Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven
|
|
- Julius Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk og/eller historie, jf. bilag 4. [ ] Bilag 4 Elevernes studieforberedende skrivekompetencer STX, juni Mål Eleverne skal kunne finde og udvælge relevant stof samt behandle og skriftligt formidle centrale enkelt og flerfaglige emner. Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: genrebevidsthed sproglig korrekthed disposition argumentation anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. præsentation relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. De studieforberedende skrivekompetencer skal anvendes i blandt andet studieretningsprojektet. 2. Gennemførelse 2.1. Skolens leder sikrer, at der i forlængelse af det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g, jf. bilag 15, gennem hele uddannelsesforløbet er progression og sammenhæng i udviklingen af den enkelte elevs studieforberedende skrivekompetencer. Skolens leder beslutter, hvordan det systematiske arbejde med at opnå målene tilrettelægges Som led i opbygningen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer skal hver elev: i løbet af 1. eller 2.g henholdsvis 1. kursusklasse (studenterkursus) individuelt besvare en opgave i en faglig problemstilling fra dansk eller historie eller begge fag i løbet af 2.g henholdsvis 1. kursusklasse (studenterkursus) individuelt besvare en opgave i en flerfaglig problemstilling fra to eller tre af elevens studieretningsfag i løbet af uddannelsesforløbet arbejde skriftligt med flerfaglige problemstillinger i almen studieforberedelse. Skolens leder beslutter, hvilke øvrige enkelt og flerfaglige opgaver der har særligt fokus på opnåelse af målene. Skolens leder beslutter, hvordan elevernes øvrige skriftlige arbejde indgår i den samlede kompetenceopbygning.
2 2.3. Skolens leder beslutter for alle større skriftlige opgaver ud over studieretningsprojektet, jf. bilag 7, proceduren for valg af fag eller fagligt samspil, valg af fagligt område og udarbejdelse af opgaveformulering. Lederen kan for de i pkt. 2.2., 1. og 2. pind, nævnte opgaver opstille begrænsninger for elevernes valg, hvis det sker af hensyn til den i pkt nævnte progression og sammenhæng eller af andre pædagogiske hensyn Skolen stiller vejledningsressourcer m.v. til rådighed for den enkelte elev/elevgruppe. 3. Evaluering 3.1. Ved evalueringen af de i pkt nævnte opgaver indgår både en vurdering af besvarelsens faglige kvaliteter og mangler og af, i hvilket omfang eleven behersker de studieforberedende skrivekompetencer angivet i pkt. 1. Evalueringen skal anvendes fremadrettet med henblik på en løbende progression i elevernes beherskelse af skrivekompetencerne. Evalueringen gennemføres med anvendelse af evalueringsformerne anført i Skolens leder beslutter, om der skal gives karakter for den enkelte opgavebesvarelse. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af den enkelte skriftlige opgave indgår ved fastlæggelsen af standpunktskarakterer. Fra vejledningen til SRP 2. mål [ ] I løbet af 1.g eller 2.g har eleverne arbejdet med en opgave i en faglig problemstilling fra dansk og/eller historie, ligesom de i 2.g i alle studieretninger har besvaret en opgave i en flerfaglig problemstilling fra to eller tre af deres studieretningsfag. Da der, jf. stx bekendtgørelsens bilag 4, skal være progression og sammenhæng gennem hele gymnasieforløbet i udviklingen af den enkelte elevs studieforberedende skrivekompetencer, skal erfaringerne fra de ovennævnte opgaver indgå i vejledningen om studieretningsprojektet. Især opgaven i studieretningsfagene kan betragtes som en generalprøve på studieretningsprojektet, og der bør allerede her stilles krav om at opfylde formalia (noter, litteraturliste) og resumé på engelsk, ligesom det bør tilstræbes, at opgaveformuleringen har samme karakter som den, der vil blive anvendt i studieretningsprojektet i 3.g. Fra vejledningen i dansk (2010) Opgaven i dansk og/eller historie Som led i opbygningen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer skal hver elev i løbet af 1. eller 2g henholdsvis 1. kursusklasse (studenterkursus) besvare en opgave i en fagligproblemstilling fra dansk eller historie eller begge fag (STX bekendtgørelsen, bilag 4, 2.2). Opgaven i dansk og/eller historie indgår i den i bilag 4 skitserede sammenhæng, der har til formål at sikre en progression i elevernes skrivekompetencer. Opgaven skal belyse en faglig problemstilling. Eleverne skal finde og udvælge relevant stof samt behandle og skriftligt formidle centrale enkelt eller fler faglige problemstillinger. De faglige problemstillinger behandles, så de ligger i forlængelse af faglige mål og kernestof i de(t) indgående fag. Det er vigtigt, at problemstillingerne giver plads til en fordybelse, der peger frem mod kravene ved det afsluttende studieretningsprojekt.
3 De faglige problemstillinger afgrænses i et samarbejde mellem elev og vejleder. Vejlederen bør spille en central rolle i udarbejdelsen af den endelige opgaveformulering. Det er hensigtsmæssigt, at opgaven formuleres i en form, der minder om opgaveformuleringerne i studieretningsprojektet, således at eleverne gradvist opnår fortrolighed med skrivning i denne genre. Besvarelsen vurderes på, i hvilket omfang eleven formår at formidle en faglig problemstilling samt i hvor høj grad eleven behersker de studieforberedende kompetencer nævnt i bilag 4. Der er tale om følgende kompetencer: Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer/genrebevidsthed sproglig korrekthed disposition argumentation anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. præsentation relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste (STX bekendtgørelsen, bilag 4,1.1). Skolens leder beslutter, hvordan vejledningen konkret tilrettelægges. Nedenstående er et eksempel på et vejledningskoncept: Dansklæreren og historielæreren orienterer eleverne om rammerne for opgaven og kommer med eksempler på egnede problemstillinger Eleverne vælger 6 uger før afleveringsfristen hvilket eller hvilke fag, opgaven skal udarbejdes i samråd med den eller de tildelte vejleder(e) vælger eleven en faglig problemstilling Med udgangspunkt i den valgte problemstilling udarbejder elev og vejledere en opgaveformulering. Ambitionsniveauet i opgaveformuleringen må afstemmes efter, hvor meget tid, der på den enkelte skole afsættes til opgaven Det er op til skolen at beslutte, om eleven kommer med et udkast til opgaveformulering, eller om udkastet kommer fra læreren. Det vigtige er, at den endelige formulering godkendes af vejlederen eller vejlederne. Denne godkendelse finder sted senest 2 uger før afleveringsfristen. Skolens leder beslutter, om der skal gives karakter for opgaven og hvordan evalueringen af opgaven indgår i fastlæggelsen af standpunktskarakterer. Fra vejledningen i historie 3.2 Arbejdsformer "Undervisningen organiseres som en bred vifte af arbejdsformer. Herigennem sikres en alsidig udvikling af elevernes almene, faglige og personlige kompetencer. Undervisningen skal over det 3 årige forløb tilrettelægges med arbejdsformer, der bygger på og gradvist udvikler elevernes evne til selv at formulere spørgsmål, søge information og gennemføre en problemløsning
4 i forhold til en historisk problemstilling. Der skal tilstræbes en vekselvirkning eller en induktiv og en deduktiv tilgang. Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i historie og/eller dansk, jf. bilag 4. " Der er en tæt sammenhæng mellem tilrettelæggelsen af undervisningsforløbene og valget af arbejdsformer med hensyn til progression og til at udvikle elevernes faglige og personlige kompetencer. Det er vigtigt at eleverne får indflydelse på valg af undervisningsformer. Valget af arbejdsformer skal medvirke til at udvikle elevernes almene kompetencer som eksempelvis evnen til at indsamle, overskue og bearbejde et omfattende tekstmateriale, at organisere og planlægge et fagligt forløb så tidsfrister og produktkrav overholdes. Disse kompetencer vil især kunne trænes i større gruppearbejde eller egentlige projektarbejder. Historieundervisningen har en multiperspektivisk tilgang til stoffet, ligesom en central del af undervisningen er opbygning af viden og indsigt med diskussioner af forskellige tilgange og holdninger til et emne. Herved kan historieundervisningen medvirke til at udvikle elevernes personlige kompetencer, som eksempelvis at indgå i en dialog, at lytte og respektere andres holdninger, at argumentere og dokumentere synspunkter. Samlet set kompetencer der er meget vigtige for at udvikle elevernes evne og vilje til at blive aktive borgere i et demokratisk samfund. Dette kræver imidlertid at undervisningen organiseres med forskellige arbejdsformer fra forelæsning over klasseundervisning til gruppearbejde og større selvstændige projektarbejder. Progressionen er ikke ensbetydende med, at det først er i slutningen af 3.g at et selvkørende projektarbejde kan gennemføres. Klasseundervisningen bør veksle mellem hovedsageligt at være en lærerstyret vidensorienteret dialog, hen imod en problemorienteret og reflekterende dialog. Gruppearbejde og projektarbejde er velegnede arbejdsformer i forhold til historieundervisningen og opnåelse af de faglige mål. Det er vigtigt, at kravene til eleverne skærpes over de tre år både med hensyn til litteratursøgning, omfanget af materiale, der skal bearbejdes og opstilling af problemformuleringer ud fra et større materiale. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle arbejdsformer medvirker til at udvikle/forberede eleverne på den afsluttende eksamensform, hvor de skal bearbejde et ukendt bilagsmateriale i forhold til et overordnet, gennemgået tema. "Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i historie og/eller dansk, jf. bilag 4." I løbet af 1.g eller 2.g skal hver elev udarbejde en større skriftlig opgave i et af fagene historie, dansk eller i begge fag. Opgavens formål er i bekendtgørelsens bilag 4 formuleret som følger: "Formålet med opgaven er dels at styrke de faglige mål ved, at eleven i tilknytning til det faglige arbejde og med inddragelse af faglig teori og metode arbejder med et centralt fagligt emne, dels at skabe progression i udarbejdelsen af større skriftlige opgaver ved, at eleven med vægt på de fremstillingsmæssige og opgavetekniske aspekter udarbejder et større skriftligt produkt. " Opgaven i dansk og/eller historie indgår i den i bilag 4 skitserede sammenhæng, der har til formål at sikre en progression i elevernes skrivekompetencer. Opgaven skal belyse en faglig problemstilling. Eleverne skal finde og udvælge relevant stof samt behandle og skriftligt formidle centrale enkelt eller flerfaglige problemstillinger. De faglige problemstillinger behandles, så de ligger i forlængelse af faglige mål og kernestof i de(t) indgående fag. Det er vigtigt, at problemstillingerne giver plads til en fordybelse, der peger frem mod kravene ved det afsluttende studieretningsprojekt. De faglige problemstillinger afgrænses i et samarbejde mellem elev og vejleder. Vejlederen bør spille en central rolle i udarbejdelsen af den endelige opgaveformulering. Det er hensigtsmæssigt, at opgaven
5 formuleres i en form, der minder om opgaveformuleringerne i studieretningsprojektet, således at eleverne gradvist opnår fortrolighed med skrivning i denne genre. Besvarelsen vurderes på, i hvilket omfang eleven formår at formidle en faglig problemstilling samt i hvor høj grad eleven behersker de studieforberedende kompetencer nævnt i bilag 4. Der er tale om følgende kompetencer: Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: genrebevidsthed sproglig korrekthed disposition argumentation anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. præsentation relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste (stx bekendtgørelsen, bilag 4, 1.1). Skolens leder beslutter, hvordan vejledningen konkret tilrettelægges. Nedenstående er et eksempel på et vej ledningskoncept: Dansklæreren og historielæreren orienterer eleverne om rammerne for opgaven og kommer med eksempler på egnede problemstillinger. Eleverne vælger 6 uger før afleveringsfristen hvilket eller hvilke fag, opgaven skal udarbejdes i I samråd med den eller de tildelte vejleder(e) vælger eleven en faglig problemstilling Med udgangspunkt i den valgte problemstilling udarbejder elev og vejledere en opgaveformulering. Ambitionsniveauet i opgaveformuleringen må afstemmes efter, hvor meget tid, der på den enkelte skole afsættes til opgaven. Det er op til skolen at beslutte, om eleven kommer med et udkast til opgaveformulering, eller om udkastet kommer fra læreren. Det vigtige er, at den endelige formulering godkendes af vejlederen eller vejlederne. Denne godkendelse finder sted senest 2 uger før afleveringsfristen. Skolen fastlægger en dato for aflevering af besvarelsen og fastlægger som nævnt rammerne for arbejdet med opgaven. Det kan være hensigtsmæssigt at udarbejde en tidsplan med terminer for aflevering af fx område, udkast til litteraturliste, disposition og endelig problemformulering. Op til afleveringstidspunktet vil det endvidere være formålstjenligt, at skolen afsætter 2 3 undervisningsfri dage til udarbejdelse af besvarelsen. Efter valg af fag beslutter eleven efter samråd med vejlederen sig for et opgaveemne, der skal afgrænses på en sådan måde at der sikres en forankring i undervisningen, da det i arbejdet med opgaven er vigtigt, at eleverne som udgangspunkt har en grundlæggende viden at trække på. Hvis eleven skal sætte sig ind i et helt nyt emnekompleks, er der risiko for, at opgaven kan blive for omfattende. En hovedregel er, at der skal inddrages kildemateriale, som ikke er brugt i undervisningen. Historie/dansk opgaven defineres, som en opgave af et vist stort omfang og med faglig metodisk og analytisk tyngde. Opgaven bør derfor tildeles elevtid af et sådant omfang, at opgaven med rette kan siges at indgå som en et væsentligt led i forhold til at forberede eleverne til udarbejdelsen af studieretningsprojektet. Hvis eleven vælger at skrive en flerfaglig opgave, skal teorier og metoder fra begge fag indgå i opgaven.
6 En opgave i både historie og dansk bør indeholde historiefaglige synsvinkler som eksempelvis materialekritik, en metodisk analytisk tilgang samt en udviklingsdimension eller samfundsdimension. Det er således ikke tilstrækkeligt, at fx historiedelen består af en begivenhedshistorisk redegørelse. Vælger eleven at skrive sin opgave i både dansk og historie, kan følgende emner tjene til inspiration: Sagaer og vikingetid Barok og enevælde Holberg og oplysningstid Nationalromantik og dannelse af national identitet i 1800 tallet Det folkelige gennembrud i litteratur og samfund Pontoppidans novellesamling Skyer og provisorietiden i Danmark Modernisme og velfærdsstat Den historiske roman som genre Massekommunikation/historieformidling Har man arbejdet med et længere temaforløb med nedslag, f.eks. menneskerettigheder fra den franske revolution til i dag, kan eleverne vælge at arbejde med demokrati, styreformer, menneskerettigheder i de perioder, forløbet har omfattet. Formålet med opgaven er at give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med historiske problemstillinger. I vurderingen af besvarelsen bør der også lægges vægt på elevens faglige teoretiske indsigt og metodiske færdigheder, herunder evnen til at formidle en faglig problemstilling veldokumenteret, struktureret og med klart fokus. Eleven skal bl.a. argumentere fagligt for sine pointer, herunder kunne dokumentere gennem teksthenvisninger. Besvarelsen skal endvidere afspejle, at eleven er i stand til at opfylde formelle opgavetekniske krav.
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereStudieforberedende skrivekompetencer: Oversigt bilag 4
Studieforberedende Oversigt bilag 4 htx, juni 2010 hhx, juni 2010 stx, juni 2010 Kursisternes hf, juni 2010 Kursisternes hfenkeltfag, juni 2010 Bilag 2 1.1. Kursisterne skal kunne finde og udvælge relevant
Læs merekompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus
Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereProgressionsplan for det skriftlige
Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af
Læs mereSRO på MG, måj-juni 2015
SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereMarselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver
Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større
Læs mereProgressionsplan for skriftligheden på ÅSG
Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG Siden sommeren 2010 har alle 1. g'ere afviklet en del af deres elevtid på skolen. Fra 2011 gælder det også 2. g'erne, og fra skoleåret 2012-2013 har alle skolens
Læs mereDHO-plan til lærerne
DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereHistorie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?
Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle
Læs mereFaglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet
Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet FIP1819-68b d. 6. februar på Aarhus Akademi FIP 1819-68a d. 7. februar på Ørestad Gymnasium Faglig udvikling i praksis i studieretningsprojektet, 2019
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereStudieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven
Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereStudieområdet htx, august 2017
Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereStudieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger
Studieretningsprojekt 2018 Regler og praktiske oplysninger Fra d. 6. til d. 20. december 2018 skal du udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet i 3.g er den største skriftlige opgave
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereTilføj hjælpelinjer: Dansk-historieforløb
Dansk-historieforløb Dansk-historieforløb Introduktion og uddybning af nye rammer og regler herfor Ikke fokus på stilladsering af det skriftlige produkt() DHO i kontekst historie A: I slutningen af 1.g
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereDansk og/ eller historieopgaven i 2g
Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning
Læs mereSkriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx
50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereAfsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
Læs mereOversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013
Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb
Læs mereStudieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014
SRP 2014 Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 i 3.g 1. Indledning Du får her en beskrivelse af de formelle krav til studieretningsprojektet i 3g med afsæt i STX-bekendtgørelsen 2013, bilag 7. Du har
Læs mereDansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.
Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereProgressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG
Progressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG Det er teamets opgave at sikre, at klassen møder både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag i de flerfaglige forløb. Det er dog ikke
Læs mereVelkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts
Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mere3.g-studieplan for klasse: 3f_. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.
3.g-studieplan for klasse: 3f_ Studieretning: Samfund og erhverv Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF8 Studietur til ind- eller
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereInformationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Hvorfor erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i eux-forløb? Øget sammenhæng
Læs mereLinie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C
Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af
Læs mereDansk og/eller Samtidshistorieopgaven
Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen
Læs mereElevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet
Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereFIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017
FIP-kursus, studieområdet hhx Marts 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereStørre skriftlig opgave i 2hf
Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Indledning Det nye i Ny Skriftlighed er, at der i bekendtgørelsen anlægges et bredere og mere helheds- og procesorienteret syn på skriftlighed. Foruden læreplanernes fagvinkel,
Læs mereStudieretningsprojektet
Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden
Læs mereSamfundsfag A stx, august 2017
Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og
Læs mereSKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af
Læs mereElevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2011-12
AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereStudieplan for klasse 3J forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål. Investering i Aktier Beta-værdi CAPM
Studieretningsfag Finansiering B Projekt: Realkredit obligationer Værdiansættelse Projekt: Børsintroduktion investeringsforening er Projekt: Investering i Aktier Beta-værdi CAPM Træning af mundtlige eksamensopgaver
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)
SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.
Læs mereVand. Formålet med vandrammedirektivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
1.Z, Uge 6. SO-projekt. Fag: Teknologi ( Valle ), Mat ( John ), Dansk ( Pernille ) og engelsk ( Svenja ). Tema: Vand ( Kilde # 1 ). 70 % af vores planet er dækket af vand. Men kun ca. 2,5 % heraf er ferskvand,
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereKompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium
Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereHistorie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010
Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene
Læs mereProgressionsplan Langkær Gymnasium Lene Birk Larsen Anders Hedegaard Kristiansen Jørgen Winther Lassen
Progressionsplan Langkær Gymnasium 20-01-2011 Lene Birk Larsen Anders Hedegaard Kristiansen Jørgen Winther Lassen Indledning Ny skriftlighed defineres i Evalueringsrapporten om Ny skriftlighed således:
Læs mereElevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole
AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs merekast-brande Gymnasium SSO: Skoleåret Elevmanual til Større skriftlig opgave 2. Hf,
kast-brande Gymnasium Elevmanual til Større skriftlig opgave 2. Hf, 2018-2019 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om og forløbet s. 3 II. Datoliste for SSO 2018-2019 s. 7 III. Generelt om en større skriftlig
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereDansk-historieopgave
Dansk-historieopgave Vejledning CG 2018 Opgaven i historie og dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den indgår som en del af den 3-årige, flerfaglige progression, der slutter
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereStudieretningsprojektet, stx
Studieretningsprojektet, stx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereModernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen
Studieretningsfag Obligatoriske fag Dansk A Det moderne gennembrud Værklæsning Det moderne gennembrud Modernisme og realisme i 1900- tallet Modernisme og realisme i 1900-tallet Sport i litteraturen Sport
Læs mereHistorie i fagligt samspil
Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A
Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse
Læs mereGrønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed og formativ evaluering i hf
Progressionsplan for skriftlighed og formativ evaluering i hf Aktivitet Hvornår og hvem Produktkrav/Skriftligt produkt Produktets omfang og fordybelsestid Evaluering Evalueringens karakter 1 NF-miniprojekt
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2017 Hermed seks sider med oplysninger om den større skriftlige opgave (herefter: SSO). Perioden fra onsdag den 13. december,
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mere