RETNINGSLINJER OM ENERGIHENSYN I NYBYGGERI. - for kommuner i Øresundsregionen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETNINGSLINJER OM ENERGIHENSYN I NYBYGGERI. - for kommuner i Øresundsregionen"

Transkript

1 RETNINGSLINJER OM ENERGIHENSYN I NYBYGGERI - for kommuner i Øresundsregionen 1

2 Partnerne bag retningslinjerne Retningslinjerne er udviklet som en del af EU- Interreg projektet Energi Øresund Partnerne bag er: Københavns Kommune Malmö stad Lunds Kommun Kristianstad Kommun Energikontoret Skåne Lunds Universitet Aalborg Universitet København Albertslund Varmeværk Layout: Gate 21 Fotokreditering: Forside By & Havn / Ole Malling, bagside og s. 9. Søren Osgood, s. 11: Shutterstock Mere information om Energi Øresunds arbejde og grønne nyheder fra Øresundsregionen her: Udgivelsen af retningslinjerne er støttet af: ANBEFALINGER Energi Øresund har, udover disse fem retningslinjer til kommuner, der planlægger og opfører nye lavenergiområder, også udarbejdet fire anbefalinger til politikere i Øresundsregionen. Se anbefalingerne på Energi Øresunds hjemmeside: under aktivitet II Energiforsyning til lavenergihuse. 2 RETNINGSLINJER

3 INDHOLD INTRODUKTION DE 5 RETNINGSLINJER DANMARK OG SVERIGE - FRA INTENTION TIL HANDLING RETNINGSLINJE 1: ENERGIFOKUS I ALLE FASER AF BYPLANLÆGNINGEN RETNINGSLINJE 2: SAMARBEJDE OM ENERGIEFFEKTIVITET MELLEM KOMMUNER OG PRIVATE AKTØRER RETNINGSLINJE 3: OVERENSSTEMMELSE MELLEM BEREGNET OG FAKTISK ENERGIFORBRUG RETNINGSLINJE 4: ENERGIFORSYNING AF LAVENERGIOMRÅDER RETNINGSLINJE 5: TRANSPORT OG AFFALDSHÅNDTERING SOM DEL AF BYPLANLÆGNINGEN ENERGI ØRESUND 3

4 INTRODUKTION Hvorfor udarbejde øresundsregionale retningslinjer for energiforsyning og energiforbrug i nye byområder? Øresundsregionen har potentialet til at vise vejen for, hvordan en hel region kan blive CO2-neutral. København, Malmø og Lund går forrest ved at sætte ambitiøse klimamål. Københavns Kommune har et mål om CO2- neutralitet i Malmö stad har et mål om at være forsynet med 100 % vedvarende energi i år 2030, og Lunds Kommun vil være fri af fossile brændstoffer allerede i år I dag går cirka 40 % af vores energiforbrug til bygninger, og vi kan forvente, at de bygninger, vi opfører i dag, har en levetid på over 100 år. Derfor spiller nye bygninger og byområder en vigtig rolle i forhold til at få fremtidens CO2- kabale til at gå op. Hvis kommunerne i Øresundsregionen skal nå deres ambitiøse klimamål kræver det, at vi indstiller os på at tænke anderledes, når vi planlægger, opfører og drifter nye bygninger og byområder. Hvilke forhold skal kommunerne indtænke, når de planlægger nye lavenergiområder? Energi Øresund projektets arbejde med energiforbrug og energiforsyning i nye byområder har ledt frem til følgende forhold, som kommunerne i Øresundsregionen skal tænke ind, når de planlægger nye lavenergiområder: Energiforsyning Energiforsyning af et nyt byområde er ikke længere et valg, der uden videre kan træffes på baggrund af business as usual. Valg af lokal energiforsyning kan få afgørende betydning for udledningen af CO2 fra det samlede energisystem. Beregnet energiforbrug versus faktisk energiforbrug Flere kommuner er i de senere år blevet opmærksomme på, at der kan være store forskelle imellem det beregnede og det faktiske energiforbrug i nybyggeri. Overensstemmelse mellem forventninger og fakta er blandt andet afgørende for dimensioneringen af energiforsyningen til et nyt byområde. Energi- og ressourceforbrug Skal byområdet som helhed opnå en høj klimastandard, skal det samlede energi- og ressourceforbrug, herunder infrastruktur og affaldshåndtering, indtænkes tidligt i planlægningen af området. Samarbejde Der er brug for at styrke samarbejdet mellem kommuner og private aktører om at øge fokus på energi, når der planlægges nye byområder og opføres nye bygninger. Det er nogle af de forhold, retningslinjerne behandler. 4 RETNINGSLINJER

5 Hvorfor samarbejde øresundsregionalt om rammer for planlægningen af lavenergibyggeri? Et øresundsregionalt samarbejde om de særlige energihensyn, lavenergibyggeri kræver i planlægningen, giver mening af flere grunde. Dels kan vi, ved at udveksle forskellige erfaringer i Danmark og Sverige, skabe bedre rammer for lavenergibyggeri. Rammer der understøtter de kommunale, regionale og nationale målsætninger om et CO2- og fossilfrit samfund. Dels giver samarbejdet mulighed for at skabe fælles basis for at tiltrække investeringer til regionen, blandt andet via fælles beregningsmetoder, som kan gøre det lettere for entreprenører og rådgivere at byde på opgaver på tværs af Øresund. Endelig kan en fælles indsats fastholde og styrke Øresundsregionens grønne profil til gavn for os selv og til inspiration for udlandet. HVEM KAN BRUGE RETNINGSLINJERNE? Katalogets retningslinjer retter sig mod kommuner, der planlægger at bygge nyt. Kommunerne kan anvende retningslinjerne ved at: indarbejde retningslinjerne i deres lokalplaner, byggeprogrammer og kommunale strategier lade sig inspirere af retningslinjerne til selv at lave energiretningslinjer for nye byområder bruge retningslinjerne i den daglige sagsbehandling i kommunen indgå aftaler med developere og bygherrer NYE LAVENERGIOMRÅDER I både Malmø og København har kommunerne stort fokus på at planlægge og opføre nye byområder. I Malmø er planen, at der skal opføres nye boliger og skabes arbejdspladser frem til Det samme billede tegner sig i København. Her planlægger kommunen at bygge op mod nye boliger og 2,8 millioner kvadratmeter nyt erhvervsbyggeri frem til Kilder: Københavns Kommuneplan 2011 og Översiktsplan för Malmö: ÖP ENERGI ØRESUND 5

6 DE 5 RETNINGSLINJER RETNINGSLINJE 1: ENERGIFOKUS I ALLE FASER AF BYPLANLÆGNINGEN RETNINGSLINJE 4: ENERGIFORSYNING AF LAVENERGIOMRÅDER RETNINGSLINJE 2: SAMARBEJDE OM ENERGI- EFFEKTIVITET MELLEM KOMMUNER OG PRIVATE AKTØRER RETNINGSLINJE 5: TRANSPORT OG AFFALDS- HÅNDTERING SOM DEL AF BYPLANLÆGNINGEN RETNINGSLINJE 3: OVERENSSTEMMELSE MELLEM BEREGNET OG FAKTISK ENERGIFOR- BRUG 6 RETNINGSLINJER

7 DANMARK OG SVERIGE - FRA INTENTION TIL HANDLING Fælles for Øresundsregionen er de høje ambitioner om energieffektivitet og bæredygtighed i byggeriet. Regionen er allerede et foregangseksempel, og mange internationale grupper besøger regionens kommuner for at hente inspiration med hjem. Selvom udlandet ser Øresundsregionen som ét samlet område, er der markante forskelle mellem Danmark og Sverige, som påvirker kommunernes måde at gribe planlægningen af nye byområder an på. Kommunale krav til nye byområder i Øresundsregionen I Danmark er lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 indført som frivillige standarder i bygningsreglementet. De forventes at blive lovkrav i henholdsvis 2015 og Københavns Kommune udlægger allerede områder efter bygningsklasse 2020 for at være på forkant med udviklingen og for at reducere det samlede energiforbrug. I Sverige ser forholdene anderledes ud, da kommunerne ikke har samme beføjelser til at stille energikrav. I stedet arbejder Malmö stad og Lunds Kommun med at stille skærpede energikrav via Miljøbyggeprogram Syd samtidig med, at flere kommuner systematisk anvender samarbejdsmetoder til at fremme lavenergibyggeri i samspil med eksterne aktører. Forskelligt plangrundlag i danske og svenske kommuner I svenske kommuner er byplanlægningen reguleret via översikts- og detaljplaner, mens man i danske kommuner arbejder med kommune- og lokalplaner. Översigtsplanen (SE) og Kommuneplanen (DK) beskriver de overordnede retningslinjer for fysisk planlægning i kommunerne. Men hvor kommuneplanen i Danmark er bindende for den kommunale planlægning, er Översigtsplanen i Sverige en politisk hensigtserklæring, der ikke har retslig virkning i forhold til lokalplanlægningen. I Danmark fastlægger kommunen rammerne for et nyt byområde i en lokalplan. Lokalplanerne giver kommunen mulighed for at fastlægge for eksempel energiforsyning og veje for hele området, inden den detaljerede planlægning påbegyndes. I Sverige er detaljeplanerne typisk knyttet til de enkelte byggeprojekter, og det kan derfor være svært at planlægge en struktur for et større byområde. Svenske kommuner kan vælge at udarbejde planprogrammer med overvejelser for et større byområde, men programmerne er ikke bindende for detaljeplanerne. ENERGI ØRESUND 7

8 RETNINGSLINJE 1: ENERGIFOKUS I ALLE FASER AF BYPLANLÆGNINGEN DEN GRÆNSEREGIONALE MÅLSÆTNING: Kommunerne i Sverige og Danmark er allerede godt i gang med at sænke energiforbruget i bygninger. Men der er stadig et stykke vej i forhold til at nå EU s mål om Nearly Zero bygninger, der svarer til den danske Bygningsklasse En forudsætning for at nå EU s mål om Nearly Zero bygninger i 2020 er, at vi tænker bygningers energiforbrug med i hele byggeprocessen fra planlægning til drift. Den grænseregionale målsætning er at sætte fokus på energi-forbrug i alle faser af byplanlægningen, så vi kan nå det europæiske mål. RETNINGSLINJE: Kommuner i Øresundsregionen skal tænke bygningers energiforbrug ind i alle faser af byggeprocessen: planlægning, projektering og udførelse/drift. Kommuner i Øresundsregionen skal have fokus på bygningens samlede energiforbrug (el og varme) i hele bygningens levetid. SÅDAN NÅR VI I MÅL: Når nyt byggeri opføres, gennemgår det typisk tre faser - planlægning, projektering og selve byggeprocessen. Kommunen skal gennemføre byggeprocessen i tæt samarbejde med bygherrer, rådgivere og leverandører, hvor kommunerne sikrer, at der er særligt fokus på energiforbruget. Kommuner kan sikre energifokus i alle byggeriets faser for eksempel ved at: Opstille klare mål for bygningens totale energiforbrug (al el og varme), så bygningen kan indrettes efter det. Eftervise optimering af dags- og kunstlys ved simulering. Lokalisere de målepunkter, der skal bruges til at måle bygningens energiforbrug, når den er taget i brug. Det er her vigtigt at kunne opdele det anvendte energiforbrug i for eksempel opvarmning, varmtvand og el til drift og husholdning. Lave kvalitetsmålinger i form af for eksempelvis tæthedsprøver og termografering af bygningens væg- og tagbeklædning både før og efter, at bygningen er taget i brug. Vurdere bygningens levetidsomkostninger ved beregning af samlede udgifter til opførelse og drift. Sikre sammenhæng mellem faserne, så energimålsætningerne ikke går tabt i overgangen fra den ene fase til den næste og i skift mellem aktører. Se på, hvordan konstruktioner og design påvirker energiforbruget allerede i projekteringsfasen. FORVENTEDE EFFEKTER: Lavere energiforbrug Ved at indtænke energihensyn i alle faser ved opførelsen af nyt byggeri er der mulighed for at sænke det totale energiforbrug i driftsfasen, fordi de mest energieffektive løsninger bliver valgt fra starten. Bedre økonomi Fokus på energi i alle faser af byggeprocessen ved nybyggeri er med til at holde byggeomkostningerne nede, fordi de rigtige løsninger bliver valgt fra starten. Derved undgår man at skulle lave fordyrende ændringer senere i projektet. Et lavere energiforbrug i driftsfasen vil bidrage til at holde energiomkostningerne nede. 8 RETNINGSLINJER

9 BAGGRUND FOR RETNINGSLINJEN: Kommunerne kan være med til at sikre en god byggeproces, der gør, at bygningen kan leve op til krav fra bygherre, slutbrugere og driftsorganisation og til nationale og lokale målsætninger for nybyggeri. De krav til energiforbrug, der findes i København og Malmø, omfatter i dag ikke hele bygningens energiforbrug, men kun omkring halvdelen af det faktiske forbrug i driftsfasen. Ved beregning af energiforbrug i nybyggeri medtages kun forbruget til rumvarme og varmt brugsvand samt el til bygningsdrift (eventuelt også noget belysning). Det totale energiforbrug i en bygning indeholder også forbrug til diverse apparater/armaturer. Dansk forskning peger på, at det forbrug, der ikke medtages i energirammeberegningen svarer til omkring halvdelen af en bygnings totale energiforbrug i driftsfasen. Det totale energiforbrug bør derfor overvejes fra starten, så bygningen kan indrettes efter dette 1. 1: Kilde: SBi bygninger-energi-klima.pdf. VÆRKTØJER TIL AT INDTÆNKE ENERGI- FORBRUG I ALLE FASER RENPROCES RenProces er et dansk digitalt værktøj, som hjælper alle aktørerne i en byggesag til at holde energifokus i alle faser af byggeprocessen ved at tilbyde dem et fælles online forum, så de kan skabe en mere overskuelig og åben byggeproces. Se værktøjet på: BYGHERREDIALOG Bygherredialogen er et svensk forum, hvor bygherrer og kommuner kan sætte fælles mål for bæredygtig byudvikling i et nyt byområde. Dialogen mellem bygherrer og kommune kan være med til at holde energifokus i alle faser ved blandt andet at sætte fælles mål for bygningernes energiforbrug. Læs om Bygherredialog på Energi Øresunds hjemmeside: Nyhed/?id=458 I januar 2014 udkommer en manual til Bygherredialog, som vil kunne downloades fra denne hjemmeside: INSPIRATIONSKATALOG OM LAV- ENERGIBYGGERI I NYE BYOMRÅDER Københavns Kommunes har udarbejdet et inspirationskatalog om lavenergibyggeri i nye byområder. Kataloget beskriver, hvordan nybyggeri opnår et lavt energiforbrug og hvilke valg, der skal træffes i byggeprocessen for at opnå dette. Hent kataloget på Københavns Kommunes hjemmeside: ENERGI ØRESUND 9

10 RETNINGSLINJE 2: SAMARBEJDE OM ENERGIEFFEKTIVITET MELLEM KOMMUNER OG PRIVATE AKTØRER DEN GRÆNSEREGIONALE MÅLSÆTNING: På begge sider af Øresund er der barrierer i samarbejdet mellem private aktører og kommunerne om lavenergibyggeri. Den grænseregionale målsætning at nedbryde barriererne mellem de kommunale forvaltninger og private aktører, så de i fællesskab kan have fokus på energi, når de opfører nye bygninger og byområder. RETNINGSLINJE: Kommuner i Øresundsregionen skal styrke samarbejdet med de private aktører ved at: udpege en bæredygtighedskoordinator, der står for kontakten mellem eksterne aktører og den kommunale administration formalisere samarbejdet mellem kommunale forvaltninger og eksterne aktører FORVENTEDE EFFEKTER: Erfaringer fra Malmø viser, at et bedre samarbejde mellem kommunale forvaltninger og eksterne aktører giver: mere ambitiøse aftaler mellem kommune og bygherrer om energieffektivt byggeri bedre koordinering af byggefasen mere byggeri på kortere tid fælles højt vidensniveau blandt byggeriets parter ressourcebesparelser ved indkøb nye byområder med højere bæredygtighedsniveau og mere energieffektivt byggeri BAGGRUND FOR RETNINGSLINJEN: Retningslinjen tager udgangspunkt i: Erfaringerne med bygherredialog anvendt af Malmö stad gennem mere end 10 år. Specialet Carrots, Sticks, Tigers and Wheels A Case Study of Municipal Governance for Energy Efficiency in New Buildings in the Öresund Region ved Rachel Armsted, kandidat fra Lunds Universitet. Bygherredialog I Malmø har man valgt at indgå i et tæt samarbejde med bygherrer om blandt andet energieffektivt byggeri. I Malmø fungerer bygherredialogen som et forum, hvor der kan udveksles erfaringer og idéer bygherrerne imellem og mellem kommunen og bygherrerne. Når bygherrer opfører byggeri på kommunalt ejet grund, stiller kommunen krav om, at de tilslutter sig ét af tre ambitionsniveauer fra Miljöbyggprogram Syd. Rachel Armsteads speciale Specialet viser, at den største barriere for at højne energi-effektiviteten i nybyggeri i Øresundsregionen er usikkerheden omkring energieffektive løsninger i byggeriet. Bygherrer er nervøse for at give sig i kast med løsninger, de ikke er bekendte med, og som de har hørt kan skabe øgede omkostninger og komplikationer. Byggebranchen har kapacitet til at opføre byggeri, der overstiger de aktuelle krav i både Danmark og Sverige. Men for mange virksomheder overstiger usikkerheden ved de 10 RETNINGSLINJER

11 I januar 2014 udkommer en manual til Bygherredialog, som vil kunne downloades fra denne hjemmeside: nye løsninger de potentielle gevinster ved at have en grøn virksomhedsprofil. Specialet viser desuden, at den næststørste barriere for mere energieffektivt byggeri er, at energieffektivitet har lav prioritet i beslutningsprocessen. Ved at styrke samarbejdet med bygherrerne kan kommunerne øge bygherrernes tillid til nye energieffektive løsninger og styrke fokus på energieffektivitet i beslutningsprocessen. SÅDAN NÅR VI I MÅL: Kommuner kan bidrage til at forbedre samarbejdet mellem kommunale forvaltninger og eksterne aktører ved at: opstille klare mål for energieffektivitet i nybyggeri med udgangspunkt i EU s Nearly Zero direktiv i Danmark indført som Bygningsklasse 2020 etablere en koordinerende funktion, som indgang til den kommunale administration for eksterne aktører formalisere samarbejdet mellem kommunen og de eksterne aktører ENERGI ØRESUND Opstil klare mål Første skridt til at forbedre samarbejdet mellem kommunale forvaltninger og eksterne aktører er, at kommunen internt skaber klarhed over, hvilke langsigtede mål man har for energieffektivitet i nybyggeri. Etabler én indgang til kommunen Andet skridt til at forbedre samarbejdet er, at kommunen skaber en koordinatorfunktion for eksterne aktører til kommunen. I Malmö stad har man gode erfaringer med, sammen med bygherrerne, at udpege en bæredygtighedskoordinator i kommunen. Koordinatoren sikrer de eksterne aktører i byggeprojektet let adgang til alle relevante forvaltninger i kommunen og understøtter bygherrerne i at sætte et ambitionsniveau, de kan efterleve. Formalisér samarbejdet Tredje skridt er, at kommunen skaber en fast ramme for samarbedet mellem kommunale forvaltninger og eksterne aktører. Samarbejdet kan bestå i jævnlige møder med fokus på forskellige temaer, der vedrører byggeprojekter i byudviklingsområdet. På møderne kan deltagerne nedsætte undergrupper, der skal løse specielle udfordringer i forbindelse med byggeriet som eksempelvis affaldshåndtering eller parkeringsforhold. 11 Kilde: Carrots, Sticks, Tigers and Wheels A Case Study of Municipal Governance for Energy Efficiency in New Buildings in the Öresund Region Rachel_Armstead_Thesis_Final_IIIEE.pdf GEVINSTER VED ET VELLYKKET SAMARBEJDE Erfaringerne fra Malmø viser, at et vellykket samarbejde mellem kommunen og eksterne aktører fordrer: at alle hovedaktører med tilknytning til byggeriet inddrages i dialogen at de kommunale forvaltninger har klare, fælles mål, som er relativt stabile at der er enighed blandt bygherrer og kommunen om fælles ambitioner og forpligtigelser i forbindelse med byggeriet at sagsbehandlingstiden holdes på et minimum

12 RETNINGSLINJE 3: OVERENSSTEMMELSE MELLEM BEREGNET OG FAKTISK ENERGIFORBRUG DEN GRÆNSEREGIONALE MÅLSÆTNING: Studier af nye lavenergibyggerier i både Danmark og Sverige viser, at der i begge lande findes store forskelle mellem det faktiske og det beregnede energiforbrug i nybyggeri. Denne forskel bør mindskes. Den grænseregionale målsætning er at understøtte en overensstemmelse mellem det beregnede og det faktiske energiforbrug. RETNINGSLINJE: Kommunerne skal stille krav til bygherren om, at der skal være overensstemmelse mellem en bygnings beregnede og faktiske energiforbrug. Det betyder, at kommunen skal stille krav til bygherren om, at der: under projektering af byggeriet bliver udarbejdet en energiberegning af det forventede energiforbrug for at kunne planlægge og dimensionere energiforsyning til bygningen og byområdet. under opførelsen af byggeriet bliver monteret måleudstyr, så det er muligt at følge energiforbruget i driftsfasen. to år efter opførelsen af byggeriet bliver fortaget en måling af det faktiske energiforbrug. Forbruget skal indrapporteres til de kommunale forvaltninger, så det beregnede og det faktiske energiforbrug kan sammenlignes. Kommunerne skal efterfølgende rådgive bygherren om, hvordan de kan sænke bygningens energiforbrug, hvis det faktiske forbrug er højere end det beregnede. FORVENTEDE EFFEKTER: Tydeligere energimål i byggeprocessen Præcise beregninger af bygningens energiforbrug giver alle aktører i byggeprocessen (bygherrer, rådgivere, leverandører, m.fl.) en fælles energiramme at arbejde ud fra. Beregningerne betyder, at bygherren kan stille præcise krav til leverandørerne om, at deres løsninger skal kunne leve op til de energikrav, der stilles i beregningerne. Lavere omkostninger Der kan forventes økonomiske besparelser, når byggeprocessen bliver mere målrettet, fordi man undgår at skulle rette fejl senere i byggeprocessen. Lavere energiforbrug når bygningerne er i drift Energi Øresunds studier af tre lavenergiområder viser, at det faktiske energiforbrug i bygningerne ligger % over det beregnede forbrug. I et par af bygningerne var energiforbruget hele 50 % højere end det beregnede. Studierne viser, at større overensstemmelse mellem beregnet og faktisk energiforbrug kan føre til energibesparelser på op til 50 %. BAGGRUND FOR RETNINGSLINJEN: Der er stor forskel på, hvilke krav der stilles til beregning af en ny bygnings energiforbrug i Danmark og i Sverige. I Sverige stiller Bygningsreglementet krav om, at energiforbruget i nybyggeri bliver målt to år efter, at bygningen er opført. Formålet er at sikre, at det faktiske energiforbrug svarer til det beregnede. Under planlægningsprocessen skal bygherrerne fremlægge energiberegninger til byggesagsbehandlingen, men der stilles ikke detaljerede krav til beregning af energiforbruget. Erfaringerne viser, at der ofte 12 RETNINGSLINJER

13 er betydelige forskelle mellem det beregnede og det faktiske energiforbrug. I Danmark stiller Bygningsreglementet ikke krav til måling af energiforbruget efter opførelsen af nybyggeri. Derimod bliver der stillet krav til energiberegningen under projekteringen. Eftersom energiforbruget ikke bliver målt efter opførelsen af byggeriet, er der ikke mange data til rådighed for en sammenligning, der kan demonstrere forskellene mellem det beregnede og faktiske energiforbrug i Danmark. I Sverige ses ofte en meget stor forskel mellem det beregnede og det faktiske energiforbrug, og i Danmark peger de erfaringer, der findes, på tilsvarende resultater. Undersøgelse af lavenergibyggeri i Sverige og Danmark Retningslinjen tager udgangspunkt i en undersøgelse af det beregnede og det faktiske energiforbrug i 25 lavener-gibyggerier i Danmark og Sverige: Flagghusen i Västra hamnen i Malmø Byområdet Flagghusen blev opført efter 2001 med et krav til alle bygninger om et samlet energiforbrug på 120 kwh/m2. Et studie af 11 ENERGI ØRESUND lejligheder i området viste, at to ud af de 11 lejligheder levede op til energikravet. Åhus i Sverige Fire villaer opført i som passivhuse med krav om et samlet energiforbrug på 55 kwh/m2. En måling af de fire huses energiforbrug viste, at et af husene levede op til energikravet. Danmark Ti bygninger opført i 2001 og En sammenligning mellem bygningernes faktiske energiforbrug og standardkravene i det danske bygningsreglement viste, at to ud af de ti bygninger levede op til energikravene i bygningsreglementet 1. Faktiske forhold I BE10 beregnes energibehovet ud fra en rumtemperatur på 20 grader og en normal brugstid. Det antages desuden, at der ikke luftes ud udover det nødvendige, og at brugerne har energirigtig adfærd omkring elforbrug og badevaner. Fakta er, at de fleste i dag har 23 grader (ikke 20), at kontorer benyttes længere end den indregnede benyttelsestid, og at folk åbner vinduer for udluftning ud over, hvad der er 13 behov for. Hvis man normaliserer de målte værdier til standard brug og adfærd, så er forskellen lille. I beregningen af energiforbruget må man derfor erkende, at Energiforbrug = Energibehov + Brugernes Adfærd 2. SÅDAN NÅR VI I MÅL: Kommuner kan bidrage til at mindske forskellen imellem nye bygningers beregnede og faktiske energiforbrug ved at: Kræve at bygherren får udarbejdet en kontrol af bygningens energiforbrug efter, at den er taget i brug. I Sverige har kommunen ret til at kræve oplysninger om bygningens energiforbrug to år efter, at bygningen er taget i brug. Dette muliggør, at kommunen kan tjekke, om bygningen følger energikravene i BBR. Hvis det faktiske energiforbrug ikke svarer til det beregnede, kan kommunen kræve, at bygherren forbedrer bygningen eller kommuner kan udstede bøder til bygherren. En ny udredning om Boverkets tilsynsrolle er under udarbejdelse 3. Danmark kan med fordel se på den svenske model og på, hvordan den kan tilpasses danske forhold.

14 Sikre gentagende og systematisk opfølgning af energiforbruget i bygninger med stor forskel mellem det beregnede og det faktiske energiforbrug. Opfølgningen kan omfatte interviews med driftspersonale og brugere af bygningen for at forstå, hvordan drift og adfærd påvirker bygningens energiforbrug. Opfølgningen kan desuden omfatte en gennemgang af de tekniske installationer, så eventuelle fejl kan udbedres. Erfaringerne kan bidrage til at forbedre de programmer, der bliver anvendt til at beregne bygningernes energiforbrug og hjælpe beboere og driftspersonale til en mere energibesparende adfærd. Udveksle erfaringer om beregning og måling af bygningers energiforbrug med kommunerne i nabolandet. Kommuner i Danmark og Sverige skal fortsætte med at udveksle erfaringer om, hvordan man laver energiberegninger. Kommunerne bør desuden se på muligheden for at udvikle et fælles system, hvor energiberegninger og opfølgende målinger af det faktiske forbrug bliver formaliseret. 1. Kilde: Dansk Fjernvarmes Projektselskab, Kilde: Peter Weitzmann, Cowi d/16817/a/ HVORFOR ER DER FORSKEL MELLEM DET BEREGNEDE OG DET FAKTISKE ENERGIFORBRUG? Energi Øresunds studier af 25 lavenergibyggerier peger på følgende årsager til, at der opstår forskel mellem det beregnede og det faktiske energiforbrug i nybyggeri: Styresystemer til opvarmning er ikke tilpasset til det aktuelle varmebehov i byggeriet Bygningerne opfylder ikke de isoleringsog tæthedsniveauer, som er besluttet Byggefugt tørrer ud over lang tid, hvilket øger transmissionstabet Ventilationsflowet er højere end beregnet Genvinding af varme fra ventilationsanlæg fungerer ikke som planlagt Varmtvandsforbruget er højere end forventet Beboerne har en indendørs temperatur højere end 22 grader Bygninger der er udsat for vindforhold påvirkes mere end estimeret Der anvendes gulvvarme, som øger energiforbruget Utætte brændeovne giver uønsket ventilation med varmetab Beboere afgiver fugt Husholdningsel er ikke medtaget i beregningerne 14 RETNINGSLINJER

15 ENERGI ØRESUND 15

16 RETNINGSLINJE 4: ENERGIFORSYNING AF LAVENERGIOMRÅDER GRÆNSEREGIONAL MÅLSÆTNING: Når nye byområder udvikles, kan det være fristende at prioritere en lokal vedvarende energiforsyning. Det gør det lettere at sige: Vi er ambitiøse, vi planlægger 100 % CO2- neutrale/fossilfrie byområder. Men hvis der ikke tages højde for det samlede energisystem i den lokale varmeplanlægning, kan det resultere i løsninger, som samlet set giver en større udledning af CO2. Den grænseregionale målsætning er, at kommunerne får en mere metodisk, stringent og helhedsorienteret tilgang til planlægning af energiforsyningen til nye byområder. RETNINGSLINJE: Kommuner i Øresundsregionen skal fremme en mere helhedsorienteret energiforsyning ved at: vurdere hvilke miljøpåvirkninger lokale energiløsninger i nye byområder har på det samlede energisystem prioritere tekniske løsninger til energiforsyning, der giver den laveste CO2- udledning for det samlede energisystem Retningslinjen bør kun afviges i forbindelse med projekter, som på sigt har potentialet til at sænke CO2-udledningen for det samlede system. SÅDAN NÅR VI I MÅL: En mere helhedsorienteret planlægning af energiforsy-ningen til nye byområder kan fremmes ved, at kommunale forvaltninger og energiselskaber har pligt til at vurdere, hvilken indflydelse den nye forsyning har på det samlede energisystem. Når kommunen planlægger energiforsyning af nye by-områder, skal den nye forsyning altid indrettes med den teknologi, der giver den laveste CO2-udledning for det samlede energisystem. I planlægningsfasen skal kommunerne foretage en miljømæssig og en samfundsøkonomisk vurdering af, hvordan energiforsyningen til det nye lav-energiområde påvirker den eksisterende energiinfrastruktur for eksempel det lokale/regionale fjernvarmesystem og det nordiske elsystem. Vurderingen af energiforsyningen til det nye byområde bør tage højde for: ved anvendelse af fjernvarme fra et kraftvarmeværk skal beregning af energiforsyningen både omfatte selve fjernvarmen og den el, som kraftvarmeværket producerer. ved anvendelse af fjernvarme produceret af kraftvarmeværk i byområdet skal elproduktionen fra værket vurderes i forhold til den marginale elproduktion. Det vil sige, hvilket værk, bliver der skruet op/ned for, når kraftvarmeværket i byområdet producerer el 1. ved anvendelse af varmepumper til forsyning skal nye varmepumper vurderes i forhold til deres marginale påvirkning af elsystemet. Det vil sige, hvilket værk skal der skrues op for, når varmepumpernes elforbrug skal dækkes. Ved alle forsyningsvalg skal det vurderes, hvordan forsyningen til det nye byområde marginalt påvirker det samlede varme- og elsystem. Det vil sige, at beregningen af energiforbruget til det nye byområde skal inkludere den påvirkning, som forsyningsvalget har på de lokale/nationale forsyningsanlæg (som eventuelt enten skal producere mindre eller mere varme og/eller el). 16 RETNINGSLINJER

17 FORVENTEDE EFFEKTER: Begrænsning af fossile brændsler i energiforsyningen Kommunernes vurdering af den nye forsynings påvirkning af det samlede energisystem sikrer, at udviklingen af nye byområder ikke øger forbruget af fossile brændsler, som kan øge CO2-udledningen andre steder i det nordiske elsystem og det lokale fjernvarmeområde. Ingen lokal optimering på bekostning af det samlede energisystem Kommunernes samlede vurdering sikrer desuden, at enkelte byområder og enkelte byer i Øresundsregionen ikke suboptimerer deres energisystem på bekostning af det samlede energisystem og de øvrige byer i regionen. BAGGRUND FOR RETNINGSLINJEN: Kommunerne i Øresundsregionen planlægger varmeforsyningen af nye byområder. Da byerne i Øresunds-regionen alle får fjernvarme fra kraftvarmeværker, som producerer el, har varmeplanlægningen indflydelse på elsystemet, der er forbundet via Nord Pool. Hvis der ikke tages højde for det samlede energisystem i den lokale varmeplanlægning, er der risiko for, at byerne gennemfører løsninger, der reducerer CO2-udledningerne fra varmesystemet, men øger udledningen fra elsystemet. Dette kan resultere i løsninger, der nedsætter CO2- udledningen fra byernes varmeforsyning, men som samlet set resulterer i en større udledning af CO2. Med andre ord kan byerne risikere at eksportere deres udfordringer i lokal-områderne til det internationale elsystem. Optimering af varmeforsyningen i København kan resultere i en øget udledning af CO2 i Malmø og Lund - og omvendt. Arbejdet i Energi Øresund projektet har vist, at planlæg-ningen af nye bydele sker på meget forskellige måder i Sverige og Danmark. På grund af de store forskelle i organisering af energisektoren, kommunale tilgange til planlægning og forskelle i beregningsforudsætninger, er det ikke realistisk at forsøge at ensarte energiplanlægningen i Øresundsregionen. Energiforsyning af lavenergiområder er dog en grænseregional udfordring, der kan imødegås ved, at man i Sverige og Danmark har den samme overordnede metodiske tilgang til vurdering af energiforsyningen af nye byområder. Forskelligt plangrundlag for energi i kommunerne I Danmark bliver planlægningen af nye energiproduktions-anlæg styret af varmeforsyningsloven. Loven stiller krav om, at løsninger skal fremme den mest samfundsøkonomiske (herunder miljøvenlige) anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Inden for de regler, som loven foreskriver, skal energiforsyningen gøres mindre afhængig af fossile brændsler. I Sverige fungerer energiforsyningen på markedsvilkår, hvilket gør det vanskeligt for kommuner at påvirke valget af energiforsyning. Retningslinjer for beregning af samfundsøkonomi for energiforsyningen findes ikke i Sverige. Forskellig organisering af energisektoren I Danmark (hovedstadsområdet) er fjernvarmeselskaberne kommunalt ejet og er underlagt hvile-sig-selv -princippet 2. Det betyder i praksis, at et eventuelt overskud/ underskud skal betales tilbage til forbrugerne i form af lavere/højere regninger. Kommunen er myndighed i forhold til varmeforsyningsloven og er dermed ansvarlig for den kommunale varmeplanlægning. ENERGI ØRESUND 17

18 I Sverige kan fjernvarmeselskaberne være helt eller delvist ejet af kommunen eller af private virksomheder. Kommunerne og de private virksomheder har (indtil videre) monopol på levering af el- og varmeforsyning. Det betyder, at de kan tjene penge til henholdsvis virksomheden eller kommunekassen, fordi de ikke skal betale et eventuelt overskud tilbage til forbrugerne. Udviklings- og demonstrationsprojekter Udviklings- og demonstrationsprojekter er i deres natur ikke samfundsøkonomisk rentable. Formålet med projekterne er på sigt at gøre nye teknologier rentable. I Danmark kan Energistyrelsen dispensere fra kravet om samfundsøkonomisk rentabilitet i forbindelse med udviklings- og demonstrationsprojekter. At beslutningen om dispensation ligger hos Energistyrelsen betyder, at den kan sørge for, at udviklings- og demonstrationsprojekter sker i tråd med den ønskede udvikling på nationalt niveau. Men det betyder også, at danske kommuners mulighed for selv at træffe beslutninger om udvikling og demonstration er begrænset. Energistyrelsens fokus på den nationale energiforsyning forebygger, at kommunerne suboptimerer deres forsyning på bekostning af den nationale forsyning. I Sverige er det bygherre- og grundejere, der sammen med forsyningsselskabet bestemmer, hvilken forsyning et nyt byområde skal have. Typisk vælger de den forsyningsløsning, der er den mest økonomisk fordelagtige for forsyningsselskabet og for brugerne. Der findes ingen statslig instans i Sverige, der kan forebygge, at bygherrer og grundejere suboptimerer deres forsyning på bekostning af den nationale/regionale forsyning. Tilgængelighed af energidata i Danmark og i Sverige Både i Danmark og Sverige er de data, der skal til for at gennemføre samfundsøkonomiske analyser, forretnings-hemmeligheder. Men i Danmark findes Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, der har tilnærmede værdier for eksempelvis brændselspriser, emissionsfaktorer, brændværdier og bud på omkostninger for visse udledninger til luften. Disse er tilgængelige for offentligheden. I Sverige er der ingen statslig instans, der sikrer en offentlig tilgængelighed af data. Hvis svenske kommuner skal kunne foretage en samfundsøkonomisk vurdering af energiforsyningen, kræver det lignende beregningsforudsætninger som i Danmark for, at der kan laves en konkret vurdering. 1. Se link for vurdering af den marginale fjern varmeproduktion i København og den marginale el-produktion i Norden: ea-energianalyse.dk/reports/1176_el_fjernvarmeforsyningens_fremtidige_co2-emission.pdf 2. Hvile-i-sig-selv betyder, at fjernvarmeselskaberne ikke må have overskud eller underskud på varmeproduktionen. Et eventuelt overskud eller underskud vil derfor resultere i lavere eller højere varmepriser for forbrugerne. 18 RETNINGSLINJER

19 ENERGI ØRESUND 19

20 RETNINGSLINJE 5: TRANSPORT OG AFFALDSHÅNDTERING SOM DEL AF BYPLANLÆGNINGEN DEN GRÆNSEREGIONALE MÅLSÆTNING: Øresundsregionen kan blive forgangsområde for helheds-orienteret byudvikling. Helhedsorienteret byudvikling forudsætter, at man indtænker det samlede energi- og ressourceflow, herunder også affald og transport, i planlægningen af nye byområder. Den grænseregionale målsætning er at skabe rammerne for en helhedsorienteret byudvikling. RETNINGSLINJE: Kommunale forvaltninger i Øresundsregionen skal sikre en helhedsorienteret byudvikling ved at have fokus på det totale energi- og ressourceflow tidligt i planlægningen af et nyt byområde, herunder: håndteringen af affald en effektiv infrastruktur tilpasset transportbehovet i området SÅDAN NÅR VI I MÅL: Kommuner kan understøtte helhedsorienteret transport- og affaldsplanlægning ved at: betragte transport og affaldshåndtering som en vigtig del af byudviklingen inddrage affaldshåndtering og infrastruktur tidligt i planlægningen af nye byområder gøre affaldsreduktion og genanvendelse let for borgerne prioritere fodgængere, cyklister og kollektiv transport frem for biler understøtte vedvarende energi I planlægningen af områdets infrastruktur bør kommunerne sørge for at: infrastruktur for fodgængere, cyklister og kollektiv transport bliver prioriteret forud for infrastruktur for biler infrastruktur til alternative drivmidler bliver indarbejdet tidligt i byplanlægningen (elladestandere, gastankstationer m.v.) FORVENTEDE EFFEKTER: Lavere ressourceanvendelse fra transport og affaldshåndtering Når kommunen øger fokus på det totale energi- og ressourceflow, og de rette aktører bliver inddraget på et tidligt stadie i planlægningen af et nyt byområde, bliver det lettere at udforme optimale transport- og affaldsløsninger. Bedre transport- og affaldsløsninger kan bidrage til mindre energi- og ressourceanvendelse. Flere alternative drivmidler Når infrastruktur til alternative drivmidler som el- og gastransport bliver indarbejdet tidligt i byplanlægningen, kan man på sigt styrke anvendelsen af alternative drivmidler i Øresundsregionen, fordi de infrastrukturelle og tekniske forhold, der gør det muligt at anvende alternative transportmidler, allerede findes. BAGGRUND FOR RETNINGSLINJEN: Affaldshåndtering Affald er en værdifuld ressource, og håndteringen af affald bør planlægges tidligt. 20 RETNINGSLINJER

21 ENERGI ØRESUND 21

22 I projektet om Amager Fælled Bykvarter anbefales det, at al tung trafik kun skal passere gennem den østlige del af området, hvor også parkering skal placeres. Her ligger også en metrostation. Alle andre veje ind til området fungerer som shared space og vil blive udformet i korte sekvenser, som ligger op til langsom kørsel. Cykel og gang er højst prioriteret som mobilitetsform også til og fra metrostationen. Cykelparkering skal findes let tilgængeligt. Kilde: Amager Fælled Bykvarter - en bæredygtig og CO2- neutral bydel, Københavns Kommune, EU s affaldshieraki er et godt værktøj til at prioritere affaldets rolle i energisystemet: 1. Undgå at affaldet opstår (miljøgevinsten er størst, hvis et produkt aldrig bliver produceret). 2. Prioritér at genanvende produkterne. 3. Genanvend produkternes materialer. 4. Anvend den energi, der kan skabes, når materialerne bortskaffes (ved afbrænding, kompostering etc.). 5. Deponer affaldet. Hovedfokus bør være at gøre det så let for forbrugeren som muligt at handle rigtigt med udgangspunkt i ovenstående hierarki. En forudsætning for en hensigtsmæssig planlægning af affaldshåndteringen i et byområde er, at de kommunale byplanlæggere tidligt går i dialog med bygherren om affaldshåndteringen. Den energi, der bliver brugt til at håndtere affaldet, må godt være høj, hvis det giver væsentlige besparelser i forhold andre ressourcer. Dette vil til hver en tid bero på en konkret vurdering i de enkelte områder. Transport Transportsektoren udgør en stor del af energiforbruget i dagens energisystem. Derfor er det væsentligt, at man undersøger, hvordan man kan energieffektivisere transportmidlerne og understøtte en overgang til vedvarende energi, når man planlægger nye byområder. I tætte byområder er der flere muligheder for nye og mere grønne transportløsninger: Gang, cykel og kollektiv trafik På trods af at der i byerne typisk er flere, der anvender disse transportformer, optager bilen stadig mest plads i gadebilledet. Der arbejdes derfor på trafikplanlægning, hvor de transportformer, der bruges af flest også får mere plads. Vedvarende energi Udviklingen af vedvarende energi er forskellig i Danmark og Sverige. Danmark satser mere på eltransport end Sverige, hvor biogassen spiller en større rolle. Fælles for landene er, at de mest effektive brændstoffer stadig er under udvikling. Det er vigtigt ikke at binde sig til en enkelt vedvarende energikilde i overgangsperioden. I begge lande er det vigtigt at sikre tilgang og plads til vedvarende energi, når man planlægger nye byområder. 22 RETNINGSLINJER

23 AFFALDSHÅNDTERING I Malmø har VA Syd (kommunalt forbund mellem Lund, Burløv, Esløv og Malmø om vand- og afløbshåndtering) ansvaret for affalds-håndtering. VA Syd har også ansvar for Malmø og Burlövs fælles avfallsplan. I Danmark har kommunerne ansvaret for håndteringen af det affald, der produceres i kommunen, herunder indsamling og genanvendelse af emballageaffald. Behandling af kommunalt indsamlet affald fra husholdninger sendes i udbud. Københavns ressource- og affaldsplan blev vedtaget i Københavns Kommune i Den indeholder kommunens mål og visioner om at udnytte affaldet bedre, så flest mulige ressourcer bliver genanvendt og mindst muligt bliver brændt. TRANSPORT I Sverige udarbejdede det statslige Vägverket (i dag en del af Trafikverket) i 1997 en metode, der blev kaldt fyrstegsprincipen. Tanken var, at de økonomiske ressourcer, der bliver brugt på infrastruktur, først og fremmest skal gå til at mindske trafikkens negative konsekvenser. Firtrins-princippet favoriserer løsninger, der mindsker efterspørgslen på transportmidler og understøtter et mere effektivt transportsystem frem for dyr ny infrastruktur. De fire trin er i prioriteret rækkefølge: 1. Tænk nyt overvej foranstaltninger, der kan påvirke behovet for transport og rejser og valg af transportform. 2. Optimer gennemfør en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Det kan være foranstaltninger som styring, regulering, information, intelligente transportsystemer og afgiftssystemer. 3. Byg infrastrukturen om med måde gennemfør om nødvendigt begrænsede ombygninger af infrastrukturen. 4. Byg nyt foretag nye investeringer og/eller større ombygninger af infrastrukturen. Det fjerde trin udføres kun, hvis behovet ikke kan opfyldes i de tre foregående trin. ENERGI ØRESUND 23

24 24 RETNINGSLINJER

ANBEFALINGER OM ENERGIHENSYN I NYBYGGERI. - til politikere i Øresundsregionen

ANBEFALINGER OM ENERGIHENSYN I NYBYGGERI. - til politikere i Øresundsregionen ANBEFALINGER OM ENERGIHENSYN I NYBYGGERI - til politikere i Øresundsregionen Partnerne bag anbefalingerne Anbefalingerne er udviklet som en del af EU- Interreg projektet Energi Øresund 2011-2013. Partnerne

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 Strategisk energiplanlægning i Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 UDFORDRINGEN? omstilling til fornybar energiproduktion kræver øget samarbejde, innovation og planlægning Der skal sideløbende

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Finn Bertelsen, Energistyrelsen Dansk Mikrokraftvarme Afslutningskonference, 23. september 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at:

Læs mere

Varmeforsyningsloven og område 4

Varmeforsyningsloven og område 4 Varmeforsyningsloven og område 4 Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temamøde om Landsbynærvarme Dansk Fjernvarme, marts 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at: fremme den mest samfundsøkonomiske,

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen Indhold Energirenovering - Hvorfor? Overordnede rammer Lovgrundlag DS 469 DS 452 DS 3090 Gider vi? Potentiale Hvem? Byggeprocessen Konkurrenter Muligheder

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1) CIR1H nr 9477 af 02/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr.3003/3005-0003

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere