Carmina burana m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Transkript

1 Carmina burana m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

2 Du skal lytte til et musikværk, der hedder Carmina burana. Carmina burana er et værk for orkester og kor. Der bliver altså både sunget og spillet på instrumenter. Musikken er skrevet i 1937 af en komponist, der hedder Carl Orff. Sangene handler om både forelskelse, forår og dans og fortæller om, hvordan det var at leve i middelalderen. det kongelige bibliotek, københavn. håndskriftsamlingen. Livet i middelalderen Livet i middelalderen var tit hårdt. Mange mennesker var fattige og havde kun få penge og lidt mad. I middelalderen boede de fleste mennesker ude på landet. Der var nemlig kun få byer dengang. Kornet, som menneskene høstede, skulle de bruge til at spise. I de tider, hvor vejret var dårligt, blev høsten også dårlig. Så havde folkene ikke ret meget at spise. Derfor var der perioder i middelalderen, hvor folk døde af sult. I middelalderen var der også mange sygdomme, som folk ikke havde medicin imod. Derfor var folkene dengang meget bange for sygdomme. De vidste aldrig, om de blev nødt til at sulte, eller om de blev syge. Af den grund troede folkene tit, at deres liv var styret af held og uheld. Heldet bestemte, hvem der fik et godt liv, og hvem der fik sygdomme eller måtte sulte. Flere af sangene i Carmina burana handler om Fortuna, Lykkens Gudinde. Mange folk i middelalderen troede, at Fortuna bestemte over deres held og uheld. Fortuna sad ved lykkens hjul og bestemte, hvordan det skulle dreje rundt. Nogle gange var man oppe, og nogle gange var man nede. På forsiden af dette hæfte kan du se en tegning af Fortunas lykkehjul. 2

3 det kongelige bibliotek, københavn. håndskriftsamlingen. Munkene Munke er personer, der har givet løfte om at bruge al deres tid på at bede til Gud og arbejde for Gud. Dette løfte kaldes munkeløftet. Munkene i middelalderen boede på klostre. På klostret havde munkene mange opgaver, og de skulle rette sig efter strenge regler. Munkene skulle bruge meget tid på at gå i kirke og bede til Gud. De havde også andre pligter: De skulle lave mad, dyrke grøntsager, passe deres husdyr, lave medicin, læse og skrive bøger og meget mere. Munke måtte ikke eje noget og måtte heller ikke gifte sig. Nogle munke havde svært ved at overholde de regler, der var på klostret. Derfor fik de lyst til at rejse ud i verden. I middelalderen måtte munkene ikke forlade deres kloster uden en tilladelse fra deres leder. Hvis en munk alligevel rejste, blev han smidt ud af sine munkebrødre. Så måtte han aldrig mere komme tilbage til klostret. Disse omrejsende munke blev kaldt vaganter. Vaganterne levede af at synge sange for folk. De skrev også selv sange. Det var tit sange, der gjorde grin med alle folk; både rige og fattige, mænd og kvinder, præster og bønder. Teksterne, der bliver sunget i Carmina burana, er skrevet af vaganter. 3

4 O Fortuna Sangene i Carmina burana bliver ikke sunget på dansk. De fleste af sangene bliver sunget på et gammelt sprog, der hedder latin. Resten bliver sunget på tysk. Sangene handler om forskellige ting, og de handler også om følelser. Nogle gange behøver man ikke at forstå de ord, der bliver sunget, for at forstå de følelser, der bliver sunget om. Det kan man mærke inde i sig selv, når man hører musikken. Prøv at beskrive den stemning eller de følelser, du mærker, når du hører denne sang. Du kan bruge nogle af de ord, der er skrevet nedenunder. Du må også gerne finde på nogle andre. Sur Alvorlig Glad Munter Morsom Ked af det Mørk Dyster Forhåbningsfuld Fortvivlet Lys Uhyggelig Ændrer følelserne sig i løbet af sangen? 4

5 Forår Flere sange i Carmina burana handler om foråret. Sangene fortæller om, hvad der sker i naturen, når det bliver forår. Folk bliver glade, danser og forelsker sig. vår, dig vi hylder Dig vi hylder, vår, som tryller lyse glæder frem på ny; blomsters mylder engen fylder, himlen stråler uden sky. Bort med sorg og kummer bleg. Atter kommer liflig sommer; vintrens vilde barskhed veg. Solen skinner, frosten svinder; bort gik sneen. Hvilken lyst. Hagl ej svier; nu alt dier våren somrens rige bryst. Den vist stunder til sin grav, som nu tynges, ej forynges under vårens herskerstav. Fro sig fryder, saligt nyder honningmost i bredfuldt mål de, der bryder bånd og gyder fyrig vin i elskovs skål. Lad os da på Kypris' bud glæden signe, Paris ligne, Troerkongens ædle skud. Prøv at lytte efter, hvilke instrumenter der bliver brugt i sangen. Hvorfor tror du, at det er disse instrumenter, der spiller? Kender du andre sange om foråret? I kan for eksempel slå op i jeres egne sangbøger eller i Højskolesangbogen. 5

6 Dans på engen Da Carl Orff skrev Carmina burana, forestillede han sig, at der også skulle danses til noget af musikken. Dans på engen var et af de musikstykker, som man kunne danse til. Hvordan kunne en sådan forårsdans se ud? Prøv at lytte til musikken nogle gange. Forestil dig, at du står på en eng sammen med dine venner. Det er forår, himmelen er blå, og jorden dufter friskt. Træernes blade er lysegrønne, og blomsterne har foldet sig ud. Rundt omkring jer summer travle bier, og små dyr pusler i græsset. Prøv i mindre hold at lave en dans til musikken Dans på engen og vis den frem for hinanden på skift. Man kan danse i en kædedans, hvor alle danser sammen. Man kan også danse to og to eller hver især. det kongelige bibliotek, københavn. håndskriftsamlingen. 6

7 Forelskelse Mange sange handler om at blive forelsket og om, hvordan man har det, når man er forelsket. I Carmina burana er der også sange, der handler om forelskelse. Denne sang handler om en dreng, der er forelsket i en pige. dag, nat og alle ting Dag, nat og alle ting er imod mig de unge pigers talen får mig til at græde og ofte sukke men, mest af alt, skræmmer den mig Oh venner, I laver grin med mig I ved ikke hvad I siger, Skån mig, trist som jeg er Stor er min sorg Vejled mig i det mindste Gennem jeres ære Dit smukke ansigt får mig til at græde tusind gange, dit hjerte er af is. Som en kur Ville jeg blive kureret af et kys Hvordan har drengen det? Hvad er det, der skræmmer ham? Hvorfor driller hans venner ham? Tror du, at han har snakket med den pige, som han er forelsket i? Hvordan kan man komme til at snakke med én, man er forelsket i? 7

8 det kongelige bibliotek, københavn. håndskriftsamlingen. I den næste sang kan du høre om den pige, som drengen er forelsket i. stod der en pige Stod der en pige sød klædt i en kjole rød. Rørtes den, af silke syet, knitrede den højt af fryd. Eja. Stod der en pige sød alt som en rose rød. Med sit øje stråled hun, blomstred med sin fagre mund. Eja. 8

9 På tavernen En taverne er en slags kro. Tavernen lå ved landevejen, hvor alle de rejsende kom forbi. Her kunne de få noget at spise og drikke, og de kunne også få en seng at sove i. Ved bordene underholdt folk sig med spil, historier, musik og meget mere. På tavernen kom alle slags mennesker, både de rige og de fattige, omrejsende musikere, gøglere, riddere, munke og købmænd. Hvordan ser der ud inde i sådan en taverne? Prøv at forestille dig den, imens du lytter til sangen På tavernen. I kassen nedenunder kan du tegne, hvordan du synes, den ser ud. Hvad er det for nogle mennesker, der er på tavernen? Hvad laver de? 9

10 det kongelige bibliotek, københavn. håndskriftsamlingen. På tavernens ildsted laves der mad til gæsterne. Kødet bliver sat på spid og stegt over ilden. På et af spiddene drejer en svane rundt. Den er ved at blive stegt. I sangen Den stegte svanes sang fortæller svanen, hvordan den før var den smukkeste fugl på søen. Nu hænger den bare over ilden og bliver brændt. Den har ikke længere sine fine, hvide fjer og er ikke smuk at se på. den stegte svanes sang Søens pryd jeg fordum var, skøn at se jeg fordum var, en svanes hvide fjer jeg bar. Stakkel, stakkel, sort at skue og brændt og branket stærkt. Spiddet drejer, vender mig, ilden svider, brænder mig; kokken til bords nu sender mig. Stakkel, stakkel, sort at skue og brændt og branket stærkt. Ind på fad de bærer mig, vingernes afmagt lærer jeg, glimtende tænder begærer mig. Stakkel, stakkel, sort at skue og brændt og branket stærkt. 10

11 Kender du H. C. Andersens eventyr Toppen og Bolden? Eventyret handler om en bold. Bolden tror den er meget bedre end alt det andet legetøj, fordi den er lavet af fint stof. Men lige pludselig en dag falder den i tagrenden... Prøv at sammenligne Den stegte svanes sang med H.C. Andersens Toppen og Bolden. Hvorfor går det hverken godt for bolden eller svanen? det kongelige bibliotek, københavn. håndskriftsamlingen. I en satire laver digteren sjov med nogle af de mennesker, som han kender. Måske tør han ikke sige det til dem. Derfor skriver digteren en sang om dem, men han bruger et andet navn end deres. Sangen Den stegte svanes sang er også en satire. Det betyder, at sangen ikke kun laver sjov med svanen. Måske handler sangen også om nogle mennesker, som digteren syntes opførte sig som forfinede svaner. Sangen laver altså også grin med andre end den stegte svane. Hvordan lyder sangerens stemme, når han synger Den stegte svanes sang? Hvorfor bruger han sin stemme på den måde? 11

12 Til koncert med Radiosymfoniorkestret Når du skal ind og høre koncert med Radiosymfoniorkestret, skal du ikke kun bruge dine ører. Du skal også bruge dine øjne. Prøv at se på musikerne i symfoniorkesteret. Hvordan ser de ud, når de spiller? Prøv også at kigge på dirigentens bevægelser. Hvis sangerne synger noget glad musik, ser de også tit selv glade ud. Hvis de synger noget musik, der lyder alvorligt, ser de også tit alvorlige ud. 0rdforklaring: Vår: forår Kummer bleg: farveløshed Liflig: dejlig Veg: forsvandt Signe: velsigne Gyder: hælder Paris: sagnfigur fra græsk mytologi. Prins Paris forelskede sig i den smukke Helena. Hun var dog allerede gift med Menelaos. Prins Paris bortførte Helena til Troja, hvortil Menelaos forfulgte dem. Dette startede den trojanske krig, der varede i 9 år. Kypris: græsk sagnfigur, kongelig budbringer Troerkongen: Kongen af Troja Fryd: glæde Fagre: smukke Pryd: pynt, smykke Fordum: engang Branket: stegt for meget, brændt og sort 2004 Skoletjenesten. Redaktion: Steen Chr. Steensen. Tekst: Ulla Hahn Ranmar. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Billed på forsiden: Annedorte Vad.