UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER

Transkript

1 UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER

2 EDGE + WATERFRONT Aarhus San Juan, Puerto Rico

3

4 VELUX PROFESSOR Andrés Mignucci

5

6 TRANSFORMATION/RESTAURERING INFILL URBAN SCALE

7 MÅLE OG TRANSFORMERE akademi for håndværkere og arkitekter Jubilæumsgave i 2017

8 De nordiske lande AAA KTH, Stockholm AHO, Oslo Aalto Universitetet, Helsinki Strategisk samarbejde med FORUM? Tegnestuer Kommuner Statslige styrelser

9

10 BYGNINGSKULTUR 2015

11 xxxxxxxx

12 PhD: Sidse Martens Gudmand-Høyer VÆRDIBASERET UDVIKLING AF DANMARKS ALMENE BOLIGER Arkitektskolen Aarhus Landsbyggefonden JJW

13 UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER BYGNINGSKULTUREN ER RYKKET OP PÅ DAGSORDENEN Helhederne er det fremtidige fokus

14

15 TEAM Mogens Andreassen Morgen Professor Simon Ostenfeld Pedersen Projektleder Nina Ventzel Riis PhD, Post.Doc. Ny adjunkt Martin Weihe Esbensen Videnskabelig Assistent Mo Michelsen Stochholm Krag Ph.d.

16 UDFORDRINGER I YDEROMRÅDERNE ER EN TRUSSEL FOR KULTURMILJØERNE

17 DANMARKS YDEROMRÅDER Affolkning fra land mod by De unge og erhvervsaktive flytter væk Nedlæggelse af arbejdspladser Lukning af virksomheder og forretninger

18 PÅ VEJ MOD SPØGELSESBYER boliger står tomme Antallet stiger i yderområderne på trods af mange nedrivninger I Tønder Kommune er 15 % af alle boliger tomme På Samsø er 32,2 % af alle boliger tomme

19 TRUEDE KULTURMILJØER I dag står mange lokalområder i en situation, hvor industrien og landbruget markant har ændret karakter Befolkningen rykker sammen omkring storbyerne Det er en udvikling, som stiller store krav til planlægningen og behov for at få overblik over værdierne. Ikke mindst dér, hvor bygningerne står tomme. Ofte står disse områder i kortlægnings- og registreringssammenhæng som blanke områder

20 KULTURMILJØER I KOMMUNERNE Efter kommunalreformen har kommunerne overtaget ansvaret for at udpege kulturmiljøer Der er stor forskel på, hvordan kommunerne arbejder med deres kulturmiljøer I nogle kommuner er der over 100 afgrænsede kulturmiljøer, mens der i andre kommuner er 0 eller meget få

21 KULTURMILJØETS UDVIKLING I DANMARK 1980 ERNE: Fredningsstyrelsen igangsætter en landsdækkende fredningsplanlægning, der også varetager de bredere kulturhistoriske interesser i landskabet Planstyrelsen iværksætter de såkaldte kommuneatlas, som kortlægger og registrerer byers og bygningers bevaringsværdier 1990 ERNE: Begrebet kulturmiljø bliver lanceret som "miljøpolitikkens tredje dimension" og en ny lov om planlægning vedtages, der har bl.a. til formål at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber Folketinget tilslutter sig en redegørelse som sigter mod øget beskyttelse af kulturmiljøet de historiske bygninger og bymiljøer, fortidsminderne og kulturlandskabet Ministeriet iværksætter projektet "Kulturhistorien i planlægningen". Det skal identificere kulturhistoriske interesser og tilvejebringe kriterier for afgrænsning og udpegning af kulturmiljøer i regionplanlægningen Lov om regionale faglige kulturmiljøråd vedtages. De regionale faglige kulturmiljøråd har til opgave at rådgive de offentlige myndigheder i spørgsmål om kulturmiljø. Rådene har også ret til at udtale sig i forbindelse med væsentlige beslutninger om kulturmiljøet, ligesom de kan rådgive lokale bevaringsforeninger o.l. Udmeldingen til regionplanrevision 2001 stiller som krav, at regionplanerne skal udpege og sikre værdifulde kulturmiljøer i det åbne land

22 KULTURMILJØETS UDVIKLING I DANMARK 2000 ERNE: I 2001 flyttes det overordnede ansvar for kulturmiljøet til Kulturministeriet, mens Miljøministeriet beholder bl.a. arealfredning, naturforvaltning, varetagelse af de landskabelige interesser i det åbne land og dele af bymiljøet Udmeldingen til regionplanrevision 2005 præciserer, at de udpegede kulturmiljøer også skal beskrives og formidles, og at der skal opnås en balance mellem benyttelse og beskyttelse af kulturmiljøerne Det første kulturmiljøatlas (Langeland) udgives i 2002 Loven om kulturmiljørådene ændres i 2003, så det nu er frivilligt for amterne, om rådene skal nedsættes eller ej Ved kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog kommunerne ansvaret for udpegning af værdifulde kulturmiljøer fra amterne Første kommuneplaner i 2009 med retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder udpegning af værdifulde kulturmiljøer i både land- og byområder

23 BEVARING OG UDVIKLING Bygningskultur 2015 I Kommunerne laves nye registreringer Der er fokus på værdisætning, der gør kulturarven mere håndterlig og konkret Et nyt syn på kulturarven som ressource, der skaber identitet, udvikling og nye indtægtskilder

24 DET HANDLER OM HELHEDER Det er svært for kommune og borgere at danne sig et klart billede af hvad man vil i fremtiden at skabe en målrettet bevarings- og udviklingsindsats Når værdierne er kendte og beskrevne, kan de indgå som grundlag for fornyelsesinitiativer, som der i mange kommuner arbejdes med

25 DET HANDLER OM HELHEDER Kulturmiljøet skal ikke nødvendigvis indeholde fredede bygninger eller fortidsminder Værdierne knytter sig til helheden og ikke kun til en enkeltstående bygning Det behøver ikke være smukt eller æstetisk værdifuldt. Det afgørende er, at man står overfor en helstøbt, velbevaret struktur eller helhed, som der bør tages hensyn til i planlægningen det kan være et fiskerleje, et industrimiljø, et hulvejssystem, et herregårdslandskab, en husmandsudstykning, en stationsby, en landsby med sit ejerlav og lignende

26 DET HANDLER OM HELHEDER Der er behov for anvendelige redskaber til at beskrive og værdisætte kulturmiljøer Der er behov for et helhedssyn: Skabe overblik Hvilke er truede? Hvilke er værdifulde? Kortlægge værdierne Som kan anvendes til udviklingsorienterede initiativer for de mest værdifulde kulturmiljøer

27 UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER Vi skal prioritere de væsentligste kulturmiljøer i yderområderne og udpege de mest truede Målrettede bevarings- og udviklingsindsatser for de vigtigste kulturmiljøer, der er i fare for at forsvinde

28 AFGRÆNSNING LAG og vanskeligt stillede kommuner Kriterier i samarbejde med Boligøkonomisk Videncenter Truede kulturmiljøer Temaer Landsby, Stationsby, Fiskeleje, Landingsplads, industriområde, Kirkelandskab, Herregårdsmiljø, Bebyggelse og Byggeskik Screening af kulturmiljøerne fra de udvalgte kommuner

29 METODE 1. SAVE 2. Værdisætning af bygninger 3. Kulturmiljøer

30 Internationale forpligtigelser: European Cultural Konvention Unesco-konventionen Granada-konventionen Malta-konventionen Firenze-konventionen Planmyndigheder Stat Kommuner Dansk lovgivning Planloven Naturbeskyttelsesloven Bygningsfredningsloven Museumsloven Lov om regionale faglige kulturmiljøra d Lov om kirkebygninger og kirkega rde Byfornyelsesloven Byggeloven Skovloven Vandløbsloven Landdistriktstøtteloven KULTURMILJØ Nævn mm I frednings- og bevaringsarbejdets regulering indgår en række nævn mm., som skal høres i forskellige sager. Blandt andre: Naturklagenævnet Fredningsnævnet Det særlige Bygningssyn Museer Regionale faglige kulturmiljøra d

31 SAVE Fredningsværdier KIP DIVE

32 Enhedssyn Helhedsperspektiv Monumentale Personhistorie Det nationale Det meget gamle Det fine Det unikke Bygning og monument Helheder Kontekst (strukturelle, funktionelle, samfundsmæssige) Det lokale og regionale Det repræsentative og almindelige sidestilles med det unikke Kulturlandskaber historiske Bevare elementerne i sammenhæng (ikke frilandsmuseum) Landskaber og miljøer

33 Restaurant Sælhunden Kro i bindingsværk fra 1600-tallet

34

35 RESULTATER Udpegning af umistelige kulturmiljøer Stedernes særlige fortællinger Handlingsorienteret bevarings- og udviklingsstrategi i samarbejde med Dansk Bygningsarv

36 UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER

37 xxxxxxxx

38 Lars Nicolai Bock Lektor Anne-Grete Andersen Lektor Jan Fugl Lektor Ny Adjunkt + Ny Lektor Mogens Andreassen Morgen Professor Simon Ostenfeld Pedersen Projektleder Nina Ventzel Riis PhD., Post.Doc. Maj Dalsgaard Timelærer Ny adjunkt Martin Weihe Esbensen Videnskabelig assistent Mo Michelsen Stochholm Krag Ph.d Birgitte Tanderup Eybye Ph.d Sidse Martens Gudmand-Høyer Ph.d