1.1 Unge på videregående uddannelse

Transkript

1 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående uddannelse er i særlig grad defineret ved, at alle i dette segment er mellem 20 og 29 år og er studerende på en videregående uddannelse. Persona for unge på videregående uddannelse Den idealtypiske person i segmentet er en mand (men kan også være en kvinde) mellem 20 og 29 år. Han bor i en storby, hvor han studerer på en videregående uddannelse. Han er meget digitalt orienteret og er bl.a. en aktiv bruger af sociale medier. Han er single og interesserer sig meget for sport og motion, TV og film, uddannelse og lektier samt politik og samfundsforhold. Han bruger biblioteket forholdsvis ofte især til vidensrelaterede formål i forbindelse med sit studie. Han er især interesseret i at låne bøger såvel fysisk som digitalt. Biblioteksbrug blandt unge på videregående uddannelse Unge på videregående uddannelse er et brugersegment med 77% brugere. Hermed har dette segment den tredje største brugerandel. Hele 31% af segmentet har brugt biblioteket inden for den sidste uge. Dette ligger på niveau med de to superbrugersegmenter; unge under ungdomsuddannelse og den kulturelle superbruger. Som det fremgår af nedenstående tabel er der dog en noget større spredning i de øvrige unge på videregående uddannelses hyppighed af biblioteksbrug end det er tilfældet for superbrugersegmenterne. Der er dog kun en meget lille andel på kun 5%, der aldrig har benyttet biblioteket, eller ikke har gjort det inden for de seneste tre år. Denne andel er på niveau med både de unge på ungdomsuddannelse og den kulturelle superbruger, der begge har 3%, der enten aldrig har benyttet biblioteket eller ikke har gjort det inden for de sidste tre år. Til sammenligning er der i befolkningen som helhed 13%, der enten aldrig har besøgt biblioteket eller, hvor det er over tre år. Tabel 1: Brugshyppighed blandt unge på videregående uddannelse Inden for den seneste uge en måned 6 måneder 1 år Det er mere end 1 år Det er mere end 3 år Aldrig 31% 19% 2 7% 17% 4% 1% 65% af brugerne blandt unge på videregående uddannelse bruger primært biblioteket til vidensrelaterede formål. Unge på videregående uddannelse er dermed segmentet med den største andel, der bruger biblioteket til vidensformål. Til sammenligning er det 36% af alle biblioteksbrugere, der primært bruger biblioteket til viden.

2 Tabel 2: Primære brugsformål for brugerne blandt unge på videregående uddannelse Børnerelaterede Vidensrelaterede Oplevelsesrelaterede Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 65% 2 6% 1% Unge på videregående uddannelses socioøkonomiske karakteristika Alle i denne gruppe er i gang med en uddannelse. Som det fremgår af nedenstående tabel er langt størstedelen på 89 % i gang med en videregående uddannelse. Særligt lange og mellemlange videregående uddannelser præger segmentet. Tabel 3: Uddannelsestype blandt den del af segmentet, der er i uddannelse Gymnasium eller HF HHX HTX Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 11% 5% 37% 47% 44% af segmentet er kvinder og 56% er mænd. Unge på videregående uddannelse bor i klart overvejende grad i storby. Det hænger sammen med, at det er her, de fleste videregående uddannelsesinstitutioner ligger. Unge på videregående uddannelse har klart den største andel, der bor i en storby. Der er således 61% af de unge på en videregående uddannelse, der bor i storby mens landsgennemsnittet er på 28%. Tabel 4: Geografisk placering unge på videregående uddannelse Storby Større by By Landsby 61% 21% 15% 2% Mere end halvdelen af segmentet (57%) er singler uden børn og bor i eget hjem. Hermed skiller unge på videregående uddannelse sig ud som det segment, der har klart flest singler i eget hjem. Til sammenligning er det i befolkningen 22%, der er singler uden børn og bor i eget hjem.

3 Tabel 5: Familieforhold blandt unge på videregående uddannelse Single, boende hos forældre 1 Single, eget hjem 57% Single med hjemmeboende børn Single med udeboende børn 1% Par uden børn 3 Par med udeboende børn 1% Par med hjemmeboende børn Enke/enkemand Unge på videregående uddannelses holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Unge på videregående uddannelse er en meget digital gruppe. 74% er noget eller meget digitale, hvilket er markant højere end landsgennemsnittet på 22%. En af indikatorerne for, at de unge på videregående uddannelse er meget digitale, er, at 66% har angivet, at de bruger sociale medier flere gange dagligt. Deres digitale vaner smitter sandsynligvis også af på deres biblioteksbrug, hvor kun den kulturelle superbruger er mere aktiv og motiveret af bibliotekernes e-ressourcer. 34% af de unge på videregående uddannelse scorer således højt på e-indekset, mens der i befolkningen samlet set kun er 22%. På andre punkter som politisk præference og social indstilling skiller unge på videregående uddannelse sig ikke synderligt ud fra befolkningen samlet set. Unge på videregående uddannelses interesser TV og film er den interesse flest har angivet. Her ligger unge på videregående uddannelse dog tæt på gennemsnittet for hele befolkningen på 33%. Unge på videregående uddannelse skiller sig ud ved at have stor interesse for sport. De er dels det ungesegment, hvor flest har individuel sport som en hovedinteresse, dels det segment med flest, der har holdsport som en primær interesse. Det er endvidere i denne gruppe, at flest har angivet fester som en hovedinteresse. Disse interesser kan ikke umiddelbart forventes at motivere til biblioteksbrug. Motivationen bag det forholdsvist høje biblioteksbrug blandt unge på videregående uddannelse kan nok især forklares med, at unge på videregående uddannelse bruger biblioteket i forbindelse med deres studie. Herunder er deres store

4 interesse for uddannelse og lektier (27%) en væsentlig årsag til hyppig brug af biblioteket, ligesom det er for unge under ungdomsuddannelse. Uddannelse og lektier er således den tredje største interesse for unge på videregående uddannelse, og det er da også netop denne gruppe, der er mest interesseret i uddannelse og lektier. Det er værd at være opmærksom på, at hvis biblioteksbruget især er styret af deres aktuelle uddannelsesstatus, kan man ikke uden videre regne med, at de der bruger biblioteket i dag fortsat vil bruge biblioteket lige så meget, når de har afslutte deres uddannelse. Dette underbygges af, at andelen af brugerne i segmentet, der synes biblioteket har stor personlig værdi for dem, ligger på 54%, mens gennemsnittet blandt alle brugere er 71%. Interesse for både skønlitteratur og faglitteratur blandt unge på videregående uddannelse ligger lidt under gennemsnittet. Så selvom flere fra segmentet kan forventes at blive ved med at bruge biblioteket hertil, vil det ikke være nok til at holde den høje brugerandel blandt disse borgere, når de har afsluttet deres uddannelse. De er til gengæld det ungesegment, hvor flest interesserer sig for politik og samfundshold. Biblioteks herom kan sammen med biblioteks, der vedrører rejser, computerspil og litteratur være med til motivere til fortsat at bruge biblioteket også efter deres uddannelse. Det, der dog for alvor kunne fastholde brugerne i dette segment, er ting, der er relevante i forhold til deres store interesse for sport. Som en af deltagerne i fokusgruppen udtrykte det: Det kunne være fedt med arrangementer eller foredrag med vejledning om kost eller fitness. Så kunne man få at vide, hvilken bog man skal læse eller hvad for en bog man kan finde og blive inspireret. Ung kvinde på videregående uddannelse, bruger Figur 1: Primære interesser for unge på videregående uddannelse TV og film 33% Dyrke individuel sport Uddannelse og lektier 27% 28% Rejse 22% Fest, Natklub, Diskotek Politik Computerspil Dyrke holdsport Mad og vin Tøj og mode 19% 16% 16% Lytte til musik Læse skønlitteratur 14% 13% Sociale medier 9%

5 Brugerne blandt unge på videregående uddannelse har ligesom de øvrige segmenter lån af fysiske bøger som deres primære biblioteksinteresse. Samtidig skiller unge på videregående uddannelse sig dog ud ved at have den klart største interesse for lån af e-bøger. Hele 34% fra denne gruppe har angivet e-bøger som en af deres væsentligste biblioteksinteresser. Det er mere end dobbelt så mange som i befolkningen samlet set (15%). Sandsynligvis kan den store interesse for e-bøger bl.a. forklares med, at de unge her kan finde faglig viden af relevans for deres studie. Det støttes af, at gruppen ligger højt både i forhold til interessen for fysiske bøger og i forhold til interessen for e-bøger og det forhold, at segmentet skiller sig ud ved, at flest bruger biblioteket til vidensrelaterede formål. At de unge på videregående uddannelse er et af de mest digitale segmenter udmønter sig også i, at de er det segment, hvor flest er interesseret i biblioteks med applikationer til smartphones. Der er en bemærkelsesværdig forskel mellem unge på videregående uddannelse og unge under ungdomsuddannelse i forhold til deres brug af digitale biblioteks. Det er de to mest digtalt orienterede segmenter, men bibliotekerne har i højere grad fået fat i de unge på videregående uddannelse i forhold til e- bøger. Til gengæld er brugerne blandt unge under ungdomsuddannelse i højere grad interesseret i at downloade eller streame film end brugerne blandt unge på videregående uddannelse. Som nævnt i afsnit 1 i dette bilag skyldes forskellen sandsynligvis, at de unge under ungdomsuddannelse har væsentligt større kendskab hertil fordi de er blevet præsenteret for filmstriben i folkeskolen. Figur 2: Primære biblioteksinteresser for unge under ungdomsuddannelse (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 81% Låne bøger digitalt (e-bøger) Fleksibel fysisk adgang 34% 33% Lån af musik CD er og film på DVD Downloade eller streame film (filmstriben) Arrangementer Adgang til biblioteks via apps og lignende Netlydbøger Downloade eller streame musik (Bibzoom) It-kurser 2 19% 12% 8% 8% 6%