Langeland som levested for egern

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langeland som levested for egern"

Transkript

1 Langeland som levested for egern Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: November 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Danmarks Naturfredningsforening Antal sider: 13 Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen Tel.: dmu@dmu.dk

2 Indhold 1 Indledning 3 2 Egernets krav til levested 4 Fødevalg 4 Skovtype 4 Arealkrav 4 3 Skove på Langeland 6 Det generelle skovbillede på Langeland 6 Skovbilledet på Nordlangeland 6 Sammenhæng mellem skovene på Nordlangeland 10 4 Konklusion 11 Vurdering af Nordlangeland som levested for egern 11 Optimering af Nordlangeland som levested for egern 11 Endelig konklusion 12 Referencer 13 2

3 1 Indledning Det røde egern (Sciurus vulgaris) findes i flere farvevarianter i Danmark. Den geografiske udbredelse og relative forekomst af hovedtyperne rød, brun og sort er senest undersøgt omkring 1970 (Degn 1974). Den sorte farvevariant var dominerende på Fyn som det eneste sted i Danmark. Der fandtes røde egern omkring Middelfart og ca. 25 km mod sydøst, mens forekomsten af de brune strakte sig fra de fleste vestfynske bestande i en tunge ned til Ringe. Den sorte variant var absolut dominerende overalt på Fyn, men var kun enerådende på Syd- og Østfyn (Fig. 1). Figur 1. Egernets udbredelse og farvevariation på Fyn i For hvert skovdistrikt er de signaturer, som angiver de forekommende farver, anbragt sammen på en vandret linje med den almindeligste til venstre og den sjældneste til højre (efter Degn 1974). Den aktuelle forekomst af farvevarianterne kendes ikke, men gennem de senere år har der været et stigende antal observationer af røde egern i de områder, hvor de sorte var enerådende i Degns undersøgelse. Det har givet anledning til bekymring for, om den sorte farvevariant er ved at blive erstattet af den røde. Det er baggrunden for, at Danmarks Naturfredningsforenings (DN) lokale afdeling på Langeland har udtrykt ønske om at iværksætte et projekt med det formål at bevare den sorte farvevariant ved at opbygge en bestand af sorte egern på Langeland. DN er projektleder på projektet, som der kan findes mere detaljeret information om på DN s hjemmeside ( Formålet med dette faglige notat er at vurdere Langeland som levested for egern, især skovene på Nordlangeland, der er foreslået som den primære udsætningslokalitet. Notatet er rekvireret af DN. 3

4 2 Egernets krav til levested Egernets samlede krav til levestedet er summen på årsbasis af behovet for føde, redeanbringelse, tilstedeværelse af potentielle mager og dækning for prædatorer. Disse krav opfyldes bedst i et skovområde af en vis udstrækning og med bevoksninger af træer og buske, som har en passende arts- og alderssammensætning. Fødevalg Hovedføden for egern er frø fra nåletræernes kogler samt agern, bog, nødder, svampe, frugter og bær. Egernet er først og fremmest planteæder, men tager også animalsk føde, især insektlarver, ligesom det kan tage æg og unger fra fuglereder, hvis lejligheden byder sig. Nogle af fødeemnerne gemmes i depoter til brug på tidspunkter af året, hvor der ellers kan være fødemæssige flaskehalse. Egernet foretrækker kogler med forholdsvis store frø, men tager i øvrigt gerne frø fra hele spektret fra rødgran, skovfyr og østrigsk fyr over contorta og douglas til sitkagran og lærk. På længere sigt kan en isoleret bestand dog næppe opretholdes udelukkende på en kost af de mindste frø, fx fra sitkagran og lærk; i en undersøgelse i det nordlige England fandt Lurz m.fl. (1998) meget lave bestandstætheder (mindre end 0,11 egern per ha) i nåleskovsområder, hvor % af træerne var sitkagran og resten var contorta eller rødgran. Skovtype Der kan findes levedygtige egernbestande i såvel rene nåleskove som rene løvskove, men jo større diversitet, der er i en given skov med hensyn til træernes arts- og alderssammensætning, jo mere stabil vil fødeproduktionen være, og jo mindre vil risikoen være, for at alle fødekilder slår fejl i én og samme sæson. Ud fra egernets fødevalg kan den optimale egernskov beskrives som en stor skov med gamle, koglebærende rødgran og skovfyr blandet med gamle, oldenproducerende ege- og bøgetræer samt hasselbuske. En sådan skov kan være svær at finde i moderne, intensivt drevne skove og plantager, men mindre kan da også gøre det. Arealkrav Egernets sociale organisation afspejler, at hunnernes primære ressource er føde, mens hannernes primære ressource er parringsvillige hunner. Ynglende hunner etablerer sig i territorier, hvor de ikke tolererer andre ynglende hunner, mens hannerne etablerer sig i territorier, der overlapper så mange hunners territorier som muligt. Unge dyr og ikke-ynglende hunner tolereres i nogen grad i udkanten af territorierne, men ikke i kerneområdet omkring ynglerederne. Hannerne forsvarer ikke deres territorier så kontant og ihærdigt, som hunnerne forsvarer deres, og det bety- 4

5 der i praksis, at der er en høj grad af overlap mellem hannernes territorier. Det er baggrunden for, at der i en parringsvillig huns territorium kan observeres flere hanner, undertiden op til 5-6 stykker. Territoriernes størrelse (home-range) kan variere meget fra år til år og fra lokalitet til lokalitet, primært bestemt af fødetilgangen. Wauters & Dhondt (1992) har fx sammenlignet størrelsen af home-range i to skovområder i Belgien, domineret af henholdsvis nåletræer (skovfyr, østrigsk fyr, lærk med enkelte eg og bøg) og løvtræer (eg, bøg, birk, kastanje, ahorn med enkelte skovfyr, østrigske fyr og rødgran). Den gennemsnitlige territoriestørrelse var mindre i nåleskoven (3,9 ha for hanner og 2,8 ha for hunner) end i løvskoven (6,3 for hanner og 4,8 for hunner). Det er svært at angive en minimumsstørrelse for et skovområde, der skal kunne opretholde en egernbestand på langt sigt. I en dansk undersøgelse af skov- og landskabsfragmenteringens effekt på forekomsten af egern blev det konstateret, at der var fast bestand i 11 ud af 11 undersøgte skove over 20 ha, og at forekomst af egern i en given mindre skov især afhang af antallet og størrelsen af småskove inden for en afstand af 500 m samt afstanden til en større skov over 20 ha (Asferg m.fl. 1997). Herudover afhænger forekomsten især af spredningsmulighederne, dvs. sammenhængen i landskabet, som især bestemmes af forekomsten af levende hegn (Wauters 1997). 5

6 3 Skove på Langeland De følgende beskrivelser af skovene på Langeland er primært baseret dels på en detaljeret skovstatistik for Naturstyrelsens (NST) skove på Nordlangeland, dels på en mere overordnet statistik for de øvrige skoves vedkommende fra bogen Skove og skovbrug på Langeland fra istid til nutid (Staun 2005). Derudover er der foretaget to besigtigelser i området. Det generelle skovbillede på Langeland Langeland er 52 km lang, 11 km bred på det bredeste sted og har et areal på 284 km 2. Når der ses bort fra arealer med juletræskulturer på landbrugsjord, der ikke anses som skov, dækker det egentlige skovareal i alt ha (9,0 %), og der er et sted mellem 110 og 125 skove på øen, afhængig af definitionen på skov (Staun 2005). Skovene er stærkt fragmenterede, idet 68 % er mindre end 5 ha (Staun 2005). Generelt er Nordlangeland meget skovrig med få, forholdsvis store skove på Hou og i Tranekærområdet, mens der på midten og sydenden af øen er mange, forholdsvis små skove. Bøg og eg er de mest almindelige træarter i de langelandske skove, hvor den samlede andel med løvtræ er 76,2 % (Tabel 1). Den dominerende nåletræsart er sitkagran (8,1 %); rødgran dækker 4,8 % af det egentlige skovareal, mens skovfyr forekommer så sjældent, at den ikke optræder selvstændigt i Stauns (2005) opgørelse (Tabel 1). Tabel 1. Træartsfordeling i Langelands skove (efter Staun 2005). Træart Areal (ha) Pct. Bøg ,4 Eg ,3 Ask 135 5,3 Ær 134 5,2 Andet løvtræ 254 9,9 Subtotal, løvtræ ,2 Rødgran 123 4,8 Sitkagran 207 8,1 Andet nåletræ 160 6,3 Nordmannsgran 39 1,5 Subtotal, nåletræ ,7 Hjælpearealer 79 3,1 Total ,0 Skovbilledet på Nordlangeland De skove, der er relevante i denne sammenhæng, er NST s skove omkring Lohals, dvs. Vestre og Østre Stigtehave mod nord-nordøst samt Bræmlevænge og Mørkholm mod syd-sydøst (Fig. 2). Hertil kommer de 6

7 privatejede Vester og Øster Prisskov nord for hhv. Vester og Øster Stigtehave samt Nørrevænge og Arnebjerg syd for Mørkholm (Fig. 2). De fire NST-skove er alle omkring 100 ha og dækker tilsammen et areal på 396 ha (Tabel 2). Bøg og eg er de dominerende træarter i alle 4 skove; de dækker mere end halvdelen (54,4 %) af skovarealet, men der er nogen variation, fra 39,0 % i Mørkholm til 73,7 % i Øster Stigtehave. Forekomsten af rødgran, skovfyr og østrigsk fyr er generelt meget sparsom. Hassel findes i enkelte tilfælde i små bevoksninger, i alt dog kun 0,6 ha, men derudover blev det ved besigtigelsen i Mørkholm konstateret, at hassel findes spredt i skoven som indre bryn, typisk imellem bevoksningsovergange, langs større grøfter og langs skovveje. Desuden findes den største andel af egebevoksninger i Mørkholm skov (23,2%). Egebevoksninger tillader mere lys til skovbunden og giver plads til en underskov af typisk hassel (ses fx i afd. 789a), tjørn, hyld og andre buske og dermed et mere varieret fødeudbud sammenlignet med de mørke bøgeskove. Arealet med sitkagran dækker 15,8 % i Mørkholm, men kun 5,4 % eller mindre i de øvrige tre skove. Der har ikke været detaljeret skovstatistik til rådighed for de private skoves vedkommende, men Stauns (2005) beskrivelser giver et godt indtryk af disse: Prisskovene, dvs. Vester og Øster Prisskov, i alt 115 ha, privateje, Charlottenlund, se Fig. 2: Prisskovene strækker sig fra vestkysten og næsten helt til østkysten som et efter langelandske forhold ret stort og meget frodigt, samlet skovområde på m s bredde. Bøgens andel af arealet er næsten halvdelen, andre løvtræer som eg, ask og ær dækker knap en fjerdedel, mens nåletræerne kun indtager en femtedel, dels med sitkagran og dels med nobilis. Steensgårds skove, dvs. Nørrevænge og Arnebjerg, i alt 55 ha, privateje, Steensgård (se Fig. 2): Nørrevænge kan beskrives som en frodig bøgeskov med småkronede træer i meget tætte, meget svagt udtyndede bevoksninger, som resultat af den tilbageholdende skovbehandling som Steensgård altid har praktiseret, og næsten overalt med store mængder selvsået opvækst af ahorn som underskov. Det lave parti i skovens midte står med ask og ahorn, i østsiden er der indledt en naturlig foryngelse af bøgeskoven. Det er værd at bemærke, at der så godt som ikke findes nåletræer i Steensgårdskovene. Der er således ikke stor forskel på den overordnede træartsfordeling mellem NST s skove og de private skove nord og syd for NST s skove på Nordlangeland. 7

8 Figur 2. Skove på Nordlangeland (fra Staun 2005). 8

9 Tabel 2. Træartsfordeling (areal, ha og procentandel) i Naturstyrelsens skove på Nordlangeland. Subtotal 0-3 angiver en skønsmæssig gruppering af de forskellige træarter i forhold til deres relevans/værdi for egern: 0 = ingen relevans, 1 = lav relevans, 2 = medium relevans, 3 = høj relevans. Bevoksning / Anvendelse Vester Stigtehave Øster Stigtehave Bræmlevænge Total Areal Pct. Areal Pct. Areal Pct. Areal Pct. Areal Pct. Bøg 39,4 44,7 53,4 52,4 33,0 34,2 17,3 15,8 143,0 36,2 Eg 7,1 8,1 21,7 21,3 16,6 17,2 25,3 23,2 70,7 17,9 Rødgran 3,0 3,4 1,0 1,0 2,4 2,5 2,5 2,3 8,8 2,2 Rødel 0,9 1,0 0,2 0,2 0,3 0,3 0,0 0,0 1,4 0,3 Skovfyr 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 1,2 0,0 0,0 1,2 0,3 Rødeg 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 0,0 0,0 1,0 0,3 Hassel 0,1 0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,5 0,5 0,6 0,2 Østrigsk fyr 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,4 0,4 0,5 0,1 Ægte kastanje 0,2 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,1 0,1 0,5 0,1 Subtotal 3 50,6 57,5 76,5 75,0 54,6 56,6 46,1 42,2 227,7 57,6 Sitkagran 1,0 1,1 3,1 3,0 5,2 5,4 17,2 15,8 26,5 6,7 Ask 3,7 4,2 11,3 11,1 5,8 6,0 3,9 3,5 24,7 6,2 Andet løvtræ 3,6 4,1 1,9 1,9 0,1 0,1 7,1 6,5 12,7 3,2 Douglas 0,0 0,0 0,1 0,1 5,5 5,7 0,5 0,4 6,0 1,5 Lærk 0,5 0,6 0,7 0,7 0,3 0,3 2,7 2,4 4,2 1,1 Alm. ædelgran 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 1,5 1,3 1,2 2,7 0,7 Nordmannsgran 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,8 1,7 1,5 2,4 0,6 Kirsebær 0,2 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 0,0 0,0 0,5 0,1 Andet nål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,3 0,1 Hestekastanje 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Subtotal 2 9,1 10,3 17,2 16,9 19,2 19,9 34,6 31,6 80,0 20,2 Ær 11,4 12,9 1,1 1,1 10,5 10,9 7,6 6,9 30,6 7,7 Grandis 0,6 0,6 0,8 0,7 0,4 0,4 3,4 3,2 5,1 1,3 Nobilis 2,2 2,5 0,0 0,0 1,7 1,8 0,0 0,0 3,9 1,0 El 0,2 0,2 0,0 0,0 0,6 0,6 2,2 2,0 3,0 0,8 Thuja 0,0 0,0 0,8 0,8 1,1 1,1 0,0 0,0 1,9 0,5 Krat 1,8 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,8 0,4 Lind 1,0 1,1 0,2 0,2 0,0 0,0 0,5 0,5 1,7 0,4 Poppel 0,2 0,2 0,0 0,0 1,1 1,1 0,0 0,0 1,3 0,3 Cypres 0,0 0,0 0,6 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,2 Birk 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 Spidsløn 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Subtotal 1 17,5 19,9 3,5 3,4 15,3 15,9 13,8 12,6 50,0 12,6 Slette 7,1 8,1 0,0 0,0 0,3 0,3 1,1 1,0 8,5 2,1 Eng 0,0 0,0 0,0 0,0 4,3 4,5 2,9 2,7 7,2 1,8 Overdrev 0,0 0,0 2,7 2,6 0,0 0,0 3,6 3,3 6,3 1,6 Vej 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4,6 4,2 4,6 1,2 Mose 0,5 0,6 1,6 1,6 0,3 0,3 1,2 1,1 3,6 0,9 Hus o.lign. 0,2 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 1,3 1,2 2,0 0,5 Ukultiveret areal 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 2,1 0,0 0,0 2,0 0,5 Strandbred 1,7 1,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 0,4 Publikumsareal 0,6 0,7 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 0,2 Anden anvendelse 0,3 0,3 0,1 0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,5 0,1 Hede 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,1 Sø 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 0,3 0,1 Vildtager 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,1 Subtotal 0 10,9 12,4 4,8 4,7 7,4 7,7 14,8 13,6 37,9 9,6 Total 88,1 100,0 101,9 100,0 96,4 100,0 109,2 100,0 395,6 100,0 Mørkholm 9

10 Sammenhæng mellem skovene på Nordlangeland Egernets forekomst og overlevelseschance på langt sigt afhænger som tidligere nævnt ikke kun af skovarealets samlede størrelse og træartsfordeling, men også af fragmenteringsgraden og forekomsten af levende hegn mellem de enkelte skove (Asferg m.fl. 1997, Wauters 1997). Der er allerede en vis sammenhæng og gode forbindelseskorridorer mellem Prisskovene, NST s skove og Steensgårds skove (jf. Fig. 2), så samlet set er der potentielt mere end 500 ha skov til rådighed for en kommende egernbestand på Nordlangeland med udgangspunkt i Mørkholm, der er udpeget som primær udsætningslokalitet. Der er dog ingen tvivl om, at egernets spredning ud fra Mørkholm kan understøttes ved etablering af flere spredningskorridorer i form af levende hegn, især mellem Mørkholm og Øster Stigtehave og mellem Øster Stigtehave og Øster Prisskov. Også andre steder kan spredningsmulighederne forbedres ved udbygning af eksisterende forbindelser eller etablering af nye. 10

11 4 Konklusion Vurdering af Nordlangeland som levested for egern Med et samlet skovareal på mere end 500 ha, hvoraf mere end halvdelen er dækket af frodige bøge- og egebevoksninger, bør det være muligt at etablere en levedygtig egernbestand på Nordlangeland. Den aktuelle træartssammensætning er ikke optimal for egern på grund af den lave eller helt manglende forekomst af rødgran og skovfyr, men til gengæld er der andre vigtige fødekilder, ikke mindst hassel på den primære udsætningslokalitet, Mørkholm. Der findes eksempler på levedygtige egernbestande i rene løvskovsområder andre steder i ind- og udland, og de egern, der i givet fald skal udsættes på Langeland, vil blive indfanget i områder på Sydøstfyn, som med hensyn til træartsfordeling ligner de nordlangelandske skove. De translokerede dyr vil derfor være vant til at leve i løvskovshabitater, herunder etablere territorier, søge føde og bygge rede. Optimering af Nordlangeland som levested for egern For at optimere de langsigtede overlevelsesmuligheder for en kommende egernbestand på Nordlangeland bør der så hurtigt som muligt gennemføres en række habitatforbedrende tiltag. Dels for at skabe grundlag for så stor en sammenhængende bestand som muligt, dels for at sikre så stabil og varieret en fødetilgang som muligt. En sammenhængende bestand forudsætter et sammenhængende skovareal, og det sikres bedst ved at etablere og/eller udbygge spredningskorridorer i form af levende hegn fra Mørkholm nordpå til Øster Stigtehave og herfra videre nordpå til Øster Prisskov. Det vil være mest optimalt at etablere spredningskorridorer med et stort indslag af naturligt hjemmehørende frø- og frugtproducerende arter af træer og buske, så de ud over selve korridorfunktionen kan fungere som egentligt levested for egern. Med hensyn til at forøge, stabilisere og variere fødetilgangen i skovene bør løvtræsfødekilderne suppleres med en vigtig nåletræsfødekilde, hvor skovfyr som en naturligt hjemmehørende art formodentlig er den mest acceptable mulighed i forhold til gældende skovpolitik. Her er det vigtigt at understrege, at et indslag af skovfyr vil have størst effekt i forhold til antallet af potentielle egernterritorier, hvis disse træer fordeles over hele skovarealet, så der i princippet er adgang til denne føderessource i alle territorier. Rent skovdyrkningsmæssigt vil det nok være mest bekvemt, hvis et kommende indslag af skovfyr samles i større bevoksninger; det vil skabe mulighed for et begrænset antal optimale egernterritorier, men det vil ikke bevirke en generel forbedring af kvaliteten af det øvrige skovareal som levested for egern. 11

12 Endelig konklusion På det foreliggende grundlag vurderes skovene på Nordlangeland at være egnet som lokalitet til etablering af en bestand af egern baseret på dyr indfanget på Sydøstfyn. Chancerne for bestandens langsigtede overlevelse vurderes at kunne forbedres væsentligt ved at gennemføre forskellige habitatforbedrende tiltag, især etablering af spredningskorridorer og opbygning af en vigtig nåletræsfødekilde i skovene i form af spredte skovfyr. 12

13 Referencer Asferg, T, Pagh, S, Rosengaard, M & Bertelsen, J (1997). Forekomst af egern Sciurus vulgaris i skove under 20 ha. Et eksempel på fragmentering af landskabet i Århus Amt. Faglig Rapport fra DMU 184:1-35. Degn, HJ (1974). Egernets (Sciurus vulgaris) nuværende og tidligere forekomst i Danmark. Danske Vildtundersøgelser 23, 48 s. Lurz, PWW, Garson, PJ & Ogilvie, JF (1998). Conifer species mixtures, cone crops and red squirrel conservation. Forestry 71: Staun, H (2005). Skove og skovbrug på Langeland fra istid til nutid. Langelands Museum. 560 s. Wauters, LA & Dhondt, AA (1992). Spacing behaviour of red squirrels, Sciurus vulgaris: variation between habitats and the sexes. Animal Behaviour 43: Wauters, LA (1997). The ecology of red squirrels (Sciurus vulgaris) in fragmented habitats: a review. I: Gurnell, J & Lurz, PWW: The conservation of red squirrels, Sciurus vulgaris L. People's Trust for Endangered Species, London:

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen. NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

1.Status for projekt: Greve Skov

1.Status for projekt: Greve Skov NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Bavn Plantage (Areal nr. 44) Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Notat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov

Notat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov Notat Referat fra møde den 14.9 2011 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Mødedeltagere: HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune EHP Esben Haarder Paludan, Roskilde Kommune

Læs mere

NST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov NST-210-00014 Referat fra møde den 20.11 2018 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Mødedeltagere: Jesper Kuhre, Greve Kommune Benedict Moos, Greve Kommune Tommy Kofoed, Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Hasselmus 2017 statusrapport.

Hasselmus 2017 statusrapport. Hasselmus 2017 statusrapport. Undersøgelse af forekomst af Hasselmus i Horsebøg Skov, Nyrup Skov, Parnasvej 47, langs Rødengvej og 2 småskove ved Topshøj Skov samt bemærkninger om Hasselmusens udbredelse

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven. Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m

Læs mere

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.

Læs mere

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING MÅLSÆTNING FOR FORENINGENS OMRÅDE Kik ned ad Skovstien med havet i horisonten under træerne Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse 1.1. Formål og indhold 1.2. Sammenhæng med

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret 5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal

Læs mere

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2

Overgangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2 Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige

Læs mere

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Genudsætning af sorte egern på Langeland

Genudsætning af sorte egern på Langeland Projektbeskrivelse til Grønt partnerskabsprojekt: Okt. 2009 Genudsætning af sorte egern på Langeland Introduktion Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling på Langeland har udtrykt ønske om at genudsætte

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Algeovervågningsområde ved Agger Tange Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2013

Ynglefugle på Tipperne 2013 Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Undersøgelse og beskrivelse af en række skovforhold i relation til Nordskovvej i Silkeborg Kommune 2015

Undersøgelse og beskrivelse af en række skovforhold i relation til Nordskovvej i Silkeborg Kommune 2015 Undersøgelse og beskrivelse af en række skovforhold i relation til Nordskovvej i Silkeborg Kommune 2015 Orbicon, december 2015 Silkeborg Kommune Nordskovvej 2015 UNDERSØGELSE OG BESKRIVELSE AF EN RÆKKE

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune Tor Madsen Brommegaard Brommevej 19 3760 Gudhjem Bornholm J.nr. NST-321-02882 Ref. JIGNO Den 1. april 2011 mail@brommegaard.dk Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø,

Læs mere

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis

Læs mere

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!

Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m

Læs mere

Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup

Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup Skovrejsningsråd Hørup Skov Nordsjælland J.nr. NST -210-00007 Ref. iddni Den 9. april 2019 Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Skovbrug. I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Skovbrug. I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 245 Skovbrug I. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over

Læs mere

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut

Læs mere

lblidahpark - Træregistrant

lblidahpark - Træregistrant lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

Ny rekreativ bynærskov i Ringsted Kommune

Ny rekreativ bynærskov i Ringsted Kommune Ny rekreativ bynærskov i Ringsted Kommune Projektbeskrivelse for etablering af rekreativ skov på Jordmodervej, Kærehave og ved Nordrup Revideret maj 2018 Ringsted Kommune rejser bynær skov. 4 Område 1

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse ielsen Landskabsarkitekt MDL ané Køllgaard Pedersen .. -. -. -.......

Læs mere

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for ny statsskov ved Skibby

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for ny statsskov ved Skibby NST-203-00091 Referat fra møde den 11.10 2017 i skovrejsningsrådet for ny statsskov ved Skibby Mødedeltagere: Tina Tving Stauning, Frederikssund Byråd Jørgen Bech, Frederikssund Byråd Troels Karlog, Frederikssund

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Thy Statsskovdistrikt

Thy Statsskovdistrikt Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne

Læs mere

Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986

Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere