DISKUSSION OG BESLUTNINGSREFERAT. AD 1) Velkomst og introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DISKUSSION OG BESLUTNINGSREFERAT. AD 1) Velkomst og introduktion"

Transkript

1 DISKUSSION OG BESLUTNINGSREFERAT AD 1) Velkomst og introduktion Keld Rasmussen bød velkommen og gjorde rede for formålet med workshoppen som er at kvalificere udformningen af modelværktøjet. Keld er leder af naturafdelingen der bl.a. også er ansvarlig for klimatilpasningen. KIMONO konceptet omfatter forurenende stoffer, havstigning og ændret nedbør. Keld Rasmussen gjorde rede for dagens program, hvor ideen var at inddrage kommunerne i arbejdet for på den måde at tilpasse projektet og give plads for ny inspiration. Keld Rasmussen introducerede herefter workshoppens ordstyrer: Jes Pedersen fra Region midt, og bød særligt velkommen til repræsentanterne fra Horsens Vand A/S, der fik mulighed for at komme til orde med en kort redegørelse under punkt 4) omkring den model Horsens Vand arbejder på for at tilpasse spildevandssystemet til fremtidige klimaforhold. Herefter blev der gennemført en præsentationsrunde hvor samtlige deltagere præsenterede deres baggrund og interesse for dagen. AD 2) Oplæg fra kommuner Inger Birkebæk Madsen, Kolding kommune gjorde rede for status med hensyn til klimatilpasning i Kolding kommune. I Kolding kommune er man endnu ikke nået så langt, at man har kigget på klimaændringernes indflydelse på udsivning fra affaldsdepoter. Men Kolding kommune er en klimakommune med en tosidet strategi der både går i retning af begrænsning af CO2 udslip, og i retning af klimatilpasning. I Kolding har man haft problemer med oversvømmelser i bl.a. 2002, 1. juni 2006 og 24. juli 2007 i form af nedbør og ekstrem regn. Der var oversvømmelser på et plejehjem i Christiansfeld, i Marielundsystemet og i Vamdrup å som ligger i den øvre del af Kongeåsystemet, hvor et renseanlæg ikke kunne komme af med vandet. I 2002 var der problemer i Sdr. Stenderup, i Skidenbækken og i november 2005 gik Kolding å over sine bredder. I Kolding er man bekymret for den stigende vandstand i havet og ekstrem nedbør. Der er gennemført en screening af Kolding kommune med identifikation af 1024 lavninger, hvoraf de 900 steder ikke vurderes at have væsentlig risiko. 70 steder er der sandsynlighed for problemer. 54 steder stor sandsynlighed. Der er opstillet en model for kystområder (Kolding fjord, Hejls nord, Solkær enge). Kommunen har ikke turdet lægge det ud på hjemmesiden, fordi man er bange for hvordan sådanne kort vil blive modtaget hos bl.a. forsikringsselskaber, og i forhold til huspriser. Der er i Kolding eksperimenter med grundvandskøling og -opvarmning, man er noget betænkelige med at ændre på de hydrogeologiske forhold. I Vamdrup, hvor der har været oversvømmelse langs vandløb indgår klimatilpasning i lokalplanlægningen. Ny spildevandsplan stiller desuden nye begrænsninger på befæstigelsesgrad (overfladevandssystem). Økonomiske konsekvenser er vigtige at tænke ind og muligheder for at afhjælpe problemerne. Kommunen bruger konsulenter. Kommunen har udarbejdet GIS temaer af oversvømmelsesrisiko, men Kommunen savner en afklaring af hvem der har ansvaret. Kommunen har ikke kigget på stigende grundvandsspejl, er det en fejl? Der arbejdes med ny vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan, og mange store kildepladser ligger i ådale. TRE-FOR har lavet ny prøveboring højere oppe i terræn (mht. klimasikring af kildepladser). Ole Helgren. Århus kommune. Arbejder med overfladevand, og har tænkt på grundvand. Århus har en klimaplan. Fokus på vandets kredsløb, hvor kommunen har arbejdet et par år med bl.a. risikokort for effekter fra overfladevand, havvand og grundvand. Det er i princippet sårbarhedskort ned på mindste grøft. Oplevede sidst store oversvømmelser i Århus i foråret I Århus tænker man ny byvækst som isolerede 1

2 nye byer. Fokus desuden på beredskab, forventningsafstemning og formidling. Man har fået en ny højdemodel og risikokort bl.a. med hjælp af COWI. Man kigger på strømningsveje (bluespot kort, lavninger, rør, dræn, vandløb, dybfrossen jord), vandløb (som er kortlagt), nedbør (målere) og havstigninger. Sandsynlighed for oversvømmelse vurderes i en skala på 1) hvert år, 2) hvert 10. år, 3) hvert 50. år). Man laver fremskrivning, prognoser, og undersøger hvor ofte hændelser vil optræde i fremtiden. 100 års hændelser bliver måske til 2 års hændelse om 100 år. Ole Helgren nævnte 70, 100 og 1000 års hændelsen fra KBH 2. juli i år. Risikokort (som er skrækscenariet ). Fx har krypten under domkirken meget høj værdi. Vådområder har næsten ingen værdi i den skala. Der er opstillet tre hydrologiske modeller (Århus å, Egå og Giber å) incl. ådalsanalyse også i forhold til havvand. Århus er dog ikke omfattet af oversvømmelsesdirektivet, ifølge Ole fordi man har regnet baglæns og vurderet hvad har man råd til i Kystdirektoratet. I Århus by er der 1500 dyre kystnære ejendomme som er beliggende under kote ha af midtbyen er beliggende under kote 2.5. På værdikort afbildes sandsynlighed for oversvømmelse, værdi og risiko. Omkring det terrænnære grundvand mangler Århus et bud på hvordan grundvandet står så langt ned vi kan komme i skala. Alle oplysninger fra databaser er parret med boringsoplysninger (grundvandsundersøgelser i nærområder). Orbicon udarbejder for kommunen mulighedskort vedr. mulig nedsivning. Der er fokus på spildevand og LAR løsninger (byer i vandbalance): a) hydraulisk /dybde, komme af med vandet? b) kvalitet, hvor kan vi tillade os at gøre det, store grundvandsmagasiner / beskyttelse, isolerede områder? Færdig om en god måneds tid. Vision for hele Århus kommune: Selvforsynet med drikkevand. Men man skal huske forsigtighedsprincippet. Kan vi sive ned her? Vi må nøgternt spørge, hvad sker der reelt når vi gør det. Også spørgsmål om naturindhold er centralt fx ved ny by vest for Malling. Kortlægning af naturindhold (agrar-ørken, habitatdirektivets bilag 4 frøer, hvordan ser denne natur ud i 2100, er den uforstyrret?). Fremskrivning af naturgrundlaget som skal beskyttes. Hvor har vi bestande? Sårbarhed? Hvilke arter er på vej ind, som vi gerne vil beskytte. Århus tilstræber strategisk placering af byområder. Bufferzoner på 500 m, dvs. incl. sammenhængskraft og spredningskorridorer. Mål: Hvordan og hvor skal den nye by bygges? (ved en dissekering af området). Der arbejdes med Masterplaner for byer. En anderledes måde at gå ind i det. Varslingsmodel (oversvømmelser i 2007) store veje ind til Århus kunne ikke passeres i 8-14 dage. Analyse: Giver et godt varsel om oversvømmelser 3 døgn frem. Radarnedbør, vandstand i havn, 4 vandstandsstationer online, model, database. MIKE SHE varslingsmodel: Rød (Op i feltet!), gul (Opmærksomhed!) og grøn (Der sker ikke noget!). Hydraulisk model + kontrolopmålinger. Vejprojekt. Egå projekt 35 mio. (erstatning til lodsejere 34 mio). Magasin, buffer. Århus midtby. Vandstande i 2006 til kanten af kajen. Forår 2007 store oversvømmelser samtidig med højvande ville have givet et anderledes billede af Århus. 1.8 mia. for anlæg af multimediehus med 4 etagers kælder. Sikring kostede blot 55 mio. kr. Samtidig sikres Århus midtby. Grenåbanen og kystveje, der ligger under kote 2.5 m (sikringsniveau). Hævning til kote 2.5 m så får vi ingen oversvømmelser, hvis der ses bort for bagvandet. Max Q l/s, pumper. Højvandsklap etableres. Vanddækket tærskel m flyttes nedstrøms. Grundvand i Midtbyen, det kan vi ikke regne på! Det er et kulturlandskab (ned til 4 m s dybde) af opfyld. Der er gravet meget og der er mange rør. Kommunen forventer, at der er et stort sammenhængende magasin. Ny sluse udformes som Klapsluser med Pumpestation. I alt 8 pumper (ca. 50 mio kr). 2

3 AD 3) Introduktion til KIMONO projektet Keld Rasmussen, Horsens sammenfattede Horsens kommunes udfordringer til: Hav. Regn. Grundvand. Eksisterende bebyggelse, byudvikling og opstuvning i kloak. Forurenede grunde. Landbrugsaktiviteter, fare for øget udvaskning af pesticider, kvælstof og fosfor. Det bliver en udfordring at indbygge klimaet i vandplanerne i næste fase. Klimatilpasning: stor del af Horsens by oversvømmes ved 2.5 m havniveau (som er det fremtidige dimensioneringsgrundlag jf. en antaget havstigning på 0,75 m omkring 2100 samt nuværende digekote fx syd for Bygholm å i bymidten). Der bliver etableret vådområder i St. Hansted å på 42 og 43 ha ved at lave hul i digerne. Aflastning ns. Højvandssluse i Nørrestrand (minimerer effekt af havstigning). Udfordringer i den indre by. Et muligt tiltag er at forhøje havnekajen. Etablere sluse i Bygholm å. Kommunen sætter sin lid til havneplanen / Masterplanen for havnen. Kommunen indskærper i forbindelse med kommende byggeri at terrænkoten hæves til 2.5 m. Kommunen skal selv hæve havnekanten. Man overvejer sluseport + pumpe som i Århus. Der er også et problem med bagvandet i Bygholm sø. Søen kan bruges som reservoir, hvis man kan sænke vandspejlet i søen evt. midlertidigt. Opstrøms i Bygholm å kan der evt. etableres reservoir. I Dagnæs bæk er der særlige udfordringer. Her overvejer man at etablere en dæmning ude ved fjorden med højvandslukke. Herved kan man bruge arealet indenfor som reservoir. Borgerne efterspørger rekreative områder tæt på byerne / vådområder. Der er et Habitatområde i ydre del af Horsens fjord + Endelave. Det stiller krav om rent vand + gode forhold for dyre og plantearter. Kommunen gør pt. ikke noget særskilt i forhold til Natura 2000 og klimaændringer. Rolf Johnsen, Region Midt. Rolf gjorde rede for punktkilder og moniteringsboringer. V2 kortlagte punktkilder er punktkilder hvor der med sikkerhed er konstateret forurening i jord eller grundvand. V1 er potentielt forurenede punktkilder. Store dele af området (lokalmodellen) har forurenede punktkilder, og spørgsmålet er derfor hvilken kvalitet, hvor meget vand drænes der væk nu og i fremtiden? Byen er bygget ud i fjorden med fyldjord af meget varierende kvalitet og dybde fra 2.5 m til 8 m s dybde (ifølge boringer). Udover boringer, prøvetagninger og pejlinger etableret som led i CLIWAT projektet, er der i KIMONO bl.a. etableret 4 boringer ved Collstrup grunden. Ud fra prøvetagning fra i alt 18 boringer og analyse af 80 parametre er der registreret pesticider, olieprodukter, nitrat osv. Der er fundet pesticider i 11 ud af 18 boringer. Koffein i 14 ud af 18 og BTEX i 11 ud af 18. Disse stoffer stammer ikke (nødvendigvis) fra jordforureninger, men er samtidig indikatorer for den almene forureningstilstand og kan fx skyldes utætte kloakker (koffein). Pesticidet dichlorbenzamid er fundet i store koncentrationer i lossepladsen, nyt boligområde osv., over grænseværdien. Der er fundet nitrat i boligområdet. Der ses tidevandseffekter langt fra havnen. Lokale variationer fordi det gamle åløb har kontakt med den nordligste boring. Tidevandseffekt kan ikke identificeres i de nye boringer, skyldes formentlig tæt spunsvæg, dvs. at dele af havnen er i mindre grad påvirket af tidevand, mens andre dele har mere utæt spunsvæg. Tæt på havnen er fundet en betydelig masse af toksiske stoffer. Horsens by er i øvrigt fint digitaliseret. Der er en miljøbekendtgørelse fra 2010 der beskriver den akvatiske miljøpåvirkning. Der er ikke nogen drikkevandsinteresser tæt på de tre punktkilder (gasværk, losseplads og Collstrup grunden). Gasværket: gas til by + tjære. Collstrup: imprægnering. Losseplads: deponering siden 1930 erne, i alt 850 t. m 3 affald. Kemisk affald fra før Undersøgelser fra 1988 har vist næringsholdigt ferskvand, men ingen massive forureninger. Generelt lavere niveau i dag viser nye undersøgelser. Tungmetaller er målt på niveauer der ligger under kravværdier til max koncentrationen. 3

4 Helle Blæsbjerg om gasværksgrunden. Gasbeholdere, tagpap, tjære. Slut omkring Gasbeholdere blev pillet ned i Der er i alt 50 boringer på pladsen. Fyld, sand, ler-silt, sand, moræneler, morænesand. GVS mut. Der er opadrettet gradient fra dybeste til mellemste sandlag omkring Gasværksgrunden. Grundvandspejl i fyldlaget. Sandlag skæres af silt/ler visse steder. Forurening indtil 5-7 m.u.t. og i alt m 3 forurenet jord. Afgravning i Max. konc. af phenol, cresoler og xylenoler udgør kvalitetskrav til havmiljø. Forureningsfane mod havnebassin. Der er indsamlet vandprøver fra to af boringerne som er tilbage på pladsen placeret i flankerne af forureningsfasen og filtersatte lige over moræneler. Analyseparametre jf. KIMONO programmet: Xyloner, Benzen og Arsen overskrider kravværdier. Boringer ved havnen B1 og B15 viser arsenpåvirkning, kobber, og spor af kadmium. Der er foretaget økotoxologisk test udfra forskellige opblandings- og fortyndingsforhold. Ved 0,1 % opblanding er der fundet signifikant dødelighed. Gasværk og Collstrup er de største syndere. Ukendt spuns ved gasværk, formentlig frit flow gennem spuns. En ø i havnebassinet er fjernet i Udsivning estimeret til 4 m 3 /døgn, som skal vurderes i forhold til en m 3 /døgn vandudskiftning i havnebassinet. Morten Steen om Collstrup træimprægneringsgrunden. I drift til 1978 (fra 1880). Svelleimprægnering med tryktank, vacuum. Undersøgt af Vejle amt fra , siden har der ikke været aktiviteter. Forureningen er med tjære. Ikke ved Søndre kaj men vest for Gammelhavn. Tjærebeholder nittet sammen af jernplader udgør hotspot (kraftig forurening). Derudover er der høje koncentrationer omkring imprægneringshallen hvor tingene er kommet ud til afdrypning (centralt på byggegrunden hvor man har haft de her tryktanke). Senere et lager hvor der også er sket en vis afdrypning. Forureningsudbredelsen omfatter et 12 ha stort areal og jordforurening findes til 4 m.u.t. Der er målte høje tjære koncentrationer (omkring 6000 milligram/kg), så er der lidt tungmetal og arsen, især krom. Så er der i hele området en grundvandsforurening der er massiv omkring hotspots. I hotspots er der meget høje koncentrationer af naphtalen. Geologi består af 1-2 m fyld (indpumpet havneslam), dyndlag, meget vandførende marint sand (af betydning for grundvandsstrømning især i toppen hvor det næsten 100 % består af skaller), igen dynd, sand og moræneler. På selve den del af havnen hvor Collstrup ligger varierer grundvandet mellem kote -35 til +75 cm. Hælder mod nordøst i retning af det gamle havnebassin. Den lille del af havnen får forureningspåvirkning dels fra nord fra gasværksgrunden og så dels fra Collstrup grunden, og det var lige præcis der, der var et rødt stykke spuns, altså en gammel træspuns, som ikke er tæt. Analyser fra hotspots i grundvand viser tjære, benzen, xylenoler og xylener (meget høje overskridelser i forhold til kvalitetskravene). Heldigvis ligger det ikke lige i vandkanten. Risikovurderinger foretaget tæt på havnebassin( i skel) viser væsentligt lavere værdier. I bebyggelsen Håndværkerparken foretages der afværgeforanstaltninger, ved membran og udluftning. Der er ingen risiko for grundvand i det her område, men risiko for miljø, havnen og fjorden, og det er den vi tænker på når vi begynder at tage de forskellige punktkilder og lægger dem sammen. Får vi en øget udvaskning ved klimaforandringer? Nuværende vurdering er i tråd med de vurderinger for gasværksgrunden, som Helle kom med baseret på tests. Økotoks. test viser, at der er ingen risiko pga. fortynding på ca. syv gange, der gør at det kommer under det dødelige niveau for krebsdyr. Med den viden blev sagen egentlig lagt i arkiv i amtet i sin tid, og det gør den i og for sig stadig i Regionen. RM er nu ved at snuse lidt til det, og vi ved der er noget på vej fra MST til Regionen, om vurdering af natur og overfladevand. Fire af de nye boringer ligger og omkranser Collstrup grunden, en er inde på selve grunden oppe i hjørnet. Vi har analyseret for de samme parametre som Helle viste. Heldigvis kan vi se, at så snart vi går uden for grunden så finder vi ikke noget vi kan henføre til Collstrup. Der kan være enkelte spor af forurening, men det er ikke noget der afviger fra CLIWAT 4

5 boringerne, hvor vi også har det generelle forureningsniveau i byområder. Det samme gælder øvrige stoffer. Ting vi har massivt til stede inde på Collstrupgrunden finder vi knap nok i spor, så snart vi er udenfor. Det gælder også for Krom (der er dog ikke meget på Krom). AD 4) Antropogen bymodel og hydrologisk model Thomas Krom. Gjorde rede for den geologiske model for Horsens by (lokalmodel). Datagrundlag til model er ikke kun boringer og geofysik, men også mere kvalitative input (bløde ting). Tidligere geologiske modeller. Regional geologisk model. Der er tilføjet ekstra detaljer udover data fra Jupiter, i form af øvrige boringer fra Regionens database, dog ikke geotekniske boringer. Der er tolket på fylddata, topografi og gravningsdybder. Thomas viser de grønne boringer som er Jupiter data og de røde boringer som er RM s GEO GIS data (som væsentligt forøger datagrundlaget). Geotekniske boringer er dog ikke tilgængelige, ifølge Thomas Krom et politisk problem (der er ingen indberetningspligt, red). Som koncept er anvendt en implicit modelleringsmetodik med link mellem data og model. Der er tilføjet højere ordens bias (forhåndsviden). Bymodel er suppleret med (delvist antropogene) lag af dynd, grus og fyld. Postglacialt ler og moræneler er slået sammen. Erfaring: Hvis det skulle gøres om igen, ville det have været bedre at starte forfra. Detaljering i øvre del af modellen var hovedformålet. Ledningsnetdata indeholder GIS lag, men dybden kendes ikke. I de hydrologiske/hydrauliske modeller skal bundkoten kendes. Thomas fortæller om et lilla legeme som består af fyldjord, sand, ral og stabilt grus. Geologien har en baggrund af ler. Drænsystemet i byen udgøres af fyld + rør. Geologisk model: Langs Bygholm å mangler der boringer (mod vest). Thomas efterlyser geotekniske boringer hvis modellen skal forbedres her. Resultatet er en digital model i 2.5 m tykke lag a 20 x 20 meter, eller mere end 20 mio. celler i en voxelsmodel (det vil sige at den antropogene bymodel har 10 gange så mange kasser som en typisk regional strømningsmodel). Den geologiske model er let at vedligeholde og genbruge og giver mulighed for samarbejde mellem hydrogeologer, geologer og myndigheder. Der kan tilføjes alternative geologiske modeller. Arbejdet med at opstille modellen har lidt karakter af renvask af data. Tidsforbrug: 14 dage 2 mdr. Torben Sonnenborg. GEUS. Gør rede for hvordan effekter af klimaændringer indgår i beregninger af ændringer i grundvand. Oversigt. Metodik. Scenarier. Delta change faktorer. A2, B2 og A1B + havniveau 0.5, 0.75 og 1 m. Ref. periode: Havniveau er baseret på data fra Formålet med den regionale model er at give indstrømning til byen (lokalmodellen) i et fremtidigt klima. Fokus på det terrænnære grundvand. Den regionale model simulerer stigning og fald i overfladenære magasiner uden havvandstigning. Torben Sonnenborg gør rede for hvordan dybden til grundvandspejlet og dermed mulighed for øget fordampning i områder med højt grundvandspejl påvirker ændringer i grundvandstanden (fx i den nordlige del hvor der ses stigninger i grundvandstanden og hvor dybden til grundvandsspejl er stor, i den sydlige del i Bygholm å systemet er grundvandstanden mere uændret/viser et lille fald i grundvandspejl i et fremtidigt klima på grund af merfordampning og funktion af dræn i våde perioder). Den regionale model kvantificerer dermed indstrømningen til Horsens by (antropogen model). Beskriver indstrømning fra vandløb til lokalmodellen (fra Bygholm å og Ll. Hansted å dvs. i form af flowrandbetingelser). Kalibreres ud fra bl.a. målinger af grundvandstand og afstrømning. Resultater af et scenarie svarende til A2 og havniveau på m viser stigning af grundvandsniveau lokalt omkring havnen. På grund af drænhåndtering (der er antaget dræn overalt i modellerne ca. 1 m.u.t., og i byområdet ligger kloaker typisk i større dybe visse steder). Der resterer derfor noget kalibrering af drændybde/drænkonstant i den antropogene model samt en vurdering af dræn i fremtidigt klima. Behov for nærmere analyse. Ikke 5

6 mange data vedr. terrænnære grundvandsniveau. Omkring giftdepoter vil en stigende gradient gennem gasværk og Collstrup grunden formentlig resultere i øget flux (af forureningskomponenter). Ove Steen Nielsen, Horsens vand. Omtaler vandselskabets udfordringer. Ser ændringer i transportanlæg som en mulig driver, hvor skal veje udvides? Gør rede for Orbicon s vurderinger af renseanlægsplacering. Fortæller om Dagnæs bæk, som er en åben regnvandsledning. Dæmning vil derfor kunne give vand i kældrene opstrøms. Der forventes investering til overløbsbygværker til Nørrestrand for 100 mio. kr. og investeringer på 1 mia. kr. til afløbssystemet næste 10 år. Vandselskabet er p.t. i gang med at samle alle observationer om afløbssystemet, der skal opstilles og kalibreres en MIKE URBAN model for afløbssystemet. Der er uudnyttede regnvandsbassiner i den sydlige ende af byen med reservoir på 30 tusinde m 3 og 50 tusinde m 3 som evt. kan tænkes ind i klimatilpasningen i Horsens. AD 5) Diskussion og opsamling Diskussion og opsamling. Kvantitet. Stoffer. Recipienter (det er noget med fjorden og dyrene derude, det får vi nok svært ved, der har vi ikke så meget, vi skal have fat i NSTs havfolk). Jes Pedersen sammenfattede vedr. modellen: a. Vi vil gerne have slukket det her modeldrænlag (i byen, hvad sker der med grundvandspejlet hvis der indbygges alternative antagelser om det drænlag, dybde osv., ved højvande vil drænene jo ikke være aktive), sådan at vi kan se hvor kommer vandet til at stige op og ligge ovenpå terræn, bliver det mere præcist hvor der sker nogen ændringer. b. Så bemærkede jeg også at der ikke var nogen af byerne Kolding, Århus, Horsens der har nogen egentlig strategi for dræning i byområder. Det kan jo blive aktuelt hvis vi får slukket drænlaget. Det eneste jeg hørte det var, at i Århus ville man styre det lidt ved at flytte den her tærskel længere ned i åen for at holde lidt på vandet (kommentar fra Ole Helgren: vi tager faktisk den antagelse at byområdet er drænet qua at det er byområde, det er lidt nyt for mig med de der indfatninger som I har vist; Svar fra Jes: når havniveauet stiger så er der ikke nogen steder at dræne det hen, man kan altså komme i den situation at man skal aktivt dræne; Ove Steen Nielsen: Nu løber det ud, men om nogen år løber det måske tilbage i drænene det virker altså begge veje) c. Ove Steen Nielsen: Det må da være væsentligt at få data for grundvandstanden fx fra rådgiverne? Torben: Jeg har fået fra jer og fra et par mindre vandværker. Fra CLIWAT osv. Inga Sørensen nævner nogen termiske boringer fra den nordlige del og evt. nye boringer der planlægges i foråret af hensyn til potentialekort. Rolf: nu sagde Hans Jørgen lige, I skulle lave sådan en kampagnedag! (mål grundvandstanden) d. Paw Amdisen hvad med påvirkningen af udsivning fra Collstrup grunden? Jes: det kommer senere. Paw: Klarhed om der finder en udsivning sted. Jes: Det gør der. Inger Birkebæk Madsen: Hvis den der hydrogeologiske model skulle være helt optimal så skulle man jo have de der regnvandsbassiner med. Det har vi også set i Kolding, hvor man slet ikke udnytter regnvandsbassinerne fuldt ud. e. Kan I sige noget om belastningen af overfladevand? Jes Pedersen, vi kommer måske lidt tættere på men det er noget af det vi ikke kommer helt i mål med. Vi ved heller ikke hvor meget der bliver tilbageholdt i jorden, der er forskellige usikkerheder. Keld Rasmussen: et af fokuspunkterne er, kan vi bruge havnen i fremtiden, kan vandet blive så rent at man kan 6

7 hoppe i det og bade? Væsentligt punkt med et input fra NST vedr. påvirkning af overfladevand (fra punktkildeforureninger). Vi måler badevandet men kun ud fra bakteriologiske målinger. Der er nogen krebsdyr der dør, men kan man bade i det? En af de spændende ting her er også at få sat fokus på udvaskningen fra de gamle giftdepoter. Der er et hul, ingen tager sig af det. Hvis vi med det her projekt kan sætte lidt liv i den debat, så kan det være der kan blive gjort noget. Det er et væsentligt punkt. f. Jes Pedersen. Nu har vi fat i de tre største punktkilder. Men jeg synes da også det er vigtigt, ud fra kortet over punktkilder med alle de grunde, det er nærmest overalt, hvor vi så får hævet grundvandstanden. Hvad betyder den der diffuse dræning af hele området? Det er jo en virkelig cocktail af alt muligt mærkeligt. Horsens er den største industrialiserede by i Jylland, altså betydeligt større end Århus omkring 1900 tallet. Hele industrialiseringen tager jo fat her i Horsens, så på den måde kunne man måske få noget spændende at pejle til de andre byer. g. Ove Steen Nielsen. Nu snakker man jo LAR og lokal håndtering af regnvand. Regnvand fra vejarealer indeholder jo en forfærdelig mængde miljøfremmede stoffer. Man har stor udsivning i inderhavne, så det med at lave det til badeområde er måske ikke så smart.helle Blæsbjerg: mht. til gasværksgrunden hvor vi ikke kender spunsen, der er en regnvandsledning men hvad er indholdet i den, er det rent? Vigtigt at tænke det ind. Problematik med regnvand der løber forbi gasværket. Spunsbetragtning hvad sker der her. Intelligent kystsikring. Reaktiv væg? h. Ole Helgren. Med klimaændringer kan der ske en mobilisering af punktkilder hvor der ikke er forurening i dag. Hvis grundvandet er i 2 meters dybde, men kommer op til 0.5 m. Også dem vi måske er færdige med at kortlægge. Eller vejkasser hvor vi har bygget dem ind i slagger, fordi de ligger så højt, der kunne der også være et problem på grund af risiko for mobilisering. Ikke bare bæreevne, med udvaskning, for vi har lavet rigtigt mange ting ud fra en antagelse af, at her havde vi maksimum. Her kan det være rigtigt spændende at kigge på hvad er det vi mobiliserer, det kan være af et helt andet omfang end det vi sidder og kigger på lige nu. Rolf: Især i områder med stor befæstigelsesgrad, vil det være en udfordring, områder nede ved havnen hvor det er meget befæstiget, der vil det være et stort problem? Keld Rasmussen. Man kunne forestille sig at rense det vand før man hælder det ud i havet? i. Jes Pedersen. Det er lidt et problem at Thomas Krom har lavet en flot model med de der traceer fra kloakkerne og de er vel typisk en 4-5 meter brede. Og Torben arbejder med kasser i sin model på 50 meter. Når man skal give en ledningsevne, så midler man over 40 meter med ler og 10 meter med sand. Hvordan kommer man videre ned i en relevant skala? Lige nu kan vi ikke rigtig bruge de landvindinger du har opnået Torben? Er det ikke rigtigt Torben at der er et problem i det? Torben: Jeg ved ikke hvor meget det betyder, selvfølgelig hvis du kigger i et punkt, men hvis der midles over en front langs kysten og kigger på hvor meget kommer der ud over et tværsnit på 100 meter, så er jeg ikke sikker på at det betyder helt så meget. Flux ud til havet er måske ok. Thomas Krom: Hvis du snakker om stoftransport så er det forkert, det er meget mere kompliceret og kan strømme forskellige veje. Hvis man kun er interesseret i vandstandsstigninger så er Torbens model ok, men er man også interesseret i stoftransport, så er den ikke ok. Dertil kommer at det ikke kun er et spørgsmål om transport af stoffer, men også et spørgsmål om udvaskning af 7

8 stoffer (Ove Steen Nielsen stiller spørgsmål ved om traceer er helt så vandførende, eller om der også er lagt lavpermeable lag) j. Hans Jørgen Henriksen: Spørgsmålet er også hvor langt skal vi i det her projekt og hvad kan vi med de rammer vi har i projektet. Man kunne selvfølgelig ønske sig at gå en detaljeringsgrad ned omkring hver enkelt punktkilde, regne på den, det kunne godt lade sig gøre, men er det det vil skal, er det blot belastningen af fjorden? Keld: Mål med projektet er at udvikle en model der kan overføres til andre tilsvarende kommuner. Det er også derfor vi gerne vil have Randers, Århus, Vejle og Kolding med, det var jo det oprindelige mål, og det mener jeg stadigvæk det skal være. Derfor kan I jo komme med input, hvis I skal bruge det hjemme hos jer selv. Hvad vil I så gerne have at det skal udbygges med, eller ændres med. Torben: Det er jo meget tilsvarende det der bliver brugt i Århus på lidt større skala. Jes Pedersen: Man får nogen spændende resultater ud som ser ud til at kunne bruges til noget. Hans Jørgen Henriksen: Jeg synes det var spændende at høre fra Århus om scenarietankegangen. Der er behov for at tænke mere over hvordan ser fremtiden ud, infrastrukturmæssigt, hvordan er det fremtidige drænsystem, hvordan vil man håndtere vandet. Vi er meget inde i at tænke i hvordan ser det ud i dag. Det er nok en svaghed. Jeg synes der er behov for at få indarbejdet noget scenarieudvikling hvis man virkelig skal lave noget klimatilpasning, nu er det jo bare effekter vi kigger på, det er jo ikke formålet med det her projekt fx også områder der ikke drænes, LAR løsninger oppe i oplandet osv. Ole Helgren: Hvis vi kun tilpasser os til den verden vi kender, så er det ikke en tilpasning men kun en genopretning. Den der scenarievinkel er derfor en ekstrem vigtig del, vi ved ikke hvor vi bevæger os hen uanset hvor galt vi rammer. Keld Rasmussen. Nu snakker vi om byen, men vi skal jo også kigge på oplandet. Hvordan holder vi vand tilbage i oplandet. Vi udlægger vådområder, det er en måde. Vi kunne også snakke om fosforådale. Landmænd snakker meget om små lokale renseanlæg der kan fjerne nitrat fra drænvandet, og de kan også give en vis tilbageholdelse af vandmængderne. Jeg har lige været i Skotland, der planter man skov, man vil udvide skov % fra 17 til 24, for at tage toppen af afstrømningerne. Der er mange spændende fremtidsperspektiver, vi har taget fat i noget af det, men der er meget andet. k. Keld slutter af: Så vil jeg håbe at I vil komme igen til februar AD 6) Konklusioner til modellen opfølgning (efter mødet) o Sluk dræn i byen hvor Tom Kroms geologi foreligger med parameterisering af fylden o Kalibrering af detailmodel uden dræn i byområde o Partikelbanekørsler skal designes o Tværsnits flux gennem punktkilder skal trækkes ud af model o Dimensionering af QH kurve i afløb fra Bygholm sø (simulerer i øjeblikket for høj vandstand ved max afstrømning i åen) 8

9 Øvrige spørgsmål og diskussioner (undervejs, men samlet i dette afsnit) Jes (til Inger Birkebæk Madsen, Kolding kommune): Vores oprindelige ambition var at vi ville beskrive klimaændringerne på grundvandet ned til matrikelniveau. Det er ikke sikkert vi når helt der ned, men det var ambitionen. Er der i grunden nogen kommuner der styrer grundvandspejlet i byerne? Det tvivler jeg på, jeg har ikke hørt om det. Er det noget i gør, altså styrer de lavtliggende havnearealer og op langs åen? Er der nogle krav til hvad man skal gøre? Inger Birkebæk Madsen: Det er mest i byggefasen (byggemodningen) at vi kigger på det, hvor vi jo giver tilladelse til grundvandssænkning og sådan nogen ting. Jes Pedersen: Men gamle byområder er ikke drænede som sådan? Inger Birkebæk Madsen: Jeg tror ikke vi har set de er drænede. Men jeg har da tænkt på at når vi giver tilladelse til udledning af overfladevand, kunne det være et problem i forhold til at det jo indeholder alle de miljøfremmede stoffer der har været håndteret på de industrier der har ligget i området, og også i forhold til vores badevand. Men det er ikke drænet. Jeg tror Kolding by og Vejle by ligner hinanden rigtigt meget med dyndlag hvor grundvandspejlet står i samme niveau som vandspejlet i fjorden. Jes Pedersen (kommenterer): Du nævnte at de store vandværker flytter ud af byerne, så får vi jo måske lidt problemer. I Østjylland ved jeg i hvert fald, at i Vejle by der er der store vandværker nede i de lave områder. Det er ikke aktuelt i Horsens, men er der noget der, vi skal være opmærksom på, at så rejser grundvandspejlet sig noget når man ikke sænker så kraftigt? Inger Birkebæk Madsen (svarer ikke på spørgsmålet): En udfordring for Kolding kommune er hvordan man rejser pengene til at komme videre. Keld Rasmussen (til indlæg af Ole Helgren): Hvordan får i råd til at lave alt det her i har gang i. Jeg blev da helt stakåndet? Ole Helgren: Det er ikke så dyrt. Hvis vi skal tage det helt ned fra skratch så ligger opmålingen af 100 km vandløb i størrelsesordenen på 400 t. kr. Højdemodellen er ikke særlig dyr, den kan man jo hente i dag, vi fik den fra COWI, jeg tror vi gav 50 t. kr. Det er størrelsesordenen. Så kan vi sætte vandløbsrender op og arbejde med. Det gør vi selv i et stor omfang, jeg er gammel modelmand. Det er ikke der de store penge er. Sådan en central model som ligger på Egåen kan jeg sige, som er den sidste vi har fået lavet, den sendte vi i udbud, og den gav vi 270 t. kr. for med det datagrundlag som i og for sig er let tilgængeligt. Der fik vi en komplet MIKE SHE model for Egåens opland. Det vi har lavet for Århusåens opland er egentlig modeller som har ligget fra vandforsyningen. Fra vandselskabet som har lavet MIKE URBAN delen har vi så fået alt det de havde. Så har vi sat mange flere tværsnit ind og sat den ind i naturen. Det har kostet et par hundrede tusinde. Varslingsmodellen har ligget på samme størelsesorden. Giberåen har vi udelukkende haft modeller fra Århus amt Det datagrundlag vi har på udviklede modeller er af størrelsesordenen 1 mio. kr. Keld Rasmussen: Og hvor mange arbejder i med det. Er det kun dig? Ole Helgren: Nej, det er faktisk kun mig. Jeg er tovholder på det, min opgave er faktisk, vi har rigtig mange konsulenter kørende, at holde det i gang. Vi kører på en byrådsbevilling på i størrelsesorden 2.8 mill. kr. pr. år. Dem deler jeg ud til stort set alle de firmaer der har forstand på det. Og sørger for ikke at lægge for 9

10 mange æg i en kurv. Jeg har fundet ud af at hvis jeg gør det, så begynder de at stjæle de gode folk fra hinanden Jeg sørger for at jeg kan holde på de gode folk, og holde konkurrencen kørende Det koster penge at lave de her risikokortlægninger. Et risikokort hvor vi kører hele runden igennem. Man kan sige at Region Hovedstaden har jo betalt lærerpengene. Vi arbejder så på den viden COWI har opbygget, det giver vi 290 t. kr. for. Det er det eksempel der ligger i det, det er ikke svimlende beløb synes jeg. Det er det der skal til for at vi kan planlægge fremadrettet, der skal ikke mange punkthuse til før det er betalt godt og grundigt. Jørgen Fjeldsøe Christensen, Region Syd: Du snakkede om at I havde hentet andre data end dem man kan få ud af JUPITER? Hvad type af data, og hvor henter i dem? Ole Helgren: Altså, nu begynder jeg jeg skulle aldrig være taget til grundvandsmøde. Jeg ved at vi henter primært fra JUPITER, men der sidder et par kloge geologer ude i Orbicon som vi har samarbejdet med i nogle af de andre grundvandsmodeller hvor vi kigger på indsatsområder. De har andre kilder de henter på jeg ved ikke hvor det er henne. Jørgen Fjeldsøe Christensen: Hvor meget har I gjort ved at få et overblik over pejledata der står i det sekundære magasin? Ole Helgren: Vi er lige midt i fasen så jeg kan ikke svare dig på det. Når vi kigger på det så er det de primære magasiner dvs. indvindinger, og der er ikke ret meget på det andet. Vi er henne og trække på den viden der er, fx korte boringer på byggepladser, de oplysninger vi kan hente ind ad den vej, det er det vi er ved at prøve at screene for. Jørden Fjeldsøe Christensen: Er det så i samarbejde med Regionens jordforureningsafdeling fx? Ole Helgren: Det tror jeg ikke. Men der er da sikkert basis for det. Ole Helgren (Spørgsmål til Keld Rasmussen): Hvad for et sikringsniveau I arbejder med, når I skal give gode råd om kajkanter, hvor tror I det kommer til at stå henne? Keld Rasmussen: Vibeke, hvad er det vi siger? Vibeke Holdt: Vi har sagt 2.5 meter også. Ole Helgren: Grunden til at jeg er nysgerrig er at jeg hørte nogen ovre i Øresundsregionen, fx i Dragør hvor de bygger i 6 meters højde pga. lufthavnen. Så nogen af dem der sidder med havnen roder med 2.30 meter. Kronborg, der sikrer man til 1.65 meter. Det har jeg undret mig meget over, men jeg har ikke fået et ordentligt svar. Keld Rasmussen: I øjeblikket er der et dige i Bygholm å (på sydsiden). Den er i kote 1.8 meter. Det er fra før man snakkede om klimaændringer, så vi skal et stykke højere op. Det de fleste snakker om er vel en havstigning på ¾ meter frem til Og hvis vi ligger det ovenpå 1.80 meter så får vi jo 2.5 meter. Så det er vel det vi ligesom skal sigte efter. Jes Pedersen: Vi kan bare sige en cm pr. år, det er så let at huske. Paw Amdisen: Jeg hørte dig efterlyse hvad det kostede med de der modelberegninger. Er de gode nok de der beregninger vi har set fra Århus? 10

11 Keld Rasmussen: Jamen, der er det jo at vi satser lidt på det her projekt (KIMONO og CLIWAT projektet) ved at de bringer os nogen af de oplysninger om hvad vi skal sigte efter. Så vi har ikke været inde og lave andet end det vi kan få ud af de her projekter. Og vi har heller ikke fået en bevilling på 2.5 mio. eller hvad det var de havde fået i Århus. Vi har slet ikke søgt den endnu, det er jo forholdsvist nyt. Vi har ikke fået nogen ressourcer til det. Torben Sonnenborg (til Morten Steen). Ligger de fire boringer omkring Collstrupgrunden egentlig ikke mest opstrøms for den forurenede grund? Morten Steen. En af dem ligger inde på selve grunden (Rolf svarer at de fleste måske ligger opstrøms). Ole Helgren (Spørgsmål til Thomas Krom). Hvor stor en arbejdsproces er det at lave en så detaljeret model som Horsens by modellen, målt i tid. Er der år, måneder eller dage? Thomas Krom: Det er mandemåneder. Mande-uger eller mandmåneder. Det er meget afhængigt af den tilstand data er i. Hvor beskidt det er. Det er faktisk skræmmende hurtigt. Hvis du skal gøre det for hele Århus kommune så skal du have en pæn stor computer. Jeg ved at I har tonsvis af kotepunkter fra ledningsnet modeller, så I tager de kotepunkter og henter dem ind i værktøjet. I skal have en DEM (højdemodel), måske skal i filtrere lidt væk (trace), så har I modellen. Det er meget afhængigt af hvad grundlaget er. Jeg vil sige alt det her arbejde, der er ikke to mandmåneder i det. Jes Pedersen (Spørgsmål til Torben Sonnenborg) Er man ikke nødt til at have et tværprofil der går hele vejen på tværs af vandløbet? Ole Helgren: Det stiller jo den der meget store udfordring at man jo måler vandføringen og det jo er vintervandføringen man skal holde det op imod (oversvømmelser). Dernæst skal man så hen i den anden ende, over i den tørre fase, det biologiske kredsløb, når vi kommer ind i oktober og november, det er jo der vi begynder at have opgang af laks. Som kvalitetsparameter, der er sku ikke meget at svømme i. Torben Sonnenborg: Nej der bliver betydeligt mindre end der er i dag. Ole Helgren: Til gengæld bliver vandet varmere så de kommer jo så senere Selvom det er overtrådt for et øjebliksbillede er det jo nogen meget spændende ting. Torben Sonnenborg: Det er sådan set også meget sjovt at se hvor meget forskel der er på de her to oplande. I Lille Hansted å finder vi godt 20 %s fald i oktober måned, hvorimod man finder 50 %s fald i vandføringen i Bygholm å i oktober. Hvad man nok ikke ville forvente for to vandløb der ligger så tæt på hinanden. Ja og end del af den her forklaring er så at vi har øget fordampning i et fremtidigt klima og et fald i vandføringen. Jes Pedersen: Hvis du ser på de der peaks så kunne det jo være interessant i forhold til oversvømmelserne, når vi så snakker om at holde vandet tilbage på landbrugsarealer og den slags ting, hvad er evnen til at holde på vandet. Du får en helvedes masse regn på et tidspunkt. Hvornår ser vi det ude i vandløbet? Torben Sonnenborg: Der er jo en forholdsvis hurtig reaktion fra nedbørshændelsen og peaken i vandløbet. Det kommer meget an på vandløbs oplandsstørrelsen om det tager 3 timer eller to dage. 11

12 Thomas Krom: Det kommer vel meget an på hvordan landbrugsjorden er dyrket. Landmændene dræner som aldrig før. Jes Pedersen: Jeg tænker bare på at en af de løsninger vi har foreslået er at holde på vandet i baglandet. Torben Sonnenborg: Jamen altså at slå drænene fra i vinterperioden ville da være en glimrende ide. Det kan man i princippet godt, i vinterperioden er landmanden måske ikke så ked af at der stå vand på hans marker. Det er værre når han kommer frem til starten af sæsonen. Ole Helgren: Nu diskuterer vi her store vandføringer. Men jeg synes da det er en udfordring med både store og små vandføringer. Så sidder vi og har nogen vandløb uden vand i. Jeg synes da det er træls at vi importerer det problem fra Sjælland. Det er en udfordring der kan gå ind i den her klimadebat. Hvordan får vi balanceret det her overskud over til et underskud? Jes Pedersen: Ved du noget om oppe på bakken (Torben har fortalt om at ændringer fra havniveau hurtigt falder når man kommer væk fra kysten, og at der vil være store stigninger fx oppe på bakken mellem Nørrestrand og Horsens bymidte/bygholm å), hvor dybt ligger grundvandet? Torben Sonnenborg: Det har jeg ikke tjekket. Det kunne være interessant at finde ud af. Vi har ikke nogen boringer der, vel Rolf? Rolf Johnsen: Der er en. Der er to faktisk. Thomas Krom: Har du dybden til grundvand? Torben Sonnenborg: Nej den har jeg ikke hevet ud, det er kun hvor meget det stiger. Thomas Hansen: Du sagde før at hvis det var højtliggende grundvand så ryger stigningen i dræn. Hvis du har dybereliggende grundvand så kan du se en effekt. Har du dræn alle steder, også i byen? Torben Sonnenborg: Det er en af de usikkerhed vi har her, ja jeg har dræn overalt i 1 meters dybde. Så kan man spørge er der det? Jeg ved det ikke, men måske virker den antropogene geologi som et dræn i en meters dybde, det er muligt, det kan også være at den ikke gør. Det er en af de store usikkerheder ved det her, det vil jeg give dig helt ret i. Det er rimeligt vigtigt for resultaterne, hvis grundvandet ligger så højt. Hvis det ligger under drænniveau så er det selvfølgelig ligegyldigt. Ove Steen Nielsen: Hvor stor en indflydelse har det på modellens resultater? Torben Sonnenborg: Det vil have en indflydelse der hvor grundvandet kommer helt op i drænniveau. En meters penge under terræn. Hvis grundvandet ligger under det så har det ingen betydning. Hvis det kommer op der, så hver eneste gang det rammer drænene så vil det stort set ikke stige højere op. Så løber alt vandet bare ud i drænene. Jes Pedersen: Det er interessant. Jeg kan huske at de første artikler I lavede om grundvandets stigning, der spurgte jeg engang, hvordan kan det være at de største stigninger de ligger langt fra vandløbene (ved vandskel). Det du siger er, det er fordi at grundvandspejlet er låst omkring vandløbene, så kan det ikke stige op her. Det kan ikke stige, det dræner væk. 12

13 Torben Sonnenborg: Ja det er rigtigt. Jes Pedersen: Hvis der er mulighed for det synes jeg man på en eller anden måde skal pille det drænlag ud af modellen. Torben Sonnenborg: Vi har snakket om det. Vi kan godt prøve at lave en kørsel hvor vi slår dræn fra. Hans Jørgen Henriksen: Man kan jo slå dræn fra der hvor der ikke er drænvirkning i dag, og så køre med det i de fremtidige kørsler, og så kan det stige op. Det er ikke helt nemt men det kan håndteres. Thomas Krom: Jeg synes man skulle køre en kørsel hvor man slukker dræn og så lader modellen lede vandet via overfladen til vandløb. Torben Sonnenborg: Jamen det kan vi godt prøve at se hvordan det spænder af. I øjeblikket arbejder modellen som om at der er dræn over det hele. De ligger i en meters dybde. Så hvis grundvandet stiger op i hver kasse til en meter fra topografien, så vil vandet begynde at dræne over i vandløbet. Ove Sten Nielsen: Vil den så ikke afskære det simpelthen. Torben Sonnenborg: Jo, lidt ligesom flexlån i fjernsynet. Ove Steen Nielsen: Jeg tror da det er væsentligt at få kigget på det der. Nu siger du 1 meters dybde, men hovedparten af de ledninger som vi har lagt de ligger jo i andre dybde end det. Vandledninger ligger typisk i ca. 1 meters dybde, de følger så terræn, mens kloakledninger absolut ikke følger terræn. Det er jo noget med fald osv. Typisk så ligger de mere end 1 meter nede og så nedad. Derfor er det væsentligt også at få grundvandstanden ind, kommer du op hvor de ligger så har det indflydelse, er du nedenunder så har det ikke indflydelse. Det vi jo skal på et eller andet tidspunkt, det er jo at koble det her op mod de MIKE URBAN Torben Sonnenborg: MIKE SHE kan jo i princippet interagerer med en MIKE URBAN model. Eller MOUSE model. Ove Steen Nielsen: Det kan den vel. Torben Sonnenborg: Der vil man jo sådan set hvis man koblede de to modeller få den forbindelse direkte. Det er nok ikke noget vi kan nå lige nu. Vi kan godt prøve at lege lidt med de dræn der, og se hvad der sker hvis vi slår dem fra. Hans Jørgen Henriksen: Det kunne vel også være en del af den sidste kalibrering? Torben Sonnenborg: Ja. Thomas Hansen: Det har vel også betydning for de to vandløb? Torben Sonnenborg: Om du slår drænene fra inde i byen, det har ikke nogen betydning for vandføringen i Bygholm å og Hansted å. Så snart vi er oppe på landbrugsområdet, så er der nok ingen tvivl om at der er drænet hvis der er behov for det. Der tror jeg antagelsen holder rimeligt godt. I byen er vi i tvivl, vi ved det ikke, vi kan så prøve at lade være med at have drænene med og så se hvad det giver. Inga Sørensen: Der er ikke så forfærdeligt mange målinger af grundvandstanden? 13

14 Torben Sonnenborg: Nej vi har det vi har fået i KIMONO og CLIWAT og så fra Horsens vand. Det er lidt svært at lave et potentialekort på baggrund af data. Hvis der ikke er lavet noget så er der ikke ret mange terrænnære observationer. HJH 10. november

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord. www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-

Læs mere

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af :

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Ejendomsrapport 2005 Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen K. Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

KIMONO. Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkilde forureninger i kystzonen

KIMONO. Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkilde forureninger i kystzonen KIMONO Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkilde forureninger i kystzonen April 2013 Titel: KIMONO. Koncept for integreret vurdering

Læs mere

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde

Læs mere

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området. NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

IDA-miljø Vandet på landet

IDA-miljø Vandet på landet IDA-miljø Vandet på landet X Robuste løsninger for klimatilpasning af byer i det åbne land med eksempler fra Greve og Solrød 27. november 2014 Indhold Baggrund 2 x nedbør Målinger vandføring nedbør og

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

INGENIØR NE Att.: Christian Bjerre Jensen Egtvejvej 1 6000 Kolding. 18. november 2014

INGENIØR NE Att.: Christian Bjerre Jensen Egtvejvej 1 6000 Kolding. 18. november 2014 INGENIØR NE Att.: Christian Bjerre Jensen Egtvejvej 1 6000 Kolding Tilladelse i henhold til Vandforsyningslovens 26 og Miljøbeskyttelseslovens 19 til midlertidig grundvandssænkning med oppumpning og efterfølgende

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Galgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag

Galgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag Galgebakken. Vand i krybekældre Status på undersøgelser og tiltag 1. Undersøge om de eksisterende dræn under husene fungere 2. Undersøge om jordbundsforholdene i bebyggelsen hindrer afvanding af krybekældrene

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere