Lovtidende A Udgivet den 20. oktober Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.

Transkript

1 Lovtidende A 2011 Udgivet den 20. oktober oktober Nr Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 29 1) i lov nr af 21. december 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love (Kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, aflønningspolitik, oplysningsforpligtelse for udstedere af værdipapirer, offentliggørelse, administrative bødeforelæg, clearing og afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.) bestemmes: 1 I lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 986 af 11. august 2010, foretages følgende ændringer: 1. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) 2. Overalt i loven ændres»fællesskabet«til:»unionen«. 3. I 27, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:»hvis udstederen på anden vis end som nævnt i 1. og 2. pkt. får viden om eller må anses at have fået viden om, at den interne viden ikke længere er holdt fortrolig, skal udstederen offentliggøre denne interne viden hurtigst muligt.«4. I 37, stk. 3, nr. 3, ændres»3. pkt.«til:»4. pkt.«5. 39 b affattes således:» 39 b. Finanstilsynet kan fastsætte regler om shortselling af værdipapirer, herunder forbud, oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår for shortselling.«6. I 50, stk. 1, indsættes efter»ydelser«:», hvad enten dette sker i forbindelse med netting, jf. stk. 3, eller for hver transaktion for sig.«7. I 50 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:»stk. 4. Ved interoperable systemer forstås to eller flere systemer, der har indgået en indbyrdes aftale om, at transaktioner cleares, cleares og afvikles eller afvikles på tværs af systemerne. Hvor dette er relevant, omfatter 1. pkt. også systemoperatøren, jf. stk. 5, af et interoperabelt system. Stk. 5. Ved systemoperatør forstås den enhed eller de enheder, som har det retlige ansvar for driften af et system, herunder et interoperabelt system.«stk. 4-6 bliver herefter stk , stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:»stk. 8. Ved indirekte deltager forstås en indirekte deltager som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF, jf. bilag 1.«9. 57, stk. 1, affattes således:»en aftale, der er indgået mellem systemdeltagere og en clearingcentral, et registreret betalingssystem, interoperable systemer eller Danmarks Nationalbank om netting af samtlige overførselsordrer, kan med virkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de pågældende overførselsordrer skal nettes, cleares og afvikles eller føres tilbage, hvis en af parterne, herunder en systemdeltager i et interoperabelt system, erklæres konkurs eller der anmeldes betalingsstandsning eller åbnes tvangsakkord, og under forudsætning af at overførselsordrerne er indgået i systemet inden konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning.«10. I 57 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Aftaler om netting efter stk. 1 kan omfatte overførselsordrer, der først er indgået i clearingcentralen, Danmarks Nationalbank, det registrerede betalingssystem eller et interoperabelt system efter konkursdekretets afsigelse, anmeldelse af betalingsstandsning eller åbning af tvangsakkord, men på den forretningsdag, hvor konkursdekret blev afsagt, betalingsstandsning blev anmeldt eller tvangsakkord blev åbnet, hvis systemoperatøren, det interoperable system, clearingcentralen, det registrerede betalingssystem eller Danmarks Nationalbank på det tidspunkt, hvor fordringen blev uigenkaldelig, jf. 57 c, hverken var eller burde have været vidende om konkursen, betalingsstandsningen eller tvangsakkorden. I tilfælde, hvor en overførselsordre er ind- Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr BP000002

2 14. oktober Nr gået i systemet på den forretningsdag, hvor konkursdekret er afsagt, betalingsstandsningen er anmeldt eller tvangsakkorden er åbnet, men efter udløbet af det døgn, hvor konkursen er offentliggjort i Statstidende og den på Færøerne til offentlige bekendtgørelser autoriserede avis, påhviler det dog systemet at godtgøre, at systemet hverken var eller burde have været vidende om konkursen.«stk. 2-5 bliver herefter stk I 57, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter»en aftale om netting«;», der ikke er omfattet af stk. 3, og som er indgået« , stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:»stk. 6. Aftaler i henhold til stk. 1 og 4 skal indeholder objektive betingelser for, i hvilke tilfælde indgåede, men ikke afviklede overførselsordrer enten 1) opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller 2) tilbageføres.«13. I 57 a, stk. 1, 1. pkt., ændres»stk. 4«til:»stk. 5«. 14. I 57 a, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:»5) hvorvidt clearing sker ved netting, jf. 50, stk. 3, for hver transaktion for sig eller en kombination heraf,«nr. 5-7 bliver herefter nr I 57 b, stk. 1, indsættes efter»et registreret betalingssystem«:», interoperable systemer«. 16. I 57 b, stk. 4, indsættes efter»aftaler om sikkerhedsstillelse«:», der ikke er omfattet af stk. 3, og som er«. 17. I 57 c indsættes som stk. 2 og 3:»Stk. 2. Indgår en clearingcentral, et registreret betalingssystem eller Danmarks Nationalbank aftale om interoperabilitet indbyrdes eller med interoperable systemer eller operatører af disse, skal parterne i videst muligt omfang sikre, at de interoperable systemers regler samordnes med hensyn til de i stk. 1 omhandlede forhold. Medmindre det udtrykkeligt er fastsat i hvert af de interoperable systemers regler, berøres hvert enkelt systems regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede tidspunkter ikke af reglerne i de øvrige interoperable systemers regler. Stk. 3. Aftaler omfattet af stk. 2 anses for aftaler af vidtrækkende betydning, jf. 12, stk. 2.«18. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) 19. I 58 a, stk. 2, indsættes som pkt.:»når sikkerhedsstillelse sker i form af gældsfordringer, jf. 58 f, stk. 1 og 2, skal sikkerhedshaver fra sikkerhedsstiller modtage en liste, der indeholder samtlige gældsfordringer omfattet af sikkerhedsstillelsen. Listen skal sendes i skriftlig form eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed. Sikkerhedshavers modtagelse af den i 2. pkt. nævnte liste er uanset den for Færøerne gældende gældsbrevslovs 31 den relevante sikringsakt ved sikkerhedsstillelse efter 58 f, stk. 1 og 2. I forhold til andre aftaleerhververe skal sikkerhedshaver på tidspunktet for listens modtagelse være i god tro.«20. I 58 a indsættes som stk. 3-5:»Stk. 3. Hvis sikkerhedsstiller og sikkerhedshaver er nærstående, jf. 2, nr. 2-4, i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, finder stk. 2, 4. pkt., ikke anvendelse. Bliver sikkerhedshaver nærstående til sikkerhedsstiller, finder stk. 2, 4. pkt., ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres efter dette tidspunkt. Stk. 4. I forbindelse med anvendelse af gældsfordringer som finansiel sikkerhed kan debitor i henhold til fordringen skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, frafalde sit krav på fortrolighed i henhold til 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, i det omfang dette er nødvendigt for at gøre sikkerhedsstillelsen effektiv. Stk. 5. Hvis debitor i henhold til en gældsfordring, der anvendes som finansiel sikkerhedsstillelse, giver afkald på sin adgang til modregning med de forpligtelser, der er omfattet af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, eller som af anden årsag kan anvendes til modregning, skal dette ske skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.«21. I 58 f, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:»hvis begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse er omfattet af 58 b, nr. 1-5, kan den finansielle sikkerhed endvidere bestå af gældsfordringer.«22. I 58 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Ved gældsfordringer forstås i denne lov pengekrav på grundlag af en aftale, hvor et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, jf. bilag 2, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2, yder kredit i form af lån. Lån ydet til forbrugere som defineret i artikel 3, litra a, i direktiv 2008/48/EF, jf. bilag 3, eller en mikrovirksomhed eller lille virksomhed som defineret i artikel 1 og artikel 2, stk. 2 og 3, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF, jf. bilag 4, er alene omfattet af 1. pkt., hvis enten sikkerhedsstiller eller sikkerhedshaver er omfattet af 58 b, nr. 2.«Stk. 2-5 bliver herefter stk I 58 g indsættes som stk. 5:»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på gældsfordringer.«24. I 58 h, stk. 7, ændres»stk. 3«til:»stk. 4«25. I 83 indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:»stk. 12. En clearingcentral skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i clearingcentralen, samt eventuelle ændringer heri.«stk. 12 bliver herefter stk I 83, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres»fællesskabet«til:»unionen«27. I 84 indsættes som stk. 11:

3 14. oktober Nr. 993.»Stk. 11. Fondsrådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1, og stk. 3 til Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for deres respektive ressortområder.« a, stk. 6, nr. 18, affattes således:»18) Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici samt organer etableret af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.«29. I 84 c, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:» pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som træffes af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter delegation fra Fondsrådet.«30. I 84 d, stk. 1, ændres»stk. 2, nr. 6-8 og 10«til:»stk. 2, nr. 6-8 og 13«. 31. I 84 d, stk. 2, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:»9) reglerne om shortselling af værdipapirer, herunder forbud, oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår for shortselling udstedt i medfør af 39 b,«nr. 9 bliver herefter nr I 84 d, stk. 2, indsættes efter nr. 9, som bliver nr. 10, som nye numre:»11) reglerne om overtagelsestilbud, jf. 31, stk. 1, og 32, stk. 1-4, 12) reglerne om værdipapirhandleres indberetning af transaktioner og offentliggørelse af priser og transaktioner, jf. 33, stk. 2 og 4, 33 a, stk. 1 og 2, og 33 b, stk. 1, samt bestemmelser udstedt i medfør af 33, stk. 3 og 5, 33 a, stk. 4, og 33 b, stk. 3 og 4.«Nr bliver herefter nr I 93, stk. 1, ændres» 27, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt.«til:» 27, stk. 1, stk. 2, pkt.«34. (Sættes ikke i kraft for Færøerne) 35. I 93 indsættes som stk. 8:»Stk. 8. Ved strafudmålingen efter stk. 1 skal der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, og hvor længe overtrædelsen har fundet sted.«36. Efter 93 indsættes:» 93 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Stk. 2. Reglerne i lov for Færøerne om rettens pleje om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«2 Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 7. november Stk , stk. 2, som affattet ved denne anordnings 1, nr. 10, har virkning på en overførselsordre, der indgår i et system inden anordningens ikrafttræden, men som afvikles efter anordningens ikrafttræden. Givet på Christiansborg Slot, den 14. oktober 2011 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Ole Sohn

4 14. oktober Nr ) Bestemmelsen har følgende ordlyd:» Stk , 13, 15, 16, 18, 19, nr. 1, og gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4. Stk , 15, 18, 19, nr. 1, og kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.«

5 14. oktober Nr Bilag 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/ EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/ EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank [1], under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [2], efter proceduren i traktatens artikel 251 [3], og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF [4] indførtes regler, som både over for indenlandske og udenlandske deltagere i betalings- og værdipapirafviklingssystemer sikrer, at overførselsordrer og netting af fordringer og forpligtelser, der følger af sådanne ordrer, er endelige, og at sikkerhedsstillelse er eksigibel. (2) I Kommissionens evalueringsrapport af 7. april 2006 om direktiv 98/26/EF om endelig afregning konkluderedes det, at direktiv 98/26/EF generelt fungerer godt. Rapporten påpegede, at der inden for betalings- og værdipapirafviklingssystemer kan være væsentlige ændringer på vej, og at der er et vist behov for at præcisere og forenkle direktiv 98/26/EF. (3) Den vigtigste ændring er imidlertid det stigende omfang af forbindelser mellem systemerne, som på det tidspunkt, da direktiv 98/26/EF blev udarbejdet, næsten udelukkende opererede på et nationalt og uafhængigt grundlag. Denne ændring er et af resultaterne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [5] og den europæiske adfærdskodeks for clearing og afvikling. For at følge op på denne udvikling bør begrebet interoperabelt system og systemoperatørernes ansvar præciseres. (4) Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF [6] indførtes et sæt ensartede fællesskabsregler for grænseoverskridende anvendelse af finansiel sikkerhed, og dermed ophævedes de fleste formelle krav, der traditionelt er forbundet med aftaler om sikkerhedsstillelse. (5) Den Europæiske Centralbank besluttede at godkende anvendelsen af gældsfordringer som sikkerhed i eurosystemets kreditoperationer fra 1. januar For at få størst mulig økonomisk virkning af anvendelsen af gældsfordringer anbefalede Den Europæiske Centralbank at udvide anvendelsesområdet for direktiv 2002/47/EF. I Kommissionens evalueringsrapport af 20. december 2006 om direktivet om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (2002/47/EF) behandledes dette emne, og der blev givet udtryk for samme opfattelse som Den Europæiske Centralbank. Anvendelsen af gældsfordringer vil øge omfanget af instrumenter til sikkerhedsstillelse. Desuden vil yderligere harmonisering på området for betalings- og værdipapirafviklingssystemer yderligere bidrage til at skabe ensartede betingelser for kreditinstitutter i alle medlemsstater. Hvis det kan gøres lettere at anvende gældsfordringer som sikkerhed, vil det også være en fordel for forbrugere og debitorer, da anvendelsen af gældsfordringer som sikkerhed i sidste instans kan føre til en mere intens konkurrence og bedre lånemuligheder. (6) For at lette anvendelsen af gældsfordringer er det vigtigt at afskaffe eller forbyde administrative regler som anmeldelses- og registreringskrav, som ville gøre det praktisk umuligt at overdrage gældsfordringer. Tilsvarende bør debitorer for ikke at bringe sikkerhedshaverne i en vanskelig situation have mulighed for gyldigt at give afkald på deres modregningsret over for kreditorerne. Med samme begrundelse bør debitoren have mulighed for at give afkald på sine rettigheder i henhold til bankhemmelighedsreglerne, idet

6 14. oktober Nr det ellers kan være vanskeligt for sikkerhedshaveren at få tilstrækkelige oplysninger til at foretage en rimelig vurdering af værdien af de underliggende gældsfordringer. Disse bestemmelser bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler [7]. (7) Medlemsstaterne har ikke benyttet sig af muligheden i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2002/47/EF for ikke at anerkende tilegnelse for sikkerhedshaver. Bestemmelsen bør derfor udgå. (8) Direktiv 98/26/EF og 2002/47/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. (9) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning [8] tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Ændringer af direktiv 98/26/EF I direktiv 98/26/EF foretages følgende ændringer: 1) Betragtning 8 udgår. 2) Følgende betragtning indsættes: "(14a) Nationale kompetente myndigheder eller tilsynsmyndigheder bør sikre, at operatørerne af de systemer, der opretter de interoperable systemer, så vidt muligt er nået til enighed om fælles regler om tidspunktet for overførselsordrers indgang i de interoperable systemer. Nationale kompetente myndigheder eller tilsynsmyndigheder bør sikre, at reglerne om tidspunktet for overførselsordrers indgang i et interoperabelt system, er samordnet i det omfang, det er muligt og nødvendigt, således at der ikke opstår retsusikkerhed i tilfælde af et deltagende systems misligholdelse.". 3) Følgende betragtning indsættes: "(22a) Er der tale om interoperable systemer, kan manglende samordning af, hvilke regler der er gældende om tidspunktet for overførselsordrers indgang og uigenkaldelighed, udsætte deltagerne i et system eller endog systemoperatøren som sådan for afsmittende virkninger af en misligholdelse i et andet system. For at begrænse den systembetingede risiko er det ønskeligt at fastsætte, at systemoperatører af interoperable systemer samordner reglerne om tidspunktet for overførselsordrers indgang og uigenkaldelighed i deres systemer.". 4) Artikel 1 ændres således: a) i litra a) ændres ordet "ecu" til "euro" b) litra c), andet led, affattes således: " transaktioner foretaget af medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af centralbank.". 5) Artikel 2 ændres således: a) litra a) ændres således: i) første led affattes således: " mellem tre eller flere deltagere, ikke indbefattet dette systems systemoperatør, et eventuelt afregningsfirma, en eventuel central medkontrahent, et eventuelt clearinginstitut eller en eventuel indirekte deltager, med fælles regler og standardiserede ordninger for clearing, gennem en central medkontrahent eller ikke, eller udførelse af overførselsordrer mellem deltagerne" ii) følgende afsnit tilføjes: "Et arrangement, der aftales mellem interoperable systemer, udgør ikke et system."

7 14. oktober Nr b) litra b), første og andet led, affattes således: " et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/ EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) [], herunder de institutter, der er opført på listen i artikel 2 i nævnte direktiv et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [], bortset fra de institutter, der er opført på listen i artikel 2, stk. 1, i nævnte direktiv, c) i litra f) foretages følgende ændringer: i) første afsnit affattes således: "f) "deltager": et institut, en central medkontrahent, et afregningsfirma et clearinginstitut eller en systemoperatør" ii) tredje afsnit affattes således: "En medlemsstat kan beslutte, at en indirekte deltager ved anvendelsen af dette direktiv kan betragtes som deltager, hvis den systembetingede risiko berettiger dertil. Betragtes en indirekte deltager som deltager på grund af den systembetingede risiko, begrænser det ikke ansvaret for den deltager, gennem hvilken den indirekte deltager sender overførselsordrer gennem systemet" d) litra g) affattes således: "g) "indirekte deltager": et institut, en central medkontrahent, et afregningsfirma, et clearinginstitut eller en systemoperatør, som har indgået en aftale med en deltager i et system, der udfører overførselsordrer, hvorved den indirekte deltager bliver i stand til at sende overførselsordrer gennem systemet, forudsat at den indirekte deltager er kendt af systemoperatøren." e) litra h) affattes således: "h) "værdipapirer": alle de instrumenter, der er nævnt i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF" f) litra i), første led, affattes således: " en instruks fra en deltager om at stille et pengebeløb til rådighed for en modtager ved en postering på et kreditinstituts, en centralbanks, en central medkontrahents eller et afregningsfirmas konto, eller en instruks, som indebærer overtagelse eller indfrielse af en betalingsforpligtelse som defineret i systemets regler, eller" g) litra l) affattes således: "l) "afregningskonto": en konto i en centralbank, hos et afregningsfirma eller hos en central medkontrahent, der anvendes til anbringelse af midler eller værdipapirer samt til afregning af transaktioner mellem deltagerne i et system" h) litra m) affattes således: "m) "sikkerhed": alle realiserbare aktiver, herunder uden begrænsninger finansiel sikkerhed, jf. artikel 1, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse [], der som pant (herunder penge som pant) eller som led i en genkøbsaftale eller lignende aftale eller på anden måde stilles som sikkerhed for rettigheder og forpligtelser, der kan opstå i forbindelse med et system, eller som stilles som sikkerhed for medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank i) følgende litraer tilføjes: "n) "forretningsdag": både dag- og natafvikling omfattende alle hændelser, der forekommer i løbet af et systems forretningsmæssige cyklus o) "interoperable systemer": to eller flere systemer, hvis systemoperatører har indgået en indbyrdes aftale, der omfatter udførelse af overførselsordrer på tværs af systemerne

8 14. oktober Nr p) "systemoperatør": den enhed eller de enheder, som har det retlige ansvar for driften af et system. En systemoperatør kan også handle som afregningsfirma, central medkontrahent eller clearinginstitut.". 6) Artikel 3 ændres således: a) stk. 1 affattes således: "1. Overførselsordrer og netting har retsvirkning og er bindende for tredjeparter, selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager, såfremt overførselsordrerne var indgået i systemet inden tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning, jf. artikel 6, stk. 1. Dette gælder selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager (i det pågældende system eller i et interoperabelt system) eller mod systemoperatøren af et interoperabelt system, der ikke er deltager. Indgår overførselsordrer i et system efter tidspunktet for indledningen af insolvensbehandlingen og udføres på den forretningsdag, som defineret i systemets regler, hvor denne behandling indledes, kan de kun gøres retligt gældende over for og er kun retligt bindende for tredjeparter, hvis systemoperatøren kan bevise, at denne på det tidspunkt, hvor sådanne overførselsordrer blev uigenkaldelige, hverken var vidende om eller burde have været vidende om indledningen af insolvensbehandlingen." b) følgende stykke tilføjes: "4. Er der tale om interoperable systemer, fastsætter hvert system selv i sine regler tidspunktet for overførselsordrers indgang i systemet, på en sådan måde at det så vidt muligt sikres, at alle de pågældende interoperable systemers regler samordnes i så henseende. Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i alle de pågældende interoperable systemers regler, berøres et systems regler om tidspunktet for en overførselsordres indgang ikke af reglerne i andre systemer, hvormed det er interoperabelt.". 7) Artikel 4 affattes således: "Artikel 4 Medlemsstaterne kan fastsætte, at indledning af insolvensbehandling mod en deltager eller en systemoperatør af et interoperabelt system ikke må være til hinder for, at midler eller værdipapirer, der er disponible på den pågældende deltagers afregningskonto, anvendes til at indfri deltagerens forpligtelser inden for systemet eller inden for et interoperabelt system på forretningsdagen for insolvensbehandlingens indledning. Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte, at en kreditfacilitet, der er bevilget en sådan deltager i forbindelse med deltagelse i systemet, anvendes til at indfri vedkommendes forpligtelser inden for systemet eller inden for et interoperabelt system mod fyldestgørelse i en disponibel, reel sikkerhed.". 8) I artikel 5 tilføjes følgende stykke: "Er der tale om interoperable systemer, fastsætter hvert system i sine regler tidspunktet for overførselsordrers uigenkaldelighed på en sådan måde at det så vidt muligt sikres, at alle de pågældende interoperable systemers regler samordnes i så henseende. Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i alle de pågældende interoperable systemers regler, berøres et systems regler om tidspunktet for en overførselsordres uigenkaldelighed ikke af reglerne i andre systemer, hvormed det er interoperabelt.". 9) Artikel 7 affattes således: "Artikel 7 Insolvensbehandling har ikke tilbagevirkende kraft for de rettigheder og forpligtelser for en deltager, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i et system inden tidspunktet for en sådan behandlings indledning, jf. artikel 6, stk. 1. Dette gælder bl.a. for så vidt angår rettigheder og forpligtelser for en deltager i et interoperabelt system eller for en systemoperatør af et interoperabelt system, der ikke er deltager.". 10) Artikel 9 affattes således: "Artikel 9

9 14. oktober Nr Den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhed, som tilkommer en systemoperatør eller deltager, der har fået sikkerheden stillet i forbindelse med et system eller interoperabelt system, og den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhed, som tilkommer medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank, berøres ikke af insolvensbehandling mod: a) en deltager (i det berørte system eller i et interoperabelt system), b) en systemoperatør af et interoperabelt system, der ikke er deltager, c) en medkontrahent for medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank eller d) enhver tredjepart, der stillede sikkerheden. Den stillede sikkerhed kan realiseres med henblik på fyldestgørelse af sådanne rettigheder. 2. Stilles værdipapirer, herunder rettigheder til værdipapirer, som sikkerhed for deltagere, systemoperatører eller medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank, jf. stk. 1, og disses rettigheder med hensyn til de pågældende værdipapirer, eller rettigheder, der tilkommer en forvalter (nominee), mandatar eller tredjemand, der handler på deres vegne, som fastsat i loven er noteret i et register, på en konto eller i en værdipapircentral i en medlemsstat, afgøres sådanne enheders rettigheder som sikkerhedshavere med hensyn til de pågældende værdipapirer efter denne medlemsstats lovgivning.". 11) Artikel 10 affattes således: "Artikel Medlemsstaterne angiver, hvilke systemer og respektive systemoperatører der skal omfattes af dette direktiv, og anmelder disse til Kommissionen, idet de også meddeler Kommissionen, hvilken myndighed de har gjort ansvarlig, jf. artikel 6, stk. 2. Systemoperatøren skal over for den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, angive, hvem deltagerne i systemet er, herunder eventuelle indirekte deltagere, og skal meddele enhver ændring med hensyn til deltagerne. Foruden den i andet afsnit omhandlede angivelse kan medlemsstaterne bestemme, at der skal føres tilsyn med eller ske godkendelse af systemer, der henhører under deres kompetence. Et institut skal på anmodning af enhver, der har en begrundet interesse, informere om, hvilke systemer det deltager i, samt om de væsentligste bestemmelser, der gælder for disse systemers virkemåde. 2. Et system, der er betegnet som et system inden ikrafttrædelsen af de nationale bestemmelser til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/ EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer, fortsætter med at være omfattet af dette direktiv []. En overførselsordre, der indgår i et system, inden nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2009/44/EF træder i kraft, men som afvikles efter dette tidspunkt, anses som en overførselsordre med henblik på dette direktiv. Artikel 2 Ændringer af direktiv 2002/47/EF I direktiv 2002/47/EF foretages følgende ændringer: 1) Betragtning 9 affattes således: "(9) For at begrænse de administrative byrder for parter, der benytter sig af finansiel sikkerhedsstillelse inden for dette direktivs anvendelsesområde, bør den eneste sikringsakt, som i henhold til national lovgivning kan kræves af parterne ved finansiel sikkerhedsstillelse, være, at den finansielle sikkerhed er under sikkerhedshaverens eller en på dennes vegne handlende persons kontrol, hvilket dog ikke bør udelukke sikkerhedsstillelsesmetoder, der giver sikkerhedsstilleren lov til at substituere finansiel sikkerhed eller

10 14. oktober Nr trække overskydende sikkerhed tilbage. Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne kan kræve, at en gældsfordring gøres gældende ved opførelse på en liste over fordringer.". 2) Betragtning 20 affattes således: "(20) Dette direktiv berører ikke anvendelsen eller virkningen af aftalevilkårene for finansielle instrumenter eller gældsfordringer, der stilles som finansiel sikkerhed, såsom rettigheder, forpligtelser eller andre betingelser, der er fastsat i udstedelsesvilkårene for sådanne instrumenter, og eventuelle andre rettigheder og forpligtelser og andre betingelser, som måtte gælde i forholdet mellem udstederne og indehaverne af sådanne instrumenter eller mellem debitoren og kreditoren for sådanne gældsfordringer.". 3) Følgende betragtning tilføjes: "(23) Dette direktiv berører ikke en medlemsstats ret til at indføre regler, som skal sikre effektiviteten af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i forhold til tredjeparter for så vidt angår gældsfordringer.". 4) Artikel 1 ændres således: a) stk. 2, litra b), affattes således: "b) en centralbank, Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Betalingsbank, en multilateral udviklingsbank som omhandlet i bilag VI, del 1, afsnit 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/ EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) [], Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank b) stk. 2, litra c, nr. i)-iv) affattes således: "i) et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2 ii) et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1. i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [] iii) et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, nr. 5, i direktiv 2006/48/EF iv) et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv) [] og et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring [] c) stk. 4, litra a), affattes således: "a) Den finansielle sikkerhed, der stilles, skal bestå af kontanter, finansielle instrumenter eller gældsfordringer." d) i stk. 4 tilføjes følgende litra: "c) Medlemsstaterne kan bestemme, at gældsfordringer, når debitor er en forbruger som defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler [], eller en mikrovirksomhed eller lille virksomhed som defineret i artikel 1 og artikel 2, stk. 2 og 3, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder [], ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, medmindre sikkerhedshaveren eller sikkerhedsstilleren i forbindelse med sådanne gældsfordringer er en af de institutioner, der er omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 2, litra b). e) stk. 5 ændres således: i) i andet afsnit tilføjes følgende: "For gældsfordringer er det til identificeringen af og dokumentationen for en gældsfordring, der stilles som finansiel sikkerhed mellem parterne, tilstrækkeligt at opføre denne på en liste over fordringer, som sendes skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, til sikkerhedshaveren."

11 14. oktober Nr ii) følgende indsættes efter andet afsnit: "Med forbehold af andet afsnit kan medlemsstaterne bestemme, at opførelsen på en liste over fordringer, som sendes skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, til sikkerhedshaveren, også er tilstrækkeligt til identificeringen af og dokumentationen for en gældsfordring, der stilles som finansiel sikkerhed, over for en debitor eller tredjepart.". 5) Artikel 2 ændres således: a) stk. 1 ændres således: i) litra b) og c) affattes således: "b) "aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret": en aftale, herunder genkøbsaftaler, ifølge hvilken en sikkerhedsstiller overdrager fuld ejendomsret eller fuld adkomst til den finansielle sikkerhed til en sikkerhedshaver med det formål at sikre eller på anden vis dække indfrielsen af relevante finansielle forpligtelser c) "aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning": en aftale, ifølge hvilken en sikkerhedsstiller stiller finansiel sikkerhed som pant til eller til fordel for en sikkerhedshaver, og hvor sikkerhedsstilleren bevarer den fulde eller kvalificerede ejendomsret eller fuld adkomst til den finansielle sikkerhed, når panteretten er etableret" ii) følgende litra tilføjes: "o) "gældsfordringer": pengekrav på grundlag af en aftale, ifølge hvilken et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2, yder kredit i form af et lån." b) stk. 2, andet punktum, affattes således: "En eventuel ret for sikkerhedsstilleren til at substituere finansiel sikkerhed, ret til at trække overskydende finansiel sikkerhed tilbage, eller, når der er tale om gældsfordringer, ret til indtil videre at oppebære provenuet heraf, berører ikke det forhold, at den finansielle sikkerhed anses som stillet til sikkerhedshaveren i overensstemmelse med dette direktiv.". 6) Artikel 3 ændres således: a) i stk. 1 tilføjes følgende afsnit: "Når gældsfordringer stilles som finansiel sikkerhed, må medlemsstaterne ikke kræve, at indgåelse, gyldighed, sikring mod tredjemand, prioritet, eksigibilitet eller lovlighed som bevismateriale gøres betinget af, at der udføres en formel handling som registrering eller anmeldelse til debitoren for den gældsfordring, der er stillet som sikkerhed, jf. dog artikel 1, stk. 5. Medlemsstaterne kan dog kræve, at der udføres en formel handling som registrering eller anmeldelse med henblik på sikring, prioritet eller eksigibilitet eller lovlighed som bevismateriale over for debitoren eller tredjemand. Kommissionen aflægger senest den 30. juni 2014 beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt bestemmelsen i dette stykke stadig er relevant." b) følgende stykke tilføjes: "3. Med forbehold af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler [] og nationale bestemmelser om urimelige kontraktvilkår sikrer medlemsstaterne, at gældsfordringens debitor skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, gyldigt kan give afkald på: i) sin modregningsret over for gældsfordringens kreditorer og over for personer, til hvem kreditor har overdraget, pantsat eller på anden måde anvendt fordringen som sikkerhed, og ii) sine rettigheder, der udspringer af bankhemmelighedsregler, og som ellers vil udelukke eller begrænse fordringskreditors muligheder for at formidle oplysninger om gældsfordringen eller dennes debitor med henblik på anvendelse af gældsfordringen som sikkerhed.

12 14. oktober Nr ) Artikel 4 ændres således: a) i stk. 1 tilføjes følgende litra: "c) gældsfordringer, gennem salg eller ved tilegnelse eller ved at modregne deres værdi i eller anvende denne værdi til at indfri de relevante finansielle forpligtelser." b) stk. 2, litra b), affattes således: "b) parterne har aftalt værdiansættelsen af de finansielle instrumenter og gældsfordringerne i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning." c) stk. 3 udgår. 8) I artikel 5 tilføjes følgende stykke: "6. Denne artikel finder ikke anvendelse på gældsfordringer.". 9) Følgende artikel indsættes efter artikel 9: "Artikel 9a Direktiv 2008/48/EF Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke direktiv 2008/48/EF.". Artikel 3 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest 30. december 2010 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom. De anvender disse love og bestemmelser fra 30. juni Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale forskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 4 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 5 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Strasbourg, den 6. maj På Europa-Parlamentets vegne H.-G. Pöttering Formand På Rådets vegne J. Kohout Formand [1] EUT C 216 af , s. 1. [2] Udtalelse af (endnu ikke offentliggjort i EUT).

13 14. oktober Nr [3] Europa-Parlamentets udtalelse af (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af [4] EFT L 166 af , s. 45. [5] EUT L 145 af , s. 1. [6] EFT L 168 af , s. 43. [7] EUT L 133 af , s. 66. [8] EUT C 321 af , s. 1. [] EUT L 177 af , s. 1. [] EUT L 145 af , s. 1." [] EFT L 168 af , s. 43." [] EUT L 146 af , s. 37". [] EUT L 177 af , s. 1." [] EUT L 145 af , s. 1. [] EFT L 228 af , s. 1. [] EFT L 345 af , s. 1." [] EUT L 133 af , s. 66. [] EUT L 124 af , s. 36." [] EFT L 95 af , s. 29."

14 14. oktober Nr Bilag 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [1], under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank [2] efter proceduren i traktatens artikel 251 [3], og ud fra følgende betragtninger: (1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut [4] er flere gange blevet væsentligt ændret. Da der nu skal foretages yderligere ændringer af direktivet, bør det af hensyn til klarheden omarbejdes. (2) For at lette adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut er det nødvendigt at fjerne de mest forstyrrende forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de ordninger, som disse institutter er underlagt. (3) Dette direktiv udgør hovedhjørnestenen i gennemførelsen af det indre marked, både med hensyn til fri etableringsret og fri udveksling af finansielle tjenesteydelser i banksektoren. (4) I Kommissionens meddelelse af 11. maj 1999 med titlen "Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan" [5] nævnes der en række mål, der skal nås for at fuldføre gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser. På Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev det bestemt, at handlingsplanen skulle være gennemført senest i Et væsentligt element i handlingsplanen er omarbejdningen af bestemmelserne vedrørende egenkapital. (5) Samordningen med hensyn til kreditinstitutter bør både for at beskytte sparerne og for at skabe ensartede konkurrencevilkår for kreditinstitutterne gælde for disse som helhed. Der bør dog tages hensyn til de objektive forskelle i deres juridiske status og egentlige virksomhedsområde, som er fastsat i de nationale lovgivninger. (6) Samordningen bør derfor være så bred som mulig og omfatte samtlige institutter, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage midler, der skal tilbagebetales, enten i form af indlån eller på anden måde, f.eks. kontinuerlig udstedelse af obligationer og andre lignende værdipapirer, samt i at yde lån for egen regning. Der bør imidlertid indføres undtagelser for visse kreditinstitutter, som dette direktiv ikke kan omfatte. Dette direktiv bør ikke berøre anvendelse af national lovgivning, når denne indeholder bestemmelser om særlige, supplerende tilladelser, der gør det muligt for kreditinstitutterne at udøve særlige former for virksomhed eller foretage særlige former for forretninger. (7) Det er hensigtsmæssigt kun at sikre et mindstemål af harmonisering, som er nødvendig og tilstrækkelig for at sikre en gensidig anerkendelse af tilladelser og ordninger med forsigtighedstilsyn, der åbner mulighed for meddelelse af en enkelt tilladelse gældende i hele Fællesskabet og for anvendelse af princippet om hjemlandstilsyn. Kravet om en driftsplan kan således i denne sammenhæng kun betragtes som en faktor, der giver de kompetente myndigheder anledning til at træffe afgørelse på grundlag af mere præcise oplysninger inden for rammerne af objektive kriterier. En vis smidighed bør imidlertid være mulig med hensyn til krav til kreditinstitutternes retlige status og beskyttelse af benævnelser. (8) Målene for dette direktiv, nemlig fastsættelse af bestemmelser om adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og tilsynet hermed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstater-

15 14. oktober Nr ne hver for sig og kan derfor, på grund af den påtænkte foranstaltnings omfang og virkninger, bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. (9) Det er nødvendigt at stille ensartede finansielle krav til kreditinstitutterne for at sikre ensartet beskyttelse af sparerne og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af kreditinstitutter. Indtil en yderligere samordning kan finde sted, bør der fastlægges passende forholdstal, som gør det muligt som led i samarbejdet mellem nationale myndigheder efter ensartede metoder at følge udviklingen i forholdene for beslægtede kategorier af kreditinstitutter. Denne fremgangsmåde skulle lette en gradvis tilnærmelse mellem de ordninger med nøgletal, som medlemsstaterne har fastlagt og anvender; der må imidlertid skelnes mellem nøgletal, der skal sikre en betryggende drift af kreditinstitutterne, og nøgletal, der har relation til den økonomiske politik og pengepolitikken. (10) Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn forudsætter, at de kompetente myndigheder i hver medlemsstat bør undlade at meddele tilladelse eller inddrage denne i de tilfælde, hvor det af sådanne forhold som driftsplanen, den geografiske fordeling af transaktioner eller de faktiske transaktioner klart fremgår, at det pågældende kreditinstitut har valgt denne medlemsstats retssystem for at unddrage sig de strengere bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor det agter at drive eller allerede driver størstedelen af sin virksomhed. Hvis der ikke er noget, der klart peger i den retning, og hvor størstedelen af de samlede aktiver tilhørende enheder i en bankkoncern findes i en anden medlemsstat, hvis kompetente myndigheder har ansvaret for at udøve konsolideret tilsyn, jf. artikel 125 og 126, bør ansvaret for at udøve dette tilsyn kun ændres med disse kompetente myndigheders godkendelse. Et kreditinstitut, som er en juridisk person, bør meddeles tilladelse i den medlemsstat, hvor dets vedtægtsmæssige hjemsted ligger. Et kreditinstitut som ikke er en juridisk person, bør have hovedkontor i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse. Medlemsstaterne bør i øvrigt kræve, at et kreditinstituts hovedkontor altid skal ligge i den medlemsstat, som er kreditinstituttets hjemland, og hvor kreditinstituttet faktisk udøver virksomhed. (11) Myndighederne bør ikke meddele et kreditinstitut tilladelse eller opretholde denne tilladelse, hvis de snævre forbindelser, virksomheden har til andre fysiske eller juridiske personer, kan hæmme myndighedernes mulighed for at varetage deres tilsynsopgaver. Allerede godkendte kreditinstitutter bør ligeledes opfylde myndighedernes krav. (12) Henvisningen til tilsynsmyndighedernes varetagelse af deres tilsynsopgaver omfatter det tilsyn på et konsolideret grundlag, som bør føres med et kreditinstitut, når et sådant kræves i henhold til fællesskabsretten. I så tilfælde bør de myndigheder, der anmodes om tilladelse, kunne identificere de myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn på et konsolideret grundlag med dette kreditinstitut. (13) Dette direktiv gør det muligt for medlemsstaterne og/eller kompetente myndigheder at lade kapitalkravene finde anvendelse på et individuelt og konsolideret grundlag og at undlade at lade dem finde anvendelse, når dette er hensigtsmæssigt. Individuel, konsolideret og grænseoverskridende konsolideret kontrol er nyttige værktøjer til at føre tilsyn med kreditinstitutterne. Dette direktiv gør det muligt for de kompetente myndigheder at støtte grænseoverskridende institutter ved at lette samarbejde mellem disse. Navnlig bør de fortsat lade artikel 42, 131 og 141 finde anvendelse med henblik på at samordne deres aktiviteter og anmodninger om informationer. (14) Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i deres hjemland, bør kunne udøve de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, helt eller delvis i hele Fællesskabet, enten ved at etablere en filial eller ved at præstere tjenesteydelser. (15) Medlemsstaterne kan i øvrigt indføre strengere krav end de i artikel 9, stk. 1, første afsnit, og stk. 2, samt artikel 12, 19-21, 44-52, 75 og fastsatte for kreditinstitutter, som er meddelt tilladelse af deres egne kompetente myndigheder. Medlemsstaterne kan også kræve, at kravene i artikel 123 opfyldes

16 14. oktober Nr på individuelt eller andet grundlag, og at delkonsolidering jf. artikel 73, stk. 2, finder anvendelse på andre niveauer inden for en koncern. (16) Princippet om gensidig anerkendelse bør udvides til også at gælde for de aktiviteter, der er opført i bilag I, når de udøves af finansieringsinstitutter, som er datterselskaber af kreditinstitutter, på betingelse af at sådanne datterselskaber indgår i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet og opfylder visse strenge betingelser. (17) Værtslandet bør for institutter, der ikke er meddelt tilladelser som kreditinstitutter i deres hjemland, eller for aktiviteter, der ikke er opført på nævnte liste, kunne gøre udøvelse af retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser betinget af, at de særlige regler i dets lovgivning er overholdt, for så vidt disse bestemmelser på den ene side er forenelige med fællesskabsretten og er begrundet i hensynet til samfundsmæssige interesser, og såfremt disse institutter eller deres aktiviteter på den anden side ikke er undergivet tilsvarende lovgivning eller bestemmelser i hjemlandet. (18) Medlemsstaterne bør påse, at der ikke stilles hindringer i vejen for, at de aktiviteter, der er omfattet af den gensidige anerkendelse, kan udøves på samme måde, som de udøves i hjemlandet, så længe disse ikke er i strid med værtslandets retsforskrifter til beskyttelse af samfundsmæssige interesser. (19) Den ordning, der gælder for filialer af kreditinstitutter, som har hjemsted uden for Fællesskabet, bør være ens for alle medlemsstaterne. Det er vigtigt at fastsætte, at reglerne for disse filialer ikke må være gunstigere end for filialer af institutter med hjemsted i medlemsstaterne. Fællesskabet bør kunne indgå aftaler med tredjelande om gennemførelse af bestemmelser, ifølge hvilke der gælder samme betingelser for de nævnte filialer inden for hele dets område. Filialer af kreditinstitutter, som har hjemsted uden for Fællesskabet, bør ikke være omfattet af den frie udveksling af tjenesteydelser efter traktatens artikel 49, stk. 2, og heller ikke af den frie etableringsret i andre medlemsstater end den, hvori de er etablerede. (20) Der bør på grundlag af princippet om gensidighed indgås aftaler mellem Fællesskabet og tredjelande for herved at åbne mulighed for en konkret udøvelse af det konsoliderede tilsyn på det størst mulige geografiske grundlag. (21) Ansvaret for tilsyn med et kreditinstituts finansielle sundhed og især dets solvens bør påhvile instituttets hjemland. Værtslandets myndigheder bør have ansvar for tilsynet med filialernes likviditet og den pengepolitiske styring. Tilsyn med markedsrisikoen bør føres i nært samarbejde mellem hjem- og værtslandets kompetente myndigheder. (22) For at det indre marked på bankområdet kan fungere harmonisk, kræves der ud over retsnormer et nært og regelmæssigt samarbejde og væsentlig større konvergens i regulerings- og tilsynspraksis mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Med henblik herpå bør overvejelser vedrørende individuelle problemer i forbindelse med kreditinstitutter og gensidig udveksling af oplysninger finde sted i Det Europæiske Banktilsynsudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/5/EF [6]. Denne informationsudveksling bør under ingen omstændigheder erstatte det bilaterale samarbejde. De kompetente myndigheder i værtslandet bør, uden at dette indskrænker deres egne tilsynsbeføjelser, i hastende tilfælde på eget initiativ eller på initiativ af den kompetente myndighed i hjemlandet kunne føre tilsyn med, at et institut udøver sin virksomhed på dets område i overensstemmelse med gældende love og med principperne om administrativ og regnskabsmæssig praksis og om tilstrækkelig intern kontrol. (23) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder eller organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke det finansielle systems stabilitet. For at bevare oplysningernes fortrolige karakter bør antallet af modtagere være meget begrænset. (24) Visse handlinger, såsom svig og insiderhandel, vil, selv når de vedrører andre virksomheder end kreditinstitutter, kunne indvirke på det finansielle systems stabilitet og integritet. Det er nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser udvekslingen af oplysninger kan tillades i sådanne tilfælde.

17 14. oktober Nr (25) Når det er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med myndighedernes udtrykkelige tilladelse, bør disse i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav overholdes. (26) Der bør endvidere tillades udveksling af oplysninger mellem myndighederne og centralbankerne og andre organer med lignende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, samt i givet fald andre offentlige myndigheder, som fører tilsyn med betalingssystemer. (27) Med henblik på at styrke tilsynet med kreditinstitutter og at beskytte disse institutters kunder, bør revisorer have pligt til hurtigt at underrette myndighederne, hvis de under udførelsen af deres hverv får kendskab til forhold vedrørende kreditinstituttet, som alvorligt ville kunne skade den finansielle situation eller dens administrative og regnskabsmæssige organisation. Af samme årsag bør medlemsstaterne fastsætte, at denne pligt gælder i alle tilfælde, hvor en revisor under udførelsen af sit hverv i en virksomhed, som har snævre forbindelser med et kreditinstitut, konstaterer sådanne forhold. Revisorernes pligt til under visse omstændigheder at meddele myndighederne oplysninger om et kreditinstitut, som de har fået kendskab til under udførelsen af deres hverv i en ikke-finansiel virksomhed, bør i sig selv hverken ændre arten af deres hverv i den pågældende virksomhed eller den måde, som de bør udøve deres hverv på i virksomheden. (28) I dette direktiv præciseres det, at for visse egenkapitalkomponenter bør der fastsættes særlige kriterier, idet medlemsstaterne fortsat frit kan anvende strengere bestemmelser. (29) I dette direktiv skelnes der på grundlag af soliditeten af de komponenter, der udgør egenkapitalen, mellem de komponenter, der udgør kerneegenkapitalen, og dem, der udgør den supplerende egenkapital. (30) For at tage hensyn til det forhold, at de komponenter, der udgør den supplerende egenkapital, ikke er så solide som dem, som udgør kerneegenkapitalen, bør de ikke medregnes i egenkapitalen med et beløb, der overstiger 100 % af kerneegenkapitalen. Endvidere må visse komponenter i den supplerende egenkapital kun medregnes med op til 50 % af kerneegenkapitalen. (31) For at undgå konkurrencefordrejning bør offentlige kreditinstitutter ved beregningen af egenkapitalen ikke medregne garantier, som medlemsstaterne eller lokale myndigheder har stillet. (32) Når det i tilsynsøjemed er nødvendigt at fastslå størrelsen af en kreditinstitutkoncerns konsoliderede egenkapital, bør den beregnes i overensstemmelse med dette direktiv. (33) De regnskabsmetoder, der skal anvendes ved beregning af egenkapitalen og egenkapitalgrundlaget i forhold til den risiko, kreditinstituttet løber, samt ved evaluering af engagementer, bør tage hensyn til bestemmelserne i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber [7], der indeholder visse tilpasninger af bestemmelserne i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber [8] eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder [9] afhængig af, hvilken af de to retsakter der gælder for kreditinstitutter efter national ret. (34) Minimumskapitalkravene spiller en central rolle i forbindelse med tilsynet med kreditinstitutter og gensidig anerkendelse af tilsynsmetoder. I den forbindelse bør bestemmelserne om minimumskapitalkrav ses sammen med andre særlige instrumenter, der også harmoniserer de grundlæggende metoder for tilsyn med kreditinstitutter. (35) For at forhindre konkurrencefordrejning og styrke banksystemet i det indre marked er det hensigtsmæssigt at fastsætte fælles minimumskapitalkrav. (36) For at sikre tilstrækkelig solvens er det vigtigt at fastsætte minimumskapitalkrav, hvor aktiver og ikke-balanceførte poster vægtes efter risikograden. (37) I den forbindelse har Basel-udvalget om banktilsyn den 26. juni 2004 vedtaget en rammeaftale om den internationale konvergens af kapitalberegning og kapitalkrav. Bestemmelserne i dette direktiv om minimumskapitalkrav til kreditinstitutter samt minimumkravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

18 14. oktober Nr /49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag [10] svarer til Basel-rammeaftalen. (38) Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer kreditinstitutter i Fællesskabet ved at give dem mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af minimumskapitalkravene i forbindelse med kreditrisikoen, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Brug af eksterne ratings og kreditinstitutternes egne estimater af individuelle kreditrisikoparametre indebærer en væsentlig forbedring af kreditrisikoreglernes risikofølsomhed og et bedre tilsyn. Kreditinstitutterne bør have passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Der er behov for, at kreditinstitutterne, når de foretager de estimater, der er nødvendige for at anvende fremgangsmåden i dette direktiv på kreditrisiko, tilpasser deres databehandlingsbehov til deres kunders legitime interesse i beskyttelse af oplysninger i henhold til gældende EF-lovgivning om databeskyttelse, samtidig med at de forbedrer kreditinstitutters måling og forvaltning af kreditrisiko for at sikre, at der findes metoder til at fastsætte kreditinstitutternes behov for lovbestemt egenkapital, der afspejler den nærmere udformning af de enkelte kreditinstitutters processer. Databehandlingen skal være i overensstemmelse med reglerne for overførsel af personoplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger [11]. I denne henseende bør databehandling i forbindelse med indgåelse eller forvaltning af engagementer med kunder anses for at omfatte udvikling og validering af kreditrisikoforvaltnings- og -målingssystemer. Dette ligger både inden for kreditinstitutters legitime interesse og direktivets målsætning om at anvende forbedrede metoder til risikomåling og -forvaltning og også anvende disse i forbindelse med bestemmelser om egenkapital. (39) Ved anvendelsen af både eksterne ratings og kreditinstitutternes egne estimater eller interne ratings bør der tages hensyn til, at det for tiden kun er sidstnævnte, der udarbejdes af en enhed kreditinstituttet selv der er underlagt en EF-godkendelsesprocedure. I tilfælde af eksterne ratings anvendes produkter fra såkaldte ratingagenturer, som for tiden ikke er underlagt en godkendelsesprocedure i Fællesskabet. På grund af de eksterne ratings vigtige rolle for beregningen af minimumskapitalkravene efter dette direktiv er der behov for løbende at vurdere relevante fremtidige godkendelses- og tilsynsprocedurer. (40) Minimumskapitalkravene bør være proportionale med risiciene. Kravene bør navnlig afspejle, at det er muligt at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt små engagementer. (41) Bestemmelserne i dette direktiv overholder proportionalitetsprincippet, idet der navnlig tages hensyn til kreditinstitutternes forskelligartethed, når det gælder transaktionernes størrelse og omfang samt kreditinstitutternes forskellige aktiviteter. Overholdelsen af proportionalitetsprincippet betyder også, at så enkle ratingprocedurer som muligt, også ved brug af metoden med interne ratings ("IRB-metoden"), kan anvendes for detailengagementer. (42) Dette direktivs "evolutionære karakter" gør det muligt for kreditinstitutter at vælge mellem tre metoder af forskellig beskaffenhed. For navnlig at give mindre kreditinstitutter mulighed for at vælge den mere risikofølsomme IRB-metode bør de kompetente myndigheder gennemføre bestemmelserne i artikel 89, stk. 1, litra a) og b), når dette er relevant. Disse bestemmelser bør forstås således, at de i artikel 86, stk. 1, litra a) og b) anførte risikoklasser omfatter alle risici, som direkte eller indirekte sidestilles med dem i dette direktiv. Som hovedregel bør de kompetente myndigheder ikke diskriminere mellem de tre metoder, når det gælder tilsynsprocessen, det vil sige, at institutter, som opererer efter bestemmelserne i standardmetoden, ikke alene af den grund bør være underlagt strengere bestemmelser. (43) Metoder til reduktion af kreditrisikoen bør i stigende grad anerkendes inden for rammerne af bestemmelser, der skal sikre, at solvensen ikke undermineres som følge af en tilfældig anerkendelse. Så vidt muligt bør sædvanlig sikkerhed i de enkelte medlemsstater til reduktion af kreditrisikoen anerkendes i standardmetoden, men også i andre metoder.

19 14. oktober Nr (44) For at sikre, at risiciene og risikoreduktionen som følge af kreditinstitutternes securitisationsaktiviteter og investeringer på passende vis afspejles i minimumskapitalkravene til kreditinstitutter, er det nødvendigt at medtage bestemmelser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssigt sund behandling af sådanne aktiviteter og investeringer. (45) Den operationelle risiko udgør en væsentlig risiko for kreditinstitutter, som skal dækkes via egenkapitalen. Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer kreditinstitutter i Fællesskabet ved at give dem mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kravene i forbindelse med den operationelle risiko, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Kreditinstitutterne bør have passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Da teknikkerne til måling og forvaltning af den operationelle risiko ikke er fuldt udviklet, bør reglerne regelmæssigt kontrolleres og ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med omkostningerne på forskellige forretningsområder og anerkendelse af teknikker til risikoreduktion. Der bør i denne forbindelse specielt tages hensyn til inddragelse af forsikringer i de enkle metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med den operationelle risiko. (46) For at sikre, at kreditinstitutterne i en koncern er tilstrækkelig solvente, er det vigtigt, at minimumskapitalkravene anvendes på grundlag af koncernens konsoliderede finansielle situation. For at sikre, at egenkapitalen er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rådighed til beskyttelse af opsparinger, bør minimumskapitalkravene gælde for det individuelle kreditinstitut i en koncern, medmindre dette mål kan nås effektivt på en anden måde. (47) De væsentligste regler om overvågning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer bør harmoniseres. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte strengere bestemmelser end dem, der foreskrives i dette direktiv. (48) Overvågning af og kontrol med kreditinstitutters engagementer bør indgå som et integreret led i tilsynet med disse institutter. Hvis et kreditinstituts engagementer derfor i alt for høj grad koncentreres på en enkelt kunde eller en enkelt gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risiko for tab. En sådan situation kan anses at være til skade for et kreditinstituts solvens. (49) Da der mellem kreditinstitutterne på det indre marked hersker direkte konkurrence, bør tilsynskravene være lige byrdefulde i hele Fællesskabet. (50) Selv om det er hensigtsmæssigt for at sætte loft over store engagementer at basere definitionen af engagementer på definitionen af kreditrisiko med henblik på minimumsegenkapitalkravene, er det principielt ikke hensigtsmæssigt at anvende risikovægtningerne og risikograderne. Formålet med disse vægtninger og disse risikograder er at opstille et generelt solvenskrav for kreditinstitutters kreditrisici. For at begrænse et kreditinstituts maksimale risiko for tab på en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder er det hensigtsmæssigt at vedtage regler for medregning af store engagementer, hvor der tages hensyn til deres pålydende værdi, uden nogen risikovægtning eller klassificering efter risikograd. (51) Selv om det, indtil der sker en yderligere gennemgang af bestemmelserne vedrørende store engagementer, er ønskeligt, at det bliver muligt at anerkende virkningerne af kreditrisikoreduktion på samme måde, som det er tilfældet i forbindelse med minimumskapitalkravene for derved at begrænse beregningskravene, blev reglerne vedrørende kreditrisikoreduktion udformet på baggrund af den generelle forskelligartede kreditrisiko som følge af engagementer over for et stort antal modparter. Der bør derfor gælde en række forsigtighedshensyn for anerkendelse af virkningerne af sådanne teknikker for at begrænse store engagementer og derved det maksimumstab, kreditinstituttet kan lide som følge af en enkelt kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. (52) Når et kreditinstitut indgår engagementer med sit moderselskab eller med andre datterselskaber af dette moderselskab, bør forsigtigheden skærpes. Alle kreditinstitutters engagementer bør forvaltes autonomt i overensstemmelse med god bankpraksis og helt uafhængigt af ethvert andet hensyn. Dersom per-

20 14. oktober Nr soner, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel af et kreditinstituts kapital, gør deres indflydelse gældende på en måde, der vil kunne skade en sund og forsigtig ledelse af instituttet, skal de kompetente myndigheder træffe de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Der bør desuden opstilles særlige regler, herunder strengere restriktioner for et kreditinstituts store engagementer med andre virksomheder inden for samme koncern. Disse regler bør dog ikke gælde, når moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut, og når de andre datterselskaber er kreditinstitutter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed, når de alle indgår i et konsolideret tilsyn med kreditinstituttet. (53) Kreditinstitutterne bør sikre, at de har en intern kapital, som i lyset af de risici, de er eller kan blive udsat for, er af en passende størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt fordelt. Kreditinstitutter bør derfor etablere strategier og processer for evaluering og opretholdelse af en passende intern kapital. (54) De kompetente myndigheder har ansvaret for at forvisse sig om, at kreditinstitutter har en god organisation og en passende egenkapital i lyset af de risici, de er eller kan blive udsat for. (55) For at sikre, at det indre marked på bankområdet fungerer effektivt, bør Det Europæiske Banktilsynsudvalg bidrage til at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv og konvergens i tilsynspraksis i hele Fællesskabet, og det bør hvert år aflægge rapport til Fællesskabets institutioner om de fremskridt, der er sket. (56) Af samme årsager og for at sikre, at kreditinstitutter i Fællesskabet, der er aktive i flere medlemsstater, ikke pålægges uforholdsmæssigt store byrder som følge af det ansvar, der fortsat påhviler den enkelte medlemsstats myndigheder med kompetence for tilladelser og tilsyn, er det vigtigt i væsentlig grad at øge samarbejdet mellem de kompetente myndigheder. I den forbindelse bør den konsoliderede tilsynsmyndigheds rolle styrkes. Det Europæiske Banktilsynsudvalg bør støtte og udvide et sådant samarbejde. (57) Tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag tager især sigte på at beskytte kreditinstitutternes indskydere og sikre stabiliteten af det finansielle system. (58) Med henblik på at sikre effektiviteten af tilsynet på et konsolideret grundlag bør det derfor kunne anvendes over for samtlige bankkoncerner, herunder sådanne, hvor moderselskabet ikke er et kreditinstitut. De kompetente myndigheder bør have adgang til de retsmidler, der er nødvendige for at gennemføre et sådant tilsyn. (59) Hvad angår koncerner, der driver virksomhed af forskelligartet karakter, og hvis moderselskaber kontrollerer mindst ét datterselskab, der er et kreditinstitut, bør de kompetente myndigheder sikres mulighed for at vurdere kreditinstituttets finansielle situation inden for rammerne af disse koncerner. De kompetente myndigheder bør mindst have mulighed for at indhente de oplysninger fra samtlige virksomheder i koncernen, der er nødvendige for udøvelsen af deres hverv. Der bør etableres et samarbejde mellem de ansvarlige tilsynsmyndigheder inden for de forskellige finansielle sektorer, når tilsynet vedrører koncerner af virksomheder, der udøver forskellige typer finansiel virksomhed. Mens medlemsstaterne afventer en senere samordning, kan de foreskrive passende konsolideringsmetoder med henblik på at nå det med dette direktiv tilstræbte mål. (60) Medlemsstaterne bør kunne tilbagekalde eller undlade at meddele tilladelse til udøvelse af bankvirksomhed, hvis der er tale om koncernstrukturer, som de anser for uegnede til bankvirksomhed, bl.a. fordi der ikke vil kunne føres et tilfredsstillende tilsyn med denne virksomhed. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder have de nødvendige beføjelser til at sikre en sund og forsigtig forvaltning af kreditinstitutter. (61) For at øge effektiviteten af det indre marked på bankområdet og sikre borgerne i Fællesskabet en passende grad af gennemsigtighed er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder på en måde, der gør det muligt at foretage en meningsfuld sammenligning, offentliggør oplysninger om, hvordan dette direktiv gennemføres.