Det røde egern. kan gnave bark af skovtræer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det røde egern. kan gnave bark af skovtræer"

Transkript

1 Det røde egern kan gnave bark af skovtræer En skov på Midtsjælland har mange barkskader på især yngre træer af bøg og ær. Skaderne skyldes egern som fjerner barken for at spise vækstlaget. - Se den bøg der er fjernet 20 cm bark her i brysthøjde. Deroppe er der forsvundet 30 cm, og igen en plet i 4 meters højde. Skaderne går næsten hele vejen rundt om stammen, så det er lige før træet vil gå ud. Palle Nielsen viser rundt i sin skov ved Osted som ligger mellem Roskilde og Ringsted. Vi ser på et mindre træ som er ca. 10 cm i brysthøjde. Palle Nielsen er bekymret, for der er mange træer i hans skov der har store bare pletter. - Det er jo et af de træer vi skal bygge på i fremtiden, siger Palle Nielsen, ærgerligt. Og derovre står et andet hvor næsten en halv meter er revet af. Det er sket for et par år siden, og træet har nu dannet kallusvæv i kanten i et forsøg på at lukke hullet. - Hvis ikke der kommer mere gnav kan skaden blive overvokset. Men der kommer en varig skade i veddet så det kan ikke bruges til andet end brænde. Vi har kigget på to træer som er 6-8 meter høje. Over dem står ældre bøge der er 25 meter høje. Vi opdager pludselig at to af træerne har flere store skader oppe i kronen i meters højde. Flere skader for hvert år - Hvordan er skaderne opstået? - Det er egern, siger Palle Nielsen. Jeg ved det, for jeg har grebet dem på fersk gerning. - Det startede så småt for tre år siden, hvor jeg så noget jeg troede var billeskader. Året efter så jeg nogle bøge der var ved at gå ud - Gnavet giver varige skader på de træer der er ramt, siger skovejer Palle Nielsen. Selvom de overlever vil de have så store barkskader at træet kun kan bruges til brænde og det giver tab for fremtidige generationer. fordi de var ringet og siden er gnavet taget til i omfang. Vi kører videre og går ud et nyt sted. Vi finder en bøg på 8 m hvor der er revet næsten 2 m bark af. Og en ær af samme højde som er stort set afbarket fra mandshøjde og til toppen. - Angriber de alle træarter? - De går især på bøg, men også ær, stilkeg og rødeg kan gnaves. Derimod sker der ikke noget med ask, birk, kirsebær eller nåletræer. - De gnaver træer med en diameter i brysthøjde mellem 6 og 15 cm, og i en højde mellem 2 og 10 m over jorden. Stammen eller grenen må ikke være tykkere end at egernet kan gribe fast omkring den. Det er Egerngnav på bøg der er ca. 8 meter høj. nyt for mig at de også går i kronen på store træer. Vi kører videre til et tredje sted. I kanten af vejen står en rødeg som er næsten ringet i fem meters højde. - De fleste skader findes på løvtræer der står i nærheden af nåletræer. Dyrene får dækning i de graner som står ti meter fra rødegen. - Hvornår sker gnavet? - Det sker i april-juni, og mest i maj når der er saftstigning. På det tidspunkt er barken løs og let at rive af. De spiser ikke selve barken, men det grønne vækstlag (lige under barken, dér hvor træets tilvækst sker, red.). De bider hul et sted på barken, og så kan de rive lange flager af. 66 SKOVEN

2 Denne ær er gnavet fra mandshøjde og næsten til topknoppen. Gnavet er i reglen på cm længde. Men her har egernet taget næsten 2 meter bark. Træet forsøger at overvokse skaden, og det lykkes nok. Men veddet har fået en varig skade. Måske fødemangel Skoven hedder Bondeskoven. Den er på 40 ha og er meget varieret. Der er et stort antal bevoksninger med mange træarter, både løv og nål. Der er en lokal landevej langs med skellet mod nord, vest og syd. Ud til denne vej ligger en række huse og de er måske indirekte årsag til skaderne. - Jeg tror problemet er opstået fordi der lægges foder ud til fugle om vinteren fra flere af husene. Foderet spises også af egernet, og så bliver bestanden større end normalt. Når foråret kommer mangler de føde, og så gnaver de bark af løvtræerne for at komme ind til det saftige vækstlag. - Skaderne startede nemlig her i vestkanten men nu findes det overalt i skoven. De voksne egern har sikkert lært ungerne hvordan, så der bliver flere og flere som får den vane. - Vi har tidligere haft en skovmår i området, og den har sikkert holdt egernbestanden nede. Men den er forsvundet. - Hvor stort omfang har skaderne? - Jeg vil tro omkring 300 træer indtil nu. Men antallet stiger år for år. - Indtil nu er det primært yngre træer det er gået ud over. Men det er jo dem der skal give indtægter til skoven om år. Hvis de har fået store barkskader som unge kan træet ikke bruges til andet end brænde. - Man kan også frygte at det vil brede sig til naboskovene. Der er kun 500 m til Ebberup Skov som er en del af det store skovkompleks der bl.a. omfatter Bidstrup, Skjoldenæsholm og Svenstrup. - Hvad vil du gøre? - Jeg har haft besøg af lektor i forstzoologi Hans Peter Ravn fra Skov & Erfaringer med egerngnav Bror Bejer Petersen skriver i sin Forstzoologi fra 1968 at der kendes en række eksempler fra udlandet på at egern kan foretage barkskrælning. Det drejer sig især om skovfyr og lærk. Barken trækkes af i maj-juni så det næringsrige vækstlag blottes og begnaves. Han tilføjer at herhjemme kendes egernskrælning i mindre omfang fra yngre bøg. Der er anrettet betydelig skade ved et par lejligheder på lærk. I 1946 blev 50-75% af stammerne skadet i en bevoksning på 1 ha med 8 m høj sudeterlærk i Sjælsølund Skov. Mindre skader kendes fra Fussingø i 1934 på europæisk lærk og fra Meilgård og Slagballe Plantage i Skaderne i Bondeskoven synes at være mere omfattende end Bror Bejer skriver, og de omfatter løvtræer. Til gengæld er der ikke skader på de mange lærk i Bondeskoven. Landskab. Han var helt målløs over skaderne, og han foreslog bortskydning af de ret få dyr der må være tale om. - Egernet er som bekendt fredet, så derfor vil jeg nu søge en dispensation til regulering. Det skal ske mens man kan se dyrene, inden løvspring. Skader i andre skove? Efter besøget i Bondeskoven kørte jeg over til den nærmeste naboskov, Ebberup Skov under Eriksholm, for at se om der var skader. Undervejs mødte jeg skovarbejder Henrik Guldberg, som var i gang med at skove mellemaldrende eg, og fortalte ham om skaderne. Han har i de sidste fire år arbejdet på en række ejendomme omkring Osted - men han havde ikke set den form for skader som findes i Bondeskoven. Så forhåbentlig har vanen med barkgnav ikke spredt sig til flere skove. sf Skovens redaktion hører meget gerne fra andre skove med skader fra egern. Hvem får flest kvalitetsplanter og færrest anslagsproblemer? Spørg en FORSTPLANT-kunde! SKOVEN

3 Det grå egern et muligt skadedyr Det grå egern fra Nordamerika laver store skader i skove i England og Norditalien. Egernet gnaver bark på de fleste betydende skovtræer. Det er aggressivt over for mange dyr og er næsten umuligt at bekæmpe. På sigt kan det grå egern også ventes i Danmark. Det røde egern har voldt en del skader hos Palle Nielsen på Bondeskovgård som vist i forrige artikel. Men det er ikke noget mod hvad skovejere i England og Norditalien er ude for. Ikke fra det røde egern, men fra dens nordamerikanske fætter, det grå egern. Der er mange steder så store skader at skovejere stopper med dyrkning af de mest sårbare arter. Det grå egern gnaver også bark i frugtplantager og haver. Det grå egern udkonkurrerer det røde egern, som snart vil uddø i England og Wales. Og den går også hårdt til en række småfugle. Det grå egern er indført Det grå egern stammer fra Nordamerika og blev indført til England i perioden på forskellige lokaliteter. Det har siden spredt sig til hele England samt dele af Skotland og Irland. Det grå egern er ret populært blandt besøgende i parker. Det er lettere at få øje på end det røde egern, det færdes mere på jorden, og det er ikke så sky. Skader på træer Det grå egern fjerner bark fra stamme og større grene for at æde Det grå egern fra Nordamerika truer med helt at udrydde det røde egern fra De britiske Øer. 68 SKOVEN

4 Grå egern Sciurus caroliensis Væsentlig større end det røde egern, cm, gram. Det har ingen hårduske på ørerne. Føde: Agern, bog, kastanier og hasselnød, men også frugter, korn, svampe, fugleæg, rødder, knopper, skud og bark. Det grå egern går ikke i dvale, men æder hele året. Bygger reder i hule træer og tveger i 6-15 meters højde. Får 2-3 kuld om året med 5-6 unger pr. kuld. Levetiden er 6-8 år. I gode områder lever typisk 8 dyr pr. ha. Det tilbringer ret meget tid på jorden og er ikke så sky over for mennesker som det røde egern. Naturlige fjender: I Europa kun duehøgen. I Nordamerika også rødlos, vaskebjørn, ugler og andre rovfugle. Det er bærer af parapoxy-virus, men bliver ikke syg af virusen. Rød egern Sciurus vulgaris L. Klart mindre end det grå egern, cm, gram. Det har tydelige hårduske på ørerne. Bemærk at på Fyn og Østjylland findes der en sort form af det røde egern. Føde: Frø af skovfyr, samt lærk og gran. Desuden nødder, svampe, frugter fra træer og buske samt fugleæg. Bygger reder i tveger. Får 1-2 kuld om året med 2-3 unger pr. kuld. I løvskov eller nåleskov kan der leve 1 egern pr. ha. Naturlige fjender: Rovfugle, især duehøg, samt mår og katte nær huse. Parapoxy-virus og biltrafik dræber mange. det bløde væv under barken. Det sker fra sidst i april til sidst i juli. Dominerende træer i god vækst er mest udsatte. Det primære formål med gnavet er at skaffe føde. Men der kommer også meget gnav når der i et område er mange unge dyr som optræder aggressivt over for hinanden. Træet forsøger at lukke hullet ved at danne kallusvæv, men træets Dette kort fra 1998 viser hvordan at det grå egern (grå farve) dominerer i England, og at det presser det røde egern (rød farve) ud mod nord og vest. værdi er kraftigt forringet. Op til 5% af de skadede træer bliver ringet, så kronen brækker af eller træet går helt ud. Brud på stammen sker oftest på eg, poppel, skovfyr og rødgran. Det grå egern går især på tyndbarkede træarter som bøg og ær, men også på eg, kastanje, fyr, lærk og rødgran. Det går især på yngre træer på år, samt på større grene i kronen af ældre træer. Naturnær skov Der var sidste sommer flere artikler i aviserne om det grå egern. Lektor Jens Emborg fra Landbohøjskolen mente her at plantede skove vil være mere sårbare over for egern end naturnære skove som er mere varierede med hensyn til aldre og træarter. Der er intet i de engelske rapporter som understøtter denne antagelse. Forestry Commission skriver således at den angriber planted or naturally regenerated trees aged between 10 and 40 years. Man har også forsøgt at lave en indblanding af offerarter som egernet så kunne angribe hårdere men det reducerer ikke skaden på højrisikoarter". Andre former for skader Det er ikke kun skovtræer der mærker det grå egerns appetit. Det går også løs på dyrkede afgrøder, frugtplantager, haveplanter især løg og udsået frø foderbrætter og affaldstønder. De kan gå ind på lofter hvor de skader stråtag og tagdækninger. Og de kan gnave i telefonledninger og elkabler og dermed forårsage brande. Det røde egern kan ikke leve side om side med sin grå fætter, bl.a. fordi det grå egern stjæler føde fra det røde egerns depoter. Det røde egern bliver også dræbt af parapoxy-virus, der spredes af det grå egern (som dog ikke selv bliver ramt). Om få år er det røde egern helt udryddet fra England og Wales bortset fra enkelte øer. Og det grå egern fortsætter sin fremmarch i Skotland og Irland. De mange skader på skovtræer har ført til at mange skovejere undlader at dyrke de mest sårbare løvtræer som bøg, ær og eg. Det vil påvirke alle de planter og dyr som hører til disse skovtyper og dermed den biologiske mangfoldighed. Både det røde og det grå egern æder æg og unger af mange småfugle. Det grå egern menes at være årsagen til en kraftig nedgang i bestanden af kernebider. Det grå egern kan spise nødder og frugter når de er umodne og kan derved konkurrere om føden med andre frøædere, bl.a. hasselmus. Det konkurrerer med småfugle om gode redepladser. Det grå egern æder føde som er egnet for fugle, bl.a. foder som er lagt ud til fasanopdræt. Også Italien Det grå egern blev indført til det nordvestlige Italien i De første tyve år fandtes det kun over 25 km 2, men i 1999 levede det på 880 km 2, og nu breder det sig med en fart af 250 km 2 om året. Det er nu nået ud i det østlige Piemonte og Po-dalen hvor der er mange løvskove og hasselplantager. I samme område er bestanden af det røde egern reduceret til 1/4. På et tidspunkt lavede man en intensiv kampagne for at bekæmpe det grå egern - men den måtte indstilles. Dyreværnsfolk lagde sag an mod myndighederne, og medierne omtalte kampagnen som mord på Chip og Chap. Bekæmpelse Englænderne erkender at det er ikke praktisk muligt at udrydde det grå egern i områder hvor det er etableret. Derfor forsøger man at reducere bestanden så meget at der kun er få skader det vil sige en bestand under 5 dyr pr. ha i april-juni. SKOVEN

5 Bøg er sammen med ær den mest sårbare træart. Omfattende gnav på eg. Der er gnavet i toppen af en rødgran, hvorefter toppen er brækket af. Det er muligt at fange alle dyr inden for et område i løbet af 5 uger. Men det grå egern er meget mobilt og vil genindvandre. Selv isolerede skove vil have en ny bestand inden for 3 måneder. En varig løsning kræver derfor at alle lodsejere i et større område foretager bekæmpelse samtidig. Og det er nok urealistisk. Det bedste lokkemiddel er at udlægge majskorn. Man ser tydeligt om der er grå egern i området, fordi de spiser kun kimen af majsen i modsætning til mus der spiser det meste af kornet. Tre metoder Der er tre metoder til bekæmpelse, hvoraf den første er den bedste: 1. Indfangning i klapfælder og aflivning ved slag med et stumpt redskab. Med den metode kan man fange over 90% af dyrene. Der er to typer fælder den ene fanger ét dyr ad gangen, og en multifælde fanger flere dyr. Der kræves 1 fælde pr. 1 ha, hhv. 1 fælde pr. 2 ha. Fælderne bruges i den periode hvor der er begrænset føde fra midt i marts til sidst i juli. Fælderne sættes først ud i 5 dage med foder, men uden klap, så dyrene vænnes til at besøge fælden. Derfor aktiveres klappen, og fælden tilses i 5 dage gerne 2 gange om dagen og indfangede dyr aflives. Herefter kan fælden flyttes til et nyt sted. Har man mange fælder kan de opdeles i to hold som skiftevis sættes ud til tilvænning, og til indfangning. I så fald kan 1 person passe i alt fælder på én gang. Hvis der er tale om multifælder kan 1 person altså fjerne alle dyr i et område på ha i løbet af to måneder. 2. Udlæg af foder med giften Warfarin som forhindrer blodet i at størkne. Det anvendes i særlige fælder hvor der kun er adgang for det grå egern. Warfarin vil muligvis blive forbudt, og det er ikke tilladt i Danmark. 3. Bortskydning, eventuelt i form af klapjagt. Metoden er generelt ineffektiv. Dyrene kan skydes om vinteren, men dermed kan der også nå at indvandre nye inden sæsonen for gnav i april-juni. Der er desuden risiko for at skade eller skræmme andre dyr. I øjeblikket arbejder man på at udvikle metoder til at gøre det grå egern sterilt. I områder hvor man ikke satser på vedproduktion parker og grønne områder vil man måske vælge ikke at bekæmpe dyret. Men det giver risiko for skader på større grene, som så kan være til fare for forbipasserende. Grå egern i Danmark? Det grå egern er etableret i det nordlige Italien, og det forventes at brede sig ind i de store skove ved foden af Alperne. Om 15 år ventes det at nå Schweitz, og om år Frankrig. Meget tyder på at det grå egern på sigt vil brede sig til store dele af Eurasien. Inden for år kan det altså nå Danmark, og alt tyder på at det kan trives herhjemme. Den mest sandsynlige indvandringsvej er dog ved at det grå egern indføres som kæledyr eller sættes ud i dyreparker. Og det kan ske nårsomhelst. Det er ikke tilladt at sætte dyret ud i naturen men er man træt af et kæledyr vælger man af og til at sætte det fri. Er dyret i fangenskab vil det før eller siden slippe ud ved et uheld. Der er ingen lovgivning som forhindrer privat dyrehold af det grå egern. Bekæmpelse i Danmark Bekæmpelse af det grå egern vil være en særdeles bekostelig affære. Som eksempel skal en skovejendom som Frijsenborg med ha skov bruge 12 personer med i alt 500 fælder i 2 måneder. Og året efter skal man på den igen, når det indvandrer fra naboskove som ikke bekæmper. Ifølge erfaringerne fra England og Italien er der en årrække hvor bestanden af grå egern er lille og hvor det kun spreder sig over små områder. Det er derfor en overskuelig opgave at bekæmpe det i starten. 70 SKOVEN

6 Til gengæld viser de udenlandske erfaringer også at det er meget svært at fjerne hele bestanden, bl.a. fordi det kræver at alle lodsejere også haveejere er med på ideen. Derfor vil en vild bestand af grå egern i Danmark før eller siden vokse sig stor. Hvis det grå egern skal bekæmpes herhjemme vil det være nødvendigt at informere offentligheden grundigt. Ellers kan man få samme situation som i Italien at folk synes det er synd at bekæmpe de søde egern. Det vil blive en konflikt mellem på den ene side skovbrug og natur, på den anden side almindelige menneskers glæde ved at se dyr tæt på. Det er ikke sikkert at skovbrug og natur vinder den kamp. Et vigtigt men ikke tilstrækkeligt skridt vil være at forbyde indførsel og privat dyrehold af det grå egern. sf Kilder: The Red Squirrel a cry for protection. Udgivet af The European Squirrel Initiative. Pjece på 8 sider. Hans Peter Ravn: Det grå egern en trusel for dansk skovbrug? Videnblad fra Skov & Landskab, maj 2005, bladnr Controlling Grey Squirrel Damage to Woodlands. Practice Note april Udgivet af Forestry Commission, 16 tætskrevne sider. Louise Huxley: The Grey Squirrel Review profile of an invasive alien species. Udgivet af European Squirrel Initiative 2003 sammen med Woodland Heritage. Rapport på 102 sider, ill. en hjemmeside for Forestry Commissions forskning. en hjemmeside for organisationen The European Squirrel Initiative der arbejder for at beskytte det røde egern. Fotos af skader: Copyright Forestry Commission. Fotos af egern: The European Squirrel Initiative. AHWI GRENKNUSERE og RODFRÆSERE Effektive også i juletræskulturer Grenknuser type FM Rodfræser type RFL Knusning af skrottræer i spor Knusning af enkelte rækker Knusning af stubbe i kørespor Knusning af hele stykker Begge maskiner fås i forskellige arbejdsbredder og størrelser, og til traktorer med en ydelse fra ca. 100 HK op til 400 HK. Effektiv ved omlægning til ny kultur eller tilbage til landbrugsjord Sønderdeler stubbe op til 30 cm i én arbejdsgang Arbejdsdybde op til 30 cm i én arbejdsgang For nærmere oplysninger kontakt: Wirtgen A/S Taulov Kirkevej Fredericia Tlf Fax SKOVEN

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Langeland som levested for egern

Langeland som levested for egern Langeland som levested for egern Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: November 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Træerne i Dageløkke Skov

Træerne i Dageløkke Skov i Dageløkke Skov Leg og lær om træerne ved skovbasen i Dageløkke Skov i Dageløkke Skov I området omkring bålhytten i Dageløkke Skov vokser der en række forskellige træarter. Alle de 22 arter, som kan ses

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3 DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Bytræseminar Hvem er vi?

Bytræseminar Hvem er vi? Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt

Læs mere

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger: Viborg Kommune Teknik & Miljø, Trafik og Veje Prinsens Alle 5 8800 Viborg Vurdering af rønneallé ved Møldrup Undertegnede har d. 4. juli 2012 foretaget registreringer i alleen vedrørende dens sammensætning

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen?

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen? Mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand. De bør derfor bekæmpes indendøre. Om efteråret søger de ind i husene, hvor de med stor

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere