. Solgt som en slave! men udvalgt af Gud, blev du den største blandt store. Men da du så dine brødre igen, genså du angst, hvad de gjorde. Gud, i din drøm vendes ondt til det gode. Gud, væk din drøm i vort hjerte. 5. Hjertet vil krympe, når vreden blir stor, kræve man ikke skal glemme. Men hvor vi dømmer, dér beder Guds søn. Han gir forsoningen stemme. Gud, i din drøm vendes ondt til det gode. Gud, væk din drøm i vort hjerte. 6. Drømte du, Josef, den dag om Guds søn? Så du Guds kommende rige? Så du hvor Abel tar Kain i sin favn? Så du, Den onde vil vige. Gud, i din drøm vendes ondt til det gode. Gud, væk din drøm i vort hjerte. 7. Giv os som Josef forsoningens drøm, Paradisdrømmen ved Ånden. Kristus, forbarm dig! Vor verden er kold. Esau! Tag Jakob i hånden! Gud, i din drøm vendes ondt til det gode. Gud, væk din drøm i vort hjerte. 1. Mos.50,

54 Februarsalme en kyndelmissesang q=90 Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen Fe bruarkulden har lukket sin ring. Himlen har sne i sin dy ne. Grå silhu et ter, der 6 lis ter om kring, spej der: Er tø vejr i sy ne? Spredt i sne en flammer som ild 11 før ste e ran tis, må ske fa ret vild, syn ger sin fe bru ar sal me. 1. Februarkulden har lukket sin ring. Himlen har sne i sin dyne. Grå silhuetter, der lister omkring, spejder: Er tøvejr i syne? Spredt i sneen flammer som ild første erantis, måske faret vild, synger sin februarsalme. 2. Solbrændt med hue, dér står du igen, sendt af Vorherre med glæde, rund og fornøjet, min trofaste ven, glad som et barn på sin slæde. Håbet lyser dér, hvor du gror, knækker som troen den frosthårde jord. Tak for din februarsalme 3. Februarkulden kan lukke sin ring. Himlen kan ryste sin dyne. Men hvor jeg undrende ser mig omkring, kommer mirakler til syne. Op af jorden prikkes med fryd ti tusind grønne og snehvide spyd, sendt med en februarsalme. 4. Så lad os vente tålmodigt med dem, snart lufter foråret tøjet, giver den trætte et kys og et klem, himlen får glimtet i øjet. Dagen strækkes mer end i går, før vi ved af det, blir vinter til vår. Solsorten synger sin salme. Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen

55 Af jord er vi kommet Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen Af jord er vi kommet som Adam en gang et skabelses under til Pa radis sang. 1. Af jord er vi kommet som Adam engang et skabelsesunder til Paradissang. 2. Til jord skal vi blive som Adam engang fordi han fandt haven i Paradis trang. 3. Af jord skal vi opstå som Adam engang med Kristus ved hånden til Paradissang. Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen

56 Mester, Mester, skreg en mor q=80 Tekst: Niels Johansen 2009,2010 Melodi: Werner Knudsen Mes ter, Mes ter, skreg en mor:kom og frels min pi ge. Rabbi Je sus, ved dit ord vil dæmonen vi ge. 1. Mester, Mester skreg en mor: Kom og frels min pige. Rabbi Jesus, ved dit ord, må dæmonen vige. 2. Ser han blind og tavs forbi den forgrædte kvinde? Er hans hjerte lukket i uden plads til hende? 3. Hvem kan glemme hendes suk, bønnen for sin pige? Livets brød får smag af mug. Hvor er nu Guds rige? 4. Men hun kæmper, som hun kan. Flår i kjortlens kvaster: Jeg, en fremmed i dit land ber dig: Kom det haster. 5. Skal jeg tigge som en hund, glad for hver en smule, nippe frø på klippegrund, træt som sultne fugle? 6. Hvad du vil, det klarer jeg, lad mig tigge, råbe. Skønt fornuften siger nej, vil mit hjerte håbe. 7. Mester, hør dog hendes skrig! Gik hun over stregen? Nej! Den bøn var stærk og rig, Herre, som din egen. 8. Ja, jeg tror, hun viste dig Himmerigets gåde: Grænseløs er troens vej. Grænseløs Guds nåde. 9. Glad, du tabte. Hun fik ret, troens mor og kvinde. Når min tro gir op som træt, tænker jeg på hende. Matt. 15,21 28 Tekst: Niels Johansen 2009,2010 Melodi: Werner Knudsen

57 Og det var Simon q=90 1.Og det var Si mon, Vorherres fis ker, hvis sindvar blafrende som hans sejl.var han en klip pe? Et troens fyr tårn? Han var en kæm pe. Med kæmpe Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen fejl. Men selv de stør ste Pe ter må gå kan gå fra på bå den og ka ste van det og mærke tryg heden o ver bord, før de som styr ken i Je su ord. 1. Og det var Simon, Vorherres fisker, hvis sind var blafrende som hans sejl. Var han en klippe? Et troens fyrtårn? Han var en kæmpe. Med kæmpefejl. Men selv de største må gå fra båden og kaste trygheden over bord, før de som Peter kan gå på vandet og mærke styrken i Jesu ord. 2. Og han var Klippen, der kunne rokkes. Hans hjerte banked med store ord. Om han var modig, om han var bange, så var han Peter. Og Peter tror. Men selv de største må gå fra båden og kaste trygheden over bord, før de som Peter kan gå på vandet og mærke styrken i Jesu ord. 3. Og Peter nægted og hanen galed og Peter banded for tredje gang, før det blev morgen, men ingen morgen, der sletted natten, så ond som lang, For selv de største kan ikke bunde når angstens bølge blir djævelsk stor, og Satan danser hen over vandet og ler af styrken i Jesu ord. 4. Og det var Jesus, der stod ved søen, da Peters mod var en hullet si. Nu var det påske, og Kristus kaldte, og alt det gamle var nu forbi. Og Simon fisker gik ud med båden og smed fornægtelsen over bord, og gik igen, nu som før, på vandet og mærked styrken i Jesu ord. 5. Og det var Simon, Vorherres fisker, hvis vilje blafrede som hans sejl. Han gir mig mod, når Vorherre kalder på mig og Peter med vore fejl. Er du en tolder, er jeg en synder, vi kaster maskerne over bord og går som Peter en nat på vandet og mærker styrken i Jesu ord. Matt. 8,2327; Matt 14,2233. Matt. 16,13 26; Johs.21, Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen

58 Niels Johansen 2009 Og det var Simon Werner Knudsen Og det var Si mon, Vorherres klip pe? Et troens fis fyr ker, hvis tårn? Han sind var var en blaf kæm 1. ren de som hans sejl. pe. Med kæmpe 1. Var han en 5 2. Men selv de stør fejl. 2. Pe ste må gå fra ter kan gå på bå den og ka ste tryg heden over bord, van det og mærke styr ken i Jesu før de som 2. ord Og det var Simon, Vorherres fisker, hvis sind var blafrende som hans sejl. Var han en klippe? Et troens fyrtårn? Han var en kæmpe. Med kæmpefejl. Men selv de største må gå fra båden og kaste trygheden over bord, før de som Peter kan gå på vandet og mærke styrken i Jesu ord. 2. Og han var Klippen, der kunne rokkes. Hans hjerte banked med store ord. Om han var modig, om han var bange, så var han Peter. Og Peter tror. Men selv de største må gå fra båden og kaste trygheden over bord, før de som Peter kan gå på vandet og mærke styrken i Jesu ord. 3. Og Peter nægted og hanen galed og Peter banded for tredje gang, før det blev morgen, men ingen morgen, der sletted natten, så ond som lang, For selv de største kan ikke bunde når angstens bølge blir djævelsk stor, og Satan danser hen over vandet og ler af styrken i Jesu ord. 4. Og det var Jesus, der stod ved søen, da Peters mod var en hullet si. Nu var det påske, og Kristus kaldte, og alt det gamle var nu forbi. Og Simon fisker gik ud med båden og smed fornægtelsen over bord, og gik igen, nu som før, på vandet og mærked styrken i Jesu ord. 5. Og det var Simon, Vorherres fisker, hvis vilje blafrede som hans sejl. Han gir mig mod, når Vorherre kalder på mig og Peter med vore fejl. Er du en tolder, er jeg en synder, vi kaster maskerne over bord og går som Peter en nat på vandet og mærker styrken i Jesu ord. Matt. 8,2327; Matt 14,2233. Matt. 16,13 26; Johs.21,

59 Vintersultne solsort Tekst: Niels Johansen 2009,2010 e=160 1.Vin Melodi: Werner Knudsen 2009 ter sult ne sol sort. Kom, nu er der frø. Sol en sat på bor det, 4 snart vil sne en tø. Ja, må ske vi får in den læn ge vår. 1. Vintersultne solsort. Kom, nu er der frø. Solen sat på bordet, snart vil sneen tø. Ja, måske vi får inden længe vår. 2. Hejsa, små musvitter nip en lille bid. Vi har plads til alle i den kolde tid. Værsgo! dagens ret på vort fuglebræt. 3. Sulten sætter dagligt sine klare spor på den vinterhårde kolde nøgne jord, derfor spreder vi frø med forår i. Tekst: Niels Johansen 2009,2010 Melodi: Werner Knudsen

60 Nu er tågen lettet q=70 1.Nu er tå gen let tet. Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen 2009 Ø re sund i blåt. Jeg har hørt Carl Niel sen, 4 det er og så flot. På en fed tet sten strækker må ger ben. 1. Nu er tågen lettet. Øresund i blåt. Jeg har hørt Carl Nielsen, det er også flot. På en fedtet sten strækker måger ben. 2. Slentrer ind mod Rungsted, solen slentrer med. Hvad skal man med whisky på så smukt et sted? Øresund fra fad. Skål, og jeg er glad. 3. Glad som hele Skåne, Astrid og Emil. Se, hvor tågen letter, vækkes tusind smil. Krokusgule lyn. Som Carl Nielsens Fyn. 4. Marts, du lunefulde blander sol med slud. Væk en påskelilje så den springer ud, solfyldt glad og rund her ved Øresund. 5. Så vil vi da synge os en forårssang, og ved fælles kræfter trække dagen lang, indtil den forstår, at det nu er vår. Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen

61 Niels Johansen 2009 q.=45 1.Hvem Hvem elsker en Kain og en Judas? Werner Knudsen 2007 el sker en Kain og en Ju das? Jeg så dem i dag i mit spejl og 5 ved, at jeg ik ke er bed re end dem, der for al vor gik fejl. 1. Hvem elsker en Kain og en Judas? Jeg så dem i dag i mit spejl og ved, at jeg ikke er bedre end dem, der for alvor gik fejl. 2. Jeg ved at Vorherre kan elske og nå dem, som ingen kan nå. Han bad fra sit kors for de bødler, der hånende stod og så på. 3. Jeg ved at han glemte sin smerte, sig selv, og tog røveren med. Da pøblen forbanded den dømte, bar Kristus ham ind i Guds fred. 4. Kan solen og stjernerne græde? Kun Kristus blev ved med at se og led med sin lidende verden, da Satan begyndte at le. 5. Langfredag er dagen, der viser hvor langt vores frelser vil gå. Så langt, at han når os fortabte. Men det kan kun tabte forstå. 6. Ja, nå til en Kain og en Judas, der bærer på slægternes dom. Jeg tror, de kan høre ham kalde. Forsonerens frelsende: Kom. 7. I gik med den Onde til mørket. Kom ud på forsoningens vej. Her slettes din blodskyld mod Abel. Og Judas, her kysser jeg dig. 8. Hvem elsker en Kain og en Judas? Kun ham som kan tilgive mig. I dag vil jeg vandre med Kristus og jer på forsoningens vej. 61

62 Så lille og ukendt med verden Tekst: Niels Johansen 2009 q=125 1.Så lil le og ukendt med ver den du stod for dit dristigste spring: En Melodi: Werner Knudsen rej se fra Pa ra dis ha ven. Et spring fra de tryg ge ste ting. 1. Så lille og ukendt med verden du stod for dit dristigste spring: En rejse fra Paradishaven Et spring fra de tryggeste ting. 2. Men vidste du ikke, at jorden er nedslidt, og solen går kold? Og verden er skæv og på vrangen. Som om den er vendt af en trold. 3. Så ængstelig bad vi dig springe. Men tanken: Hvad har vi dog gjort? var aldrig et øjeblik fremme. I kærlighed håber man stort. 4. Så stort, at vi vented med længsel og talte hver eneste dag. Så stort, at din søster prinsessen gik ud for at hejse sit flag. 5. Og nu er du kommet og landet. Som foråret fandt du vor vej med blomster fra Paradishaven, så duftende nyfødt af dig. 6. Du sprang! Og sprang ind i vort hjerte med faldskærm og lige på plads. Og her kan du danse i træsko, vort hjerte er ikke af glas. 7. Skønt lille og ukendt med verden så rejste du modigt af sted. Må verden og vi blive bedre. Ja, nu kan du selv hjælpe med. Til en nyfødt faldskærmsudspringer og lillebror. 16. marts

63 Fredriks Solskinssang Swing, q=140 D E 7 F 7 E 7 DŒ Š7 E 7 F 7 E A sol E 7 Fred og A7 san DŒ Š7 ge in A7 rik syn ge so den i, D7 len ud. så G6 selv 1.Hør, når E7 det D Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen 2009 G RytmeFredrik Fug le fri har er A7 sne og slud, DŒ Š7 A A7 DŒ Š7 1. B7 kan 1. Hør, RytmeFredrik Fuglefri har sol og sange inden i, så selv når det er sne og slud, kan Fredrik synge solen ud. 2. Den stråler fra hans næsetip, fra pande, øjne, øreflip. Og når så Fredrik også ler, så skinner solen mer og mer. 3. Men er du som en gråvejrsmus med snøftetud og uden knus, så håber jeg, du møder ham og får et kærligt solskinskram. 4. Og husk når himlen blir en si med tusind regnvejrshuller i, så prøv du blot en enkelt gang at synge Fredriks solskinssang. 63

64 KlodsHans Bossanova q=120 GŒ Š7 D7( 4) GŒ Š7 D7( 4) 3 Intro 1.Ha le hoi! kære Klods Hans. Som kys på min kind, som A A7 D D7/F G D7 G B7 E 3 18 stor ken, der kommer med som A A7/C D hjer tet med majfyldte lom C C 7 D ved G/D det hver prinses se, hvis hun er lidt D7 er prinses ser i Dan mer, G du ri C D7 der på ge de buk, li F B ge her mer. Og syn ger, at li vet er mer end en bog, det D7/F G G7/B C A7 G klog. mark. Så ind klog som den klo ge ste hofpæda gog C G D7( 4) D7( 4) G69 2.Så Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen 2009 G C G far... i Og 1. Halehoi! kære KlodsHans. Som kys på min kind, som storken, der kommer med sommer, du rider på gedebuk, lige herind i hjertet med majfyldte lommer. Og synger, at livet er mer end en bog, det ved hver prinsesse, hvis hun er lidt klog. Så klog som den klogeste hofpædagog. Og det er prinsesser i Danmark. 2. Så farvel kloge Åge, farvel oldermand, farvel lille småtingsminister. Kom bøj jeres stivsind, og tæl hvis I kan en stjernenats tusinde gnister. Og fyld blot en træsko med pludder og drys og blæs på de tanter, der siger: Tystys! Og syng så med KlodsHans. Giv solen et kys. Måske får I ti af prinsessen. 3. Husk nu på, kloge brødre og snobbede far, at KlodsHans er ikke den dumme. Men fik han en hest? Nej, en hest, hvabehar? Ham lod I gå hjemme og brumme. Men er du en KlodsHans, så meld ikke pas, de rigtige venner er ikke af glas, og har du en ged og dit hjerte på plads, så tror jeg, du vinder prinsessen. 4. Så gør livet så stort som dit hjerte er rødt, og pluk dine jordbær i haven, hvert hjerte er kostbart og sårbart og blødt, og det er jo det, der er gaven. For har du et hjerte så hårdt som en sten, og fik du i tilgift de småliges gen, så er du trods rigdom en livsfattig en, og får ingen kys af prinsessen. 5. Hop så op på din gedebuk! Kom nu af sted, hør solsorten synger i linden. Og ser du en oldermand, tag ham blot med, du rider med solen og vinden. Lad hastværket krympe til det går i stå, se blomsterne ler blandt de solbrændte strå, og hvis du nu binder en krans af de blå, så danser du snart med prinsessen. Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen

65 Jeg sætter min drage i vinden Samba q=115 B 7(b5) E7 E 7(b5) A7 D A7( 4) A7 Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen 2009 D A 1.Jeg sætter min drage i vin den med breve til FN og Gud, D 7 G G 7 ved F ved og C7 D be der dem læse dem in FŒ Š7 ik ke meget om kri D7 blot, at mange er ri A D G A7( 4) den, at so len går kold og går ud. A D7 G 7 C7 ge, hvor for der er folk, der vil G D ge, mens an B 7(b5) E7 E 7(b5) A7 A slås, dre må flyg te til os. 2.Jeg G D A7( 4) A7 D A7 Jeg jeg 1. Jeg sætter min drage i vinden med breve til FN og Gud, og beder dem læse dem inden, at solen går kold og går ud. Jeg ved ikke meget om krige, hvorfor der er folk, der vil slås, jeg ved blot, at mange er rige, mens andre må flygte til os. 2. Jeg ved, at min farmor er bange, hun tænker på mig og min bror, og gentar mindst tusinde gange, at vi har den smukkeste jord, og her er der brug for os alle og ikke for krige og vold. Men Fanden vil lokke og kalde, og han er en ondskabsfuld trold. 3. Min farmor er vist noget særligt, en løvemor, én der vil slås, men det må I huske, helt ærligt, det er for at passe på os. Så når I har modtaget brevet og læst det, så send mig et svar. I ved jo, hvorfor jeg har skrevet. Vi har kun den jord, som vi har. 4. Nu stiger min drage! Dér fløj den, og jeg gir den rigelig snor. og ser, hvor den stiger i højden og råber hurra med min bror. Men hvis de i aften i TV Fortæller, at FN fik brev, så ved jeg, at farmor vil se det og sige: Jeg ved, hvem der skrev. Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen

66 Nu sænkes byens vinterpuls 7 q = 100 Nu sæn kes by ens Tekst: Niels Johansen 2009,2010 Melodi: Werner Knudsen 2009 vinterpuls med to ner blå og blø de, og him len spænder ud sit telt, det blegt no vem ber rø de. Og i Ka na len spej les nu de gam le hus fa 12 ca der, mens af tenmør ket sæn ker sig i smal le si de ga der. 66

67 2 1. Nu sænkes byens vinterpuls med toner blå og bløde, og himlen spænder ud sit telt, det blegt novemberrøde. Og i Kanalen spejles nu de gamle husfacader, mens aftenmørket sænker sig i smalle sidegader. 2. Hvert træ på Højbro plads står bart og tågen gør dem mindre, men hver kastanje, bøg og lind vil trofast overvintre. Som månen med sin blege rouge, den fine gamle dame, hvis lys i går, hvis lys i dag er uden falsk reklame. 3. Du Helligåndens hellested, Guds hus blandt udsalgstøjet. Din salmesang, dit klokkespil velsigner hele Strøget, så i et himmelsk kort sekund vi alt for travle hjerner og ham der drikker lidt for tit kan se Guds lyse stjerner. 4. Så giv os her en kirkebænk, hvor vi kan trække vejret, mens Kristus lægger øre til vor bøn og al besværet. For Kristus kender byens puls, har hørt dens suk og veer, et bange råb, et hjertes skrig fra centre og cafeer. 5. Vor Frue tænder tårnets kors, et fyrtårn midt i byen, der minder os endnu engang om himlen bagved skyen. Så trætte folk mod Nørreport mod Stog, bus og Metro tar kirkens hilsen med sig hjem, som tegn på livets veto 6. Guds veto mod den ondes magt, mod byens rå dæmoner. Fra Hellerup til Nørrebro, kom, frelser og forsoner. Og send din hær af engle ind til alle mørkerædde. For søvnløshed gør dynen tung, så det blir let at græde. 7. Fortæl os, at vi er med navn indskrevet i Guds hjerte. Og ligegyldigt hvad der sker, så står det dér. Dér er det. Og når vi sover, våger Gud og har selv nattevagten, til vi igen tar mod en dag, som vi får overrakt den. 8. Er dagens lys beskedent kort og mørkets timer mange, så klæd dit hjerte vintervarmt og syng de gode sange. Ja, bid kun fra jer, regn og slud og bred dig mørk, november, for før vi ved det, vender det med Kristus til december. Tekst: Niels Johansen 2009,2010 Melodi: Werner Knudsen

68 Se vore lamper Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen kald 1.Se, vore lam per. De brændte den gang ord var så enk le og nøg ne, te på hjer tet med sal mer og sang, åb ne de spør gendes øj ne. Hvis Vor her re kom mer i dag, er vi så midt i de sorg lø ses lag, døv for et:brudgommen kom mer! 17 Sa lig den, som Kris tus har sendt. Sa li ge al le, hvis lam pe er tændt. 23 Tændt som i ungdommens som mer. 68

69 2 1. Se, vore lamper. De brændte dengang ord var så enkle og nøgne, kaldte på hjertet med salmer og sang, åbnede spørgendes øjne. Hvis Vorherre kommer i dag, er vi så midt i de sorgløses lag, døv for et: Brudgommen kommer! Salig den, som Kristus har sendt. Salige alle, hvis lampe er tændt. Tændt som i ungdommens sommer. 2. Nej, vore lamper de lyser for lidt. Olien er sikkert ved bunden. Festdragten krøllet, lidt nusset og slidt. Ordene færre i munden. Men nu vil vi vende os om, gå ind i advent og hviske et: Kom! Kom du, de udbrændtes dommer. Salig den, som Kristus har sendt. Salige alle, hvis lampe er tændt. Kristus er frysendes sommer. 3. Udbrændtes Frelser! Se mørket står tæt. Hører du skrig fra et fængsel. Det er Johannes, fortvivlet og træt, skuffet og hudløs af længsel. I sit Helved tappet for ord kaldte du ham for den største på jord. Tvivlen har slet ingen dommer. Salig den, som Kristus har sendt. Salige alle, hvis lampe er tændt. Ørknen skal blomstre som sommer. 4. Fyld vore lamper før de brænder ud. Husk du slog kors for vor pande. Viste os, Peter var brugbar for Gud, selv med sin osende tande *. Når vi falder, rejs os som før. Du brækker ikke det knækkede rør. Du er fordømmelsens dommer. Salig den, som Kristus har sendt. Salige alle, hvis lampe er tændt, Tændte som bål ved skærsommer. 5. Lamperne brænder. Tag festtøjet på, kom lad os gå imod strømmen, lyse i mørket, gå ud af det grå, råbe med glæde om drømmen. Hjertets drøm: Guds fjende blev snydt! Englene synger, at alt bliver nyt, nyt ja, når brudgommen kommer. Salig den som Kristus har sendt Salige alle, hvis lampe er tændt. Tændt som på skabelsens sommer. Matt. 25,113 * Matt. 12, søndag i advent Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen

70 Bjergene rokkes Tekst: Niels Johansen 2009 q=80 1.Bjerg e ne rok kes og hø je ne vak ler, Melodi: Werner Knudsen 2010 snart kan vort ti meglas trist rin de ud. 5 Hå be ne ly ser som o sen de fak ler. Tan ker om Gud går til la ve ste bud. 1. Bjergene rokkes og højene vakler, snart kan vort timeglas trist rinde ud. Håbene lyser som osende fakler. Tanker om Gud går til laveste bud. 2. Mørket vil sigte os alle som hvede, lukke og spærre hver eneste vej. Her hvor vi modløse opgir at bede, er der så en, der vil bede for mig? 3. Svarer du, Kristus? Jeg hører, du kalder. Trøster med ord, som profeten har sagt: Om også bjergene vakler og falder, vakler Gud ikke, hans pagt står ved magt. 4. Tak, Herre Kristus! Hvor nemt kan vi glemme, glemme den aften, du delte dit brød, skænkede vin med forsonerens stemme. Liljen på bordet, som vinen, var rød. 5. Bjerget slog revner, og solen blev borte, den dag du hang på dit kors uden magt. Død og forladt uden engleeskorte gik du fra graven til os som Guds pagt. 6. Træer skal plantes, hvor højene vakler, troen vil værne de spinkleste skud, håbet skal brænde som nytændte fakler. Blå er syrenen, når den springer ud. Esajas 54,10; Lukas 22,

71 Hvem kan tælle nattens stjerner Tekst: Niels Johansen 2010 q=68 1.Hvem kan Melodi: Werner Knudsen 2010 tæl le nattens stjerner under himlens bal da kin? Kom kun, jordens skarpe hjer ner, konger 6 11 klædt i her me lin. Selv går jeg ad min dre ga der, går hos A bra ham i stå. Un der him lens my ri a der er vi beg ge me get små. 1. Hvem kan tælle nattens stjerner under himlens baldakin? Kom kun, jordens skarpe hjerner, konger klædt i hermelin. Selv går jeg ad mindre gader, går hos Abraham i stå. Under himlens myriader er vi begge meget små. 2. Himmelrummet uden ender. Gud er Gud. Og hvem er jeg? Man blir svimmel, tænk Gud kender hver en skabning, også mig. Som en fugl kan troen flakse. Stjernestøv og blå viol skabte Gud som hver galakse, sang min fugl i morgensol. 3. Så sæt lys til hver lanterne under himlens baldakin. Hver en supernovastjerne springer fra Guds smykkeskrin. Hør vor lovsang fra parterre. Månen lyser sølvblå, klar. Ære være Himlens Herre. Hør, vi beder: Gud, Vor Far. Sl. 8; 1.Mos. 12,13. Matt. 6,513. Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen

72 Jeg vender mig op imod bjerget q=65 Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen Jeg ven der mig op i mod bjer get med skrig fra mit in der ste rum. Men 4 bøn nen dør ud som mit ek ko. Og bjer get som so len er stum. 1. Jeg vender mig op imod bjerget med skrig fra mit inderste rum. Men bønnen dør ud som mit ekko. Og bjerget som solen er stum. 2. Min hjælp kommer ikke fra bjerge, fra stjerner og måne og sol, fra dale og udstrakte vidder, fra dugperler i en viol. 3. Min hjælp kommer ikke fra viljen til faste og ofre og bod. Min hjælp kommer ikke fra hjertet, men kommer fra Gud, som er god. 4. Min hjælper alene er Kristus. Mit helle, til dag og til nat. Her deler vi sorgen og glæden, her trøstes hver ensom forladt. 5. Her rejses de modløse trætte og vises en vej, ingen ser, en sprække, en lysning i mørket, som svar på den bøn, ingen ber. 6. Hans hjælp er som kåben, der bredes, og svøbes om den der er kold. Han klær os til udgang og indgang. Vi er i Guds kærlige vold. Salme 121. Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen

73 Lille land i korte bukser Tekst: Niels Johansen 2010 q=110 Melodi: Werner Knudsen Lil le land i kor te buk ser ligger ud strakt, do vent ned, og jeg 5 pluk ker ly se da ge i et gam melt ro sen bed. 1. Lille land i korte bukser ligger udstrakt, dovent ned, og jeg plukker lyse dage i et gammelt rosenbed. 2. Disse juligule marker i et himmelsk passepartout venter høstens morgenstemme: Kommer ikke, kommer nu. 3. Jeg kan hører bier summe og den store, store ro, indtil barnebarnet råber glad i græsset uden sko. 4. Jeg kan smide mig i sandet gemt bag strandens bedste klit, julitung af sommerglæde, i mit sidste udsalgssnit. 5. Finde plads i venstre lomme til en rund og havblæst sten, en af dem med blink i øjet der vil snakke lidt med en. 6. Og jeg fyldes vildt af glæde fra mit øre til min tå, når jeg surfer rundt på himlen, der er alt for sommerblå. 7. Juli måneds små mirakler, mosekonens bryggetid Det er svært at finde sengen, når ens sengetid er hvid. 8. Ud af tågen kryber månen op i æbletræets top, hvor den spiser lækkersultent, til den nye dag står op. Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen

74 Håbet Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen Hå bet var et skib på ha vet mod sin havn i Pa ra dis. 5 Men vort skib for svandt i tå gen, og jeg fryg ter dets for lis. 1. Håbet var et skib på havet mod sin havn i Paradis. Men vort skib forsvandt i tågen, og jeg frygter dets forlis. 2. For jeg ser det, ser det synke tungt som vrag mod havets bund, spøgelse i blandt de andre spøgelser på havets bund. 3. Store tankers tunge skibe, krydsed tidens dybe hav, ligger glemt i dag for anker på Atlantis fællesgrav. 4. Er al tomhed? Uden mening? Gik der møl i himlens sejl? Tro og håb og kærligheden skjuler ikke vore fejl. 5. Var vort håb en ungdomsboble, som en dag blev bristeklar? Lad det hele bare sejle, intet er jo, som det var. 6. Stop din tunges sorte klage, lille amatørprofet, siger englen: Løft kun blikket, du har endnu intet set. 7. Lån min kikkert, se, dér ude op mod bølgen Håbets mast. Kristus er ombord og styrer, kursen ligger støt og fast. 8. Håbet sejler over havet, dagligt sendes duen ud, og den vender hjem fra Haven hen ad aften med et skud. 74

75 Nikodemus q = 155 Jazzvals D G 7 FŒ Š7 BŒ Š7 A7 D A7 D Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen 2010 D7 G 1.Hvor når går du hjem, Ni ko de mus? Hvor for går du 10 D 7 G 6/E A A7 D E7 A 20 hvi leløst rundt? A7 Je G 7 Du ru sa lems tem stopper og stirrer mod tem plet og rys ter, som om du har ondt. C F pel, din glæ G de, din stolt hed, hvor 26 G 7 A A7 D A G D Gud er til ste de har Gud selv for ladt det i nat? 1. Hvornår går du hjem, Nikodemus? Hvorfor går du hvileløst rundt? Du stopper og stirrer mod templet og ryster, som om du har ondt. Jerusalems tempel, din glæde, din stolthed, hvor Gud er til stede Har Gud selv forladt det i nat? 2. Hvornår går du hjem, Nikodemus? Om lidt vækker hanerne by n, og kvinderne søger til brønden og ser dig, et ynkeligt syn, helt udbrændt og rystet til marven, en tvivlende bærer af arven, en gudsmand forladt af sin gud. 3. Og nu går du hjem fra profeten. Du vidste hans ord kom fra Gud, du kaldte ham Mester og Rabbi og ønsked, I drøfted Guds bud. Men samtalen gik rigtig dårligt, han tog dig vist ikke alvorligt. Hvordan kan man fødes på ny? 4. Ak, Herre, se grundvolden vakler, er intet nu sort eller hvidt? Hvad blir der af troen og loven, hvis alle går ind frit og kvit? Og nu skal vel duer og høge gå sammen med tolder og skøge? Ja! Så må de fødes på ny. 5. Og Herre, hvordan kan en gammel, en lovkyndig rabbi som mig, begynde igen helt fra bunden og gå ad de nyfødtes vej? Du ser, hvor jeg ryster på hånden, hvordan kan jeg fødes Ånden? Ak, Herre, hvordan skal det gå? 6. Hvornår går vi hjem, Nikodemus? Hvornår vil vi kloge forstå, vi kommer kun ind i Guds rige, fordi der er adgang for små. Og når vi ser Himmerig åben, så er det, fordi vi i dåben må kalde vor Gud for vor Far. Johs. 3, 121. Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen

76 Mon nogen kan trække det korteste strå q=100 1.Mon E F no gen kan trække det korte ste strå, når him len er mer end al mindelig blå, B Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen 2010 B7 E E7 og 4 A ef terårsluften kry stalklar som vand, E C 7 F så er man trods modvind en glad lil le mand. B7 E 1. Mon nogen kan trække det korteste strå, når himlen er mer end almindelig blå, og efterårsluften krystalklar som vand, så er man trods modvind en glad lille mand. 2. Jeg ved godt, at dage kan være så grå, at vejen til bunden er hurtig at nå, men trækker så himlen lidt gavmildt sit vejr, da er det et under at gå lige her. 3. Jeg tror på mirakler, de store og små, som kommer forunderligt ud af det blå. En dag, hvor jeg føler min skærm går i sort, står glæden og blinker og staves med stort. 4. Og så må jeg stoppe og tælle til ti og spørge mig selv: Gik en engel forbi? Men hvis du vil vide, hvordan den så ud, så svarer jeg ærligt, at det ved kun Gud. 5. Og dog vil jeg sige, den ligner vist dem, som kommer og gir mig et knus og et klem, når jeg, som en flaske der ikke gir pant, kan stilles til storskrald som uinteressant. 6. Så den dag jeg trækker det korteste strå og føler, at verden og alt går i stå, så send mig en engel, og ja, en af dem med hjælpsomme hænder og hjertet på klem. Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen

77 Ordenes gade q=95 Rolig pop CŒ Š7 A 7 D 7 G13(b9) CŒ Š7 A7(b9) D9 G13 C Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen 2010 D 7 G7 1.Jeg slentrer i ordenes ga de, hvor 6 CŒ Š7 F6 C G7 C D 7 E7 A D7 ti den har sat sine sko, 11 G( 4) G F6 og A7 bø ger med falmede bla de i bogkasser tarden med ro. D 7 D D7/F G G7 Her hvi ler de stabel ved sta bel, be røm te, men glemte i sær, 16 C F E7 A 7 C/G G9 Goe the, en Abel Spen da bel. Og el lers vist lidtfor en hver. CŒ Š7 A 7 C en 1. Jeg slentrer i ordenes gade, hvor tiden har sat sine sko, og bøger med falmede blade i bogkasser tar den med ro. Her hviler de stabel ved stabel, berømte, men glemte især, en Goethe, en Abel Spendabel. Og ellers vist lidt for enhver. 2. Man blir nu en smule vemodig af guldsnit til laveste pris. En pen, der var spidset og modig, lagt væk som en gammel avis. Et digt, der har løftet en fane og vakt os til sang og protest. Jeg tror, det er blevet en vane, at nyheder altid er bedst. 3. Hvad skal jeg i ordenes gade? Måske skal jeg helst vende om. Et ord har så nemt ved at skade og såre og fælde en dom. Men ord kan vel stadigvæk vække det smukke og bedste i en og åbne, om blot så en sprække for den med de tungeste ben. 4. Hvor glad er de småligeglade? Jeg tror på, der findes et ord, der kalder en spade en spade og løgne og sladder for mord, som tænder de udslukte øjne og lægger sin kappe om dem, hvis hjerter er hudløse nøgne og mangler et kys og et klem. 5. Ja, vi er de paradistabte, der trænger til Ordet med stort. For glemmer vi ordet, der skabte, så åbnes dæmonernes port. Men hjertet, som fortovets fliser, har sprækker, hvor blomster kan gro, så vand det med salmer og viser. Plant uro, det rimer på tro. Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen

78 Trætte disciple D B 1.Træt te dis ci ple trak båden på stran A E den, ren E 7 se de gar Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen 2010 A7 net for søgræs og sten. D D7 5 G Det E har vi slidt for i nat, sagde Pe A D ter. Vi D/F er som skidt fisk, ja, al le som en. G D 1. Trætte disciple trak båden på stranden, rensede garnet for søgræs og sten. Det har vi slidt for i nat, sagde Peter. Vi er som skidtfisk, ja, alle som en. 2. Langsomt kom solen nu frem bag ved skyen. Jakob og Peter fandt kvas til lidt ild. Troende var de som gløder i asken. Håbløst forvirret som børn, der går vild. 3. Mesteren opstod; men ingen forstod det. Undrende havde de set på hans sår. Hjerterne brændte, og så var han borte. Ond var langfredag, og nær som i går. 4. Lysfyldt stod Kristus nu atter iblandt dem. Flammer slog op fra disciplenes ild. Asken i hjertet begyndte at gløde. Nu var de fundet, de små der gik vild. 5. Så blev der fisket, og fisk kom på ilden. Kristus velsigned det brød, der gik rundt. Hver gang han spiser med os, hans disciple, læger han kærligt de sår, der gør ondt. 6. Peter fik lov til igen at bekende, tage de fineste ord i sin mund. Var han en anden, fornægteren Peter? Nej, men nu var han på klippefast grund. 7. Kristus, der lytted, tog hånd om sin Klippe: Du er min hyrde, kom vogt mine får. Nåden kan bruge selv snavsede hænder. Mesteren klinked en klippe i skår. 8. Derfor kan alle med Peter bekende. Alle har ret til de mægtige ord. Grunden er enkel, at ingen er værdig. Den, der blir fundet, tør sige: jeg tror. Johs. 21. Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen

79 Dengang alt var tomt og øde q=110 Bossanova B Œ Š7 G 7 G Œ Š7 F13 B 1.Den gang alt var tomt og ø Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen 2010 B Œ Š7 de, uden stjerners pusle spil, 8 14 F B C ingen markers for års grø den B /D C 7 ud ad mør F7 de, in gen børn E C7 kets tun at smi le til, B ge port. F B 7 E kaldte Or det først på glø F7 Hur tigt 17 B B /D E C7 F F7 B Œ Š7 vok sed mor gen rø den til et lys hav, go tisk stort. 1. Dengang alt var tomt og øde, uden stjerners puslespil, ingen markers forårsgrøde, ingen børn at smile til, kaldte Ordet først på gløden ud ad mørkets tunge port. Hurtigt voksed morgenrøden til et lyshav, gotisk stort. 2. Og med ordet skabtes Adam af den nye våde jord. Alt var godt, Vorherre gav ham: Smukkest Eva, rigt hvert ord, der nu gik fra mund til hjerte som det brød, vi lever af. Tolker både sorg og smerte, og den lykkeligste dag. 3. Ord er sat i sten og bøger. Ordet føder nye ord. Men vi finder, som vi søger, og vi søger, som vi tror. Brug de ord, der stadig skaber, gør en grålig onsdag god, inklinerer for en taber, gir en bænkevarmer mod. 4. Vi kan tale med hinanden, kærligt lægge øre til, men desværre bruger Fanden også ord i sine spil. Der er kolde ord, der lukker alle åbne døre i. Tankeløse voksne slukker barnets håb og fantasi. 5. Ingen sprænger egen ramme ved at se sig i et spejl, nej, vi er og blir de samme, og vi gentar Adams fejl. Giv os ord, der kan forsone, eftergive hjertets gæld. Ord, der bærer narrens krone, så vi smiler af os selv. 6. Se, nu vækker morgensolen, som den alle år har gjort. Med den gale mand i stolen skydes solen selv i sort. Tænk, et ord kan rydde bordet, lukke allersidste spil. Gud, bevar vor jord med Ordet, vi har børn at gi den til. Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen

80 Har du set Vorherre græde Poprock q=120 G B Œ Š7 E Œ Š7 D7( 4) G 1.Har C Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen 2010 du set Vor herre græ de, da G A han så Je 8 14 G/D ru B med D sa lem, G og G han vidste alt C sin kro ne i var B7 re E A de til D mod ver dens magt A7/C at ri de på sken hjem. af stål. D7 G Tor D C F Æ selkongen C ne kro net 18 G til at B7 so E A ne, til at A 7/C sluk D7 ke Sa tans bål. G 1. Har du set Vorherre græde, da han så Jerusalem, og han vidste alt var rede til at ride påsken hjem. Æselkongen med sin krone imod verdens magt af stål. Tornekronet til at sone, til at slukke Satans bål. 2. Har du set Vorherre græde? Stod han i en skolegård, hvor han så den onde vrede, jungleloven, kold og hård? Så et barn gå rundt som fange, som en skygge af sig selv. Blir de hårde aldrig bange, for at ord kan slå ihjel? 3. Har du set Vorherre græde i en park på Nørrebro, mens han prøver på at redde sit kvarter, så vi kan bo, alle skæve, alle lige, uden frygt for skarpe skud, meningsløse bandekrige, lade børn gå trygge ud. 4. Har du set Vorherre græde over kriges hæslighed, over vi med krig vil frede volden ud i evighed. Dagligt ser han millioner drevet bort fra hus og hjem, enker, børn og gamle koner. Kristus ber os hjælpe dem. 5. Har du set Vorherre græde? Græde over dig og mig? Hørt ham spørge: Er I rede til at gå ad fredens vej? Til at vandre imod strømmen, det er kærlighedens pris, og med tro bevare drømmen, hjertets drøm om Paradis. Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen

81 Tekster af Thøger Larsen 81

82 82

83 Du danske sommer, jeg elsker dig Tekst: Thøger Larsen q.=58 Melodi: Werner Knudsen 2007 Du dan ske som mer, jeg el sker dig,skønt du så of te har sve get mig.snart kol de farver i 10 sky og vand, snart nøg ne pi ger ved hver en strand. Mer, mer, mer jeg dog dig el sker, hver gang du ler. 1. Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Snart kolde farver i sky og vand, snart nøgne piger ved hver en strand. Mer, mer, mer jeg dog dig elsker, hver gang du ler. 2. Du er i sindet jo lunefuld, dog hjertet inderst er pure guld, et eventyr er dit glade navn, og blomster lyser ud af din favn. Korn, korn, korn i drømme gror under månens horn. 3. Når dine bølger mod bredden gik, beruset blå som gudinders blik, en ungdom jubled din lovsang ud, kun klædt i solskin og brunet hud. Ned, ned, ned til dåb i glemsel og evighed! 4. Og når du strakte med åbent sind de lyse nætter i himlen ind, imens det dufted af hyld og hø, vi bad: Lad drømmen dog aldrig dø! Ak, ak, ak! Vort hjerte svulmed af tro og tak. 5. Og stundom ud af din fulde glød sprang lyn fra skyen i Jordens skød, og tordenlatter og tordenregn din trolddom spændte fra egn til egn. Vild, vild, vild er, skønne sommer, din kraft og ild. 6. Du danske sommer, min hilsen tag, du lyse nat og du lyse dag! Går tit du kold over landet hen, jeg ved, du kommer dog hed igen! Ja, ja, ja, jeg ved, dit hjerte er guld endda. 83

84 Sommermorgen Thøger Larsen 1904 Werner Knudsen 2006 mp q=120 Let og morgenfrisk De mp svang re Mulde fjernt og nær i Nattens Dugg var døbt, og Himlen hvilte høj og 8 skær i sva le Far ver svøbt; den hvil te som et Drøm mer sind, der 13 våg ner mer og mer, der frem mod Ly set læn ges og a ner, før det ser De svangre Mulde fjernt og nær i Nattens Dugg var døbt, og Himlen hvilte høj og skær i svale Farver svøbt; den hvilte som et Drømmersind, der vaagner mer og mer, der frem mod Lyset længes og aner, før det ser. 2. Et Fuglenyn ad Høj og Dal gled frem, men brødes snart af Gøgekuk og Hanegal, der varsled dybt og klart om anet MorgenKildespring bag Horisontens Rand, om Dag for aabne Øjnes Begær mod aabent Land. 3. Mens Østens Æter drømte tavs i svangre Farvedrag, og Nat gled vesterud til Havs som Himmelskygge svag blev Drømmen varm i dyb Nordøst, jog Rødme under Sky af denne unge Rødme sprang ud det gyldne Gry. 84

85 Thøger Larsen 1904 Lykkeligt gyngende Der bøl ged Som mer Sa lig hed Sommer fra So lens Flam mehel ved ned, Werner Knudsen 2006 og 6 Li vet lov ed Jor dens Navn, mens lys den laa i Rum mets Favn Der bølged SommerSalighed fra Solens FlammeHelved ned, og Livet loved Jordens Navn, mens lys den laa i Rummets Favn. 2. Og du, min kaade Hjertenskær! du gynged mellem Havens Træ'r, saa Luften brast i Gisp og Sus ved dine Kræfters SommerRus. 3. Den hvide Kjole fo'r omkring forvovne Formers Buesving i vilde Kryst og kaade Jag, som stækked mine Aandedrag. 4. Og ved din Vigen og din Komst der gynged Gren og Blad og Blomst der gynged baade Dag og Duft, og Skyer gynged gennem Luft. 5. Da gynged Sangen i mit Sind, da gynged Sol, da gynged Vind, da jog og gynged alt mit Blod, og Stedet gynged, hvor jeg stod. 6. Jeg følte mig saa svimmelt stærk som de, der evner evigt Værk, og drømte, Verden drejed sig om Blodets Dans i dig og mig. Copyright 2006 Werner Knudsen 85

86 Thøger Larsen 1904 h=60 Let og svævende p Det Aften Werner Knudsen 2006 dam per af Eng, det skin ner af Dugg, p og Van dene slum rer i va ge 8 Vugg. Der da ler Fred o ver Jor den ned og o ver mit Hjer tes En som 16 hed. pp Den gli der saa sag te lig fra det blaa, hvor e vi ge Verd pp ner 23 lyd løst gaa. Min Sjæl er af dy be Drøm me fuld, den spej der og rit 31 mp Meno mosso Mark og Muld. Og Dæm p ringen drøm mer i Vest p og Nord, og rit lytter o ver Smaa p p 86 skyer

87 2 38 so ver højt o ver Jord. a tempo p Jeg ren a tempo p ser mit Blik i Him lens 44 Blaa og gem mer i mit Sind rit. al fine alt rit. al fine fa gert, jeg saa Det damper af eng, det skinner af dug, og vandene slumrer i vage vug. Der daler fred over jorden ned og over mit hjertes ensomhed. Den glider så sagtelig fra det blå, hvor evige verdner lydløst gå. Min sjæl er af dybe drømme fuld, den spejder og lytter over mark og muld. Og dæmringen drømmer i vest og nord, og småskyer sover højt over jord. Jeg renser mit blik i himlens blå og gemmer i mit sind alt fagert, jeg så. 87

88 Danmark nu blunder den lyse nat Tekst: Thøger Larsen 1914 Musik: Werner Knudsen 2006 Dan mark, nu blunder den ly se nat bag ved din seng,når du so ver. Gø gen 6 9 kuk ker i skov og krat, Ves ter ha vet og Kat te gat syn ger, i mens det dug ger, sag te som sang ved vug ger Danmark, nu blunder den lyse nat bag ved din seng, når du sover. Gøgen kukker i skov og krat, Vesterhavet og Kattegat synger, imens det dugger, sagte som sang ved vugger. 2. Danmark, du vågner med søer blå, mætte som moderøjne. Alt, hvad i dine arme lå, lader du solen skinne på, ser, hvor det yppigt glider, frem af forgangne tider. 3. Lærker, som hopped af æg i vår, svinder i himlens stråler. Tonerne ned med lyset går, samme sang som i tusind år. Lykken fra glemte gruber klinger af unge struber. 4. Hyldene dufter i stuen ind ude fra Danmarks haver. Kornet modnes i sommervind. Hanegal over lyse sind stiger bag gavl og grene, hvæsset som kniv mod stene. 5. Køer og heste og får på græs henover brede agre åbne lader for fulde læs, sejl, som stryger om klint og næs, byger, som går og kommer, det er den danske sommer. 6. Pigernes latter og lyse hår, leg, som får aldrig ende, øjnene blå som vand i vår mildt om et evigt Danmark spår, sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter. 88

89 Thøger Larsen ved et bryllup d. 10/ S A T B Over bjerge og hav, I. Over bjerge og hav Werner Knudsen ved et bryllup d. 11/ over a ger og skov er der lo ve, der blæser ad menneskers 8 lov. Trods vort frivil je pral er det e vi ge rum dog et hav, på hvis blå vo re skæbner er skum. Over bjerge og hav, over ager og skov er der love, der blæser ad menneskers lov. Trods vort friviljepral er det evige rum dog et hav, på hvis blå vore skæbner er skum. Der går mand imod øst, der går kvinde mod vest, men de ledes i blinde af længsel og blæst. Skønt de mener sig fri, kan de mødes på sti, hvor de aldrig kan slippe hinanden forbi. I en rindende Stund, hvorpå ingen gav agt, det sig hændte, at elskov i hjerter blev vakt, fløj som flammende tarv gennem tanker og marv og bar ud i det ny, som ta'r verden i arv. 89

90 Thøger Larsen ved et bryllup d. 10/ q=72 Der er en e vig lov II. Der er en evig lov for alt det liv, der le ver: det elskov har Werner Knudsen ved et bryllup d. 11/ be hov. Og 4 el hvad e skov rummer li vets frø, den sår, vigt le ver, i det, som bort skal dø. Der er en evig lov for alt det liv, der lever: det elskov har behov. Og elskov rummer livets frø den sår, hvad evigt lever, i det, som bort skal dø. Der er en evig slægt, hvor hver og en skal tynges i muld af tidens vægt. Men slægten synker aldrig did. Genfødes og forynges den skal til evig tid. Og hvert et brudepar, som nu er til, har været sålænge livet var. Når hjerter ømt mod hjerter slå, har lykken de begæret for evigt at bestå. 90

91 Thøger Larsen ved et bryllup d. 10/ S A T B Vore skæbner er III. Vore skæbner er skum skum på det værendes vug mellem mørket og Werner Knudsen ved et bryllup d. 11/ mør ket, det y derste 8 rum. Dog med ø jet i dug og med ø jet i glød vil vi takke for li vet fra dæmring til død. Vore skæbner er skum på det værendes vug mellem mørket og mørket, det yderste rum. Dog med øjet i dug og med øjet i glød vil vi takke for livet fra dæmring til død. Vi vil juble mod sky for det elskovens værk, at den evige barndom i tiderne bor, det udødeligt ny, hvori troen er stærk på en trolddom af lykke for hjerte og jord. Og et leve for hver som i dagenes Færd holder elskovens farver i skjold og i flag! Hil den ungdommens glød, som går fri for vor død! Gid den brænde til jorderigs yderste dag! 91

92 Thøger Larsen 1904 q=70 Det grøn ne For aar med Sol Det grønne Foraar Werner Knudsen 2009 i Sin de er kommet til os for Søn den vin de. Af Engen 5 aan der en Vel lugt vi ster de i Blom drif ter nes Ungdoms ti de. 1. Det grønne Foraar med Sol i Sinde er kommet til os for Søndenvinde. 2. Af Engen aander en Vellugt vide i Blomsterdrifternes Ungdomstide. 3. Den Muld, som Vaaren nu atter arver, er skjult af glade, kokette Farver. 4. Om fine Blomster letsindigt svinger sig Sommerfugle paa fine Vinger. 5. Mit Hjerte hilser det foraarsskære med Ja og Amen og "Lovet være!" 6. Paa grønne Agre din Fod skal træde, du friske, fagre, min Hjertensglæde! Thøger Larsen, Fra Jord, 1904 Melodi: Werner Knudsen,

93 Tekster af Werner Knudsen m.fl. 93

94 94

95 Solen daler stille mod sin seng Werner Knudsen 2006 Werner Knudsen 1984 So len da ler stil le mod sin seng, hvi ler et se kund på jordens bu e. 12 Af ten rø den o ver skov og eng er den sid ste glød af da gens lu e Solen daler stille mod sin seng, hviler et sekund på jordens bue. Aftenrøden over skov og eng er den sidste glød af dagens lue. 2. Nu hvor dagens puls er sat i stå melder mørke tanker sig så gerne. Skønhedsglimt, som jeg i lyset så, kan om natten synes ganske fjerne. 4. Men da dagens sidste lys forsvandt var jeg ikke ene i mit mørke. Herre, du er stjernen som jeg fandt, Herre, du er vand når jeg er tørke. 5. Lad mig sove trygt i denne nat til jeg vågner i din lyse morgen. Hver en dag, du gi'r mig, er en skat, hjælp mig, så jeg kommer gennem sorgen. 3. Heller ikke denne dag, o Gud, evned jeg at være som jeg ville; kun din store magt kan fri mig ud af min skyld jeg selv er alt for lille. 95

96 Det var engang, og det var nat q=110 1.Det D var D/F G6 en gang, og det A7 var nat, og vi Tekst og melodi: Werner Knudsen 2006 D må ik ke glem me at D7 en 5 G G6 D E7/G A A7 D stjer ne lys te højt fra sky på mar ken ved en lil le by. 1. Det var engang, og det var nat, og vi må ikke glemme, at en stjerne lyste højt fra sky på marken ved en lille by. 2. En hyrde stod, som man nu står, og passed godt på sine får, da pludselig der lød en lyd så høj fra både nord og syd. 3. Det var en engel, sikket chok for hyrden med sin hyrdestok; men englen sagde: "Hør nu her, du skal slet ikke frygte mer. 4. I dag er nemlig født en dreng der ikke ligger i en seng, nej, i en krybbe ligger han som hele verdens frelsermand. 5. Gå hen og se den lille fyr, vi kigger efter jeres dyr." Og var en engel ikke nok så kom en kæmpe engleflok, 6. som alle sang så højt i kor "Halleluja, hvor Gud er stor." Så var de væk et sted så sødt et ekko lød: "Et barn er født". 7. Og hyrderne, som nu så på, var ikke bange for at gå, for stjernen lyste vej for dem til byen, som hed Bethlehem. 8. Det var engang, og langt herfra, at hyrden fik sit englesvar, og verden fik sin største skat den allerførste julenat. 96

97 Midt i vores danske sommer Werner Knudsen 2008 F Midt C/E Dm i vo res dan ske som Gm mer, hvor Gm/F vi hol der fe Werner Knudsen 2008 C/E rie fri, C7/E 2 F sker F7/A der det, at ju B li kom G7 F/C C7 B /F mer med sit skøn ne tryl le ri. F 1. Midt i vores danske sommer, hvor vi holder feriefri, sker der det, at juli kommer med sit skønne trylleri. 2. Lys og varme maler juli fuld af farver, fuld af lyd som en rede med en fugl i, livsnødvendig sommerfryd. 3. Vesterhavets bølger lokker, Østersøens ligeså. Hurtigt får vi våde sokker og en svømmetur derpå. 4. Juli, fuld af paradokser, sol, der blir til rusk og regn. Grill og havefest der kokser er et sikkert julitegn. 5. Men med et, så kommer solen, brænder alle skyer væk. Unge piger smider kjolen, bruner sig bag havehæk. 6. Sommerfulde honningbier leger deres blomsterleg. Drenge leger skjul med piger, 1 2 3, nu kommer jeg. 7. Glade par, lidt sommerskøre, sværmer i den lyse nat, hvisker i hinandens øre: Skal det være os, min skat? 8. Træerne, så mættet grønne. Himlens telt med spændt bardun. Julidage, varme, skønne. Julinatten, lys og lun. 9. Januar har sne og kulde, maj sin bøg, der springer ud, men vi vælger, solskinsfulde, juli, vores sommerbrud. Werner Knudsen, juni

98 Abekattestreger 1.En C G7 C a be la ver a bekat te stre ger C7 og F Tekst og melodi: Werner Knudsen 1974 D7 hopper rundt i skoven når den le ger. Den G 5 Am Em svinger sig i ran ker og F li C a ner A7 og Dm Dm7 spi ser af de dej li ge ba na ner. G G7 1.En abe laver abekattestreger og hopper rundt i skoven når den leger. Den svinger sig i ranker og lianer og spiser af de dejlige bananer. 2. Og så er der dens stor ven, giraffen. Den får hver dag et palmeblad til kaffen, og så er den gevaldig lang i toppen. Det skyldes, halsen skal nå ned til kroppen. 3. Når jæg'ren efter løven går og plaffer, så løver den. Giraffen den giraffer, og alle Jumbos søskende og tanter går rundt og ligner store elefanter. 4. Om natten kan man høre løvebrølet. Den brøler kun, fordi den er forkølet, så hvis du hører brølet, og du gyser, så er det bare løvefar, der nyser. 5. Og når den så er sluppet af med snuen, så tar den sig et væddeløb med gnuen, og hvis den ikke er tilfreds med farten, så kan den bare kalde på geparden. 6. Gorillamor gir ungen et par flade med myrer og med grønne bambusblade. De to ku' du nok tænke dig at møde, i Afrika er alle dyr jo søde. 98

99 Flodhesten Flemming Tekst: Hanne Winther Knudsen og Werner Knudsen 2009 Melodi: Werner Knudsen D 1.Når flodhesten Flemming går ud G G D D A i en flod, så G gi r det et svømmer og finder en vandplante rod, og lukker sin mund med et D sig og slår D7 A7 D A E G A A D ordentligt plask. D smask. ma ve, for di: at lig ge i mudder kan flodhes te li ; G E7 D A7 D min go sku kom me for bi, så får E7 den et or dentligt dask! A A7 D7 Så G Han lægger han D men hvis en fla Flodhesten Flemming 1. Når flodhesten Flemming går ud i en flod, så gi r det et ordentligt plask. Han svømmer og finder en vandplanterod, og lukker sin mund med et smask. Så lægger han sig og slår mave, fordi: at ligge i mudder kan flodheste li ; men hvis en flamingo sku komme forbi, så får den et ordentligt dask! Flamingoen Flora 2. Men Flora Flamingo kan holde sig væk, hun bor i et helt andet land. Hun er jo så fin, hun er yndig og kæk og står med en tåspids i vand. For Flora Flamingo kan danse en vals og dreje og strække sin sugerørshals. Hun drømmer så sødt om sin fætter fra Als og spiser en reje med sand. Flora og Flemming 3. Hvis Flora og Flemming sku mødes en dag så var de et mærkeligt par. For Flora er tynd som en flagstang med flag og Flemming er tyk som sin far. Han dykker til bunds med sin flodhestekrop, kun øjne og næsebor stikker han op, mens Flora går rundt i en lyserød top. Flamingo og flodhest, hurra! Melodi: Werner Knudsen, 2009 Tekst: Hanne Winther Knudsen og Werner Knudsen,

100 Det er jo bare en påskehare 7 Samba, q=120 C C7 1.Tænk, jeg synes fak tisk det Cmaj7 F6 lægger på ske æg. Det C er rigtig skæg, Dm7 C7 G Tekst og melodi: Werner Knudsen 1975 der er en der F6 ren er påske ha ren, sikke en fi lur, G7 der rundt og D G G7 for han gemmer på en på ske ha C re, G7 Cmaj7 ske æg hver gang Am7 det er jo ba vi går en tur. F6 re C7 Dm7 Det er jo ba en G7 på ske ha F6 Cmaj7 re re. 1. Tænk, jeg synes faktisk det er rigtig skæg, der er en der render rundt og lægger påskeæg. Det er påskeharen, sikke en filur, for han gemmer påskeæg hver gang vi går en tur. Det er jo bare en påskehare, det er jo bare en påskehare. 2. Nej, hvor er den nuttet, lille, gul og blød. Det' en påskekylling og hvor er den altså sød; men den kan jo ikke lægge påskeæg, nej, det er en anden, der går rundt og laver skæg. Det er jo bare en påskehare, det er jo bare en påskehare. 3. Sjov og hvid og krøllet, kæleglad og tam, sådan kan vi kende vores lille påskelam. Springer højt i luften, fuld af fest og fart, men det er en anden, der gør påskeæg parat. Det er jo bare en påskehare, det er jo bare en påskehare. 100

101 Det store tog, det lille tog 1.Det C sto D 7 re tog, det sto G7 re tog kan C kø D7 re rundt Tekst og melodi: Werner Knudsen 2009 der G u de med 3 F G7/F C/E A7 D G C bi ler ne og bus ser ne. Jeg ser det fra min ru de. 1. Det store tog, det store tog kan køre rundt derude med bilerne og busserne. Jeg ser det fra min rude. 2. Det lille tog, det lille tog kan køre rundt herinde på banen, jeg har bygget selv af skiftespor og skinne. 3. Det store tog kan køre stærkt med mig og alle andre, så når vi skal til byen kan vi slippe for at vandre. 4. Det lille tog kan køre overalt og under bordet, så Fifi, vores sorte kat, må hoppe over sporet. 101

102 Dromedaren og kamelen C G7 C G7 C Tekst og melodi: Werner Knudsen 2009 C 1.Et dyr kom og ringed på døren i dag, en stor drome dar. Jeg blev lidt forskræk ket. Så 5 G7 var det, den sa' C "Men jeg G7 er da så rar." C Så D7 G åb ned jeg døren en smule på klem og 9 D7 G C C7 F D7 C G7 C lukked den ind. Jeg gav den en ka ge, og ot te, og fem (klap klap) og klapped dens kind. 1. Et dyr kom og ringed på døren i dag, en stor dromedar. Jeg blev lidt forskrækket. Så var det, den sa' "Men jeg er da så rar." Så åbned jeg døren en smule på klem og lukked den ind. Jeg gav den en kage, og otte, og fem og klapped dens kind. 3. Vi leged med dyr en giraf og en ko med hale og ben og jeg talte pukler: kamelen har to, dromedaren kun en. Vi spiste bananer, og så sku de hjem, det sagde de selv. Så åbned jeg døren en smule på klem og sagde farvel. 2. Så ringed det pludslig på døren igen. Der stod en kamel. Jeg blev lidt forskrækket og kigged derhen gennem dørens panel. Så åbned jeg døren en smule på klem og lukked den ind. Dens pels var så blød, den var slet ikke slem. Jeg klapped dens kind. 102

103 Pingvinen i køleskabet D D/F G B7 E A Tekst og melodi: Werner Knudsen 2009 A7/C D A7 D 1.In de i mit kø leskab bor der en ping vin, li ge mellem rul lepølsen og en appel sin. 1. Inde i mit køleskab bor der en pingvin lige mellem rullepølsen og en appelsin. 2. Hvis jeg lukker døren op når jeg skal ha' mælk kan jeg se, den glider ned ad smørret på sin kælk. 3. Den kan bedst li' kolde ting, derfor kan du tro at vi spiser jordbæris til morgenmad, vi to. 4. Når den har pingvinbesøg bagved skabets væg kan jeg høre, at de spiller fodbold med et æg. 5. Jeg må gerne være med, derfor går jeg hen til pingvinens køleskab og hopper ind til den. 6. Og når spillet så er slut kan vi stå på ski. Vores køleskab er der pingviner indeni. 103

104 Se derovre Tekst og melodi: Werner Knudsen D Se der A7 ov re, der D er en kat. A7 Hvis jeg D kom mer gan ske nær E7 A D D7 G A D G D kan jeg mærke at den er blød. Se der ov re, der er en kat. 1. Se derovre, der er en kat. Hvis jeg kommer ganske nær kan jeg mærke at den er... blød. Se derovre, der er en kat. 2. Se derovre, der er en ko. Hvis jeg kommer ganske nær kan jeg bedre se den er... rød. Se derovre, der er en ko. 3. Se derovre, hvad er mon det? Hvis jeg kommer ganske nær kan jeg bedre se, det er... et tog. Se derovre, hvad er mon det? 4. Se derovre, der er en flodhest. Hvis jeg kommer ganske nær kan jeg bedre se den er... tyk. Se derovre, der er en flodhest. 5. Se derovre, der er en citron. Hvis jeg kommer ganske nær kan jeg smage at den er... sur. Se derovre, der er en citron. 6. Se derovre, hvem er mon det? Hvis jeg kommer ganske nær kan jeg bedre se, det er... min Far. Se derovre, hvem er mon det?... Find selv på flere se smage mærke gætteting Se derovre, der er min Mor. Hvis jeg kommer ganske nær kan jeg mærke at jeg får... et knus. Se derovre, der er min Mor. 104

105 Jeg elsker de nedfaldne æblers tid q=130 Jeg E B elsker de nedfaldne æb E F#m7 lers tid Tekst: Niels Johansen 2007 og Werner Knudsen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 B7 med duft af ok E C#m7 F# to bers skar B pe bid. B7 Fra 8 E E7 A træ er og bus ke, ja hvor C#7 jeg F#m går, det E Amaj7 B7sus2 emmer og dufter af ef B7 E ter år. 1. Jeg elsker de nedfaldne æblers tid med duft af oktobers skarpe bid fra træer og buske, ja hvor jeg går, det emmer og dufter af efterår. 2. Jeg elsker når bladenes tykke bundt i glade spiraler blir hvirvlet rundt. Når marken er bar og har lange skår er høsten i hus, det er efterår. 3. Jeg elsker den piskende storm og regn, for den er et sikkert oktobertegn. Vi lukker os inde med te og saft og hører og føler naturens kraft. 4. Jeg elsker når vejret med et blir lunt, skønt træerne gnistrer i gult og brunt. Så finder jeg tæppe og havestol og nyder den lave oktobersol. 5. Oktober kan bringe os tidlig sne, der varsler den vinter, vi snart vil se. Med mildhed og styrke oktober står. Jeg elsker oktober og efterår! Vers 1: Niels Johansen, 2007 Vers 25 og melodi: Werner Knudsen,

106 Vidunderlige adventslys Dåbssalme 6 Vid under li ge advents lys, I skin ner, så vi glemmer at vinterhost ogdumme nys kan plage vo res stem mer. En ju le Tekst: Stine og Kevin Borbye Edelvang 2007 Melodi: Werner Knudsen 2007 dag med kagesmag er det,vi nu for nemmer. 1. Vidunderlige adventslys, I skinner, så vi glemmer at vinterhost og dumme nys kan plage vores stemmer. En juledag med kagesmag er det, vi nu fornemmer. 2. I skinner i den mørke nat og blinker til hinanden. En moder tar sin lille skat og kysser ham på panden. Et lys så stort som himlens port! Det lys er lillemanden. 3. Du ligger trygt i nådens favn, og intet kan dig skade, for dåben er en sikker havn, hvor der er godt at bade. Gud elsker os i al vor trods, så vi kan være glade. 4. Så leg dig gennem livets dans, til valsetaktens tone! Gud gav dig her en adventskrans, som blir din kongekrone, når du engang til englesang går ind for himlens trone. 106

107 Det land der rummer alle jordens farver Tekst: Hans KraghJacobsen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 q=85 D Bm11/D Dma7 D7 Em7 G/D A/C# A9/C# Det land der rummer al le jordens far ver fra kornets guldtil skovens klo ro fyl, hvor 5 D D7 G/D F7 Bm E E7/G# hvi de stor ke, sor te skar ver har re de plads og ræ ven har a 8 A syl, D7 her G bor B7/F# der folk, der tror Em de er så ens. Em7 O, Asus4 A Dan mark 1. Det land der rummer alle jordens farver Fra kornets guld til skovens klorofyl Hvor hvide storke, sorte skarver Har redeplads og ræven har asyl Her bor der folk, der tror de er så ens O, Danmark 2. Det land med drømmeduft af sommerhylden Og gøgefuglens fjerne ekkokuk Hvor bøgen spejler sig i gyllen Og bølgen skummer salt til sidste kluk Her bor der folk, der tror de er så ens O, Danmark 4. Det land med blikket rettet stift mod checken Og plomben sat i hjertets fri ventil Med visumtvang for vintergækken Der kræves brugsanvisning for et smil Her bor der folk der tror de er så ens O, Danmark 5. Det land, der rummer alle jordens farver Er blindt af rødgrødsrødt og mælkehvidt Husk sommerfugle først er larver Før alle farver svæver sammen frit Her vil vi bo i vor forskellighed O, Danmark 3. Det land med knuste spejle under gulvet, Der vogter på hvert fremmed element Med tapre brøl fra musehullet Får mørke tunger vores mistro tændt Her bor der folk der tror, de er så ens O, Danmark 107

108 108

109 Arrangementer for blandet kor SATB 109

110 110

111 Her er dit Gudbarn Miraklet på armen 10 S A T B Tekst: Niels Johansen 2006 Melodi: Werner Knudsen 2006 q=90 Her er dit Gudbarn, Mi rak let på ar men. Hø rer du hjertets dy na mo i var men? Her er dit Gudbarn, Mi rak let på ar men. Hø rer du hjertets dy na mo i var men? Her er dit Gudbarn, Mi rak let på ar men. Hø rer du hjertets dy na mo i var men? Her er dit Gudbarn, Mi rak let på ar men. Hø rer du hjertets dy na mo i var men? Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på tryghed og Je su hi sto rie. Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på øj ne med Je su hi sto rie. Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på tryghed og Je su hi sto rie. Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på tryghed og Je su hi sto rie. Her er dit Gudbarn Miraklet på armen. Hører du hjertets dynamo i varmen? Kinder og øjne med morgensolsglorie kalder på tryghed og Jesu historie. Her er dit Gudbarn og det skal du give Brødet, hvis korn holder Livet i live. Barn af det Rige, hvor små er de største. Før det til Kilden, hvor ingen skal tørste. Her er vort Gudbarn så tryg i Guds hænder. Lille Mirakel! din kirke bekender: Her har du hjemme som perlen i kæden, knyttet af Kristus, og bundet af Glæden. Niels Johansen juli Mel: Werner Knudsen juli

112 Smilehul i gammel sne Tekst: Niels Johansen 2006 S A q=90 Melodi: Werner Knudsen Smi le hul i gammel sne. Én e ran tis. Tre måske, tænder sol i bru ne bla de, T B 1.Smi le hul i gammel sne. Én e ran tis. Tre måske, tænder sol i bru ne bla de, 1.Smi le hul i gammel sne. Én e ran tis. Tre måske, tænder sol i bru ne bla de, 1.Smi le hul i gammel sne. Én e ran tis. Tre måske, tænder sol i bru ne bla de, 4 så vor vin ter grå fa ca de dårligt skju ler, vi blir gla de ved at se tre blomster le. så vor vin ter grå fa ca de så vor vin ter grå fa ca de dårligt skju ler, vi blir gla de ved at se tre blomster le. dårligt skju ler, vi blir gla de ved at se tre blomster le. så vor vin ter grå fa ca de dårligt skju ler, vi blir gla de ved at se tre blomster le. 1. Smilehul i gammel sne. Én erantis. Tre måske, tænder sol i brune blade, så vor vintergrå facade dårligt skjuler, vi blir glade ved at se tre blomster le. 2. Derfor når du går forbi, så stop op og tæl til ti. Lad dit indre frostvejr smelte. Se de små og tapre helte opmarcheret i et bælte. Kampberedte kompagni. 3. Sat på vagt med spinkel krop, råber de et myndigt Stop! De er små, men ingen stakler. Alle er de små mirakler, som de står med tændte fakler. Forårsgarden trukket op. 4. Gammel sne, en mørnet si. Vinterven, det er forbi. Kan I høre, hvor det syder nede dybt i jordens gryder? Forårssuppe. Tak som byder. Med et stænk erantis i. 112

113 Hvem kaldte på erantis S A T B 4 q=70 Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen 2008 Hvem kald te på e ran tis, hvem hjalp min vin ter gæk? Et vin tergemt At lan tis har Hvem kald te på e ran tis, hvem hjalp min vin ter gæk? Et vin tergemt At lan tis har Hvem kald te på e ran tis, hvem hjalp min vin ter gæk? Et vin tergemt At lan tis har Hvem kald te på e ran tis, hvem hjalp min vin ter gæk? Et vin tergemt At lan tis har kastet sneen væk. Hvem gav dem mod og tro, for tal te dem i mør ket: Hold ud!bliv ved at gro. kastet sneen væk. Hvem gav dem mod og tro, for tal te dem i mør ket: Hold ud!bliv ved at gro. kastet sneen væk. Hvem gav dem mod og tro, for tal te dem i mør ket: Hold ud!bliv ved at gro. kastet sneen væk. Hvem gav dem mod og tro, for tal te dem i mør ket: Hold ud!bliv ved at gro. 1. Hvem kaldte på erantis, hvem hjalp min vintergæk? Et vintergemt Atlantis har kastet sneen væk. Hvem gav dem mod og tro, fortalte dem i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro. 2. Nu står de dér fornøjet, som mørkets dementi, har smidt alt vintertøjet, skønt haven er i hi. Hvem gav dem mod og tro, fortalte dem i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro. 3. Jeg tror, de ikke ænser de kolde hjerners syn, men sprænger snævre grænser med frydegule lyn. Gud gav dem mod og tro, fortalte dem i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro. 4. Er troens frø den smule, vi mætte kaster væk? Så se til himlens fugle, til havens vintergæk! Gud, giv os mod og tro, fortæl os her i mørket: Hold ud! Bliv ved at gro. 5. Vær stærk! Din tro skal lyse erantisglad og gul. Skønt hjertet nemt kan fryse, forlad de banges skjul! Gud gir dig mod og tro, fortæller dig i mørket: Hold ud! bliv ved at gro. 113

114 Niels Johansen 2008 S A T B Bocca ch. Du skal unde dig et hvil Aprilvise Fine Bocca ch. Bocca ch. Bocca ch. Fine Fine Fine Du skal Du skal Du skal Du skal Werner Knudsen 2008 un de dig et hvil un de dig et hvil un de dig et hvil un de dig et hvil i en i en i en i en Piano Cm6 Bb Gm7 F Dm Gm7 C7 F Fine C9 F Gm/B C A/C# 7 for årstravl a for års for årstravl a for årstravl a travl a pril, gå og fal pril, gå og fal pril, gå og fal pril, gå og fal de lidt i sta de lidt i sta de lidt i sta de lidt i sta ver, se Vor her res go de ver, se Vor her res go de ver, se Vor her res go de ver, se Vor her res go de Dm Dm7 Bb G C F C/E C7 Dm Bb 114

115 2 12 ga ver myldre op i park og ha ver. A ne moners mil de smil. ga ver myldre op i park og ha ver. A ne moners mil de smil. ga ga ver myldre op ver myldre op i park og ha i park og ha ver. A ne moners mil ver. A ne moners mil de smil. de smil. F Cm6 Bb Gm7 F Dm Gm/B Gm7 C7 F Satsen kan synges a cappella eller med pianoakkompagnement. Takt 14 (bocca chiusa) er både forspil, mellemspil mellem hvert vers og efterspil. Når satsen akkompagneres kan bocca chiusa delen i koret eventuelt udelades Du skal unde dig et hvil i en forårstravl april, gå og falde lidt i staver, se Vorherres gode gaver myldre op i park og haver. Anemoners milde smil. 2. Trække fra og lægge til. Solen skinner, når den vil. Tusindvis af flotte faner foldes ud som tulipaner, metervis af silkebaner til Vorherres forårsspil. 3. Vi kan grave, vi kan så, men må stille vente på at en bøg får åbnet øjet med det første blad fornøjet, så jeg slentrer ned ad Strøget, hører Rådhusuret slå. 4. Lytter lidt til stille jazz på en bænk på Højbro Plads. Går en tur på Langelinie. Her er ingen sydlandsk pinje, men i blå og lige linje byens tårne sat på plads. 5. Se! I gylden, skarp profil Frelsertårnets varme smil. Når en dag april er omme, så vil maj til tiden komme med lidt sommer i sin lomme. Men i dag er det april. Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

116 Niels Johansen 2008 q=170 Soprano Alto Tenor Bass Der er Der er sang sang Ah i i Der er sang i bøgens blade bø gens bla de, bø gens bla Majvise Werner Knudsen 2008 ly se maj de, ly se maj vers sprin vers sprin ger ud. ger ud. I I de Ah de S. A. T. 8 go de min ders ga de skyder sta go dig fris ke skud. Sange ban de min ders ga de skyder sta dig fris ke skud. Sange ban ker ker B. Ah Ah Ah Ah S. A. T. 17 på mit hjer te, barndoms fa ner rej ser sig. på mit hjer te, barndoms fa ner rej ser sig. Hus ker Hus ker B. Ah 116

117 2 S. A. T. B. 24 du du din din ung ung doms smer te doms smer i te i Ah de de ly ly se aft se aft ners maj? ners maj? Der er sang i bøgens blade, lyse majvers springer ud. I de gode minders gade skyder stadig friske skud. Sange banker på mit hjerte, barndoms faner rejser sig. Husker du din ungdoms smerte i de lyse aftners maj? 2. Der er pusterum til leje i den alt for grønne maj. Der er stille villaveje, hvor syrener viser sig fra den allerbedste side og forførisk fanger mig. Kys de lilla, kys de hvide. Skal jeg plukke en til dig? 3. Der er luft i byens parker, hvor man slår sig ned i maj, hviler sig, mens andre sparker til en bold og råber hej. Mød mig her i Kongens Have, del en pizza eller to. Solen danser på min mave, indtil solen går til ro. 4. Der er dem, som uden nytte sprøjter byen ukrudtsfri, men Vorherres mælkebøtte har sin egen energi. Bryder gennem fortovskanten, det kan ikke være nemt, står som gademusikanten med sin banjo forårsstemt. 5. Der er sang i bøgens blade, jeg vil synge mine vers. Der er triste, der er glade, og de blå, der går på tværs. Står du stille under kronen på en blomstrende syren, kan du høre saxofonen fra Ben Webster på sin gren. Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

118 Sol i marts S q.=60 Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 A T B Sol i marts så lys og glad spej les i kro kus og fug le bad. Sol i marts så lys og glad spej les i kro kus og fug le bad. Sol i marts så lys og glad spej les i kro kus og fug le bad. Sol i marts så lys og glad spej les i kro kus og fug le bad. 5 Le Le Le Le en de føl ger du, hvor jeg går. For års mi rak let lys fyldt står. en de føl ger du, hvor jeg går. For års mi rak let lys fyldt står. en de føl ger du, hvor jeg går. For års mi rak let lys fyldt står. en de føl ger du, hvor jeg går. For års mi rak let lys fyldt står. 1. Sol i marts så lys og glad spejles i krokus og fuglebad. Leende følger du, hvor jeg går. Forårsmiraklet lysfyldt står. 2. Sol i marts et kærligt kram. Vinteren smider de sidste gram. Solsorten synger endnu lidt småt. Himlen er blå, og græsset vådt. 4. Sol i marts så liljegul kalder de tvivlende ud af skjul. Kalder på håbet. Stop op og lyt. Ingen skal sørge. Alt er nyt. 5. Sol i marts som børn i leg finder du glæderne. Viser vej. Søger i dybet mit spirelag. Nåden er ny. Som sol i dag. 3. Sol i marts som livets brød gir du et livstegn fra jordens skød: Liljetrompeter, parate når Kristus fra død til livet går. 118

119 Gudslyset lyser Decembersalme q.=45 S Tekst: Niels Johansen 2007 Melodi: Werner Knudsen 2008 A T B Gudsly set ly ser, når ly se ne sluk kes, selv in gen Djævel kan pu ste det ud. Gudsly set ly ser, når ly se ne sluk kes, selv in gen Djævel kan pu ste det ud. Gudsly set ly ser, når ly se ne sluk kes, selv in gen Djævel kan pu ste det ud. Gudsly set ly ser, når ly se ne sluk kes, selv in gen Djævel kan pu ste det ud. 5 Gudsdø ren åb nes, hvor dø re ne luk kes, åb nes til stal den. Og dér ser du Gud. Gudsdø ren åb nes, hvor dø re ne luk kes, åb nes til stal den. Og dér ser du Gud. Gudsdø ren åb nes, hvor dø re ne luk kes, åb nes til stal den. Og dér ser du Gud. Gudsdø ren åb nes, hvor dø re ne luk kes, åb nes til stal den. Og dér ser du Gud. 1. Gudslyset lyser, når lysene slukkes, selv ingen Djævel kan puste det ud. Gudsdøren åbnes, hvor dørene lukkes, åbnes til stalden. Og dér ser du Gud. 2. Stjernen vil lyse, når stjernerne slukkes. Ingen kanoner kan skyde den ned. Sandhed som løgne kan bøjes og bukkes. Kristus er sandhed. I sandhed Guds fred. 3. Englene synger, når sangen forstummer, synger, når festen har mistet sin pynt. Hvor vi må nøjes med mandtal og nummer, høres en tone: Guds sang er begyndt. 4. Håbet vil leve, hvor håb synes borte, når du har mistet, og dag blir til nat. Græd ikke mere, hvis hjertet formår det: Julen er Guds! Du er ikke forladt. 5. Kom blot, december, med sorg og med glæde. Kom nu med barnets forventning til fest. Kom lad os danse med engle i kæde. Kom Herre Kristus og vær vores gæst. Niels Johansen 2007 Melodi: Werner Knudsen

120 Snuetung novemberhimmel S q=55 Tekst: Niels Johansen 2007 Melodi: Werner Knudsen 2007 A Snu Mon etung du gør no en vem ber him mel, dig ter svim mel? fat tigt Nej, det kra har ge du klædt i sort. Du blev far ve sat en man dag, al drig gjort. T Snu Mon etung no du gør en vem ber dig ter him mel, svim mel? fat tigt kra ge klædt i Nej, det har du al drig sort. gjort. Du blev far ve sat en man dag, B 7 Snu Mon Snu Mon etung du gør no en etung no du gør en vem ber him mel, dig ter svim mel? vem ber dig ter him mel, svim mel? fat tigt Nej, det kra har ge du klædt i sort. Du blev far ve sat en man dag, al drig gjort. fat tigt kra ge klædt i sort. Nej, det har du al drig gjort. Du blev far ve sat en man dag, da pa let ten den var tom. Al le tænk te: pyt, man kan da ma le regnvejrs him len om. da pa let ten den var tom. Al le tænk te: pyt, man kan da ma le regnvejrs him len om. da pa let ten den var tom. Al le tænk te: pyt, man kan da ma le regn vejrs him len om. da pa let ten den var tom. Al le tænk te: pyt, man kan da ma le regnvejrs him len om. 1. Snuetung novemberhimmel, fattigt krageklædt i sort. Mon du gør en digter svimmel? Nej, det har du aldrig gjort. Du blev farvesat en mandag, da paletten den var tom. Alle tænkte: pyt, man kan da male regnvejrshimlen om. 2. Men Vorherre lo fornøjet, rørte stadig farver op, så med smil i malertøjet solen gavmildt stige op. Gemt bag store tykke kraver, ser vi småt og ikke stort. Røde, grønne, havblå farver, blanded Gud novembersort. 3. Se med hjertet: Kom november med din mørke harmoni, hvor vi selv og skoven dæmper os, og går i tænksomt hi, rig af forårslyse blade, pinsesolens ild i maj. Børn og børnebørn der glade leged skjul og gemte sig. 4. Jeg vil gå en tur langs fjorden, lukke vejret modigt ind. Gule blade dækker jorden, rynket som en kærlig kind. Og så mindes jeg de gamle, der har trådt den sti, jeg går. Nu skal børnebørn selv samle, hvad vi samled gennem år. 5. Tågen letter, gennem disen ser jeg byens tunge krop. Ved hvert fodtrin brister isen, ingen vandpyt giver op. Træerne er nodestreger, jeg vil sætte toner på. Rig er den, hvis hjerte ejer vers, der farver himlen blå. 6. Nøgne marker ligger tomme, venter på, hvornår det sner. Hvad har himlen i sin lomme? Første snefnug? Her og der. Hjertet vokser i november, og i mørket skimtes snart stjernesolen i december. Fuglebrættet er parat Se, dér kommer mine fugle i den første sne og slud. I må nøjes med den smule brød, vi dagligt lægger ud. Skoven krymper, bliver mindre, mark og haver går i hi. Modigt vil I overvintre! Kom hver dag et smut forbi. Niels Johansen 2007 Mel. Werner Knudsen 2007

121 Jeg elsker de nedfaldne æblers tid S q=130 G D G Am7 Tekst: Niels Johansen 2007 og Werner Knudsen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 D7 G Em7 A D D7 A T B Jeg Jeg Jeg Jeg elsker de nedfaldne æb lers tid med duft af ok to bers skar pe bid. elsker de nedfaldne æb lers tid med duft af ok to bers skar pe bid. Fra elsker de nedfaldne æb lers tid med duft af ok to bers skar pe bid. Fra elsker de nedfaldne æb lers tid med duft af ok to bers skar pe bid. Fra Fra 8 G G7 C E7 Am G Cmaj7 D7sus2 D7 G træ er og bus ke, ja hvor jeg går, det emmer og duf ter af ef ter år. træ er og bus ke, ja hvor jeg går, det emmer og duf ter af ef ter år. træ er og bus ke, ja hvor jeg går, det emmer og duf ter af ef ter år. træ er og bus ke, ja hvor jeg går, det emmer og duf ter af ef ter år. 1. Jeg elsker de nedfaldne æblers tid med duft af oktobers skarpe bid fra træer og buske, ja hvor jeg går, det emmer og dufter af efterår. 2. Jeg elsker når bladenes tykke bundt i glade spiraler blir hvirvlet rundt. Når marken er bar og har lange skår er høsten i hus, det er efterår. 3. Jeg elsker den piskende storm og regn, for den er et sikkert oktobertegn. Vi lukker os inde med te og saft og hører og føler naturens kraft. 4. Jeg elsker når vejret med et blir lunt, skønt træerne gnistrer i gult og brunt. Så finder jeg tæppe og havestol og nyder den lave oktobersol. 5. Oktober kan bringe os tidlig sne, der varsler den vinter, vi snart vil se. Med mildhed og styrke oktober står. Jeg elsker oktober og efterår! Vers 1: Niels Johansen, 2007 Vers 25 og melodi: Werner Knudsen,

122 Hen imod Sankt Hans Tekst: Niels Johansen 2008 S A T B 4 q=90 Hen Hen Hen Hen imod Sankt Hans bin der vi en krans. Dyp per ly se bø ge bla de imod Sankt Hans bin der vi en krans. Dyp per ly se bø ge bla de imod Sankt Hans bin der vi en krans. Dyp per ly se bø ge bla de imod Sankt Hans bin der vi en krans. Dyp per ly se bø ge bla de dybt i havens far vela de. Sætter net og let koket al lersidst en purpur plet. dybt i havens far vela de. Sætter net og let koket al lersidst en purpur plet. dybt i havens far vela de. Sætter net og let koket al lersidst en purpur plet. dybt i havens far vela de. Sætter net og let koket al lersidst en purpur plet. Melodi: Werner Knudsen Hen imod Sankt Hans binder vi en krans. Dypper lyse bøgeblade dybt i havens farvelade. Sætter net og let koket allersidst en purpur plet. 2. Hvem kan stå imod? Junis overflod åbner alle hjertets døre. Jeg vil se, og jeg vil høre. Lærken synger som i går. Tiden stille, stille står. 3. Som en marguerit skal vi blomstre frit. Vi vil åbne vore hænder selv for dem, vi ikke kender. Send til Bloksbjerg mørkemænd, så vi tænker stort igen. 4. Markens blomster gror farverigt i flor. Og som dem vil vi nu møde hvide, mørke, gyldne, røde. Vi er skabt af samme Gud til at bringe freden ud. 5. Hen imod Sankt Hans binder vi en krans. Tænder bål når mørket kommer, rykker sammen, det er sommer. Håbets fløjte spiller til, sætter liv og tro i spil. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

123 Jeg drikker mig glad i september S A T B Piano 5 sid sid sid sid Jeg drik ker mig glad i sep tem ber, dens svim lende him mel og sol, og Jeg drik ker mig glad i sep tem ber, dens svim lende him mel og sol, og Jeg drik ker mig glad i sep tem ber, dens svim lende him mel og sol, og Jeg drik ker mig glad i sep tem ber, dens svim lende him mel og sol, og E Cm B B F 7 B7 E E/G der så her ligt be ru set på en skæv benet ha ve stol. der så her ligt be ru set på en skæv benet ha ve stol. der så her ligt be ru set på en skæv benet ha ve stol. der så her ligt be ru set på en skæv benet ha ve stol. A D º/A E/G Cm F 7 B7 E 1. Jeg drikker mig glad i september, dens svimlende himmel og sol og sidder så herligt beruset på en skævbenet havestol. 3. Hvor langt falder æblet fra stammen? Fra træerne drysser de blødt, så græsset får lov til at vokse, når plænen er klædt i rødt. Tekst: Niels Johansen 2007 Melodi: Werner Knudsen Så er vi da to, kære måne, der skinner beruset og blødt. Vi drak af den blålige himmel så dybt som mit hjerte er rødt. 2. Her skænkes mit bæger til randen med asters så blæsende blå. Ved duften af sensommerroser går dagen og jeg i stå. 4. Og lidt efter lidt er det aften, og himlens dukat er af guld. Se, stjernerne danser med månen, så månen blir rund og fuld. 123

124 Se, solen går ned på sin pude S A T B 5 Am Stille q.=40 G Se, so D7 len går ned G på sin pu G7 C G Dsus4 D E7/B de med øj ne så små som en ært, og Se, so len går ned på sin pu de med øj ne så små som, så små som en ært, og Se, so len går ned på sin pu de med øj ne så små som en ært, og Se, so len går ned på sin pu de med øj ne så små som en ært, og Em G/B stjer ner ne tæn des der C C dim7 G/D u de, så langt væk, så stjer ner ne tæn des der u de, så langt væk, så tæt på, så tæt på og nært. stjer ner ne tæn des der u de, så langt væk, så tæt på, så tæt på og nært. Am tæt på D7 og G nært. stjer ner ne tæn des der u de, så langt væk, så tæt på og nært. Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen Se, solen går ned på sin pude med øjne så små som (så små som) en ært, og stjernerne tændes derude, så langt væk, så tæt på (så tæt på) og nært. 2. Nu trænger din verden til hvile, og himlen er trukket (er trukket) i blåt. Du kæmper og kæmper, vil smile, men søvnen har lukket (har lukket) dit slot. 3. Vi synger. Du lukker et øje, men holder det andet (det andet) på klem. Vor Far, i det dybe og høje, send engle (send engle) forbi vores hjem. 4. Ja, hør os, vor Gud og beskytter, der altid er blandt dine (blandt dine) små. Du våger i mørket og lytter, så hjertet i tryghed (i tryghed) kan slå. Tekst i parentes: Linie 2: alt. Linie 4: alt og tenor. 124

125 Niels Johansen Vorherre bar sin tunge spand Werner Knudsen 2006 S A T B Vor her re bar Vor her 5 Vor her re bar re bar Vor her re bar mør mør ket flød ket flød mør ket flød mør ket flød i i i i sin sin sin sin o o o o tun tun tun tun ge spand ge spand ge spand ver flod ge spand ver flod ver flod verflod og i i i gennem verdens ø de land, gennem verdens ø de land, i gennem verdens ø de land, gen nem verdens ø de land, ly og og og ly set trådtes un der fod. ly set trådtes un der fod. ly set trådtes un der fod. set trådtes un der fod. hvor hvor hvor hvor Vorherre bar sin tunge spand igennem verdens ødeland, hvor mørket flød i overflod, og lyset trådtes under fod. 2. Han slæbte livets tunge sten, og bar de trætte en for en. Han klinked sjælens skarpe skår hos dem, som ingen andre når. 3. Og midt på verdens losseplads dér holdt han hof i sit palads, med fedekalv, med sang og bøn, for Kain og den fortabte søn. 4. Ja, hjertets klunser, det er sandt, du samler dem med skåret kant. Du ser en bror, som Gud har skabt, i den, som verden kalder tabt. 5. Selv hjertet, tungt af stor kredit det letter du og kalder dit, for Nåden er en gavmild si, hvis huller aldrig lukkes i. 6. Du samler os af kærlighed, derfor er vi din menighed. Som tiggere med overskud går vi nu ud med post fra Gud. Lukas 15. Matt. 5,

126 Januarmørke S A T B e=180 1.Ven ter i Sluk al le mør blå 1.Ven ter i mør Sluk al le blå 1.Ven ter i Sluk al le 1.Ven Sluk ter al mør blå i mør le blå ket, lys, ket, lys, ket, lys, ket, lys, ja, vort ven ter på hovmod skal ja, ven ter vort hovmod på skal sne, se, sne, se, ja, ven ter på sne, vort hovmod skal se, ja, vort ven ter hovmod på skal sne, se, ven ter stop pe ven ter stop pe ven ter stop pe ven ter stop pe på den på den u små u små på u den små på den u små brug li brug li te ge te ge brug te li ge brug li Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 te ge da kla da kla da kla da kla ge. ge! ge. ge! ge. ge! ge. ge! 3 Stjerner ly ser, tæl hvis I Le ve vil vi, hjerterne Stjerner ly Le ve vil ser, vi, kan, slår, tæl hvis I kan, hjerterne slår, Stjerner ly ser, tæl hvis I kan, Le ve vil vi, hjerterne slår, Stjerner ly Le ve vil ser, vi, tæl hvis I kan, hjerterne slår, nå den er tal løs som stjerner og Kristus er med os i dag, som i nå den er tal løs Kristus er med os som stjerner og i dag, som i nå den er tal løs som stjerner og Kristus er med os i dag, som i nå den er tal løs Kristus er med os som stjerner og i dag, som i sand, går. sand, går. sand, går. sand, går. eng le a le ne kan tæl Kristus er hjer ternes hel eng le a le ne kan tæl Kristus er hjer ternes hel eng le a le ne kan tæl Kristus er hjer ternes hel eng le a le ne kan tæl Kristus er hjer ternes hel le. le. le. le. le. le. le. le. 1. Venter i mørket, ja, venter på sne, venter på ubrugte dage. Sluk alle blålys, vort hovmod skal se, stoppe den smålige klage! Stjerner lyser, tæl hvis I kan, nåden er talløs som stjerner og sand, engle alene kan tælle. Leve vil vi, hjerterne slår, Kristus er med os i dag, som i går. Kristus er hjerternes helle. 2. Venter i mørket, ja Gud lad os se: jorden blir svøbt i din kåbe, grædende børn vil begynde at le, trætte få kraft til at håbe. Bede vil vi, verden er kold. Stop vores vanvid af krige og vold! Intet kan døde fortælle. Leve vil vi, hjerterne slår. Kristus er med os i dag, som i går. Kristus er hjerternes helle. 3. Venter i mørket, ja, venter på sne, venter på ubrugte dage. Venter miraklet, mirakler kan ske: Frygten gir glæden tilbage, stumme synger, sangen får magt, børnene danser og freden slår takt, håbet går ud af sin celle. Leve vil vi, hjerterne slår. Kristus er med os i dag, som i går. Kristus er hjerternes helle. Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen

127 Når sorgen vil lukke mig inde S A T B q.=40 Når Når Når sorgen vil luk ke mig in de og lå ser min in der ste dør, og sorgen vil luk ke mig in de og lå ser min in der ste dør, og sorgen vil luk ke mig in de og lå ser min in der ste dør, og Når Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen 2008 sorgen vil luk ke mig in de og lå ser min in der ste dør, og 5 ang sten slår fra sig i blin de, be ken der Guds fjen de ku lør. ang sten slår fra sig i blin de, be ken der Guds fjende ku lør. ang sten slår fra sig i blin de, be ken der Guds fjende ku lør. ang sten slår fra sig i blin de, be ken der Guds fjen de ku lør. 1. Når sorgen vil lukke mig inde og låser min inderste dør, og angsten slår fra sig i blinde, bekender Guds fjende kulør. 2. Så er jeg for træt til at bede, og lyset blir mørke i mig. Jeg ved, jeg skal søge og lede, men hvor er de vejløses vej? 3. Et sted i det inderste mørke dér hviskes et trøstende ord. Som kilden, udtørret af tørke, blir vakt i sin skorpede jord. 4. Jeg kender den fremmedes stemme, en stemme, der lukker sig ind: Mit barn, du er fundet og hjemme, skønt sorgen har magt i dit sind. 5. Jeg beder, når du ikke beder. Jeg lader din tavshed få ord. Jeg finder, hvor du ikke leder. Jeg tror, når du selv ikke tror. 1. Mos. 32, 25 32; Rom

128 Vi plukkede jordbær i barndommens land S A T q=160 Vi Vi Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 plukke de jordbær i barndommens land og spiste fra morgen til af ten. Og plukke de jordbær i barndommens land og spiste fra morgen til af ten. Og B Vi plukke de jordbær i barndommens land og spiste fra morgen til af ten. Og Vi plukke de jordbær i barndommens land og spiste fra morgen til af ten. Og 9 in de i dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saf ten. Ja, husker du in de i dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saf ten. Ja, husker du in de i dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saf ten. Ja, husker du in de i dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saf ten. Ja, husker du 18 sma gen af jord bær den gang, da jord bær var rø de som hjer ter, og sma gen af jord bær den gang, da jord bær var rø de som hjer ter, og sma gen af jord bær den gang, da jord bær var rø de som hjer ter, og sma gen af jord bær den gang, da jord bær var rø de som hjer ter, og 128

129 2 25 aft ner ne ly se som sol sortens sang, og let te at bæl ge som ær ter. aft ner ne ly se som sol sortens sang, og let te at bæl ge som ær ter. aft ner ne ly se som sol sortens sang, og let te at bæl ge som ær ter. aft ner ne ly se som sol sortens sang, og let te at bæl ge som ær ter. 1. Vi plukkede jordbær i barndommens land og spiste fra morgen til aften. Og inde i dampen af sukker og vand sled mormor med grøden og saften. Ja, husker du smagen af jordbær dengang, da jordbær var røde som hjerter, og aftnerne lyse som solsortens sang, og lette at bælge som ærter. 2. Og juli var ferie med solbrændte knæ og marker så danske som Aakjær. Og kom der en byge, så krøb vi i læ til regnen drev over i gråvejr. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Og vi tog til stranden med tæpper og mad, smed tøjet så hurtigt vi kunne, og svømmed og svømmed til bukserne sad og krymped på frysende hunde. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Og så var der udsalg og ferien snart slut, og nu var det nu, det var billigt. Og vi gik i byen med morfar et smut, og prøvede mere end villigt. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Og aftnen blev søvnig præcis klokken ti, hvor biblen kom ned fra reolen. Vi takked for dagen, som nu var forbi. Og mormor sad stille i stolen. Ja, husker du smagen af jordbær dengang Vi står på perronen, og morfar er med. Ser toget. Farvel, kære sommer. Og øjnene svider, da vi tar af sted med glæden i bundløse lommer. For hvem glemmer smagen af jordbær dengang, da jordbær var røde som hjerter, og aftnerne lyse som solsortens sang og lette at bælge som ærter. 4. Og cirkusset rejste sit spraglede telt på pladsen og spredte magien. Og jeg gik til hånde, en tiårig helt, som hjalp tre artister med stigen. Ja, husker du smagen af jordbær dengang

130 Når himlen har tændt sit oktoberbål S A T B q=85 B7 Når Når Når Em Am7 Em him len har tændt sit ok to ber bål, sin Når er B7 Em Am Em E7 brændende sol i en Am G#º Am hav blå skål, så him len har tændt sit ok to ber bål, sin brændende sol i en hav blå skål, så him len har tændt sit ok to ber bål, sin brændende sol i en hav blå skål, så him len har tændt sit ok to ber bål, sin brændende sol i en hav blå skål, så det, jeg ta ber mit vejr og går og ind ånder gæst frit mit ef Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen E E7 A E A6 F m7 E A Asus2 E ter år er det, jeg ta ber mit vejr og går og ind ånder gæst frit mit ef ter år er det, jeg ta ber mit vejr og går og ind ånder gæst frit mit ef ter år er det, jeg ta ber mit vejr og går og ind ånder gæst frit mit ef ter år 1. Når himlen har tændt sit oktoberbål, sin brændende sol i en havblå skål, så er det, jeg taber mit vejr og går og indånder gæstfrit mit efterår. 2. Som bladene falmer er ælde smukt. Lidt rynket i kanten, men ærligt brugt. Så sommerfyldt grønne de sad i går, nu farver de gyldent et efterår. 3. Hvor herligt at ældes med godt humør, som bladene glade med smuk kulør, og vide, som stammen, ens rodnet når de dybeste kilder hvert efterår. 4. Som lyngen, der synger mit hjertes sang. Dens vindblæste blues trækker dagen lang. Den er så bekræftende stærk, og står og bærer de modløses efterår. 5. Tilfreds ligger marken som nybagt brød og nyder at kysses af solens glød. Den husker på høsten, når kulden slår, og lærkerne flygter fra efterår. 6. Så kom nu, fordybelsens gode tid, den blålige time, hvor indre splid skal tie og lytte, så jeg forstår, Guds godhed vil række det hele år. 130

131 Tekst: Niels Johansen 2006 S A T B q=64 Blå som september Musik: Werner Knudsen Blå som septem ber, så højt som dens him mel stemmes en to ne: For el ske des ja Blå som septem ber, så højt som dens him mel stemmes en to ne: For el ske des ja Blå som septem ber, så højt som dens him mel stemmes en to ne: For el ske des ja Blå som septem ber, så højt som dens him mel stemmes en to ne: For el ske des ja. Let som en sva le, så fug le fri svim mel sva res fra hjer ter: Et ja, og et ja Let som en sva le, så fug le fri svim mel sva res fra hjer ter: Et ja, og et ja Let som en sva le, så fug le fri svim mel sva res fra hjer ter: Et ja, og et ja Let som en sva le, så fug le fri svim mel sva res fra hjer ter: Et ja, og et ja. 1. Blå som september, så højt som dens himmel stemmes en tone: Forelskedes ja. Let som en svale, så fuglefri svimmel svares fra hjerter: Et ja, og et ja. 2. Blå som september, hvad mer skal han sige? Du er min glæde, så smuk som i dag. Lysfyldt som fjorden en morgen, min pige. Her er mit hjerte med flagstang og flag. 3. Blå som september, hvad mer skal hun svare? Du er min tone, min sang har jeg mødt. Nu er den vores, som vi skal bevare. Her er mit hjerte med noder i rødt. 4. Blå som september, med ild som en fakkel bager nu solen på sensommerbær. Se på hinanden, og se så: Mirakel! Tak Gud af hjertet for den, du har kær. 5. Blå som september, med tusinde stjerner lyser Guds ansigt imod os sin fred. Gavmildt som høstens utallige kerner lyder velsignelsens ord: Jeg går med. 6. Blå som september. Tag vare på livet. Kærlighed er som den blårosa lyng, vindblæst måske, ja men stædig og givet tonen fra himlen: Lyt, hjerte, og syng. 131

132 Niels Johansen 2009 q=90 6 S A T B 1.Fe 1.Fe 1.Fe lis lis lis 11 før før før Februarkulden har lukket sin ring bruarkul den har luk ket sin ring. bruarkul den har luk ket sin ring. bruarkul den har luk ket sin ring. 1.Fe bruarkul den har luk ket sin ring. ter om kring, spej der: Er tø Kyndelmissesang Himlen har sne Himlen har sne Himlen har sne vejr i sy ter om kring, spej der: Er tø i sy ter om kring, spej der: Er tø i sin i sin dy dy i sin dy ne. i sin dy ne. Himlen har sne vejr vejr i sy lis ter om kring, spej der: Er tø vejr i sy før ste e ran tis, må ske fa ret vild, ste e ran tis, må ske fa ret vild, ste e ran tis, må ske fa ret vild, ste e ran tis, må ske fa ret vild, ne? Spredt ne? Spredt ne? Spredt ne? Spredt syn syn syn syn ger sin fe ger sin fe ger sin fe ger sin fe i i i i ne. Grå ne. Grå Grå Grå Werner Knudsen 2009 silhu et ter, der silhu et ter, der silhu et ter, der silhu et ter, der sne en flam mer som ild sne en flam mer som ild sne en flam mer som ild sne en flam mer som ild bru ar sal me. bru ar sal bru ar sal bru ar sal me. me me. 1. Februarkulden har lukket sin ring. Himlen har sne i sin dyne. Grå silhuetter, der lister omkring, spejder: Er tøvejr i syne? Spredt i sneen flammer som ild første erantis, måske faret vild, synger sin februarsalme. 2. Solbrændt med hue, dér står du igen, sendt af Vorherre med glæde, rund og fornøjet, min trofaste ven, glad som et barn på sin slæde. Håbet lyser dér, hvor du gror, knækker som troen den frosthårde jord. Tak for din februarsalme 3. Februarkulden kan lukke sin ring. Himlen kan ryste sin dyne. Men hvor jeg undrende ser mig omkring, kommer mirakler til syne. Op af jorden prikkes med fryd ti tusind grønne og snehvide spyd, sendt med en februarsalme. 4. Så lad os vente tålmodigt med dem, snart lufter foråret tøjet, giver den trætte et kys og et klem, himlen får glimtet i øjet. Dagen strækkes mer end i går, før vi ved af det, blir vinter til vår. Solsorten synger sin salme. 132

133 Niels Johansen 2009 S A T B Af jord er vi kommet Werner Knudsen Af jord er vi kommet som Adam en gang et skabelses under til Pa radis sang. 1.Af jord er vi kommet som Adam en gang et skabelses under til Pa ra dis sang. 1.Af jord er vi kommet som Adam en gang et skabelses under til Pa ra dis sang. 1.Af jord er vi kommet som Adam en gang et skabelses under til Pa ra dis sang Af jord er vi kommet som Adam engang et skabelsesunder til Paradissang. 2. Til jord skal vi blive som Adam engang fordi han fandt haven i Paradis trang. 3. Af jord skal vi opstå som Adam engang med Kristus ved hånden til Paradissang. 133

134 KlodsHans S1 S2 A T B S1 S2 4 Bossanova q=120 GŒ Š7 D7( 4) GŒ Š7 chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen 2009 D7( 4) chi ki cha ka Intro 1.Ha le chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka du du ga ga ga ga ga ga ga ga ga ga duun du duun duun du duun duun du duun duun du duun G chi ki cha ka D7 chi ki G C cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka G chi ki cha ka 3 A A7 chi D ki cha ka chi ki cha ka D7/F chi ki chaka A. T. B. S1 S2 A. T. B. 3 8 hoi! kære Klods Hans. Som kys på min kind, som stor ken, der kommer med som mer, du ga ga ga ga ga ga ga ga ga du du du duun du duun duun duun duun duun du duun duun du duun G chi ki cha ka ri D7 chi ki cha ka G B7 E chi ki cha ka chi ki cha ka A chi ki cha ka A7/C chi ki cha ka D chi ki cha ka chi ki cha ka 3 der på ge de buk, li ge her ind i hjer tet med majfyldte lom mer. Og 3 du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du ga ga ga ga ga ga ga ga du du du duun du duun duun duun duun duun du duun duun du duun 134

135 2 S1 S2 A. T. B. S1 S2 A. T. B. S1 S2 A. T. B C chi ki cha ka syn F chi ki cha ka B chi C C 7 ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka D chi ki cha ka 3 3 D7/F chi ki cha ka ger, at li vet er mer end en bog, det ved hver prin ses se, hvis hun er lidt klog. Så 3 3 du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du du ga ga ga du du du du ga ga ga du du du duun du duun duun du duun duun du duun duun du duun G G7/B C A7 G/D D7 chi ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka chi 3 ki cha ka chi ki cha ka chi ki cha ka klog som den klo ge ste hof pæ da gog. Og det er prin ses ser i Dan 3 du du du du du du du du du du du du du du du du du du du ga ga ga ga ga ga ga duun du duun duun du duun duun du duun G C G D7( 4) D7( 4) D7( 4) chi ki cha ka chi ki cha ka ba ba mark. 2.Så far... du ba du ba ba du du ba ba du ga du du du ba ba ba ba du du ud du duun duun duun ba ba ba ba du ba du 135

136 Jeg sætter min drage i vinden S A T B Piano Samba q=115 B 7(b5) E7 Du du ah E 7(b5) Du du ah Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen 2009 A7 Du du ah Du du ah 1.Jeg Du du ah Du du ah Du du ah Du du ah 1.Jeg Samba q=115 5 Pno. D A7( 4) A7 D A D 7 G Ah sæt Ah sæt ter min drage i vin den med bre ve til F N og Gud, og ter min drage i vin den med bre ve til F N og Gud, og 136

137 2 9 D A D G A7( 4) A7 Ah Jeg Pno. be Ah be der dem læse dem in den, at so len går kold og går ud. der dem læse dem in den, at so len går kold og går ud. Jeg 13 Pno. G 7 C7 FŒ Š7 A D7 G 7 C7 ved Oh ved Oh ikke meget om kri ge, hvor for der er folk, der vil slås, ikke meget om kri ge, hvor for der er folk, der vil slås, jeg jeg 137

138 3 17 Pno. F ved Oh ved Oh D7 blot, at mange er ri G D ge, mens an A dre må flygte til os. blot, at mange er ri ge, mens an dre må flygte til os. G D 21 Pno. B 7(b5) E7 Du du ah E 7(b5) Du du ah Du du Du du ah Du du Du du ah Du du Du du 138

139 4 24 Pno A7 A7( 4) ah 2.Jeg ah ah A7 D 9 Mmm 2.Jeg 1.Jeg ah Mmm ah 2.Jeg ah Mmm ah Jeg 1.Jeg ah Mmm 1. Jeg sætter min drage i vinden med breve til FN og Gud, og beder dem læse dem inden, at solen går kold og går ud. Jeg ved ikke meget om krige, hvorfor der er folk, der vil slås, jeg ved blot, at mange er rige, mens andre må flygte til os. 2. Jeg ved, at min farmor er bange, hun tænker på mig og min bror, og gentar mindst tusinde gange, at vi har den smukkeste jord, og her er der brug for os alle og ikke for krige og vold. Men Fanden vil lokke og kalde, og han er en ondskabsfuld trold. 3. Min farmor er vist noget særligt, en løvemor, én der vil slås, men det må I huske, helt ærligt, det er for at passe på os. Så når I har modtaget brevet og læst det, så send mig et svar. I ved jo, hvorfor jeg har skrevet. Vi har kun den jord, som vi har. 4. Nu stiger min drage! Dér fløj den, og jeg gir den rigelig snor. og ser, hvor den stiger i højden og råber hurra med min bror. Men hvis de i aften i TV Fortæller, at FN fik brev, så ved jeg, at farmor vil se det og sige: Jeg ved, hvem der skrev. 139

140 Nu sænkes byens vinterpuls S A T B 7 q = 100 Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen 2009 Nu sæn kes byens vinterpuls med to ner blå og blø de, og him len spænder ud sit telt, det Nu sæn kes byens vinterpuls med to ner blå og blø de, og him len spænder ud sit telt, det Nu sæn kes byens vinterpuls med to ner blå og blø de, og him len spænder ud sit telt, det Nu sæn kes byens vinterpuls med to ner blå og blø de, og him len spænder ud sit telt, det blegt no vem ber rø de. Og i Ka na len spej les nu de gam le hus fa blegt no vem ber rø de. Og i Ka na len spej les nu de gam le hus fa blegt no vem ber rø de. Og i Ka na len spej les nu de gam le hus fa blegt no vem ber rø de. Og i Ka na len spej les nu de gam le hus fa 12 ca ca der, mens af tenmør ket sæn ker sig i smal le si de ga der. ca der, mens af tenmør ket sæn ker sig i smal le si de ga der. der, mens af tenmør ket sæn ker sig i smal le si de ga der. ca der, mens af tenmør ket sæn ker sig i smal le si de ga der. 140

141 2 1. Nu sænkes byens vinterpuls med toner blå og bløde, og himlen spænder ud sit telt, det blegt novemberrøde. Og i Kanalen spejles nu de gamle husfacader, mens aftenmørket sænker sig i smalle sidegader. 2. Hvert træ på Højbro plads står bart og tågen gør dem mindre, men hver kastanje, bøg og lind vil trofast overvintre. Som månen med sin blege rouge, den fine gamle dame, hvis lys i går, hvis lys i dag er uden falsk reklame. 3. Du Helligåndens hellested, Guds hus blandt udsalgstøjet. Din salmesang, dit klokkespil velsigner hele Strøget, så i et himmelsk kort sekund vi alt for travle hjerner og ham der drikker lidt for tit kan se Guds lyse stjerner. 4. Så giv os her en kirkebænk, hvor vi kan trække vejret, mens Kristus lægger øre til vor bøn og al besværet. For Kristus kender byens puls, har hørt dens suk og veer, et bange råb, et hjertes skrig fra centre og cafeer. 5. Vor Frue tænder tårnets kors, et fyrtårn midt i byen, der minder os endnu engang om himlen bagved skyen. Så trætte folk mod Nørreport mod Stog, bus og Metro tar kirkens hilsen med sig hjem, som tegn på livets veto 6. Guds veto mod den ondes magt, mod byens rå dæmoner. Fra Hellerup til Nørrebro, kom, frelser og forsoner. Og send din hær af engle ind til alle mørkerædde. For søvnløshed gør dynen tung, så det blir let at græde. 7. Fortæl os, at vi er med navn indskrevet i Guds hjerte. Og ligegyldigt hvad der sker, så står det dér. Dér er det. Og når vi sover, våger Gud og har selv nattevagten, til vi igen tar mod en dag, som vi får overrakt den. 8. Er dagens lys beskedent kort og mørkets timer mange, så klæd dit hjerte vintervarmt og syng de gode sange. Ja, bid kun fra jer, regn og slud og bred dig mørk, november, for før vi ved det, vender det med Kristus til december. 141

142 I vinterlys blir dagen lang Tekst: Niels Johansen 2005 S A T B vin vin vin vin q.=60 Melodi: Werner Knudsen 2006 I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og ter gæk kens spin kle sang for tæl ler det er rig tigt. ter gæk kens spin kle sang for tæl ler det er rig tigt. ter gæk kens spin kle sang for tæl ler det er rig tigt. ter gæk kens spin kle sang for tæl ler det er rig tigt I vinterlys blir dagen lang og strækker sig forsigtigt. Og vintergækkens spinkle sang fortæller det er rigtigt. 2. Erantis! Gule ildtrompet. Igen! Du imponerer. Så glad som tusind børn har leet du står og trompeterer. 3. Her foldes ud Guds overskud, hvert forårstegn fornøjet. Snart løber mørkets timer ud. En dag, så er de fløjet. 4. I vinterlys blir dagen lang. Hvert år den samme gåde. Mit hjerte fandt sin forårssang. Min vintergæk, Guds nåde. 142

143 Guds nåde er en solopgang Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen 2006 S A T B 1.Guds nå de er en sol op gang, for træng te nat te sky er. Guds 1.Guds nå de er en sol op gang, for træng te nat te sky er. Guds 1.Guds nå de er en sol op gang, for træng te nat te sky er. Guds 1.Guds nå de er en sol op gang, for træng te nat te sky er. Guds 5 nå nå nå nå de er en mor gen sang, den tab te dags for ny er. de er en mor gen sang, den tab te dags for ny er. de er en mor gen sang, den tab te dags for ny er. de er en mor gen sang, den tab te dags for ny er. 1. Guds nåde er en solopgang, fortrængte natteskyer. Guds nåde er en morgensang, den tabte dags fornyer. 2. Guds nåde er et barn, der ler og løber mig i møde, en hjertetyv, der ikke ser, at hjertets tal er røde. 4. Guds nåde er en trofast hånd, der åbner tunge døre, som løsner angstens snævre bånd, gør livet nyt og større. 5. Guds nåde er den brugte dag, vi sled med sorg og glæde. Om natten bliver mørk og lang, er Gud i lys tilstede. 3. Guds nåde er et fugletræk, et kys af evigheden, hvor smålighedens højdeskræk går tabt i kærligheden. 143

144 Du gik, hvor kun dødsenglen går Tekst: Niels Johansen S A T B q=80 1.Du 1.Du 1.Du 1.Du gik,hvor kun Dødsenglen går. Du gik til de udstødtes mør ke. Du rørte ved smitsomme sår. Du gik,hvor kun Dødsenglen går. Du gik til de udstødtes mør ke. Du rørte ved smitsomme sår. Du gik,hvor kun Dødsenglen går. Du gik til de udstødtes mør ke. Du rørte ved smitsomme sår. Du gik,hvor kun Dødsenglen går. Du gik til de udstødtes mør ke. Du rørte ved smitsomme sår. Du standsede fe berens tør ke. Du kald te: Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg ly ser for dig i dit mør ke. standsede fe berens tør ke. Du kald te: Melodi: Werner Knudsen 2006 Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg ly ser for dig i dit mør ke. standsede fe berens tør ke. Du kald te: Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg ly ser for dig i dit mør ke. standsede fe berens tør ke. Du kald te: Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg ly ser for dig i dit mør ke. 1. Du gik, hvor kun Dødsenglen går. Du gik til de udstødtes mørke. Du rørte ved smitsomme sår. Du standsede feberens tørke. Du kaldte: Kom ud, se, jeg er din Gud. Jeg lyser for dig i dit mørke. 2. Du gik til de gudløses sted, og kaldtes en frådser og dranker. Hvad var det, du ødslede med? Dit hjerte fra Gud. Dine tanker. Men den, der er ren, kan kaste med sten mod Gud! med så gudløse tanker. 3. Du går, hvor kun Dødsenglen går, igennem de lukkede døre. Du rører ved smittende sår, og rejser den, ingen vil røre. Et suk og en bøn vil stopper Guds søn. Du hører, hvad ingen vil høre. Markus 1,

145 Vintersultne solsort Tekst: Niels Johansen 2009,2010 S A T B 4 e=160 1.Vin 1.Vin 1.Vin 1.Vin ter sult ne sol sort. Kom, nu er der frø. Sol en sat på bor det, ter sult ne sol sort. Kom, nu er der frø. Sol en sat på bor det, ter sult ne sol sort. Kom, nu er der frø. Sol en sat på bor det, ter sult ne sol sort. Kom, nu er der frø. Sol en sat på bor det, snart vil sne en tø. Ja, må ske vi får in den læn ge vår. snart vil sne en tø. Ja, må ske vi får in den læn ge vår. snart vil sne en tø. Ja, må ske vi får in den læn ge vår. Melodi: Werner Knudsen 2009 snart vil sne en tø. Ja, må ske vi får in den læn ge vår. 1. Vintersultne solsort. Kom, nu er der frø. Solen sat på bordet, snart vil sneen tø. Ja, måske vi får inden længe vår. 2. Hejsa, små musvitter nip en lille bid. Vi har plads til alle i den kolde tid. Værsgo! dagens ret på vort fuglebræt. 3. Sulten sætter dagligt sine klare spor på den vinterhårde kolde nøgne jord, derfor spreder vi frø med forår i. Tekst: Niels Johansen 2009,2010 Melodi: Werner Knudsen

146 Nu ånder jorden pinsen ind Tekst: Niels Johansen S A T B q=120 Nu Nu Nu Nu Melodi: Werner Knudsen 2006 ån der jorden pinsen ind og ån der ud sin smer te. Gud, giv os a ne monens sind,dens ån der jorden pinsen ind og ån der ud sin smer te. Gud, giv os a ne monens sind,dens ån der jorden pinsen ind og ån der ud sin smer te. Gud, giv os a ne monens sind,dens ån der jorden pinsen ind og ån der ud sin smer te. Gud, giv os a ne monens sind,dens forårs ly se hjer te. De er som børn,der ser og ler: Et træ der sner, et æbletræ der ly ser. forårs ly se hjer te. De er som børn,der ser og ler: Et træ der sner, et æbletræ der ly ser. forårs ly se hjer te. De er som børn,der ser og ler: Et træ der sner, et æbletræ der ly ser. forårs ly se hjer te. De er som børn,der ser og ler: Et træ der sner, et æbletræ der ly ser. 1. Nu ånder jorden pinsen ind og ånder ud sin smerte. Gud, giv os anemonens sind, dens forårslyse hjerte. De er som børn, der ser og ler: Et træ der sner, et æbletræ der lyser. 2. Nu kysser Gud med ånd og vind de alt for slidte gader, og pinsens sol står op, går ind selv bag betonfacader. Hvor intet under sker, jeg ser: Et træ der sner, et æbletræ der lyser 3. Med sol og vind fornys mit sind, Gud stryger mig på kinden. Så ånder jeg da frit og ind dit kærtegn her i vinden. I pinselys! Hvad vil du mer? Jeg ser, og ler, mit æbletræ der lyser. 4. Så brænd kun Gud med hellig ild, ja, brænd nu helt til grunden alt ukrudt fra, hvor jeg gik vild, og plant på ny fra bunden. Så lever jeg, min Gud, jeg ser din nåde her som æbletræet lyser. 146

147 Milde engel, du min glæde 6 S A T B q=90 roligt og stille 1.Mil svøb de mig en ind gel, i du min glæ takkens klæ 1.Mil de en gel, du min glæ svøb mig ind i takkens klæ 1.Mil svøb de mig en ind gel, i du min glæ takkens klæ de, de, de, de, de, de, hjælp mig nat dér er rum, hjælp mig dér er hjælp mig nat dér er rum, 1.Mil de en gel, du min glæ de, svøb mig ind i takkens klæ de, hjælp mig dér er tens skønt skygger det er bort, hårdt. nat tens skygger bort, rum, skønt det er hårdt. tens skønt skygger det er bort, hårdt. nat tens skygger bort, rum, skønt det er hårdt. Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen 2008 Nat tens tavs hed Nat tens tavs hed Nat tens tavs hed Nat tens tavs hed gør mig ban ge, jeg kan hø re hjertet slå. Sorgens timer er så lange, uden en de, går i stå. gør mig ban ge, jeg kan hø re hjertet slå. Sorgens timer er så lange, uden en de, går i stå. gør mig ban ge, jeg kan hø re hjertet slå. Sorgens timer er så lange, uden en de, går i stå. gør mig ban ge, jeg kan hø re hjertet slå. Sorgens timer er så lange, uden en de, går i stå. 1. Milde engel, du min glæde, hjælp mig nattens skygger bort, svøb mig ind i takkens klæde, dér er rum, skønt det er hårdt. Nattens tavshed gør mig bange, jeg kan høre hjertet slå. Sorgens timer er så lange, uden ende, går i stå. 2. Stille, stille, alt for stille. Dødens engel går forbi. Jeg vil leve, jeg vil spille, spille håbets melodi. Synge med, trods hjertesorgen, om den kærlighed, vi fandt, finde kræfter til i morgen. Sorg er kærlighedens pant. 3. Vi har ikke lagt de døde i den tavse intethed. Gennem døden skal de møde Gud i lys og kærlighed. Jeg skal stadig bære sorgen, men nu ved jeg inden i, dybt i hjertet, det blir morgen. Livets engel går forbi. 147

148 Lille land i korte bukser Tekst: Niels Johansen 2010 Melodi: Werner Knudsen 2008 S A T B 5 1.Lil le land i kor te buk ser ligger ud strakt, do vent ned, og jeg pluk Oh Oh Oh Oh Oh Oh ker ly se da ge i et gam melt ro sen bed. 1. Lille land i korte bukser ligger udstrakt, dovent ned, og jeg plukker lyse dage i et gammelt rosenbed. 2. Disse juligule marker i et himmelsk passepartout venter høstens morgenstemme: Kommer ikke, kommer nu. 3. Jeg kan hører bier summe og den store, store ro, indtil barnebarnet råber glad i græsset uden sko. 4. Jeg kan smide mig i sandet gemt bag strandens bedste klit, julitung af sommerglæde, i mit sidste udsalgssnit. 5. Finde plads i venstre lomme til en rund og havblæst sten, en af dem med blink i øjet der vil snakke lidt med en. 6. Og jeg fyldes vildt af glæde fra mit øre til min tå, når jeg surfer rundt på himlen, der er alt for sommerblå. 7. Juli måneds små mirakler, mosekonens bryggetid Det er svært at finde sengen, når ens sengetid er hvid. 8. Ud af tågen kryber månen op i æbletræets top, hvor den spiser lækkersultent, til den nye dag står op. 148

149 Nu er tågen lettet Tekst: Niels Johansen 2009 S A T B q=70 1.Nu er tå gen let tet. Ø re sund i blåt. Jeg har hørt Carl Niel sen, 1.Nu er tå gen let tet. Ø re sund i blåt. Jeg har hørt Carl Niel sen, 1.Nu er tå gen let tet. Melodi: Werner Knudsen 2009 Ø re sund i blåt. Jeg har hørt Carl Niel sen, 1.Nu er tå gen let tet. Ø re sund i blåt. Jeg har hørt Carl Niel sen, 4 det er og så flot. På en fed tet sten strækker må ger ben. det er og så flot. På en fed tet sten strækker må ger ben. det er og så flot. På en fed tet sten strækker må ger ben. det er og så flot. På en fed tet sten strækker må ger ben. 1. Nu er tågen lettet. Øresund i blåt. Jeg har hørt Carl Nielsen, det er også flot. På en fedtet sten strækker måger ben. 2. Slentrer ind mod Rungsted, solen slentrer med. Hvad skal man med whisky på så smukt et sted? Øresund fra fad. Skål, og jeg er glad. 3. Glad som hele Skåne, Astrid og Emil. Se, hvor tågen letter, vækkes tusind smil. Krokusgule lyn. Som Carl Nielsens Fyn. 4. Marts, du lunefulde blander sol med slud. Væk en påskelilje så den springer ud, solfyldt glad og rund her ved Øresund. 5. Så vil vi da synge os en forårssang, og ved fælles kræfter trække dagen lang, indtil den forstår, at det nu er vår. Tekst: Niels Johansen 2009 Melodi: Werner Knudsen

150 Thøger Larsen 1904 S A T B q=70 1.Det Let og roligt dansende p 1.Det grønne Foraar med Sol i p Det grønne Foraar Werner Knudsen 2009 Sin de er kommet til 1.Det grønne Foraar med Sol i Sin de er kommet til p p grønne Foraar med Sol i Sin de er kommet til 1.Det grønne Foraar med Sol i Sin de er kommet til der os for Sønden vin de. Af Engen aan en Vellugt os for Sønden vin de. Af Engen aander en Vellugt os for Sønden vin de. Af Engen aander en Vellugt os for Sønden vin de. Af Engen aander en Vellugt 6 vi de i Blomster drifternes Ungdoms ti de. vi vi de i Blomster drifternes Ungdoms ti de. de i Blomster drifternes Ungdoms ti de. vi de i Blomster drifternes Ungdoms ti de. mp 2.Den 3.Mit p Mmm p Mmm Mmm mp 2.er skjult af 3.med Ja og p Muld, som Vaaren nu at ter ar ver, Hjer te hil ser det foraars skære p Mmm 12 gla A de, koket te men og"lo vet Far væ mp 2.Om 3.Paa ver. re!" fi ne grønne Mmm Blomster letsindigt svin ger Ag re din Fod skal træ de, Mmm p mp 2.sig Sommer fug le paa fi ne 3.du fri ske, fa gre, min Hjertens 150

151 2 17 Vin glæ ger. de! p 4.Det p 4.Det p 4.Det p 4.Det grønne Foraar med Sol i Sin de er kommet til grønne Foraar med Sol i Sin de er kommet til grønne Foraar med Sol i Sin de er kommet til grønne Foraar med Sol i Sin de er kommet til os for Sønden vin de. Af Engen os for Sønden vin de. Af Engen os for Sønden vin de. Af Engen os for Søn den vin de. Af Engen 23 aan der en Vellugt vi de i Blomster drif ternesungdoms ti de. aan der en Vellugt vi aan de i Blomster drif ternesungdoms ti de. p Bocca Ch. p Bocca Ch. p espress. der en Vellugt vi aan der en Vellugt vi de i Blomster drif ternesungdoms tid. Uu de i Blomster drif ternesungdoms ti de. p Bocca Ch. 28 dim. rit. pp dim. Uu dim. pp pp pp dim. Thøger Larsen, Fra Jord, 1904 Melodi: Werner Knudsen,

152 Solen er gået ned S A q = So len 2.Nat ten er gå et ned, er mørkog sval, da gen månen er er blevet træt. kun et segl. Tekst og melodi: Werner Knudsen 1978 Mør Ly ket fal der de dæmpes T B 1.Mm 2.ned. So len er gå et ned, Natten er mørkog sval, da gen månen er er blevet træt. kun et segl. 6 på, nu; nat skum ten ring er ens på ma vej. gi. Stil Da le gen sid er der jeg, for bi, 11 Mør Ly ti blot ti blot ti blot ket fal der de dæm pes den går et glimt den går et glimt den går et glimt i end i end i end på, nu; stå, nu stå, nu stå, nu nu ser stå, nu nu hvor ser jeg hvor jeg nat ten er på skum ring ens ma nat skum mør dybt mør dybt mør dybt mør dybt ten ring er ens ket bli'r i sø ket bli'r i sø ket i bli'r sø ket bli'r i sø på ma så ens så ens så ens så ens vej. gi tæt spejl vej. gi. tæt spejl tæt spejl tæt spejl Her sid der jeg, den er for bi, Stil Stil le, le, stil stil le, le, nu hvor so len er gå et nu hvor so len er gå et 152

153 2 16 ned. Ly set for svin der, skyg ger bli'r min der nu. ned, nu hvor ly set for svin der, nu. Skyg ger bli'r min der. 20 Jeg har for stå et må let er nå et. Mm Mm Jeg har for stå et må let er nå et; so len er gå et ned

154 Opvask Sop Alt Ten Bas 5 q=80 Et Et Et Et mål tid begynd te nu er det for bi, og at ter lod sul ten sig stil le; men Tekst og musik: Werner Knudsen 1979 mål tid begynd te nu er det for bi, og at ter lod sul ten sig stil le; men mål tid begynd te nu er det for bi, og at ter lod sul ten sig stil le; men mål tid begynd te nu er det for bi, og at ter lod sul ten sig stil le; men skønt vi er mæt te, så hæn ger vi i, for nu skal vi ha' os en lil le skønt vi er mæt te, så hæn ger vi i, for nu skal vi ha' os en lil le skønt vi er mæt te, så hæn ger vi i, for nu skal vi ha' os en lil le skønt vi er mæt te, så hæn ger vi i, for nu skal vi ha' os en lil le. 9 op op op Se, hvor det skum vask, op vask. Min vask, op vask. Min vask, op vask. med min mer i vas ken, min ven, se,hvor al le tallerk ner blir vas ket i gen med min 154

155 2 13 børste og bal je og sul fo og vand, vi holder af vo res op vask. børste og bal je og sul fo og vand, vi holder af vo res op vask. børste, bal je, sul fo vand, vi holder vo res op vask. børste, bal je, sul fo vand, vi holder vo res op vask Et måltid begyndte nu er det forbi, og atter lod sulten sig stille; men skønt vi er mætte, så hænger vi i, for nu skal vi ha' os en lille opvask. Se, hvor det skummer i vasken, min ven, se, hvor alle tallerkner blir vasket igen med min børste og balje og sulfo og vand, vi holder af vores opvask. Af bordet med knive og gafler og glas, tallerkner og gryder og skeer; men før vi kan sætte det hele på plads, så skal vi ha' ordnet lidt mere opvask. Så synger vi sange for store og små, de glade såvel som de triste; men før vi ved af det, så går vi i stå, for vi skal ha' klaret det sidste opvask. Når alting er vasket og alt tørret af og alting er stillet til side, så synger vi atter i ro og i mag; vi synger, fordi vi kan lide opvask. Se, hvor det skummer i vasken, min ven, se, hvor alle tallerkner blir vasker igen med min børste og balje og sulfo og vand, vi holder af vores opvask. 155

156 Werner Knudsen 2006 Sopran Alt Tenor Bas 10 q = 95 bu bu 16 bu bu eng eng eng eng Solen daler stille mod sin seng Werner Knudsen 1984 So len da ler stil le mod sin So len da ler stil le mod sin So len da ler stil le mod sin So len da ler stil le mod sin e. Af e. Af e. Af e. Af er er er er den den den den sid sid sid sid seng, seng, seng, seng, hvi ler et hvi ler et hvi ler et hvi ler et ten rø den o ten rø den o ten rø den o ten rø den o ste glød ste glød ste glød ste glød af af af af da da da da gens lu se kund på se kund på se kund på se kund på ver skov ver skov ver skov ver skov gens lu gens lu gens lu e. e. e. e. jordens jordens jordens jordens og og og og Solen daler stille mod sin seng, hviler et sekund på jordens bue. Aftenrøden over skov og eng er den sidste glød af dagens lue. 2. Heller ikke denne dag, oh Gud, har jeg kunnet være som jeg ville; men din store magt vil fri mig ud af min skyld selv er jeg alt for lille. 3. Og når dagens sidste lys forsvandt er jeg ikke ene i mit mørke. Herre, du er stjerne som jeg fandt,ss Gud, du er mit vand når jeg er tørke. 4. Lad mig sove trygt i denne nat, lad mig vågne op igen i morgen. Hver en dag du gi'r mig er en skat, brug min glæde, hjælp mig gennem sorgen. 156

157 Stine og Kevin Borbye Edelvang 2007 S A T B Vid un Vid un Vid un 6 Vid nys nys nys nys der li ge advents lys, I Dåbssalme til Eriks dåb den der li ge advents lys, I der li ge advents lys, I under li ge advents lys, I kan kan kan kan plage vo res stem mer. plage vo res stem mer. plage vo res stem mer. plage vo res stem mer. En En En En skin ner, så skin ner, så skin ner, så skin ner, så vi vi vi vi glemmer glemmer glemmer glemmer at at at juledag med kagesmag er det, vi nu at Werner Knudsen 2007 vinterhost og dumme vinterhost og dumme vinterhost og dumme vinterhost og dumme for nemmer. juledag med kagesmag er det, vi nu for nem mer. juledag med kagesmag er det, vi nu for nemmer. juledag med kagesmag er det, vi nu for nemmer Vidunderlige adventslys, I skinner, så vi glemmer at vinterhost og dumme nys kan plage vores stemmer. En juledag med kagesmag er det, vi nu fornemmer. 2. I skinner i den mørke nat og blinker til hinanden. En moder tar sin lille skat og kysser ham på panden. Et lys så stort som himlens port! Det lys er lillemanden. 3. Du ligger trygt i nådens favn, og intet kan dig skade, for dåben er en sikker havn, hvor der er godt at bade. Gud elsker os i al vor trods, så vi kan være glade. 4. Så leg dig gennem livets dans, til valsetaktens tone! Gud gav dig her en adventskrans, som blir din kongekrone, når du engang til englesang går ind for himlens trone. 157

158 Det land der rummer alle jordens farver S A T B q=85 Melodi: Werner Knudsen 2008 Detland der rummer alle jordens farver fra kornets guld til skovens kloro fyl, hvor hvide stor ke, sorte Detland der rummer alle jordens farver fra kornets guld til skovens kloro fyl, hvor hvide stor ke, sorte Tekst: Hans KraghJacobsen 2008 Detland der rummer alle jordens farver fra kornets guld til skovens kloro fyl, hvor hvide stor ke, sorte Detland der rummer alle jordens farver fra kornets guld til skovens kloro fyl, hvor hvide stor ke, sorte 6 skarver har redeplads og ræven har a syl, her bor der folk,der tror de er så ens. O, Danmark skarver har redeplads og ræven har a syl, her bor der folk,der tror de er så ens. O, Danmark skarver har redeplads og ræven har a syl, her bor der folk,der tror de er så ens. O, Danmark skarver har redeplads og ræven har a syl, her bor der folk,der tror de er så ens. O, Danmark 1. Det land der rummer alle jordens farver Fra kornets guld til skovens klorofyl Hvor hvide storke, sorte skarver Har redeplads og ræven har asyl Her bor der folk, der tror de er så ens O, Danmark 2. Det land med drømmeduft af sommerhylden Og gøgefuglens fjerne ekkokuk Hvor bøgen spejler sig i gyllen Og bølgen skummer salt til sidste kluk Her bor der folk, der tror de er så ens O, Danmark 4. Det land med blikket rettet stift mod checken Og plomben sat i hjertets fri ventil Med visumtvang for vintergækken Der kræves brugsanvisning for et smil Her bor der folk der tror de er så ens O, Danmark 5. Det land, der rummer alle jordens farver Er blindt af rødgrødsrødt og mælkehvidt Husk sommerfugle først er larver Før alle farver svæver sammen frit Her vil vi bo i vor forskellighed O, Danmark 3. Det land med knuste spejle under gulvet, Der vogter på hvert fremmed element Med tapre brøl fra musehullet Får mørke tunger vores mistro tændt Her bor der folk der tror, de er så ens O, Danmark 158

159 Arrangementer for tre lige stemmer SSA 159

160 160

161 I vinterlys blir dagen lang Tekst: Niels Johansen 2005 S1 S2 A vin vin vin q.=60 Melodi: Werner Knudsen 2006 I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og I vin ter lys blir da gen lang og stræk ker sig for sig tigt. Og 5 ter gæk kens spin kle sang for tæl ler det er rig tigt. ter gæk kens spin kle sang for tæl ler det er rig tigt. ter gæk kens spin kle sang for tæl ler det er rig tigt. 1. I vinterlys blir dagen lang og strækker sig forsigtigt. Og vintergækkens spinkle sang fortæller det er rigtigt. 2. Erantis! Gule ildtrompet. Igen! Du imponerer. Så glad som tusind børn har leet du står og trompeterer. 3. Her foldes ud Guds overskud, hvert forårstegn fornøjet. Snart løber mørkets timer ud. En dag, så er de fløjet. 4. I vinterlys blir dagen lang. Hvert år den samme gåde. Mit hjerte fandt sin forårssang. Min vintergæk, Guds nåde. 161

162 Gule lilje. Påskesol. Tekst: Niels Johansen 2005 S1 Melodi: Werner Knudsen 2007 S2 A 5 1.Gu 2.Kris 1.Gu 2.Kris 1.Gu 2.Kris Ste Vi Ste Vi le tus le tus le tus lil le lil le lil le je. ver. je. ver. je. ver. nen væl ter. Eng har grædt, men hørt nen væl ter. har grædt, men På For På For På For Eng hørt ske års ske års ske års le ler. og set le og ler. set sol. sol. sol. sol. sol. sol. Bry Hjer Bry Hjer Bry Hjer Kris eng Kris eng der te der te der te tus len dø dens mo find din lig Ste Vi nen væl ter. har grædt, men Eng hørt le og ler. set Kris eng tus len dø find dø find dens din tus len dens din mo lig mo lig le ver. Han med sin guld le med le med ver. sin ver. sin Han guld Han guld no ge no ge no ge er trom pol. stol. pol. stol. pol. stol. her. pet. er her. trom pet. er her. trom pet. 1. Gule lilje. Påskesol. Bryder dødens monopol. Stenen vælter. Engle ler. Kristus lever. Han er her. 2. Kristus lever. Forårssol. Hjerte find din liggestol. Vi har grædt, men hørt og set englen med sin guldtrompet. 162

163 Her er dit Gudbarn Miraklet på armen 10 S1 S2 A 1.Her 1.Her 1.Her Tekst: Niels Johansen 2006 Melodi: Werner Knudsen 2006 q=90 er dit Gudbarn, Mi rak let på ar men. Hø rer du hjertets dy na mo i var men? er dit Gudbarn, Mi rak let på ar men. Hø rer du hjertets dy na mo i var men? er dit Gudbarn, Mi rak let på ar men. Hø rer du hjertets dy na mo i var men? Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på tryghed og Je su hi sto rie. Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på tryghed og Je su hi sto rie. Kin der og øj ne med morgensols glo rie kal der på tryghed og Je su hi sto rie. 1. Her er dit Gudbarn Miraklet på armen. Hører du hjertets dynamo i varmen? Kinder og øjne med morgensolsglorie kalder på tryghed og Jesu historie. 2. Her er dit Gudbarn og det skal du give Brødet, hvis korn holder Livet i live. Barn af det Rige, hvor små er de største. Før det til Kilden, hvor ingen skal tørste. 3. Her er vort Gudbarn så tryg i Guds hænder. Lille Mirakel! din kirke bekender: Her har du hjemme som perlen i kæden, knyttet af Kristus, og bundet af Glæden. Niels Johansen juli Mel: Werner Knudsen juli

164 Niels Johansen 2006 S S A 1.Smi le hul i gammel sne. 1.Smi le hul 1.Smi i gammel sne. le hul i gammel sne. Smilehul i gammel sne Werner Knudsen 2006 Én Én e ran tis. Tre Én e ran tis. Tre må ske, tænder sol i bru ne bla de, må ske, tænder sol i bru ne bla de, e ran tis. Tre må ske, tænder sol i bru ne bla de, 4 så vor vin ter så vor vin ter grå fa ca de dårligt skju ler, vi blir gla så vor vin ter grå fa ca de dårligt skju ler, vi blir gla grå fa ca de dårligt skju ler, vi blir gla de ved at se tre blomster le. de ved at se tre blomster le. de ved at se tre blomster le. 1. Smilehul i gammel sne. Én erantis. Tre måske, tænder sol i brune blade, så vor vintergrå facade dårligt skjuler, vi blir glade ved at se tre blomster le. 2. Derfor når du går forbi, så stop op og tæl til ti. Lad dit indre frostvejr smelte. Se de små og tapre helte opmarcheret i et bælte. Kampberedte kompagni. 3. Sat på vagt med spinkel krop, råber de et myndigt Stop! De er små, men ingen stakler. Alle er de små mirakler, som de står med tændte fakler. Forårsgarden trukket op. 4. Gammel sne, en mørnet si. Vinterven, det er forbi. Kan I høre, hvor det syder nede dybt i jordens gryder? Forårssuppe. Tak som byder. Med et stænk erantis i. 164

165 Se, solen går ned på sin pude S1 q.=41 Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen 2007 S2 A 1. Se, so len går ned på sin pu de med øj ne så små som en ært, og 1. Se, so len går ned på sin pu de med øj ne så små som, så små som en ært, og 1. Se, so len går ned på sin pu de med øj ne så små som en ært, og 5 stjerner ne tændes der u de, så langt væk, så tæt på og nært. stjerner ne tændes der u de, så langt væk, så tæt på, så tæt på og nært. stjerner ne tændes der u de, så langt væk, så tæt på, så tæt på og nært. 1. Se, solen går ned på sin pude med øjne så små som (så små som) en ært, og stjernerne tændes derude, så langt væk, så tæt på (så tæt på) og nært. 2. Nu trænger din verden til hvile, og himlen er trukket (er trukket) i blåt. Du kæmper og kæmper, vil smile, men søvnen har lukket (har lukket) dit slot. 3. Vi synger. Du lukker et øje, men holder det andet (det andet) på klem. Vor Far, i det dybe og høje, send engle (send engle) forbi vores hjem. 4. Ja, hør os, vor Gud og beskytter, der altid er blandt dine (blandt dine) små. Du våger i mørket og lytter, så hjertet i tryghed (i tryghed) kan slå. Tekst i parentes: Linie 2: sopran 2. Linie 4: sopran 2 og alt. 165

166 Niels Johansen 2007 q=55 S1 S2 A Snu Mon etung novemberhim du gør en dig ter svim Snuetung novemberhimmel Werner Knudsen 2007 mel, mel? Snu etung novemberhim mel, Mon du gør en dig ter svim mel? fat tigt kra geklædt i sort. Nej, det har du al drig gjort. fat tigt kra geklædt i Nej, det har du al drig sort. gjort. Du blev far ve sat en man dag, Du blev far ve sat en man dag, 4 da da pa let ten den pa let ten den var tom. var tom. Det Det var klart som blæk, man kan da ma le regnvejrshim len om. var klart som blæk, man kan da ma le regnvejrshim len om Snuetung novemberhimmel, fattigt krageklædt i sort. Mon du gør en digter svimmel? Nej, det har du aldrig gjort. Du blev farvesat en mandag, da paletten den var tom. Det var klart som blæk, man kan da male regnvejrshimlen om. 2. Men Vorherre lo fornøjet. Hans palet var ikke tom. Alt er smukt for skaberøjet, her skal ikke males om. Den der skutter sig bag kraver, ser kun småt og ikke stort. Røde, grønne, havblå farver, blanded Gud novembersort. 3. Se med hjertet: Kom november med din mørke harmoni, hvor vi selv og skoven dæmper os, og går i tænksomt hi. Rig af forårslyse blade, pinsesol og dåb i maj. Børn og børnebørn der glade leged skjul og gemte sig. 4. Jeg vil gå en tur langs fjorden, lukke vejret modigt ind. Gule blade dækker jorden, rynket som en kærlig kind. Og så mindes jeg de gamle, der har trådt den sti, jeg går. Nu skal børnebørn selv samle, hvad vi samled gennem år. 5. Tågen letter, gennem disen ser jeg byens tunge krop. Ved hvert fodtrin brister isen, ingen vandpyt giver op. Træerne er nodestreger, jeg vil sætte toner på. Rig er den, hvis hjerte ejer vers, der farver himlen blå. 6. Jeg vil lade himlen komme lisså kold og mørk den er. Lede lidt i venstre lomme, tre Gajoler, måske fler. Ja, jeg elsker min november, i dens mørke ser jeg klart stjernesolen i december. Fuglebrættet er parat. 7. Se, dér kommer mine fugle i den første sne og slud. I må nøjes med den smule brød, vi dagligt lægger ud. Skoven krymper, bliver mindre, mark og haver går i hi. Modigt vil I overvintre! Kom hver dag et smut forbi. Niels Johansen 2007 Mel. Werner Knudsen

167 Sol i marts Tekst: Niels Johansen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 S1 S2 A Sol i marts så lys og glad spej les i kro kus og fug le bad. Sol i marts så lys og glad spej les i kro kus og fug le bad. Sol i marts så lys og glad spej les i kro kus og fug le bad. 5 Le Le Le en de føl ger du, hvor jeg går. For års mi rak let lys fyldt står. en de føl ger du, hvor jeg går. For års mi rak let lys fyldt står. en de føl ger du, hvor jeg går. For års mi rak let lys fyldt står. 1. Sol i marts så lys og glad spejles i krokus og fuglebad. Leende følger du, hvor jeg går. Forårsmiraklet lysfyldt står. 2. Sol i marts et kærligt kram. Vinteren smider de sidste gram. Solsorten synger endnu lidt småt. Himlen er blå, og græsset vådt. 4. Sol i marts så liljegul kalder de tvivlende ud af skjul. Kalder på håbet. Stop op og lyt. Ingen skal sørge. Alt er nyt. 5. Sol i marts som børn i leg finder du glæderne. Viser vej. Søger i dybet mit spirelag. Nåden er ny. Som sol i dag. 3. Sol i marts som livets brød gir du et livstegn fra jordens skød: Liljetrompeter, parate når Kristus fra død til livet går. 167

168 Niels Johansen 2007 q.=48 S1 S2 A Gudsly set ly Gudsly set ly Gudsly set ly ser, ser, når ly ser, når ly Gudslyset lyser Werner Knudsen 2008 Decembersalme se ne sluk se ne sluk når ly se ne sluk in gen kes, selv in gen kes, selv in gen kes, selv Djævel kan pu Djævel kan pu Djævel kan pu ste det ud. ste det ud. ste det ud. 5 Gudsdø ren Gudsdø ren Gudsdø ren åb nes, hvor dø åb nes, hvor dø åb nes, hvor dø re ne luk re ne luk re ne luk kes, åb kes, åb kes, åb ser du Gud. nes til stal den. Og dér ser du Gud. nes til stal den. Og dér ser du Gud. nes til stal den. Og dér 1. Gudslyset lyser, når lysene slukkes, selv ingen Djævel kan puste det ud. Gudsdøren åbnes, hvor dørene lukkes, åbnes til stalden. Og dér ser du Gud. 2. Stjernen vil lyse, når stjernerne slukkes. Ingen kanoner kan skyde den ned. Sandhed som løgne kan bøjes og bukkes. Kristus er sandhed. I sandhed Guds fred. 3. Englene synger, når sangen forstummer, synger, når festen har mistet sin pynt. Hvor vi må nøjes med mandtal og nummer, høres en tone: Guds sang er begyndt. 4. Håbet vil leve, hvor håb synes borte, når du har mistet, og dag blir til nat. Græd ikke mere, hvis hjertet formår det: Julen er Guds! Du er ikke forladt. 5. Kom blot, december, med sorg og med glæde. Kom nu med barnets forventning til fest. Kom lad os danse med engle i kæde. Kom Herre Kristus og vær vores gæst. Niels Johansen 2007 Melodi: Werner Knudsen

169 Jeg elsker de nedfaldne æblers tid S1 S2 A 8 q=130 Jeg Jeg Jeg Tekst: Niels Johansen 2007 og Werner Knudsen 2008 Melodi: Werner Knudsen 2008 elsker de nedfaldne æb lers tid med duft af ok to bers skar pe bid. Fra elsker de nedfaldne æb lers tid med duft af ok to bers skar pe bid. Fra elsker de nedfaldne æb lers tid med duft af ok to bers skar pe bid. Fra træ er og bus ke, ja hvor jeg går, det emmer og duf ter af ef ter år. træ er og bus ke, ja hvor jeg går, det emmer og duf ter af ef ter år. træ er og bus ke, ja hvor jeg går, det emmer og duf ter af ef ter år. 1. Jeg elsker de nedfaldne æblers tid med duft af oktobers skarpe bid fra træer og buske, ja hvor jeg går, det emmer og dufter af efterår. 2. Jeg elsker når bladenes tykke bundt i glade spiraler blir hvirvlet rundt. Når marken er bar og har lange skår er høsten i hus, det er efterår. 3. Jeg elsker den piskende storm og regn, for den er et sikkert oktobertegn. Vi lukker os inde med te og saft og hører og føler naturens kraft. 4. Jeg elsker når vejret med et blir lunt, skønt træerne gnistrer i gult og brunt. Så finder jeg tæppe og havestol og nyder den lave oktobersol. 5. Oktober kan bringe os tidlig sne, der varsler den vinter, vi snart vil se. Med mildhed og styrke oktober står. Jeg elsker oktober og efterår! Vers 1: Niels Johansen, 2007 Vers 25 og melodi: Werner Knudsen,

170 Niels Johansen 2009 q=90 6 S S A 1.Fe 1.Fe lis lis lis 1.Fe Februarkulden har lukket sin ring bruarkul den har luk ket sin ring. bruarkul den har luk ket sin ring. bruarkul den har luk ket sin ring. ter om kring, spej der: Er tø ter om kring, spej der: Er tø ter om kring, spej der: Er tø Kyndelmissesang Himlen har sne Himlen har sne vejr i sy i sin dy i sin dy Himlen har sne vejr i sy vejr i sy i sin ne? Spredt ne? Spredt ne? Spredt ne. Grå ne. Grå dy ne. i i i Grå Werner Knudsen 2009 silhu et ter, der silhu et ter, der silhu et ter, der sne en flam mer som ild sne en flam mer som ild sne en flam mer som ild 11 før før før ste e ran tis, må ske fa ret vild, ste e ran tis, må ske fa ret vild, ste e ran tis, må ske fa ret vild, syn syn syn ger sin fe ger sin fe ger sin fe bru ar bru ar sal me. sal bru ar sal me. me Februarkulden har lukket sin ring. Himlen har sne i sin dyne. Grå silhuetter, der lister omkring, spejder: Er tøvejr i syne? Spredt i sneen flammer som ild første erantis, måske faret vild, synger sin februarsalme. 2. Solbrændt med hue, dér står du igen, sendt af Vorherre med glæde, rund og fornøjet, min trofaste ven, glad som et barn på sin slæde. Håbet lyser dér, hvor du gror, knækker som troen den frosthårde jord. Tak for din februarsalme 3. Februarkulden kan lukke sin ring. Himlen kan ryste sin dyne. Men hvor jeg undrende ser mig omkring, kommer mirakler til syne. Op af jorden prikkes med fryd ti tusind grønne og snehvide spyd, sendt med en februarsalme. 4. Så lad os vente tålmodigt med dem, snart lufter foråret tøjet, giver den trætte et kys og et klem, himlen får glimtet i øjet. Dagen strækkes mer end i går, før vi ved af det, blir vinter til vår. Solsorten synger sin salme. 170

171 Niels Johansen 2009 S1 S2 A 1.Af 1.Af 1.Af jord jord jord er vi kommet som Af jord er vi kommet Werner Knudsen 2009 er vi kommet som er vi kommet som Adam en gang et Adam en gang et Adam en gang et skabelses under til ska ska belses under til belses under til Pa radis sang. Pa ra dis sang Pa ra dis sang. 1. Af jord er vi kommet som Adam engang et skabelsesunder til Paradissang. 2. Til jord skal vi blive som Adam engang fordi han fandt haven i Paradis trang. 3. Af jord skal vi opstå som Adam engang med Kristus ved hånden til Paradissang. 171

172 Guds nåde er en solopgang 5 S1 S2 A Tekst: Niels Johansen Melodi: Werner Knudsen Guds nå de er en sol op gang, for træng te nat te sky er. Guds 1.Guds nå de er en sol op gang, for træng te nat te sky er. Guds 1.Guds nå de er en sol op gang, for træng te nat te sky er. Guds nå de er en mor gen sang, den tab te dags for ny er. nå de er en mor gen sang, den tab te dags for ny er. nå de er en mor gen sang, den tab te dags for ny er. 1. Guds nåde er en solopgang, fortrængte natteskyer. Guds nåde er en morgensang, den tabte dags fornyer. 2. Guds nåde er et barn, der ler og løber mig i møde, en hjertetyv, der ikke ser, at hjertets tal er røde. 4. Guds nåde er en trofast hånd, der åbner tunge døre, som løsner angstens snævre bånd, gør livet nyt og større. 5. Guds nåde er den brugte dag, vi sled med sorg og glæde. Om natten bliver mørk og lang, er Gud i lys tilstede. 3. Guds nåde er et fugletræk, et kys af evigheden, hvor smålighedens højdeskræk går tabt i kærligheden. 172

173 173

174 Thøger Larsen 1923 q.=58 S1 S2 A Du Du Du Du danske sommer, jeg elsker dig Werner Knudsen 2007 dan ske som mer, jeg el sker dig, skønt du dan ske som mer, jeg el sker dig, skønt du dan ske som mer, jeg el sker dig, skønt du så of te har sve get mig. Snart kol de farver i så of te har sve get mig. så of te har sve get mig. Snart kol Snart kol de farver i de farver i 6 sky og vand, snart nøgne piger ved hver en strand. Mer, mer, sky og vand, snart nøgne piger ved hver en strand. Mer, mer, sky og vand, en strand. snart nøgne piger ved hver Mer, mer jeg dog dig mer, mer jeg dog dig mer jeg dog dig el sker, hver gang du ler. el sker, hver gang du ler. du ler. el sker, hver gang Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Snart kolde farver i sky og vand, snart nøgne piger ved hver en strand. Mer, mer, mer jeg dog dig elsker, hver gang du ler. 2. Du er i sindet jo lunefuld, dog hjertet inderst er pure guld, et eventyr er dit glade navn, og blomster lyser ud af din favn. Korn, korn, korn i drømme gror under månens horn. 3. Når dine bølger mod bredden gik, beruset blå som gudinders blik, en ungdom jubled din lovsang ud, kun klædt i solskin og brunet hud. Ned, ned, ned til dåb i glemsel og evighed! 4. Og når du strakte med åbent sind de lyse nætter i himlen ind, imens det dufted af hyld og hø, vi bad: Lad drømmen dog aldrig dø! Ak, ak, ak! Vort hjerte svulmed af tro og tak. 5. Og stundom ud af din fulde glød sprang lyn fra skyen i Jordens skød, og tordenlatter og tordenregn din trolddom spændte fra egn til egn. Vild, vild, vild er, skønne sommer, din kraft og ild. 6. Du danske sommer, min hilsen tag, du lyse nat og du lyse dag! Går tit du kold over landet hen, jeg ved, du kommer dog hed igen! Ja, ja, ja, jeg ved, dit hjerte er guld endda. 174

175 Thøger Larsen 1904 S1 S2 A mp q=120 Let og morgenfrisk De svangre mulde fjernt mp De svangre mulde fjernt mp De svangre mulde fjernt og og og nær nær nær Sommermorgen Werner Knudsen 2006 i i i nattens dug var døbt, nattens dug var døbt, nattens dug var døbt, og og og him len hvilte høj him len hvilte høj him len hvilte høj og og og skær skær skær i i i 9 sva sva sva le far le far le far ver svøbt; ver svøbt; ver svøbt; den den den hvil hvil hvil te som te som te som et et et drøm drøm drøm mer sind, der mer sind, der mer sind, der våg ner mer våg ner mer våg ner mer og og og 14 mer, mer, mer, der der der frem frem frem mod mod mod ly ly ly set læn set læn set læn ges og ges og ges og a ner, før a ner, før a ner, før det det det ser. ser. ser. De svangre mulde fjernt og nær i nattens dug var døbt, og himlen hvilte høj og skær i svale farver svøbt; den hvilte som et drømmersind, der vågner mer og mer, der frem mod lyset længes og aner, før det ser. Et fuglenyn ad høj og dal gled frem, men brødes snart af gøgekuk og hanegal, der varsled dybt og klart om anet morgenkildespring bag horisontens rand, om dag for åbne øjnes begær mod åbent land. Mens østens æter drømte tavs i svangre farvedrag, og nat gled vesterud til havs som himmelskygge svag blev drømmen varm i dyb nordøst, jog rødme under sky af denne unge rødme sprang ud det gyldne gry. 175

176 Thøger Larsen 1904 Der Der Der Lykkeligt gyngende bøl ged som mer sa lig hed bøl ged som mer sa lig hed bøl ged som mer sa lig hed Sommer fra so lens flam me hel ved ned, Werner Knudsen 2006 fra so lens flam me hel ved ned, fra so lens flam me hel ved ned, og og og 6 li li li vet lov vet lov vet lov ed Jor ed Jor ed Jor dens navn, dens navn, dens navn, mens lys mens lys mens lys den den den lå lå lå i i rum rum i mets Favn. mets Favn. rum mets Favn. Sommer Der bølged sommersalighed fra solens flammehelved ned, og livet loved jordens navn, mens lys den lå i rummets favn. Og du, min kåde hjertenskær! du gynged mellem havens træ'r, så luften brast i gisp og sus ved dine kræfters sommerrus. Den hvide kjole fo'r omkring forvovne formers buesving i vilde kryst og kåde jag, som stækked mine åndedrag. Og ved din vigen og din komst der gynged gren og blad og blomst der gynged både dag og duft, og skyer gynged gennem luft. Da gynged sangen i mit sind, da gynged sol, da gynged vind, da jog og gynged alt mit blod, og stedet gynged, hvor jeg stod. Jeg følte mig så svimmelt stærk som de, der evner evigt værk, og drømte, verden drejed sig om blodets dans i dig og mig. Copyright 2006 Werner Knudsen 176

177 177

178 Thøger Larsen 1904 h=60 Sopran Solo Aften Werner Knudsen 2006 Sopran Det Let og svævende p dam per af eng, det skin ner af dug, og van dene slum rer i va ge vug. Der Sopran p Alt Det p Det dam per af dam per af eng, eng, det det skin ner af skin ner af dug, dug, og og van van dene slum rer i dene slum rer i va va ge vug. ge vug. Der Der S. S. A. 8 da da da ler fred ler fred ler fred o ver jor o ver jor o ver jor den ned den ned den ned og og og o o o ver mit ver mit ver mit hjer hjer hjer tes en tes en tes en pp som hed. Den pp som hed. Den pp som hed. Den S. 16 gli der så sag te lig fra det blå, hvor e vi ge verd ner lyd løst gå. Min sjæl er af S. gli der så sag te lig fra det blå, hvor e vi ge verd ner lyd løst gå. Min sjæl er af A. gli der så sag te lig fra det blå, hvor e vi ge verd ner lyd løst gå. Min sjæl er af S. Solo 25 mp Meno mosso S. S. A. Og dy dy dy be drøm me fuld, be drøm me fuld, be drøm me fuld, den den den spej der og spej der og spej der og 178 rit lyt ter o ver mark lyt ter o ver mark lyt ter o ver mark og og og muld. muld. muld. dæm ringen p bocca ch. p bocca ch. p bocca ch.

179 2 S. Solo S. S. A. S. Solo S. S. A. 33 drøm mer i vest og nord, og små sky er so ver højt o ver jord. 41 blik blik blik i i i him him him lens blå lens blå lens blå og og og gemmer i gemmer i gemmer i mit mit mit sind sind sind a tempo a tempo p Jeg ren a tempop Jeg ren a tempop Jeg rit. al fine Ah rit. al fine alt fa rit. al fine alt fa rit. al fine alt fa gert, jeg gert, jeg gert, jeg så. ren så. så. ser mit ser mit ser mit Aften Det damper af eng, det skinner af dug, og vandene slumrer i vage vug. Der daler fred over jorden ned og over mit hjertes ensomhed. Den glider så sagtelig fra det blå, hvor evige verdner lydløst gå. Min sjæl er af dybe drømme fuld, den spejder og lytter over mark og muld. Og dæmringen drømmer i vest og nord, og småskyer sover højt over jord. Jeg renser mit blik i himlens blå og gemmer i mit sind alt fagert, jeg så. 179

180 Thøger Larsen 1914 q=105 mp Lyst og let S1 S2 A 1.Dan 1.Dan 1.Dan 7 Ves Ves Ves mark, nu blunder den ly se nat mp mark, nu blunder den ly se nat mp mark, nu blun Danmark, nu blunder den lyse nat Werner Knudsen 2006 der den ly se nat ter havet og Kat tegat ter havet og Kat tegat ter ha vet og Kat tegat bag bag bag ved din seng, når du når du so ved din seng, so ver. ver. Gø gen kukker i skov og krat, ved din seng, når du so ver. Gø p ger, det dug ger, sag te p syn i mens syn ger, i mens det dug ger, sag p syn ger, i mens det dug ger, Gø gen kukker i skov sag og krat, gen kukker i skov som sang ved vug ger. te som sang og krat, ved vug ger. te som sang ved vug ger. 1. Danmark, nu blunder den lyse nat bag ved din seng, når du sover. Gøgen kukker i skov og krat, Vesterhavet og Kattegat synger, imens det dugger, sagte som sang ved vugger. 2. Danmark, du vågner med søer blå, mætte som moderøjne. Alt, hvad i dine arme lå, lader du solen skinne på, ser, hvor det yppigt glider, frem af forgangne tider. 3. Lærker, som hopped af æg i vår, svinder i himlens stråler. Tonerne ned med lyset går, samme sang som i tusind år. Lykken fra glemte gruber klinger af unge struber. 4. Hyldene dufter i stuen ind ude fra Danmarks haver. Kornet modnes i sommervind. Hanegal over lyse sind stiger bag gavl og grene, hvæsset som kniv mod stene. 5. Køer og heste og får på græs henover brede agre åbne lader for fulde læs, sejl, som stryger om klint og næs, byger, som går og kommer, det er den danske sommer. 6. Pigernes latter og lyse hår, leg, som får aldrig ende, øjnene blå som vand i vår mildt om et evigt Danmark spår, sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter. 180

181 Solen daler stille mod sin seng S1 S2 A 12 Tekst: Werner Knudsen 2006 Melodi: Werner Knudsen, 1984 q = 95 So len da ler stil le mod sin seng, hvi ler et se kund på jordens bu e. So len da ler stil le mod sin seng, hvi ler et se kund på jordens bu e. So len da ler stil le mod sin seng, hvi ler et se kund på jordens bu e. Af ten rø den o ver skov og eng er den sid ste glød af dagens lu e. Af ten rø den o ver skov og eng er den sid ste glød af dagens lu e. Af ten rø den o ver skov og eng er den sid ste glød af dagens lu e. 1. Solen daler stille mod sin seng, hviler et sekund på jordens bue. Aftenrøden over skov og eng er den sidste glød af dagens lue. 2. Nu hvor dagens puls er sat i stå melder mørke tanker sig så gerne. Skønhedsglimt, som jeg i lyset så, kan om natten synes ganske fjerne. 4. Men da dagens sidste lys forsvandt var jeg ikke ene i mit mørke. Herre, du er stjernen som jeg fandt, Herre, du er vand når jeg er tørke. 5. Lad mig sove trygt i denne nat til jeg vågner i din lyse morgen. Hver en dag, du gi'r mig, er en skat, hjælp mig, så jeg kommer gennem sorgen. 3. Heller ikke denne dag, o Gud, evned jeg at være som jeg ville; kun din store magt kan fri mig ud af min skyld jeg selv er alt for lille. 181

182 Det land der rummer alle jordens farver Tekst: Hans KraghJacobsen 2008 S1 S2 A 6 q=85 Det land der rummer alle jordens farver fra kornets guld til skovens kloro fyl, hvor hvide stor ke, sorte Det land der rummer alle jordens farver fra kornets guld til skovens kloro fyl, hvor hvide stor ke, sorte Det land der rummer alle jordens farver fra kornets guld til skovens kloro fyl, hvor hvide stor ke, sorte Melodi: Werner Knudsen 2008 skarver har redeplads og ræven har a syl, her bor der folk,der tror de er så ens. O, Danmark skarver har redeplads og ræven har a syl, her bor der folk,der tror de er så ens. O, Danmark skarver har redeplads og ræven har a syl, her bor der folk,der tror de er så ens. O, Danmark 1. Det land der rummer alle jordens farver Fra kornets guld til skovens klorofyl Hvor hvide storke, sorte skarver Har redeplads og ræven har asyl Her bor der folk, der tror de er så ens O, Danmark 2. Det land med drømmeduft af sommerhylden Og gøgefuglens fjerne ekkokuk Hvor bøgen spejler sig i gyllen Og bølgen skummer salt til sidste kluk Her bor der folk, der tror de er så ens O, Danmark 4. Det land med blikket rettet stift mod checken Og plomben sat i hjertets fri ventil Med visumtvang for vintergækken Der kræves brugsanvisning for et smil Her bor der folk der tror de er så ens O, Danmark 5. Det land, der rummer alle jordens farver Er blindt af rødgrødsrødt og mælkehvidt Husk sommerfugle først er larver Før alle farver svæver sammen frit Her vil vi bo i vor forskellighed O, Danmark 3. Det land med knuste spejle under gulvet, Der vogter på hvert fremmed element Med tapre brøl fra musehullet Får mørke tunger vores mistro tændt Her bor der folk der tror, de er så ens O, Danmark 182

183 183

184 Alfabetisk indeks Abekattestreger...98 Af jord er vi kommet...55 Af jord er vi kommet (SATB) Af jord er vi kommet (SSA) Aften...86 Aften (SSA) Bjernene rokkes...70 Blå som september...19 Blå som september (SATB) Dage går og dage kommer sang til konfirmanden...41 Danmark, nu blunder den lyse nat...88 Danmark, nu blunder den lyse nat (SSA) Dengang alt var tomt og øde...79 Der er en evig lov...90 Der er sang i bøgens blade Der er sang i bøgens blade (SATB) Det er jo bare en påskehare Det grønne Foraar...92 Det grønne Foraar (SATB) Det land der rummer alle jordens farver Det land der rummer alle jordens farver (SATB) Det land der rummer alle jordens farver (SSA) Det store tog, det lille tog Det var engang, og det var nat...96 Dromedaren og kamelen Du danske sommer, jeg elsker dig...83 Du danske sommer, jeg elsker dig (SSA) Du gik, hvor kun dødsenglen går...29 Du gik, hvor kun dødsenglen går (SATB) Du skal unde dig et hvil...40 Du skal unde dig et hvil (SATB) Du som går gennem selv lukkede døre...16 Februarsalme...54 Februarsalme (SATB) Februarsalme (SSA) Flodhesten Flemming...99 Fredriks solskinssang...63 Gud, væk din drøm i mit hjerte...53 Guds nåde er en solopgang...12 Guds nåde er en solopgang (SATB) Guds nåde er en solopgang (SSA) Gudslyset lyser...39 Gudslyset lyser (SATB)...39 Gudslyset lyser (SSA) Gule lilje. Påskesol...15 Gule lilje. Påskesol (SSA) Har du set Vorherre græde...80 Hen imod Sankt Hans...43 Hen imod Sankt Hans (SATB) Her er dit Gudbarn

185 Her er dit Gudbarn (SATB) Her er dit Gudbarn (SSA) Herre, du vandrer i grænsernes land...21 Hvem elsker en Kain og en Judas...61 Hvem kaldte på erantis...37 Hvem kaldte på erantis (SATB) Hvem kan tælle nattens stjerner...71 Hvor ond og lang. Hvor hul en klang...14 Håbet...74 I vinterlys blir dagen lang...11 I vinterlys blir dagen lang (SATB) I vinterlys blir dagen lang (SSA) Januarmørke...36 Januarmørke (SATB) Jeg drikker mig glad i september...44 Jeg drikker mig glad i september (SATB) Jeg elsker de nedfaldne æblers tid Jeg elsker de nedfaldne æblers tid (SATB) Jeg elsker de nedfaldne æblers tid (SSA) Jeg er Superman i dag fastelavnssang...22 Jeg sætter min drage i vinden...65 Jeg sætter min drage i vinden (SATB) Jeg vender mig op imod bjerget...72 Kald på de guder som verden kan rumme...20 Kan himlen blomstre pinsehvid...24 KlodsHans...64 KlodsHans (SATB) Kom sæt dig i den skæve krog...28 Lille land i korte bukser...73 Lille land i korte bukser (SATB) Lille og grå, blandt de navnløse glemte...26 Mester, Mester, skreg en mor...56 Midt i vores danske sommer...97 Milde engel, du min glæde...50 Milde engel, du min glæde (SATB) Mon nogen kan trække det korteste strå...76 Nikodemus...75 Nu er tågen lettet...59 Nu er tågen lettet (SATB) Nu sænkes byens vinterpuls...66 Nu sænkes byens vinterpuls (SATB) Nu ånder jorden pinsen ind...17 Nu ånder jorden pinsen ind (SATB) Når himlen har tændt sit oktoberbål...51 Når himlen har tændt sit oktoberbål (SATB) Når jord og himmel mødes...52 Når livet en dag bliver større...48 Når sorgen vil lukke mig inde...46 Når sorgen vil lukke mig inde (SATB) Og det var Simon...57 Og det var Simon (7/8)...58 Og nu lukker dagen sit vindue op

186 Opvask Ordenes gade...77 Over bjerge og hav...89 Pingvinen i køleskabet På vågeblus er natten lang...13 Se, solen går ned med sin pude...32 Se, solen går ned på sin pude...33 Se, solen går ned på sin pude (SATB) Se, solen går ned på sin pude /SSA) Smilehul i gammel sne...23 Smilehul i gammel sne (SATB) Smilehul i gammel sne (SSA) Snuetung novemberhimmel...34 Snuetung novemberhimmel (SATB) Snuetung novemberhimmel (SSA) Se derovre Se vore lamper...68 Sol i marts...38 Sol i marts (SATB) Sol i marts (SSA) Solen daler stille mod sin seng...95 Solen daler stille mod sin seng (SATB) Solen daler stille mod sin seng (SSA) Solen er gået ned Sommer...85 Sommer (SSA) Sommermorgen...84 Sommermorgen (SSA) Sov barn, sov nu...35 Sov sødt, lille pige...31 Så lille og ukendt med verden...62 Trætte disciple...78 Vi plukkede jordbær i barndommens land...45 Vi plukkede jordbær i barndommens land (SATB) Vidunderlige adventslys Vidunderlige adventslys (SATB) Vintersultne solsort...59 Vintersultne solsort (SATB) Vore skæbner er skum...91 Vorherre bar sin tunge spand...27 Vorherre bar sin tunge spand (SATB) Vorherres liv er livets pris...30 Ødsle Maria

187 Indholdsfortegnelse Emneindeks...3 Forord...7 Tekster af Niels Johansen...9 I vinterlys blir dagen lang...11 Guds nåde er en solopgang...12 På vågeblus er natten lang...13 Hvor ond og lang. Hvor hul en klang...14 Gule lilje. Påskesol...15 Du som går gennem selv lukkede døre...16 Nu ånder jorden pinsen ind...17 Her er dit gudbarn...18 Blå som september...19 Kald på de guder, som verden kan rumme...20 Herre, du vandrer i grænsernes land...21 Jeg er Superman i dag fastelavnssang...22 Smilehul i gammel sne...23 Kan himlen blomstre pinsehvid...24 Ødsle Maria...25 Lille og grå, blandt de navnløse glemte...26 Vorherre bar sin tunge spand...27 Kom sæt dig i den skæve krog...28 Du gik, hvor kun dødsenglen går...29 Vorherres liv er livets pris...30 Sov sødt, lille pige...31 Se, solen går ned med sin pude...32 Se, solen går ned på sin pude...33 Snuetung novemberhimmel...34 Sov barn, sov nu...35 Januarmørke...36 Hvem kaldte på erantis...37 Sol i marts...38 Gudslyset lyser...39 Du skal unde dig et hvil...40 Dage går og dage kommer...41 Der er sang i bøgens blade...42 Hen imod Sankt Hans...43 Jeg drikker mig glad i september...44 Vi plukkede jordbær i barndommens land...45 Når sorgen vil lukke mig inde...46 Og nu lukker dagen sit vindue op...47 Når livet en dag bliver større...48 Milde engel, du min glæde...50 Når himlen har tændt sit oktoberbål...51 Når jord og himmel mødes...52 Gud, væk din drøm i mit hjerte...53 Februarsalme...54 Af jord er vi kommet...55 Mester, Mester, skreg en mor...56 Og det var Simon...57 Og det var Simon (7/8)

188 Vintersultne solsort...59 Nu er tågen lettet...60 Hvem elsker en Kain og en Abel...61 Så lille og ukendt med verden...62 Fredriks solskinssang...63 KlodsHans...64 Jeg sætter min drage i vinden...65 Nu sænkes byens vinterpuls...66 Se vore lamper...68 Bjergene rokkes...70 Hvem kan tælle nattens stjerner...71 Jeg vender mig op imod bjerget...72 Lille land i korte bukser...73 Håbet...74 Nikodemus...75 Mon nogen kan trække det korteste strå...76 Ordenes gade...77 Trætte disciple...78 Dengang alt var tomt og øde...79 Har du set Vorherre græde...80 Tekster af Thøger Larsen...81 Du danske sommer, jeg elsker dig...83 Sommermorgen...84 Sommer...85 Aften...86 Danmark, nu blunder den lyse nat...88 Over bjerge og hav...89 Der er en evig lov...90 Vore skæbner er skum...91 Det grønne Foraar...92 Tekster af Werner Knudsen m.fl...93 Solen daler stille mod sin seng...95 Det var engang, og det var nat...96 Midt i vores danske sommer...97 Abekattestreger...98 Flodhesten Flemming...99 Det er jo bare en påskehare Det store tog, det lille tog Dromedaren og kamelen Pingvinen i køleskabet Se derovre Jeg elsker de nedfaldne æblers tid Vidunderlige adventslys Det land der rummer alle jordens farver Arrangementer for blandet kor SATB Her er dit gudbarn Smilehul i gammel sne Hvem kaldte på erantis Du skal unde dig et hvil Der er sang i bøgens blade Sol i marts Gudslyset lyser

189 Snuetung novemberhimmel Jeg elsker de nedfaldne æblers tid Hen imod Sankt Hans Jeg drikker mig glad i september Se, solen går ned på sin pude Vorherre bar sin tunge spand Januarmørke Når sorgen vil lukke mig inde Vi plukkede jordbær i barndommens land Når himlen har tændt sit oktoberbål Blå som september Februarsalme Af jord er vi kommet KlodsHans Jeg sætter min drage i vinden Nu sænkes byens vinterpuls I vinterlys blir dagen lang Guds nåde er en solopgang Du gik hvor kun dødsenglen går Vintersultne solsort Nu ånder jorden pinsen ind Milde engel Lille land i korte bukser Nu er tågen lettet Det grønne Foraar Solen er gået ned Opvask Solen daler stille mod sin seng Vidunderlige adventslys Det land der rummer alle jordens farver Arrangementer for tre lige stemmer SSA I vinterlys blir dagen lang Gule lilje. Påskesol Her er dit gudbarn Smilehul i gammel sne Se, solen går ned på sin pude Snuetung novemberhimmel Sol i marts Gudslyset lyser Jeg elsker de nedfaldne æblers tid Februarsalme Af jord er vi kommet Guds nåde er en solopgang Du danske sommer, jeg elsker dig Sommermorgen Sommer Aften Danmark, nu blunder den lyse nat Solen daler stille mod sin seng Det land der rummer alle jordens farver Alfabetisk indeks

190 190