Bachelor i offentlig innovation og digitalisering Aalborg Universitet

Transkript

1 Bachelor i offentlig innovation og digitalisering Aalborg Universitet Ny uddannelse,

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Begrundelse... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering Oplysninger til UI om bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Carsten Sørensen er Reader i Informations Systemer og Innovation ved Department of Management på The London School of Economics and Political Science. Han er uddannet indenfor matematik og datalogi og har en PhD i informationssystemer (fra Aalborg Universitet). Carsten Sørensen har siden midt i 80erne studeret de socio-tekniske aspekter af digital innovation, så som organisatorisk anvendelse af mobil informatik og digital infrastruktur innovation. Han har dermed en solid viden om uddannelsens fagområder og har desuden mange års erfaring som underviser. Aftagerrepræsentant Poul Højmose Kristensen er ressourcedirektør ved UCN (University College Nordjylland) og har et overordnet ledelsesansvar inden for bl.a. it og digitalisering. Han er uddannet Cand.scient.pol. og MBA (hhv. Aarhus Universitet og Handelshøjskolen i Aarhus). Poul Højmose Kristensen har en bred erfaring indenfor uddannelsens erhvervssigte og har tidligere været ansat ved AAU, KMD og Sundheds CVU Nordjylland. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 7. juni 2013 supplerende dokumentation om kandidatuddannelser. 1. juli 2013 supplerende oplysninger om forskningsmiljøer (antallet af forskere tilknyttet de to miljøer). Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. august 2013 Høringssvar modtaget 3. september 2013 Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: - Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at uddannelsens danske titel og navn kun delvist svarede til kompetenceprofilen. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har ændret uddannelsens danske titel fra bachelor i innovation og digitalisering til bachelor i offentlig innovation og digitalisering. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. 5

6 Sagsbehandling afsluttet 17. september 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 3. oktober

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Bacheloruddannelsen sigter mod at uddanne arbejdskraft med særlig kompetence indenfor innovation og digitalisering i den offentlige sektor. Uddannelsen er tværfaglig og kombinerer viden om IT og digitalisering, innovation og forandring, samt organisation og ledelse. Universitetet har gennemført en udviklings- og kvalitetssikringsproces, som har været forankret i ledelsen. Relevante aftagere har været involveret i udviklingsprocessen, og uddannelsens tilrettelæggere har anvendt dialogen med aftagerpanelet i udviklingen af uddannelsen. Ansøgningen er i øvrigt baseret på en solid afdækning af behovet for kompetencer inden for innovation og digitalisering i den offentlige sektor. Samlet set har universitetet sandsynliggjort et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Bacheloruddannelsen har et klart erhvervssigte rettet mod den offentlige sektor. Uddannelsens titel og navn svarer til uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Der er desuden en god sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningsmiljøerne bag uddannelsen er aktive og forskningen har en høj kvalitet. Samlet set fremstår uddannelsen som en velgennemtænkt og sammenhængende uddannelse med en kompetenceprofil, der sikrer, at de studerende når bachelorniveauet. Endelig vil universitetets beskrevne kvalitetssystem kunne medvirke til fremover at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

8 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Aalborg. Sprog Undervisningen vil foregå på dansk (dog udbydes 5. semester kun på engelsk). Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Antal forventede studerende Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

9 Uddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofil Bachelor i offentlig innovation og digitalisering (AAU) Viden Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for a) IT og digitalisering, organisation og ledelse, samt innovation og forandring og inden for b) væsentlige sektorer og områder i den offentlige sektor som fx sundheds- og plejesektoren. Formålet er, at de studerende skal kunne anvende den viden, der tilegnes under (a) til at forbedre praksis under (b). Denne viden omfatter ikke kun, hvordan den offentlige sektor fungerer i Danmark, men også at man har viden om og kan hente inspiration fra, hvordan tilsvarende problemstillinger håndteres i andre lande. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis. Denne forståelse og refleksion omfatter både teori, metode og praksis der indgår i de studerendes egen værktøjskasse (fx teorier, metoder og praksis, der kan bringes i anvendelse, når man skal digitalisere offentlige sagsgange eller serviceydelser) samt teori, metoder og praksis inden for den sektor eller område, der konkret arbejdes med (fx metoder og praksis inden for sundheds- og plejesektoren). Færdigheder Skal kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for IT og digitalisering, organisation og ledelse, og innovation og forandring samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for disse områder, herunder fx at kunne medvirke ved planlægning og gennemførelse af innovative digitaliseringsprojekter i den offentlige sektor eller evaluere nye teknologier før og efter de tages i brug. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyseog løsningsmodeller, herunder fx gennemføre en analyse af arbejdspraksis og/eller serviceydelser inden for et specifikt velfærdsområde og deltage i udarbejdelse af forslag til, hvordan denne arbejdspraksis og/eller serviceydelse kan effektiviseres eller forbedres vha. innovativ teknologianvendelse. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister, herunder fx formidle problemstillinger, analyser og mulige løsninger til ledere, fremtidige brugere, borgere, politikere, leverandører og andre interessenter i forbindelse med digitaliseringsprojekter. Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, herunder både teknisk, organisatorisk og politisk kompleksitet. De færdige bachelorer skal således kunne navigere i både politiske og administrative systemer og forstå de forskellige former for beslutningsprocesser, der kendetegner de forskellige niveauer i den offentlige sektor, som omgiver og skaber rammerne for, men også påvirkes af, digitaliserings- og innovationsprojekter. (Studieordning, s.3) Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Typisk vil dimittenderne skulle samarbejde med højt specialiserede faggrupper som fx fagprofessionelle inden for sundhedssektoren og IT specialister i forbindelse med udvikling og implementering af ny teknologi, men også borgere der påvirkes af teknologien. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Denne læring omfatter både læring i forbindelse med at forbedre egen arbejdspraksis (fx det at forbedre egne kompetencer og praksis inden for digitalisering) og læring relateret til at forbedre andres arbejdspraksis (fx det at kunne forstå et nyt domæne eller en ny type arbejdspraksis inden for den offentlige sektor). 9

10 Uddannelsens struktur 10

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetet har taget initiativ til uddannelsen på baggrund af forskningsprojektet DISIMIT (støttet af det strategiske forskningsråd), som blev afsluttet i Projektet havde til formål at fremme kommunernes ITledelsesmæssige kompetencer og resulterede blandt andet i ny viden om fremtidige udfordringer i den kommunale sektor. Uddannelsens tilrettelæggere har anvendt viden fra forskningsprojektet i afdækningen af behovet for kompetencer inden for innovation og digitalisering i den offentlige sektor. Der blev i foråret 2013 nedsat et aftagerpanel, som har forholdt sig til arbejdsgruppens første forslag til en studieordning. Panelmedlemmerne blev i processen interviewet om uddannelsen, hvor deltagerne forholdt sig til studiets indhold, behovet for kompetencer m.m. Uddannelsens tilrettelæggere har anvendt dialogen med aftagerpanelet i den videre udvikling af uddannelsen. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (AAU) har en fast procedure for ledelsesinvolvering ved oprettelse af nye uddannelser (jf. bilag 3, procesnotat). Udviklingen af uddannelsen er foregået i et samarbejde mellem fakultet, skole og studienævn. Udviklingsarbejdet er startet i skolerne som et led i det generelle kvalitetsarbejde. Der har igennem hele processen været en dialog mellem uddannelsens tilrettelæggere og universitetets ledelse (prodekanen og fakultetskontoret). Ledelsen har forholdt sig til uddannelsernes udvikling på forskellige tidspunkter i processen, hvilket gælder ledelsesniveauerne: Rektorat, direktion, dekanat, institutledere og studieledere. Uddannelsen blev endelig godkendt af rektoratet i april Uddannelsen har dermed gennemgået en udviklingsproces med ledelsesinvolvering på forskellige niveauer og har fulgt universitetets faste procedurer for udvikling af nye uddannelser. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Bacheloruddannelsen sigter mod at uddanne arbejdskraft til den offentlige sektor. Uddannelsen har især fokus på udvikling af offentlig administration, organisationsformer og velfærdsydelser ved hjælp af innovativ brug af informationsteknologi. Uddannelsen fokuserer især på digitalisering af områderne: - Undervisning/det pædagogiske område - Borgerservice og pleje/sundhed - Styring af offentlige organisationer Erhvervssigtet er rettet mod offentlige virksomheder, der arbejder med innovation og digitalisering, rådgivende konsulent virksomheder med speciale i innovation og digitalisering i den offentlige sektor og itvirksomheder, der udvikler it-systemer til den offentlige sektor (ansøgning s.6). Universitetet forventer, at størstedelen af bachelorerne fortsætter på én af de kandidatuddannelser, som uddannelsen er adgangsgivende til. Det drejer sig om Cand.it. i it-ledelse og Cand.it. i it, læring og organisatorisk omstilling. Kandidater i it-ledelse, vil opnå forholdsvist brede it-ledelsesrelaterede kompetencer, hvorimod kandidater i it, læring og organisatorisk omstilling vil være specialiserede inden for undervisningsområdet. Det gælder for begge af de to mulige uddannelsesforløb, at de færdige kandidater er særligt kvalifice- 11

12 rede til at arbejde med it-udvikling, digitalisering, innovationn og organisations- og serviceudvikling i offent- it og digi- lige institutioner (ansøgning, s.4). Stillingstyperne forbundet med ovennævnte kandidatuddannelser spænder bredt indenfor området talisering. Eksempler på stillingstyper for kandidater i it-ledelse er it projektledere, forretningsanalytikere og konsulenter, som arbejder med it-baseret forretningsudvikling, teknisk innovation, design og implementering af informationssystemer. Eksemplerr på stillingstyper for kandidater i it, læring l og organisatorisk omstilling er: Pædagogisk it-konsulent, E-læringskonsulent, projektleder og læremiddeldesignerr (ansøgning, s.4). Universitetet har redegjort for sammenhængen mellem bacheloruddannelsens kompetenceprofil og udvalgte stillingstyper i en oversigt (ansøgning, bilag 1): Nedenfor findes et uddrag: (ansøgning, bilag 1, uddrag fra oversigt) Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil og fagelementerf r ikke addresserer beho- vet for kompetencer inden for området digital infrastruktur. Området err væsentligt set i lyset af uddannel- indenfor sens erhvervssigte, og de studerendes kompetencer til at kunne håndtere de fremtidige udfordringer digitaliseringen af offentlige tjenester. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem m uddannelsens kompetence- profil og erhvervssigte. 12

13 Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering er en tværfaglig uddannelse, hvor de studerende kombinerer tre former for faglighed: 1) It og digitalisering 2) organisation og ledelse 3) innovation og forandring. Uddannelsen tilhører det samfundsvidenskabelige hovedområde, men har samtidig et væsentligt element af it faglighed. Dertil kommer, at den nye bacheloruddannelse har til formål at uddanne arbejdskraft til den offentlige sektor. Aalborg Universitet udbyder allerede bacheloruddannelsen i politik og administration, hvor fokus er på offentlig administration. Uddannelsen har dog ingen berøring med fagområderne innovation og digitalisering, hvilket udgør kernefagligheden i den nye uddannelse. Det samme gør sig gældende for andre uddannelser, som har fokus på offentlig administration og ledelse, som f.eks. professionsbachelor i offentlig administration. Det særlige ved bachelor i innovation og digitalisering, er ifølge universitetet, at uddannelsen er tværfaglig og placerer sig i konteksten af offentlige organisationer (ansøgning, s.10). Universitetet peger på tværfaglige HA (it.) uddannelser, som beslægtede uddannelser, der i deres idégrundlag minder mest om bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering. Disse uddannelser kombinerer også viden om it og datalogi med viden om organisation og ledelse, men er primært rettet mod den private sektor. Det kan for eksempel være HA (it.) Erhvervsøkonomi og informationsteknologi ved CBS. Bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering adskiller sig især fra HA (it.) ved at placere sig i konteksten af offentlige og politisk ledede organisationer og med særligt fokus på de velfærdsydelser, der produceres i sådanne organisationer. Derudover fremhæver universitetet, at bacheloruddannelsen har et stærkere fokus på innovation og forandring end de beslægtede tværfaglige HA (it.) uddannelser. Enkelte ingeniøruddannelser kombinerer elementer fra offentlig administration/forvaltning med innovation og digitalisering. Det drejer sig om ingeniøruddannelserne i velfærdsteknologi og sundhedsteknologi, som især henvender sig til sundhedssektoren. Universitetet lægger i den forbindelse vægt på, at ingeniøruddannelserne ikke har fokus på organisation og ledelse inden for offentlige organisationer. Alligevel findes der emner som kunne være relevante på både ingeniøruddannelserne og bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering, f.eks. et emne som elektronisk patientjournal. Hertil kommer at kandidaterne i et vist omfang vil kunne bestride samme generelle jobfunktioner, f.eks. som projektleder i en offentlig organisation. Der er dog en tydelig forskel i både uddannelsesindhold og erhvervssigte set i forhold til den nye bacheloruddannelse. Flere humanistiske uddannelser inden for feltet informationsvidenskab, kommunikation og it har fokus på digitalisering af systemer, som anvendes inden for den offentlige administration. Det gælder f.eks. kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, som universitetet nævner som en mindre beslægtet uddannelse. Universitetet fremhæver, at humanistiske uddannelser af denne type ikke lægger vægt på innovation, organisation og ledelse af offentlige organisationer. Akkrediteringspanelet anerkender universitetets analyse af beslægtede uddannelser. Bacheloruddannelsen adskiller sig ved dens tværfaglighed og det stærke fokus på samfundsmæssige problemstillinger i den offentlige sektor. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet har i ansøgningen vedlagt beskæftigelsesstatistik for den beslægtede bacheloruddannelse HA (it.) ved Copenhagen Business School og for samtlige bacheloruddannelser indenfor samfundsvidenskab. Ved at sammenligne de to tabeller ses det, at den tilsvarende bacheloruddannelse HA (it.), set over de tre år, har en højere beskæftigelsesgrad end samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser generelt (dokumentati- 13

14 onsrapport, dannelse. bilag 2). Som det fremgår af tabellerne fortsætterr størstedelenn af bachelorerne på en kandidatud- Universitetet forventer, at størstedelen af bachelorerne fortsætter på en aff de to kandidatuddannelser: Cand.it i it-ledelse og Cand.it. i it, læring og organisatorisk omstilling (dimittenderne har et retskrav på optagelse på Cand.it. i it-ledelse). Kandidatuddannelsen i it-ledelse er relativ r ny, hvor det første hold blev færdigt f i sommeren Der findes derfor ikke nogen tilgængelig statistik over ledigheden. Universitetet har dog en intern opgørelse over første hold sommeren 2012, som viser at kun 1 ud af de 20 færdiguddannede err ledig. Kandidatuddannelsen i it, læring og organisatorisk omstilling er også en nyy uddannelse, og her er der d endnu ingen dimittender (første optag var september 2012). Universitetet har indhentet oplysninger om beskæftigelse fra a-kasserne, som kan supplere billedet af ar- bejdsmarkedssituationen. Generelt tegner der sigg et positivt billede af beskæftigelsen n for Cand.it. uddannel- un- serne. Universitetet oplyser, at 92 % af de 1344 kandidater (cand.it.), derr er medlem af en af a-kasserne der Akademikernes Centralorganisation (AC), err i beskæftigelse i september Blandt de kandidater, der 14

15 har været færdige 1-2 år, var beskæftigelsesgraden i september 2012 på 93,8 %, og blandt dem, der blev færdige for 2-4 år siden, var tallet 96,3 % (ansøgning, s.11). Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Udviklingen af uddannelsen har været forankret i ledelsen på universitetet og har været drøftet på møder på forskellige ledelsesniveauer i efteråret 2012 og foråret 2013 særligt med henblik på at sikre at uddannelsen lever op til krav om samfundsmæssig relevans og ligger inden for fakultetets strategi på uddannelsesområdet. Der har været ledelsesinvolvering på niveauerne rektorat, direktion, dekanat, institut- og studieledere (jf ansøgningens oversigt over ledelsesinvolvering, bilag 3). Uddannelsen har gennemgået den faste proces for ledelsesinvolvering i forbindelse med udvikling af nye uddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (AAU). Involveringen af interessenter i udviklingen af uddannelsen er primært sket i to faser. I den første fase af processen har uddannelsens tilrettelæggere primært anvendt forskningsprojektet DISIMIT (støttet af det strategiske forskningsråd). I den anden fase blev der nedsat et aftagerpanel, som gennem dialog har forholdt sig uddannelsen. Forskningsprojektet DISIMIT (støttet af det strategiske forskningsråd) løb over godt tre år og blev afsluttet i Projektet DISIMIT havde til formål at fremme kommunernes IT-ledelsesmæssige kompetencer og ad den vej øge kommunernes digitaliseringsgrad. Forskningsprojektet var baseret på interaktion med aftagerrepræsentanter og der er gennemført to omfattende spørgeskemaundersøgelser, ca. 30 workshops og ca. 100 interviews (ansøgning, s.7). En del af forskerne bag bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering havde i den forbindelse et tæt samarbejde med en række kommuner, en rådgivende konsulentvirksomhed og en it-virksomhed. Viden hentet fra forskningsprojektet har haft stor indflydelse på uddannelsens design (ansøgning, s.4). Akkrediteringspanelet finder, at forskningsprojektet DISIMIT har bidraget med en stor viden om den offentlige sektors udfordringer inden for innovation og digitalisering. Samtidig noterer panelet sig, at det ikke i ansøgningen er godtgjort, at DISIMIT projektet adresserer en ny bacheloruddannelse som løsning på den offentlige sektors udfordringer. Panelet er dog af den opfattelse, at bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering vil kunne bidrage til at udvikle relevante kompetencer inden for området. I den anden fase af udviklingen af uddannelsen nedsatte universitetet et aftagerpanel. I sammensætningen af panelet blev der lagt vægt på at inddrage de typiske aftagervirksomheder og at inddrage deltagere med både en teknisk og samfundsvidenskabelig baggrund. Fra medio marts til medio april 2013 blev der gennemført semi-strukturerede interviews med hver enkelt paneldeltager, som på forhånd havde fået tilsendt det første forslag til en studieordning. Universitetet har revideret forslaget til studieordningen på baggrund af dialogen med panelet. Oversigt over aftagerpanelets deltagere: 15

16 Følgende spørgsmål har indgået i dialogen med aftagerpanelet (ansøgning, s.9): - Omfanget af behovet for denne type arbejdskraft i de forskellige typer af aftagervirksomheder, alene og i kombination med de nævnte kandidat uddannelser - I hvilket omfang formål og kompetencep profil er relevant - Hvilke forventninger de ville have til dee studerendess kompetencer, såfremt de skulle ansættes i de jobfunktioner, som uddannelsen sigter mod - Studiets indholdd og opbygning her er hvert enkelt semester og modul gennemgået med henblik på at få detaljeredee kommentarer - Om samme behov dækkes af beslægtedee uddannelser Aftagerpanelet vurderede generelt, at der er et behov for typen af arbejdskraft, og at behovet ikke allerede er dækket af beslægtede uddannelser. Universitetet t har desuden redegjort for, hvordan paneldeltagernes feed- med back har medført ændringer i studieordningen (ansøgning, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces henblik på at bidrage til udviklingenn af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsprocess Universitetets udviklingsproces fandt sted i efteråret 2012 og foråret Udviklingen af uddannelsen har været forankret i ledelsen, og i universitetets interne udviklingsproces har ledelsen været involveret på insti- tut-, skole-, fakultets-, og direktionsniveau. I foråret 2013 blev der nedsat et aftagerpanel, som har forholdt sig til uddannelsesforslaget. I sammensætnin- inter- gen af aftagerpanelet har universitetet sikret en god repræsentation af aftagere, og derr blev gennemført view med hver enkelt panelmedlem om uddannelsen. Uddannelsens tilrettelæggere har anvendt dialogen med aftagere, og studieordningen blev efterfølgende revideret på baggrund af f aftagernes feedback. Kontakten til 16

17 aftagerne er primært sket gennem interviews, og det har under processen ikke været muligt for paneldeltagerne at diskutere uddannelsen i et fælles forum. Uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser ved dens tværfaglighed og det stærke fokus på samfundsmæssige problemstillinger i den offentlige sektor. De tilgængelige oplysninger om beskæftigelse for cand.it. uddannelserne er begrænsede, men tyder på, at der er et behov for dimittender med uddannelsens profil. Samlet set har universitetet gennemført en solid udviklingsproces med en tilfredsstillende involvering af interessenter. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1: Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Bilag 2: Beskæftigelsesstatistik HA datalogi Bilag 3: Procesnotat ledelsesinvolvering i akkrediteringsprocesser på SAMF Bilag 4: Materiale sendt til aftagerpanel og feedback fra panel Supplerende oplysninger modtaget den 1. juli om ledighedstal og cand.it. uddannelser. 17

18 Kriterium 2: Uddannelsen err baseret på forskning og er knyttet k til et aktivt forsk- ningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillendee Begrundelse Sammenhæng mellemm forskningsområderr og uddannelsens fagelementer Universitetet oplyser, at forskningsgrupperne bag uddannelsen bliver tilknyttet uddannelsen på to forskellige måder. Der er to primære forskningsgrupper, som er ansvarlige for uddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Desuden er der enkelte sekundære forskningsgrupper og individuelle forskere, som leverer dele af undervis- er Center ningen på specielle områder. De to primære forskningsgrupper, som er ansvarlige for uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, for IT ledelse og Forskningsgruppenn Organisation og Forvaltning. Beggee grupper er fra Institut for Stats- kundskab. Universitetet har vedlagt en tabel, som illustrerer sammenhængen mellem de primære forsknings- grupper og uddannelsens tre fagområder. (Ansøgning, s.13) Universitetet har i ansøgningen illustreret sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og forsk- kursus- ningsområder. Af oversigterne fremgår det tydeligt hvilke forskere der err ansvarlige for de enkelte moduler (ansøgning, s.15) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 18

19 Forskningens samvirke med praksis Universitetet oplyser at forskningen samvirker med praksis på flere måder. Det kan f.eks. være gennem deltagelse i forskningsprojekter eller gennem udarbejdelse og afholdelse af specifikke virksomhedsrettede kurser for praktikere (ansøgning, s.19). I uddannelsens konkrete fagelementer inddrages praksis på følgende måder: 1. Gennem anvendelse af praktikere som gæsteforelæsere. 2. Gennem anvendelse af case-baseret undervisning. 3. Gennem semesterprojekter hvor de studerende, med udgangspunkt i praktiske problemstillinger og gennem interaktion med praksis, skal anvende og tilegne sig det faglige indhold i det pågældende semesters kurser. (ansøgning, s.20) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Af ansøgningen fremgår det, at uddannelsen tilrettelægges og udvikles af VIP er med relevante forskningsprofiler i forhold til uddannelsens kernefaglighed. Universitetet har vedlagt forskernes cv er og publikationslister.de primære tilrettelæggere af uddannelsen er følgende personer: - Kim Normann Andersen (professor, Forskningsgruppen Organisation & Forvaltning) - Pernille Kræmmergaard (professor mso, Center for IT ledelse) - Morten Balle Hansen (professor mso, Organisation & Forvaltning) - Keld Pedersen (lektor, Center for IT ledelse) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af forskernes cv er, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet oplyser, at de studerende som hovedregel vil blive undervist af VIP er. Det forventede optag er studerende det første år, på de efterfølgende årgange (Ansøgning, s.20). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Forskningsmiljøet bag uddannelsen er fysisk placeret på samme campus som de studerende. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har vedlagt en tabel, som viser antallet af publikationer i de to forskningsgrupper, der står bag uddannelsen. 19

20 Publikationer/miljøer Center for ITledelse Organisation & Forvaltning I alt 2012 Forskningspublikationer Peer review tidsskrift Peer review bogbidrag Peer review bog Øvrige (konferenceabstracts, Ph.D. afhandlinger, rapporter o. lign.) Forskningspublikationer Peer review tidsskrift Peer review bogbidrag Peer review bog Øvrige (konferenceabstracts, Ph.D. afhandlinger, rapporter o. lign.) Forskningspublikationer Peer review tidsskrift Peer review bogbidrag Peer review bog Øvrige (konferenceabstracts, Ph.D. afhandlinger, rapporter o. lign.) Følgende tabel viser antal artikler jf. Forsknings og Innovationsstyrelsens bibliometriske forskningsindikatorer. Center for IT ledelse (CIM) Organisation & Forvaltning Niveau Niveau Tabel 1 Niveau for publikationer Akkrediteringspanelet har gennemgået publikationslisterne ved begge forskningsgrupper og konstaterer, at de to grupper løbende udgiver forskning af høj kvalitet. Publikationerne findes i forskellige former, som spænder fra forskningsprojekter til bøger og bogbidrag. Center for IT-ledelse (4 forskere, 2 ph.d.) udgiver artikler i højt rangerende tidsskrifter som f.eks. MIS Quarterly, hvilket forudsætter forskning af meget høj kvalitet. Forskningsgruppen Organisation & Forvaltning har en rimelig forskningsprofil baseret på 2 professorer, 2 lektorer, og 2 adjunkter. Specielt kan det noteres at gruppen indenfor de seneste år har et kraftigt øget antal artikler i selektive tidskrifter. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet har en høj kvalitet, som vil sikre, at undervisningen på uddannelsen baserer sig på den nyeste forskning indenfor området. 20

21 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet er af høj kvalitet. Dokumentation Ansøgning, s Bilag (forskernes cv er) Supplerende oplysninger 1. juli 2013 (oplysninger om antallet af personer tilknyttet forskningsgrupperne) 21

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige f profil og mål for læringsudbyttee Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillendee Begrundelse Titel Den danske titel er bachelor i offentlig innovation og digitalisering. Den engelske titel er BSc in Innovation I and e-government. Universitetet begrunder titlen med uddannelsens s tværfaglighed. Titlen err valgt fordi den er tæt knyttet til uddannelsens kernefaglighed, og fordi begreberne matcher de betegnelser der bruges i de primære aftager- virksomheder (jf. oplysningsark, uddannelsens grundoplysninger ). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens s kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i en tabel sammenholdt uddannelsens kompetenceprofill med niveauet for bacheloruddan- nelser i den danske kvalifikationsramme (ansøgning, s.21). Nedenfor findes et uddragg fra tabellen. (uddrag fra tabel, ansøgning s.22) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens s kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillen nde opfyldt. 222

23 Dokumentation Ansøgning, s Bilag (oplysningsark, uddannelsens grundoplysninger) Høringssvar modtaget 3. september

24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Bacheloruddannelsen i Innovation og digitalisering forudsætter, at de studerende har en gymnasial uddannelse med dansk A, engelsk B, matematik B samt enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Alle fag skal være bestået. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Bacheloruddannelsen indeholder tre tværfaglige grundfag: IT og digitalisering, Organisation og ledelse og Innovation og forandring. Indenfor rammerne af disse grundfag er uddannelsen opbygget af 22 moduler (studieordning, s.2). Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. På hvert semester, undtagen det afsluttende semester, udbydes et modul indenfor hvert af de tre tværfaglige grundfag. Hvert semester har et hovedtema, som de enkelte moduler understøtter. De studerende udarbejder studieprojekter i slutningen af hvert semester, hvor de anvender udvalgte teorier og metoder fra semestrets kursusmoduler på en central problemstilling. Universitetet lægger særlig vægt på PBL modellen (problemorienteret projektarbejde), hvor en væsentlig del af de studerendes læring foregår gennem de studerendes samarbejde om relevante problemstillinger. Anvendelsen af projektarbejdsformen afgørende i forhold til at opnå det ønskede niveau af tværfaglighed (ansøgning, s.28). Den faglige progression i uddannelsen består af flere dimensioner: - Projektarbejdsformen: Fra semester til semester undervises i stadigt mere avancerede emner, startende fra en basal introduktion til PBL til mere avancerede projektledelsesteorier og teknikker. Det forventes af de studerende, at de op gennem studiet kan påtage sig et stadigt større ansvar for egen faglig udvikling, og bliver bedre til at arbejde med komplekse tværfaglige problemstillinger. - Forskningsmetodisk: På første semester introduceres de studerende for grundlæggende videnskabsteori, og på de efterfølgende semestre bygges videre herpå. - Mellem kursusmoduler: De enkelte kursusmoduler bygger videre på det stof, der tidligere er undervist i primært inden for de tre grundfag, men også på tværs. (ansøgning, s.28) 24

25 Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsens første moduler indebærer en didaktisk udfordring, eftersom de studerende skal introduceres for en grundlæggende faglighed inden for tre grundfag. Som studiet er tilrettelagt, skal de studerende på de første moduler både opnå en viden om uddannelsens tre distinkte fagområder og samtidig tilegne sig en viden om, hvordan områderne kobles og interagerer med hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at studieordningen dokumenterer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i studieordningen angivet, hvordan det enkelte modul bidrager til uddannelsens kompetenceprofil. Den overordnede kompetenceprofil er i studieordningen nummeret, så det er muligt at spore fagelementernes læringsmål og deres bidrag til kompetenceprofilen. Neden for findes et uddrag fra studieordningen: Eksempel fra studieordning Modul 6: Organisation og ledelse 2. Offentlig forvaltning og e-government. Mål og indhold: Omhandler generelt offentlig forvaltning og forvaltningsret og mere specifikt den rolle som e-government og digitalisering spiller i offentlig forvaltning. Læringsmål: Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for organisation og ledelse, herunder specifikt offentlig forvaltning, forvaltningsret og e-government set i et forvaltningsmæssigt perspektiv: Fx principper for god forvaltning og hvordan disse principper påvirker og stiller krav til e- Government initiativer. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for offentlig forvaltning og e-government, og således fx kunne indarbejde forvaltningsretslige principper i udformningen af digitale sagsbehandlingsløsninger og selvbetjeningsløsninger. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller indenfor offentligforvaltning og e-government, herunder fx analysere om konkrete offentlige digitaliseringsstrategier er realistiske set i forhold til et givet modenhedsniveau inden for e-government. Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Gennem tilegnelse af viden om forvaltning, forvaltningsret og e-government styrkes de studerendes muligheder for at overskue og håndtere den kompleksitet, der er forbundet med at digitalisere fx offentlige serviceydelser. (uddrag fra ansøgning, s.28) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af studieordningen, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Universitetet oplyser, at der anvendes forskellige prøveformer med henblik på at sikre at alle centrale elementer i kompetenceprofilen eksamineres. Der er dog primært fokus på tre prøveformer: Traditionelle mundtlige eksaminer, mundtlig eksamen med udgangspunkt i et semesterprojekt og endelig bacheloreksamen (ansøgning, s.29). I studieordningen findes en oversigt over eksamensformer på bacheloruddannelsen 25

26 (studieordning, 12) og her fremgår det, at prøveformen er overvejende mundtlig (med eller uden udgangspunkt i projekt). Akkrediteringspanelet finder, at uddannelsen mangler en skriftlig udprøvning af de studerende. En individuel skriftlig eksamination kan f.eks. afdække om de studerende opnår en tilstrækkelig basisviden om uddannelsens grundfag. En basisviden som er nødvendig i forhold til at de studerende skal lære at anvende deres viden i tværfaglige projekter og senere udvikle kompetencer til at håndtere politisk, organisatorisk og teknisk kompleksitet. Universitetet oplyser, at der indføres en større grad af variation i prøveformer ved, at der bliver gennemført en skriftlig eksamen for hver af de tre fagområder, der indgår i uddannelsen (høringssvar, 3. september 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen AAU s strategi for at sikre kvaliteten af undervisningen, herunder udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, omfatter politikker, retningslinjer, praksisser og tilbud på institutionsniveau, institutniveau og uddannelsesniveau. AAU Learning Lab er universitetets ressource og udviklingscenter og har blandt andet ansvar for grundkursus for universitetsundervisere og adjunktpædagogikum. For at sikre, at alle undervisere løbende deltager i pædagogisk opkvalificering, afholder fakultetet i samarbejde med Learning Lab AAU en fælles pædagogisk efteruddannelsesdag for alle undervisere (ansøgning, s.33). På uddannelsesniveau vil bacheloruddannelsen i innovation og digitalisering blive evalueret i overensstemmelse med universitetets overordnede kvalitetssikringssystem, for dermed at sikre en pædagogisk og kvalificeret afvikling af undervisningen. Derudover vil studieledelsen gennemføre: - kontinuerlig undervisnings- og kursusevaluering - overordnet uddannelsesevaluering - systematisk indsamling af feedback fra censorer og virksomheder - kollegial sparring og ressourceallokering ved brug af nye undervisere. (ansøgning, s.31, jf. i øvrigt akkrediteringsrapportens kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil sikre en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at den pædagogiske afvikling af undervisningen vil blive evalueret, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Universitetet oplyser, at der er trådløst netværk i alle bygninger. Til brug for undervisningen i en række fag, er nogle seminarrum indrettet med stationære PC er og der er mindre grupperum, som anvendes i forbindelse med projektarbejde og øvelser i forbindelse med kursusmoduler. I forbindelse med HCI kurser anvendes universitetets usability lab. Universitetet forventer, at der vil være mellem 20 og 30 studerende på første årgang og mellem 25 og 40 studerende på de efterfølgende årgange. De studerende har adgang til IT laboratorium gennem hele studiet (ansøgning, s.32). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Panelet vurderer desuden, at udstyr i forbindelse med it-området er tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til antallet af studerende, som skal benytte udstyret. 26

27 Studieophold i udlandet Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på, at de studerende kommer til at indgå i et internationalt studiemiljø og med mulighed for studieophold i udlandet. Uddannelsens 5. semester udbydes på engelsk og tilrettelægges på en måde, som gør det muligt for udenlandske studerende at gennemføre semestret. På uddannelsens 6. semester er der mulighed for udlandsophold. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag: studieordning Høringssvar 3. september

28 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring, jf. vurderingerne i bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen Universitetet har i ansøgningen redegjort for, hvordan uddannelsen indgår i universitetets kvalitetssikringssystem, jf. bilag 1. Studieledelsen vil i øvrigt gennemføre: 1. Kontinuerlig undervisnings- og kursusevaluering sker gennem semesterkoordinatormøder med både undervisere og repræsentanter for de studerende. Disse møder, som gennemføres jævnligt (ca. én gang pr. måned i løbet af et semester), har til hensigt at gennemføre en uformel kontinuerlig evaluering og forbedring af både praktiske og faglige forhold med betydning for realiseringen af de uddannelsesmæssige mål for det pågældende semester. Det erstatter således ikke studienævnsmøder. 2. Overordnet uddannelsesevaluering. Efter uddannelsens første gennemløb gennemføres der en overordnet, intern selvevaluering af uddannelsen, primært med henblik på at: a. Sikre uddannelsens fortsatte relevans i forhold arbejdsmarkedets behov. Denne del omfatter gennemførelse af dimittendundersøgelser (hvert 3. år) og dialog med aftagerpanelet. b. Sikre at uddannelsens indhold er indholdsmæssigt opdateret i forhold til nyeste forskningsresultater inden for området. c. Sikre at eventuelle problemer på tværs af de enkelte semestre håndteres. d. Sikre sammenhæng med de primære kandidatuddannelser som de studerende fortsætter på. 3. Systematisk indsamling af feedback fra censorer og virksomheder. Efter afholdelse af eksamen skal den enkelte underviser aktivt søge feedback fra censor vedr. dennes opfattelse af fx det faglige niveau og generelle styrke og svagheder blandt de studerende mhp. at forbedre undervisningen. Det samme gælder i forbindelse med udarbejdelse af projekter i samarbejde med virksomheder. 4. Ressourceallokering og kollegial sparring. Især i forbindelse med brug af forholdsvis nye undervisere lægges der vægt på at skabe nogle fornuftige rammer der gør det muligt at afvikle undervisning på en god måde. Dette sikres dels ved at tildele ekstra ressourcer i forbindelse med, at en underviser afvikler et kursusmodul for første gang, og dels ved at sikre en god kollegial sparring, fx således at en erfaren underviser hjælper mindre erfarne undervisere både med planlægning og gennemførelse af undervisningen. (ansøgning, s.31) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Jf vurderinger i bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring. Dokumentation Ansøgning, s

29 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU , s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU , s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside at den overordnede kvalitetssikring omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Procedure for studienævnsrapporter Procedure vedrørende frafaldstruede studerende Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. 29

30 Følgende seks mål defineres i politikken jf. hjemmesiden: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. Det bemærkes, at universitetets beskrivelse af den overordnede kvalitetssikring er fordelt på en række dokumenter, som fremstår individuelt uden tydelig reference til hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med tilhørende mål/delpolitikker for universitetets kvalitetssikring på uddannelsesområdet, der samlet dækker kravene til en politik i de europæiske standarder (ESG). Ansvarsfordeling Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringsorganisationen sondrer mellem det centrale og decentrale niveau. Dernæst redegør universitetet for fordeling af ansvar og kompetencer: Prorektor har det overordnede politiske ansvar for kvalitetssikring ved Aalborg Universitet Direktøren er ansvarlig for den nødvendige backup i det administrative system f.eks. i forhold til generering af de nødvendige monitoreringsdata Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning, og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere), og opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevant(e) institutleder(e) Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning, og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. Skole og studienævn rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer tager skolelederen op overfor institutlederen. AAU har aktuelt nedsat to ad hoc-grupper, som varetager kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Den ene gruppe består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe omfatter fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent (Ansøgning, s.34). 30

31 På baggrund af universitetets redegørelse vurderer panelet, at universitet har defineret klare ansvarsfordelinger for det samlede kvalitetssikringsarbejdet og for de enkelte kvalitetssikringsaktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Studieordningerne udarbejdes ved brug af rammestudieordninger og godkendes af dekanen. De enkelte fakulteter har ansvaret for at udarbejde disse rammestudieordninger, der indeholder regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver mm. som vedrører studieordningen. Rammestudieordningerne har til formål at sikre, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Fakultetet er dermed ansvarligt for legalitets- og kvalitetskontrol af studieordninger. Dog er det ifølge universitetets redegørelse, de enkelte studienævn, som er ansvarlige for, at studieordningerne er i overensstemmelse med Den Danske Kvalifikationsramme (Ansøgning, s. 34). Monitorering af studieordninger sker som minimum hvert 5. år og ved bekendtgørelsesændringer, der påkræver ændringer. I monitoreringsøjemed forholder studienævnene sig systematisk til alle evalueringer og statistiske nøgletal, når disse foreligger. Den viden, studienævnene således akkumulerer om uddannelserne indgår i studieordningsrevisionerne, som foretages af studienævnene i samspil med fagmiljøer, skoler og fakulteter (Ansøgning, s. 34). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Der lægges i vurderingen vægt på, at alle studieordninger som minimum hvert 5. år skal gennemgå revision, og at det er fastlagt at studienævnet har ansvaret for at monitorere den enkelte studieordning på baggrund af alle evalueringer og uddannelsesstatistiske nøgletal. Panelet lægger desuden vægt på at initiativpligten til at iværksætte en eventuel studieordningsrevision er tydeligt placeret hos studienævnet, med den undtagelse, at i spørgsmål om ændringer i det lovmæssige grundlag er det fakultetet, som er forpligtet til at sikre en revision af studieordningerne. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer den enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne knyttet til de enkelte fakulteter (se også links nederst i dette bilag under Dokumentation). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, s.1). Strategien omhandler jf. hjemmesiden både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur. Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. Alle undervisere løbende skal deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via et grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale, 2. Der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og hvor arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler. Det skal sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode, som en del af fakulteternes handlingsplaner, og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling, med 31

32 dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1f.). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Universitetet anfører på hjemmesiden, at universitetet i gennem det seneste år har arbejdet på at skabe det gode studiemiljø ved at udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studerendes trivsel på uddannelsesstedet. Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt , som jf. hjemmesiden har til formål at: understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvarsområde. Det samme gælder AAU s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem bred inddragelse af de studerende samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed for de studerende, samt fra de studerendes organisationer gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2014, tre år efter den seneste undersøgelse i 2011 (UMV 2011). For information vedr. UMV 2011, se følgende link: sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulteter og servicefunktioner planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU s strategiske målsætninger og lovgivningens krav skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvikling af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og sociale studieaktiviteter. På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning, projektplan og status på Studiemiljøprojekt Det bemærkes kritisk, at universitetet gennemfører UMV er på hhv. skole- og universitetsniveau, hvor der ikke er mulighed for at adskille de enkelte uddannelser i besvarelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer ressourcer udover underviserne, idet universitetet har procedurer for systematisk at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger (UMV), og at der er defineret klare ansvarsfordelinger og procedurer for opfølgning. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at kvalitetssikringssystemet på universitetet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 4. år efter følgende plan: - 1. år En specifik kandidatundersøgelse for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (2012) - 2. år En specifik kandidatundersøgelse for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (2013) - 3. år En specifik kandidatundersøgelse for Det Humanistiske Fakultet (2014) - 4. år En aftagerundersøgelse, hvor de spørger virksomheder om deres behov for og/eller udbytte af alumner fra AAU. Herudover laves der en generel tilfredshedsundersøgelse blandt et udvalg af alumner fra alle fakultetsområderne. 32

33 - Og forfra. Uddannelses- og undervisningsevalueringer - Undervisningsevalueringer for hvert modul samt semesterevalueringer, der suppleres af evalueringsmøder - Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år (Ansøgning, s. 35). Aftager- og kandidatundersøgelser er tilgængelige på universitetets hjemmeside. Aalborg Universitet arbejder i øjeblikket på en ny model for aftager- og kandidatundersøgelser. Den nye model vil forkorte rullemodellen, samt sikre at der fra efteråret 2013/foråret 2014 vil blive udarbejdet delrapporter på uddannelsesniveau. Undersøgelsen vil også fremadrettet udarbejdes på engelsk og sendes ud til de udenlandske studerende i det omfang, at det er muligt at indhente kontaktoplysninger. Undervisningsevalueringerne er kvalitative og/eller kvantitative, og de har fokus på de studerenes vurdering af, hvordan undervisningen bidrager til at de studerende opfylder de beskrevne læringsmål i studieordningerne. Semesterevalueringerne har fokus på sammenhæng i semesteret, studiemiljø o.a. Studienævnene er ansvarlige for at gennemgå evalueringerne samt fremlægge eventuelle problemer for studielederen, der er ansvarlig for opfølgning. (Ansøgning, s. 35). Uddannelsesevalueringerne gennemføres af studienævnene, som også står for opfølgning i samarbejde med studielederne. Derudover skriver universitetet, at der foretages løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene, samt på medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang, og der udarbejdes prognoser. Disse informationer behandles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med faldende søgning eller andre problemer. En af universitetets valgte standarder for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger jf. universitetet kvalitetssikringspolitik. Via universitetets informationssystem QlikView følger det enkelte studienævn med i udviklingen på den enkelte uddannelse. Gennem QlikView kan de årlige studienævnsrapporter genereres. Fra foråret 2013 har hele universitetet følgende procedurer for anvendelsen af studienævnsrapporterne: - Studienævnssekretæren genererer efter afslutningen på efterårets eksamensperiode en studienævnsrapport med nøgletal. - Nøgletallene dækker områderne: optag, studenterbestand, karakterstatistik, retningslister, STÅproduktion, studieaktivitet, frafald og dimittender. - QlikView kan nøgletallene på universitets-, fakultets-, skole-, studienævns-, campus- og uddannelsesniveau, ligesom systemet gør det muligt at identificere studerende/grupper af studerende, hvor en særlig indsats er påkrævet, eksempelvis frafaldstruede studerende. - Studienævnsformanden har ansvaret for, at den årlige studienævnsrapport drøftes i studienævnet på et møde i løbet af april måned. - Studielederen afholder i maj måned et statusmøde i studierådet, hvor studienævnsrapporterne samt opfølgning på rapporterne og evt. igangsatte tiltag drøftes. - Studielederen orienterer dekanen senest pr. 1. juli om både problemfyldte nøgletal, positive nøgletal samt overordnet om evt. igangsatte tiltag. 33

34 Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevante informationer med henblik på at styre uddannelserne. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitet offentliggør på deres hjemmeside (direkte link via informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandidatundersøgelser. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet at universitetet har procedurer, som sikrer en regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Dokumentation Ansøgning, s Hjemmesider: AAU kvalitetssikring: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet: Strategi for AAU : Teoretisk grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet: Kvalitetssikringens organisering: Koordinering og samordning på administrativt niveau: Kvalitetskonsulentens og Prodekangruppens opgaver: Uddannelses- og undervisningsevalueringer: Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU: _og_undervisningsevalueringer.pdf Aalborg Universitets skoler: Studiemiljøvurdering: Studiemiljøprojekt Det gode studiemiljø : Projektplan for studiemiljøprojekt : september-2010.pdf Studieordninger: Undervisningsevalueringer samt procedurer for opfølgning på evaluering: AAU Learning Lab: Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer: Aftager- og kandidatundersøgelser: Centrale dokumenter vedr. kvalitetssikring: Procedure for studienævnsrapport: 34

35 Procedure vedr. vejledning af frafaldstruede: Eksamensordning for Det Humanistiske Fakultet: Eksamensordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Eksamensordning for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og: Eksamensordning for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Indgang til universitetets offentliggørelse af kvantitative og kvalitative informationer: 35

36 Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering Titel Bacheloruddannelsens titel indstilles til Dansk: Bachelor i offentlig innovation og digitalisering Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Innovation and e-government Universitetets begrundelse Titlen er valgt fordi den er tæt knyttet til uddannelsens kernefaglighed, fordi de studerende forventes at arbejde med disse to emner efter endt uddannelse, og fordi disse begreber matcher de betegnelser der bruges i de primære aftagervirksomheder. Fx har ledere med ansvar for digitalisering ofte titlen IT og digitaliseringschef eller blot digitaliseringschef, flere og flere kommuner opretter innovationsafdelinger osv. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangskrav for bacheloruddannelser Universitetet indstiller Optagelse på bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Disse adgangskrav fremgår af Adgangsbekendtgørelsen (BEK nr 240 af 11/03/2013) Kravene pr. marts 2013 er dansk A, engelsk B, matematik B samt enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Alle fag skal være bestået. Universitetets begrundelse Ingen Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Uddannelsens normerede studietid Universitetet indstiller 180 ECTS-point Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Tilskudsmæssig indplacering Universitetet indstiller Takst 2 Universitetets begrundelse 36

37 Uddannelsen ønskes takstindplaceret til takst 2 som andre tilsvarende uddannelser (fx HA-datalogi). Uddannelsen er tværfaglig, og indeholder både samfundsvidenskabelige og datalogiske emner. I forbindelse med de datalogiske emner er der brug for en del udstyr og programmer (fx omkring business intelligence). Desuden er uddannelsen baseret på en tæt interaktion mellem undervisere og studerende, og der tilbydes en del mere undervisning end på traditionelle samfundsvidenskabelig uddannelser. Målet er undervisningsbelastningen og interaktionen mellem undervisere og studerende vil være på samme niveau som på teknisknaturvidenskabelige uddannelser som normalt placeres på takst 3. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Skal bacheloruddannelsen godkendes med en ministerielt fastsat maksimumsramme? Nej Oplysninger til UI om bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Hovedområde Hovedvægten ligger inden for samfundsvidenskab. Universitetets begrundelse Uddannelsen er tværfaglig og indeholder både samfundsvidenskabelige og teknisk/naturvidenskabelige (datalogiske) elementer. Uddannelsen er dog overvejende samfundsvidenskabelig og tæt knyttet til forskningsområder indenfor samfundsvidenskab omkring innovation, forandringsledelse, organisation, ledelse, økonomi og offentlig forvaltning. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Sprog Universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på dansk. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Det bemærkes, at uddannelsen udbydes med væsentlige elementer på engelsk. Udbudssted Uddannelsen udbydes på Aalborg Universitet i Aalborg. 37

38 Tilknytning til censorkorps Universitetet anmoder om, at uddannelsen tilknyttes det erhvervsøkonomiske censorkorps. Universitetets begrundelse Der er ikke noget censorkorps der passer perfekt til uddannelsen på grund af dens tværfaglige karakter. Vi har valgt at benytte det erhvervsøkonomiske censorkorps fordi vi her kan finde censorer til både IT/digitaliserings-moduler og Innovation og forandrings-moduler, hvorimod det er sværere at finde censorer til de moduler som meget specifikt adresserer den offentlige sektor. Såfremt det ikke lykkes at få relevante censorer til at tilmelde sig censorkorpset, vil vi håndtere det ved at anvende intern censur på disse moduler i stedet eller forsøge at supplere censorkorpset med relevante censorer. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgang til kandidatuddannelser Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til? Kandidatuddannelsen i i it-ledelse (AAU) Kandidatuddannelsen i it, læring og organisatorisk omstilling (AAU) Retskrav Dimittenderne har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i it-ledelse Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan bacheloruddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er bacheloruddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger. 38

39 Tekst til uddannelsesguiden.dk Teksten er direkte gengivet fra universitetets ansøgningsmateriale. På bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering lærer du at kombinere viden IT og digitalisering, Organisation og ledelse og Innovation og forandring mhp. at medvirke til digitalisering og innovation i den offentlige sektor. Efter endt uddannelser er bachelorerne kvalificeret til: Arbejde med: IT-udvikling, digitalisering og organisations- og serviceudvikling i offentlige institutioner, som fx:udvikling og implementering af selvbetjeningsløsninger til borgerservice, velfærdsteknologi inden for fx plejesektoren, eller digitale hjælpemidler i forbindelse med undervisning, samt effektivisering af forvaltnings- og ledelsesmæssige opgaver. Påbegynde en kandidat uddannelse inden for: cand. it. i IT-ledelse eller cand. it. i IT, læring og organisatorisk omstilling. 39