Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken"

Transkript

1 Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, 21. december 2012 udarbejdet af biologerne, Søren Wium-Andersen og Arne Hastrup Der er behov for at formulere en ny og tidssvarende politik på jagtområdet. Der bør gøres op med den nuværende jagtpolitik i erkendelse af, at jagten stadigt intensiveres ved et stigende antal jægere på et jagtareal, der gradvis formindskes. Vildtets levesteder udnyttes samtidigt erhvervsmæssigt mere og mere intensivt. 1 Jagtbare arter 1. Jagten baseres alene på arter, der har en kødværdi og som lovligt må handles her i landet, det vil sige: Krondyr, rådyr, hare, grågås, gråand, krikand, agerhøne, ringdue og skovsneppe samt en række ikke hjemmehørende arter: dådyr, sika, muflon, vildsvin, vildkanin, canadagås og fasan. Alle andre arter fredlyses. 2 Jagttid 1. Der kan fastsættes jagttid fra afslutningen af yngletiden til senest 31 dec. Jagt foregår kun i dagtimerne. 2. På offentligt ejede landarealer, hvor der tillades jagt, fastsættes jagttiden til en sammenhængende periode af maksimalt 2½ måneds varighed og der tillades ikke jagt på fugle. 3. Jagten på vandfugle ophører i alle EU-Fuglebeskyttelsesområder. 3 Vildtforvaltningen 1. Jagtbare arter forvaltes så bestandene ved selvreproduktion opretholder optimale størrelser med en naturlig alders- og kønssammensætning. 2. Vildtforvaltningen og dermed afskydningen af jagtbare arter baseres på kvoter, som tildeles jagtlav til selvforvaltning. 3. Beskyttelse og forvaltningen af pattedyr og fugle skal ske efter Naturbeskyttelsesloven. Natursynet bag forslaget Naturligt forekommende dyr og fugle i den danske natur skal have mulighed for at udvikles på naturens egne præmisser og ved selvreproduktion at opnå et optimalt bestandsniveau, der svarer til de muligheder levestedet giver og kan yde med hensyn til føde og skjul. Kun derved vil det være muligt at opnå den størst mulige biologiske mangfoldighed i naturen. For at nå dette mål kræves det, at forslaget i sin helhed implementeres i jagtlovgivningen med det formål at få reduceret jagtintensiteten, dels ved kortere generelle jagttider og dels ved, at antallet af jagtbare arter reduceres. Det er ligeledes nødvendigt, at de jagtbare arter har tilstrækkeligt store områder med føde- og hvilesteder. Derfor jagtforbud i EU-fuglebeskyttelsesområderne og jagtbegrænsninger på offentlige arealer. Ved som noget nyt at forvalte de jagtbare arter ud fra et kvantitativt kriterium, hvor jagtudbyttet tildeles lokale jagtlav som kvoter, bliver det muligt at få optimale og naturlige bestandsstørrelser. Ved at forbyde skydefuglejagten motiveres jægere og landbrugere til at værne om levestederne for den oprindelige vildtbestand i det åbne land og i vådområder. Ved at begrænse afskydningen til bestandsoverskuddet, er det muligt at fortsætte en bæredygtig jagt på de fleste bestande af de basale vildtarter, der foreslås som jagtbare. 1

2 Skal ræven være fredløs, fordi der udsættes fasaner? Baggrund Den meget intensive jagt i Danmark truer selve jagtgrundlaget Antallet af jægere er i de seneste år steget med 2 % om året og lå i 2011 på Vildtudbyttet ligger på cirka 2,3 millioner dyr. Heraf er en meget stor andel udsatte fugle, som fasan, agerhøne og gråand i alt cirka 1,2 mio, mens der nedlægges 0,2 mio kragefugle. Der skydes stykker rådyr, cirka stykker krondyr, dådyr og sika og harer, mens det øvrige udbytte fordeler sig på en lang række arter, der specielt for vandfuglenes vedkommende rummer en række nordiske arter, der er rødlistede i vore nabolande og derfor ikke bør være jagtbare her i landet. Vildtforvaltningen i Danmark er ikke tidssvarende Jagten i Danmark er alene reguleret ved jagtbarhed og jagttider af varierende længde. Der er således ingen brugbare værktøjer i nutidens forvaltning, der sikrer, at de enkelte bestande af de jagtbare arter har optimale størrelser set ud fra et biologisk synspunkt. De nuværende ambitioner omkring beskyttelsen af vore jagtbare dyr og fugle er begrænset til, at man blot ønsker, at bestandene ikke trues af udryddelse ved den jagtlige udnyttelse. Et sådant forvaltningsgrundlag og ambitionsniveau er helt utilstrækkeligt til at sikre optimale bestandsstørrelser og til at opnå en bedre biologisk mangfoldighed. Der er således i den nuværende forvaltning ikke tilstrækkeligt fokus på, at bestandene bør regulere sig selv og på naturens egne præmisser. Dette er forudsætningen for en optimal selektion og dermed den størst mulige genetiske autenticitet hos arterne. Jagten i Danmark har fjernet sig fra det oprindelige grundlag, hvorfor forbindelsen til de gamle jagttraditioner bliver svagere og svagere. Jagten baseres nu i mindre og mindre grad på naturligt forekommende og selvreproducerende bestande af dyr og fugle, idet vildtet bliver opdrættet, udsat, fodret og nedlagt. Den intensive vildtpleje får derfor karakter af en egentlig landbrugsproduktion. Skydefuglene truer den biologiske mangfoldighed Jagtindustrien har forsøgt at øge mængden af skydeemner og dermed indtægterne fra jagten ved omfattende udsætninger af fasan, agerhøne og gråand. Indførelse af vildtstriber og insektvolde har kun til hensigt - i en kortere periode - at fremme overlevelsen af de industrielt opdrættede og udsatte skydefugle. Nedgangen i biodiversitetet forstærkes af, at de meget store bestande af udsatte 2

3 fugle konkurrerer om føden med de naturligt forekommende vandfugle. I mange små søer forårsager udsætningen af ænder desuden en alvorlig eutrofiering. Dertil kommer omfattende forgiftninger som følge af brugen af rottemidler på foderpladserne. Via godkendte biotopplaner tillades der nu meget effektiv bekæmpelse af ræve mange steder - også i yngletiden - i åbenbar modstrid med den gældende jagtlov, der kræver fredning i yngletiden for alle arter. Forfejlet forvaltning af hjortearterne, eksemplificeret ved dådyr i Gribskov Bestandene af kron- og dådyr er gået frem på grund af omfattende regionale fredninger og fodringer i skovene med den hensigt at fremme bestandene. Indsatserne er lykkedes, men har øget antallet udover det bæredygtige, hvilket giver konflikter mellem skovejere, landbrugere og bilister. Alene på vejene i Gribskov er der påkørselsskader for 4 mio kroner om året. Skoven er statsskov, og dådyrene fodres på 15 lokaliteter fra november indtil sneen forsvinder. I egne af Jylland er krondyr i dag så talrige, at landmændene hegner mod skoven for at undgå markskader. Interessemodsætningerne mellem jægerne og andre naturbrugere er ikke løst Den meget intensive jagt i Danmark skaber vedvarende interessekonflikter med den meget store gruppe af naturinteresserede som også færdes i naturen. De nuværende love og bekendtgørelser giver ikke de nødvendige værktøjer, der skal til for, at der kan skabes mest mulig fred og ro på dyrenes og fuglenes levesteder. For at få biodiversitet og bæredygtighed ind i vildtforvaltningen er det efter vores overbevisning nu nødvendigt at formulere en ny og tidssvarende politik på jagtområdet. Begrundelser for og konsekvenser af forslaget 1.1 Jagtbare arter Jagten baseres alene på arter, der har en kødværdi og som lovligt må handles her i landet, det vil sige: Krondyr, rådyr, hare, grågås, gråand, krikand, agerhøne, ringdue og skovsneppe samt en række ikke hjemmehørende arter: dådyr, sika, muflon, vildsvin, vildkanin, canadagås og fasan. Alle andre arter fredlyses. Begrundelse for 1.1 For at fastholde det natursyn, der ligger bag den traditionelle og accepterede jagt i Danmark, foreslår vi, at jagten alene baseres på almindelige arter, der har en væsentlig kødværdi, og som må handles i henhold til bekendtgørelse 901 af Mange af de arter, der i dag er jagtbare, kan ikke handles og har ingen eller ringe kødværdi, hvorfor de skal fredlyses. Konsekvenser af Forslaget reducerer derfor antallet af danske jagtbare arter fra 51 til 16, hvoraf de 9 er oprindeligt hjemmehørende i Danmark.( Krondyr, rådyr, hare, grågås, gråand, krikand, agerhøne, ringdue og skovsneppe). En lang række arter bliver fremover ikke jagtbare. Se listen over de nuværende jagtbare arter og deres jagttider, bilag 1, og statistikken for vildtudbyttet bilag Naturligt forekommende rovdyr som ræv skal ikke være jagtbare; men kan i særlige tilfælde reguleres i henhold til anden lovgivning (Bekendtgørelse om vildtskade). Invasive rovdyr er ikke jagtbare; men bekæmpes i henhold til anden lovgivning evt. igennem handlingsplaner, hvoraf der nu foreligger planer for bekæmpelse af mink og mårhund. Forslaget ligger derfor i en naturlig forlængelse af gældende praksis. 3. Følgende arter kan fortsat reguleres efter EU's regler(råge, skarv, fiskehejre og stær). Rågen anses i jagtkredse som jagtbart vildt. Rågen er i dag den næsthyppigste art på vildtudbyttestatistikken af de arter, der har en selvreproducerende bestand her i landet. Arten skydes hovedsageligt i yngletiden i strid med jagtlovens 1 stk 1. 3

4 4. Forslaget medfører, at de trækkende arter, der er rødlistede i vores nabolande, jagtfredes i Danmark. I dag skydes en række arter, der er rødlistede i såvel Sverige som Tyskland, hvilket er i klar modstrid med Jagtloven, hvori der efter krav fra EU i 2008 blev indsat et stk 2 i 3: Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder. Den bestemmelse i Jagtloven er ikke respekteret i de gældende jagttider. Rødlistede trækkende arter i Sverige, som der er jagttid på i Danmark, omfatter følgende arter: sædgås, atlingand, spidsand, taffeland, bjergand, havlit, fløjlsand, ederfugl, sildemåge og sølvmåge. I Tyskland er følgende trækkende arter af ænder rødlistede: atlingand, stor skallesluger, spidsand, skeand og krikand. 5. Mange af de nuværende jagtbare arter er langsomt reproducerende og burde ikke være jagtbare. Det gælder bl.a. dykænderne. Med vores forslag totalfredes de, og der vil således fremover ikke være noget grundlag for havjagt og dermed heller ikke jagt fra motorbåd. 6. Mange arter, der i dag er jagtbare, anses i jagt- og landbrugskredse for at være såkaldt skadevoldende vildt og søges reguleret igennem en jagttid. Dette kan dog ikke betegnes som egentlig jagt og indgår således ikke i natursynet for en ny jagtpolitik. 7. Dyr og fugle, der i væsentlig grad truer menneskets sundhed og store erhvervsinteresser, reguleres i.h.t. anden lovgivning. 8. Forslaget til en ny jagtpolitik vil reducere antallet af jagtbare arter og medføre mindre intensiv jagt og således færre jagtlige forstyrrelser og dermed større biologisk mangfoldighed. 2.1 Jagttid Der kan fastsættes jagttid fra afslutningen af yngletiden til senest 31 dec. Jagt foregår kun i dagtimerne. Begrundelse for 2.1 Det fremgår af Jagtlovens, 1 stk.1 lovens formål er at beskytte vildtet, særlig i yngletiden. Afskydningen af jagtbare arter skal ske på det mest hensigtsmæssige tidspunkt. Jagttiderne fastlægges derfor til umiddelbart efter yngletiden for optimal udnyttelse af ungdyr og ungfugle, som på det tidspunkt har den største og mest attraktive kødværdi. Desuden giver høst af overskuddet umiddelbart efter ynglesæsonen mulighed for det største relative udbytte, inden naturen har taget sin del. Af etiske og biologiske grunde kan vinterjagt ikke accepteres i vinterens sidste måneder. Derfor jagtforbud senest 31. december. Det er ekstremt vanskeligt at praktisere en bæredygtig jagt baseret på et biologisk og økologisk grundlag i vinterhalvåret. Det er samtidigt den årstid, hvor vildtet uanset vejrliget er mest trængt med hensyn til føde. På trods af Jagtlovens 4. jagt må kun finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang, så kan der skydes ænder og gæs 1½ time før solopgang og 1½ time efter solnedgang. Artsadskillelse, der i forvejen kan være vanskelig, er næsten umulig i mørke. Forslaget er også begrundet i, at der fremover kun er jagttid på gråand og krikand. Konsekvenser af På trods af lovens bogstav er der jagt på hjortearterne i brunsttiden og jagt på diegivende individer af hjorte. Derfor skal jagttiderne ændres for råbukke og hjortearterne i brunst- og dieperioden. 2. Den gældende jagttid for gråand i september overlapper yngletiden. Derfor skal jagtstart for gråand udskydes til et tidspunkt, hvor mindre end 10 % af bestanden er yngleaktive (jf. EU bestemmelserne for fastlæggelse af jagttider) 3. De omfattende bestemmelser om lokale jagttider og fredninger, der i dag er oplistet i Jagttidsbekendtgørelsen, lægges ud til decentral administration i jagtlavene. 4. Forslaget indebærer, at det bliver betydeligt nemmere at føre tilsyn med jagten i Danmark. 5. Alt andet lige vil den reducerede jagttid medføre mindre jagt og således færre jagtlige forstyrrelser og dermed større biologisk mangfoldighed. 6. Jagt før solopgang og efter solnedgang ophører for at undgå artsforvekslinger. Det vil også resultere i 4

5 færre anskydninger. 2.2 Jagttid På offentligt ejede landarealer, hvor der tillades jagt, fastsættes jagttiden til en sammenhængende periode af maksimalt 2½ måneds varighed, og der tillades ikke jagt på fugle. Begrundelse for 2.2 Den samlede jagttid på landarealerne er i dag på 7 måneder. 2 måneders bukkejagt + 5 måneders jagt på hanner af hjorte fra 1.09 til Konsekvensen er, at hjortearterne bliver meget sky, nataktive og ikke lader sig se i landskabet. Indførelsen af en kortere jagttid på offentligt ejede arealer vil ændre dette forhold. 2½ måned er fuldt tilstrækkeligt til at forvalte bestandene af hjortearterne på et bæredygtigt grundlag. Lange jagttider ændrer desuden hjortevildtets adfærd, hvilket forhindrer andre naturbrugere i at se dyrene under naturlige forhold. De offentlige arealer udgør kun få procent af Danmarks areal men cirka 1/3 del af skovarealet. Forstyrrelserne af fugle i jagtsæsonen er intens, hvorfor der er behov for flere fristeder til fuglene. Konsekvenser af Den samlede jagttid på offentligt ejede arealer reduceres fra 7 måneder til maksimalt 2½ sammenhængende måned. 2. Jagten på fugle på offentligt ejede arealer ophører 3. Forslaget vil forkorte jagttiden betydeligt og medføre et mindre jagttryk og således færre jagtlige forstyrrelser og dermed større biologisk mangfoldighed. 2.3 Jagttid Jagten på vandfugle ophører i alle EU-Fuglebeskyttelsesområder. Begrundelse for 2.3 Der skal ske en reel beskyttelse af fuglene i EU-Fuglebeskyttelsesområderne. De danske farvande er en vigtige trækrute og et overvintringsområde af international betydning for en lang række svømme- og vadefugle. Derfor er der udlagt betydelige kyst- og havområder som EU-Fuglebeskyttelsesområder. I følge EU må jagtbare arter gerne jages i de udlagte EU-Fuglebeskyttelsesområder. Dette til trods for at jagten forstyrrer de fugle, som beskyttelsesområdet er udlagt for: En enkelt jæger kan effektivt forhindre fuglenes fødeoptagelse i de meget store områder, der er udlagt, hvorfor beskyttelsen af fuglene har ringe praktisk værdi i de fem måneder, der er jagt. Mange af EU-Fuglebeskyttelsesområderne er også, eller har været, vigtige fældningsområder for de store marine dykænder. I fældningsperioden er disse bestande særligt sårbare overfor jagt og forstyrrelser. Konsekvenser af Der må ikke udøves jagt, hvor der er store forekomster af rastende ikke jagtbare arter (eksempelvis andefugle, vadefugle, måger og terner). Disse områder udpeges som naturreservater. 2. Der må ikke udøves jagt nærmere end 100 m fra reservatgrænser og EU-Fuglebeskyttelsesområder, gældende for såvel land- som vandarealer. 3. Når jagten ophører på søterritoriet vil fuglene blive tillidsfulde, og de vil kunne udnytte langt større områ- 5

6 der end i dag samt give naturinteresserede meget større oplevelser ved vores kyster. 4. Forvaltningen af de trækkende andefugle skal ske i et internationalt samarbejde med de lande, der indgår i bestandenes trækruter, evt. på flere niveauer, for eksempel de Nordiske lande (Nordisk Ministerråd) og EU. 5. Vildtpleje (fodring og fodermarker) forbydes i Natura 2000 områder samt på statens, kommunernes og andre offentlige myndigheders arealer. 3.1 Vildtforvaltningen Jagtbare arter forvaltes så bestandene ved selvreproduktion opretholder optimale størrelser med en naturlig alders- og kønssammensætning. Begrundelse for 3.1 Natursynet bag forslaget er, at naturligt forekommende bestande af dyr og fugle bør regulere sig selv på naturens egne præmisser. Bestandene skal være selvreproducerende på et for arten optimalt bestandsniveau fastlagt af de vilkår levestedet/økosystemet giver. En konsekvens af dette natursyn er, at naturlig dødelighed ved predation, sult og sygdom er en del af naturens orden og er af stor betydning for bestandenes tilpasning til miljøet og sundhedstilstanden. Der udsættes i dag cirka 1½ million industrielt opdrættede skydefugle. Effekten heraf er betydelig, da anvendelse af rottemidler skader rovdyr og rovfugle. Biodiversiteten forringes omkring udsætningsstederne forårsaget af, at de udsatte fugle udøver et stort predationstryk på den naturlige flora og fauna. Vildtplejen begrænser sig alene til at sikre skydefuglenes overlevelseschancer i en kort efterårssæson. Udsætninger resulterer i forurening af småsøer til skade for biodiversiteten og omfattende drab på ræve - også i yngletiden. Dertil kommer en skævvridning af fødekonkurrencen i forhold til de naturligt forekommende fugle og dyr. Konsekvenser af En vildtforvaltning, der baseres på menneskeligt fastlagte bestandsstørrelser, kan derfor ikke tilrådes. Reguleringsjagt er således ikke et brugbart værktøj i en moderne vildtforvaltning. Derfor kan det heller ikke accepteres, at der fastlægges jagttid på danske hjemmehørende predatorer (ræv m.fl.), der spiller en vigtig rolle i naturens omsætning. 2. Opdræt, udsætning og fodring i forbindelse med skydefuglejagten stoppes, da jagt kun kan tillades på bestande, som er naturligt selvreproducerende. 3. DN har taget afstand fra udsætninger af gråænder, men indgået forlig om udsætning af fasan og agerhøne indtil Det forlig må forventes opsagt, idet DN's nuværende præsident har taget afstand fra udsætning af skydefugle. 4. Alt andet lige vil et forbud imod opdræt, udsætning og fodring af skydefuglene, gråand, agerhøne og fasan derfor medføre mindre intensiv jagt og således færre jagtlige forstyrrelser i områder med ynglende ikke jagtbare arter. Dertil kommer, at den negative effekt på udsætningsstedernes biodiversitet ophører (se pkt 2), og dermed opnås en større biologisk mangfoldighed i forhold til i dag. 3.2 Vildtforvaltningen Vildtforvaltningen og dermed afskydningen af jagtbare arter baseres på kvoter, som tildeles jagtlav til selvforvaltning. 6

7 Begrundelse for 3.2 Ved at fastlægge en kvantitativ afskydning ved kvoter er det muligt at forvalte optimale bestandsstørrelser set ud fra et biologisk synspunkt, hvilket er forudsætningen for størst mulig biologisk mangfoldighed. Ved at overdrage jagten på standvildtet til decentral forvaltning pålægges det områdets jægere, organiseret i et jagtlav, et ansvar for deres jagt og dermed den vildtforvaltning, der er bæredygtig for området. Kvoterne for de enkelte arter fastsættes ud fra det naturlige bestandsoverskud på baggrund af arealernes bonitet og de to populationsbiologiske nøgleparametre, ungeproduktion og dødelighed. Jagtlav omfatter jægerne inden for et passende stort område fx 1500 hektar, og kvoterne for de enkelte vildtarter tildeles de enkelte grundejere efter det areal, de ejer. Jagtlav anvendes allerede i vore nabolande bl.a. Sverige. Herhjemme er kronvildtgrupper et forsøg på en start af en lignende forvaltning. Gåselav i forbindelse med regulering af gæs er blevet foreslået i dette efterår ligesom oprettelse af agerhønselav er på vej. Kvoter fastsættes allerede i dag for en række vildtarter i de statsskove, der udlejer jagten. I Nordamerika anvendes metoden allerede i dag i forbindelse med jagten på andefugle. Konsekvenser af Der oprettes lokale jagtlav til at forvalte kvoterne. Jagtlavene er ansvarlige overfor Naturstyrelsen, og de skal følge de retningslinjer, der anvises fra Styrelsen. 2. Grundejerens mulighed for at udøve jagtretten på egen grund fastlægges i forhold til naboerne i et jagtlav. Jagtudbyttet bør stå i et naturligt forhold til arealets samlede størrelse. 3. Jagten kan forvaltes bæredygtigt på et lokalt, regionalt og nationalt niveau. For trækkende/migrerende arter tillige på et internationalt niveau, hvor forvaltningen af arterne aftales mellemstatsligt i henhold til de gældende internationale aftaler. 4. Det forudsætter, at der opnås et større kendskab til de jagtbare fugle og dyr end i dag, bl.a. data om dødelighed og reproduktion samt viden om fødegrundlaget på levestederne (boniteten). 5. En kvantitativ fastlagt jagt ved kvoter giver større gennemskuelighed i forhold til landbrugserhvervets påvirkning af livsbetingelserne for det åbne lands dyr og fugle og dermed også et bedre grundlag for at igangsætte en naturgenopretning. 6. Jagt reguleret ved kvoter give mulighed for optimale bestandsstørrelser med en jævn aldersfordeling. 7. Jagt skal planlægges og udøves, så det jagede vildt ikke udvikler unaturlig skyhed og dermed stress. 8. Der må ikke udøves jagt på øer, landarealer, fjorde og ved søer, hvor der er yngleaktive ikke jagtbare arter. 9. Ingen afgivelse af skud nærmere end 100 meter fra anden mands grund eller offentlig sti/vej. Forslaget vil reducere de gener, som mange føler ved, at der på den anden side af skellet står personer, som afgiver skud til løbende og flyvende vildt med haglnedfald over anden mands grund og offentlig vej og sti. 10. Den omfattende fodring af specielt hjortevildt stoppes, hvorved der opnås en sundere bestand. Hjortevildt kan fodres i ekstremt strenge vintre, hvis en lokalbestand er truet. Men de omfattende fodringer af samtlige arter for at give større gevirer og bestande bør standses. Ophører fodring vil der ske en reduktion af bestandene til et bæredygtigt niveau. Det vil også betyde en reduktion i de meget risikable og udgiftskrævende påkørselsskader og reducere markskader i landbruget. 11. De Jagtetiske Regler respekteres. Relevante dele af de jagtetiske regler indskrives i jagtloven. 3.3 Vildtforvaltningen Beskyttelse og forvaltningen af pattedyr og fugle skal ske efter Naturbeskyttelsesloven. Begrundelse for 3.3 For at opnå den størst mulige biologiske mangfoldighed er det ikke hensigtsmæssigt at forvalte naturen efter vidt forskellig lovgivning, hvorfor administrationen bør strømlines. Ved at samle naturbeskyttelsen af alle Danmarks planter, dyr og fugle i én lov, der også omhandler jagten, bliver det enklere at håndhæve lovgivningen. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at rådgivning til miljømini- 7

8 steren omkring biodiversitet sker gennem Vildforvaltningsrådet, der er nedsat af ministeren for at rådgive i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. Konsekvenser af 3.3 Der skal oprettes et råd for biodiversitet, der arbejder fagligt og med et kommissorium med afsæt i Naturbeskyttelsesloven. Al fremtidig rådgivning vedrørende planter, fugle og dyr på nationalt og internationalt plan bør varetages af et sådant Biodiversitets Råd uden dominans af erhvervsinteresser. Har du en kommentar så send den venligst til: Søren Wium-Andersen eller Arne Hastrup Ådalen 15, 3400 Drosselvej 12, 4100 Ringsted Bilag 1. Gældende jagttider 2. Vildtudbytter Jagten på råbukke bør først ske, når yngletiden er slut - som det fremgår af Jagtloven. Fotos fra: SpBirdPhoto/PalleSorensen 8

9 Bilag 1 10 arter af pattedyr, 33 arter af fugle og otte invasive arter har i dag en jagttid i Danmark. Foruden de generelle jagttider forefindes der en række lokale jagttider. 9

10 Bilag 2 Kilde: Vildtinfo

Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken

Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Tema: Vildtforvaltning Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, udarbejdet af biologerne

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings JAGT- OG VILDTFORVALTNING. i balance med naturen

FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings JAGT- OG VILDTFORVALTNING. i balance med naturen Danmarks Naturfredningsforenings JagtPOLITIK FREMTIDENS JAGT- OG VILDTFORVALTNING i balance med naturen FREMTIDENS JAGT- OG VILDTFORVALTNING i balance med naturen INDHOLD 1. En vision for fremtidens jagt

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. november 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig

Læs mere

Principper for fastsættelse af jagttider

Principper for fastsættelse af jagttider Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af

Læs mere

Spørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014)

Spørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Spørgsmål Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full Page 1 of 5 Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 886 af 27/06 2007 Status: Gældende Nr. 886 af 27. juni 2007 Miljøministeriet Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører konventionen

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 7, stk. 1, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) BEK nr 1404 af 18/11/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 16-12-2010 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Vis mere... Kapitel 1 Generelle jagttider Kapitel 2 Lokale jagttider Kapitel 3 Andre

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

MÅLSÆTNINGER FOR VILDTBESTANDE

MÅLSÆTNINGER FOR VILDTBESTANDE MÅLSÆTNINGER FOR VILDTBESTANDE Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Jesper Madsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 11 Faglig kommentering:

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe 3 MiljøBiblioteket Vildt arter og jagttider Red. Thomas Bregnballe Gads Forlag Thomas Bregnballe er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø. Han

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) BEK nr 982 af 10/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-3441-00012 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN JAGTETISKE REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG NATURSTYRELSEN UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) BEK nr 844 af 27/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032)

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Justitsministeriet Slotholmsgade 10 1216 København K 6. december 2010 Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Det Dyreetisk Råd v/justitsministeriet har

Læs mere

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. UDKAST TIL Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. I medfør af 23, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930

Læs mere

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested Vildtforvaltningsrådet er mødestedet for skarpe holdninger til den danske natur og vildtforvaltning. Men det er også stedet, hvor man lytter til

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Æggebekendtgørelsen 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Det biologiske grundlag for jagt

Det biologiske grundlag for jagt Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Vendsyssel J.nr. NST-52401-00160 Ref. MSH Den 10. februar 2015 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Vendsyssel som udlejer og som lejer

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Thy J.nr. Ref. TOHAN Den 11. februar 2014 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Thy som udlejer og Som lejer indgås

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Anskydning af vildt. Konklusioner på undersøgelser 1997-2005. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Anskydning af vildt. Konklusioner på undersøgelser 1997-2005. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anskydning af vildt Konklusioner på undersøgelser 1997-2005 Faglig rapport fra DMU, nr. 569 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anskydning

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Såfremt du ønsker at byde på jagten skal du kontakte undertegnede. Venlig hilsen Carsten Pedersen Natur & Miljø Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2016 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009.

Lovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 250 Offentligt Lovtidende A 2009 15. december 2009. Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt

Læs mere

Referat Årsmødet 2017

Referat Årsmødet 2017 JÆGERRÅD HERNING Deltagende: 36 personer Velkomst ved Arne Thomsen Referat Årsmødet 2017 1 Valg af dirigent. a. Peter Kjær i. Mødet er annonceret rettidig 2 Beretning vedr. Jægerrådets virke. a. Arne Thomsen

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.

Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. BEK nr 444 af 07/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00037 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Jagttider i Danmark 2010-2013

Jagttider i Danmark 2010-2013 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 32 Offentligt Jagttider i Danmark 2010-2013 Teknisk rapport 0909-4 2009 Dansk Jagtakademi Skrejrupvej 31 DK-8410 Rønde Tel +45 2033 2999 e-mail:

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE NORDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Udbud af arealer til overdragelse af jagtretten HADERSLEV ØVELSESPLADS. Supplerende udbudsbeskrivelse

Udbud af arealer til overdragelse af jagtretten HADERSLEV ØVELSESPLADS. Supplerende udbudsbeskrivelse Udbud af arealer til overdragelse af jagtretten HADERSLEV ØVELSESPLADS Supplerende udbudsbeskrivelse 1. NAVN PÅ TERRÆN Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. AREALSTØRRELSE Haderslev Øvelsesplads

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE MIDTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns

Udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns 60% af jægerne er positive over for udsætning, 24% er negative. For lodsejernes vedkommende er 45% positive, mens 37% er negative. 25% af befolkningen er positive, 54% negative. Udsætning af fasaner, gråænder

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Syddjurs Kommune. Ebeltoft Jagtselskab. Mellem. som ejer. og medunderskrevne. som lejer. er dags dato indgået følgende

JAGTLEJEKONTRAKT. Syddjurs Kommune. Ebeltoft Jagtselskab. Mellem. som ejer. og medunderskrevne. som lejer. er dags dato indgået følgende 1 of 6 Mellem Syddjurs Kommune som ejer og medunderskrevne Ebeltoft Jagtselskab som lejer er dags dato indgået følgende JAGTLEJEKONTRAKT 2 of 6 1 Arealer Syddjurs Kommune som udlejer, udlejer til Ebeltoft

Læs mere

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare TALEPAPIR Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare Kære alle sammen. --- Det talte ord gælder --- Man siger jo, at en god jæger er en tålmodig jæger. Og den egenskab må have været helt afgørende for

Læs mere

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013.

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013. Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013 Bilag 1-11 Vesthimmerlands Kommune - VVM-redegørelse og miljørapport

Læs mere

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer

Læs mere

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne. Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

Den Danske Vildtudbyttestatistik

Den Danske Vildtudbyttestatistik Underbilag F: Beskrivelse af database for vildtudbyttestatistik I udbuddet indgår to datasamlinger/databaser over henholdsvis den årlige Vildtudbyttestatistik (jf. nedenstående) og Vingeundersøgelser fra

Læs mere

Politik for jagt- og vildtforvaltning på Naturstyrelsens arealer

Politik for jagt- og vildtforvaltning på Naturstyrelsens arealer NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-2629-00050 Ref. cabal Den 7. juli 2015 Politik for jagt- og vildtforvaltning på Naturstyrelsens arealer Nærværende politik for jagt- og vildtforvaltning

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT September 2006 J.nr. 2001-2620/RA Ref. PB JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Indhold 1. Jagt- og vildtforvaltningsadministrationen (den

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene

Læs mere

Vejledning til skriftlig jagtprøve og jagttegnsundervisning

Vejledning til skriftlig jagtprøve og jagttegnsundervisning Vejledning til skriftlig jagtprøve og jagttegnsundervisning Indhold 1. Forord... 1 2. Det obligatoriske jagttegnskursus... 1 3. Tilmelding og aflæggelse af den skriftlige jagtprøve... 3 4. Retningslinjer

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (SKRIV NAVN FOR OMRÅDET HER!) Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. <Angiv om lejeren indgår kontrakt som enkeltperson eller om lejeren repræsenterer et konsortium / jagtforening > Lejeafgift m.m. Blåvandshuk J.nr. NST-52401-00285 Ref. odp Den xx.xx.2015 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Blåvandshuk som udlejer og som lejer indgås herved følgende

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

6 Status for danske vildtarter

6 Status for danske vildtarter 6 Status for danske vildtarter 6.1 Datagrundlag 6.1.1 Oplysninger om udbyttet Oplysninger om udbyttet af vildt i Danmark er baseret på de oplysninger som hver enkelt jæger har pligt til at give efter hver

Læs mere