bevaringssituationen for computerspil i Danmark.

Transkript

1 l)ri KONCII I I(l BIBLIUTLK NATIONALBIBLIOTEK (X KØBENHAVNS UNIVFRSI I I I S BIBLIOTEK 3 Q?> g SlI~lN Bll I l IARSIN VI(Il)IRI~Kl0R TLL DIREKTE R9 Spihnuseet j.nr Eddie og Rune Keller Nygade Ikast Kære Eddie og Rune, Tak fordi I tog jer tid til at give mig en rundvisning i Spilmuseet under mit besøg hos jer 4. juni 01. Det var interessant. Ellers var emnet for besøget nok så alvorligt og jeg lovede jer en tilbagemelding på nogle af de emner, vi drøftede, vedrørende bevaringssituationen for computerspil i Danmark. Under besøget rettede I en alvorlig kritik mod den þÿ oû i c kulturpolitik i e l l e vedr. indsamling og bevaring af computerspil med en særlig kritik af Kultumiinisteriet og Det Kongelige Bibliotek. Jeres hovedsynspunkt syntes at være, at computerspil ikke anerkendes som kulturarv i den þÿ o fû c danske i e l l ekulturpolitik og at relevante aktører ikke er þÿ i d e n t iû Ic þÿû e r e ' e t m. f at ø 1 Spihnuseet t e, er den eneste aktør, som vil kunne løfte denne opgave på tilfredsstillende vis, hvorfor hele opgaven omkring indsamling, bevaring og formidling af spil burde løses af Spilmuseet, som derfor bør havde offentlig støtte. Mit svar drejer sig om disse påstande, nemlig at spil ikke skulle være anerkendt som kulturarv og påstanden om, at Spihnuseet aktør, som kan løfte opgaven. For det tørste er det ikke rigtigt, at computerspil er den eneste savner anerkendelse som kulturarv i den officielle danske kulturpolitik. Flere institutioner varetager computerspilområdet, så jeres påstand er direkte forkert. Computerspil er i høj grad anerkendt som kulturarv, bl.a. ved at to statslige institutioner varetager indsamling og bevaring af computerspil. Den ene er Danmarks Tekniske Museum, som bl.a. indsamler et udvalg af spillemaskiner og spilkonsoller. De indsamler også eksempler på programmer til disse maskiner, således at det er muligt at få oplevelsen þÿ aû hvorledes disse spil fungerer. Dette sker ud fra museumsområdets gmndprincip om at bevare et repræsentativt udvalg. 9. JULI ()l iuii0l0.doc

2 Den anden er Det Kongelige Bibliotek, som indsamler udgivne computerspil af relevans for dansk kulturarv. Computerspil er direkte nævnt i Det Kongelige Biblioteks formålsparagraf (mission), fremhævet med fed nedenfor, så jeres kritik er helt forkert: "Som Danmarks Nationalbibliotek forvalter Det Kongelige Bibliotek den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk, computerspil), håndþÿ s k r iû arkivalier, e r, kort, billeder, þÿ f o t o g og r aû musikalier e r i analog eller digital form, herunder den danske del af internettet i Netarkivet, og dokumenterer dagliglivets immaterielle kultur." Helt konkret angriber I os for ikke at løse vores opgave. I kræver, at vi þÿû a t a g e s þÿ p l i g t aû e v e r i n g for s o computerspil. p g a v e n Det gør I ud fra en påstand om, at vi indsamler for lidt og ud fra en påstand om, at Det Kongelige Bibliotek har en forkert bevaringsstrategi. I oplyste mig om, at I har så stor politisk þÿ i n dû y d at e Il s e, hen over hovedet på biblioteket vil fratage os þÿ p l i g t aû e v e r i n g for s o computerspil. Det vil jeg vende tilbage p g a v e n til. Computerspil indsamles af Det Kongelige Bibliotek i medfør af þÿ p l i g t aû e v e r i n g s l o ven. Dette suppleres med køb af eomputerspil, som ikke er omfattet af þÿ p l i g t aû e v e ringsloven, men som vurderes at være relevant at anskaffe for at sikre en kulturpolitisk forsvarlig dækning af det til enhver tid gældende tilbud på markedet. Indsamlingen af þÿ p l i g t aû e spil v e r omfatter e d e såvel spil i fysisk form (tf eks. på Cd"er) som spil på Intemettet. Spil i fysisk form modtager vi fra udgiveme eller producenteme. Spil på Internettet indsamles via nethøstning af det danske internet. Jeres kritik går bl.a. på, at vi efter jeres opfattelse kun indsamler en pct. af de spil i fysisk form, som vi burde indsamle. I oplyste mig om, at I har udfærdiget en liste med titleme på spil som Det Kongelige Bibliotek ikke har indsamlet, dvs. de 99 pct. af spillene, som vi efter jeres mening mangler. Denne liste ville jeg naturligvis geme se, således at Det Kongelige Bibliotek har mulighed for at vurdere de spil, som vi efter jeres opfattelse mangler. Det afviste I imidlertid. Jeg må derfor konkludere, at jeres udsagn om de manglende 99 pct. ikke har hold i virkeligheden. I gentager påstanden om de manglende spil i Politiken 30. juni 01 ("Spil anerkendt ligesom håndmiksere"), men stadig uden nogen tbrm for dokumentation. Jeg kan således ikke forholde mig til jeres udsagn, som, indtil listeme fremvises, må karakteriseres som et postulat. I oplyste desuden, at I ville kunne varetage þÿ p l i g t aû e v e r i n g meget s o p g bedre a v e n end Det Kongelige Bibliotek, fordi I har de rigtige kontakter i spilbranchen. Disse kontakter ville I heller ikke give mig med den begrundelse, at oversigten over disse Side 9. JULI ZOI juli0l0.doc

3 skal ob kontakter lige som listen over de 99 pct. manglende spil bruges imod Kultunninisteriet som led i bestræbelserne på at få pligtafleveringsopgaven flyttet til jer. Jeg må desværre konkludere, at det ikke er muligt at fortsætte dialogen emner, førl þÿû e m l æ noget g g e konkret. r om disse at indsamle. I kriti Vi drøftede endvidere, hvilke typer af spil, det er af betydning serede os for ikke at have samme indsamlingspolitik som Spilmuseet, samle såvel hardware som þÿ s oû w tila arkadespil r e og konsolspil. PCspil anser altså at ind Spilmuseet for et uddøende område, fordi producenteme ikke kan kontrollere piratkopiering. Spilmuseet har i henhold til det oplyste valgt ikke at beskæftige sig med computerspil på Intemettet, fordi I mener, at det er teknisk umuligt at bevare dem for eftertiden. Spilmuseets indsamlingsområde er derfor alene arkadespil og konsolspil. Frem for at supplere samlingeme I at løse opgaven en gang til og således bruge statslige midler på at dublere en opgave. i Danmarks Tekniske Museum ønsker Jeres valg om at satse på arkadespil og konsolspil kan være rigtigt i forhold til et museum for spillemaskiner, men som kulturarvsstrategi og kulturbevaringsstrategi må jeg desværre melde, at jeres indsamlingsstrategi er helt ude aftrit med udviklingen. Arkadespil har þÿ h deres aû storhedstid og er i dag et historisk indsamlingsområde. Hvad angår konsolspil er de nyeste meldinger, at de vil være ude af markedet inden for en kort årrække. Det fremgår af en artikel af Politikens spilredaktør Thomas Vigild, som deltog i spilmessen E3 i Los Angeles foråret 01. Han skriver, hvorledes smartphones er ved at overhale spilkonsoller (Politiken 3. juni 01). For begge jeres hovedindsamlingsområder gælder, at arkadespil og konsolspil om føje tid kun vil eksistere som nicher, og jeres museum vil være netop et museum for fortidens spillemaskiner. Der er i sig selv ikke noget galt i at have et museum om gamle dage, men det er vildledende, når I henviser til Spilmuseets tidsbestemte indsamlingspolitik som et argument for, at Det Kongelige Bibliotek ikke er i stand til at løse sin opgave. Det Kongelige Biblioteks indsamlingspolitik er rettet mod fremtiden: vi koncentrerer os om udgivne spil i fysisk fom1(så længe de udkommer), spil på lntemettet og som noget nyt: spil til håndholdte enheder. Endnu et punkt i vores drøftelser var, hvor meget man skal indsamle. þÿ Eû jeres e r opfattelse skal man indsamle Q (min understregning), dvs. Q hardware og Q software på marked. I mener som nævnt, at Det Kongelige Bibliotek mangler at indsamle spil. Det tal kan I formentlig kun komme þÿû r til, e mhvis I mener, at Danmark skal indsamle alle de spil, der er udkommet på det internationale marked i hele verden. Den holdning er aldeles useriøs og udtryk for, at I er ude af stand til at arbejde i henhold til de principper om prioritering, som Kulturrninisteriet har fastlagt (se Udredning om bevaring qfkulturarven, 003, side l46). Det Kongelige Bibliotek følger disse principper og ser det som bibliotekets opgave at Side 3,

4 men dø indsamle, hvad der er relevant for dansk kulturarv. Det er ikke fagligt forsvarligt at hævde, at Det Kongelige Bibliotek skal indsamle alverdens computerspil. Det andet argument for, at I ville overtage þÿ p l i g t aû e v e r i n g er s o jeres p g a kritik v e n, af bibliotekets bevaringsstrategi. Der findes forskellige strategier med hver deres fordele og ulemper samt omkostningsniveauer. Det Kongelige Bibliotek har valgt to forskellige strategier, som er anvendelige for forskellige typer materiale. Spil behandles efter samme metoder, som bruges til andre applikationer, som kræver afvikling af ikke standard software, nemlig at lave et diskbillede af applikationen, som bevares sammen med data. Dette vil give mulighed for at afvikle spillet på fremtidige computere, når man har et emuleringsprogram præcist som tilfældet er med eksempelvis Commodore 64 spil, som kan afvikles på en modeme PC. En anden strategi er den, som Spilmuseet agiterer for, nemlig den museale metode, hvor alt gemmes og hvor afviklingen sker på de oprindelige maskiner. Denne metode er ekstremt dyr og benyttes af andre museer kun for udvalgte eksemplarer. Metoden svarer til, at man har bevaret gamle voksruller og dertil hørende afspillere med garnle indspihiingen Selvfølgelig þÿû n d der e smuseer, som har disse afspillere, men de er få og skal materialet være generelt tilgængeligt, er det nødvendigt at transformere signalet om til en modeme platfonn (et eksempel på den tredje bevaringsstrategi, migrering). Et eksempel på et meget stort migreringsprojekt er Statsbibliotekets migrering af alle Cd`er til harddiske, idet Cd`er intemationalt er underkendt som bevaringsmedium for mere end en horisont på 510 år. Lakplader er et ganske anderledes holdbart materiale, hvorfor man af bevaringshensyn ikke behøver at overspille disse ekstremt vigtigt for bibliotekerne. det gør man af formidlingshensyn, som jo er Dette faktum sætter jeres bevaringsstrategi i perspektiv. Den går ud på at bevare maskiner, printplader og Cd er til evig tid, bl.a. med den begrundelse at Cd er holder evigt. Det er et synspunkt, som I står ganske alene med. Alle bevaringseksperter er enige om, at Cd er er et ustabilt medie, hvor man efter 10 år med sikkerhed kan måle datatab. I begrunder også jeres strategi med, at Statsbiblioteket gør det samme som Spilmuseet, nemlig at afspille grammofonplader og Cd`er på de gamle afspilningsapparater. Det gør Statsbiblioteket ikke. De har en praksis, hvor al musik udgivet på Cd`er rippes og lægges på harddiske som led i en migreringsstrategi. På trods afmine oplysninger, så fastholdt I og tilføjede, at jeg ikke har forstand på, hvad der foregår på Statsbiblioteket, hvilket jeg vil tillade mig at karakterisere som det rene vrøvl. Hvis man vælger Spilmuseets bevaringsstrategi, år. Hvis Spilmuseet havde magt, som det har agt, så ville computerspil være noget, man kurme læse om i litteraturen, eller se. vil alt være smuldret om til den tid men som man hverken kunne høre Side 4

5 35 35 I gav udtryk for, at Spilmuseet bør have 30 årsværk til varetagelse af opgaven med indsamling og bevaring af computerspil. Jeg vil blot sætte denne udtalelse i relation ved at nævne, at de 30 årsværk er i nærheden þÿ aû hvad Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket tilsammen anvender til varetagelse af hele þÿ p l i g t aû e veringsopgaven for alle medier. Da vi sagde farvel til hinanden, bad I Det Kongelige Bibliotek vælge side til fordel for, at þÿ p l i g t aû e v e r i n g overføres s o p g a til v e Spilmuseet_ n Ellers, sagde I, ville I gennemføre det hen over hovedet på os. Jeg vil sige tak for samtalen, men jeg er samtidig nødt til at konkludere, at indsamling af computerspil i henhold til loven er så vigtig en del af kulturarven, at det ikke kan overlades til personer uden faglig og professionel baggrund. Om I har kompetencer til at stå i spidsen for et museum for spillemaskiner, må andre udtale sig om. Med venlig/hilsen Å. Steen Bille Larsen Side 5