LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Hovedforløb Byggemontagetekniker, version 03
|
|
- Anna Kirsten Lund
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Hovedforløb Byggemontagetekniker, version 03 September 2017
2 Indhold Indledning... 3 Processen... 3 Lærekvalifikationer... 4 Pædagogiske og didaktiske overvejelser... 4 Læringledelse... 4 Differentiering... 5 Undervisningsdifferentiering gennem variation af arbejdsformer Differentiering i håndværket... 5 Differentiering ved hjælp af it... 5 Elevinddragelse:... 6 Overordnet plan for hovedforløbet... 6 Materiale og værktøjskendskab:... 7 Indervægge samt dør og vinduesmontage... 7 Lofter Buet gips, vægge og lofter avanceret... 7 Matematik... 7 Certifikaterne (epoxy, og fugeteknik)... 7 Evaluering og bedømmelse... 7 Løbende evaluering... 8 Evaluering af Materiale og værktøjskendskab Evaluering af Indervægge samt dør og vinduesmontage:... 9 Evaluering af Lofter Evaluering af Buet gips, vægge og lofter avanceret Afsluttende bedømmelse Samarbejde med LUU og virksomheder... 12
3 Indledning Denne lokale undervisningsplan dækker uddannelsen til byggemontagetekniker, version 03 på EUC Nord og relaterer sig til bekendtgørelse nr 212 af 08/03/2016 med tilhørende uddannelsesordning. Formålet med undervisningsplanen er at synliggøre undervisningens indhold, struktur, pædagogiske og didaktiske overvejelser i forhold til skolens generelle lokale undervisningsplan, hvori skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Målgruppen er alle interessenter der er i forbindelse med byggemontagetekniker-uddannelsen. Planen er udarbejdet i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg for uddannelsen, og vil blive revideret løbende i henhold til udviklingen af faglig, pædagogisk og uddannelsespolitisk karakter. Som minimum vil planen blive revideret 1 gang om året. Den lokale undervisningsplan hviler på det gældende lovgivningsmæssige grundlag, der er gældende for erhvervsuddannelserne og uddannelsen til byggemontagetekniker. Alle henvisninger til love, bekendtgørelser mv. findes i skolens generelle undervisningsplan. Alle generelle beslutninger og tolkninger vedrørende gennemførsel af en erhvervsuddannelse findes i skolens generelle undervisningsplan. Processen Udviklingen af undervisningsplanen er sket i et samarbejde blandt faglærerne i afdelingen, på baggrund af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Den videre udvikling er sidenhen sket i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg for uddannelsen. Varigheden er fastsat ud fra fagenes vejledende uddannelsestid, og læringsaktiviteterne er løbende blevet diskuteret grundigt igennem. Den lokale undervisningsplan er under løbende udarbejdelse i forbindelse med implementering af ny version af uddannelsen. Beskrivelse af undervisningsaktiviteter vil blive løbende tilføjet efterhånden som de går i drift. Afdelingens organisering Afdelingens pædagogiske ansvarlige er uddannelseschef Hans Ulrik Møller, Mail: hum@eucnord.dk telf.: Afdelingens driftsansvarlige er uddannelsesleder Dorte Linnerup Mail: dli@eucnord.dk Mobil:
4 Lærekvalifikationer Alle faglærer har en relevant fagfaglig baggrund. Desuden har faglærerne en pædagogisk uddannelse, typisk Pædagogisk grunduddannelse suppleret med efteruddannelse, seminarieuddannelse eller den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Grundfagsundervisning dækkes af linjefagsuddannede undervisere. Pædagogiske og didaktiske overvejelser Læringledelse I undervisningen vil vi arbejde bredt med skolens fælles pædagogiske, didaktiske grundlag. Undervisningen ses igennem erhvervet, og vi vil arbejde med en praksisrelateret tilgang til indholdet på uddannelsens forskellige forløb. Vi har øje for at fagligheden skal være tydelig og gerne virke som et fagligt fællesskab og motivator for at eleven bliver så dygtige som muligt, samtidig med at de lærer at forholde sig kritisk til omverdenen og er i stand til at handle selvstændigt. Etableringen af trygge rammer, hvor elevernes lyst og mod på at udfolde og udfordre sig selv ses som en forudsætning for en vellykket undervisning. Eleverne møder forskellige arbejdsformer igennem undervisningsforløbet. F.eks case-arbejde, teoretiske kurser med udgangspunkt i bestemte fagfaglige begreber, forsøg, praktisk arbejde i værkstedet eller rammesat projekt/casearbejde, hvor der er mulighed for en vis grad af selv/medbestemmelse fra elevernes side. Hele tiden er det et gennemgående tema i undervisningen at praksisrelatere, gerne med konkrete eksempler fra virksomhederne, og løbende inddrage elevernes erfaringer med stoffet fra praksis. Det er gennemgående i alle temaer, at teorien omkring materiale og værktøjskendskab inddrages fra dag 1 i de værkstedsrutiner, som skal være en del af elevens hverdag på det samlede hovedforløb for byggemontagen. Det samme gør sig gældende omkring anvendelse af værktøj, for at fokusere på den ergonomiske mest hensigtsmæssige anvendelse af arbejdsudstyr. Et fiktiv byggeri danner rammen i alle temaer i opgaverne, hvor der vil blive gennemgået hvor og til hvad de forskellige plade samt stål materialer kan anvendes. Der er i hele uddannelsen kun fokus på det indvendige byggeri. Der gives eksempler på hensigts og uhensigtsmæssigt brug af værktøj og materialer i branchen via dialog, billeder og små film, der illustrerer givne situationer. Dette sker for at understøtte elevernes evne til at koble fra teori til praksis, og omvendt. Her kan lærerne arbejde med at trække praktikken ind på skolen, og dermed lade eleverne arbejde med de teoretiske forklaringer på eksempler oplevet i praktiktiden. For at sikre et fælles fokus på det fagfaglige indhold hos elev starter hovedforløbet med at læreren tydeliggør mål og indhold i læringsaktiviteterne. I starten af skoleperioden/modulet etableres en systematisk fremadrettet feed-back struktur. Her sætter lærer og elev sammen mål for hvad der skal fokuseres på hos eleven for at nå målene for undervisningen og at der løbende samles op og justeres i forhold hertil. Afslutningsvis laves en afsluttende feedback med eleven, og der rundes af med fælles at eleverne introduceres til målene for næste skridt i uddannelsen.
5 Differentiering: Differentieringen i undervisningen på hovedforløbet sker gennem følgende fokusfelter. Undervisningsdifferentiering gennem variation af arbejdsformer. For at styrke elevernes faglige og personlige kompetencer er det vigtigt at variere undervisningsformerne, således at forskellige kompetencer hos eleverne bringes i spil. Eleverne skal møde helhedsorienteret, tværfaglig og virkelighedsnær undervisning i både teoretiske og praktiske undervisningssituationer, Erhvervserfaring, sparring og udfordring skal være en del naturlig af hverdagen. Undervisningsformer der understøtter dette kan være par-vist arbejde, grupper og stationsundervisning, projekt og case-arbejde. Differentiering i håndværket Differentieringen sker både i dybden, således at større præcision kan opøves, eller i bredden, således at der kan arbejdes fra flere forskellige vinkler i forhold til en given opgave. Den case-baserede undervisningsform beskrives med minimumskrav. Alt efter elevens stærke og svage sider, aftales det med faglæreren hvorledes der kan arbejdes med disse. F.eks bestemte elementer af dimensioneringen, skæreteknik eller præcision i opsætningen, yderligere færdigheder i tegneprogrammer eller andre hjælpemidler til udfærdigelse af dokumentation. Differentieringen vil tage udgangspunkt i følgende: Ekstra elementer tilkobles opgaven Dokumentation Kvalitetssikring Præcision i praktisk udførelse Sikkerhed Selvstændighed Planlægning af arbejdsprocessen Den begyndende talentudvikling sker her med fokus i differentieringen. Det egentlige talentspor / fag på et højere præstations kommer først senere i forløbet. Differentiering ved hjælp af it It anvendes som redskab til at udarbejde dokumentation i casearbejdet, både via tekstbehandling, regneark og tegneprogram. De it-baserede dele af caseopgaven kan differentieres jfr. tidligere opstillede punkter, og desuden vil eleven arbejde med fagfagligt informationssøgning i relation til case/opgaver/projekter. Elever, der har behov for støtteprogrammer screenes jfr. skolens politik for SPS-støtte, og for manges vedkommende er dette sket på grundforløbet. De vil dermed have en it-rygsæk med støtteprogrammer, der passer til deres behov og uddannelse.
6 Elevinddragelse: I den projekt/casebaserede undervisning er der mulighed for at eleverne kan vælge forskellige løsninger på elementer af opgaven. Da cases/projekter er minimumsbeskrevet, er det tydeligt for eleven hvad der som minimum skal være en del af casebesvarelsen. Hertil kan tilføjes ekstra elementer, altid efter dialog med læreren, og på baggrund af den aktuelle feedback. Overordnet plan for hovedforløbet Oversigt over fag, som indgår i uddannelsen til byggemontagetekniker. Fagnummer Fag Niveau Bedømmelse Varighed Byggeri og samfund Rutineret Udd.specifikt 1, Praktisk prøve Avanceret Udd.specfikt 1, Afsl.prv: Byggemontagetekniker Uden Afsluttende prøve Konstruktionstegning Avanceret Avanceret 1, Teknologi E grundfag 2, Byggepladsindretning og Rutineret Udd.specifikt 1, Nivellering og afsætning Rutineret Udd.specifikt 0, Byggeri og arbejdsmilø Rutineret Udd.specifikt 1, Sammensatte konstruktioner BMT avanceret Udd.specifikt 1, Kommunikation og samarbejde Rutineret Udd.specifikt 1, Gipslofter avanceret Udd.specfikt 10, Gipsvægge 3,4 Udd.specifikt 15, Buet gips Rutineret Udd.specifikt 1, Indvendige døre og glaspartier Rutineret Udd.specifikt 1, Vådrum BMT Avanceret Udd.specifikt 4, Komp.mål, byggemontagetekniker Uden kompetencemål Byggeri og energiforståelse Rutineret Udd.specifikt Fuger - fugning ved vinduer og døre Uden AMU-mål 0, Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater Uden AMU-mål 0,4
7 Hovedforløbet for uddannelsen for byggemontagetekniker er opdelt i 4 forskellige moduler/temaer: Materiale og værktøjskendskab: Giver en introduktion til byggemontage faget, og fastlægger rutiner i forhold til sikring af arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen. Der arbejdes med 10 små projekter som skal give den grundlæggende teknik i at forarbejde de materialer og værktøj, samt de grundlæggende tegnetekniker som anvendes i faget for at danne grundlag for forståelse af arbejdstegninger. Fagmatematik og den faglige teori følger indholdet i opgaverne. Indervægge samt dør og vinduesmontage- forsætter og udbygger introduktion til byggemontage faget, og fastholder rutiner i forhold til sikring af arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen. Der laves 8 praktiske opgaver i opførelse af indvendige vægge i henhold til lyd og brand krav, her fokuseres på de forskellige hjørne samlings metoder, dør og vindues montage samt kvaliteten af det afleverede arbejde. Fagmatematik og den faglige teori følger indholdet i opgaverne. Der vil desuden blive arbejdet en del med lodrette og vandrette linjer samt kvalitets kontrol. Lofter- forsætter og udbygger introduktion til byggemontage faget, og fastholder rutiner i forhold til sikring af arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen. Der laves 6 praktiske opgaver i opførelse af lofter i henhold til lyd og brand krav, her fokuseres på flere forskellige loft typer samt samlings metoder ved tilstødende vægge samt kvaliteten af det afleverede arbejde. Fagmatematik og den faglige teori følger indholdet i opgaverne. Der vil desuden blive arbejdet en del med lodrette og vandrette linjer samt kvalitets kontrol. Buet gips, vægge og lofter avanceret- - forsætter og udbygger introduktion til byggemontage faget, og fastholder rutiner i forhold til sikring af arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen. Der laves 4 praktiske opgaver i opførelse af indvendige vægge og lofter på avanceret i henhold til lyd og brand krav og med buede løsninger. Fagmatematik og den faglige teori følger indholdet i opgaverne. Der vil blive lagt stor vægt på kvaliteten af de afleverede opgaver. Matematik er integreret i modulerne. Certifikaterne (epoxy, og fugeteknik) tages som kursus timer, og efterfølgende inddrages disse elementer i den praksisnære undervisning. Evaluering og bedømmelse For at sikre at hver enkelt elev bliver så dygtig som muligt, arbejdes med en løbende fremadrettet feedback struktur for det enkelte skoleophold. Eleverne på har ca. hver 14 dag en gensidig feedback samtale med den gennemgående lærer på holdet. Samtalen forholder sig til den fagfaglige arbejdsindsats/, elevtrivsel, fravær og udviklingspotentiale. Den afsluttende evaluering sammenfatter elevens, og munder ud i en standpunktskarakter. Samtidig afsluttes med en samtale, der peger frem imod næste skridt i uddannelsen.
8 Bedømmelsesplan Nedenstående oversigt viser bedømmelsesform. Alle standpunktskarakterer gives efter 7-trins skala. Fagnummer Fag Niveau Bedømmelse Varighed Byggeri og samfund Rutineret Stp.karakter 1, Praktisk prøve Avanceret Stp.karakter 1, Afsl.prv: Byggemontagetekniker Uden Afsluttende prøve Konstruktionstegning Avanceret Stp.karakter 1, Teknologi E Stp.karakter/udtræk 2, Byggepladsindretning og Rutineret Stp.karakter 1, Nivellering og afsætning Rutineret Stp.karakter 0, Byggeri og arbejdsmilø Rutineret Stp.karakter 1, Sammensatte konstruktioner BMT avanceret Stp.karakter 1, Kommunikation og samarbejde Rutineret Stp.karakter 1, Gipslofter avanceret Stp.karakter 10, Gipsvægge 3,4 Stp.karakter 15, Buet gips Rutineret Stp.karakter 1, Indvendige døre og glaspartier Rutineret Stp.karakter 1, Vådrum BMT Avanceret Stp.karakter 4, Komp.mål, byggemontagetekniker Uden Kompetencemål, gennemført Byggeri og energiforståelse Rutineret Stp.karakter Fuger - fugning ved vinduer og døre Uden AMU-mål, gennemført/ ikke 0, Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater Uden gennemført AMU-mål, gennemført/ ikke gennemført 0,4 Løbende evaluering For at sikre at hver enkelt elev bliver så dygtig som muligt, arbejdes med en løbende fremadrettet feedback, og eleven har en samtale med den gennemgående lærer i løbet af og efter hvert modul. Evalueringen sker mundtlig med tilhørende evalueringsskema som hver enkelt elev først selv har udfyldt. I samtalen fokuseres på hvad eleven bør holde fokus på i næste tema (feedback og Feedforward). Den afsluttende evaluering sammenfatter elevens, og munder ud i en standpunktskarakter. Nedenstående afsnit viser fokus for evalueringssamtalerne i de forskellige moduler.
9 Evaluering af Materiale og værktøjskendskab. Temaet materialer og værktøjskendskab omhandler begyndende kendskab og færdigheder til at arbejde med værktøj og plademateriale som bruges i uddannelsen som byggemontagetekniker. Der fokuseres på målrettethed og selvstændighed samt fagudtryk og materiale genkendelse. Evalueringen sker løbende efter hver endt teoretisk og praktisk opgave ud fra følgende kriterier: Mødedisciplin og arbejdsrytme (er der et godt flow i arbejdsrytmen). Planlægning af sin arbejdes tid. (Udformning af tids planer). Samarbejde med andre håndværker (tidsplan). Arbejdsmiljø (oprydning under og efter arbejde på opgaver) Skæreteknik i forskellige pladematerialer. Standart på afleverede opgaver (maler finish). Matematik (er der forståelse for de regnemetoder der skal anvendes til løsning af opgaverne) Der integreres fagrelateret matematik samt fokus på sikkerhed og miljø i den daglige værkstedsaktivitet. Bevægelse skal være en naturlig del af arbejdsdagen, således at arbejdsstillingerne varieres, og kompenseres for muskler og led, der belastes. Evaluering af Indervægge samt dør og vinduesmontage: Temaet Indervægge og dør og vinduesmontage, udvikler elevens kendskab og færdigheder til at arbejde med værktøj og plade- og stål materiale som bruges i uddannelsen som byggemontagetekniker. Der fokuseres på målrettethed og selvstændighed samt faglig kvalitet som eleven vil møde på en arbejdsplads. Certifikaterne (epoxy, og fugeteknik) gennemføres i dette tema. Evalueringen sker løbende efter hver endt teoretisk og praktisk opgave ud fra følgende kriterier: Mødedisciplin og arbejdsrytme (er der et godt flow i arbejdsrytmen). Planlægning af sin arbejdes tid. (Udformning af tids planer). Samarbejde med andre håndværker (tidsplan). Arbejdsmiljø (oprydning under og efter arbejde på opgaver) Standart på afleverede opgaver (maler finish). Matematik (er der forståelse for de regnemetoder der skal anvendes til løsning af opgaverne) Alm. vægge, funktions vægge, Lyd og brandkrav. Mål, lod og vage på ens opstillede opgaver. Udførelse af vægge i vådrumssituationer. Eleverne udfører selv tidsplaner og tilrettelægger selv deres tid til de praktiske opgaver inden for en afsat tidsrammen for den enkelte opgave. Eleven inddrages, således at de er med til at udføre de sikkerhedsmæssige og miljømæssige handlinger, der skal til for at have en god arbejdsplads.
10 Evaluering af Lofter Temaet lofter, udvikler elevens kendskab og færdigheder til at arbejde med værktøj og plade- og stål materiale som bruges i uddannelsen som byggemontagetekniker. Der fokuseres på målrettethed og selvstændighed samt faglig kvalitet som eleven vil møde på en arbejdsplads. Mødedisciplin og arbejdsrytme (er der et godt flow i arbejdsrytmen). Planlægning af sin arbejdes tid. (Udformning af tids planer). Samarbejde med andre håndværker (tidsplan). Arbejdsmiljø (oprydning under og efter arbejde på opgaver) Standart på afleverede opgaver (maler finis). Matematik (er der forståelse for de regnemetoder der skal anvendes til løsning af opgaverne) Mål, lod og vage på ens opstillede opgaver. System lofter, frit spændt- nedhængt og direkte lofter. Flade og højde nivellering. Lyd og brand krav. Eleverne udfører selv tidsplaner og tilrettelægger selv deres tid til de praktiske opgaver inden for en afsat tidsrammen for den enkelte opgave. Eleven inddrages, således at de er med til at udføre de sikkerhedsmæssige og miljømæssige handlinger, der skal til for at have en god arbejdsplads. Der differentieres, således at dygtige elever tilbydes ekstra del-cases, ud over den obligatoriske del i temaet. Differentieringen sker både i dybden, således at større præcision kan opøves, eller i bredden, således at der kan arbejdes fra flere forskellige vinkler i forhold til en given opgave. Evalueringen sker mundtlig med tilhørende evalueringsskema som hver enkelt elev først selv har udfyldt. I samtalen fokuseres på hvad eleven bør holde fokus på i næste tema (feedback og Feedforward). Evaluering af Buet gips, vægge og lofter avanceret. Temaet buet gips, vægge og lofter avanceret, udvikler elevens kendskab og færdigheder til at arbejde med værktøj og plade- og stål materiale som bruges i uddannelsen som byggemontagetekniker. Der fokuseres på målrettethed og selvstændighed samt faglig kvalitet som eleven vil møde på en arbejdsplads. Mødedisciplin og arbejdsrytme (er der et godt flow i arbejdsrytmen). Planlægning af sin arbejdes tid. (Udformning af tids planer). Samarbejde med andre håndværker (tidsplan). Arbejdsmiljø (oprydning under og efter arbejde på opgaver) Standart på afleverede opgaver (maler finis). Matematik (er der forståelse for de regnemetoder der skal anvendes til løsning af opgaverne) Mål, lod og vage på ens opstillede opgaver. System lofter, Frit spændt- nedhængt og direkte lofter med buede løsninger. Flade og højde nivellering. Lyd og brand krav.
11 Alm. vægge, funktions vægge med buede løsninger. Eleverne udfører selv tidsplaner og tilrettelægger selv deres tid til de praktiske opgaver inden for en afsat tidsrammen for den enkelte opgave. Eleven inddrages, således at de er med til at udføre de sikkerhedsmæssige og miljømæssige handlinger, der skal til for at have en god arbejdsplads. Afsluttende bedømmelse Den indledende case til den afsluttende prøve stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse. Skolen tilrettelægger forløbet af prøven efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg for Træfagenes Byggeuddannelse. Skolen afholder som en del af sidste skoleperiode en afsluttende prøve. Prøven består af en teoretisk og en praktisk del. Prøven skal afdække elevens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Den teoretiske del af prøven består af en mundtlig prøve, der varer 30 minutter inklusive votering. Prøven tager udgangspunkt i elevens arbejde med en case, der indgår i undervisningen på sidste skoleperiode. Der gives 1 uge til arbejdet med casen. Ved den mundtlige prøve fremlægger eleven sit arbejde med casen. Eleven kan under den mundtlige prøve anvende rids eller modeller og demonstrere teknikker, værktøjer m.v. Der gives en karakter for den mundtlige del. Eksaminationsgrundlaget: den stillede caseopgave. Bedømmelsesgrundlaget: elevens mundtlige præstation, herunder elevens eventuelle præsentation af modeller, teknikker og værktøjer. Den mundtlige prøve bedømmes af en eksaminator og en censor udpeget af skolen. Den praktiske del af prøven består af en fremstillingsopgave udført på grundlag af elevens arbejde med casen. Prøven har en varighed af 37 timer. Eksaminationsgrundlaget er den stillede praktiske fremstillingsopgave. Bedømmelsesgrundlaget er det produkt, som eleven har fremstillet under den praktiske prøve. praktiske prøve bedømmes af en eksaminator og en censor udpeget af skolen. Censorerne er til stede under den mundtlige prøve og ved bedømmelse af fremstillingsopgaver. Der gives en karakter for prøven. De to karakterer vægter ligeligt ved beregning af den samlede prøvekarakter. Skolen skal orientere det lokale uddannelsesudvalg og Det faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse om resultatet af de gennemførte prøver
12 For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået alle fag i hovedforløbet og hver del af den afsluttende prøve.. Samarbejde med LUU og virksomheder LUU og skolen har forberedt en overgangsordning, der giver elever og virksomheder, der måtte ønske det, mulighed for at fortsætte på ny uddannelsesordning med det gamle grundforløbsbevis. Vi har gennemgået de faglige mål for grundfagserne og indholdet af det hidtidige grundforløb og på den baggrund vurderet, at en elev, der har bestået grundforløbet på den hidtidige uddannelse, lever op til overgangkravene. Ikke nødvendigvis ved at have bestået de pågældende grundfagser, men ved at have opnået kompetencer, der svarer til dem. Undtaget herfor er enkelte kompetencemål fra faget matematik, og derfor tilbydes eleverne ekstra timer, der svarer hertil. Elever og virksomhed orienteres om denne mulighed, og bekendt med overgangsordningen kan de skifte til den nye uddannelsesordning. Kompetencemål i hovedforløbet for byggemontagetekniker. Nedenstående kompetencemål er kopieret fra gældende bekendtgørelse. Kompetencemålene for hovedforløbet er følgende: 1) Eleven kan nivellere flader, afsætte koter og vandrette og lodrette linjer samt vælge måleinstrumenter. 2) Eleven kan indrette en byggeplads under hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed, adgangsveje, affaldssortering, vinterforanstaltninger og velfærdsordninger. 3) Eleven kan indgå i det forebyggende sikkerhedsarbejde, herunder organisering på byggepladsen eller i virksomheden. 4) Eleven kan foretage kvalitetsstyring og dokumentation ved modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol, herunder identificere de almindeligste byggefejl på specialets område. 5) Eleven kan foretage styk- og mængdeberegninger af materialer til almindeligt forekommende arbejdsopgaver på specialets område, herunder bruge relevante elektroniske hjælpeprogrammer. 6) Eleven kan foretage informationssøgning i skriftlige og elektroniske opslagsværker efter materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt love og regler. 7) Eleven kan udføre it-baserede tegninger eller skitser til brug for udførelse og dokumentation af en praktisk arbejdsopgave på specialets område samt udføre frihåndstegning og skitser til problemløsning af detaljer. 8) Eleven kan forholde sig til og redegøre for valg af materialer og konstruktion til en arbejdsopgave under hensyn til stilart, pris, tidsplan, vedligeholdelse og bæredygtighed. 9) Eleven kan planlægge og udføre arbejdet i samarbejde med og i respekt for de øvrige faggrupper i byggeriet og under hensyntagen til den samlede byggeproces. 10) Eleven kan kommunikere med kunder ud fra kendskab til kundeservice og personlig optræden. 11) Eleven kan vælge værktøj og sikkerhedsudstyr til en given opgave.
13 12) Eleven kan udføre konstruktioner under hensyntagen til gældende krav vedrørende styrke, brand, fugt, lyd og energi. 13) Eleven kan redegøre for, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige konsekvenser. 14) Eleven kan redegøre for arbejdsmarkedets opbygning, overenskomstmæssige forhold og det fagretlige system. 15) Eleven kan opsætte faste, nedhængte lofter og skinnesystemer med gips på forskellige underlag samt afslutninger ved armaturer og rør, borter og friser. 16) Eleven kan konstruere, opsætte og beklæde indvendige skillevægge og vådrum opbygget med underlag i stål og træ med gipsbeklædning, herunder buede skillevægge. 17) Eleven kan udføre indvendig gipsbeklædning af ydervægge. 18) Eleven kan isætte indvendige døre og glaspartier. 19) Eleven kan lave listearbejde og afslutninger mellem gulv, væg og loft og omkring indvendige døre, herunder udføre fuger med blød fugemasse. 20) Eleven kan foretage gennembrydninger og reparationer af indvendige gipsvægge og -lofter.
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker
BEK nr 377 af 26/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.11T.541 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til byggemontagetekniker
BEK nr 212 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker
1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 212 af 8.3.2016
Læs mereTekstdel - Uddannelsesordning for byggemontagetekniker
Tekstdel - Uddannelsesordning for byggemontagetekniker Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker
1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 212 af 8.3.2016
Læs mereLUP for 1.Hovedforløb
På 1. hovedforløb kommer eleven til at arbejde med følgende fag: Gulvkonstruktion og Trægulve, Grat- tagkonstruktioner- (udførsel og princip), CAD-Tegning, konstruktionstegninger, nivellering og afsætning
Læs mereDer indgår flere grundelementer ved en eksamen på erhvervsuddannelserne:
Censorvejledning Specialet tømrer Der indgår flere grundelementer ved en eksamen på erhvervsuddannelserne: Mål og krav, som primært er de kompetencemål, der er beskrevet for uddannelsen. I vejledningen
Læs mereTømrerkonference 26. juni 2012
Tømrerkonference 26. juni 2012 Ønsker og udfordringer Afvikling af den praktiske prøve på sidste ophold Sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske opgave Mere fokus på energi / bæredygtighed Tegning
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE
UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Træfagenes Byggeuddannelse Tømrer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation,
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tagdækker
BEK nr 272 af 15/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen
Læs mereDer indgår flere grundelementer ved en eksamen på erhvervsuddannelserne:
Censorvejledning Specialet tømrer Der indgår flere grundelementer ved en eksamen på erhvervsuddannelserne: Mål og krav, som primært er de kompetencemål, der er beskrevet for uddannelsen. I vejledningen
Læs mereGrundforløbets 2. Del. Af Ulla Bach, EUC Nord
Grundforløbets 2. Del Af Ulla Bach, EUC Nord Udviklingsproces GF2 Principper for opbygningen af gf2 Grundskole-elever Åben invitation til faglærer Udvikling Teams Bekendtgørelse Temaer/mål/tid Feed-back
Læs mereKOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)
KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) UDDANNELSESRETNING Tømrer SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker
BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker
Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker
BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mere1. hovedforløb. Version 8 Indledning. Målbeskrivelse. Personlige mål. På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Mureteknik.
Version 8 Indledning På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Mureteknik. Puds- og overfladebehandling. Fliseteknik. Gulvteknik. Tegning. Teknologi Byggepladsindretning og affaldssortering Byggeri
Læs mereUddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse
Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker
BEK nr 326 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.23T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker
BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereFælles standard for GF2-prøver og eksamination
Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Indhold Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen... 1 Evaluering og indstilling til grundforløbsprøve... 1 Løbende evaluering i grundforløbet...
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs mereUddannelsesordning for Generel kontoruddannelse
Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december 2010 om
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om
Læs mereFagbilag Service og transport
Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker
BEK nr 337 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.52T.541 Senere ændringer til
Læs mereRybners Tekniske Skole LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Murer Hovedforløb ver. 08
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Murer Hovedforløb ver. 08 April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Afdelingens organisering... 4 Processen... 4 Lærerkvalifikationer... 5 Pædagogiske og didaktiske overvejelser...
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereFra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen
Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. marts 2010 murer og flisemontør Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Hovedforløb Smed, version 10
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Hovedforløb Smed, version 10 September 2017 Indhold Indledning... 3 Processen... 3 Afdelingens organisering.... 3 Lærekvalifikationer... 3 Pædagogiske og didaktiske overvejelser...
Læs mereFliseteknik, materialer og natursten
Modul 2 Varighed 2 uger. Inden vi går i gang er det vigtigt, at du har forstået modulets læringsmål, derfor skal vi gennemgå modulets mål og casens omfang i fællesskab. Casens omfang indeholder 13 punkter
Læs mereLokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland
Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde
Læs mereFælles standard for GF2-prøver og eksamination
Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen I det følgende er prøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen grundforløbs 2. del beskrevet.
Læs mereFælles standard for GF2-prøver og eksamination
Fælles standard for GF2-prøver og eksamination Grundforløbsprøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen I det følgende er prøve og eksamination for VVS-energiuddannelsen grundforløbs 2. del beskrevet.
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereNy bekendtgørelse d. 15 juli. 2013
Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tagdækker
BEK nr 361 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.21T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereLokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter
Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og teknologi Uddannelse Byggemontagetekniker Læringsaktivitet / Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Grundfag, Områdefag, Valgfag og bundne specialefag Lektioner Læreplansfag
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3
Læs mereDet Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget
Grundforløbsprøve murerfaget Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, bek. nr. 367 af 19. april 2016 Del af 22. Grundforløbets 2. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Prøven skal være bestået, for at
Læs merePraktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1
Praktisk prøve Kontorservice BCH februar 2009 Side 1 Indhold 1. Prøvens formål...3 2. Organisering af prøven...3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens rolle... 4 2.3. Handelsskolens rolle.... 4 3.
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker
BEK nr 377 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Læs mereOdense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge
Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag
Læs mereUddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf
Side 1 FOTOSERIE: JIRI THOMAS KJELDGAARD Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf Udarbejdelsesdato: 8. oktober 2018 Udarbejdet af Gunner Byskov, Media College
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teknisk designer
BEK nr 338 af 25/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/04106 Senere ændringer
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed
BEK nr 390 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.75T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereAMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN
AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Rengøringstekniker- og serviceassistentuddannelsen 2018 - STH /LR//sit 181218 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Skolen... 3 3. Pædagogiske overvejelser...
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker
Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015 om uddannelsen
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Produktør
Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs merePrøvevejledning til den afsluttende prøve
Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs mereBilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør
BEK nr 365 af 01/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.24T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 271 af
Læs mereUddannelsesordning for digital media uddannelsen
Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital
Læs mereErhvervsrettet Andetsprogsdansk
Erhvervsrettet Andetsprogsdansk - Et centralt udviklet valgfag i erhvervsuddannelserne Side 1 af 6 Side 2 af 6 Formål...4 Mål...4 Niveau F...4 Niveau E...5 Niveau D...5 Rammer for valg af indhold...6 Sprogbrug...6
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker
Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C
PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: 21. maj 2008 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist
Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator
Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen
Læs mereVejledning. Case eller projekt? Om casebeskrivelserne. Svendeprøve specialet tømrer
Vejledning Svendeprøve specialet tømrer Denne vejledning er udarbejdet for at give skolerne en ide om, hvilke tanker der ligger bag beskrivelser og formuleringer i en case, og hvordan casene er opbygget.
Læs mereUddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen
Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager
BEK nr 336 af 25/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/06591 Senere ændringer
Læs mereKlare MÅL. Fysik F/E
Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Hotel- og fritidsassistent Udstedt af Det faglige Udvalg for Hotel- og fritidsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I
Læs mereKlare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev
rev september 2019 /AHI Prøvevejledning for grundforløbsprøven på GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet Formål:
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne
Læs mereIndholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3. Teori... 3. Praktik... 3. Tegningslære... 3. Grundfag... 3. Projekt...
Indholdfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1. Hovedforløb... 3 Teori... 3 Praktik.... 3 Tegningslære.... 3 Grundfag.... 3 Projekt... 3 Valgfag... 4 Bogpakke.... 4 2. Hovedforløb.... 5 Teori...
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager
BEK nr 327 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.11T.541 Senere ændringer
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den
Læs mere