Udviklingsplan. Sødring og Udbyhøj

Transkript

1 Udviklingsplan for Sødring og Udbyhøj Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 revideret af SUB Nov 2014

2 Indhold INDLEDNING 4 PLANENS VIRKELIGGØRELSE 4 VISIONEN OM SØDRING OG UDBYHØJ 5 VÆRDIER 5 Historien om Sødring og Udbyhøj 6 Udbyhøj 6 Sødring 7 Sødring kirke 9 SØDRING OG UDBYHØJ Udbyhøj 10 Sødring 10 ERHVERV OG TURISME 11 Randers Fjord Camping 11 Udbyhøj Bo Bed & Breakfast 11 Udbyhøj Nord Lystbådehavn 12 Udbyhøj Færgen 13 Udbyhøj Købmand & Bistro 14 Kabyssen 14 Udbyhøj Strand 15 Busgarageanlæg 15 AKTIVITETER I BYERNE 16 Gallerierne 16 Galleri Dahl 16 Galleri Niclau 16 Øvrige aktiviteter: 17 Grejbase på Udbyhøj Havn 17 Lystfiskeri 17 Kajak på Udbyhøj Havn 18 Foreninger i byerne 18 Sødring Udbyhøj Borgerforening 18 Sødring Forsamlingshus: 19 Udbyhøj Købmandsgruppe 19 Sødring Udbyhøj Jagtforening: 20 Foreningen Udbyhøj Havn 21 Sødring, Udbyhøj og omegn samarbejde på tværs 21 SU-events 21 2 Side ~ 2 ~

3 HVAD VIL VI? 23 Sødring og Udbyhøj lyser op 23 Projekt Fiber til Sødring og Udbyhøj 24 Byggeri og byggeprojekter 24 Hvor skal der strammes op? 26 Anlæg 27 Trafiksikkerhed 27 Aktiviteter 28 Kegleklub og klubhus i Sødring 28 Projekt hyggelig og aktiv havn 28 Legeplads ved forsamlingshuset 28 Købmand og tankstation 28 Mere Strand og bålhytte ved færgen 29 NATUREN OG NATURPARK RANDERS FJORD 30 Hvad kan vi med Naturpark Randers Fjord? 30 Shelters 31 Mindre vandhuller ved Fjordcenteret 31 Planer og bindinger 31 NATUREN OMKRING SØDRING OG UDBYHØJ 32 Værdifulde naturområder 32 Naturpark Randers Fjord 33 Øvrige links til foreninger: 33 3 Side ~ 3 ~

4 Indledning Lokale udviklingsspor omkring Randers Fjord. Sådan hedder projektet som LAG Randers og Randers Kommune i fællesskab søsatte i forbindelse med udviklingen af Naturpark Randers Fjord (NPRF). Tanken med projektet er, at samarbejde med landsbyerne omkring Randers Fjord og sammen med dem, udarbejde udviklingsplaner, som kan være guides til fremtidig udvikling. En landsby er ikke det samme som det var for 200 år siden, hvor alle i en eller anden forstand arbejdede inden for landbruget og naturligt virkede for landsbyens eksistens og udvikling. I dag er de fleste landsbyer et sted man bare bor og det kræver engagement og fokus på fællesskabet, for at få det til at fungere og udvikle sig. Den vigtigste del af arbejdet med udviklingsplanen er den diskussion og afklaring der finder sted under vejs. En landsby står meget stærkere overfor både samarbejdspartnere, investorer og kommunen, hvis de er enige om hvad de vil. Idéer og projekter, som kun bakkes op af enkeltpersoner eller meget små grupper i et landsbysamfund, vil have svært ved at finde forankring og overleve. Udviklingsplanen skulle gerne fortælle en historie og beskrive et lokalsamfund, som borgerne i Sødring og Udbyhøj kan genkende og føler ansvar og ejerskab for. Byerne har en aktiv borgerforening og en stærk selvbevidsthed, som kommer til udtryk i vilje og lyst til at påtage sig et ansvar i udviklingsarbejdet. Med udviklingsplanen er der skabt overblik over aktiviteter, ressourcer, ønsker og idéer. Borgerforeningen har gjort et stort stykke arbejde, for at finde personer med viden og erfaring om lokalområdet, som har bidraget til planen og dermed tegne det billede, som Sødring og Udbyhøj kan udvikle sig efter. Planens virkeliggørelse Udviklingsplanen tilhører Sødring og Udbyhøj og er en vejviser for fremtidig udvikling. Efter vedtagelse er planen overdraget til Borgerforeningen, som kan opdatere og redigere i planen løbende. Der kan arbejdes efter at realisere konkrete projekter i planen med det samme det kræver at nogen er villige til at engagere sig og drive processen. Det har flere arbejdsgrupper gjort sideløbende med at udviklingsplanen er blevet udarbejdet. Der er f.eks. gang i et større projekt med aktivitetsområde mv. på havnen, som der er søgt tilskud til fra flere steder. Udviklingsplanen kan også inspirere til nye idéer og projekter, som kan være med til at realisere visionen for Sødring og Udbyhøj. Alle tanker og projekter, som er med til at realisere visionens fremtidsbillede, kan finde begrundelse og opbakning i planen. Planen skal ikke begrænse idéer og tanker, men derimod gerne inspirere til flere. 4 Side ~ 4 ~

5 Visionen om Sødring og Udbyhøj Sødring og Udbyhøj er stedet man tager hen for at nyde fjorden, lyset og luften og for at slappe af. Her er en afslappet stemning, som indgyder ro og kan lade batterierne op. Mange kommer hertil, men det føles alligevel ikke som om der er mange mennesker, for der er plads og mulighederne for at stikke af er mange. Man kan tage en campingferie, eller man kan komme en enkelt dag og gå en tur langs fjorden og i skoven eller man kan sejle ud på fjorden i kano eller kajak. Der er mulighed for at handle lidt ind og spise på en lille café på havnen, i bistroen ved købmanden eller på campingpladsen tæt på natur og fjord. Om sommeren blomstrer havnen af liv og byfesterne tiltrækker besøgende fra et stort opland, med sine nye spændende temaer og sjove aktiviteter. Sødring og Udbyhøj kommer endda i fjernsynet ind imellem, fordi der arrangeres spændende aktiviteter og afholdes arrangementer, som er i tidens ånd og har interesse for mange. At bo i Sødring og Udbyhøj er noget særligt. Det er umiddelbart langt væk fra Randers by, men det er også med til at styrke følelsen af at have det for sig selv! I fremtiden er det muligt for ældre at blive boende i Udbyhøj, hvor de kan flytte i noget mindre og mere tilgængeligt byggeri. Der er nemlig bygget ældreboliger på Færgevej I øvrigt er der kommet en del børnefamilier til, som er med til at give byen liv og de har befolket byens tidligere tomme huse, som bliver vedligeholdt og passet. Et par huse, måtte rives ned, hvilket sker med opbakning fra Randers Kommune. Vi har endelig fået gadelys på Færgevej og Havnevej i Udbyhøj og byder velkommen i efterårets og vinterens mørke. Nu kan alle finde til byen ved fjorden. Nu er det kun gadebelysning i Sødring, der mangler. Sødring og Udbyhøj er landsbyer, hvor folk tager ansvar for hinanden og fællesskabet. Man hjælper med at slå naboens rabat, fordi det gør den by, vi er fælles om, kønnere og mere attraktiv, både for os selv og for besøgende. Aktiviteterne i Sødring og Udbyhøj er mange og der er opstået adskillige foreninger, der bruger forsamlingshuset, stranden og havnen og det er både for børn og voksne. Værdier Vi ser Sødring og Udbyhøjs placering helt ude ved fjorden som et aktiv ikke et problem! Naturen har en særlig karakter, som vi skal passe på samtidig med, at vi skal gøre den tilgængelig og bruge den. Vi vil gøre det sjovt og attraktivt at bo og leve i Sødring og Udbyhøj. Vi vil have folk på besøg, og de skal kende os som åbne, muntre og opfindsomme. Vi vil have at vores landsbyer skal se ordentlige ud, men også at de bevarer deres charme og forskellighed. Vi engagerer os og er ikke bange for at gå til hinanden og snakke idéer og muligheder. 5 Side ~ 5 ~

6 Historien om Sødring og Udbyhøj Udbyhøj er perlen, der ligger ved udmundingen af Randers Fjord. Her sejler Danmarks eneste kabelfærge. Byen er omkranset af en flot natur, hvor det flade landskab vidner om tiden som havbund i stenalderen. Sødring der ligger på en bakke, har således været en ø i havet. Ydermere har godset Sødringholm formodentlig eksisteret i et par hundrede år før Århus bispesædes historiske optegnelser fra 1200-tallet. Udbyhøj I forbindelse med at ejeren af Sødringholm Chr. Rantzau omkr anlagde et nyt anløbssted ved det smalle sted på fjorden, lod han også bygge 6-7 huse på "Vasen", som var vejen over engene fra Sødring til Udbyhøj og Demstrup. Husene blev kaldt "Vasehuse", det blev begyndelsen til det nuværende Udbyhøj Nord. Befolkningstallet i "Vasehuse" lå på omkr. 35 pers. dvs. ca 5 pers i hvert af de syv huse helt frem til omkr Der var ikke noget egentlig fiskerierhverv fra vasehuse, selvom folk nok har suppleret kosten med noget fritidsfiskeri. Vi ved dog at et par fiskere måtte betale nogle rigsdaler i afgift til Sødringholm for retten til at fiske fra kysten. I slutningen af 1700-tallet havde Handelsbyen Randers det store problem at sejlrenden i fjorden på flere steder ikke var mere end ca. 2 m dyb og at havnen i vintermånederne var lukket det meste af tiden pga. is. Det var en yderst uheldig situation for en stor handelsby i en tid, hvor al transport af større mængder gods foregik ad søvejen. Man besluttede derfor at bygge en såkaldt vinterhavn ved Vasehuse. Her kunne skibe lægges op om vinteren og i is perioder komme og losse og laste og varerne, der kunne sendes videre mod Randers med hestevogne eller med pramme, når fjorden blev isfri. Vinterhavnen kom dog også til at virke som helårshavn, da de større sejlskibe, der havde besvær med at manøvrere i det smalle løb op til Randers ofte foretrak at losse og laste i Udbyhøj. Et andet problem på fjorden var den ringe sejldybde, hvilket betød, at tungtlastede skibe, stak for dybt. Derfor måtte indgående skibe ofte losse noget af deres last ved molen ved Vasehuse, mens udgående skibe først kunne tage den sidste Randers last ombord samme sted. Den trafik som holdt ved indtil sejlrenden blev uddybet og dampskibene og jernbanerne for alvor kom til i løbet af 1800-tallet. Denne udvikling kom til at betyde arbejdspladser og befolkningstallet i Vasehuse steg ganske hurtigt. 6 Side ~ 6 ~

7 Det blev også til en navneændring for stedet fra Vasehuse til Udbyhøj N. Det skyldes at skibe som skulle til Vasehuse tog pejling af Udbyhøj fyr, som i 1895 var installeret på en bakketop i Udbyhøj på sydsiden af fjorden. Herefter benævnes de to anløbspladser ved Randersfjordens munding for henholdsvis Udbyhøj Syd og Udbyhøj Nord. Først omkring 1900 begyndte et egentlig fiskerierhverv fra Udbyhøj Nord. I 1897 kom et "Kvaseselskab" fra Thorøhuse på Als til Udbyhøj og forsøgte sig med torskerusefiskeri langs kysten nord og syd for Randers fjord. Da dette forsøgsfiskeri gav gode resultater, var der flere fra Udbyhøj, som tog ved lære og begyndte a fiske både med torskeruser og med bundgarn langs Kattegats kysten. I 1933 overdrog Randers havnevæsen haveanlægget ved Udbyhøj Nord kvit og frit til Udbyhøj fiskeriforening. Haven blev de følgende år et driftigt sted, hvorfra der blevet drevet fiskeri på både fjord og hav. Sødring De første historiske optegnelser om Sødrings eksistens dukker op i begyndelsen af 1200-tallet i Århus bispesædes optegnelser. Her står omtalt at Århusbispen Peder Elafsen (d.1246) "ejer jord i Sødring sogn nord for mundingen af Randers fjor". Han skænkede 1/3 af Sødringholm til Øm klosterkirke, hvor han senere blev begravet, sandsynligvis som "betaling" for at man i dette kloster skulle holde dødemesser for ham, så han lettere slap gennem skærsilden. Dette, at der omtales et Sødring sogn (sogn betyder at søge), siger noget om, at det lille samfund allerede i begyndelsen af tallet har haft en el. anden form for kirke, og omtalen af Sødringholm, at der har været en form for større gård el. borg på stedet, Sødring har altså allerede i beg. af tallet været et ret etableret samfund altså allerede eksisteret i par hundrede år. I den følgende tid er Sødrings historie i høj grad knyttet til godset Sødringholm, og det man kan finde om det lille samfunds daglige liv kommer stort set fra optegnelser omkr. Sødringholm. I 1852 skriver lærer Frederiksen fra Sødring en artikel i "Det kongelige landrugsholdningsselskabs årsskrift en lang artikel om tilstanden i Sødring sogn. Første del af artiklen handler om tilstanden hos bønderne omkr. 1835, da Frederiksen kom til byen. Da var der efter hans mening ikke noget at prale af. Landbrugsdriften var på grund af uvidenhed i en meget gammeldags og ynkelig forfatning. Moralen i sognet var efter lærerens mening også noget under standard " moraliteten just ej at rose, drikfældigheden var meget gængs og deraf fulgte og andre usædeligheder". 7 Side ~ 7 ~

8 Det er anderledes fat i 1852, hvor lærer Frederiksen gennem den sidste snes år havde påvirket befolkningen gennem hårdt og uselvisk arbejde ikke kun i børneskolen, men også i aftenskole, hvor voksne kunne lære at læse og skrive og lære moderne landbrugsdrift. Han skriver: "I de sidste 20 år er der foregået en mærkelig og meget glædelig forandring med denne byens landbovæsen". Gårdbeboerne eneste erhverv er nu deres landbrug, og det skænker den også rigeligt udkomme, så der nu, i stedet for den forhen almindelige herskende fattigdom, er en jævn velstand." I første halvdel af 1900-tallet var der rigtig gang i byen, som i mellemtiden havde fået både brugsforening, mejeri, savværk, ny skole, rugeri, karetmager, brødudsalg m.m. 8 Side ~ 8 ~

9 Sødring kirke Sødring kirke fremstår i dag som en tidliggotisk munkestenskirke fra omkr Iflg. gl. sagn har jomfru Gundelil til Sødringborg på Erik Ejegods tid ( ) opført kirken, som tak for en redning fra skibsforlis på Kattegat - måske er det en mindre kirke eller et kapel, som blev forløber for den nuværende kirke. I kirken har en af middelalderens allerdygtigste kalkmalere (Sødringmaleren) i 1491 overbroderet hvælvingerne med nogle utroligt veludførte og detaljerede Kalkmalerier. Der ses bl.a. fremstillinger af Adam og Eva, Mariæ himmelkroning, Skt Jørgen og flere helgener samt våben af Århusbispen Niels Clausen og hans 2 forgængere. Kirken rummer desuden en del inventar fra 1600-tallet. 9 Side ~ 9 ~

10 Sødring og Udbyhøj 2014 Hvordan ser byerne ud i dag i store træk? Udbyhøj Udbyhøj ligger ude i det flade marine forland, hvor fjorden munder ud i Kattegat. Den vide horisont, naturen med de mange mindre læbælter og levende hegn og skovområder samt vandets umiddelbare nærhed er med til at forstærke oplevelsen af lysets skarphed og den dejlige natur og de vigtige kulturarvsmiljøer. Færgen og fiskeriet har spillet en væsentlig rolle som næringsvej for byens indbyggere. Men også landbrug og nærheden til herregården Sødringholm har været bestemmende for livet i byen. Bygningshistorien tegner et meget broget og varieret billede. Bl.a. kan nævnes den gamle købmandsgård midt på Færgevej, som i tidens løb har haft erhvervene handel, landbrug og krostue. Nabo til købmandsgården er den gamle rutebilstation med sin tre fags brede "tempelgavl", og videre mod havnen finder man den gamle toldassistentbolig med mange flotte bygningsdetaljer og bæver-skiffertag. Byen ligger i Sødring sogn der pr. 1. januar 2007 tæller 406 indbyggere - heraf ca. 226 i Udbyhøj i Sødring Hvis du fortsætter lige ud, i stedet for at dreje fra til Udbyhøj, kommer du til Sødring. Der er pr optalt 142 indbyggere. På bakketoppen og midt i byen finder du mindelunden og branddammen. På vej ned af bygaden bør du slå et smut forbi Hummelbækvej og finde plænen, hvor kegleklubben holder til. Specielt henover det sene forår og sommeraftener er her aktivitet. I Sødring finder du også sommerhusområdet "Skallerne". Navnet stammer fra skalleproduktionen af hønsefoder, der tidligere foregik i 2 store lader på området. Det ligger lige ud til udmundingen af fjorden, og hvis man går en kilometer ud i vandet, som ikke er ret dybt, så kommer man til en skøn "strand" midt i havet, som kaldes revlerne. Det er et meget besøgt sted en varm sommerdag og vandet er skønt. Området omkring Sødring er et naturskønt område og for naturelskeren der er interesseret i dyrelivet og fugle og vildtreservat i Sødring. 1 0 Side ~ 10 ~

11 Erhverv og turisme Randers Fjord Camping Startet den 1. april 1974 og har haft flere skiftende ejere indtil Torsten Hauch med familie overtog pladsen 1. april Randers Fjord Camping har 115 strømpladser samt 3 hytter. Den ligger ned til fjorden, hvor der er et rigt fugleliv og uanede muligheder for fiskeri, dejlige cykelture i omegnen, gåture på diget eller man kan bare nyde stilheden ved fjorden. Udbyhøj Bo Bed & Breakfast Bo tæt op ad havn, fjord og hav med en fantastisk natur Udbyhøjbo er den tidligere Udbyhøj Kro, bygget i 1957, som for 15 år siden blev ombygget til private lejemål. Bodil & Søren Cramer overtog ejendommen i november 2011 og beboer selv første salen af ejendommen. Bygningen er under løbende renovering, men vil blive holdt i den oprindelige stil. Lejligheden er med egen P-plads, terrasse og indgang. Eget bad, køkken, stue og soveværelse samt adgang til fælles vaskeri. På terrassen er der havemøbler med hynder. Der er soveværelse med dobbeltseng og dobbelt sovesofa i stuen. Mulighed for opredning på 2 gæstesenge. I alt 6 sovepladser. 1 1 Side ~ 11 ~

12 Udbyhøj Nord Lystbådehavn Ved fjorden, havet og stranden Lige midt i Kattegat, ved udmundingen af Randers Fjord ligger denne perle af en lystbådehavn med direkte adgang til både fjord og hav. Havnen er renoveret og udbygget i 2011, og står klar til at modtage lokale og gæster. Her har du gode muligheder for sejlads på både fjord og hav, med badestranden som nabo og med alle tænkelige moderne faciliteter. Her er plads til både børn og voksne med legeplads, børnehavn, grillområde, overdækket madpakkeplads, gode indkøbsmuligheder og skøn, skøn natur. Fakta om Udbyhøj Lystbådehavn - Børnevenlig badestrand - Nye toilet- og badefaciliteter - Strøm og vand på alle broer - Kiosk og grillbar - Fantastisk lystfiskerområde - Kran - Kajakklub - Grejbank - Miljøstation - Enestående natur - Legeplads - Købmand 300 m. - Slæbested - Fuglereservat - Campingplads 400 m. - Grillpladser Bådpladsudlejning sker ved henvendelse til: Havnefoged Christian Heibel Godsk Tlf: chg@randers.dk 1 2 Side ~ 12 ~

13 Udbyhøj Færgen RANDERS FJORDS FÆRGEFART FÆRGEVEJ 80, UDBYHØJ, 8970 HAVNDAL, Udbyhøj Kabelfærge: Færgestedets historie Udbyhøj Færgefart blev formelt indviet i marts 1967, men Udbyhøj omtales som færgested helt tilbage i 1613 i forbindelse med et skøde udstedt af herremanden Albert Scheel. Færgestedet ejedes i øvrigt i mange år - indtil af kongen, Frederik d. 3. M/F Udbyhøj, én af Danmarks ældste og mest velholdte træfærger, sejlede derfor i pendulfart mellem syd og nord frem til sommeren 2006, hvor en nybygget kabeltrukket bilfærge blev indsat på overfarten. Færgen drives frem af to hydrauliske trækspil, der er placeret i henholdsvis styrbords- og bagbordsside. Den fornødne elektriske/hydrauliske effekt leveres af to generatoraggregater. Færgen kan overføre 2 lastbiler u/anhænger og 6 personbiler eller 12 personbiler samt 98 passagerer ad gangen. Færgen sejler med en fart af ca. 3,5 knob, hvilket giver en overfartstid på ca. 4 min. Læs hele historien på: Side ~ 13 ~

14 Udbyhøj Købmand & Bistro Udbyhøj Købmand v/ Martin Fuhlendorf Færgevej 59, Udbyhøj 8970 Havndal Tlf Kabyssen Kabyssen byder på is, pølser og grillmad og har nu åben for sommeren Havnevej 28, 8970 Havndal Telefon: Side ~ 14 ~

15 Udbyhøj Strand Stranden ligger mellem Udbyhøj havn og Udbyhøj færgen. Men kan komme ned på stranden fra begge sider, og vi har flere år i træk haft blå flag. I 2004 anlagde Nørhald kommune en dejlig strand mellem færgelejet og havnen, som bade- og strandgæster fra nær og fjern har nydt hver sommer. Noget af stranden blev dog inddraget til den nye lystbådehavn, men efter havnen blev færdig, blev der endnu engang fyldt ekstra sand på, så den igen er attraktiv at bruge. Toiletter forefindes på parkeringspladsen ved færgen og i modsatte ende af stranden på lystbadehavnen, her er der også mulighed brusebad efter en tur i bølgen. Busgarageanlæg Fra Randers kommer du med busrute 238 til og fra Sødring og Udbyhøj, og garageanlægget er placeret i Udbyhøj. Pt. er busoperatøren Arriva Danmark A/S. 1 5 Side ~ 15 ~

16 Aktiviteter i byerne Gallerierne I Sødring og Udbyhøj finder du 2 gallerier med spændende skiftende og faste udstillinger. Galleri Dahl Galleri Dahl i Sødring er indrettet i en flot restaureret landbrugsbygning. I galleriet vises udstillinger med skiftende kunstnere, og i det tilstødende mindre udstillingsrum vises altid værker af en lang række faste kunstnere. Desuden salg af kunstkort og bøger samt øko-vin. Kalvevasen 25 Sødring 8970 Havndal Galleri Niclau Galleriet er beliggende i et gammelt fisker/bondehus tæt ved fiskeri og lystbådehavnen i Udbyhøj N. Det lille hyggelige galleri er indrettet i den tidligere staldlænge, som også rummer atelier og keramikværksted. Havnevej 31 Udbyhøj 8970 Havndal Side ~ 16 ~

17 Øvrige aktiviteter: Kegleklubben i Sødring på Skov s grund plænen i Sødring Pensionistforeningen spiller Krolf flere steder i området. Både i Udbyhøj og i Øster Tørslev. Spejderne holder til i Råby skoven, og samler børn og unge fra hele området der Grejbase på Udbyhøj Havn Lystfiskeri Omgivet af fjord, hav og en dejlig strand "lige ved hånden", gør Udbyhøj Lystbådehavn til et yndet udflugtsmål for lystsejlere, lystfiskere og andet godtfolk. Randers Fjord er et paradis for ørredfiskeri. Ørred kan fanges året rundt i fjorden, men der er også muligheder få at få både hornfisk, makrel, og laks på krogen. Du kan også fange multer, flere arter fladfisk, sild og muslinger. 1 7 Side ~ 17 ~

18 Kajak på Udbyhøj Havn Kom og prøv en rigtig havkajak - en skøn aktivitet for både børn og voksne. Nyd sommeren på fjorden. Foreninger i byerne Sødring Udbyhøj Borgerforening Foreningen blev stiftet d. 22. maj På baggrund af en byvandring i Sødring og Udbyhøj, var der skabt en stor interesse omkring byerne og deres særpræg - specielt Udbyhøj, og der blev således taget initiativ til stiftelsen af Sødring Udbyhøj Borgerforening, som kunne være med til at varetage borgernes interesser. I samarbejde med Nørhald kommune er der sat gang i planerne til turismens fremme med et naturligt udgangspunkt i Udbyhøj havn og hav/fjordmiljøet. Har du spørgsmål eller kommentarer til repræsentanter af borgerforeningen, er du meget velkommen til at kontakte os Noget af det borgerforeningen står for i byerne, er bl.a. opsætning af juletræ i december, vi sætter flagstænger op ved arrangementer og til bededag, når der holdes konfirmation i byerne. Vi er talerør for borgerne til Randers Kommune, og arbejder løbende med beskrivelse og udarbejdelse af landsbyplan. Vi er også en del af et større samarbejde, hvor vi afholder arrangementer i Udbyhøj. Flere år i træk, har vi lavet arrangement på Udbyhøj Havn den første weekend i september med Side ~ 18 ~

19 Sødring Forsamlingshus: Kontakt: Udlejer: Gurli Madsen Tlf: , Udbyhøj Købmandsgruppe Bestyrelse: Se mere på: Kontakt: Karen M. Frederiksen (formand) Færgevej 12, 8970 Havndal, tlf Købmandsgruppen Udbyhøj-Sødring ApS er en sammenslutning af borgere fra Udbyhøj og Sødring. Historien om Udbyhøj Købmand Der har altid været en købmand i Udbyhøj og det skal der selvfølgelig helst fortsætte med at være. Men i sommeren 2008 så det sort ud. Den gamle købmand igennem 20 år havde nået pensions-alderen og havde i flere år forsøgt at sælge butikken til anden side. Desværre uden held. I forsommeren 2008 kastede han håndklædet i ringen og lukkede butikken. Allerede siden efteråret 2007 havde der været et borgerinitiativ i gang. Planen var, at borgerne skulle købe købmandsejendommen kontant og udleje butik og bolig på forpagtervilkår. Vel at mærke til en husleje, så der også kunne være et levebrød til en ny købmand. På borgerforeningens generalforsamling i begyndelsen af 2008 nedsatte man en selvstændig arbejdsgruppe købmandsgruppen, der skulle forsøge at virkeliggøre planerne. Et kontant køb af ejendommen ville forudsætte et borgerindskud / anpartsindskud på mindst 1 mio. kr. Det er rigtigt mange penge for et så tyndt befolket område som Udbyhøj-Sødring området. Det 1 9 Side ~ 19 ~

20 var derfor en kamp i udholdenhed at få samlet tilstrækkelig indskudskapital sammen til overhovedet at håbe på, at projektet skulle lykkes. Heldigvis har der været en massiv opbakning fra både borgere og besøgende i området. Tre faktorer gjorde udslaget for at det endelig lykkedes at få Udbyhøj Købmand på benene: Borgere i området havde allerede i slutningen af 2007 søgt projektmidler til et projekt nye samarbejdsuligheder med nærbutikken, og da det lykkedes at få tilsagn fra både Landdistriktspuljen, LAG-Randers og Randers Kommune, var der økonomiske forudsætninger for at udvikle og forbedre de fysiske forhold og konceptet for en butik i et yderområde. Samtidigt havde den ihærdige købmandskandidat af eget initiativ søgt midler fra LAG- Randers, til genetablering af forretningen - skiltning, annoncering og erhvervelse af nye, mere energibesparende og hygiejniske køle- og fryseanlæg. Alt i alt lykkedes det derfor at stifte Købmandsgruppen Udbyhøj-Sødring ApS i februar Selskabet købte købmandsejendommen og stillede, med pant i ejendommen, en garanti på kr. for den nye købmand. Stiftelseskapitalen var på kr., dvs. ikke den hele million, men dog alligevel et godt skridt på vejen. Den resterende finansiering er stort set sket ved kreditforeningslån på kr. Der arbejdes fortsat på opnå det fulde indskud på 1 mio. kr., da selskabet herved bliver mere robust, også i fremtiden. Den 27. februar 2009 (gen)åbnede så Udbyhøj Købmand til stor glæde for alle borgere og andre med tilknytning til Udbyhøj- og Sødringområdet. Dette var i al korthed historien om, hvordan det lykkedes Udbyhøj og Sødring at bevare områdets købmand. Det har været hårdt arbejde, og der har været lange perioder, hvor det har set meget sort ud. Men der er ikke tvivl om at lokalområdet, Randers Kommune og turismen i området har taget et stort skridt i retning af udvikling i stedet for stagnation. Der er lyse dage forude for Udbyhøj, for Sødring og for købmanden. Med sin enestående placering er Udbyhøj og Sødring en lille perle, hvis nærmeste nabo er hav og fjord, har derfor en meget stor rekreativ og naturmæssige værdi for borgere og besøgende, såvel dagsgæster fra det nære lokalområde, som overnattende turister på camping, sejlende eller i sommerhus. Så det er af vital betydning at der er indkøbsmuligheder i området, hvis sejlende, cyklister og vandrere skal lægge vejen forbi. Derfor er det nødvendigt med en købmand. Sødring Udbyhøj Jagtforening: Side ~ 20 ~

21 Foreningen Udbyhøj Havn Pladsansvarlig: Christian Heibel Godsk Havnefoged og bestyrelsesmedlem, mobil: Foreningen står for udlejningen af bådpladser i halvdelen af havnen. Sødring, Udbyhøj og omegn samarbejde på tværs Der er tradition for store og velarrangerede byfester i Sødring og Udbyhøj. Fester og arrangementer udvikler sig og planlægges, så de underbygger samfundsmæssige tendenser og tilpasses altid det særlige liv ved fjorden og engagerer de lokale kræfter. På den måde finder den afslappede og ferieprægede stemning SU-events Su-events er en arbejdsgruppe med medlemmer af forskellige foreninger. SU-events består af repræsentanter for hver af flg. foreninger: Sødring Udbyhøj Borgerforening Sødring Forsamlingshus Foreningen Udbyhøj Havn Sødring Udbyhøj Jagtforening (udtrådte 2013 efter septembermarked) Ommersyssel Jagtforening (med fra 2014) Målet er at gøre noget for lokalsamfundet, skabe liv og øge turismen. Vi vil bruge det. vi har i området, nemlig den skønne natur, og de råvarer, der er her. Vi vil huskes for de skæve og anderledes arrangementer der kan trække folk til. Midlerne skal gå til de medvirkende foreninger, der hver især formidler overskuddet og arbejder videre for deres medlemmer. vil skabe arrangementer der giver mennesker oplevelser ønsker at sætte området på kortet og udbrede kendskabet til vores mange tilbud vil gøre området attraktivt og øge turismen skabe sammenhold og samarbejde i lokalsamfundet frivillighed, samarbejde og fællesskab Sødring og Udbyhøj vil også i fremtiden være kendt for at arrangere fester og events, som tiltrækker sig opmærksomhed og er turen op til fjordens udmunding værd. På den måde markedsføres egnen som et attraktivt sted både at bosætte sig og holde ferie. 2 1 Side ~ 21 ~

22 Rammerne for aktiviteter er generelt gode, men vi vil fortsat udvikle dem, så de passer til vores behov og understøtter foreningslivet. Fysiske rammer for aktiviteter skal fortsat være præget af den særlige ferie- og friluftsstemning der præger egnen. Vellykkede afholdte arrangementer: Nak og Æd i Sødring 3. september Dyk og Pløk i Septembermarked i Randers Fjord Festival i Ud over samarbejdet i SU-events arbejdes der på at få et samarbejde i gang med borgerforeningen på den anden side af fjorden Udbyhøj Syd. Vi taler om, at bygge bro over fjorden og samarbejde og gensidig opbakning i stedet for at konkurrere om arrangementerne. 2 2 Side ~ 22 ~

23 Hvad vil vi? Sødring og Udbyhøj i fremtiden Hvad vil vi med vores byer? Vi har et håb om, at vi kan blive ved med at være en by, der vil være attraktiv at bosætte sig i. Når der nu er så langt til alting, og man skal kører langt for at komme på job, så skal der gerne være andre værdier, der trækker, når man kommer hjem og skal slappe af. De der bosætter sig i Sødring og Udbyhøj, er i høj grad pga. den skønne natur, vandet og muligheden for at bo midt i det. Vi kæmper for at beholde vores dagligvare butik, som skal servicerer såvel de faste indbyggere, men også i høj grad turister i området. Vi har mange turister om sommeren, både fra Campingpladsen, sommerhusområdet i Sødring og ikke mindst sejlere fra den ny havn. Det er meget vigtigt, at vi har handlemuligheder i byen, og ønsker at vi kan bevare butikken åbent. Sødring og Udbyhøj lyser op Der er fra en del borgere ønske om at der etableres gadelys i både Sødring og Udbyhøj. I Udbyhøj drejer det sig om at supplere den eksisterende belysning, med belysning af hovedgaden Færgevej og Havnevej, da denne direkte vej til den nye lystbådehavn ikke er oplyst. Forslag til belysning. De røde prikker er nye lysmaster. I november 2014 er der kommet den glædelige melding fra Randers Kommune, at der inden årets udgang opsættes belysning på Havnevej og Færgevej i forbindelse med, at masterne på Østerled, Vesterled, Mågevej og Ternevej udskiftes. Kontaktperson: Vibeke Plauborg, Sødring Udbyhøj Borgerforening. Derfor mangler der blot, at Sødring kommer med. Kontaktsperson for Sødring Anna Grethe og Frederik Domino. Annegdomino@yahoo.dk 2 3 Side ~ 23 ~

24 Projekt Fiber til Sødring og Udbyhøj Mike Møller Madsen har undersøgt muligheden for at få fibernet (hurtigt internet) til Sødring og Udbyhøj. Fra Verdo oplyser man, at man skal give sin interesse til kende på denne side: Ny kontaktperson i Udbyhøj: Mogens Olesen, mogensolesen@mail.dk mobil Siden da er det selskabet Energimidt, der etablerer fiber og gerne modtager tilkendegivelser om interesse for at få fiber i et område. Indtast din adresse og tilkendegiv din interesse for at få fiber på din bopæl på dette link: Vær opmærksom på at din interessetilkendegivelse kun gælder for et halv år, så du bør med jævne mellemrum indsende din tilkendegivelse. Byggeri og byggeprojekter I Udbyhøj vil man arbejde for at der kan sættes gang i ældrevenligt byggeri på Færgevej så hurtigt som muligt. Området ligger midt i byen og er allerede lokalplanlagt, men bl.a. kravet om at byggeriet skal opføres samlet, blokerer for at der sker noget. I Udbyhøj mener vi, at der er afsætning for mindre grunde og foreslår at området udstykkes og grundene derefter sælges enkeltvis. Fra området kan der etableres stisystem til havnen. Se evt. lokalplan 68-N. Borgerforeningen nedsætter en gruppe, som vil stå for kontakten til Randers Kommune. Planafdelingen i Randers Kommune: teknisk@randers.dk Luftfoto 2012 samt illustrationsplan fra Lokalplan 68-N. 2 4 Side ~ 24 ~

25 På Rylevej er der udstykket adskillige grunde, som der dog ikke umiddelbart er afsætning for. Der er desuden enkelte ubebyggede grunde rundt i Udbyhøj, hvoraf de fleste dog er i privat eje og benyttes som udvidede haver. I Sødring er der udelukkende mulighed for huludfyldning. Alle grunde er i privat eje og nedenstående uddrag fra Landsbyregistrering 2011, er kun for at vise hvor huludfyldning kan styrke bybilledet. 2 5 Side ~ 25 ~

26 Hvor skal der strammes op? Der er enkelte stærkt forfaldne huse i Sødring og Udbyhøj. I tilfælde hvor det virker skæmmende for landsbyerne, vil landsbyerne gå i dialog med ejer og Randers Kommune, med henblik på at få en aftale om frivillig nedrivning. Randers Kommune har i mange tilfælde mulighed for at give støtte til en nedrivning, hvis det kan være med til at løfte helhedsindtrykket af landsbyen. Færgevej 17, frivillig nedrivning vil give Udbyhøj et løft. Færgevej 17 Ejendommen er ikke beboelig og nedrivning vil give Udbyhøj et løft. Der arbejdes sammen med Randers Kommune efter at lave en aftale om frivillig nedrivning med ejer. Tovholder: Sanne Boulund Clausen i Sekretariatet for Plan og Klima. Randers kommune og Sødring Udbyhøj Borgerforening. Sødring Bygade 41 Ligeledes i forfald, men ligger skjult bag bevoksning og har derfor ikke umiddelbart indflydelse på oplevelsen af landsbygaden. Sødring Bygade 14 På den nedre del af ejendommen Sødring Bygade 14, ned mod Strandvej, ligger der flere bunker metalskrot. Borgerne i Sødring opfordrer i fællesskab til, at holde byen pæn og præsentabel og at denne type skæmmende oplagring fjernes. Det overvejes at gå i dialog med Randers Kommune om et påbud om fjernelse. 2 6 Side ~ 26 ~

27 Anlæg Den lille trekantede mindelund, gadekæret og branddam. Midt i Sødring ligger gadekæret og lige syd herfor, passerer man næsten uundgåeligt Trekanten. Her står mindemærket med Befrielsesstenen under et egetræ. Stenen er i sin tid givet til byen af Sødringholm, og de ældste borgere husker stadig hvordan stenen, på et par planker, blev trukket op ad bakken af heste og hugget til på stedet. I dag varetager kommunen plejen af den lille trekant, som desværre ikke fremstår videre præsentabel. Borgerne har et ønske om, at anlægget tilpasses, så det ikke kræver pleje og vedligehold, men fremstår mere enkelt og præsentabelt. Til at indgå i dialog med Randers Kommune. Kontakt: natur@randers.dk Tovholdere: Anna Grethe og Frederik Domino annegdomino@yahoo.dk Trafiksikkerhed For høj fart Der er et problem med for høj fart på både Færgevej gennem Udbyhøj og på den nordlige strækning af Kalvevasen, efter svingene, på vej til Sødring. Sødring og Udbyhøjs borgere vil gerne indgå i dialog med Randers Kommune om etablering af trafikdæmpende foranstaltninger. Kontakt: vejeogtrafik@randers.dk Tovholdere: Heidi og Bjarne Pilgaard Hansen Færgevej 36, Udbyhøj.Mobil Side ~ 27 ~

28 Aktiviteter Hvordan fastholdes traditioner og aktiviteter f.eks. forsamlingshuset? Hvor kan og skal aktiviteter finde sted? Der er som nævnt tidligere i planen her en længere række af mere eller mindre organiserede klubber og aktiviteter i Sødring og Udbyhøj. Kegleklub og klubhus i Sødring Skov s velplejede grund på Hummelbækvej, hvor der også er etableret bålsted med grill. Borgerne kunne godt tænke sig at klubhuset på Skov s grund bliver renoveret. Måske kan der søges midler fra puljer og fonde til formålet. Randers Kommune. Kontakt: natur@randers.dk Tovholdere: Anna Grethe og Frederik Domino annegdomino@yahoo.dk Projekt hyggelig og aktiv havn Borgerforeningen, Havnebestyrelsen og Randers Kommune arbejder på at udarbejde et projekt, hvortil der kan opnås støtte fra bl.a. eksterne fonde. Arbejdet er godt i gang. Tovholder: Vibeke Plauborg og Jan P. Pedersen Legeplads ved forsamlingshuset Arealet øst for forsamlingshuset kan indrettes til en hyggelig skråning med mulighed for legeaktiviteter, særligt for Sødrings børnefamilier. Tovholdere: Sødring forsamlingshus v/ Tanja Møller og Anna Grethe Domino. Købmand og tankstation Købmandsgruppen arbejder hårdt, for at finde en løsning på hvordan der fastholdes dagligvarehandel i Sødring-Udbyhøj. Tovholdere: Købmandsgruppen. kobmand@webbyen.dk Telefon: Lidt inspiration: Side ~ 28 ~

29 Mere Strand og bålhytte ved færgen Udbyhøjs borgere ønsker at udvide stranden til at omfatte en strækning sydvest for færgelejet. Det er en stor mulighed for at trække flere besøgende til området. Udvidelsen kan evt. ske i forbindelse med at der indrettes faciliteter på kommunens areal umiddelbart vest for færgelejet. Tovholdere: Vinnie Genee og Torsten Hauch, Randers Fjord Camping 2 9 Side ~ 29 ~

30 Naturen og Naturpark Randers Fjord Området omkring Sødring er et naturskønt område, med skove og naturreservater. For naturelskeren, der er interesseret i dyrelivet har Skov- og naturstyrelsens udgivet en beskrivelse af Sødring fugle og vildtreservat: Hvad kan vi med Naturpark Randers Fjord? Der er potentiale til et skønt net af stier i og omkring Sødring og Udbyhøj. Nedenstående skitse er UDELUKKENDE ET FORSLAG OG ET OPLÆG TIL DIALOG! Det er en blanding af eksisterende stier og forslag til nye, som der kan arbejdes videre med, dels lokalt og dels i regi af Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune bistår med at finde information om ejerforhold og evt. færdselsret på arealerne. Der er f.eks. opsat Privat og Adgang forbudt -skilte enkelte steder. Regler for adgang til naturen og skiltning kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside: Idéskitse med stisystem og interessepunkter. 3 0 Side ~ 30 ~

31 Shelters Muligheden for at etablere et shelter i relation til Fjordcenteret til kanoturister og andre naturgæster, fremgår ligeledes af skitsen. Mindre vandhuller ved Fjordcenteret Der foreligger muligvis en plan for etablering af en eller flere mindre søer og vandhuller på Fjordcenterets arealer. Erik Skovgaard Knudsen undersøger nærmere. Tovholdere på begge projekter er NPRF/RK samt Christian Heibel Godsk, Tlf: , chg@randers.dk. Diana Knudsen (Randers Fjord Campings). Planer og bindinger Sødring og Udbyhøj er rammebelagt som landsbyer, blandet bolig- og erhvervsområde, i Kommuneplan Der findes fem gældende byplanvedtægter og lokalplaner for områder i og omkring byerne. Alle planerne er udarbejdet af gl. Nørhald Kommune; BV1-N (Udbyhøj), 5-N (sommerhuse), 23-N, 68-N og 69-N. BV1-N: 5-N: 23-N: 68-N: 69-N: Side ~ 31 ~

32 Naturen omkring Sødring og Udbyhøj Hele området ligger i et geologisk og landskabeligt interesseområde og en del ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, hvor der kun undtagelsesvist kan bebygges. Selve landsbyerne (inden for afgrænsningerne) er undtaget fra dette forbud, men ændring i brug af øvrige arealer kræver forudgående planændringer. Værdifulde naturområder At Sødring og Udbyhøj ligger i et værdifuldt naturområde, er et aktiv for byerne. Her er skønt at opholde sig og selv om nogen arealer er beskyttede, kan de gøres tilgængelige med stier. Kortet viser Strandbeskyttelseslinjen og 3-udpegede områder. OBS - Målestok ikke gyldig. 3 2 Side ~ 32 ~

33 Naturpark Randers Fjord Læs om projektet på Kontakt: v Line Marie Sørensen, Udviklingskonsulent, Erhverv & Udvikling, Randers Kommune, Telefon lms@randers.dk Mobil Øvrige links til foreninger: Landsbyregistrering Sødring og Udbyhøj Borgerforening Events i Sødring og Udbyhøj Sødring-Udbyhøj Forsamlingshus Private hjemmesider med masser af spændende historier og billeder Side ~ 33 ~