Bachelor i offentlig innovation og digitalisering Aalborg Universitet

Transkript

1 Bachelor i offentlig innovation og digitalisering Aalborg Universitet Ny uddannelse,

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Begrundelse... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering Oplysninger til UI om bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Carsten Sørensen er Reader i Informations Systemer og Innovation ved Department of Management på The London School of Economics and Political Science. Han er uddannet indenfor matematik og datalogi og har en PhD i informationssystemer (fra Aalborg Universitet). Carsten Sørensen har siden midt i 80erne studeret de socio-tekniske aspekter af digital innovation, så som organisatorisk anvendelse af mobil informatik og digital infrastruktur innovation. Han har dermed en solid viden om uddannelsens fagområder og har desuden mange års erfaring som underviser. Aftagerrepræsentant Poul Højmose Kristensen er ressourcedirektør ved UCN (University College Nordjylland) og har et overordnet ledelsesansvar inden for bl.a. it og digitalisering. Han er uddannet Cand.scient.pol. og MBA (hhv. Aarhus Universitet og Handelshøjskolen i Aarhus). Poul Højmose Kristensen har en bred erfaring indenfor uddannelsens erhvervssigte og har tidligere været ansat ved AAU, KMD og Sundheds CVU Nordjylland. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 7. juni 2013 supplerende dokumentation om kandidatuddannelser. 1. juli 2013 supplerende oplysninger om forskningsmiljøer (antallet af forskere tilknyttet de to miljøer). Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. august 2013 Høringssvar modtaget 3. september 2013 Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: - Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens danske titel og navn kun delvist svarede til kompetenceprofilen. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har ændret uddannelsens danske titel fra bachelor i innovation og digitalisering til bachelor i offentlig innovation og digitalisering. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 5

6 Sagsbehandling afsluttet 17. september 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 3. oktober

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Bacheloruddannelsen sigter mod at uddanne arbejdskraft med særlig kompetence indenfor innovation og digitalisering i den offentlige sektor. Uddannelsen er tværfaglig og kombinerer viden om IT og digitalisering, innovation og forandring, samt organisation og ledelse. Universitetet har gennemført en udviklings- og kvalitetssikringsproces, som har været forankret i ledelsen. Relevante aftagere har været involveret i udviklingsprocessen, og uddannelsens tilrettelæggere har anvendt dialogen med aftagerpanelet i udviklingen af uddannelsen. Ansøgningen er i øvrigt baseret på en solid afdækning af behovet for kompetencer inden for innovation og digitalisering i den offentlige sektor. Samlet set har universitetet sandsynliggjort et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Bacheloruddannelsen har et klart erhvervssigte rettet mod den offentlige sektor. Uddannelsens titel og navn svarer til uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Der er desuden en god sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningsmiljøerne bag uddannelsen er aktive og forskningen har en høj kvalitet. Samlet set fremstår uddannelsen som en velgennemtænkt og sammenhængende uddannelse med en kompetenceprofil, der sikrer, at de studerende når bachelorniveauet. Endelig vil universitetets beskrevne kvalitetssystem kunne medvirke til fremover at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

8 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Aalborg. Sprog Undervisningen vil foregå på dansk (dog udbydes 5. semester kun på engelsk). Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Antal forventede studerende Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

9 Uddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofil Bachelor i offentlig innovation og digitalisering (AAU) Viden Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for a) IT og digitalisering, organisation og ledelse, samt innovation og forandring og inden for b) væsentlige sektorer og områder i den offentlige sektor som fx sundheds- og plejesektoren. Formålet er, at de studerende skal kunne anvende den viden, der tilegnes under (a) til at forbedre praksis under (b). Denne viden omfatter ikke kun, hvordan den offentlige sektor fungerer i Danmark, men også at man har viden om og kan hente inspiration fra, hvordan tilsvarende problemstillinger håndteres i andre lande. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis. Denne forståelse og refleksion omfatter både teori, metode og praksis der indgår i de studerendes egen værktøjskasse (fx teorier, metoder og praksis, der kan bringes i anvendelse, når man skal digitalisere offentlige sagsgange eller serviceydelser) samt teori, metoder og praksis inden for den sektor eller område, der konkret arbejdes med (fx metoder og praksis inden for sundheds- og plejesektoren). Færdigheder Skal kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for IT og digitalisering, organisation og ledelse, og innovation og forandring samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for disse områder, herunder fx at kunne medvirke ved planlægning og gennemførelse af innovative digitaliseringsprojekter i den offentlige sektor eller evaluere nye teknologier før og efter de tages i brug. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyseog løsningsmodeller, herunder fx gennemføre en analyse af arbejdspraksis og/eller serviceydelser inden for et specifikt velfærdsområde og deltage i udarbejdelse af forslag til, hvordan denne arbejdspraksis og/eller serviceydelse kan effektiviseres eller forbedres vha. innovativ teknologianvendelse. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister, herunder fx formidle problemstillinger, analyser og mulige løsninger til ledere, fremtidige brugere, borgere, politikere, leverandører og andre interessenter i forbindelse med digitaliseringsprojekter. Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, herunder både teknisk, organisatorisk og politisk kompleksitet. De færdige bachelorer skal således kunne navigere i både politiske og administrative systemer og forstå de forskellige former for beslutningsprocesser, der kendetegner de forskellige niveauer i den offentlige sektor, som omgiver og skaber rammerne for, men også påvirkes af, digitaliserings- og innovationsprojekter. (Studieordning, s.3) Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Typisk vil dimittenderne skulle samarbejde med højt specialiserede faggrupper som fx fagprofessionelle inden for sundhedssektoren og IT specialister i forbindelse med udvikling og implementering af ny teknologi, men også borgere der påvirkes af teknologien. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Denne læring omfatter både læring i forbindelse med at forbedre egen arbejdspraksis (fx det at forbedre egne kompetencer og praksis inden for digitalisering) og læring relateret til at forbedre andres arbejdspraksis (fx det at kunne forstå et nyt domæne eller en ny type arbejdspraksis inden for den offentlige sektor). 9

10 Uddannelsens struktur 10

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetet har taget initiativ til uddannelsen på baggrund af forskningsprojektet DISIMIT (støttet af det strategiske forskningsråd), som blev afsluttet i Projektet havde til formål at fremme kommunernes ITledelsesmæssige kompetencer og resulterede blandt andet i ny viden om fremtidige udfordringer i den kommunale sektor. Uddannelsens tilrettelæggere har anvendt viden fra forskningsprojektet i afdækningen af behovet for kompetencer inden for innovation og digitalisering i den offentlige sektor. Der blev i foråret 2013 nedsat et aftagerpanel, som har forholdt sig til arbejdsgruppens første forslag til en studieordning. Panelmedlemmerne blev i processen interviewet om uddannelsen, hvor deltagerne forholdt sig til studiets indhold, behovet for kompetencer m.m. Uddannelsens tilrettelæggere har anvendt dialogen med aftagerpanelet i den videre udvikling af uddannelsen. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (AAU) har en fast procedure for ledelsesinvolvering ved oprettelse af nye uddannelser (jf. bilag 3, procesnotat). Udviklingen af uddannelsen er foregået i et samarbejde mellem fakultet, skole og studienævn. Udviklingsarbejdet er startet i skolerne som et led i det generelle kvalitetsarbejde. Der har igennem hele processen været en dialog mellem uddannelsens tilrettelæggere og universitetets ledelse (prodekanen og fakultetskontoret). Ledelsen har forholdt sig til uddannelsernes udvikling på forskellige tidspunkter i processen, hvilket gælder ledelsesniveauerne: Rektorat, direktion, dekanat, institutledere og studieledere. Uddannelsen blev endelig godkendt af rektoratet i april Uddannelsen har dermed gennemgået en udviklingsproces med ledelsesinvolvering på forskellige niveauer og har fulgt universitetets faste procedurer for udvikling af nye uddannelser. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Bacheloruddannelsen sigter mod at uddanne arbejdskraft til den offentlige sektor. Uddannelsen har især fokus på udvikling af offentlig administration, organisationsformer og velfærdsydelser ved hjælp af innovativ brug af informationsteknologi. Uddannelsen fokuserer især på digitalisering af områderne: - Undervisning/det pædagogiske område - Borgerservice og pleje/sundhed - Styring af offentlige organisationer Erhvervssigtet er rettet mod offentlige virksomheder, der arbejder med innovation og digitalisering, rådgivende konsulent virksomheder med speciale i innovation og digitalisering i den offentlige sektor og itvirksomheder, der udvikler it-systemer til den offentlige sektor (ansøgning s.6). Universitetet forventer, at størstedelen af bachelorerne fortsætter på én af de kandidatuddannelser, som uddannelsen er adgangsgivende til. Det drejer sig om Cand.it. i it-ledelse og Cand.it. i it, læring og organisatorisk omstilling. Kandidater i it-ledelse, vil opnå forholdsvist brede it-ledelsesrelaterede kompetencer, hvorimod kandidater i it, læring og organisatorisk omstilling vil være specialiserede inden for undervisningsområdet. Det gælder for begge af de to mulige uddannelsesforløb, at de færdige kandidater er særligt kvalifice- 11

12 rede til at arbejde med it-udvikling, digitalisering, innovationn og organisations- og serviceudvikling i offent- it og digi- lige institutioner (ansøgning, s.4). Stillingstyperne forbundet med ovennævnte kandidatuddannelser spænder bredt indenfor området talisering. Eksempler på stillingstyper for kandidater i it-ledelse er it projektledere, forretningsanalytikere og konsulenter, som arbejder med it-baseret forretningsudvikling, teknisk innovation, design og implementering af informationssystemer. Eksemplerr på stillingstyper for kandidater i it, læring l og organisatorisk omstilling er: Pædagogisk it-konsulent, E-læringskonsulent, projektleder og læremiddeldesignerr (ansøgning, s.4). Universitetet har redegjort for sammenhængen mellem bacheloruddannelsens kompetenceprofil og udvalgte stillingstyper i en oversigt (ansøgning, bilag 1): Nedenfor findes et uddrag: (ansøgning, bilag 1, uddrag fra oversigt) Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil og fagelementerf r ikke addresserer beho- vet for kompetencer inden for området digital infrastruktur. Området err væsentligt set i lyset af uddannel- indenfor sens erhvervssigte, og de studerendes kompetencer til at kunne håndtere de fremtidige udfordringer digitaliseringen af offentlige tjenester. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem m uddannelsens kompetence- profil og erhvervssigte. 12

13 Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering er en tværfaglig uddannelse, hvor de studerende kombinerer tre former for faglighed: 1) It og digitalisering 2) organisation og ledelse 3) innovation og forandring. Uddannelsen tilhører det samfundsvidenskabelige hovedområde, men har samtidig et væsentligt element af it faglighed. Dertil kommer, at den nye bacheloruddannelse har til formål at uddanne arbejdskraft til den offentlige sektor. Aalborg Universitet udbyder allerede bacheloruddannelsen i politik og administration, hvor fokus er på offentlig administration. Uddannelsen har dog ingen berøring med fagområderne innovation og digitalisering, hvilket udgør kernefagligheden i den nye uddannelse. Det samme gør sig gældende for andre uddannelser, som har fokus på offentlig administration og ledelse, som f.eks. professionsbachelor i offentlig administration. Det særlige ved bachelor i innovation og digitalisering, er ifølge universitetet, at uddannelsen er tværfaglig og placerer sig i konteksten af offentlige organisationer (ansøgning, s.10). Universitetet peger på tværfaglige HA (it.) uddannelser, som beslægtede uddannelser, der i deres idégrundlag minder mest om bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering. Disse uddannelser kombinerer også viden om it og datalogi med viden om organisation og ledelse, men er primært rettet mod den private sektor. Det kan for eksempel være HA (it.) Erhvervsøkonomi og informationsteknologi ved CBS. Bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering adskiller sig især fra HA (it.) ved at placere sig i konteksten af offentlige og politisk ledede organisationer og med særligt fokus på de velfærdsydelser, der produceres i sådanne organisationer. Derudover fremhæver universitetet, at bacheloruddannelsen har et stærkere fokus på innovation og forandring end de beslægtede tværfaglige HA (it.) uddannelser. Enkelte ingeniøruddannelser kombinerer elementer fra offentlig administration/forvaltning med innovation og digitalisering. Det drejer sig om ingeniøruddannelserne i velfærdsteknologi og sundhedsteknologi, som især henvender sig til sundhedssektoren. Universitetet lægger i den forbindelse vægt på, at ingeniøruddannelserne ikke har fokus på organisation og ledelse inden for offentlige organisationer. Alligevel findes der emner som kunne være relevante på både ingeniøruddannelserne og bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering, f.eks. et emne som elektronisk patientjournal. Hertil kommer at kandidaterne i et vist omfang vil kunne bestride samme generelle jobfunktioner, f.eks. som projektleder i en offentlig organisation. Der er dog en tydelig forskel i både uddannelsesindhold og erhvervssigte set i forhold til den nye bacheloruddannelse. Flere humanistiske uddannelser inden for feltet informationsvidenskab, kommunikation og it har fokus på digitalisering af systemer, som anvendes inden for den offentlige administration. Det gælder f.eks. kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, som universitetet nævner som en mindre beslægtet uddannelse. Universitetet fremhæver, at humanistiske uddannelser af denne type ikke lægger vægt på innovation, organisation og ledelse af offentlige organisationer. Akkrediteringspanelet anerkender universitetets analyse af beslægtede uddannelser. Bacheloruddannelsen adskiller sig ved dens tværfaglighed og det stærke fokus på samfundsmæssige problemstillinger i den offentlige sektor. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet har i ansøgningen vedlagt beskæftigelsesstatistik for den beslægtede bacheloruddannelse HA (it.) ved Copenhagen Business School og for samtlige bacheloruddannelser indenfor samfundsvidenskab. Ved at sammenligne de to tabeller ses det, at den tilsvarende bacheloruddannelse HA (it.), set over de tre år, har en højere beskæftigelsesgrad end samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser generelt (dokumentati- 13

14 onsrapport, dannelse. bilag 2). Som det fremgår af tabellerne fortsætterr størstedelenn af bachelorerne på en kandidatud- Universitetet forventer, at størstedelen af bachelorerne fortsætter på en aff de to kandidatuddannelser: Cand.it i it-ledelse og Cand.it. i it, læring og organisatorisk omstilling (dimittenderne har et retskrav på optagelse på Cand.it. i it-ledelse). Kandidatuddannelsen i it-ledelse er relativ r ny, hvor det første hold blev færdigt f i sommeren Der findes derfor ikke nogen tilgængelig statistik over ledigheden. Universitetet har dog en intern opgørelse over første hold sommeren 2012, som viser at kun 1 ud af de 20 færdiguddannede err ledig. Kandidatuddannelsen i it, læring og organisatorisk omstilling er også en nyy uddannelse, og her er der d endnu ingen dimittender (første optag var september 2012). Universitetet har indhentet oplysninger om beskæftigelse fra a-kasserne, som kan supplere billedet af ar- bejdsmarkedssituationen. Generelt tegner der sigg et positivt billede af beskæftigelsen n for Cand.it. uddannel- un- serne. Universitetet oplyser, at 92 % af de 1344 kandidater (cand.it.), derr er medlem af en af a-kasserne der Akademikernes Centralorganisation (AC), err i beskæftigelse i september Blandt de kandidater, der 14

15 har været færdige 1-2 år, var beskæftigelsesgraden i september 2012 på 93,8 %, og blandt dem, der blev færdige for 2-4 år siden, var tallet 96,3 % (ansøgning, s.11). Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Udviklingen af uddannelsen har været forankret i ledelsen på universitetet og har været drøftet på møder på forskellige ledelsesniveauer i efteråret 2012 og foråret 2013 særligt med henblik på at sikre at uddannelsen lever op til krav om samfundsmæssig relevans og ligger inden for fakultetets strategi på uddannelsesområdet. Der har været ledelsesinvolvering på niveauerne rektorat, direktion, dekanat, institut- og studieledere (jf ansøgningens oversigt over ledelsesinvolvering, bilag 3). Uddannelsen har gennemgået den faste proces for ledelsesinvolvering i forbindelse med udvikling af nye uddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (AAU). Involveringen af interessenter i udviklingen af uddannelsen er primært sket i to faser. I den første fase af processen har uddannelsens tilrettelæggere primært anvendt forskningsprojektet DISIMIT (støttet af det strategiske forskningsråd). I den anden fase blev der nedsat et aftagerpanel, som gennem dialog har forholdt sig uddannelsen. Forskningsprojektet DISIMIT (støttet af det strategiske forskningsråd) løb over godt tre år og blev afsluttet i Projektet DISIMIT havde til formål at fremme kommunernes IT-ledelsesmæssige kompetencer og ad den vej øge kommunernes digitaliseringsgrad. Forskningsprojektet var baseret på interaktion med aftagerrepræsentanter og der er gennemført to omfattende spørgeskemaundersøgelser, ca. 30 workshops og ca. 100 interviews (ansøgning, s.7). En del af forskerne bag bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering havde i den forbindelse et tæt samarbejde med en række kommuner, en rådgivende konsulentvirksomhed og en it-virksomhed. Viden hentet fra forskningsprojektet har haft stor indflydelse på uddannelsens design (ansøgning, s.4). Akkrediteringspanelet finder, at forskningsprojektet DISIMIT har bidraget med en stor viden om den offentlige sektors udfordringer inden for innovation og digitalisering. Samtidig noterer panelet sig, at det ikke i ansøgningen er godtgjort, at DISIMIT projektet adresserer en ny bacheloruddannelse som løsning på den offentlige sektors udfordringer. Panelet er dog af den opfattelse, at bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering vil kunne bidrage til at udvikle relevante kompetencer inden for området. I den anden fase af udviklingen af uddannelsen nedsatte universitetet et aftagerpanel. I sammensætningen af panelet blev der lagt vægt på at inddrage de typiske aftagervirksomheder og at inddrage deltagere med både en teknisk og samfundsvidenskabelig baggrund. Fra medio marts til medio april 2013 blev der gennemført semi-strukturerede interviews med hver enkelt paneldeltager, som på forhånd havde fået tilsendt det første forslag til en studieordning. Universitetet har revideret forslaget til studieordningen på baggrund af dialogen med panelet. Oversigt over aftagerpanelets deltagere: 15

16 Følgende spørgsmål har indgået i dialogen med aftagerpanelet (ansøgning, s.9): - Omfanget af behovet for denne type arbejdskraft i de forskellige typer af aftagervirksomheder, alene og i kombination med de nævnte kandidat uddannelser - I hvilket omfang formål og kompetencep profil er relevant - Hvilke forventninger de ville have til dee studerendess kompetencer, såfremt de skulle ansættes i de jobfunktioner, som uddannelsen sigter mod - Studiets indholdd og opbygning her er hvert enkelt semester og modul gennemgået med henblik på at få detaljeredee kommentarer - Om samme behov dækkes af beslægtedee uddannelser Aftagerpanelet vurderede generelt, at der er et behov for typen af arbejdskraft, og at behovet ikke allerede er dækket af beslægtede uddannelser. Universitetet t har desuden redegjort for, hvordan paneldeltagernes feed- med back har medført ændringer i studieordningen (ansøgning, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces henblik på at bidrage til udviklingenn af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsprocess Universitetets udviklingsproces fandt sted i efteråret 2012 og foråret Udviklingen af uddannelsen har været forankret i ledelsen, og i universitetets interne udviklingsproces har ledelsen været involveret på insti- tut-, skole-, fakultets-, og direktionsniveau. I foråret 2013 blev der nedsat et aftagerpanel, som har forholdt sig til uddannelsesforslaget. I sammensætnin- inter- gen af aftagerpanelet har universitetet sikret en god repræsentation af aftagere, og derr blev gennemført view med hver enkelt panelmedlem om uddannelsen. Uddannelsens tilrettelæggere har anvendt dialogen med aftagere, og studieordningen blev efterfølgende revideret på baggrund af f aftagernes feedback. Kontakten til 16

17 aftagerne er primært sket gennem interviews, og det har under processen ikke været muligt for paneldeltagerne at diskutere uddannelsen i et fælles forum. Uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser ved dens tværfaglighed og det stærke fokus på samfundsmæssige problemstillinger i den offentlige sektor. De tilgængelige oplysninger om beskæftigelse for cand.it. uddannelserne er begrænsede, men tyder på, at der er et behov for dimittender med uddannelsens profil. Samlet set har universitetet gennemført en solid udviklingsproces med en tilfredsstillende involvering af interessenter. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1: Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Bilag 2: Beskæftigelsesstatistik HA datalogi Bilag 3: Procesnotat ledelsesinvolvering i akkrediteringsprocesser på SAMF Bilag 4: Materiale sendt til aftagerpanel og feedback fra panel Supplerende oplysninger modtaget den 1. juli om ledighedstal og cand.it. uddannelser. 17

18 Kriterium 2: Uddannelsen err baseret på forskning og er knyttet k til et aktivt forsk- ningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillendee Begrundelse Sammenhæng mellemm forskningsområderr og uddannelsens fagelementer Universitetet oplyser, at forskningsgrupperne bag uddannelsen bliver tilknyttet uddannelsen på to forskellige måder. Der er to primære forskningsgrupper, som er ansvarlige for uddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Desuden er der enkelte sekundære forskningsgrupper og individuelle forskere, som leverer dele af undervis- er Center ningen på specielle områder. De to primære forskningsgrupper, som er ansvarlige for uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, for IT ledelse og Forskningsgruppenn Organisation og Forvaltning. Beggee grupper er fra Institut for Stats- kundskab. Universitetet har vedlagt en tabel, som illustrerer sammenhængen mellem de primære forsknings- grupper og uddannelsens tre fagområder. (Ansøgning, s.13) Universitetet har i ansøgningen illustreret sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og forsk- kursus- ningsområder. Af oversigterne fremgår det tydeligt hvilke forskere der err ansvarlige for de enkelte moduler (ansøgning, s.15) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 18

19 Forskningens samvirke med praksis Universitetet oplyser at forskningen samvirker med praksis på flere måder. Det kan f.eks. være gennem deltagelse i forskningsprojekter eller gennem udarbejdelse og afholdelse af specifikke virksomhedsrettede kurser for praktikere (ansøgning, s.19). I uddannelsens konkrete fagelementer inddrages praksis på følgende måder: 1. Gennem anvendelse af praktikere som gæsteforelæsere. 2. Gennem anvendelse af case-baseret undervisning. 3. Gennem semesterprojekter hvor de studerende, med udgangspunkt i praktiske problemstillinger og gennem interaktion med praksis, skal anvende og tilegne sig det faglige indhold i det pågældende semesters kurser. (ansøgning, s.20) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Af ansøgningen fremgår det, at uddannelsen tilrettelægges og udvikles af VIP er med relevante forskningsprofiler i forhold til uddannelsens kernefaglighed. Universitetet har vedlagt forskernes cv er og publikationslister.de primære tilrettelæggere af uddannelsen er følgende personer: - Kim Normann Andersen (professor, Forskningsgruppen Organisation & Forvaltning) - Pernille Kræmmergaard (professor mso, Center for IT ledelse) - Morten Balle Hansen (professor mso, Organisation & Forvaltning) - Keld Pedersen (lektor, Center for IT ledelse) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af forskernes cv er, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet oplyser, at de studerende som hovedregel vil blive undervist af VIP er. Det forventede optag er studerende det første år, på de efterfølgende årgange (Ansøgning, s.20). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Forskningsmiljøet bag uddannelsen er fysisk placeret på samme campus som de studerende. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har vedlagt en tabel, som viser antallet af publikationer i de to forskningsgrupper, der står bag uddannelsen. 19

20 Publikationer/miljøer Center for ITledelse Organisation & Forvaltning I alt 2012 Forskningspublikationer Peer review tidsskrift Peer review bogbidrag Peer review bog Øvrige (konferenceabstracts, Ph.D. afhandlinger, rapporter o. lign.) Forskningspublikationer Peer review tidsskrift Peer review bogbidrag Peer review bog Øvrige (konferenceabstracts, Ph.D. afhandlinger, rapporter o. lign.) Forskningspublikationer Peer review tidsskrift Peer review bogbidrag Peer review bog Øvrige (konferenceabstracts, Ph.D. afhandlinger, rapporter o. lign.) Følgende tabel viser antal artikler jf. Forsknings og Innovationsstyrelsens bibliometriske forskningsindikatorer. Center for IT ledelse (CIM) Organisation & Forvaltning Niveau Niveau Tabel 1 Niveau for publikationer Akkrediteringspanelet har gennemgået publikationslisterne ved begge forskningsgrupper og konstaterer, at de to grupper løbende udgiver forskning af høj kvalitet. Publikationerne findes i forskellige former, som spænder fra forskningsprojekter til bøger og bogbidrag. Center for IT-ledelse (4 forskere, 2 ph.d.) udgiver artikler i højt rangerende tidsskrifter som f.eks. MIS Quarterly, hvilket forudsætter forskning af meget høj kvalitet. Forskningsgruppen Organisation & Forvaltning har en rimelig forskningsprofil baseret på 2 professorer, 2 lektorer, og 2 adjunkter. Specielt kan det noteres at gruppen indenfor de seneste år har et kraftigt øget antal artikler i selektive tidskrifter. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet har en høj kvalitet, som vil sikre, at undervisningen på uddannelsen baserer sig på den nyeste forskning indenfor området. 20