Digitalisering af udsatte børn og unge (DUBU) området

Transkript

1 Digitalisering af udsatte børn og unge (DUBU) området Datastandardisering af centrale DUBU begreber Fællesoffentligt OIO-projekt Marts 2009

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord Baggrund for projektet a. Arbejdsgruppens deltagere b. Tidsplan Indledning a. Formål b. Målgruppe Kort redegørelse for standardiseringen a. Standardisering b. Ramme for terminologiarbejdet Den centrale model a. Den centrale model terminologi b. Den centrale model DUBU-OIO, introduktion c. Den centrale model DUBU-OIO Ydelser a. Ydelser terminologi b. Ydelser DUBU-OIO Leverandør a. Leverandør terminologi b. Leverandør DUBU-OIO Sagsbehandling a. Sagsbehandling terminologi, generisk sagsbehandling b. Sagsbehandling DUBU-OIO DUBU-OIO-økonomi Eksempler på brug af modellerne Datamodel...73 udestårbilag Bilag Bilag 2 Målgrupper...80 Bilag 3 Læsevejledning til begrebsdiagrammer

3 Forord På udsatte børn- og ungeområdet har det længe været et ønske at få dannet en række fællesoffentlige begreber, således at alle parter vil have samme forståelse samt mulighed for lettere IT understøttelse af området. Resultatet af dette arbejde er præsenteret i dette dokument. Begrebsarbejde er udført af OIO-projektets arbejdsgruppe for udsatte børn og unge. Arbejdet er udført i perioden maj 2008 til marts 2009 og præsenteres med henblik på forelæggelse for begrebsstyregruppen i regi af Digital strategi for det sociale område samt OIO-udvalget for det sociale område. Hensigten med det begrebsarbejde, der udføres under begrebsstyregruppen, er at skabe klarhed over det semantiske indhold i dels en række begreber, der er centrale inden for kommunikation og digital udveksling på det sociale område, dels en række projektrelaterede begreber, der udspringer af konkrete, forretningsmæssige behov. Dokumentationen skal også bruges til at udviklingen af OIOXML-skemaer. OIOXMLskemaerne skal godkendes af ITST på NDR niveau samt af OIO-komiteen på domæneniveau. Tilsammen vil semantikken og syntaksen udgøre en række datadefinitioner, som vil være fællesoffentlige standarder på udsatte børn- og ungeområdet. OIO-projektet har to formål. Det ene er at skabe fællesoffentlige standarder på udsatte børn- og ungeområdet og samtidig varetage DUBU projektets behov for standarder. Standarderne skal kunne bruges uafhængig af IT-systemerne. 3

4 1. Baggrund for projektet Arbejdsgruppen blev nedsat af it-arkitekturarbejdsgruppen på vegne af OIO-udvalget i marts Arbejdsgruppens opgave har været at belyse området udsatte børn og unge på baggrund af et behov for at få standarder på området, specielt i forhold til DUBUprojektets behov. Arbejdsgruppens kommissorium har været at afgrænse og beskrive et konsistent og terminologisk velfunderet begrebsdiagram med definitioner, der på det generelle plan formidler en forståelse af de begreber, der omhandler udsatte børn og unge søge sammenhæng og konsistens mellem områdets begrebsdiagram og andre tilstødende områder bidrage til at formidle og skabe accept af en fælles forståelse af områdets begrebsverden og sprogbrug sikre udviklingen af fællesoffentlige standarder for myndigheds-/sagsbehandlings for udsatte børn- og ungeområdet. 1.a. Arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppemedlem Nini Lolle Gitte Ulsø Madsen Ane K. Christensen Peter Thrane Peter Anton Sørensen Helle Wittrup-Jensen David Rosendahl Michael Dyhr Thomsen Anne Sofie Nobel Mette Kurland Udpeget af Allerød kommune Esbjerg kommune KL KL Velfærdsministeriet Servicestyrelsen Servicestyrelsen Servicestyrelsen Kommune Holding Kommune Holding Arbejdsgruppen er sammensat, således at den repræsenterer de offentlige parter, der er involveret i området for udsatte børn og unge. Kommune Holding er facilitator for projektet. 1.b. Tidsplan Arbejdsgruppen har afholdt en lang række fælles workshops for hele arbejdsgruppen samtidig med, at dele af arbejdet har været uddelegeret i mindre grupper mellem workshops. Derudover har arbejdsgruppen været konsulteret via e-post og har mellem møderne fundet materiale og kommenteret udkast. 4

5 2. Indledning Denne dokumentation er udarbejdet i forbindelse med OIO projektet for udsatte børn og unge. 2.a. Formål Formålet med dette dokument er at lave en samlet dokumentation, som kan bruges af forskellige målgrupper. Samtidig skal dokumentet være så omfattende, at det både kan bruges som dokumentation for arbejdet med begreberne, herunder dokumentere dele af processen samt bruges i forbindelse med høringsprocessen og udviklingen af OIOXMLskemaerne. Da dokumentet vil indeholde mange forskelligartede oplysninger er nedenstående en læsevejledning: Kapitel 1 og 2 er indledende kapitler, der omhandler OIO-projektet Kapitel 3 er en kort redegørelse for standardisering Kapitel 4 beskriver den centrale model Kapitel 5 beskriver ydelser Kapitel 6 beskriver leverandører Kapitel 7 beskriver sagsbehandling Kapitel 8 beskriver DUBU-økonomi Kapitel 9 viser eksempler på brug af modellerne Kapitel 10 viser datamodellerne 2.b. Målgruppe Dette dokument har flere målgrupper og henvender sig til af tre typer af læsere: Beslutningstagere, herunder OIO-udvalget Fagfolk, med viden om udsatte børn- og ungeområdet IT-teknikere, med en IT-faglig baggrund 5

6 3. Kort redegørelse for standardiseringen Før begrebsarbejdet blev påbegyndt, blev der truffet valg om at benytte UML til begrebsmodelleringen og til den efterfølgende datamodellering. Samtidig blev der truffet valg om at benytte begrebslister og begrebsdiagrammer som supplement til UML begrebsmodelleringen. I forbindelse med arbejdet med udviklingen af standarder blev det tydeligt for arbejdsgruppen, at der er et klart skel mellem terminologisk (semantisk) begrebsafklaringen og UML-begrebsmodelleringen. I visse situationer er begrebsdiagrammet og UML-begrebsmodellen sammenfaldende, men ikke i alle. En del af begreberne i terminologien vil svarer til klasser i UML-modellen, mens andre begreber svarer til attributter eller værdier for attributter i UML-modellen. Arbejdsgruppen valgte derfor at opdele terminologien og UML-modellerne i to supplerende dele Datamodellering: Begrebsmodel: en UML-model inologi (semantisk afklaring): Begrebsliste: liste med termer, definitioner og eventuelle kommentarer for hvert af begreberne indenfor et område. Begrebsdiagram: grafisk oversigt, der viser de semantiske relationer mellem begreberne indenfor et område. Alle de steder, hvor datamodellerne anvender begreber, der indgår i terminologien, er beskrivelsen af den pågældende klasse indledt med den relevante term og begrebets definition. og definition er gengivet i en grå kasse svarende til de terminologiske artikler, som bruges i præsentationen af terminologien for de enkelte områder. Når gennemgangen af klasserne i den enkelte begrebsmodel ikke indledes med en grå kasse med en term og en definition, er det fordi den pågældende klasse ikke er defineret i terminologien. Datamodelleringen er kun foretaget i UML. 3.a. Standardisering Standardisering handler om at forstå begreber/data på en fælles måde i hele sektoren. Der er oftest to grunde til at standardisere data. Den første grund er et ønske om at præcisere, hvorledes data skal se ud, når de skal udveksles. Den anden grund er et ønske om at sammenlægge data, f.eks. i forbindelse med sammenlægning af flere systemer/databaser. Uanset hvilken begrundelse, der ligger til grundlag for standardiseringen, vil det medføre, at man skal igennem fire niveauer i standardiseringsprocessen. Det er ikke hensigtsmæssigt at standardisere data, uden at begreberne er standardiseret først. Det vil sige, at semantikken skal være afklaret, før der er behov for at afklare syntaksen. De fire 6

7 niveauer er behovsafklaringen (behov), begrebsafklaringen (konceptuel model), herunder semantikken, logiske modeller (logisk model), hvor semantik og syntaks mødes og dokumentation til det fysiske niveau (fysisk model), herunder syntaks. De 4 niveauer i beskrivelse af standardiseringen. De forretningsbehov, der har udløst standardiseringen er følgende: Den information, der oftest går igen i sagsbehandlingen og it-understøttelsen af den, er formodentlig de indsatser, som de udsatte børn og unge modtager. Det er også den oplysning, der går igen i flest systemer herunder fagsystemer, økonomisystemer, ledelsesinformationssystemer, centrale indberetninger, tilbudsportal etc. Det har været et selvstændigt formål at lette udvekslingen af denne type informationer vedr. barnets indsats [med attributter.] Derudover skulle den nye begrebsmodel gerne give en mere nuanceret og præcis registrering af, hvad det er for indsatser, der gives på området, således at man kan danne sig et bedre billede på tværs af sagerne og være mere præcis i sin visitation i den enkelte sag. Den væsentligste strukturelle forskel fra lovgivningens kategorier er, at begrebsmodellen følger tilbudsportalens opdeling i "ydelser" og "tilbud" (=leverandør). Begge dele indgår i 7

8 "indsatsen". Et tilsvarende og parallelt arbejde gennemføres på andre sociale områder, konkret området handicap og udsatte voksne området. Indsatser med underliggende begreber og attributter forventes ophøjet til domænestandarder. Herudover er der også med baggrund i DUBU-projektet specificeret begreber vedrørende sagsprocessen. Disse begreber forventes ophøjet til OIO-NDR standard. 3.b. Ramme for terminologiarbejdet inologiarbejdet er udført indenfor de rammer og krav, der ligger i den særlige metode for terminologiafklaring og præsentation, som er fastlagt i de internationale ISO-standarder for området : ISO 704 inologiarbejde Principper og metoder - omhandler det teoretiske fundament for begrebsarbejdet og de bagvedliggende principper for udarbejdelse af terminologi. 8

9 ISO inologisk arbejde Vokabular Del 1: Teori og anvendelse - omhandler begreberne i arbejdet med terminologi, dvs. en standardisering af terminologiarbejdets egen terminologi. ISO International terminology standards Preparation and layout - omhandler forberedelsen af et terminologiprojekt og giver specifikke retningslinjer for den grafiske fremstilling af arbejdets resultater i form af begrebsdefinitioner og begrebsdiagrammer. Alle begrebslisterne indeholder en dansk term, en generel definition og evt. en kommentar. Alle begrebsdiagrammer anvender en grafisk symbolik for at markere forskellige semantiske relationer, inddelingskriterier og særlige træk, der er centrale for definitionen af de enkelte begreber. I bilag 3 findes en kort læsevejledning til begrebsdiagrammerne. 9

10 4. Den centrale model Den centrale model beskriver den helt centrale sammenhæng mellem leverandører, ydelser og indsatser. I afsnit 4.a. er gengivet terminologien i relation til den centrale model. I det efterfølgende afsnit er sammenhængen i modellen nærmere beskrevet. 4.a. Den centrale model terminologi Begrebsliste ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger Ydelse kan i visse tilfælde også bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx forældrepålæg. tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser indsats en eller flere ydelser, der leveres til en borger af et eller flere tilbud enkeltindsats indsats, der tilkendes en borger i én afgørelse samlet indsats indsats, der omfatter alle enkeltindsatser i relation til en borger tilbudsindsats leverandørindsats indsats, der leveres af ét tilbud visiteret indsats tilkendt indsats indsats, der iværksættes på baggrund af en eller flere afgørelser ikke-visiteret indsats ikke-tilkendt indsats indsats, der iværksættes på en anden baggrund end en afgørelse målgruppe gruppe, hvis medlemmer er genstand for en indsats 10

11 Begrebsdiagram 11

12 4.b. Den centrale model DUBU-OIO, introduktion Under arbejdet med begrebsmodelleringen på DUBU-området har vi udarbejdet det, vi kalder Den centrale Model, som viser den centrale sammenhæng mellem ydelser, leverandører og indsatser. Ydelse ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger Ydelse kan i visse tilfælde også bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx forældrepålæg. Ydelser er det en borger kan få bevilget fra det offentlige. Det kan dreje sig om eksempelvis ophold, støttet samvær, økonomisk støtte m.m. Det er altså alle de forskellige ting en sagsbehandler kan bevilge. Ydelser er inddelt i ydelsestyper eller ydelseskategorier. Kategorierne giver struktur og kan anvendes i forbindelse med opsamling af ledelsesinformation. Eksempelvis kan der genereres en oversigt over, hvor mange penge der er anvendt til støttepersonordning på tværs af de forskellige typer af støttepersonordninger. 12

13 Leverandør/tilbud tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser Leverandører leverer ydelser til borgerne. Der er tale om konkrete leverandører, som varetager selve udleveringen, udførelsen eller udbetalingen afhængigt af, hvilken type ydelse det drejer sig om. En leverandør kan være døgninstitutionen Æblehaven eller familien Hansen. Det kan også være kommunen selv, hvilket ofte vil være tilfældet med de økonomiske ydelser. En leverandør levere bestemte ydelser. Tilbud og leverandør er synonymer. I terminologien er tilbud valgt som den foretrukne term. Derfor er tilbud også udgangspunktet for inddelingen i en række underkategorier, dvs. for inddelingen af tilbud i forskellige tilbudskategorier eller tilbudstyper. I begrebsmodellen anvendes imidlertid termen leverandør. Typer af tilbud kan betragtes som forskellige roller, som et tilbud/en leverandør kan optræde i. Ofte vil en leverandør kun have en rolle (dvs. være én tilbudstype), men i nogle tilfælde kan den samme leverandør godt spille flere roller, dvs. være mere end én tilbudstype. Eksempelvis kan leverandøren Æblehaven være både en døgninstitution og en daginstitution på samme tid, og dermed være to forskellige tilbudstyper. Indsats indsats en eller flere ydelser, der leveres til en borger af et eller flere tilbud Indsats er det, vi gør for en borger. Indsatsen er det sæt af ydelser, der leveres af en eller flere leverandører til en bestemt borger. Man kan opdele indsatsen på flere måder ud fra forskellige perspektiver. I nedenstående er angivet tre forskellige måder, hvorpå indsatsen kan opdeles. De tre perspektiver på indsatsen, adskiller sig ved at have tre forskellige udgangspunkter, hhv. en person (et cprnummer), en afgørelse (et sagsnummer) og en leverandør (et p-nummer). Det er tre forskellige og ligeværdige måder at samle eller perspektivere de ydelser og tilbud, som kan indgå i en indsats. Samlet indsats samlet indsats indsats, der omfatter alle enkeltindsatser i relation til en borger Den samlede indsats samler alle de enkeltindsatser, der er iværksat overfor en given borger. Der vil altid være mindst en enkeltindsats tilknyttet den samlede indsats. I begrebsmodellen beskriver samlet indsats bl.a., hvem der er handlekommune og hvem der er betalingskommune i forhold til de underliggende enkeltindsatser. 13

14 Enkeltindsats enkeltindsats indsats, der tilkendes en borger i én afgørelse Den indsats der ydes overfor en borger i henhold til én afgørelse. I en enkeltindsats kan indgå flere ydelser. I begrebsmodellen kan man på enkeltindsatsen sættes en foreløbig omkostning, som eventuelt kan være baseret på gennemsnittet at tidligere lignende indsatser. Leverandørindsats tilbudsindsats leverandørindsats indsats, der leveres af ét tilbud Leverandørindsatsen er den del af den samlede indsats overfor borgeren, der leveres af én leverandør. Leverandørindsatsen udtrykker den aftale/kontrakt, der indgås med en bestemt leverandør I begrebsmodellen indeholder leverandørindsatsen en aftale om at levere en eller flere bestemte ydelser i et bestemt tidsrum og til en aftalt pris. Efterfølgende kan den specifikke leverandørindsats evalueres. 14

15 4.c. Den centrale model DUBU-OIO Leveran dør/ti lbud Han dlep lan #Etableringsår #Ejerform #Vedtægter #Indberettende myndighed #Værdigrundlag #Behandliingsmetode #Ledernavn #Antal ansatte #Ansattes uddannelse #Øvrige kompetencer #Antal frivillige #Sammensætning af råd #Samarbejdsrelationer #Kontrakt med VISO #Gennemsnitlig tilfredshed #Erfaring #Navn på tilsynsførende #Gennemsnitlig ansættelse * Yde lseska teg ori #Ydelseskategoribetegnelse #Ydelseskategoridefinition #/ Gennemsnitspris #Myndighedsomkostninger 1 1 #Formål #Mål #Delmål #Kommentar 1 Samlet indsats #/ Samlet pris #Statsrefusion #Refusionstilsagn #Betalingskommune #Handlekommune * * Godkendt til 0..* Yde lse #YdelsesID #Ydelsesbetegnelse #Ydelsesdefinition #/ Gennemsnitspris #Prisenhed #Egenbetalingsmarkering * En kel tindsats #Indsatsperiode #Forslagspris #Forslagsprisenhed 1..* 0..* #Mål #Delmål #Lovhjemmel-paragraf Indsats * 1..* 1 * L eve randørindsats 0..* 0..* #Indsatsperiode #Kontraktpris #Kontraktprisenhed #Aftalte_enheder #Planlagt opfølgningsdato #Opfølgningsdato #Opfølgningsnotat #Betalingsfrekvens #betalingsdag #Egenbetaling DUBU-OIO-central model Den centrale model beskriver den helt centrale sammenhæng mellem leverandører, ydelser og indsatser. Leverandør/tilbud tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser Jf. afsnit 4.b. er en leverandør det samme som et tilbud. Tilbuddet kan optræde i forskellige roller (tilbudstyper) og derigennem levere ydelser. Attributter Navn Etableringsår Beskrivelse Der ønskes registreret etableringsår i forhold til gældende oplysninger i CVRregistret. 15

16 Ejerform Vedtægter Indberettende myndighed Værdigrundlag Behandlingsmetode I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at registrere ét entydigt etableringsår, er der mulighed for at skrive fritekst. Beskriver ejerformen for tilbuddet. Afspejler også ejerformen i CVR. Kommunal Regional Fond/selvejende institution Interessentskab Enkeltmandsvirksomhed Anpartsselskab Aktieselskab Andet Der findes som regel en nedskrevet vedtægt for virksomheden, som fastsætter formål, mulige medlemmer og beslutningskompetencer. Vedtægten kan bl.a. indeholde følgende: Navn Beliggenhed Formål Eksklusion Generalforsamling - afholdelse, dagsorden osv Bestyrelsen - valg, kompetence arbejde Formueforvaltning, regnskab og budget - fremlæggelse, revision, osv. Det skal angives, hvem der er indberettende eller godkendende myndighed. Hvis leverandøren har en godkendelse og dermed en godkendende myndighed, skal han angive denne. Hvis leverandøren ikke har en godkendelse angives kun den indberettende myndighed. Tilbuddets værdigrundlag og normer. Da værdigrundlaget er kvalitativt betonet - og ofte udtryk for det enkelte tilbuds unikke egenart - er dette punkt ikke struktureret yderligere. Der gives en meget kort præsentation af tilbuddets værdigrundlag her og en mere udførlig præsentation på tilbuddets egen hjemmeside, hvortil der linkes fra Tilbudsportalen. Følgende spørgsmål bør besvares her: Hvilke gennemgående værdier bygger det daglige arbejde i tilbuddet på? Hvad er tilbuddets menneske- og livssyn? Hvad er den overordnede vision/målsætning med tilbuddet? Behandlingsmetoder inkluderer socialfaglige metoder, pædagogiske metoder og sundhedsfaglige metoder. Som eksempel på metoder kan nævnes særlige indsatser i forhold til demente eller familiebehandling for alkoholmisbrugere: Eksempel: Navn: Familiebehandling. Kort beskrivelse: Samtaleterapi, der har til formål at hjælpe misbrugeren ud af dennes misbrug. Behandlingen leveres både til (familie)grupper og familie/netværk. Metodens redskaber: Samtalerne er baseret på en given metode. Der deltager en behandler og en person til supervision af 16

17 Ledernavn Antal ansatte behandleren. Samtalerne kan foregå med video i specielt indrettet lokale. Metodens systematik: Der gennemføres 6 samtaler i løbet af ½ år med de tre første samtaler i løbet af de første 3 uger. Hvordan fastsættes mål og delmål for indsatsen?: Sammen med misbrugeren fastsættes målet for behandlingen. Metodens effekt: Inden for behandlingsforløbet er det dokumenteret, at et antal % afvendes fra deres forbrug. Der foreligger ikke større undersøgelser af metodens længerevarende effekt. Mad og spiseforhold Mad og spiseforhold på tilbuddet (tekstfelt) Beskrivelsen af mad og spiseforhold kan indeholde information om rammerne. Navn på lederen af tilbuddet. Opgørelsen skal omfatte samtlige personer, der er ansat og lønnet hos leverandøren, uanset om personerne er fraværende (pga. sygdom, barselsorlov, kursus e.l.), når opgørelsen foretages. Der er tale om en her-og-nu optælling. Personalet fordeles efter DISCO-koder. DISCO er en dansk udgave af en international klassifikation af arbejdsfunktioner. DISCO åbner mulighed for at sammenholde personer, der reelt udfører samme type arbejde, men ikke nødvendigvis tilhører samme fag eller har samme uddannelse. Antal ansatte Her anføres det samlede antal ansatte uanset arbejdstid. Samlet antal arbejdstimer pr. uge Arbejdstimerne opgøres for hver personalegruppe som summen af det ugentlige antal arbejdstimer for medarbejderne ved opgørelsen. Det er den officielle arbejdstid, dvs. det antal timer, som den pågældende får løn for, der medregnes - herunder også timer ved kursus, sygdom, barsel e.l., dog maksimalt 37 timer for hver medarbejder. Fravær, hvorunder der ikke udbetales løn, medregnes ikke. For medarbejdere, der ikke arbejder hver uge, men i øvrigt har fast arbejdstid, medregnes det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge. For medarbejdere uden regelmæssig arbejdstid, angives det ugentlige timetal skønsmæssigt, som udtryk for det antal timer, der gives løn for. Ledere placeres under arbejdsfunktionen: Ledelse. Mellemledere placeres sammen med de personer, de leder. Medarbejdere placeres under den arbejdsfunktion, de tilhører ifølge ovenstående beskrivelser. Vikarer og personer i fleksjob placeres under den arbejdsfunktion, de tilhører ifølge beskrivelserne. Elever placeres under den arbejdsfunktion, de uddanner sig til at varetage. Personer, der udfører betalt arbejde for institutionen uden at være direkte lønnet af institutionen, medregnes ikke. Dette gælder fx en læge, som er tilknyttet leverandøren eller et rengøringsselskab, som leverandøren har indgået kontrakt med. Personer i jobtræning og militærnægtere skal ikke medtages. 17

18 Ansattes uddannelse Øvrige kompetencer Antal frivillige Sammensætning af råd Samarbejdsrelationer Kontrakt med VISO Gennemsnitlig tilfredshed Erfaring Navn på tilsynsførende Gennemsnitlig ansættelse Man kan finde hjælp til indplacering af ansatte på denne side: Se De kompetencer, som en eller flere ansatte har og som indgår i tilbuddet, og som ikke på anden måde kan registreres. Fx hvis én eller flere medarbejdere er tilknyttet et forskningsprojekt i forhold til tilbud, angives det med afkrydsning i feltet Forskning. Antal frivillige og samlet antal frivillige årsværk på tilbuddet Angiv antal frivillige og det samlede antal årsværk for frivillige tilknyttet tilbuddet. Til frivillige regnes fx besøgsvenner, motionsvenner etc. Angiv sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende-, forældreråd eller Afdelingsbestyrelse mv. Sammensætningen angives pr. rådtype. Tilbuddets formelle samarbejdspartnere (kun samarbejdspartnere, med hvem der er et tæt og formaliseret samarbejde, inkluderes) Samarbejdsrelationer registreres på institutionsniveau og ikke på individniveau. Samarbejdsrelationer er opdelt efter sektorer. Der kan kun registreres formaliserede samarbejdsrelationer, hvor der foreligger et regelmæssigt samarbejde og en egentlig samarbejdsaftale på skrift. Da samarbejdsrelationernes karakter kan variere meget fra tilbud til tilbud, er det ikke muligt at beskrive samarbejdets formål og indhold nærmere. Er der indgået kontrakt med VISO? Kommentar VISO er den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation. Det registreres, hvorvidt tilbuddet er VISO-leverandør, således at VISO køber ydelser af tilbuddet. Forældres, barnets/den unges og sagsbehandlerens gennemsnitlige tilfredshed med leverandør målt ved opfølgning på indsats (kvantitativ tilfredshedsvurdering af indsats). Erfaring med fuldtids-, aflastnings- eller akutanbringelser Navn på tilsynsførende. Gennemsnitlig ansættelse blandt medarbejderne. Angives i hele år. Gennemsnit skal beregnes blandt samtlige personer, der er ansat og lønnet på tilbuddet. Ydelse Attributter Navn YdelsesID Ydelsesbetegnelse ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger Ydelse kan i visse tilfælde også bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx forældrepålæg. Beskrivelse Entydig identifikation af ydelsen. for ydelse. Kommentar 18

19 Eks: "Familiebehandling", "Støttet samvær" Betegnelsen anvendes i det daglige arbejde. Ydelsesdefinition Definition af ydelsesbetegnelsen. Eks: "behandling/træning, der rettes mod en familie og har til formål at bevare familien samlet". Gennemsnitspris Gennemsnitligt forbrug på den enkelte ydelsestype/kategori på tværs af indsatser pr. enhed. Eks: "Familiebehandling" : 8000,- pr. Døgn (prisenhed). Beregnet værdi. Prisenhed Enheden den enkelte ydelses pris opgøres i. Eks: "Døgn", "måned", "timer", "styk". Egenbetalingsmarkering Markering af om der skal være en egenbetaling, dvs. den betaling sagens parter selv bidrager med til at finansiere en indsats. Samlet indsats Attributter Navn Samlet pris Statsrefusion Refusionstilsagn Betalingskommune Handlekommune Enkeltindsats samlet indsats indsats, der omfatter alle enkeltindsatser i relation til en borger. Beskrivelse Beregnet felt, der samler op på den samlede udgift for de etablerede enkeltindsatser. Den refusion staten giver til kommuner i særligt dyre enkeltsager, jfr.sel 176 eller uledsagede flygtningebørn SEL 181. Tilsagn fra tidligere handlekommune (afsenderkommune) til modtagerkommune om dækning af udgifter til indsatser for barnet jf. RTL 9c Den kommune, der betaler for den samlede indsats i forhold til Serviceloven. Den kommune, der er kompetent til at træffe afgørelse om at yde hjælp eller støtte efter reglerne om særlig støtte til børn og unge. enkeltindsats indsats, der tilkendes en borger i én afgørelse. Kommentar. Én afgørelse modsvarer én enkeltindsats. Attributter Navn Indsatsperiode Forslagspris Forslagsprisenhed Mål Delmål Beskrivelse Indsatsperioden defineret ved en start- og en slutdato. Et overslag på, hvad indsatsen kommer til at koste. Der kan bla. tages udgangspunkt i tidligere lignende indsatser og deres gennemsnitspris samt tilbudsportalen. Den enhed forslagsprisen opgøres i. Eksempelvis timer/døgn/styk etc. Ønsket resultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den unge. Ønsket delresultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den 19

20 Lovhjemmel-paragraf Leverandørindsats unge. Den/de paragraffer, der giver hjemmel til afgørelsen om indsatsen. (oplistet i DUBU blanket 20) tilbudsindsats leverandørindsats indsats, der leveres af ét tilbud Leverandørindsatsen er så at sige kontrakten med leverandøren om at levere bestemte ydelser i et bestemt tidsrum og til en aftalt pris. Efterfølgende kan den specifikke leverandørindsats evalueres. Attributter Navn Indsatsperiode Kontraktpris Kontraktprisenhed Aftalte enheder Planlagt opfølgningsdato Opfølgningsdato Opfølgningsnotat Betalingsfrekvens Betalingsdag Egenbetaling Beskrivelse Indsatsperioden defineret ved en start- og en slutdato. Den, med leverandøren, aftalte pris for en eller flere konkrete ydelser. Den enhed kontraktprisen opgøres i. Eksempelvis timer/døgn/styk etc. Mængden af enheder, der er aftalt med leverandøren. Den planlagte dato for opfølgning på indsatsen. Den konkrete dato for opfølgning på indsatsen. Notat omkring opfølgningen. Bla. Angives, om der er baggrund for at justere i handleplanen? Ved løbende bevillinger angives frekvensen for betaling til leverandøren. Eksempelvis månedligt, 14 dags etc. Hvilken dag er aftalt, at betalingen skal finde sted. Eksempelvis "sidste bankdag i perioden". Den betaling sagens parter selv bidrager med til at finansiere en indsats. Handleplan Handleplanen er et dokument i den del af sagsbehandlingen, der i terminologien for sagsbehandling kaldes for planlægning af indsats, og som består i at fastlægge rammer og formål for indsatsen. Attributter Navn Formål Mål Delmål Kommentar Beskrivelse Det overordnede mål med en indsats. Ønsket resultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den unge. Ønsket delresultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den unge. Barnets/den unges og/eller forældrenes holdning til indholdet eller udfaldet af en given sag. Dette ledsaget af en dato samt underskrift. 20

21 Ydelseskategori Ydelseskategori opdeler og strukturerer ydelser i et hierarki. På den måde kan opsamles information om ydelser (eksempelvis penge), der bevilges på tværs af ydelser i en bestemt ydelseskategori. Ydelseskategorier kan etableres i flere niveauer. Attributter Navn Ydelseskategori-betegnelse Ydelseskategoridefinition Gennemsnitspris Myndighedsomkostninger Beskrivelse Navnet/betegnelsen på ydelseskategorien. Beskrivelse af hvad ydelseskategorien er og hvad den skal benyttes til. Gennemsnitligt forbrug på den enkelte ydelsestype/kategori på tværs af indsatser pr. enhed. Eks: "Familiebehandling" : 8000,- pr. døgn(prisenhed). Beregnet værdi. Omkostninger relateret til myndighedsfunktionen, primært sagsbehandlingstid. 21

22 5. Ydelser 5.a. Ydelser terminologi Begrebsliste ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger Ydelse kan i visse tilfælde også bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx forældrepålæg. afklaring ydelse, der har til formål at klarlægge en persons situation. undersøgelse m.h.p. erklæring afklaring, der har til formål at afdække en persons tilstand, evner og/eller sociale forhold med henblik på at afgive en erklæring. forældreevneundersøgelse afklaring, der har til formål at afdække relationen og samspillet mellem forældre og barn, samt forældrenes evne til at etablere og indgå i denne relation. behandling/træning ydelse, der har til formål at opretholde, forbedre eller minimere en forværring af en fysisk, psykisk eller social tilstand. familiebehandling behandling/træning, der rettes mod en familie. misbrugsbehandling behandling/træning, der har til formål af afhjælpe et misbrug psykologisk behandling behandling/træning, der forestås af en psykolog. socialpædagogisk behandling behandling/træning, der har til formål systematisk at vurdere og stimulere den fysiske, psykiske og sociale udvikling Den socialpædagogiske behandling sker normalt med udgangspunkt i en behandlingsplan. vedligeholdelsestræning behandling/træning, der har til formål at forhindre eller minimere en 22

23 fysisk funktionsnedsættelse eller psykisk funktionsnedsættelse eller fastholde et givet funktionsniveau. genoptræning behandling/træning, der er tidsbegrænset og specifikt rettet imod en persons fysiske funktionsnedsættelse med det formål, at bringe personen tilbage til samme funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne. Genoptræning kan eksempelvis være vederlagsfri fysio- eller ergoterapi. Genoptræning er ofte rettet imod ældre borgere og foretaget efter en genoptræningsplan fra sundhedsvæsenet. Genoptræning kan også gives til børn og unge, fx som fysio- eller ergoterapi. praktisk hjælp ydelse, der har til formål at hjælpe en person med praktiske opgaver i hjemmet, der relaterer til dagliglivet, fx rengøring. personlig hjælp ydelse, der har til formål at hjælpe en person med basale opgaver, der relaterer til pleje af personen selv, fx vedrørende hygiejne, indtagelse af mad, drikke og/eller medicin. støttepersonordning ydelse, der har til formål at stille en personlig hjælper til rådighed til en specifik opgave eller inden for nogle afgrænsede ressourcer. ledsageordning støttepersonordning, der yder den konkrete hjælp, der er nødvendig for at kunne komme fra et sted til et andet Ledsageordningen kan eksempelvis omfatte hjælp med overtøj og kørsel i bil eller offentlige transportmidler. kontaktperson støttepersonordning, der har til formål at tilknytte en person fast til et barn eller en ung, og hvis opgave det er at forholde sig til barnets eller den unges samlede situation. personlig rådgiver støttepersonordning, der har til formål at råde og vejlede et barn eller en ung om en række praktiske forhold. koordinator støttepersonordning, der har til formål at sikre kontinuitet og sammenhæng i ungdomssanktionens tre faser, herunder at afholde møder og levere rådgivning. 23

24 Koordinator gælder kun for unge underlagt ungdomssanktion. Såfremt den unge har tilkendt en personalig rådgiver eller kontaktperson, træder koordinatoren i stedet for denne. støtteperson til forældre støttepersonordning, der har til formål at bistå forældrene i forbindelse med en anbringelse af et barn eller en ung udenfor hjemmet. støtte i hjemmet "hjemme-hos"-ordning støttepersonordning, der har til formål at yde praktisk og pædagogisk støtte hjemme hos en familie. kontantydelse ydelse, der har til formål at imødekomme et konkret behov eller tab gennem en enkeltstående eller periodevis udbetaling af et pengebeløb. merudgift kontantydelse, der ydes til dækning af sandsynliggjorte, nødvendige udgifter, som følger af en varig funktionsnedsættelse. tabt arbejdsfortjeneste kontantydelse, der ydes til dækning af mistede indtægter som følge af hjemmeboende barn eller ung med funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Tabt arbejdsfortjeneste kan også ydes i forbindelse med netværksanbringelser. økonomisk støtte kontantydelse, der ydes til dækning af udgifter i forlængelse af eller som erstatning for en given indsats. Økonomisk støtte kan på børn og unge-området eksempelvis gives til merudgifter, transport, fritidsaktiviteter, øget kontakt mv. i forlængelse af en anbringelse, til efterskoleophold, for at undgå en mere indgribende foranstaltning eller for at fremskynde en hjemsendelse af barnet/den unge. ophold ydelse, der har til formål at huse en person Ophold giver blot mulighed for overnatning(er). Det varierer hvorvidt man bor der fast, kortvarigt, periodevist eller andet. aflastning ophold, der har til formål at afløse eller aflaste en person med funktionsnedsættelse eller sociale problemer, pårørende til personen 24

25 eller et tilbud, som er tilkendt personen. rådgivning ydelse, der har til formål at give kvalificeret vejledning inden for et område. Serviceloven indeholder dels et generelt krav om rådgivning ( 10 og 11, stk. 1 og 2) og et krav om specialrådgivning ( 11, skt. 3 for børn og unge og 12 for voksne) kontrolordning ydelse, der har til formål at sikre, at aftaler, samvær eller kommunikation foregår indenfor nogle klart fastsatte rammer. støttet samvær kontrolordning, hvor samvær mellem et barn eller en ung og forældrene, i forbindelse af en anbringelse, der er støttet af en tredjeperson. overvåget samvær kontrolordning, hvor samvær mellem et barn eller en ung og forældrene, i forbindelse af en anbringelse, foregår under tilstedeværelse af en myndighedsperson. telefon-/brevkontrol kontrolordning, der, i forbindelse med en anbringelse, overvåger kontakten mellem et barn eller en ung og forældrene. forældrepålæg kontrolordning, der stiller et fremadrettet og sanktionsbehæftet krav til forældremyndighedshavere om udførelsen af en eller flere konkrete opgaver ungepålæg kontrolordning, der stiller et fremadrettet og insisterende krav til barnet/den unge om udførelsen af en eller flere konkrete opgaver Ungepålægget kan ikke efter serviceloven indeholde direkte sanktioner, men kan fx gennem tilknytning af en kontaktperson eller gennem sammenkædning med et forældrepålæg indeholde indirekte sanktioner. hjælpemiddel ydelse, der har til formål at afhjælpe de varige følger af en funktionsevnenedsættelse, lette den daglige tilværelse i hjemmet og/eller understøtte personen i at udøve et erhverv. særligt personligt hjælpemiddel 25

26 hjælpemiddel, der understøtter kroppen eller kropslige funktioner. kropsbåret hjælpemiddel særligt personligt hjælpemiddel, der bæres direkte på kroppen Kropsbåret hjælpemiddel kan eksempelvis være protese, paryk, ortopædisk hjælpemiddel og stomihjælpemiddel. ikke-kropsbåret hjælpemiddel særligt personligt hjælpemiddel, der ikke bæres direkte på kroppen Ikke-kropsbåret hjælpemiddel kan eksempelvis være diabeteshjælpemiddel, nødkald, informationsteknologiske hjælpemiddel og kørestol. forbrugsgoder hjælpemiddel, der gives i form af støtte til produkter, som er fremstillet og forhandlet bredt til den almindelige befolkning, og som i særlige tilfælde kan have en konkret kompenserende funktion. støtte til boligindretning hjælpemiddel, der gives i form af støtte til indretning af bolig, som er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for en person med varig funktionsevnenedsættelse. Støtten kan i undtagelsestilfælde også gives til anskaffelse af ny bolig. støtte til individuel befordring hjælpemiddel, der gives i form af støtte til personer med varig funktionsevnenedsættelse, som har behov for befordring med individuelle transportmidler. støtte til bil hjælpemiddel, der gives i form af støtte til køb af bil til personer med varig funktionsevnenedsættelse, der er af en sådan karakter, at bilen er en nødvendig forudsætning for at fungere i dagligdagen, herunder muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse. praktik ydelse, der har til formål at integrere en person på arbejdsmarkedet og i det almindelige samfundsliv. pasning ydelse, der har til formål, gennem pædagogiske og sociale aktiviteter, at give omsorg og støtte til udvikling af sociale og andre almindelige færdigheder. 26

27 aktivitets- og samværsydelse ydelse, der har til formål at iværksætte socialt samvær samt udviklende aktiviteter for de målgrupper, hvor det er relevant I aktivitets- og samværsydelser kan der også indgå individuel vejledning og støtte samt fysisk og praktisk hjælp til at indgå i og deltage i aktiviteterne. Begrebsdiagram 27

28 28

29 5.b. Ydelser DUBU-OIO 1..* Lov Kontoplan 1..* Tildelingshjemmel * 0..* Ydelse #YdelsesID #Ydelsesbetegnelse #Ydelsesdefinition #/ Gennemsnitspris #Prisenhed #Egenbetalingsmarkering Ydelseskategori 1..* 0..1 #/ Gennemsnitspris #Myndighedsomkostninger 1 * * Ydelseshiererki Kan bevilges indenfor rammerne af Konteringsregel * Em nesystem atik 1 Tilbudstype Målgruppe 1 Takst #Taksttype #Takstenhed #Takst_pr._enhed #Takstbetingelse 1 DUBU-OIO-Ydelser Diagrammet viser sammenhængen mellem ydelser og de ydre rammer, som er med til at definere ydelserne. Således vil alle ydelser have en hjemmel i loven og også være knyttet til et bestemt punkt i KL's emnesystematik. Ydelser konteres på bestemte konti og konteringsreglerne beskriver under hvilke betingelser, det skal ske. Ydelserne henvender sig til bestemte målgrupper, hvilket er en hjælp, når relevante ydelser skal fremfindes i en konkret situation. Herudover beskrives de takster, som knytter sig til ydelserne. Her er tale om takster, som enten er givet i loven eller takster, som kommunen har vedtaget for den givne ydelse. Nogle omtaler også taksten som "prisen på en ydelse" Ydelse Attributter Navn YdelsesID Ydelsesbetegnelse Ydelsesdefinition ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger Ydelse kan i visse tilfælde også bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx forældrepålæg. Beskrivelse Entydig identifikation af ydelsen. for ydelse. Kommentar Eks: "Familiebehandling", "Støttet samvær" Betegnelsen anvendes i det daglige arbejde. Definition af ydelsesbetegnelsen. 29

30 Eks: "behandling/træning, der rettes mod en familie og har til formål at bevare familien samlet". Gennemsnitspris Gennemsnitligt forbrug på den enkelte ydelsestype/kategori på tværs af indsatser pr. enhed. Eks: "Familiebehandling" : 8000,- pr. Døgn (prisenhed). Beregnet værdi. Prisenhed Enheden den enkelte ydelses pris opgøres i. Eks: "Døgn", "måned", "timer", "styk" Egenbetalingsmarkering Markering af om der skal være en egenbetaling, dvs. den betaling sagens parter selv bidrager med til at finansiere en indsats. Lov Lov skal i denne sammenhæng ses som en oversigt over de bestemmelser i lovgivningen som kan danne grundlag for afgørelse om bestemte indsatser. Kontoplan Kontoplanen er en samling af konti, som der kan konteres udgifter og indtægter på. Strukturen i kontoplanen gør, at der kan opsamles information om eksempelvis forbrug på bestemte ydelser eller indenfor bestemte områder. Konteringsregel Beskriver reglerne for kontering. Der kan være tilknyttet flere konti til en ydelse og det er op til de konkrete forhold at afgøre, hvorvidt, der skal konteres på den ene eller den anden konto. Eksempelvis kan der konteres på en konto, hvis barnet er under 15 år og en anden, hvis det er over 15 år - men det er samme ydelse, der er tale om. Emnesystematik Redskab til systematisk registrering og identifikation af opgaver, sager og dokumenter. Takst Den af regeringen/styrelse fastsatte takst for en ydelse. Attributter Navn Taksttype Takstenhed Takst pr. enhed Takstbetingelse Beskrivelse Typen af takst tilknyttet en ydelse. Eks: til ydelsen "Ophold" er tilknyttet taksttypen "lommepenge". Takstenhed er uge/time etc. Den fastsatte takst pr. enhed (defineret på ydelsen). Eks.: Lommepenge: 200 pr. uge. Psykologhjælp: 600 pr. time. Betingelser for tildeling af takst Målgruppe Se bilag 2 Ydelseskategori Ydelseskategori opdeler og strukturerer ydelser i et hierarki. På den måde kan opsamles information om ydelser (eksempelvis penge), der bevilges på tværs af ydelser i en bestemt ydelseskategori. Ydelseskategorier kan etableres i flere niveauer. 30

31 Attributter Navn Ydelseskategori-betegnelse Ydelseskategoridefinition Gennemsnitspris Myndighedsomkostninger Beskrivelse Navnet/betegnelsen på ydelseskategorien. Beskrivelse af hvad ydelseskategorien er og hvad den skal benyttes til. Gennemsnitligt forbrug på den enkelte ydelsestype/kategori på tværs af indsatser pr. enhed. Eks: "Familiebehandling" : 8000,- pr. døgn(prisenhed). Beregnet værdi. Omkostninger relateret til myndighedsfunktionen, primært sagsbehandlingstid. Tilbudstype Typer af tilbud kan betragtes som forskellige roller, som et tilbud/en leverandør kan optræde i. Ofte vil en leverandør kun have en rolle (dvs. være én tilbudstype), men i nogle tilfælde kan den samme leverandør godt spille flere roller, dvs. være mere end én tilbudstype. Eksempelvis kan leverandøren Æblehaven være både en døgninstitution og en daginstitution på samme tid, og dermed være to forskellige tilbudstyper. Attributter Navn Gennemsnitspris for leverandørtype Myndighedsomkostninger Beskrivelse Gennemsnitligt forbrug på den enkelte tilbudstype på tværs af ydelser. Omkostninger relateret til myndighedsfunktionen, primært sagsbehandlingstid. 31

32 6. Leverandør 6.a. Leverandør terminologi Begrebsliste tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser. tilbud til børn og unge tilbud, der retter sig imod børn og unge Tilbud til børn og unge kan i visse tilfælde rette sig imod personer op til 23 år. ambulant tilbud til børn og unge tilbud til børn og unge, der, en enkelt gang eller regelmæssigt i en periode, leverer en eller flere ydelser til en person på tilbuddets egen lokalitet eller der, hvor personen opholder sig Der, hvor en person opholder sig, vil typisk være i eget hjem eller på et botilbud, men det kan undtagelsesvist også være andre steder. Ambulant tilbud leverer ofte behandlings- eller rådgivningsydelser. dagtilbud til børn og unge tilbud til børn og unge, der leverer en eller flere ydelser i forbindelse med at personen opholder sig på tilbuddet i en del af dagtimerne. almindeligt dagtilbud dagtilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer pasning til mindre børn. særligt dagtilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer pasning til mindre børn med særlige behov, der ikke kan dækkes af de almindelige dagtilbud Særlige dagtilbud kan tilbyde lejlighedsvis aflastning, og er i disse tilfælde ikke begrænset til dagtimer og hverdage. almindeligt klubtilbud klubtilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer fritidsmæssige aktivitets- og samværsydelser til større børn og unge. særligt klubtilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer fritidsmæssige aktivitets- og 32

33 samværsydelser til større børn og unge med særlige behov, der ikke kan dækkes gennem de almindelige klubtilbud Ved almindelige klub- og fritidstilbud forstås de tilbud der er nævnt i Serviceloven 33. dagbehandlingstilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer behandling/træning eller andre ydelser i sammenhæng med et undervisningsforløb Formelt er tilbuddet delt i en undervisningsdel, der følger folkeskoleloven, og en behandlingsdel, der følger serviceloven. botilbud til børn og unge tilbud til børn og unge, der leverer ophold og eventuelt andre ydelser i forbindelse med at personen opholder sig på tilbuddet. eget værelse botilbud til børn og unge, hvor den unge råder over egen bolig Eget værelse kan også dække over kollegier og kollegielignende opholdssteder. døgninstitution botilbud til børn og unge, der er offentligt drevet. sikret døgninstitution døgninstitution, som omfatter mindst én sikret afdeling, der er godkendt til at have yderdøre og vinduer aflåst. familiepleje botilbud til børn og unge, hvor barnet/den unge bor i et privat hjem og deltager i familielivet. netværksplejefamilie familiepleje, der etableres specifikt i tilknytning til anbringelse af et barn/en ung, hvortil der er en familierelation eller netværksrelation. plejefamilie familiepleje, hvor der ikke er en familierelation eller netværksrelation til et barn/en ung. socialpædagogisk opholdssted Foretrukken term privat opholdssted botilbud til børn og unge, der er privat drevet. 33

34 Dansk term skibsprojekt socialpædagogisk opholdssted, hvor hovedparten af de socialpædagogiske aktiviteter foregår på et skib For skibsprojekter gælder desuden oftest, at der udover skibet er tilknyttet en landbase, og skibet skal være godkendt af Søfartsstyrelsen. Skibsprojekter kan i visse situationer også drives som enkeltmandsprojekter. socialpædagogisk efterskoletilbud socialpædagogisk opholdssted, der leverer undervisning på klasses niveau til unge med behov for at bryde med uhensigtsmæssige sociale miljøer og adfærdsmønstre Begrebet omfatter også tilbud på husholdnings- og håndarbejdsskoler. Socialpædagogisk efterskoletilbud adskiller sig fra kostafdelinger ved frie grundskoler og efterskoler, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved den lovmæssige og økonomiske regulering samt den pædagogiske tilgang. socialpædagogisk kostskoletilbud socialpædagogisk opholdssted, der leverer undervisning på klasses niveau samt behandling/træning eller andre ydelser til børn og unge med sværere sociale problemer og særlige behov Socialpædagogisk kostskoletilbud adskiller sig fra kostafdelinger ved frie grundskoler og efterskoler, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved den lovmæssige og økonomiske regulering samt den pædagogiske tilgang. Begrebsdiagram 34

35 35

36 6.b. Leverandør DUBU-OIO DUBU-Leverandør Virksom he d #CVR-nummer #Virksomhedsnavn #Virksomhedsform Person #Personnummer #Personnavn L ov 1 * L evera n dør/tilbud #Etableringsår #Ejerform #Vedtægter #Indberettende myndighed Må lgru p pe 1 * #Værdigrundlag #Behandliingsmetode #Ledernavn #Antal ansatte #Ansattes uddannelse #Øvrige kompetencer #Antal frivillige #Sammensætning af råd #Samarbejdsrelationer #Kontrakt med VISO #Gennemsnitlig tilfredshed #Erfaring Eva lue ring e r 1 * #Navn på tilsynsførende #Evalueringsrapport #Gennemsnitlig ansættelse Leverandør med egne faciliteter #Fysiske rammer #Handikaptilgængelighed #Faciliteter for medfølgende børn #Antal pladser i alt #Antal pladser Aflastning/akut #Antal pladser dag/akut #Antal pladser døgn #Antal ledige pladser #Ledige pladser bemærkning #Mad- og spiseforhold #Aktiviteter til beboerne #Beliggenhed Leverandør uden egne faciliteter Botilbud til børn og unge Dagtilbud til børn og unge Ambulant tilbud til børn og unge Økonomisk leverandør (kommune) #Gennemsnitstilfredshed Almindeligt dagtilbud Særligt dagtilbud Almindeligt klubtilbud Særligt klubtilbud Dagbehandlingstilbud b an d Eget værelse Døgn institu tio n Fam iliepleje Socialpædagogisk opholdssted #Kollegium-markering #Ungdomsbolig-markering #Boligtype #Aflastning-markering Kostsko le Efte rskole Sikret døgninstitution Ne tværksp lejefa m ilie Plejefa m ilie #Antal pladser sikrede #Familierelation #Netværksrelation #Aflastning-markering #Uddannelse #Hjemmarbejde #Antal hjemmeboende børn #Antal hjemmeboende voksne #Værelse til barnet-markeing #Plejehjemsforenings-markering #Allergi-markering #Husdyr-markering #Ægtefælle/sambos personnummer Socialpædagogosk kostskoletilbud Socialpædaogisk efterskoletilbud Skibsprojekt Leverandører/Tilbud beskriver alle de forskellige slags tilbud, der findes indenfor området, samt de informationer, der kendetegner de enkelte tilbud. Der er tale om en "nedarvning", således at en rolle på et lavere niveau (i den modsatte ende af,hvor pilespidsen er) arver alle de informationer, som er på det højere niveau. Eksempelvis arver en leverandør de informationer, der er i CVR (hvis det er en virksomhed) og en døgninstitution kommer totalt set til at bestå af data i CVR+leverandør+leverandør med egne faciliteter+botilbud til børn og unge. 36

37 Virksomhed Selvstændig juridisk enhed. Attributter Navn CVR-nummer Virksomhedsnavn Virksomhedsform Beskrivelse Unik og generelt brugbar identifikator for alle juridiske enheder under CVR. Navn på virksomhed. Fond/selvejende institution Interessentskab Enkeltmandsvirksomhed Anpartsselskab Aktieselskab Andet Person Attributter Navn Personnummer Personnavn Beskrivelse Unik identifikation af en person i Det Centrale Personregister. En persons fulde navn. Leverandør/tilbud tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser. Jf. afsnit 4.b. er en leverandør det samme som et tilbud. Tilbuddet kan optræde i forskellige roller (tilbudstyper) og derigennem levere ydelser. Attributter Navn Etableringsår Beskrivelse Der ønskes registreret etableringsår i forhold til gældende 37

38 Ejerform Vedtægter Indberettende myndighed Værdigrundlag Behandlingsmetode oplysninger i CVRregistret. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at registrere ét entydigt etableringsår, er der mulighed for at skrive fritekst. Beskriver ejerformen for tilbuddet. Afspejler også ejerformen i CVR. Kommunal Regional Fond/selvejende institution Interessentskab Enkeltmandsvirksomhed Anpartsselskab Aktieselskab Andet Der findes som regel en nedskrevet vedtægt for virksomheden, som fastsætter formål, mulige medlemmer og beslutningskompetencer. Vedtægten kan bl.a. indeholde følgende: Navn Beliggenhed Formål Eksklusion Generalforsamling - afholdelse, dagsorden osv Bestyrelsen - valg, kompetence arbejde Formueforvaltning, regnskab og budget - fremlæggelse, revision, osv Det skal angives, hvem der er indberettende eller godkendende myndighed. Hvis leverandøren har en godkendelse og dermed en godkendende myndighed, skal han angive denne. Hvis leverandøren ikke har en godkendelse angives kun den indberettende myndighed. Tilbuddets værdigrundlag og normer. Da værdigrundlaget er kvalitativt betonet - og ofte udtryk for det enkelte tilbuds unikke egenart - er dette punkt ikke struktureret yderligere. Der gives en meget kort præsentation af tilbuddets værdigrundlag her og en mere udførlig præsentation på tilbuddets egen hjemmeside, hvortil der linkes fra Tilbudsportalen. Følgende spørgsmål bør besvares her: Hvilke gennemgående værdier bygger det daglige arbejde i tilbuddet på? Hvad er tilbuddets menneske- og livssyn? Hvad er den overordnede vision/målsætning med tilbuddet? Behandlingsmetoder inkluderer socialfaglige metoder, pædagogiske metoder og sundhedsfaglige metoder. Som eksempel på metoder kan nævnes særlige indsatser i forhold til demente eller familiebehandling for alkoholmisbrugere: Eksempel: Navn: Familiebehandling. Kort beskrivelse: Samtaleterapi, der har til formål at hjælpe misbrugeren ud af dennes misbrug. Behandlingen leveres både til (familie)grupper og familie/netværk. Metodens redskaber: Samtalerne er baseret på en given metode. Der deltager en behandler og en person til supervision af 38