Mette Guldberg Kulturhistorien i Vadehavsregionen. Rapport for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mette Guldberg Kulturhistorien i Vadehavsregionen. Rapport for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet"

Transkript

1 Mette Guldberg Kulturhistorien i Vadehavsregionen Rapport for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet Februar 2005

2 2

3 Mette Guldberg Kulturhistorien i Vadehavsregionen Rapport for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet Februar

4 Kulturhistorien i Vadehavsregionen Rapport for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet Tekst: Mette Guldberg Omslag: Marie Hellesøe Tryk: Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej Esbjerg V Oplag: 200 eksemplarer Udarbejdet af Fiskeri- og Søfartsmuseet for: Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet Lindet Statsskovdistrikt Skovridervej 1 Lindet 6510 Gram Forside: Arkengaf fra Rømø. Foto: Svend Tougaard Bagside: Kort over Lancewad-projektets undersøgelsesområde 4

5 Indhold 1. Introduktion 7 2. Forvaltning 8 3. Forskning Formidling Kulturhistoriens potentiale Kulturmiljøet som ressource Fremtiden Konklusion 18 Litteratur m.v. 20 Bilag 1: Indholdsfortegnelse til Historisk Vadehavskultur 24 5

6 6

7 1. Introduktion I mere end 25 år har Danmark, Tyskland og Holland samarbejdet om at beskytte og bevare Vadehavets særegne natur. Først i de senere år er man begyndt at inddrage Vadehavets kultur i dette sam arbejde, sådan som man også i den øvrige naturbeskyttelse i løbet af 1990 erne inddrog de kulturhistoriske værdier. Der har i den sammenhæng i de senere år været udført en række pro jekter med det formål at skabe overblik over de kulturhistoriske værdier og udpege særligt værdifulde områder, og andre projekter er på vej til at blive realiseret. Da der skulle forberedes en undersøgelse af kulturhistorien i Vadehavsområdet i forbindelse med Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet, syntes det ikke relevant at iværksætte endnu en registrering af de kultur historiske værdier. Opgaven blev i stedet defineret som at give en oversigt over de hidtidige undersøgelser og formidle de væsentligste kulturhistoriske kvaliteter og særpræg i Vadehavsområdet, for på den måde at skabe en bevidsthed om denne side af Vadehavsområdets kva liteter og deres potentiale. Afrapporteringen af projektet falder i to hoveddele. Den ene del er en illustreret farvepublikation, Historisk Vadehavskultur, der på 32 sider fortæller om de kulturhistoriske træk i området. Publikationen udkommer den 12. marts 2005 og rummer ud over introduktion til de mest karakteristiske kulturtræk i området også korte beskrivelser af 33 lokaliteter langs Vade havskysten fra Skallingen i nord til den dansk-tyske grænse i syd (se ind holdsfortegnelsen i bilag 1). Publikationen retter sig til den brede offentlighed og vil kunne forhandles af museer, naturcentre, boghandlere og andre interesserede. Der henvises til denne publikation, hvad angår de konkrete kultur historiske træk i Vadehavsområdet. Den anden del af afrapporteringen er nærværende rapport, som redegør for de projekter, der er udført eller er under udførelse vedrørende kulturhistorien i Vadehavsområdet inden for forvaltning, forskning og formidling. Dernæst følger nogle overvejelser om det potentiale, der ligger i kulturmiljøet, og hvordan det kan anvendes som ressource, og endelig hvordan man kan forestille sig kulturmiljøet inddraget i en fremtidig nationalpark. Et firesiders resume af rapporten er trykt separat, og der er desuden leveret materiale til en plancheudstilling i forbindelse med konferencen i Skærbæk den 12. marts 2005 om Nationalpark Vadehavet, Når det gælder kulturhistorien, er det vigtigt at få beskrevet sammenhængene i menneskets brug af landskabet. Da udnyttelse af marsk og geest hørte uløseligt sammen i landbruget langs Vadehavet, og da købstæderne gennem tiden har sat deres præg på hele områdets historie, træk kes der i dette projekt tråde ind i landet, og det område, der inddrages, er større end det, der dækkes af samarbejdet om naturbeskyttelse i Vadehavsområdet. 7

8 I projektperioden har der været samarbejdet med områdets naturvejledere, ligesom rapportens forfatter har deltaget i en lang række af de møder, der har fundet sted i forbindelse med pilotprojektet, foretaget interviews med forskellige aktører på området, holdt oplæg på Ribe-arbejdsgruppens og Esbjergarbejdsgruppens møder og deltaget i ekskursion med Ribe-arbejdsgruppen. Endvidere har der været holdt kontakt til de andre undersøgelser inden for pilotprojektet, skønt tiden ikke har tilladt en egentlig koordinering. 2. Forvaltning Det trilaterale Vadehavssamarbejde Det trilaterale samarbejde om Vadehavet mellem Danmark, Tyskland og Holland beskæftigede sig i sine første årtier primært med naturbeskyttelse, men på Vadehavskonferencen i Leeuwarden i 1994 blev det besluttet, at man også ville inddrage den tredje dimension i miljøpolitikken, nemlig kulturmiljøet. Som optakt til Vadehavskonferencen 1997 i Stade var der derfor i sensommeren 1997 indkaldt til en workshop i Ribe, hvor kulturarven i Vadehavsregionen skulle diskuteres. Workshoppen anbefalede, at der skulle foretages en ensartet kortlægning af kulturværdierne i Vadehavsområdet. Denne anbefaling blev taget til efterretning af regeringskonferencen, hvorefter der blev nedsat en styregruppe, der skulle forberede arbejdet. Grup pen fik navn et Wadcult (Working Group on Cultural and Landscape Heritage, Wadden Sea Region) og bestod af udpegede fagfolk fra de tre Vadehavslande. Lancewadprojektet Projektet fik navnet Lancewad - en hollandsk sammentrækning af Landskab og kulturarv i Vadehavsområdet - mens Wadcult fortsatte med at være styregruppe for projektet. Det blev påbegyndt den 1. januar 2000, og formålet var at registrere og kortlægge land skabets kulturspor og -elementer, at vurdere og afveje de kortlagte elementer i forhold til hinanden og at udvikle forslag til en bæredygtig forvaltning og fortsat brug af landskabet. Desuden blev der i forbindelse med projektet udført forskellige delundersøgelser. I erkendelse af, at man må have både geest og købstad med, for at kunne behandle kulturhistorien dækkende, blev det område, der var omfattet i Lancewad-projektet, større end det, man arbejder med, når det gælder naturbeskyttelse. Lancewad-områdets danske del omfatter således alle sogne på kyststrækningen fra Blåvands Huk til den dansk-tyske grænse eller - hvor disse sogne rækker langt ind i landet - kun de ejerlav, der indeholder marsk-områder. Desuden er de sogne, som har marskområder, men ikke kyststrækning, også inddraget, hvilket især gælder sognene i Tøndermarsken (se områdets afgrænsning på bagsiden af denne rapport). Ved afslutningen af Lancewad-projektet blev der udgivet en rapport, som indtil videre kun foreligger i en engelsk udgave. I rapporten gives en over ordnet beskrivelse af hele Vadehavsområdet samt detaljerede beskrivelser af de forskellige delområder i Vadehavsregionen. Desuden indeholder 8

9 rapporten en række eksempler på de kort, der kan fremstilles på grundlag af databasen, og endelig er der en oversigt over forvaltningen i de involverede lande tillige med en række anbefalinger til det kommende arbejde på området. En populærudgave af rapporten planlægges udgivet op til ministerkonferencen i Databasen med de kortlagte elementer, som var et andet af projektets resultater, rummer utallige anvendelsesmuligheder. For det første giver den som formålet var et overblik over kulturhistoriske træk i Vadehavs-området på trilateralt plan, og dermed over forskelle og ligheder i området. På dansk grund vil databasen kunne udgøre et dagligt redskab for museerne i arbejdet med at registrere historiske træk i landskabet, ligesom den vil kunne bruges til mere forskningsmæssige analyser. For de offentlige myndigheder vil den kunne bruges, når man planlægger for et område, idet det er en let og overskuelig måde at orientere sig, hvilke kulturhistoriske spor i landskabet, der bør tages hensyn til. Og for alle med interesse i området udgør databasen en guldgrube af oplysninger, som kan bruges bl.a. i forbindelse med udflugter og undervisning. Skønt der var intentioner om det, nåede projektet ikke frem til at publicere databasen på internettet, så foreløbig er databasen distribueret til de samarbejdspartnere, der var direkte involveret i projektet, først og fremmest de statsanerkendte museer i området, de to amter og Skov- og Naturstyrelsen. Lance wadprojektet blev fremlagt på den trilaterale ministerkon ference i Esbjerg 31. oktober 2001, og i deklarationen fra konferencen anbefalede ministrene, at projektet blev offentliggjort for et bredere publikum, og de udtalte støtte til et opfølgende projekt med en målsætning om yderligere udvikling af den fælles bevaring og forvaltning af landskabet og kulturarven. Lancewadplan Opfølgningsprojektet til Lancewadprojektet har fået navnet Lancewadplan, og blev igangsat i Den danske del af projektet gennemføres i et samarbejde mellem Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Kulturarvsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. Kulturarvsstyrelsen er hovedansvarlig for det danske bidrag, som bl.a. vil omfatte udarbejdelse at et kulturarvsatlas for Vadehavs området. I projektet lægges vægt på at inddrage kommunerne, lokale borgere, museer og inter essegrupper. Projektet forventes afsluttet i 2007, og som led i dette projekt vil man arbejde på at få Lancewad-databasen gjort almen tilgængelig på inter nettet. NetForum I 1999 udsendte NetForum - et forum dannet af det Inter-regionale Vadehavs samarbejde og bestående af repræsentanter fra turist sektoren, miljø- og fri luftslivsorganisationer samt stat, amter og kommuner i de tre Vade havslande - en rapport om bæredygtig udvikling af turis me og rekreativ udnyttelse i Vadehavsregionen. Et af rapportens afsnit omhandlede kultur og kulturturisme, og her påpegedes bl.a. de potentialer, der ligger i udviklingen af dette område, samt vigtigheden af at bevare og udbrede bevidstheden om områdets kulturelle værdier til gavn såvel for lokalbefolkningen som for turister. 9

10 Nationalt 1. januar 2002 blev der etableret en ny styrelse, der skulle tage sig af museer, fortidsminder og bygninger, nemlig Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsstyrelsen overtog en del af de opgaver, der tidligere havde ligget under Skov- og Naturstyrelsen, herunder fredede fortidsminder, fredede fortidsminder på havbunden, samt kulturmiljørådene og arbejdet med kommune- og kulturmiljøatlas. Kulturarvsstyrelsen har via sin hjemmeside tilgængeliggjort en lang række registrere over kulturarven. Det gælder således fund og fortidsminder, vrag, kul turarvsarealer, mindesmærker samt byg ningsfredninger. Desuden arbejder Kulturarvs styrelsen på en landsdækkende udpegning af bevaringsværdige industrimiljøer i forbindelse med satsningsområdet Industrisamfundets kulturarv. I forbindelse med nationalparkpilotprojekterne er Kulturarvsstyrelsen repræsenteret i den nationale følgegruppe, og i juli 2004 udsendte Kulturarvsstyrelsen et idekatalog til gennemførelse af kulturarvs-undersøgelser i de områder, hvor der gennemføres nationalparkpilotprojekter. Her giver styrel sen forslag til, hvordan man kan kortlægge kulturarven i de enkelte pilotprojektområder på basis af modificerede udgaver af de to metoder SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) og KIP (Kultur historien i Planlægningen). Desuden har Kulturavsstyrelsen i august 2004 afholdt et møde for museerne og kulturmiljørådene i de områder, hvor der gennem føres pilotprojekter, samt stillet databaser til rådighed over de relevante områder. Styrelsen er endvidere primus motor i udarbejdelsen af det tidligere omtalte kulturarvsatlas for Vadehavsregionen i forbindelse med Lancewadplan-projektet. Regionalt Regionplan I den statslige udmelding til amternes regionplanrevision 1997 blev der peget på behovet for at få indarbejdet beskyttelsen af kulturmiljøet og de kulturhistoriske helheder i landskabet. Som et metodeudviklingsprojekt igangsatte Skovog Naturstyrelsen projektet Kulturhistorien i Planlægningen, også kaldet KIPprojektet, som bl.a. indebar en oversigt over de kulturhistoriske inter esser i landskabet, en kulturhistorisk opdeling af landskabet og to pilotprojekter til udpegning af kulturmiljøer, nemlig i dele af Roskilde Amt og i dele af Ribe Amt. Pilotprojektet i Ribe Amt indeholder en del stof med relevans for Vadehavsregionen. I de følgende regionplaner blev der udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer i regionplanerne for hhv. Ribe og Sønderjyllands Amter, men de to amter greb det meget forskelligt an. Mens Ribe Amt nøjedes med en nær mere beskrivelse og afgrænsning af de allerede i 1980 erne udpegede kulturhistoriske interesseområder, valgte Sønderjyllands Amt at benytte lejligheden til en gennemgribende registrering af amtets kulturmiljø. Man engagerede museerne i amtet til at foretage den faglige gennemgang af de kultur historiske interesser, og ud over udpegningerne til regionplanen udgav man også en populær fremstilling af registreringerne i bogen Kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer i Sønderjylland. 10

11 I 2001 blev der vedtaget et forslag til et fælles regionplantillæg for Ribe og Sønderjyllands Amter med titlen Vadehavet og dets omgivelser for at fremme en ensartet forvaltning af Vadehavsområdet. I relation til de kulturhistoriske interesser indeholdt planen en målsætning om at bevare mang foldigheden af kulturlandskaber langs Vadehavet og på øerne samt bidrage til at skabe interesse om kulturmiljøværdierne gennem en formidling af kultur historisk viden om Vadehavsområdet. Lokalt Kommuneatlas Igennem 1990 erne blev der udarbejdet de såkaldte kommuneatlas, hvor Miljøministeriet i samarbejde med den pågældende kommune udarbejdede en over sigt over kommunes vigtigste kulturmiljøer og en nøjere beskrivelse af alle enkeltbygninger opført før 1940, samt en skalaopdeling i forskellige grader af be varingsværdighed primært på basis af SAVE-metoden. Alle fire køb stadskommuner i Vadehavsområdet, Ribe, Esbjerg, Varde og Tønder, fik lavet et sådant atlas i perioden De fire kommuneatlas giver en god indgang til det byggede miljø i kom munerne, skønt udpegningen af de mest bevaringsværdige bygninger ikke har kunnet forhindre, at en del af dem alligevel er revet ned i tidens løb. I de senere år er udarbejdelsen af kommuneatlas blevet afløst af først kulturmiljøatlas og siden kulturarvsatlas, hvilket indikerer, at det ikke kun er bygninger, men kulturarven i bred forstand, man beskæftiger sig med. Det er et sådant kulturarvsatlas, der vil blive udarbejdet for hele den danske del af Vadehavsområdet. Registranter I mange kommuner er der udarbejdet registranter over gamle bygninger, ofte med afbildning af den enkelte bygning. Mange af bygningerne er forsvundet siden de ældre registranters udarbejdelse, og andre er ændret til ukendelighed. På den måde fungerer registranterne i sig selv som en historisk dokumentation. Bevarende lokalplaner I nogle kommuner langs Vadehavet er der udarbejdet bevarende lokalplaner eller lokalplaner med bevarende indhold for særligt bevaringsværdige miljøer. Det gælder bl.a. for Ho, Ribes bykerne, Sønderho og Nordby på Fanø, St. Darum, Bredebro, Vesterende Ballum, Hjerpsted, Rudbøl, Højer, Tønder og Møgeltønder. 3. Forskning Der findes en righoldig litteratur om historiske forhold i Vadehavsområdet med mange forskellige indfaldsvinkler. Dette afsnit vil primært give en oversigt over de seneste aktiviteter og samarbejder på området. 11

12 Museerne De statsanerkendte kulturhistoriske museer har ansvaret for at indsamle, registrere, bevare, udforske og formidle kulturarven i det område, de dækker, og museerne bistår myndighederne med oplysninger om kulturhistoriske interesser i deres område. De statsanerkendte museer med ansvarsområde i Vadehavsregionen er: Tønder Museum, Haderslev Museum, Antikvarisk Samling i Ribe, Esbjerg Museum, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Museet for Varde By og Omegn. Museerne udfører alle løbende undersøgelser af relevans for Vadehavsområdet, og i nogle perioder har disse undersøgelser fundet sted inden for samarbejdsprojekter med en fælles overskrift. Således havde museerne i Ribe og Sønderjyllands Amter gennem 1980 erne et samarbejde under overskriften Vadehavets Kulturhistorie, som resulterede i monografier om Mand ø, Rømø, Ballum og Sønderho. I begyndelsen af 1990 erne igangsattes et nyt samarbejdsprojekt under overskriften Vestjylland og Verden, hvor blikket blev rettet mod de relationer, landsdelen i tidens løb har haft til omverdenen. Der blev afholdt to konferencer, en i 1992 og en i 1995 med det formål dels at få et mere over ordnet perspektiv på Vestjylland og dermed også på de mange min dre forskningsprojekter, der bliver drevet ved arkiver og museer, dels at opbygge et netværk af forskere, som på grund af fælles emne, tilgangsvinkel eller materiale kunne have glæde af hinanden. Projektet havde deltagelse af museer i Sønderjyllands, Ribe og Ringkøbing Amter, og derudover deltog en række udenlandske forskere. Inden for samarbejdet blev det igangsat for skningsprojekter om jydepottene fra Varde-egnen og deres udskibning fra la depladser langs Vadehavet og om det nu forsvundne fiskerleje Sønderside ved Skallingen. Flere museer har efterfølgende i forskellige sammenhænge arbejdet med Vadehavet og dets kontakter til omverdenen. Det gælder bl.a. projektet Frisere, Saksere og Danere - kulturer ved Nordsøen, 400 til 1000 e.kr., som Antikvarisk Samling i Ribe deltog i, og projektet Nordsøens Konger år som Esbjerg Museum deltog i. Mange af temaerne videreføres i det igangværende projekt om den historiske studedrivervej fra Limfjorden og sydpå. Drivvejsprojektet udføres i et samarbejde mellem Sønderjyllands, Ribe og Ringkøbing Amter og er en del af Nave Nortrail, et netværk af stier rundt om hele Nordsøen, oftest baseret på gamle færdselsårer. Projektet fastlægger vejens forløb og formidler den i form af brochurer og skilte. Endvidere udføres der flere undersøgelser i forbindelse med projektet, ligesom der afholdes faglige seminarer med foredragsholdere fra ind- og udland. Ph.d.-studier På Center for Maritime og Regionale Studier, som drives i fællesskab mellem Fiskeri- og Søfartsmuseet og Syddansk Universitet, Esbjerg, er der flere ph.d.- projekter i gang, som på forskellig vis beskæftiger sig med Vadehavet. Søren Byskov afleverede i efteråret 2004 ph.d.-afhandlingen Dansk kystkultur under forandring om dansk kystforvaltning og kystkultur med fokus på den udvikling, som er sket i de mindre kystsamfund i det 20. århundrede. 12

13 I tre områder, Ulvshale/Nyord, Blåvand og Voerså/Aså, beskrives hvordan traditionelle kystnæringer inden for fiskeri, søfart, landbrug m.m. har mistet deres økonomiske betydning, og hvordan rekreative natur- og kultur historiske værdier i stedet dominerer det moderne samfunds opfattelse af kysten. Charlotte Jensen arbejder med et ph.d.-projekt i tilknytning til det tysk baserede, internationale forskningssamarbejde Natur im Konfl ikt. Under titlen Naturforvaltning i Vadehavet. En antropologisk komparativ analyse af relationen mellem naturforvaltere og naturbrugere i det danske og tyske Vadehav bliver der sat fokus på de socio-kulturelle dynamikker og mekanismer, der spiller en væsentlig rolle for konflikters opståen og forløb i forbindelse med fredningstiltag i området. Mette Busch arbejder på projektet Kystlandskab, fiskeri og transport , et landskabsarkæologisk studie af forskellige marine nærin gers geografiske placering i kystlandskabet. Projektet belyser sammenhænge mellem kystlandskabets naturgeografi, kommunikationsvilkår, de tilgængelige ressourcer og udnyttelsen af dem med henblik på at opnå større viden om de maritime næringers økonomiske og kulturhistoriske betydning. Undersøgelsen udføres i to udvalgte områder: Vadehavet fra Ejdersted til Blåvands Huk samt Øresund og Sjællands nordkyst. Endelig foretager Erika Washburn i et nystartet ph.d.-projekt en sammen lignende analyse i udviklingen af forvaltningsstrategier i Vadehavsområdet og i New Hamp shire. 4. Formidling Museerne Udstillingen er museernes traditionelle formidlingsform, og alle de kulturhistoriske museer i området har faste udstillinger, der på forskellig vis relaterer sig til Vadehavsregionen. Derudover formidler museerne deres histori ske viden på en række andre måder, f.eks. i form af undervisning af skolebørn, særlige børnearrangementer, arbejdende værksteder, foredrag, byvandringer, udflugter i lokalområdet, besøg på igangværende udgravninger, deltagelse i den årlige Bygningskulturens Dag og den nystar tede Histori ens Dag, skiltning i landskabet samt udarbejdelse af foldere med turforslag. Des uden har de fleste museer et tæt samarbejde med lokalarkiverne i deres område. I 2004 udsendte Museet på Sønderborg Slot og Kulturstiftung Schleswig-Flensburg i fællesskab hæftet Industrimuseum Slesvig, som led i et projekt, der vil sætte fokus på den industrielle kulturarv ved at binde en lang række industrihistoriske seværdigheder sammen i en kulturrute. Guiden skal udvikles med flere seværdigheder, skilte, bøger m.v. En halv snes af de omtalte industriminder findes i Vadehavsregionen, heraf fire i Danmark. Initiativet skal ses i sammenhæng med Kulturarvsstyrelsens udmeldte sats ningsområde Industrisamfundets kulturarv. 13

14 Naturvejledere Vadehavsområdet har et veludviklet net af naturvejledere, hvis arbejde omfatter såvel natur som kultur, og som står for en stor del af de ture, der udbydes i de to amters foldere Ta på tur... og Ud i naturen - tag med. Nogle af naturvejlederne er tilknyttet museer, hvorigennem der sikres et tæt samarbejde om formidlingen i landskabet, og nogle har base på naturcentre, hvor der dels er etableret udstillinger, dels er mulighed for at gennemføre mere eksperimenterende undervisningsforløb med f.eks. ældre fiskemetoder eller madlavning efter traditionelle opskrifter. Et trilateralt samarbejde omkring formidling til skolebørn på tværs af grænserne er under opbygning, og et pilotprojekt er igangsat. Andre aktører En række andre aktører arbejder med kulturhistorisk formidling i området. Mange turist kontorer har en fast skare af guider til at vise rundt i lokalområdet, og de, der i kraft af deres arbejde har berøring med turister, vejleder løbende om områdets seværdigheder. Desuden arrangerer mange foreninger fra nær og fjern ture i området. 5. Kulturmiljøets potentiale Vadehavsområdet har et stort potentiale, når det gælder kulturarven. Meget formidles allerede til offentligheden, men ved at opbygge en samlet oversigt, vil man opnå en langt større sammenhængskraft i udbredelsen af kendskabet til Vadehavets kulturhistorie. Den materielle kulturarv Den materielle kulturarv består først og fremmest af de meget vadhavsspecifikke træk som har med overlevelsen i Vadehavsområdet at gøre: diger, værfter, sluser etc. Dertil kommer byggeskikken i området, som mod nord lægger sig op ad den danske tradition, mens de på øerne og mod syd hælder mere mod den frisiske tradition. Mange steder i området er det muligt at besøge gamle gårde og huse, hvoraf nogle er indrettet, så de illustrerer en bestemt historisk periode. Det gælder f.eks. Fanø Museum, Hannes Hus i Sønderho, Mandøhuset, Kommandørgården på Rømø og Lorenzens gård i Ballum. Også industrikulturen, som har særlig opmærksomhed i disse år, har gode repræsentanter i området, bl.a. Ballum Sluse, Højer Sluse og Vidåslusen fra 1900-tallet samt Skærbæk Uldspinderi og Ribe Jernstøberi. På områdets museer kan man stifte bekendtskab med den løse kulturarv i form af historiske gen stande. Immateriel kulturarv Til den materielle kulturarv knytter der sig en immateriel kulturarv, som handler om skikke, vaner og færdigheder - hvordan man gør tingene i praksis. Denne er ofte vanskeligere at bevare, fordi den kræver stadig udøvelse og vedligeholdelse af den kundskab, der er tale om. Det kan f.eks. være viden 14

15 om, hvordan man forholder sig under en storm flod eller hvordan man færdes i marsken. Det kan være, hvor dan man tækker et hus, eller hvordan man flet tede siv ved Vidåen. Det kan være færdig heder inden for jagt og fiskeri eller kendskab til, hvilke steder det er særlig godt at lægge til med et fladbundet skib. Fanø har en særlig velbevaret dragtkultur med en række tilknyttede færdigheder. At klæde sig i Fanødragt er ikke blot gjort ved at tage klædningsstykkerne på, man skal også vide, til hvilke lejligheder man bærer hvad, hvad klædedragten signalerer, og hvordan man binder tørklæderne - kludene - rigtigt. På Myrthuegaard ved Ho Bugt arbejder man med de gamle engvandingsmetoder i området, og i Tønder arbejder Kniplingsfestivalen på at udbrede kunsten at kniple. I Højer har man ved møllen anlagt en traditionel vestslesvigsk bondehave, og nogle steder kan man prøve de gamle fi skeredskaber og komme ud at sejle på Vadehavet. Særlige madtraditioner og musik- og dansetraditioner holdes også i live flere steder i Vadehavsregionen. Begivenheder Der er flere begivenheder i Vadehavsområdet, som er velegnede til at stifte bekendtskab med den mere immaterielle del af kulturarven. Det gælder Pers Awten den 21. februar, som fejres med bål flere steder i den sydlige del af Vadehavsområdet for at tage afsked med vinteren og byde foråret velkommen. I følge traditionen blev Pers Awten også brugt som afskedsfest for de søfolk, der skulle afsted med de store hvalfangerbåde til Grønland. På Fanø har man årligt både en Fannikerdag (i Nordby) og en Sønderhodag, hvor de traditionelle dragter vises frem. I Tønder afholdes hvert tredje år en knip lingsfestival, og i den nordlige del af området afholdes en årlig Marbækdag, som formidler områdets mange facetter. Nutidens liv Endelig er der nutidens brug af landskabet, som i mange tilfælde baserer sig på det liv, der er levet i området gennem generationer, men samtidig er påvirket af den aktuelle samfundsudvikling. I mange landsbyer og landområder arbejder folk ikke længere dér, hvor de bor, men har arbejde i en by inden for kørselsafstand. De traditionelle erhverv fiskeri og landbrug drives stadig i området, men er som andre sider af erhvervslivet blevet gennemgribende rationaliseret. Et af de tilbagevendende emner i diskussionen om Vadehavet er diskussionen om, hvad der skal have forret: bevaringsinteresserne eller det levede liv. 6. Kulturmiljøet som ressource Beskyttelsen af kulturmiljøet er et område, hvor meget er overladt til argumenter og gode viljer. Får en bygning eller et kulturmiljø betegnelsen bevaringsværdig, er det en angivelse af, at dette ønsker man at bevare, men ønsket kan til enhver tid tilsidesættes, hvis andre interesser vægtes tungere. Kun fredningsinstrumentetet et rimeligt effektivt beskyttelsesredskab, men også fredninger kan ophæves. 15

16 I de senere år har man i flere sammenhænge anlagt det synspunkt, at kulturmiljøet skal anskues som en ressource for samfundet og ikke som en omkostning. Det kan eksempelvis være i forbindelse med skabelsen af et oplevelsesrigt miljø for lokalbefolkningen, udvikling af turisterhvervet, markedsføring af produkter med rod i traditionelle produktionsprocesser eller genbrug af gamle bygninger til nye funktioner, f.eks. attraktive kontorlokaler. Et projekt under Nordisk Ministerråd fik til opgave at finde gode eksempler fra de nordiske kystområder på brugen af kystkultur som ressource. Rapporten Historisk Kystkultur - en ressource i nutiden, der udkom i 2004, indeholder 27 sådanne eksempler. Et af eksemplerne er Nave Nortrail ruten som ovennævnte drivvejsprojekt er en del af, og som illustrerer, hvor dan man kan genoplive gamle samfærdselsårer til brug for friluftslivet. Fælles for de 27 eksempler viste sig at være følgende fire forhold: Mod og vilje til at tænke langsigtet og helhedsorienteret - man kan ikke vente at se resultater her og nu, og i nogle af eksemplerne var kimen til den vellykkede udvikling lagt årtier, før resultatet viste sig. Det er en stor fordel, at der er tale om et samarbejde mellem mange aktører, f.eks. offentlige myndigheder på flere niveauer, museer, erhvervsliv, lokalbefolkning og frivillige organisationer - dette samarbejde kan være tidskrævende, men det brede engagement lønner sig som regel i sidste ende. Det er nødvendigt at tænke i mange forskellige virkemidler tilpasset den specifikke situation - nogle gange kan det være hele miljøer, der skal bevares, andre gange blot karakteristiske elementer, eller måske er der mere behov for en sikring af eksistensbetingelserne for de aktiviteter, der udfoldes på stedet. Der skal tages udgangspunkt i det enkelte steds historie og muligheder, da det er det enkelte steds særpræg, der er med til at gøre det til en ressource. Når disse fire forhold er til stede, er der en god mulighed for, at både den materielle og den immaterielle kystkultur kan udgøre en ressource i udviklingen af nutidens samfund. Vil man bevare de historiske træk i Vadehavsområdet, vil det være nyttigt at hente inspiration i rapporten, både når det gælder helt konkrete ideer og når det gælder måden at gribe det an på. 7. Fremtiden Forestiller man sig en fremtidig nationalpark i Vadehavsområdet, vil det være oplagt at inddrage kulturmiljøet på mange niveauer som en væsentlig del af det, der karakteriserer nationalparken. Formidling Den første forudsætning for, at man kan inddrage de kulturhistoriske værdier er, at kendskabet til dem er til stede. Derfor bør der gennemføres en massiv formidling af, hvad der er områdets særlige karakter og særtræk, såvel over for 16

17 lokalbefolkning som over for turister. Natur- og kulturformidling bør gå hånd i hånd, og lokale beboere og professionelle formidlere bør arbejde side om side for til stadighed opkvalificere sig ved gensidig udveksling af viden og færdigheder. Detaljeret viden om et område er den gode formidlers kendetegn, men ved også at have et godt kendskab til andre områder, bliver den enkelte formidler bedre i stand til at perspektivere sit eget felt i forhold til helheden. På denne måde sikres en høj kvalitet af formidlingen. Der findes en lang række foldere og pjecer, der med hver deres indfaldsvinkel fortæller om Vadehavet, og der er stof til mange endnu. Det kunne være ønskeligt med en form for koordinering af dem, ikke for at ensrette materialet, men for at tilbyde nogle rammer, der sikrer den enkelte folder en plads i det samlede billede, samtidig med at dobbeltarbejde undgås. Det kunne være i form af et fælles layout, en fælles størrelse, en database over foldere eller noget helt fjerde. Det er vigtigt at bibeholde mangfoldigheden i indhold og udtryksmåde. Der er mange målgrupper at henvende sig til, og de, der begiver sig ud over vaderne med gummistøvler, efterspørger ikke nødvendigvis de samme oplevelser som de, der hellere tilbringer dagen på et museum. Med hensyn til skiltning i Vadehavsregionen er et fælles koncept under udarbejdelse. Andre former for formidling, f.eks. auditiv formidling, er under udvikling og kan med fordel overvejes anvendt i området. Således har Vikingeskibsmuseet i Roskilde et projekt under udvikling vedrørende on location-formidling på og ved vandet af den marine kulturarv via mobiltelefon med GPS. Bevaring Gennem udbredelsen af kendskabet til de historiske værdier skulle der gerne vokse en vilje til at bevare disse værdier. Det er langt lettere at passe på de historiske træk, når man kender deres eksistens. Mange bygninger og træk i landskabet er i tidens løb forsvundet, fordi man ikke havde forståelse for den historie, de repræsenterede. Når det gælder byg ningsbevaring er der mange steder gode erfaringer dels med vejledning om egnens karak teristiske byggeskik, dels med at stille egnede materialer til rådighed, bl.a. i form af genbrugsmateriale fra andre ældre bygninger. Såvel rådgivning som materialer bør være let tilgængelige for alle ejere af historiske bygninger i området. Benyttelse Mulighederne for at bevare f.eks. en gammel bygning er langt bedre, hvis man kan finde en funktion til den, end hvis den blot skal bevares, som den er. Beskyttelse gennem benyttelse er slagordet i denne tankegang, som læg ger sig op ad ideen om kulturmiljøet som ressource. Kan man eksempelvis få en virksomhed til at synes, det er interessant at indrette sit hovedsæde i en karakteristisk, gammel bygning, er der større chance for, at bygningen bevares, end hvis der skal investeres offentlige ressourcer i den. Kommunerne bør have et vågent blik for udnyttelsesmulighederne for de bevaringsværdige byg ninger og arbejde aktivt for, at mulighederne bliver realiseret. Alt for ofte oplever man, at bevaringsværdige huse nedrives, fordi ingen i tide havde tænkt i alternative anvendelsesmuligheder. 17

18 Erhvervsliv En af de muligheder, der ofte bringes på banen, når det gælder udviklingen af erhvervslivet i Vadehavsområdet, er muligheden for at markedsføre lokale produkter, hvad enten det er forbrugsvarer, kunsthåndværk eller en særlig Vadehavsmenu. Der er allerede været gjort en del både gode og dårlige erfaringer på dette felt, og det er ideer, som man med fordel kan arbejde videre med. Ligeledes bør der arbejdes sammen med landbruget med henblik på at udvikle mulighederne for besøg på områdets gårde med formidling af såvel konventionel landbrugsdrift som mere økologisk eller historisk orienterede driftsmetoder. Engsnarreprojektet i Ho Bugt, hvor man har genskabt de våde enge, er et af de oplagte steder at formidle, men der findes muligheder over alt i området. Privat overnatning i form af Bed and Breakfast er en god måde for turister at stifte bekendtskab med området på, og værterne bør have al den nødvendige støtte til at kunne yde en optimal formidling over for gæsterne. Et tæt samarbejde med turisterhvervet er i denne som i mange andre sammen hænge helt nødvendigt. Aktører Kredsen af aktører, der inddrages i arbejdet med kulturmiljøet, bør være så bredt sammensat som muligt: kommunale og regionale myndigheder, erhvervsliv, interesseorganisationer, museer, arkiver og naturvejledere samt områdets befolkning og brugere. Jo mere kredsen samarbejder og udveksler oplysninger, des mere nuancerede bliver de resultater, der kommer ud af det. Der bør skabes rammer, hvori sådanne fora kan fungere, og hvor det sikres, at alle gode ideer kanaliseres det rette sted hen. 8. Konklusion Den historiske dimension er en af de kvaliteter, som man med stor fordel kan fremhæve ved Vadehavsområdet. Flere projekter har på det seneste sat fokus på dette aspekt, og hæftet Historisk Vadehavskultur, der udgives sammen med denne rapport, giver en kort oversigt over kulturhistorien i Vadehav s- området. Med afslutningen af Lancewadplan-projektet i 2007 vil man få en omfattende registrering af og redegørelse for kulturarven i Vadehavsområdet, der kan lægges til grund for forvaltningen af området. Dertil kommer, at der er flere igangværende og afsluttede forskningsprojekter, der på forskellig vis belyser aspekter af Vadehavets kultur. Der er således god mulighed for at formidle viden om området af høj kvalitet. Formidlingen af kulturhistorien i området varetages først og fremmest af områdets museer, men også naturvejlederne har en betydende rolle. Desuden arbejder en lang række andre aktører med formidling, hvilket sikrer en alsidig og mangefacetteret formidling, som det er vigtigt at fastholde. Der bør sikres øget samarbejde og gensidig udveksling mellem de forskellig aktører, og ligeledes bør samarbejdet syd for grænsen videreudvikles, så formidlingen 18

19 af området ikke stopper ved landegrænsen Kulturhistorien har et stort potentiale og kan med fordel inddrages i mange sammenhænge. Ved hjælp af bredt engagement, samarbejde og kreativitet kan det historiske kulturmiljø gøres til en ressource, der tilfører nutidens Vadehavsregion værdi. 19

20 Litteratur m.v. Det trilaterale Vadehavssamarbejde Esbjerg-deklarationen. Guldberg, Mette: Grådyb gennem 500 år. Sjæk len Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Esbjerg 2001, Guldberg, Mette og Adam Schacke: Kulturhistorien i Vadehavsområdet. Sjæk - len Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Esbjerg 2002, Guldberg, Mette og Adam Schacke: Lancewad kortlægning af kultur historien i Vadehavsområdet. Sønderjyske Museer Museumsrådet for Sønderjyllands Amt 2002, Kristensen, Tenna R.: Arkæologiske udgravninger langs den sønderjyske vestkyst. Sønderjyske Museer Museumsrådet for Sønderjyllands Amt 2002, Rapport om bæredygtig udvikling af turismen og den rekreative udnyttelse i Vadehavsregionen. NetForum 1999 Thomsen, Birger: På jagt efter historiske vrag i Vadehavet. Sjæk len Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Esbjerg 2002, Vollmer, M., M. Guldberg, M., Maluck, D. Marrewijk & G. Schlicksbier Landscape and Cultural Heritage in the Wadden Sea Region - Project Report. Wadden Sea. Ecosystem No. 12. Common Wadden Sea Secretariat. Wilhelmshaven, Germany. Workshop on The Cultural Hertage in The Wadden Sea Region. Ribe, September 10th-12th Abstracts and Lectures. The National Forest and Nature Agency, Copenhagen Kulturhistorien i planlægningen (KIP-projektet) De kulturhistoriske interesser i landskabet. Redigeret af Vivian Etting og Per Grau Møller. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Kulturhistorisk inddeling af landskabet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Pilotprojekt Øst, Roskilde Amt. 1. fase: Kortlægning af kulturmiljøer. 2. fase: Afgrænsning og prioritering af kulturmiljøer. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Pilotprojekt Vest, Ribe Amt. 1. fase: Kortlægning af kulturmiljøer. 2. fase: Afgrænsning og prioritering af kulturmiljøer. Miljø- og Energiministeriet, Skovog Naturstyrelsen Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen. Miljø- og Energi ministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Inspiration til det fremtidige arbejde med kulturmiljøer i planlægningen. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Regionplan Kim Furdal (red.): Kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer i Sønderjylland - en redegørelse. Forfattere: Hanne Christensen, Per Ethelberg, Lennart S. Madsen, Inger Lauridsen og Elsemarie Dam-Jen sen. Sønderjyllands Amt

21 Vadehavet og dets omgivelser. Regionplantillæg nr. 15 til Regionplan for Sønderjyllands Amt og nr. 24 til Regionplan 2008 for Ribe Amt, Kommuneatlas Kommuneatlas Ribe. Bevaringsværdier i byer og bygninger Miljøministeriet, Planstyrelsen i samarbejde med Ribe Kommune. Kommuneatlas Esbjerg. Bevaringsværdier i byer og bygninger Miljøministeriet, Planstyrelsen i samarbejde med Esbjerg Kommune. Kommuneatlas Varde. Bevaringsværdier i byer og bygninger Miljøministeriet, Planstyrelsen i samarbejde med Varde Kommune. Kommuneatlas Tønder. Bevaringsværdier i byer og bygninger Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Tønder Kom mune. Registranter Bevaringsværdige bygninger i Højer kommune. 1. Højer by, 2. Daler, Emmerlev, Hjerpsted og Højer landsogn. udarbejdet af Karen Vium Jensen. Højer Bevaringsværdige huse i St. Darum. Bramming Kommune Bevaringsværdige huse i Tønder. Udarbejdet af Jess Heine Andersen et al. Redigeret af Allan Tønnesen. Fredningsstyrelsen og Tønder kommune. Draiby, Ejvind: Varde. En bevaringsplan og registrant 1976, Varde Gamle Huse i Sønderho. Registrant udarbejdet af Steffen M. Søndergaard og Poul Tuxen. Udgivet af Fanø kommune og Fredningsstyrelsen Engqvist, Hans Henrik: Bevaringsplan Ribe. Det Særlige Bygningssyn og Ribe Kommune, Historiske Huse i Esbjerg. Stadsarkitektens kontor, byplanafdelingen. Esbjerg Kommune Huse i Nordby på Fanø 1-2. Udarbejdet af Hansa Larsen, redigeret i samarbejde med Knud Vaaben og Niels Gudbergsen. Fanø Kommune og Fredningsstyrelsen Kelm, Bert: Rømø - et vesterhavspræget samfund. Bind I: Erhverv og boliger Bind II: Ejendomme i Juvre Ejerlav Bind III: Ejen domme i Kongsmark Ejerlav Skrifter udgivet af Historisk Sam fund for Sønderjylland, Aaabenraa. Landbygninger i Esbjerg Kommune. Esbjerg Museum Udgivet med støtte af Esbjerg Byfond og Fredningsstyrelsen. Møgeltønder: en by i marsklandet. Udarbejdet af en gruppe arkitektstuderende ved Kunstakademiets Arkitektskole. København Møgeltønder - slotsby og bondeby. Udarbejdet af Bue Beck et al., redigeret af Allan Tønnesen. Fredningsstyrelsen og Tønder Kommune, Skov, Aksel: Gamle huse på Rømø. Borgen i samarbejde med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, København Vestkysten. Nymindegab - Blaavand. Sognene Lønne, Henne, Ål, Oksby, Ho. Værn. Værn af smukke danske huse af bygningskulturel værdi, 4,

22 Forskning Byskov, Søren: Dansk kystkultur under Forandring. Ph.d.-afhandling indleveret til Århus Universitet efterår Upubliceret. Damgaard, Ellen, Mette Guldberg & Poul Holm. (eds.): A North Sea Region. West Jutland and the World II. Esbjerg Fabricus, Nina: Marsksognet Ballum. Moderne udvikling og gammel kultur. Sønderjysk Månedsskrift 1989, s Fabricius, Nina og Peter Dragsbo: Ballum - et sogn ved Vadehavet. Bredebro Feveile, Claus: Fra Danere til Danmark fra 400 til 1000 e.kr. i: Frisere, Saksere og Danere. Kulturer ved Nordsøen, 400 til 1000 e.kr. Redigeret af Joachim Döring, Mamoun Fansa, Claus Feveile, Alexander Jager, Stig Jensen og Evert Kramer (chefredaktør). Uitgeverij Van Wijnen - Franeker,1996. Frandsen, Lene B.: På jagt efter fiskerlejet Sønderside - Arkæologiske undersøgelser. Mark og Montre. Årbog for Ribe Amts museer, 1998, Frederiksen, Niels: Sønderho. En skipperby i Vadehavet. Esbjerg Guldberg, Mette: Jydepotter fra Varde-egnen. Produktion og handel ca Landbohistorisk Selskab Guldberg, Mette: Vestjylland og Verden II. Mark og Montre Guldberg, Mette, Poul Holm og Per Kristian Madsen (red.): Facing the North Sea. West Jutland and the World. Esbjerg Hahn-Pedersen, Morten: Fra viking til borebisse. 50 generationer ved Vadehavet. Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Holm, Poul: Sønderside - fiskerleje og handelsplads. Mark og Montre 1998, Jensen, Stig (red.): Marsk, land og bebyggelse. Ribeegnen gennem år. Højbjerg : Jysk Arkæologisk Selskab, Kramer, Evert, Ingrid Stoumann & Andrew Greg (eds.). Nordsøens Konger, Nordsjøens Konger, år Leuwarden Lauenborg, Michael: Vadehavets kulturhistorie - et eksempel på et tværamtsligt museumsarbejde. Mark og Montre 1984, s Solvang, Gunnar: Vadehavsbønder på Rømø. Landbrugsudvikling og livsvilkår i det 20. århundrede. Esbjerg Zenius, Marianne: Mandø i hundrede år. Esbjerg Kulturmiljøet som ressouce Søren Møller Christensen og Mette Guldberg (red.): Historisk kystkultur. En ressource i nutiden. Nord 2004:6. Nordisk Ministerråd, København

23 Web-adresser Bronzealderfund: Drivvejen, Nave Nortrail: Fortidsminder: Fredede bygninger: Kalkmalerier: Kultur-arrangementer: Lancewad & Lancewadplan: Lokalhistoriske Arkiver: Mindesmærker: Museer: Naturvejledere: Natur-ture: Nordsøcykelruten: Turistgruppen Vestjylland: Vadehavets Turistråd: Vadehavets Net Nyt: 23

24 Indholdsfortegnelse til hæftet Bilag 1 Historisk Vadehavskultur Kulturhistorisk introduktion til det danske Vadehavsområde Fiskeri- og Søfartsmuseets Forlag 2005 Introduktion Landskabet Mennesket og Vadehavet Bosætning og byggeskik Fra nord til syd Havet og landskabet Marsk og geest Værfter, diger og kog Landbrug Fiskeri Søfart Handel Landbebyggelsen Kirkerne Købstæderne Det nordligste Vadehav Fra Varde Å til Sneum Å Fra Sneum Å til Ribe Å 1. Skallingen og Sønderside 2. Langli 3. Ho og Kjelst 4. Varde 5. Tarphagebroen 6. Marbæk 7. Hjerting og Esbjerg 8. Fanø 9. Roborg, Sneum Sluse og St. Darum 10. Vilslev 11. Ribe 12. Kammerslusen 13. Mandø Fra V. Vedsted til Rømødæmningen 14. Vester Vedsted 15. Gl. Hviding og Hviding nakke 16. Rejsby og Brøns 17. Skærbæk og Hjemsted Rømø Ballummarsken Fra Hjerpsted Bakkeø til Højer Tøndermarsken Vadehavets kulturmiljø På gensyn derude 18. Rømødæmningen 19. Toftum og Juvre 20. Kongsmark og Lakolk 21. Kirkeby og Havneby 22. Den svorne vej 23. Misthusum 24. Ballum Sluse 25. De mange Ballum er 26. Hjerpsted Bakkeø 27. Højer 28. Højer Sluse 29. Det fremskudte dige og Vidåslusen 30. Tøndermarsken 31. Mellem Højer og Rudbøl 32. Lægan og Ubjerg Kog 33. Tønder og Møgeltønder 24

25 25

26

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Historisk Vadehavskultur. Kulturhistorisk introduktion til det danske Vadehavsområde VADEHAVET

Historisk Vadehavskultur. Kulturhistorisk introduktion til det danske Vadehavsområde VADEHAVET Historisk Vadehavskultur Kulturhistorisk introduktion til det danske Vadehavsområde VADEHAVET Fiskeri- og Søfartsmuseets Forlag 2005 Indhold Introduktion..................... 3 Introduktion ISBN 87-90982-29-0

Læs mere

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg.

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg. Andre aktiviteter Mette Slyngborg Bestyrelsesposter Esbjerg Kommunes Byfond (2008-). Esbjerg Daghøjskole (1996-99) Tillidshverv TR på Sydvestjyske Museer for Dansk Magisterforening Faglige netværk ICOM

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

CV for Mette Guldberg. Born 1959 in Copenhagen. Education

CV for Mette Guldberg. Born 1959 in Copenhagen. Education CV for Mette Guldberg Born 1959 in Copenhagen Education 2012 Diploma of Leisure Management, University College Sjælland 1998 PhD, History, University of Aarhus 1989 mag. art., European Ethnology, University

Læs mere

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB]

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] - Om samarbejde omkring kulturarven i praksis mellem Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og Tønder

Læs mere

IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF

IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF - et natur & kulturformidlingscenter - INTRODUKTION Vadehavets Formidlerforum blev dannet under Nationalpark Vadehavets pilotprojektfase og har siden

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kulturmiljø - fra registrering til plan Svanninge Bjerge Feltstation d. 11. oktober Morten Stenak, chefkonsulent Fortidsminder

Kulturmiljø - fra registrering til plan Svanninge Bjerge Feltstation d. 11. oktober Morten Stenak, chefkonsulent Fortidsminder Kulturmiljø - fra registrering til plan Svanninge Bjerge Feltstation d. 11. oktober 2016 Morten Stenak, chefkonsulent Fortidsminder Disposition KIP og SAVE fusion Formelle krav Retningslinjer Bevaringsværdier

Læs mere

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020 21 April 2017 BAGGRUND Med optagelsen af den danske del af Vadehavet på UNESCOs verdensarvsliste i 2014 og etableringen af Nationalpark Vadehavet i 2010

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Velkommen til Ballumhus!

Velkommen til Ballumhus! Hotel Ballumhus Velkommen til Ballumhus! Introduktion Hotel Ballumhus ligger klods op ad Nationalpark Vadehavet, og I bor således lige i nærjeden af fantastiske naturoplevelser - det er bare med at udforske

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BM stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BM stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 382 Offentligt Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BM stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål BM Vil ministeren

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet DN Esbjerg s Vadehavsudvalgs forslag til den kommende Nationalparksplan. ============================================================ Nationalpark Vadehavet Att.: Bestyrelsesformand Bent Poulsen. 1 Vedr.:

Læs mere

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Projekt Drivvejen EU-projektet Ideen til NAVE Nortrail blev udviklet i Hordaland

Læs mere

UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER

UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER EDGE + WATERFRONT Aarhus San Juan, Puerto Rico VELUX PROFESSOR 2015-2016 Andrés Mignucci 2015-2016 TRANSFORMATION/RESTAURERING INFILL URBAN SCALE MÅLE OG

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Beskrivelse af projekt for landskabsatlas. Forudsætninger og formål

Beskrivelse af projekt for landskabsatlas. Forudsætninger og formål Det åbne land j.nr Ref. srs Den 11. oktober 2012 Beskrivelse af projekt for landskabsatlas Forudsætninger og formål Cirka halvdelen af landets kommuner har eller er ved at kortlægge deres landskaber efter

Læs mere

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011 Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot side 1 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra 2 overordnede spor: En systematisk

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen

Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen Museum Vestjylland Levende Historie fremtidens museumslandskab set fra Vestjylland Kim Clausen & Claus Kjeld Jensen Der arbejdes netop nu på at tegne konturerne af et nyt museumslandskab i Danmark. Fra

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Velkommen til kick-off

Velkommen til kick-off Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester

Læs mere

vadehavet Kulturarvsatlas

vadehavet Kulturarvsatlas vadehavet Kulturarvsatlas Indhold Forord Indledning natur, landskab, kulturarv og byer De store landskaber værdifulde kulturmiljøer Bebyggede strukturer på landet arkitektur og byggeskik anbefalinger kolofon

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark

Læs mere

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Kulturarvskortlægning Nyråd

Kulturarvskortlægning Nyråd Kulturarvskortlægning Nyråd - vandet og skoven - hovedgaden og købstaden Efterår 2012 Kortlægning og redigering: Tidslinje i samarbejde med: Rosa Philippine Schollain Birckner, arkitekt Berit Christensen,

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Kort/billede Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark

Læs mere

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

- En koordineret indsats for bygningskulturen

- En koordineret indsats for bygningskulturen Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra

Læs mere

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og

Læs mere

Dette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt

Læs mere

Strategi for maritim kulturarv

Strategi for maritim kulturarv 54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

Odense University Studies in History and Social Sciences vol Aktører i Landskabet. Aktører i landskabet

Odense University Studies in History and Social Sciences vol Aktører i Landskabet. Aktører i landskabet Odense University Studies in History and Social Sciences vol. 232 Aktører i Landskabet Aktører i landskabet 1 2 Indhold Aktører i Landskabet Redigeret af Per Grau Møller, Poul Holm og Linda Rasmussen Odense

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet Høringsmøde på Rømø om Et bud på udviklingsperspektiver ved v/ borgmester Laurids Rudebeck 10. august 2010 1. Udviklingsperspektivet er grundlaget for vores positive indstilling til 2. Nogle konkrete bud

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Af Jannie Uhre Ejstrud Nationalpark Vadehavet December 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bevaringsværdi 6 Kulturstyrelsens fredningsgennemgang

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015 Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014 Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017 August, 2014 Hals Agenda 7. Marts 2013 1. Baggrund 2. Mission 3. Vision 4. Indsatsområder 1. Baggrund Turismeudviklingsstrategi 2017 er udarbejdet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning

Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning INTRODUKTION TIL PROJEKTET - projektstatus - Henrik Sparre-Ulrich Projektleder Frederiksborg Amt 1. Hvad handler projektet om? Kulturen skal

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Danboat. 27. november 2015

Danboat. 27. november 2015 Danboat 27. november 2015 Hvorfor projekt Vild med Vand? Dansk Sejlunion Færre og ældre medlemmer 1/3-del af klubberne mister medlemmer 1/3-del har status quo Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)

Læs mere

Museets dækningsområde er fra 1. januar 2007 det sønderjyske område, omfattende kommunerne; Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

Museets dækningsområde er fra 1. januar 2007 det sønderjyske område, omfattende kommunerne; Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. VEDTÆGTER FOR MUSEUM SØNDERJYLLAND Navn, ejerforhold, art, status og adresse 1. Museum Sønderjylland (herefter benævnt "museet") er en selvejende institution, som er statsanerkendt efter kapitel 6, 13

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres. Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og

Læs mere

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK

Læs mere

Herregården før, nu og i fremtiden

Herregården før, nu og i fremtiden Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 4 Offentlig Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Nationalmuseet Indbyder til FÆLLESSEMINAR Herregården før, nu og i fremtiden Indlæg ved: Museumschef Per

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

Den nye kulturaftale opererer med to årlige ansøgningsterminer: den 15. marts og den 15. september, sidste gang den 15. marts 2018.

Den nye kulturaftale opererer med to årlige ansøgningsterminer: den 15. marts og den 15. september, sidste gang den 15. marts 2018. Den 26. juni 2015 Kulturaftale Vadehavet 2015-2018 De fire vadehavskommuner har siden sidste sommer været klar til forhandlinger med Kulturministeriet om en ny kulturaftale for perioden 2015-2018. Seneste

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere