SIDEN SAXO NR. 2, 2012
|
|
- Agnete Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den enlige mor og hendes børn var i og 1800-tallet socialt udsatte eksistenser som det tydeligt ses af dette maleri fra 1888 af Frants Henningsen ( ) med den sigende titel: Forladt. Men at være socialt udsat er ikke det samme som at være socialt udstødt. Maleriet hænger på ARoS. 4 SIDEN SAXO NR. 2, 2012
2 Uægte børn en udstødt befolkningsgruppe? Om uægte børn i Salling fra 1750 til 1830 Det er en udbredt opfattelse, at uægte børn i gamle dage blev udsat for social stigmatisering, fordi omgivelserne lod deres forældres (eller rettere: deres mødres) synder nedarves på dem. I denne artikel undersøges en række konkrete skæbner fra midten af 1700-tallet til midten af 1800-tallet hvilket giver anledning til at sætte kraftigt spørgsmålstegn ved, om det omgivende samfund i denne periode virkelig var så fordømmende. A s b j ø r n R o m v i g T h o m s e n Et uægte barn er et barn, der er født uden for ægteskab. Nu om dage findes der ikke nogen juridisk sondring mellem ægte og uægte børn, men i og 1800-tallet var det helt anderledes eksempelvis var barnet kun berettiget til at arve efter moderen, ligesom faderen formelt set helt frem til 1919 kunne sværge sig fri af faderskabet. Det var desuden frem til 1812 strafbart at få et uægte barn; de ugifte forældre kunne straffes med bøder og fængsel samt frem til 1767 tvinges til at skrifte deres synd offentligt i kirken. I 1700-tallet blev rundt regnet 5% af alle nyfødte børn i Danmark født uden for ægteskab. Dette steg i løbet af de første årtier af 1800-tallet til cirka 10%. Denne artikel skal handle om de 117 uægte børn, der i perioden altså netop i SIDEN SAXO NR. 2,
3 En udlagt barnefader sværger sig fri af faderskabet ved herredsretten, mens moderen står ved siden af med barnet på armen. Træskulptur af Axel Robert Petersson, kaldet Döderhultarn ( ). Foto af Bengt Oberger, Wikimedia Commons. denne periode med en kraftig stigning i andelen af uægte børn blev født i de tre jyske nabosogne Junget, Torum og Selde på halvøen Salling i Limfjorden. De ugifte forældre og deres baggrund De 117 uægte børn, der i blev født i de tre Salling-sogne, var børn af 100 forskellige mødre og 104 fædre. Rekordholder blandt forældrene var husmanden 6 SIDEN SAXO NR. 2, 2012
4 Thomas Jensen i Junget, der i perioden fik hele seks uægte børn: i 1789 og 1791 med Bodil Christensdatter, igen i 1791 med Mette Jeppesdatter, som han året efter blev gift med, og i 1812, 1815 og 1818 mens han var gift med Mette Jeppesdatter fik han tre børn med sin kusine, enken Anne Nielsdatter. I denne periode var en meget stor del af brudene rundt om i landets kirker allerede gravide, når de stod ved alteret. Det drejede sig efter alt at dømme om cirka halvdelen af brudene, og cirka hver tredje var allerede ved trolovelsen gravid. Mange førægteskabelige graviditeter førte altså til en vielse i god tid inden fødslen. Men hvorfor ikke alle? For et stort mindretal (omtrent 15%) ligger svaret ligefor: De kunne ikke blive gift, uanset om de så måtte have lyst til det. I disse tilfælde var en af forældrene stort set altid faderen nemlig gift i forvejen, men med en anden. Derfor var giftermål Selde, Junget og Torum sognes placering i det nordøstlige hjørne af halvøen Salling. Mod syd er købstaden Skive Sallings ikke videre centralt placerede administrative centrum markeret, og mod vest er den nærmeste købstad, Nykøbing Mors, markeret. Kort af Asbjørn Romvig Thomsen. SIDEN SAXO NR. 2,
5 udelukket. Hertil kom, at den gifte havde begået hor, og lovgivningen sagde, at man aldrig måtte gifte sig med en tidligere horpartner, selv hvis man blev skilt, eller den bedragne ægtefælle døde. Om andre 20% kan det konstateres, at forældrene rent faktisk blev gift, men først efter (og i nogle tilfælde længe efter) barnets fødsel. Der findes i de tre sogne flere eksempler på, at to ugifte forældre giftede sig adskillige år efter deres fælles barns fødsel og efter at hun i mellemtiden havde fået et uægte barn med en anden mand. Man kan da med rette spørge, hvorfor disse par ikke giftede sig før fødslen af barnet, der først regnedes for ægtebarn fra det øjeblik, forældrene var blevet viet. Overordnet set er svaret det samme, som er grunden til, at mange andre ugifte forældre aldrig blev gift: at forældrene ikke havde økonomisk mulighed for at stifte familie i det øjeblik, hvor graviditeten ellers gav anledning til det. Den høje andel af gravide brude viser med al ønskelig tydelighed, at vi står over for et samfund, hvor det førægteskabelige seksuelle samkvem snarere var reglen end undtagelsen, og hvor der for en kvinde intet som helst usædvanligt var i at blive gravid med en mand uden at være gift med ham. Bevares, det var da bedst at undgå, men mange kom ud for det. Samtidig skete der i perioden en kraftig befolkningstilvækst, som gjorde det sværere og sværere for landbobefolkningens mange børn at komme til fadet, når de blev voksne. Der var simpelt hen ikke jord nok til alle, der ville have det. Hvor en førægteskabelig graviditet i 1700-tallet ofte kunne reddes med fæstet på et ledigt sted eller et lidt fremskyndet generationsskifte, var dette ikke længere en mulighed i 1800-tallet, hvor der ikke var ledig jord, og hvor selvejet havde gjort, at de øvrige og nu ofte mange arvinger måtte købes ud af forældrenes ejendom. I en sådan situation var det nødvendigt med en opsparing, før man stiftede familie. Denne opsparing måtte de unge mennesker oparbejde, mens de arbejdede som ugifte karle og piger, og her kunne en uønsket graviditet pludselig komme aldeles Læs mere Georg Hansen: Sædelighedsforhold blandt landbefolkningen i Danmark i det 18. århundrede. København Hans Chr. Johansen: Befolkningsudvikling og familiestruktur i det 18. århundrede. Odense Hans Chr. Johansen: Letsindige unge på Nordfyn? Landbohistorisk Tidsskrift 2008:1. Viborg 2008, s Harald Jørgensen: Det offentlige Fattigvæsens historiske Udvikling i Danmark. København Anne Løkke: Døden i barndommen. Spædbørnsdødelighed og moderniseringsprocesser i Danmark 1800 til København Asbjørn Romvig Thomsen: Hor. Om ægteskabsbruddets udbredelse og baggrund i og 1800-tallets landbosamfund. Den Jyske Historiker 2002, nr Højbjerg 2002, s Asbjørn Romvig Thomsen: Uægte børn og ugifte forældre udstødte eller integrerede? Vojens Asbjørn Romvig Thomsen: Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling Viborg SIDEN SAXO NR. 2, 2012
6 Frem til 1812 var det strafbart at få et barn uden for ægteskab. I dette år afskaffedes lejermålsbøderne for at undgå, at bøderne forværrede forældrenes økonomiske udfordringer yderligere. Før den tid havde de adelige godsejere på landet ansvaret for at tiltale lejermålsbegængerne og kunne til gengæld inkassere bøderne. De borgerlige godsejere måtte derimod overlade dette til det almindelige retssystem. I Junget, Torum og Selde sogne ejede to godser det meste af jorden: Kjeldgård og Jungetgård. Vi kender stort set kun til sager imod Jungetgårds bønder, for deres herskab var borgerligt, så sagerne findes i herredsrettens bevarede arkiv. På Kjeldgård var godsejerne adelige, og da der ikke i godsarkivet findes noget bevaret om deres egen forfølgelse af synderne, ved vi ikke noget om, i hvor høj grad det faktisk skete. Gouache af Rasmus Henrik Kruse ( ): Jungetgaard i Aaret 1869 taget fra Nordvst. Gengivet efter Asbjørn Romvig Thomsen: Lykkens smedje? ubelejligt. En analyse af alderen på de ugifte forældre fra de tre sogne i Salling viser da også, at fædrene i gennemsnit var tre år yngre end den gennemsnitlige alder for førstegangsviede i perioden: De havde simpelt hen ikke en opsparing, der var stor nok til, at de kunne gifte sig og stifte familie. Et andet mønster støtter denne konklusion. En analyse af de ugifte forældres baggrund viser, at deres egne forældre altså de uægte børns bedsteforældre generelt var fattigere end gennemsnittet. Overordnet set kom de ugifte forældre ganske vist fra samme sociale baggrund som deres jævnaldrende fordelt på gårdmands-, husmands- og daglejerbørn men en nærmere analyse af forældrenes økonomiske tilstand viser altså, at de særligt var børn af de fattigste medlemmer af disse forskellige socialgrupper. Meget tyder således på, at den ellers så besnærende årsagssammenhæng, at et uægte barn medførte de ugifte forældres (og særligt moderens) økonomiske deroute, i virkeligheden skal vendes om: Barnet blev uægte, fordi forældrene i forvejen ikke havde råd til at gifte sig og gøre det ægte. Dødeligheden blandt de uægte børn Historikeren Anne Løkke påpeger i sin doktordisputats Døden i barndommen (1998), at alle undersøgelser viser, at uægte børn i 1800-tallet oftere døde som små end ægte børn. En meget stor del nok omtrent hvert femte af de uægte børn, der blev født i Danmark i anden halvdel af 1700-tallet, blev født på Fødselsstiftelsen i København. Her kunne ugifte mødre føde deres børn anonymt. Helt i overensstemmelse med Anne Løkkes opsummering har historikeren Jesper Steffensen i sit SIDEN SAXO NR. 2,
7 speciale påvist, at mindst 65% og måske helt op til 90% af de børn, der blev født på Stiftelsen i 1790 erne, døde i løbet af deres første seks leveår. I den samme periode var den normale børnedødelighed på landet langt lavere. En gennemsnitsberegning på et repræsentativt udsnit af landsogne har således vist, at kun omtrent hvert tredje barn på landet døde inden sin 10-års fødselsdag. Det samme gjorde sig gældende for de tre Salling-sogne, hvor netop knap en tredjedel af alle de børn, der blev født i perioden ægte som uægte døde, før de blev 10 år. Junget, Torum og Selde sogne udgør på dette punkt undtagelsen, der bekræfter reglen. Her var der nemlig ikke nogen overdødelighed blandt de uægte: Også blandt dem var det kun knap en tredjedel, der døde, før de blev 10 år. Denne usædvanligt moderate dødelighed blandt de uægte børn kan blandt andet skyldes, at det i de tre Salling-sogne var mest normalt, at børnene blev hos deres mødre og dermed blev ammet og fik opbygget antistoffer via amningen noget, der eksempelvis ikke skete for de børn, der blev sat i pleje fra Fødselsstiftelsen. Det uægte barn hos sin mor Størstedelen af de uægte børn fra Junget, Torum og Selde sogne voksede op hos deres mor. Først fra 1763 blev faderen ved lov pålagt at bidrage i klingende mønt til barnets opvækst, hvad der i 1794 medførte, at Kongen så sig nødsaget til at dekretere, at forældremyndigheden naturligvis var moderens. Når det var nødvendigt at slå dette fast, skyldtes det, at Kongen havde erfaret, at ugifte fædre havde krævet at få lov at opfostre barnet for på den måde at slippe for underholdsbidraget. Da enhver jo vidste, at en ugift mand hverken evnede eller reelt ønskede at opfostre sit barn med den rette kærlige indstilling, var det klart, at der ej skal agtes på deslige udflugter. Blandt de uægte børn fra de tre sogne kender vi kun til et tilfælde, hvor barnet boede hos sin ugifte fader og dennes forældre og netop i dette tilfælde blev forældrene nogle år senere gift. Samtlige øvrige børn, der voksede op hos familien, voksede op hos moderen eller dennes familie. Med 1763-forordningen var faderens bidrag imidlertid blevet en vigtig del af moderens kamp for at holde sig selv og barnet i live. Men faderens bidrag kunne også være en væsentlig faktor, når den ugifte moder bevægede sig ud på giftermålsmarkedet. En del mødre blev gift med andre mænd end deres børns fædre, og her kunne det være en formildende omstændighed for den vordende stedfader, hvis der var udsigt til økonomisk tilskud fra den biologiske fader til det medfølgende barn. Det fremgår i hvert fald af sagen mellem Mette Mortensdatter og hendes barnefader, Hans Jensen Mulvad. Hans Mulvad var søn af sognets rigeste bonde, men var åbenbart lidt af en døgenigt. Han så sig da heller ikke for god til da barnet var otte år gammelt at bede amtmanden om at få det fastsatte årlige bidrag på seks rigsdaler reduceret eller helt afskaffet, fordi han ingen penge tjente. Da moderen rutinemæssigt blev bedt om at udtale sig, kom der et bittert brev tilbage. For det første, meddelte hun, havde hun kun fået bidraget for samlet tre år Hans Mulvad var altså fem år bagud. For det andet kunne hun godt forstå, at han angav ikke at Fødselsstiftelsen blev oprettet i 1750 for at undgå fødsler i dølgsmål og efterfølgende barnemord. Her kunne mødrene føde deres børn og efterlade dem uden at opgive hverken deres eget eller barnefaderens navn. Først i 1908 gjorde en lovændring det til moderens pligt at oplyse sit eget navn. Langt størstedelen af børnene, der blev født på Fødselsstiftelsen, var uægte. Johannes Wiedewelt ( ): Jomfruen paa Fødselsstiftelsen. Gengivet efter Asbjørn Romvig Thomsen: Uægte børn og ugifte forældre udstødte eller integrerede? 10 SIDEN SAXO NR. 2, 2012
8 De fleste uægte børn voksede op sammen med deres moder. Mange kvinder i Salling enlige såvel som gifte koner ernærede sig af forskellige former for håndarbejde som for eksempel spinding, binding og vævning. Disse aktiviteter kunne faktisk være ganske indbringende. Her ses en stue med børn og en kvinde, der karter, på en tegning/akvarel af Hans Smidth ( ), som i sin kunst ofte skildrede almueliv i Salling. Gengivet efter Palle O. Christiansen: De forsvundne. have nogen næringsvej han gik nemlig hjemme hos sin rige fader uden at foretage sig noget. Hun og hendes mand kunne kun akkurat og med hårdt arbejde slå sig igennem på den fæstegård, som de havde overtaget efter hendes fader, så de havde i høj grad brug for pengene. Og, skrev hun, min mand vil ikke vide noget af barnet at sige, medmindre jeg erholder bidraget. Det er ikke umuligt, at Mette Mortensdatter har sat mandens holdning på spidsen for at argumentere så meget desto tungere for bibeholdelsen af bidragets størrelse, men det er slet ikke usandsynligt, at barnets forsørgelse var indgået i forhandlingerne om et eventuelt ægteskab og Mette og hendes mand var netop blevet gift et halvt år før denne sag. Denne historie tyder på, at det uægte barn kunne ses som en økonomisk belastning for moderen, når hun skulle finde sig en ægtefælle. Men når man kigger på mønsteret bag de ægteskaber, som de ugifte mødre indgik, viser der sig et ganske andet billede end det forventede. Hvis det uægte barn var en barriere for kvindens ægteskabschancer, skulle man jo tro, at det blev lettere for hende at blive gift sidenhen, hvis barnet døde som lille. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod: Tallene fra Salling viser, at de ugifte mødre, hvis børn overlevede barndommen, havde større chancer for at blive gift også med en anden mand end barnefaderen end de mødre, hvis børn døde som spæde. Barnet synes altså ikke at have været en uovervindelig økono- SIDEN SAXO NR. 2,
9 misk belastning (og måske slet ikke, hvis der fulgte et alimentationsbidrag med) og det kunne sågar måske endda repræsentere et plus for den vordende brudgom, at bruden allerede havde vist sin evne til at sætte levedygtige børn i verden? Det uægte barn i pleje Et mindretal af de uægte børn fra de tre Sallingsogne skønsmæssigt hvert fjerde eller hvert femte voksede op hos en plejefamilie. Når et barn skulle anbringes i en plejefamilie, havde de lokale fattigkommissioner mulighed for at lade afholde en offentlig auktion, hvor børnene blev vist frem, og de potentielle plejefamilier kunne underbyde hinanden. Af historikeren Harald Jørgensens undersøgelse af fattigvæsenets historie fremgår det, at denne antageligt traumatiserende fremgangsmåde rent faktisk blev anvendt, men dog vist ikke var videre udbredt. Jeg har da heller ikke vidnesbyrd om sådanne offentlige auktioner fra Salling. Der er dog ingen tvivl om, at myndighederne afsøgte markedet for de billigste løsninger, når et barn skulle anbringes på det offentliges regning. I en tragisk sag fra 1777, hvor den tilsyneladende lidt småtbegavede tjenestepige Anne Iversdatter fra Møgeltorum i hemmelighed havde født et barn og efterladt det på gårdens askemødding (hvor det kort efter blev fundet), bad amtmanden den lokale præst om i al hast at finde en plejefamilie til det lille barn. Præsten skrev et par dage senere tilbage, at han havde anbragt barnet hos en kone, der mod ni rigsdaler årligt havde lovet at pleye, klæde og i alle Ting saaledes begægne Barnet, som hun agter at forsvare for vor fælles Gud og Dommer. Præsten havde dog også haft andre muligheder end netop denne kone: Jeg kunde for meget ringere faaet andre til at tage imod Barnet men ieg har erfaret, at det Arbeyde som sælges for lidet, duer lidet; og de som for ringere Betaling vilde opklække denne Forladte, vilde alleene have Betalingen, og maaskee lade Barnet fornemme Virkningen af et ufølsom og egennyttigt Hierte. Der var med andre ord folk også i disse sogne, som kunne finde på at tage imod et plejebarn af rent økonomiske årsager men der var altså også ordentlige folk, som præsten trygt mente at kunne overlade et forsvarsløst plejebarn til. Hvor det altså ikke nødvendigvis var en ulykke for et fattigt barn at komme i pleje hos en fremmed familie, var det imidlertid heller ikke nødvendigvis lykken at blive sat i pleje hos familiemedlemmer. Det fremgår af en anden sag fra Salling. Her havde husmand og daglejer Gravers Mortensen fra Selde i 1823 tilbudt at tage sin søsters En kvinde, der kunne svare for sig: Bagsiden af Mette Mortensdatters egenhændige og let krøllede svar til herredsfogeden i forbindelse med, at hendes barnefader, storbondesønnen Hans Mulvad, havde bedt om at få alimentationsbidraget sat ned. Det nægtede Mette pure at gå med til. Hun påpegede blandt andet, at hun manglede at få de seneste fem års bidrag, som, tilføjede hun, ieg troer endog snaarere burde forhøies end nedsættes. Amtmanden så da heller ikke nogen grund til at sætte bidraget ned, så det forblev på det oprindelige niveau. Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg amtsarkiv, B4-493, sag 1830K SIDEN SAXO NR. 2, 2012
10 Opslag i Frederik 5. s forordninger fra 1763, der viser begyndelsen til den skelsættende forordning af 14. oktober 1763, som pålagde den ugifte barnefader at bidrage til sit uægte barns opfostring. Bidraget skulle ydes helt frem til barnets 10. år et udtryk for, i hvilken alder man dengang mente, at barnet så småt burde kunne begynde at forsørge sig selv ved sin arbejdskraft. Det var imidlertid først i 1888, at moderen reelt blev sikret bidraget, idet det offentlige da gik ind som garant for beløbet, hvis barnefaderen ikke kunne betale. Indtil da havde moderens eneste (og ringe) trøst været, at en uformående barnefader ligesom andre skyldnere kunne afsone beløbet på vand og brød. uægte datter i pleje formedelst en tønde rug, en tønde byg samt noget lidet til Hielp til Klæder årligt. Med den omtalte søsters vandel for øje kunne fattigkommissionen udmærket godt se, at der ikke var nogen chance for, at hun selv kunne tage sig af barnet (hun fik i alt fem uægte børn), så de har været tilfredse med løsningen: Et familiemedlem tog sig af barnet mod en relativt beskeden plejeløn. Der viste sig imidlertid at være et problem med denne løsning Gravers Mortensen havde glemt at spørge sin kone, om også hun syntes, at ordningen var en god idé. Og det syntes hun ikke. Et halvt års tid senere anbefalede fattigkommissionen således stiftamtmanden at hæve kontrakten med familien, fordi Gravers Mortensen, som er en arbeidsom og retskaffen Mand, er beladt med en arrig Kone, som har fattet et saadant Had til dette uskyldige Barn, at det er at befrygte, at dets Forbliven i Huuset vil give Andledning vedvarende Splid imellem disse Ægtefolk, som mueligen endog ville gaae ud over Barnet. Derefter blev kontrakten hævet. Denne historie illustrerer et problem, som kunne opstå, når barnet blev sat i pleje hos familien nemlig at kun den del af familien, som var blodsbeslægtet med barnet, følte sig forpligtet over for den lilles trivsel. Den slags skævhed opstod ikke, når plejefamilien var helt fremmed, men her risikerede man så til gengæld, at plejefamiliens motiv for at tage imod barnet udelukkende var plejelønnen. Endelig skal det nævnes, at en plejeanbringelse ikke nødvendigvis skete på det offentliges bekostning. En tjenestepige, der havde et uægte barn, havde således ofte ikke mulighed for at have barnet hos sig på tjenestestedet, men måtte i stedet SIDEN SAXO NR. 2,
11 Fattigkommissionens brev fra 1824 til den Høivelbaarne hr Stiftamtmand! i Viborg amt, hvori kommissionen anbefaler stiftamtmanden at hæve den kontrakt, som var indgået med Gravers Mortensen om at opfostre søsterens barn. Gravers Mortensen havde påtaget sig at opfostre søsterens uægte datter, men hans kone viste sig at være uenig i hans beslutning, og det gav en sådan splid i familien, at man valgte at flytte barnet. Pigen, der hed Anne Cathrine Pedersdatter, fik efterfølgende et liv på samfundets bund. Hun kom som otteårig over til sin mor i Nykøbing på Mors, som i mellemtiden havde fået yderligere tre uægte børn og var på fattighjælp. Anne Cathrine selv fik også senere et uægte barn og blev gift med et notorisk fattig- og tugthuslem, der kom fra en natmandsfamilie. Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg amtsarkiv, B4-399, sag 1824D57. betale en plejefamilie for at opfostre barnet. Det har trods alt formodentligt været en fordel for barnet, at det var dets egen moder og ikke en principielt uinteresseret myndighed, der skulle finde en egnet plejefamilie selv om moderens midler til at betale plejeløn utvivlsomt har været begrænsede. De uægte børns fremtidschancer Men hvordan så det da ud med de uægte børns muligheder i livet? Var de væsentligt ringere stillet end områdets jævnaldrende, men ægtefødte børn? 14 SIDEN SAXO NR. 2, 2012
12 Et billede af fattigdom, Tøj var en investering i en helt anden størrelsesorden, end vi kender nu om dage. Det ses tydeligt på fotoet af husmand Jesper Skrædder ( ) på Ørre Hede, taget i 1895 af fotografen Peter Olesen ( ). Jesper Skrædder var ganske vist ikke fra Salling, men han blev født som uægte barn af en enke og den udlagte barnefader: en Kræmmer fra Holsteen ved Navn Peder. Kræmmere fra hertugdømmerne som ingen levende sjæl kunne identificere blev relativt ofte brugt som fiktive skalkeskjul for den virkelige barnefader. Jesper Skrædder blev fotograferet, fordi han var en af folkemindeforskeren Evald Tang Kristensens mest skattede meddelere. Gengivet efter Palle O. Christiansen: De forsvundne. Dette spørgsmål kan undersøges fra flere synsvinkler. En oplagt synsvinkel er at se på, om de uægte børn fra Junget, Torum og Selde sogne fulgte i deres egne forældres fodspor ved selv at få uægte børn eller ved at have det svært med at få sig etableret i en normal kernefamilie. En optælling viser, at hvert fjerde af de uægte børn selv fik et uægte barn en andel, der synes at svare meget godt til den gennemsnitlige andel af hele befolkningen i området. Her skilte de uægte børn sig altså ikke ud. Kigger man på de uægte børns chance for at blive gift, synes de heller ikke at have skilt sig ud fra det normale langt de fleste blev gift, og kun ganske få forblev ugifte. Og en nærmere undersøgelse af, hvornår det første barn blev født efter ægteskabets indgåelse, viser, at det skete nøjagtig lige så tit for de uægte børn som for resten af befolkningen, at bruden var gravid ved giftermålet. De uægte børn synes altså med andre ord at have opført sig langt mere normalt i familiemæssig henseende, end deres egne forældre havde gjort. Set fra denne synsvinkel var der ingen overførsel af negativ social arv at spore. Det var der imidlertid set fra en anden synsvinkel den socioøkonomiske. Vi har tidligere set, at de ugifte forældre generelt kom fra den økonomisk svageste del af landbosamfundets sociale grupper: Gårdmandsdatteren var datter af en af de fattigste gårdmænd, og husmandssønnen var søn af en af de fattigste husmænd. Men hvor de uægte børns bedsteforældre trods alt for en stor dels vedkommende hørte hjemme i gårdmandsgruppen, gik det tilbage for forældregenerationen, der i højere grad endte som fattige husmænd og daglejere, mens det gik yderligere tilbage for børnene selv, der kun meget sjældent fik andel i den vigtige landbrugsjord. Andelen af gårdmænd blandt de tre generationer taler for sig selv: Blandt bedsteforældrene var der 47% gårdmænd, blandt forældrene 23% gårdmænd og blandt børnene kun 8% gårdmænd. Denne udvikling skyldtes ikke udelukkende, at de ugifte forældre og de uægte børn var dårligt stillede. Det almindelige mønster i perioden var, at færre og færre gårdmandsbørn selv kunne få en gård, fordi befolkningsstigningen gjorde det vanskeligere at komme til jord. Der var simpelt hen større kamp om ressourcerne. Men selv om tilbagegangen over de tre generationer også var et generelt fænomen, er det tydeligt, at netop i denne intensiverede kamp om ressourcerne stod de ugifte forældre og deres børn ualmindeligt svagt: Deres baggrund og deres personlige situation betød, at de kun sjældent blev vindere af kampen. I det danske landbosamfund fra midten af 1700-tallet til midten af 1800-tallet var de ugifte forældre og deres uægte børn med andre ord fanget i en ond, økonomisk spiral. De var derimod ikke udstødte eller uglesete eksistenser dertil var de for almindelige. Asbjørn Romvig Thomsen er arkivar og forsker ved Landsarkivet for Nørrejylland. SIDEN SAXO NR. 2,
Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850
Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 v. Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker og arkivar v. Rigsarkivet, Viborg. Definition af begrebet uægte børn: Danske Lov 1683: Uægte børn er født af forældre,
Læs mereUægte børn. Erik Kann
Uægte børn Erik Kann Disposition Vanens magt er stor Hvordan kommer vi væk fra afgrunden? Helt basale kilder Åbenbart skriftemål Disposition, fortsat Lejermålsbøder Dispensationer Mulighederne fra 1763
Læs mereUægte børn versus ægte børn Af Leif Christensen, 28. februar 2011
Uægte børn versus ægte børn Slægtshistorie Uægte børn versus ægte børn Af Leif Christensen, 28. februar 2011 U ægte børn er et underligt begreb i vores tid, da børn jo nu engang er små mennesker af kød
Læs mereVREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden
Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus
Læs mereAsbjørn Romvig Thomsen. Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling
Asbjørn Romvig Thomsen Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850 Landbohistorisk Selskab Indhold Forord 9 1. Mål, metode og materiale 12
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mereJohanne og Claus Clausen
Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre
Læs mereFaderskabssager (indtil 1919)
Børn født uden for ægteskab - Hvordan finder vi de udlagte barnefædre? Disposition: 1. Indledning 2. Børn født uden for ægteskab - definition, kirkegangskone og stå åbenbart skrifte 3. Straffe 4. Lovgivning
Læs mereAnna Marie Elisabeth Hansen
Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun
Læs mereSkibsdrengen. Evald Tang Kristensen
Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige
Læs mereFNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs mereNaboens søn arver dig
Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed
Læs mereHan blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med
6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes
Læs mereFNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mere79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og
Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud
Læs mereNo. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Læs mereCatherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012
1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837
Læs mere!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note
!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig
Læs merePersonrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1
Personrapport for Jeppe Christensen - 1388 - HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Navn: Køn: M Også kendt som: Født dato: 1781 Sted: Udby, Tuse, Holbæk 2 Adresse: Udby, landsby i Udby sogn Dåbsdato: 23 dec.
Læs mereAnebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge
Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter
Læs mereBørnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse
Læs mere1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21
1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld
Læs mereOldvejen 16. Oldenhuset, arvefæste. Matrikelnummer
Oldvejen 16 Oldenhuset, arvefæste Matrikelnummer Matrikel nr. 25 Lønholt By, Grønholt sogn. Oprindelig matr.nr. 3d og 25 Lønholt by, Grønholt sogn, nu sammenlagt til matr.nr. 25 Lønholt by, Grønholt sogn.
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereFamiliegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1
Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen
Læs mereUægte børn. Erik Kann
Uægte børn Erik Kann Disposition Vanens magt er stor Det skal nu kunne ses før.. Hvad skal vi gøre? Hvad skete der? Helt basale kilder Åbenbart skriftemål Disposition, fortsat Lejermålsbøder Dispensationer
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereJens Peder Rasmussen
Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereEFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel
EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereAner til Anders Peter Andersen
1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,
Læs mereKunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen
Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som
Læs mere115. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel f. død
24 5. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel (][) Cathrine Pedersdatter barn: Maria Sophia Belkin 29.5.1803 6. Andreas Jørgensen i Lunderskov Skovhus (][) Kirsten Pedersdatter børn:
Læs mereAner til Maren Madsen
1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den
Læs mereHosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor?
OPGAVER TIL Hosekræmmeren NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor? 3. Hvad tror du, den unge kvinde kigger efter?
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mere2 Overskrift Tekst spalte
2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt
Læs mereTema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:
Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange
Læs mereRiv kun marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt
1 Riv kun marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt 2 Vi har tænkt på de fattige helt tilbage til 1708 Men vi vil snakke om tiden efter 1803, hvor vi har forholdsvis nemt
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mereFolketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.
Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereEt hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.
Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.
Læs mereSøren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt
1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat
Læs mereLøjtved skifteprotokol 1744-1753
1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter
Læs mereSådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller
OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter
Læs mereHans Peter Poulsen, 1
11-04-2018 Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen Fødselsstiftelsens døbefont, nu placeret i haven til Amaliegade 23-25 i København. Alle besovede Fruentimmer, som
Læs mereFLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL
FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1733-1738 Karen Rasmusdatter, Hundstrup, 08.10.1733, I-1 ~ Hans Rasmussen Arving er hendes Søster Mette Rasmusdatter ~ Niels Marqvardsen i Hundstrup Maren
Læs mereBillund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.
En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mere10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem
10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem Hans Hansen Uttendahl * 1/4 1644 6/6 1717, Kolding gift 24/8 1686 Kolding Johanne Pedersdatter * Johan Hansen Uttendahl døbt 12/3 1693, Kolding gift 20/8
Læs mereAt være to om det - også når det gælder abort
At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne
Læs mereHans liv i korte træk
Side. 1 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip oldefar. Hans liv i korte træk Side. 2 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip tip
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereHerre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN
6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov
Læs mereBodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt
1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting
Læs mereOptegnelse på. Antal fam. Navn Husstandsrelation Alder Ægtestand Erhverv I alt
Optegnelse på Folketallet i Thurø sogn under Nyborg Amt, således som det var den 1. juli 1787, tilligemed forklaring om enhver persons stand, embede og næringsvej m.v. Thurø by Antal fam. Navn Husstandsrelation
Læs mereJensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse
Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel
Læs mereNo. 64. : Laurs (Lauritz) Christensen
Laurs (Lauritz) Christensen Laurs Christensen var far til 9 børn 7 drenge og 2 piger - hvor kun een af dem blev voksen, og det var særdeles heldigt for vores slægt, at det var hans uægte barn, Niels Christian
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereDET NYE ARKIVALIERONLINE
Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres
Læs mereGrønholtvej 12 Skovfogeden hus
Grønholtvej 12 Skovfogeden hus Matrikelnummer Matr.nr. 10 a, tidligere hus no 1, nr. 21, se Stendalhus, arvefæste. Ejendommen er på 11910m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde lyst den 30.8.1983
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereDen Kongelige Fødselsstiftelse Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen
Den Kongelige Fødselsstiftelse Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen Fødselsstiftelsens døbefont, nu placeret i haven til Amaliegade 23-25 i København. 1 / 36 Den
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereDer var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.
Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge
Læs mereI dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.
15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter
Læs mereKrogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006
Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave
Læs mereNo. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)
Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,
Læs mereDød mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne
Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,
Læs mereHellesøvej 20 Boel 68 gl. boel 10 før 1772
Hellesøvej 20 Boel 68 gl. boel 10 før 1772 ( Stenbækgård ) Viet den 16. okt. 1670. Frederik Jørgensen Willadsen * apr. 1645, søn af Jørgen Willadsen og Kirsten Petersdatter Hellesøvej 43 Anne Jørgensen
Læs mereGislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795
Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren
Læs mereGeneration VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Knud Pedersen & Maren Rasmusdatter Saaderup 140/141
Læs mere17. søndag efter trinitatis 18. september 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da
Læs mereEnghavegaard, Borup, matrikel 7
https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,
Læs mere1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1
RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til
Læs merePrædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang
1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mereHver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han
1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver
Læs mereGrønholtvej 48 Kirkedal
Grønholtvej 48 Kirkedal Matrikelnummer Matr.nr. 29 Grønholt by, Grønholt sogn husplads med have. Ejendommen er på 1556 m2. Ejendommen er opført omkring 1900 i 2 plan med stråtag og siden moderniseret.
Læs mereHus - Nr Egedevej 126
Hus - Nr. 10 - Egedevej 126 Ejendom Matr.nr. Parcelhus 10 & 3-d, Frenderup By Areal Matr.nr. 10 = 985 m 2 Matr.nr. 3-d = 1386 m 2 (udskilt fra matr.nr. 3-a i 1947) Noter Indtil 1866 lejehus/fæstehus under
Læs merePrædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech
Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereNo. 65 Anne Margrethe Nielsdatter
Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130
Læs mereDunkehuset. Ved Dronningholm slotsruin, Auderød
Dunkehuset Ved Dronningholm slotsruin, Auderød Forord Ved Larsenske klantræf faldt samtalen ofte på de gamle. Historierne skulle genopfriskes, og min morfar: Lars Svend Larsen var en god fortæller. Han
Læs mereStudie. Døden & opstandelsen
Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder
Læs mereSide 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.
Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereFamiliegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1
Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,
Læs mereEfterslægt Jeppe Christensen Storgaard
Efterslægt Jeppe Christensen Storgaard Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation 5. generation Navneindeks 1 1 2 3 4 5 6 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Jeppe Christensen
Læs mereStudie. De tusind år & syndens endeligt
Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel
Læs mere