undgå kræft guide Følg 5 simple råd og Guide: 5 simple råd Symptomer og kostråd sider August Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Transkript

1 Foto: Iris guide August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Følg 5 simple råd og undgå kræft Guide: 5 simple råd Symptomer og kostråd

2 Undgå kræft INDHOLD I DETTE HÆFTE: Træf et valg og undgå kræft... 3 Guide: Sådan forbeygger du kræft - 5 simple råd... 4 Her er maden der kan forebygge kræft...16 Faresignaler/symptomer...18 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3 40 procent af alle kræftsygdomme kan undgås, hvis du følger fem simple råd Louise Haack Undgå kræft. Der er meget, du selv kan gøre. Kvit røg og alkohol, spis sundt og hold vægten. Så er du godt på vej til et liv uden sygdommen. Ligesom vi børster tænder hver aften for at undgå at få huller, kan vi også selv gøre meget for ikke at blive ramt af en alvorlig kræftsygdom. Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan godt fire ud af ti kræfttilfælde undgås, hvis man laver nogle simple livsstilsændringer. Og der er noget tage fat på. Over danskere får hvert år den diagnosen kræft, og Verdenssundhedsorganisationen WHO har kåret Danmark, som det land i verden, hvor forekomsten af kræft pr. indbygger er størst. Det skyldes bl.a., at der er mange danske kvinder, der ryger, og at vi drikker for meget alkohol. Gode til at finde kræft Årsagen til den uheldige førsteplads handler dog ikke udelukkende om dårlige vaner. En anden grund til, at Danmark ligger højt på listen over kræfttilfælde pr. indbygger, er, at det danske sundhedsvæsen er blandt de bedste i verden til at identificere kræft hos patienterne. Hvis man vil gøre en indsats og reducere chancerne for at få kræft, skal man ændre livsstil på en række områder. Hans Henrik Storm, overlæge og afdelingschef for forebyggelse og dokumentation hos Kræftens Bekæmpelse: Lev fornuftigt - Der er rigtig mange, der kan undgå at blive syge, hvis man lever fornuftigt og laver et par små ændringer i sin levevis. Ifølge overlægen kan helt op til pct. af kræfttilfældene undgås. Røg, overvægt, alkohol og kost er indsatsområderne, og førstnævnte er det vigtigste. Røg er nemlig den enkeltfaktor, som er skyld i flest tilfælde af kræft hvert år. Man kan dog ikke forebygge alt. Selv hvis man ændrer livsstil og lever helt efter bogen, er man ikke garanteret et kræftfrit liv. Miljø spiller også en rolle i udviklingen af kræftsygdomme - især luftforurening er en af de store syndere - ligesom arvelighed også kan være skyld i, at man får kræft. Træf et valg - og undgå kræft 3

4 Guide: Sådan forebygg 4

5 er du kræft - 5 simple råd 5

6 1. Spis fibre og frugt Du kan fylde maven med frugt og fibre for at forebygge en eventuel kræftsygdom. En fiberrig kost kan - ifølge en stor fælleseuropæisk undersøgelse - reducere risikoen for at udvikle mave og tarmkræft med pct. De mange fibre fylder nemlig godt i maven, og mætheden holder længe, så man spiser mindre. På den måde indtager man også færre kalorier, og så bliver de ekstra kilo - der kan være kræftfremkaldende - holdt fra døren. Samtidig er fibre med til at sætte gang i maven, og dermed får de farlige kemikalier som f.eks. nitrat fra kød ikke lov til at være i kontakt med maven længe ad gangen. Om frugt og grønt har en direkte effekt på forskellige kræftformer er ikke veldokumenteret. Men et stort europæisk studie - et såkaldt EPIC-studie - fra Fælles Europæisk Samar- 6

7 Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Mie Lauwersen, Klinisk diætist hos kost og ernæringsforbundet. bejdsprojekt om kræft og ernæring har undersøgt kosten hos personer i ni europæiske lande. Studiet viste, at de, der spiste fem stykker frugt og grønt om dagen, reducerede chancen for at få kræft med 25 pct. i forhold til dem, der spiste intet eller mindre frugt og grønt. Der er ikke en enkelt frugt eller grøntsag, der har en bestemt virkning, men en varieret indtagelse er med til at forebygge forskellige kræftsygdomme. Frugt og grønt indeholder mange gode vitaminer, mineraler og antioxidanter. Sidstnævnte er bygget til at beskytte celler mod ødelæggelse, så jo flere antioxidanter vi indtager, jo mindre risiko er der for, at kræftceller får lov til at udvikle sig. 7

8 2. Pas på din vægt Et par ekstra kilo på maven lyder måske ganske harmløst. Men ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er overvægt - næstefter rygning - den største grund til, at mange får kræft. Der er ikke en magisk grænse, så man kan sige, at hvis man vejer fem eller ti kilo for meget, har man så og så stor risiko for at få kræft jo mere overvægtig man er, jo større bliver risikoen. Overvægt øger bl.a. kroppens produktion af insulin og kønshormoner. Specielt hvis de ekstra kilo er placeret på maven. For meget insulin i blodet kan føre til kræft i tyktarmen, og et forhøjet niveau af kønshormon kan være skyld i brystkræft. Præcist hvor mange kræfttilfælde, der skyldes overvægt, ved man ikke. Men et kvali- 8

9 Kilde: Anja Olsen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse inden for kost, livsstil og kræft. ficeret bud fra Kræftens Bekæmpelse er, at en tredjedel af alle kræftdiagnoser ville kunne forebygges, hvis alle holdt deres idealvægt livet igennem og samtidig efterlevede anbefalingerne omkring sund kost og 30 minutters daglig motion. Det bedste er - ifølge Anja Olsen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse - at forblive slank gennem hele livet, men man formoder også, at et varigt vægttab kan være med til at mindske risikoen for at udvikle forskellige kræftformer. Ubalancerne, som overvægt medfører i insulin og hormon-niveauer, regulerer sig til normale værdier, når man kommer ned på sin idealvægt. 9

10 3. Sluk cigaretten Du har hørt det før. Men lyt alligevel: Kvit smøgen og undgå kræft. Hvert tredje kræftdødsfald i Danmark skyldes rygning, og det er den største enkelte risikofaktor. Hvert år konstateres godt nye tilfælde af lungekræft i Danmark, og 80 pct. af dem skyldes rygning. Og lungekræft er ikke at spøge med. Efter fem år er kun 10 pct. stadig i live. Læg dertil at kvinder, der ryger, også har en større risiko for at udvikle brystkræft. Men der er håb forude for dem, som kan stoppe. Lægger man smøgerne på hylden, inden man runder de 35 år, falder risikoen for at få kræft betydeligt. 35 år er en milepæl, fordi man endnu ikke har røget i alt for 10

11 Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Phillip Tønnesen, ledende overlæge på lungemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital. mange år, fortæller Philip Tønnesen, ledende overlæge på lungemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital. Stopper man først, når man har nået 70 år, kan man dog også minimere risikoen for at udvikle kræft og måske endda føje et par ekstra år til levealderen. 11

12 4. Drop alkoholen Et glas rødvin til maden eller en kold øl efter arbejde kan også være farligt. I kræftforskningen er der fundet stærke forbindelser mellem alkohol og forskellige kræftformer. Alkohol er et giftstof, og det er kræftfremkaldende der, hvor stoffet er i direkte berøring med kroppen f.eks. i mund og svælg. Men også leveren er udsat for kræft, hvis man jævnligt indtager alkoholiske drikke, ligesom omkring 15 pct. af alle brystkræfttilfældene - ifølge Kræftens Bekæmpelse - skyldes alkohol. Man kan ikke sige, hvor meget eller hvor lidt alkohol der skal til, før det bliver farligt. Undersøgelser har vist, at en lille mængde alkohol hver dag kan være 12

13 Kilde: Kit Broholm, specialkonsulent hos Sundhedsstyrelsen, sundhed og forebyggelse i forbindelse med alkohol godt for blodomløbet og forebyggende for hjertekarsygdomme. Men når det handler om kræft, vil det være bedst at lægge alkoholen helt på hylden. Jo mere alkohol man drikker, jo større risiko er der for, at man får kræft. Kan man ikke undvære alkoholen, bør man leve efter Sundhedsstyrelsens vejledninger om syv genstande for kvinder og 14 genstande for mænd på ugebasis. Så er man kun udsat for en lav risiko. 13

14 5. Spis mindre kød og salt Det kan være en god idé at lade saltbøssen stå og reducere indtaget af rødt kød. I hvert fald hvis man vil gøre en indsats for at undgå kræft. Flere forskellige studier har vist en sammenhæng mellem salt, kød og forekomsten af kræft i 14 mave og tarmregionen. Det er især kød fra dyr med fire ben, som - i for store mængder - kan øge risikoen for, at man udvikler kræft. Den slags kød har et højt indhold af konserveringsmidlet nitrat, der er kræftfremkaldende. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man ikke spiser mere end 500 gram okse, svin og lammekød hver uge. Kød er dog en god kilde til protein, som alle har brug for, så derfor skal man ikke droppe det fuldstændig. Man skal begrænse og variere - f.eks.

15 Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Mie Lauwersen, Klinisk diætist hos kost og ernæringsforbundet. ved at vælge fjerkræ eller fisk. Det er også en god idé at begrænse forbruget af salt. Et overforbrug kan være en medvirkende årsag til mavekræft ifølge Kræftens Bekæmpelse. Hvis ingen spiste mere end de fem gram salt om dagen, som Fødevarestyrelsen anbefaler, ville 15 pct. af alle mavekræfttilfælde kunne undgås. Men langt de fleste danskere spiser mere salt end det anbefalede. Faktisk uden at de ved det. Meget af saltet kommer nemlig gennem de færdigbearbejdede produkter. Det kan f.eks. være skjult i brød, pålæg og konservesprodukter. Et godt råd er derfor at begrænse forbruget, når du selv laver mad og har kontrol over det. 15

16 Her er maden, der kan forebygge kræft 16

17 Kål: Blomkål, rosenkål, grønkål, savojkål, radiser, majroer, peberrod, brøndkarse, sennep og rucola er kræftens fjender. Særligt broccoli nedsætter risikoen for at udvikle kræft i lunger, mave, tarm, spiserør, bryst og prostata. Forskerne anbefaler, at du spiser kål et par gange om ugen. Gulerod: Danske forskere har bevist, at rotters risiko for at få kræft i tarmen minimeres, hvis de dagligt spiser en portion gulerødder, der hos et menneske svarer til 400 gram. Spis 400 g. gulerødder, persillerod, pastinak eller selleri hver dag. Løg: Hvidløg eller almindelige løg virker som en slags naturlig kemoterapi. I Kina, hvor mange lider af mavekræft, viste forsøg, at folk, der spiste 100 g løg om dagen, havde langt mindre risiko for at få kræft, end dem der kun spiste 30 g om dagen. Spis friske knuste løg, men undgå f.eks. hvidløg som kosttilskud. Krydderier: Laboratorieforsøg fra England og USA tyder på, at chili dræber prostatakræftceller og ingefær hæmmer væksten af kræftceller i æggestokkene. Gurkemeje, basilikum, rosmarin, salvie, anis og nelliker har i forsøg vist, at de kan hæmme kræftcellernes vækst og fremme den proces, hvor kræftcellerne begår selvmord. Granatæble: Forsøg med granatæblejuice viser, at frugten kan hæmme væksten af prostatakræftceller. Andre forsøg viser, at æblet har en gavnlig effekt på bryst- og lungekræft. 2,5 dl juice om dagen hjalp de prostatasyge mænd. Citrusfrugter: Forsøg med appelsin, lime, citron og grapefrugt har vist gode resultater ved sygdomme som kræft i munden, spiserøret, strubehovedet og svælget. Men også i forhold til lungekræft og mavekræft tror forskerne på citrusfrugternes gavnlige virkning. Tager du medicin, bør du dog være opmærksom på, at især grapefrugt har ry for at påvirke optagelsen af medicin i kroppen. Fisk og skaldyr: Svenske forskere har fastslået, at kvinder, der spiser fede fisk som laks, sardiner, makrel og sild en gang om ugen, reducerer deres risiko for at få nyrekræft med 74 pct. I en anden undersøgelse, hvor forskere har fulgt mænd i 30 år er det bevist, at de, der ikke spiste fisk, havde 2-3 gange højere risiko for at få prostatakræft end andre. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser gram fisk om ugen. Fuldkorn, ris: Fuldkorn forebygger kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoder. En af årsagerne er, at fuldkorn får kosten til at passere hurtigere gennem tarmen, så færre giftstoffer aflejres i kroppen. Især rug er forskerne opmærksomme på, da rug indeholder stoffer, der stimulerer kræftcellerne til at begå selvmord. Forskerne anbefaler 75 gram fuldkorn om dagen. Spis en portion havregryn og to stykker rugbrød om dagen, og dit behov er dækket. 17

18 Faresignaler, du skal tage alvorligt: Har du et eller flere af disse symptomer, bør du søge læge. Hoste: Hoste kan være et faresignal for flere typer kræft. Længerevarende tør, slimet, smertefyldt eller anderledes hoste skal man være opmærksom på. Er du hæs, hoster spyt op eller har problemer med at synke, bør du kontakte din læge. Smerter: Uforklarlige vedvarende smerter, f. eks. hovedpine, mavesmerter eller rygsmerter, samt nyopståede smerter, der ikke stopper, er kroppens signal om, at der er noget galt. Maveproblemer: Døjer du med ondt i maven i en længere periode, har du problemer med forstoppelse eller diarré, eller føler du, du ikke får tømt helt ud, når du går på toilettet. Blod i afføringen er et alvorligt tegn, hvad end det er frisk rødt blod eller sort afføring. Feber: Døjer du med en uforklarlig feber, der varer over en uge, eller har du voldsomme svedeture om natten? Alene eller ledsaget af andre symptomer her på siden, kan det være tegn på kræft. Vægt: Tager du pludselig på eller taber dig voldsomt uden grund, er der god grund til at reagere. Kræft i tal Ca danskere får hvert år konstateret kræft. Her medregnes ikke anden hudkræft. Modermærkekræft: tilfælde årligt. Tarmkræft: tilfælde årligt. Lungekræft: tilfælde årligt. Prostatakræft: tilfælde årligt. Brystkræft: kvinder årligt. Træthed: Utilpas og træthed i længere perioder er ikke normalt. Knuder: Hurtigtvoksende, ømme eller hårde knuder er det vigtigt at reagere på. 18