Dagsorden for DLI-møde tirsdag d. 24. juni 2014 kl.9-12 Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Grønlandssalen

Transkript

1 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Til DLI-medlemmerne 19. juni 2014 Dagsorden for DLI-møde tirsdag d. 24. juni 2014 kl.9-12 Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Grønlandssalen 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 23. maj Drøftelse af dagsorden for møde med Undervisningsministeriet Kommissionen har udarbejdet en omfattende oversigt over, hvilke evalueringsrapporter Kommissionen vil udarbejde i perioden I dagsordenen for mødet med Undervisningsministeriet er videregående uddannelse er ikke medtaget som punkter til drøftelse, da det ikke indgår i UVM s ressortområde. PIAAC/PISA, som offentliggøres d. 19. juni 2014, er medtaget for at få orientering om, hvorvidt der forventes politiske initiativer på baggrund af rapporten. ET2020 drøftes på baggrund af den netop udsendte høring. Endeligt drøftes det, om der kan etableres samarbejde/koordinering med ministeriet/ministerierne om at udnytte de muligheder Erasmus+ giver. 3. DLI-mødet afbrydes grundet møde med repræsentanter fra Undervisningsministeriet Bilag 3.1: Dagsorden for mødet med Undervisningsministeriet (2 sider) Bilag 3.2: DG EAC Evaluation plan (15 sider) 4. Implementeringsstrategi for ungdomsgarantien Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde i april 2014 sin implementeringsplan for ungdomsgarantien i Danmark. Ungdomsgarantien er Kommissionens strategi for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i EU (se evt. DLI-notat fra 3. marts 2014 og DLI-notat fra 16. december 2013). Bilag 4.1: DLI-notat: Implementeringsstrategi for ungdomsgarantien (2 sider) Bilag 4.2: Funding a continuous improvement of schemes (3 sider) Bilag 4.3: Initiativer for de årige (1 side) 5. Anerkendelsesdirektivet: Evalueringsproces Kommissionen lancerede den 8. maj 2014 sit europakort over lovregulerede erhverv som et led i evalueringsprocessen i Anerkendelsesdirektivets art. 59. Den videre proces for den erhvervskategori hvor uddannelse indgår starter nu og ser således ud: - Nationale undersøgelser juni 2014-november Gensidig evaluering november 2014-september Nationale handlingsplaner senest januar Kommissionen forslår opfølgende afhjælpende foranstaltninger senest marts 2016 DUS-organisationerne skal evt. via. et samarbejde med hovedorganisationer arbejde for at opnå indflydelse i evalueringsprocessen på nationalt plan, da det, således om forløbet er beskrevet i EU s meddelelse, er yderst begrænset, hvor meget de forskellige interessenter involveres i selve processen. Side 1 af 6 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

2 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Det bør afklares hvilke lovregulerede erhverv, DLI skal holde sig orienteret om, og hvilke områder der skal søges direkte indflydelse på i evalueringsprocessen. Dette vedrører både de konkret lovregulerede undervisererhverv som folkeskolelærer, lærer ved de gymnasiale uddannelser og lærer i dansk for voksne udlændinge, og selve indholdsbeskrivelsen af specifikke uddannelser især erhvervsuddannelserne. Meddelelse fra EU s Institutioner om evaluering af nationale bestemmelser om adgang til erhverv: Europakort over regulerede erhverv: Bilag 5.1: DLI-Notat: Anerkendelsesdirektivet: Evalueringsprocessen (4 sider) Bilag 5.2: Anerkendelsesdirektivet art. 59 (2 sider) 6. TTIP Nyt siden sidst Birgitte Birkvad og Kristina Aaltonen orienterer om den seneste udvikling. 7. Massive Open Online Courses (MOOCs) Digital læring, online undervisning, inspiration og efteruddannelse alt sammen på nettet. Tendensen til, at undervisere og lærere går på nettet for at finde inspiration til forberedelse af deres undervisning, er stigende. Studerende, grupper og enkelt personer har i stigende grad mulighed for at tage et kursus eller en hel uddannelse på nettet. Bilag 7.1: DLI-notat: MOOCs (2 sider) Bilag 7.2: Kommenteret dagsorden rådsmødet 20. maj 2014 (10 sider) Bilag 7.3: MOOCs linkliste (2 sider) Bilag 7.4: TTIP og MOOCs udarbejdet af Jens Vraa Jensen (4 sider) 8. Montreal: ORGNET s Global Response Working Group Orientering ved Dorte Lange. 9. ETUCE Committee Meeting pkt. 7 (genoptaget fra sidste møde) Det blev på forrige DLI-møde aftalt at diskutere pkt. 7 på dagsordenen fra ETUCE Committee Meeting igen, da Dorte Lange, der deltog på ETUCE Committee mødet den april 2014, var forhindret i at deltage i DLI-mødet den 23. maj Bilag 9.1: Dagsorden ETUCE Committee Meeting (3 sider) 10. Education today: Is more time spent in the classroom helpful for learning? Dirk Van Damme fra OECD har skrevet en blog, hvor han redegør for om mere undervisning i grundskoleforløbet, reelt har indflydelse på elevernes score i PISA testen. Han konkluderer, at der ikke er nogen sammenhæng med det antal timer eleven modtager igennem skoletiden, og hvor mange points eleverne scorer i PISA måske tværtimod. Se følgende link til EUpDate 3/2013 om samme emne: Side 2 af 6 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

3 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Bilag 10.1: Educationtoday: Is more time spent in the classroom helpful for learning? (2 sider) 11. U-Multirank - Nyt interaktivt værktøj til rangering af universiteter U-Multirank er en forkortelse af: Multi-dimensional ranking of higher education institutions. U- Multirank er baseret på et forslag i Kommissionens meddelelse om modernisering af Europas videregående uddannelser fra 2011 og ledes af Centre for Higher Education i Tyskland (CHE) og Center for Higher Education Policy Studies (CHEPS) i Holland. U-multirank er tænkt som et nyt værktøj, som er tænkt anvendt af kommende studerende til at træffe valg om studiested og- retning dels af studerende, som fx vil tage et semester i udlandet. Bilag 11.1: DLI-notat: U-multirank (2 sider) Bilag 11.2: Moderniseringen af Europas videregående uddannelser (17 sider) Bilag 11.3: Q+A Memo om U-Multirank (5 sider) 12. PISA-PIAAC link I forbindelse med PIAAC undersøgelsen, som blev lanceret den 8. oktober 2012, oversampledes personer som også deltog i PISA-undersøgelsen i Deres resultater fra PISA bliver i PISA- PIAAC rapporten sammenlignet med deres resultater i PIAAC. Rapporten udkommer den 19. juni Dokumenter og evt. kommentarer vil blive eftersendt. Link til rapport: TALIS Birgitte Birkvad orienterer om TALIS-rapporten, som udkommer den 25. juni Notat eftersendes efter lanceringen. 14. TUAC Mundtlig orientering om mødet som blev afholdt den juni Bilag 14.1: Dagsorden (2 sider) 15. Det Europæiske Semester De landespecifikke anbefalinger Den 2. juni 2014 lancerede Kommissionen de såkaldte landespecifikke anbefalinger, hvori Kommissionen bl.a. henstiller at Danmark effektiviserer erhvervsuddannelserne og forbedrer uddannelsesresultaterne herunder at der sættes fokus på unge med indvandrebaggrund. Ligeledes henstilles det, at overgangen mellem uddannelses og arbejdsliv lettes gennem bl.a. udbredelse af arbejdspladslæring og flere praktikpladser. Kommissionen vurderer endvidere at det danske konvergens- og reformprogram er realistisk, og at Danmark derved vurderes at holde sig under EU s 3 % s grænse for det offentlige underskud i forhold til BNP. EU ophæver dermed den skærpede overvågning af den danske økonomi. Bilag 15.1: DLI-Notat: Det Europæiske Semester De landespecifikke anbefalinger (1 side) 16. Meddelelser a. OECD Economic Surveys European Union Side 3 af 6 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

4 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois 17. Eventuelt I marts 2014 lancerede OECD sin rapport over den økonomiske situation i EU. En af rapportens hovedanbefalinger er, at man i medlemsstaterne fjerner de hindringer, der er for arbejdstagere, når de skal søge job i en anden medlemstat. Det bemærkes i rapporten, at det især er inden for de offentlige sektorer, at der er hindringer i forhold til anerkendelse af kvalifikationer. (se særligt pkt. 28 i rapporten) b. Innovative Learning Environments OECD rapporten Innovative Learning Environments innovative cases (ILE) (CERI- sep. 2013). Studiet (og rapporten) forsøger via en række eksempler, at beskrive en innovativ tilgang til at organisere læring for børn og unge mennesker. Hensigten er positivt at kunne påvirke reformdagsordenen på uddannelsesområdet. I rapporten gøres det klart, at der er mange meget forskelligartede muligheder for at skabe, udvikle og bevare innovative læringsmiljøer. Rapporten undersøger og analyserer, hvilke betingelser og dynamikker der gør elever og studerende i stand til at lære bedst. Ved at beskrive konkrete eksempler på innovative læringsmiljøer fra hele verden sigter ILE imod at genere værktøjer til at identificere innovative og inspirerende læringsmiljøer for børn og unge. ILE projektet kan beskrives som analyser (på basis af mange internationale eksempler), eksempler på innovativ tilrettelæggelse af undervisningen på mikroniveau (læringsmiljø), og hvordan dette forbinder sig til mesoniveau (netværk og fællesskaber i praksis). Desuden beskrives strategier til gennemførelse af forandring på makroniveau (systemniveau). Et længere uddrag kan læses via nedenstående link: Side 4 af 6 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

5 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Bilagsliste 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 23. maj Drøftelse af dagsorden for møde med Undervisningsministeriet Ingen bilag 3. DLI-mødet afbrydes grundet møde med repræsentanter fra Undervisningsministeriet Bilag 3.1: Dagsorden for mødet med Undervisningsministeriet (2 sider) Bilag 3.2: DG EAC Evaluation plan (15 sider) 4. Implementeringsstrategi for ungdomsgarantien Bilag 4.1: DLI-notat: Implementeringsstrategi for ungdomsgarantien (2 sider) Bilag 4.2: Funding a continuous improvement of schemes (3 sider) Bilag 4.3: Initiativer for de årige (1 side) 5. Anerkendelsesdirektivet: Evalueringsproces Bilag 5.1: DLI-Notat: Anerkendelsesdirektivet: Evalueringsprocessen (4 sider) Bilag 5.2: Anerkendelsesdirektivet art. 59 (2 sider) 6. TTIP Nyt siden sidst Ingen bilag 7. Massive Open Online Courses (MOOCs) Bilag 7.1: DLI-notat: MOOCs (2 sider) Bilag 7.2: Kommenteret dagsorden rådsmødet 20. maj 2014 (10 sider) Bilag 7.3: MOOCs linkliste (2 sider) Bilag 7.4: TTIP og MOOCs udarbejdet af Jens Vraa Jensen (4 sider) 8. Montreal: ORGNET s Global Response Working Group Ingen bilag 9. ETUCE Committee Meeting pkt. 7 (genoptaget fra sidste møde) Bilag 9.1: Dagsorden ETUCE Committee Meeting (3 sider) 10.Education today: Is more time spent in the classroom helpful for learning? Bilag 10.1: Educationtoday: Is more time spent in the classroom helpful for learning? (2 sider) 11.U-Multirank - Nyt interaktivt værktøj til rangering af universiteter Bilag 11.1: DLI-notat: U-multirank (2 sider) Bilag 11.2: Moderniseringen af Europas videregående uddannelser (17 sider) Bilag 11.3: Q+A Memo om U-Multirank (5 sider) 12.PISA-PIAAC link Ingen bilag 13.TALIS Ingen bilag Side 5 af 6 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

6 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois 14.TUAC Bilag 14.1: Dagsorden (2 sider) 15.Det Europæiske Semester De landespecifikke anbefalinger Bilag 15.1: DLI-Notat: Det Europæiske Semester De landespecifikke anbefalinger (1 side) 16.Meddelelser 17.Eventuelt Side 6 af 6 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

7 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Bilag 1.1 Til DLI-medlemmerne 27. maj 2014 Referat af DLI-møde mandag den 23. maj kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistrædet 32, Lille Mødesal Til stede: Stig Lund (SL) (BUPL), Jens Vraa-Jensen (JVJ) (DM), Bodil Hoier Nielsen (BHN) (HL), Hans Laugesen (HLA) (GL), Monica Jørgensen (MJ)(FSL), Elise Andsager (EA) (Uddannelsesforbundet), Kristina Aaltonen (KAA) (DLI), Birgitte Birkvad (BB) (DLI), Kathrine Spanggaard Hagsten (KSH) (DLI) Afbud: Dorte Lange (DLA) (DLF) 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Sagsfremstilling: Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Sagsbehandling: Dagsorden blev godkendt. 2. Endelig godkendelse af DLI-mødedatoer for oktober 2014 januar 2015 Sagsfremstilling: Godkendelse af DLI-mødedatoer for oktober 2014 og januar Sagsbehandling: DLI-mødedatoerne blev godkendt og er som følger: Torsdag d. 9. oktober 2014 kl Fredag d. 7. november 2014 kl Fredag d. 19. december 2014 kl Fredag d. 23. januar 2015 kl Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) truer uddannelseskvaliteten Sagsfremstilling: EU og USA forhandler i øjeblikket om at skabe en fælles handels- og investeringsaftale - forkortet TTIP. ETUCE har i den forbindelse rejst diskussion og udtrykt bekymring om uddannelsessektorens status i aftalen. Bekymringerne går især på, om offentlig uddannelse i forhandlingerne bliver behandlet som almindelige serviceydelser af økonomisk interesse. ETUCE opfordrer i sit statement, der blev vedtaget 15. april 2014, Kommissionen og medlemsstaterne til at ekskludere uddannelsessektoren som helhed fra forhandlingerne. ETUCE opfordrer ligeledes medlemmerne til at kontakte de siddende regeringer og MEP ere for at gøre dem opmærksom på de potentielle problemer med indlemmelsen af uddannelse i handels- og investeringsaftalen. Sagsfremstilling: BB, orienterede kort om problematikken omkring TTIP. BB konstaterede at ETUCE følger TTIP-forhandlingerne nøje, bl.a. fordi problemstillingen har store ligheder med de spørgsmål Side 1 af 5 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

8 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT ETUCE (og DUS i den hjemlige arena) rejste i forbindelse med vedtagelse af Lissabontraktaten og Servicedirektivet. Risikoen er, at uddannelse smutter med i en handelsaftale, uden at det har været til politisk drøftelse og behandling. Den største bekymring vedrører umiddelbart de videregående uddannelser, hvor USA har udtrykt den største interesse for at få adgang til det europæiske marked. De undtagelsesbestemmelser vedr. uddannelse, der er foreslået, er ikke vidtrækkende nok. ETUCE opfordrer til, at alle underviserorganisationer på nationalt niveau retter henvendelse til regeringerne med opfordring til, at al uddannelse udelukkes af aftalen. Der blev drøftet forskellige muligheder for at søge indflydelse på det politiske niveau i Danmark. Det blev besluttet at sende en skriftlig redegørelse til Folketingets Europaudvalg med opfordring til at trække uddannelse helt ud af forhandlingerne. Europaudvalget skal samtidig gøres opmærksom på den høring af medlemslandenes regeringer om TTIP, som Kommissionen har iværksat. I samarbejde med FTF og AC undersøges det, om det giver mening at søge foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget samt Uddannelses og forskningsudvalget og evt. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Dette kan formentlig først finde sted i den nye folketingssamling. Det blev også udtrykt enighed om at søge samarbejde med de nordiske søsterorganisationer, evt. om en fælles henvendelse i Nordisk Råd. ETUCE vil blive holdt orienteret om alle tiltag, og alle politiske initiativer cleares med DUS-FU. 4. Erasmus + Sagsfremstilling: Erasmus + programmet er nu i sin opstartsfase efter det er blevet strømlinet. Målet var fra Kommissionens side at gøre ansøgningsprocessen mere enkel. Med Erasmus+ er der også sket nogle ændringer i ansøgningsproceduren, hvem der kan søge, og hvilke projekter, der kan søges støtte til. Notatet er en kort sammenfatning af de tre overordnede mål med og muligheder i Erasmus+ programmet. Sagsbehandling: BB præsenterede kort Erasmus+. BB konstaterede, at Erasmus+ åbner en række muligheder for bl.a. udvekslingsaftaler lærere såvel med som uden elever, samarbejdsaftaler, udviklingsarbejder og generelt øget mobilitet. KSH præsenterede og orienterede om et udsnit af de muligheder, der er med Erasmus+. Det blev diskuteret, hvordan man fra dansk side kan blive bedre til at søge Erasmus+ og anvende mulighederne i programmet (sidste år sendte Danmark ca.41 mio. ubrugte midler tilbage til EU). Det blev aftalt, at Bruxelleskontoret fortsat forsøger at holde sig orienteret og evt. sende yderligere dokumenter videre. 5. Education Policy Outlook Denmark Sagsfremstilling: OECD offentliggjorde i april rapporten Education Policy Outlook Denmark. Rapporten indeholder i korte træk et overblik over Danmarks aktuelle uddannelsespolitiske status, udfordringer og aktuelle uddannelsespolitiske reformer. Denne rapport er en del af en større komparativ rapport kaldet Education Policy Outlook, som OECD udgiver i løbet af Sagsbehandling: BB oplyste, at de data, der er anvendt i rapporten, er de allerede kendte. Både HLA og JVJ konstaterede, at nogle af tallene stadig er fejlbehæftede, og det er (stadig) problematisk, at der på politisk niveau bliver taget beslutninger på baggrund af forkerte data. Side 2 af 5 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

9 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT 6. PISA Problemløsning Sagsfremstilling: Den 1. april 2014 fremlagde OECD resultaterne af PISA Problemløsning. De danske elever placerer sig også i denne disciplin ligesom i læsning, matematik og naturvidenskab på OECD-gennemsnittet. Danmarks resultat på 497 point er ikke signifikant forskelligt resultaterne i Sverige, Irland, Portugal, Norge og Rusland. Sagsbehandling: BB redegjorde for Danmarks placering i midtergruppen, og det svarer ikke til de forventninger, der var til de danske elevers resultater i denne del af PISA En forklaring kunne være, at de eksempler på problemløsningsopgaver, der er offentliggjort, er matematisk-logiske (og ikke innovative/kreative), og samtidig er den skriftlige instruktion til den enkelte opgave meget lang og ikke særlig let tilgængelig. BB konkluderede, at OECD med denne test ikke har bragt os nærmere mod en definition af kreativ problemløsnings kompetence og endnu mindre leveret et redskab til at måle problemløsningskompetence. 7. Nyt direktiv skal sikre bedre håndhævelse af reglerne i Udstationeringsdirektivet (udsat fra sidste møde Revideret) Sagsfremstilling: Den 13. maj blev 2014 blev Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om bedre håndhævelse af udstationerede medarbejderes rettigheder endeligt vedtaget. Direktivet, som kaldes Håndhævelsesdirektivet, søger som navnet antyder - at sikre bedre håndhævelse af de allerede eksisterende regler i udstationeringsdirektivet fra Direktivet, som i norden betragtes som en sejr for fagbevægelsen, træder i kraft i Sagsbehandling: BB konstaterede, at direktivet repræsenterer det muliges kunst, og at den nordiske fagbevægelse bakker op om forslaget, selvom man havde ønsket klarere regler om kædeansvar. BB oplyste samtidig, at det må forventes, at forhandlingerne om revision af Arbejdstidsdirektivet sandsynligvis genoptages af den nye Kommission og i Europa-Parlamentet. 8. EU og velfærden Juridisk perspektiv på debatten om danske velfærdsydelser (udsat fra sidste møde) Sagsfremstilling: I den seneste tid har der i Danmark været en heftig debat om, hvorvidt arbejdstagere fra andre EU-lande, der arbejder og betaler skat i Danmark, også skal have ret til at få del i de danske velfærdsydelser. Diskursen i debatten har været, at juraen på den ene side er ret klar, mens det på den anden side er svært at forstå, hvorfor nationalstaterne ikke kan værne om velfærdsydelserne via eksempelvis optjeningsprincipper. Sagsbehandling: Bruxelleskontoret har udarbejdet notatet med baggrund i diskussionen i Danmark om velfærdsturisme. DLI-medlemmerne blev spurgt, om der var interesse for et notat med fokus på de arbejdsretlige perspektiver af EU-retten. Der var bred enighed hos DLI-repræsentanterne om, at debatten er interessant og relevant, og det blev aftalt, at Nadja Schou Lauridsen (stagiaire) til mødet i oktober forbereder notat og et kort indlæg. Side 3 af 5 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

10 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT 9. Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i livslang læring (EQF) Sagsfremstilling: Kommissionen udsendte i februar 2014 en rapport, der evaluerer og giver en status for EQF en. I evalueringen understreger Kommissionen, at formålet med EQF en er at skabe en fælles referenceramme, som øger sammenligneligheden og giver basis for at anerkende kvalifikationer på tværs af medlemslande og uddannelsessystemer i Europa. Sagsbehandling: Kommissionen har stadig fokus på, at EQF en anvendes af alle europæiske uddannelsesinstitutioner bl.a. for at fremme mobiliteten. Samtidig plæderer Kommissionen også for at muligheden for at udbrede anvendelsen af det europæiske kvalifikationskort (EQC) med henblik på, at individuelle in- og uformelle kompetencer valideres og medtages på kortet. JVJ og HLA påpegede, at det er deres erfaring - qua deres arbejde i respektive arbejdsgrupper - at Kommissionen er meget fokuseret på, at både formelle og uformelle kompetencer beskrives i learning outcomes og dermed underkender at uddannelse er en proces, som også er afhængig af længde og indhold. BHN tilføjede at de på hendes område har erfaring for, at der nogle gange ikke er sammenhæng mellem CV og faktiske kvalifikationer. 10. ETUCE Committee Meeting Sagsfremstilling: Mundtlig orientering ved Dorte Lange om ETUCE Committee Meeting, som blev afholdt den april 2014 Sagsbehandling: Grundet afbud var det ikke muligt at få en mundtlig orientering af DLA. JVJ lavede en kort orientering. Det blev aftalt, at pkt. 7 på mødedagsordnen fra ETUCE Committee Meeting skal tages op næste gang til yderligere diskussion. 11. RESNET Sagsfremstilling: Mundtlig orientering ved Birgitte Birkvad og Dorte Lange om EI Research Network Meeting, som blev afholdt den april Sagsbehandling: EI s Research Network, som er et uformelt netværk bag EI s forskningsaktiviteter, afholdt sit 10. møde. Alle medlemsorganisationer har mulighed for at sende en repræsentant til det årlige møde. I efteråret 2013 blev der etableret et særligt forskningsnetværk for Afrika. Det daglige ansvar for EI s forskningsaktiviteter er placeret hos Guntars Catlaks. De forskningsrapporter, EI udgiver, er gennemført af kendte forskere. Eksempler på publikationer er Hidden Privatisation, The Future of the Teaching Profession og (senest) Getting Teacher Migration & Mobility Right. Side 4 af 5 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

11 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT 12. Eventuelt HLA spurgte ind til meddelelse 12.f. vedr. Shanghai om Andreas Schleicher holdning til, hvordan Shanghai placerer sig. BB redegjorde for, at kritikken retter sig mod flere forhold. Kritikerne (som er anerkendte forskere) hævder, at % af populationen af 15-årige mangler i udtrækket til Pisa i Shanghai (pga. krav om tilknytningskrav). Et andet kritikpunkt af OECD s idealisering af skolesystemet i Shanghai er, at man ikke forholder sig til den (meget konkurrenceprægede) skolekultur, der hersker her og i andre af Top-5 landene. 12.d. BB konstaterede, at Danmark denne gang ikke har fået anmærkninger eller anbefalinger. Side 5 af 5 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

12 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Bilag 3.1 Til mødedeltagerne DLI-NOTAT 19. juni 2014 Dagsorden for møde med Undervisningsministeriet d. 24. juni 2014 kl. 9:30-10:30. Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Grønlandssalen. 1. Strategiske mål Kommissionen har planer om at iværksætte en hel række projekter og nedsætte arbejdsgrupper som led i arbejdet med de strategiske mål og ET2020 benchmarks. Har ministeriet planer om deltagelse i dette arbejde herunder deltagelse i arbejdsgrupperne? 2. Evalueringsplan Kommissionen har i DG EAC udarbejdet en omfattende Evalueringsplan , hvor man præsenterer de evalueringsrapporter, man påtænker at udarbejde i perioden fra Medlemslandene forventes at bidrage til rapporterne. Hvordan har ministeriet tænkt sig at inddrage lærerorganisationerne i de danske bidrag? Af de planlagte rapporter, der er nævnt i oversigten, kunne følgende være af særlig interesse for lærerorganisationerne: 5 Strategic framework for European cooperation in education (ET2020) 41 Quality in School Education 1 Evaluation of the European Credit system for vocational Education and Training (ECVET) 49 Social and human capital supporting disengaged and discouraged NEETS 21 Evaluation of recommendation on the validation of non-formal and informal learning 22 European Inventory on validation of non-formal and informal learning 23 Innovative Pedagogies 36 Efficiency of investment in Education and Training 45 Study on Teacher Education and Training through international cooperation Oversigten omfatter desuden en helt række planlagte evalueringer vedr. de videregående uddannelser, som er af stor interesse for lærerorganisationerne. DLI er opmærksom på, at området sorterer under et andet ministerium, og de er derfor udeladt her. Side 1 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

13 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Bilag 3.1 DLI-NOTAT 3. PISA/PIAAC/TALIS I evalueringsplanen bliver PIAAC også nævnt (pkt i DG EAC evalueringsplan ). Hvordan deltager Danmark i arbejdet med disse evalueringsrapporter? Vil PISA/PIAAC, som blev offentliggjort d. 19. juni 2014 indgå i arbejdet? Og dataindsamlingen som bliver brugt til rapporten? 4. Erasmus+ Erasmus+ EU s nye uddannelsesprogram er tænkt som et program, der skal give flere muligheder for at søge støtte til projekter, udviklingsarbejder og nye muligheder for lærere for udveksling. Selvom Erasmus+ administrativt hører under et andet ministerium, er de muligheder, programmet åbner, af stor interesse for lærere. Har Ministeriet planer om at bidrage til at skabe interesse for, udbrede viden om, og støtte anvendelsen af programmet? 5. Evt. Side 2 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

14 Annex 4 DG EAC Evaluation plan as of January 2014 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR 1 Evaluation of the European Credit system for Vocational Education and Training (ECVET) I. Ongoing evaluations (work having started in previous years) ECVET Recommendation (2009/C 155/02) commits The Commission to monitor and evaluate the implementation of ECVET and report by 18 June 2014 to the European Parliament and the Council, on the experience gained and the implications for the future, including if necessary a review of the legal instrument. P & R E R 04/ / Interim evaluation on the Traineeship Scheme The evaluation will be organised to ensure a continuous availability of valid evaluation information, and as well to respond to formal requirements of the Financial Regulation. P & R E I 06/ / Ex-post evaluation of European Capitals of Culture 2013 Decision No 1622/2006/EC; Each year the Commission shall ensure the external and independent evaluation of the results of the European Capital of Culture event of the previous year. R E I 05/ /

15 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR 4 Interim evaluation on the EU Strategy on Youth + comprehensive evaluation of policy area The IA for the Strategy states that Monitoring and evaluation of the Cooperation framework would take place via triennial joint progress reports and adaptations would be made on a regular basis. Emphasis on monitoring by the stakeholders (in particular via structured dialogue with young people) will also be put in the new framework. On the basis of results of evaluation, proposals for improvement would be done on a regular basis. The evaluation will take account of existing evaluation results in the overall policy area. P & R E R 09/ / Strategic framework for European cooperation in education and training ("ET 2020") Council conclusions (2009/C 119/02) - the IA for the New Strategic Framework for Education and Training states that "The monitoring and evaluation of policy convergence and outcomes would take place via the biennial joint progress reports and, especially for policy outcomes, via the annual progress reports on indicators and benchmarks P & R E R 09/ /

16 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR 6 Interim evaluation on the Central Library The evaluation will be organised to ensure a continuous availability of valid information on internal commission activity, and as well to respond to formal requirements of the Financial Regulation. P & R E I 09/ / Ex-post evaluation of the European Capitals of Culture 2014 Decision No 1622/2006/EC; Each year the Commission shall ensure the external and independent evaluation of the results of the European Capital of Culture event of the previous year. II. Evaluations planned to start 2014 or later R E R 05/ / Interim evaluation of the European Training Foundation REGULATION (EC) No 1339/ ETF activities should be evaluated every four years, i.e. the implementation of the Regulation, the results obtained by the Foundation and its working methods in light of the objectives, mandate and functions defined. The last evaluation as of Feb 2012 (covering period ). P & R E R 09/ /

17 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR 9 EACEA - 3rd evaluation Regulation (EC) No 58/ Framework Regulation for Executive Agencies provides for an agency operation to be evaluated each three years. The last evaluation as of April 2013 (covering period ).This evaluation should cover the period P & R E R 10/ / Ex-post evaluation of the European Capitals of Culture 2015 Decision No 1622/2006/EC; Each year the Commission shall ensure the external and independent evaluation of the results of the European Capital of Culture event of the previous year. R E R 05/ / Evaluation of the EIT REGULATION (EC) No 294/ By June 2011 and every five years after the entry into force of a new financial framework, the Commission shall provide for an evaluation of the EIT activities; The evaluation should provide inputs for the interim evaluation of Horizon The last evaluation as of May P&R E P&R Interim evaluation on Communication and Valorisation 13 Interim evaluation of Erasmus + The evaluation will be organised to ensure a continuous availability of valid information on internal commission activity. The legal basis for Erasmus+ provides for a combined interim evaluation of the new programme and an ex-post evaluation of the predecessor programmes. P & R E I P&R E E

18 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR 14 Interim evaluation of Creative Europe The legal basis for Creative Europe provides for a combined interim evaluation of the new programme and an ex-post evaluation of the predecessor programmes. P/R E E Europass - 3rd evaluation DECISION No 2241/2004/EC - every four years, the Commission shall submit to the European Parliament and the Council an evaluation report on the implementation of this Decision, based on an evaluation carried out by an independent body. The last evaluation as of March 2013 (covering period ) P & R E R Interim Evaluation of Marie Sklodowska-Curie actions Taking into account the ex-post evaluation of Marie Curie under FP7, the evaluation should provide inputs/contribution to the interim evaluation of Horizon This requirement stems from the legal basis for Horizon P&R E E RTD 17 Ex-post evaluation of European Capitals of Culture 2016 Decision No 1622/2006/EC; Each year the Commission shall ensure the external and independent evaluation of the results of the European Capital of Culture event of the previous year. R E R

19 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR 18 Interim evaluation of CEDEFOP REGULATION (EEC) No 337/75 - CEDEFOP activities should be evaluated on a regular basis.the evaluation findings will help improving the programming and management of the Centre; the performance and impact of products and services and accountability to the Budgetary Authority. The last evaluation as of November 2013 (covering period ). P & R E R 09/ / Evaluation of the Community action for the European Heritage Label 20 Ex-post evaluation of European Capitals of Culture 2017 DECISION No 1194/2011/EU - According to the Legal Base an evaluation should be delivered in 2018 Decision No 1622/2006/EC; Each year the Commission shall ensure the external and independent evaluation of the results of the European Capital of Culture event of the previous year. P&R E R R E P&R Evaluation of Recommendation on the validation of non-formal and informal learning Council Recommendation (2012/C 398/01) - evaluation of the action taken in response to this Recommendation and report to the Council by 31 December 2019 on the experience gained and implications for the future should be delivered. P/R E R Education and training III. Other ongoing or planned studies/reports

20 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR 22 European Inventory on validation of non-formal and informal learning 23 Innovative Pedagogies To support the implementation of the recommendation. The results will be expressed in country fiches published on a website and presentations at key events. To provide an analytical base for country specific recommendations. It will contribute to supporting Member States to reaching the ET2020 benchmark on basic skills (Literacy, Maths and Sciences), through the P/R E R 05/ / P/R E R 09/ / Adults learners in digital environments The study is part of the follow-up package of the Rethinking education and the Opening up Education Communications. It focuses on the current take up of adult learners and adult education providers on ICT enhanced learning and identify the factors that can leadto more effective policies in this field. P/R E R 07/ / Effectiveness of adult learning policies addressing adult with low educational levels Improving completion rates in European Higher Education To help evaluate the current state of play in relation to MS' adult education policies, with a view to producing more country specific guidance to MS. The study will further support future work of the European Commission and Eurostat to improve analysis, methodology and data on completion rates and average duration in higher education through a comprehensive P/R E R 07/ / P/R E R 09/ /

21 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR Measuring the outcomes and the impact of University- Business Cooperation Supporting the entrepreneurial potential of higher education The study focuses on the approaches and indicators used to assess the outcomes and impact of University- Business Cooperation. The results will be used to inform the Commission work in this field. The study focuses on the improving entrepreneurial skills of higher education graduates, enhancing and applying students' entrepreneurial capabilities, supporting institutions in their entrepreneurial mission and enabling entrepreneurship through P/R E R / P/R E R 08/ / The changing pedagogical landscape: new ways of teaching and learning and the implications for HE policy The impact of different costsharing models on effectiveness, efficiency and equity in higher education The study will look into the impact of new modes of teaching and learning and bring the evidence on how MS are tackling the challenge The study will contribute to the debates on financing education and the outcomes will feed into Europe 2020 analysis on the efficiency of public spending and serve as an input for cooperation and peer-learning on HE funding issues in the context of the P/R E R 07/ / P/R E R /

22 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR 31 The impact of Erasmus mobility and Intensive Programmes on skills development, employability, institutional development and the internationalisation of HE Institutions The study will evaluate how the Erasmus programme has acted as a driver for the modernisation of higher education in Europe and so contributed to the creation of a European Area of Higher Education, i.e. identify the EU added value of the programme. P/R E R / Tuning India feasibility study Tuning initiative should allow the strengthening the compatibility of EU and China education systems, enhancing outcome-based education, overcoming obstacles to mobility, establishing commonly acknowledged quality criteria and developing tools for mutual recognition P/R E R / EU-China High Level People to People Dialogue EU Tuning study Tuning initiative should allow the strengthening the compatibility of EU and China education systems, enhancing outcome-based education, overcoming obstacles to mobility, establishing commonly acknowledged quality criteria and developing tools for mutual recognition P/R E R / Tuning US follow up: Measuring results from tuning projects in the EU and the US The study focuses on a larger-scale implementation and monitoring in the EU and in the US of the survey instruments developed in the previous phase of the Tuning US project carried out in 2011/2012. P/R E R 05/ /

23 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR 35 The Survey of Adult Skills (PIAAC) new evidence for examining the relationship between skills and productivity and competitiveness Efficiency of investment in Education and Training Economic and social costs of low achieving adults and examples of successful policy initiatives exploiting PIAAC data 38 Foreign language proficiency and employability Governance and policy drivers for higher VET The Survey of Adult Skills (PIAAC) new evidence for examining the connection between formal education and skills development To harness the new evidence for examining the relationship between skills and productivity and competitiveness; The study would be expected to improve the understanding of the situation in specific countries, and as such This study should help to strengthen the implementation of the Europe 2020 strategy, the priorities of the ET2020 strategic framework and the Rethinking Education Communication. concrete evaluation in monetary/economic terms of the economic potential, which is lost due to high share of low skilled population in harness the European a solid evidence Union. as to what extent multilingualism, i.e. the knowledge of a first and a second foreign language, can give a professional The study will a examine competitive the advantage underlying factors which drive the emergence of higher VET schemes across the EU. The results would help support the reforms of this part of education and training systems. The study will provide empirical evidence as to what extent similar formal qualifications reflect similar levels of foundation skills in a comparative perspective across countries and within countries and what the impact of formal education on the skills levels is, thus allowing inferences about the quality of formal P/R E R 01/ / P/R E R 01/ / P/R E R ECFIN, EMPL, JRC P/R E R 01/204 03/ P/R E R 07/ / P/R E R 01/ /

24 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR Quality in School Education Measuring the impact of higher education on innovation performance in the EU (economic and social) Strengthen the knowledge base and to provide comprehensive and updated overview of how school quality policies are addressed in Member States. The outcome should support the initiatives in school policy area. The results will be used for policy development around the contribution of higher education to innovation capacity. It will provide the basis for the study foreseen in 2015 on What role for higher education in developing innovation and entrepreneurial talent? P/R E R P/R E R 03/ / Structural Reform of Higher Education Systems Research careers in Europe The results will be used an input to OMC cooperation in higher education to support Member States undertaking or planning structural change in higher education with practice examples and recommendations The study will focus on how to best promote research careers towards potential future researchers. Specific issues (dual careers, restarting a career in research) related to, and impacting on, research careers will be analysed. P/R E R 04/ / P/R E R 03/ / Study on Teacher Education and Training through international cooperation The study will provide the evidence base to our policy dialogue with key regions and reflects strategic priorities at political level for the cooperation with partner countries. P/R E R 03/ /

25 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR the study will explore the links Western Balkans Platform between the degrees and on Education and Training: qualifications that their higher Study on HE provision and education institutions (HEI) provide Labour Market Opportunities and compare these to the job market and future trends and opportunities of their economies. the results will support evidence-based policy making by the ministries. P/R E R 06/ / Impact of copyright regulations and their effects on education and training The outcomes of the study will be used to support the works of the Commission on the review of the InfoSoc Directive (EC/29/2001) led by DG MARKT P/R E R 01/ /2015 MARKT Opening up education for equity and inclusion in education and training The study will explore the evidence for the role and potential impact of ICT and OER in equity and inclusion in and through education and training. It will provide policy recommendations on how open education could contribute to reducing inequalities in educationand how various target groups could best benefit from these. P/R E R 01/ / Youth

26 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR 49 Sport Social and human capital supporting disengaged and discouraged NEETS An in-depth analysis on disengaged and discouraged NEETs, including statistical features, causes and effects. The study would feed into work to be undertaken as part of the OMC in the youth field. P/R E R EMPL Doping prevention in recreational sport The study was requested by the Council in the conclusions on combating doping in recreational sport (OJ C 169, ) P/R E R 11/ / Sharing of information and reporting in relation to suspicions of manipulations of sports results in the EU 27 To acquire further knowledge in order to develop a common EU approach on this topic and to propose good practices. P/R E R 10/ / Sport betting bans in the EU 27 Contribution of sport to regional development through the Structural Funds To acquire further knowledge in order to develop a common EU approach on this topic and to propose good practices. The study will provide evidence on the range of contributions made by the sport sector to the objectives of Cohesion Policy (backing up with best practice examples), in particular in view of contributing to Europe 2020 objectives. P/R E R 10/ / P/R E R 06/

27 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR Sport qualifications The study will focus on the qualifications in the sector of sport and is directly linked to the implementation of the Recommendations on EQF and validation and recognition of nonformal and informal learning P/R E R 01/ / Dual Careers services: minimum quality requirements The studywill focus on the combination of elite sport and education (dual career) which will contribute to the prevention of early school leaving and an increase of the number of graduates. P/R E R 01/ / Implementation of the EU Physical Activity Guidelines 57 Sport Satellite Accounts (SSA) (i.e. common methodology at European level to measure the economic importance of sport) Culture and Creative Industries Study results will be used in the context of the implementation of the Council Recommendation (COM support The study to would MS). support on-going efforts and help develop national SSAs based on the Vilnius Definition. The study should also support the development of a methodological tool that can be used for policy simulation P/R E R P/R E R 04/ Showing films and other audio-visual content in European schools Obstacles and best practices The study will investigate the nature of the problem of showing films legally in classrooms and other school venues and how it might be solved, possibly on a European level. P/R E R 10/ /

28 N Title of evaluation (possibly working title) Context, Intended use Type of evaluation or study Timing Associated DGs Planned cost CWP, Fitness check, required by legal basis, other (specify) Prospective (P) / Retrospective (R ) External (E), internal (I), internal with external support (I&E) Expenditure programme, Regulatory instrument (R ), Communication activity (O), Internal Commission activity (I) Start (month/year) End (month/year) EUR 59 Development, production and exploitation path and profitability of European films The study shall foster the ability of the DG to promote and stimulate a debate about film policies at EU level as well as to optimise the added value of the creative Europe programme. P/R E R 06/ /

29 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Bilag juni 2014/KSH Implementeringsplan for ungdomsgarantien Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde i april 2014 sin implementeringsplan for ungdomsgarantien i Danmark. Ungdomsgarantien er Kommissionens strategi for at afhjælpe ungdomsarbejdsløsheden i EU (se evt. DLI-notat fra 3. marts 2014 og DLI-notat fra 16. december 2013). Det overordnede budskab i implementeringsplanen udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet er, at den er i fuld gang og på mange områder er implementeret. Hertil tilføjes det i implementeringsplanen, at regeringen har iværksat forskellige strategier og programmer, der skal hjælpe med at forbedre mulighederne for at den enkelte kan uddanne- og tilegne sig nye kompetencer eller komme i job. En gennemgående kommentar til rapporten er fra ministeriets side, at Danmark i forhold til EUstandarderne har en relativ lav ungdomsarbejdsløshed. Forklaringen er ifølge rapporten Danmarks stærke fokus på reformer og tætte samarbejde med de sociale parter. Denne meget positive udlægning bliver dog modsagt i de landespecifikke anbefalinger til Danmark fra d. 2. juni 2014, hvor henstillingen fra Kommissionen bl.a. er, at Danmark ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt med at forbedre forholdene for de grupper, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet skriver i rapporten, at de sociale parter er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af implementeringsplanen for ungdomsgarantien. LO har været i kontakt med Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, men FTF er ikke blevet hørt. Rapporten er inddelt i 6 mindre dele, der redegør for forskellige foranstaltninger og politikker, der er blevet iværksat på ungdomsområdet. 1. Fakta om ungdomsarbejdsløshed i Danmark inkl. NEETS 2. Implementering af ungdomsgarantien 3. Forskellige partnerskabstilgange 4. Tidlig indgriben og aktivering af de unge 5. Støttende tiltag for arbejdsmarkeds integration 6. Finansiering og kontinuerlig forbedring af ordningerne Side 1 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

30 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Ifølge rapporten er den overordnede målsætning for unge danskere - set i et beskæftigelses- og uddannelesøjemed - at: Få unge uden uddannelse i uddannelse Få unge med en uddannelse i arbejde Give unge uden uddannelse og uden betingelserne for at påbegynde og afslutte en ordinær uddannelse den nødvendige opkvalificering så der kan gennemføres en uddannelse Generelle betragtninger Af rapporten fremgår det, at en vigtig del i ungestrategien i Danmark er at reducere den enkelte unges risiko for at blive langtidsledig. Ifølge rapporten er Danmark et af de lande, der klarer sig bedst sammenlignet med de andre EU-lande. Hvor gennemsnittet for unge langtidsledige i EU er 7,1 %, er det i Danmark på 1.3 %. Hvor ungedomsgarantien, som er sat i værk på EU niveau, omfatter unge til de er fyldt 25 år, er det danske fokus på unge bredere og dækker frem til 29 år. De unge i alderen år inddrages i skræddersyede programmer, hvis de er arbejdsløse, som er beskrevet i en oversigt i bilag 4.2. Selvom den lave andel af langtidsledige, set fra ministeriets side, er et godt resultat, anbefales det i de landespecifikke anbefalinger, at man træffer yderligere foranstaltninger for at fremme beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. I anbefalingerne fremhæves især de unge med anden etnisk baggrund end dansk og en øget effektivisering af erhvervsuddannelserne (se evt. pkt. 15 i dagsordenen). Rapporten belyser også, at regeringen har mange samarbejdspartere, herunder jobcentrer, ungdomsuddannelsesvejledning på de enkelte uddannelser, erhvervsuddannelserne, kommunerne, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, a-kasser etc. Ifølge rapporten er det denne brede vifte af samarbejdspartere, der bidrager til, at Danmarks har en så, relativt set, lav ungdomsarbejdsløshed og har gode forudsætninger for at imødekomme anbefalingen fra EU om implementering af ungdomsgarantien. En af de foranstaltninger, som der især fremhæves i implementeringsplanen er kontanthjælpsreformen. Det forklares i rapporten, hvordan reformen fungerer og skal spille sammen med ungdomsgarantien. Ifølge ministeriet har reformen hjulpet med til at synliggøre de unge, som har ekstra meget brug for hjælp, og hvordan den enkelte bedst kan hjælpes. Det understreges, at det overordnede mål med denne reform er, at flere skal kunne gennemføre en ordinær uddannelse og bibeholde et permanent job. Rapporten lister afslutningsvis en lang række initiativer op, der er blevet iværksat for at leve op til aftaler og anbefalinger fra både Kommissionen og fra nationale parter (initiativerne er vedlagt som bilag 4.3). Rapporten undlader at omtale de udfordringer ungdomsarbejdsløsheden skaber i Danmark og hvilke problemer, der er i forbindelse med at fastholde den enkelte i uddannelsessystemet. Rapporten kan læses i sin fulde længde ved at følge nedenstående link: Guarantee-Danimarca.pdf Side 2 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

31 and the corresponding aims and offers. The measures mentioned in table 2.2 are explained in detail in section four and five. Table 2.2 Initiatives for year olds Group Aim Measures include Young people without an education The aim is to get young people to complete vocational or further education. The cash benefit reform: Early intervention and activation Initiative Building Bridge to Education Reform of vocational education and training Youth Guidance Centres The Retention Taskforce Internship Centres Young people with an education For young people vocational or further education, the aim is to ease their transition into employment. Trainee effort for graduates Wage subsidy jobs Enterprise training Jobrotation Upgrading in connection with an employment Usefulness job (nyttejob) Young people without the preconditions to begin and complete ordinary education Young people without an education and without the preconditions to begin and complete an ordinary education, should be given the needed upgrading of skills to be able to obtain an ordinary education. Better transitions to, and retention in VET We Need All Youngsters Youth Guidance Centres The cash benefit reform along with other recent reforms explained in detail in section 4 and 5 introduces a more active approach and incentives in general and towards young people which means that everyone is met with clear requirements, expectations and guidance so that more people will have the chance to get a stable relation to the labour market or the educational system. Table 2.3 gives an overview of types of benefits relevant to unemployed youth. Table 2.3 Overview of benefit types for young people Type of benefit Unemployment benefit (dagpenge) Cash benefit (kontanthjælp) Description All unemployed persons who are insured through an unemployment insurance fund (A-kasse) have the right to receive unemployment benefit. An unemployed person above 18 can receive cash benefit if the person is not able to provide for herself and the person is not eligible for unemployment benefit or retirement benefit. Concerning all young unemployed persons below 30 years without ordinary education, the cash benefit reform replaced cash benefit with education benefit. Unemployed persons above 30 years with or without education and persons below 30 years with an ordinary education, still receives cash benefit. Education benefit (uddannelseshjælp) All young unemployed persons below 30 years old without education, receives education benefit as a result of the cash benefit reform. The rate corresponds to the state educational grant and loan scheme rate, which is lower than cash benefit. [11]

32 In this way the young people does not experience a lower rate when beginning an ordinary education, which was the case receiving the former cash benefit rate. Recipients of education benefit who has challenges, i.e. they are not able to begin and follow through on an ordinary education within a year, have the right to receive a higher rate of benefit after three months, if they participate in an active offer or receive mentor-support in cases where participation in an active offer is not possible. State educational grant and loan schemes (SU) Danish students are entitled to public support for further education - regardless of social standing. There are two main support programmes. One is the grant for people over 18 year following a youth education program. The other support programme is for students enrolled in a higher education course. These students are entitled to a number of monthly grants corresponding to the prescribed duration of the chosen study, plus 12 months. Inside a maximum of 70 grants students can change from one course to another. If the student is taking a higher education programme and used all his/her study grant portions, the student can get a completion loan. The student can receive a completion loan in the last year of studies. It is expected that increased focus on the youth will improve their labour market opportunities, and as such it is likely to lower the Danish unemployment rates among the youth. [12]

33 6. Funding an continuous improvement of schemes The table below provides an overview over a range of initiatives/measures, their implementation, expected impact, funding and planned evaluation. Name of reform/ initiative Timetable for implementation Expected change Planned evaluation Sources & levels of funding No. of beneficiaries Cash benefit reform The reform was implemented on 1 January fulltime unemployed persons will be moved from the cash benefit system into education. The result of the reform is monitored on an ongoing basis. The initiative is financed by the government. The entire reform is expected to cut expenses in the cash benefit system with approximated 134 million EUR yearly full time unemployed persons will be transferred from the cash benefit system into education. Trainee effort for graduates The initiative was implemented in 2012 and continues until March The evaluation of the initiative will be carried out in The initiative is financed by the state. 2.7 million EUR has been set aside for the initiative. 2,000 trainee programs are expected to be achieved. Bridge building to education young unemployed persons under 30 without education are expected to finish a bridge-building effort The initiative is finally evaluated by May The initiative is financed by the government with 17 million. EUR young unemployed persons under 30 without education are expected to finish a bridge-building effort Reform of vocational education and training Expected Implementation start date: 2014 Expected End date: 2016 The overall aim is to have better and more attractive vocational education and training programmes targeting young people and to provide adults with more flexible training opportunities to acquire VETqualifications The reform is, when fully implemented, expected to increase number of young people choosing VET (25% in 2020 and 30% in 2025), improve completion rates (2 out of 3 in 2025), more VETgraduates to move on to higher education programmes and more adults qualifying to become skilled workers. Estimated increase in government spending: 400 million EUR in total from Not an accurate number [25]

34 Name of reform/ initiative Timetable for implementation Expected change Planned evaluation Sources & levels of funding No. of beneficiaries Youth Guidance Centres Guidance is a permanent part of educational system. To contribute to achieving the Government's target of 95 pct. of a youth cohort to complete at least upper secondary education. To reduce dropout rates at school (upper secondary) Monitored by the Ministry of Education. There are yearly surveys amongst users (user satisfaction). Statistics show yearly transition rates from compulsory school to youth education and also contains a status of young people outside education and labour market. It is financed by municipalities. Approximately 82 million EUR/year is spent on youth guidance All young people in 8 th, 9 th and 10 th grade and young people (up to 25 years) outside education - total of about young people, some will have individual guidance, others will be covered by class-based (or similar) activities. EU Structural Funds (ESF-programme) Increase the number of self-employed. Increase the employment, also for social marginalised people Increase the labour mobility Increase the number with vocational and further education The ESF-programme will be evaluated while running 206 million EUR for No specific amount is allocated to youth employment efforts. - Better transitions to, and retention in VET To help to the more vulnerable and disadvantaged young people to start and complete vocational training. The aim is that a larger proportion of the weak young people will be able to both initiate and complete vocational training. The initiative will be evaluated while running Approximately 1 mio. Euros, half part from regions funding and half part from central government funding. 12 projects with unspecified number of young people. We Need All Youngsters To contribute to achieving the Government's target of 95 pct. of a youth cohort to complete at least upper secondary education. To enhance the professional, social and personal skills of ethnic minority young people - and thus strengthen training readiness. To enhance the involvement of parents in their children's education and training choices. To develop knowledge-based methods, based on the need for all young people's experiences and tools that improve motivation and prerequisites. End of 2014 Governmental financing, about 0.9 mio EUR/year - [26]

35 Name of reform/ initiative Timetable for implementation Expected change Planned evaluation Sources & levels of funding No. of beneficiaries The Retention Taskforce To contribute to increase the number of young people in the target group to enrol in and complete a vocational education. To contribute to achieving the Government's target of 95 pct. of a youth cohort to complete at least upper secondary education. To strengthen the successful vocational schools to be much more successful in enrolment as well as heightening the quality of the schools pedagogical work The Retention Taskforce will evaluate its initiatives in order to find out effects and evidence of the projects. A total of 6 million EUR in the years Not an accurate number Internship Centres Already implemented Pupils are in the future admitted directly to the VET main program on the basis of either an apprenticeship contract with an enterprise or a school agreement with an internship centre. Internship centres were established during 2013 and are to be evaluated late million EUR for implementation N/A Job rotation An analysis of effects of the initiative will possibly be initiated in The initiative is financed by the state. 160 million EUR has been granted for the fiscal year of [27]

36 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Bilag maj 2014/NSL Anerkendelsesdirektivet: Evalueringsprocessen Kommissionen offentliggjorde den 8. maj 2014 sit europakort over regulerede erhverv. Kortet er udarbejdet som et led i gennemsigtigheds- og evalueringsprocessen i anerkendelsesdirektivet, som blev beskrevet på DLI-mødet den 16. december 2014 (se evt. notat). Kortet opdeler de regulerede erhverv i en række kategorier, hvor public services and education tilsammen udgør en kategori. Danmark har i følge kortet 188 regulerede erhverv, hvoraf 7,4 % af disse er inden for kategorien public services and education. Disse tal er hverken høje eller lave, når man ser dem i forhold til de andre europæiske lande. Kommissionen har ligeledes oprettet en hjemmeside, hvor det fremgår, hvilke professioner, der er regulerede i de forskellige lande. I Kommissionens, Europa-Parlamentets, Rådets og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs meddelelse fra 2. oktober 2013 om evaluering af nationale bestemmelser om adgang til erhverv, forklares evalueringsprocessen. Evalueringsprocessen skal føre til øget gennemsigtighed over regulerede erhverv i medlemsstaterne og deregulere de erhverv, som efter EU-retten ikke bør reguleres. Den videre proces Kommissionen har opdelt evalueringsprocessen i to erhvervsgrupper, hvor den ene består af klassiske private erhverv som bygge- og anlægssektoren, fast ejendom og fremstillingsindustri. I den anden gruppe, som er den gruppe, DUS-organisationer har interesse i, indgår uddannelse sammen med sundhed, underholdning, offentlig administration med flere. Tidsplanen for de to erhvervsgrupper er forskellig. Evalueringen af den første erhvervsgruppe er allerede i gang og forventes afsluttet med nationale handlingsplaner allerede i april Erhvervsgruppen, hvor uddannelse indgår som sektor, skal begynde evalueringsprocessen i juni Processen forløber således: - Nationale undersøgelser fra juni 2014-november 2014 De nationale regeringer forventes at foretage en detaljeret gennemgang af de lovregulerede erhverv. - Gensidig evaluering fra november 2014-september 2015 Her forventes landene at sammenligne resultaterne af de nationale undersøgelser med de andre landes nationale undersøgelser med henblik på at finde best practices. I praksis sker dette ved, at Kommissionen afholder en række møder, hvor landene får mulighed for at kommentere på hinandens nationale undersøgelser og udveksle synspunkter. I denne del af processen forventes det ligeledes, at medlemsstaterne tager hensyn til Kommissionens konklusioner i den årlige rapport om integration på det indre marked, som udkommer i november Kommissionen vil ligeledes udkomme med en mere detaljeret evalueringsrapport på baggrund af forudgående undersøgelser i november Nationale handlingsplaner senest januar 2016 Medlemsstaterne skal foreslå de første tiltag, der sigter mod at gennemgå hindringer for adgangen til visse erhvervsaktiviteter. Disse forslag til deregulering og/eller ændring af reguleringsform bør ifølge Kommissionen koordineres med de nationale reformprogrammer, der udarbejdes årligt som et led i Det Europæiske Semester. Resultaterne kan ligeledes blive ta- Side 1 af 4 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

37 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT get i betragtning i forbindelse med de landespecifikke anbefalinger, som udsendes årligt af Kommissionen som et led i Det Europæiske Semester. I meddelelsen påpeges det yderligere, at medlemsstaterne - i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner - bør fastlægge de mest egnede reguleringsformer for de pågældende erhverv. Der foreslås følgene muligheder: - Opretholde de eksisterende bestemmelser om adgang til erhvervet, idet det angives, hvorvidt andre typer af bestemmelser, der gælder for udøvelsen af erhvervet, er blevet fjernet eller revideret - Ændre eksisterende bestemmelser f.eks. gennem en gennemgang af de krævede kvalifikationer, f.eks. kortere varighed eller praktikophold eller en nedsættelse af omfanget af forbeholdte aktiviteter, f.eks. ved kun at forbeholde aktiviteter der er forbundet meget specifik ekspertise og/eller højere risici - Erstatte nuværende form for bestemmelser med et andet system, som kan sikre tjenesteydelsens kvalitet, f.eks. beskyttelse af stillingsbetegnelse eller et frivilligt certificeringssystem, under tilsyn fra offentlige myndigheder eller - Ophæve de eksisterende bestemmelser (Ovenstående er direkte afskrift fra punkt 4 i meddelelsen). Det fremgår af Anerkendelsesdirektivets art. 59, stk. 6, at medlemsstaterne hvert andet år med start i januar 2016, skal fremsende en rapport til Kommissionen, hvori det godtgøres hvilke krav, som er blevet fjernet eller lempet. Der er altså tale om en tilbagevendende proces. - Kommissionen foreslår opfølgende afhjælpende foranstaltninger i marts 2016 På baggrund af de nationale handlingsplaner, vil Kommissionen foreslå yderligere afhjælpende foranstaltninger, som kan lette adgangen til erhvervene. Såfremt medlemsstaterne ikke følger Kommissionen opfordringer, truer Kommissionen med, at dette kan føre til, at der indledes en traktatkrænkelsesprocedure mod landet. En traktatbrudssag er en sag, der anlægges af Kommissionen eller en anden medlemsstat mod en medlemsstat med påstand om, at landet ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten. Traktatkrænkelsesproceduren indledes ved, at Kommissionen sender en åbningsskrivelse til landets regering, hvori Kommissionen forelægger sin juridiske vurdering af sagen og opfordrer medlemsstaten til at rette ind. De fleste sager er ikke særligt kontroversielle og handler mest om manglende eller for sen implementering af EU-direktiver, mens andre sager som f.eks. børnepengesagen er meget kontroversielle. Såfremt regeringen er enig i den juridiske vurdering, som Kommissionen har foretaget, rettes der typisk ind og sagen afsluttes dermed på et tidligt stadie. I sager, hvor der er uenighed om fortolkningen af en given bestemmelse, vil der typisk blive indledt en traktatbrudssag ved EUdomstolen med henblik på at få dommerne til at afgøre om en given fortolkning er korrekt. Hvis medlemsstaten taber sagen ved EU-domstolen, skal den pågældende medlemsstat straks rette ind. Såfremt dette påkrav ikke efterleves, kan medlemsstaten blive pålagt at betale et fast beløb eller tvangsbøder ind til der rettes ind. Evalueringen af de specifikke erhverv Rent juridisk har Kommissionen rygdækning til ovenstående undersøgelser i anerkendelsesdirektivets art. 59 (se bilag 5.2) og Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde art. 258 om traktatkrænkelsesproceduren. Især Anerkendelsesdirektivets art. 59, stk. 3 er interessant, da den kræver, Side 2 af 4 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

38 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT at medlemsstaterne laver en national undersøgelse om, hvorvidt reguleringen af de specifikke erhverv er velbegrundet. At erhvervene er regulerede skal kunne retfærdiggøres ud fra hensyn, som svarer til de hensyn, som EU-domstolen igennem langvarig retspraksis har lagt til grund ved bedømmelsen om, hvorvidt en given foranstaltning er i strid med EU-retten. For at kunne retfærdiggøre, at et erhverv er lovreguleret, skal kravene til erhvervet opfylde følgende principper: - Må ikke diskriminere - hverken direkte eller indirekte Direkte diskrimination er, hvor en bestemmelse kræver, at man skal have dansk statsborgerskab for f.eks. at varetage hvervet som pædagog. Indirekte diskrimination er, når en bestemmelse, som på papiret ikke diskriminerer på baggrund af nationalitet, alligevel rammer udenlandske arbejdstagere hårdere end landets egne borgere. Typiske eksempler på indirekte diskriminerende foranstaltninger er bopælskrav, sprogkrav og krav om at man skal tage en bestemt uddannelse, som kun kan tages inden for værtslandets grænser. Sådanne krav som umiddelbart er ulovlige, da de er sværere for udenlandske end indenlandske borgere at opfylde, kan kun retfærdiggøres, såfremt kravene følger legitime formål og ikke går videre end nødvendigt for at opfylde målet med reguleringen. - Tvingende almene hensyn Mens direkte diskriminerende foranstaltninger kun kan retfærdiggøres ud fra de meget få traktatfæstede hensyn, kan de indirekte diskriminerende foranstaltninger som der klart er flest af retfærdiggøres ud fra de såkaldte tvingende almene hensyn. Disse hensyn, som er skabt af EU-domstolen i sag C-120/78, Cassis de Dijon, er f.eks. miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, god handelsskik og offentlig sundhed osv. Der findes ingen udtømmende opregning af, hvilke hensyn der anses som legitime, og princippet fortolkes ret bredt. Det er således sjældent problematisk at finde et hensyn, som legitimt kan retfærdiggøre en given foranstaltning. Hensyn som kvalitet i undervisningen, kulturel- og national identitet og hensynet til at få en veluddannet befolkning vil alt andet lige være legitime hensyn, som kan begrunde indirekte diskrimination. Der hvor problematikken oftest opstår, er i forbindelse med anvendelsen af proportionalitetsprincippet. - Proportionalitetsprincippet Af proportionalitetsprincippet følger det, at en foranstaltning, som er direkte eller indirekte diskriminerende, skal kunne sikre opfyldelsen af det tilsigtede legitime mål og ikke må gå videre end nødvendigt for at sikre opfyldelsen af målet. Kravet til en foranstaltning er med andre ord, at en foranstaltning som f.eks. sprogkrav - skal være egnet til at opnå målet og skal være den mindst indgribende. Særligt det sidste led kan give anledning til problemer, da der ofte vil være mindre indgribende krav, som kan træde i stedet. Mindre indgribende krav kan i forhold til lovregulerede erhverv f.eks. være certificeringsordninger, delvis anerkendelse er erhverv og udligningsforanstaltninger som krav om supplering af uddannelse, prøvetid eller lignende. Bliver interessenterne hørt? Af den føromtalte meddelelse fremgår det, at Kommissionen løbende vil inddrage interessenter og konsultere erhvervene via afholdelse af årlige workshops, det er dog usikkert, hvad disse workshops vil indebære, og om der vil være en form for medindflydelse for interessenterne. Derudover fremgår Side 3 af 4 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

39 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT det af Anerkendelsesdirektivet art. 59, stk. 7, at de interesserede parter - herunder de berørte erhverv - skal høres om de nationale handlingsplaner inden for seks måneder efter de indgives til Kommissionen. Da disse indgives hvert andet år, skal der således finde en løbende konsultation sted. Det følger endvidere af punkt fire i meddelelsen at Hvis medlemsstaterne modtager anmodninger om nye bestemmelser direkte fra erhvervene, bør handlingsplanerne også indeholde klare og gennemsigtige kriterier for, hvordan disse anmodninger om nye bestemmelser vil blive undersøgt. Det er umiddelbart uklart, hvorvidt arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i andre dele i forløbet end de ovenstående. Den løbende inddragelse vil umiddelbart kun foregå via de årlige workshops, hvor det er uklart, hvad dette vil indbefatte, og ellers først efter den første evalueringsproces er afsluttet i januar Det er uklart hvorvidt arbejdsmarkedet parter inddrages tidligere på nationalt plan i forbindelse med selve evalueringen. Hvordan får lærerorganisationerne indflydelse? Det bør overvejes hvordan DUS organisationerne - via eller i samarbejde med hovedorganisationerne - skal arbejde for at opnå indflydelse tidligere i evalueringsprocessen. Som det ser ud nu, vil der først ske en form for inddragelse efter de nationale handlingsplaner er udarbejdet, og således ikke i selve evalueringsprocessen, hvor der reelt er noget på spil. Side 4 af 4 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

40 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Bilag maj 2014/NSL Anerkendelsesdirektivet artikel 59 Gennemsigtighed 1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen en liste over eksisterende lovregulerede erhverv, hvori de præciserer, hvilke typer af virksomhed det enkelte erhverv omfatter, samt en liste over lovregulerede uddannelser og erhvervsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser med særlig struktur, jf. artikel 11, litra c), nr. ii), senest den 18. januar Ændringer til disse lister meddeles ligeledes Kommissionen uden unødig forsinkelse. Kommissionen opretter og vedligeholder en offentligt tilgængelig database for lovregulerede erhverv, herunder en generel beskrivelse af de typer af virksomhed, det enkelte erhverv omfatter. 2. Medlemsstaterne meddeler senest den 18. januar 2016 Kommissionen en liste over erhverv, for hvilke det gælder, at der er behov for en forudgående kontrol af kvalifikationerne i henhold til artikel 7, stk. 4. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en særlig begrundelse for opførelse af disse erhverv på denne liste. 3. Medlemsstaterne undersøger, om krav i henhold til deres retssystem, der begrænser adgangen til et erhverv eller udøvelsen heraf til indehavere af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer, herunder anvendelsen af faglige titler og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed under disse titler, som i nærværende artikel omtales som»krav«, er forenelige med følgende principper: a) kravene er hverken direkte eller indirekte diskriminerende på grundlag af nationalitet eller opholdssted b) kravene er begrundet i et tvingende alment hensyn c) kravene sikrer opfyldelsen af det tilsigtede mål og går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. 4. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse på erhverv, som er lovreguleret i en medlemsstat af en sammenslutning eller organisation, jf. artikel 3, stk. 2, og eventuelle krav om medlemskab af de pågældende sammenslutninger eller organisationer. 5. Medlemsstaterne fremsender senest den 18. januar 2016 Kommissionen oplysninger om de krav, de agter at opretholde, og grunden til, at de anser disse krav for at opfylde betingelserne i stk. 3. Medlemsstaterne fremsender oplysninger om deres senere indførte krav og grunden til, at de anser dem for at opfylde betingelserne i stk. 3, senest seks måneder efter vedtagelsen af foranstaltningen. 6. Endvidere fremsender medlemsstaterne senest den 18. januar 2016 og derefter hvert andet år en rapport til Kommissionen om krav, som er blevet fjernet eller lempet. Side 1 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

41 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT 7. Kommissionen fremsender de i stk. 6 omhandlede rapporter til de andre medlemsstater, der inden for en frist på seks måneder meddeler deres bemærkninger. Inden for samme frist på seks måneder hører Kommissionen de interesserede parter, herunder de berørte erhverv. 8. Kommissionen forelægger en sammenfattende rapport baseret på medlemsstaternes oplysninger for koordinatorgruppen, oprettet i henhold til Kommissionens afgørelse 2007/172/EF af 19. marts 2007 om oprettelse af koordinatorgruppen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (*), som kan fremsætte bemærkninger. 9. I lyset af de i stk. 7 og 8 omhandlede bemærkninger forelægger Kommissionen senest den 18. januar 2017 sine endelige konklusioner for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af forslag til yderligere initiativer. Side 2 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

42 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Bilag maj 2014/KSH Massive Open Online Cources (MOOCs) Digital læring, online undervisning, inspiration, efteruddannelse alt sammen på nettet. Tendensen til, at undervisere og lærere går på nettet for at finde inspiration til forberedelse af deres undervisning, er stigende. Studerende, grupper og enkelt personer har i stigende grad mulighed for at tage et kursus eller en hel uddannelse på nettet. Online-udbydere af uddannelse er i kraftig vækst især gennem spredning af it-redskaber og åbne uddannelsesressourcer (OMC). Ikke mindst udviklingen af modeller for Massive Open Online Courses (MOOCs), skabes der adgang til uddannelse, som ikke er begrænset af nationale grænser. Dette er senest blevet fremhævet i samlenotatet for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) d. 20. maj Hvad er det så lige det er? Massive dækker over, at enkelte kurser kan have op til deltagere, og Open skal forstås som tilgængelig for alle - uden betaling. Dette er især væsentligt i en amerikansk, engelsk eller canadisk kontekst, hvor MOOCs har deres største udbud og antal udbydere. Det er værd at bemærke, at der i disse lande ellers er brugerbetaling inden for videregående uddannelse. Online skal her forstås som udelukkende virtuelt, der er ingen fremmøde, hvilket er med til at give MOOCs reelt potentiale til at nå masserne globalt. Course, bliver brugt for at tydeliggøre, at der ikke er tale om et fragmenteret materiale, hvor oplysningerne kommer i flæng men et struktureret kursus med indbyggede delmål og forudbestemte læringsmål og bestemte undervisningsteknikker. Nedenstående billede illustrerer en MOOC er: 1 Se evt. bilag 7.2 der er den kommenterede dagsorden til Rådsmødet d. 20. maj Side 1 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

43 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Inddragelse af MOOCs Undervisere og studerende kender i forvejen den fleksible tilrettelagte undervisning (blended learning) og mulighederne denne tilrettelæggelse af undervisning tilbyder, men anvendelsen af MOOCs er endnu ikke alment udbredt. Inddragelse af MOOCs i undervisning eller MOOCs som undervisning har opnået stigende opmærksomhed i takt med at verdensøkonomien er kommet under pres. Centerleder Hanne Wacher Kjærgaard 2 begrunder stigende udbredelse af MOOC s med, at ønsket om rationalisering af undervisningen går hånd i hånd med ønske om øget kvalitet og at en øget digitalisering (af dele af undervisningen) kan bidrage. Tendensen viser sig i mængden af udbudte MOOCs, men bliver også tydelig igennem kampanger som eksempelvis EU Kommissionens "Opening up Education"(se evt. DLI-notatet fra oktober 2013), eller Kommissionens generelle ønske om, at alt skal være tilgængeligt digitalt. Det er dog mange, der påpeger, at det ikke er uproblematisk at anvende MOOCs, og derfor skal man ifølge flere eksperter 3 også være opmærksom på de udfordringer, der er forbundet med brugen af MOOCs. For det første spørgsmålet, sat på spidsen, om MOOCs kan ende med at nykolonisere uddannelse ved at overdænge uddannelsessektoren med gratis kurser, så vidensproduktionen samles hos verdens i forvejen dominerende universiteter og forlagsvirksomheder, mens de mindre uddannelsesinstitutioner bliver aftagere eller udbydere af de mindre lukrative områder, der måtte være tilovers. Denne udfordring kan også vendes så universiteterne i stedet for at styrke sig selv i stedet undergraver deres egen eksistens så der eksempelvis ikke længere er prestige i at gå på et topuniversitet, når man bare kan gøre det på nettet. For det andet kan et online forløb ikke erstatte undervisning, hvor mødet med underviser og medstuderende er en central del af indholdet. I relation til at undervisning i stigende grad bliver digitaliseret (gælder især for efteruddannelse), bliver den største udfordring at sikre kvaliteten af såvel uddannelserne som deltagernes læringsresultater. Som tendensen er i dag, er MOOCs i hovedsagen rettet mod de videregående uddannelser og -voksen og efter uddannelse. Men kurser og undervisningsmaterialer bliver for tiden og gjort tilgængelige for børn og unge på såvel gymnasie- som folkeskoleniveau. Opsummerende betyder det at MOOCs, overordnet set, påvirker4 niveauer: Hele uddannelser på nettet Efteruddannelser på nettet Inspiration til den enkelte på nettet Hele undervisningsforløb til unge (folkeskolen og gymnasier) på nettet For yderligere info om MOOCs se bilag 7.3 med links 2 Videncenterleder, CELM - Center for e-læring og medier på VIA University College i Århus 3 Direktør Nicholas Watsen fra Open University England og EU's Generaldirektor for uddannelse og kultur. Side 2 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

44 Bilag 7.2 Undervisningsministeriet Den 2. maj 2014 Kommenteret dagsorden for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den maj 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv læreruddannelse - KOM-dokument foreligger ikke - rådskonklusioner - nyt notat (s. 3) Punkt 2: Flersprogethed og udvikling af sprogkompetencer - KOM-dokument foreligger ikke - rådskonklusioner - nyt notat (s. 6) Punkt 3: Kvalitetssikring til støtte for uddannelse - KOM-dokument foreligger ikke - rådskonklusioner - nyt notat (s. 9) Punkt 4: Uddannelse på tværs af grænser: Nye muligheder og udfordringer - KOM-dokument foreligger ikke - politisk debat - nyt notat (s. 12) Ungdom Punkt 5: Rådsresolution om processen for den strukturerede dialog med unge inklusive deres sociale inklusion. - KOM-dokument foreligger ikke - rådsresolution - nyt notat (s. 14) Punkt 6: Rådsresolution om en arbejdsplan for ungdomsområdet KOM-dokument foreligger ikke - rådsresolution - nyt notat 1

45 (s. 17) Punkt 7: Rådskonklusioner om fremme af unges entreprenørskab møntet på deres sociale inklusion. - KOM-dokument foreligger ikke - rådskonklusioner - nyt notat (s. 20) Punkt 8: Fremme af en "entreprenørskabs-ånd" blandt unge. - KOM-dokument foreligger ikke - politisk debat - nyt notat (s. 23) 2

46 Punkt 1: Effektiv læreruddannelse - KOM-dokument foreligger ikke - rådskonklusioner - nyt notat 1. Resumé: Rådskonklusionerne har til formål at understøtte, at lærere besidder de rette færdigheder i mødet med en omskiftelig omverden med henblik på at styrke kvaliteten af undervisningen og tiltrække og fastholde lærerne i professionen. Det foreslås, at medlemsstaterne har fokus på bl.a. at fastlægge og sikre lærerne og underviserne på læreruddannelsen de rigtige kompetencer, herunder bl.a. digitale færdigheder, udnytte mulighederne i bl.a. Erasmus+ for mobilitet og politikudvikling på området og sikre, at relevant viden, erfaring og knowhow inddrages ved tilrettelæggelsen af læreruddannelsesforløb. 2. Baggrund Baggrunden for rådskonklusionerne er lærerprofessionens betydning for at sikre gode læringsresultater for deres elever både inden for grundskoleområdet, erhvervsuddannelserne og voksenuddannelsesområdet. Europa-Kommissionen offentliggjorde i november 2012 meddelelsen Nytænkning på uddannelsesområdet med det tilhørende arbejdsdokument Supporting the Teaching Profession, hvor der bl.a. sættes fokus på undervisernes centrale rolle og på de udfordringer, som undervisningssystemet står overfor i de kommende år. Lærernes rolle var ligeledes emnet for den politiske debat for undervisningsministrene ved rådsmødet den maj Formål og indhold Rådskonklusionerne peger på, hvilke færdigheder lærere, og særligt nye lærere, bør besidde i forhold til en hurtigt skiftende omverden dels gennem selve læreruddannelsen, dels tidlig karrierestøtte og via efteruddannelse. Rådskonklusionerne skal ligeledes understøtte, at læreruddannelse ses som en integreret del af det bredere politiske mål om at styrke tiltrækningskraften og kvaliteten i lærerprofessionen. Rådskonklusionerne opfordrer også til et større fokus i læreruddannelsen på undervisning i tværgående færdigheder, sprogkompetencer og på støtte til forskelligartede grupper af elever. Medlemsstaterne inviteres til at sikre, at den formelle læreruddannelse rummer muligheden for at opnå alle de relevante og nødvendige kompetencer for en succesrig start på lærernes karrierer. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at fremme udviklingen af professionelle kompetencerammer for lærere og for undervisere af lærere, der definerer de kompetencer, de har behov for. Desuden bør potentialet for styrket samarbejde, partnerskaber og netværk med mange interessenter undersøges yderligere ved tilrettelæggelsen af læreruddannelsen, og effektiv digital læring skal fremmes ved at sikre, at lærere og undervisere af lærere selv har de nødvendige digitale færdigheder til at undervise andre og styre individuelle læringsprocesser bl.a. ved hjælp af forbedret adgang til og brug af åbne uddannelsesressourcer. Endelig opfordres medlemsstaterne til at bruge midlerne i Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond til at støtte nationale politikker, der skal styrke kvaliteten i læreruddannelsen og lærernes efteruddannelse, samt fremme lærermobilitet, strategiske partnerskaber og policy-eksperimenter vedrørende udvikling af læreruddannelsen. 3

47 I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til i fælleskab at anvende ET 2020-strukturerne under den åbne koordinationsmetode til at styrke evidensbaseret politikudvikling og sprede god praksis vedrørende effektiv læreruddannelse, til professionel udvikling af arbejdspladsbaserede undervisere på erhvervsuddannelserne givet deres nøglerolle for praktikophold af høj kvalitet og andre former for arbejdsbaseret læring, samt læreres professionelle færdigheder også gennem tættere samarbejde med arbejdsgivere og firmaer. Desuden skal resultater af relevante undersøgelser, f.eks. TALIS, udnyttes til inddragelse af læreres og skolelederes synspunkter angående læreruddannelsen, og endelig bør der via forskning identificeres eksempler på god praksis på læring i nutidens mangedimensionelle læringsmiljøer. Endelig inviteres Kommissionen til gennem brug af eksisterende europæiske platforme som etwinning at yderligere styrke udviklingen af samarbejdet mellem lærere, herunder nye lærere, om undervisningspraksis på tværs af EU, samt til at støtte samarbejde med partnere, netværk og organisationer, der har erfaringer og knowhow i forhold til tilrettelæggelsen af læreruddannelsesforløb. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april Der blev ikke modtaget bemærkninger. Rådskonklusionerne blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget den 30. april Ved mødet fremkom følgende bemærkninger. GL oplyste, at de som repræsentant for ETUCE havde deltaget i et møde i ET arbejdsgruppen for skoleområdet, hvor holdningen havde været, at det var for snævert kun at fokusere på den grundlæggende læreruddannelse. Der bør også sættes fokus på lærernes efteruddannelse. Selv om efteruddannelse er indeholdt flere steder i rådskonklusionerne, bør det også fremgå af invitationerne til medlemsstaterne og Kommissionen. 9. Forhandlingssituationen Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. 4

48 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er positivt, at der er fokus på at sikre effektiv uddannelse til både nye og nuværende lærere, så de er rustet til de forandringer, som uddannelsessystemerne står over for. 11. Indstilling Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast. Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering. 12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 5

49 Punkt 2: Flersprogethed og udvikling af sprogkompetencer - KOM-dokument foreligger ikke - rådskonklusioner - nyt notat 1. Resumé Rådskonklusionerne har til hensigt at understøtte en vurdering af fremskridt i udviklingen af sprogkompetencer i EU til fremme af flersprogethed og effektiv sprogundervisning i skolerne. Det skal ske ved, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne gennemfører et studie med det formål at undersøge den bedste fremgangsmåde til at skabe evidens på området, f.eks. en europæisk surveyundersøgelse eller anvendelse af sammenlignelige, nationale data. 2. Baggrund Rådskonklusionerne skal understøtte erklæringen fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002, i hvilken det fremhæves, at EU s borgere bør modtage undervisning i mindst to fremmedsprog fra en tidlig alder. De skal bl.a. ses i sammenhæng med Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet frem mod 2020 (ET 2020) og rådsresolutionen fra 2008 om en europæisk strategi for flersprogethed, hvori medlemsstaterne opfordres til at fremme flersprogethed til støtte for konkurrenceevnen, mobilitet og beskæftigelsesegnethed. 3. Formål og indhold Formålet med rådskonklusionerne er at gøre det muligt at vurdere fremskridt i udviklingen af sprogkompetencer på EU-niveau med den hensigt at fremme flersprogethed og effektiv sprogundervisning i skolerne. En sådan vurdering kan omfatte både læse-, skrive-, lytte- og talefærdigheder, og den kan enten blive organiseret på EU-niveau eller blive baseret på nationale data. Vurderingen kan finansieres gennem Erasmus+-programmet og forudsætte minimale ressourcer på nationalt plan til gennemførelse på skolerne og indrapportering. I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at vedtage og forbedre tiltag til fremme af flersprogethed og styrke kvaliteten og effektiviteten af sprogundervisningen, herunder ved at undervise i mindst to fremmedsprog fra en tidlig alder, samt til at udnytte mulighederne i Erasmus+ og i de europæiske struktur- og investeringsfonde for at opnå disse mål. Endvidere opfordres medlemsstaterne med støtte af Kommissionen til at udnytte den åbne koordinationsmetode til at forbedre kvaliteten af sprogundervisning, samt til at anerkende den rolle, som ikke-formel og uformel læring kan spille ved sproglæring ved at udforske måder til anerkendelse og validering af sprogkompetencer, der er opnået på denne måde. Endelig opfordres der til at identificere måder til at øge tiltrækningen ved sproglæring, bl.a. gennem brug af it-redskaber i undervisning og åbne uddannelsesressourcer, for at formindske antallet af elever, der opgiver sprogstudier, før de opnår et tilstrækkeligt niveau. Kommissionen opfordres til at gennemføre et studie om mulighederne for at vurdere sprogkompetencer i medlemsstaterne, herunder en europæisk surveyundersøgelse eller ved brug 6

50 af nationale data, med støtte fra en gruppe sammensat af eksperter fra medlemsstaterne og i samarbejde med den stående gruppe for indikatorer og benchmarks. Endvidere bør Kommissionen sammen med medlemsstaterne og Eurostat undersøge måder at komplettere eksisterende EU-data om antallet af elever på udskolingsstadiet, der har et andet fremmedsprog, samt fortsætte og styrke samarbejdet med andre organisationer på området, herunder Europarådet og dets Europæiske Center for Moderne Sprog. På baggrund af Kommissionens studie kan en vurdering af sprogkompetencer få den form, som beskrives i rådskonklusionernes bilag, ifølge hvilken vurderingen af sprogkompetencer baseres på: Procentdelen af elever på 15 år eller, hvor det passer med nationale omstændigheder, 14 eller 16 år, som opnår niveauet uafhængig bruger i deres andetsprog. Uafhængig bruger svarer til B1-niveauet jævnfør den fælles europæiske referenceramme for sprogkompetencer (CEFR), og andetsprog betyder i dansk sammenhæng første fremmedsprog, dvs. engelsk. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april 2014 og i en revideret version den 30. april Der blev ikke modtaget bemærkninger. Rådskonklusionerne blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget den 30. april Ved mødet fremkom følgende bemærkninger. GL anførte, at det er nok så relevant også at se på omfanget af fremmedsprogsundervisningen i upper secondary undervisningen i lyset af de tidligere opstillede EU benchmarksmål. Derfor foreslog GL, at man i undersøgelsen belyser sprogkompetencen både ved afslutningen af lower og af upper secondary trinnet frem for at fastlægge ét bestemt alderstrin. I annekset bør man også ændre definitionen af secondary languages, så den ikke blot omfatter officielle EU sprog. Russisk, japansk, kinesisk, arabisk så vel som en række indvandrersprog kan være lige så relevante for at åbne samfundet mod den omgivende verden både kulturelt og erhvervsmæssigt. 7

51 DLI anførte, at det, man testes på, bør være i overensstemmelse med start- og sluttidspunkterne for skolegangen, da der er forskel mellem de europæiske lande. Det vil sige, at man bør teste på baggrund af klassetrin og ikke alder. DLI mente desuden, at man bør inddrage de store indvandrersprog og ikke kun officielle EU-sprog. DA gjorde opmærksom på, at sprogkompetencer også kan tænkes i forhold til erhvervsmæssige behov, f.eks. kinesisk. 9. Forhandlingssituationen Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Danmark ser frem til resultatet af Kommissionens studie og vil lægge vægt på, at den metode til vurdering af sprogkompetencer, der på den baggrund vælges, er af høj kvalitet og sikrer størst mulig sammenlignelighed på tværs af medlemsstaterne. 11. Indstilling Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast. Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering. 12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 8

52 Punkt 3: Kvalitetssikring til støtte for uddannelse - KOM-dokument foreligger ikke - rådskonklusioner - nyt notat 1. Resumé Rådskonklusionerne noterer sig erfaringerne med europæiske kvalitetssikringsinstrumenter på det videregående område og inden for erhvervsuddannelserne og vil med udgangspunkt i disse understøtte det videre arbejde med de eksisterende rammer for kvalitetssikring på disse to områder samt bidrage til at styrke kvaliteten på tværs af uddannelsessektorer med den hensigt at forbedre gennemsigtighed og sammenhæng i de eksisterende europæiske og nationale kvalitetssikringsarrangementer. 2. Baggrund Baggrunden for rådskonklusionerne er udarbejdelsen af to evalueringer af henholdsvis gennemførelsen af den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse og om udvikling af kvalitetssikring af videregående uddannelser, hvoraf det fremgår, at der er opnået fremskridt på de to områder, men der er stadig udfordringer at løse. 3. Formål og indhold Formålet med rådskonklusionerne er at anvende erfaringerne med europæiske kvalitetssikringsinstrumenter fra videregående uddannelse og erhvervsuddannelse til at understøtte kvaliteten i formel og ikke-formel uddannelse på tværs af uddannelsessektorer og udvikle en kultur til kvalitetsstyrkelse inden for uddannelse og læring, der kan hæve niveauerne og forbedre læringsresultaterne. I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at udvikle og fremme en kultur til kvalitetsstyrkelse for at forbedre kvaliteten af de lærendes færdigheder og læringsprocessen og anvende de europæiske kvalitetssikringsredskaber. Medlemsstaterne bør også styrke kvalitetssikringsarrangementernes kapacitet til at rumme nuværende og kommende udviklinger inden for uddannelse, herunder alle former for online læring, samt sikre større gennemsigtighed med resultaterne af kvalitetsvurderinger. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at støtte den igangværende revision inden for Bologna-processen af standarder og guidelines for kvalitetssikring inden for det europæiske højere uddannelses område, samt sikre kvaliteten af uddannelserne på videregående uddannelsesinstitutioner, der har campusser og franchise-kurser i udlandet, gennem bl.a. et styrket samarbejde mellem kvalitetssikringsagenturer i sender- og modtagerlandet. Endelig skal medlemsstaterne fortsætte implementeringen af EQAVETrammen for at udvikle en kvalitetssikringskultur inden for og mellem medlemsstaterne, herunder også for erhvervsuddannelsesudbyderne. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at fortsætte med at fremme gennemsigtighed og komplementaritet i tilgange til kvalitetssikring ved at bygge på fælles europæiske principper for kvalitetssikring i et livslang læringsperspektiv, herunder ved at styrke brugen af en læringsresultatbaseret tilgang til definition og vurdering af viden og kompetencer, ved at fremme transparente kvalitetssikringstiltag, der trækker på eksisterende kvalitetssikringsrammer og støtter troværdige vurderingsmetodologier og redskaber til validering af ikke-formel og 9

53 uformel læring, samt ved at styrke samarbejdet mellem interessenter inden for uddannelse og arbejdsmarked og involvere relevante interessenter med henblik på at sikre en fortsat styrkelse af kvaliteten inden for uddannelsesinstitutionerne. Endvidere opfordres medlemsstaterne og Kommissionen bl.a. til baseret på erfaringerne fra de videregående uddannelser at øge den transnationale gennemsigtighed af kvalitetssikringsarrangementer, samt til at undersøge relevante emner vedr. kvalitetssikring i forhold til alle former for online-læring, herunder validering af nye former for undervisning og læring. Kommissionen opfordres til at fortsætte med at forbedre links og synergier mellem EU s redskaber til støtte for kvalitetssikring, anerkendelse og mobilitet for at opnå større sammenhæng og konvergens, herunder ved at notere sig resultaterne af konsultationen om et europæisk område for færdigheder og kvalifikationer. Endelig opfordres Kommissionen til at undersøge måder at understøtte udviklingen af kvalitetssikringsprocesser, der kan rumme forskellige former for læring og undervisning eller, som kan anvendes på områderne for grundskole, voksenuddannelse og ikke-formel læring. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 24. april Følgende bemærkninger blev modtaget. LO kan støtte, at udkastet lægger op til at sikre større gennemsigtighed i kvalitetssikringssystemer samtidig med, at der i højere grad skal være fokus på læringsudbytte. Det er desuden positivt, at der foreslås et styrket samarbejde mellem interessenter på hhv. uddannelses- og beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre en større relevans i uddannelserne. Uddannelserne kan bedst sikre arbejdsmarkedsrelevante færdigheder tilpasset fremtidens arbejdsmarked gennem en tæt og løbende inddragelse af arbejdsmarkedets parter. LO er positiv overfor, at kvalitetssikringssystemerne i højere grad også skal adressere uformel læring og arbejdspladsbaseret læring, så længe det sker under hensyntagen til medlemsstaternes nationale uddannelsessystemer. DA foreslår, at Danmark ikke støtter dette forslag, da der i forvejen er mange initiativer iværksat, som vi fortsat har til gode at se resultaterne af. 10

54 Rådskonklusionerne blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget den 30. april Ved mødet fremkom følgende bemærkninger. Danske Studerendes Fællesråd gav udtryk for bekymring over, at rådskonklusionerne adresserede kvalitetssikring af uddannelser i andre lande, da uddannelseseksport ikke burde kunne finde sted. FTF ønskede en udvidelse af interessentbegrebet i forhold til invitationerne til medlemsstaterne og Kommissionen, så det ud over ansatte og elever omfattede de sociale parter og ikke kun arbejdsgiverne. 9. Forhandlingssituationen Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, herunder det videre arbejde med eksisterende kvalitetssikringsrammer. 11. Indstilling Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast. Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering. 12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 11

55 Punkt 4: Uddannelse på tværs af grænser: Nye muligheder og udfordringer - KOM-dokument foreligger ikke - politisk debat - nyt notat 1. Baggrund Det græske formandskab har fremlagt et debatoplæg, der tager udgangspunkt i det element i rådskonklusionerne om kvalitetssikring, som vedrører spørgsmålet om kvaliteten i de uddannelser, der udbydes på tværs af grænser både på traditionel vis og online. Debatoplægget refererer også til et nyligt studie fra EU om udbud af uddannelser på tværs af grænser i EU, der kortlægger status og undersøger risici, fordele og kvalitetsspørgsmål på området. 2. Formål og indhold Formandskabets oplæg opridser de muligheder og udfordringer, der ligger i den stigende, men dog stadig begrænsede, tendens til, at uddannelse udbydes på tværs af grænser. Det være sig både i den traditionelle form med undervisning ansigt-til-ansigt, via digitale redskaber eller en kombination af de to. Med hensyn til traditionelle uddannelsesformer på tværs af grænser er deres kritiske masse stadig begrænset til visse EU-lande. Udbyderne er ofte private og består mest af aflæggercampusser, franchise- og valideringsaftaler. Trods nationale forskelle er udfordringerne ofte de samme. Vedrørende online-udbydere er dette område i hastig vækst gennem spredning af itredskaber og åbne uddannelsesressourcer, og ikke mindst i forbindelse med udviklingen af modellen for Massive Open Online Courses (MOOCs), hvilket skaber øget adgang til uddannelse, som ikke er begrænset af nationale grænser. Debatoplægget henviser endvidere til de rådskonklusioner om kvalitetssikring, der forventes vedtaget før debatten, der opfordrer til forbedret samarbejde på tværs af grænser på kvalitetssikringsområdet, som skal understøtte bl.a. læringsmobilitet og fælles uddannelsesprogrammer, samt validering af online-læring. Disse udviklingstendenser vedrører primært det videregående område, men er også relevant for erhvervsuddannelserne og voksenuddannelsesområdet, ligesom etwinning har skabt virtuel mobilitet på grundskoleområdet. På den baggrund stiller oplægget følgende to diskussionsspørgsmål til undervisningsministrene: a) I et nationalt perspektiv hvordan ser De mulighederne og udfordringerne ved uddannelse på tværs af grænserne. Hvad er implikationerne i forhold til kvalitetssikring? Hvordan kan adgangen lettes for udbydere og elever? b) Hvilken merværdi kan EU bibringe til at fremme, facilitere og udvikle kvalitetssikring for forskellige former for uddannelse på tværs af grænser? 3. Europa-Parlamentets udtalelser 12

56 Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 5. Gældende dansk ret Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for dansk ret. 6. Konsekvenser Debatoplægget medfører ingen konsekvenser. 7. Høring Debatoplægget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 30. april Der blev ikke modtaget bemærkninger. Rådskonklusionerne blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget den 30. april Ved mødet fremkom følgende bemærkninger. FTF anførte, at det var en væsentlig diskussion særligt i forhold til online-læring og MOOC s (Massive Open Online Courses), og hvordan anerkendelsesaspektet og kvaliteten sikres. GL fandt, at det var godt at have disse tilbud på det videregående område og voksenuddannelsesområdet, men at man ikke i samme omfang kan bruge de digitale muligheder på grunduddannelses- og ungdomsuddannelsesområdet, da vi i Danmark i undervisningssituationen lægger vægt på mødet og den sociale interaktion. Det skal være en mulighed lærerne har, men det kan ikke erstatte det andet. Dansk Magisterforening anførte, at IT kan være et godt supplement, som på fornuftig vis kan understøtte undervisningen, men aldrig erstatte et undervisningsforløb, da der ikke kun skal være fokus på målet, men også processen. 8. Forhandlingssituationen Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten. 9. Regeringens generelle holdning Regeringen vil deltage aktivt i debatten. 10. Indstilling Det indstilles, at man fra dansk side deltager aktivt i den politiske debat. Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering. 11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 13

57 Pkt. 5: Rådsresolution om processen for den strukturerede dialog med unge inklusive deres sociale inklusion - KOM-dokument foreligger ikke - rådskonklusioner - nyt notat 1. Resumé: Det græske formandskab gør status for den tredje 18-måneders arbejdscyklus for den strukturerede dialog med unge og fremsætter forslag til forbedringer af arbejdsmetoder og udbytte. 2. Baggrund I rådsresolutionen gør formandskabet status for den tredje 18-måneders periodes arbejde med den strukturerede dialog med unge som afslutning på trio-formandskabet, som har omfattet Irland, Litauen og Grækenland og gennemført under den fælles overskrift social inklusion af unge. Samtidig fremsættes der anbefalinger til arbejdet i den næste trio, som består af Italien, Letland og Luxembourg. 3. Formål og indhold Formålet med resolutionen er at samle op på de tre landes erfaringer, først og fremmest via de anbefalinger, som deltagerne i de halvårlige ungdomskonferencer i henholdsvis Dublin, Vilnius og Thessaloniki har fremsat til det videre arbejde i medlemslandene og i Kommissionen. Irland har haft fokus på unges frivillige arbejde og øgning af kvaliteten heraf, Litauen på en særlig indsats for unge uden beskæftigelse og uddannelse de såkaldte NEETs og Grækenland på fremme af unges entreprenørskab med særligt henblik på social inklusion og grønne jobs. Endvidere understreges vigtigheden af at fremme: Lige muligheder for alle unge inklusive validering af uformel og ikke-formel læring. Samarbejde mellem myndighederne på uddannelsesområdet, ungdomsorganisationerne og andre relevante aktører på ungdomsområdet med det formål at styrke båndene til det formelle uddannelsessystem. Unges adgang til at gøre brug af deres rettigheder og lige muligheder for at gøre det muligt for dem at deltage aktivt i samfundslivet. Tværsektorielt samarbejde på både lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau for bedre at kunne imødekomme unges behov og sikre sammenhæng i ungdomspolitikken specielt med hensyn til social inklusion af unge. Formandskabet anbefaler herefter at rette opmærksomheden særligt på følgende områder: Processen med den strukturerede dialog og de nationale høringer, som er knyttet hertil, bør fokusere på de problemer, som unge selv og det politiske system finder relevante at sætte til debat for at sikre en sammenhængende og fortløbende proces i hver 18- måneders arbejdscyklus Processen bør endvidere forenkles efter følgende tretrins model: For det første sikres en fælles forståelse af og en bottom-up tilgang til udformningen af de overordnede prioriteter, som Rådet har fastlagt For det andet gennemføres så nationale 14

58 konsultationer, der resulterer i en række mulige løsningsforslag med anbefalinger til Rådet På grundlag heraf fremsætter aktørerne i fællesskab for det tredje forslag til konkrete handlinger, som fremsendes til Rådet til overvejelse. De nationale arbejdsgrupper i medlemslandene bør sikre en aktiv involvering af unge i høringsprocessen på både nationalt og, hvor relevant, regionalt og lokalt niveau og herunder medvirken af ungdomsforskere og andre relevante aktører. De halvårlige ungdomskonferencer under hvert formandskab bør underkastes et eftersyn for at forbedre kvaliteten med hensyn til beslutningsprocesserne og udbyttet, ligesom en feed-back mekanisme til de unge bør overvejes om det videre arbejde med konferencernes anbefalinger. Anbefalingerne bør i videst muligt omfang tages i betragtning ved udformningen af relevante politikker på ungdomsområdet og tilgrænsende områder. Processen bør gøres mere synlig i medlemslandene for at udvikle en fælles deltagelse i og forståelse af arbejdsmetoder og udbytte, bl.a. ved brug af den Europæiske Ungdomsportal. Det overordnede tematiske indsatsområde for den kommende 18-måneders arbejdscyklus er youth empowerment. Her vil der bl.a. blive fokuseret på unges adgang til at udnytte deres rettigheder og vigtigheden af unges deltagelse i de politiske beslutningsprocesser. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 24. april Der blev ikke modtaget bemærkninger. Forslaget blev desuden drøftet på et møde i EU-specialudvalget den 30. april Der var ingen bemærkninger. 9. Forhandlingssituationen Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Processen med den strukturerede dialog har vist sig som et nyttigt og integreret instrument ved udformningen af relevante tiltag på det 15

59 ungdomspolitiske område, fx Ungepakker o.l., ikke mindst i den nuværende stramme beskæftigelsesmæssige situation. 11. Indstilling Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast. Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering. 12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 16

60 Pkt. 6: Rådsresolution om en arbejdsplan for ungdomsområdet KOM-dokument foreligger ikke - rådskonklusioner - nyt notat 1. Resumé: Det græske formandskab ønsker vedtaget en rådsresolution om indførelse af særlige arbejdsplaner som et nyt målrettet, fleksibelt og konkret instrument ved udformningen af fremtidige tiltag på ungdomsområdet. 2. Baggrund Formandskabet ønsker i lyset af den nuværende vanskelige situation med høj ungdomsarbejdsløshed at introducere særlige arbejdsplaner som et nyt og mere fleksibelt instrument ved fastlæggelsen af indsatsområder for det europæiske ungdomspolitiske samarbejde, sammenholdt med de normale 18 måneders arbejdscyklus med en overordnet trioprioritering og tre nationalt specifikke handlingsområder. Under det irske formandskab vedtog Rådet den 16. maj 2013 et sæt rådskonklusioner om at udvikle arbejdsplaner som et nyt værktøj inden for de fornyede rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet Det nuværende forslag er tænkt som et første pilot-forsøg for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2015, hvor det næste triosamarbejde mellem Italien, Letland og Luxembourg udløber. Der findes tilsvarende arbejdsplaner på både kultur- og sportsområdet. 3. Formål og indhold Formålet med arbejdsplanen er først og fremmest at gøre det muligt at sætte ind med en konkret, målrettet og fleksibel indsats på ungdomsområdet for at imødegå særlige problemer, som kræver hurtig handling på tværs af sektorer. Speciel fokus sættes på følgende tre indsatsområder: Udvikling af unges frivillige arbejde og ikke-formel og uformel læring og dets bidrag til at imødegå udfordringerne for unge i den nuværende stramme økonomiske situation. Øgning af det tværsektorielle samarbejde i den forbindelse. Unges selvstændiggørelse ( Empowerment ) med særlig fokus på deres adgang til rettigheder, selvbestemmelse og aktivt medborgerskab inden for og uden for EU. Det er tanken at lade arbejdet med arbejdsplanen foregå ved hjælp af et antal ekspertgrupper med frivillig deltagelse fra medlemslandene og diverse peer-learning aktiviteter, ligesom inddragelse af unges synspunkter planlægges at ske via processen med den strukturerede dialog. I anden halvdel af 2015 vil implementeringen blive evalueret af Rådet på basis af en vurdering, der foretages af Kommissionen i juli 2015 i forbindelse med forberedelserne til udarbejdelsen af den fjerde EU Ungdomsrapport med planlagt udgivelse i anden halvdel af På denne baggrund opfordres medlemslandene og Kommissionen til at: Deltage aktivt i arbejdet i ekspertgrupper og peer learning aktiviteter m.m. 17

61 Fremme arbejdet med ungdomspolitiske problemstillinger i national politikudvikling også på andre sektorområder i relation til EU 2020 strategien og Det Europæiske Semester. Overveje at fremsætte forslag til en ny arbejdsplan til sin tid, baseret på en Kommissions-undersøgelse, jf. ovf. Overveje at lade generaldirektørerne for ungdomsområdet i medlemslandene diskutere og efterfølgende sprede resultaterne fra arbejdsplans-indsatserne, hvor det findes relevant. Fremme anerkendelsen af ungdomspolitikkens bidrag til opnåelse af EU målsætningerne om smart, bæredygtig og inkluderende vækst og beskæftigelse og de positive virkninger på unges sociale inklusion, uddannelse samt sundhed og velbefindende. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 24. april Følgende bemærkninger blev modtaget. LO finder det positivt, at det med resolutionen vedtages at etablere en 18 måneders arbejdsplan for ungdomsområdet. Arbejdsplanerne bør fremadrettet anvendes til at sikre, at EU s arbejde på ungdomsområdet har et langsigtet og tværsektorielt fokus. Særligt bør der være fokus på det bidrag, som både beskæftigelses- og uddannelsesområdet kan give til ungdomsområdet. Desuden bør de sociale parter inddrages i det videre arbejde, som der fx lægges op til i de nye ekspertgrupper. Forslaget blev desuden drøftet på et møde i EU-specialudvalget den 30. april Der var ingen bemærkninger. 9. Forhandlingssituationen Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsresolutionen. 10. Regeringens generelle holdning 18

62 Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Planen giver som forsøg mulighed for en mere konkret, målrettet og fleksibel indsats på ungdomsområdet, og erfaringerne herfra bør analyseres inden en evt. beslutning om igangsætning af en næste fase. 11. Indstilling Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast. Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering. 12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 19

63 Pkt. 7: Rådskonklusioner om fremme af unges entreprenørskab møntet på deres sociale inklusion. - KOM-dokument foreligger ikke - rådskonklusioner - nyt notat 1. Resumé: Det græske formandskab ønsker med rådskonklusionerne at styrke unges entreprenørskab, herunder socialt entreprenørskab, ved at opfodrer medlemslandene til at give de unge bedre muligheder, øge synligheden og fjerne barrierer, hvor der er relevant. 2. Baggrund Det nuværende trio-samarbejde på ungdomsområdet mellem Irland, Litauen og Grækenland har som fælles overskrift for deres indsats sat Social inklusion af unge. Inden for denne ramme har det græske formandskab valgt at sætte fokus på at fremme entreprenørskab blandt unge, herunder socialt entreprenørskab, for at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet, specielt i den nuværende situation med den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa. 3. Formål og indhold I rådskonklusionerne understreges vigtigheden af at anerkende den betydning, som unge gennem deres evner til at skabe innovative og bæredygtige løsninger kan have på deres situation både på arbejdsmarkedet og i deres personlige liv i øvrigt. Og det gælder både deres entreprenørskabs-evner generelt i innovations-øjemed, men også i form af deres evne til og muligheder for at skabe egne virksomheder, herunder også socialt entreprenørskab forstået som non-profit virksomheder eller -aktiviteter inden for det frivillige sociale område og via uformel og ikke-formel læring. På denne baggrund opfordres medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab til at: Øge synligheden af unge sociale entreprenørskab og udvikle værktøjer til at fremme oplysning om de forskellige former for virksomheder, herunder sociale virksomheder inkl. kooperastiver Fremme trainneeships og udvekslingsordninger, videndeling og andre læringsaktiviteter inden for entreprenørskab med det formål at give unge bedre muligheder for at udvikle deres evner og færdigheder inden for entrerpenørsakb og herunder støtte bestræbelser for at definere læringsudbyttet af sådanne aktiviteter Fremme SMEs og unge entreprenører ved at give dem muligheder for udlandsophold og tværnationale aktiviteter i form af netværk og erfaringsudveksling Opmuntre unge entreprenører til yderligere udvekslings af erfaringer og oplysninger også på tværs af generationerne via fx mentorprogrammer m.m. - om mulighederne i de enkelte medlemslande Øge tværsektorielt samarbejde og sikre adgang til relevant information og støttemuligheder for at skabe bedst mulige betingelser og reducere de administrative barrierer for unge entreprenører 20

64 Fremme tilgængeligheden blandt alle relevante aktører til de europæiske programmer så som Erasmus+, Erasmus for Unge Entreprenører inden for rammerne af COSMEprogrammet, Den Europæiske Socialfond og andre finansielle programmer for sociale entreprenører under ESIP (Employment and Social Innovation Programme) og, hvor det er relevant, til specialiseret støtte til unge entreprenører og kapacitetsopbygning for aktører, der arbejder med unge for at udnytte deres potentiale fuldt ud. Endvidere opfordres Europa-Kommissionen til at Øge opmærksomheden og præsentere eksempler på god praksis om unges entreprenørskab, bl.a. via Den Europæiske Ungdomsportal Igangsætte forskning eller udviklingsstudier om unges entreprenørskab med fokus på socialt entreprenørskab og grønne jobs og unges frivillige arbejde Styrke aktivt samarbejde mellem unge entreprenører og relevante parter i erhvervslivet og på det sociale område m.v. inklusive brug af programmerne Erasmus+ og Erasmus for Unge Entreprenører. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne. 6. Gældende dansk ret Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser. 8. Høring Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 24. april Der blev ikke modtaget bemærkninger. Forslaget blev desuden drøftet på et møde i EU-specialudvalget den 30. april Der var ingen bemærkninger. 9. Forhandlingssituationen Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Medlemslandene er enige om, at det ikke mindst i den nuværende økonomiske situation i Europa er vigtigt at fremme unges entreprenørskab, herunder socialt entreprenørskab og grønne jobs, og reducere barriererne for at forbedre deres situation både på arbejdsmarkedet og personligt. 11. Indstilling 21

65 Det indstilles, at man fra dansk side tilslutter sig formandskabets udkast. Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering. 12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 22

66 Pkt. 8: Fremme af en "entreprenørskabs-ånd" blandt unge. - KOM-dokument foreligger ikke - politisk debat - nyt notat 1. Baggrund Det græske formandskab ser fremme af en entreprenørskabs-ånd blandt unge som en vigtig faktor i processen med at nå målene om øget vækst og beskæftigelse i Europa, og potentialet heri kan medvirke til ikke blot at skabe nye beskæftigelsesmuligheder, men også til en øget personlig udvikling, selvbestemmelse og velbefindende hos unge. 2. Formål og indhold Med afsæt i Handlingsplanen for Entreprenørskab 2020 om det formelle uddannelsessystem ønsker formandskabet at sætte fokus på den store betydning, som unges uformelle og ikkeformelle læring og deres frivillige aktiviteter både inden for og uden for de frivillige organisationer har for deres fremtid på arbejdsmarkedet. Der tænkes især på unges færdigheder inden for kommunikation, team-work, evne til at træffe egne beslutninger, deres organisatoriske evner og deres tro på sig selv. På den baggrund inviteres ministrene derfor til at diskutere følgende to spørgsmål: Hvordan kan medlemsstaterne udvikle et øko-system, der kan støtte udviklingen af en entreprenørskabs-ånd hos unge? Hvordan kan der på EU-niveau støttes op om medlemsstaternes indsats for at fremme entreprenørskab blandt unge? 3. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ungdomsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud. 5. Gældende dansk ret Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret. 6. Konsekvenser Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser. 7. Høring Diskussionsoplægget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 24. april Der blev ikke modtaget bemærkninger. Oplægget blev desuden drøftet på et møde i EU-specialudvalget den 30. april Ved mødet fremkom følgende bemærkninger. 23

67 DLI pegede her på vigtigheden i at fremme entreprenørskabsånden hos unge også uden for det formelle uddannelsessystem og ikke kun rettet imod iværksættere, men med fokus på unges evner til generelt at tænke nyt og se nye idéer som led i deres aktive medborgerskab og som bidrag til et sammenhængende samfund. 9. Forhandlingssituationen De øvrige medlemsstater forventes at bidrage til den politiske debat om mulighederne og barriererne for at fremme unges entreprenørskab på både nationalt og europæisk plan. 10. Regeringens holdning Regeringen vil gerne være med til at drøfte mulighederne for at fremme unges entreprenørskab, herunder socialt entreprenørskab og grønne jobs, og reducere barriererne for på den måde at forbedre deres situation både på arbejdsmarkedet og personligt. 11. Indstilling Det indstilles, at man fra dansk side deltager aktivt i den politiske debat. Sagen skønnes at burde forelægges for Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering. 12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 24

68 Bilag 7.3 Oversigt over tilgængelige sider om MOOCs Take a Crash Course in MOOCs, an ECAR infographic Libraries in the Time of MOOCs, EDUCAUSE Review, November MOOCs give librarians new opportunities to help shape the conversation about changes in higher education and to guide administrators, faculty, and students through these changes. Copyright Challenges in a MOOC Environment, EDUCAUSE Brief, July This brief explores the intersection of copyright and the scale and delivery of MOOCs highlights the enduring tensions between academic freedom, institutional autonomy, and copyright law in higher education. To gain insight into the copyright concerns of MOOC stakeholders, EDUCAUSE talked with CIOs, university general counsel, provosts, copyright experts, and other higher education associations. Retention and Intention in Massive Open Online Courses: In Depth, EDUCAUSE Review, June This article argues that retention in MOOCs should be considered carefully in the context of learner intent, especially given the varied backgrounds and motivations of students who choose to enroll. Learning and the MOOC, this is a list of MOOC related resources gathered by the EDUCAUSE Learning Initiative. MOOCs, Hype, and the Precarious State of Higher Ed: Futurist Bryan Alexander, June In this video, Howard Rheingold and Bryan Alexander discuss MOOCs, Social Media and the place of liberal education in these environments. Learning and the Massive Open Online Course: A Report on the ELI Focus Session, ELI White Paper, May This report is a synthesis of the key ideas, themes, and concepts that emerged. This report also includes links to supporting focus session materials, recordings, and resources. It represents a harvesting of the key elements that we, as a teaching and learning community, need to keep in mind as we explore this new model of learning. The MOOC Research Initiative (MRI) is funded by the Bill & Melinda Gates Foundation as part of a set of investments intended to explore the potential of MOOCs to extend access to postsecondary credentials through more personalized, more affordable pathways. The Pedagogical Foundations of Massive Open Online Courses, First Monday, May The authors examine scholarly literature on the learning characteristics used by MOOCs to see if they do improve learning outcomes. The Pedagodgy of MOOCs, May 11, This Paul Stacy blog posting provides a brief history of MOOCs, the early success in Canada and the author's own pedagogical recommendations for MOOCs. What Campus Leaders Need to Know About MOOCs, EDUCAUSE, December This brief discusses how MOOCs work, their value proposition, issues to consider, and who the key players are in this arena. Laptop U: Has the Future of College Moved Online? The New Yorker, May 20th, Nathan Heller explores various MOOCs and their possible future in higher education. The MOOC Model: Challenging Traditional Education, EDUCAUSE Review Online (January/February 2013), A turning point will occur in the higher education model when a MOOC-based program of study leads to a degree from an accredited institution a trend that has already begun to develop.

69 General copyright issues for Coursera/MOOC courses, Penn Libraries created a copyright resource page for schools using the MOOC Coursera platform. This page provides an overview of special copyright considerations when using Coursera. Online Courses Look for a Business Model, Wall Street Journal, January MOOC providers, Udacity, Coursera and edx, seek to generate revenue while they continue to experiment with open platforms. Massive Open Online Courses as Drivers for Change, CNI Fall Meeting, December Speaker Lynne O'Brien discusses Duke University's partnership with Coursera, and their experiments with massive open online courses (MOOCs) MOOCs: The Coming Revolution?, EDUCAUSE 2012 Annual Conference. This November 2012 session informs viewers about Coursera and the impact it is having on online education and altering pedagogy, provides insights into how and why one university joined that partnership. The Year of the MOOC, New York Times, November 2, MOOCs have been around in one form or another for a few years as collaborative tech oriented learning events, but this is the year everyone wants in. Massive Open Online Courses: Legal and Policy Issues for Research Libraries, ARL, October 22, This issue brief addresses policy questions regarding MOOCs, open access, fair use, and research libraries. What You Need to Know About MOOC's, Chronicle of Higher Education. CHE s collection of MOOC-related articles. Challenge and Change, EDUCAUSE Review (September/October 2012). Author George Mehaffy discusses various aspects of innovative disruption facing higher education including MOOCs. A True History of the MOOC, September 26, In this webinar panel presentation delivered to Future of Education through Blackboard Collaborate, host Steve Hargadon discusses the "true history" of the MOOC. It s also available in mp3. The MOOC Guide. This resource offers an online history of the development of the MOOC as well as a description of its major elements. MOOC.CA. This MOOC-centric newsletter, authored by Stephen Downes and George Siemens, offers news and information on MOOC providers. Massive Open Online Courses (MOOCs) Constituent Group. This EDUCAUSE constituent group takes a broad look at MOOCs as a paradigm of learning communities and open education. Reviews for Open Online Courses is a Yelp like review system from CourseTalk for students to share their experiences with MOOCs (Massive Open Online Courses).

70 Bilag / TTIP og MOOCs indflydelse og konsekvenser -udarbejdet af Jens Vraa-Jensen TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) handler om drøftelser om indgåelse af en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA. Inden for mange områder er det naturligvis en god ide at fjerne handelshindringer, toldmure m.v. Men der er store samfundsmæssige risici nyttet til spørgsmål om både forbrugerbeskyttelse og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og andre områder, der er ment som en beskyttelse af lønmodtagere og forbrugere, men som kan risikere at blive betragtet som hindringer for fri handel. Grunden til, at det er vigtigt i denne sammenhæng, er, at uddannelse ikke er undtaget fra forhandlingerne. Der er således en reel risiko for, at handelsaftaler kan underminere de nationale muligheder for at regulere herunder kvalitetssikre uddannelserne. Det er vigtigt eksplicit at undtage uddannelsesområdet fra en evt. kommende aftales dækningsområde, for alt, hvad der ikke eksplicit er undtaget, er dækket. Og er et område først dækket, forhandles der også om en såkaldt ratchet-clause, som betyder, at det vil være nærmest umuligt (og i det mindste utroligt omkostningskrævende) at få undtaget områder, som har været dækket. Endvidere forudses det, at en aftale vil indeholde en Investor-State-Dispute-Settlement mekanisme ISDS. I korte træk betyder det, at en privat virksomhed kan anlægge en sag mod en stat ved et særligt, lukket tribunal, hvis virksomheden mener, at den pågældende stat har truffet demokratiske beslutninger om f.eks. uddannelsernes kvalitet, hvilket sprog de skal udbydes på, at de skal forholde sig konkret til det pågældende lands kulturelle baggrund og traditioner m.v. Dette er ikke et skræmme-scenarie der kendes eksempler fra andre handelsaftaler, hvor investorer har truet med sådanne sagsanlæg, hvorefter de foreslåede ændringer er blevet trukket tilbage i det pågældende parlament. Et af de områder, hvor handelsaftaler vil kunne få en afgørende betydning er i forhold til udbud af kurser online, særligt MOOCs (Massive Open Online Courses). Disse kurser på nettet udbydes af et eksplosivt voksende antal universiteter m.v. og er principielt frit tilgængelige. Men alle synes at være enige om, at det alene er et spørgsmål om tid, før der er fundet en business-model for, hvordan disse kurser vil komme til at virke som yderligere kommercialisering af (videregående) uddannelser. Allerede i dag er der mange udbydere af kurser, som kræver betaling, hvis den studerende vil gennemgå en test (eksamen) og få et diplom for gennemførelsen. Den overordnede tilgang fra fagforeningerne til øget anvendelse online kurser eller dele heraf er, at de kan være et nyttigt og pædagogisk fornuftigt supplement til eksisterende campus-baseret undervisning. Men det kan og skal aldrig blive en erstatning, da en stor del af en uddannelse handler om den sociale interaktion mellem de studerende indbyrdes og med underviseren. 1

71 Et helt afgørende element i diskussionen om online kurser er, hvordan man sikrer den samme høje kvalitet som i traditionel campus-undervisning. Sikring af kvalitet i uddannelserne er et tredje helt centralt emne. Mange regeringer, arbejdsgivere m.fl. mener, at kvalitet skabes ved at etablere et hav af forskellige dokumentations- og kontrolmekanismer. De fleste helst baseret på udefrakommende evaluering. Men den egentlige kvalitet i uddannelserne skabes i undervisningslokalerne (hvad enten de er fysiske eller virtuelle) i interaktionen mellem engagerede studerende og kvalificerede undervisere. Ekstern og intern evaluering bør have funktion af fremadskuende forbedringspotentiale og ikke være tilbageskuende kontrol. Rimelige og anvendelige indikatorer for god kvalitet og relevans er f.eks. sammenhængen mellem undervisning og forskning, student/lærer ratio, forholdet mellem fuldtids/deltidsansatte, muligheder for kontinuerlig professionel videreudvikling både fagfagligt og pædagogisk/didaktisk. Siden 2005 har der eksisteret European Standards and Guidelines for Quality Assurance (ESG). Disse blev vedtaget af ministrene i Bologna-processen og har siden været grundlaget for arbejdet med uddannelseskvalitet særligt i akkrediterings- og evalueringsagenturer i Europa. Anvendelsen af ESG er en forudsætning for, at et agentur kan blive optaget i det europæiske register over anerkendte agenturer EQAR. Men det er et stort problem, at ESG har været nærmest ukendt i det løbende kvalitetsarbejde ude i dagligdagen på institutionerne, og de eksisterende ESG har ikke forholdt sig til vilkårene ude på gulvet. Dette bliver der forhåbentlig lavet om på efter den kommende ministerkonference i Bolognaprocessen i maj Netop nu pågår der en revision af ESG, og EI har været med i processen. Vi har fået standarder og retningslinjer ind i dokumentet om nødvendigheden af rimelige og attraktive vilkår og ikke kun fokus på de eksterne agenturer, men mindst lige så vigtigt på de løbende interne vilkår for undervisningsprocesserne på institutionerne. Udkastet til nye ESG er udarbejdet af de 7 consultative members i Bologna-processen. Ud over EI er det rektorerne i henholdsvis EUA (Universiteterne) og EURASHE (professionshøjskoler m.v.), ESU (European Students Union), ENQA (Den europæiske forening af kvalitetsagenturer), EQAR (det nævnte register over anerkendte agenturer) samt de private arbejdsgivere i BUSINESSEUROPE. De 7 insisterer på, at uddannelse er en proces, og at kvalitetssikring derfor ikke alene handler om evaluering af læringsudbytter. Desuden er der også enighed blandt de 7 organisationer om, at kvalitetssikring primært er institutionernes ansvar, og at eksterne parter som f.eks. arbejdsgivere derfor ikke skal have bestemmende indflydelse på uddannelserne og deres indhold, pædagogik m.v. På denne baggrund var det særdeles interessant, at særligt repræsentanterne for EU-Kommissionen på det seneste møde argumenterede stærkt for, at udkastet ikke var tilstrækkeligt, og at man måtte styrke arbejdsgivernes rolle og fokusere helt entydigt på læringsudbytter. Men langt hovedparten af de ministerier, der tog del i debatten, støttede udkastet, hvilket gør det endnu mere absurd, at 2

72 Kommissionen var så stærkt imod, når de nu traktatmæssigt, pr. definition ikke har en egen mening om uddannelsesspørgsmål. Et minimalt revideret udkast skal op igen på et møde i september. Uddannelse og særligt videregående uddannelse har et helt særligt fokus i Kommissionen. En øget indsats for at uddanne en større del af den europæiske arbejdsstyrke er et helt centralt element i Kommissionens tanker om en exit-strategi i forhold til den økonomiske krise. Problemet er, at de derved presser medlemsstaterne i en retning, hvor uddannelse alene betragtes som et instrument for økonomisk udvikling og genskabelse af konkurrenceevnen. Herved går hele den menneskelige og generelle samfundsmæssige dimension af uddannelserne tabt. Alt handler om kortsigtet måling af læringsudbytter. Med henblik på at koordinere medlemsstaternes uddannelsespolitik, har Kommissionen etableret en række tekniske arbejdsgrupper, hvor både ministerierne og forskellige stakeholders er repræsenteret. DM har sæde i den om Modernising Higher Education. Rollen her handler mest af alt om at erindre både ministerierne og Kommissionen om, at videregående uddannelse handler om andet og mere end en instrumentalistisk, kortsigtet træning af arbejdskraften, men at det er en mindst lige så vigtig del af missionen at udvikle den intellektuelle kapacitet hos fremtidige generationer, skærpe den selvstændige tanke og den kritiske sans også med henblik på at kunne udtænke løsninger på nye og ukendte problemstillinger på et hastigt omskifteligt arbejdsmarked. Disse mere langsigtede dimensioner af videregående uddannelse er ikke lige så umiddelbart målbare som kortsigtede læringsudbytter. I relation til udviklingen i Bologna-processen har fagforeningerne, som nævnt ovenfor, deltaget i udarbejdelsen af udkastet til reviderede guidelines for kvalitetssikring. Et andet vigtigt emne har været, at det er lykkedes at få ministrene i de 47 deltagende lande til at anerkende, at der er behov for udvikling af et mere supportive environment for higher education staff. Ministrene anerkender hermed, at arbejdsvilkår og arbejdsmiljø for underviserne er vigtigt for skabelse af høj kvalitet i videregående uddannelse (og forskning). I EI er der på denne baggrund sat et forskningsprojekt i værk, som dækker undersøgelser af medlemmernes holdning til arbejdsvilkår og miljø i 9 udvalgte lande - herunder DK. Resultaterne heraf forventes offentliggjort som lærernes holdning til den fremtidige udvikling i Bologna i forbindelse med den næste ministerkonference i Bolognaprocessen i maj Den ansvarlige forsker var inviteret til at levere hovedtalen til den konference om arbejdsmiljø på de danske universiteter, som blev arrangeret i fællesskab mellem ministeriet og AC i marts i år. Så i Danmark har vi allerede haft en konkret fordel af arbejdet på dette område. Endelig er vi ved at igangsætte en diskussion om fremtidens karriereveje inden for de videregående uddannelser. På universiteterne har der været en meget lang tradition for, at karriereudvikling nærmest udelukkende har været baseret på de forskningsmæssige meritter, mens god undervisning ikke har været vurderet lige så højt. Og med en voksende forskningsaktivitet på 3

73 professionshøjskoler i fremtiden, kan det frygtes, at udviklingen vil gå den samme vej, hvis vi ikke gør noget for at ændre retningen. Dette problem har vi så småt taget hul på i de seneste møder i HERSC, og det er besluttet, at det skal være en af hoveddiskussionerne på den særlige Higher Education del af den generelle ETUCEkonference, som finder sted i Wien i november i år. Man kan ikke forvente, at de ansatte vil investere mange kræfter i at udvikle et område, som generelt er underprioriteret i et karriereperspektiv. 4

74 Education International Internationale de l'education Internacional de la Educación EUROPEAN REGION- ETUCE President Christine BLOWER Vice-Presidents Odile CORDELIER Walter DRESSCHER Paula ENGWALL Andreas KELLER Galina MERKULOVA Branimir STRUKELJ ETUCE European Trade Union Committee for Education EI European Region 1. Membership issues ETUCE Committee Meeting April 2014 Draft Agenda Statutory business 2. Minutes of the Bureau meetings on 22 October 2013 and 24 February 2014 for information 3. Minutes from the ETUCE Committee meeting on October 2013 for adoption 5, Bd du Roi Albert II, 9th 1210 Brussels, Belgium Tel /92 Fax secretariat@csee-etuce.org European Director Martin RØMER Treasurer Mike JENNINGS 4. Statutory and advisory bodies a) Report from the Status of Women s Committee for information b) Report of the Standing Committee for Equality, October 2013 and preparation of the meeting on 2-3 June 2014 for information c) Reports HERSC meeting November 2013 and 6-7 March 2014 for information d) 2014 Special Conference, November 2014 for discussion and decision (i) Theme, programme and speakers (ii) Venue (iii) Side-events (iv) Budget (v) Procedures (vi) ETUCE Resolution for discussion and input (vii) Policy documents to be submitted (viii) Background document - for information Issues for discussion / decision 5. Major themes for discussion a) Campaign Unite for Education Better Quality Education for a better world (i) Special ETUCE meeting on Crisis dd. 23 October and 10-points declaration for reporting and follow-up (ii) Initiative towards EU Education Ministers European Semester Preparation for Country Specific Recommendations for endorsement of the strategy

75 - Annual Growth Survey 2014 for information (iii) EU Parliament elections campaign for discussion and decision b) ETUCE statement on the Transatlantic Trade and Investment Partnership for approval c) Health and Safety recommendations - for discussion and decision d) ICT Guidelines - for discussion and decision e) EU Initiative on Opening up education for discussion 6. Staff issues for information Developing issues for information / discussion 7. Developing issues: a) Work in Progress update for information b) Education and Training Policy for information: (i) Involvement of the Social Partners - report follow up High level meeting with Commissioner Androulla Vassiliou 16/10/ Representation in OMC working groups (ii) Greek Presidency (iii) Public consultation European Area of Skills and Qualifications (iv) Alliance for Apprenticeship c) Directive on Recognition of Professional Qualifications (i) Professional Qualifications Card (ii) Deregulation of Professions in the Education Sector d) ETUC Paper on EU investment Plan for Job Recovery for information e) Sectoral Social Dialogue update for information f) Joint Declaration EFEE/ETUCE on The promotion of self-evaluation of schools and teachers for information g) Recommendations from Teaching Profession project - for information h) Results from the survey on the continued impact of the crisis for information i) Solidarity for information (i) Georgia (ii) Greece (iii) Turkey (iv) Serbia 2

76 (v) Poland (vi) Ukraine (vii) Bosnia & Herzegovina (viii) Iceland (ix) Moldova Planning, projects and finance 8. Planning and Calendar 9. Projects overview 10. Finance a) ETUCE final 2013 financial report and external audit (including the Foundation) for information b) Dues income as at 28 March for information c) 2014 ETUCE budget for information d) ETUCE Foundation for decision Reports for information 11. Reports for information a) Report Special meeting on Crisis, Brussels, 23 October 2013 b) Final Conference Development of the teaching profession in times of crisis, Berlin, 13-14/11/2013 c) Final brochure Health and Safety Project d) Final Conference on the use of ICT in education for the prevention of early school leaving, Bratislava, 28-29/11/2013 e) Project brochure on the use of ICT in education for the prevention of early school leaving f) Alter Summit, Brussels g) Report survey on the implementation of the CoRegLLL guidelines h) ETUI-ETUCE Training seminar on social dialogue, Brussels, 5-6 March 2014 i) Education Advisory Panel report meeting 17/03/2014 j) Euro-demonstration, Brussels, 4 April 2014 k) ETUI-ETUCE Training seminar on VET, Vienna, 7-9 April Miscellaneous 3

77 Is more time spent in the classroom helpful for learning? by Dirk Van Damme Head of the Innovation and Measuring Progress division, Directorate for Education and Skills In OECD countries, between the ages of 6 and 15 this is the age-bracket covered by compulsory education, including primary and lower secondary education children are supposed to spend their days at school. All countries attach great value to schooling and expect children to learn the foundation skills during their time spent in formalised instruction. Therefore, one would expect there to be a shared view on how much time exactly children should spend in school. The most recent issue of the Education Indicators in Focus series shows however that there is actually no common view. The data on the total number of instructions hours in primary and lower secondary education per country (see chart above) show a surprising variation in the number of hours OECD countries expect children to be at school. The OECD average total intended instruction time is hours, but the instruction-time requirements range from hours in Hungary to hours in Australia. This means that the total time Hungarian children spend in

78 school is only 56.5% of what their Australian peers have to spend. Even if we forget the outliers, we cannot ignore that the discrepancies between countries with very similar educational systems and histories are striking: the total intended instruction time in the Flemish Community of Belgium is only 71.5% of that in the Netherlands. And yet, both countries educational systems share many features and are performing very similarly in many educational outcome measures. How much does instruction time actually matter then? Comparing country-level data on instruction time with PISA 2012 data on learning outcomes for mathematics does not seem to support the hypothesis that more instruction time leads to better student learning outcomes. As far as there is any relationship, it actually goes the other way: the 10 countries with the highest instruction time have a mean PISA score for mathematics, which is 20 score-points below that of the 10 countries with the lowest amount of instruction time. More than hours of instruction in primary and lower secondary education do not seem to make a difference in learning outcomes at the end of that period. And at first sight more instruction time does not help reducing the proportion of lowachieving students either: the 10 countries with the highest number of instruction hours have 47% of 15 year-olds achieving at or below level 2 on the PISA math scale, compared with 40% for the 10 countries with the lowest amount of intended instruction time. It is likely that the amount of instruction time educational systems have settled on is related in quite complex ways to historical patterns and social conditions in countries. Or it may be a mere product of pure coincidence and tradition having gradually lost its social significance and relevance. Of course, children do many more things than just sitting in the classroom, and they learn through many more daily activities than just going to school. After all, total instruction time in schools comprises an estimated 15% of total non-sleeping time of children aged between 6 and 15. From a learning perspective the remaining 85% is interesting. Some activities are school-related, such as homework, others expand formal learning into parallel environments, such as private tutoring or music lessons. In some countries these activities significantly increase the formal learning time beyond school-based instruction. Children also participate in non-formal learning, such as sports, youth work and cultural activities. We should also not forget that children need time to play with friends, to engage in family time with parents and siblings, to learn from surfing the internet, to participate in social media, to watch television or just to enjoy being on their own. Very little is known about this crucial dimension of time of children and how it may contribute to learning. But several countries mainly European ones such as Germany, Belgium, Austria, Nordic countries, etc. who do not consider a very long school day for children as optimal for learning and wellbeing, attach great importance to safeguarding children s play-time and joyful informal learning. Completely different views on children s learning time exist as well. In some countries activists and movements concerned with maximising learning opportunities for disadvantaged children seek to increase school-based instruction time, because they think it s the only way to offer more favourable learning conditions to disadvantaged kids than the home or the street. Historically, this thinking aligns with some of the considerations which led to the implementation of compulsory education legislation one century ago. There are many good reasons to bring children together in schools to offer them a powerful learning environment. But there doesn t seem to be a shared view on exactly how much time children should spend in schools.

79 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT 5.juni 2014/KSH Bilag 11.1 U-Multirank - Nyt interaktivt værktøj til rangering af universiteter U-Multirank er en forkortelse af multi-dimensional ranking of higher education institutions. U- Multirank er baseret på et forslag i Kommissionens meddelelse om moderniseringen af Europas videregående uddannelser (se evt. bilag 11.2) fra 2011 og ledes af Centre for Higher Education i Tyskland (CHE) og Center for Higher Education Policy Studies (CHEPS) i Holland. U-multirank er tænkt som et nyt værktøj, som dels kan anvendes af kommende studerende til at træffe valg om studiested og- retning dels af studerende, som fx vil tage et semester i udlandet. Kommissionen forestiller sig, at den enkelte studerende med afsæt i vurderingerne og rangordningerne af universiteterne lavet på baggrund af fem hovedkategorier (forklares nedenfor) vil kunne foretage mere kvalificerede uddannelsesvalg. Udover at være et værktøj for de studerende er hensigten, at U- Multirank skal anvendes som et komparativt kvalitetsvurderingssystem. U-Multirank vurderer på basis af fem nøgleområder: Kvaliteten af undervisning og læring, Omfanget af international orientering, Succesraten med vidensudveksling Omfanget af regional involvering. Forskning Derudover bliver universiteterne vurderet indenfor 30 forskellige underområder, og de bliver bedømt på en skala fra "A" til "E" - hvor "A" er "meget god", mens "E" er "svag". Fx indgår beskæftigelsesprocenten for nyuddannede som et parameter. Kommissionen mener, at U-Multirank vil give et mere detaljeret vuderingsgrundlag af universiteterne end den eksisterende simple score fra 1 til 100 (som fx Times Higher Education World University Rankings). U-Multirank anvendes allerede af 850 forskellige universiteter, og flere universiteter forventes at have tilsluttet sig U-Multirank i procent af uddannelsesinstitutionerne i den eksisterende database har som minimum et "A" på ét område. Til gengæld er det kun 12 procent af universiteterne, der får topscoren på 10 områder. Det er set fra Kommissionens side et tegn på, at det øger den enkeltes mulighed for det kvalificerede universitetsvalg. Af de 850 universiteter, der er tilgængelige i databasen, er 65 procent fra Europa, 17 procent fra Nordamerika, 14 procent fra Asien og syv procent fra Oceanien, Latinamerika og Afrika. Rangliste-systemet er finansieret med to millioner euro for årene og der er mulighed for yderligere to års finansiering. Det er ifølge Kommissionen på lang sigt målet, at en selvstændig organisation skal styre ranglisten og publicere såvel ranglisten som øvrige resultater. Der er i forbindelse med offentliggørelsen af den første U-multirank også vedlagt et spørgsmål og svar dokument, som er vedlagt som bilag 11.3, for yderligere uddybning af det nye system for de videregående uddannelser. Side 1 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

80 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLI-NOTAT Den juni 2014 afholder det græske uddannelsesministerie en konference i Athen for at se nærmere på de resultaterne af U-Multirank og diskuterer hvordan man skal bevæge sig videre herfra. Side 2 af 2 Danske Lærerorganisationer International Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage dli@dlint.org B-1210 Bruxelles

81 Bilag 11.2 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2011) 567 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser {SEK(2011) 1063 endelig}

82 1. INDLEDNING I strategien Europa 2020, dets flagskibsinitiativer og de nye integrerede retningslinjer indgår viden som noget af det vigtigste i EU's indsats for at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Kommissionens forslag om en flerårig finansiel ramme støtter denne strategi med en markant stigning i budgettet for investeringer i uddannelse, forskning og innovation. Uddannelse, og især videregående uddannelser og deres forbindelse til forskning og innovation, spiller nemlig en afgørende rolle i den enkeltes og samfundets udvikling og i sikringen af højt uddannet arbejdskraft og velartikulerede borgere, som Europa har brug for for at skabe beskæftigelse, økonomisk vækst og velstand. De højere uddannelsesinstitutioner 1 er således meget vigtige partnere ved gennemførelsen af EU's strategi til en styrkelse og fastholdelse af vækst. På trods af et klima med udfordringer for beskæftigelsen i kølvandet på den økonomiske krise er videregående uddannelser et fornuftigt valg 2. Men det potentiale, de højere uddannelsesinstitutioner i Europa har til at spille en rolle i samfundet og bidrage til Europas velfærd, udnyttes fortsat ikke fuldt ud; det er ikke mere Europa, som fastsætter tempoet i det globale kapløb om viden og talent, og samtidigt øger de nye vækstøkonomier deres investeringer i højere uddannelse stadig mere % af alle job i EU vil kræve kvalifikationer på højt niveau i , men kun 26 % af arbejdskraften har i øjeblikket kvalifikationer på universitetsniveau. EU halter stadig bagefter med hensyn til forskernes andel af den samlede arbejdsstyrke: 6 ud af 100 sammenlignet med 9 i USA og 11 5 i Japan. Videnøkonomien har brug for folk med den rette blanding af kvalifikationer: tværgående kompetencer, e-færdigheder til den digitale tidsalder, kreativitet og fleksibilitet og en god forståelse for det valgte område (f.eks. inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik). Men offentlige og private arbejdsgivere, også i forskningsintensive sektorer, beretter i stigende grad om et misforhold mellem udbud og efterspørgsel og om vanskeligheder med at finde de rigtige mennesker til deres skiftende behov. Samtidig søger de højere uddannelsesinstitutioner for ofte at konkurrere inden for alt for mange områder, mens relativt få har kapacitet til at udmærke sig på alle områder. Som følge heraf anerkendes for få europæiske højere uddannelsesinstitutioner som værende i verdensklasse i de aktuelle forskningsorienterede globale rangordninger af universiteter. F.eks. er kun ca. 200 af Europas højere uddannelsesinstitutioner medtaget på listen over de 500 bedste i verden og kun 3 på listen over de 20 bedste ifølge den seneste rangliste for verdens universiteter. Og der har ikke været nogen reel forbedring i de seneste år. Der findes ikke én enkelt model for eliteforskning. Europa har brug for en bred vifte af forskellige højere uddannelsesinstitutioner, hvor den Udtrykket bruges til at omfatte alle videregående uddannelsesinstitutioner, herunder universiteter, universiteter for anvendt videnskab, teknologiske institutter, "grandes écoles", handelshøjskoler, ingeniørskoler, IUT (universitetsinstitutter for teknologi), højere læreanstalter, faghøjskoler, polytekniske læreanstalter, akademier mv. Dette for at tage hensyn til den sproglige mangfoldighed og nationale traditioner og praksis. Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 2. Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 7.2. Jf. KOM(2010) 682 endelig. MORE-undersøgelsen om bevægelighed, mønstre og karriereforløb for EU-forskere (EC, 2010). DA 2 DA

83 enkelte uddannelsesinstitution må tilstræbe eliteforskning i overensstemmelse med sine opgaver og prioriterede strategiske mål. Med mere gennemskuelig information om de enkelte institutioners specifikke profil og resultater vil de politiske aktører være bedre i stand til at udvikle effektive strategier for de videregående uddannelser, og det vil gøre det lettere for institutionerne at bygge på det, der er deres styrke. Hovedansvaret for gennemførelse af reformer inden for de videregående uddannelser ligger fortsat hos medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne selv. Men Bolognaprocessen, EU's dagsorden for moderniseringen af universiteter 6 og etableringen af det europæiske forskningsområde viser, at udfordringer og politiske svar går på tværs af de nationale grænser. For bedst muligt at udnytte de europæiske videregående uddannelsers bidrag til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er det nødvendigt med reformer inden for en række nøgleområder: et øget antal personer med videregående uddannelser på alle niveauer, en styrkelse af kvaliteten og relevansen af udviklingen af menneskelig kapital inden for de videregående uddannelser, effektive forvaltnings- og finansieringsmekanismer for at støtte eliteforskning og styrke videntrekanten mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv. Endvidere har international mobilitet blandt studerende, forskere og personale og en øget internationalisering af de videregående uddannelser en afgørende betydning for kvaliteten og påvirker hvert eneste af disse nøgleområder. I nærværende meddelelses afsnit 2 udpeges de vigtigste politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner, når man forsøger bedst muligt at udnytte deres bidrag til Europas vækst og beskæftigelse. I afsnit 3 gøres der rede for de specifikke aktioner, som EU vil gennemføre for at bibringe merværdi til støtte for de offentlige myndigheders og institutioners moderniseringsindsats. I arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der følger med nærværende meddelelse, gennemgås den analytiske dokumentation, som udgør grundlaget for disse politikspørgsmål og aktioner. 2. VIGTIGE PROBLEMSTILLINGER FOR MEDLEMSSTATERNE OG DE HØJERE UDDANNELSESINSTITUTIONER 2.1. Højere uddannelsesniveauer for at få de kandidater og forskere, som Europa har brug for I hovedmålet for uddannelse i Europa 2020 er det fastlagt, at senest i 2020 bør 40 % af alle unge have afsluttet en videregående eller lignende uddannelse 7. Uddannelsesniveauerne er blevet markant højere i det meste af Europa inden for det sidste tiår, men de er fortsat i vid udstrækning ikke tilstrækkelige til at matche den forventede vækst i videnintensive job, styrke Europas kapacitet i udnyttelsen af globaliseringen og gøre den europæiske socialmodel bæredygtig. En forbedring af uddannelsesniveauet for de videregående uddannelser skal også være en katalysator for en systembetinget ændring for at styrke kvaliteten og udvikle nye måder til at formidle uddannelse på. Virkningen af den demografiske aldring er meget forskellig i 6 7 KOM(2006) 208 endelig. Senest i 2020 bør 40 % af de årige i EU have afsluttet en universitetsuddannelse eller lignende. DA 3 DA

84 medlemsstaterne 8, men den gruppe af elever, der afslutter skolen, og hvorfra de videregående uddannelser traditionelt rekrutterer nye studerende, bliver stadigt mindre. Derfor har Europa brug for at tiltrække et bredere tværsnit af samfundet til de videregående uddannelser, herunder dårligt stillede og sårbare grupper, og udnytte ressourcerne for at imødegå denne udfordring. I en række medlemsstater er det også af afgørende betydning, at frafaldet på de videregående uddannelser mindskes. Større ambitioner og bedre resultater kan ikke udelukkende opnås i forbindelse med de videregående uddannelser: Succesen afhænger ligeledes af politikker, der skal forbedre de forudgående uddannelsesresultater og mindske frafaldet, i overensstemmelse med målet 9 i Europa 2020 og med den seneste henstilling fra Rådet om elever, der forlader skolen for tidligt 10. Europa har også brug for flere forskere for at forberede grundlaget for fremtidens industrier. For at gøre vore økonomier mere forskningsintensive og for at nå investeringsmålet på 3 % af BNP vil EU have brug for ca. en million nye forskningsjob 11, hovedsageligt i den private sektor. Ud over en forbedring af vilkårene for industrien ved investeringer i forskning og innovation kræver dette flere ph.d.-kandidater, at den nuværende arbejdsstyrke udstyres med forskningskvalifikationer, og bedre information om mulighederne, således at karriereforløb uden for universitetsverdenen bliver en reel mulighed for nyuddannede forskere. En bekæmpelse af fastlåste kønsrollemønstre og en fjernelse af de hindringer, som kvinder stadig står over for, når de vil nå op på det højeste niveau i master- og ph.d.-uddannelser og forskning især inden for visse fag og i ledende stillinger kan frigøre uudnyttet talent. Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner: Der skal udvikles klare overgangsmuligheder fra erhvervsfaglige og andre uddannelsestyper til de videregående uddannelser. En effektiv måde til opnåelse heraf kan være gennem nationale kvalifikationsrammer, som er relateret til den europæiske kvalifikationsramme, og som bygger på læringsresultater, og gennem klare procedurer for anerkendelse af læring og erfaringer, der er erhvervet uden for den formelle uddannelse Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 3.4. At mindske andelen af årige uden en gymnasial uddannelse, som ikke længere er under uddannelse, med mindst 10 %. Jf. Rådets henstilling om politikker, som skal mindske antallet af elever, der forlader skolen for tidligt (vedtaget den 7. juni 2011). KOM (2010) 546 endelig, s. 9. DA 4 DA

85 Tilskyndelse til inddragelse af elever fra underrepræsenterede grupper og "ikke-traditionelle" lærende, herunder voksne; der skal gives mere gennemsigtig information om uddannelsesmuligheder og resultater samt individuel vejledning for at informere om studievalg og for at mindske frafaldet. Det skal sikres, at finansiel støtte når frem til potentielle studerende fra mindrebemidlede grupper, ved at ressourcerne målrettes bedre. De nationale strategier til uddannelse og videreuddannelse af et tilstrækkeligt antal forskere skal udarbejdes og gennemføres i overensstemmelse med EU's forsknings- og udviklingsmål Forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet og relevans De videregående uddannelser forbedrer det individuelle potentiale og bør give kandidaterne den viden og de centrale overførbare kompetencer, de har brug for for at klare sig i højtkvalificerede job. Udformningen af studieordningerne tilpasses dog ofte meget langsomt til de nye behov i økonomien som helhed og er ikke i stand til at foregribe eller medvirke til udformning af morgendagens karriereforløb. Kandidaterne kæmper hårdt for at finde en kvalitetsbeskæftigelse, der svarer til deres studier 12. En inddragelse af arbejdsgivere og arbejdsmarkedets institutioner i udformningen og formidlingen af programmer, støtte til udveksling af ansatte, herunder praktiske erfaringer under studiet, kan medvirke til at tilpasse studieordningerne til de aktuelle og nye krav på arbejdsmarkedet og fremme beskæftigelsesevnen og iværksætterkulturen. En bedre overvågning fra uddannelsesinstitutionernes side af deres tidligere studerendes karriereforløb kan give ekstra input til udformningen af programmer og gøre disse mere relevante. Der er et stærkt behov for fleksible, innovative læringsmetoder og formidlingsmetoder: en forbedring af kvaliteten og relevansen, samtidig med at antallet af studerende øges, udvidelse af deltagelsen til forskellige grupper af lærende og en mindskelse af antallet af studerende, der dropper ud. En vigtig måde til at opnå dette på, i overensstemmelse med EU's digitale dagsorden 13, er at udnytte nye teknologiers transformelle fordele ved ikt og andre nye teknologier til at forbedre undervisningen, forbedre læringserfaringer, støtte individuel læring, give lettere adgang ved hjælp af fjernstudier og virtuel mobilitet, strømline administrationen og skabe nye muligheder for forskning 14. Skal den øgede efterspørgsel efter videnarbejdstagere imødekommes, skal uddannelsen af forskere inden for de videregående uddannelser i højere grad tilpasses behovene på det videnintensive arbejdsmarked og især til de små og mellemstore virksomheders krav. En ph.d.- uddannelse af høj kvalitet, som er relevant for industrien, medvirker til at imødekomme denne efterspørgsel efter menneskelig kapital i form af eksperter. Ved at forbinde finansieringen med Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 4.1. KOM (2010) 245 endelig. Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 4.3. DA 5 DA

86 gennemførelsen af EU-principperne om innovative ph.d.-uddannelser 15 får Europa mulighed for at uddanne flere forskere bedre og hurtigere. En reform og modernisering af Europas videregående uddannelser afhænger af lærernes og forskernes kompetence og motivation. Imidlertid har undervisningspersonalet og de forskningsansatte ofte ikke holdt trit med det stigende antal studerende, hvilket lægger pres på de hårdt pressede ressourcer. Bedre arbejdsvilkår, herunder en transparent og retfærdig rekrutteringsprocedure 16, bedre grunduddannelse og efteruddannelse og en bedre anerkendelse og belønning af læring og forskning af høj kvalitet er af stor betydning for at sikre, at Europa frembringer, tiltrækker og fastholder de akademiske ansatte af høj kvalitet, som Europa har brug for. Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner: at tilskynde til anvendelse af prognoser vedrørende kvalifikationer og vækst og data om kandidaters beskæftigelse (herunder en gennemgang af kandidaters beskæftigelse) ved udformningen, formidlingen og evalueringen af kurser samt tilpasning af kvalitetssikring og finansieringsmekanismer, således at gode resultater i forberedelsen af studerende til arbejdsmarkedet belønnes at tilskynde til en bredere vifte af studieforløb (f.eks. deltid, fjernstudier og modullæring, efteruddannelse for voksne, der vender tilbage til uddannelsessystemet, og andre, der allerede er på arbejdsmarkedet) ved at tilpasse finansieringsmekanismerne, hvor det er nødvendigt at udnytte ikt's potentiale bedre for at muliggøre mere effektiv og personaliseret læring, undervisning og forskningsmetoder (f.eks. e-læring og blended learning) og øge anvendelsen af virtuelle læringsplatforme at styrke arbejdsmarkedsinstitutionernes kapacitet (herunder de offentlige jobcentre) og forbedre arbejdsmarkedsordningerne med henblik på at skabe overensstemmelse mellem kvalifikationer og job og at udvikle aktive arbejdsmarkedspolitikker for at fremme kandidaters beskæftigelse og styrke erhvervsvejledningen at indføre incitamenter for højere uddannelsesinstitutioner til at investere i videreuddannelse for de ansatte, at ansætte tilstrækkeligt personale til at udvikle nye discipliner og at belønne høj kvalitet i undervisningen Disse principper, som er udarbejdet med støtte fra EFR-styringsgruppen vedrørende menneskelige ressourcer og mobilitet, efterlyser eliteforskning og kreativitet, et attraktivt institutionelt miljø med en kritisk masse og respekt for chartret og kodeksen for attraktive arbejdsforhold for forskere, tværfaglige forskningsoptioner, kontakt til industrien og andre relevante arbejdssektorer, internationale netværk og mobilitet, undervisning i overførbare kvalifikationer samt sikring af kvalitet. Bl.a. også i overensstemmelse med "det europæiske charter for forskere og adfærdskodeks for ansættelse af forskere". DA 6 DA

87 at koble finansieringen af ph.d.-programmer sammen med principperne for innovative ph.d.-uddannelser En styrkelse af kvaliteten gennem mobilitet og tværnationalt samarbejde Læringsmobilitet hjælper den enkelte til at øge sine professionelle, sociale og tværkulturelle kvalifikationer og beskæftigelsesevnen. Ministrene i det europæiske område for videregående uddannelse har vedtaget at fordoble andelen af studerende, som afslutter et studium eller en uddannelsesperiode i udlandet, til 20 % inden Det europæiske område for videregående uddannelse har medført vidtrækkende ændringer: bachelor-master-ph.d.-strukturen og fremskridt i kvalitetssikringen har gjort mobilitet lettere for den enkelte og styrket institutioner og systemer. Samtidig øger udviklingen af det europæiske forskningsrum (EFR) komplementariteten mellem de nationale systemer, hvilket forbedrer omkostningseffektiviteten af forskningsinvesteringerne og intensiverer udvekslinger og samarbejde mellem institutioner. Det er imidlertid fortsat for vanskeligt at få anerkendt akademiske kvalifikationer, der er erhvervet i udlandet, og muligheden for at medtage stipendier og lån er begrænset. "Vertikal" mobilitet 18 er fortsat begrænset, og der er ligeledes stadig hindringer for forskeres fri bevægelighed i EU. Gennemførelsen af Rådets henstilling om fremme af læringsmobilitet 19 og anvendelse af europæiske kvalitetssikringsredskaber, såsom det europæiske kvalitetssikringsregister, ville fremme den gensidige tillid, den akademiske anerkendelse og mobilitet. En afgørende måde til at opnå kvalitet på er at tiltrække de bedste studerende, akademikere og forskere fra lande uden for EU og at udvikle nye former for tværnationalt samarbejde. Dette kan også blive en vigtig indtægtskilde for institutionerne. Ganske vist er en række medlemsstater meget attraktive studiemål 20, men EU må som helhed tiltrække de bedste studerende og forskere 21, hvis man skal kunne hamle op med USA. Europas tiltrækningskraft kan styrkes, hvis man hurtigt tager en række problemer op: stigende udgifter og ujævn kvalitet, vanskeligheder med akademisk anerkendelse, uigennemsigtig rekruttering og dårlige arbejdsvilkår for forskere samt problemer med at få et visum til studier og arbejde, også ved mobilitet internt i EU. Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og højere uddannelsesinstitutioner: at tilskynde institutionerne til mere systematisk at lade læringsmobilitet indgå i studieordningerne og at fjerne unødvendige hindringer for at skifte læreanstalt mellem bachelor- og masterniveau og gøre samarbejde og udvekslinger tværnationale at sikre en effektiv anerkendelse af meritter erhvervet i udlandet gennem en effektiv kvalitetssikring, en sammenlignelig og ensartet anvendelse af det europæiske meritoverføringssystem og kvalifikationsbevistillægget og ved at relatere kvalifikationer til den europæiske kvalifikationsramme Jf. SEK(2011) 670 endelig. Flytning fra et land til et andet mellem bachelor-, master- og ph.d.-uddannelse. Rådets henstilling om flere unge i læringsmobilitet af 28. juni Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 7.1. Ibid. DA 7 DA

88 at forbedre adgangen, ansættelsesvilkårene og udviklingsmulighederne for studerende, forskere og undervisere fra andre lande, bl.a. ved en fuldstændig gennemførelse af direktiverne vedrørende studerende og forskere 22 og af EU's visakodeks for at gøre det lettere at udstede Schengen-visa til studerende og forskere, som opholder sig et kortere tidsrum 23 i EU Der skal sættes gang i videntrekanten: sammenknytning af videregående uddannelse, forskning og erhvervsliv med henblik på høj kvalitet og regional udvikling De videregående uddannelsers bidrag til vækst og beskæftigelse og deres internationale tiltrækningskraft kan styrkes gennem en tæt effektiv sammenhæng mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv de tre dele af "videntrekanten". Det seneste skift til åben innovation har medført en øget strøm af viden og nye typer samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og erhvervsliv. Men de videregående uddannelsesinstitutioners evne til at lade forskningsresultater og innovativ praksis indgå i uddannelsestilbuddet og til at udnytte potentialet til produkter og tjenester, som kan markedsføres, er fortsat ringe 24. Arbejde på tværs af grænserne for forskning, erhvervsliv og uddannelse kræver dybtgående videnskabelig viden, iværksætterevner, en kreativ og innovativ holdning og en intensiv interaktion mellem aktørerne for at formidle og udnytte den viden, der er frembragt, bedst muligt. Det offentliges politikker, som tilskynder til partnerskaber mellem faglige institutioner, forskningsuniversiteter, erhvervsliv og hightech-centre kan fastholde uddannelse inden for videntrekanten, forbedre forbindelsen mellem grundforskning og anvendt forskning og overføre viden mere effektivt til markedet. En forbedret forvaltning af den intellektuelle ejendomsret vil gøre denne proces lettere 25. Som centre for viden, ekspertise og læring kan højere uddannelsesinstitutioner fremme den økonomiske udvikling de steder, hvor de er hjemmehørende; de kan få mennesker med talent ind i et innovativt miljø og udnytte stærke sider i regionen globalt, de kan fremme en åben udveksling af viden, personale og ekspertise. De kan ligeledes fungere som centre for et vidennetværk eller klynger, der tjener den lokale økonomi og lokalsamfundet, hvis de lokale og regionale myndigheder gennemfører intelligente specialiseringsstrategier for at koncentrere ressourcer om prioriterede nøgleområder og maksimere virkningerne. Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner: Rådets direktiv 2004/114/EF og Rådets direktiv 2005/71/EF. Ophold på højst tre måneder inden for en periode på seks måneder. Rådets konklusioner om videntrekanten 20. oktober Jf. henstilling om forvaltning af intellektuel ejendom, K(2008) 1329 endelig, af DA 8 DA

89 at stimulere udvikling af iværksætterevner, kreative og innovative evner inden for alle discipliner og i alle tre uddannelsesforløb og fremme innovation i de videregående uddannelser gennem mere interaktive læringsmiljøer og en styrket infrastruktur for overførsel af viden at styrke de højere uddannelsesinstitutioners infrastruktur for overførsel af viden og forbedre deres evne til at engagere sig i nystartede virksomheder og spin-offvirksomheder at tilskynde til partnerskab og samarbejde med erhvervslivet som en nøgleaktivitet for de højere uddannelsesinstitutioner gennem belønningsmæssige strukturer, incitamenter til multidisciplinært og tværorganisationelt samarbejde og aftrapning af regulerende bestemmelser og administrative hindringer for partnerskaber mellem institutioner og andre offentlige og private aktører at fremme den systematiske inddragelse af højere uddannelsesinstitutioner i udarbejdelsen af integrerede lokale og regionale udviklingsplaner og at målrette regional støtte til samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, især med hensyn til oprettelse af regionale ekspertise- og specialiseringscentre En bedre styring og finansiering De videregående uddannelsessystemer kræver en tilstrækkelig finansiering, og i Europa 2020-strategien understreges nødvendigheden af at beskytte de vækststyrkende områder uddannelse og forskning, når de prioriterede områder fastlægges i de offentlige budgetter. Ganske vist varierer udgiftsniveauet stærkt mellem medlemsstaterne 26, men den samlede investering i videregående uddannelser i Europa er for lav: gennemsnitligt er den 1,3 % af BNP sammenlignet med 2,7 % i USA og 1,5 % i Japan. Det aktuelle pres for at gennemføre en finanspolitisk konsolidering har uundgåeligt ført til, at medlemsstaterne vurderer omkostningseffektiviteten i deres offentlige udgifter inden for videregående uddannelser og forskning: Nogle medlemsstater har skåret ned på udgifterne, mens andre har øget budgetterne i erkendelse af vækstpotentialet i midler til disse områder. Det må fortsat være de offentlige investeringer, der udgør grundlaget for bæredygtige videregående uddannelser. Men det er sandsynligt, at omfanget af midler, der kræves for at fastholde og udvide de videregående uddannelsessystemer af høj kvalitet, kan nødvendiggøre supplerende finansieringskilder, enten offentlige eller private. Medlemsstaterne tilstræber i stigende grad at maksimere værdien af de midler, der investeres, bl.a. gennem målrettede, resultatbaserede aftaler med institutioner, konkurrencebaserede finansieringsordninger og ved at kanalisere finansiering direkte til enkeltpersoner. Medlemsstaterne forsøger at diversificere finansieringskilderne, hvor offentlige investeringer bruges som løftestang for finansiering fra andre kilder, og ved i højere grad at trække på privat finansiering. Studiegebyrer bliver mere og mere almindelige, især på masterniveau og herover. Det vil være vigtigt at kontrollere og vurdere effektiviteten og virkningerne af denne nye udvikling, bl.a. for studerende fra mindrebemidlede familier og med hensyn til aspektet vedrørende lige muligheder for alle samt mobilitet. 26 Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 6.1. DA 9 DA

90 Med de udfordringer, som de videregående uddannelser står over for, er det nødvendigt med mere fleksible styrings- og finansieringssystemer, som sikrer en balance mellem større autonomi for uddannelsesinstitutionerne og regnskabspligt over for alle interesserede parter. Uafhængige institutioner kan lettere specialisere sig, og styrke de undervisningsmæssige resultater og forskningsresultaterne 27 og fremme diversificering inden for de videregående uddannelsessystemer. Men juridiske, finansielle og administrative hindringer begrænser fortsat institutionernes frihed til at fastlægge strategier og strukturer og at skille sig ud fra deres konkurrenter. Effektiviteten i de højere uddannelsesinstitutioner og således effektiviteten af de offentlige investeringer kan styrkes ved at begrænse restriktioner vedrørende fremskaffelse af private bidrag, kapitalinvesteringer, ejerskab af infrastruktur, frihed til at ansætte personale og akkreditering. Investeringer i professionel forvaltning kan give strategiske visioner og strategisk ledelse, samtidig med at man giver undervisere og forskere den nødvendige akademiske frihed til at koncentrere sig om deres kerneopgaver. Vigtige politikspørgsmål for medlemsstaterne og de højere uddannelsesinstitutioner: at tilskynde til en bedre beregning af de reelle udgifter ved videregående uddannelser og forskning og omhyggeligt at målrette tildelingen af midler, bl.a. gennem resultatrelaterede finansieringsmekanismer, hvilket indebærer indførelse af et konkurrenceelement mekanismer til målrettet finansiering tilpasset de forskellige behov, afhængigt af de forskellige institutioners profil, for at tilskynde dem til at fokusere indsatsen på deres særlige styrke og udvikle incitamenter for at støtte en bred vifte af strategiske valg og for at udvikle ekspertisecentre at give lettere adgang til alternative finansieringskilder, herunder anvendelse af offentlige midler som løftestang for private og andre offentlige investeringer (f.eks. gennem medfinansiering) at give støtte til udvikling af strategiske og professionelle ledere i de videregående uddannelser og sikre, at de højere uddannelsesinstitutioner er så uafhængige, at de kan fastlægge deres strategiske mål, styre indtægter, belønne resultater for at tiltrække det bedste undervisnings- og forskningspersonale, fastlægge adgangspolitikker og indføre nye studieordninger at tilskynde institutionerne til at modernisere deres personaleforvaltning for at kunne få logoet "HR Excellence in Research" og gennemføre henstillingerne fra Helsingforsgruppen vedrørende kvinder og videnskab EU'S BIDRAG: INCITAMENTER TIL ÅBENHED, DIVERSIFICERING, MOBILITET OG SAMARBEJDE De vigtige politikspørgsmål, der er anført i afsnit 2, skal først og fremmest tages op af de nationale myndigheder og institutioner. Men EU kan støtte deres indsats for at reformere de Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 6.2. Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 6.3. DA 10 DA

91 videregående uddannelsessystemer markant gennem de forskellige EU-politikker og budgetinstrumenter. Med hensyn til politikker giver styrings- og rapportmekanismerne i Europa 2020 de vigtigste instrumenter til overvågning af udviklingen og støtte til medlemsstaternes reformindsats, bl.a. gennem landespecifikke henstillinger i forbindelse med de integrerede retningslinjer. Samtidig bør EU udnytte de politikredskaber bedre, som findes inden for området videregående uddannelse, især den europæiske samarbejdsramme for uddannelse "ET2020". Kommissionen kan støtte åbenhed og eliteforskning gennem dokumentationsbaserede politikanalyser. Den kan støtte mobilitet blandt lærende, undervisere og forskere. Den kan støtte et strategisk samarbejde mellem de europæiske institutioner og i forbindelse med en stigende global konkurrence om talenter give en fælles ramme for at støtte de europæiske videregående uddannelsers interaktion med resten af verden. Med hensyn til finansieringen vil den flerårige finansielle ramme for give mulighed for at sikre, at EU-instrumenter og politikker især uddannelse, forskning, beskæftigelse, selvstændig virksomhed, indvandring og samhørighed samordnes effektivt for at medvirke til en modernisering af de videregående uddannelser. Kommissionen, som ved EU's tildeling af midler fokuserer nøje på de prioriterede områder i strategien Europa 2020 og de vigtigste drivkræfter for vækst og beskæftigelse, har foreslået en betragtelig stigning i budgetterne for uddannelsesprogrammer og for forskning Støtte til reformer gennem politikdokumentation, analyse og åbenhed Kommissionen vil fokusere på en forbedring af dokumentationsgrundlaget for udformningen af politikker inden for nøgleområder. De foreliggende oplysninger om de højere uddannelsesinstitutioners resultater fokuserer først og fremmest på forskningsintensive universiteter og dækker således kun en meget lille andel af Europas højere uddannelsesinstitutioner 29. Det er af afgørende betydning at udvikle en mere omfattende række analyser og informationer, der dækker alle aspekter af resultaterne at hjælpe de studerende til at træffe et begrundet studievalg, at give institutionerne mulighed for at udpege og udvikle deres stærke sider og at støtte politikaktører i deres strategiske valg vedrørende reformen af de videregående uddannelsessystemer. Dokumentationen viser, at det er muligt at gennemføre en flerdimensional rangordning og et informationsredskab, og at disse i vid udstrækning får støtte fra de interesserede parter inden for uddannelsesområdet 30. Derudover ville bedre arbejdsmarkedsdata vedrørende nuværende og fremtidige kvalifikationskrav medvirke til, at man kan udpege beskæftigelsesområder med vækst og give mulighed for en bedre overensstemmelse mellem uddannelse og behovene på arbejdsmarkedet. Som anført i flagskibsinitiativet nye kvalifikationer og nye job vil Kommissionen etablere "en Spørgsmålet om kvaliteten af institutionerne, der angår EU's forskningsmål, vil være genstand for yderligere analyse. Jf. arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, kapitel 1.1. Et "U-Multirank" redskab ville give brugerne mulighed for at give en profil af institutionerne på grundlag af data vedrørende undervisningskvalitet (f.eks. resultater vedrørende beskæftigelsesevne), forskningsresultater, kapacitet med hensyn til overførsel af viden og støtte af den regionale udvikling samt omfanget af internationalisering. DA 11 DA

92 EU-oversigt over kvalifikationer" for at få bedre oplysninger om de nuværende og kommende kvalifikationsbehov. Bedre muligheder for kandidater til at få praktiske erfaringer, f.eks. gennem praktikantophold af høj kvalitet, kan medvirke til at lette deres integration på arbejdsmarkedet. Europa-Kommissionen vil: lancere U-Multirank: et nyt resultatbaseret rangordnings- og informationsredskab til udarbejdelse af profiler af højere uddannelsesinstitutioner, der sigter på en radikal forbedring af åbenheden i sektoren videregående uddannelse og med de første resultater i Ved at gå ud over fokuseringen på forskning i de nuværende rangordninger og resultatindikatorer og ved at give brugere mulighed for at skabe individuelle flerdimensionelle klassificeringer vil dette redskab, der drives uafhængigt, give oplysninger om valg og beslutningstagning hos alle interesserede parter i de videregående uddannelser i samarbejde med Eurostat forbedre data om læringsmobilitet i de europæiske videregående uddannelser og beskæftigelsesresultater og arbejde på gennemførelsen af et europæisk register for videregående uddannelser give en specifik vejledning og henstillinger vedrørende en forbedring af de grundlæggende og tværgående kvalifikationer og en overvindelse af misforhold mellem udbud og efterspørgsel af kvalifikationer i samarbejde med medlemsstaterne og interesserede parter at analysere virkningen af forskellige finansieringsmåder for de videregående uddannelsessystemers diversificering, effektivitet og lige muligheder Fremme af mobilitet Med etableringen af det europæiske område for videregående uddannelse vil Bolognaprocessen styrke mobilitet og samarbejde. Visse former for mobilitetsstrømme kan imidlertid blive en udfordring for de uddannelsessystemer, som modtager en meget stor strøm af studerende, eller blive en trussel om hjerneflugt i lande, hvor mange begavede vælger at studere i udlandet og efterfølgende blive der. Samtidig er man bekymret for kvaliteten af tværnational uddannelse, herunder også tilfælde af såkaldt undervisning via "franchise". EU-mobilitetsprogrammer såsom Erasmus og Erasmus Mundus har opnået meget vidtrækkende positive virkninger for enkeltpersoner og institutioner. Tre millioner studerende vil have nydt godt af det nuværende Erasmus-program i 2013, og antallet af mobilitetsmuligheder for lærere og ansatte i den videregående uddannelse er ligeledes stigende. Samtidig er Kommissionen ved at udvikle en "mobilitetsresultattavle" for at vurdere fremskridt med hensyn til at fjerne hindringer for læringsmobilitet 31 i EU. Retsakten om det indre marked 32, en handlingsplan med fokus på en frigørelse af det indre markeds potentiale med hensyn til vækst, beskæftigelse og borgernes tillid, omfatter ligeledes en revision af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer for at fjerne hindringer for mobilitet inden for regulerede erhverv. Mobilitet for forskere vil blive Vedtaget ved Rådets henstilling om flere unge i læringsmobilitet af 28. juni Jf. KOM(2010) 206 af DA 12 DA

93 fremmet af den europæiske ramme for forskningskarriere, et nyt gennemsigtighedsværktøj, der skal anvendes i Euraxess-jobportalen. Masteruddannelser giver studerende mulighed for at erhverve den form for kvalitetskompetencer, som er særligt værdifulde ved videnintensive job og forskning. Samarbejde og mobilitet på masterniveau kan medvirke til at styrke ekspertisecentrene i hele Europa og gøre dette til et område, hvor EU helt åbenlyst har potentiale til merværdi. De nuværende finansieringsinstrumenter i EU støtter i øjeblikket ikke mobilitet på masterniveau fuldt ud, da en sådan generelt kræver finansiel støtte i tolv måneder eller mere 33. Endvidere begrænser hindringer for muligheden for overførsel af nationale lån muligheden for at gennemføre en fuldstændig masterkandidatuddannelse i udlandet, mens studerende fra lavere indtægtsgrupper typisk ikke har adgang til banklån. Europa-Kommissionen har fastslået et behov for yderligere finansiel støtte til denne gruppe af studerende. Europa-Kommissionen vil: forbedre anerkendelsen af studier i udlandet ved at styrke det europæiske meritoverførsels- og meritakkumulationssystem (ECTS), foreslå incitamenter i EUprogrammer til en bedre gennemførelse heraf og i arbejdet via Bolognaprocessen foreslå en ordning for mobilitet for studerende på Erasmus masterkandidatuddannelser (ved hjælp af garantiordning for lån til studerende på europæisk niveau), som skal fungere fra 2014, for at fremme mobilitet, eliteforskning og adgang til betalbar finansiering for studerende, der tager deres mastereksamen i en anden medlemsstat, uanset deres sociale baggrund inden for rammerne af det europæiske område for videregående uddannelse bidrage til at styrke synergieffekten mellem EU og mellemstatslige processer. støtte en analyse af potentialet i mobilitetsstrømmen af studerende, også i Bolognaprocessen, for at tage hensyn til Den Europæiske Unions Domstols domme 34 og af kvalitetssikringsstandarder for at sikre kvaliteten i undervisning ved franchise fremme den europæiske ramme for forskningskarrierer for at støtte tværnational forskermobilitet og hjælpe forskere med at finde jobtilbud og arbejdsgivere med at finde passende ansøgere ved at give en beskrivelse af forskningsstillinger i henhold til fire kompetenceniveauer Erasmus støtter mobilitet ved enkeltkurser og ikke mobilitet med henblik på en afsluttet kandidateksamen, mens Erasmus Mundus støtter mobile studerende, der kun studerer specifikke Erasmus Mundus masterprogrammer. Sag C-73/08, Nicolas Bressol og Céline Chaverot m.fl. mod Gouvernement de la Communauté française (det franske fællesskabs regering). Fælles profiler (juniorforsker/anerkendt forsker/etableret forsker/ledende forsker) for alle sektorer og deltagende lande, som der er fremsat ønske om i initiativet "innovation i EU" (2010). Rapport vedtaget af styringsgruppen for det europæiske forskningsområde vedrørende menneskelige ressourcer og mobilitet, maj DA 13 DA

94 3.3. Videregående uddannelse som centralt element ved innovation, jobskabelse og beskæftigelsesevne Europas fremtidige mulighed for innovation vil afhænge af, om de højere uddannelsesinstitutioner fuldt ud påtager sig deres rolle inden for videntrekanten sammen med erhvervslivet og forskningsorganisationer uden for universiteterne. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) repræsenterer en ægte model for integration af videregående uddannelse i videntrekanten. Gennem uddannelsesforløb på et højt akademisk niveau fremmer EIT og dets viden- og innovationsfællesskaber videnintensiv iværksætterkultur på grundlag af tværfaglig, innovativ forskning. EIT vil i stigende grad fokusere på formidling af de indhøstede erfaringer og således give eksempler på integrerede partnerskaber, ny styring og finansieringsmodeller for at øge det innovative potentiale hos de højere uddannelsesinstitutioner i samarbejde med erhvervslivet. Kommissionen planlægger forslag om yderligere tiltag for at udvikle videntrekanten i forslaget vedrørende den strategiske dagsorden for innovation, som er planlagt inden udgangen af året. Der findes yderligere muligheder for at støtte en interaktion mellem videregående uddannelse og erhvervslivet som helhed på EU-niveau for at fremme strømmen af viden. De nyeste europæiske pilotprojekter til styrkelse af udvikling af strukturerede partnerskaber "videnalliancer" der er etableret i samarbejde mellem erhvervslivet og de højere uddannelsesinstitutioner for at udforme og tilbyde nye studieordninger, har allerede givet lovende resultater og bør videreudvikles. Marie Curie-aktioner er ligeledes et effektivt redskab til at stimulere overførsel af viden, mens den nye ramme for det europæiske forskningsområde, der skal fremlægges i 2012, støtter foranstaltninger til fjernelse af hindringer for mobilitet blandt forskere og tværnationalt samarbejde 36. Kommissionen er også ved at udvikle europæiske ph.d.-studier i industrien og ph.d.-uddannelser for at styrke innovationen i uddannelsen af morgendagens forskere. De fremragende resultater i forbindelse med Erasmus-praktikophold, som blev indført i Erasmusprogrammet fra 2007, viser, at der er behov for muligheder for at erhverve praktiske, arbejdsrelaterede erfaringer som en del af de videregående uddannelsers studieordninger. Praktik udgør en vigtig mekanisme til at tilpasse kandidatkvalifikationer til arbejdsmarkedets behov og til fremme af den personlige udvikling blandt studerende. Praktikantophold giver dog ikke altid de rette forudsætninger for studerende til at udvikle deres kvalifikationer og til at få en relevant anerkendelse for de erhvervede erfaringer. Det er nødvendigt, at der gøres mere for at forbedre kvaliteten og relevansen ved praktik. Europa-Kommissionen vil: Inden udgangen af 2011 vedtage en strategisk innovationsdagsorden med en beskrivelse af EIT's fremtid, dets prioriterede områder og forslag om lancering af nye viden- og innovationsfællesskaber på grundlag af det for nylig startede pilotprojekt styrke interaktionen mellem universiteter og erhvervsliv gennem videnalliancer 36 I overensstemmelse med adfærdskodeks for ansættelsen af forskere og det europæiske charter for forskere. DA 14 DA

95 i forbindelse med Marie Curie-aktioner styrke en europæisk ordning for ph.d.'er i industrien for at støtte anvendt forskning foreslå en kvalitetsramme for praktik for at hjælpe studerende og kandidater med at få de praktiske erfaringer, der er nødvendige på arbejdspladsen, og for at få flere praktiktilbud af højere kvalitet. Kommissionen vil også oprette en enkelt centraliseret platform for praktiktilbud i Europa Støtte til en internationalisering af de videregående uddannelser i Europa Det fremtidige samarbejde inden for videregående uddannelse i EU bør indgå i en mere omfattende strategi, der skal inddrage partnerlande i hele verden, fremme EU's værdier og ekspertise og støtte den videregående uddannelse i udviklingslande som en integreret del af EU's udviklingspolitik og som en overordnet fremgangsmåde til udvikling af uddannelsessektoren. Kommissionen vil fremme overensstemmelse mellem EU-aktioner og nationale aktioner vedrørende forskning gennem det strategiske forum for internationalt, videnskabeligt og teknologisk samarbejde Internationalisering og åbenhed i de videregående uddannelsessystemer kræver en fælles fremgangsmåde på en lang række politikområder og blandt interesserede parter for at tiltrække de bedste studerende, det bedste personale og de bedste forskere fra hele verden, for at øge den internationale rækkevidde og synlighed og for at fremme internationale netværk af høj kvalitet. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at udforme en specifik strategi til en internationalisering af den videregående uddannelse 37 : Europa-Kommissionen vil: fremme EU som studie- og forskningssted for toptalenter fra hele verden ved at støtte udarbejdelse og udvikling af internationaliseringsstrategier i Europas højere uddannelsesinstitutioner udvikle forbindelser vedrørende videregående uddannelse med partnere uden for EU med henblik på at styrke de nationale uddannelsessystemer, politikdialogen, mobiliteten og den akademiske anerkendelse, bl.a. via udvidelsesstrategien, den europæiske naboskabspolitik, den samlede migrationsstrategi og Bologna-politikforummet gøre brug af eksisterende mobilitetspartnerskaber for at styrke og lette udvekslinger af studerende og forskere overveje forslag om ændringer vedrørende direktiver om studerende og forskere 38 for at gøre EU endnu mere attraktiv for talenter fra lande uden for EU og undersøge, om processerne og de tilhørende rettigheder bør gøres lettere og/eller skærpes styrke sporingen af ph.d.-studerende fra lande uden for EU som en procentuel andel af alle ph.d.-studerende, som anført i resultattavlen for forskning og innovation, for at Som efterlyst i Rådets konklusioner om internationalisering af højere uddannelse, 11. maj Ligeledes i henstilling 2005/761/EF om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold til forskere fra tredjelande, som rejser inden for EU med henblik på videnskabelig forskning. DA 15 DA

96 man kan måle, hvor attraktiv EU-forskningen og ph.d.-uddannelsen er i forhold til resten af verden Styrkelse af EU-finansieringens langsigtede virkninger og komplementaritet Det foreslås, at EU-investeringerne i videregående uddannelse kanaliseres gennem tre vigtige finansieringsmekanismer under den flerårige finansielle ramme : 1. Uddannelse i Europa: et enkelt program for uddannelse og ungdom For at bidrage til målene i Europa 2020 vil Europa-Kommissionen fremsætte forslag om et enkelt program for uddannelse og unge med forenklede adgangsmuligheder og enklere forvaltning. Programmet vil være koncentreret om udgifter til prioriterede områder, såsom kvalitet og innovation i undervisningen, én styrket forbindelse til arbejdsmarkedet og bedre anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet gennem mobilitet. Programmet vil bidrage til Bolognamålet om en mobilitet på 20 % og vil fokusere på ressourcer til: mobilitetsmuligheder baseret på kvalitet og eliteforskning (bl.a. gennem mobilitet i forbindelse med Erasmus masterkandidateksamener), intensivt samarbejde og kapacitetsopbyggende partnerskaber mellem medlemsstaterne og med globale partnere, specifikke initiativer vedrørende anerkendelse og belønning af høj kvalitet i undervisningen og incitamenter til studerende som selvstændige samt innovativt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. 2. Horisont 2020: rammeprogram for forskning og innovation Det nye program Horisont 2020 vil dække al relevant EU-finansiering af forskning og innovation, som i øjeblikket gives gennem det syvende forskningsrammeprogram, programmet for konkurrenceevne og innovation og andre EU-initiativer vedrørende innovation, såsom Det Europæiske Teknologiske Institut (EIT). Målet med Horisont 2020 er at gøre EU-finansieringen mere attraktiv og nemmere at få. Det vil sikre en høj grad af politikkoordination og maksimere synergieffekten mellem initiativer og give mulighed for mere enkle, mere effektivt strømlinede finansieringsinstrumenter, der dækker hele innovationscyklussen. 3. Samhørighedspolitikinstrumenter I finansieringsperioden vil der blive brugt ca. 72,5 mia. EUR i samhørighedsstøtte fra EU til uddannelse og 60 mia. EUR til forskning og innovation. En strategisk udnyttelse af EU's samhørighedspolitik kan styrke den videregående uddannelses sociale, økonomiske og territoriale bidrag markant. Den Europæiske Regionale Udviklingsfond kan investere i opbygning eller renovering af højere uddannelsesinstitutioner, fremskaffe udstyr og fremme digitaliseringen og støtte virksomhedskuvøser, spin-offs og andre former for partnerskaber mellem universiteter og erhvervsliv. Den Europæiske Socialfond (ESF) kan finansiere moderniseringsprocessen, øge deltagelsen og uddannelsesniveauet hos studerende fra underrepræsenterede socialgrupper, styrke undervisningens indhold og skabe balance mellem kursusforløb og arbejdsmarkedets efterspørgsel. I forslaget til den flerårige finansieringsramme for er der tildelt mindst 84 mia. EUR til ESF, hvoraf mere end 40 mia. EUR kan forventes, på baggrund af tidligere erfaringer, at blive stillet til rådighed for uddannelse. DA 16 DA

97 3.6. De kommende tiltag i retning af en intelligent, bæredygtig og inklusiv videregående uddannelse i Europa Ved udarbejdelsen af nærværende meddelelse har Kommissionen i vid udstrækning afholdt høringer af ledere, lærere, forskere og studerende på de højere uddannelsesinstitutioner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter, regeringer og internationale organer. Kommissionen vil fortsat inddrage disse interesserede parter sammen med Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Den Europæiske Investeringsbank samt Eurostat for at kunne gennemføre denne dagsorden 39. Kommissionen vil også trække på ekstern ekspertise for at udarbejde fremadrettede politikker og udpege innovative former for praksis. Som et første skridt vil Kommissionen i 2012 oprette en gruppe på højt niveau med et løbende mandat til analyse af vigtige emner vedrørende moderniseringen af videregående uddannelse, der starter med fremme af eliteforskning og aflægning af rapport i Moderne og effektive videregående uddannelsessystemer udgør grundlaget for et åbent, bæredygtigt samfund, præget af tillid, og en kreativ, innovativ og foretagsom videnbaseret økonomi. Den fælles indsats i samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder, de højere uddannelsesinstitutioner, interesserede parter og EU vil være af afgørende betydning for at nå de mål, der er fastlagt i nærværende meddelelse, og for at sikre grundlaget for vidtrækkende resultater i Europa. 39 F.eks. sammen med EIB at arbejde på en europæisk garanti for lån til studerende, med Regionsudvalget om den videregående uddannelses rolle i den regionale udvikling og med medlemsstaterne i den tematiske arbejdsgruppe om modernisering af den videregående uddannelse. DA 17 DA

98 Q+A Memo BACKGROUND Why is U-Multirank an important development in higher education? Europe (and the world) needs a wide diversity of higher education institutions which do well in different areas, to meet the needs of different students and different labour market and research needs. The available information on the performance of higher education institutions focuses mainly on research-intensive universities, and thus covers only a very small proportion of higher education institutions. It is essential to draw on a wider range of analysis and information, covering all aspects of performance - to help students make informed study choices, to enable institutions to identify and develop their strengths, and to support policy-makers in their strategic choices on the reform of higher education systems. A multi-dimensional ranking and information tool addresses these information needs and has been shown to be both feasible and widely supported by education stakeholders. For which target groups is U-Multirank designed? U-Multirank was designed in very close consultation with stakeholders to ensure that it meets the diverse information needs of various target groups like (prospective and mobile) students, their parents, teachers and researchers in higher education institutions, decision makers in institutions (deans, vice-presidents, rectors of institutions), employers etcetera. This information is provided through a user-friendly interactive web tool that can be used flexibly by all users. How was U-Multirank designed? U-Multirank is an initiative that originated at a conference under the 2008 French Presidency of the European Union, which called for a new methodology to measure the different dimensions of excellence of higher education and research institutions in Europe and in an international context. Subsequent to this, the European Commission commissioned a feasibility study on a multidimensional ranking. This study, completed by a consortium of higher education and research organisations (known as CHERPA) in 2011, confirmed that both the concept and further implementation of a multi-dimensional ranking were feasible, based on pilot work with 150 higher education institutions from Europe and around the world. U-Multirank builds on this feasibility study. Who is leading U-Multirank? U-Multirank is developed and implemented on the initiative of the European Commission by an independent consortium led by the Centre for Higher Education (CHE, in Germany and the Center for Higher Education Policy Studies (CHEPS, at the University of Twente in the Netherlands. The consortium is headed by Professor Dr. Frans van Vught of CHEPS and Professor Dr. Frank Ziegele of the CHE. Other partner organisations include the Centre for Science and Technology Studies from Leiden University (CWTS), Catholic University Leuven, Elsevier, the Bertelsmann Foundation, student advice organisation Push and software firm Folge 3. The consortium also works closely with a range of national partners and stakeholder organisations. A full list of partners is provided on the U-Multirank website.

99 What is the operating budget of U-Multirank? The U-Multirank project receives seed funding through the European Commission s Lifelong Learning Programme (now Erasmus+) for an initial period of two years ( ) totalling 2 million with the option of an extension for a further two years ( ). The total operating budget of U-Multirank averages 1 million per year. The goal is for an independent organisation to manage the ranking on a sustainable funding model thereafter. Additionally the institutions participating in U- Multirank bear their own operational costs of data collection which will vary depending on the sophistication of their internal management information systems. What kinds of institutions are included in U-Multirank? U-Multirank currently includes over 850 universities from 70 countries around the world. Around 62% of these institutions are from Europe, 17% from North America, 14% from Asia and 7% from Oceania, Latin America and Africa. While other global rankings focus mainly on of the world s research universities (only about 2-3% of the world s total universities), U-Multirank covers a very broad range in terms of institutional profiles: small specialised colleges, art and music academies, technical universities, agricultural universities, universities of applied sciences as well as comprehensive research universities etc. How many universities and faculties are included in the 2014 ranking? The current total number of higher education institutions is more than 850 with more than 1,000 faculties and 5,000 study programmes in the fields of electrical and mechanical engineering, business studies and physics from more than 70 countries. For all 850 institutions U-Multirank includes bibliometric and patent data from publicly available data bases as do the other global university rankings. Performance measures (indicators) on bibliometric data based on a count of the scientific publications produced by the academic staff of a university and the number of times these are cited in other publications. Of these 850 more than 500 institutions provided comprehensive data for the 2014 round of U-Multirank. How were the 2014 fields of study selected? Three of the four fields (business studies, mechanical engineering and electrical engineering) were included and tested in a feasibility study conducted in Physics was added as a new field representing the natural sciences. All four fields were reviewed and selected by the U-Multirank consortium through stakeholder consultations, including business and industry, higher education experts and student representatives. THE APPROACH What makes U-Multirank unique? U-Multirank is a multi-dimensional instrument which allows institutions to be assessed on a range of individual performance measures, with the performance groupings per measure ranging from A (very good) to E (weak). U-Multirank does not produce composite scores because there is no sound methodological justification for adding up the scores on diverse individual measures, or for weighting them to produce a single composite score as used in league tables. Therefore, U-Multirank provides transparent comparisons and not an over-simplified league table.

100 League tables may satisfy media needs for headlines ( The number one is ); yet they tend to exaggerate differences in performance between universities and they provide a false impression of exactness ( Number 27 is better than number 29, but in fact differences between the two positions could be marginal). Another key feature of U-Multirank is that it enables users to specify the type of institutions they wish to compare (in terms of the activities they are engaged in). This ensures that institutional comparisons are like with like and not apples with oranges. Users can then decide which areas of performance to include in the comparison of the selected group of universities; in this way U-Multirank produces personalised rankings. How does U-Multirank assist users to compare similar institutions ( like with like )? A basic point of departure of U-Multirank is that it makes little sense to compare the performances of institutions with completely different missions and activity profiles: for example, to compare a specialised, regionally orientated, Bachelor awarding College of Information Technology with one of the world s leading comprehensive, research-intensive universities. One of the first things users are asked to do when using the web-tool is to select the characteristics of the universities they would like to compare. To do this U-Multirank uses a set of performance measures/indicators developed by CHEPS in its U-Map instrument ( to map the activity profiles of universities: the different activities that different universities are engaged in, or what different universities do. These performance measures include the level of degrees offered, the subject areas the university is active in, the proportion of graduate and international students and the size and age of the institution. Once the user has made this selection the web tool will display performance information only for universities that meet these criteria. How does U-Multirank measure performance? U-Multirank covers five dimensions of performance: teaching and learning, research, knowledge transfer, international orientation and regional engagement; it is a multi-dimensional ranking. Performance in each dimension is assessed through a number of indicators, with institutions ranked separately on each individual indicator. On each indicator institutions are ranked into five groups: from A (very good ) to E (weak). Performance profiles are provided at two levels: for the institution as a whole and at the level of different disciplinary fields (in 2014 the fields are mechanical and electrical engineering, business and physics). How does U-Multirank showcase the performance of institutions? U-Multirank does not create composite aggregate scores as this does not allow for fair and transparent comparisons. Unlike many other rankings, U-Multirank does not attempt to rank universities in numbered lists or to declare 100 universities to be the best in the world. The basic methodology of U-Multirank is multi-dimensional which allows institutional performance to be assessed on each individual indicator in terms of five performance groups ranging from A (very good) to E (weak). This method allows institutions and users to see both the strengths and weaknesses of a specific university. Users have different preferences with regard to the relevance of performance measures. Depending on their personal selection of measures different institutions will perform better than others. The calculation of performance groups for each measure is based on the whole sample of institutions. Performance on the chosen measures is shown in tables where the user can sort the selected institutions in different ways (by the number of top A scores, by performance on a specific measure or simply alphabetically by university name).

101 THE DATA What are performance measures/indicators? Performance measures or indicators are the different areas of university performance that are used within U-Multirank to compare universities. A full list of these performance measures as well as their definitions can be found on the U-Multirank website. How does U-Multirank collect its data? The data included in U-Multirank are drawn from a number of sources: information supplied by the institutions themselves, data from international bibliometric and patent data bases and surveys completed by more than 60,000 students at participating universities - one of the largest international student samples in the world. By offering this wealth of data U-Multirank provides comprehensive information to its users. What are bibliometric indicators? Bibliometric indicators seek to measure the quantity and impact of scientific publications and are based on a count of the scientific publications produced by the academic staff of a university and the number of times these are cited in other publications. The bibliometric analyses in U-Multirank are based on an extensive verified data base of academic publications - the Thomson Reuters data base. U-Multirank partner CWTS (Centre for Science and Technology Studies) at Leiden University is responsible for all of the bibliometric data. How is the self-reported data in U-Multirank verified? Many performance measures within U-Multirank rely on information collected directly from the institutions as this information is not available in international data bases. Those data are carefully verified. Data verification in U-Multirank includes several steps and procedures: data delivered by institutions are tested for consistency and plausibility and outlier results are carefully checked. The process includes both "manual" and automated checks and a series of direct communications with institutions. WEB TOOL How are the U-Multirank results published? A distinguishing feature of U-Multirank is that it is user-driven. The results are published on an interactive web tool, offering various entry points for various target users. The U-Multirank website starts by asking users to indicate the sorts of universities or programmes they are interested in and would like to compare. Users are then prompted to choose the measures of university performance that are important to them. In this way U-Multirank offers almost unlimited possibilities for different users to develop personalised rankings that suit their different interests.

102 How can I find the results? The new freely accessible U-Multirank web tool gives users the possibility to compare higher education institutions of similar profiles with a personalised touch. It offers four main tracks with many possibilities for users to work with the rankings. The student track allows students to compare study programs or universities of their choice, and has a special focus on teaching and learning. The compare track allows users to compare higher education institutions of similar profiles or make comparisons with a specific institution in mind. The at a glance allows users to view the entire performance profile of a selected institution. In addition, the U-Multirank consortium has created three readymade rankings. These are examples of how a user can compare institutions with similar profiles on a selected group of measures. The three readymade rankings include a Research and Research Linkages Ranking, an Economic Involvement Ranking and a Business Studies Programmes Ranking. Why are there gaps in the profiles and results pages? There are two types of gaps in data visible in the web tool. The one is a dash mark (-) which indicates that (valid) data are not available. This means that the institution did not have the data available at the time of submission or that the data did not pass our verification rules. So even if the relevant data for some indicators is not available this does not prevent an institution from participating and being visible in U-Multirank. The second type of gap is indicated with an X, which means that the data was not applicable to the institution. For example, an institution that only offers bachelors and masters degrees would not be able to provide data that applies to a PhD programme. FUTURE DEVELOPMENT What are the new fields of study for 2015? The 2015 fields of study will include psychology, computer science and medicine. More subjects from other broad fields, including social sciences and humanities, will be added in the years to come. How many institutions will be covered in the 2015 ranking? For 2015 the target is new institutions or a total of 1,000-1,100 universities for the 2015 ranking next March. How do institutions register for participation in U-Multirank 2015? First time participants interested in registering can express their interest by completing a simple registration form online, at Universities that participated in the 2014 ranking do not have to re-register for 2015 as they will be contacted directly by the U-Multirank team. Deadline for registration will be in early autumn. How can I stay up to date on all the latest news regarding U-Multirank? U-Multirank publishes a monthly e-newsletter on its website, at Interested parties can also follow U-Multirank on Facebook, Twitter and Instagram (@UMultirank). Media personnel can send an to info@umultirank.org requesting to be added to the media contact list.