Nanopartikler på samlebånd

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nanopartikler på samlebånd"

Transkript

1 34 KEMI OG NANOTEKNOLOGI Nanopartikler på samlebånd Nanopartikler er efterspurgt til mange teknologiske formål fx til brug i katalysatorer. En udfordring er at producere ensartede nanopartikler i meget store mængder. Med en revolutionerende metode kaldet superkritisk-flowsyntese kan nanopartikler i praksis produceres på samlebånd. D Forfatterne Jacob Becker er center manager for CMC, Aarhus Universitet er findes mange forskellige slags nanopartikler. Nogle er skadelige, fx de såkaldt ultra-fine partikler af kulstof og sod, der kan findes i røggasser fra fabrikker og dieselmotorer. Andre er ekstremt nyttige og essentielle for moderne teknologi. Et stort flertal af disse hører til kategorien uorganiske nanopartikler, hvor uorganisk betyder, at partiklerne ikke er kulstof-baserede i organisk eller biologisk forstand. De kan til gengæld bestå af næsten alle andre grundstoffer i det periodiske system. Så det kan være nanopartikler af fx metaller, keramiske stoffer, ler, halvleder-materialer eller mineraler. Nanopartikler er spændende, fordi de kan have fysiske eller kemiske egenskaber, der er helt forskellige fra større partikler af det samme stof. Størrelsen alene får materialets egenskaber til at ændre sig. Denne erkendelse bredte sig blandt videnskabsfolk for ca. 15 år siden og betød, at et helt nyt forskningsfelt åbnede sig: Nanoteknologi. er fokuserer man bl.a. målrettet på at manipulere den fysiske størrelse af materialer. Det har givet forskerne et helt nyt redskab til at påvirke materialernes egenskaber og udvikle teknologisk forbedrede løsninger og produkter. Den slags tager tid, så mange af dem er først nu ved at nå ud i industrien og den almindelige handel. Ét anvendelsesområde af nanopartikler har imidlertid allerede bredt sig betydeligt, nemlig til brugen i katalysatorer. Peter ald er laboratorie-manager for CMC, Aarhus Universitet Jan arry ales er projektkoordinator, Teknologisk Institut Kemi på speed Bo Brummerstedt Iversen er professor og leder af CMC, Aarhus Universitet Aktuel Naturvidenskab 2 Katalysatorer er stoffer, der hjælper kemiske reaktioner på vej. De får kemiske reaktioner til gå hurtigere. Denne effekt oplever vi alle steder i vores hverdag, om end vi sjældent opdager det. Det er katalysatorer, der nedbryder sod og giftige gasser i biler og dieselmotorers udstødning. De bruges i raffinaderier til behandling af råolie og er dermed ansvarlige for stort set alle brændstoffer til hele vores transportsektor Katalysatorer er også essentielle for industriel syntese, fx produktionen af kunstgødning uden hvilken milliarder af menneskeliv ville gå tabt pga. global hungersnød. Eksemplerne er nærmest endeløse. For de katalysatorer, som er faste stoffer, er mekanismen, at molekyler kan lande på materialets overflade og bruge selve overfladen som en arena for deres reaktion med hinanden. Det er meget mere effektivt end, hvis molekylerne tilfældigt skulle støde ind i hinanden et vilkårligt sted i reaktionsmiljøet. Så en reaktion, der naturligt ville tage måneder eller år om at forløbe, kan nu pludselig overstås på sekunder. Det følger naturligt, at katalysator-materialer med større overflade er mere effektive. er er partikelform et godt valg, da partikler har overflade hele vejen rundt. Imidlertid bidrager partiklernes indre stadig ikke til katalysen. Så løsningen er naturligt at gøre partiklerne så små, at de næsten er ren overflade og partikler i den størrelsesorden er netop nanopartikler. Med dem spilder man hverken plads eller materiale, og man kan derfor lave katalysatorer, der er mere effektive. Udfordringen er naturligvis at lave nanopartikler, der passer til de kemiske reaktioner, man vil katalysere. Denne udvikling alene er en milliardindustri hele verden over. Det er imidlertid ikke nok at finde det perfekte katalysator-materiale man skal også kunne fremstille nanopartikler af det i enorme mængder. Ellers kan materialet være nok så smart opfindelsen vil aldrig forlade forskningslaboratoriet og komme samfundet til gavn. Syntese ved trykkogning Der er mange måder at fremstille nanopartikler på. Flere af dem har kemikerne brugt i årtier meget længere end begrebet nanoteknologi har eksiste-

2 35 Niels Kristian Madsen (3. år studerende) i færd med at fylde en almindelig autoklave under en af undervisningstimerne i kurset Eksperimentel Materialekemi på Aarhus Universitet. Den blå væske, der her fyldes i, er en vandig opløsning af metal-saltet kobbersulfat (CuSO 4 ). Krystallografi og elektronmikroskopi Nanopartikler er langt mindre end bølgelængden af synligt lys. Det betyder, at individuelle nanopartikler ikke kan skelnes med almindelige lysmikroskoper. Man må derfor benytte andre værktøjer for at studere dem, så sammenhængen mellem fx partikelstørrelse og nyttige egenskaber kan udforskes. De to vigtigste metoder, vi bruger på Center for Materialekrystallografi, CMC er krystallografi og elektron-mikroskopi. Intensitet 100 nm Krystallografiske målinger (optaget med teknikken pulverdiffraktion) af forskellige nanopartikler, syntetiseret i jagten på det ideelle katalysatormateriale. ver af toppene er kendetegn for visse afstande mellem atom-lag i partiklernes krystalgitre; dette er et absolut entydigt ID på selve materialet. Bredden af toppene fortæller om nanopartiklernes størrelse. Graf: Martin Bondesgaard Elektron-mikroskopi billede af et katalysatormateriale i en brændselscelle. Brændselsceller omdanner et flydende brændstof direkte til elektrisk strøm. De fremstillede nanopartikler er de bittesmå, sorte korn, der er fordelt på væsentligt større kulstof-partikler. Kulstoffet sørger for den elektriske kontakt. Foto: Christian Kallesøe

3 36 KEMI OG NANOTEKNOLOGI ret. En af de mest anvendte metoder kaldes for solvotermal syntese bedst beskrevet som syntese ved trykkogning. Det er almindelig væske-kemi, men i stedet for, at den afvikles i bægerglas på laboratoriebordet, bruger man små trykbeholdere kaldet autoklaver. eri fylder man en opløsning af de kemikalier, som er udgangsstoffer for syntesen (kaldes for reaktanter). Det er som regel salte af metaller, fx klorider (CaCl 2, TiCl 4, FeCl 3, etc.), nitrater (LiNO 3, Ce[NO 3 ] 3, Y[NO 3 ] 3, etc.), sulfater (MnSO 4, CuSO 4, MgSO 4, etc.), eller hydroxider, peroxider, hydrider, carbonater, osv. alt efter hvilket materiale, man ønsker at syntetisere. Opløsningsmidlet er ofte vand eller alkoholer, men kan også være fx acetone eller andre organiske stoffer. Efter fyldning lukkes autoklaven og stilles i en ovn, typisk ved o C. Fordi den er hermetisk tillukket, stiger trykket indeni med temperaturen. Det betyder, at væsken ikke begynder at koge, fordi kogepunktet (for enhver væske) flytter sig med det omgivende tryk. Varmen får imidlertid de kemiske reaktioner til at gå i gang. Reaktant-komplekserne fra opløsningen finder sammen i små klumper af atomer, som vokser til bittesmå krystal-korn, der igen vokser videre til større krystaller som er de færdige nanopartikler. Slutproduktet bliver dermed en suppe af faststof-partikler, der flyder rundt i væske. Dette kaldes for en suspension. Et hverdags-eksempel fra køkkenet er Maizena, der røres ud i vand og (for en tid) kan holde sig opblandet med væsken. Kunsten med solvotermal syntese er at standse krystalvæksten, før nanopartiklerne bliver for store og samtidig sørge for, at de forbliver nogenlunde ens i størrelsen. Det sidste er essentielt, idet partiklernes egenskaber jo varierer med størrelsen. En blanding af størrelser vil gøre egenskaberne mindre veldefinerede. Desværre kan en ensartet partikelstørrelse være svær at opnå i autoklaver. Det skyldes især, at de eneste håndtag, man som kemiker har til at styre syntesen, er ovnens temperatur samt hvor lang tid, autoklaven står i den. Desuden kan autoklavesynteser være langsomme og dyre til storproduktion, fordi man syntetiserer portionsvist. Så der har skullet en anden og smartere teknologi på banen. Fra portion-syntese til samlebånd Det effektive alternativ til autoklaverne har vist sig at være fl ow -s ynt e se. er erstattes portionsbeholderen af et rørsystem, der forsynes fra højtrykspumper, og som både har opvarmede zoner og kølezoner, som væsken flyder igennem. Til slut passerer den igennem en udløbs-ventil, der opretholder det høje tryk indeni rørsystemet. erfra kan der aftappes en konstant strøm af nanopartikel-suspension. Det løser problemet med produktionskapacitet, for et rørsystem (inkl. pumper, opvarmning, køling, Fasediagrammer og superkritiske fluider Tryk Fast stof Temperatur Et fasediagram er et 2D-kort, der viser, ved hvilke tryk og temperaturer et vilkårligt stof er en væske, en gas eller et fast stof. Diagrammet udpensler også overgangene imellem de tre faser fx, hvordan et kogepunkt udvikler sig med tryk Trippelpunkt Væske Gas Superkritisk fluid Kritisk punkt Fasediagram Alle stoffer har deres eget fasediagram. Det viste er for et stof vi normalt kun oplever som en gas. Ved de rette tryk og temperaturer kan imidlertid også være både en væske, et fast stof eller et superkritisk fluid. Der forskes fx meget i at bruge superkritisk som en miljøvenlig erstatning for skadelige, organiske opløsningsmidler. og temperatur. Vands kogepunkt er eksempelvis kun 100 o C ved et lufttryk på 1 atm. netop det tryk, vi har her ved jordoverfladen. På toppen af imalaya, hvor lufttrykket er lavere, koger vand allerede ved ca. 75 o C. Og ved 221 atm. overtryk (eller mere) koger vand slet ikke, uanset temperaturen. Dette tryk er det kritiske tryk for vand. Der er tilsvarende en kritisk temperatur, som ligger ved 374 o C ved højere temperaturer kan vand ikke tvinges tilbage på væskeform, uanset trykket. Sammenfattende siger man, at vand er i sit superkritiske domæne ved tryk over 221 atm. kombineret med temperaturer over 374 o C. For almindelig alkohol (ethanol) er de tilsvarende betingelser 241 o C og 63 atm., mens de for er 31 o C og 73 atm. vert stof har sin helt egen opførsel og sit eget fasediagram. Fælles er, at egenskaberne ændrer sig brat omkring det kritiske punkt. Det omfatter bl.a. vægtfylde, molekyl-transportegenskaber og hvor polært stoffet er. Superkritisk minder fx om et organisk opløsningsmiddel, og vand mister fuldstændigt sin molekylære polaritet og bliver frit blandbart med oliestoffer. Disse egenskaber varierer med temperatur og tryk man kan slukke og tænde for dem, alt efter om man befinder sig i det superkritiske domæne, lige udenfor (det nær-kritiske område) eller et helt tredje sted i fasediagrammet. Det er disse variationsmuligheder, der gør superkritiske fluider så spændende at bruge til kemisk syntese.

4 KEMI OG NANOTEKNOLOGI 37 etc.) er nemt for ingeniører at gøre større og dermed også mere effektivt. Det åbner muligheden for dagligt at lave nanopatikler i kilo- eller tonsvis med et simpelt system. Køling Køling 450 Flow-syntese konceptet er imidlertid smartere endnu. Man har nemlig her muligheden for at kick-starte den kemiske reaktion. Det gør man ved at operere ikke bare med én men med to indledende væskestrømme den ene med reaktanter i, den anden bare med det rene opløsningsmiddel. Sidstnævnte forvarmer man til høj temperatur typisk o C. Det betyder, at trykket i systemet skal være meget højt ofte atm. Dette styrer man heldigvis nemt med pumperne og udløbsventilen. Reaktant 400 < 450 C Solvent Den forvarmede væskestrøm føres ind i et T-formet sammenløb, hvor den kolliderer med den (stadig kolde) væskestrøm med reaktanterne i. Under sammenblandingen udjævnes temperaturen mellem den kolde og den varme strøm, og reaktantstofferne oplever derfor en opvarmning fra stuetemperatur til flere hundrede grader på mindre end et sekund. Det udløser en omgående reaktion og dannelsen af meget ensartede nanopartikler præcis det, man som materialekemiker er ude efter. Denne type flow-syntese kaldes også for superkritisk syntese. Navnet kommer af, at stærk tryksæt- Illustration: Teknologisk Institut Kølnig Køling Skematisk tegning af CMC s eksisterende flow-reaktor til superkritisk syntese. Reaktant-blandingen kommer ind fra venstre. Fra højre kommer det rene opløsningsmiddel, som forvarmes og bringes i den superkritiske tilstand inden det møder reaktanten (og udløser den kemiske reaktion). Efter sammenblanding flyder væsken med de nydannede nanopartikler igennem en opvarmet zone, en kølezone og nederst en højtryksventil, som der aftappes fra. Sådan virker en brændselscelle Alle kemiske reaktioner er et spørgsmål om, at elektroner omorganiserer sig, når kemiske bindinger brydes og gendannes på vejen fra reaktant til produkt. I en brændselscelle deler man den kemiske reaktion op, så elektronerne tvinges igennem et eksternt, elektrisk kredsløb. For brændselsceller, der kører på metanol (C 3 O), er den overordnede kemiske reaktion forbrændingen af metanol med luftens ilt, som bliver til og vand ( 2 O): O 2 O 2 C 3 O + 3 O O Opdelingen af reaktionen sker på hver sin side af en membran i brændselscellen, der er besat (på begge sider) med katalytiske nanopartikler. Der er to forskellige katalysator-materialer i spil, der hver er optimeret til den (halv) reaktion, der foregår på den ene hhv. anden side af membranen. Begge er imidlertid baseret på grundstoffet platin, som er et dyrt ædelmetal, så selv om der kun bruges ca. 2 mg pr. brændselscelle, er det stadig en betydelig del af cellens samlede pris. CMC s forskning retter sig derfor i øjeblikket særligt imod at begrænse brugen af platin dvs. at finde nye materialer, der indeholder mindre platin, men som virker lige så godt. Brændstof Methanol/vand Figuren viser virkemåden af en brændselscelle. Begge sider af membranen i midten er besat med katalysatorpartikler, der assisterer de kemiske reaktioner til højre hhv. venstre. Den elektriske strøm opstår ved at forbinde de to sider af membranen med hinanden. Kilde: Teknologisk Institut O 2 C O Negativ elektrode (Anode) 3 Protonledende membran 6 3 O 2 2 Positiv elektrode (Katode) Oxidant Luft (O 2 )

5 38 Ph.d.-studerende enrik ellstern i færd med at justere en af varme-zonerne på CMC s nyeste flow-reaktor (hver af dem er omsluttet af brunt isoleringsmateriale). De kan varme den passerende væskestrøm til 450 C. Et udsnit af CMC s nyeste syntesereaktor, der er ved at blive indkørt. I baggrunden ses en af højtrykspumperne, der forsyner reaktanter til systemet. Den kan levere et tryk på 400 atm. samme tryk som der findes i havet i 4 km s dybde. Fotos: Jesper B. Rais Mini-brændselsceller i høreapparater Idéen med at erstatte batteriet i høreapparater med en brændselscelle blev udklækket på Teknologisk Institut sammen med dele af den danske høreapparat-industri (Danmark har faktisk 50 % af verdensmarkedet indenfor branchen). Illustrationer: Teknologisk Institut Pengene til projektet er blevet doneret af øjteknologifonden samt Rådet for Teknologi og Innovation, der begge støtter tværgående forskning mellem universiteter og industri. Formålet var bl.a. at udvikle høreapparater, der var smartere at håndtere ikke alle finder batterierne, der i øjeblikket anvendes, nemme at udskifte. Desuden kan batterierne pga. deres konstruktion begynde at aflade sig selv uden at brugerne er opmærksomme på det. Det nye koncept er at have en ladestation med en indbygget brændstoftank, ca. samme størrelse som en fjernbetjening, som man kan have med sig overalt, og som i løbet af 30 sekunder kan genopfylde høreapparatets brændselscelle med metanol nok til at den vil kunne køre nonstop i 24 timer. Principtegning af det nye brændselscelle-drevne høreapparat. Brændselscellen sidder i bunden bemærk brændstoftanken til metanol. Det er ikke noget stort apparat; længden af selve ørehænget måler kun ca. 25 mm. Designtegning af opladestationen for det nye brændselscelle-drevne høreapparat. Selve høreapparatet er her tegnet generisk den virkelige model bliver både mindre og slankere. Efterhånden som den nye teknologi begyndte at virke endnu bedre end hvad projektets partnere havde håbet, flyttede målsætningen sig imidlertid også. Nu håber man at kunne drive teknologien helt derhen, at høreapparater med brændselsceller kan kobles på fx mobiltelefoner, musikanlæg, MP3-afspillere, ipods, osv. uden at belastningen får høreapparatet til at løbe tør for strøm indenfor 24 timer. Det vil give nuværende høreapparatbrugere en væsentligt bedre hverdag og måske helt redefinere høreapparater som noget alle i befolkningen bruger som et smart, diskret lydanlæg lige til at proppe i øret.

6 KEMI OG NANOTEKNOLOGI 39 ning og opvarmning får opløsningsmidler til at skifte fysisk tilstand fra en almindelig væske til et superkritisk fluid. Forvarmningen af opløsningsmidlet gør netop denne væskestrøm superkritisk. Betegnelsen skyldes, at væsker har en såkaldt kritisk temperatur og et kritisk tryk, som bl.a. er tærsklen for, hvornår man undertrykker kogning totalt. For vand ligger grænsen ved 374 o C og 221 atm. erover, i det superkritiske domæne, har væsken helt andre egenskaber, som kan kontrolleres med temperatur og tryk. Det giver kemikerne flere håndtag til kontrol af syntesen og til at skræddersy de nanopartikler, der kommer ud fx til brug i katalysatorer. Miniature-brændselsceller som batterier? Ved Aarhus Universitet har vi arbejdet med superkritisk flow-syntese i ca. 10 år. Gennem de sidste 4 har indsatsen været båret af Center for Materialekrystallografi (CMC), som er en af Danmarks store investeringer i grundforskning bevilliget af Danmarks Grundforskningsfond. Synteseteknikkens mange fordele er i mellemtiden blevet erkendt flere andre steder i landet, hvilket i de senere år har medført adskillige frugtbare samarbejder for CMC. Det største af dem er med Teknologisk Institut, hvor man i årevis har samarbejdet om at udvikle og fremstille katalysator-nanopartikler til brændselsceller. Det er netop denne katalysator, der er vist og beskrevet i faktaboksen på side 35. Brændselsceller omdanner et brændsel i dette tilfælde alkoholen metanol direkte til elektrisk strøm via en kemisk reaktion. Katalysatorens rolle er at sænke den temperatur, reaktionen forløber ved. Det er essentielt for den konkrete anvendelse af netop disse brændselsceller, som er meget speciel: De skulle være så små og kompakte, at de kunne indbygges i et høreapparat og overtage rollen som strømkilde fra batteriet. Dette var aldrig prøvet før, men udviklingen er lykkedes over al forventning. Således kunne Teknologisk Institut sammen med CMC og andre samarbejdspartnere i 2013 præsentere en funktionel metanol-brændselscelle, der kun målte 7 x 7 x 8 mm 3 og som fi nt fungerer ved de ca. 35 o C, der er temperaturen bag det menneskelige øre. Den nye katalysator er ikke blot effektiv, den er også nem og økonomisk at fremstille via superkritisk syntese. Faconen af mini-brændselscellen tilpasses i øjeblikket, så den passer perfekt i et høreapparat, og der udvikles elektronik til strømstyring m.v. Det sker bl.a. sammen med de danske fi rmaer Widex og GN ReSound (der laver høreapparater) samt Sonion, der udvikler komponenter hertil. Man regner med at kunne begynde bruger-tests af brændselscelledrevne høreapparater allerede i 2014 og forhåbentlig begynde markedsføring i Videre læsning: Mere om krystallografi : AN nr Annonce

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Se nanomaterialer blive til

Se nanomaterialer blive til 26 Se nanomaterialer blive til - in situ krystallografi Med en vifte af teknikker, der anvender røntgen- og neutronstråling, er det muligt reelt at observere, hvordan nanopartikler fødes og vokser på tværs

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN 32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Ion-batterier. - The Next Generation

Ion-batterier. - The Next Generation 22 MATERIALEFORSKNING Ion-batterier - The Next Generation Lithium-ion batterier er strømkilden, der har revolutioneret vores transportable elektronik. Familien af ion-batterier er imidlertid større end

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Hårde nanokrystallinske materialer

Hårde nanokrystallinske materialer Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk

Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk Et unikt dansk byggemateriale Gult tegl er lavet af ler med højt kalkindhold Første periode er 1450-1500 men det forsvinder igen

Læs mere

Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri

Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Elektroder for ph-, redox- og temperatur op til 135 C Elektroderne opfylder normen DIN (120 mm 12mm)

Elektroder for ph-, redox- og temperatur op til 135 C Elektroderne opfylder normen DIN (120 mm 12mm) Generelt Til måling af ph, redox og temperatur leveres elektroder og tilbehør. ne fremstilles efter de mest moderne metoder, så krav til teknologi, kvalitet og nøjagtighed opfyldes. Til elektroderne leveres

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål Formål Vi skal i dette forsøg fokusere på at syntetisere guld-nanopartikler. Dette bliver gjort ved at reducere guld(iii) til neutrale guldatomer med natrium citrat. Efterfølgende skal vi se hvordan guld-nanopartikel

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Katalyse på nano - avancerede eksperimentelle og teoretiske teknikker, hvilket har ført til et gennembrud i den detaljerede

Katalyse på nano - avancerede eksperimentelle og teoretiske teknikker, hvilket har ført til et gennembrud i den detaljerede 10 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 1 0 0 1 Katalyse på nano - - ny indsigt i miljøkatalysator Katalyse spiller en afgørende rolle både i vor energiproduktion og ved løsningen af vigtige miljøproblemer.

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

OPTIMAL YDELSE TAKKET VÆRE DOBBELT UDSKILLERFUNKTION. Flamcovent Smart Flamco Clean Smart Flamcovent Clean Smart

OPTIMAL YDELSE TAKKET VÆRE DOBBELT UDSKILLERFUNKTION. Flamcovent Smart Flamco Clean Smart Flamcovent Clean Smart OPTIMAL YDLS TAKKT VÆR DOBBLT UDSKILLRFUNKTION Flamcovent Smart Flamco Clean Smart Flamcovent Clean Smart fantastisk nyskabelse Der findes altid luftbobler og smudspartikler i varme- og kølesystemer. Smudset

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Krystallografi - kemikerens genfundne redskab

Krystallografi - kemikerens genfundne redskab MATERIALEKRYSTALLOGRAFI 37 Krystallografi - kemikerens genfundne redskab Krystallografi betyder kort og godt måling af krystaller. De seneste år er er krystallografien blevet genfødt som disciplin og er

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper)

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper) MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION SMART GELE OPSKRIFT Opskrift på Smart gele (6-0 klumper) Du skal bruge: liter vand 80 g polyvinylalkohol (PVA) 5-30 ml 4 % borax vægt gryde Termometer Sølvfolie Bægerglas

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Skab din perfekte komfortzone med evohome WiFi

Skab din perfekte komfortzone med evohome WiFi Skab din perfekte komfortzone med evohome WiFi WiFi Mere komfort, mere kontrol og mindre energi - den smarteste måde at opvarme hjemmet på 2 Komfort og kontrol 3 evohome systemet for intelligent zonekontrol

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Simon Anders T & Mikkel 1.5

Simon Anders T & Mikkel 1.5 Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 7 Dato: 19-03-2003 Indholdsfortegnelse: Hvad er ESD?...2 Hvor er der problemer med ESD?...2 Hvordan kan man nedsætte ESD-problemer ved generel håndtering?...3 Hvorfor bruges sort skum/ledende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 11 Københavns tekniske

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information

Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. 9/10 klasse Fag:Fysik/kemi Hold:7 Lærer:BP Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering Uge 33-38 at eleverne får kendskab og overblik over naturfænomener,

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Materialer og korrosion - offshore

Materialer og korrosion - offshore Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere