Foreslået fordobling af koblinger og kraftig kvalitetsforbedring af oplevelser langs begge forløb. Desuden tydeliggørelse af orientering.

Transkript

1 KOBLINGSFORSLAG I HELSINGØR BYMIDTE: 1 1. Koblinger mellem Byen og Kulturværftet / Kronborg Foreslået fordobling af koblinger og kraftig kvalitetsforbedring af oplevelser langs begge forløb. Desuden tydeliggørelse af orientering. Hovedformålet med de skitserede forbindelser er at binde kulturområderne på værftsgrunden sammen med Helsingør bymidte. Det er endvidere et mål at forbindelserne også kan inspirere turister der besøger Kronborg, Søfartsmuseet eller Kulturværftet til at få lyst til at besøge Helsingør bymidte med dens mange kulturhistoriske seværdigheder, indkøbsmuligheder og spisesteder. De indtegnede røde linjer - også på de følgende sider - er 'ønskelinjer' mht. forbindelser

2 Fra Kulturværftet / Kronborg til bymidten via Klosterhaven. 2 Hvor gangforbindelsen fra Kulturværftet krydser Havnegade, bør passagen markeres med fliser eller en anden markant belægning, som klart tilkendegiver, at her er et vitalt krydsningspunkt som binder byen og havnen sammen. Det skal forekomme indlysende logisk at bevæge sig videre op mod byen. Her sker noget spændende, det må vi lige have med. Fra Havnegade skal et landskabeligt smukt udformet trappe- og rampeanlæg erstatte dele af kampestensmuren og sikre at de gående på en behagelig måde kan komme op i Klosterhaven I selve Klosterhaven skal anlægges en skrå ganglinje fra det nye trappeanlæg frem til udgangen af haven ved Hestemøllestræde, dvs. hjørnet af kirken. Kirken vil således præsentere sig godt. Klosterhaven, er i dag havemæssigt helt uinteressant. Haveanlægget bør også optimeres og kan f.eks. indrettes som en 'rigtig' klosterhave med nytte- og prydplanter. En mindre del heraf kunne måske være skolehaver både for børn og voksne. Her kan der evt. også etableres en cafe og en skulpturpark. Man kunne måske endda forestille sig en legeplads af skulpturer. Igennem det nuværende fritidshjems gård, som ligger mellem Klosterhaven og Hestemøllestræde, føres ganglinjen igennem i retning mod hjørnet ved Sct. Mariæ kirke. Fritidshjemmets gård inddrages til at blive en del af den samlede nye Klosterhave.

3 3 Ganglinjen fortsætter langs kirken og videre langs muren ind til Bymuseet, men gerne også gennem museets have, som indrettes så den bliver interessant for besøgende. Belægningen langs muren bør lægges om og udformes på en sådan måde, at det klart markeres at her er den selv samme ganglinje som fører gående fra havneområdet, langs klosteranlægget og frem til Helsingør bymidte Hvor Ganglinjen passerer Sct. Annæ Gade ved bymuseet skal krydsningspunktet klart markere at her er en vital ganglinje fra havnen til byen. Bygningerne på begge sider skal i vedligeholdelse og funktioner understrege dette, hvad de ikke gør i dag. Det er en trist oplevelse, som det er nu Besøgende har svært ved at se Axeltorv, når de når til Sudergade.Derfor skal ganglinjen fortsat markeres så den på en indbydende måde leder de gående frem til Axeltorv. Stueetagerne bør desuden aktiveres med synlige handel- og besøgsfunktioner i højere grad, så man forstår, at man er i en levende bymidte. Selve torvet kunne også gøres mere synligt på afstand, f.eks. ved at træerne kikker tydeligere frem.

4 Fra Bymidten til Kulturværftet via Klosterhaven (set den anden vej) 4 Der er forhindringer for at finde frem til værftsområdet fra bymidten en åbning og et skilt ville kunne lede besøgende i den rigtige retning. Muren til Bymuseet kunne evt. laves lidt om, så der bliver en direkte syns- og ganglinje forbi kirkens gavl til højre. Murstenene vil kunne genbruges til den ombyggede mur. Bymuseets have er i dag helt uinteressant. Den kunne f.eks. indrettes med en belægning, som viser Helsingørs historie og haven kunne have længere åbningstider end selve Bymuseet og fungere som en mulig ekstra forbindelse mellem bymidten og Kulturværftet. Det areal der er inde langs kirkebygningen bruges ikke i dag, men ville ved fjernelse af bevoksning, omlægning af belægning og opsættelse af belysning kunne omdannes til et attraktivt gå-område. Der kunne fortsat være parkering langs Hestemøllestræde, men uden de nuværende rumlige opdelinger. Når man kommer til Klosterhaven, skal man straks kunne overskue det meste af haveanlægget og kunne se Kulturværftet i det fjerne. Mur og beplantning til højre i billedet bør fjernes og der bør laves en systematisk park belysning langs hele promenaden fra Sct. Annegade til Havnegade

5 5 Den lille gule bygning i Klosterhaven er et forstyrrende arkitektonisk element i forhold til klosteret og især i forhold til klosterkirken. Den spærrer også i nogen grad for udsynet til Kulturværftet. Dens gule farve gør den alt for synlig og fremhævet, og det ville være bedst for klosterhaven at fjerne denne bygning. Klosterhaven er i dag kedelig og bør nyindrettes av en kvalificeret havearkitekt med forstand både på europæiske klosterhaver og interessante nutidige haveanlæg. Der bør evt. udskrives en arkitektkonkurrence om klosterhavens fremtid. Den nye promenade fortsætter diagonalt direkte mod hjørnet på Kulturværftet. Fremme ved målet - Kulturværftet - eller ved udgangspunktet, hvis man går den anden vej. I klosterhavens ene hjørne findes der i dag et tilløb til en urte- og blomsterhave. Meget mere af klosterhaven kunne have plantebede, men det forudsætter at de vil blive dyrket og passet på en interessant og god måde.

6 Fra havnen langs Hestemøllestræde til bymidten 6 Ruten fra havnen langs Hestemøllestræde til bymidten har ikke meget af interesse at byde på i dag og fortovene er desuden smalle. Det hele begynder med et rod af skilte, mast og stolper. Henvisningsskiltet til bymidten står i den forkerte side for at kunne ses, når man kommer fra nord (dvs. fra kulturværftet). Og hvis man kommer fra syd, har man mest brug for en anden vej til bymidten, dvs. så er man allerede gået for langt! Videre mod bymidten fortsætter man langs mur, hæk og plankeværk (til højre) og langs en ret tillukket boligejendom med højt placerede vinduer (til venstre). Til højre kunne en visuelt åben forbindelse til en fornyet klosterhave være et plus - lidt som Kongens Have i København, set udefra. Lidt længere fremme har man det uinteressante fritidshjem til højre og en ret fin men meget lukket industribygning til venstre. Bygningen med fritidshjemmet burde rives ned og evt. erstattes med en mindre og lettere cafébygning med udeservering i klosterhaven.

7 7 Havnens materielgård til venstre er også totalt uinteressant og bør rives ned og erstattes med noget, som tilfører byliv eller boliger. Den store blanke gavl kunne også få et passende gavlmaleri - eller vinduer og altaner. Længere bag i billedet til højre er bymuseet, men det er svært at forstå dets betydning, når man kommer her. Museets betydning bør understreges med et skilt, med et udhængsskab med en miniudstilling, eller lignende. For enden af Hestemøllestræde, nærmest bymidten, bliver blikket stoppet af en uinteressant facade, som desuden er trist grå for neden og uden samspil med resten af huset. Der mangler en formidling 'rundt om hjørnet' videre ind i bymidten. En varmere farve for neden på bygningen, brug af skilteregulativet og en god belægning ville kunne forbedre denne ende af Hestemølle-ruten.

8 Fra Bymidten til Havnen via Hestemøllestræde (set den anden vej) 8 Set den anden vej fra Sct. Annegade mod havnen ser det ret hyggeligt ud til højre, men bymuseets facade til venstre er meget tillukket og afvisende. Det bør gøres mere tydeligt, hvilken funktion huset tidligere har haft og hvilken funktion det har i dag - måske med en stentavle på facaden. Trafikskiltet bør fjernes. I stedet opsættes pullerter og Hestemøllestræde gøres til gågade i denne ende, hvor fortovene i dag er ekstremt smalle. Pladsen syd for klosterkirken er unødigt opdelt med buske og belægningskanter. Denne plads bør omlægges til en samlet flade, jvf. side 4. Træerne kan evt. flyttes, så der dannes en eller to trærækker ved den nye promenade langs kirkens facade. Til højre overfor P-pladsen er havnens materielgård. Den er også en trist historie set fra denne retning (jvf. forslag side 7).

9 9 Videre nedad ses de samme to ret tillukkede facader som på side 6. Hjørnet af Kronborg kan man lige begynde at ane fra dette sted, hvis man går på venstre fortov. Måske skulle fortovet i venstre side bl.a. derfor være bredere, så flere går i denne side. Her nærmer vi os enden af Hestemøllestræde ved havnen (jvf. side 6 i den anden retning). Det mest interessante, hvis man går midt i gaden eller i højre side, er skorstenen på en båd. Går man i højre side, skal man helt ned til Havnegade, før man ser Kronborg. Sigtelinjer fra Hestemøllestræde mod Kronborg

10 Wiibroes Plads 10 Stengade afsluttes ud mod havnen af en pladsdannelse som hedder Wiibroes Plads. På pladsen findes et lille løvespringvand, som minder om at her holdt Helsingør Vandkompagni til. Det var et privat foretagende, som sørgede for byens vandforsyning og vand til skibene, der provianterede i Helsingør. Pladsen skråner svagt ned mod havnen men har herudover en meget fin beliggenhed overfor Kongekajen og med udsigt til Kronborg og Sverige. Pladsens symmetriske layout omkring en midterlinje vinkelret på havnekajen er ikke særlig synlig i øjenhøjde, bl.a. på grund af terrænforholdene, og har ingen egentlig mening. En mere uformel plads ville passe bedre til stedet. Selv om der på pladsen er anlagt to trægrupper og en lav buskplantning ud mod Havnegade, er pladsen ofte meget vindomsust. En ny indretning af pladsen bør tage vindforholdene i betragtning, f.eks. med gennemsigtige læskærme ved udeserveringer. Pladsen kan da i langt højere grad blive et centrum for restauranter og udeserveringer i Helsingør. Pladsens møblering med store betonklodser virker ikke tillokkende for gæster som overvejer at tage ophold på pladsen og deler også pladsen unødigt op. De lyseblå træelementer som er anbragt rundt omkring på pladsen forekommer fremmedartede, og bidrager heller ikke til at formilde indtrykket af pladsen, som et hyggeligt, levende sted

11 11 Fortsættelsen af Stengade ender i parkeringspladser på den øvre del af Wiibroes Plads. Her kunne udeserveringer få bedre plads. Da den øvre del af Wiibroes Plads ligger betydelig højere end selve pladsdannelsen og der er ingen god sammenhæng men mellem disse to dele af pladsen. Set fra et bylivs-synspunkt ville det være godt, hvis mere af denne øvre del kunne bruges til restauranter og udeserveringer. Havnegades høje kant danner en barriere mellem Wiibroes Plads og den åbne plads, der er omkring Kongekajen Her kan man let etablere en trappe, så det bliver lettere at komme til serveringerne og Stengade, når man kommer gående nordfra langs Havnegade.

12 Kirkepladsen som ikke er en rigtig kirkeplads 12 Helsingør Domkirke eller Sct. Olai Kirke er karakteristisk ved at der ingen egentlig pladsdannelse er omkring kirken. Der er i stedet lave buskplantninger og rækker af stynede træer rundt om kirken. Ud mod Sct. Annæ Gade, hvor der i dag er en dobbeltrække af træer, har der tidligere været en række byhuse som en fortsættelse af Buxtehudes Hus. Græsområdet mellem kirken og Sct. Annaegade adskiller kirken fra bymidten på en meningsløs måde, som desuden underspiller kirkens betydning. De trådte områder viser også, at græsområdet er forkert tænkt. Der bør i stedet være en kontinuerlig belægning uden kanter fra kirken og helt ud til gaden - evt. også tværs over gaden.