Hedda Gabler. Ms

Transkript

1 Gabler Ms Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Åshild Haugsland, Henninge Margrethe Solberg, Eivor Finset Spilling, Mette Witting 1

2 {.}#Gabler.# Skuespil i fire akter af Henrik Ibsen # Tilhører Hildur! # 2

3 Personerne: Jørgen Tesman, stipendiat i kulturhistorie. Fru Tesman, hans hustru. Frøken Juliane TesmanMariane Rysing, hans tante. Assessor Ejlert Berte, tjenestepige hos Tesmans. (Handlingen foregår i Tesmans villa i udkanten af byen.) 3

4 Første akt. (Et rummeligt, smukt og smagfuldt udstyret selskabsværelse, dekoreret i mørke neutrale farver. På bagvæg{e}gen er en bred døråbning med tilbageslåede portierer. Denne åbning fører ind i et bagenfor liggende mindre værelse, der er holdt i same stil, som selskabsværelset. På væggen til højre i dette er en fløjdør, der fører ud til forstuen. På den modsatte væg, til venstre, en glasdør, ligeledes med tilbageslåede forhæng. Gennem ruderne sés en dél af en udenfor liggende verand overbygget veranda og løvtræer i høstfarve. Fremme på gulvet står et ovalt tæppebelagt bor{...}d med stole omkring. Foran på væggen til højre en bred, mørk porcelænsovne, en højryget lænestol, en fodskammel med pude og to taburetter. Oppe i krogen til højre en hjørnesofa og et lidet rundt bord. Foran til venstre, lidt ud fra væggen, en sofa. Ovenfor glasdøren et pianoforte. På begge sider af døråbningen i baggrunden står etagérer med terakotta- og majolikas{g}ager. I bagrunden af det indre værelse s{...}és en sofa med bord og stole omkring. Over sofaen hænger portrættet af en smuk ældre mand i generalsuniform. #Over bordet en hængelampe# Rundt om i sels{...}kabsværelset er en mængde blomsterbukktter stillet i vaser og glasse. Andre ligger på bordene. Gulvene i begge værelser er belagte med tykke tæpper. Morgenbelysning. Solen skinner ind gennem glasdøren.) 1. (Frøken #Juliane Tesman# Rising, med hat og parasol, kommer ind fra højre fulgt af Berte, som bærer en buket omvi{le}klet med papir.{)}#frøken T. er en godt og godmodigt udseende dame på omkring 65 år 4

5 Net men enkelt klædt. B. er en ældre pige# til med et jævnt og noget landligt ydre.# #lidt til års# Frøken Rising (lytter og siger dæmpet.) Berte. Nej såmænd om jeg tror de er oppe endnu. Det var jo det, jeg sa, frøken. Så sent, som dampbåden kom inat. Og så bagefter, Jøsses, alt det som unge fruen skulde ha pakket ud før hun kunde komme sig til ro. Frøken Rising. Ja, ja, lad dem bare få hvile sig godt ud. Men frisk morgenluft skal de da rigtig ha ind til sig når de kommer. (Hun #(#går hen til glasdøren og åbner den slår den vidt op.{)...}#hen) til bordet og ser sig om.# Berte (ved bordet, rådvild, med buketten i hånden.) Nej så min sandten om her er en skikkelig plads mere. Jeg mener, jeg får sætte den her, jeg, frøken. (Stiller buketten op foran på pianofortet.) Frøken Rising. Ja nu har du da altså fåt dig et nyt herskab, min kære Berte. Gud skal vide det faldt mig tungere end tungt at gi slip på dig. Berte, (grædefærdig.) End jeg da, frøken! Hvad skal jeg da sige. Jeg, som nu i så mange herrens år har været i frøkenernes brød. Frøken Rising. Vi får ta det med ro, Berte. Der er sandfærdelig ikke andet for. Axel måtte ha dig med, ser du. Han måtte det. Du har jo været vant til at stelle med ham lige siden han var en liden gut. Og derfor så véd du bedst, hvorledes han vil ha det, både med det ene og med det andet. 5

6 Berte. Ja men, frøken, jeg tænker så svært på hende, som hjemme ligger. Hun, stakker, som er så rent hjælpeløs. Og så med den nye pigen da! Aldrig i verden lærer hun at gøre det til pas for det syge menneske. Frøken Rising. Å jeg skal nok få lært hende op til det. Og det meste skal jeg ta på mig selv. For min stakkers søsters skyld skal du ikke være så urolig, {...}min kære Berte. Berte. Ja, men så er der en ting til frøken. Jeg er rigtig så ræd for at jeg ikke {...}skal gøre det til lags for den fine unge fruen. Frøken Rising. Nå herre gud, i førstningen. Du får gøre det så godt du kan. Berte. For hun er visst svært fin på det. Frøken Rising. Det kan du vel tænke. Slig, som hun var vant til at ha det mens generalenfar en leved. #Kan du mindes når hun red med sin far ud over vejen.# Berte. \[HIS: Tilføyelsen står horisontalt mellom de overstrøkne linjene.] Jo jo det skulde jeg mene. Men nej så min sandten om jeg tænkte at der skulde bli et par af hende og kandidaten dengang./ja... for hvis... jeg bare havde at holde mig til kandidaten, så var det ingen sag. Frøken Rising. #Ikke jeg heller# Nej, A{k}xel er ikke svær at komme ud af det med. Når han bare får det, slig som han er vant til, så er han fornøjet. Men #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.] I den lange sorte klædeskjolen og med fjær på hatten.# #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.] Men, det er sandt du B, mens jeg husker det. Herefter må du ikke kalde J. for kand Du må si doktoren# for resten så må du ikke nu længer kalde ham for kandidaten. Herefter må du si «doktoren». Berte. Ja tænk, det snakked unge fruen om også, 6

7 i nat, straks de vel var kommet ind af døren. Er det da så? frøken? Frøken Rising. Ja så mænd er det så. Tænk dig til, Berte, de har gjort ham til doktor i udlandet. Nu, på rejsen, forstår du. Jeg vidste ikke det skabte ordet af det før han fortalte mig det nede på dampskibsbryggen. Berte. Ja, ja, han kan nok bli til hvad det skal være, han, så flink, som han er. Men jeg trode nu aldrig at han vilde gi sig til at kurere på folk også. Frøken Rising. Nej, det er ikke slig doktor han er ble t. (nikker betydningsfuldt.) For resten kan #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]og#du #kan# kanské snart komme til at kalde ham for noget, som er endnu stadseligere. Berte. 2. Å nej da! Hvad blir det for noget, frøken? Frøken Rising (smiler.) Hm, ja, det skulde du bare vide! #[HIS: Tilføyelsen står vertikalt i venstre marg. Satt inn i henhold til HG90.] Ak herre min gud om salig Jochum kunde få skue op af sin grav og sé, hvad der er ble t af hans lille gut!# (sér sig om.) Men hør her, Berte, hvorfor har du gjort det? Ta t varetrækkene af af alle møblerne? Berte. Unge fruen sa jeg skulde gøre det. Det var det første hun sa til mig straks hun kom ind og fik sé det. Hun kan ikke like varetræk på stolene, sa hun. Frøken Rising. Vil de da holde sig her inde til sådan til daglig? Berte. Ja, det lod til det. På fruen da. For han selv, doktoren, han sa ingenting. 7

8 (Axel Tesman kommer ind gennem døren i hjørnet til venstre.) Tesman (#[HIS: Tilføyelsen står horisontalt på linja og fortsetter mellom linjene og i høyre/venstre marg.]kommer glad og halvhøjt syngende gennem bagværelset. I hånden har han en åben tom håndkoffert#frem over gulvet.) Tante! Kære tante Jane! (trykker hendes hænder.) Helt her ude så tidlig på dagen! Frøken Rising. Ja, du kan da tænke at jeg måtte sé sé lidt indom til jer. Og det endda du ikke har fåt ordentlig nattero! Frøken Rising. Å, det gør mig ingen verdens ting. Nå, du kom vel ellers godt hjem fra bryggen? Frøken Rising. Ja såmænd gjorde jeg det, gud ské lov. Assessoren var så snil at han fulgte mig lige til døren. Det gjorde os ondt at vi ikke kunde ta dig op i vognen. Men du så selv. havde så mange æsker, som måtte med. Berte (til ) Skulde jeg kanske ikke gå ind og spørge fruen om der var noget, jeg kunde hjælpe hende med? Nej tak, Berte, det behøver du ikke. Hvis hun vil dig noget, så ringer hun, sa hun. Berte. Ja, ja da. #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg.] 8

9 T. Men ta denne her med dig. # (Hun går ud gennem forstuedøren.) #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg.] Jeg har pakket ud alle mine papirer. Det er umådeligt jeg har fåt afskrevet.# Men ta så hatten af dig, tante. Se her. Lad mig få knytte op sløfen. Frøken Rising. Å herre gud, dette her er jo akkurat ligesom du var hjemme hos os endnu. #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre/høyre marg/mellom linjene.] T. Nej, for en fin hat du har lagt dig til. Den har jeg købt for s skyld. For Hs skyld. Ja, for at hun ikke skal ha skam af mig om vi kommer til at gå sammen på gaden.... T. Du tænker nu også på alting, tante Julle. # (lægger hatten på en stol ved bordet.) Og så slår vi os ned her i sofaen og prater lidt sammen til kommer. Frøken Rising (tager begge hans hænder og ser på ham.) Hvor velsignet godt det er at ha dig lys levende for øjnene igen, Axel. #Å, du, salig Jochums egen gut.# Og for mig da! At få sé dig igen #tante#. Du, som har været mig både i fars og i mors 9

10 sted. Frøken Rising. Ja jeg ved nok at du vil bli ved at holde af dine gamle tanter. Men altså slet ikke nogen bedring med tante Rina. Frøken Rising. Å nej, du ved nok, der er ikke nogen bedring at vente for hende, stakker. Hun ligger sådan hen, som hun nu har ligget i alle de årene. Men vorherre lad mig bare få beholde hende! For ellers véd jeg ikke min arme råd med livet. Mest nu, da jeg ikke har dig at stelle for længer. Tesman (klapper hende på ryggen.) 3. Så, så, så Frøken Rising (slår pludselig over.) Nej, men tænke sig til at du er ble t en gift mand, Axel! Og så at det blev dig, som gik af med Rømer! Hun, som der var så mange herrer omkring! Tesman (smiler tilfreds.) Ja jeg tror nok jeg har adskillige gode venner her i byen, som går og misunder mig. Frøken Rising. Og så at du fik gøre så lang en bryllupsrejse, du. Over fem næsten sex måneder Nå, for mig har det jo været et slags studierejse også. #Alle de arkiverne og bogsam som jeg måtte undersøge. Og så den mængde bøger, jeg måtte læse igennem du.# Frøken Rising. Ja, det er vel så, det. (fortroligere og 10

11 lidt dæmpet.) Men hør nu her, Axel, har du så ikke noget noget sådant extra at fortælle mig? Fra rejsen? Frøken Rising. Ja. Nej, jeg ved ikke andet, end det jeg har skrevet i brevene. At jeg har ta t min doktorgrad dernede det fortalte jeg dig jo igår. Frøken Rising. Ja, sådant noget, ja. Men jeg mener om du ikke har nogen nogen sådan udsigter Udsigter? Frøken Rising. Herre gud, Axel, jeg er da din gamle tante! Jo visst har jeg udsigter, jo. Frøken Rising. Nå! Jeg har jo de aller bedste udsigter til at bli professor #... en af dagene.# Frøken Rising Ja professor, ja! Eller, rettere sagt, jeg kan gerne sige, jeg har visshed for at jeg blir det. Men, snille tante Jane, det véd du jo selv så godt. Frøken Rising. Ja visst gør {vi} jeg så. Men det var rejsen vi snakked om. Den må da ha kostet {mi...} dig svært mange penge, Axel? 11

12 Nå, herre gud, det store stipendium hjalp da et godt stykke på vejen. Frøken Rising. Men jeg skønner ikke at du har fåt det til at strække til for to. Nej, nej, det er ikke så ligetil at skønne. Frøken Rising. Og så det til, #når# at det er en dame, en rejser med. For det skal nu falde så urimelig meget dyrere, har jeg hørt sige. Ja, det forstår sig, noget dyrere falder det{. }#jo.# Men måtte ha den rejsen, tante. Hun måtte #virkelig# det. Det vilde ikke ha passet sig andet. Frøken Rising. Nej, nej, det vilde vel ikke det. For en bryllupsrejse hører jo til nu til dags. Men sig mig så, har du nu fåt sét dig rigtig om i lejligheden? #[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.] 1.) Tesman Udmærket. Der er bare det at der er et par tomme værelser mellem bagstuen der og soverværelserne Fr. T. 1.)[HIS: flyttes ind viser sannsynligvis både til referansetegnet foran Tesman og dette referansetegnet.]å dem blir der vel med tiden brug for. T. Ja ja, du mener når jeg har fåt min bogsamling # Ja, det kan du da vel tænke. Frøken Rising. 12

13 Og hvad synes du så om det. Udmærket. Det var jo netop her ønsked at få bo. Hun sa så tidt før vi blev forlovet, at hun aldrig brød sig om at bo noget andet steds end i statsrådinde Falks villa. ## Frøken Rising. 4. Og så at det just skulde træffe sig så heldigt at den blev ledig{.}#til salgs.# Ja, den som blev glad da du sk det var rigtignok jeg. Og også da du skrev om det. Og så hyggeligt, som du har fåt det ordnet, det hele. Frøken Rising. Så du synes altså virkelig det, kærre Axel? #(rejser sig.)# Ja, og så er her #er# ligefrem pragtfuldt, synes jeg. Frøken Rising. Jeg også. Og assessoren siger det samme. Tesman (#føler på stolene)#ser sig om.) Tænk, udskårne møbler! Det, som jeg altid har gåt og ønsket mig. Frøken Rising. Men dyrt, min kære gut! Dyrt blir det for dig, alt dette her. Tesman (ser lidt forsagt på hende.) Ja, det blir vel kanske det, tante? Frøken Rising. Å du store gud! Hvor meget, tror du? Så omtrent? Frøken Rising. 13

14 Nej det kan jeg umulig vide før alle regningerne kommer. Nå, heldigvis har jo assessor Brack betinget for mig at jeg skal få afbetale månedsvis. Frøken Rising. Ja, ængst dig aldrig for det, kære Axel. Møblerne og alle tæpperne har jeg desuden #gi t# stillet sikkerhed for. Sikkerhed? Du? Kære tante Jane, hvad slags sikkerhed kunde du gi? Frøken Rising. Jeg har gi t anvisning på livrenten. Hvad! På din og tante Rinas liv-[his: Sammenhengen fortsetter tre sider lenger frem.] #[HIS: Tilføyelsen er gjort på et eget blad.] a. Tsm. Å, tante, aldig blir du da træt af at ofre dig for mig. Frk. T. Har jeg da nogen anden glæde i verden end at bryde vej for dig. Nu står vi ved målet. Det så sort ud imellemstunder. Men nu er du ovenpå. T. Ja det er jeg da for så vidt. Frk. T. Ja og de som som stod dig imod #du#, de får ligge under. Han som De er faldne, Jørgen. Han som var dig den farligste, han faldt nu værst. Og nu ligger han der som han har redet for sig, stakkers ulykkelige menneske. T. Har du hørt noget om Ejlert? Siden jeg rejste, mener jeg? # Fr T. Ikke andet end at han skal ha gi t ud en 14

15 ny bog. T. Hvad for noget. Ejlert Løvborg? Nu nylig? Frk T. Ja, de siger så. Gud véd om der kan være stort ved den, du? Nej, når din nye bog kommer, det blir vel noget andet, det, Jørgen. Hvad skal den handle om. T. Den kommer til at handle om den brabandtske husflid i middelalderen. Frk T. Nej tænk at du kan skrive om sådant noget, Jørgen også. T. For resten kan det komme til at vare længe med den bogen endnu. For jeg har disse u- #vidtløftige# hyre store samlinger, som må ordnes først ser du. Frk T. Ja ordne og samle, det kan du rigtignok. Du er ikke for ingenting salig Jochums søn. T. Det skal nok gå. Helst nu da jeg har fåt mit eget hyggelige hus og hjem. Frk. T. Og først og fremst nu, da du har fåt hende {...}som dit hjerte begærte, kære Jørgen. T. (omfavner hende.) Å ja ja, tante Julle!, det er nu det aller dejligste af det hele Nu kommer hun! rente! Frøken Rising. Ja, jeg vidste ikke nogen anden udvej, ser du. Tesman (springer op.) Men er du b da ble t rent gal, tante! 15

16 Den livrenten, det er jo det eneste, som du og tante Rina har at le{...}ve af. Frøken Rising. Nå, nå, tag da ikke så på vej for det! Det hele er bare en formsag, skønner du. Det sa assessor Brack også. For det var ham, som var så snil at ordne alt sammen for mig. Bare en formsag, sa ha{m}n. Ja, det kan være godt nok Frøken Rising. #For nu blir du jo# Jo, ser du, for nu #når du# blir d u jo professor, og så #har# får du jo straks din egen gage at ta af #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt på linja og fortsetter i venstre marg/mellom linjene/nedre marg.] T. Ja vel har jeg det men alligevel Frk T. Og herre gud om vi også punge lidt ud {,}. Det var jo bare en glæde, det. # Tesman. Det forstår sig jo af sig selv. Men jeg er da i alle fald ikke udnævnt endnu. Frøken Rising. Å de skynder sig såmænd nok med at udnævne dig når de bare får høre at du er kommen hjem igen. Tesman. Ja det kan vel være. Men sæt bare at jeg imorgen den dag falder om på gaden og ligger der! Frøken Rising #(lér.)#(springer op.) Å, det har det ingen nød med. Den, som er skabt til noget stort her i verden, han falder såmænd ikke om på gaden. De, som vil stå dig i vejen, de falder, du. Holger Løvborg, han faldt nu værst, han. Og nu ligger han der, som han selv har redet for sig, 16

17 stakkers #ulykkelige# menneske. Har du hørt noget om ham? {I}Siden jeg rejste? Frøken Rising. Ikke andet, end at han har git ud en #ny# bog 5. #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.] # T: Den kommer til at handle om den brabandtske husflid i middelalderen. Frøken T. Nej tænk at du kan skrive om sådant noget! Jørgen! # Hvad for noget! Nu nylig? Frøken Rising. Ja{.} #de siger det# #.# Men gud véd om der kan være stort ved den, du? Nej, når nu din nye bog kommer, Axel! Det blir vel noget andet, det, skulde jeg mene! #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg/under linja.] Hvad skal den handle om?# #For resten 2det 1kan vare længe endnu. For jeg har# Ja, nu skal det ikke vare længe, tan- #så uhyre store samlinger som må ordnes# te! Men her For nu vil det falde svært let for mig at arbejde, det føler jeg. (, i formiddagsdragt, kommer fra døren i hjørnet til venstre.) Frøken Rising (går hende i møde.) Go{...}d morgen, kære! God morgen! (rækker hende hånden.) God morgen, kære tante! Så tidlig på visit! Det var jo venligt. Frøken Rising. \[HIS: Tilføyelsen står horisontalt mellom rolleinnehaver og replikktekst.] 17

18 (synes noget forlegen.)/ Nå, har så #H# den unge fruen sovet godt i sit nye hjem? Å jo, tak, så tålelig. Men for resten så må man jo vænne sig til det alt #nyt.# sammen. Sådan lidt efter lidt. (ser mod venstre.) Uh, der har pigen sat altandøren åben. Her står ind et helt hav af sol. Frøken Rising (går mod døren.) Jeg skal lukke Nej, nej, ikke det. Kære Tesman, slip persiennen ned. Det gir mildere lys. Tesman (går derhen.) Ja vel, ja vel. Se så,, nu har du både frisk luft og skygge. Ja, frisk luft kan her virkelig behøves. Alle disse velsignede blomsterne. (ved bordet.) #1.)# Hm, med den pigen kommer jeg visst aldrig ud af det. Frøken Rising. Ikke ud af det med Berte! #[HIS: Frøken Tesmans replikk står horisontalt i høyre marg, Tesmans og s horisontalt i nedre marg og fortsetter i øvre marg på neste side.] 1.) Fr. T. Men det havde jeg nær glemt, Jørgen, her er noget som du til dig. Lad mig sé. Nej, herre gud mine gamle morgensko! Og dem har du gemt for mig. Å hvor tidt jeg har savnet dem på rejsen Vil du sé,! #Nu har jeg dem sée sé!# H. Jeg har ikke nogen særlig interesse for gamle tøfler. (De har ikke nogen affektionsværdi for mig) 18

19 F. T. # Så skal ikke Jørgen gå med dem Du kan ikke tro, hvor bra Berte er. Nå, men sé bare her, kære. Her har hun lagt sin gamle hat efter sig på stolen. Tænk om nogen kom og så sligt! Men da! Det er jo tante Janes hat! Hvad! Ja virkelig Frøken Rising (tager hatten.) Og gammel er den nu forresten ikke, #lille# fru Nej naturligvis, nu ser jeg det nok. Frøken Rising (halvt grædende.) Jeg har såmænd købt den bare for at gøre ære på jer to, når I kom hjem. Men gode snille #tante# frøken Rising Frøken Rising (binder hatten på sig.) Ja det véd den gode gud at jeg har. Nej men hør nu her, tante Jane er jo lidt nærsynt, tante Frøken Rising. Ja ja, det er såmænd aldrig værdt at snakke mere {...}om den småsagen. Men nu får jeg sé at komme mig indover til #byen igen.# #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]og# til søster Rina, #stakker# igen. Parasollen? Nå her har jeg den. For den er {s}også min. (mumler.) Ikke Bertes. (hjerteligt til dem begge.) 19

20 Ja farvel, farvel da, kære! Farvel, Axel Gud ske lov at jeg ser alting står godt til hos jer. Farvel, tante Jane! Og kom endelig snart ud til os igen. Frøken Rising. Tusend tak, min gut. Det skal jeg nok gøre. (Hun går ud gennem forstuedøren.) 6. #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.] T. H. Hvad er det du står og ser på, Jeg ser på løvet. Der er så gult og vissent. T. Ja, vi er jo ude i {s}september nu. # Tror du hun blev vred på mig for dette her med hatten? Nå, vred tror jeg ikke hun blev. Men jeg tror nok hun tog sig det lidt nær. Ja, men hvad er det også for manér at slænge hatten af sig her inde i salonen? Når hun kommer på visit. Hvor kan hun falde på sligt noget? Man bruger ikke det. Nå, du kan være viss på, tante Jane gør det ikke oftere. For resten skal jeg nok gøre det godt igen med hende. 20

21 . Ja kære gør endelig det. Jeg vil be nogen gode venner ud til os imorgen aften. Og så be r jeg hende med det samme. #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.] Når du går derind senere idag, sk så kan du jo be hende herud til iaften.# Ja gør det,! For husk på, hvad hun har været for mig {s}lige siden jeg var gut.. Og så kan det jo være nyttigt at ha hende ve{...}d hånden. For den pigen hun er visst ikke at bygge på. Og så er der én ting til til, som du kunde glæde hende så umådelig med. Nå? Hvis du kunde overvinde dig til {.}. For min skyld,! Hvis du herefter vilde sige «du» til hende. Nej, nej, Tesman, det må du ved gud ikke be mig om. Jeg har sagt dig det engang før. Jeg skal kalde hende tante og dermed får det være nok. «Du» har jeg aldrig sagt til mine egne onkler og tanter engang. Nej, nej, når du ikke er vant til det, så. Hvad ser du på,? Å jeg ser bare på mit gamle pianoforte. At Det står ikke rigtig godt samme{...}n med alt dette andet. Første gang jeg hæver gage, skal jeg sé at få det byttet. 21

22 Nej, nej, ikke byttet. Jeg vil ikke af med det. Da tar jeg det heller ind til mig \Eller vi kan stille det der inde i bagværelset./ selv i kabinettet. Og så kan vi jo få et andet her i stedet. Sådan ved lejlighed, mener jeg. Ja det kan vi jo også gøre. (tar buketten på pianoet.) De blomster stod her ikke i nat da vi kom. Tante Jane har visst havt dem med. (ser ind i buketten.) Et visitkort. (tar det og læser.) «Kommer igen senere på dagen». Kan du gætte, hvem det er fra? #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg litt lenger opp på sida.] Hun med det irriterende hår som hun gik og gjorde sig til af. # {...} byen! Nej. Fra hvem da? Fra fru El{v}fstad#. Din gamle flamme #forresten#. #Ja det var nu før jeg kendte dig.# #Men# Nej virkelig! Så fru Elfstad er her i Besynderligt at hun gør visit hos os. Jeg kender hende jo næsten bare fra institutet. Ja jeg har #såmæn# heller ikke set hende på gud véd, hvor lang tid. At hun kan holde det ud der oppe i slig en afkrog. (pludselig livlig #tone#.) 22

23 Men hør, du, er det ikke #der# oppe #et steds# på de kanter at han holder til han, Holger Løvborg? 7. Tesman (smilende.) Din gamle flamme,? Jo, det er netop oppe på de kanter. (Berte kommer i døren til forstuen.) Berte. Frue, nu er hun her igen, den damen, som var indom og gav blomster af for en stund siden. (peger.) De, som fruen står med. Ah, er hun det! (l... Lad hende straks få komme ind. (Berte åbner døren for fru Elfstad og går selv ud.) (går hende venlig imøde.) God dag, kære fru El{v}fsta{...}d! Hvor det er morsomt at få sé Dem igen engang! Fru Elfstad (nervøs men behersket.) Ja det er svært længe siden vi mødtes. Tesman (rækker hende hånden.) Og vi to også. #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.] Tak, tak, jeg vidste næsten ikke om jeg turde komme # Og tusend tak for disse dejlige blomsterne Fru Elfstad. Å jeg be r. Jeg vilde ha været her ude straks igår eftermiddag. Men så fik jeg høre at De var ude på rejse Er De nylig kommen til byen? 23

24 Fru Elfstad. Jeg kom her til igår ved middagstider. Å, jeg blev så rent fortvilet da jeg hørte, De ikke var hjemme. Fortvilet! Hvorfor det? Men bedste frue! Der er da vel ikke noget slags galt på færde! Fru Elfstad. Jo der er. Og jeg ved ikke noget levende menneske herinde, som jeg ellers kunde vende mig til. (lægger buketten fra sig.) Fru Elfstad. Kom, så sætter vi os her på sofaen Å jeg har ikke rist eller ro til at sidde Jo visst har De så. Kom så her. (Hun drager fru Elfstad ned på sofaen og sætter sig ved siden af hende.) Nå? Og så, frue? Er der hændt noget særdeles der oppe hos Dem? Fru Elfstad. Ja, det både er og det ikke er. Jeg vilde så inderlig gerne at De ikke skulde misforstå mig. Men så gør De rigtig rettest i at tale rent ud, fru Elfstad. For det er da vel derfor De kommer Fru Elfstad. Ja, ja, det er jo det. Og så får jeg da sige 24

25 Dem, hvis De ikke alt véd det, at Holger Løvborg også er i byen. Fru Elfstad. Er Løvborg! kommen tilbage igen{!}? Ja, han har alt været her en uges tid. Tænk, en hel uge! I denne farlige by. Med alt det slette selskab, som her findes. Men, bedste fru Elfstad, hvad kommer han egentlig Dem ved? Fru Elfstad (sagtere, ser ned for sig.) Fru Elfstad. Han har været lærer for børnene. For Deres stedbørn? Ja, {f}#f#or min mands børn. #Jeg har ingen.# #[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg, i forlengelsen av tilføyelsen over.] H. For stedbørnene altså. Fru E. Ja. # Tesman (med overvindelse.) 8. #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.] jeg ved ikke, hvorledes jeg skal udtrykke det, # Var han da så vidt, så vidt #regelmæssig# ordentlig #i liv og levnet#, at De kunde sætte ham til det? Fru Elfstad. I de sidste par år har der ikke været noget at sige på ham. Nej, virkelig ikke? Tænk det, 25

26 Fru Elfstad. Ikke det ringeste, forsikkrer jeg Dem. Ikke i nogen henseende. Men alligevel. Nu, da jeg véd ham her inde i den store byen #Og med de mange penge mellem hænderne#. Jeg som kender ham så godt. Nu er jeg så dødelig ræd for ham Men hvorfor blev han så ikke heller der oppe, hvor han var? Hos Dem og Deres mand? Fru Elfstad. Da bogen var kommet ud havde han ikke længer rist eller ro på sig oppe hos os. Bogen? Har han altså virkelig gi t ud en ny bog? Fru Elfstad. Ja, en stor ny bog, som #...# heder «#Kulturgangen# Samfundslære». Véd De da ikke det, herr..? Tesman.. Nej, hvor kan jeg vide det? Vi har jo flakket omkring både på kryds og på tvers Jeg hørte rigtignok at tante for lidt siden. Når kom den bogen ud? Det er nu en fjorten dage siden. Og da den blev købt og læst så meget og gjorde så svært stor opsigt Så, det gør den altså? Da må det vel være noget, han har havt liggende fra sine gode dage. Fra før af, mener De? 26

27 Ja vel. Nej, han har skrevet det alt sammen oppe hos os. Nu i det sidste år. Det er jo glædeligt at høre, #Hvad# Ja, når det nu bare måtte vare ved. Har De truffet ham her inde? Nej, endnu ikke. Jeg havde så megen møje med at få hans adresse opspurgt. Men nu imorges fik jeg den da endelig. (ser lidt forskende hen til hende.) I grunden synes jeg det er lidt underligt af Deres mand Fru Elfsted, (farer nervøst sammen.) Af min mand! Hvilket! At han sender Dem ind til byen i et sligt ærende. At han ikke kommer selv og sér til sin ven. Å nej, nej, min mand har ikke tid. Og så var det nogen indkøb, jeg skulde gøre (smiler let.) Nå sådan. Fru Elfsted (springer op.) Og nu bér jeg Dem så bønligt, { }herr Tesman, tag godt imod Holger Løvborg, han hvis han kommer til Dem. Og det gør han sikkert. Herre gud, De har jo været så gode venner før. Og så er det jo de selvsamme studeringer, som De begge to driver på med. De samme videnskaber, så vidt jeg kan 27

28 forstå Ja visst, ja visst. Og derfor be r jeg Dem så indstændig at De endelig vil ha et vågent øje med ham. Å, ikke sandt, herr Tesman, De lover 9. mig dog det? Ja, så inderlig gerne. Jeg skal gøre for ham, hvad der bare står i min magt. \det kan De forlade Dem på./ Å, hvor det er velsignet snilt af Dem! (trykker hans hænder.) Tak, tak, tak! (rejser sig.) Du skulde skrive ham til, For kanské han ikke kommer til os sådan af sig selv. Ja, det turde vel være det rigtigste. Og gør det jo før jo heller. Nu straks, synes jeg. Fru Elfsted (bønligt.) Å ja, {D}dersom De vilde det! Jeg skriver i dette øjeblik. Har De hans adresse, fru Elfsted? Her er den. (Hun rækker ham et lidet papir.) Godt, godt. Så går jeg ind #til mig selv. Det er sandt, tøflerne # #(Tar pakken på bordet)# Skriv endelig varmt til ham. Og dygtig 28

29 langt også. Ja det skal jeg nok. Men endelig ingen ting om mig! #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.] H. med. Se der. Tag dem T. H. T. Hvad er det. Tøflerne. Å ja det er sandt. # Nej, nej, hvis De så synes. (Han går ind gennem døren i hjørnet til højre.) (smiler og siger dæmpet.) Se så. Nu slog vi to fluer med et smæk. Hvorledes mener De det? Forstod De ikke at jeg vilde ha ham væk? At jeg vilde tale alene med Dem? Fru Elfsted (forvirret.) Om dette samme! Ja just om det. Men der er ikke mere, fru Tesman! Virkelig ikke mere! Å jo såmænd er der så. Der er betydelig mere. Så meget forstår jeg da. 29

30 Kom her, så sætter vi os rigtig fortroligt sammen. (Hun drager fru Elfsted ned på den lille sofa ved ovnen og sætter sig selv ved siden af hende.) Fru Elfsted, (ængstelig, urolig.) Men kære, bedste frue. Jeg hav{...}de egentlig tænkt at gå nu Det haster det ikke med. Fortæl mig så lidt om hvorledes De har det i hjemmet. Å, det er det, som jeg nødigst af alt vilde røre ved. Men til mig, kære. Herre gud, vi gik jo i institutet sammen. ##[HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.]# Men siden er vi da kommen så langt langt ifra hinanden. Nå, så vil vi sé at rykke hinanden nærmere igen. Hør nu her! I institutet sa vi dog «du» til h{...}inanden. Og kaldte hinanden ved fornavn. ##For De sad en klasse# Nej, det ta r De visst fejl i.# Nej visst gør jeg ikke, nej! Jeg husker det så godt. Og derf{f}or vil vi være fortrolige som i gamle dage. (flytter sig hen på sofaen.) Se så! (kysser hende på kindet.) Nu siger du «du» til mig og kalder mig Fru Elfsted (trykker og klapper hendes hænder.) Å, så megen godhed og venlighed! Det 10. er noget, jeg slet ikke er vant til 30

31 Så, så, så! Og jeg siger «du» til dig, ligesom før, og kalder dig min kære Thora. Thea heder jeg. Ja rigtig. Naturligvis. Thea mente jeg. Så du er så lidet vant til godhed og venlighed? I dit eget hjem? Å, dersom jeg havde noget hjem! Men jeg har ikke noget. Har aldrig havt noget. (sér lidt på hende.) Jeg har anet at det var noget af den slags. Fru Elfsted (stirrer hjælpeløs frem for sig.) Ja, ja, ja. Jeg kan ikke rigtig huske det. Men var det ikke som fra først af som husbestyrerinde at du kom der op til fogdens? Egentlig skulde det været som guvernante. Men hans hustru, hun dengang, hun var svagelig og sengeliggende for det meste. Så måtte jeg ta mig af huset også. Fru Elfsted (tungt.) Men så tilsidst så blev du husets frue. Ja, så blev jeg det. Lad mig sé,. Hvor længe er nu omtrent det siden? Det er nu en fem år siden. Ja rigtig; det må det være. 31

32 Å disse fem år! Eller mest de tre sidste da. Å, dersom De vidste! (slår hende let over hånden.) «De»? Fy, Thea! Nej, nej, jeg skal prøve på det. Huske det. Ja, dersom du bare kunde ane og forstå (henkastende.) Holger Løvborg har jo også været der oppe en tre års tid,... tror jeg. Fru Elfsted (ser usikkert på hende.) Holger Løvborg? Ja, han har det. Hvorledes var det nu? Kendte du ham allerede her fra byen af? Næsten slet ikke. Ja, det vil sige, af navn naturligvis. Men så der oppe der oppe, der kom han altså i huset til jer? Ja, han kom hver dag over til os. Han skulde jo læse med børnene. For jeg alene kunde ikke i længden magte det alt sammen. Nej, det er begribeligt. Fru Elfsted. Og så brugte min mand ham undertiden til at skrive for sig på kontoret. Løvborg var jo at få for en for en billig penge.. Måtte Holger Løvborg sidde og skrive på kontoret! Fru Elfsted. 32

33 Mest når min mand var ude på embedsrejser. Og din mand, han er #vel sagtens# kanske ofte #ude# på rejser? Ja, De du kan vide at som foged må han tidt rejse omkring i distriktet. (læner sig hen til hende med begge hænder på hendes skulder.) Thea, stak{f}kers søde Thea, nu skal du fortælle mig al ting således, som det er. 11. Ja, så får du spørge da. Spørg om alt, hvad du vil! Så skal jeg prøve på at svare. Hvorledes er egentlig din mand, du, Thea?[HIS: En blyantstrek forbinder denne og s neste replikk.] Fru Elfsted. Hvorledes han er? Ja, jeg mener sådan i omgang. Er han god imod dig? Han tror vis{...}st selv at han gør alt på det bedste. Og det synes visst alle andre folk om ham også. Jeg mener de få mennesker, som vanker hos os.. Selskabeligt lever du altså ikke. Fru Elfsted.. Nej. Men kan du holde det ud i længden. Fru Elfsted. Nej, jeg kan ikke det. Ikke den ting heller kan jeg holde ud herefterdags. 33

34 . Ikke den ting heller, siger Du? Er der altså noget andet også? Fru Elfsted. Alt sammen! #Han# Din mand må da vel være meget, meget ældre end du. Visst over de tyve år ældre. Det også. Det ene med det andet. Alt er mig imod hos ham! Vi ejer ikke en tanke sammen! Har aldrig ejet nogen verdens ting sammen, han og jeg. Men holder han ikke alligevel af dig? I grunden? Sådan på sin måde? Å nej, tro endelig ikke det. Jeg er bare nyttig for ham. Og så koster det ikke så stort at holde mig. Jeg er billig. Det er dumt af dig. Fru Elfsted (ryster på hodet.) Kan ikke være anderledes. Ikke med ham.[his: En blyantstrek forbinder denne og s neste replikk.]. Nej, nej, når du ikke kan få ham til at holde rigtig af dig, så Han kan ikke holde af nogen anden end sig selv. Og så kanské lidt af børnene. Og så af Holger Løvborg, Thea. Fru Elfsted, (sér hen på hende.) Af Holger Løvborg! Hvor kan De hvor kan du falde på det? 34

35 Men, kære, når han lar dig rejse. Når han sender dig helt her ind til byen efter ham. Fru Elfsted (smiler nervøst.) Nå, ja så. Ja, ja (udbryder dæmpet.) Nej, jeg får lige så godt sige det! Jeg kan ikke sidde her og lyve længer. Det kommer jo så for dagen alligevel. Lyve! Men kære Thea! Fru Elfst{...}ed. Nå, kort og godt da. Min mand vidste slet ikke af at jeg rejste. Hvad for noget! Vidste ikke din mand af det! Fru Elfsed. Nej naturligvis. Han var desuden ikke hjemme. Var på rejse, han også. Jeg kunde ikke holde det ud længer. Rent umuligt! Så {d}alene, som jeg herefter vilde bli deroppe. Nå? Og så? Så pakked jeg nogen småsager sammen. Det nødvendigste. Sådan i al stilhed. Og så gik jeg fra gården. 12. Uden videre? Ja. Rejste så først med dampbåden. Og siden her ned på {J}jernbanen. Men min kære gode Thea! Ja, hvad i al verden skulde jeg vel andet gøre! 35

36 Men hvad tror du da din mand vil sige når du kommer hjem igen? Fru Elfsted, (ser hen på hende.) Der op til ham? Ja vel, ja vel? Fru Elfsted, (rejser sig og går hen over gulvet.) Der op til ham kommer jeg aldrig mere. (vender sig i sofaen og ser efter hende.) Du er altså? For ra... fuldt alvor gået fra hus og hjem? Gået fra det alt sammen? #[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.] Ikke andet for Åbenlyst. Ikke dølgsmål # Sligt noget kan jo ikke gøres ugjort bagefter. (rejser sig fra sofaen og går hen til hende.) Men, Thea, var også dette her rigtig vel betænkt af dig? Jeg betænkte ingen ting. Jeg gjorde bare, hvad jeg syntes jeg måtte gøre. Og hvad vil du nu ta dig til? Hvad vil du slå ind på? Det véd jeg ikke endnu. Jeg véd bare at jeg må leve her, hvor han lever. Hvis jeg skal leve da. Sid ned lidt, så blir du roligere. (de sætter sig ved bordet.) Hvorledes kom dette dette fortrolige forhold mellem dig og Holger Løvborg? 36

37 Å, det kom så vel sådan lidt efter lidt. Alt eftersom jeg mærked at jeg havde ligesom et slags magt over ham. Havde du altså det? Han la af sine stygge vaner. Ikke fordi jeg bad ham om det. For det turde jeg aldrig gøre. Men han mærked nok at det var mig imod. Og så lod han alt sligt noget fare. (lidt spottende.) Du har altså genoprejst ham, som man siger. Og han har gjort et slags virkeligt menneske ud af mig. Lært mig at tænke og forstå både det ene og det andet. Læste han kanské med dig også? Nej, ikke just læste. Men han talte med mig. Talte om så uendelig mangt og meget.. Om sådant noget videnskabeligt, kan jeg tænke. Fru Elfsted. Om sligt noget også, ja. Hvorfor smiler du? Husk på, det var ikke med mig der oppe, som det er med dig her. Du har din mand, som kan forklare dig så mange ting. (tørt.) Ja, jeg har det. Men synes du det er morsomt at sidde og høre på forklaringer? Fru Elfsted. Ja, det synes jeg da rigtignok. Synes ikke du også?. 37

38 Nej, det véd gud jeg ikke gør. Jeg synes det er græsselig kedeligt. (skotter mod Tesmans dør.) Men det blir naturligvis imellem os. Fru Elfsted. 13. Alt sammen må bli imellem os. For guds skyld, alt det, som jeg har siddet #her# og betroet dig.. Nå, til Tesman kan jeg da sagtens Fru Elfsted (kæmpende med sig selv.), der er en ting til endnu. Og hvad er det for noget. Fru Elfsted. Jeg véd jo slet ikke så visst, hvad det blir til tilslut mellem Holger Løvborg og mig. Om det bare blir til godt venskab fra hans side. Hvad{!}? Er du da ikke sikker på ham? Jo, jeg synes jo også at jeg burde være det nu. Nu, efter at jeg har gåt fra hus og hjem for hans skyld. Men men, å,, der er en, som står imellem os. D Hvad vil du sige med det? Fru El{v}fsted. 1.)[HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.]en, #k# som har krænket og såret ham så inderlig dybt. Og som jeg tror at han aldrig kan glemme alligevel. (rejser sig langsomt, støtter hænderne på bordet og stirrer på hende.) Hvem er det du mener? 38

39 Det er dig selv, Kan dette her være! Hys! (skotter mod Tesmans dør.) Hys, der kommer han! (hvisker.) For g{...}uds skyld, Thea, lad alt sammen bli imellem os! (Axel Tesman, med et brev i hånden, kommer fra sit værelse.) Se så; nu er brevet færdigt. Det var jo vel. Fru Elfsted og jeg har lagt over at gå lidt ud sammen. Godt. Så kaster du det kanské i postkassen med det samme. (tar brevet.) J{...}eg skal sige pigen besked. Ja netop; det var det jeg mente. (Berte kommer fra forstuen.) Berte. Assessor Brack er her og siger at han gerne vilde hilse på herskabet. Ja, bed assessoren værs god komme ind. Og så hør her, kast så dette brevet {...}i postkassen. Berte (tar brevet.) Ja vel, frue. (Hun åbner døren for assessor Brack og går selv ud.) Tør man sé indom så tidligt på dagen. Ja såmænd tør De så. Altid velkommen. (forestiller.) fru Elf- 39

40 sted assessor Ah, glæder mig særdeles Det er morsomt at sé Dem ved dagslys, assessor. Og jeg synes det er morsomt at se herskabet i sit hjem. Her, hvor jeg har gået og ordnet og stellet i de øde stuer. Jeg kan ikke noksom takke Dem Å jeg be r Ja, De er en trofast sjæl Og er fru så nogenlunde fornøjet? Ja såmænd er jeg så. Det vil sige, lidt omflytning hist og her blir jo nødvendig. 14. Ja{,}Nå, vi har jo bare ordnet det sådan foreløbig. #T.# Og så mangler der jo et og andet. Vi blir nok nødt til at anskaffe en dél småting til. #T.# (ler.) Ja så? Virkelig? Bli da ikke angst! Det skal De ikke få noge{n}t besvær med. Jeg skal selv sørge for de dele. Å det var slet ikke således ment. (til ) For resten var det egentlig i forretninger, jeg kom 40

41 Tesman... Ah så? Forretninger? Jo, De er god! De vil jage mig på døren. Vil jeg! Ja, De truer jo med at tale om forretninger. Kom så, Thea! (til ) Jeg blir ikke længe borte. Tesman. (til ) Ganske som du vil, kære. Altså, på gensyn når De er færdig med forretningerne. Brack. På gensyn, fru ( og fru Elfsted går ud gennem forstuedøren.) Se så. Nu kan vi altså tales ved. Vær så god at ta plads. Brack (sætter sig ved bordet.) Tak, et lidet øyeblik. #[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.]der var noget jeg vilde tale med Dem om# Tesman (sætter sig også.) Brack. Forretninger var det altså? Ja, sådan på en måde. Forstår. Det er den alvorlige del #af festen,# som begynder nu. #Hvad.# Å, de sager haster det visst ikke så stærkt med. For resten skulde jeg nok ønske at vi havde indrettet os en smule tarveligere. 41

42 Men det vilde jo ikke gået an! Tænk da på De, som kender hende så godt. Jeg kunde da umuligt by hende rent småborgerlige omgivelser. Nej, nej, det er jo netop knuden. Og så heldigvis, så kan det jo ikke vare længe før jeg får udnævnelsen. Å, sådant noget kan ofte trække i langdrag. Har De hørt noget nærmere? Ikke sådan noget bestemt. (afbrydende.) Men det er sandt, en nyhed kan jeg da fortælle Dem. Nå? Deres gamle ven, Holger Løvborg, er kommen tilbage til byen igen. Det ved jeg allerede. Så? Hvor har De fåt vide det? Hun fortalte det, den dame, som gik ud med Ja så. Hvad var det hun hed? Aha, fogdens frue altså. Ja, det er jo oppe hos dem han har havt sit tilhold. Og så hører jeg til min store glæde at han

43 er blet aldeles ordentlig igen. Ja, man påstår jo det. Tesman, (lidt usikkert forskende.) vakt. Og så skal han jo ha git ud en bog. Ja, vel har han det. Er det sandt at den har vakt opsigt? Ganske overordentlig opsigt har den Tænk, er ikke det glædeligt? Han, med sine store evner! Jeg var så sørgeligt sikker på at han var gåt til grunde for bestandig. Det var nok den almindelige mening om ham. Men jeg begriber bare ikke, hvad han nu vil ta sig til? Hvad skal han kunne #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.] Br. Hele arven har han nok så omtrent sat over styr # få at leve af? ( er under de sidste ord kommen ind gennem forstuedøren.) (lér lidt hånligt.) Altid går Tesman og æn{...}gster sig for, hvad man skal få at leve af. Det var Holger Løvborg, vi talte om. (ser hurtigt hen på ham.) Ah! 43

44 ham. om. Og jeg spør virkelig, hvad der skal bli af Det kunde jeg kanské fortælle Dem lidt Nå? De må ikke glemme at han er kommen af en mægtig slægt. De folk kan han ikke gøre regning på. #De har jo rent slåt hånden af ham.# Brack. Tesman. Er De så sikker på det? Jeg véd at imellem sig går de og kalder ham for familjens skamplet. Før kalde de ham for familjens håb. Ja, før ja. Men det har han jo sev forspildt. T Han har jo rejst sig igen. Og så dertil denne bogen, som er kommen Ja{,}ja, gud gi at de så sandt vilde hjælpe ham til et eller {d}andet. Jeg har netop skrevet ham til. Bedt ham hjem til os imorgen{.}aften. # B. Men De skal jo til mig iaften. Jeg bad Dem jo på bryggen in... inat # 44

45 #Havde du glemt det, T.# Kom De også, assessor. Vi skal få #[HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg og fortstter i øvre marg på neste side.] T. Ja, så sandelig havde jeg så. Br. For resten kan De visst være rolig for at han ikke kommer. T. Tror De det? # det morsomt. Kære herr Tesman, og De ogå, fru, jeg kan ikke forsvare at la Dem være i uvidenhed om noget, som som Noget, som angår Holger? Både Dem og ham. Men, kære, så sig det da! De bør være forberedt på at Deres udnævnnelse kanské ikke kommer så hurtigt, som De ønsker og venter. Hvad! Er der noget i vejen? Besættelsen af posten tør kanské bli gjort afhængig af en konkurrence 16. Brack (rejser sig.) Konkurrence! Med hvem? Ah! Dog vel aldrig med? 45

46 Jo netop. Med Holger Tesman (springer op.) Nej, nej, dette er jo dog rent utænkeligt! Rent umuligt! Og alligevel kan vi dog kanské komme til at opleve det. Men dette vilde da være den skammeligste uretfærdighed imod mig. Jeg har jo så godt som løfte på stillingen! Ja, og De får den sagtens også. Men først gennem en kappestrid. Tænk! Det blir næsten som en slags sport. Men,, hvor kan du ta det så ligegyldigt! Det gør jeg slet ikke. Jeg er virkelig spændt på udfaldet. I alle fald, fru, er det godt at De kender stillingen førend De førend De går i vej med små indkøb, som De nylig trued med. Dette her kan ingen forandring gøre. Nå så. Det er en anden sag. Farvel for i- \Når jeg går min eftermiddagstur kommer jeg indom og henter Dem./ dag. #[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.] T Å jeg ved hverken ud eller ind. # 46

47 Farvel, assessor. Men hør, kom ud til os imorgen eftermiddag. Det træffer kanske nogen gode venner. Og velkommen i- igen imorgen! Mange tak. Farvel, farvel. Tesman (følger ham mod døren.) Farvel, herr assessor! #De må virkelig undskylde# (Assessor Brack går ud gennem forstuen.) Ja,, nu får vi to altså tale lidt alvorligt sammen. tid. Ikke nu, Jeg har, ved gud, ikke Ikke tid! Nej. Jeg må ind og klæ mig lidt om til middagen. (Hun går op mod døren til venstre.) Men du tar jo dette som om det var ingen verdens ting. (vender sig i døren.) Hvorfor #skulde jeg# ikke det? Du siger jo så tidt at {...}det altid er den stærkeste, som sejrer. (Hun går ud.) Tesman (støtter hænderne mod stolryggen og ser urolig frem for sig.) Den stærkeste, ja{.} [HIS: Denne siden er grundig strøket over. HIS har tydet teksten ved hjelp av ES (3, 208) og HU (11, 428).] 47

48 Anden akt. (Tesmans have med udsigt over fjorden og øerne. Store gamle lindetræer til begge sider. Under... et træ til højre en havebænk med bord. I midten et springvand med blomstrende planter omkring. Haven skråner nedover mod baggrunden. Eftermiddagsbelysning.) ( sidder omklædt med en parasol i hånden på bænken. Hendes stråhat ligger på bordet. Lidt efter kommer Assessor Brack med hat, handsker og stok op fra baggrunden.) (med et langsomt nik.) Brack.. Nå så De kommer da i alle fald. Ellers ingen kommet? Kommer heller ingen. Jo, kanske Eilert Men ingen af kredsen. Ingen er hjemme. på landet alle sammen

49 Anden akt. (Værelset hos Tesmans ligesom i første akt, kun at pianofortet er flyttet ud og et {s}d... elegant lidet skrivebord og en etagére er stillet i stedet. Blomsterbuketterne er tildels fl ryddet af bordet og hensat i det indre værelse.) Det er eftermiddag.) (, {...}omklædt i smagfuld eftermiddagsdragt, er alene i værelset. Hun står ved den åbne altandør og lader en revolver. Den anden ligger i den åbne kasse på en stol ved siden af hende.) (ser ned i haven og råber:) God dag igen, herr assessor! Assessor Bra{...}ck (høres nedefra.) I lige måde, fru! (hæver revolveren og sigter.) Nu skyder jeg Dem, assessor Assessor Brack (råber dernede) (skyder.) Nej, nej, nej! Stå da ikke og sigt på mig! Bum! Brack (dernede) Er De rent gal! Traf jeg Dem? Brack (fremdeles dernede.) Lad være med de narrestreger!, (lægger revolveren i kassen.) 49

50 Kom så ind, asses{o}sor. (Assessor Brack kommer ind gennem døren til verandaen.) Brack. Hvad pokker #driver De på med den sport enda# står De og skyder efter? Efter kramsfugle. Men kramsfuglene er jo ikke kommet endnu. Nå, så skyder jeg op i den op i den blå luft da. #(tar pistolen fra #hende og ser på den)# # #[HIS: Tilføyelsen står i venstre marg.]ah, disse her kender jeg godt. Det er de som De fik af generalen. (lægger den i kassen)# Hvad skal det være godt for? #[HIS: Tilføyelsen står i venstre marg.]men nu skal vi ikke ha mere af den spas. lar De værsgod dette fare fru H.# Ja, hvad i herrens navn vil De jeg skal ta mig til? Har De da ingen besøg havt? (lukker døren til verandaen.) Ikke et eneste. Alle de intime ligger nok på landet endnu. Jeg må nøjes med deres blomster og visitkort. Brack Og Tesman er kanske heller ikke hjemme? \ (Lukker kassen ned... / Nej, han løb #ned til tanterne# af huset da jeg tog til pistolkassen. Brack. 50

51 . Virkelig, fru! Å, De skal nu ikke ta det så bogstaveligt. For resten er han, snart sagt, lige så ræd for de tigester som De. (Hun har taget kassen og står og låser #(Lukker kassen# den ned i skrivebor{...}dskuffen.) Brack, (fremdeles med overfrakken på armen og hatten i hånden s{)}tår bag hende. Altså ikke hjemme. Nej, han vented Dem ikke så tidligt. Og så kom det over ham. Han måtte endelig ind til byen og hente sig nye bøger. Forstår sig. Det var dumt at jeg ikke før tænkte #på# mig det. (drejer hovedet og ser på ham.) Hvorfor dumt? Jo, for så var jeg kommet her ud end- 18. nu lidt tidligere. (stikker bordnøglen i lommen og går fremover gulvet.) Ja, da havde De nu slet ingen truffet. For jeg har været #inde# oppe og klædt mig om efter middagen. Og der er ikke sådan en liden bitte liden dørsprække, som en kunde ha talt igennem? Ikke for Dem i al fald, gode assessor. Men lad os sætte os ned og vente. Tesman kommer visst ikke så snart hjem. 51

52 Ja, ja, herre gud, jeg skal være tålmodig. ( sætter sig i sofaen. Brack lægger sin paletot over ryggen på den st nærmeste lænestol, sætter sig i stolen, men beholder hatten i hånden. Kort ophold. De ser på hinanden.) Nå? Brack (i samme tone.) Nå? Det var mig, som spurgte først. Brack ({læner}bøjer sig lidt fremover.) Ja, lad os så få os en liden lun passiar, fru (læner sig mere tilbage i sofaen.) Synes De ikke det er som en hel evighed siden vi sidst taltes ved? Ja, det småtteri igåraftes og i formiddag regner jeg nu ikke for noget. Men sådan imellem os selv, på tomands hånd, mener De? Å ja. Så omtrent. Jeg har hver eneste dag gåt her og ønsket at De bare var vel hjemme igen. Og jeg har såmæn hele tiden trukket om derude og bare ønsket det samme. De? Virkelig, fru? Og jeg, som trode, De havde moret Dem så inderlig godt på rejsen! Jo, det kan De tro! 52

53 om. Men det skrev da Tesman bestandig Ja, Tesman! For han synes nu det er det dejligste han véd at fare om mellem disse små universitetsbyerne. Og så at få rode i bogsamlingerne. Og få sidde og skrive af gamle pergamentblade, eller hvad det nu er for noget Nå, det er jo hans livskald Ja. Og da kan en sagtens. Men jeg! Å nej, kære assessor, jeg har havt det gruelig kedeligt. Brack (deltagende.) Siger De det? For ramme alvor? Ja, De kan da vel selv tænke Dem. Sådan i et helt halvt år aldrig at træffe på et levende menneske, som kender en smule til vor kreds. Og som en kan tale med om vore #egne# sager. Nej, nej, det vilde jeg også føle som et savn. Og så det, som er det uudh #aller# u-udholdeligste af det alt sammen Nå? evig og altid at skulle være sammen med {...}med en og den samme Brack (nikker #beklagende# bifaldende.) 19. Både sent og tidlig, ja{.}tænk Til alle #mulige# tider. 53

54 Jeg sa : evig og altid. Lad gå. Men med vor kære fortræffelige Tesman synes jeg nok at man måtte kunne Tesman er et fagmenneske, kære. Unægtelig. Og fagmennesker er slet ikke morsomme at rejse med. Ik{e}ke i længden i alle fald. Ikke engang, det fagmenneske, man elsker. Uh, brug da ikke det klissede ord! Hvad nu, fru! Ja, De skulde bare prøve det, De! At høre tale om kulturhistorie både sent og tidligt Evig og altid Ja, ja, ja. Og så dette her om middelalderens samfundsformer! Det er nu det allergræsseligste. Brack (ser forskende hen på hende.) Men sig mig, hvorledes skal jeg da egentlig forstå? At der blev et par af mig og Jørgen Tesman, mener De? Nå ja, lad os udtrykke det så. 54

55 Herre gud, synes De da det er så underligt? Hvad? Både ja og nej. Oprigtig talt, så havde jeg aldrig tænkt mig at den forlovelse skulde ført til noget. (smiler.) Hvad man ønsker det tror man jo gerne. Brack (lér.) Ja, ja, ja, fru, man siger jo så. Og så havde jeg virkelig danset mig træt, kære assessor. Min tid var omme. Uh nej, det vil jeg da ikke sige alligevel! Ikke tænke #det# heller! Nej, det har De da tilforladelig heller ingen grund t{...}il. #ser ligesom spejdende på ham.# Å #grund #. Men Tesman er jo dog et korrekt menneske i alle måder. Både korrekt og solid. Gud bevare s. #(med dulgt...)# #ser usikkert på ham# Og noget egentlig løjerligt kan jeg ikke finde der er ved ham. Finder De det? Løjerligt? Nej #ne j# {.}#det vil jeg just ikke sige # Og så er han jo en svært flittig samler. Det kan såmæn godt være at han bringer det vidt med tiden{.}#alligevel.# Brack 55