Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN"

Transkript

1 Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Nedbør, havvand og vandløb Oversvømmelseskort Værdikort Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen Højdemodellen Statiske beregninger Hændelser Fremskrivning til Usikkerhed 7 3. Skybrud Strømningsveje 9 4. Oversvømmelse fra vandløb Havvand Oversvømmelseskort Grid Betydning af sandsynlighed Værdikort Særligt vedr. landbrugs- og naturværdier Risikokort 15 3

4 1. Introduktion Denne manual er et værktøj, som kan hjælpe dig til, at bruge den risikokortlægning, der indgår i Norddjurs Kommunes klimatilpasning. Kortlægningen viser, hvilke områder, som risikerer at blive oversvømmet ved hhv. stormflod, skybrud eller fra vandløb. Dette er beregnet ud fra hændelser, der kan forventes, at ske med 20, 50 og 100års mellemrum. Den første del (1. 1.4) er en lille gennemgang af de forskellige korttemaer, som bliver beskrevet nærmere i den sidste del (2. 8.) af manualen. Her kan du læse mere om hvilke data og antagelser, der ligger bag kortlægningen. Til de enkelte kort vil der også være en kort beskrivelse af hvordan temaet kan anvendes, samt begrænsningerne i kortlægningen. 1.1 Nedbør, havvand og vandløb De forskellige temaer nedbør, havvand og vandløb viser potentielle oversvømmede områder ved hhv. skybrud, stormflod og oversvømmelse fra vandløb. For hver af de tre typer oversvømmelse er der beregnet tre hændelser nu og tre tilsvarende hændelser om 100 år som medtager de forventede klimaforandringer. 1.2 Oversvømmelseskort Oversvømmelseskortet viser den samlede sandsynlighed for oversvømmelse og medtager således oversvømmelse fra både nedbør, havvand og vandløb. Sandsynligheden er beregnet i felter kaldet 100 x 100 meter grid (gitter), der svarer til en hektar. Et eksempel: Hvis et felt på kortet oversvømmes af havvand ved en 100 års hændelse medfører det en sandsynlighed på 0,01 hvilket svarer til én gang pr. 100 år. 1.3 Værdikort Overordnet viser værdikortet de skadesomkostninger, der vil være ved en oversvømmelse. De fleste værdier er opgjort som en skadespris pr. m2 og den samlede skadesomkostning i et felt er beregnet, som antallet af m2 gange prisen pr. m2. Værdier såsom tekniske installationer, vandværker, bygninger, fortidsminder osv., som har særlig samfundsmæssig værdi eller hvor oversvømmelse vil medføre store omkostninger, er sat til en fast høj pris for at sikre, at de kommer til at fremgå af risikokortet. 1.4 Risikokort Risikokortet viser de potentielle årlige omkostninger, som følge af oversvømmelse. For hvert felt er sandsynligheden for, at der sker en oversvømmelse ganget med skadesomkostningerne ved en oversvømmelse. Et eksempel: For et felt med en værdi fra værdikortet på kr. pr. hektar og en sandsynlighed fra oversvømmelseskortet på 0,001 (en oversvømmelse pr år) vil få en årlig skadesomkostning på 1000 kr. 4

5 2. opbygning af kortlægningen Kortlægningen er opbygget således, at der først er foretaget en kortlægning af hvilke områder, der efter beregningerne vil blive oversvømmet ved hhv. skybrud, vandløb der går over bredderne og stormflod. De oversvømmelser, der er kortlagt er forskellige grader af ekstreme hændelser. Sandsynligheden for de enkelte typer af oversvømmelse er samlet i et oversvømmelseskort, som viser den samlede sandsynlighed for oversvømmelse inden for felter på 100 x 100 meter. Inden for de samme felter er værdien af skaderne ved en oversvømmelse kortlagt. Risikokortet viser sandsynligheden for en oversvømmelse ganget med omkostningerne ved en oversvømmelse. Resultatet vises som gennemsnitlig omkostning pr. år til skader som følge af oversvømmelser. Sammenhængen i kortlægningen er vist herunder 2.1 Højdemodellen Kortlægningen af hvilke arealer, som oversvømmes ved hhv. skybrud, stormflod eller som følge af, vandløb, der går over bredderne, er baseret på den digitale højdemodel. Det er et kort, der er skabt på baggrund af en laserhøjdescanning hvor hele landet er blevet scannet fra fly. I højdemodellen er hele landet opdelt i felter på 1,6 x 1,6 meter, hvor højden af det enkelte felt er angivet i forhold til dansk normal nul (DNN). Ud fra højderne på de enkelte felter kan det beregnes hvilken vej vandet vil løbe og hvor mange felter, der afvander til et givent felt mv. Højdemodellen har en nøjagtighed på 5-10 centimeter. 5

6 Beregningerne er foretaget i en tilrettet højdemodel. Det betyder, at træer mv. er fjernet, så højdemodellen viser terrænoverfladen. Derefter er der placeret bygninger så vandet strømmer den rigtige vej. Før tilretningen fremstår broer som dæmninger og digerne kan have en forkert højde, hvis toppen af digerne ikke er scannet korrekt. Derfor er højdemodellen også tilpasset så vandet kan strømme under broer og digernes højde er tilpasset til den højde de skal have ifølge de gældende regulativer. 2.2 Statiske beregninger Beregningerne der ligger til grund for kortlægningen er statiske. Det vil sige, at modellen beskriver et øjebliksbillede og ikke kan beskrive tidsforløbet. Det betyder eksempelvis, at kortlægningen kan vise oversvømmelse fra stormflod langt ind i land, selv om det vil tage lang tid for vandet at nå så langt. Generelt viser den metode, der er anvendt, at oversvømmelserne fremstår som worst case. Er der behov for en kortlægning, som beskriver tidsforløbet, skal der foretages en dynamisk modellering. OBS: En generel ændring af havvandstanden og grundvandsniveauet er ikke medtaget i kortlægningen. Den generelle havstigning er ikke medtaget, da den i sig selv ikke giver nogle oversvømmelser. Selv om havet stiger 40 centimeter er det stadig langt under stormflod i dag. Stigningen er indirekte med i de fremtidige scenarier, hvor havvandsstigningen sammen med ændrede vindforhold er med til, at forøge den maksimale vandstand ved stormflod. Tilsvarende er grundvandsstigning en langsom ændring som ikke i sig selv optræder som en hændelse men den kan forstærke effekten af ekstremregn og give generelle problemer med nedsivningsanlæg og vand i kældre. Grundvand er derfor ikke en del af risikokortlægningen men en faktor, der bør vurderes selvstændigt i områder, hvor der kan forventes problemer. 2.3 Hændelser Ekstreme vejrsituationer beskrives samlet som hændelser. Hændelser forekommer med mellemrum. For at beskrive disse hændelser opereres der med gentagelses periode (GTP), som er den tid, der kan forventes at gå mellem en bestemt hændelse. En 20 års hændelse er således en klimahændelse, der statistisk kan forventes med 20 6

7 års mellemrum. For hvert af korttemaerne skybrud, vandløb og hav er der foretaget beregninger for tre hændelser. Hvilke hændelser, der beskrives er et valg og der kan komme andre hændelser end beskrevet. Selv om kortlægningen dækker hele kommunen kan en hændelse godt ramme meget lokalt. Specielt skybrud kan ramme små områder, men også stormflod kan ramme forskelligt i Randers Fjord og i Grenå. 2.4 Fremskrivning til 2112 Alle kort er fremskrevet med 100 år til Klimafremskrivningen er baseret på FN klimapanelets A1B scenarie, der er et middelscenarie og som generelt anvendes til klimafremskrivning i Danmark. Fremskrivningen betyder at hændelserne er beregnet ud fra de forventede vejrforhold om 100 år. Hændelserne medtager således øget havvandsstand, ændrede vind og nedbørsforhold mv. De fremskrevne kort er beregnet med de samme hændelser som for i dag. 2.5 Usikkerhed Der er stor usikkerhed på klimadata. Dels er der en række scenarier, som beskriver mulige udviklinger i fremtidens klima. Højdemodellen er også en kilde til usikkerhed ligesom der er usikkerhed ved fastsættelse af de omkostninger, der er ved en oversvømmelse. Derfor skal der tages højde for, at der er usikkerhed i kortlægningen, når data anvendes. 7

8 3. Skybrud Skybrud er en betegnelse for kort kraftig regn. DMIs definition på skybrud er når mængden af regn overstiger 24 mm regn på seks timer. Ved et skybrud vil en del af regnen sive ned i jorden eller løbe til kloakker. Når kapaciteten i kloakkerne er opbrugt og jorden er vandmættet bliver resten af vandet på terræn. Dvs. at vandet løber oven på jorden og samles i lavninger. Udbredelsen af de lavninger, som bliver fyldt ved forskellige skybrudshændelser fremgår af nedbørskortene og vandets strømning kan ses på kortet med strømningsveje. Nedbørskortet er en videreudvikling af bluespot kortet. Bluespot kortet fremstilles populært sagt ved at der hældes vand på højdemodellen indtil alle lavninger er fyldt op. Det giver således et billede af alle de steder, der teoretisk kan stå vand. Ved den metode tages ikke højde for om det er realistisk, at der kommer så meget nedbør. Ved beregningen af hvilke områder, der oversvømmes i nedbørskortet regnes der kun på den mængde regn, der reelt forventes at strømme på terræn. Det betyder, at det kun er dele af lavninger, der fyldes ved mindre nedbør og at de fyldes mere op ved øget nedbør. Der kan således godt være lavninger der aldrig fyldes op ved de scenarier, der er beregnet. 20 års GTP 50 års GTP 100 års GTP mm (7 mm) 69 mm (15 mm) 77 mm (19 mm) mm (15 mm) 90 mm (25 mm) 112 mm (57 mm) Tabel over skybrudshændelser som er anvendt i kortlægningen Tabellen viser forventede nedbørsmængder ved en 20, 50 og 100 års hændelse med det nuværende klima og med det forventede klima om 100 år. Tallet i parentes er den del af nedbøren, der strømmer på overfladen fordi den ikke kan ledes bort via kloaksystemet eller optages af jorden. For at kortlægningen skal vise et realistisk billede, er det nødvendigt, at tilpasse højdemodellen. Huller under broer og tunneler fremgår ikke af højdemodellen, da de ikke kan ses på laserscanningen fra luften. Derfor er højdemodellen tilrettet ved at krydsninger mellem vandløb og veje er gennemgået og højdemodellen er tilrettet, så der 8

9 er hul under broer mv. Samtidig er der tilføjet bygninger til modellen, så vandet ikke kan strømme gennem bygninger. Nedbørskortet viser de potentielt oversvømmede områder ved tre hændelser, hhv. ved skybrud som forventes at forekomme med 20, 50 og 100 års mellemrum. Når et område er vist som oversvømmet betyder det, at der (ud fra de forudsætninger, der ligger til grund for beregningen) vil være vand på terræn. Der vises ikke en vanddybde. Man kan dog få et billede af dybden ved at tilføje højdekurver med 25 centimeters interval. Endvidere er det muligt at beregne dybder, volumen mv. ud fra den bagved liggende højdemodelberegning. Ved kanten af alle oversvømmede områder er dybden 0 cm. Oversvømmede områder på mindre en 100 kvadratmeter er ikke medtaget på kortene. Det skyldes primært, at der er en stor usikkerhed på beregningen af små lavninger, så mindre fejl i højdemodellen kan give falske lavninger. Samtidig vil oversvømmelser på under 100 kvadratmeter ofte være så lavvandende at de ikke medfører skader. 3.1 Strømningsveje Ved at tilføje visning af strømningsveje kan vandets naturlige strømningsvej ses. Det kan give et billede af hvilket opland der afvander til en lavning og hvor vandet kan ledes hen. Da kortlægningen er statisk kan den ikke anvendes til at beregne dimensionering af afværgeforanstaltninger mv. Ved en statisk kortlægning medregnes tiden ikke. Er der et hul, der leder væk fra en lavning vil der ikke stå vand jf. modellen, da vandet løber væk. I virkeligheden kan der godt stå vand, hvis hullet ikke er stort nok til, at vandet kan ledes væk. Hvis der er særlige områder, hvor der er behov for en præcis viden om, hvor hurtigt vandet kan ledes væk, skal der foretages en dynamisk beregning. Det gøres ved hjælp af en model, der tager højde for kloaksystemets dimensionering, varighed af skybrud mv. En sådan kortlægning vil blive gennemført i Grenåområdet, hvor der kan forventes problemer som følge af skybrud. 9

10 4. Oversvømmelse fra vandløb Der er kun regnet på oversvømmelse fra tre vandløb, Alling Å, Brønstrup Møllebæk og Grenåen. Den samlede risikokortlægning viser således ikke oversvømmelser fra andre vandløb. Begrundelsen for at det er de tre vandløb der er valgt er, at de løber gennem by- eller sommerhusområder. Ud fra målinger og andre tilgængelige data beregnes vandføringen i vandløbet ved forskellige regnhændelser. Der er regnet med 10, 100 og 1000 års hændelser. Vandstanden beregnes ned gennem åsystemet ud fra tværsnitsprofiler af vandløbene. Der er regnet på de punkter, der begrænser vandføringen. Det er typisk broer, opstemninger, rørlægninger mv. Når vandstanden er kendt ned gennem åforløbet, kan udbredelsen af oversvømmelsen beregnes ved hjælp af højdemodellen. 10

11 5. Havvand Havvandskortet viser stormflodshændelser. For Djursland vil hændelserne ofte ske, når vandet kommer retur, efter at et stormvejr har presset store vandmængder ind i Østersøen. Havvandskortet er skabt ud fra den digitale højdemodel og kortet viser hvilke felter, der ligger lavere end den aktuelle vandstand for kortlægningen. Det er kun lave områder, der ligger i forbindelse med havet, der vises som oversvømmede. Eksempelvis vil lave arealer bag et dige ikke blive vist som oversvømmede, før vandet stiger op over diget. For at få et mere korrekt billede af oversvømmelserne er højdemodellen tilrettet så digerne har den regulativmæssige højde. Det gælder dog ikke for arealet vest for Grenaa, hvor dige koten er jævnt faldende over strækningen fra Kolind til Grenaa. Her er dige højden fra højdemodellen anvendt. Det betyder at oversvømmelserne omkring Kragsø og til dels Kolind Sund er større i kortlægningen end i virkeligheden. Ved oversvømmelse med havvand kan det have stor betydning, at der anvendes en statisk model, når der ses på arealer, der ligger langt fra kysten. I kortlægningen markeres alle arealer, der er lave, som oversvømmede på trods af, at det tager mange timer for vandet, at trænge langt ind i landet. I tabellen herunder er vandstanden ved hhv. en 20, 50 og 100 års hændelse vist 20 års GTP 50 års GTP 100 års GTP cm 181 cm 193 cm cm 265 cm 277 cm 11

12 6. Oversvømmelseskort 6.1 Grid Oversvømmelseskortet er opdelt i et 100 x 100 meter grid (gitter). Det betyder at hele arealet er inddelt i felter på 100 x 100 meter, der svarer til en hektar. Inden for det enkelte felt er der beregnet en gennemsnitlig sandsynlighed for oversvømmelse. 6.2 Betydning af sandsynlighed Værdien for det enkelte felt viser sandsynligheden i procent for at feltet oversvømmes i løbet af et år. En værdi på 1 betyder at feltet oversvømmes årligt. En værdi på 0,01 viser at feltet vil være ovesvømmet én gang pr 100 år. Beregningen tager højde for, hvor stor del af feltet, der er ovesvømmet. En værdi på 0,01 kan således være en oversvømmelse af hele feltet en gang pr. 100 år eller oversvømmelse af halvdelen af feltet to gange på 100 år Oversvømmelseskortet viser den samlede sandsynlighed for oversvømmelse. Det vil sige, at både oversvømmelse fra skybrud og havvand er medtaget samt oversvømmelse fra de vandløb, hvor der er beregnet oversvømmelseshændelser. Et eksempel: Hvis et felt oversvømmes af havvand ved en 100 års stormflodshændelse medfører det en sandsynlighed på 0,01. Oversvømmes 25 procent af det samme felt ved en 100 års skybrudshændelse giver det et sandsynlighed på 0,0025. Den samlede sandsynlighed for de to hændelser er 0,0125 svarende til 12,5 oversvømmelser på 1000 år. 12

13 7. Værdikort Overordnet angiver værdikortet de skadesomkostninger, der vil være ved en oversvømmelse. Værdierne er dog medtaget for alle områder, uanset om der er risiko for oversvømmelse. Kortet anvendes sammen med oversvømmelseskortet til, at beskrive omkostningerne af de beregnede oversvømmelser (risikokortet). Beregningen af værdier er foretaget efter to principper. De fleste værdier er opgjort som en skadespris pr. m2 og den samlede skadesomkostning i et felt er beregnet som antallet af m2 gange prisen pr. m2. Installationer, som har særlig samfundsmæssig værdi eller hvor en oversvømmelse vil medføre store omkostninger er sat til en fast høj pris for at sikre, at de kommer til at fremgå af risikokortet. Det er eksempelvis vandværker. Værdisætningen af de forskellige elementer fremgår af skemaet herunder Alle værdier (både arealvægtede og punkt værdier) er opsummeret til en samlet værdi for hver felt som fremgår af værdikortet. Gruppe Tema Værdi (kroner/m²) Bebyggelse Industri og Erhverv Boliger 600 Sommerhuse 400 Offentlig og privat service Anlæg Motorveje og primære trafikveje 45 Sekundære trafikveje 30 Andre veje 10 Jernbane og letbane 90 Kulturarv Kirker/Kapel Kirkegård 300 Fortidsminder Natur 3 1 Hotspots Vandværksbygninger Installationsskab Renseanlæg Transformatorstationer Pumpestation Kildeplads El-, Gas- varmeværk, forbrændingsanstalt o.l Hotpots ift. potentiel forurening Landbrug Høj bonitet 0,65 Middel bonitet 0,55 Lav bonitet 0,35 13

14 7.1 Særligt vedr. landbrugs- og naturværdier Landbrugsarealer er værdisat efter jordklasser. Den anførte skadesværdi er mindre end afgrødens værdi. Det skyldes at en oversvømmelse ofte vil falde på et tidspunkt, hvor det ikke er hele udbyttet der går tabt. Værdien af natur er sat ens for alle naturområder. For en række områder vil en oversvømmelse ikke få betydning, mens det kan have stor betydning for andre. Prisen er sat til 1 kr. pr m² for at få naturområderne til at fremgå af kortlægningen. En screening af hvilke naturområder der påvirkes skal altid følges op af en konkret vurdering. I værdikortet er værdierne opsummeret i felterne (grid) på 100 x 100 meter. 14

15 8. Risikokort Risikokortet viser de potentielle årlige omkostninger som følge af oversvømmelse. For hvert felt er sandsynligheden for at der sker en oversvømmelse ganget med skadesomkostningerne ved en oversvømmelse. Et eksempel: For et felt med en værdi fra værdikortet på kr. pr. ha og en sandsynlighed fra oversvømmelseskortet på 0,001 (en oversvømmelse pr år) vil få en årlig skadesomkostning på 1000 kr. Et landareal med en værdi på kr. pr. ha med en sandsynlighed på 0,04 (fire gange pr. 100 år) vil få en årlig skadesomkostning på 300. De beregnede skadesværdier kan ikke bruges til at beregne de fremtidige skadesomkostninger, men kan alene bruges til en screening af, hvor der kan forventes væsentlige problemer. Grunden til at kortet ikke kan anvendes til beregning af eksakte omkostninger er, at de kort som ligger bag risikokortet er baseret på en række antagelser. Forhold som sokkelhøjde på bygninger, jordens evne til at optage regnvand i et lokalt område mv. gør, at der er en række usikkerheder. 15

16 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling

Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling BILAG 1 Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling Kommuneplantillæg 1-2013 Klimatilpasningsplan Vind med vandet TEKNIK OG MILJØ Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser

Læs mere

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan Team Plan og Byudvikling Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 20. februar 2015 Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan

Læs mere

Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring

Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring -Eksempel Birkedalens opland 165ha, Greve Strand Streget- åben regnvandsledning Udgangspunkt Birkedalens opland -vand på terræn for

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110, hvor havvandsspejlet forventes at være steget med 0,9 meter.

Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110, hvor havvandsspejlet forventes at være steget med 0,9 meter. Sagsnr. 01.02.05-P16-1-15 Cpr. Nr. Dato 15-11-2016 Navn Sagsbehandler Berørte boliger og borgere Stordige - Klimatilpasning Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110,

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Rekvirent Rådgiver Allerød Kommune att. Allerød Kommune Bjarkesvej

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. Det er kommunalbestyrelsens mål. De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger

Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. Det er kommunalbestyrelsens mål. De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger Det er kommunalbestyrelsens mål De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger om stigende havvandstand har medført et krav fra regeringen om, at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner,

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Bilag 4 - Interview COWI

Bilag 4 - Interview COWI 1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål DRONER INTELLIGENT BRUG AF NY TEKNOLOGI Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål 1 Hvis vi havde haft dronerne lidt før. 3. december

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 007

Kommuneplantillæg nr. 007 Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Vedtaget 29. oktober 2014 af Kommune Byråd. Foto: under stormen Bodil i 2013 Udkast til klimatilpasningsplan

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 3: Skematisk oversigt over potentielle risikoområder UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 3: Skematisk oversigt over potentielle risikoområder UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 3: Skematisk oversigt over potentielle risikoområder UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Lokalitet Anvendelse Kilde til oversvømmelse oversvøm (%) 2012/2112 Risikoområde 1 Grenaa

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014 Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø Dok.nr: 50588 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 19. juli 2012 nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk j.nr. NST-400-00062 Høringssvar fra FRI vedr.: forslag til lov om

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

TILLÆG NR. 05 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 05 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 05 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig

Læs mere

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Rekvirent Rådgiver Tønder Kommune Att: Loa Dahl Teknik og Miljø Rådhusstræde 2

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del Mål for vand på terræn i Aarhus Kommune den praktiske del Agenda Baggrund for arbejdet Fra cost til benefit Eksempelprojekt Opsamling Horsens den 15/6 2016 Baggrund for arbejdet i Aarhus Afsæt i spildevandsplansrevision

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Fremtidens landbevægelser og havstigning

Fremtidens landbevægelser og havstigning Geodatastyrelsen Fremtidens landbevægelser og havstigning v/niels Henrik Broge, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen Disposition Hvad er vertikal landbevægelse? Hvorfor interessere sig for vertikal landbevægelse?

Læs mere

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Deltag i debatten! Debatoplæg. Klimatilpasningsplan for Brønderslev Kommune. Hvad mener du?

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Deltag i debatten! Debatoplæg. Klimatilpasningsplan for Brønderslev Kommune. Hvad mener du? Deltag i debatten! Skal dine synspunkter indgå i behandling af sagen? Har du slag, idéer eller synspunkter til hold du mener bør indgå i klimatilpasningsplanen Hvis du har slag, idéer og synspunkter til

Læs mere

Skybrudsikring af bygninger

Skybrudsikring af bygninger Skybrudsikring af bygninger Agenda: 1. Introduktion hvorfor individuel sikring af bygninger? 2. Indledende overvejelser: 1. Hvad skal jeg selv sørge for? 2. Sikringsniveau 3. Prioritering ud fra værdier

Læs mere

OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY

OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES-

Læs mere

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 AUGUST 2016 KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 KLIMATILPASNINGSPLAN 2016 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af to dele; et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

DEL 2 - BILAG TIL KLIMATILPASNINGSPLANEN April 2014

DEL 2 - BILAG TIL KLIMATILPASNINGSPLANEN April 2014 Indholdsfortegnelse BILAG 1 - Baggrund og forudsætninger for klimaændringer i Danmark.... 2 Hvorfor lave en klimatilpasningsplan... 2 Aftale mellem regeringen og KL... 2 Politiske valg i klimatilpasningsplanen...

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa

Læs mere

OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I ASSENS

OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I ASSENS Assens Kommune December 2013 OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I ASSENS Leverancebeskrivelse PROJEKT Assens Kommune Projekt nr. 215419 Udarbejdet af: MMKS MHFR NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: 4810

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Høringsperiode Kommentarer og bemærkninger Klimatilpasningsplan 2013 for Langeland Kommune Langeland Kommune

Høringsperiode Kommentarer og bemærkninger Klimatilpasningsplan 2013 for Langeland Kommune Langeland Kommune Høringsperiode Forslag til kommuneplantillæg 13 Klimatilpasningsplan for Langeland Kommune er vedtaget af Langeland Kommunalbestyrelse den 9. december 2013 til offentlig høring i 8 uger fra den 17.december

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER NOVEMBER 2013 RANDERS FORSYNING OG RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere