brystkræft Guide Blodprøve kan afsløre sider December Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kræftsymptomer du skal være obs på

Transkript

1 Foto: Scanpix Guide December Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Blodprøve kan afsløre brystkræft Kræftsymptomer du skal være obs på Sådan nedsætter du risikoen for brystkræft

2 Brystkræft INDHOLD: Blodprøve afslører brystkræft Også dine gener sladrer om sygdom Kræft i tal...10 Vigtige tegn på kræft gode råd: Sådan nedsætter du risikoen for brystkræft...13 Her er maden, der kan forebygge kræft PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2 3

3 BLODPRØVE AFSLØRER BRYSTKRÆFT Brystkræft kan opdages længe før, der overhovedet opstår en knude i brystet, viser ny, banebrydende forskning Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk Det varer ikke længe, så kan den praktiserende læge ved hjælp af en simpel blodprøve afsløre, om du er i fare for at udvikle brystkræft. Forskere fra USA har nemlig fundet ud af, at et bestemt enzym i blodbanerne viser, om der er kræftceller i brystvævet. Opdagelsen af enzymet CPN, der regulerer visse proteiner i blodbanen, kan betyde en ny og hurtigere diagnosticering af brystkræft. Ifølge overlæge og lægefaglig redaktør hos Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen er der tale om et gevaldigt fremskridt inden for kræftbehandling: - Det er fantastisk og banebrydende, at vi efterhånden ved mere om kræftcellernes funktion og om, hvad der adskiller dem fra normale cellers liv. Det er blodprøven et middel til at undersøge nærmere, siger han. Ifølge overlægen er den nye metode meget vigtig: - Helbredelsen af brystkræft er omkring pct. Det er en stor sygdom, så selv med nogle få procent er det mange menneskeliv, vi kan redde. Jo før, vi opdager det, des bedre. Så er risikoen for, at det har spredt sig, mindre, siger han. Billig test I dag får omkring kvinder hvert år brystkræft, heraf dør omkring Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark. Som det ser ud i dag, stilles diagnosen på baggrund af en lægeundersøgelse af brystet, billedundersøgelser (mammografi, red.) og en vævsprøve. Den ny metode vil måske kunne inspirere til en ny bølge af billige, ikke kirurgiske kræfttest. Det er forskere fra Houston Methodist Research Institute, der har fundet ud af, at enzymet CPN kan afsløre spirende kræftceller i brystvævet. Kliniske forsøg med metoden går i 4 5

4 gang i udlandet i begyndelsen af det nye år, mens det endnu er uvist, hvornår forskere helt præcist vil afprøve metoden herhjemme. Ifølge Jens Oluf Bruun Pedersen er det dog inden for meget overskuelig fremtid. - Vi har teknikken, så vi håber, at de kliniske forsøg går i gang så hurtigt som muligt, siger han. Når den nye teknik er så banebrydende, skyldes det ifølge overlægen, at man kan opdage kræften, før man selv bliver mistænksom og f.eks. mærker en knude. Hurtig diagnose - På sigt vil man måske kunne bruge blodprøven som en form for screening. Hvis man f.eks. har en patient, som man ved har kræft i familien, vil man øge perspektiverne for, at flere patienter ikke bliver syge, siger Jens Oluf Bruun Pedersen. Viser de kliniske forsøg sig at blive en succes, er det meningen, at vi allerede om to-tre år vil kunne få taget blodprøven hos den praktiserende læge. Metoden skal også kunne bruges i forbindelse med andre typer kræftformer, f.eks. kræft i bugspytkirtlen, som man ofte ikke opdager, før man har ondt og er langt henne i forløbet. Den nye forskning fra USA er den seneste i en lang række undersøgelser med fokus på at spore kræft så tidligt som muligt og er netop offentliggjort i tidsskriftet Clinical Chemistry. 6 7

5 Også dine gener sladrer om sygdom Eksperter jubler over ny test, som viser at en simpel blodprøve kan afsløre kræft og Flere typer blodprøver kan nu vise, om du har kræft. Udover den nye blodprøve, som ved at påvise forekomsten af et bestemt enzym kan afsløre brystkræft, kan man nu også ud fra en anden type blodprøve analysere for bestemte gener, som sladrer om kræft flere steder i kroppen. Teknologien kaldes gen-sekventering eller NGS (Next Generation Sequencing). En stille revolution - Med NGS-teknologien kan vi stille tidligere og mere detaljerede diagnoser. En enkelt blodprøve er nok, siger professor Torben Ørntoft, som leder projektet ved Molekylær Medicinsk Afdeling (Moma) ved Aarhus Universitetshospital. Professoren kalder den nye mulighed en stille revolution i fremtidens kræftbehandling. Forskerne fra Aarhus har fået 9,7 millioner kr. til den nye diagnose-forskning fra Kræftens Bekæmpelse. Med NGS-teknologien kan de stille mere præcise kræftdiagnoser og forudsige skræddersyet behandling til den enkelte patient, skriver Kræftens Bekæmpelse i et nyhedsbrev. Blodprøverne og NGS-undersøgelsen hævdes at kunne spare patienterne for belastende undersøgelser og unødvendige operationer. Foreløbig undersøger man for arvelige kræftsygdomme som tarmkræft, brystkræft, livmoderkræft, kræft i skjoldbruskkirtlen og prostatakræft. Forskerne har udvalgt 70 gener, som spiller en rolle indenfor disse sygdomme. Store besparelser Blodprøverne og den nye teknik giver lægerne klart bedre behandlingmuligheder i fremtiden: - En del medicin virker kun på pct. af kræftpatienterne. Og det er svært at sige, hvilke patienter medicinen virker på. Derfor har man indimellem måttet skrotte ny medicin. Men med NGS-metoden får vi nye detaljer om patienternes gener, så vi kan udpege de patienter, som har gavn af netop den medicin, som ellers var opgivet, fortæller Torben Ørntoft. - I de kommende år kan teknologien vende op og ned på kræftbehandlingen. Og jo bedre vi bliver til at målrette behandlingen ved hjælp af genanalyser, jo flere penge sparer vi også i sundhedsudgifter. Forskerne har fundet en ny metode, der gør det lettere at opdage brystkræft i rette tid. Foto: Scanpix 8 9

6 Kræft i tal Modermærkekræft tilfælde årligt tarmkræft tilfælde årligt prostatakræft tilfælde årligt lungekræft tilfælde årligt brystkræft kvinder årligt Vigtige tegn på kræft Har du disse symptomer, bør du søge læge: Maveproblemer Døjer du med ondt i maven i en længere periode, har du problemer med forstoppelse eller diarré, eller føler du, at du ikke får tømt helt ud, når du går på toilettet. Så kan det være et symptom på, at du har kræft. Blod i afføringen er et alvorligt tegn. Feber Døjer du med en uforklarlig feber, der varer over en uge, eller har du voldsomme svedeture om natten? Det kan være tegn på kræft. Smerter Uforklarlige vedvarende smerter, f.eks. hovedpine, mavesmerter eller rygsmerter, samt nyopståede smerter, der ikke stopper, er kroppens signal om, at der er noget galt. Hovedpine Længerevarende hovedpine ledsaget af synsbesvær, opkast og/eller træthed kan være symptom på flere sygdomme. Derfor er det vigtigt at kontakte lægen og få det tjekket

7 Hoste Hoste kan være et faresignal for flere typer kræft. Længerevarende tør, slimet, smertefyldt eller anderledes hoste skal man være opmærksom på. 7 gode råd Sådan nedsætter du risikoen for brystkræft Modermærker Hud- og modermærkekræft er en af de hyppigste kræftformer. Hold øje med modermærker, der ændrer udseende. Træthed Utilpashed og træthed i længere perioder er ikke normalt. Blodmangel kan være årsag til træthed. Vægt Tager du pludselig på eller taber dig voldsomt uden grund, er der god grund til at reagere. Knude Hurtigtvoksende, ømme eller hårde knuder er det vigtigt at reagere på. Det samme gælder hævede lymfekirtler eller knuder, der væsker og bløder. Underlivet Underlivet kan give mange signaler om kræft. Bløder det under fysisk aktivitet eller samleje, har du blodig eller misfarvet udflåd, urin. sæd eller afføring. Døjer du med hyppig trang til eller besvær med at tisse. Det kan være smerter ved toiletbesøg eller tilbagevendende blærebetændelse. Alt sammen kan skyldes kræft i underlivet. Uforklarlige blødninger Blod i afføringen er et alvorligt tegn, hvad end det er frisk rødt blod eller sort afføring. Det samme er blod i urin, sæd eller fra underlivet. Søg læge, hvis du har unaturlige blødninger. Det samme gælder, hvis du kaster blod op, eller der kommer blod op, når du hoster. Kilde: Kræftens Bekæmpelse Køn, alder, fødsler og arv har afgørende indflydelse på, om du rammes af brystkræft. Men der er dog visse ting, du selv kan gøre for at nedsætte risikoen. Hold vægten Du kan nedsætte din risiko ved at holde dig inden for normalvægten. Det er specielt vigtigt at holde vægten, når man kommer i overgangsalderen, men også for yngre øger overvægt risikoen. Dyrk motion Ny forskning viser også, at kvinder, som er meget fysisk aktive, har hele 30 pct. lavere risiko for at få brystkræft. Hold igen med alkohol Alkohol har indflydelse på 15 til 20 pct. af alle brystkræfttilfælde. Spis grønt og fisk En generel sund levevis med hovedvægt på frugt og grønt menes at have forebyggende effekt på flere kræftformer, deriblandt brystkræft. Kræftens Bekæmpelse anbefaler også, at man sætter fisk på bordet næsten hver dag. Spis til gengæld ikke for store mængder rødt kød. Undgå natarbejde Mere end seks års natarbejde øger risikoen for brystkræft, viser undersøgelser. Ved mere end 15 års natarbejde - mere end to gange om ugen - er brystkræftrisikoen mere end fordoblet, oplyser Kræftens Bekæmpelse. Fød flere børn Forskning viser, at risikoen øges, hvis man får sit første barn meget sent. Har man født flere børn, er man også ekstra beskyttet mod sygdommen. For hvert barn, kvinden føder, reduceres risikoen for brystkræft med syv procent. Amning er godt 4,3 pct. nedsættes risikoen med for hvert år, en kvinde ammer sit barn. Det anbefales at amme i ca. seks måneder. Kilde: Kræftens Bekæmpelse m.fl

8 Her er maden, der kan forebygge kræft Kål Blomkål, rosenkål, grønkål, savojkål, radiser, majroer, peberrod, brøndkarse, sennep og rucola er kræftens fjender. Særligt broccoli nedsætter risikoen for at udvikle kræft i lunger, mave, tarm, spiserør, bryst og prostata. Forskerne anbefaler, at du spiser kål et par gange om ugen. Gulerod Danske forskere har bevist, at rotters risiko for at få kræft i tarmen minimeres, hvis de dagligt spiser en portion gulerødder, der hos et menneske svarer til 400 gram. Spis 400 g. gulerødder, persillerod, pastinak eller selleri hver dag. Løg Hvidløg eller almindelige løg virker som en slags naturlig kemoterapi. I Kina, hvor mange lider af mavekræft, viste forsøg, at folk, der spiste 100 g løg om dagen, havde langt mindre risiko for at få kræft, end dem der kun spiste 30 g om dagen. Spis friske knuste løg, men undgå f.eks. hvidløg som kosttilskud. Krydderier Laboratorieforsøg fra England og USA tyder på, at chili dræber prostatakræftceller og ingefær hæmmer væksten af kræftceller i æggestokkene. Gurkemeje, basilikum, rosmarin, salvie, anis og nelliker har i forsøg vist, at de kan hæmme kræftcellernes vækst og fremme den proces, hvor kræftcellerne begår selvmord. Granatæble Forsøg med granatæblejuice viser, at frugten kan hæmme væksten af prostatakræftceller. Andre forsøg viser, at æblet har en gavnlig effekt på bryst- og lungekræft. 2,5 dl juice om dagen hjalp de prostatasyge mænd. Fisk og skaldyr Svenske forskere har fastslået, at kvinder, der spiser fede fisk som laks, sardiner, makrel og sild en gang om ugen, reducerer deres risiko for at få nyrekræft med 74 pct. I en anden undersøgelse, hvor forskere har fulgt mænd i 30 år er det bevist, at de, der ikke spiste fisk, havde 2-3 gange højere risiko for at få prostatakræft end andre. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser gram fisk om ugen. Citrusfrugter Forsøg med appelsin, lime, citron og grapefrugt har vist gode resultater ved sygdomme som kræft i munden, spiserøret, strubehovedet og svælget. Men også i forhold til lungekræft og mavekræft tror forskerne på citrusfrugternes gavnlige virkning. Tager du medicin, bør du dog være opmærksom på, at især grapefrugt har ry for at påvirke optagelsen af medicin i kroppen. Fuldkorn og ris Fuldkorn forebygger kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoder. En af årsagerne er, at fuldkorn får kosten til at passere hurtigere gennem tarmen, så færre giftstoffer aflejres i kroppen. Især rug er forskerne opmærksomme på, da rug indeholder stoffer, der stimulerer kræftcellerne til at begå selvmord. Forskerne anbefaler 75 gram fuldkorn om dagen. Spis en portion havregryn og to stykker rugbrød om dagen, og dit behov er dækket

9 16